Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om erstatning

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. maj 2025

Rettens nr. 4-99/2025

Politiets nr. 5100-73111-00005-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1982)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. januar 2025.

Tiltalte er tiltalt for straffelovens § 237, manddrab, ved den 14. juli 2024 ca. kl. 17.00 ved Station på Adresse i By, at have dræbt Forurettede, idet tiltalte skubbede Forurettede, hvilket medførte, at Forurettede faldt til jor-den, hvorefter tiltalte, mens Forurettede lå værgeløs på jorden, slog ham flere gange i hovedet og på kroppen med knyttet hånd, sparkede og trampede Forurettede adskillige gange i hovedet og på kroppen, ligesom tiltalte hoppede med samlede ben på Forurettedes overkrop, alt hvorved Forurettede pådrog sig blandt andet kraniebrud med underliggende blødninger i hjernen, blodunder-løbne mærker i hovedet og på halsen, samt brud på kæben, øjenhulen, næsen og ribbenene, alt hvorved Forurettede afgik ved døden den 19. juli 2024 kl. 07.40.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklagesk-riftet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og er-kendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, jf. § 247.

Bistandsadvokaten, advokat Inger Lise Wilson, har på vegne af Erstatningspart nedlagt påstand om erstatning på 128.000 kr. som opgjort i erstatningsopgørelsen af 11. april 2025 med bilag.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Tiltaltes forklaring afgivet under grundlovsforhøret den 15. juli 2024 er i retsbogen gengivet således:

"...

Sigtede forklarede, at han forud for anholdelsen havde mødt forurette-de, som er hans mosters exkæreste. Da han sidst boede i Aalborg, hav-de Forurettede spillet sej og villet tæske sigtede, der havde meldt sig klar. Da han igår så Forurettede, vendte han om og fulgte efter Forurettede. Han løb efter ham, bukkede ham og trampede på ham 3 gange. Han ville gerne trampe mere, men det så alvorligt ud, så han stoppede. Han trampede Forurettede i hovedet, han ville ikke ramme hans krop. Han hoppede ikke på ham, trampede kun på hans hoved. Han slog ham ikke og sagde ik-ke noget til ham. Han var helt væk. Han vil gerne gøre det igen, når han kommer ud. Han vil slå ham ihjel. Han havde ikke drukket. Han drak først bagefter. Politiet kom, og han blev anholdt. Han blev bedt om at fremvise det tøj, han havde haft på. Han fandt det til dem. Han glæder sig til igen at komme ud herfra og håber bare, hans moster overlever.

..."

Forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den 11. april 2025:

"...

Politibetjent Vidne 1 forklarede som vidne, at han arbejder i Nordjyllands Politi som operatør i vagtcentralen, men den 14. juli 2024 havde han assistentvagt ved indsatslederen. Indsatslederen har den koordinerende rolle i forbindelse med styring af gerningssted ved mere alvorlige forbrydelser. Han har været ansat i politiet siden 2018. De modtog en melding over radioen, og der blev sendt beredskabspatruljer til stedet. Indsatslederen og vidnet meldte sig ind på opgaven, fordi de var i nærheden. Meldingen var, at der havde været et overfald, og at en person virkede ukontaktbar. De kørte til gerningsstedet med udrykning. Inden de nåede frem, fik de flere meldinger, herunder at forurettede var uden vejrtrækning, og at ambulancen ikke ville køre frem, før stedet var sikret af politiet.

Indsatslederen og vidnet havde aftalt, at når de ankom, var det vidnet, som skulle udføre førstehjælp. Da de ankom, så han en mand ligge på jorden på sin højre side. Der sad tre personer omkring manden. Vidnets indtryk var, at manden var svært tilskadekommen. Manden var ikke ved bevidsthed, og han svarede næsten ikke ved kontakt. Dem, som sad ved manden, havde gjort et godt stykke arbejde, så manden var blevet lagt, så han havde frie luftveje og kunne trække vejret. Vidnet foretog smertepåvirkning. Manden reagerede meget svagt på smerte

ved at rykke på sine øjenbryn. Manden trak vejret hele tiden, mens vidnet var hos ham. Manden havde læsioner, var blålig, misfarvet i ansigtet, og der kom blod ud af munden. Han husker ikke, om der var blod omkring manden på jorden. Han bemærkede ikke noget særligt. Vidnet mærkede efter puls, som var hurtig og overfladisk. Vidnet er førstehjælpsuddannet. Ambulancen kom meget kort efter vidnets ankomst.

De flyttede manden over på en båre så skånsomt og hurtigt som muligt, da de var bange for, at manden havde skader på ryg og nakke. Manden blev kørt fra stedet i ambulancen. Han husker ikke, om ambulancen kørte med udrykning. Manden havde sin rygsæk viklet ind i den ene arm, og mandens hoved lå på rygsækken. Vidnet ved ikke, om manden havde haft rygsækken på. De måtte klikke rygsækken af manden, da de skulle flytte ham. Vidnet havde ikke placeret rygsækken under mandens hoved.

....

Vidne 2 forklarede som vidne, at han var ved Station den 14. juli 2024. Han ventede på bussen. Han skulle besøge en ven. Forevist ekstrakten side 72 - oversigtskort / Station - forklarede vidnet, at han stod ved busstoppestedet markeret med nr. 5. Han lyttede til musik og tjekkede sin telefon. På den modsatte side af vejen så han to mænd. Mændene gik mod hinanden. Mændene udvekslede nogle ord, men han hørte ikke, hvad de sagde. Den unge mand – gerningsmanden - slog den anden mand -forurettede. Slaget var i ansigtet eller på brystet. Forurettede faldt til jorden ved det første slag. Gerningsmanden slog og sparkede forurettede, mens forurettede lå ned. Forurettede slog ikke igen. Forurettede blev slået i maven, ansigtet og flere forskellige steder på kroppen. Han husker ikke, om slagene var med knyttet eller flad hånd. Det var mange slag, men han kan ikke sige hvor mange. Han blev kort efter episoden afhørt telefonisk, og det kan godt passe, at det var 3 uger senere, han blev afhørt på politigården. Foreholdt ekstrakten side 296 ff. - afhøringsrapport af 6. august 2024 - og nærmere side 298, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har forklaret som beskrevet. Han husker ikke, om gerningsmanden slog 4 eller 10 gange, men vidnet er ikke i tvivl om, hvordan forurettede blev slået. Det øvrige, som blev foreholdt, har han forklaret som beskrevet til politiet. Vidnet viste i retten, hvordan manden slog og sparkede.

Gerningsmanden slog forurettede først med denne ene hånd, og så med den anden. Gerningsmanden trak sit ben tilbage og sparkede forurettede. Gerningsmanden stod stille, mens han sparkede og tog ikke tilløb. Gerningsmanden sparkede omkring 5-7 gange. Han husker ikke, om det var med samme ben, han sparkede. Sparkene ramte forurettede i brystet og i ansigtet. Vidnet opfattede sparkene som voldsomme, men ikke så voldsomme at det ville kunne slå et menneske

ihjel.

Efter gerningsmanden holdt op med at sparke, begyndte han at træde på forurettedes hoved. Det var meget voldsomt. Gerningsmanden trampede forurettede i hovedet 3-5 gange. Trampene var kun mod hovedet. Han husker ikke, om forurettede lå på siden eller på ryggen, mens han blev trampet på, men forurettedes ansigt var drejet.

Forurettedes hoved og hele kroppen lå direkte på asfalten.

Vidnet blev meget nervøs. Han gjorde ikke noget. Han var bange for at blive indblandet og beskyldt for at have gjort noget, fordi han er udlænding. Forurettede lå stille på jorden, og han rejste sig ikke op. Forurettede sagde ikke noget, mens han lå ned. Forurettede bevægede sig ikke, mens han lå ned bortset fra i starten, hvor forurettede forsøgte at forsvare sig. Forurettede var ikke ved bevidsthed, da han blev trampet i hovedet. Det vurderede vidnet ud fra, at forurettede ikke reagerede på trampene. Han husker ikke, hvor lang tid overfaldet varede, men det var måske 10-15 sekunder. Han holdt ikke øje med tiden. Gerningsmanden virkede meget sur under overfaldet. Vidnet husker ikke, om gerningsmanden sagde noget under episoden. Der var ingen pauser i overfaldet. Han er i tvivl om mændene på et tidspunkt begge lå på jorden.

Foreholdt samme afhøring - ekstrakten side 297, 3. sidste afsnit -bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet. Han mener, at skub og slag stort set er det samme.

Foreholdt samme afhøring - ekstrakten side 297, 2. sidste afsnit -bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet. Vidnet forklarede, at han er meget nervøs i retten i dag. Han husker i dag, at det var et slag og ikke et skub.

Han var i tvivl om, hvorvidt han skulle blande sig. Han opfattede det som et slagsmål, hvor forurettede tabte. Forurettede gjorde ikke noget mod gerningsmanden. Forurettede forsøgte i starten at afværge slagene.

Foreholdt samme afhøring - ekstrakten side 293, 3. afsnit - bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet.

Han opholdt sig i busskuret under hele forholdet. Han gjorde ikke noget. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han kontaktede ikke politiet og ringede ikke 112. Det gjorde han ikke, fordi han var bange for at blive indblandet og blive betragtet som medskyldig. Han husker ikke, om gerningsmanden på noget tidspunkt gik lidt væk for så at komme igen og forsætte volden.

Foreholdt ekstrakten side 298 - afhøringsrapport af 6. august 2024 - og

nærmere 3. og 4. afsnit - bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet.

Vidnet forklarede, at kraften i trampene var meget stærke. Han husker ikke, hvor højt gerningsmandens ben var oppe, når han trampede. Vidnet havde ingen kontakt med gerningsmanden. Gerningsmanden sagde noget til vidnet, men han forstod ikke, hvad han sagde.

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 298, sidste afsnit, - bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet. Gerningsmanden sagde noget til vidnet, da han gik bagom bussen.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at det sidste, som skete, var, at forurettede blev trampet i hovedet. Vidnet troede, at forurettede var slået ihjel. Han husker ikke noget særligt om, hvordan episoden stoppede. Gerningsmanden havde gummisko på.

Foreholdt ekstrakten side 299, sidste 3 linjer - afhøringsrapport af 6. august 2024 - bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet.

....

Vidne 3 forklarede som vidne, at hun var på Station den 14. juli 2024. Hun opholdt sig i rygeskuret, fordi det regnede.

Forevist ekstrakten side 72 - oversigtskort/Station -forklarede vidnet, at hun sad i rygeskuret, markeret som nr. 4.

Forevist ekstrakten side 66 - foto fra rygeskuret, bekræftede vidnet, at det var rygeskuret, hun sad i. Vidnet sad med ryggen til og vendte sig rundt, fordi hun kunne mærke, at der skete noget bag hende. Hun så to mænd. Den ene mand kom gående, og den anden mand kom bagfra. Den ene mand trampede og hoppede på den anden mand. Hun husker ikke, om begge mænd stod op, da hun så dem første gang. Vidnet tog sin kuffert og gik ud fra skuret og løb om bag en busk.

Forevist ekstrakten side 72, forklarede vidnet, at hun gik hen i et grønt område, hvor der var en sti. Området er placeret bag skuret, væk fra de to mænd og er placeret udenfor oversigtskortet. Hun gik derhen i refleks, fordi hun blev bange. Vidnet så to mænd. Den ene mand tæskede den anden. Forurettede fik tæsk, mens han lå ned, og der blev trampet på forurettede i hvert fald 5 gange. Trampene ramte forurettede i brystet. Forurettede blev også slået. Hun ved ikke, om forurettede lå ned eller stod op, mens han blev slået. Det var flere slag, men hun kan ikke sige et konkret antal. Slagene var med knyttet hånd. Hun ved ikke, hvor slagene ramte. Det kan godt være, at nogle af trampene ikke ramte forurettede, men blot tæt på forurettede. Hun er

sikker på, at manden trampede i hvert fald 5 gange. Vidnet så overfaldet fra busken. Hun ved ikke, om gerningsmanden trampede på forurettede, mens hun sad i rygeskuret.

Foreholdt ekstrakten side 327 ff. - afhøringsrapport af 1. august 2024 -og nærmere side 328, 2 sidste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet.

Foreholdt ekstrakten side 329, 2. afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet. Trampene var mod forurettedes overkrop. Hun husker ikke, om nogle af trampene ramte forurettedes hoved, og hun er i tvivl om forurettede fik slag i hovedet.

Hun følte ikke, at gerningsmanden ville gå efter hende.

Gerningsmanden virkede til kun at ville gå efter forurettede. Hun var bange for, at gerningsmanden ville gå efter hende, hvis hun gik imellem mændene. Gerningsmanden havde flakkende øjne. Gerningsmanden virkede vred. Gerningsmanden sagde ikke noget, Hun ved ikke, om forurettede sagde noget. Hun så ikke, om forurettede gjorde noget mod gerningsmanden, eller om forurettede lå helt stille. Hun ved ikke, om forurettede bevægede sig. Hun så ikke hele overfaldet, fordi hun vendte sig væk, da hun gik derfra. Hun havde ikke troet, at forurettede ville dø. Forurettede var bevidstløs, og der var ingen kontakt.

Foreholdt ekstrakten side 329, 2. sidste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet. Under episoden virkede det ikke så voldsomt, men da hun så forurettede efter overfaldet, var han helt bevidstløs. Vidnet ved ikke, om forurettede bevægede sig under overfaldet. Gerningsmanden hoppede på forurettede med samlede ben. Der var ét hop med samlede ben og måske 4 tramp derudover, så det samlede antal var 5. Vidnet ved ikke, om hun så hele overfaldet. Gerningsmanden tog sin cykel, og det var det sidste, hun så.

Forevist ekstrakten side 72, oversigtskort/Station -forklarede vidnet, at gerningsmanden gik fra stedet ad Vej 1 mod nord. Der kom en bus og nogle løbere. Der var hurtigt mange mennesker omkring forurettede. En dame ville hen til forurettede, men damen blev skubbet væk af nogle af dem, som stod omkring forurettede. Hun fik opfattelsen af, at de andre kendte hinanden. Hun kendte ikke området, og hun forstod ikke, hvad der foregik. En kvinde kom over til hende og spurgte, om hun var okay. Hun var i chok. Hun stod bagved de mennesker, som ydede førstehjælp. Hun foretog sig ikke rigtigt noget.

....

Vidne 4 forklarede som vidne, at hun var ved Station den 14. juli 2024, fordi hun var på vej hjem fra arbejde. Vidnet

og hendes kæreste, Vidne 5, som nu er hendes ekskæreste, kørte med bus. Bussen standsede et stykke før Station på grund af overfaldet.

Mens bussen kørte, så hun en mand hoppe på noget. Til at starte med troede hun, at det var en sportstaske, manden hoppede på. Hun begyndte at tælle hoppene, og hun nåede til 7 eller 8, da det gik op for hende, at det var et hoved, manden hoppede på. Det var, da de kom tættere på overfaldet og holdt stille ved busstoppestedet, at vidnet kunne se, at det var et menneske, som gerningsmanden hoppede på. Hun skreg og gik i panik. Hun sagde til buschaufføren, at han skulle standse bussen, og at han ikke måtte åbne dørene i bussen, fordi hun ville være sikker på, at de var i sikkerhed. Hun bad Vidne 5 ringe 112, men det endte med, at det var hende selv, der talte med alarmcentralen. Vidnet havde smidt sin egen telefon i bussen i panik. Da gerningsmanden var færdig med at trampe og sparke, gik han langs med bussen og væk fra stedet. Da han kom op på siden af bussen, bad vidnet buschaufføren om at tage et billede af gerningsmanden. Da gerningsmanden var langt nok væk, turde hun gå ud og hjælpe forurettede.

Forevist ekstrakten side 72 - oversigtskort/Station -forklarede vidnet, at det var busstoppestedet markeret som nr. 5, bussen standsede ved. Overfaldet skete omkring elevatoren ved gangbroen overfor busstoppestedet. Der var fliser på stedet. Bussen stoppede, fordi hun bad buschaufføren om at stoppe, så de kunne hjælpe forurettede. Vidnet mener, at hoppene var med samlede ben mod forurettedes krop. Hun ved ikke, om der var flere hop mod kroppen. Vidnet forklarede, at der også var hop mod hovedet, og hun husker ikke, om dette hop var med samlede ben. Trampene var mod forurettedes hoved. Gerningsmanden flyttede sig ikke i perioden, hvor han tildelte trampene. Der var 7-8 tramp. Det var hårde tramp, og det virkede som om, at der var et formål med trampene. Efter hendes opfattelse var formålet med trampene, at forurettede skulle dø.

Vidnet så ikke, at forurettede var oppe at stå på noget tidspunkt. Forurettede lå på fliserne, men forurettede havde en sort rygsæk mellem sig og asfalten, fordi forurettede havde rygsækken på. Hun mener, at forurettede først havde den på ryggen, fordi de fjernede den, da de skulle yde førstehjælp. Hun mener, at rygsækken senere blev flyttet ind under forurettedes hoved, da der blev ydet førstehjælp. Der var en mand, som steg ind i bussen, da hun gik ud for at hjælpe forurettede. Vidnet og Vidne 5 stoppede nogle løbere, og sagde til dem, at de var nødt til at hjælpe, fordi en mand var blevet trampet i hovedet.

Hun var ved forurettede. Der kom blod ud af forurettedes næse og mund. Forurettede hev efter vejret. Maven gik helt ind, og han var ukontaktbar. Forurettede sagde ikke noget på noget tidspunkt.

Forurettede bevægede sig kun, når han hev efter vejret. Vidnet mener, at forurettede havde aftryk i hovedet. Man kunne se, at der havde været noget i hans hoved, men der var ikke et helt skoaftryk. Hun ydede ikke førstehjælp. Løberne ydede førstehjælp. Hun husker ikke hvilken førstehjælp, der blev ydet. Hun mener ikke, at forurettede trak vejret hele tiden, mens hun sad ved ham. Der blev standset en blå bil med to piger, som også hjalp. Hun husker ikke, om de standsede bilen, fordi de skulle bruge en telefon.

Hun husker ikke, om forurettede bevægede sig, mens han blev trampet på, men hvis han gjorde, så var det som følge af trampene. Forurettede bevægede sig ikke selv aktivt. Hun hørte ikke, om der blev sagt eller råbt noget, idet hun var inde i bussen. Der var ingen pauser i overfaldet, og hun mener ikke, at gerningsmanden gik væk fra forurettede, for så at komme igen og fortsætte volden. Varigheden af overfaldet føltes som en evighed, fordi hun ikke kunne hjælpe forurettede. Hun mener, at hun så 4-5 minutter af overfaldet.

Trampene skete ved, at benet blev hævet højt op, ligesom hvis man ville sprænge en ballon. Trampene skete med det samme ben.

Hun er stadig påvirket af overfaldet, og hun har mareridt om det hver nat. Hun blev ikke afhørt af politiet på stedet, fordi hun forsøgte at undgå det. Hendes barn på 9 år er anbragt udenfor hjemmet, så hun vil helst undgå alt vedrørende politiet. Hun ville også gerne have undgået at blive indkaldt som vidne.

Foreholdt ekstrakten side 348 ff. - afhøringsrapport af 30. juli 2024 -og nærmere side 352, sidste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet. Vidnet husker ikke, hvor længe hun talte med alarmcentralen. Hun talte i hvert fald med alarmcentralen, fra hun gik ud af bussen, og indtil politiet ankom. Hun husker ikke noget særligt fra telefonsamtalen.

Foreholdt lydklip fra alarmopkald den 14. juli 2025 kl. 16.58.21 til kl. 16.58.33 - bekræftede vidnet, at det er hendes stemme, som høres i opkaldet.

....

Vidne 5 forklarede som vidne, at hun var sammen med sin daværende kæreste, Vidne 4, den 14. juli 2024. De var med bussen mod Station. På sin venstre side kunne hun se, at en mand trampede og hoppede. Hun troede først, at det var en taske, manden hoppede på, men herefter opdagede hun, at det var et hoved.

Forurettede rørte sig ikke. Hun troede, at forurettede var død. Der var lidt forvirring i bussen om, hvem der skulle kontakte politiet. Vidnet kiggede ud af bussen, mens der blev ringet til alarmcentralen. Det endte med, at Vidne 4 ringede 112 fra vidnets telefon. Gerningsmanden

trampede mange gange. Han blev bare ved og ved. Forurettede rørte sig overhovedet ikke.

Da gerningsmanden var færdig, gik han over gaden uden at se efter, om der kom biler. Gerningsmanden gik målrettet bagom bussen, videre langs med bussen og væk fra stedet. Gerningsmanden virkede iskold. De bad buschaufføren om at holde bussens døre lukkede, fordi de var bange for, at gerningsmanden ville gøre skade på passagerne i bussen. Gerningsmanden gik videre og gik forbi en mand, som skulle med bussen. Gerningsmanden sagde ikke noget til manden, som skulle med bussen. Gerningsmanden gik forbi, som om der ikke var sket noget. Da gerningsmanden var på den anden side af bussen, løb de ud af bussen. De kunne se, at det var helt galt med forurettede.

Hun stoppede to piger, som kom kørende i en blå bil. Hun bad den ene pige om at kontakte politiet, hvilket hun gjorde, men det endte med, at vidnet fik telefonen og fortsatte samtalen med politiet. Forurettede blødte fra munden og øret. Forurettedes øre var helt sort. Forurettede havde mærker på halsen. Vidne 4 og de to piger forsøgte først at få liv i forurettede. Der kom også en mand gående, som hjalp til med at yde førstehjælp, og senere kom en løber til, som også kunne yde førstehjælp. Vidnet så ikke, hvordan de ydede førstehjælp, men hun så, at de tog øret til forurettede for at lytte til, om forurettede trak vejret.

Dedrejede også forurettede. De forsøgte at skabe kontakt til

forurettede. De kunne ikke finde ud af, om forurettede trak vejret. Der var meget lidt liv i forurettede.

Der kom en kvinde til stedet, som ville tage forurettedes sko. Vidnet sagde til hende, at hun skulle lade være med at tage forurettedes sko. Kvinden sagde, at de skulle lade være med at røre forurettede. Det

virkedesom om, at kvinden kendte både gerningsmanden og

forurettede. Kvinden kom til stedet lige efter dem. Vidnet syntes, at det var underligt, fordi det føltes som om, at kvinden ikke ønskede, at de hjalp forurettede. Det var som om, at det var planlagt. Kvinden blev på stedet, fordi politiet havde bedt vidnet om at tilbageholde kvinden, til politiet kom, fordi hun formodede, at kvinden netop havde siddet med gerningsmanden og forurettede. Kvinden var ikke til stede under overfaldet, men kom først bagefter.

Vidnet så ikke forurettede være oppe at stå på noget tidspunkt. Hun så ikke, hvordan forurettede var kommet ned på jorden. Gerningsmanden trampede på forurettede i 2 minutter. Trampene ramte kun i hovedet. Der var høje knæløft alle gangene ved trampene. Der var ingen pauser, hvor gerningsmanden gik lidt væk. Hun så ikke forurettede bevæge sig, mens han blev trampet på, og heller ikke efterfølgende. Forurettede lå direkte på fliserne. Forurettedes hoved lå ikke på noget, men de tog hans taske og lagde den under hans hoved. Forurettede reagerede heller ikke på det. Der var mange gange, hvor forurettede ikke trak

vejret. Man kunne ikke se, at forurettede trak vejret, og man kunne

næstenheller ikke høre det. De forsøgte at skabe kontakt til

forurettede, men det lykkedes ikke. Vidnet vil tro, at de sad ved forurettede i ca. 5-10 minutter, før politiet kom til stedet. Der kom omkring 7-11 politibiler, og de omringede stedet. Det var som om, at de også kørte hen til området, hvor gerningsmanden boede. Vidnet så, hvilken retning gerningsmanden gik.

Forevist ekstrakten side 72 - oversigtskort/Station -forklarede vidnet, at overfaldet skete på det sted, som er markeret med stjerne. Bussen holdt på den anden side af vejen ved busskuret. Gerningsmanden gik fra stedet op ad Vej 1 og til højre ad Vej 2. Vidnet så ikke gerningsmanden tage kontakt til nogen. Han gik stille, roligt og afslappet fra stedet. Gerningsmanden kiggede ikke tilbage, da han gik fra stedet.

Hun så ikke, hvad ambulancefolkene foretog sig. Da politiet kom til stede, tog de kontakt med dem, der havde set noget. Vidnet og Vidne 4 talte med politiet. Vidnet ventede på, at bussen kom igen, fordi buschaufføren havde taget et billede af gerningsmanden. Vidnet så buschaufføren give billedet til politiet. Vidnet tog med bussen igen, fordi hun havde brug for at tale med buschaufføren om, hvad der var sket. Buschaufføren var lige så rystet som vidnet. Hun var også påvirket af episoden efterfølgende. Vidnet syntes, at overfaldet var voldsomt. Hun troede, at gerningsmanden var ved at slå forurettede ihjel. Vidnet troede, at forurettede var død, da de kom hen til ham.

....

Vidne 6 forklarede som vidne, at hun kom kørende med sin veninde ad Vej 1 i By. De blev standset af to piger, som virkede til at være i panik. Pigerne bad om hjælp. Vidnet og hendes veninde løb ud af bilen og hen mod stedet. Vidnets veninde ringede 114, og vidnet løb hen til forurettede. Vidnet tjekkede, om forurettede var ved bevidsthed. Det var han ikke, og han bevægede sig ikke. Forurettede kom med rallende lyde. Vidnet forsøgte at stabilisere forurettedes hoved, fordi han havde blod i munden. Forurettede havde en taske på ryggen, som hun tog af og lagde under hans hoved. Der kom en mand, som hjalp vidnet, så de var to personer til at yde førstehjælp. Hun fik instrukser fra 112 via de omkringstående om, hvordan de skulle yde førstehjælp. De blev herunder spurgt om, hvorvidt manden var ved bevidsthed, og om han reagerede på det, de gjorde. Forurettede havde ikke mange synlige skader. Hun mener, at forurettede blødte fra sin mund, men det er lang tid siden, så hun har svært ved at huske det. Hun lagde derudover ikke mærke til noget særligt omkring forurettede, og om han havde skader. Hun følte, at hans hoved lå meget højt, da tasken lå under hovedet. Det var som om, at hans luftveje klappede sammen. Vidnet ville derfor flytte tasken væk,

og idet hun gjorde det, ramte forurettedes hoved jorden. Forurettedes hoved var ikke højt fra jorden. Vidnet endte med at komme tasken under forurettedes hoved igen. Vidnet vil tro, at forurettedes hoved ramte jorden fra taskens højde. Vidnet viste i retten, at afstanden var ca. en håndsbredde.

Foreholdt ekstrakten side 331 ff. - afhøringsrapport af 8. august 2024 -side 332, 2. sidste afsnit, 3. linje, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet, herunder at hun skønnede, at forurettedes hoved var faldet fra ca. 8-10 cm. højde. Hun blev ikke afhørt på stedet, men hun blev senere afhørt på politigården.

Forurettede reagerede ikke på, at hans hoved ramte jorden. Han kom ikke til skade af, at hovedet faldet til jorden.

Hun er uddannet social- og sundhedsassistent, og i forbindelse med sin uddannelse tog hun et førstehjælpskursus på 3 dage. Det er ca. 1½ år siden hun tog kurset. Vidnet brugte nogle af de metoder, som hun har lært. Hun forsøgte at få forurettedes luftveje fri. Forurettedes vejrtrækning var ustabil, og det videreformidlede hun også til 112. Der var meget panik på stedet. Hun husker ikke, at der var tidspunkter, hvor forurettede slet ikke trak vejret. Hun følte, at hun sad ved forurettede i en evighed, men hun ved ikke, hvor lang tid, hun rent faktisk sad med forurettede. Hun sad ved forurettede, indtil politiet og ambulancen ankom. Forurettede reagerede ikke på, hvad der foregik omkring ham. Der kom kun lyde fra forurettede. Ambulancefolkene kom, og hun blev eskorteret væk. Politiet oplyste hende, at hun måtte forlade stedet, når hun havde givet sine oplysninger. Under situationen var hun i det og forsøgte at hjælpe. Hun har været påvirket af episoden efterfølgende. Hun så ikke, hvad der var sket med forurettede tidligere, og hun så ikke gerningsmanden. Hun hørte ude på stedet, at forurettede var blevet trampet på.

....

Vidne 7 forklarede som vidne, at han opholdt sig i sit soveværelse i sin lejlighed ved Station den 14. juli 2024. Han havde åbne vinduer og kunne høre, at der var tumult. Fra sit vindue kunne han se to mænd. Den ene mand stod og trampede på den anden mand, som lå ned. Manden trampede omkring 4-6 gange. Han mener, at forurettede blev trampet i hovedregionen og øverst på brystet. Forurettede lå helt stille. Gerningsmanden trampede et par gange og gik væk.

Gerningsmanden råbte noget til forurettede, hvorefter han gik tilbage og tildelte forurettede yderligere 2-3 tramp. Disse tramp var enten på brystet eller i hovedet - det er han i tvivl om.

Forevist ekstrakten side 310 - foto - forklarede vidnet, at dette billede er taget fra hans soveværelse. Han vil tro, at der var ca. 70 meter fra, hvor han stod og til der, hvor episoden skete. Vidnet kunne ikke se,

om forurettede bevægede sig efter de første tramp, men han bevægede sig ikke efter de sidste tramp. Vidnet kunne kun høre, at der blev råbt, men han kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Vidnet kan ikke sige, om der blev råbt fra begge parter. Vidnet havde også baggrundsstøj fra sin lejlighed, så han reagerede kun på, at der var usædvanlig larm fra stationen. Han blev afhørt af politiet på stedet og igen noget tid efter på politigården. Vidnet læste sin første forklaring igennem, da han blev genafhørt på politigården.

Foreholdt ekstrakten side 300 ff. - afhøringsrapport af 14. juli 2024 -og nærmere side 301, 2. afsnit, 1. og 2. pkt. bekræftede vidnet, at han har forklaret som beskrevet til politiet, men at han i dag er i tvivl om, hvorvidt han til politiet sagde, at han trampede på ansigtet eller brystkassen.

Han vil beskrive trampene som yderst ubehagelige, fordi han kunne høre det i lejligheden, når gerningsmanden ramte forurettede.

Gerningsmanden trampede, som om gerningsmanden skulle trampe en øldåse flad. Gerningsmanden løftede benet op og trampede ned. Vidnet vil beskrive trampene som med rimelig stor kraft. Da gerningsmanden gik væk, lå forurettede helt stille. Gerningsmanden forlod stedet ad Vej 1, hvor gerningsmanden gik bag om en bus og videre op mod Vej 3, hvorefter vidnet ikke kunne se ham længere.

Vidnet tog en trøje på og løb ned til forurettede for at yde førstehjælp. Da han kom til forurettede, var der kommet andre, som var i gang med at yde førstehjælp, hvorfor han vurderede, at han ikke kunne hjælpe yderligere. Han stod 5 meter fra forurettede. Han blev stående, til politiet kom. Forurettede reagerede ikke, og han virkede til at være bevidstløs. Han så ikke blod eller lignende skader på forurettede, fordi han ikke kom så tæt på. Politiet ankom, og vidnet blev bedt om at oplyse sine generalia. Betjenten kom tilbage til vidnet, hvorefter vidnet blev afhørt. Da vidnet var blevet afhørt, fik han lov til at forlade stedet.

Han er i tvivl om, hvorvidt han til politiet forklarede, at han så tramp mod brystet eller mod hovedet. Foreholdt ekstrakten side 303 ff. -afhøringsrapport af 30. juli 2024 - og nærmere side 306, 4. afsnit, hvoraf det af politiet er skrevet, at ”… at han var sikker på, at A først trampede 4 gange. Gik og kom retur og trampede endnu 2 gange. Alle gange direkte ansigt/hoved.” forklarede han, at det nok var foregået, som det er skrevet af politiet, da han afgav denne forklaring kort tid efter forholdet, og at der i dag er gået længere tid.

Gerningsmanden virkede aggressiv, da han gik fra stedet.

Gerningsmanden gik forbi en mand, som sad og ventede på bussen. Vidnet var næsten sikker på, at gerningsmanden ville give manden et slag, men gerningsmanden gik blot forbi. Han hørte ikke, om gerningsmanden sagde noget til manden.

....

Vidne 8 forklarede som vidne, at hun var kæreste med afdøde, Forurettede. De var kærester i 5 år, og de boede sammen de sidste 4 år. Vidnet kender ikke tiltalte, men hun har set tiltalte 2 gange.

Hun så tiltalte første gang, da tiltalte solgte Hus Forbi ved Rema 1000 ved Vej 4. Vidnet og Forurettede skulle handle. Forurettede hilste på tiltalte, men tiltalte hilste ikke tilbage. Tiltalte sagde ikke noget til Forurettede, og tiltalte virkede ikke glad for at se Forurettede. Tiltalte havde de ondeste øjne. Hun har aldrig før set sådanne øjne. De gik bare forbi tiltalte. Forurettede fortalte hende, at tiltalte var den mand, han tidligere havde fortalt hende om. Manden havde engang skrevet til Forurettede, at han ville dræbe Forurettede. Hun husker ikke, hvornår Forurettede modtog truslen, men hun mener, at det var omkring 2022, da de var flyttet til Vej 5. Forurettede havde bare grinet af truslen, og han virkede ikke bange over truslen. Måske var Forurettede ikke bange, fordi Forurettede ikke troede, at der ville ske noget. Forurettede fik truslen via Messenger, og han viste beskeden til vidnet. Tiltalte havde skrevet, at han ville fange Forurettede og dræbe ham. Forurettede havde ikke svaret på beskeden. Vidnet ved ikke, hvorfor tiltalte truede Forurettede, men Forurettede havde fortalt, at de kom fra den samme by i Grønland. Hun ved ikke, om det var en lille by. Forurettede havde ikke fortalte hende, at Forurettede og tiltalte havde et uvenskab.

Anden gang vidnet mødte tiltalte var ved banegården, hvor hun også var sammen med Forurettede. Forurettede og tiltalte hilste ikke på hinanden. Vidnet og Forurettede skyndte sig bare væk. Forurettede fortalte, at det var tiltalte. Vidnet kender Forurettedes ekskone, Vidne 9. Vidne 9 har engang fortalt vidnet, at dengang Forurettede og Vidne 9 fik deres datter, begyndte tiltalte at true Forurettede. Vidne 9 og Forurettede havde én datter sammen. Vidne 9 har ikke fortalt vidnet om andre episoder. Hun har ikke hørt mere om Forurettede og tiltaltes forhold eller om tiltalte i øvrigt. Forurettede var ligeglad, og han havde ikke noget imod tiltalte. Vidnet ved ikke, om der var kommet flere trusler fra tiltalte mod Forurettede, men det må der have været.

Vidnet og Forurettedes forhold var ”on and off” . Nogle gange, når de var uvenner, tog vidnet til Tyskland til sin datter, og så bad Forurettede hende om at komme tilbage. Forurettede var voldelig overfor hende. Det var kendt i deres vennekreds, men hun tror ikke, det var noget tiltalte vidste. Hun tror ikke, at Forurettede og hun havde samme omgangskreds som tiltalte. Vidnet tror ikke, at tiltalte er Vidne 9's ven, men hun ved det ikke.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at truslen fra tiltalte mod Forurettede var en besked via Messenger. Forurettede viste hende beskeden.

Foreholdt ekstrakten side 283 ff., 1. afsnit - afhøringsrapport af 2. august 2024 - bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet, men at hun er sikker på, at hun så beskeden. Forurettede var ligeglad og slettede beskeden. Vidnet mener, at hun sagde det samme under sin afhøring hos politiet, som hun har forklaret i retten i dag. Under sin afhøring hos politiet var hun i dyb sorg, og hun ville bare glemme det hele. I beskeden stod der, at Forurettede bare skulle vente, og at tiltalte ville dræbe ham. Forurettede tog ikke truslen alvorligt.

..."

Forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den 23. april 2025:

"...

Vidne 9 forklarede som vidne, at hun var samlevende med afdøde Forurettede i 12 år. De gik fra hinanden i 2012. De har sammen datteren Erstatningspart. De boede sammen både i Grønland og i Danmark. Vidnet kender tiltalte, fordi tiltalte er vidnets fætters søn. Vidnet har ikke haft et tæt familieforhold til tiltalte. De er ikke venner. De er ikke vokset op samme sted i Grønland. Hun har aldrig set tiltalte og Forurettede sammen, mens hun har boet med Forurettede, og hun har ikke hørt om hverken venskab eller uvenskab mellem dem. De boede alle i samme by, men de var ikke venner. Vidnet har ikke set eller hørt tiltalte og Forurettede være uenige på noget tidspunkt. Da Forurettede var kommet til skade, talte hun med politiet. Hun er blevet afhørt både på sygehuset og telefonisk.

Foreholdt ekstrakten side 285 - afhøringsrapport af 19. juli 2024 - og nærmere side 286, 1. og 2. afsnit, forklarede vidnet, at hun var meget påvirket af det, som skete omkring hende, hvorfor hun ikke husker, hvad hun forklarede til politiet. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte og Forurettede var uvenner.

Foreholdt ekstrakten side 286, 2. afsnit igen, bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet til politiet. Forurettede forklarede ikke, hvorfor han sagde sådan. Hun mener, at det er på baggrund af noget, som er sket i Grønland. Mens hun boede sammen med Forurettede, hørte hun ikke tiltalte og Forurettede tale sammen. Hun var godt bekendt med, at tiltalte ikke kunne lide Forurettede, men hun kendte ikke årsagen hertil. Forurettede kendte heller ikke årsagen, men Forurettede fortalte hende, at sådan havde det været, siden de var unge.

Foreholdt ekstrakten side 288 - afhøringsrapport af 2. august 2024 - og nærmere side 289, sidste linje, forklarede vidnet, at hun husker en episode i 2002 eller 2003. Forurettede kom hjem en nat og var meget fuld. Forurettede var vred, og han nævnte tiltalte. Foreholdt ekstrakten side 290, 1. afsnit - samme afhøring - forklarede vidnet, at hun husker, at Forurettede nævnte tiltalte, men hun husker ikke, hvad han nærmere sagde. Da de

var flyttet til Danmark, nævnte Forurettede ikke tiltalte på nogen måde.

Vidnet og Forurettedes forhold gik op og ned. Forurettede var misbruger, og det påvirkede deres samliv. Forurettede var voldelig overfor hende. Hun fortalte ikke venner og familie, når Forurettede havde været voldelig overfor hende. Hun bad om hjælp hos politiet og tog på krisecenter.

Foreholdt ekstrakten side 286, 1. og 2. afsnit, side 289 og 290 påny, forklarede vidnet nu, at hun har forklaret som beskrevet til politiet.

Hun og Forurettede boede i en lille by, så hun tænker, at folk kunne se, at hun blev udsat for vold. Hun ved ikke, om tiltalte vidste det.

Hun fik at vide af sin datter, at Forurettede var blevet overfaldet. Dette var dagen efter overfaldet. Efter hun havde talt med politiet, fik hun at vide, at tiltalte havde forsøgt at skrive til hende. Hun kunne se på sin Facebook-profil, at tiltalte havde sendt hende en venneanmodning og forsøgt at skrive beskeder til hende, men hun kunne ikke se, hvad han havde skrevet. Det var politiet, der fortalte hende, at tiltalte havde forsøgt at sende beskeder til hende.

Forevist ekstrakten side 454 ff. - beskeder på Messenger fra tiltalte til vidnet - og nærmere side 455, besked afsendt 14. juli 2024 kl. 17.05.11

- forklarede vidnet, at hun synes, at det er uacceptabelt, at tiltalte har skrevet sådan. Vidnet bliver forfærdet over det skrevne. Tiltalte har ikke lovet hende noget. Tiltalte har aldrig sagt noget til hende om Forurettede. Hun har aldrig hørt, at tiltalte skulle ønske at gøre Forurettede ondt. Forevist ekstrakten side 455 - besked afsendt 14. juli 2024 kl. 17.11.15

- forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor han har skrevet sådan, men det er måske, fordi han vidste, at hun har et barn med Forurettede. Hun kunne ikke se de beskeder, som tiltalte skrev til hende. Hun kunne se tiltaltes venneanmodning om mandagen på sin Facebook-profil, men hun svarede ikke på den. Tiltalte har ikke forsøgt at kontakte hende siden overfaldet.

....

Vidne 10 forklarede som vidne, at han er uddannet speciallæge i retsmedicin og hovedsageligt arbejder med obduktion og vurdering af dødsårsager. Vidnet udarbejder også personundersøgelser ved grove sager, sporsikring og DNA-prøver. Han har arbejdet med området siden 2011. Vidnet har specialiseret sig indenfor hovedtraumer, herunder skader på hjernen. Det er vidnet, som har foretaget obduktionen af afdøde Forurettede. Erklæringen er udarbejdet af to læger. Dette gøres i alle sager - den ene foretager obduktionen og redegør for sine fund, som fremlægges for en erfaren supervisor. Herefter udarbejdes erklæringen ud fra en samlet vurdering.

....

Vidnet forklarede, at han kan vedstå konklusionen i obduktionserklæringen, og at det er korrekt forstået, at Forurettede døde af svær diffus hjerneskade. Afdødes hjerne blev undersøgt ved scanninger, mens han var i live, og da han var død, blev hjernen undersøgt ved mikroskopi. Der var små blødninger flere steder i hjernen, nerveskader og skader på nerveceller. Skaderne var langt nede i hjernestammen. Svær diffus hjerneskade betyder, at der er flere mindre skader over det hele. Skaderne er sket som følge af et eller flere kraftige traumer mod hovedet. Kraniebruddet er også forårsaget af kraftige stumpe traumer. Det hele hænger sammen, og det samlede skadesbillede medførte døden. Kraniebruddet kan betegnes som én skade, blødningerne i hjernehinden en anden skade og den diffus hjerneskade en tredje skade.

Foreholdt ekstrakten side 103 - læsion 1, 6 og 9 - forklarede vidnet, at et stumpt traume kan være slag med knytnæve, spark eller slag med en genstand. Skarpe traumer kan være forårsaget af skud, snit eller stik. Stumpe traumer kan gradueres ud fra de underliggende skader som lette, moderate eller kraftige. Let kraft giver blå mærker, og hvis der er hård kraft, så giver det underliggende brud af knogle. Der skal et kraftigt traume til for at forårsage knoglebrud. Afdøde havde blodunderløbne mærker flere steder i hovedet, i hårbunden og i ansigtet. Afdøde havde flere brud i kraniet, og det indikerede, at han var blevet ramt flere gange. Vidnet kan ikke sige, hvor mange stumpe traumer, afdøde var udsat for. Der kan godt være flere læsioner som følge af ét stumpt traume. Hvis læsionerne har samme alder og form, kan de være forårsaget af ét enkelt stumpt traume, men det kan også være fra flere stumpe traumer.

Vedrørende læsion 1 og 9, forklarede vidnet, at disse havde karakter af mønsterskader, såkaldt ”pattern injury” i en v-form og en afstand mellem de blodunderløbne mærker. Genstanden, som har afsat mærket, har et mønster. En skosål kan godt afsætte et mønster. Vidnet så ikke en konkret skosål til sammenligning med mærkerne. Vidnet kommenterede i erklæringen, at der var et mønster. Det kan være fra en sko, men det kan også være fra en anden type genstand. Læsion 9 er minimum forårsaget af ét stumpt traume, men den kan også godt være forårsaget ved flere stumpe traumer.

Foreholdt ekstrakten side 114 - skitsetegning, forklarede vidnet, at størrelsen af skaderne er beskrevet i cirka-mål. Tegningen er lavet for at skabe et overblik. Vedrørende læsion 1, 5 og 9 forklarede vidnet, at der er flere mærker, og i erklæringen har de tilnærmelsesvist forsøgt at genskabe mønsterskaderne, men det er ikke i forhold 1:1.

Afdøde havde skader fra flere stumpe traumer. Han havde læsioner i

hovedet, som gav brud i kraniet, i ansigtet og på underkæben, og han havde brud på to ribben. Dette som følge af et kraftigt stumpt traume. Læsionerne kunne ikke komme af sig selv, men er blevet påført. Afdøde havde ingen afværgelignende læsioner. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at afdøde ikke har værget for sig.

Afværgelæsioner forekommer ofte på underarmene. Der blev dog ikke fundet nogen klassiske afværgelæsioner.

Vidnet forklarede, at de ved undersøgelsen fik oplyst, at vidner havde forklaret, at der havde været udøvet tramp mod hovedet, mens afdøde lå ned. Det kan godt passe med læsionerne i hovedet. Vidnet kan ikke afvise, at der er påført skader mod hovedet, mens afdøde stod op, men der kan ikke alene ved knytnæveslag, givet mens afdøde måtte have stået op, forårsages skader som dem, der blev fundet. Læsioner, som dem afdøde har fået, skal være påført med et stumpt traume eller være påført, mens afdøde lå ned. Vidnet kan ikke svare på, om afdøde var ved bevidsthed, mens skaderne blev påført.

Foreholdt, at et vidne har forklaret, at afdødes hoved faldt 8-10 cm. under ydelsen af førstehjælp, forklarede vidnet, at skaderne på afdøde ikke kan være sket som følge af dette, og at en sådan type skade heller ikke kan have haft betydning for dødsårsagen.

Vidnet forklarede, at de supplerende undersøgelser af afdøde ikke ændrede på konklusionen i relation til dødsårsagen.

Vidnet forklarede, at hjernen er et blødt organ, som ligger i væske under kraniet. Hjernekvæstelse er ødelæggelse af vævet. Der er en stor hjernekvæstelse i højre side og nogle mindre i venstre side.

Hjernekvæstelserne i venstre side er lige under kraniebruddet - læsion 1. Hjernekvæstelserne i højre side er direkte i modsatte side. Det er et klassisk læsionsmønster, at man får et stød mod hovedet i den ene side

- f.eks. ved tramp, og at hjernen derved giver efter og flytter sig over i den anden side. Når hjernen rammer indersiden af kraniet i den anden side, kan hjernen ikke komme ”længere” , og så får man en hjernekvæstelse i den modsatte side. Der vil typisk være en større skade i den modsatte side af hjernen, end i den side, hvor man bliver ramt. Ved betegnelsen "et ikke ueftergiveligt underlag" menes der f.eks.  en flise eller andet hårdt underlag, som gør, at kraniet ikke kan flytte sig. Hvis man stod op, ville hjernen ikke have fået det samme tryk. Hjernekvæstelserne i højre side var større end i venstre side. Kraniebruddet sad i venstre side, og det må derfor antages, at det stumpe traume er påført i venstre side. Modstødslæsioner kommer typisk, hvis det er mod et ueftergiveligt underlag. Modstødslæsionerne er lig med hjernekvæstelserne. Der var ikke kraniebrud på højre side. Modstødslæsioner ville ikke kunne ses på selve kraniet.

Vidnet forklarede, at spark og tramp godt kan være årsagen til de

læsioner, som blev dødsårsagen. Afdøde er død som følge af de skader, han har fået under det oplyste overfald.

På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at læsion 1, med underliggende brud af kraniet, blødninger i hjernehinden og hjernekvæstelserne nok er dødsårsagen. Vidnet kan ikke sige, om det var ét eller flere stumpe traumer, der var årsag til disse skader.

..."

Sagens øvrige oplysninger.

Tiltalte har fra sin telefon bl.a. sendt følgende beskeder til Vidne 9:

"...

14-07-2024 17:05:11 (UTC+2)Han blev bevidstløs allerede da jeg stødte ind i ham, men jeg trampede ham nedad som lovet, ´tramp ham ned!´

...

14-07-2024 17:11:15 (UTC+2)Det er skam hans egen skyld!

..."

Tiltalte har fra sin telefon bl.a. sendt følgende beskeder til Person 1:

"...

14-07-2024 17:17:00 (UTC+2)Forurettede ligger stadig på vejen, jeg har sagt det til dem han drikker sammen med at Forurettede lig-ger på vejen. Jeg håber at han er død, og at han kun bliver begravet på en sten.

...

14-07-2024 18:47:29 (UTC+2)Jeg har stødt ind i ham med min kraft og med al det tilløb jeg kun-ne. Og jeg sparkede ham ned ad mens han var bevidstløs

..."

Tiltalte har fra sin telefon bl.a. sendt følgende beskeder til Person 2:

"...

14-07-2024 17:18:01 (UTC+2)Min kammerat jeg tæsket en det var dejligt og lang tid siden jeg gjorde det sidste gang! Forurettede er hentet af ambulance

...

14-07-2024 17:18:43 (UTC+2)Jeg har bare sagt det til alle dem han drikker sammen med Forurettede ligger derovre på vejen

...

14-07-2024 17:19:10 (UTC+2)Jeg håber at han døde

...

14-07-2024 17:21:27 (UTC+2)Han spillede smart og sej overfor mig mens jeg boede i Vej 6, det har jeg skam ikke glemt!

..."

Af obduktionserklæring udarbejdet den 25. juli 2024 af vicestatsobducentVidne 11 og speciallæge i retsmedicin Vidne 10 fremgår følgende:

"...

Resume og konklusion

Ved obduktionen af den 50-årige mand, der døde på Aalborg Universi-tetshospital, fem dage efter han var blevet indlagt efter et overfald, fandtes:

Blodunderløbne mærker i hårbunden (I), ansigtet (4, 6-8), på halsen (9), brystet (12, 13), ryggen (14) og højre arm (16), hudafskrabninger i på venstre øre (3), på halsen (10) og begge ben (21, 22), sår i ansigtet (2, 5) samt nålestikmærker på brystet (11) og begge arme (15, 17, 18, 20). Læsionsnummer 19 udgår.

Blødning i bløddelene over kraniekuplen underliggende læsion 1, med underliggende brud af kranie, venstre øjenhule og midterste venstre hjernegrube, blødning over den hårde hjernehinde og overfladisk blød-ning i hjernevævet i venstre isse- og tindingelap. Blødning under den hårde hjernehinde og under de blødehjernehinder over højre isse- og tindingelap med overfladisk blødning i hjernevævet i højre tindingelap. Brud af underkæben fortil i venstre side og bagtil i højre side, brud af næsebenet samt af 10. og 11. højre ribben bagtil.

Endvidere trådede belægninger på højre lunge med tegn til begyndende lungebetændelse i begge lunger, let åreforkalkning i hjertets kranspul-sårer og en lys fedtet lever.

Ved CT-scanning blev der endvidere påvist blødning under den hårde hjernehinde fortil i venstre side, blødning under de bløde hjernehinder i hjernens midtlinje (falx cerebri), brud af venstre kindben samt følger ef-ter tidligere brud af brystbenet og flere ribben.

Det er oplyst, at nu afdøde, den 14.07.2024, var blevet overfaldet af en

bekendt, hvor han angiveligt var blevet trampet talrige gange i hovedet og på kroppen.

Dødsårsagen må antages at være svær diffus hjerneskade som følge af kraniebrud med underliggende blødninger over og under den hårde hjernehinde, under de bløde hjernehinder og i hjernevævet.

Læsion 1, 3-10, 12-14, 16 og 21 var lidt ældre og kan stamme fra tiden omkring det oplyste overfald.

Læsion 2, 11, 15, 17, 18, 20 og 22 var friske og opstået efter det oply-ste overfald, hvoraf læsion 2 med underliggende borehul i kraniet samt læsion 11, 15, 17, 18 og 20 antages at være følger efter hospitalsbe-handling.

Læsion 1 med underliggende blodudtrædning i bløddelene, kraniebrud og blødninger i hjernen, læsion 6 med underliggende brud af venstre øjenhule, læsion 9 med underliggende blødning i halsens bløddele samt de påviste brud af næsebenet og underkæben er følger efter flere krafti-ge stumpe traumer mod hovedet, såsom spark eller tramp, som oplyst. Læsion 1 og 9 havde endvidere karakter af mønster, såkaldt pattem in-jury.

De påviste brud af 10. og 11. højre ribben er ligeledes følge efter et kraftigt stumpt traume såsom spark, tramp eller anslag mod fast gen-stand eller overflade.

Læsion 3-5, 7, 8, 10, 12-14, 16, 21 og 22 er følger efter mindre stumpe traumer, hvor læsion 3-5, 7, 8, 10 og 12-14 kan være følger efter slag, spark, tramp eller anslag mod fast overflade som oplyst. Læsion 16, 21 og 22 er ukarakteristiske.

Der vil blive foretaget supplerende vævsmikroskopisk undersøgelse, inkl. retsmedicinsk neuropatologisk undersøgelse af hjernen samt ret-skemisk undersøgelse inkl. undersøgelse af blod fra indlæggelsestids-punktet. Når resultaterne heraf foreligger, fremsendes en supplerende erklæring.

...

A. INDLEDNING

...

Af hospitalsjournal fra Aalborg Universitetshospital fremgår, at nu af-døde blev indbragt til Traumemodtagelsen, den 14.07.2024. kl. 17.36. Ved ankomsten var nu afdøde bevidstløs (glasgow coma score 3), og han blev tilsluttet respirator. Ved ankomsten havde han stabil puls og blodtryk. Der blev foretaget CT-scanning, hvor der blev påvist blød-ning under den hårde hjernehinde (subduralt hæmatom) langs midtlin-jen (falx cerebri), fortil over venstre pandelap samt ved overgangen

mellem pande- og isselap på højre side, blødning under de bløde hjerne-hinder (subarachnoidalt hæmatom) ved overgangen mellem højre isse-og tindingelap, brud af venstre isseben med brudlinje forløbende frem-ad og nedad gennem yderste del af venstre øjenhule og ned gennem venstre kindbensbue, diskret brud i venstre øjenhulebund samt brud af kraniebunden i venstre side, brud i underkæben på højre og venstre si-de samt brud af næsen. Desuden var der muligt brud af venstre 11. rib-ben samt en fortætning i venstre lunge.

Den 15.07.2024 satte man næsebensbruddet på plads og anlagde en skinne. Ny CT-scanning af hjernen viste blødninger i hjernevævet i høj-re tindingelap, og man mistænkte diffus svær hjerneskade (såkaldt dif-fus traumatisk aksonal skade). Man forsøgte at vække nu afdøde uden held, hvor nu afdøde viste muskulær refleksfænomen foreneligt med svær hjerneskade.

Den 16.07.2024 forsøgte man igen at vække nu afdøde med samme re-sultat, og man vurderede hjerneskaden så omfangsrig, at yderligere be-handling ville være udsigtsløs. Nu afdøde overgik til lindrende behand-ling og afgik ved døden den 19.07.2024. kl. 07.40.

...

B. UDVENDIG UNDERSØGELSE

...

Hovedet

Læsion 1: Fortil i venstre side af hårbunden, ses et rødviolet blodun-derløbent mærke, i et område samlet målende 7 x 4,5 cm, hvor der for-til ses stregformede elementer med en bredde på mellem 0,4 til 0,6 cm, som et enkelt sted ses V-formet med spidsen pegende fremad. Bagtil i læsionen ses en skorpedækket hudafskrabning i et område målende 2,5 x 3 cm.

Læsion 2: Fortil i højre side af hårbunden ved hårgrænsen, ses et sam-mensyet sår, målende 0,5 x 0,7 cm.

Læsion 3: På forsiden af højre ydre øre ses fire skorpedækkede hudaf-skrabninger, målende mellem 0,2 cm i diameter op til 1 x 0,5 cm. Læsion 4: Bag venstre ydre øre ses et lodretforløbende mørkviolet blodunderløbent mærke, målende 8 x 3,5 cm.

Læsion 5: Ved ydre del af venstre øjenbryn ses to skorpedækkede sår, målende henholdsvis 0,8 x 0,4 cm og 1,5 x 0,3 cm.

Læsion 6: Omkring venstre øje ses et mørkviolet til grøngulligt blo-dunderløbent mærke, målende 9 x 6 cm. Pupillerne er middelstore og ens. Øjnenes bindehinder er af normal farve. Der ses ingen punktforme-de blødninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden, ansigtshuden, hu-den bag ørerne eller i mundslimhinden. Næsen er normal. Der er følbart næsebrud. Der ses intet blod eller sekret fra næseborene.

Læsion 7: På indersiden af overlæben ses fire lodretforløbende mørk-violette blodunderløbne mærker, målende mellem 1 x 0,3 cm op til 1,3

x 0,4 cm.

Læsion 8: På indersiden af underlæben, i venstre side, ses et mørkvio-let blodunderløbent mærke, målende 2 x 0,4 cm. Munden er uden spærrende indhold. Mundslimhinden er upåfaldende. Der er egne tæn-der i over- og undermund. Tandstatus under middel. Der er følbart brud i begge sider af underkæben.

Hals

Læsion 9: Opadtil på højre side af halsen, lige under kæberanden, ses flere, op til fem, overvejende tværforløbende stribeformede rødviolette blodunderløbne mærker, målende mellem 1 x 0,4 cm op til 3,5 x 0,5 cm.

Læsion 10: Midt på højre side af halsen ses en skorpedækket hudaf-skrabning, målende 1,6 x 0,3 cm.

Bryst

Læsion 11: Opadtil på højre side af brystet, ses et ikke skorpedækket nålestikmærke, målende 0,3 cm i diameter.

Læsion 12: Opadtil på venstre side af brystet, ses et grøngulligt blo-dunderløbent mærke, målende 3,5 x 2,5 cm.

Læsion 13: På venstre side af brystet, nedadtil, ses et grønligt blodun-derløbent mærke, målende 9 x 6 cm.

Bug

Der ses ingen læsioner.

Ryg og nakke

Læsion 14: Opadtil på højre side af ryggen, ses et brunligt blodunder-løbent mærke, målende 3 x 2 cm.

Arme

Læsion 15: Midt på ydersiden af højre overarm, ses et ikke skorpe-dækket nålestikmærke, målende 0,1 cm i diameter.

Læsion 16: På højre albue ses et brunligt blodunderløbent mærke, må-lende 0,8 cm i diameter.

Læsion 17: Nedadtil på tommelfingersiden af højre underarm, ses et ikke skorpedækket nålestikmærke, målende 0,1 cm i diameter. Læsion 18: Midt på ydersiden af venstre overarm, ses et ikke skorpe-dækket nålestikmærke, målende 0,1 cm i diameter.

Læsion 19: Ved nærmere undersøgelse af huden efter dokumentation og tildeling af læsionsnummer viste det sig, at der ikke var blodudtræd-ning i underhuden, og således er der ikke tale om en læsion.

Læsion 20: På venstre håndryg ses et ikke skorpedækket nålestikmær-ke, målende 0,1 cm i diameter.

Der ses ingen stikmærker i albuebøjningerne. Fingerneglene er korte og intakte uden tilsmudsning.

...

Ben

Læsion 21: På ydersiden af højre ankel ses tre skorpedækkede hudaf-skrabninger, målende mellem 0,2 x 0,1 cm op til 0,8 x 0,1 cm. Læsion 22: På venstre knæ ses en ikke skorpedækket hudafskrabning, målende 1,3 x 1 cm. Der ses ingen stikmærker i lyskebøjningerne.

...

C. INDVENDIG UNDERSØGELSE

...

Hovedet: I bløddelene over kraniekuplen, underliggende læsion 1, ses der en blodudtrædning, målende 14 x 8 cm. I bløddelene over kranie-kuplen, underliggende læsion 2, ses en blodudtrædning, målende 7 x 6 cm. Der ses en brudlinje i venstre isseben, forløbende nedad og fremad mod yderste del af venstre øjenhule og hen over venstre øjenhuleloft, hvor der ses fragmentering af knoglen. Brudlinjen forløber herfra vide-re bagud og nedad i venstre mellemste hjernegrube. Der ses blødning under knoglen i venstre øjenhuleloft og i venstre mellemste hjernegru-be. ..."

Af supplerende erklæring af 13. september 2024, udarbejdet af vicestatsobducent Vidne 11 og speciallæge i retsmedicin Vidne 10, fremgår følgende:

"...

Afsluttende konklusion

Vedrørende ovennævnte 50-årige mand, der døde på Aalborg Universi-tetshospital fem dage efter, han var blevet indlagt efter et overfald, fo-religger nu svarene på de supplerende undersøgelser.

Disse giver ikke anledning til ændringer i tidligere fremsendte resume og konklusion.

Ved udvidet undersøgelse af hjernen er der påvist hjernekvæstelser i højre isse- og tindingelap. Ud fra lokalisationen vurderes disse at være såkaldte modstødslæsioner (contre-coup). Denne type læsion er karak-teriseret ved at opstå diametralt modsat et kraftigt traume mod kraniet, i dette tilfælde mod venstre side af kraniet (coup). Modstødslæsionerne kan opstå i forbindelse med tramp, hvis hovedet er i fast kontakt med et ueftergiveligt underlag.

Ved analyse af blod udtaget på indlæggelsestidspunktet påvistes alko-hol i en koncentration, som ses ved kraftig hæmning af centralnervesy-stemet (2,85 promille). Nu afdøde havde indtaget tetrahydrocannabinol (hash) forud for dødsfaldet. Endvidere påvistes lægemidler, som anta-ges at være følger efter behandling

..."

Tiltalte er tidligere straffet ved:

Dom af 22. marts 2021 ved retten i Svendborg med fængsel i 30 dage for

vold, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte har været mentalundersøgt. I erklæringen af 2. oktober 2024 fra Aal-borg Universitetshospital, Retspsykiatrisk afdeling, er anført, at man ikke fin-der tiltalte tilhørende den af straffelovens § 16, stk. 1, eller stk. 2 omtalte personkreds. Han er med stor sandsynlighed tilhørende den i straffelovens § 69 omtalte personkreds, men man kan ikke kan anbefale dom til psykiatrisk behandling/anbringelse frem for straf som forskyldt.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Erstatning og godtgørelse

Efterlevende, Erstatningspart, der er afdøde Forurettedes datter, har nedlagt påstand om, at der tilkendes hende en godtgørelse på 120.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26 a, samt at tiltalte herudover skal betale et beløb på 8.000 kr. til brug for køb af en mindesten, opgjort efter et indhentet tilbud.

Erstatningspart har under hovedforhandlingen den 23. april 2025 afgivet følgende forklaring:

"...

Erstatningspart forklarede, at hun er datter af afdøde Forurettede. Hun er vokset op med sin far. Hun var omkring 11 år, da hendes mor og far gik fra hinanden. Hun har altid haft en tæt relation til sin far, herunder næsten daglig kontakt, og de boede i samme by. De havde næsten kontakt med hinanden dagligt også i den sidste tid. Hun ved ikke, hvordan hun skal beskrive deres relation. De lavede ting sammen, og hun hjalp ham blandt andet med at holde sin 50 års fødselsdag. Hun var hos sin venindes mor, da han blev overfaldet. Der var ca. 100 meter fra, hvor hun opholdt sig og til Station. Hun kunne se, at politiet var der, men først dagen efter fandt hun ud af, at det var hendes far, det drejede sig om. Det var en offentligt betalt begravelse, så hun har ikke haft udgifter til begravelsen. Hun har ikke råd til en sten til sin fars gravsted.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse

Alle nævninge og dommere udtaler:

Tiltalte har i forbindelse med grundlovsforhøret den 15. juli 2024 afgivet forklaring og har i den forbindelse erkendt sig skyldig i grov vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte har ikke herefter udtalt sig under sagen, hverken til politiet eller i forbindelse med hovedforhandlingen.

Han har efter sin endelige påstand – gennem sin forsvarer – i forbindelse med proceduren om skyldsspørgsmålet nægtet sig skyldig i drab, jf. straffelovens § 237, men har vedstået sin tidligere erkendelse af grov vold i gentagelsestilfælde, ligesom han gennem forsvareren har tilkendegivet, at han heller ikke bestrider, at Forurettedes, senere død den 19. juli 2024 er en følge af den vold, som tiltalte har udøvet mod ham.

Spørgsmålet er herefter, om der på baggrund af sagens øvrige bevisførelse mod tiltaltes benægtelse er grundlag for at dømme ham i overensstemmelse med tiltalen for drab, eller om han alene kan dømmes i overensstemmelse med sin erkendelse.

Retten bemærker hertil indledningsvist, at det på baggrund af de vidneforklaringer, der er afgivet af Vidne 9, der tidligere var samlevende med forurettede, og Vidne 8, der var samlevende med forurettede frem til hans død, kan lægges til grund, at tiltalte i mange år har haft en betydelig modvilje overfor forurettede, og at tiltalte i den forbindelse har truet med at slå forurettede ihjel, dels verbalt tilbage i 2002 eller 2003, dels i 2021 eller 2022 i en tekstbesked. Det er efter de nævnte vidneforklaringer usikkert, hvad tiltaltes modvilje overfor forurettede nærmere skyldtes, da forurettede efter de nævnte vidners forklaringer ikke uddybede dette nærmere for dem, og da der ikke foreligger yderligere oplysninger herom.

Om selve episoden den 14. juli 2024 finder retten, at det på baggrund af tiltaltes delvise erkendelse sammenholdt med de vidneforklaringer, der er afgivet af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 7, der alle var til stede på eller i umiddelbar nærhed af gerningsstedet på Station, som ikke havde noget forudgående kendskab til hverken tiltalte eller forurettede, og som i øvrigt fremstod som sikre og troværdige, er bevist, at tiltalte har begået den vold mod forurettede, som nærmere er beskrevet i tiltalen.

Retten finder endvidere, at det på baggrund af de retslægelige oplysninger, herunder særligt obduktionserklæringen af 25. juli 2024 sammenholdt med den forklaring, der er afgivet af speciallæge Vidne 10, kan

lægges til grund, at den svære, diffuse hjerneskade som følge af kraniebrud med blødninger flere steder i hjernen, som forurettede døde af den 19. juli 2024, er forårsaget af den vold, som tiltalte udøvede mod forurettede den 14. juli 2024 og ikke kan skyldes andre årsager.

Som følge af det anførte finder retten, at det er bevist, at tiltalte ved den udøvede vold objektivt set har forårsaget forurettedes død.

Afgørende er herefter, om det er bevist, at tiltalte også har haft det nødvendige subjektive forsæt til at dræbe forurettede.

Hertil bemærker retten indledningsvis, at det på baggrund af det ovenfor anførte må lægges til grund, at tiltalte i mange år og helt op til episoden havde en betydelig modvilje overfor forurettede.

Herefter bemærkes, at volden efter sit omfang og karakter har været udført med betydelig kraft og intensitet, idet det efter de forklaringer, der er afgivet af de ovenfor nævnte vidner, der var til stede på gerningsstedet, bl.a. kan lægges til grund, at forurettede i forbindelse med tiltaltes voldsudøvelse hverken slog tilbage eller værgede for sig, at forurettede hurtigt kom ned at ligge, hvor tiltalte fortsatte sin voldsudøvelse også efter, at forurettede var blevet bevidstløs, og at tiltalte afsluttede voldsudøvelsen med en række tramp med ét ben med stor kraft mod tiltaltes hoved, der lå på siden på et hårdt fliseunderlag. Af Vidne 7's forklaring fremgår således, at trampene havde en sådan kraft, at han kunne høre dem i sin lejlighed 60-70 meter derfra. Flere af vidnerne forklarede endvidere, at de opfattede tiltaltes voldsudøvelse som så intens, at de enten troede, at forurettede ville dø, eller at formålet med volden var at slå forurettede ihjel, ligesom de oplevede tiltalte som så ophidset, at de frygtede for deres egen sikkerhed.

De retslægelige oplysninger, herunder særligt obduktionserklæringen sammenholdt med forklaringen fra speciallæge Vidne 10, bekræfter, at skaderne på forurettedes hoved er forårsaget af flere kraftige stumpe traumer mod forurettedes hoved. Herudover er der ikke fundet læsioner, der tyder på, at forurettede har forsøgt at værge for sig.

Endvidere må der ved vurderingen af tiltaltes forsæt i forbindelse med voldsudøvelsen lægges betydelig vægt på indholdet af de beskeder, som tiltalte umiddelbart efter episoden sendte til Vidne 9, Person 1 og Person 2, som er gengivet ovenfor under sagsfremstillingen, hvoraf det bl.a. fremgår, at tiltalte ”håber, at han døde” .

Endelig må der også lægges vægt på tiltaltes forklaring under grundlovsforhøret, hvor det bl.a. fremgår af retsbogen, at tiltalte på det tidspunkt, hvor forurettede endnu ikke var afgået ved døden, udtalte: ”Han vil gerne gøre det igen, når han kommer ud. Han vil slå ham ihjel” .

Retten finder på baggrund af en samlet bedømmelse af de ovenfor anførte

omstændigheder, at det er bevist, at tiltalte har haft forsæt til at dræbe forurettede, idet det særligt efter omfanget af voldsudøvelsen, herunder de afsluttende kraftige tramp mod forurettedes hoved, mens han lå bevidstløs på fliserne, i hvert fald må have stået klart for tiltalte, at det var overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø som følge af den fortsatte voldsudøvelse.

Som følge af det anførte, finder retten herefter, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Thi bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i manddrab efter straffelovens § 237.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 237.

Der er afgivet 10 stemmer for, at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år.

Flertallet anfører som begrundelse, at det følger af fast retspraksis, at et drab straffes med fængsel i 12 år, medmindre der foreligger ikke uvæsentlige skærpende eller formildende omstændigheder. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder findes der ikke grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. Hverken den omstændighed, at forholdet blev begået på offentlig gade under overværelse af flere tilfældigt tilstedeværende personer, eller den omstændighed, at volden blev udøvet med betydelig kraft og intensitet, kan føre til en anden vurdering.

Mindretallet anfører som begrundelse, at der efter en samlet vurdering foreligger skærpende omstændigheder, der ikke er uvæsentlige, og som begrunder, at udgangspunktet for straffens længde skal fraviges i opadgående retning til 13 år. De afgørende omstændigheder er navnlig, at tiltalte ved sin handling skabte frygt og utryghed for de personer, som overværede volden, at flere af vidnerne efterfølgende har været meget påvirket af episoden, og at volden blev begået med en betydelig voldsomhed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens § 237.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. juli 2025.

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tilkendes Erstatningspart en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, med

100.000 kr. Godtgørelsen er fastsat efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen og i overensstemmelse med lovens udgangspunkt.

Erstatningsparts erstatningskrav vedrørende en mindesten til 8.000 kr. er en udgift, der normalt ville kunne kræves betalt i medfør af erstatningsansvarslovens § 12, og udgiften fremstår ikke størrelsesmæssigt urimelig. Da udgiften fremgår af et tilbud og dermed ikke er endelig, finder de juridiske dommere, at dette krav ikke kan tages under påkendelse jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Erstatningspart c/o advokat Lise Wilson. Beløbet forrentes med procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16.