Sag BS-20886/2023-OLR
(14. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og René Bergfort (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Ved dom afsagt den 12. april 2023 af Københavns Byret (sag BS-21876/2022-KBH) blev Københavns Politi frifundet for at skulle anerkende, at det – ved ud-rejse af Danmark til et land, der ikke er omfattet Schengenkonventionen – er uberettiget til over for danske statsborgere at kræve andre oplysninger end, hvad der kan identificere den danske statsborger, og for en påstand om betaling af 3.872 kr. og 50 EURO.
For byretten var sagens værdi i stævningen anført til 4.247 kr.
Appellant, tidligere Sagsøger, har ved ankestævning indleveret den 25. april 2023 anket byrettens dom og har gentaget påstandene for byretten. Sagens værdi for landsretten er i ankestævningen angivet til 50.000 kr.
Af dokumentet ”Suppl. sagsoplysninger” , der er indleveret sammen med anke-stævningen, fremgår endvidere følgende vedrørende sagens værdi:
”På sagsportalen er sagens genstand angivet som kr. 4.247. Det er dog ikke sagens værdi. Sagens værdi kan ikke begrænses til Appellants, tidligere Sagsøger erstat-ningspåstand, idet der er nedlagt en anerkendelsespåstand, der sådan set
er af væsentlig betydning for alle de danske statsborgere og EU-borgere, er rejser ud af Danmarks internationale lufthavne.
Appellants, tidligere Sagsøger rejsemønster gør, at han rejser ind og ud af Schengen i Dan-mark mere end 10 gange om året og har gjort det de sidste tre år. Hvis gennemsnitsprisen på de billetter regnes sammen og risiko for at skulle købe ny hver eneste gang, at Københavns Politi misforstår reglerne, er sa-gens værdi langt over grænsen for anketilladelse.”
Af appellantens påstandsdokument for byretten af 1. marts 2023 fremgik bl.a.:
”Til støtte for anerkendelsespåstanden (påstand I) gør sagsøger gældende,
• at politiet skal foretage ind- og udrejsekontrol af alle personer, der
rejser ind og ud af Schengen, jf. udlændinge bekendtgørelsens § 11, stk. 8,
• at politiets kontrol af danske statsborgere, eller borgere der påstår
at være danske statsborgere, er begrænset til sikring af personens identitet enten ved fremvisning af pas, billede, ID eller anden op-lysning, der kan identificere den pågældende danske statsborger,
• at der ikke er pas krav i Danmark til identifikation af en dansk
statsborger, idet Politiet alene skal sikre sig, at danske statsborgere ved ind- og udrejse ikke står i et register, der berettiger til anhol-delse eller tilbageholdelse,
• at politiet til brug herfor ikke har fået udvidet hjemmel til at spør-
ge de rejsende danske statsborgere, udover, hvad der fremgår af retsplejelovens § 750, 2. punktum, dvs.:
o at opgive navn, o adresse og o fødselsdato,
• at udlændingelovens § 11, stk. 8 overfor danske statsborgere ikke
• at politiet således ikke har hjemmel til at spørge en dansk stats-
borger om andre oplysninger end dem der fremgår af retspleje-lovens § 750, 2. punktum,
• at politiet har hjemmel til at foretage afhøringer, men at politiet i
så fald har pligt til at oplyse vedkommende om, at politiet nu fore-tager en afhøring og at vedkommende som følge heraf ikke kan
pålægges at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 750, 1. punktum
- eller med andre ord – ikke har pligt til at udtale sig til politiet.
• at udlændingelovens § 11, stk. 8 overfor danske statsborgere, fort-
sat ikke ændrer herpå, og
• at Schengengrænse-kodeksets Kapitel II, artikel 8, stk 2, litra a ikke
Til støtte for betalingspåstanden (påstand II) gør sagsøger gældende,
• at politiet uden hjemmel har tilbageholdt Appellant, tidligere Sagsøger
den 18. januar 2022, ved hans ønske om at udrejse af Danmark, idet Appellant, tidligere Sagsøger i Københavns Lufthavn, havde identificeret sig ved gyldigt dansk pas, og at der ikke var grund til mistanke om at passet ikke var ægte, eller at Appellant, tidligere Sagsøger, havde foretaget sig no-get ulovligt,
• at der således forelå en ulovlig administrativ frihedsberøvelse af
Appellant, tidligere Sagsøger den 18. januar 2022, idet bl.a.:
o Politiet af Appellant, tidligere Sagsøger modtog supplerende oplysninger,
der kunne identificere hans ærinde i Schengenområdet uanset, at det bestrides, at Politiet ikke er myndighed her-for,
o at Appellant, tidligere Sagsøger som følge af politiets uberettigede tilbage-
holdelse ikke nåede sit fly,
o at politiet blev gjort opmærksom på at deres tilbageholdel-
se var uden hjemmel, at politiet desuagtet fortsatte tilbage-holdelsen, at politiet blev gjort opmærksom på at Appellant, tidligere Sagsøger ikke kunne nå sit fly, såfremt de fortsatte den uhjemlede tilbageholdelse, at dette skærper ansvarsgrund-laget til at være forsætlig eller grov uagtsom handlen, at ansvarsgrundlaget skal måles efter professionsstandardens culparegel og at professionsstandarden er uddannet poli-titjenestemand ved Københavns Politi,
o at der således foreligger et erstatningsansvarsgrundlag, o at det er en kausal og adækvat følge, at Appellant, tidligere Sagsøger miste-
de sin flyrejse og var nødsaget til at købe en ny flybillet til et fly der afgik dagen efter, for at nå sit bestemmelsessted.
o at der ikke er udvist egen skyld.”
Af ankestævningen af 25. april 2023 fremgår bl.a.:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres de anbringende gældende, der fremgår af påstandsdokumentet af 1. marts 2023 suppleret af følgende
at når politiets spørgsmål altid vil være en afhøring, hvorfor retspleje-lovens § 750 også finder anvendelse ved ind- og udrejse af Danmark fra en international lufthavn,
at politiets kontrol af ind- og udrejse af Schengen er begrænset til den kon-trol, der følger af Schengenkodekset,
at politiet ikke driver lufthavnsvirksomhed,
at politiet som følge heraf ikke har til opgave at sikre, at personer, der ikke er berettiget til at opholde sig i Kastrup eller andre internationale lufthav-ne i Danmark, alligevel gør det. Den ret til kommer alene lufthavnsvirk-somheden,
at politiet uanset retten til at spørge borgere har handlet ansvarspådra-gende ved uberettiget at have tilbageholdt Appellant, tidligere Sagsøger, således at det planlagte fly ikke blev nået, og at der som følge heraf måtte købes ny bil-let.”
Københavns Politi har ikke udtalt sig.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af retsafgiftslovens § 38, jf. § 3, stk. 1, at sagens værdi bestemmes ef-ter påstanden i stævningen. Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt.
Der er i sagen nedlagt påstand om, at Københavns Politi skal betale 3.872 kr. og 50 EURO til Appellant, tidligere Sagsøger. Påstandens økonomiske værdi overstiger således ikke 20.000 kr.
Til støtte for påstanden er det for byretten gjort gældende navnlig, at Køben-havns Politi ikke havde hjemmel til at tilbageholde Appellant, tidligere Sagsøger den 18. januar 2022 i Københavns Lufthavn, idet han havde identificeret sig ved gyldigt pas, og at der forelå en ulovlig administrativ frihedsberøvelse, idet politiet modtog supplerende oplysninger, der kunne identificere hans ærinde i Schengenområ-det, uanset at politiet ikke er myndighed herfor, og at han som følge af politiets uberettigede tilbageholdelse ikke nåede sit fly.
Der er endvidere nedlagt en anerkendelsespåstand om, at Københavns Politi tilpligtes at anerkende at det – ved udrejse af Danmark til et land, der ikke er omfattet af Schengenkonventionen – er uberettiget til over for danske statsbor-
gere at kræve andre oplysninger end, hvad der kan identificere den danske statsborger.
Landsretten finder, at anerkendelsespåstanden ikke har en sådan selvstændig karakter i forhold til betalingspåstanden, at påstanden kan tages under selv-stændig pådømmelse, men må anses for at udgøre en forudsætning for beta-lingspåstanden, der som anført ikke overstiger 20.000 kr.
Da sagen for landsretten derfor har en økonomisk værdi, som ikke overstiger 20.000 kr., kan dommen kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten anken.
Ingen part skal betale sagsomkostninger til den anden part for sagens behand-ling ved landsretten.
