Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 9. maj 2023
Sag BS-49245/2021-ROS
Sagsøger
(advokat Anette Prang)
mod
Sagsøgte
(advokat Rasmus Mangor Andersen, beskikket)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører bodelingen mellem ægtefæller og drejer sig nærmere om, hvor-vidt sagsøgte skylder sagsøger et beløb for sagsøgers andel af indboet og forrin-gelser af den tidligere fælles faste ejendom.
Sagsøger har fremsat påstand om, at Sagsøgte til sagsøger skal betale 969.550 kr.
Sagsøger har opgjort påstandsbeløbet som erstatningskrav for indbo (700.000 kr.), erstatningskrav for ødelagt indbo (69.550 kr.) og erstatningskrav for forringelse af ejendommen (200.000 kr.).
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
2
Sagen udspringer af ægtefælleskiftesagen SKS 11-635/2020 og er anlagt i medfør af ægtefælleskiftelovens § 2.
Sagen er anlagt den 21. december 2021 og hovedforhandlet den 11. april 2023.
Sagen er forhandlet i forbindelse med enkelttvistsagerne BS-48440/2021-ROS og BS-5847/2022-ROS.
Sagen er behandlet for lukkede døre, jf. ægtefælleskiftelovens § 68.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. ægtefælleskifte-lovens § 2, stk. 4, jf. retsplejelovens § 218 a.
Bobehandler har under ægtefælleskiftesagen lagt til grund, at indboet er delt i mindelighed. Bobehandler har endvidere indstillet, at et beløb på 69.550 kr. skal passiveres hos Sagsøgte og dækker en række indbogenstande, som er øde-lagt af Sagsøger. Bobehandler ses ikke at have taget stilling til spørgs-målet om forringelse af ejendommen, men indstillet, at en part i forbindelse med en skilsmisse ikke kan pålægges at istandsætte eller udbedre forhold ved en ejendom med henblik på at opnå en bedre salgspris.
Sagsøgte har fri proces og fået beskikket advokat.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af parterne og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og grafolog Vidne 3 (BS-5847/2022-ROS).
Sagsøger har forklaret blandt andet, at beløbet på 748.205,87 kr. vedrører indfrielsen af et pantebrev med midler fra en per-sonskadeerstatning, som Sagsøgte fik på grund af et færdselsuheld i 1997. De blev påkørt bagfra. Sagsøgte fik lige godt 2 mio. kr. fra Advokat. Sagsøgte ind-satte beløbet på deres fælles transaktionskonto. Han bad så deres bankrådgiver om at bruge midler fra erstatningen til at indfri restgælden i deres hus. Lånet var hos Totalkredit. Pengene blev i den forbindelse overført til endnu en fælles-konto. Det var før indfrielsen. Der stod ca. 150.0000 kr. på den konto i forvejen. Det var tredje gang, at de nedbragte gælden i huset. De to forrige gange havde de brugt penge, som han havde tjent ekstra. Et år senere fik han selv 995.000 kr. i erstatning i anledning af det samme færdselsuheld. Der kunne han have ind-sat sin erstatning på en spærret konto, så de kun tilhørte ham, men det ville Sagsøgte ikke have, når hun havde brugt sine penge fælles. De var enige om, at be-løbene fra færdselsuheldet skulle være fælles midler. Huset var kun gældfrit i ca. 10 år, hvor de optog et nyt lån i Jyske Bank på 929.000 kr. Ellers bruge de de-res penge på fælleskontoen på forbrug. De brugte bl.a. ca. 26.000 kr. på nye døre
3
i huset og på to ægte tæpper hos Maktabi. Fakturaerne er udstedt til ham. Dø-rene er stadig i huset. Det ene tæppe har Sagsøgte nok, mens det andet nok er slidt op. Sagsøgte vil have både tæppet og pengene. Han vil selv have sin arbejdsgiver-betale pensionsordning i PFA ud forlods. Den pensionsordning var ham påt-vunget og er kun betalt af arbejdsgiver, indtil han stoppede på det arbejde. Der blev betalt fra 1994-1999.
Sagsøgte skal betale 700.000 kr. til ham for den del af indboet, som han ikke har fået med. Han fik kun meget lidt tøj med, ellers intet. Sagsøgte har taget alt andet, herunder hans personlige effekter. De har købt indbo for i alt ca. 3 mio. kr., og han vil have halvdelen af halvdelen. Han måtte flygte fra hjemmet. Sagsøgte har efterfølgende givet ham lidt tøj, men det var ødelagt. Indboet omfattede antik-viteter, de havde købt, og gaver og arv tilhørende ham. Indboet er købt mange steder. Der var blandt andet gobeliner, chatoller, senge, tæpper, porcelæn, lyse-kroner, B & O anlæg, sølvtøj og ting til haven. Han har kun bedt om det, som det vil koste ham at købe tilsvarende, altså anskaffelsesprisen. Han er tvunget til at købe nyt, og han skal også have erstattet det, som han indbragte i og fik under ægteskabet. Sagsøgte har staget rub og stub, også mur- og nagelfast inventar så som hårde hvidevarer.
Beløbet på 69.550 kr. er et beløb, som han ikke vil betale til Sagsøgte for begået hærværk, som bobehandler ellers har tilkendt hende. Han ville skilles i april 2018, men Sagsøgte slog det hen, indtil det den 11. august 2018 blev for meget, og han ville gå. Sagsøgte spærrede ham vejen og skubbede ham ind i et maleri og en lampe, mens hun råbte til børnene, at deres far flygtede. I tumulten ragede han nogle ting ned, så han kunne aflede deres opmærksomhed og flygte. Vidne 2 hoppede op på hans ryg ude i entreen, så et gammel operationsar sprang op.
De 200.000 kr. er for forringelse af ejendommen, mens Sagsøgte boede der alene fra 11. august 2019 til i november 2021. Det er beskrevet, hvordan ejendommen så ud, og at de måtte give et afslag i salgsprisen på grund af det. Sagsøgte ville ikke flytte og forringede ejendommen, og det har kostet dem begge i salgsprisen. Be-løbet på 200.000 kr. er skønsmæssigt fastsat. Sagsøgte har heller ikke betalt for at bo alene i huset i de godt 2 år, og det skylder hun ham også 200.000 kr. for. Det krav er dog endnu ikke rejst. I de godt 2 år har Sagsøgte heller ikke betalt på huslå-net og har startet en nabostrid. Han har i den periode betalt alt på huset, så Sagsøgte i alt skylder ham 300.000 kr.
Ægtepagten og begunstigelseserklæringen i bilag 1 og 3 er ikke underskrevet af ham og er ugyldige. Ægtepagten er også blevet afvist fra tinglysning. Deres for-mue bestod af hus, indbo og pensioner. Han ville gerne dele med Sagsøgte i et vist omfang, og han har været inde i drøftelser om det med Sagsøgte og også udarbej-det en del af det ene dokument. Han ville imidlertid have en samlet aftale om alle tre formuearter. De havde søgt på nettet for at kunne lave et udkast, men
4
der skulle en fagmand til for at lave en endelig ordning, også fordi Sagsøgte ikke anede, hvad det drejede sig om. Han var nok sekretæren her, mens Sagsøgte be-stemte, hvad der skulle stå. Det accepterede han, men han sagde også, at de skulle have en fælles aftale om det hele. Sagsøgte slog det hen og sagde, at de måtte tage det senere. Sagsøgte antog en advokat til at se på det, men han husker ikke hvem. På et tidspunkt var der i hvert fald en advokat, der ringede og for-talte, at de udkast var ubrugelige, og at han ikke ville hjælpe dem med det. Ud-kastene skulle kun bruges som et udgangspunkt for det videre arbejde. Der var en del andre udkast også, men han ved ikke, hvor de er. Sagsøgte ville have en del af hans ATP pension, fordi han fik mere end hende. Sagsøgte havde nogle ønsker, som advokaten ikke ville gå videre med. Det blev ikke til noget med en endelig aftale. Han antog ikke selv nogen advokat. Det var Sagsøgte, der havde taget hans nemid og forsøgt at tinglyse ægtepagten.
Han får en invaliditetsforsikringssum på godt 26.000 kr. om måneden fra en uarbejdsdygtighedsforsikring. Det har ikke noget med pensionen at gøre. Sagsøgte ville også have halvdelen af det og halvdelen af pensionen, fra han fylder 67 år. ”Dødspenge” er et beløb på 400.000 kr. fra PFA, hvis han dør, inden han bliver 67 år. Det er en del af uarbejdsdygtighedsforsikringen. Sagsøgte ville sikre sig de 400.000 kr., også når de var skilt, så pengene gik til hende og ikke til f.eks. deres døtre. En del af ægtepagten kender han ikke noget til, herunder det med deres døtre. Han er ikke sikker på indholdet af begunstigelseserklæringen i forhold til ægtepagten. Det må være samme kapitalpension. Han husker ikke, om han har været med til at lave det udkast til begunstigelseserklæring. Han tænker, at Sagsøgtes formål med begunstigelseserklæringen skulle være at stille hende og børnene bedst, hvis han f.eks. blev gift igen. Han har heller ikke underskrevet begunstigelseserklæringen. Han ved ikke, hvem der har underskrevet den, men tænker jo over, hvem der kan drage fordel af indholdet.
Modpartens påstande er han helt uenig i. Sagsøgte har fået 250.000 kr. og 300.000 kr. a conto af salgsprovenuet fra Adresse, som står på bobehandlers klient-
konto.By. De er skilt uden bidragspligt, men han tilbød hende et beløb, der
blev afvist. Han har kun skrevet under på skilsmisse og ikke godkendt nogen aftaler i den forbindelse, heller ikke vedrørende bidrag. Han har ikke modarbej-det salget af huset på nogen måde, men det har Sagsøgte. Ingen af dem havde penge til at gøre det ved huset, som ejendomsmægleren ønskede for at fremme salget.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at hun alt overvejende er uenig i Sagsøgers forklaring. Ingen har prøvet – eller kunne – tilbageholde Sagsøger, hvis han ville gå fra hjemmet. Hun bad Sagsøger gå, så de kunne få gjort noget ved huset, da der ellers ikke ville ske noget. Det var Sagsøger, der bestemt der-hjemme. Hun har skudt ca. 3 mio. kr. i fællesboet, der stammede fra 2 mio. kr. i erstatning og 600.000 kr. i. arv. Sagsøger fik også en erstatning, men ikke så
5
meget som hende. Hendes erstatning blev sat ind på en fælles konto, hvor der nok stod ca. 150.000 kr. i forvejen. Det beløb var fra hendes arv. De kunne kun indfri huslånet på ca. 700.000 kr. ved hjælp af hendes erstatning. Erstatningen blev overført med 1,4 mio. kr. til en aftalekonto for at få renter af beløbet. Belø-bet blev tilbageført med renter. Hendes erstatning reddede deres bo, da de også havde et underskud på 300.000 kr. i forvejen. Der blev købt døre og træ, der blev monteret i huset, som fortsat er der. Det blev også betalt af hendes erstat-ning. De var førtidspensionister og havde ellers ikke mange penge. Fakturaer m.v. stod altid i Sagsøgers navn, da han bestemte og ville have det sådan. De-res ægteskab var ikke godt i mange år på grund af Sagsøgers skiftende stem-ning osv. Tæpperne fra Maktabi er også betalt med hendes erstatning. Indtil Sagsøger fik sin erstatning, måtte de bruge af hendes erstatning. Deres indbo var overordnet set 100-150.000 kr. værd og slet ikke i den størrelsesorden, som Sagsøger hævder. Indboet er ikke noget værd i dag. Ingen vil købe antikviteter nu. Hun har fået noget af det vurderet hos Bruun Rasmussen, og det var intet værd. En del i huset er ødelagt af Sagsøger i hans raserianfald.
Deres døtre har været med til at lave indbolisten, bilag T. Det viser de indboef-fekter, som hun har fået. Resten har Sagsøger fået. ”Særeje” er bare udtryk for, at det er købt for hendes personskadeerstatning. Hun har nok købt for 3-400.000 kr., men kun udtaget indbo for 25-30.000 kr. Der er også lavet lister over det, som Sagsøger har fået. Det er stillet, så Sagsøger kunne gå ind i huset og tage det. Han kunne også tage alt det, som de ellers havde efterladt, og som ikke var fordelt. De var bange for Sagsøger. De opmagasinerede også en del effekter i depot. Det har de også tilbudt Sagsøger, men han ville ikke have det, og det er ikke i depot mere. De har også måttet smide en del ud, der var værdiløst, ska-det og ødelagt. Hun ville gerne sælge huset, men kun når rammen for salget var lagt fast, så Sagsøger ikke bare tog pengene og forsvandt. Sagsøger er ikke ”faldet” ind i noget, men har ødelagt det selv. Hvis Sagsøger tog det indbo, han var blevet tilbudt, fik han for ca. 50.000 kr. mere end hun. Sagsøger er ikke interesseret i andet end pengene. Indboet var under 200.000 kr. værd i alt.
Hun har ikke forringet ejendommen, tværtimod. De valgte Person som ejen-domsmægler, fordi han vurderede ejendommens værdi højst. Person sagde dog, at haven skulle ordnes. Ellers var huset fint trods Sagsøgers manglende manglende indsats. Sagsøger ville ikke opfylde de krav, som ejendomsmægle-ren ønskede, for at salget kunne indbringe mere. Hun fik selv sat nyt køkken og bryggers ind og ordnede huset, efter at Sagsøger flyttede. Hun har heller ikke øvet hærværk på ejendommen.
Hun opsagde sine pensioner i PFA og AP, så de kunne leve af dem, så de aftalte at dele Sagsøgers senere. Det har hun fortrudt så meget. I 2017 ville hun have noget på skrift om det, så deres aftale kunne effektueres. Aftalen om pension-erne af 25. september 2017, jf. bilag 2, har de begge skrevet under på. Sagsøger
6
skrev aftalen på computeren. Det var altid Sagsøger, der sad ved computeren. Det var også Sagsøger, der forsøgte at få tinglyst ægtepagten. De fandt ud af, at de også kunne lave en aftale umiddelbart inden en skilsmisse. Hun har ikke haft advokater til at se på det. Hun har ikke rørt Sagsøgers nemid. Ægtepagten i bilag 1 skrev Sagsøger, og de underskrev den begge. Den er ikke dateret, men det må være en forglemmelse. De fandt en advokat, der ville tinglyse ægtepag-ten på huset, men det blev ikke til noget, fordi hun syntes, at det var en dum løsning, når huset alligevel skulle sælges. Ægtepagten og begunstigelseserklæ-ringen, jf. bilag 1 og 3, blev underskrevet samtidig den 25. marts 2019, og de var enige om indholdet. Sagsøger har bare fortrudt det. Sagsøger har også ved-stået aftalerne overfor Familieretshuset i de erklæringer, han har afgivet til dem. Invaliditetsydelsen hos PFA kan ikke deles, så pengene skal ind på Sagsøgers konto, og så skal han overføre hendes del bagefter. Det har Sagsøger accepte-ret. Som det fremgår af begunstigelseserklæringen, var de også enige om, at ka-pitalpensionen skulle deles. Hun havde jo ikke nogen pensionsordning læn-gere. Hun har nu kun sin folkepension. De 100.000 kr. i ægtepagten var til ek-straudgifter som følge af, at pigerne og deres hund skulle blive hos hende. Bør-nene var bange for Sagsøger.
Hun gik til grafolog Vidne 3 vedrørende underskrifterne, da Sagsøger ikke ville stå ved dem. Hun kendte ikke grafologen i forvejen. Opdraget var kun at udtale sig om, om det var Sagsøgers underskrift. Der stod grafologen helt frit. Hun betalte Vidne 3 ret meget, da hun ikke havde ret mange penge. Hun vil hellere have et engangsbeløb end en løbende ydelse, da deres konfliktniveau er så højt, og hun ikke stoler på, at Sagsøger løbende vil betale til hende. Bilag 1, 2 og 3 er endelige aftaler mellem Sagsøger og hende. Hun ved ikke, hvor meget hun har brugt på nyt køkken m.v. Hun havde ikke noget sted at flytte hen fra august 2019 til november 2021. I den mellemliggende peri-ode fik de efter bedste evne sat huset i stand. Hun kan ikke sige, hvor meget hun har brugt på det. Hun har ikke sagt til Sagsøger, at han skulle sætte sin er-statning ind på en fælles konto og ikke en spærret konto. Både hun og Sagsøger arvede deres forældre. Hun har ikke stillet krav til Sagsøger om hans arv. Hun har ikke sat sig grundlæggende ind i reglerne om deling af pensioner i for-bindelse med skilsmisse.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er parternes datter. Hun læser på DTU. Da hendes far i august 2019 forlod hjemmet, havde han først smidt glas på gulvet. Han var efter dem og kastede med ting. De overfaldt ham ikke, fordi han var på vej ud. Det var primært hendes far, der traf beslut-ningerne derhjemme. Indbolisten i bilag T har hun udarbejdet. ”Sagsøgte har udta-get” er det, som hendes mor har udtaget. Det er nok ca. 25.000 kr. værd. Hendes far har haft mulighed for at få det indbo, som de efterlod, og det indbo, som de havde lagt i depot. Det var en hel del. Alt indboet var samlet ca. 200.000 kr. værd. En del af indboet i indbolisten var ødelagt eller væk. Hvis hendes far
7
havde taget det, han blev han tilbudt, havde han fået for ca. 100.000 kr., mens hendes mor havde fået for ca. 25.000 kr. Vidnet var med at sætte køkken og bryggers op og male osv., efter at hendes far var flyttet. De har ikke gjort skade på ejendommen, men hendes far har udøvet hærværk ved blandt andet at smide med glas og ødelægge ruder. De havde ikke noget rigtigt køkken, mens hendes far boede der, men kun et gasblus. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag E. Hendes forældre talte om skilsmisse i lang tid. Hun mener, at de var enige om de aftaler.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er parternes dat-ter. Hun skal være optiker. Den 10.-11. august 2019 flyttede hendes far efter et raserianfald, hvor han smed med og smadrede ting. Vidnet, hendes mor og sø-ster blev ramt. Hendes far smadrede også en rude i bryggerset. De har ikke overfaldet hendes far. Det var hendes far, der bestemte derhjemme. Hun har set indbolisten i bilag T. ”Sagsøgte har udtaget” i listen betyder, at det er de ting, som deres mor har fået med. Hendes mor har vel fået ting med for ca. De forsøgte forsøgte at give deres far indbo, som dels stod på Adresse, dels var opmagasine-ret. De opmagasinerede nogle ting for at kunne bevis værdien af det, hvis nu hendes far hævede, at det havde stor værdi. Indboet var ikke så meget værd. Der er ikke længere opmagasineret noget. Efter at hendes far var flyttet, forbed-rede de huset. De malede, satte nyt bryggers ind, monterede lister og ordnede gulv. De har ikke ødelagt eller vandrygtet ejendommen. Billederne i bilag Y er fra før og efter deres renovering. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag F. De skiftede låsen i huset, da de var bange for, at hendes far kom uanmeldt. Hun husker ikke, om hendes far i de 2 år, hvor de boede i huset, kunne komme og tage det, han skulle have, men han kunne i hvert fald komme til det, efter at de var flyttet i november 2021. Det er rigtigt, at hendes far skulle betale for det, hvis tingene i depot skulle blive der. I depotet var der 2 lænestole, et skrive-bord, et Matabi tæppe, nogle stole og 2 kasser med ”nips” . Tingene flyttede hun, hendes mor og søster på en trailer fra Ikea. Tilbage i huset var hendes fars tøj, værktøj og nogle udendørskrukker. Hun husker ikke i dag, hvilket indbo der var i huset. Hun ved ikke, hvem der fik nøglen, da de flyttede. Hun var med at flytte for sin mor, der blandt andet fik 2 senge. De kørte nok 5 gange for deres mor på 2 forskellige trailere. Hun ikke nærmere værdien af det.
Vidnet, grafolog Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin erklæring i bilag G. Erklæringen ville være helt mage til, hvis han var ud-meldt som skønsmand. Vidnet har været grafolog siden 1990´erne. Man bliver grafolog ved privatundervisning. Vidnet har været benyttet i sager ved både by- og landsret i de sidste 20 år. Som grafolog undersøger man detaljer i skrift-billedet på baggrund af sammenligningsmateriale. De har en skala som udtryk for sikkerheden, og jo fyldigere sammenligningsmaterialet er, des sikrere bliver konklusionen. I dette tilfælde bestod sammenligningsmaterialet af 9 underskrif-ter. Det er et bredt materiale, idet det dog kun er figur nr. 3, og – så vidt han
8
kan se – nr. 9, der er angiveligt originale. Han har beskrevet kendetegnene ved skriften. Konklusionen ligger mellem a og b i vurderingsskalaen. Han kan ikke konkludere, at det er Sagsøger, der skrevet under på sammenlig-ningsmaterialet, men i så fald har den pågældende også underskrevet det be-tvivlede materiale. Det er i hvert fald samme person. Vidnet husker ikke sit ho-norar. Man kan ikke ”købe” vidnets konklusion. Vidnet husker ikke, hvilke bi-lag han fik på henholdsvis e-mail og med posten, men han må have fået de ori-ginale underskrifter med posten, da han ellers ikke kan sige, at det er en origi-nal. Det er muligt at efterligne andres underskrifter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender:
Ad erstatning indboets værdi
Der er opstået uenighed mellem parterne vedrørende indboet. Sagsøger har i tiden fra 11. august 2019 og til nu forsøgt at få delt boet i mindelig-hed, men forgæves. Sagsøgte har ikke villet udlevere noget som helst til sagsøger. Sagsøgte har tidligere oplyst, at de effekter, sagsøger ønskede udleveret, ikke eksisterede længere.
Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgte bevidst forstikker de fælles indbo-genstande med henblik på, ikke at skulle dele indboet/indboets værdi med sagsøger.
Det fremgår af ægtefælleloven § 28, at ægtefællernes aktiver indgår i for-muedelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslut-ning, hvis de ikke forinden er udlagt.
Det har økonomiske konsekvenser for begge parter i et ægtefælleskifte, hvis den ene part ikke vil medvirke til at gennemføre bodelingen, som for-udsat i ægtefælleloven § 28. Den, der ikke medvirker får en økonomisk ge-vinst, den, det går ud over, lider et økonomisk tab.
Hvis ikke den skadelidte kan få dækket sit tab, så ville en ægtefælle kunne forstikke det fælles indbo uden økonomiske konsekvenser for den pågæl-dende og endda få en gevinst ud af det.
Der er årsagsforbindelse mellem sagsøgtes handlinger og undladelser og det økonomiske tab sagsøger er påført. Hvis sagsøgte loyal havde medvir-
9
ket til en deling af indboet, ville sagsøger ikke være blevet påført et økono-misk tab.
Det er en påregnelig følge af sagsøgtes handlinger og undladelser, at sagsøger er tvunget til indkøb af nye møbler, tæpper, køkkenudstyr kort sagt alt, hvad der hører til et almindeligt hjem og en almindelig hushold-ning.
Sagsøger har herefter et erstatningskrav mod sagsøgte svarende til halvde-len af indboets genanskaffelsesværdi.
Sagsøger anmodede den 10. december 2021 skifteretten om at afsige ken-delse om, at handelsværdien af boets aktiver skulle fastsættes ved sagkyn-dig vurdering jfr. ægtefælleskiftelovens § 74.
Sagsøger blev dog opmærksom på, at den sagkyndige vurdering opgør indboets handelsværdi og altså ikke indboets genanskaffelsesværdi, som er den værdi, der anvendes ved opgørelse af erstatningskrav.
Sagsøgers erstatningskrav angår indboets genanskaffelsesværdi. Handels-værdien er normalt lavere end genanskaffelsesværdien, og en vurdering efter handelsværdien vil ikke give sagsøger fuld erstatning.
Der fremlægges police fra GF Forsikring (bilag 4), der viser, at familiens indbo var dækket med indtil kr. 2.993.000,00 svarende til genanskaffelses-værdien. Forsikringspræmien blev beregnet og betalt ud fra den værdi.
Indboforsikringssummen skal altid mindst svare til værdien af indboet. Det vil sige, hvad det vil koste at genanskaffe alt indbo i tilfælde af skade for eksempel brand eller tyveri.
Forsikringstager er selv ansvarlig for, at indboet er forsikret korrekt, det vil sige, at forsikringssummen er korrekt ansat.
Parret har sammen brugt lang tid på at vælge korrekt forsikringssum på indboforsikringen.
Det var vigtigt for parret ikke at være underforsikret. I tilfælde af en skade ville de være sikre på, at erstatningen ville svare til, hvad det ville koste at genanskaffe det ødelagte/stjålne.
Begge parter var sig fuldt bevist om indboets værdi og de gik begge op i, at der i hjemmet var værdifulde og særlige indbogenstande. Mange af ind-bogenstandene var nøje udvalgt og indkøbt til hjemmet af sagsøgte.
10
Det var sagsøgtes hobby at indkøbe genstande til det fælles hjem. Denne hobby blev dyrket flittigt og der kom løbende ny genstande til, ligesom en del blev afhændet igen til gode priser.
Sagsøger fremlægger (bilag 5) bankkontoudtog fra de sidste mange år. Kontoudtogene dokumenterer erhvervelsen af indbogenstandene samt til hvilken priser, genstandene blev indkøbt.
Sagsøgte mener, at have et erstatningskrav på 69.550 kr. for ødelagt indbo. Kravet fordeler sig på omtrent fire genstande. Sagsøgtes værdiansættelse af de fire genstande giver et tydeligt indikation af, at indbogenstandene i hjemmet hver især havde en vis ikke ubetydelig værdi. Når fire genstande er vurderet til 69.550 kr. og det samtidig antages, at disse genstande er re-præsentative for indboets kvalitet, så mener, sagsøger at have bevist, at det samlede indbo havde en værdi af minimum 1.400.000 kr.
Ad påstået hærværk krav 69.550 kr.
Da sagsøger ikke har begået hærværk og ødelagt værdier tilhørende par-terne i forening, rejser sagsøger krav om erstatning på 69.550 kr. for de omtalte genstande.
Det drejer om et silkegulvtæppe, et maleri, nu værdiansat til 3.000 kr. og øvrige småanskaffelser.
Sagsøgte har ødelagt, vanrøgtet, skjult eller bortskaffet genstande, som skulle have indgået i delingsformuen svarende til en værdi af 69.550 kr. Værdiansættelsen er foretaget af sagsøgte selv i forbindelse med sagens behandling hos bobehandler.
Ad krav på 200.000 kr. grundet forringelse af fælles ejendom Adresse, By
Sagsøgte har forsætligt undladt at varetage parrets samlede interesser i ejendommen. Sagsøger har lidt et tab på grund af sagsøgtes handlemåde og derfor er sagsøgte erstatningsansvarlig for sagsøgers tab.
Sagsøgte har skadet og misligholdt parrets fælles ejendom beliggende Adresse, By i perioden fra 11. august 2019 til rådighedsfratagel-sesdagen den 15. september 2021 med deraf følgende tab for sagsøger på 200.000 kr. Herudover har sagsøgte nægtet at samarbejde om salg af ejen-dommen og sagsøgte har ikke villet fraflytte ejendommen.
11
Vanrøgten har betydet, at ejendommen ikke har kunnet sælges for 6.995.000 kr. Den salgspris Danbolig havde værdiansat og udbudt ejen-dommen til. Den endelige salgspris blev 6.595.000 kr. Det er forskellen mellem Danboligs udbudspris og salgsprisen, altså 400.000 kr. sagsøger kræver erstattet halvdelen af i alt 200.000 kr.
Den 11. august 2021 på 2-årsdagen for sagsøgers flugt fra den fælles ejen-dom, traf retten i Roskilde kendelse om, at sagsøgte skulle fratages rådig-heden over sin halvdel af ejendommen. Hun forlod ejendommen den 15. september 2021.
Der var flere mulige købere, men ingen ville overtage ejendommen til den udbudte pris. Huset var beskidt og med et ubeskriveligt rod alle vegne.
Den manglende rengøring med heraf følgende uhygiejniske forhold betød, at ejendommen ikke fremstod særligt indbydende og salgbar.
Ejendommen er bygget i 1994 og er beliggende på en meget attraktiv adresse på vandsiden i By. Tabet er i realiteten højere end 400.000 kr., og ejendommen ville have kunnet indbringe en endnu højere salgspris, hvis parterne i fællesskab havde solgt i tide, men sådan blev det ikke.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender:
Indbo
Indledningsvist bemærkes det, at Sagsøgte flere gange har forsøgt at få Sagsøger til at hente sine ejendele under hensyntagen til, at Sagsøger er tiltalt for vold mod Sagsøgte og parrets døtre. Det be-strides i den forbindelse, at Sagsøgte leger ”kispus med alt og alle” .
Det er angiveligt Sagsøgers opfattelse, at Sagsøgte har stjå-let Sagsøgers indbogenstande. Dette bestrides.
Det bestrides ligeledes, at der er hjemmel til at opgøre et erstatningskrav efter genanskaffelsesværdien.
Der er tale om en ganske almindelig bodelingssag. Det fremgår af ægte-fælleloven § 28, at ægtefællernes aktiver indgår i formuedelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke forinden er udlagt. Det bestrides derfor, at der er hjemmel til at opgøre et erstatningskrav efter genanskaffelsesværdien.
12
Sagsøger har herefter bevisbyrden for, at Sagsøgte har ud-taget de genstande, der er opgjort i bilag 2. Det bestrides, at Sagsøgte har de ejendele, som er anført i bilag 2. Sagsøgte har alene de ejen-dele, der fremgår af bilag T. Bevisbyrden er således ikke løftet.
Derudover har Sagsøger bevisbyrden for værdien af de påståede genstande, som Sagsøgte angiveligt skulle have udtaget. Den op-gjorte værdi af Sagsøger på 1.400.000 kr. bestrides ligeledes. I den forbindelse bestrides det, at den hjemmelavede liste i bilag 3 skulle dokumentere erhvervelsen af nogen af de anførte ejendele i bilag 2, lige-som det bestrides, at listen dokumenterer værdien af de anførte ejendele.
Da Sagsøger således ikke har dokumenteret hvilke ejendele Sagsøgte angiveligt skulle være i besiddelse af samt værdien af disse, gøres det gældende, at Sagsøgte skal frifindes.
Der fremlægges som bilag Ø et billede af et maleri, som Sagsøger øde-lagde. Der fremlægges som bilag Å vurdering fra Lauritz.
Erstatningskrav på 200.000 kr. for forringelse af ejendommen
Det bestrides, at Sagsøgte har misligholdt eller vanrøgtet parrets ejendom på Adresse, By. Sagsøger har bevis-byrden, og den er ikke løftet. Sagsøger har ligeledes bevisbyrden for, at dette skulle have medført, at ejendommen ikke kunne sælges til 6.995.000 kr.
Det gøres gældende, at Sagsøger selv er skyld i, at ejendommen ikke blev solgt til 6.995.000 kr., jf. bilag U og V.
At Sagsøgte ikke har forringet ejendommen, fremgår ligeledes af bil-leder før og efter Sagsøger forlod ejendommen. Disse fremlæg-ges som bilag Y. Der henvises ligeledes til, at Sagsøgte også har op-sat et nyt køkken og bryggers i ejendommen, jf. bilag W. Derudover frem-lægges salgsopstillingen som bilag AA, der viser, at ejendommen ser ny-delig ud. Som bilag AB fremlægges ligeledes e-mail fra Anette Prang, som viser, at køber accepterede at overtage ejendommen uden hårde hvideva-rer og uden, at den blev ryddeliggjort.
Hærværk
Der fremlægges som bilag Z og bilag Æ erklæring fra Vidne 1 og Vidne 2, hvor de begge bekræfter, at Sagsøger har be-
13
gået hærværk i ejendommen, da han forlod ejendommen i august 2019. Bobehandler har lagt disse erklæringer til grund i sit udkast til bodelings-overenskomst, jf. bilag D. På den baggrund gøres det gældende, at det må anses for dokumenteret, at Sagsøger har begået det udførte hær-værk.
Det er hvert fald på ingen måde dokumenteret, at Sagsøgte har ud-ført hærværket, og derfor skal der ske frifindelse.
Sagsværdi og sagsomkostninger
Den samlede sagsværdi i nærværende sag er 969.550 kr., og det gøres gæl-dende, at sagsomkostningerne skal fastsætte ud fra dette beløb.”
Skifterettens begrundelse og resultat
Sagen vedrører spørgsmålet, om Sagsøger har fået sin del af det fælles indbo, om Sagsøger har ødelagt en del af indboet, og om Sagsøgte har forringet ejendommen i den periode på godt 2 år, hvor hun boede der alene.
Indbo
Sagsøger har ikke under sagen begæret syn og skøn eller ført vidner vedrø-rende indboet, værdien heraf og sine muligheder for at få del heri.
Spørgsmålet om udlevering af indbo har været indbragt for fogedretten af Sagsøger, men sagen blev hævet, uden at fogedretten traf afgørelse.
Bobehandler har lagt til grund, at indboet er delt i mindelighed.
Skifteretten lægger til grund, at Sagsøger forlod det fælles hjem i au-gust 2019.
Skifteretten lægger videre til grund, at Sagsøger ikke har fået ret me-get indbo med sig, men retten finder det på det foreliggende grundlag ikke be-vist, at Sagsøger ikke har haft fornøden mulighed for at få sin del af indboet. Det bemærkes herved, at parterne er meget uenige om indboets værdi, og at der ikke under sagen er fremlagt nogen objektive vurderinger heraf.
Ødelagt indbo
14
Skifteretten kan heller ikke lægge til grund, at Sagsøger ved hærværk eller lignende har ødelagt indbo for 69.550 kr., og retten finder derfor ikke, at dette beløb kan passiveres hos Sagsøgte.
Forringelse af ejendom
Sagsøger har ikke fremlagt nærmere dokumentation for sit krav, og skifteretten finder det ikke godtgjort, at Sagsøgte har pådraget sit et erstatningsansvar på 200.000 kr. overfor Sagsøger for forringelse af den fælles faste ejen-dom.
- - - - -
Herefter tages Sagsøgers påstand til følge for så vidt angår beløbet på 69.550 kr., men således, at sagsøgte skal anerkende, at beløbet ikke kan passive-res hos hende.
Sagsøger
Sagsøger har under sagen fået medhold i ca. 7 % af sin påstand og må betragtes som den tabende part.
Sagsøger skal i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til statskassen. Be-løbet, der er inklusive moms, dækker advokatbistand. Sagsøgte er ikke momsregistreret. Skifteretten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangs-punkt i de vejledende takter og lagt vægt på sagens omfang, forløb og udfald, herunder at sagen er forhandlet i forbindelse med 2 andre sager mellem samme parter, og at hovedforhandlingen tog 1 retsdag.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at beløbet på 69.550 kr. ikke kan passiveres hos hende.
Sagsøger skal inden 14 dage i sagsom-kostninger betale 75.000 kr. til statskassen.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 09-05-2023 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Rasmus Mangor Andersen, Advokat Anette Prang, Sagsøgte, Sagsøger