Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. hjemmerøveri, voldtægt og euforiserende stoffer. Påstand om udvisning, konfiskation og erstatning

Retten i HelsingørStraffesag1. instans22. april 2024
Sagsnr.: 1725/24Retssagsnr.: SS-4207/2023-HEL

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Helsingør
Rettens sagsnummer
SS-4207/2023-HEL
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1725/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantCamilla Rønne; PartsrepræsentantTrygve S. Nielsen; PartsrepræsentantErbil Kaya; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 22. april 2024

Rettens nr. 10-4207/2023

Politiets nr. 0900-76317-00010-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

cpr-nummer Født 2002 og

Tiltalte 2

cpr-nummer Født 2005

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. november 2023 og berigtiget anklagesk-rift er modtaget den 18. januar 2024.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

begge

røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til dels forsøg herpå, jf. § 21,

ved den 14. august 2023 i tidsrummet mellem ca. kl. 02.00 og ca. kl. 04.00 på Adresse 1 i Helsinge, i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles indbyrdes forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at være trængt ind i det private hjem hos Forurettede 1 og Forurettede 2, under anvendelse af en hardball-revolver, idet de tiltalte:

 pegede med våbnet mod Forurettede 1 og Forurettede 2, mens de udtalte, ” at de

skulle have penge og stoffer”  eller lignende,

gennemsøgte adressen flere gange for værdigenstande,

tog tromlen ud af det medbragte våben, således at dets patroner blev synlige for Forurettede 1 og Forurettede 2,

tildelte dem flere lussinger i ansigtet,

pegede på Forurettede 1 med det medbragte våben, mens hun var på toilet-tet,

trak Forurettede 1 i håret langs gulvet,

Std 75274

side 2

adskilte Forurettede 1 og Forurettede 2 fra hinanden, således at Tiltalte 1 blev i stuen med Forurettede 1, mens Tiltalte 2 tvang Forurettede 2 ind i sovevæ-relset, hvorved de tiltalte forsøgte at opnå det i forhold 2 og 3 be-skrevne,

alt hvorefter de tiltalte kortvarigt forlod adressen, i hvilken forbindelse de ud-talte: ” vi kommer igen i morgen, og der skal du sutte min pik. Det er en ord-re”  eller lignende, hvorefter de tiltalte vendte tilbage, hvor de under anven-delse af den i situationen liggende trussel om vold, borttog flere cigaretter fra stedet tilhørende Forurettede 1 og Forurettede 2.

2.

Tiltalte 1

forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, jf. § 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelo-vens § 232,

ved under det i forhold 1 nævnte røveri, at have krænket Forurettede 1's blufærdighed samt ved tvang at have forsøgt at opnå andet seksuelt for-hold end samleje med Forurettede 1, der ikke samtykkede heri, idet:

tiltalte rørte ved Forurettede 1's skulder og bryster, hvorefter han forsøgte at tvinge Forurettede 1 til at onanere sig, idet han fremtog sin penis og forsøgte at tvinge hende til at røre ved denne, ved at sige ” rør ved – rør ved den. Du kommer til at nyde det – tag den”  eller lignende, ligesom han tog hårdt fat om hendes hånd og forsøgte at føre den mod hans penis, hvilket mislykkedes, idet Forurettede 1 modsatte sig, hvorpå tiltalte begyndte at onanere sig selv, ligesom

tiltalte forsøgte at tvinge Forurettede 1 til at give sig ubeskyttet oralsex, idet han tog fat om nakken på hende og tvang hendes hoved ned mod hans penis, hvilket Forurettede 1 modsatte sig ved at stramme sine læber sammen og holde munden lukket, hvorved hans penis rørte ved hen-des læber, idet han kørte sit penishoved rundt om læberne på hende, hvorefter han flåede hendes trøje af og berørte hendes brystvorter, li-gesom han flere gange udtalte, at forurettede skulle sutte på hans pe-nis eller lignende, ligesom han truede hende ved at sige: ” hvis du ikke gør det, kommer vi igen i morgen”  eller lignende, hvilket Forurettede 1 gen-tagne gange modsatte sig både fysisk og verbalt, hvorved tiltaltes fo-rehavende mislykkedes.

3.

Tiltalte 2

forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, jf. § 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelo-

side 3

vens § 232,

ved under det i forhold 1 nævnte røveri, at have krænket Forurettede 2's blufærdighed samt ved tvang at have taget fat i Forurettede 2's arm og slæbt ham ind i soveværelset medbringende den i forhold 1 nævnte hardball-revolver, hvor tiltalte under den i situationen liggende trussel om vold samt under anvendelse af vold i form af slag i ansigtet samt slag eller spark mod Forurettede 2's krop, forsøgte at opnå andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der ikke samtykkede heri, idet tiltalte sagde til Forurettede 2, at: ” han skulle sutte på hans pik”  samt ” at han ville bolle ham i røven”  eller lignen-de, hvorpå tiltalte tog sin penis frem, hev Forurettede 2's underbukser ned, alt hvilket Forurettede 2 modsatte sig, idet han hev underbukserne op, hvorved tiltal-tes forehavende mislykkedes.

4.

Tiltalte 2

overtrædelse af straffelovens § 121,

ved den 26. juli 2023, ca. kl. 14.40 i Akutmodtagelsen på Hillerød Hospital, Dyrehavevej 29 i Hillerød, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tilta-le, at have overfaldet de tjenestegørende betjente Forurettede 3 og Forurettede 4, idet han udtalte, "fuck jer, I er nogle ludere" eller lignende.

5.

Tiltalte 2

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1,

ved på samme tid og sted som nævnt i forhold 4, ved vold eller trussel om vold, mod nogen hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste el-ler hverv, under udførslen af hvervet eller i anledning af sammen, at have modsat sig politiets arbejde, idet han modsatte sig at blive ilagt håndjern, ved at sparke og slå omkring sig, i hvilken forbindelse han med sit knæ ramte po-litibetjent Forurettede 4 på venstre kindben med let hævelse til følge.

6.

Tiltalte 1

overtrædelse af lov om ændring af lov om markedsføring og besiddelse af lat-tergas, lov nr. 732 af 13. juni 2023 (lattergaslovens) § 12, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 a,

ved den 11. august 2023, ca. kl. 22.15, ved Posen, Slotsgade 40 i Hillerød, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have besiddet en flaske lattergas.

7.

side 4

Tiltalte 1

ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 4, stk. 1,

ved i forlængelse af det i forhold 6 passerede, på parkeringspladsen ved Po-sen, Slotsgade 40 i Hillerød, at have optrådt utryghedsskabende, idet han ik-ke forlod stedet, da politiet beordrede dette, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

8.

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4,

ved i forlængelse af det i forhold 6-7 passerede, på parkeringspladsen ved Posen, Slotsgade 40 i Hillerød, at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politiets tjeneste ved at have ydet aktiv modstand mod at lade sig anholde.

9.

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 121,

ved i forlængelse af det i forhold 6-8 passerede på parkeringspladsen ved Po-sen, Slotsgade 40 i Hillerød, med hån, skældsord eller anden fornærmelig til-tale, at have overfaldet de tjenestegørende betjente Forurettede 5, Forurettede 6 og Forurettede 7, , idet han udtalte: "lille luder", "luder", "bøsserøv", "bøssepanser", "pansersvin" eller lignende.

10.

Tiltalte 1

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,

ved den 11. august 2023, ca. kl. 23.55 på Politistationen i Helsingør, Prøve-stensvej 1 i Helsingør, at have været i besiddelse af 1,48 gram hash til eget brug.

11.

Tiltalte 2

overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 15. august 2023, ca. kl. 09.40 på Adresse 2 i Helsinge, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray (peberspray).

side 5

12.

Tiltalte 2

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,

ved på samme tid og sted som angivet i forhold 11, på sit værelse på adres-sen, at have været i besiddelse af 3,20 gram hash til eget brug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 idømmes en fængselsstraf på ikke under 5 år og 6 måneder, og at Tiltalte 2 idømmes en fængselsstraf på ikke under 6 år.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning for så vidt angår begge de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1-3 og nr. 6, og § 23, nr. 2-4, med et af retten fastsat indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende i medfør af straffe-lovens § 75, stk. 2, og § 77 a:

Forhold 1: 1 (solbrille), 104 (grå sweater), 105 (cowboybukser), 201 (hardball tromlerevolver), 202 (softgun pistol), 203 (patron), 204 (patron), 209 (softgun gevær), 210 (træningssko), 502 (plastdel fra våben), 503 (plastdel fra våben), 512 (patron), 513 (del til våben), 514 (dåse lightergas), 515 (låg til lightergas), 517 (handske).

Forhold 4: 1 (peberspray)

Forhold 5: 1 (3,2 gram hash)

Forhold 6: 1 (1 dåse lattergas)

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2 og 7 og har erkendt sig skyldig i forhold 6, 8, 9 og 10.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning og har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 4 og 5 og har er-kendt sig skyldig i forhold 11 og 12.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning og har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Forurettede 1 har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse for

side 6

cigaretter på 500,00 kr., svie og smerte i 14 dage på 3.080,00 kr., tort i forhold 1 20.000,00 kr. og tort i forhold 2 40.000,00 kr., i alt 63.580,00 kr.

Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede 2 har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse for cigaretter på 500,00 kr., tort i forhold 1 20.000,00 kr. og tort i forhold 3 30.000,00 kr., i alt 50.500,00 kr.

Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Forurettede 2, pb. Forurettede 5, pb. Forurettede 4, pb. Forurettede 3 og Vidne 2.

Dørene blev lukket under Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer.

Tiltalte 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at Tiltalte 2 er hans skolekammerat. Han kender Tiltalte 2 fra det opholdssted, hvor han boede sammen med Tiltalte 2's to storebrødre. Han kom til bostedet i april 2016. Han mødte Tiltalte 2's familie i 2016. De er venner, men ikke nære venner. De ses i skoletiden på Uddannelse 1, men de ses ikke meget efter skoletid, hvor de begge har arbejde. De mødes måske til fest en gang imellem eller til fodbold, men ikke hver dag. De ses ikke meget privat. Før Tiltalte 2 flyttede til Hillerød, boede de 2-3 minutters gåtur fra hinanden. Tiltalte 2's far og mor bor stadig tæt på ham.

Tiltalte 2 og han var sammen den 13. august 2023, hvor de var i Helsingør for at mødes med nogle venner fra skolen midt på dagen. De var der i kort tid. Tiltalte 2 skulle arbejde, og han tog selv hjem til Helsinge bagefter. Han var hjemme omkring kl. 18. Han fik besøg af nogle venner og tog hjem til sin onkel for at spise middag. Onklen bor også i Helsinge. Vennerne var ikke med til midda-gen hos onklen. Han tog hjem efter middagen omkring midnat. Han bor på Adresse 3. Han blev hjemme resten af natten. Han røg en joint og sov. Han gik i seng omkring kl. 01-02.

Mandag den 14. august 2023 tog han ikke i skole. Han tog istedet hjem til

side 7

sin onkel, der spurgte, om han ville med til Helsingør og hente tiltaltes bror. Han var ikke hjemme hos Forurettede 1 og Forurettede 2 den 14. august 2023 om natten. Han havde været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 den 1. og 8. august 2023, hvor han købte hash af dem. Han har kendt Forurettede 1 og Forurettede 2, siden han flyttede ind i sin lejlighed den 9. marts 2023. Hans venner fortalte, at han kunne købe hash af Forurettede 1 og Forurettede 2. Det var nemmere at købe hos dem end at tage til Køben-havn. Han havde et normalt forhold til Forurettede 1 og Forurettede 2. Han bankede på hos dem og talte med dem inde i stuen, når han gerne ville købe hash. Han betalte for hashen med alkohol, især "slavevodka", da Forurettede 1 og Forurettede 2 ikke ville ta-ge imod penge. Forurettede 1 og Forurettede 2 har aldrig spurgt om hans navn, og de ved ikke, hvad han hedder. Han præsenterede sig hver gang, men Forurettede 1 og Forurettede 2 kunne ikke huske navnet. Han mener, at Forurettede 1 kender hans ansigt. Han har aldrig betalt Forurettede 1 og Forurettede 2 penge. Forurettede 1 og Forurettede 2 bestemte prisen for hashen og hvor mange flasker vodka, det skulle koste. Han tog først ned og talte med Forurettede 1 og Forurettede 2 om prisen. Han købte derefter spiritussen i Netto og gik tilbage og hentede hashen.

Den 1. august 2023 ville han købe hash hos Forurettede 1 og Forurettede 2. De havde ikke noget men sagde, at de ville have noget ugen efter. Forurettede 1 og Forurettede 2 fortalte, at de havde været udsat for hjemmerøveri af folk med masker og knive, der havde taget hashen. Han kom igen den 8. august 2023. Han købte 500 gram hash til eget forbrug og til at dele ud blandt sine venner. Han gav Forurettede 1 og Forurettede 2 alkohol for hashen. Det var sidste gang, at han købte hash. Han hav-de ikke hørt, at der skulle have været et hjemmerøveri hos Forurettede 1 og Forurettede 2.

Foreholdt dele af sin forklaring til politiet (Tillægsekstrakt 3, side 4, 2. nye afsnit) forklarede tiltalte, at betjenten må have misforstået hans forklaring. Det var den 1. august 2023, at Forurettede 1 og Forurettede 2 sagde, at der havde været hjemmerøveri, og han fik de 500 gram hash den 8. august 2023.

Han handlede med Forurettede 1, og udvekslingen af stoffer og alkohol foregik med hende. Forurettede 2 var ikke en, som man snakkede med. Forurettede 2 åbnede døren. Man kunne ikke kommunikere med Forurettede 2, som normalt gik ind i stuen eller ind på sit værelse. Forurettede 2 gik med rollator og kunne ikke gå så langt. Når Forurettede 2 var i stuen, sad han og lyttede. Han fik 500 gram hash den 8. august 2023. Hashen var ikke i hans lejlighed. Han gemte den et andet sted, og den blev derfor ikke fundet ved ransagningen. Den 1. august 2023, hvor Forurettede 1 sagde, at de ikke havde noget hash, spurgte han Forurettede 1, om han skulle lede efter hashen. Forurettede 1 sagde nej, da der ikke var noget.

Den 8. august 2023 tog han selv hashen fra en plastikpose, der lå på et tøjst-ativ i entreen. Han fik hashen, og Forurettede 1 fik posen med alkohol. Han spurgte Forurettede 1, om han selv skulle kigge efter hashen, og hun sagde ja. Han gav hen-de en pose med alkohol. Den 1. august 2023 ledte han lige efter hashen, men der var ikke noget. Han vidste, hvor Forurettede 1 normalt havde hashen. Han har aldrig været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 med Tiltalte 2. Tiltalte 2 vidste ikke, at man kun-ne købe stoffer hos Forurettede 1 og Forurettede 2.

side 8

Han var sammen med Tiltalte 2 den 14. august 2023 om aftenen. Tiltalte 2 kom med bussen efter arbejde. Tiltalte stod ved stationen med nogle venner. Han og Tiltalte 2 hilste på hinanden og røg en smøg sammen, før Tiltalte 2 skulle videre til Hillerød. Politiet kom, og Tiltalte 2 stak af. Politiet slap hundene afsted efter Tiltalte 2, der blev bidt og måtte på hospitalet. Det var ikke planlagt, at han og Tiltalte 2 skulle mødes på stationen.

Foreholdt dele af ransagningsrapport (Ekstrakt 2, side 115-116) og foto (Ekstrakt 2, side 141) forklarede tiltalte, at softgun tromlerevolveren, der blev fundet, er hans. Han ved ikke ved, hvordan revolveren havnede nede bag sofaen. Han havde revolveren og en M16 liggende som pynt ved fjernsy-net. Han havde en måned tidligere byttet sig til revolveren for noget hash. Revolveren virkede ikke og var udelukkende til pynt. Han fik at vide, at den ikke virkede, da han byttede sig til den for hash. Han har aldrig haft revolve-ren med sig udenfor lejligheden. Tiltalte 2 har været i hans lejlighed flere gange, og Tiltalte 2 har sikkert set revolveren. De har ikke siddet og leget med revolve-ren sammen. Tiltalte 2 har måske haft fat i revolveren for at tage et billede. Han har aldrig haft revolveren med hjemme hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han kan ikke forklare, hvorfor dele af revolveren er fundet hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Forurettede 1 og Forurettede 2 har aldrig været i hans lejlighed. Forurettede 1 vidste ikke, at han boede i Adresse 3.

Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 udpegede ham til fotokonfrontationen. Forurettede 1 og han var ikke uvenner. Han har aldrig taget cigaretter hjemme hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han blev altid tilbudt en smøg eller to, når han kom hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han ryger Prince Rød og bruger dem også til sine joints. Han ryger nok en pakke om dagen. Han blev tilbudt enkelte cigaretter. Han køber en pakke cigaretter ad gangen.

Forevist oversigtsbillede (Ekstrakt 2, s. 59) forklarede tiltalte, at han bor i sin ungdomsbolig i Adresse 3. Forurettede 2 og Forurettede 1 bor i Adresse 1. Det tager 1-1½ minutter at gå fra hans lejlighed over til Forurettede 1 og Forurettede 2. Foreholdt dele af ransagningsrapport (Ekstrakt 2, side 119) forklarede tiltalte, at tele-fonen, der blev sikret ved ransagningen, tilhørte en af hans venner. Han hav-de den kun derhjemme, så han kunne logge ind på Snapchat. Han havde ikke telefonen med udenfor. Hans egen telefon var blevet taget af politiet i august 2023 i forbindelse med et overfald på en taxichauffør. Selvom han blev løs-ladt, fik han ikke sin telefon tilbage. Han lånte også sin onkels telefon.

Forevist foto (Ekstrakt 2, side 361) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har taget billedet af cigaretterne. Det er ikke ham, der har taget billedet. Han har set billedet før. Det er taget foran en kiosk i Helsinge. Han ved ikke noget om, at billedet skulle være "skabt" kl. 15.18. Foreholdt udlæsningsrap-port (Ekstrakt 2, side 356, 1. og 3. afsnit) forklarede tiltalte, at den fundne telefon tilhørte Person 1. Det tilkoblede Appleid med tilknyttet mailad-resse E-mailadresse 1 tilhører ham. Foreholdt udlæsningsrapport

side 9

(Ekstrakt 2, side 357, midtfor) forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der fo-retog et opkald til et taxaselskab på Tlf nr. den 14. au-gust 2023 kl. 00.02. Simkortet i telefonen tilhørte Person 1. Det var ikke ham, der ringede til Person 2 kl. 02.02. Han kender ikke Person 2.

Anklageren dokumenterede dele af rapport gerningsstedsundersøgelse (Ekstrakt 2, side 12-14), fotos (Ekstrakt 2, side 43-44) og retsgenetisk un-dersøgelse (Ekstrakt 2, side 310 og 312).

Tiltalte forklarede, at han måske har rørt flasken med lightergas, der blev fundet under sofabordet, under et af sine tidligere besøg hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han husker ikke, på hvilket tidspunkt han rørte ved den, og hvad han skulle bruge den til. Han fyldte måske sin lighter op. Foreholdt dele af retsge-netisk undersøgelse (Ekstrakt 2, side 312), rapport gerningstedsundersøgelse (Ekstrakt 2, side 15) og fotos (Ekstrakt 2, side 49 og 50) forklarede tiltalte, at han havde handsken på, da han skulle give noget hash tilbage til Forurettede 1. Handsken lå under sofabordet, hvor der også lå en vægt og poser. Han tog handsken på den 8. august 2023, hvor han købte 500 gram hash af Forurettede 1. Forurettede 1 ville have noget af hashen tilbage, og han gav hende halvdelen af 100 gram tilbage. Han købte de 500 gram hash for 6 flasker alkohol. Han endte med at få 450 gram. Han vejede ikke de 50 gram, men klippede bare af. Han gav Forurettede 1 6 flasker "slavevodka". "Slavevodka" er billig vodka. Han husker ikke mærket. Han lagde handsken på bordet, da han havde vredet det lille stykke hash af til Forurettede 1.

Forevist videoklip fra Snapchat med tidspunkt for upload (Ekstrakt 2, side 360) foreklarede tiltalte, at det er ham selv og Tiltalte 2 på videoen. Han vidste ikke, at videoen blev optaget, og han husker ikke, hvornår den blev optaget. Videoen er filmet i hans lejlighed. Det er en tredje person, der har optaget vi-deoen. Det er på videoen den samme revolver, som politiet fandt.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at der aldrig har været noget sek-suelt mellem ham og Forurettede 1. Han har aldrig forsøgt at få Forurettede 1 til at gøre no-get seksuelt på sig. Han har aldrig haft sin penis fremme hjemme hos Forurettede 1. Han ved ikke, hvorfor de har sagt sådan.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Erbil Kaya, forklarede tiltalte, at han har boet i sin lejlighed siden 9. marts 2023, hvor han fik nøglerne. Forurettede 1 og Forurettede 2 boede  i deres rækkehus, da han flyttede ind. Han lærte dem at kende, fordi han fra nogle venner fik at vide, at de solgte hash. Han kendte også til Forurettede 1 og Forurettede 2, inden han flyttede ind i lejligheden. Det var almindelig kendt, at Forurettede 1 og Forurettede 2 solgte hash. Hans venner købte også hash hos Forurettede 1. Forurettede 1 og Forurettede 2 bor sammen i et rækkehus. Han ved ikke, om de er kærester eller gift. Det har han aldrig spurgt dem om. Forurettede 2 går med rolla-tor. Han har ikke set Forurettede 2 i en kørestol. Han har ikke set Forurettede 2 uden for hjemmet. Forurettede 2 siger ikke rigtig noget. Forurettede 2 siger hej, når han kommer til

side 10

lejligheden, men stort set ikke andet. Det er svært at kommunikere med Forurettede 2. Forurettede 2 er nok handicappet. Man kan ikke have en samtale med Forurettede 2. Forurettede 1 er helt normal. Han ved ikke, om Forurettede 1 er på stoffer, men hun drikker meget alkohol. Han har kunnet se, at Forurettede 1 var fuld, og der lugtede af alko-hol i lejligheden. Han vil kalde Forurettede 1 en alkoholiker. Han har aldrig set Forurettede 1 på gaden. Han har kun set Forurettede 1 i rækkehuset.

Han har været i Forurettede 1 og Forurettede 2's hus flere gange end den 1. og 8. august 2023. Til afhøringen nævnte han bare de sidste datoer op til den 13. august 2023. Han har været der 5-6 gange tidligere for at købe hash. Første gang han kom for at købe hash hos Forurettede 1 og Forurettede 2, var han der med en ven. Forurettede 1 og Forurettede 2 lærte på denne måde, at han var en god dreng. Han købte ikke selv hash første gang, men vennen købte hash. Tiltalte sagde, at han ville komme efter 2-3 dage og købe hash. Han kom tilbage 2-3 dage senere. Forurettede 1 og Forurettede 2 havde nu tillid til ham. Mængden af hash, som han købte, kom an på, hvad de havde. Han købte 25 gram, 50 gram, 100 gram eller 500 gram. De solgte aldrig små portioner på 1-2 gram. Det fik han gratis. Det var fra 25 gram og opefter. Han tilbød altid penge, men de ville hellere have vodka fra supermarkedet, og det var sådan de handlede.

Han viste altid Forurettede 1 og Forurettede 2, hvor mange penge han havde, og så sagde de, hvor meget alkohol han skulle købe for at få hashen. De første gange var han hurtigt inde og ude igen af lejligheden. Der var derefter 3-4 gange, hvor han sad inde i stuen og talte med Forurettede 1 og Forurettede 2 og røg en smøg. De var blevet venner på en måde. Han er ikke sikker på datoerne den 1. og 8. august 2023, men det stemmer fint nok plus minus en dag. Han var der cirka en uge før den 13. august 2023. Han har ikke været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 med Tiltalte 2. Han har aldrig spurgt Tiltalte 2, hvor han køber sin hash. Han tænkte, at Tiltalte 2 køber sin hash i Hillerød.

Han havde ikke hørt, at der skulle have været flere hjemmerøverier hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han fik at vide ved anholdelsen, at der var begået et hjemmerøve-ri i Helsinge. Da han talte med Forurettede 1 og Forurettede 2, vidste han ikke, at der var begået hjemmerøveri. Han vidste, at der havde været flere folk hjemme hos dem. Han ved ikke, om Forurettede 2 drikker. Han ved ikke, om Forurettede 2 er fuld el-ler blot er syg. Forurettede 1 drak, og det kunne man høre på hende og lugte.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede tiltalte, at de 50 gram hash, der blev brækket af, var så Forurettede 1 havde noget hash at sælge videre.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at man kan købe hash flere steder i Helsinge. 1,5 gram hash koster normalt 100 kroner. For 450 gram hash gav han 6 flasker slavevodka. Det svarer til, at han betalte 600 kr. for 450 gram hash. Det var meget billigt hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Forurettede 1 skyldte ham ikke no-get. Der var ikke udeståender mellem dem. Der var ikke problemer mellem dem om regnskab. Forurettede 1 var glad for det, som han gav hende.

side 11

Tiltalte har vedrørende forhold 6-10 forklaret, at Posen i Hillerød er et sted for fester. Festerne arrangeres af nogle folk fra skolen. Han tog til Posen med nogle venner. Han havde lattergassen på sig, da politiet kom. Han indtog lat-tergassen gennem munden. Pludselig kom politiet, og de troede, at lattergas-sen var hans, fordi han holdt den. Fordi han holdt flasken, sagde han, at den var hans. Politiet troede, at der faldt nogle piller til jorden fra hans lomme. Han sagde nej hertil. Pillerne lå i en pose. De var udenfor. Betjenten gav ham håndjern på og visiterede ham. Politiet fandt først hashen, da de var på politi-stationen. De var udenfor, og der var mange mennesker. Der var 10-15 be-tjente til stede. Politiet sagde, at han ikke måtte være der, fordi de fandt stof-fer. Han fik 10 minutter til at finde sin ven, der havde hans telefon. Efter 5 minutter kom den samme betjent hen til ham og sagde, at han skulle forlade stedet. Han fik besked på at forlade stedet med det samme. Han sagde nej hertil, fordi han havde fået 10 minutter og ikke havde fundet sine ting endnu. Han bad derfor om mere tid. De diskuterede, og han følte sig angrebet af po-litiet. Han blev forsøgt lagt i håndjern. Han gjorde modstand, fordi han syn-tes, at det var uretfærdigt. Betjenten kunne ikke få hans hånd ned i håndjer-net. 4 betjente fik ham derefter ned og i håndjern. Han var påvirket af stoffer, og han råbte nogle ting, f.eks. bøsserøv og pansersvin. Han stod med armene ned langs siden og strittede imod, så betjenten ikke kunne få tvunget hænder-ne om på ryggen og få håndjern på. Det var ikke retfærdigt og bare fordi, han sagde nej til at forlade stedet. Han faldt ned på jorden og tror, at han blev sparket. Han var sur og lidt agressiv, og han råbte. Han blev herefter taget med på politistationen, hvor hashen blev fundet.

Tiltalte 2 har forklaret, at han lærte Tiltalte 1 at kende, da Tiltalte 1 kom i hans hjem sammen med hans storebrødre, som boede på sam-me opholdssted som Tiltalte 1. Han og Tiltalte 1 blev først rigtige ven-ner nogle år senere. De går i samme klasse. Hans forældre bor lige ved siden af Tiltalte 1. De kan gå hjem til Tiltalte 1 eller hans forældre fra skolen på 10 minutter. Han bor ikke hos sine forældre. Han boede, før han kom i fængsel, i Hillerød på Adresse 4, men han har under sin vare-tægtsfængsling opsagt sin lejlighed. Han havde derefter adresse hos sine for-ældre. Da han boede hos sine forældre på Adresse 2, delte han værelse med sin storebror. Hans forældre er flyttet nu. I august 2023 sov han nogle gange hos sine forældre, når han kom fra arbejde. Han havde et fritidsjob i en grillbar i By 1, som ligger 20 minutter i bus fra hans forældre i Helsin-ge. Der var længere vej fra arbejdet til Hillerød. Det var derfor hurtigere at sove hos forældrene end at tage hjem til sig selv.

Han husker ikke, om han var sammen med Tiltalte 1 den 13. august 2023. Han og Tiltalte 1 var sammen uden for skoletiden omkring to gange om ugen, hvor de snakkede, spillede FIFA og røg en joint. De mødtes også i we-ekenden. De mødtes ikke hele tiden. De var enten sammen hjemme hos Tiltalte 1 eller hos tiltaltes forældre.

Han købte hash af Forurettede 1 og Forurettede 2 og havde kendt dem i 5-6 måneder. Han

side 12

handlede hos dem, fordi det var billigt. Nogle gange betalte han slet ikke for hashen. Den ene gang tog han en stor klump hash og sagde, at han ville kom-me tilbage med 3.000 kr. Da han kom tilbage, havde Forurettede 1 glemt det. Han betalte derfor ikke for hashen. Han betalte 600 kr. kontant en enkelt gang, men ellers betalte han for hashen med vodka. Han husker ikke, hvornår det med de 3.000 kr. skete. Det skete efter den gang, hvor han betalte. Han fik af Forurettede 1 lov til at tage 800 gram, svarende til 8 plader hash. Forurettede 1 spurgte, hvor meget han havde taget, og han sagde 5 plader, men han havde taget 8 plader. Han spurgte Forurettede 1, om 3.000 kr. for hashen var i orden, og Forurettede 1 sagde, at det var fint. Han snød Forurettede 1, der er god til at glemme ting.

Forurettede 1 kan nok godt huske ham. Forurettede 1 ved ikke, hvad han hedder. Han fandt ud af, at der var stoffer hos Forurettede 1 og Forurettede 2 igennem en ven. Han har set Forurettede 2 et par gange. Forurettede 2 ligger og sover eller sidder i stuen. Han talte måske med Forurettede 2, da han sad og røg en joint. Forurettede 2 fik 3 hvæs af jointen. Forurettede 1 drikker kun.

En skive hash er lig med 100 gram hash. Da han tog 8 skiver, var det lig med 800 gram. Hashen lå i soveværelset eller et andet sted. Han var i soveværel-set, da han tog de 800 gram hash. Forurettede 1 sagde, at hashen lå i soveværelset. De vejede ikke hashen. Han havde set en vægt i køkkenet. Det var en lille fir-kantet vægt, der ikke kunne veje store mængder. Forurettede 1 har brugt vægten for-an ham. Han tror ikke vægten kan veje mere end 1-200 gram. Da han tog de 800 gram hash, tænkte han, at han lige så godt kunne få det gratis, da han vidste, at Forurettede 1 glemte hurtigt.

Normalt betalte han 100 gram hash med 3-4 flasker vodka. Det var lidt tilfæl-digt, hvor mange flasker han skulle betale, og det var ham, der fastsatte pri-sen. Forurettede 1 ville helst have alkohol og gerne Danvodka til 67 eller 75 kr. pr. flaske, som han hentede i Netto.

Han har nok været hos Forurettede 1 7-8 gange. Nogen gange havde hun ikke noget hash, og så måtte han komme igen nogle dage senere. Han har ikke været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 med andet formål end stoffer. De er ikke blevet venner. Han var hos Forurettede 1 og Forurettede 2 et par gange og røg en joint, hvilket maksimalt tog 10 minutter. Han har ikke været hos Forurettede 1 sammen med Tiltalte 1. Han vil helst gå derhen alene. Han har ikke talt med Tiltalte 1 om Forurettede 1 og Forurettede 2. Han løj for Tiltalte 1 og sagde, at han købte stoffer i Hillerød.

Han var hos Forurettede 1 og Forurettede 2 sidste gang den 10. august 2023 efter stoffer. Han fik 1½ plade hash, 150 gram. Han køber cigaretter til sine joints. Han ryger ellers kun cigaretter, når han er fuld. Han ryger kun joints og Marlboro Rød cigaretter. Han ryger omkring en pakke hver 3. til 5. dag. Han køber fle-re cigaretter, når han ikke har flere.

Han kender ikke noget til et hjemmerøveri hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han har ik-ke selv en hardballpistol. Han har set en hardball pistol hos Tiltalte 1, før-

side 13

ste gang omkring 3 uger inden de blev anholdt, og anden gang ugen inden de blev anholdt. Han har haft pistolen i hænderne. Han har måske taget et bille-de eller to af sig selv med våbnet. Han gemte billederne til sig selv og sendte dem ikke til nogen. Han syntes, at det så godt ud. Han tog billederne for sjov. Han tog billederne første eller anden gang, han så pistolen. Den forevi-ste video med pistolen blev optaget for sjov. Det er ham, der holder pistolen. Man ser først Tiltalte 1 og derefter ham i videoen. Han husker ikke, hvor-når videoen er fra. Det var sjovt, da han holdt pistolen.

Foreholdt dele af ransagningsrapport (Ekstrakt 2, side 149-150) forklarede tiltalte, at den beslaglagte Iphone tilhørte hans storebror. Hans egen telefon var blevet taget af politiet i forbindelse med, at han blev anholdt for at have slået en taxichauffør. Han blev løsladt dagen efter. Det var omkring 1-1½ måned tidligere. Samsung telefonerne er nogle gamle telefoner, som han hav-de liggende. Han bruger dem ikke længere.

Foreholdt dele af udlæsningsrapport (Ekstrakt 2, side 387) forklarede tiltalte, at "E-mailadresse 2" er hans storebrors Appleid. Han bruger nor-malt Samsung telefoner. Forevist foto (Ekstrakt 2,  side 391) forklarede til-talte, at det er ham, der holder en pistol. Han tror ikke, at billedet kan være taget den 13. august 2023. Han har ikke sendt billedet videre til nogen. Det er ham på billedet. Han holder en hardballpistol, hvor der er noget i tromlen. Pistolen er ikke ægte. Han husker ikke, om partonen sad i, eller om han satte den i. Han tror, at billedet er taget hjemme hos Tiltalte 1. Han har ikke haft pistolen med nogen steder, heller ikke hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han har ik-ke lånt pistolen. Han ved ikke, hvordan en plastikdel til pistolen med hans fingeraftryk er havnet hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han husker ikke, om der mang-lede noget på pistolen tidligere.

Foreholdt dele af retsgenetisk undersøgelse (Ekstrakt 2, side 329) forklarede tiltalte, at hvis der er fundet hans dna på flasken med lightergas, har han nok brugt den. Han husker det ikke, men han har nok rørt ved den og måske fyldt sin lighter op. Han har ikke sniffet lightergas hos Forurettede 1 og Forurettede 2.

Foreholdt foto (Ekstrakt 2, side 390) forklarede tiltalte, at det er et billede af ham med solbriller på. Han ved ikke, om billedet er taget den 14. august 2023 kl. 00.45. Solbrillerne ligger nok et eller andet sted. Foreholdt rapport (Ekstrakt 2, side 107) og foto (Ekstrakt 2, side 418) forklarede tiltalte, at solbrillerne ligner hans, men der er mange, der har de briller. Foreholdt dele af kriminalteknisk erklæring (Ekstrakt 2, side 283-284) forklarede tiltalte, at hvis der er fundet hans fingeraftryk på solbrillerne, må han have rørt ved dem på et tidspunkt. Han har måske prøvet dem.

Han har måske røget cigaretter hos Forurettede 1 og Forurettede 2, men det var sjældent, fordi deres cigaretter var falske cigaretter, der ikke smagte rigtigt. Der stod Prince Rød på deres cigaretter, men det var det ikke. Han købte selv sine ci-garetter i Netto.

side 14

Anklageren dokumenterede fra rapport hundesøg (Ekstrakt 2, side 60 og 63) og fotos (Ekstrakt 2, side 66-71).

Tiltalte forklarede, at han intet kender til de cigaretter, der blev fundet på trappen i buskadset.

Foreholdt dele af kriminalteknisk erklæring (Tillægsekstrakt 1, side 4) forkla-rede tiltalte, at han ikke ved, hvordan hans fingeraftryk er endt på den ene pakke cigaretter.

Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at han aldrig har prøvet at gøre noget seksuelt mod Forurettede 2. Det kunne han aldrig finde på. Det handlede kun om hash, når han var hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Han kunne aldrig finde på at trække underbukserne af Forurettede 2. Han vidste ikke, at Forurettede 1 og Forurettede 2 havde været udsat for et hjemmerøveri. Forurettede 1 og Forurettede 2 har ikke fortalt ham, at der havde været nogle ubehagelige personer hjemme hos dem. Forevist fotos (Ekstrakt 2, side 393) forklarede tiltalte, at han ikke har set disse billeder. Hans bror bruger telefonen. Måske broderen tog billederne, fordi det var mærkeligt, at der skete noget i Vej.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Camilla Rønne, forklarede tiltalte, at Forurettede 1 er alkoholiker. En dag han kom med vodka til Forurettede 1, drak hun vodkaen ren og meget hurtigt. Forurettede 1 er meget glemsom, og når hun er fuld, er det endnu værre. Han har været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 7-8 gange. Forurettede 1 var mær-kelig alle gangene. Han ved ikke, om det var fordi, hun var fuld. Han har drukket med Forurettede 1 en enkelt gang, mens han sad og røg en joint. Forurettede 2 var også med til at drikke, når han sad i stuen. Forurettede 2 var alkoholiker. Forurettede 2 drak vodka, ligeså snart han vågnede. Forurettede 2 tog en enkelt gang tre sug af en joint sammen med tiltalte. Forurettede 1 røg ikke. Han lavede selv sine joints hos dem. Hvis han ikke havde flere cigaretter, bad han måske dem om nogle ci-garetter til jointen.

Han betalte ikke for hashen den 10. august 2023. Han lovede at komme til-bage med vodka, men han kom ikke tilbage med den. Han var der 5-10 mi-nutter. Når han kom, sagde de hej til hinanden og kom til sagen. Han spurgte Forurettede 1, om hun havde brug for alkohol eller mad. Forurettede 1 og Forurettede 2 var meget tynde. En gang så han nogen fra hjemmeplejen hos Forurettede 1 og Forurettede 2 med mad til dem. Man kan ikke kommunikere med Forurettede 2. Han tror, at Forurettede 2 er hjerneskadet. Forurettede 1 stolede på tiltalte. Der er andre, der handler hos Forurettede 1. Han røg ikke en joint den 10. august 2023, men han røg måske en smøg. Han husker ikke, om han rørte ved deres cigaretpakker. Han åbnede de to skabs-døre i soveværelset for at hente hashen, der lå i skabet. Der lå nogle Prince cigaretter i skabet, som han godt kan have rørt, men han tog ikke nogen. Han var også hos Forurettede 1 3-4 uger før den 10. august 2023. Han hentede kun hash til sig selv. Han er kun til kvinder. Han har ikke en kæreste lige nu.

side 15

Tiltalte har vedrørende forhold 4 og 5 forklaret, at han den 26. juli 2023 var på Hillerød Sygehus. Han var meget påvirket af Tramadol og alkohol. Han havde taget pillerne og spiritussen for sjov nok dagen før, og han var måske besvimet. Han husker ikke, hvorfor han var på hospitalet. Han vågende vist op i arresten i Helsingør. Han husker ikke, at han sagde nogle ting til politiet. Han husker ikke, at politiet var til stede, men fik det at vide bagefter. Han vågnede i arresten og bankede på døren og blev lukket ud. Hans trøje var re-vet i stykker, og han havde ondt flere steder på kroppen. Han har prøvet at blande Tramadol og alkohol tidligere. Han plejer at blive glad, når han ryger joints og drikker. Når han tager Tramadol, bliver han mere afslappet. Han ta-ger det med venner om fredagen eller lørdagen.

Tiltalte har vedrørende forhold 11 og 12 forklaret, at det var hans peberspray, som politiet fandt. Han har aldrig brugt sprayen. Han tror, at den stod i skabet. De 3,20 gram hash var også hans. Hashen var til eget forbrug.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han har været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 7 – 8 gange. Foreholdt at han i grundlovsforhøret forklarede, at han aldrig havde været på adressen, forklarede han, at han i grundlovsforhøret ik-ke havde lyst til at sige, hvor han købte sin hash. Han har været hos Forurettede 1 og Forurettede 2 for at købe hash. Foreholdt at han i grundlovsforhøret forklarede, at han ikke havde købt hash hos Forurettede 1 og Forurettede 2 forklarede han, at det nok var fordi, at han ikke ville fortælle, hvor han købte hash.

Forurettede 1 har forklaret, at Dørlukning

side 16

Dørlukning

side 17

Dørlukning

side 18

Dørlukning

side 19

Dørlukning

side 20

Dørlukning

side 21

Dørlukning

side 22

Dørlukning

side 23

Dørlukning

Vidne 1 har forklaret, at hun den 14. august 2023 anmeldte et røveri hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Hun er hjemmeplejer og kom der næsten hver dag. Der kom nogen fra hjemmeplejen tre gange om dagen og hjalp med den daglige husførelse og udlevering af medicin.

Hun kom på morgenbesøg den 14. august 2023. Forurettede 1 og Forurettede 2 sad i sofaen, som de plejede at gøre. Hun fokuserede på at give dem deres medicin, da Forurettede 2 bruger lang tid på at indtage sin medicin.

Medicinkasserne var brudt op. Der havde tidligere været forsøg på dette. Forurettede 1 sagde, at der var nogen, der havde brudt kasserne op. Hun gav Forurettede 2 medicinen. Forurettede 1 sagde, at der havde været nogen hos dem, der ikke skulle være der. Hun spurgte Forurettede 1, hvorfor de ikke havde ringet til politiet og anmeldt det. Forurettede 1 sagde, at deres telefoner var blevet taget. Vidnet ringede 114 og snakkede med Forurettede 1, mens hun ventede. Hun kunne se, at der var smidt ting på gulvet, der normalt ikke var der. Der var blandt andet nogle små salgsposer, der var tomme. Der lå ting fra bordet på gulvet. Der lå cigaretter på gulvet. Sådan plejede der ikke at se ud.

Forurettede 1 fortalte, at de var blevet overfaldet omkring 02-tiden. Forurettede 1 viste hende en del af en pistol, der var blevet tabt. Forurettede 1 sagde, at de to røvere havde sniffet lightergas, at de var meget påvirket, og at de havde været meget interesseret i medicinkasserne. Til slut fortalte Forurettede 1 også, at de var blevet seksuelt forulempet. Forurettede 1 gik ikke i dybden med dette. Forurettede 1 fortalte, at hun forsøgte at stikke af, men at de truede hende tilbage i stuen ved at slæbe Forurettede 2 frem. Forurettede 1 fortalte, at de var blevet truet med en pistol. Forurettede 1 fortalte, at hun kunne vælge hvem af dem, der skulle skydes.

Forurettede 2 sagde ikke så meget. Det er normalt. Vidnet skrev lidt ned. Forurettede 1 fortalte, at der to dage inden havde været nogle andre, der havde taget deres hævekort. Ifølge Forurettede 1 kendte de fire personer åbenbart hinanden. Der var 4 personer i alt, 2 personer ad gangen. Der var også noget med nogle penge. Vidnet fik det først at vide den dag.

Foreholdt afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 196, 4. nye afsnit) forklarede vidnet, at det var korrekt, at hun har forklaret sådan. Det kan godt passe, at telefonerne blev taget to dage før.

Hun samlede de små poser op og rørte også ved patronen og pistoldelen. Forurettede 1 tog tingene nedenunder sofaen, hvor hun sad. Forurettede 1 var meget forsigtig, men hun tænkte sig ikke selv om, da hun rørte ved tingene.

Der var tre besøg fra hjemmeplejen om dagen. Et kl. 9-10, et til frokost omkring kl. 12 og et til aftensmadstid nok omkring kl. 18.

side 24

Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet, at hun på tidspunktet var kommet i hjemmet nogle gange om ugen igennem det sidste halvandet år. Hun kom der flere gange om ugen og nogle gange flere gange dagligt. Hun kom aldrig hos dem om aftenen.

Den 14. august 2023 kom hun nok ved 10-tiden. Det kan godt passe, at det var kl. 09.30. Hun var der ikke om søndagen den 13. august 2023, da det var hendes friweekend. Hun havde ikke modtaget underretning om, at der var sket noget tidligere. Hun ville få besked, hvis der havde været noget.

De lægger ikke mærke til, om Forurettede 1 og Forurettede 2 har deres telefoner. Der var ingen i hjemmeplejen, der havde hørt om episoden, før Forurettede 1 sagde det til hende. Det var først den 14. august 2023, at hun hørte om begge episoder.

Det var medicinkasserne og tingene på gulvet, som hun lagde mærke til. Hun tænkte først, at det var en forsikringssag på grund af telefonerne. Forurettede 1 og Forurettede 2 så ikke forslåede ud med det blotte øje.

Forurettede 1 og Forurettede 2 drak lidt mere end andre. De var begge" tørstige".

Hjemmehjælpen har hjulpet dem med at få deres liv på rette spor. Forurettede 1 og Forurettede 2 var ikke berusede hver dag, men kunne være det.

Den 14. august 2023 var Forurettede 1 og Forurettede 2 meget stille og sad i sofaen. De virkede ikke berusede. Hun har aldrig oplevet, at de tog stoffer. Hun har ikke set eller lugtet stoffer i deres lejlighed. Vidnet oplevede, at Forurettede 1's hukommelse var fin, men oplevelsen gjorde hende stresset. Forurettede 2's hukommelse kender hun ikke så meget til.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede vidnet, at Forurettede 1 fortalte hende om pistolen, og at en del af pistolen var faldet af. Forurettede 1 viste hende patronen og sagde, at de var blevet truet med en pistol. Vidnet havde selv skrevet noget om en kniv, men hun husker ikke hvorfor.

Foreholdt afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 197, 1. afsnit) forklarede vidnet, at det kunne hun sagtens have forklaret. Det er muligt, at der blev truet med en kniv. Hun skrev det ned på en seddel. Hun husker at have talt med politiet om, hvilken slags kniv det var – om det var en steakkniv eller andet.

Der lå nogle cigaretter på gangstien udenfor huset. Forurettede 1 fortalte, at hun havde forsøgt at flygte, men at de havde truet hende tilbage ved at hive Forurettede 2 frem og true ham. Forurettede 1 var bange for, at de gjorde noget ved Forurettede 2 og kom retur.

Forurettede 2 har forklaret, Dørlukning

side 25

Dørlukning

side 26

Dørlukning

side 27

Dørlukning

side 28

Dørlukning

Pb. Forurettede 5 har om forhold 6 - 10 forklaret, at han befandt sig på Posen i Hillerød. Posen er et grønt område i Hillerød, hvor unge men-nesker mødes. Der var "puttefest" med deltagelse af flere hundrede unge mennesker. Tiltalte rettede først henvendelse til dem. Senere mødte han tiltal-te og tiltaltes venner på handicaptoilettet. Tiltalte havde en stor flaske latter-gas i hånden. Tiltalte smed noget ned i risten. Han så ikke, hvad det var. De visiterede tiltalte, og tiltalte fik håndjern på. Tiltalte fik påbud om, at han ik-ke måtte opholde sig på Posen og på p-pladsen ved Posen. Tiltalte hørte ikke til målgruppen for ”puttefesten” . Tiltalte stillede spørgsmål til påbuddet, og han gjorde det klart for tiltalte, at tiltalte skulle forlade området med det samme. Han fulgte tiltalte væk fra området. Senere var der et slagsmål på p-pladsen. De blev i den forbindelse opmærksom på, at tiltalte stadig var til ste-de. Det var ca. 30 minutter efter, at tiltalte havde fået påbud om at forlade området. Han gjorde tiltalte bekendt med, at han ikke skulle være der, og at tiltalte havde overtrådt påbuddet. Da han ville give tiltalte håndjern på, gjor-de tiltalte først passiv modstand ved at spænde op i kroppen. Senere gjorde tiltalte mere aktiv modstand ved at slå ud med armene. Tiltalte råbte eder og forbandelser ad dem. De var 3 betjente om at give tiltalte håndjern på. Det foregik på p-pladsen tæt på græsset, og der var mange mennesker i området. De var i alt 6 betjente i området, og de måtte tilkalde yderligere assistance. Han husker ikke, hvad tiltalte råbte ad dem, men han har skrevet det i sin rapport. Han var med til at køre tiltalte til detentionen for at sove. På statio-nen visiterede de tiltalte mere grundigt. Tiltalte havde noget hash på sig.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport (Ekstrakt 3, side 90, 2. afsnit) for-klarede han, at bøsserøve, ludere, lille luder, pansersvin og bøssepansere var nogle af de ting, som tiltalte sagde til dem. Tiltalte gentog det mange gange.

side 29

Da tiltalte blev påbudt at forlade området, ville tiltalte gerne finde sine ven-ner, før han gik derfra. Det skulle tiltalte ikke. Han meddelte tiltalte, at tiltal-te skulle forlade området med det samme. Det forklarede han tiltalte genta-gende gange.

Adspurgt af forsvareren, advokat Erbil Kaya, forklarede vidnet, at politiet kan påbyde en person at forlade et område, når personen optræder aggressivt eller har en uønsket adfærd. Politiet kan også give et påbud, når en person er påvirket, eller der er mistanke om besiddelse eller handel med stoffer. Påbud kan gives efter politiloven eller ordensbekendtgørelsen. Han husker ikke, om tiltalte fik et påbud efter politiloven eller ordensbekendtgørelsen. Det vil give mest mening, at det var efter ordensbekendtgørelsen. Tiltalte fik et påbud om at forlade området, fordi han var påvirket af lattergas. Tiltaltes makker ind-tog lattergassen, mens tiltalte havde flasken i hånden. Tiltalte var aggressiv. Tiltalte smed noget ned i risten. Han havde mistanke om, at det var euforise-rende stoffer. Tiltalte var uden for målgruppen for ”puttefesten” . Målgrup-pen er unge på 16 – 17 år, som er startet i gymnasiet. Der kan også deltage 2. og 3. g’ere. De slog dem op, så de vidste, hvad de var kendt for. Det er en fejl, at der i rapporten i Ekstrakt 3, side 40, står en falsk lattergas. Der skulle have stået en flaske lattergas.

Pb. Forurettede 4 har om forhold 4 og 5 forklaret, at de skulle overtage en bevogtningsopgave. Tiltalte skulle godkendes til detentionen. Tiltalte havde været involveret i en voldsepisode med en taxachauffør. Tiltal-te sov et godt stykke tid, mens de var der. Der kom en sygeplejerske hver 20. minut for at se til tiltalte. Sygeplejersken gav dem besked om, at tiltalte var klar til at blive transporteret til stationen. Da tiltalte blev vækket, blev til-talte forskrækket. Tiltalte satte sig op. Tiltalte var aggressiv i sit kropssprog og var meget sur. Tiltaltes hoved var tæt på hendes kollegas hoved. Tiltalte havde elektroder på og sad fast på sengen. Da de vækkede tiltalte, puffede de til ham og sagde, at han skulle vågne. Hun syntes, at hun havde en god kom-munikation med tiltalte. Hun sagde bl.a. til tiltalte, at han skulle slappe af. Tiltalte råbte politiluder og sagde, at de var dumme. Da de ville lægge tiltalte i håndjern, sparkede tiltalte og slog ud med arme og ben. De sagde, at tiltalte skulle stoppe. Det tog max. 1 ½ minut. Hun blev ramt på kinden af tiltaltes knæ. Det var ikke med vilje, at tiltalte ramte hende på kinden. De sagde til tiltalte, at hans opførsel var unødvendig. Tiltalte var dog så vred, at han ikke opfattede det. Hun ved ikke, om tiltalte var påvirket af noget. Tiltalte kaldte dem politiluder og sagde fuck jer. Hun var efterfølgende til læge i Helsingør. Hendes kind var hævet, og det gjorde ondt en enkelt dag. Det er hendes op-fattelse, at tiltalte ikke registrerede, at han ramte hende.

Anklageren dokumenterede politiattest (Ekstrakt 3, side 10 – 11) og fotos (Ekstrakt 3, side 12 og 13).

Vidnet forklarede hertil, at det lyder rigtigt, at hun blev ramt på venstre side.

side 30

Hun blev ikke undersøgt på Hillerød Hospital, men hos en læge i Helsingør.

Adspurgt af forsvareren, advokat Camille Rønne, forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor tiltalte fortsat havde elektroder på, da de vækkede ham. Når hun ser tilbage, ville hun gerne have haft, at det var sundhedspersonalet som vækkede tiltalte. Tiltalte blev frustreret over, at han sad fast. Tiltalte kunne ikke bare sætte sig op på grund af elektroderne. Det var ikke med vilje, at til-talte ramte hende. Tiltalte kunne ikke lide dem og ønskede ikke at samarbej-de. Tiltalte gentog skældsordene flere gange. Hele episoden gik meget hur-tigt. Tiltalte sov meget tungt.

Pb. Forurettede 3 har om forhold 4 og 5 forklaret, at de skulle overtage en bevogtning. De vækkede tiltalte. De tog en fælles beslutning om, at de skulle vække tiltalte efter en dialog med sygeplejersken. Sygeplejersken var til stede, da de vækkede tiltalte. Han stod på højre side af sengen. Syge-plejersken stod også i nærheden af sengen. Tiltalte blev meget agressiv. Til-talte råbte meget voldsomt. Han spurgte, om tiltalte havde taget stoffer. Til-talte råbte ham ind i hovedet og fløj fremover. Han synes ikke, at tiltalte blev overrasket over at blive vækket. Han tog tiltaltes opførsel som et angreb. Han hev tiltalte ned på gulvet. Tiltalte lå på gulvet, indtil han slappede ad. Tiltalte fik håndjern på. Der kom senere en læge og detentionsgodkendte til-talte. Tiltalte råbte, at han ikke havde taget stoffer ”din fucking politiluder” . Han havde tiltaltes hoved under armen, mens de lå på gulvet. Tiltalte gjorde modstand. Tiltalte holdt sine hænder under brystet, hvorfor det var svært at sætte håndjern på. Han så ikke, hvad hans kollega lavede. Tiltalte havde elektroder på, da han lå i sengen. En af elektroderne virkede ikke, hvorfor sygeplejersken kom hver 20. minut og så til tiltalte. Han føler ikke, at tiltalte var begrænset af elektroderne. Tiltalte sparkede med benene. Han prøvede at få tiltaltes højre arm ud fra under brystet. Han føler, at tiltalte sparkede for at gøre modstand.

Adspurgt af forsvareren, advokat Camilla Rønne, forklarede han, at tiltalte lå helt stille i sengen, da de kom. Han ved ikke, om tiltalte sov. Tiltalte kan godt have været forvirret, da han vågnede.

Foreholdt forklaring i afhøringsrapport (Ekstrakt 3, side 33, andet afsnit, 1. linje) forklarede han, at han godt kan have forklaret, at tiltalte var forvirret.

Han tror ikke, at tiltalte vidste, hvad der skete. Tiltalte var ved sine fulde fem, da han spurgte tiltalte, om tiltalte havde taget stoffer. Han fortalte tiltal-te, hvad der skulle ske, herunder at en sygeplejerske skulle have en urinprø-ve. Tiltalte svarede, at han ikke tog stoffer ”din fucking politiluder” . Det er hans opfattelse, at tiltalte vidste, hvad der skete. Han vækkede tiltalte efter dialog med sygeplejersken. Han kan godt være enig i, at det burde have væ-ret sygeplejersken, som vækkede tiltalte. Det ville have været en mere hen-sigtsmæssig vækning af tiltalte. Han så ikke, om hans kollega blev ramt.

side 31

Vidne 2 har forklaret, at han arbejder som it-efterforsker ved politiet. Han arbejder blandt andet med udlæsning af telefoner i programmet Cellebri-te. Cellebrite er et softwareprogram, som politiet anvender til at udtage data fra mobiltelefoner. Programmet tager data og viser det på en præsentabel måde.

Forevist udskrift fra Cellebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 360, vedrø-rende videofil) forklarede vidnet, at "Date uploaded" og "Last modified" er tidspunkterne for, hvornår filen blev sendt, og hvornår den blev skabt. Han lavede et miljø med to mobiltelefoner med Snapchat konti for at lave en re-plikation. I dette tilfælde er filmen skabt og sendt i samme øjeblik. Videoen er optaget og sendt kl. 23.24.25. Snapchat har en funktion, hvor man kan optage en video og sende den med det samme. På baggrund af hans undersø-gelser af telefonen og replikationen kan videoen ikke have ligget et andet sted på telefonen og derefter blevet sendt. Hvis videoen var optaget på et tid-ligere tidspunkt end afsendelsen, ville der have været digitale spor og data på telefonen herfra, men det fandt han ikke.

Under Upload og Files kategoriserer Cellebrite filmen i en eller flere filer. Cellebrite systematiserer på denne måde. Filmen bliver kategoriseret både som fil og upload.

Videoen er optaget på den pågældende enhed på Snapchat-kontoen Tiltalte 1 og sendt til "Profilnavn". Cellebrite har anført Tiltalte 1 som owner. Cellebrite har fundet et felt i databasen, som Snapchat anvender, og fundet ejeren af kontoen, der sendte videofilmen. Den konklusion er han og-så selv kommet frem til. Kontoejeren er Tiltalte 1.

Det har ikke været muligt at se, hvem snap'en blev sendt til. Man kan heller ikke se, om den er sendt til en eller flere personer.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede vidnet, at videoen ikke kan være optaget på et andet tidspunkt. Han har udført flere undersøgelser af, om videoen kunne være optaget tidligere, herunder om videoen er modtaget tid-ligere eller optaget på telefonens indbyggede kamera og derefter sendt sene-re. Han har gennemgået alle scenarier, der alle giver samme resultatet: Video er optaget og sendt fra Snapchat.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at den anførte video ikke vil kunne forveksles med en anden video. Programmet kan ikke forveksle videoen med en anden video. Han har efterprøvet dette i et andet program med samme re-sultat. Videoen er optaget og sendt via Snapchat på det angivne tidspunkt.

Forevist udskrift fra Cellebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 390, vedrø-rende upload) forklarede vidnet, at han ikke har haft lejlighed til at undersø-ge, hvorfor der er forskel på tidspunktet for "Date uploaded" og "Last modi-fied".

side 32

Når filen bliver skabt forsynes den med tre dateringer: Oprettelse, ændring og sidste visning. Hvis man optager en video og sender den med det samme, er tidspunkterne fuldstændig ens. Her kunne det tyde på, at billedet er taget og redigeret inden afsendelsen. En redigering kunne være tilføjelse af et filter eller tekst. Her vil filen blive gemt med et marginalt senere tidspunkt for u-pload.

Adspurgt af advokat Camille Rønne og forevist udlæsning af Tiltalte 2's te-lefon (Ekstrakt 2, side 404, pkt. 8) forklarede vidnet, at indtil et billede er sendt, er der mulighed for at ændre det. Hvis der tages et billede nu, og man ønsker at ændre på det, kan man vente med at sende billedet til i morgen. Her vil tidspunktet for ændring være nu, mens billedet først vil blive uploadet i morgen. Upload betyder, at billedet er sendt fra Snapchat. Ved videoen var tidspunktet for modified og upload helt ens. Han kan derfor ikke komme til en anden konklusion, end at videoen er skabt og sendt samtidig. Cellebrite viser ikke alle tidspunkter. Filer kan have eksisteret forud for tidspunktet for ændringen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at videoen ikke var optaget tidlige-re, hvilket han kan sige på baggrund af sine undersøgelser af telefonen.

Billedet er sendt fra den bruger, der er anført som "owner". Det er det navn, som Cellebrite får ud af udlæsningen, men det er ikke noget, som han har un-dersøgt.

Det er ikke muligt, at Cellebrite har koblet et forkert billede på som uploa-ded. Han har ikke set konkret på denne fil, men det er ikke en fejl, der optræ-der. Hvis han skulle undersøge det, ville han have ledt efter et billede med samme motiv på telefonen. Han ved ikke, om der er nogen, der har ledt efter billedet på telefonen.

Navnet, der bliver genereret til stien/source file, er et navn som Snapchat be-stemmer. Det kræver en undersøgelse af telefonen at udelukke, at et billede, der sendes på Snapchat, er taget tidligere på telefonen og ligger med en an-den navngivning. Et billede, der tidligere er taget, kan hentes ind i Snapchat, der laver en ny fil på billedet. Han kan ikke udelukke, at billedet er taget på et tidligere tidspunkt.

Forevist udskrift fra Cellebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 391, vedrø-rende upload) forklarede vidnet, at billedet kan være taget tidligere via tele-fonens integrerede kamera og efterfølgende indlæst til Snapchat for at sende det. Han skal foretage undersøgelser af telefonen, for at kunne udtale sig yderligere om billedet.

Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet, at han er ansat i National Cyber Crime Center, NC3, der er placeret under Rigspolitiet. Han har fast

side 33

base hos Nordsjællands Politi. Han har været ansat siden 2015. Han er ud-dannet civilingeniør, og han foretager selvstændige it-tekniske undersøgelser, udtager og afkoder data fra digitale enheder og gør det foreståeligt til brug for retssager og myndigheder. Han er ikke politiuddannet. NC3 tager sig af de komplicerede sager.

I denne sag fik han fire konkrete spørgsmål, og han fandt ud af, hvordan han kunne be- eller afkræfte hypoteserne i sagen. Han har set på videofilen. Det er en ca. 13 sekunder lang videofilm med tre personer, der på en legende må-de står med en våbenlignende genstand. Det er kun videoen, som han har un-dersøgt. Han har undersøgt, hvordan Cellebrite fungerer. Han har købt en ny Iphone 8 Plus til formålet for at kunne replikere resultatet i sagen. Han har også haft den telefon fra sagen, som optog videoen, og han har åbnet telefon-en. Hardwaren og styresystemt i en Iphone 8 og Iphone 8 Plus er ens.

Han har arbejdet med Cellebrite tidligere. Der er mange måder at betjene te-lefoner på, og det var en måde at undersøge det på. Ofte vil man have kor-respondancen i begge ender, og hvor man derfor ikke har brug for validering af afsender og modtager. Dette har ikke været muligt i dette tilfælde. Han ville gerne undersøge de aflæste data i sagen. Blot at aflæse dataene i Celleb-rite ville være at gætte. Det går ikke i en straffesag.

Forevist udlæsning (Ekstrakt 2, side 369 øverst) forklarede vidnet, at det ik-ke er filer, som han er blevet bedt om at undersøge. Det er ikke en video fra Snapchat. Hver gang du går ind på billedet, vil det få en ny dato. En efterfor-sker må have kigget på billedet den 27/10 2023 og markeret det som bevis-materiale.

Forevist udskrift fra Cellebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 360, vedrø-rende videofil) på ny forklarede vidnet, at det ikke er den video, som han blev bedt om at undersøge. Han blev bedt om at undersøge den video, der starter med 45b4ca.

Forevist video 45b4ca bekræftede vidnet, at det var den video, som han har undersøgt.

Adspurgt af advokat Camilla Rønne forklarede vidnet, at han ikke er blevet bedt om at undersøge fotos i sagen. Han har om billederne i sagen svaret ud fra, hvad han kunne se på udskriften fra Cellebrite. Han kunne godt være ble-vet bedt om at undersøge billederne. Han ved ikke, om hans svar efter en un-dersøgelse af billederne ville være anderledes.

Anklageren oplyste, at vidnet ved en beklagelig fejl er blevet bedt om at un-dersøge en forkert video. Den undersøgte video er optaget den 8. august 2023.

Adspurgt af anklageren og forevist udskrift fra Cellebrite (Supplement til

side 34

ekstrakt 2, side 360, vedrørende videofil) forklarede vidnet, at han gerne ville have haft mulighed for at kigge på to yderligere dateringer. Ud fra hvad han kan se, er videoen optaget og sendt på samme tid via Snapchat. Cellebrite har udledt af data, at Tiltalte 1 er "owner" af kontoen. Han skønner, at videoen er afsendt fra den konto. Det er hans klare vurdering.

Adspurgt af advokat Erbil Kaya forklarede vidnet, at han under sin indleden-de forklaring ikke var opmærksom på, at den undersøgte video var optaget den 8. august 2023 og ikke den 13. august 2023. Han har lavet en omfatten-de undersøgelser af videoen fra den 8. august 2023.

Ved hans svar vedrørende videoen fra den 13. august 2023 er der det forbe-hold, at han ikke har lavet samme undersøgelser. Ud fra det som han ser, er videoen fra den 13. august 2023 skabt og afsendt samtidigt. Det er nærlig-gende efter hans undersøgelser af den første video, at angivelserne om den anden video er korrekte. Oplysningerne i Cellebrite stammer fra udlæsning af én telefon.

Han kan ikke sige, om der via to forskellige telefoner har været adgang til samme Snapchat konto. Der er ingen identifikationer i Cellebrite af, hvilken telefon videoen er sendt fra, men kun via hvilken Snapchat konto. Han har ikke undersøgt scenariet.

Snapchat markerer hvilken konto, der har skabt en snap. Når man opretter en konto hos Snapchat, skal man oplyse navn, brugernavn og et visningsnavn. De tre navne kan være forskellige. Tiltalte 1 er ejeren af kontoen, der har afsendt videoen. Han kan ikke se, om videoen er skabt på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for afsendelsen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de anførte tidspunkter for "Date uploaded" og "Last modified" indikerer, at videoen er optaget og sendt sam-tidigt. Han kan ikke med sikkerhed sige, om videoen skabt på et tidligere tidspunkt og efterfølgende videresendt. Ved at gennemgå telefonens kamera-rulle ville han kunne se, om videoen er optaget med telefonens integrerede kamera eller via Snapchat. Hvis videoen er slettet, vil der være rester med miniaturebilleder. Han kan ikke sige, om videoen er taget på mobiltelefonen og sendt samtidig, eller om videoen er taget tidligere og sendt efterfølgende.

Øvrige oplysninger

Anklageren har fremvist hardballrevolver, plastikdele til skæfte, plastikdel og adapter og afspillet videoklip fra Snapchat.

Der er i øvrigt vedrørende forhold 1 - 3 dokumenteret fra rapport gernings-stedsundersøgelse (Ekstrakt 2, side 13 – 15), fotomappe (Ekstrakt 2, side 17

side 35

– 53), rapport hundesøg sektor 1 inkl. oversigtskort (Ekstrakt 2, side 54 – 59), rapport hundesøg sektor 2 – 4 inkl. oversigtskort (Ekstrakt 2, side 60 – 65), fotorapport (Ekstrakt 2, side 67 – 71), rapport sikrede brille og solbrille (Ekstrakt 2, side 107), fotorapport (Ekstrakt 2, side 418), rapport lima an-holdelse (Ekstrakt 2, side 109), rapport ransagning Adresse 3 (Ekstrakt 2, side 115 – 119), fotomappe (Ekstrakt 2, side 123 – 145), rapport ransagning Adresse 2 (Ekstrakt 2, side 149 – 151), fotomappe (Ekstrakt 2, side 156 – 163), rapport fingeraftryk (Ekstrakt 2, side 281 – 284), kriminalteknisk er-klæring (Ekstrakt 2, side 293 – 295), våbenrapport (Ekstrakt 2, side 296), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, side 302), er-klæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, side 325 – 326), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, side 329 – 330), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, 310 – 312), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, side 343 – 344), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, side 347 – 348), erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser (Ekstrakt 2, 335 – 336), personundersøgelse af Tiltalte 2 (Ekstrakt 2, side 274 – 279), fotos i rapport personundersøgelse (Ekstrakt 2, side 171 – 174), personun-dersøgelse af Tiltalte 1 (Ekstrakt 2, side 268 – 272), personundersøgelse af Forurettede 2 (Ekstrakt 2, side 256 – 261), rapport fotokonfron-tation (Ekstrakt 2, side 104 – 105), fotokonfrontation (Ekstrakt 2, side 90 og 93), fotokonfrontation (Ekstrakt 2, side 99), rapport flere forhold mod de forurettede (Ekstrakt 2, side 285), anmeldelsesrapport (Ekstrakt 2, side 286), anmeldelsesrapport (Ekstrakt 2, side 289), anmeldelsesrapport (Ekstrakt 2, side 291), rapport hundesøg Helsinge station/Banekiosk (Ekstrakt 2, side 177), rapport Person 4 (blev bilageret som Tilllægsekstrakt 4), rapport gernings-stedsundersøgelse (Ekstrakt 2, side 12 – 15), udskrift fra Cellebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 360, vedrørende videofil) og udskrift fra Cel-lebrite (Supplement til ekstrakt 2, side 390 og 391, vedrørende uploads).

Der er vedrørende forhold 6 dokumenteret foto (Ekstrakt 3, side 43), vedrø-rende forhold 10 kosterrapport (Ekstrakt 3, side 62) og vedrørende forhold 12 kosterrapport (Ekstrakt 3, side 135).

Personlige forhold

Tiltalte 1 er tidligere straffet

vedRetten i Helsingørs dom af 11. august 2023 uden retsmøde for over-trædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med bøde på 2.000 kr.,

vedRetten i Helsingørs dom af 10. oktober 2023 uden retsmøde for over-trædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 335A, med bøde på 3.000 kr., og

side 36

vedRetten i Helsingørs dom af 5. december 2023 for overtrædelse af straf-felovens § 244, stk. 1, jf. § 89, med fængsel i 5 måneder samt tildelt advarsel efter udlændingelovens § 24b.

Der er om Tiltalte 1 dokumenteret § 26 afhøring og personundersøgelse af 16. august 2023. Der er endvidere dokumenteret udtalelse af 20. december 2023 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 6 måneder, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratræk-kes.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forkla-ret, at han kom til Danmark som 12-årig uden sine forældre. Han kom sam-men med sin storebror, som var 14 år. De kom til Danmark, fordi deres on-kel boede her. De havde ikke råd til, at hans forældre og andre søskende tog med til Danmark. Det var planen, at de efterfølgende skulle komme til Dan-mark ved familiesammenføring. De har fået afslag herpå. Han boede i Tyrkiet sammen med sin familie fra han var 10 år. I Danmark boede han på et op-holdssted sammen med sin bror i 7 år. Opholdsstedet blev lukket i 2021, og han flyttede i egen lejlighed i Helsinge. Hans bror har boet hos ham, mens han søgte egen lejlighed. Han har arbejdet i Fakta i By 2 og derefter i Aldi, inden han startede på Uddannelse 1. Han har gået på sprogskole i 3 måneder, på Skole 1 i 2- 3 måneder og på Skole 2 i Helsingør i 1 år. Han har også taget en Uddannelse 2 på 3 måneder. Han vil gerne uddanne sig til Stilling. Han har selv lært dansk. Han har mange danske venner. Han har gået til boksning, brydning og fodbold i klub. Han har en kontaktperson via kommunen, som heder Person 7. Person 7 hjalp ham med papirer og praktiske ting. Han så Person 7 to gange om ugen. Han har ikke været tilbage i Syrien. Han har to fastre i Syrien, som han ikke har kontakt med. Hans far og mor bor i Istanbul. Hans tre søskende bor sammen med deres forældre. Han er frisk og rask. Han gik i skole i Syrien til 4. klasse.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsbe-røvet fra den 15. august 2023.

Tiltalte 2 er tidligere straffet

vedNordsjællands Politis bødeforelæg af 15. marts 2022 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø-relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, med bøde på 1.000 kr.,

vedRetten i Helsingørs dom af 9. september 2022 for overtrædelse af straf-felovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 6 måneder, hvoraf 60 dage af straffen skal afsones og anses for udstået ved varetægtsfængslingen, den resterende del af straffen udsat mod prøvetid på 1 år fra endelig

side 37

dom, samt tildelt advarsel efter udlændingelovens § 24b,

vedRetten i Helsingørs dom af 9. august 2023 uden retsmøde for overtræ-delse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, med bøde på 2.000 kr., og

vedRetten i Helsingørs dom af 11. december 2023 uden retsmøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med bøde på 3.000 kr.

Der er om Tiltalte 2 dokumenteret § 26 afhøring og udtalelse af 12. januar 2024 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 4 måneder, når der tages udgangs-punkt i opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes. Det fremgår endvidere, at Tiltalte 2 har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 3 måneder, når der tages udgangspunkt i opholdstilladelsen i medfør af udlæn-dingelovens § 7, stk. 3, og når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes.

Tiltalte 2 har forklaret om sine personlige forhold, at han kom her-til som flygtning fra Syrien. Han har dårlige minder fra Syrien. Han har taget Xanax på grund af sine dårlige minder. Han kender ikke nogen i Syrien. Han har ikke kontakt til familie i Syrien. Han har familie i Danmark, herunder fæt-re og kusiner. Han ser dem tit. Han boede sammen med sin mor og far og si-ne to brødre. Han havde et værelse i Hillerød, men overnattede ofte hos sine forældre, da han gik i skole i Helsinge. Han arbejdede i en grillbar i en må-ned, inden han blev anholdt. Han har ikke haft andre fritidsjob. Han vil gerne tage en uddannelse og få styr på sit liv. Han vil gerne tage en HF. Han var omkring 10 år, da han kom til Danmark. Han gik i skole i Syrien til 4.-5. klasse. Han har en del danske venner, som han ses med.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. au-gust 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Forhold 1

Hjemmehjælper Vidne 1 anmeldte den 14. august 2023 kl. 09.53, at Forurettede 1 og Forurettede 2 samme dag kl. 02.00 havde været udsat for et røveri i deres hjem. Politiet sikrede ved deres an-

side 38

komst en del til en revolver og en adapter til ammunition fra sofabordet i stu-en, ligesom de sikrede to plastdele fra en revolver på et græsareal nordøst for Forurettede 1 og Forurettede 2's hjem. Politiet sikrede endvi-dere en handske fra gulvet under sofaen.

Vidne 1 har forklaret, at hjemmeplejen i august 2023 kom hos Forurettede 1 og Forurettede 2 tre gange om dagen. Da hun ankom den 14. august 2023 om morgenen, var Forurettede 1 og Forurettede 2's medicinkasse brudt op, og Forurettede 1 og Forurettede 2's hjem så anderledes ud end det plejede, da der lå ting på gulvet, som ikke lå der normalt, herunder små salgsposer til euforiserende stoffer. Forurettede 1 fortalte hende, at hun og Forurettede 2 i løbet af natten havde været udsat for et overfald af to personer i deres hjem, og at hun og Forurettede 2 var blevet truet med en pistol.

Forurettede 1 har afgivet en troværdig forklaring. Hun har forklaret, at hun har svært ved at skelne mellem episoden den 14. august 2023 og en epi-sode, hvor hun og Forurettede 2 forud for den 14. august 2023 blev opsøgt i deres hjem af flere mænd, og at hendes hukommelse er påvirket af, at hun har haft flere blodpropper i hjernen.

Forurettede 1 har forklaret, at det var episoden den 14. august 2023, hvor det var helt galt, og at det er den episode, som hun husker. Den 14. au-gust 2023 om morgenen talte hun og Vidne 1 om, hvad der var sket. De talte bl.a. om, at hun ikke havde sovet hele natten, og at hun havde det meget dårligt, da hun og Forurettede 2 om natten var blevet opsøgt af mindst to mænd i deres hjem. Mændene kom ind ad hoved-døren, som var ulåst, og gik ind i stuen, hvor hun og Forurettede 2 så fjernsyn. Den ene af mændene havde handsker på. Mændene ville have penge og stoffer og gennemrodede deres hjem. Hun huskede ikke, om ger-ningsmændene medbragte et våben den 14. august 2023, eller om det var i forbindelse med episoden, hvor hun og Forurettede 2 forud for den 14. august 2023 blev opsøgt i deres hjem af flere mænd. Hun var sikker på, at der kun blev medbragt våben ved den ene episode.

Om episoden hvor gerningsmændene medbragte et våben, har Forurettede 1 forklaret, at den ene mand tog et våben frem efter nogle minutter og truede både hende og Forurettede 2 med det. Manden viste dem, at der var en patron i våbenet, og han holdt våbenet foran sig, mens han kigge-de på, at hun var på toilettet. Forurettede 2 blev slæbt ind i deres soveværelse ved at blive hevet i håret. Hun kunne høre brag og klask fra so-veværelset, og Forurettede 2 klagede over, at det gjorde ondt. Hun forsøgte at komme ind i soveværelset, men blev tildelt 3 lussinger og trukket i håret langs gulvet tilbage til sofaen.

Forurettede 1 har forklaret, at hun ikke husker, om gerningsmændene den 14. august 2023 udover cigaretter af mærket Rød Prince også tog penge,

side 39

punge og hævekort med, da de gik.

Forurettede 2 har afgivet en usammenhængende og modsætnings-fyldt forklaring. Forklaringen var præget af, at Forurettede 2 havde svært ved at overskue, hvad han skulle svare på, og at han havde svært ved at skelne mellem, hvad der skete den 14. august 2023 om natten og i forbin-delse med en anden episode, hvor han og Forurettede 1 forud for den 14. august 2023 blev opsøgt i deres hjem af flere mænd. Forurettede 2 har afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at han og Forurettede 1 blev udsat for et røveri om natten forud for, at hjemmehjælper Vidne 1 kom på besøg den 14. august 2023 om morgenen.

Ved hundesøg den 14. august 2023 om eftermiddagen sikrede politiet 11 ci-garetpakker af mærket Prince Rød fra et buskads ved en trappe ud for Adresse 5 i Helsinge.

Forurettede 1 blev den 14. august 2023 undersøgt på Retspatologisk Afdeling. Der blev ved undersøgelsen af tegn på vold påvist hudafskrabnin-ger på højre øremusling, begge arme og venstre hånd. Læsionerne var friske og opstået ved let stump vold, meget vel den 14. august 2023.

Forurettede 2 blev den 14. august 2023 undersøgt på Retspatolo-gisk Afdeling. Der blev ved undersøgelsen af tegn på vold påvist underhuds-blødninger i ansigtet (1, 2), på begge ører (3-8), i baghovedet (9), begge ar-me (11-13, 15) og venstre knæ (18) samt hudafskrabninger på begge arme (10, 14) og højre ben (16, 17). Læsionerne var friske opstået ved let stump vold, meget vel opstået i perioden den 12. august 2023 til den 14. august 2023. Det fremgår af undersøgelsen, at læsion 1, 12 og 16 kan være opstået ved såvel slag som anslag mod genstande med lignende mønstre, og at læsion 9 kan være opstået i forbindelse med slag mod øret, hvor Forurettede 2 har båret briller i forbindelse med slaget. I ansigtshuden foran venstre øre, huden bag ørerne, på højre øremusling ydre rand og på venstre øremus-ling fandtes få punktformede blodudtrædninger. De påviste punktformede blodudtrædninger skønnedes at være led i den påviste stumpe vold mod an-sigtet.

På den baggrund og efter sagens øvrige oplysninger lægger retten til grund, at Forurettede 1 og Forurettede 2 den 14. august 2023 om-kring kl. 02.00 blev opsøgt i deres hjem af mindst to mænd, som ville have penge og stoffer. Efter fundene af våbendele i og uden for Forurettede 1 og Forurettede 2's hjem samt forklaringerne fra Forurettede 1 og Vidne 1 lægger retten endvidere til grund, at den ene mand havde medbragt et våben, som han truede Forurettede 1 og Forurettede 2 med, og at han viste Forurettede 1 og Forurettede 2, at våbenet var isat en patron, ligesom han holdt våbenet for-an sig, mens han kiggede på, at Forurettede 1 var på toilettet. Retten lægger endelig til grund, at mændene gennemsøgte Forurettede 1 og

side 40

Forurettede 2's hjem og tildelte Forurettede 1 og Forurettede 2 flere lussinger og trak Forurettede 1 ned på gulvet ved at hive hende i håret bagfra og slæbte hende hen til sofaen, inden de forlod hjemmet med flere cigaretter.

De tiltalte har forklaret, at de ikke var til stede hos Forurettede 1 og Forurettede 2 den 14. august 2023 om natten. De har begge forkla-ret, at de har været i Forurettede 1 og Forurettede 2's hjem flere gange forud for den 14. august 2023 for at købe hash.

Ved fotokonfrontation den 14. august 2023 om aftenen genkendte Forurettede 1 Tiltalte 1 og Tiltalte 2, som de to mænd, der havde opsøgt dem i deres hjem den 14. august 2023 om natten.

Der blev under en ransagning den 15. august 2023 af Tiltalte 1's bopæl på Adresse 3 i Helsinge sikret en hardballrevolver. Tiltalte 1 har erkendt, at det er hans. Det fremgår af våben-rapport af 1. september 2023 og kriminalteknisk erklæring af 11. september 2023, at der er tale om en hardballrevolver, kaliber 6 mm plast, og at del til revolver fundet på Forurettede 1 og Forurettede 2's sofabord og plastdel til revolver fundet på græsareal uden for Forurettede 1 og Forurettede 2's bopæl kan samles og monteres på hardballrevolve-rens skæfte. Det fremgår endvidere, at adapteren fundet på Forurettede 1 og Forurettede 2's sofabord kan isættes hardballrevolveren, og at det vurderes, at den anden plastikdel fundet på græsarealet hidrører fra revol-verens skæfte. Det fremgår at kriminalteknisk erklæring af 5. september 2023, at fingeraftryk på del til revolver fundet på Forurettede 1 og Forurettede 2's sofabord hidrører fra Tiltalte 2.

Der blev sikret en mobiltelefon af mærket iPhone under ransagningen på Tiltalte 1's bopæl. Ved udlæsning af telefonen fandt politiet en videofil med de tiltalte, som holder hardballrevolveren. Retten lægger til grund, at videofilen blev sendt fra telefonen via Snapchat den 13. august 2023 kl. 23.24.

Det fremgår af erklæring af 2. oktober 2023 vedrørende retsgenetiske under-søgelser, at dna-profilen for et påvist biologisk spor på handsken fundet på gulvet under Forurettede 1 og Forurettede 2's sofa taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1. Dna-profilen er beregnet til at være 98.100 mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden per-son i den danske befolkning.

Politiet sikrede den 14. august 2023 en dåse med lightergas og låg dertil fra Forurettede 1 og Forurettede 2's stue. Det fremgår af erklæ-ring af 6. september 2023 vedrørende retsgenetiske undersøgelser, at dna-

side 41

profilen for et påvist biologisk spor på dåsen taler for, at en del af det under-søgte dna stammer fra Tiltalte 1. Dna-profilen er bereg-net til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1. Det fremgår af erklæring af 2. oktober 2023 vedrørende retsgenetiske undersøgelser, at dna-profilen for et påvist biologisk spor på låget taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, og at dna-profilen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at obser-vere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Politiet sikrede den 14. august 2023 et par solbriller fra Forurettede 1 og Forurettede 2's stue. Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 5. september 2023, at et fingeraftryk på indvendig side af højre brilleglas hid-rører fra Tiltalte 2. Der blev ved udlæsning af mobiltelefon sikret fra Tiltalte 2 fundet et foto af Tiltalte 2 med solbriller af samme type som solbril-lerne, der blev fundet hos Forurettede 1 og Forurettede 2. Retten lægger til grund, at fotoet blev sendt fra telefonen via Snapchat den 14. august 2023 kl. 00.45.

Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 26. januar 2024, at et fingeraft-ryk på en af de cigaretpakker, som blev fundet i et buskads ved en trappe ud for Adresse 5, hidrører fra Tiltalte 2.

Herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt, herunder at de tiltalte boede el-ler havde boet i samme område som Forurettede 1 og Forurettede 2, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1 og Tiltalte 2's forklaring om, at de ikke var til stede hos Forurettede 1 og Forurettede 2 den 14. august 2023 om natten.

Tiltalte 1 har forklaret, at han på gerningstidspunktet havde kendt Forurettede 1 og Forurettede 2 i ca. 5 måneder, og at han i denne periode havde købt hash hos dem 7 – 8 gange på deres bo-pæl. Tiltalte 2 har forklaret, at han på gerningstidspunktet havde kendt Forurettede 1 og Forurettede 2 i 5 – 6 måneder, og at han havde været hos dem 7 – 8 gange for at købe hash.

Forurettede 1 har bekræftet, at hun kan have solgt hash. Hun har ikke ønsket at udtale sig yderligere herom. Forurettede 1 har derudover for-klaret, at hun ikke kendte de tiltalte, men hilste på dem, og at en af de tiltalte havde været hjemme hos dem for at lave havearbejde.

Retten finder, at den forudgående kontakt mellem de tiltalte og Forurettede 1 og Forurettede 2 - selv hvis det lægges til grund, at de tiltal-te har købt hash af Forurettede 1 og Forurettede 2 i det om-

side 42

fang, som de har forklaret om - ikke har indebåret en sådan personlig relation mellem dem, at røveriet ikke kan anses for et egentligt hjemmerøveri. Heref-ter og da motivet må antages at være en formodning om værdier i Forurettede 1 og Forurettede 2's hjem, og de tiltalte trængte ind i hjemmet, uanset at Forurettede 1 og Forurettede 2 var hjem-me, er det bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med ankla-geskriftet.

Forhold 2 og 3

Forurettede 1 og Forurettede 2 har også afgivet forklaring om disse forhold. Efter karakteren af Forurettede 1 og Forurettede 2's forklaringer og indholdet af forklaringerne, hvorefter de begge var i tvivl om, hvorvidt de seksuelle overgreb, som de har været udsat for, fandt sted den 14. august 2023 om natten, hvor de tiltalte var til stede, eller i for-bindelse med en episode, hvor de forud for den 14. august 2023 blev opsøgt i deres hjem af flere mænd, finder retten, at der - henset til, at bevisførelsen i disse forhold alene har bestået i forklaringerne afgivet af Forurettede 1 og Forurettede 2 - ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte er skyldige. De tiltalte frifindes derfor i disse forhold.

Forhold 4 og 5

Efter forklaringerne fra pb. Forurettede 4 og pb. Forurettede 3 lægger retten til grund, at tiltalte flere gange kaldte betjentene for politiluder. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte slog ud med arme og ben, og at pb. Forurettede 4 blev ramt af tiltaltes knæ på ven-stre kind.

Tiltalte har forklaret, at han var påvirket af alkohol og Tramadol, og at han ikke husker, at politiet var til stede på Hillerød Hospital. Der er ikke frem-kommet oplysninger om, at tiltalte skulle have været i en abnorm rustilstand. Herefter og da tiltalte måtte have indset, at det var overvejende sandsynligt, at han ville ramme en af betjentene med sine arme eller ben, er det bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Forhold 6

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 7

Efter forklaringen fra pb. Forurettede 5 lægger retten til grund, at tiltalte undlod at forlade Posen og den nærliggende parkeringsplads, selv om politiet havde beordret ham hertil, og at tiltalte var til stede på parkerings-pladsen i forbindelse med, at der opstod et slagsmål. Det er på den baggrund

side 43

bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 8 - 10

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 11 og 12

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1 og 6 – 10.

Tiltalte 1 frifindes i forhold 2.

Tiltalte 2 er skyldig i forhold i 1, 4 – 5 og 11 – 12.

Tiltalte 2 frifindes i forhold 3.

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1Tiltalte 1 til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 119, stk. 4, § 121 og § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, lov om ændring af lov om mar-kedsføring og besiddelse af lattergas, lov nr. 732 af 13. juni 2023 (lattergaslovens) § 12, stk. 1, nr. 2, jf. § 4 a, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. straffelovens § 89.

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2Tiltalte 2 til fængsel i 5 år, og der er afgivet 4 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 5 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. straffelovens § 89.

Ved straffastsættelsen har retten navnlig lagt vægt på det i forhold 1 begåede egentlige hjemmerøveri. Retten finder, at hjemmerøveriet ikke er af en karak-ter, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet for udmålingen af straf for egentlige hjemmerøverier på 5 års fængsel. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 1 tidligere er dømt for vold, og at Tiltalte 2 tidligere er dømt for røveri, samt at den nu pådømte

side 44

kriminalitet har fundet sted i prøvetiden for den betingede del af Tiltalte 2's dom herfor.

Et flertal finder under hensyn til det oplyste om Tiltalte 2's personli-ge forhold, samt at straffen i dom af 9. september 2022 vedrører et forhold begået i april 2022, hvor Tiltalte 2 var 17 år, at det er forsvarligt at undlade at fastsætte den nu forskyldte straf som en fællesstraf omfattende den betingede straf i dommen af 9. september 2022, og i stedet idømme Tiltalte 2 en ubetinget straf for de nye forhold, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1. Et mindretal finder at straffen for de nu pådømte forhold skal fastsættes som en fællesstraf med den betingede straf i dommen af 9. septem-ber 2022.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Konfiskation

Der er enighed om at tage påstanden om konfiskation til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2. og § 77a.

Udvisning

Betingelserne i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 23, nr. 2 - 4, for at udvise Tiltalte 1Tiltalte 1 er opfyldt.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte herefter skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er nu 22 år og syrisk statsborger. Han indrejste i Danmark, da han var 13 år. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Tiltalte er straffet med fængsel i 5 år for hjemmerøveri begået den 14. august 2023. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Helsingørs dom af 5. december 2023 med ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1.

Tiltalte har oplyst, at han har en bror og en onkel i Danmark. Hans forældre er bosiddende i Tyrkiet. Han har mange danske venner. Han har gået på en række skoler i kortere perioder af op til et års varighed. Han går nu på Uddannelse 1. Han har arbejdet i supermarkeder, inden han påbegyndte Uddannelse 1. Han har taget en Uddannelse 2 på 3 måneder. Han har ikke afsluttet anden uddannelse.

side 45

Han har gået i skole i Syrien til 4. klasse. Han taler dansk, arabisk, kurdisk og tyrkisk. Han har to fastre i Syrien, som han ikke har kontakt med. Han har ikke været tilbage i Syrien siden udrejse. Han er sund og rask.

11 voterende udtaler herefter:

Vi finder, at tiltaltes tilknytning til Syrien er meget begrænset, men at hans tilknytning til Danmark ligeledes er af begrænset omfang, og at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Syrien, hvis han udvises.

Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, der er straffet med fængsel i 5 år, og henset til tiltaltes tidligere dom for vold fra december 2023, finder vi, at meget stærke grunde taler for at udvise ham, idet der ligeledes er betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet, hvis han ikke udvises. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark - hvor han ikke har stiftet egen familie - og hans begrænsede tilknytning til Syrien ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8. Vi stemmer derfor for at udvise tiltalte.

En voterende udtaler:

Efter en samlet vurdering, herunder navnlig at tiltalte ikke tidligere er tildelt en advarsel om udvisning, findes udvisning med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte skal derfor tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt 5 års fængsel, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Alle voterende finder efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er idømt en længerevarende fængselsstraf for at have begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Hertil kommer, at tiltalte har begrænset tilknytning til Danmark, og at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Syrien.

Retten tager herefter påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 23, nr. 2 - 4, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1.

Betingelserne i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og §

side 46

23, nr. 2 - 4, for at udvise Tiltalte 2Tiltalte 2 er opfyldt.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte herefter skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er nu 19 år og syrisk statsborger. Han indrejste i Danmark, da han var 10 år. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Tiltalte er straffet med fængsel i 5 år for hjemmerøveri begået den 14. august 2023. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Helsingørs dom af 9.

september 2022 med fængsel i 6 måneder, heraf 60 dage ubetinget, for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Ved dommen af 9.

september 2022 blev tiltalte tildelt en advarsel om udvisning.

Tiltalte har oplyst, at hans forældre, to brødre og søster bor i Danmark. Han har også en onkel, en moster, en fætter og to kusiner i Danmark. Han har danske venner og arbejdede på en grillbar frem til sin varetægtsfængsling. Han har i Danmark gået i skole fra 5. til 9. klasse og går nu på Uddannelse 1. Han har ikke afsluttet anden uddannelse. Han har gået i skole i Syrien til 4.-5. klasse. Han taler dansk. Han forstår kurdisk, men han taler det dårligt og kan ikke skrive det. Han taler arabisk, men han kan ikke skrive det så godt. Han og familien har ikke kontakt med familien eller andre i Syrien. Han er sund og rask, men har måske ADHD.

Retten finder, at tiltaltes tilknytning til Syrien er meget begrænset, og at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere, men at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Syrien, hvis han udvises.

Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, der er straffet med fængsel i 5 år, og henset til tiltaltes tidligere dom fra september 2022, og at han efter denne dom er fortsat med at begå ligeartet kriminalitet efter at være meddelt advarsel om udvisning, finder retten, at meget stærke grunde taler for at udvise ham, idet der ligeledes er betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet, hvis han ikke udvises. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark - hvor han dog ikke har stiftet egen familie - og hans manglende tilknytning til Syrien ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med EMRK artikel 8. Tiltalte udvises derfor af Danmark.

side 47

Det følger af udlændinglovens § 32, stk. 4, nr. 7, at der som udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud for bestandig. Retten finder, at et indrejseforbud for bestandig - henset til tiltaltes tilknytning til Danmark - vil være uproportionalt, og at indrejseforbuddets varighed passende kan fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Retten tager herefter påstanden om udvisning med indrejseforbud i 6 år til følge, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 23, nr. 2 - 4, jf. § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 1.

Erstatning og godtgørelse

Forurettede 1

Forurettede 1 har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse for ci-garetter på 500,00 kr., svie og smerte i 14 dage på 3.080,00 kr., tort i for-hold 1 20.000,00 kr. og tort i forhold 2 40.000,00 kr., i alt 63.580,00 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

De juridiske dommere tager påstanden om erstatning for cigaretter på 500,00 kr. til følge. Beløbet forrentes som nedenfor bestemt.

Forurettede 1's krav om godtgørelse for svie og smerte med 3.080,00 kr. tages tillige til følge, jf. erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt. Beløbet for-rentes som nedenfor bestemt. De juridiske dommere har i den forbindelse lagt vægt på Forurettede 1's forklaring om, hvordan hændelsen har på-virket hende, samt de lægelige oplysninger i sagen.

Henset til de omstændigheder, hvorunder hjemmerøveriet blev begået, er der ikke grundlag for at tilkende Forurettede 1 tortgodtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller godtgørelse efter erstatningsansvarslo-vens § 26, stk. 4 .

Tiltalte 1 er frifundet i forhold 2, og Forurettede 1's krav om tortgodtgørelse vedrørende dette forhold tages derfor ikke under påkendelse.

Forurettede 2

Forurettede 2 har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse for cigaretter på 500,00 kr., tort i forhold 1 20.000,00 kr. og tort i forhold 3 30.000,00 kr., i alt 50.500,00 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

De juridiske dommere tager påstanden om erstatning for cigaretter på 500,00

side 48

kr. til følge. Beløbet forrentes som nedenfor bestemt.

Henset til de omstændigheder, hvorunder hjemmerøveriet blev begået, er der ikke grundlag for at tilkende Forurettede 2 tortgodtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 4.

Tiltalte 2 er frifundet i forhold 3, og Forurettede 2's krav om tortgodtgørelse vedrørende dette forhold tages derfor ikke under påken-delse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte 1 udvises af Danmark. Tiltalte 1 pålægges indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte 2 udvises af Danmark. Tiltalte 2 pålægges indrejseforbud i 6 år.

Hos de tiltalte konfiskeres i forhold 1: 1 (solbrille), 104 (grå sweater), 105 (cowboybukser), 201 (hardball tromlerevolver), 202 (softgun pistol), 203 (patron), 204 (patron), 209 (softgun gevær), 210 (træningssko), 502 (plastdel fra våben), 503 (plastdel fra våben), 512 (patron), 513 (del til vå-ben), 514  (dåse lightergas), 515 (låg til lightergas), 517 (handske),  i forhold 4: 1 (peberspray), i forhold 5: 1 (3,2 gram hash) og i forhold 6: 1 (1 dåse lat-tergas).

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale sagens omkost-ninger, således at de hver især skal betale salæret til deres beskikkede forsva-rere.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal in solidum inden 14 dage betale 3.580,00 kr. til Forurettede 1, c/o advokat Trygve S. Nielsen, Humlebæk Strandvej 77, 3050 Humlebæk. Af beløbet forrentes 500,00 kr. med procesrente fra den 6. marts 2024 og 3.080,00 med procesrente fra den 6. april 2024.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal in solidum inden 14 dage betale 500,00 kr. til Forurettede 2, c/o advokat Trygve S. Nielsen, Humlebæk Strandvej 77, 3050 Humlebæk. Beløbet forrentes med procesren-te fra den 6. marts 2024.

side 49

Dommer 1 Dommer 2  Dommer 3

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0900-76317-00010-23
Påstandsbeløb