Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom i sag om overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2 ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 9 måneder, og indrejseforbuddet forhøjes til 6 år

Østre LandsretStraffesag2. instans11. marts 2025
Sagsnr.: 960/25Retssagsnr.: SS-2293/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2293/2023-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
960/25
Sagsemner
Udlændinge
Sagsdeltagere
Rettens personaleJacob Waage; Rettens personaleMie Vinkel Sørensen; PartsrepræsentantNiels Anker Rasmussen; Rettens personaleBodil Dalgaard Hammer; PartAnklagemyndigheden

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 11. marts 2025 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Jacob Waage og Mie Vinkel Sørensen (kst.)).

13. afd. nr. S-2293-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (født 1970))

(advokat Niels Anker Rasmussen, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 16. august 2023 (1-4101/2022) er anket af anklage-myndigheden med påstand om skærpelse af straffen og indrejseforbuddets længde.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.   

Sagens oplysninger

Det er for landsretten dokumenteret, at afgørelsen om, at tiltalte var udvist af Danmark for bestandigt, den 8. november 2001 blev forkyndt for tiltalte af Närpolisen i Lindesberg, Sverige.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun var til stede, da hun blev idømt de 4 års fængsel. Hun husker ikke, at hun fik at vide, at hun havde fået et indrejseforbud for bestandigt. Hun husker heller ikke, at hun har fået indrejseforbuddet forkyndt.

- 2 -

Da hun efter turen til Nordmakedonien sammen med sin veninde ankom til Københavns Lufthavn, blev hun stoppet i paskontrollen. Hvis hun ikke var blevet stoppet, ville hun væ-ret taget hjem til Sverige med tog fra lufthavnen. Hun blev sendt frem og tilbage mellem flere myndigheder, men det endte med, at hun fik lov til selv at gå ned og tage toget til Malmø. Det kan godt passe, at der gik to timer. Hun husker det ikke.

Om sine personlige forhold forklarede hun, at hun stadig arbejder som lægesekretær. Hun bor fortsat i sin lejlighed i By.

Landsrettens begrundelse og resultat

For landsretten angår sagen strafudmålingen og længden af indrejseforbuddet.

Sagen er alene anket til skærpelse af anklagemyndigheden. Det skal således ved landsret-tens afgørelse lægges til grund blandt andet, at tiltaltes overtrædelse af indrejseforbuddet alene kan tilregnes tiltalte som uagtsom.

Det følger af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, og forarbejderne hertil, at straffen for over-trædelse af bestemmelsen er ubetinget fængsel i minimum 1 år, og at minimumsstraffen kun kan fraviges i medfør af den almindelige regel i straffelovens § 83, hvorefter straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, ger-ningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor.

Det er ubestridt, at tiltalte havde til hensigt at forlade lufthavnsområdet, idet hun har for-klaret at ville rejse videre til Sverige med tog, når hun var kommet igennem paskontrollen. Tiltaltes overtrædelse af indrejseforbuddet skete således ikke i forbindelse med en transit-landing. Landsretten finder på den baggrund, at det forhold, at tiltalte efter det oplyste ikke havde til hensigt at tage ophold i Danmark, ikke kan anses for en formildende omstændig-hed.

Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, idet landsretten finder, at der er grundlag for i medfør af straffelovens § 83 at fravige den foreskrevne minimumsstraf i udlændingelovens § 59 b, stk. 2. Landsretten har herved lagt vægt på, at det må anses for en formildende om-stændighed, at gerningen skal tilregnes tiltalte som uagtsom. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte har gode personlige forhold. Der er endelig lagt vægt på, at sagen

- 3 -

først er endeligt afgjort ca. 4 ½ år efter den ulovlige indrejse den 28. september 2020, og at den lange sagsbehandlingstid kun til dels beror på tiltaltes forhold.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Da straffen nu er udmålt til fængsel i 9 måneder, fastsættes indrejseforbuddet til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, nr. 4.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at straffen fast-sættes til fængsel i 9 måneder, og indrejseforbuddet fastsættes til 6 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Dog skal statskassen endeligt bære den del af sagsomkostningerne, der relaterer sig til retsmødet den 6. februar 2024.

(Sign.)

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 969/25
Rettens sags nr.: SS-45/2025-HJR
Ukendt appeltype
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 960/25
Rettens sags nr.: SS-2293/2023-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 970/25
Rettens sags nr.: SS-4101/2022-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb