Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 9. maj 2023
Sag BS-48440/2021-ROS
Sagsøger
(advokat Anette Prang)
mod
Sagsøgte
(advokat Rasmus Mangor Andersen, beskikket)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører bodelingen mellem ægtefæller og drejer sig navnlig om, hvor-vidt sagsøgte forlods ved bodelingen kan udtage et beløb, der stammer fra en erstatning efter et færdselsuheld.
Sagsøger har fremsat følgende på-stande:
”Sagsøgte skal anerkende, at 748.205,87 kr. ikke kan udtages for-lods og indgår i delingsformuen
og
Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger kan udtage egne pensionsordninger forlods på ægtefælleskiftet”
2
Beløbet på 748.205,87 kr. er en del af et større erstatningsbeløb og vedrører 696.665,40 kr. til indfrielse af et pantebrev, 26.040,47 kr. til køb af facadedøre (21.250 kr.), diverse indkøb hos Tunetræ A/S (1.940,47 kr.) og køb af sprosse-døre (2.850 kr.) samt 25.500 kr. til køb af tæpper.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagen udspringer af ægtefælleskiftesagen SKS 11-635/2020 og er anlagt i medfør af ægtefælleskiftelovens § 2.
Sagen er anlagt den 16. december 2021 og hovedforhandlet den 11. april 2023.
Sagen er forhandlet i forbindelse med enkelttvistsagerne BS-49245/2021-ROS og BS-5847/2022-ROS.
Sagen er behandlet for lukkede døre, jf. ægtefælleskiftelovens § 68.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. ægtefælleskifte-lovens § 2, stk. 4, jf. retsplejelovens § 218 a.
Bobehandler har under ægtefælleskiftesagen indstillet, at sagsøgte forlods kan udtage beløbene på 696.665,40 kr., 26.040,47 kr. og 25.500 kr., sidstnævnte beløb dog kun, såfremt de indkøbte tæpper fortsat er i behold, jf. bilag E.
Bobehandler har endvidere under ægtefælleskiftesagen indstillet, at udateret ægtepagt og begunstigelseserklæring af 25. marts 2019 kan lægges til grund i forbindelse med bodelingen, jf. bilag K.
Sagsøgte har fri proces og fået beskikket advokat.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af parterne og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og grafolog Vidne 3 (BS-5847/2022-ROS).
Sagsøger har forklaret blandt andet, at beløbet på 748.205,87 kr. vedrører indfrielsen af et pantebrev med midler fra en per-sonskadeerstatning, som Sagsøgte fik på grund af et færdselsuheld i 1997. De blev påkørt bagfra. Sagsøgte fik lige godt 2 mio. kr. fra Advokat. Sagsøgte ind-satte beløbet på deres fælles transaktionskonto. Han bad så deres bankrådgiver om at bruge midler fra erstatningen til at indfri restgælden i deres hus. Lånet var hos Totalkredit. Pengene blev i den forbindelse overført til endnu en fælles-
3
konto. Det var før indfrielsen. Der stod ca. 150.0000 kr. på den konto i forvejen. Det var tredje gang, at de nedbragte gælden i huset. De to forrige gange havde de brugt penge, som han havde tjent ekstra. Et år senere fik han selv 995.000 kr. i erstatning i anledning af det samme færdselsuheld. Der kunne han have ind-sat sin erstatning på en spærret konto, så de kun tilhørte ham, men det ville Sagsøgte ikke have, når hun havde brugt sine penge fælles. De var enige om, at be-løbene fra færdselsuheldet skulle være fælles midler. Huset var kun gældfrit i ca. 10 år, hvor de optog et nyt lån i Jyske Bank på 929.000 kr. Ellers bruge de de-res penge på fælleskontoen på forbrug. De brugte bl.a. ca. 26.000 kr. på nye døre i huset og på to ægte tæpper hos Maktabi. Fakturaerne er udstedt til ham. Dø-rene er stadig i huset. Det ene tæppe har Sagsøgte nok, mens det andet nok er slidt op. Sagsøgte vil have både tæppet og pengene. Han vil selv have sin arbejdsgiver-betale pensionsordning i PFA ud forlods. Den pensionsordning var ham påt-vunget og er kun betalt af arbejdsgiver, indtil han stoppede på det arbejde. Der blev betalt fra 1994-1999.
Sagsøgte skal betale 700.000 kr. til ham for den del af indboet, som han ikke har fået med. Han fik kun meget lidt tøj med, ellers intet. Sagsøgte har taget alt andet, herunder hans personlige effekter. De har købt indbo for i alt ca. 3 mio. kr., og han vil have halvdelen af halvdelen. Han måtte flygte fra hjemmet. Sagsøgte har efterfølgende givet ham lidt tøj, men det var ødelagt. Indboet omfattede antik-viteter, de havde købt, og gaver og arv tilhørende ham. Indboet er købt mange steder. Der var blandt andet gobeliner, chatoller, senge, tæpper, porcelæn, lyse-kroner, B & O anlæg, sølvtøj og ting til haven. Han har kun bedt om det, som det vil koste ham at købe tilsvarende, altså anskaffelsesprisen. Han er tvunget til at købe nyt, og han skal også have erstattet det, som han indbragte i og fik under ægteskabet. Sagsøgte har staget rub og stub, også mur- og nagelfast inventar så som hårde hvidevarer.
Beløbet på 69.550 kr. er et beløb, som han ikke vil betale til Sagsøgte for begået hærværk, som bobehandler ellers har tilkendt hende. Han ville skilles i april 2018, men Sagsøgte slog det hen, indtil det den 11. august 2018 blev for meget, og han ville gå. Sagsøgte spærrede ham vejen og skubbede ham ind i et maleri og en lampe, mens hun råbte til børnene, at deres far flygtede. I tumulten ragede han nogle ting ned, så han kunne aflede deres opmærksomhed og flygte. Vidne 2 hoppede op på hans ryg ude i entreen, så et gammel operationsar sprang op.
De 200.000 kr. er for forringelse af ejendommen, mens Sagsøgte boede der alene fra 11. august 2019 til i november 2021. Det er beskrevet, hvordan ejendommen så ud, og at de måtte give et afslag i salgsprisen på grund af det. Sagsøgte ville ikke flytte og forringede ejendommen, og det har kostet dem begge i salgsprisen. Be-løbet på 200.000 kr. er skønsmæssigt fastsat. Sagsøgte har heller ikke betalt for at bo alene i huset i de godt 2 år, og det skylder hun ham også 200.000 kr. for. Det krav er dog endnu ikke rejst. I de godt 2 år har Sagsøgte heller ikke betalt på huslå-
4
net og har startet en nabostrid. Han har i den periode betalt alt på huset, så Sagsøgte i alt skylder ham 300.000 kr.
Ægtepagten og begunstigelseserklæringen i bilag 1 og 3 er ikke underskrevet af ham og er ugyldige. Ægtepagten er også blevet afvist fra tinglysning. Deres for-mue bestod af hus, indbo og pensioner. Han ville gerne dele med Sagsøgte i et vist omfang, og han har været inde i drøftelser om det med Sagsøgte og også udarbej-det en del af det ene dokument. Han ville imidlertid have en samlet aftale om alle tre formuearter. De havde søgt på nettet for at kunne lave et udkast, men der skulle en fagmand til for at lave en endelig ordning, også fordi Sagsøgte ikke anede, hvad det drejede sig om. Han var nok sekretæren her, mens Sagsøgte be-stemte, hvad der skulle stå. Det accepterede han, men han sagde også, at de skulle have en fælles aftale om det hele. Sagsøgte slog det hen og sagde, at de måtte tage det senere. Sagsøgte antog en advokat til at se på det, men han husker ikke hvem. På et tidspunkt var der i hvert fald en advokat, der ringede og for-talte, at de udkast var ubrugelige, og at han ikke ville hjælpe dem med det. Ud-kastene skulle kun bruges som et udgangspunkt for det videre arbejde. Der var en del andre udkast også, men han ved ikke, hvor de er. Sagsøgte ville have en del af hans ATP pension, fordi han fik mere end hende. Sagsøgte havde nogle ønsker, som advokaten ikke ville gå videre med. Det blev ikke til noget med en endelig aftale. Han antog ikke selv nogen advokat. Det var Sagsøgte, der havde taget hans nemid og forsøgt at tinglyse ægtepagten.
Han får en invaliditetsforsikringssum på godt 26.000 kr. om måneden fra en uarbejdsdygtighedsforsikring. Det har ikke noget med pensionen at gøre. Sagsøgte ville også have halvdelen af det og halvdelen af pensionen, fra han fylder 67 år. ”Dødspenge” er et beløb på 400.000 kr. fra PFA, hvis han dør, inden han bliver 67 år. Det er en del af uarbejdsdygtighedsforsikringen. Sagsøgte ville sikre sig de 400.000 kr., også når de var skilt, så pengene gik til hende og ikke til f.eks. deres døtre. En del af ægtepagten kender han ikke noget til, herunder det med deres døtre. Han er ikke sikker på indholdet af begunstigelseserklæringen i forhold til ægtepagten. Det må være samme kapitalpension. Han husker ikke, om han har været med til at lave det udkast til begunstigelseserklæring. Han tænker, at Sagsøgtes formål med begunstigelseserklæringen skulle være at stille hende og børnene bedst, hvis han f.eks. blev gift igen. Han har heller ikke underskrevet begunstigelseserklæringen. Han ved ikke, hvem der har underskrevet den, men tænker jo over, hvem der kan drage fordel af indholdet.
Modpartens påstande er han helt uenig i. Sagsøgte har fået 250.000 kr. og 300.000 kr. a conto af salgsprovenuet fra Adresse, som står på bobehandlers klient-
konto.By. De er skilt uden bidragspligt, men han tilbød hende et beløb, der
blev afvist. Han har kun skrevet under på skilsmisse og ikke godkendt nogen aftaler i den forbindelse, heller ikke vedrørende bidrag. Han har ikke modarbej-det salget af huset på nogen måde, men det har Sagsøgte. Ingen af dem havde
5
penge til at gøre det ved huset, som ejendomsmægleren ønskede for at fremme salget.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at hun alt overvejende er uenig i Sagsøgers forklaring. Ingen har prøvet – eller kunne – tilbageholde Sagsøger, hvis han ville gå fra hjemmet. Hun bad Sagsøger gå, så de kunne få gjort noget ved huset, da der ellers ikke ville ske noget. Det var Sagsøger, der bestemt der-hjemme. Hun har skudt ca. 3 mio. kr. i fællesboet, der stammede fra 2 mio. kr. i erstatning og 600.000 kr. i. arv. Sagsøger fik også en erstatning, men ikke så meget som hende. Hendes erstatning blev sat ind på en fælles konto, hvor der nok stod ca. 150.000 kr. i forvejen. Det beløb var fra hendes arv. De kunne kun indfri huslånet på ca. 700.000 kr. ved hjælp af hendes erstatning. Erstatningen blev overført med 1,4 mio. kr. til en aftalekonto for at få renter af beløbet. Belø-bet blev tilbageført med renter. Hendes erstatning reddede deres bo, da de også havde et underskud på 300.000 kr. i forvejen. Der blev købt døre og træ, der blev monteret i huset, som fortsat er der. Det blev også betalt af hendes erstat-ning. De var førtidspensionister og havde ellers ikke mange penge. Fakturaer m.v. stod altid i Sagsøgers navn, da han bestemte og ville have det sådan. De-res ægteskab var ikke godt i mange år på grund af Sagsøgers skiftende stem-ning osv. Tæpperne fra Maktabi er også betalt med hendes erstatning. Indtil Sagsøger fik sin erstatning, måtte de bruge af hendes erstatning. Deres indbo var overordnet set 100-150.000 kr. værd og slet ikke i den størrelsesorden, som Sagsøger hævder. Indboet er ikke noget værd i dag. Ingen vil købe antikviteter nu. Hun har fået noget af det vurderet hos Bruun Rasmussen, og det var intet værd. En del i huset er ødelagt af Sagsøger i hans raserianfald.
Deres døtre har været med til at lave indbolisten, bilag T. Det viser de indboef-fekter, som hun har fået. Resten har Sagsøger fået. ”Særeje” er bare udtryk for, at det er købt for hendes personskadeerstatning. Hun har nok købt for 3-400.000 kr., men kun udtaget indbo for 25-30.000 kr. Der er også lavet lister over det, som Sagsøger har fået. Det er stillet, så Sagsøger kunne gå ind i huset og tage det. Han kunne også tage alt det, som de ellers havde efterladt, og som ikke var fordelt. De var bange for Sagsøger. De opmagasinerede også en del effekter i depot. Det har de også tilbudt Sagsøger, men han ville ikke have det, og det er ikke i depot mere. De har også måttet smide en del ud, der var værdiløst, ska-det og ødelagt. Hun ville gerne sælge huset, men kun når rammen for salget var lagt fast, så Sagsøger ikke bare tog pengene og forsvandt. Sagsøger er ikke ”faldet” ind i noget, men har ødelagt det selv. Hvis Sagsøger tog det indbo, han var blevet tilbudt, fik han for ca. 50.000 kr. mere end hun. Sagsøger er ikke interesseret i andet end pengene. Indboet var under 200.000 kr. værd i alt.
Hun har ikke forringet ejendommen, tværtimod. De valgte Person 1 som ejen-domsmægler, fordi han vurderede ejendommens værdi højst. Person 1 sagde dog, at haven skulle ordnes. Ellers var huset fint trods Sagsøgers manglende
6
manglende indsats. Sagsøger ville ikke opfylde de krav, som ejendomsmægle-ren ønskede, for at salget kunne indbringe mere. Hun fik selv sat nyt køkken og bryggers ind og ordnede huset, efter at Sagsøger flyttede. Hun har heller ikke øvet hærværk på ejendommen.
Hun opsagde sine pensioner i PFA og AP, så de kunne leve af dem, så de aftalte at dele Sagsøgers senere. Det har hun fortrudt så meget. I 2017 ville hun have noget på skrift om det, så deres aftale kunne effektueres. Aftalen om pension-erne af 25. september 2017, jf. bilag 2, har de begge skrevet under på. Sagsøger skrev aftalen på computeren. Det var altid Sagsøger, der sad ved computeren. Det var også Sagsøger, der forsøgte at få tinglyst ægtepagten. De fandt ud af, at de også kunne lave en aftale umiddelbart inden en skilsmisse. Hun har ikke haft advokater til at se på det. Hun har ikke rørt Sagsøgers nemid. Ægtepagten i bilag 1 skrev Sagsøger, og de underskrev den begge. Den er ikke dateret, men det må være en forglemmelse. De fandt en advokat, der ville tinglyse ægtepag-ten på huset, men det blev ikke til noget, fordi hun syntes, at det var en dum løsning, når huset alligevel skulle sælges. Ægtepagten og begunstigelseserklæ-ringen, jf. bilag 1 og 3, blev underskrevet samtidig den 25. marts 2019, og de var enige om indholdet. Sagsøger har bare fortrudt det. Sagsøger har også ved-stået aftalerne overfor Familieretshuset i de erklæringer, han har afgivet til dem. Invaliditetsydelsen hos PFA kan ikke deles, så pengene skal ind på Sagsøgers konto, og så skal han overføre hendes del bagefter. Det har Sagsøger accepte-ret. Som det fremgår af begunstigelseserklæringen, var de også enige om, at ka-pitalpensionen skulle deles. Hun havde jo ikke nogen pensionsordning læn-gere. Hun har nu kun sin folkepension. De 100.000 kr. i ægtepagten var til ek-straudgifter som følge af, at pigerne og deres hund skulle blive hos hende. Bør-nene var bange for Sagsøger.
Hun gik til grafolog Vidne 3 vedrørende underskrifterne, da Sagsøger ikke ville stå ved dem. Hun kendte ikke grafologen i forvejen. Opdraget var kun at udtale sig om, om det var Sagsøgers underskrift. Der stod grafologen helt frit. Hun betalte Vidne 3 ret meget, da hun ikke havde ret mange penge. Hun vil hellere have et engangsbeløb end en løbende ydelse, da deres konfliktniveau er så højt, og hun ikke stoler på, at Sagsøger løbende vil betale til hende. Bilag 1, 2 og 3 er endelige aftaler mellem Sagsøger og hende. Hun ved ikke, hvor meget hun har brugt på nyt køkken m.v. Hun havde ikke noget sted at flytte hen fra august 2019 til november 2021. I den mellemliggende peri-ode fik de efter bedste evne sat huset i stand. Hun kan ikke sige, hvor meget hun har brugt på det. Hun har ikke sagt til Sagsøger, at han skulle sætte sin er-statning ind på en fælles konto og ikke en spærret konto. Både hun og Sagsøger arvede deres forældre. Hun har ikke stillet krav til Sagsøger om hans arv. Hun har ikke sat sig grundlæggende ind i reglerne om deling af pensioner i for-bindelse med skilsmisse.
7
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er parternes datter. Hun læser på DTU. Da hendes far i august 2019 forlod hjemmet, havde han først smidt glas på gulvet. Han var efter dem og kastede med ting. De overfaldt ham ikke, fordi han var på vej ud. Det var primært hendes far, der traf beslut-ningerne derhjemme. Indbolisten i bilag T har hun udarbejdet. ”Sagsøgte har udta-get” er det, som hendes mor har udtaget. Det er nok ca. 25.000 kr. værd. Hendes far har haft mulighed for at få det indbo, som de efterlod, og det indbo, som de havde lagt i depot. Det var en hel del. Alt indboet var samlet ca. 200.000 kr. værd. En del af indboet i indbolisten var ødelagt eller væk. Hvis hendes far havde taget det, han blev han tilbudt, havde han fået for ca. 100.000 kr., mens hendes mor havde fået for ca. 25.000 kr. Vidnet var med at sætte køkken og bryggers op og male osv., efter at hendes far var flyttet. De har ikke gjort skade på ejendommen, men hendes far har udøvet hærværk ved blandt andet at smide med glas og ødelægge ruder. De havde ikke noget rigtigt køkken, mens hendes far boede der, men kun et gasblus. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag E. Hendes forældre talte om skilsmisse i lang tid. Hun mener, at de var enige om de aftaler.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er parternes dat-ter. Hun skal være optiker. Den 10.-11. august 2019 flyttede hendes far efter et raserianfald, hvor han smed med og smadrede ting. Vidnet, hendes mor og sø-ster blev ramt. Hendes far smadrede også en rude i bryggerset. De har ikke overfaldet hendes far. Det var hendes far, der bestemte derhjemme. Hun har set indbolisten i bilag T. ”Sagsøgte har udtaget” i listen betyder, at det er de ting, som deres mor har fået med. Hendes mor har vel fået ting med for ca. De forsøgte forsøgte at give deres far indbo, som dels stod på Adresse, dels var opmagasine-ret. De opmagasinerede nogle ting for at kunne bevis værdien af det, hvis nu hendes far hævede, at det havde stor værdi. Indboet var ikke så meget værd. Der er ikke længere opmagasineret noget. Efter at hendes far var flyttet, forbed-rede de huset. De malede, satte nyt bryggers ind, monterede lister og ordnede gulv. De har ikke ødelagt eller vandrygtet ejendommen. Billederne i bilag Y er fra før og efter deres renovering. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag F. De skiftede låsen i huset, da de var bange for, at hendes far kom uanmeldt. Hun husker ikke, om hendes far i de 2 år, hvor de boede i huset, kunne komme og tage det, han skulle have, men han kunne i hvert fald komme til det, efter at de var flyttet i november 2021. Det er rigtigt, at hendes far skulle betale for det, hvis tingene i depot skulle blive der. I depotet var der 2 lænestole, et skrive-bord, et Matabi tæppe, nogle stole og 2 kasser med ”nips” . Tingene flyttede hun, hendes mor og søster på en trailer fra Ikea. Tilbage i huset var hendes fars tøj, værktøj og nogle udendørskrukker. Hun husker ikke i dag, hvilket indbo der var i huset. Hun ved ikke, hvem der fik nøglen, da de flyttede. Hun var med at flytte for sin mor, der blandt andet fik 2 senge. De kørte nok 5 gange for deres mor på 2 forskellige trailere. Hun ikke nærmere værdien af det.
8
Vidnet, grafolog Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han kan vedstå
sin erklæring i bilag G. Erklæringen ville være helt mage til, hvis han var ud-meldt som skønsmand. Vidnet har været grafolog siden 1990´erne. Man bliver grafolog ved privatundervisning. Vidnet har været benyttet i sager ved både by- og landsret i de sidste 20 år. Som grafolog undersøger man detaljer i skrift-billedet på baggrund af sammenligningsmateriale. De har en skala som udtryk for sikkerheden, og jo fyldigere sammenligningsmaterialet er, des sikrere bliver konklusionen. I dette tilfælde bestod sammenligningsmaterialet af 9 underskrif-ter. Det er et bredt materiale, idet det dog kun er figur nr. 3, og – så vidt han kan se – nr. 9, der er angiveligt originale. Han har beskrevet kendetegnene ved skriften. Konklusionen ligger mellem a og b i vurderingsskalaen. Han kan ikke konkludere, at det er Sagsøger, der skrevet under på sammenlig-ningsmaterialet, men i så fald har den pågældende også underskrevet det be-tvivlede materiale. Det er i hvert fald samme person. Vidnet husker ikke sit ho-norar. Man kan ikke ”købe” vidnets konklusion. Vidnet husker ikke, hvilke bi-lag han fik på henholdsvis e-mail og med posten, men han må have fået de ori-ginale underskrifter med posten, da han ellers ikke kan sige, at det er en origi-nal. Det er muligt at efterligne andres underskrifter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender:
Sagsøgte modtog i marts 2000 en skattefri erstatning på 1.603.000,00 kr. samt renter på 412.304,96 kr. fra Udflytternes Forsikring på grund af et tra-fikuheld, hun havde været involveret i. Det fremgår af brev dateret den 23. marts 2000 fra Advokat (bilag 1), at der efter tilbageholdelse af et acontobeløb på 10.000,00 kr. blev sendt en check til sagsøgte på 2.005.304,96 kr.
Ægtefællelovens § 36 finder ikke anvendelse vedrørende udbetalte renter af en personerstatning. Rentebeløbet på 412.304,96 kr. kan ikke udtages forlods og indgår derfor i delingsformuen. Det fremgår af bilag 1 brev fra Advokat, at renterne er skattepligtig indkomst.
Beløbet kan ikke forrentes eller fremskrives til nutidskroner, da udtagel-sesretten efter lov om ægtefællers økonomiske forhold § 36 kun går på selve beløbet.
Nyeste realkreditlån er optaget af parterne den 22. november 2017, hvilket fremgår af tingbogsattest fra 15. december 2021(bilag 6). Pantebrevet ble-
9
vindfriet i forbindelse med at parterne solgte den fælles ejendommen med overtagelse den 1. januar 2022.
Det kan konstateres, at der sker sammenblanding af midler på parternes bankkonto. Der findes ingen lovgivning, der regulerer sammenblanding af forskellige formuearter på en bankkonto. Det er sagsøgte, der har bevis-byrden for at personerstatningen er i behold. Det skal nævnes, at det ikke er op til sagsøgte, at bestemme formuearten af de midler, der hæves. Yder-ligere var der slet ikke tilstrækkelige midler tilhørende sagsøgte på kon-toen til at dække indfrielsen af pantebrevet, hvilket betyder, at pantebre-vet blev indfriet med fælles midler.
Sagsøgte mener, at hun kan udtage 696.665,40 kr. forlods på ægtefæl-leskifte og endvidere, at beløbet ikke indgår i formuedelingen, i det om-fang den modtagne personskadeerstatning er i behold. Efter ægtefæl-lelovens § 36, stk. 1, 2. pkt. så anses det modtagne også for at være i be-hold, hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen, og som ville kunne fratrækkes i delingsformuen, jf. ægtefæl-lelovens § 29, stk. 1.
Pladsen er blevet genbesat flere gange af nye realkreditpantebreve/lån. Provenuet fra realkreditlånene har begge parter hæftet for. Ligesom begge parter har anvendt lånebeløbene til fælles indkøb og begge parter har be-talt terminsydelserne til Totalkredit.
For det tilfælde at ejendommens var forblevet ubehæftet frem til nu, kunne det muligvis give anledning til, at der kunne udtages et beløb for-lods. Hvis sagsøgte får lov til at udtage et beløb forlods, som sagen er be-lyst, så vil det betyde, at sagsøgte får lov til at fratrække gælden to gange og derved vil hun forringe den samlede delingsformue til skade for sagsø-ger.
Der er ved indfrielse i år 2000 ikke sket en reel nedbringelse af gælden i ejendommen, idet parterne igen og igen har optaget nye kreditforenings-lån til at finansiere et løbende fælles forbrug. Gælden er blot steget igen ved efterfølgende forbrug af ny realkreditlån. Indfrielsen i år 2000 er såle-des ikke kommet den fælles formue til gode, hvilket er forudsætning for anvendelse af ægtefælleloven § 36 og § 29, stk. 1. Beløbet kan derfor ikke anses for at være i behold.
Værdien skal have været til stede løbende og uafbrudt fra indfrielsestids-punktet i år 2000 og til nu ellers kan det modtagne erstatningsbeløb ikke siges at være i behold.
10
Beløbet er forbrugt og ikke længere i behold.
Ad indkøb af døre m.v. 26.040,47 kr. og tæpper 25.500 kr.
Angående indkøb af facadedøre hos Person 2. Fakturaen er ud-stedt til sagsøger. Sagsøgte har slet ikke været part i handlen og hun har heller ikke betalt fakturaen af sin erstatning. Derfor har hun intet forlods krav.
Angående faktura fra Tunetræ A/S. Fakturaen er udstedt til sagsøger. Sagsøgte har slet ikke været part i handlen og hun har heller ikke betalt fakturaen af sin erstatning. Derfor har hun intet forlods krav.
Angående køb af tæpper hos Maktabi. Fakturaen er udstedt til sagsøger. Sagsøgte har slet ikke været part i handlen og hun har heller ikke betalt fakturaen af sin erstatning. Derfor har hun intet forlods krav.
Angående indkøb af sprossedøre hos Person 2. Fakturaen er ud-stedt til sagsøger. Sagsøgte har slet ikke været part i handlen og hun har heller ikke betalt fakturaen af sin erstatning. Derfor har hun intet forlods krav.
De pågældende aktiver er indkøbt af fælles midler. Beløbene er hævet fra den fælles bankkonto. Faktura er udstedt til sagsøger. Døre og tæpper er ikke længere i behold. Sagsøgte kan ikke forlods udtage beløbene.
Ad sagsøgers forlods udtagelse af egne pensionsordninger hos PFA
Sagsøgers pension er tegnet af sagsøgers tidligere arbejdsgiver hos PFA Pension (bilag 7). Der er den 3. januar 2022 et kapitalpensionsdepot på 1.526.000 kr. og ratepensionsdepotets værdi er 421.338 kr.
Sagsøgers pension hos PFA er en forudsætning for udbetaling af invalidi-tetsydelse til sagsøger. Såfremt pensionsordningen deles med sagsøgte, mister sagsøger sin invaliditetsydelse helt eller delvist.
Af lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34 følger det, at en ægtefæl-les rimelige pensionsrettigheder ikke indgår i formuedelingen.
Som udgangspunkt må en arbejdsmarkedspension anses som rimelig, når den er fastlagt ved en firmaaftale, og aftalen kan anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret, som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
11
Sagsøgers pension hos PFA er rimelig og skal derfor ikke indgå i formue-delingen, men udtages forlods.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”ANBRINGENDER:
Indfrielse af pantebrev
Ved at sammenholde kontoudtogene i bilag 2, B og F med brevet fra Advokat vedrørende Sagsøgtes erstatning, jf. bilag 1, kan det lægges til grund, at indeståendet på parternes konto stammede fra Sagsøgtes erstatning. Det bestrides derfor, at der er sket en sammenblan-ding af parternes midler.
Det kan endvidere lægges til grund, at det ikke havde været muligt at ind-fri lånet på 696.665,40 kr., hvis det ikke var for Sagsøgtes erstatning, i det parternes indestående før modtagelsen af erstatningen alene var på 189.798,36 kr., jf. bilag B.
I henhold til ægtefælleloven § 36 indgår værdien af en ægtefælles erstat-ninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhverv-sevnetab, varigt mén, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v., som følge af personskade ikke i formuedelingen, i det omfang det modtagne er i behold.
Af 2.pkt. i bestemmelsen fremgår det ligeledes, at det modtagne anses for at være i behold, hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for modtagelsen, og som ville kunne fratrækkes i delingsfor-muen.
Det kan på baggrund af bilag 1 konstateres, at Sagsøgte har modta-get en erstatning for sit erhvervsevnetab, hvilket er omfattet af ægtefæl-lelovens § 36.
Det kan endvidere konstateres, at erstatningen er blevet anvendt til beta-ling af gæld, jf. bilag 4, 5 og C. Gælden bestod ligeledes på tidspunktet for modtagelsen, og gælden ville kunne fratrækkes i delingsformuen.
På den baggrund gøres det gældende, at Sagsøgte forlods kan ud-tage 696.665,40 kr., som anført af bobehandler, jf. bilag E, hvorfor Sagsøgte skal frifindes. I den forbindelse har pantebrevets prioritetsplads ingen betydning for sagen.
12
Indkøb af døre og tæpper m.v.
Det fremgår af ægtefælleskifteloven § 20, stk. 4, at ved tvister skal bobe-handler opfordre til sagsanlæg, og hvis sag ikke anlægges, skal bobehand-leren redegøre for sin vurdering af spørgsmålet, som herefter vil blive lagt til grund.
Bobehandler har tidligere opfordret Sagsøger til at udtage stæv-ning vedr. parternes uenigheder. Da Sagsøger ikke gjorde dette, udarbejdede bobehandler et udkast til boopgørelse, jf. ægtefælleskifte-loven § 28, stk. 1.
I henhold til § 28, stk. 2, fremgår det, at hvis der er uenighed mellem par-terne om spørgsmål af betydning for boopgørelsen lægger bobehandleren sin egen vurdering til grund. På den baggrund gøres det gældende, at Sagsøger har bevisbyrden for, at bobehandlers vurdering om-kring indkøb af døre og tæpper m.v. skal tilsidesættes.
Sagsøger har til støtte for sin påstand ikke fremlagt nogle bilag.
På den baggrund gøres det gældende, at det kan lægges til grund, at døre og tæpper m.v., jf. bilag G – J, fortsat er i behold, jf. bobehandlers udkast til bodelingsoverenskomst, jf. bilag E, og at Sagsøgte derfor kan ud-tage det indkøbte forlods, da de er erhvervet for hendes erstatning, jf. æg-tefælleloven § 36, stk. 1.
Sagsværdi og sagsomkostninger
Sagsøger har i processkrift 1 nedlagt en påstand om, at 748.205,87 kr. ikke kan udtages forlods, og at Sagsøger kan ud-tage egne pensionsordninger forlods på ægtefælleskiftet.
Bobehandlers indstilling omkring de af parterne indgåede aftaler fremlæg-ges som bilag K. Af denne fremgår det af Sagsøgers kapitalpen-sion udgør 2.013.314 kr. Sagsøgtes krav er på deling af kapitalpen-sionen, hvilket udgør et beløb på 1.006.657 kr.
Sagsværdien i nærværende sag udgør derfor 1.754.862,87 kr. Det gøres gældende, at sagsomkostningerne skal fastsættes ud fra dette beløb.”
Skifterettens begrundelse og resultat
Beløbet på 748.205,87 kr.
13
Skifteretten lægger til grund, at Sagsøgte fik udbetalt en erstatning på
godt 2 mio. kr. efter parternes færdselsuheld, at erstatningen blev indsat på en fælles konto, at der på denne konto i forvejen stod mellem ca. 150.000 og 190.000 kr., og at der fra denne konto skete indfrielse af restgælden i den fælles faste ejendom på 696.665,40 kr.
I det omfang Sagsøgtes erstatning har været anvendt til indfrielse af den fælles pantegæld i ejendommen, indgår erstatningen ikke i formuedelingen, jf. § 36, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der senere er optaget ny gæld i ejendommen.
Indfrielsen af pantegælden havde ikke været mulig uden Sagsøgtes erstat-ning, men da der på kontoen i forvejen stod fællers midler, må det bero på et skøn, hvor stor en del af indfrielsesbeløbet på 696.665,40 kr., der stammer fra er-statningen og dermed kan udtages forlods af Sagsøgte.
Skifteretten fastsætter skønsmæssigt det beløb, som Sagsøgte kan udtage forlods, til 525.000 kr.
Den del af Sagsøgtes erstatning, der måtte være brugt til indkøb af træ, døre og tæpper, kan ikke holdes ude af bodelingen.
For så vidt angår køb af træ og døre lægges det til grund, at det indkøbte er ind-føjet i ejendommen, der er fælles. For så vidt angår køb af tæpper, kan det ikke lægges til grund, at tæpperne fortsat findes.
Pensionsordninger
Spørgsmålet om Sagsøgers pensionsordninger er det centrale tema i BS-5847/2022-ROS, der tillige er anlagt af Sagsøger, og hvor der også er betalt retsafgift af påstanden.
Denne del af sagsøgers påstand tages derfor ikke under påkendelse under nær-værende sag.
Sagsomkostninger
Sagsøger har under sagen fået medhold i ca. 30 % af påstanden ved-rørende beløbet på 748.205,87 kr., mens påstanden vedrørende pensionsord-ninger tages under påkendelse under BS-5847/2022-ROS mellem samme parter. Sagsøger betragtes på den baggrund som den tabende part.
Sagsøger skal i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til statskassen. Be-løbet, der er inklusive moms, dækker advokatbistand. Sagsøgte er ikke
14
momsregistreret. Skifteretten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangs-punkt i de vejledende takter og lagt vægt på sagens omfang, forløb og udfald, herunder at sagen er forhandlet i forbindelse med 2 andre sager mellem samme parter, og at hovedforhandlingen tog 1 retsdag.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at 223.205,87 kr. af be-løbet på 748.205,87 kr. ikke kan udtages forlods og indgår i delingsformuen.
Sagsøger skal inden 14 dage i sagsom-kostninger betale 75.000 kr. til statskassen.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 09-05-2023 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøger, Advokat Anette Prang, Sagsøgte, Advokat (H) Rasmus Mangor Andersen