Tiltale for blandt andet dyrevelfærdslovens § 58 ved at have vanrøgt flere kreaturerne, under udøvelse af erhverv. Påstand om forbud

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 21. maj 2025

Rettens nr. 5-1838/2024

Politiets nr. 4200-89110-00025-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Dato (Født 1961) og

Tiltalte 2

Dato (født 1956)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. juni 2024, og revideret anklageskrift er modtaget den 10. april 2025.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

Begge tiltalte

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyre-værnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevel-færdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf.

bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf.

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b,

Std 75284

side 2

nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og

indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 5. marts 2021, 19. marts 2021, 22. marts 2021 og 16. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 1” - under udøvelse af erhverv,

for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

forsvarlig måde, og

for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt,

samlet set at have udsat 26 kreaturer fra indhegningen for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperio-den, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, hvilket afstedkom at flere af kreaturerne fremstod med varierende og for nogles ved-kommende i drastisk forværret huld, og hvorved adskillige af de kreaturer der skulle kælve i forårsperioden var i faretruende lavt huld, og hvor der blev observeret flere aborter med døde fostre, ligesom der forelå oplysninger om, at flere stude angives at: ”være døde af sult henover vinteren” , samt idet følgende endvidere blev konstateret:

-ko ID-nr. 1: Blev ved kontrol bl.a. den 5. og 19. marts 2021 vurderet at være i meget ringe huld, hvor koens knoglestruktur var tydeligt synlig som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 2: Blev ved kontrol den 19. og 22. marts 2021 samt den 16.

side 3

april 2021 vurderet at være i meget ringe huld med karakter af ekstrem afmagring/kakeksi, idet torn og tværtappe og ribben var synlige og hofte-hjørnerne skarpe, og hvor den ved tilsyn den 22. april 2021 ikke sås væsentligt at have taget på, ligesom den ved tilsyn den 16. april 2021 var synligt nedstemt og kun rejste sig langsomt, alt som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 3: Havde den 6. marts 2021 kælvet med en dødfødt kalv og blev ved kontrol den 16. april 2021 vurderet at have en huld klart under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 4: Blev ved kontrol den 16. april 2021 vurderet at have en huld meget under middel, hvor hoftehjørnerne var fremstående, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperio-den, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 5: Blev ved kontrol den 19. marts 2021 vurderet at have en huld klart under middel og med fremstående hoftehjørner, delvis synlige torntappe og sædebensknuder med kun tyndt muskeldække, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperio-den, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

Begge tiltalte

§ 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendtgørelse nr.

1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf.

side 4

nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og

indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 5. marts 2021, 19. marts 2021, 22. marts 2021 og 16. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 -i relation til kreaturerne fra Indhegning 2” - under udøvelse af erhverv,

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

forsvarlig måde, og

at have udsat 2 kreaturer for groft uforsvarlig behandling og 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og dermed und-ladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiolo-giske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreatu-rerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det om-fang de ikke genvandt deres huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret:

-ko ID-nr. 6: Blev ved kontrol den 5. marts 2021 vurderet at have en huld klart under middel og ved kontrol den 19. marts 2021 vurderet at have en huld under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 7: Blev ved kontrol den 22. marts 2021 set med sin nyfødte kalv og blev her vurderet at være meget mager, sløv og en smule nedstemt,

side 5

ligesom kalven sås havende svært ved at få mælk nok, da den stod og drak af et slapt yver, og ved kontrol den 16. april 2021 blev koen vurderet

athave en huld knap middel/klart under middel med skarpe og

fremstående hoftehjørner, alt som følge af, at den ikke var blevet behand-let omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling,

-ko ID-nr. 8: Blev ved besætningsdyrlægens akutbesøg den 9. marts 2021 set liggende i brystleje på marken, uden at den forsøgte at rejse sig. Koen var kold og blev konstateret havende tynd diarré og børbetændelse, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, ligesom den ikke på trods af aftale herom blev aflivet den efterfølgende dag, da den ikke var i bedring efter behandling, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarlig behandling

Begge tiltalte

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 (daværende § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3), jf. § 15 og § 30, jf. til dels daværende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse

af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf.

daværende bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/ 2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økolo-giske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere

ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved

i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 5. marts 2021, 19. marts 2021, 22. marts 2021, 16. april 2021 og 15. juni 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 3” - under udøvelse af er-hverv,

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

side 6

forsvarlig måde, og

at have udsat 2 kreaturer for uforsvarligt behandling, 1 kreatur for groft ufor-svarlig behandling og 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling med karak-ter af mishandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod

smerte,lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom

kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og

passetunder hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde

dereshuld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i

vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreatu-rerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, eller i forbin-delse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konsta-teret:

-ko ID-nr. 9: Ved kontrol den 15. juni 2021 blev koen vurderet at have en huld karakter 2,5 som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgs-fuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 10: Kælvede en dødfødt kalv den 25. marts 2021 og blev ved kontrol den 16. april 2021 vurderet at være i huld klart under middel huld, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være ude-gående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 11: Ved kontrol den 16. april 2021 blev koen vurderet at have huld knap middel/klart under middel, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 12: Blev den 17. april 2021 aflivet efter fødsel af død kalv som følge af børsslyngning, og som tidligere ved kontrol den 22. marts 2021 var blevet vurderet som tydelig mager, således at knoglestrukturen tyde-

side 7

ligt kunne mærkes igennem pels og hud ved palpation af ryg og hofter, ligesom koen ikke udviste normal adfærd og virkede apatisk og nedstemt, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås behandlet af dyrlæge, herunder underkastet en regelret klinisk undersøgelse, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling

Begge tiltalte

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14,

stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra novem-

ber 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fast-slået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 19. marts 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 4” - under udøvelse af erhverv,

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

forsvarlig måde, og

side 8

dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt,

at have udsat 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt

at beskytte kreaturet mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturet ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til det udegående kreatur i indhegningen, så kreaturet kunne opretholde dens huld, og så kreaturet var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturet i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturet blev behandlet i det omfang det ikke genvandt dens huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturet en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret:

-ko ID-nr. 13: Ved kontrol den 19. marts 2021 blev koen vurderet at have en huld meget under middel, som følge af at den ikke var blevet behand-let omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

Begge tiltalte

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14,

stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra novem-

ber 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og

side 9

fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 19. marts 2021, 22. marts 2021 og 16. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 5” - under udøvelse af erhverv,

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

forsvarlig måde, og

at have udsat 3 kreaturer for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt

at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiolo-giske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreatu-rerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt dens huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret:

-ko ID-nr. 14: Ved kontrol den 19. marts 2021 blev koen vurderet at have huld klart under middel, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egent til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alterna-tivt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-ko ID-nr. 15: Ved kontrol den 16. april 2021 blev koen vurderet at have huld klart under middel, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alterna-tivt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

side 10

-drægtig ko ID-nr. 16: Ved kontrol den 19. marts 2021 blev koen vurderet at have huld meget under middel, og ved kontrol den 16. april 2021 – efter den havde kælvet den 22. marts 2021 - blev koen ligeledes vurderet at have huld meget under middel, idet tværtappe og hoftehjørner var skarpe og fremstående, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgs-fuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling

Begge tiltalte

dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om op-hævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk.

1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november

2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af 5. marts 2021, 19. marts 2021, 22. marts 2021, 16. april 2021 og 15. juni 2021, i forhold til besætnin-gen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 6 / Indhegning 7” - under udøvelse af erhverv,

arealetog behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig

forsvarlig måde, og

for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med

side 11

hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt,

samlet set at have udsat 39 kreaturer fra indhegningen for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyn-tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter at have samlet kreaturerne i Indhegning 6 i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, hvilket afsted at

flere afkreaturerne ved kontrol den 22. marts 2021 blev vurderet i

varierende grader af afmagring, og hvorved der ikke var blevet handlet på observationer omkring jul/nytår 2020 om at dyrene manglede foder, med den

følge, atflere af kreaturerne udviste sløv/apatisk adfærd med tegn på

påvirkning af almenbefindendet, samt idet følgende endvidere blev konstateret:

-stud ID-nr. 17: Ved kontrol den 19 marts 2021 blev dyret vurderet at have huld klart under middel, og ved kontrol den 16. april 2021 var vurderin-gen, at dyret havde huld meget under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-stud ID-nr. 18: Ved kontrol den 19 marts 2021 blev dyret vurderet at have huld klart under middel, og på foto fra den 22. marts 2021 fremstod dyret med fremstående ribben, tværtappe og hoftehjørner, hvorved dyret blev vurderet at have huld under middel, alt som følge af, at den ikke var ble-vet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet eller tilset af dyrlæge for at udrede og korrigere årsagen til, at den var i ringe huld eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-stud ID-nr. 19: Ved kontrol den 15. juni 2021 fremstod dyret mager med skarp ryg og markerede tværtappe og hoftehjørner, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller

side 12

alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,

-stud ID-nr. 20: Ved kontrol den 19. marts 2021 blev dyret vurderet som værende i knapt middel/ klart under middel huld, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling,

-stud ID-nr. 21: Ved kontrol den 19. marts 2021 blev dyret vurderet i middel huld, og ved kontrol den 16. april 2021 blev dyret vurderet i knapt middel/klart under middel huld, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling,

-stud ID-nr. 22: Blev den 30. januar 2021 fundet død iIndhegning 7, hvor den, selvom den var to år gammel, var så afmagret og vejede så lidt, at den kunne trækkes ud mellem to træer, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den som udegående havde tilstrækkelig huld, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling,

-stud ID-nr. 23: Blev den 12. februar 2021 aflivet i indhegningen, da den var for afkræftet til at kunne rejse sig som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den iso-leret set havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Påstande

Anklagemyndigheden nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i hen-hold til dyrevelfærdslovens § 60 stk. 1, 1. pkt., frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personlig med dyr for et tidsrum af 5 år fra endelig dom.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2

side 13

, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, professor Vidne 8, embedsdyrlæge Vidne 9 og dyrlæge Vidne 10.

Tiltalte 2 har forklaret, at Naturstyrelsen er inddelt i geog-rafiske områder/regioner. Naturstyrelsen Afdeling, hvor han er ansat, dækker et område på ca. 6000 hektar, der strækker sig fra vest for By 2 til og med Område 2. Administrationen, der bl.a. står for de statsejede skove, er placeret i Område 3. Naturstyrelsen skal agere i overensstemmelse med miljø-ministeriets politik. Naturplejen i Område 1 har ændret sig over tid. Dyre-ne har været der i over 40 år. Det er en biodiversitetsvenlig driftsform at lade kreaturer afgræsse området. Der har været en vis indtægt fra bl.a. salg af kal-ve og EU-tilskud. Område 1 ville være skov, hvis området ikke var under-lagt menneskelig indgriben. Man kunne slå planter og træer af med en maski-ne, men det er ikke hensigtsmæssig for biodiversiteten. Naturpleje med krea-turer er essentiel for at opretholde og passe på de sjældne planter og den ly-såbne natur i området. Køerne vil helst spise græs. Når græsset er spist, vil de gerne have ensilage. Når dette ikke er til stede, vil de spise af de planter, der er "længere ned på spisesedlen". Hvis dyrene blev tilbudt foder i form af hø eller ensilage, ville de dels ikke spise de ønskede planter, og dels ville gødningen fra tilskudsfoder være uønsket i området. Overdrevsplanter har tilpasset sig ikke at få så meget næring. Det er de to grunde til at være meget restriktiv og tilbageholdende med at tilføre foder.

De valgte at holde dyrene på arealerne så længe, som det forsvarligt. Når de vurderede, at dyrene skulle have noget at æde i forhold til, hvad der var for-svarligt, flyttede de dem til nogle stalde, hvor de fik foder, og hvor man har mulighed for at opsamle deres gødning. Dyrene kom hjem efter uge 5. Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er det direkte forbudt at fodre med tilskudsfoder i området. De kunne vælge slet ikke at fodre, og at sætte dyrebestanden så tilpas lavt, som ved Område 1. De foretrak i stedet en tættere dyrebe-sætning og at flytte dem, når det var nødvendigt midt på vinteren. De samle-de dem ved Indhegning 8. Når køerne skulle kælve, blev de samlet på et mindre område. Dette gav bedre mulighed for at føre tilsyn med køer og kalve, og det gjorde det muligt at øremærke kalvene som foreskrevet.

Miljøstyrelsen foretog løbende evalueringer af områderne, og det var natur-ligvis vigtigt, at arealerne ikke fik det dårligere. Det ville være let at se, hvis området var blevet slået med maskine, eller hvis der var kommet skov som følge af mindre pleje. Det ville udløse en negativ evaluering. Overdrevene i Område 1 er blevet bedre og bedre gennem alle årene. Hans indsats bliver bedømt på, om naturområderne har fået det bedre, og om de er blevet passet godt på. Kreaturerne er et essentielt værktøj til denne naturplejen. Det er na-turens tilstand, der bliver evalueret, og det handler om biodiversitet. Der var i den periode stort fokus og som følge dermed et massivt pres på det politiske niveau for at imødegå tab af biodiversitet. Der blev talt om en biodiversitets-krise.

side 14

Naturstyrelsen Afdeling består af en administrativ afdeling med 14-15 an-satte og en afdeling, der varetog det praktiske arbejde. Han var ansat i den administrative afdeling, indtil han gik på pension for 1½ år siden. Han havde kontor på Område 3. Der var ca. 30 private landmænd, der forpagtede jord på arealet. Han stod bl.a. for at udarbejde disse forpagtningskontrakter. Han havde en portefølje af administrativt arbejde, men havde samtidig ansvar for naturplejen og den overordnede arbejdsplanlægning for den fodermester, der passede dyrene. Hans daglige chef var Tiltalte 1. De havde kontor ved siden af hinanden og sås dagligt. Deres politik blev formuleret af Naturstyrel-sen i Randbøl. Han var en del af det såkaldte "Team 1", hvor de bl.a. tog evalueringerne fra Miljøstyrelsen og henvendelser fra diverse organisationer ind og drøftede, hvordan de skulle håndtere de forskellige ting. Det var en meget hierarkisk opbygning. Miljøministerens holdning forplantede sig meget hurtigt ned i de relevante styrelser og videre ned til de udførende medarbej-dere. Beslutninger oven fra blev implementeret i driften med meget kort var-sel. Der blev holdt et møde hver mandag, hvor Tiltalte 1 redegjorde for, hvad ministerens departement havde skrevet, og hvad de skulle forholde sig til. De drøftede derefter, hvordan de mest praktisk kunne forvalte mini-sterens politik. Der kunne godt være diskussion under møderne, men hvis Tiltalte 1 havde taget en beslutning, så gjorde de sådan. Det var ligele-des utænkeligt for ham, at de ikke handlede i overensstemmelse med de ved-tagne politikker. Man var nødt til at lægge sine egen holdninger til side. Bl.a. havde han nogle betænkeligheder i april 2020, hvor de var hjemsendt på grund af corona. De kommunikerede i den periode via mail. Der var fem stu-de, der gik på samme fold på Område 3, som havde tabt sig en del henover vinteren. Han skrev i en mail til Tiltalte 1, at han foreslog, at studene blev flyttet til et område, hvor der var mere, de kunne æde. Selv om de havde tabt sig mere, end han brød sig om, fik han ordre på, at de ikke skulle flyttes, og at de skulle holde sig til planen.

Foreholdt mailkorrespondance, fil 3, side 90, har han forklaret, at han mod-tog denne mail fra en kollega, som så besætningen dagligt. Han var enig med sin kollega i, at studene var sultne, og han foreslog derfor, at de blev flyttet til en anden græsgang. Det var primært af hensyn til dyrene.

Foreholdt mailkorrespondance, fil 3, side 89, har han bekræftet, at Tiltalte 1 svarede, at studene ikke skulle flyttes. Han gjorde ikke mere, end at han holdt ekstra meget øje med studene. Han vurderede, at de nok skulle klare den, men at det var synd for dem.

Naturnationalparkerne havde stor politisk bevågenhed og var vel nærmest et prestigeprojekt for at vise, at man handlede i forhold til bevarelse af biodiver-siteten. Selv om han var uenig i nogle beslutninger, faldt det ham ikke ind at være "civil ulydig" og f.eks. give dyrene noget foder, qua det hierarkiske sy-stem. Det var en klar og tydelig ordre til ikke at fodre dyrene. Han vidste godt, hvor Tiltalte 1's holdninger kom fra. Alt var politisk bestemt.

side 15

Tiltalte 1 er heller ikke en dyrplager. Qua hans landbrugsuddannelse lå det dybt i ham at gribe ind, når dyrene ikke havde det optimalt. Naturplejen drejede sig dog ikke om at opnå økonomiske resultater. Der lå en accept af, at dyrene sultede lidt, da de ellers ikke ville udføre deres job. Han mindes ik-ke, at de under deres mange drøftelser har forholdt sig til, hvad der reelt stod i dyreværnslovgivningen. De holdt møder med de andre enheder af Natursty-relsen, som varetog naturpleje, samt fagfolk fra universiteterne og forskellige grønne organisationer. Det var specielt, at det var Naturstyrelsen, der holdt dyr i Område 1. Typisk var der tale om private forpagtere. Der har været store sager internt i Naturstyrelsen, fordi der var blevet tilskudsfodret i natu-rområder. Det var med det fokus, at foderpladserne havde gjort skade på na-turområdet, og ikke på dyrevelfærden. Han er én gang blevet konfronteret af en landbrugskonsulent, som havde rådet en landmand til ikke at skrive under på kontrakten om helårsgræsning. Han løste det ved at aftale med landman-den, at han kunne tage dyrene hjem og fodre dem i en periode, hvis han vur-derede, at de blev for afmagrede. Han tog ansvaret for den løsning. Det var vigtigt, at der ikke blev fodret med tilskudsfoder på området.

Det var dyr fra Område 1, der skulle flyttes til Område 3. De ville udvælge de dyr, der bedst kunne klare det, og derfor blev de føromtalte fem stude sendt afsted som en "fortrop". De ville holde øje med, hvordan dyrene reage-rede, når føden blev knap. Om de var velegnede afhang af, om de kunne op-retholde huldet på trods af en næringsfattig kost. Han forholdt sig til de mål-sætninger, han skulle forvalte ud fra. Huldvurderingen var som Fødevaresty-relsens vurderinger "over middel", "middel" og "under middel". Landbrugs-styrelsen opererer med en 5-trinsskala, som de også er begyndt at anvende efterfølgende. De fem stude var kommet under middel.

Det bagtæppe, han traf sine beslutninger ud fra, blev givet oven fra. Han skulle være loyal over for Naturstyrelsen og beslutningen om helårsgræsning uden tilskudsfoder. Det var ham, der inden for den ramme besluttede, hvor-når køerne skulle flyttes og fodres. Hvis han havde taget køerne hjem noget før, ville vedplanterne få lov at gro. Den næste evaluering ville så være blevet dårligere, og han ville dermed have udført sit job dårligt. Hvis de var uenige, var det Tiltalte 1, der bestemte. Bagefter gik han ud og gjorde, som der var blevet besluttet, uanset han egen holdning. Det, der blev besluttet, skete én til én. Han kunne inden for de givne rammer beslutte, om dyrene skulle flyttes, eller om de skulle have foder. Det var sjældent, han og Tiltalte 1 fulgtes ad til fods i Område 1. Det ville han på bagkant ønske, at de havde gjort. Når det nu har vist sig, at dét, der blev besluttet, ikke var lov-ligt, ville han ønske, at de havde besigtiget området sammen og italesat tinge-ne mere. Han føler, at han nu står meget alene med det, og det er ikke rart.

Han var ude ved dyrene i Område 1 3-4 gange i januar 2021, og der så han kun pæne og runde dyr i rimelig fodertilstand. Besætningsdyrlægen, der var der i december 2020, beskrev i sin rapport en pæn besætning. Han gik ikke gennem hele arealet, da han var der i begyndelsen af januar, men han så et

side 16

par flokke af dyr, og de så pæne ud. I slutningen af januar tog han derud igen, fordi de havde solgt nogle kalve. Det var den 29. eller 30. januar. Han gik en tur sammen med den landmand, Vidne 4, der havde købt kalvene. Vidne 4 tog en masse billeder, som viser pæne dyr. De så en enkelt stud, som havde tabt sig. Besætningen var på ca. 200 dyr. Han blev ringet op af Vidne 2, som havde set en død stud. Vidne 2 mente, at den var død af sult. Det var mærkeligt, når alle de andre så pæne ud. Vidne 2 ville gerne fodre stu-dene, og det blev igangsat den 1. februar. 3/4 af gruppen genvandt derefter deres huld. Der var dog et par af dem, der tabte sig, selv da de havde fri ad-gang til foder. De kontaktede dyrlægen, som kom og så til dem nogle gange uden at kunne sætte en diagnose. Senere kom dyrlæge Vidne 6 og tog gødningsprøver. Det viste sig derefter, at dyrene var ramt af leverikter, som er en frygtet og sjælden kreatursygdom. De havde ikke forventet at fin-de denne i Område 1. Alle dyrene i gruppen blev behandlet. Dyrene fra de tre folde Indhegning 6, Indhegning 9 og Indhegning 7 blev samlet i Indhegning 6. Det var et skovområde, hvor de kunne søge ly i dårligt vejr, og hvor der var mulighed for at laver en foderplads.

Tiltalte 1 var den øverste og eneste leder i Naturstyrelsen Afdeling. I opstarten med naturnationalparken, der blev vedtaget af Folketinget i 2020, gik de adskillige ture sammen og drøftede detaljerne. Senere var de også jævnligt ude sammen, men han husker ikke, at de har gået sammen i Område 1 og drøftet dyrenes tilstand. Der var andre, der passede dyrene til dag-ligt. Det var nedskrevet i en samarbejdsaftale, at de straks skulle henvende sig til Tiltalte 1, hvis der var et problem i forhold til tiltaltes beslutnin-ger vedrørende dyrenes pasning. Hvis private landmænd havde fodret dyr i området, skete det, at ornitologer eller andre foreninger tog billeder af det og skød dem i skoene, at Naturstyrelsen agerede som landmænd og ikke natur-forvaltere. Det var aftalt med de medarbejdere, der var under ham, at de ger-ne måtte gå direkte til Tiltalte 1, fordi han havde mange ting at se til. Han informerede Tiltalte 1 om, at dem, der passede dyrene til dagligt, mente, at nu skulle de fodres. De daglige passere havde mere fokus på dyre-ne som produktionsdyr, hvorimod ledelsen havde fokus på Naturstyrelsens målsætning om naturpleje. Han fik ingen konkrete henvendelser fra de dagli-ge passere. Han ved ikke, om Tiltalte 1 fik henvendelser. I så fald blev de ikke videreformidlet til ham. Det var først, da dyrene var blevet taget hjem og ikke ville tage på, at de opdagede, at der var sket noget meget uhensigt-smæssigt.

Det var Vidne 1, der var ansvarshavende i forhold til pasning af dy-rene. Han fik hjælp af en fast vikar. Vidne 1 kunne både gå til tiltalte og til Tiltalte 1. Vidne 1 havde fri adgang til at tilkalde en dyrlæge, hvis han konstate-rede, at et dyr havde brug for det, eller hvis han havde rådgivningsmæssige spørgsmål. Der har aldrig været kritik af hverken brugen af eller udgiften til dyrlæge. Han regnede med, at de brugte dyrlægen i et passende omfang. Vidne 1, som var meget dyrekyndig, kiggede på dyrenes huld og adfærd. Han tjekkede desuden, hvor mange der var. Det frodige græs var nødt til at slippe

side 17

op, før dyrene begyndte at spise af buske og kviste. Hvis Vidne 1 eller dyrlægen havde sagt, at noget ikke var i orden, så ville han havde handlet på det. De var mere dyrekyndige end ham. Der blev taget masser af billeder i januar, hvor dyrene så fine ud. Senere tabte de sig, fordi de ikke kunne tåle de plan-ter, der var tilbage. Derefter blev de taget hjem. Vidne 1 sagde i en telefonsam-tale midt i januar: "Køerne er ved at være sultne nu". Han sagde ikke noget om, at de var blevet for tynde. Vidne 1 skulle på ferie pr. 1. februar, og de drøf-tede, om de skulle begynde at fodre før eller efter Vidne 1's ferie. Det var hans vurdering, at de godt kunne vente, til Vidne 1 kom tilbage. Det var de enige om.

Foreholdt mail, fil 2, side 526, har han forklaret, at det ikke lyder forkert, at han den 18. januar 2021 sagde nej til at fodre. Han sagde, at det var inden for den ramme, som Naturstyrelsen havde sat, og den ramme, han havde fået af sin chef, om ikke at fodre nu. Tidligere år havde de haft diskussioner om fod-ringen, men ikke i 2021.

I den daglige kontakt med Tiltalte 1 drøftede de jævnligt, at de skulle levere stude til naturnationalparken. Han indarbejdede i sine planer, at han skulle udvælge de bedst egnede dyr. Det var direkte nedskrevet, at dyrene skulle afgræsse naturnationalparkerne, så man kunne bibeholde den lysåbne natur.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 3, side 84, 2. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. I ordet "uoverensstemmelse" ligger der efter hans opfattelse mere, end der ligger i de faglige drøftelser, de havde. Han sagde videre til Tiltalte 1, at Vidne 1 gerne ville fodre, men at køerne spi-ste af krattet, og at de holdt sig til planen. Informationen foregik uformelt. Han fortalte løbende, hvad han havde set, og hvilke overvejelser han havde gjort sig. Han sagde ikke noget om, at det var synd for dyrene, for det var ik-ke dét, han observerede.

Han blev uddannet som agronom i 1981. Han blev ansat i Naturstyrelsen i 1995. Han anslår, at naturplejen i Område 1 og pasning af dyrene udgjorde ca. 15% af hans arbejdsopgaver. Han var afhængig af, at han fik informatio-ner fra dem, der passede dyrene. Han havde ikke mulighed for selv af gå are-alerne igennem. Han havde tillid til Vidne 1's arbejde. I slutningen af januar gik han ud på arealet sammen med den landmand, der skulle købe kalve. Han ar-bejdede sammen med Vidne 1 i over 20 år. Han respekterede Vidne 1, som var fag-lig dygtig. Der var nogle uoverensstemmelser mellem dem, men det var ikke noget, der kom til udtryk i den periode. De største uoverensstemmelser var i forbindelse med overdragelse af landbruget på Gods 1. Han fik dengang skyl-den for at udføre nogle mindre populære beslutninger, som var truffet "højere oppe", og det påvirkede deres forhold.

Vidne 3, som var skovarbejder, tog billeder af et par træer med afgnavet bark, som han sendte til deres biolog. Biologens reaktion var, at han ville lægge billedet på deres hjemmeside for at vise, at dyrene gjorde deres

side 18

arbejde. Alle havde lettilgængelig adgang til at videresende oplysnin-gerne til kontoret.

Han talte i telefon med politiet nogle gange, inden den lange telefonafhøring i maj 2023, hvor han blev sigtet. Han mener ikke, at hans forklaringer har været forskellige. Der var kommet ny mand på sagen hos politiet, og måske har de noteret anderledes.

Indhegning 1 blev taget i brug i november 2020. Det Danske Spejderkorps ejer et areal i Område 1, og det ville de gerne have afgræs-set, så spejderne bedre kunne bruge området. Aftalen blev, at der skulle gå dyr om vinteren, når spejderne ikke var i området. Dyrene skulle derefter tages ind, som de plejede at gøre. Området var ikke statsejet og blev derfor ikke evalueret af Miljøstyrelsen. Naturstyrelsens argument for at indgå i dette samarbejde var at fremme biodiversiteten også i denne del af området. Der

varen større forekomst af gyvel, fordi spejderne ikke tidligere havde

bekæmpet dem. Han var ikke klar over, at det kunne blive problematisk for dyrene, hvis for høj en andel af deres foder kom til at bestå af gyvel. Dyr-lægen havde heller ikke set det. Det viste sig at have en fosterskadelig effekt. Et par af køerne aborterede, og de mistede 3-4 køer, fordi de fuldbårne fostre døde i livmoderen. Han var fuldstændig uvidende om dette, før han begyndte at læse nærmere op på det. Gyvel er kvælstof-fikserende, og når de fjernes, gøres dette kvælstof tilgængeligt for de andre planter i området. Dette er skadeligt for den naturtype, der ønskes i området. Normalt blev gyvlen derfor slået ned. Når en ko går med et dødt foster, kan det medføre blodgiftning og feber. Det mindsker deres appetit, og derved kan man efter et stykke tid opdage, at der er noget galt.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 685, øverst, har han forklaret, at det var første gang, han blev afhørt af politiet. Han tror, at han og politiet talte forbi hinanden, for dyrene var ikke magre, mens de gik i området. Det var først, efter de var taget hjem, at afmagringen skete. Det undrede ham, for på det tidspunkt havde de optimale forhold. Hvis han havde set magre køer i indhegningen, ville han kunne huske det. Han ville også have handlet på det. Generelt ville Vidne 1 gerne fodre køerne, fordi han gerne ville have dem til at vokse. Anbefalingen var, at køer i naturpleje gerne måtte tabe huld - op til 30% af kropsvægten - om vinteren. Der var ingen af deres køer, der havde tabt sig så meget. Efter Vidne 1's opfattelse måtte dyrene overhovedet ikke tabe sig. Det var tiltaltes opgave at få de to holdningen til at balancere. Der var et kraftigt pres fra ledelsen i retning af, at dyrene ikke skulle have tilskudsfoder. Han erindrer ikke, at Vidne 1 skulle have kontaktet ham tre gange.

Da de modtog embedsdyrlægens rapport i februar 2021, var han nærmest i chok, hvilket han skrev til Tiltalte 1. Det var langt fra den kommuni-kation, de tidligere havde haft. Den 15. december 2020 havde de modtaget

side 19

en fin rapport, jf. fil 2, side 94, hvor dyrene blev beskrevet som pæne og rene. Da de tog dyrene hjem, var der 190 pæne dyr. De havde tabt sig i januar, men det var inden for det dyrlægefaglige acceptable. Der var 10 syge dyr, som blev isoleret og behandlet. Den negative rapport i februar kom efter hans opfattelse "ud af det blå". Normalt havde de løbende kommunikation med dyrlægen, men de havde ikke fået nogen form for advarsel, inden rapporten blev udarbejdet og efter få dage gjort offentlig tilgængelig. Han anfægter ikke, hvad der står i rapporten, men han mener, at han burde have fået informationerne hurtigere og mere direkte. Det ærgrer ham, at de har så forskellig opfattelse af tingene.

Foreholdt anmodning om tiltalerejsning fra Landbrugsstyrelsen, fil 2, side 84, har han forklaret, at han er meget uenig i vurderingen. Han sagde direkte til

landbrugsteknikeren, at det var lidtamatøragtigt. Han har også senere

skrevet til dem, at de må have forvekslet dyrenes adfærd. Dyrene var ikke apatiske, men rolige. De var vant til, at der kom mange mennesker og maski-ner i området og reagerede derfor ikke på det. I Fødevarestyrelsens rapport, som blev udarbejdet tre dage tidligere, blev beskrevet, at dyrene kom løbende og var livlige og nysgerrige. Begge udsagn kan ikke være rigtige.

Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85, 3. afsnit, har han forklaret, at det

igen varen forkert beskrivelse. Fødevarestyrelsen beskrev den samme

indhegning som velegnet og fin. Ungdyrene havde på det tidspunkt fået foder i ca. seks uger. Der var et par af dem, der havde tabt sig, men man kunne se, at krybberne var fulde af foder. Det var dét, der fik alarmklokkerne til at

ringehos ham og førte til den senere diagnose om leverikter.

Fødevarestyrelsen optrådte langt mere objektivt og analytisk end Landbrugs-styrelsen.

Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85, 4. afsnit, har han forklaret, at dyr som skal være udegående, skal være i "huld 3". Dyrene havde på det tidspunkt været på stald i seks uger med fri adgang til foder. Der blev strøet halm flere gange om ugen. De havde alle fået en kalv, og en ko smider typisk omkring 100 kilo i forbindelse med en kælvning, ligesom den bagefter skal levere mælk til kalven.

Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85, 5. afsnit, har han forklaret, at koen med børbetændelse aborterede en kalv på 43 kilo. Den fik blodfor-giftning og blev behandlet med en meget kraftig pencilinbehandling. Under behandlingen havde den stort set ingen appetit, og derfor tabte den sig natur-ligvis. Koen overlevede. Behandlingen oversteg koens værdi, men hvis de kunne redde et dyr, gjorde de gerne det. Koen gik i sygeboksen, hvor der var 10-11 dyr. Det var den type af dyr, som Landbrugsstyrelsen gennemfoto-graferede.

side 20

Han har efterfølgende lært af det. Hvis dyrene ikke have været sultne, inden de blev taget ind, var de ikke begyndt at spise noget, de ikke kunne tåle, og dermed kunne situationen være undgået. De gjorde også den erfaring, at den type kvæg ikke var den bedste egnede til helårsgræsning. Der er nu sket store ændringer. Bl.a. skal man nu starte med at vurdere bæreevnen ved at sætte et lavere antal dyr ud først. Han beholdt ansvaret for dyrene frem til sommeren 2023, hvor der kom et anklageskrift. Han skulle gå på pension ½ år efter. Der var ikke divergens mellem, hvad han gjorde, og hvad Natur-styrelsen ønskede. Bedriften blev nok Danmarks mest kontrollerede dyre-bestand i 2022 og 2023, men der kom ingen anmærkninger.

Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85, 6. afsnit, har han forklaret, at forskellen på, hvordan dyrene interagerede, må være tilfældig. Det var kon-trollørens subjektive vurdering. Det er rigtigt, at dyrene, der kom hjem fra Indhegning 5, havde højre huld end dem fra Område 1.

Foreholdt besætningsrapport af 23. april 2021, fil 2, side 112, har han forkla-ret, at han ikke konkret husker dette besøg. Han har stor respekt for Vidne 6 og har tillid til dét, hun siger. Det var efter politianmeldelsen, og de var alle meget opmærksomme på ikke at gøre noget galt. Både de og Vidne 6 vurderede derfor, at de ville holde køerne hjemme, indtil de havde nået huld 3. Det er svært for en almindelig ko, der giver mælk og bevæger sig en del, at holde huld 3. Køerne var helt, som de skulle være, men de havde ikke nået huld 3. Vidne 6 anbefalede derfor, at de skulle blive på stald og spise hø og ensilage, indtil de nåede huld 3. Det er rigtigt, at nogle af studene ligesom tøvede lidt, når de skulle løfte bagbenene. De åd, som de skulle, men tog ikke på. Det var derefter, der blev indsamlet gødningsprøver, som viste leverikter. Der var ca. en håndfuld, der var ramt, men de blev alle behandlet.

I den følgende periode lagde han ca. halvdelen af sine andre opgaver til side for at observere dyrene og være til stede, når der var kontrolbesøg og eksterne til stede.

Foreholdt dyrlægenotat, fil 2, side 640, har han forklaret, at han ikke var til stede under dyrlægens akutbesøg. Koen døde af sig selv dagen efter dyr-lægens besøg. Den blev afhentet af DAKA den 11. marts 2021. Man til-melder sig afhentning dagen før. Han husker det, fordi det var et markant tilfælde. Han sagde bagefter til Vidne 6 og Vidne 1, at en så nyttesløs behandling ikke var rimelig, og at de en anden gang skulle aflive med det samme i stedet for at se tiden an.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 690, har han forklaret, at ingen af dem ville have ladet koen vente, hvis Vidne 6 have vurderet, at den skulle tilses igen dagen efter. Han husker ikke, hvilken dødsdato han oplyste til politiet. Han kan i dag ikke sige, om koen døde den 10. eller 11. marts, men det ville

side 21

være utænkeligt, at den ikke blev aflivet, hvis dyrlægen havde vurderet dette nødvendigt.

Foreholdt mail, fil 2, side 486, har han forklaret, at han husker studen, der døde den 30. januar 2021. Han så ikke dyret, men han husker det, fordi de undrede sig over, at den ene stud var mager, når de andre var fine og runde.

Vidne 2 syntes, det var synd for dyrene, og tiltalte gik derfor med til, at de påbegyndte fodringen. Han havde set dyrene tre dage tidligere, og på det tidspunkt var der et par stykker, der var lidt for tynde, men han så intet alarmerende. Hans personlige holdning var, at dyrene måtte være sultne, og derfor gik han med til at fodre dem, selv om det var imod principperne. De havde ikke tabt sig, men der lå sne, og han vidste, at græsset var sluppet op de sidste par uger. Han kunne regne ud, at de følte sig sultne, og det var over hans grænse. Han husker ikke, om han spurgte Tiltalte 1 inden, men han orienterede ham helt sikkert om sin beslutning. Han fik besked om studen, der blev aflivet den 12. februar. Han husker det, fordi det var en nabo, der hjalp til med aflivningen. Tiltalte gav besked om, at en anden gang skulle der tilkaldes en dyrlæge. De havde ikke mistet stude før, og de kunne ikke være døde af sult, når de andre i flokken så fine ud.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at der blev lavet referater fra en del af deres møder, og hvis disse stykkes samme, vil deres drøftelse om naturplejen nok fremgå. Han har ikke skriftlig samling af de instruktioner,

han fik.De arbejdede tæt sammen, og kommunikationen foregik mest

mundtligt. De grønne organisationer og universiteterne kom med anbefalin-ger til Naturstyrelsens drift af de statsejede arealer. Der blev i den forbindelse holdt heldagsmøder, men det var ikke nogle, han deltog i. Anbefalingerne blev toneangivende for deres videre arbejde. De rettede ind og tilpassede deres arbejde efter anbefalingerne. Derefter blev der lavet et "servicetjek". Han var indkaldt til en tjenstlig samtale op til politianmeldelsen. Der var ingen steder, hvor han havde handlet i strid med Naturstyrelsens anbefalin-ger. Han fik ingen påtaler eller anmærkninger, og han fortsatte sit arbejde og havde samme ansvar, indtil han gik på pension.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 1, bilag A, har han forklaret, at ko ID-nr. 1 kom sig. Den fik en levende kalv i 2023. Koen blev solgt i sensomme-ren 2023 og efterfølgende slagtet. Når de indgik aftale med en landmand om køb af kalve, fik landmanden også tilbudt at aftage køerne. Landmanden købte således koen levende, og det var op til ham at vurdere, om den skulle have flere kalve hos ham, eller om den skulle slagtes. Ko ID-nr. 2 fik en levende kalv, som desværre kun levede en uge. Koen blev syg med bør-betændelse og blev behandlet herfor. Den blev den 16. juni 2021 aflivet på politiets foranledning og sendt til obduktion. Koen var syg og havde ingen appetit i i hvert fald fire uger. Den havde fri adgang til foder, men spiste ikke, fordi den var syg. Inden den blev hjemtaget, havde den spist noget på

side 22

naturarealet, som den ikke kunne tåle. Koen er afskrevet på besætningslisten som "afgået til forarbejdning", hvilket typisk betyder afhentning af DAKA. I dette tilfælde kan det også dække over afsendelsen til obduktionen, som de ikke havde en standardbetegnelse for. Ko ID-nr. 3 kom sig og blev i besætningen. Han ved ikke, hvorfor dens kalv var død. Koen fik levende kalve i både 2022 og 2023, inden den blev solgt. Den blev slagtet i begyndel-sen af 2024. Ko ID-nr. 4 fik flere levende kalve, senest i 2024. Den blev solgt til Varde, hvor den lever endnu. Stud ID-nr. 23 gik slet ikke i Indhegning 1. Der gik alene køer. Studen gik i folden Indhegning 6, hvor den blev aflivet den 12. februar 2021. Det var formentlig den, han og Vidne 4 havde kigget på og mente, at der var noget i vejen med. De andre stude var i fin form og kom løbende, når de kom. De nævnte for Vidne 1, at de havde set én, som ikke så rigtig ud. Vidne 1 skulle se til den og rådføre sig med dyrlægen. Af besætningslisten fremgår, at den er sendt til forarbejdning den 16. februar 2021. Da de senere fik konstateret leverikter i besætningen, efternoterede han, at han formodede, dette var årsagen til studens dårlige tilstand.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 2, bilag B, har han forklaret, at ko ID-nr. 6 fik en levende kalv i 2021 og har fået det hvert år siden, senest i 2024. Den blev solgt i januar 2024 og er ikke rapporteret slagtet. Ko ID-nr. 7 fik en levende kalv i marts 2021. Den blev solgt til en lokal landmand i juni 2023 og er ikke rapporteret slagtet. De køer, der er nævnt i anklageskriftet, var dem, der gik isoleret i sygestien. De vurderede, at de ikke var egnede til at gå ude på helårsgræs, og derfor blev de solgt. Deres genetik var fin, så land-mændene kunne sagtens bruge dem i en almindelig besætning. Ko ID-nr. 8 var i huld 2,75, da den blev tilset af dyrlægen den 9. marts 2021. Den havde børbetændelse og var meget dårlig. Dyrlægen gav Vidne 1 det råd, at den skulle aflives dagens efter, hvis den ikke havde fået det bedre. Den er formodentlig død af sig selv, for det fremgår ikke af logbogen, at den blev aflivet af en dyrlæge. Den blev afhentet af DAKA den 11. marts 2021.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 3, bilag C, har han forklaret, at ko ID-nr. 9 fik en levende kalv den 10. april 2021. Den havde præsteret fem fine kalve og var "ovre sin bedste alder". Den levede til maj 2022, hvor den blev slagtet. Ko ID-nr. 10 var under skærpet dyrlægetilsyn, efter den fik en død-født kalv. Den genvandt huld og blev i besætningen. Den fik en levende kalv i maj 2023 og blev solgt den 24. januar 2024. Ko ID-nr. 11 fik en dødfødt kalv i 2021, men blev rask og fik en levende kalv i 2022. Den blev solgt i 2023. Fosteret døde før fødslen, og der gik nogle dage, inden dette blev opdaget. Dyrlægen hjalp med at få kalven ud og behandlede koen, så den kom sig. Det var påfaldende, at der havde været flere tilfælde af dødfødte kalve. De oplever dog hvert år kalve, der er dødfødte af forskellige årsager. Koen var under middel huld, da Landbrugsstyrelsen lavede deres kontrol i marts. Han tænker, at den havde et problem efter kælvningen, som gjorde, at den ikke åd ret meget. Den kunne gå ind og ud af stalden og æde, som den ville. Koen har fået otte levende kalve i alt og lever stadig i Varde. Ko ID-nr. 12 blev aflivet pga. børslyngning, som er fatal for koen. Det er ikke et usædvanligt

side 23

fænomen. Det svarer til, at livmoderen drejer en halv omgang og derved mister blodforsyningen. Det er et stort organ på en ko. Det er dyrlægen, der tager beslutning om aflivning, når behandling vurderes nyttesløs.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 4, bilag D, har han forklaret, at ko ID-nr. 13 ikke fik en kalv i 2021. Den blev solgt i januar 2024 og lever stadig.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 5, bilag E, har han forklaret, at ko ID-nr. 14 fik en levende kalv i marts 2021. Den blev solgt i november 2022 og sendt til slagtning af landmanden i december 2022. Ko ID-nr. 15 kom sig og blev senere solgt til Varde. Den har senest fået en kalv i april 2025. Ko ID-nr. 16 fik en levende kalv i marts 2021 og igen i maj 2022. Den blev solgt i november 2022 og slagtet i marts 2023.

Foreholdt besætningsliste Indhegning 6, bilag F, har han forklaret, at studene ikke var i stald. De gik i skoven, hvor de blev fodret hver eller hveranden dag efter behov. Stud ID-nr. 17 blev slagtet i november 2024. Stud ID-nr. 18 blev slagtet i 2022. Det var ham, der vurderede, at den skulle slagtes. Generelt kom studene sig, da de var blevet behandlet. De havde dog fået "et minus i karakterbogen", fordi de havde været syge, og var derfor nogle af dem, der blev sorteret fra, når de havde for mange dyr. Stud ID-nr. 19 blev slagtet i september 2024. Stud ID-nr. 20 døde i efteråret 2022. Han gætter på, at dens lever havde taget skade af ikterangrebet, og at den derfor ikke kunne genvinde huldet. Dyrlægen vurderede, at den skulle aflives. Stud ID-nr. 21 blev slagtet i september 2024. Stud ID-nr. 22blev fundet død i indhegningen. Det var den, der blev fundet af vikaren. Det var den første stud, de mistede.

Han holder selv dyr på den måde, at Gods 2 har drægtige kvier gående på hans ejendom. Han fører tilsyn med dyrene. Dyrene kommer om foråret, vokser i løbet af sommeren og bliver hentet igen om efteråret. Det er økologisk drift, og der bliver ført tilsyn to gange hver sommer. Der har aldrig været bemærkninger til de dyr, han har haft gående.

Tiltalte 1 har forklaret, at han i 2020 og 2021 var Stilling 1 i Naturstyrelsen Afdeling, dvs. chef for en af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Han har lavet en skitse over organisationen i Naturstyrelsen, jf. fil 4, side 13. Det centrale for denne sag en naturområdet. Den centrale styrelse er nomerende og fastsætter de regler og retningslinjer, der skal administreres efter. Naturstyrelsens to hovedformål er 1) at passe på naturen og biodiversi-teten og 2) at sikre borgere og turister de bedste muligheder for udeliv på de statsejede områder. De to hovedformål konflikter ofte med hinanden. Der ligger klare beskrivelser og fx konkrete kontraktformularer på Naturstyrel-sens intranet. Der er oprettet faglige netværk for dem, som løser de specifik-ke opgaver. Disse netværk mødes i ERFA-grupper, og deres drøftelser bliver til retningslinjer for deres arbejde. En meget stor del af den instruktion, der

side 24

gives fra Naturstyrelsen og ud til enhederne, baserer sig på oplysninger på Intranettet. Ofte fik de mundtlig besked om, hvad der rørte sig på det poli-tiske område, og hvad de skulle forberede sig på, inden der kom skriftlige informationer. Han er leder af funktionærgruppen, som består af 15 medar-bejdere med kontorer på Område 3. Han holdt mandagsmøder med den gruppe ansatte, han havde kontakt med til daglig. To funktionærer havde særlig status: Tiltalte 2 og dennes kollega Person 1. De havde et særskilt ledelsesansvar for hver deres område. Tiltalte 2 havde ansvar for mark-og landbrugsdriftsområdet og deres dyrehold. Tiltalte 2 havde også det ledelses-mæssige ansvar for nogle medarbejdere, bl.a. Vidne 1 og Vidne 2. Der var tilknyttet støttefunktioner fx i form af dyrlæge og kvægbrugskonsulent. Han videreformidlede de oplysninger, de havde drøftet på chefmøderne, til Tiltalte 2. Han bestræbte sig på at bruge sin viden om, hvordan det politiske system fungerede, til at forberede medarbejderne på, hvilken retning de skulle arbejde i.

Han blev uddannet forstkandidat i 1988. Det er en bred uddannelse, som sigter på, at man bliver chef og administrator for en skovejendom. Efter endt uddannelse blev han ansat i Arbejdsplads 1. Han arbejdede derefter

inogle år som Stilling 2 og senere Stilling 3 i

Arbejdsplads 2, indtil han i 1999 blev Stilling 4 i Arbejdsplads 1. I 2010 blev han Stilling 1 i Naturstyrelsen Afdeling. Han er stadig ansat, men blev hjemsendt i juni 2024, da det første anklageskrift blev offentliggjort. Han er ikke en chef, der har stor "fag faglighed" ud i alle de områder, Naturstyrelsen dækker. Han er afhængig af de dygtige medarbejdere, der har styr på deres felt. Hans force er, at han kan hjælpe medarbejderne, når de kommer til ham med et problem. Han er god til at guide hen til styrelser, grønne organisationer eller lignende, hvor man kan finde det nødvendige hjælp.

Han er meget enig i Tiltalte 2's beskrivelse af Naturstyrelsen Afdelings formål omkring naturpleje. De er politisk styret, og det er vigtigt, at de løser opgaverne dybt professionelt. Gennem overvågningsprogrammer følger de nøje med i, hvordan naturen udvikler sig areal for areal. De bliver endvidere målt på fx økonomi, skovdrift og befolkningens benyttelse af arealerne. Der er målepunkter på alle dele af deres drift. I 2020/21 var der ikke et registreret system til monitorering og dokumentation af dyrevelfærd. Det er der i dag. På Vidne 1's telefon er der i dag en app, hvor han kan se dyrene, når han går ud på arealet. Han kan på app'en notere sine konkrete observationer om de enkelte dyr. Hvis der er noget galt med et dyr, skal han endvidere notere grelheden af det. På baggrund af "grelhedsvurderingen" er der nu faste retningslinjer for, hvornår der skal tilkaldes en dyrlæge. Han mener, at denne ordning blev indført i 2024. Det var en direkte følge af den rede-gørelse, ministeren havde udarbejdet. Redegørelsen blev lavet, fordi der efter denne sags opståen var intens politisk opmærksomhed på området.

side 25

Vidne 1 har været ansat i Naturstyrelsen Afdeling i 40 år. Hans hovedopgave har i alle årene været det daglige dyrehold. Det er Vidne 1, der varetager alle de praktiske opgaver omkring det daglige tilsyn med dyrene, bl.a. fodring og flytning af dyrene. Han har ret vidtgående beføjelser og kan selv tilkalde en dyrlæge, hvis han vurderer det nødvendigt. Vidne 1's nærmest chef var Tiltalte 2. Tidligere var det altid Vidne 1, der viste rundt, når der var tilsyns- og kontrolbesøg eller eksterne gæster. Vidne 1 førte logbog og har et arkiv over de observationer, han gjorde sig. Deres skovarbejdere har ikke brug for daglig instruktion. Beslutningerne om, hvornår der skulle fodres eller flyttes dyr, blev truffet efter drøftelse og aftale mellem Tiltalte 2 og Vidne 1. Tiltalte 2 var den daglige leder for Vidne 1 og Vidne 2 og de medarbejdere, der i perioder blev udlånt fra Person 1's afdeling. Tiltalte 2 var enhedens deltager i landbrugsnetværket.

Foreholdt samarbejdsaftale, fil 2, side 764, har han forklaret, at denne er meget dækkende og giver klarhed over, hvordan de arbejdede. Hvis der var uenigheder blandt kollegaer om, hvad vej de skulle gå, kunne de komme til tiltalte. Han var meget tilgængelig og skulle nok få det løst. Hvis hans egen faglighed ikke rakte, henviste han til, hvor de kunne spørge til råds. Vidne 1 kom ikke til ham i vinterperioden 2020/21 vedrørende dét, sagen drejer sig om. Det var der ingen, der gjorde.

Han har i sine 10 år som chef ikke haft en anledning til eller fornemmelse af, at der var noget omkring dyrevelfærden i Område 1, han burde sætte sig mere ind i. Han havde og har stadig meget stor tillid til den faglighed, Vidne 1 og Tiltalte 2 besidder. Det var dem, der blev kaldt på fra central side, når der var brug for hjælp eller rådgivning, og han har altid kun fået positive tilbage-meldinger. Der har været ekstern omtale af, at de lykkedes med at kombinere naturplejen med at tjene penge ved salg af kalve. I 2021 lå der på Intranettet arealpolitikker, hvori der blev peget på, at det var utrolig vigtigt, at dyrevelfærden blev opretholdt. Der var ingen udbygning af, hvad dette indebar. Garantien var de tilsynskontroller, der blev ført. På chefmøderne fik han ingen konkrete instruktioner om, hvordan dyrene skulle behandles. Der sad en central medarbejder i Randbøl, som videregav sådanne oplysninger direkte til landbrugsnetværket. Hans kompetente medarbejdere fulgte selv med og orienterede sig på deres område.

Det var ham, der var leder for Tiltalte 2. Han var også overordnet chef for Vidne 1. Hans hovedopgave som chef var at sikre, at de i Naturstyrelsen Afdeling havde de bedst mulige kompetencer til opgaverne og til at organisere arbejdet. Det var hans ansvar at videreformidle vigtig kommunikation til medarbejderne så hurtigt som muligt. Der blev holdt årlige MUS-samtaler. Medarbejderne havde også med jævne mellemrum mulighed for at evaluere ham som leder, og han tog resultatet af ledelsesevalueringen op på møder

side 26

med medarbejderne. Før vinteren 2020/21 var der ikke den mindste lampe, der havde blinket, i forhold til, at noget var svært for dem i forhold til dyrevelfærd. Derfor blev det ikke drøftet på MUS-samtalerne. Han har mange gange taget fat i en medarbejder og spurgt ind til noget. Som oftest var det ikke for at kontrollere, men fordi han selv ønskede at lære mere, eller fordi han var usikker på noget, der var blevet drøftet på et chefmøde. Han erindrer ikke, at han direkte er blevet spurgt til råds omkring fodring eller flytning af dyr. Det rakte hans faglighed ikke til. Han kom på området, hvis der var en konkret anledning til det. Det kunne fx være i forbindelse med nogle grimme sager, de havde, hvor folk - oftest pga. løse hunde - var blevet løbet over af dyr i området og var kommet til skade.

Foreholdt mail, fil 3, side 89-90, har han forklaret, at studene på Område 3 kom fra besætningen på Område 1 og var underlagt samme betingelser som på Område 1. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der var helt forskellige forhold i Område 3 og på Område 1. Arealet, de gik på, grænsede nærmest op til hans baghave. Han så derfor dyrene løbende. Han vekslede ofte et par ord med Person 2, som var den daglige passer i Område 3. Det var naturligt, når de mødte hinanden i området. Forud for Tiltalte 2's mail havde han ikke hørt noget om, at dyrene ikke havde det godt. I marts/april 2020 tog han nogle billeder at studene.

Han blev i mailen spurgt, om dyrene måtte flyttes. Han blev ikke spurgt, om dyrene måtte fodres. Han så ikke et dyrevelfærdsmæssigt problem, da han modtog mailen. Projektet med studene var en succes, fordi de bidrog med vigtig forskningsmæssig viden.

Tiltalte har forklaret, at mailen af 5. maj 2021 blev sendt fra Tiltalte 2 til to kolleger. Det fremgår af mailen, at studene den næstfølgende vinter var i fin stand, og at de fik foder i januar. Han har ikke sagt, at dyrene ikke måtte fodres. Studene blev fjernet ultimo 2024, fordi der blev truffet beslutning om, at der skulle gå stude af en anden race i naturnationalparken i Område 3.

Af de uddelte billeder er der første tre taget i marts 2021 og de sidste to i februar 2021.

Han var ikke i detaljer inde over, hvordan dyrene blev placeret i de forskel-lige indhegninger. Der var nok 14-15 indhegninger i alt. De varierede meget i størrelse, og de var på ingen måder ens. Der var dele med stærkt beskyttede naturarealer og andre med skov. I de ikke beskyttede naturarealer kunne der etableres foderpladser, hvis den daglige passer vurderede det nødvendigt. Som Tiltalte 2 har redegjort for, blev der ikke fodret, medmindre der var et behov. Han var ikke inde over de konkrete beslutninger om, hvornår det var nødvendigt at fodre. Han kender ikke noget til, at der var en stor forekomst af gyvel i Indhegning 1. Han vil ikke engang kunne indtegne Indhegning 1

side 27

på et kort. Han kender planten gyvel, men før de fik dyrlægerapporten, havde han ikke kendskab til, at den potentielt var giftig for dyr. Han husker ikke i detaljen, hvordan vejret i vinteren 2020/21 var. Han kunne også i den periode se de stude, der gik nær hans bopæl i Område 3. De blev fodret med wrap. Han tænkte, at dyrene så pæne ud. Han gik ud fra, at det foregik på samme måde på Område 1. Der blev ikke på noget tidspunkt truffet beslutning om, at der ikke måtte fodres på Område 1. Den grundlæggende driftsform er uændret. Dyrene gik der for at sørge for, at området ikke voksede til i vedplanter og skov. Hvis man lagde wrap ud fra dag ét, ville dyrene ikke udføre den opgave. Hvis folkene derude vurderede, at dyrene var tilstrækkelig sultne og ikke havde mulighed for at finde nok at æde, så skulle de fodres. Nogle tog man på stald, og andre lod man blive på et areal, hvor der kunne fodres. Så vidt han husker, begyndte de det år at fodre den 2. februar. Andre år havde det været lidt tidligere eller lidt senere. Det var op til dem, der gik derude, at foretage en konkret vurdering. Han deltog ikke i de drøftelser.

Den kritiske dyrlægerapport blev sendt via mail til deres enhedspostkasse fredag den 26. februar 2021 kl. 19.53. Der var på det tidspunkt ingen sekre-tær til stede. Der havde ikke været nogen forudgående telefonisk advisering eller andet fra dyrlægen. Mandag den 1. marts 2021 kl. 7.25 sendte sekretæ-ren mailen videre til ham og Tiltalte 2. Han så den ikke umiddelbart. Lidt over frokost så han, at Tiltalte 2 havde taget action på det ved at videresende mailen til Team 1 og med ham som cc. Tiltalte 2 skrev i sin følgemail, at dyrlægen havde "løftet en pegefinger", at dyrene nu var blevet flyttet, og at han fore-slog et møde med dyrlægen. Da han læste denne mail, var der ikke noget, der gav ham anledning til at foretage sig yderligere. Han havde på det tidspunkt ikke læst rapporten. Han læste først rapporten den 5. marts 2021, efter han

havdemodtaget en mail fra Person 3 fra Team 1, som gjorde ham

opmærksom på, at der var noget, han skulle se på. Person 3 kontaktede ham sam-tidig telefonisk og fortalte, at han var blevet kontaktet af en borger på Område 1, der havde set døde dyr. Det var første gang, "de røde lamper blinkede". Samme formiddag blev de politianmeldt, og senere på dagen mødte politiet op sammen med embedsdyrlægen for at tilse besætningen.

Da han læste rapporten, tænkte han, at det var underligt, at de ikke var blevet kontaktet, inden rapporten kom. Han kunne med det samme se, at det ville ende i en rigtig dårlig sag for Naturstyrelsen. Han tog derfor straks fat i pressechefen og sagde, at der skulle arrangeres et møde, hvor de kunne orientere direktionen. Rapporten var lækket til pressen, næsten før de selv havde haft mulighed for at læse den. Tiltalte 2 og Person 3 blev straks aktiveret. Hans forventning var, at der også blev taget kontakt til Vidne 1, der kunne svare på, hvordan den aktuelle situation så ud. Han er ikke sikker på, at han direkte

spurgteTiltalte 2 om det. Det lå i Tiltalte 2's opgaver. I rapporten fra

embedsdyrlægens besøg på anmeldelsesdagen fremgik ikke, at der ikke var taget hånd om det. Tiltalte 2 brugte, som han selv forklarede, i den følgende

side 28

lange periode ca. halvdelen af sin tid på at være ude hos dyrene, og det skete med tiltaltes fulde forståelse. Han ringede selv til dyrlæge Vidne 6 og bad om et møde, da der var ting i rapporten, de ikke forstod. Tiltalte 2 havde på det tidspunkt været hos ham og fortalt, at han ikke havde kendskab til, at dyrene kunne blive forgiftet af gyvel. Det var hans vurdering, at de var nødt til at havde dyrlægens redegørelse for dette. De kunne desuden se, at rapporten fra dyrlægen var sendt til en privat mailadresse samtidig med, at den blev sendt til dem. Det ville han også gerne snakke med dem om. Rapporten kom først 14 dage efter tilsynet, og det var helt uforståeligt for dem, at dyrlægen ikke havde kontaktet dem i den mellemliggende periode. Den dag mødet med dyrlægen blev afholdt, havde han ikke mulighed for at deltage, fordi han var blevet beordret til Område 1, hvor ministeren skulle komme. Efter mødet kontaktede han Vidne 6 igen og bad om, at hun straks kontaktede ham, hvis hun opdagede nogen form for svigt. Det gjorde han, fordi hans dage som chef ellers ville være talte. Situationen belastede medarbejderne så meget, at det var på grænsen til det ansvarlige. Han var også selv meget presset, og derfor ville han gerne have en tredje-person, der holdt øje. Det var hans vurdering, at Vidne 6 var top-professionel, og at hun ville gribe ind, hvis hun fandt anledning til det. Der var ikke plads til den mindste fodfejl. Vidne 6 har aldrig siden kontaktet ham angående noget, hun har konstateret.

Tiltalte 2 forklarede i går om et politisk pres, og at tiltalte rettede ind som en loyal chef. Det er han ikke enig i. Der var ikke noget pres, som påvirkede deres muligheder for at agere i forhold til dyrevelfærd. Hvis dyrene havde behov for at blive fodret, så blev de fodret. I forhold til Område 1 har der ikke fra hans side været foretaget drastiske ændringer af driften. Han har aldrig givet ordre om, at der ikke må fodres i Område 1. Der er fortsat behov for fordring dér, fordi der går langt flere dyr i det område. I hans verden er dét, der skete på Område 1, et spørgsmål om, hvorvidt man rettidigt begyndte at fodre dyrene eller flytte dem til arealer, hvor der var mere foder. Han har for sit eget vedkommende ikke på noget tidspunkt følt et politisk pres, som ikke var ok i forhold til opgaveløsningen. Der var faglige udfor-dringer i forhold til, at man som udgangspunkt ikke måtte fodre. Det var en ny faglighed, at de skulle udregne bæreevnen osv. Det er ikke hans opfattel-se, at de fra politisk side blev presset på en måde, de ikke kunne håndtere loyalt og lovligt.

Den måde, der i dag bliver holdt dyr i Område 1, er ikke ændret. Den er helt grundlæggende det samme. Det er klassisk naturpleje. Der skete heller ikke ændringer for studene i Område 3. Der er til gengæld sket en helt masse vedrørende, hvordan man dokumenterer dyrene mv.

Foreholdt mail fra Vidne 11, fil 2, side 71, har tiltalte adspurgt af sin forsvarer forklaret, at det var denne mail, der som tidligere forklaret blev

side 29

sendt til enhedspostkassen fredag aften den 26. februar.

Fra hans kontor er der en times kørsel til den ene ende af det område, Natur-styrelsen Afdeling dækker, og ligeledes en times kørsel til den anden ende. Hver medarbejder dækkede et område svarende til 20.000 fodboldbaner. De holdt mandagsmøder, hvor alle mulige dilemmaer kunne blive bragt op. Han hørte Tiltalte 2 sige, at han i forbindelse med disse møder havde orienteret tiltal-te om forholdene på Område 1. Han vil i den forbindelse bemærke, at en væsent-lig del af perioden var under corona-nedlukningen, hvor de var hjemsendt. Hans arbejdsgang i den periode var primært at læse og besvare mails. Han kan med sikkerhed sige, at han i den vinterperiode ikke var i fysisk kontakt med Tiltalte 2.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i 2020/21 arbejdede i Naturstyrelsen Afdeling, hvor han passede dyr i Område 1. Han har været ansat i 32 år og har haft de samme opgaver gennem alle årene. I samarbejde med Tiltalte 2 stod han for den daglige drift. Han passede dyrene, fodrede dem, flyttede dem og sørgede for, at de havde det godt. Det var ham, der tilkaldte en dyrlæge, hvis det var nødvendigt. De tilså dengang dyrene to gang om ugen. Tiltalte 2 var hans leder, og det var ham, han konfererede med i forhold til, hvad de måtte og ikke måtte. Det kunne bl.a. være flytning og fodring af dyrene. De kommunikerede løbende om, hvad der skulle foregå, og de lavede arbejdsplaner for en uge ad gangen. Det var op til ham at vurdere, hvornår han syntes, dyrene skulle have mad. Han sagde til Tiltalte 2, når han syntes, det var tid, og så skulle Tiltalte 2 tage en beslutning. Han skulle holde øje med dyrenes sundhed, herunder om de holdt huld. Han er meget erfaren og kan sagtens se, hvis dyrene taber sig. Han startede ikke selv op med at køre mad ud, før beslutningen var godkendt. De talte om det i god tid. Normalt blev hans anbefalinger fulgt, men det var anderledes i vinteren 2020/21.

Foreholdt besætningsrapport for perioden 10. september til 9. december 2020, fil 2, side 93, har han forklaret, at han ikke husker, om han har set denne. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 708, har han forklaret, at han er blevet afhørt af politiet mange gange. Det kan godt passe, at han forklarede politiet som anført. Dyrene så fine ud den 15. december 2020. Dengang var der normalt dyrlægekontrol kvartalsvist. I dag er det hver måned. Han husker ikke, om der dengang blev talt om leverikter blandt dyrene. Foreholdt kvartalsrapport, fil 2, side 94, har han forklaret, at det er normalt, at dyrene havde leverikter ved slagtningen. Normalt påvirkede det ikke dyrene, og det var derfor ikke nødvendigt at behandle. Det afhænger også af, hvornår på året det er.

Vidne 2 var også med til at passe dyrene. Tidligere drev Naturstyrelsen Afdeling også Gods 1. Da det blev bortforpagtet, blev en del af

side 30

aftalen, at forpagteren skulle stille med en mand, der kunne hjælpe til med dyrene i Område 1. Det blev Vidne 2. De arbejdede sammen over en periode på fem år. Når de flyttede dyr rundt, var de altid to om det. Dyrene måtte godt tabe sig lidt, men når de nåede huld 3, skulle de begynde at gøre noget. Da de nåede den 18. januar 2021 kunne se se, at de skulle til at gøre noget. Han ringede til Tiltalte 2 og sagde, at de skulle til at fodre. Der var sne og hård frost og ikke nok foder, så dyrene begyndte at tabe sig. Der skulle meget til for at fede dyrene op igen, hvis de tabte sig for meget, for de brugte meget energi alene på at holde varmen. Da han ringede til Tiltalte 2, sagde han, at han var bekymret. Vidnet var på ferie i uge 5.

Tiltalte 2 kom og tilså dyrene alene den 22. januar 2021. Han vurderede, at dyrene ikke skulle have mad endnu. Vidnet tilkendegav, at han var meget uenig. Han er "produktionsmand" og vil have, at dyrene har det godt og ser pæne ud. Der er mange forskellige holdninger til, hvor meget dyrene må tabe sig, og hvordan de skal se ud. Det var på det tidspunkt ikke alarmerende, men han ringede, så de kunne reagere i tide. Han og Vidne 2 havde talt om det og var enige om, at det var på tide at fodre. Tiltalte 2 kom ikke med en nærmere begrundelse på afslaget. Vidnet kunne gå videre til Tiltalte 1, men det gjorde han ikke. Der var ingen retningslinjer om det. Han havde tidligere oplevet, at Tiltalte 1 spurgte: "Hvad siger Tiltalte 2 til det?", og at han derefter bakkede Tiltalte 2 op.

Den 27. januar 2021 ringede han til Tiltalte 2 igen, og på det tidspunkt var han "gal i skralden". Han sagde, at han ikke længere kunne stå på mål for det. Han bad Tiltalte 2 om at komme derud, for dyrene skulle have mad nu. Tiltalte 2 sagde, at han ville komme derud den 29. januar 2021 sammen med en opkøber. Dyrenes tilstand var på det tidspunkt kritisk. Når de kørte ind på arealet, kørte de i en pickup, hvor der var korn på ladet. Nogle af de unge stude begyndte at løbe efter dem og ville med bilen ud, fordi de var sultne. Nogle af studene i Indhegning 7 begyndte også at slæbe på bagbenene. Han sagde til Tiltalte 2, at nu ville han vide, hvad der foregik. Normalt foregik det slet ikke på den måde, og de ville længe have været i gang med fodringen. Tiltalte 2 var egentlig enig med ham, men sagde, at det jo ikke var ham, der traf beslutningerne. Tiltalte 2 sagde, at det var Team 2, der traf beslutningerne. De fik stadig ikke lov at fodre. Da Tiltalte 2 kom, var der en opkøber med. Der var lavet kontrakter med nogen, der opkøbte de dyr, de ikke selv skulle bruge. Vidnet var ikke med ude på arealet, da han var i sommerhus. Opkøberen, Vidne 4, ringede til ham om aftenen og spurgte til, hvad der skete og sagde, at dyrene skulle til at have noget mad. Vidne 4 syntes ikke, det var normalt.

Den 30. januar 2021 fandt Vidne 2 den første døde stud. Han ringede til vidnet i sommerhuset og sagde, at nu kørte han hjem. Vidne 2 ville ikke være

side 31

med til det mere. Vidnet ringede til Tiltalte 2 og sagde, at Vidne 2 ikke ville være med mere, og at nu begyndte de at fodre. Tiltalte 2 sagde, at hvis han gjorde det, så kom han til at stå ret over for Tiltalte 1. Han turde derfor ikke at fodre. Tiltalte 2 ringede senere til Vidne 2 og sagde, at hvis de flytte dyrene fra Indhegning 7 til Indhegning 6, så måtte de fodre dem dér. Der var ikke foderpladser iIndhegning 7. Det var studene, der blev flyttet. Køerne måtte stadig ikke få mad. Ved spejderområdet, Indhegning 1, spiste dyrene bark og gyvel, fordi der ikke var andet føde. Det var planlagt, at køerne skulle hentes hjem til kælvning i uge 6, når han kom tilbage fra ferie. Da han kom hjem fra ferie og så, hvor meget dyrene havde tabt sig, fik han et chok. Det var værst på Indhegning 1. Køernes maver kan ikke omsætte bark og gyvel. De kan godt spise nye, friske skud fra gyvel, men resten af planten kan være giftig for dem. Det er normal viden. Gyvel er en invasiv art. De bekæmpede gyvel i området, men ikke på spejderområdet, for det ikke var deres. Det er ikke normalt, at køer skræller bark af med tænderne. Det var første gang, han havde set det.

Person 4, der stod for spejderne, ringede også til ham i sommerhuset og spurgte, hvad der skete med dyrene. Den 3. februar 2021 blev han kontaktet af Person 3, som havde fået nogle billeder af Vidne 3. Person 3 spurgte, hvorfor dyrene ikke fik mad. Da vidnet svarede, at det jo var Person 3's skyld, blev Person 3 vred og sagde, at det havde han ikke noget med at gøre. Person 3 sagde, at han nok skulle tage sig af det, men der skete ikke mere.

De begyndte hjemtagningen mandag i uge 6. Dyrene fra Indhegning 3 og Indhegning 5 så flotte ud. Om tirsdagen kom der besøg fra Dyrenes Beskyttelse. De havde ingen bemærkninger til de dyr, de på det tidspunkt havde taget hjem, og kørte derfor igen. Da de skulle hente dyrene i Indhegning 1, fik han et chok. Dyrene reagerede helt anderledes, og der manglede to dyr. De rendte ind i fangefolden og i vognen, som om de ville have hjælp. Dyrene ved, at de får mad, når de kommer ind i vognen. De ledte i hele området, men fandt ikke de manglende dyr. De talte med Tiltalte 2 om, at de måtte være løbet ud. Der var borgere, der havde henvendt sig, efter de havde fundet døde fostre. De prioriterede at tage de andre dyr hjem, så de kunne få noget mad. Han havde det meget dårligt med de to manglende dyr, og han ledte derfor videre efter dem til sent om aftenen. Den 12. februar 2021 fandt han den ene, ko ID-nr. 24, som var helt afmagret. Vidne 2 fandt stud ID-nr. 23, i Indhegning 6. Den lå ned og var kun knogler og skind. De tilkaldte en nabo, som kunne hjælpe med at aflive de to dyr hurtigst muligt. Den 22. februar 2021 fandt han den anden ko, ID-nr. 25, under noget buskads. Den var død. Der var ikke meget tilbage af den.

Det sidste en ko gør, inden den selv dør, er at smide sit foster. Han og Vidne 2 fandt tre fostre. De fandt ikke de fostre, turisterne havde ringet ind om. Han tror, køerne havde smidt fostrene på grund af afmagring. Det var på

side 32

Indhegning 4, hvor der ikke er gyvel. Den 9. marts 2021 kom ko ID-nr. 8 meget målrettet mod ham. Den havde fået en død kalv den 25. februar 2021. Den var tynd og helt grøn i øjnene. Han var bange for, at den ville stange ham, men i stedet blev den ved med at lægge hovedet mod hans ben, som om den sagde: "Hjælp mig". De tilkaldte en dyrlæge, Vidne 6, som kom

ogforsøgte at behandle koen. Koen døde den 11. marts 2021. Efter

behandlingen kom den op at gå, men den var stadig grøn i øjnene. Foreholdt dyrlægenotat, fil 2, side 640, har han forklaret, at koen fik det bedre, og at den derfor ikke blev aflivet. Den kom op og spiste også. Dagen efter fandt han den død på marken dagen. De var helt afklarede med, at hvis den begyndte at lægge sig, så skulle den aflives. Der var hele tiden journalister, der tog billeder og holdt øje med, om der lå døde dyr.

Foreholdt dagbogsnotater, fil 2, side 527, har han forklaret, at notatet 300121 er den stud, Vidne 2 fandt. Det var også Vidne 2, der fandt studen i notatet 120221. Notatet 110321 var den ko, han fandt død på marken. Notatet 170421 var en ko, der blev aflivet som følge af børslyngning. Det havde ikke noget med denne sag at gøre.

Foreholdt besætningsrapport for perioden 15. november 2020 til 14. februar 2021, fil 2, side 101, har han forklaret, at der var sundhedsrådgivning den 24. februar 2021. Foreholdt mail, fil 2, side 636, har han bekræftet, at besætningsbesøget var den 24. februar 2021. Dyrlægen startede hos studene, som slæbte på bagbenene. Hun var meget rystet. Han har ikke set selve rapporten. Han ville gerne se den, men det måtte han ikke. Tidligere havde de altid fået lov at se alle rapporter. Han ved ikke, hvem der bestemte, at han ikke længere måtte se dem. Der var aldrig tidligere været givet anmærk-ninger.

Han er stadig ansat til at passe dyrene. Nu har de dagligt tilsyn med dyrene, og dyrlægen kommer på sundhedsrådgivningsbesøg hver måned. De tager løbende billeder af dyrene og sender dem til deres koordinator. De efterføl-gende år har de fået lov til at fodre, når han har sagt, at det var tid til det. Han har drøftet det med dyrlægen under de månedlige besøg, og de huldvur-derer dyrene løbende. Det foregår meget professionelt.

Det var kun køer, der skulle kælve, der blev hjemtaget i uge 6. Ungdyrene blev ude. De blev samlet i Indhegning 6, hvor der er en foderplads. Selv om der var foder nok, var der nogle af køerne, der aldrig kom sig. De kunne ikke tage føden til sig, fordi deres maver først skulle i gang igen. De havde fået "et knæk for livet". Den 15. februar 2021 blev dyrlægen tilkaldt til ko ID-nr. 26, fordi den blødte fra endetarmen. Dyrlægen kunne trække bark og trærester ud af den, og den døde dagen efter. Dyrene fra Indhegning 1 var hårdest ramt. Dem der ikke rigtig kom sig, blev taget ud og slagtet, efter-hånden som der kom nye dyr til.

side 33

Adspurgt af advokat Peter Trudsø har vidnet forklaret, at de kørte dyrene hjem mandag, tirsdag og onsdag i uge 6. Efter hans opfattelse startede pro-blemerne med dyrene efter jul 2020. Han husker ikke, at der et par år tidligere skulle have været negativ omtale af, at han fodrede dyrene. Der var på et tidspunkt en mand ved navn Person 5, der var utilfreds med, at de fodrede dyrene. Han kontaktede Tiltalte 1 og oplyste, at de blev foto-graferet, mens de passede deres arbejde. De fik Tiltalte 1's opbakning. Han har fortrudt, at han ikke kontaktede Tiltalte 1, da han og Vidne 2 blev enige om, at de ville begynde at fodre uanset ordrerne. Den 5. marts 2021 blev han kontaktet af Tiltalte 1, som oplyste ham om politi-anmeldelsen. Tiltalte 1 var lydhør, da de talte sammen. Det har han altid været. Han havde dog tidligere oplevet, at Tiltalte 1 lænede sig op af Tiltalte 2's beslutninger. Vidnet overvejede ikke at inddrage sin tillidsmand i sagen. Han tænkte slet ikke i de baner. Han blev chokeret, da Tiltalte 1 blev hjemsendt. Han kunne ikke forstå, at han skulle gøres ansvarlig. Han sendte en sms til Tiltalte 1. Tiltalte 1 svarede, at han altid gerne måtte kontakte ham, men at de ikke skulle tale om sagen. Vidnet har haft samarbejdsproblemer med Tiltalte 2, men ikke med Tiltalte 1. Tiltalte 1 fik i den forbindelse ordnet det sådan, at de fik ugentlige arbejdsplaner.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet foreholdt afhøringsrapport,

fil 2,side 708, forklaret, at han ikke husker dyrlægebesøget den 15.

december 2020. Da han ringede til Tiltalte 2 den 27. januar 2021, var det kritisk. Studene begyndte at få mad den 30. januar 2021, efter Vidne 2 havde truet med at tage hjem. Køerne fik først noget at æde i uge 6. Da han ringede den 27. januar 2021 sagde han, at det var kritisk med alle dyrene, undtagen dem på Indhegning 5 og Indhegning 3. Han ringede ikke selv efter en dyrlæge, for det var Tiltalte 2, han skulle gå til. Han ville ikke falde sin chef i ryggen. Han forholdt sig til dét, han fik at vide om, at det var Naturstyrelsens beslutning. Der havde aldrig tidligere været problemer med at starte fodringen, når han sagde, at det var tid til det. Han kendte ikke baggrunden for holdningsændringen. Han fik bare at vide, at det kom ovenfra. Han kan ikke udtale sig, om det havde gjort en forskel, hvis studene havde fået mad den 27. januar 2021. De kunne starte med at fodre, så snart de fik lov til det. Når dyrene havde ædt bark og gyvel, skulle deres maver først igennem det, inden de kunne begynde at optage det foder, de fik til rådighed. Han er uddannet lastvognsmekaniker, men har 40 års erfaring med at arbejde med dyr. Efter hans opfattelse døde dyrene af senfølger, efter de havde ædt bark og gyvel. På et tidspunkt forud for denne sag blev han beskyldt for, at han havde givet noget mineralfoder til en nabo mod betaling til kaffekassen. Han blev dengang indkaldt til samtale med Tiltalte 2.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han var ansat som smed på en

side 34

maskinstation. Da denne blev overtaget af Gods 1, blev han spurgt, om han ca. halvdelen af arbejdstiden ville hjælpe Vidne 1 med at passe dyrene i Område 1. Det ville han gerne. Han havde 10 ammekøer hjemme og kendte derfor noget til arbejdet. Han fik ingen oplæring. Det foregik sådan, at Vidne 1 sagde til, når han havde brug for hans hjælp. Det var særligt, når de skulle flytte dyr, eller når køerne skulle kælve. Han arbejdede også på egen hånd, fx når Vidne 1 havde ferie, men det var altid "under Vidne 1's vinger". Han havde ikke direkte kontakt med andre derude. De kørte rundt og tilså alle dyrene to gange om ugen. De behandlede selv småskader på dyrene med fx sårspray, og eller tilkaldt de en dyrlæge. Han havde vagten den 30. januar 2021, fordi Vidne 1 var på ferie. Den dag fandt han den første døde stud. Han havde vagter sammen med Vidne 1 henover jul og nytår 2020. De talte om, at dyrene skulle til at havde noget foder. Det var koldt, og der var efter hans mening ikke græs nok til dem. Jo koldere det er, jo mere energi skal dyrene bruge. Vidne 1 kontaktede Tiltalte 2, som derefter tog rundt og kiggede til dyrene. Tiltalte 2 sagde nej til, at der skulle fodres. Vidnet mente, at han havde gjort det, han skulle gøre, og han fortsatte sit arbejde.

De havde valset korn med på bilen, når de kørte ind i området, så dyrene fik lidt foder alligevel. Der var lidt græs under træer og buske. Senere opdagede de, at dyrene havde gnavet i bark. Dyrene blev lidt tyndere huldmæssigt, men ellers var der ikke noget at se på dem. Han havde kun været der én vinter før, og der blev de ikke så tynde. I løbet af januar var han der kun et par dage. Han talte dyrene, og de var der allesammen. Den 30. januar 2021 manglede der en stud. Han fandt den liggende død under et fyrretræ. Han tænkte, at den havde gemt sig, fordi den havde det dårligt og havde forsøgt at holde varmen. Det var stud ID-nr. 22. Den var kun skind og ben, da han fandt den. Han kontaktede Vidne 1 og sagde, at nu ville han ikke stå model til mere. Han blev bagefter ringet op af Tiltalte 2 som sagde, at studen måtte havde været syg. De aftalte, at vidnet skulle samle stude og kvier i en indhegning, hvor de kunne få foder. Så vidt han husker, var der 7 stude i indhegningen, og de var alle afmagrede. Han samlede dyrene samme eftermiddag. Han mener, der var 30 dyr i alt. De andre så knap så slemme ud som studene. Køerne skulle de ikke gøre noget ved. De skulle hjem i februar. Køerne var også ved at være tynde. De fik det foder, de kunne have med på bilen. De havde ca. 200 kilo med pr. gang. De havde det normalt med, fordi det blev brugt som lokkemad, når dyrene skulle fanges. I den perioden brugte de det til mere end lokkemad.

De fandt et par døde fostre. Det er ikke unormalt, at en ko smider fosteret, hvis kalven fejler noget, eller hvis koen ikke kan kælve, men han syntes, at to var lige rigeligt på en gang. Køerne blev taget ind fra midten af februar. De var tynde, og det var ikke godt. Hvis man ikke fodrer dyr, taber de lynhurtigt huld, når det bliver koldt. I starten af januar frøs det 10 grader. Han husker ikke, hvordan temperaturen var i februar. De manglede to køer i

side 35

Indhegning 2, hvor spejderlejren lå. De fandt senere den ene, som måtte aflives, fordi den var for afkræftet til at stå op. Den havde ikke meget huld tilbage. Den anden blev fundet død. Den havde ligget død i nogle dage, for den var halvt spist af andre dyr. Der var 8-10 dyr, som blev lukket fra og fodret særskilt. De var meget afmagrede, og publikum skulle ikke se dem. Han ved ikke, hvem der tog den beslutning. Der var dyrlægekontrol et par gange. Så snart dyrene kom på stald, fik de foder og blev hurtigt livlige igen, men de var stadig tynde. Hans opfattelse af dyrene ændrede sig ikke, da de kom hjem. Det var det samme at se dyrene på stald, som det var ude på området. Året før havde de heller ikke fodret, men der så dyrene ikke sådan ud. Dette var værre. Han ved, at Vidne 1 talte med Tiltalte 2 om fodring, men han ved ikke, hvad de talte om. Han var alene ansat til at hjælpe Vidne 1. En dag først i januar kom Tiltalte 2 og sagde, at han havde kigget på dyrene, og at de ikke skulle have foder.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 721, har han forklaret, at han husker afhøringen. Han gennemlæste sin forklaring efter afhøringen. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 723, sidste afsnit, har han bekræftet, at han forkla-rede politiet som anført. Han kunne høre på samtalerne, at der var to forskel-lige meninger. De ville fodre, og det ville Tiltalte 2 ikke. Han husker ikke datoen for samtalen. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 723, andet-sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede præcist som anført. Når dyrene stod på række i stalden, var det nemmere at sammen-ligne dem. Han tror, at Vidne 1 havde daglig kontakt med Tiltalte 2, men han overhørte ikke alle deres samtaler.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at Vidne 1 ikke direkte fortalte, at han havde samtaler med Tiltalte 2, men det lå i det. Han overhørte konkret to telefonsamtaler, hvor de begge var til stede. Dyrene gik på et stort areal, men køer er flokdyr og gik derfor samlet. De flyttede sig rundt på området. Da de kom på stald og blev bundet, kunne de bedre besigtige dem. Han kørte rundt i området tirsdag og torsdag. Dyret, der blev fundet dødt, må have gået i flokken, da de tilså dem. Efter hans vurdering kan det godt have tabt huld på to dage. Det er normalt, at køer har leverikter, men han har aldrig derhjemme oplevet, at en ko er død af det. At køer, der gik i samme område, havde forskelligt huld kan skyldes, at der er rangorden i en koflok, og nogen fik derfor det bedste at æde. De var dog allesammen for tynde.

Samme dag, som han havde fundet den døde stud, ringede Tiltalte 2 og spurgte, om han kunne samle dyrene i Indhegning 6. Det gjorde han, og de begyndte at fodre samme dag.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ansat som skovarbejder i Naturstyrelsen Afdeling. Hans opgaver spænder vidt. Han

side 36

laver mest praktisk arbejde som fx indhegninger. Han kan godt hjælpe til, hvis der skal flyttes dyr, men normalt er det andre, der gør det. Den 5. februar 2021 var han og en kollega ude for at lave et hegn. De så i den for-bindelse, at der var buske og træer, der var gnavet voldsomt ned. Det var ved Indhegning 1, som egentlig ikke var deres område. Han kontaktede den person, som han troede, havde med det at gøre. Det var et usædvanligt syn, og han ville derfor gøre opmærksom på, hvad han havde set. Det var store og små træer og buske, såsom bøg, eg, røn og gyvel. Han og hans kollega talte om, at det var usædvanligt, at det var bidt så hårdt ned. De drøftede ikke årsagen. De talte mest om, at det var naboens træer, det var gået ud over, og det skulle bringes videre. Han blev bedt om at tage nogle billeder af det. De så nogle dyr i området, men dem snakkede de ikke om. De var klar over, at dyrene var sultne, for det havde de hørt fodermesteren, Vidne 1, tale om.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 400-406, har han forklaret, at det var disse billeder, han tog. Han tror, de talte med Vidne 1 om det, de havde set. Det var Person 3, han ringede til.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at han kendte til Naturstyrelsens politik om naturplejen i området, men ikke specifikt i forhold til kvæget. Kvæget skulle spise de planter, de nu plejede at gøre. Han slog resten ned med traktor. Han havde ikke noget med kvæget at gøre og så dem ikke så tit. Han ved ikke, hvordan det forholdt sig med fodring af dyrene. Indhegning 1 var en ny indhegning, hvor der før havde været skov. Han tror derfor ikke, at der var en usædvanlig stor forekomst af gyvel i området. Det var normalt, at dyrene gnavede af planterne, men han husker ikke, at han havde set det så voldsom før. Det kan være, at dyrene gnaver af planterne, fordi de er sultne, men det kan også være, fordi de godt kan lide dem.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han i slutningen af januar 2021 var ude at se på nogle kreaturer i Område 1. I december havde der været udbudt nogle kalve, som han havde budt på. Han vandt licitationen, og der-for skulle han ud at se dyrene. Det kan godt passe, at det var den 29. januar 2021. Han tog derud sammen med sin søn og en af sine ansatte, Person 1. Tiltalte 2 var til stede. Det var en bidende kold dag, hvor der var glat og snedækket. De kørte rundt og kiggede på dyrene. Han tog en del billeder. Det var interessant for ham, fordi nogle af køerne var kommende mødre til de kalve, han skulle overtage. Tiltalte 2 sagen på et tidspunkt, at de tab-te sig henover vinteren, når de gik ude. Han husker ikke, hvad der ordret blev sagt, men han fik fortalt, at køerne som en del af naturplejen spiste den bevoksning, der var. Han så køer, kvier og stude den dag. Han kunne godt se, at de havde tabt sig, men der var ikke noget alarmerende. Han tænkte, at man nok skulle begynde at give dem noget tilskudsfoder, og han talte også med sin søn og Person 1 om i bilen på hjemvejen. Han husker ikke, om der

side 37

blev talt om det i forbindelse med snakken om naturpleje. De stude, han så den dag, havde også tabt sig. Han talte ikke med nogen fra Naturstyrelsen om tilskudsfodring. Han har tit snakket med Vidne 1, når de har overtaget dyr. Han husker ikke, at han skulle have talt med Vidne 1 den dag. Foreholdt Vidne 1's forklaring om, at vidnet ringede til ham samme aften, forkla-rede han, at han hverken kan be- eller afkræfte dette.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forholdt afhøringsrapport, fil 2, side 750, andet afsnit, forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede politiet, at han ikke fandt studenes huld alarmerende. Foreholdt samme rap-port, femte og sjette afsnit, har han bekræftet, at han vurderede kviernes og køernes huld som middel. Dyrene var rene og pæne, som hans billeder også viser. Hans søn, Person 6, der i dag er 30 år, er ikke landbrugsuddannet, men han arbejder inden for faget. Vidnet har selv en ejendom med dyr og eget slagte-ri. Han har ikke erfaring med huldvurdering, men han fandt det ikke alarme-rende. Han har købt kalve i Område 1, som han har fedet op og slagtet. Han har også købt køer, som han har brugt til avl. Han har godt 300 kvæg i alt, og 50-60 af dem kommer fra Område 1.

Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun i 2020/21 var ansat som dyrlæge ved Arbejdsplads 3. Hun kom i den for-bindelse ud til Naturstyrelsens besætning i Område 1. Hun blev ansat i 2018, og Naturstyrelsen blev kunde hos dem ca. et år senere. Hun forlod Arbejdsplads 3 og startede i et nyt job i marts 2021. Hun kørte mest ud til besætninger, som de havde faste rådgivningsaftaler med. De kom fast fire gange om året, og derudover blev de tilkaldt til akutbesøg. Når det var et akutbesøg, kiggede hun alene på dét, hun var blevet tilkaldt til. Ved rådgiv-ningsbesøgene kiggede hun på kvæg i forskellige aldersgrupper og får. De startede normalt ved staldbygningen, hvor dyr i løsdrift kunne gå ind. De havde indledningsvist en samtale om fx medicinforbrug, og om alt var, som det plejede. Derefter kørte de rundt til de forskellige folde. Dyrepasserne havde en god fornemmelse af, hvor dyrene gik på de forskellige tidspunkter af dagen. De kiggede ikke på dyrene enkeltvis. Når de kom til en dyreflok, steg de ud af bilen og kiggede på dyrene gruppevis. Hvis der var noget særligt med et dyr, var det som regel blevet indfanget og sat på stald, inden hun kom.

Foreholdt besætningsrapport for perioden 10. september 2020 til 9. decem-ber 2010, fil 2, side 93, har hun bekræftet, at hun har udarbejdet denne. Fo-reholdt notat, fil 2, side 639, har hun forklaret, at det må være besøget den 15. december 2020, der dannede baggrund for rapporten. Når kvartalsrap-porten skulle laves, blev der trukket en masse data, som hun forberedte sig på hjemmefra. Det er disse data, der udgør perioden. Hun mindes ikke, at der ved besøget i december var noget, der stak ud fra normalen. Det var et al-mindeligt, kvartalsvist besøg. Foreholdt notat, fil 2, side 100, har hun forkla-ret, at hun ikke specifikt kan huske, at hun skrev dette notat. Det var en ge-nerel ting, at dyrene blev flyttet rundt efter behov. Foreholdt kvartalsrapport,

side 38

fil 2, side 94, har hun forklaret, at leverikter især ses på dyr i vådom- råder. Det findes lejlighedsvist og opdages typisk først ved slagtning. Det behandles ikke, medmindre der er så høj parasitbyrde, at det bliver et klinisk problem. Et typisk tegn på en høj parasitbyrde er huldtab over tid. De kiggede normalt på slagteresultaterne i forbindelse med rådgivningsbesøgene, for det gav en indikation af, om der var mange parasitter.

Foreholdt besætningsrapport for perioden 15. november 2020 til 14. februar 2021, fil 2, side 101, har hun forklaret, at hun mener, kontrolbesøget var den 26. februar 2021. Foreholdt mail, fil 2, side 636, har hun forklaret, at det og-så kunne have været den 24. februar 2021.

Som hun husker det, havde hun mange akutbesøg den dag, det faste besøg var planlagt, og hun ringede derfor til Vidne 1 og spurgte, om det kunne skub-bes et par dage. Vidne 1 svarede nej og sagde, at hun var nødt til at komme i dag. Da hun kom derud, sagde Vidne 1, at dyrene var meget tynde. Det havde hun ikke regnet med. Besøgene plejede altid at foregå stille og roligt, men nu kunne hun forstå på Vidne 1, at de havde et stort problem. Hun kørte rundt sammen med Vidne 1, som viste hende nogle dyr i stalden og nogle ude på area-let. Hun kunne se, at nogle af dem var meget tynde. Vidne 1 viste hende også nogle træer, som kvægene havde gnavet barken af. Det havde hun aldrig set før. Dét, der sprang hende mest i øjnene, var køerne, som var i meget lav huld. Flere af dem var drægtige. Man kan ikke komme helt tæt på kødkvæg og lave samme huldvurdering, som man kan med malkekvæg, men det var hendes vurdering, at deres huld var for lav. De så også nogle stude, som var for lave i huld. Vidne 1 fortalte, at de havde fundet et eller flere døde dyr. Man kunne ikke sige, om de var døde af sult. Hun så, at der lå foder ude nogle steder, og Vidne 1 fortalte, at de var begyndt at fodre. Hun husker specifikt, at der stod en vogn med foder hos studene. Det er ikke nødvendigvis dårligt for dyrene at spise bark, men det er ikke deres førstevalg. Hendes tolkning af, at de havde gnavet bark og samtidig var i lavt huld, var, at de var sultne.

Der var gyvel i området, og det kan være giftigt for dyrene i den rette dosis. Kvæg kan indtage noget gyvel, før det bliver farligt. De voksne gyvelplanter er bitre, og køerne går derfor uden om dem, medmindre der ikke er andet. Da hun var der og konstaterede, at dyrene var for tynde, havde de foretaget korrigerende handlinger. Hun kunne se, at der lå foder, og det var også det, Vidne 1 fortalte. Hun syntes, det nærmede sig noget, der var kritisk, men det skulle ses sammenholdt med, at der var foretaget korrigerende handlinger. Hun havde tiltro til, at der blev rettet op på det. Normalt var Naturstyrelsen en kunde, de havde en god dialog og et godt samarbejde med, og som pleje-de at rette sig efter deres anbefalinger. Hun foretog ikke politianmeldelse.

Foreholdt kvartalsrapport, fil 2, side 102, har hun bekræftet, at hun har skre-vet dette i konklusionen. Da hun læste sin rapport igen som forberedelse til sagen, undrede hun sig over ordvalget om, at politiske beslutninger ikke må trumfe dyreværnsloven. Hun husker ikke, om de konkret talte om dette un-

side 39

der besøget, men hun fornemmede en frustration hos dyrepasserne. Hun op-levede det som om, at de bad om hjælp til at råbe ledelsen op og synliggøre, at dyrene skulle fodres. Naturstyrelsen adskilte sig fra andre kunder, idet hun ikke var i kontakt med ledelsen. Hun talte altid kun med Vidne 1. Hun spurgte Vidne 1, hvor hun skulle sende rapporten hen, og Vidne 1 gav hende en mailadres-se, hun kunne bruge. Normalt kommunikerede de med deres kunder via et in-ternt, fortroligt system. Deres andre kunder var landmænd og ikke en offent-lig styrelse. Normalt printede hun rapporten og afleverede den til Vidne 1, men i dette tilfælde, hvor den skulle bruges i forhold til ledelsen, havde hun brug for andre kontaktoplysninger.

Foreholdt mail, fil 4, side 15, har hun forklaret, at hun ikke husker denne ma-il, men at hun godt kan se, at det er hende, der har sendt den. Hun husker i dag ikke, om det var over halvdelen af dyrene, der var i for lavt huld. Hun kørte derfra med fornemmelsen af, at der var frustration blandt medarbejder-ne, og at hun skulle hjælpe med at råbe ledelsen op.

Foreholdt mødereferat, fil 2, side 641, har hun forklaret, at hun kun har del-taget i et møde. Det blev afholdt, efter hun var startet i nyt job, og hun deltog via Skype. Hun kunne ikke komme tæt nok på dyrene til at lave en helt præ-cis huldvurdering. Hendes bedste bud var, at nogle var under huld 2. Det koster meget energi for en ko at opretholde en drægtighed i slutningen af perioden. Hvis de ikke har foderenergi nok, kan de kaste fosteret. Det er sto-re dyr på flere hundrede kilo, og derfor tager det tid at genoprette huld. De har et kompliceret mave- og tarmsystem, og hvis det slås i stykker, kan det tage lang tid at genoprette. Kvæg kan godt spise gyvel som en del af den naturlige føde. Der findes ikke meget litteratur på området, men hun har for sig, at de kan få forgiftning, hvis de får for meget at det.

Adspurgt af advokat Peter Trudsø har hun forklaret, at hun sendte mailen af 26. februar 2021 lige før sit jobskifte. Den blev sendt fra hendes private mai-ladresse, fordi hun sad og skrev den derhjemme om aftenen. Hun valgte at sende den uden om hendes arbejdsmail, som hun kun kunne tilgå fra deres kontor, fordi der var et tidsmæssigt aspekt i at få den afsted med det samme. Hun havde ingen kontaktoplysninger udover dem, hun fik af Vidne 1. Hun kon-taktede ikke ledelsen på andre måder, fordi der som sagt var foretaget korri-gerende handlinger. Hun tænkte, at Vidne 1 var den relevante medarbejder.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at rapporten blev lavet dels på baggrund af de observationer, hun gjorde hun besøget, og dels en fornemmelse af, hvordan det havde været over perioden. Rapporten fra december var en vurdering af, hvordan dyrene havde haft det i perioden op til december. Som sagt viser den anførte periode den tid, der er trukket data fra. Det hun beskrev, var et øjebliksbillede af, hvordan dyrene så ud, under hen-des besøg den 24. februar 2021. Da hun skrev, at flere dyr var døde af sult henover vinteren, var det på baggrund af det, Vidne 1 fortalte hende. Hun ved ikke, hvornår de var begyndt at fodre. Hun observerede ikke selv, at dyrene

side 40

ikke var blevet fodret hen over vinteren. Det var igen noget, hun fik at vide af personalet. Hun kan ikke udtale sig om, hvordan dyrene så ud fx i starten af januar. Hvis leverikter bliver et stort problem, skal der være sket en plud-selig opblomstring. Hun vurderer ikke umiddelbart, at dette er sandsynligt -særligt ikke henover en vinter.

Foreholdt notat, fil 2, side 105, har hun forklaret, at hun stolede på det, med-arbejderne fortalte hende. Normalt var der lav dødelighed i besætningen. Det var ikke en besætning, de normalt kom ud til. Foreholdt tabel, fil 2, side 110, har hun forklaret, at der ikke umiddelbart er noget usædvanligt ved denne. Foreholdt mødereferat, fil 2, side 642, punkt 6 under hendes observationer, har hun forklaret, at hun står ved den faglige vurdering af, at dyrene var i alt for lavt huld. Hun brugte nok nogle Patos-vendinger i rapporten for at tyde-liggøre problemerne. Det var første gang, hun var nødt til at gøre Natursty-relsen opmærksom på et problem. Hun havde ikke set dyrene så tynde før.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er kvægdyrlæge. Hun startede i Arbejdsplads 3 i oktober 2020. I august 2024 skiftet hun job og er nu i en anden praksis. Hun tog sig af akutbesøg og rådgiv-ningsaftaler. Akutbesøg er typisk et opkald fra en landmand, der har fundet et sygt dyr i besætningen. I forhold til Naturstyrelsens besætning i Område 1 var der en anden, der tog sig af rådgivningsbesøgene. Hun var derud et par gange på akutbesøg. Det var én gang i februar og én gang i marts 2021. Hvis der er brug for behandling af dyret, laver hun en tilbageholdelses-seddel. Det kan godt passe, at det første besøg var den 15. februar 2021. Der var tale om et dyr, som ikke kunne rejse sig. Hun mistænkte, at dyret var blevet forgiftet. Dyret var udmattet og havde vandigt diarré, hvilket ofte er tegn på, at de har spist noget, de ikke kan tåle. Der kan ikke lave en klinisk test, så derfor kan man ikke være helt sikker på diagnosen. Der kan også ske forgiftning i en besætning, hvor dyrene går inde, hvis der er en klat hø, der er muggent, eller hvis der er blevet presset noget med ind i høet, som dyret ikke selv kan sortere fra.

Foreholdt notat, fil 2, side 639, har hun bekræftet, at hun har skrevet journal-notatet fra den 15. februar 2021. Hun husker ikke konkret, om de talte om fodringen. Hun mindes, at de var begyndt at tilskudsfodre. Hun husker ikke, hvem der var til stede fra Naturstyrelsen, da hun var på besøg. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 734, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun må have forklaret politiet som anført. Hun husker ikke andet, end at de var begyndt at tilskudsfodre. Som hun læser notatet, vurderede hun, at koen var lidt til den skarpe side i forhold til, hvad den skulle være. Hun husker ikke, om koen var drægtig eller med kalv. Hun husker, at hun har talt med Vidne 1. Foreholdt hans forklaring om, at koen blødte fra endetarmen, har hun forkla-ret, at hun ikke husker dette. Foreholdt retsbog af 6. maj, side 5, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun kunne trække trærester og bark

side 41

ud af koen. Hun husker kun, at den havde vandigt diarré. Hun husker ikke, om de talte om, at koen havde spist bark og trærester. Koen var virkelig dårlig, og de talte om, hvorvidt den ville overleve. Hun mener ikke, at den gjorde det. Hun kan ikke sige, om forgiftningen skyldes noget, koen havde spist på marken eller under tilskudsfodring.

Hun er i tvivl om datoen ved det andet akutbesøg var den 15. marts 2021, men det kan godt passe. Hun blev kaldt ud til en ko med børbetændelse. Hun husker ikke dette besøg særlig tydeligt. Hun kan se af notaterne, at koen fik standardbehandling. Foreholdt oversigt, fil 4, side 22, har hun forklaret, at hun er usikker på datoen for besøget.

Adspurgt af advokat Peter Trudsø har hun forklaret, at hun under besøget den 15. februar 2021 ikke så andre dyr end dét, hun var tilkaldt til at tilse.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at hun vurderede koen hun tilså den 15. februar til 3,0 på huldskalaen. Normalt huld ville være 3,25 eller 3,50. 3,0 var ikke kritisk, men det var lidt til den skarpe side. Foder kan godt passere så hurtigt gennem koens maver, at ufordøjet foder kan trækkes ud af endetarmen på den. Hun husker ikke, om det var tilfældet under det konkrete besøg.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun er dyrlæge og har været det i 11 år. Hun har altid hovedsageligt beskæftiget sig med kvæg. Hun har haft egen praksis, Arbejdsplads 3, i de sidste 9 år. Naturstyrelsen blev kunde hos dem omkring 2018. De skulle kunne tilkaldes til aktutbesøg, og hen ad vejen lavede de også en aftale om faste rådgivnings-besøg. Hun forestiller sig, at der var faste besøg seks gange om året på det tidspunkt. Kravene til et rådgivningsbesøg er, at man skal se alle dyr og gennemgå, hvad der har været af behandling, sygdomme og eventuelt døde dyr side sidste besøg. De skulle ikke hen og røre ved de enkelte dyr, men de skulle se dem. Hun hørte ikke om rådgivningsbesøget i februar 2021. Hun husker ikke, om hun talte med Vidne 11, før hun så rapporten på de sociale medier. Det berørte hende meget, at en fortrolig rapport pludselig florerede på de sociale medier, og at hun som leder ikke var blevet involveret tidligere. Hun mener ikke, at hun selv tilså besætningen i vinteren 2020/21 forud for rapporten. Hun var derude efterfølgende.

Foreholdt oversigt, fil 4, side 22, har hun bekræftet, at hun var dér den 9. marts 2021. Hun kom ud til en ko, som lå ude på marken og var lammet. Koen var døende. Den havde en voldsom grad af børbetændelse. Hun vidste med sikkerhed, at det ikke var noget, der lige var opstået. Den havde været syg i længere tid. Hun forsøgte at behandle koen efter bedste evne. Hun laver i sådanne tilfælde altid en opfølgende aftale, men hun husker ikke, hvad aftalen lød på i specifikke tilfælde. Hun forsøger altid at redde dyret,

side 42

medmindre dyreholder ikke ønsker det. Behandlingen lykkedes ikke. Typisk er hendes arbejdsgang, at dyret skal være i bedring dagen efter. Koen klarede det formentlig ikke til dagen efter, for i så fald ville der være registeret en ny behandling. I mange tilfælde er der ikke kun én årsag til sygdom, så hun kan ikke udelukke, at der har været andre ting galt med koen. Koen havde gule øjne, hvilket indikerer, at dens lever ikke fungerede som den skulle.

Foreholdt besætningsrapport af 23. april 2021, fil 2, side 111, har hun forklaret, at hun overtog rådgivningsaftalen, da Vidne 11 stoppede i hendes praksis. Hun noterede, at dyrene var i bedring på baggrund af de oplysninger, hun havde fået overdraget fra den tidligere dyrlæge. De var under huld 3, som er middelværdi. Vidne 1 og Tiltalte 2 var til stede under besøget.

Foreholdt samme rapport, side 112, 2. afsnit, har hun forklaret, at dyrene skulle have huld over 3 for at være egnede til at gå på sommergræs. Hun mærkede ikke på dyrene, da de gik ude. Vurderingen blev foretaget med øjnene. Foreholdt samme rapport, side 112, 3. afsnit, har hun forklaret, at hun på det tidspunkt ikke havde meget erfaring med dyr, der gik ude som en del af naturpleje. Hun anbefalede, at dyrene kunne foders mere, hvis de ikke skulle være apatiske. Hvis hun havde vurderet, at der var et reelt problem, havde hun skrevet, at de skulle have mere foder. At dyr er apatiske betyder, at de bevæger sig mindre. Foreholdt samme rapport, side 112, sidste afsnit, har hun forklaret, at de mest apatiske dyr lignede dem, der havde de anførte racer i sig. Der var tale om blandinger. De talte om det, fordi hun mente, at det ville være fordelagtigt at bruge andre racer, hvis de ønskede at have dem gående på helårsgræs uden tilskudsfodring. Det var et nyt felt - også for hende - og man kunne derfor ikke bare slå op i en lærebog. Som hun husker det, havde de en dialog om det.

I lyset af rapporten blev der taget blodprøver for at se, om de kunne blive klogere og gøre mere for dyrene. Prøverne viste, at dyrene var for lave i kalcium og for høje i kalium. Hun er ikke selv ekspert i blodprøver, og hun blev pålagt ikke at spørge andre eksperter. Bovin Babesiose er en blodsyg-dom, som typisk opstår efter et parasitangreb. Hun tænker, at hvis de havde fundet det, så ville de have skrevet det i en rapport. At det ikke blev fundet i de undersøgt dyr betyder ikke, at det ikke var i Område 1. De var obs på det, og hun husker, at de talte om det.

Foreholdt blodprøveanalyse, fil 2, side 458, har hun forklaret, at denne blev lavet på baggrund af de udtagne blodprøver. De mistænkte og undersøgte afmagring, fordi det var dét, Vidne 11 havde anført i sin rapport. De var i tvivl om, hvad de havde med at gøre, og de ville derfor gerne undersøge det nærmere.

side 43

Foreholdt besætningsrapport, fil 2, side 115, har hun forklaret, at dette var en kvartalsrapport, som de skulle lave fire gange om året. Der lå ikke nødven-digvis et besøg bag rapporten. Hun husker ikke, hvad hun konstaterede i rapporten. Foreholdt samme rapport, side 116, har hun forklaret, at hun ikke vil sige, at der var et problem med sundhedstilstanden. Dyrene i besætningen havde været ude at udføre et stykke arbejde om vinteren, og det var derfor naturligt, at de tabte huld. Hun tænkte dengang, at de skulle have over huld 3 for at kunne gå ude. Både hun og instanserne omkring dem er siden blevet meget klogere og har fået mere erfaring med den slag dyrehold. Dyrene skal ikke sulte, men de må godt skulle lede efter føden, og det er en enormt svær balancegang. Dødelighed vurderes i alle rapporter. Der ses altid dødelighed, og hendes mål som dyrlæge er, at det skal være under landsgennemsnittet. Hun var ikke overrasket over resultatet, for hun var bekendt med, at der havde været problemer. Gennemsnittet er vurderet på tværs af mange forskellige former for dyrehold. Hun havde selv behandlet en ko, som døde, og hun var derfor bekendt med, at nogle dødsfald skyldes sygdom. De så typisk ikke de dødfødte kalve. 5% dødfødte kalve i en besætning er ikke højt. Der kan være mange årsager til dødfødte kalve. Det kan bl.a. skyldes en misdannelse hos fosteret, sygdom hos koen, genetik, mangel på fødselshjælp eller forkert fødselshjælp. En ko skal være sultet hele ekstremt, hvis det er årsagen til, at koen smider fosteret. Koen vil altid sørge for næring til fosteret først. Der blev fundet leverikter, men det er normalt, at man ser dette i et dyrehold ved naturpleje. Hvis der ikke er kliniske grunde til det, er det ikke nødvendigvis noget, de behandler. Hvis der er utrivlige dyr, vil man undersøge nærmere, om det er nødvendigt med behandling. Den medicin, man behandler leverikter med, er ikke noget, man bare bruger. Hun var ikke bekendt med generel behandling i besætningen, men der kan godt være sket behandling af enkelte dyr.

Foreholdt besætningsrapport, fil 2, side 118, har hun forklaret, at rapporterne trækker data for tre måneder bagud. Hun ville i den periode, hvor hendes navn og praksis var blevet trukket ind i sagen, gerne være sikker på, at hun havde styr på tingene. Hun valgte derfor at trække en ekstra rapport. Fore-holdt samme rapport, side 119, har hun forklaret, at de foretog nærmere undersøgelser ved hjælp af en gødningsprøve. Efter de kliniske fund og resultatet af gødningsprøven valgte hun at igangsætte behandling af hele gruppen af stude. De havde på det tidspunkt også fået svar på, at der ikke var fundet Babesia. Hun husker tydeligt, at hun så en klar bedring. Hun havde ikke troet, at dyr kunne tage på så hurtigt. Hun mistænkte, at dyrene havde været sultne og også for sultne i perioden. Dyrene må gerne tabe sig i vinterperioden. De blev klar over, at det var huld 3, de skulle sigte efter i vinterperioden. Det var noget, Fødevarestyrelsen blev mere præcise om efterfølgende. Hun har ikke haft den tanke, at dyrene skulle være fodret tidligere. Da de blev opmærksomme på, at dyrene lå for lavt i huld, var der allerede ageret på det. Hun havde ikke set dyrene og kunne kun forholde sig

side 44

til det, hun så, og de handlinger, der var foretaget.

Foreholdt mødereferat, fil 2, side 642, fjerdesidste afsnit, har hun forklaret, at hun som leder ville bakke sin medarbejder op i den ting, hun havde set og noteret. Hun kan i dag konstatere, at hun udtalte sig om noget, hun ikke havde set eller vidste nok om. Det er rigtigt, at den ko, hun selv tilså, døde af leversvigt, men hun ved ikke, om det var på grund af energimangel.

Gyvel kan i henhold til lærebøgerne være giftig for dyr, men de kan vænne sig til at spise det, og de finder selv ud af, hvilke planter og hvilke mængder de kan spise. Der er meget lav energi i bark, og det vil derfor ikke være dyrenes første valg. Nogle spiser det af lyst og andre fordi de mener, at bark kan bidrage med noget, de mangler. Hvis de æder meget bark, kan det være fordi, der ikke er andet at finde. Foreholdt samme referat, side 643, har hun forklaret, at dette stemmer overens med dét, hun lige har forklaret. Hun husker og kan stå inde for, at hun udtalte, at dyrene skulle tilses hver dag, hvis man kørte på grænsen af, at de ledte efter føde til at de sultede. Man kan lave skærpet tilsyn og dagligt tilsyn for enkelte dyr.

Adspurgt af advokat Peter Trudsø har vidnet forklaret, at hun var i dialog med Tiltalte 1 i perioden. Hun husker ikke den specifikke grund til, at han ikke deltog i mødet den 22. marts 2021. De drøftede telefonisk, at hun altid kunne tage kontakt til ham. Han præciserede, at det var hans ansvar. Hierakiet, og hvordan det hele i øvrigt fungerede, var nyt for hende. Det var hendes indtryk, at Vidne 1 bestemte meget i forhold til dyrene. Hun var klar over, at Tiltalte 2 var en del af ledergruppen og dermed over Vidne 1. Tiltalte 1 gav hende det klare indtryk af, at hun skulle kontakte ham som den øverste leder. Hun er pt. på barsel, men indtil da var hun og er fortsat besætningsdyrlæge for dyrene i Område 1.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt besætningsrapport, fil 2, side 102, har vidnet forklaret, at man som dyrlæge normalt ikke lægger op-lysninger fra en medarbejder til grund for sin rapport. Det er hendes person-lige holdning, at Vidne 11's udtalelser nok var lidt politiske. Vidne 1 var også nogle gange til stede, når hun var på besøg. De var ikke nødvendigvis altid enige. Hun forhold sig til dét, hun så, når hun kom. Vidne 1 ville gerne for-tælle hende en hel masse, og det brød hun sig ikke om. Han havde nok tendens til at overdramatisere tingene. Hendes samarbejde med Tiltalte 2 var professionelt. Hun har altid følt, at der fra Naturstyrelsens side blev lyttet, og at det blev respekteret, hvad dyrlægen sagde. Naturpleje var på det tidspunkt et nyt område.

Foreholdt besætningsrapport, fil 2, side 117, nederst, har hun forklaret, at der blev aftalt besøg hver måned, så hun havde føling med, hvordan det gik, og så hun kunne gribe ind i tide. Man havde gennem 20 år forsøgt at krydse

side 45

racer, så dyrene blev bedst muligt egnede til at gå på helårsgræs. Der er otte forskellige kødkvægsracer krydset ind i Skovkvæg racen. I dag krydser man også Galloway racen ind i skovkvæget.

Det er noteret, at den ko, hun tilså, døde af organsvigt. Det kan hun ikke med sikkerhed udtale sig om. Et dyr kan dø af organsvigt, uanset om den sulter eller får nok at æde. Hun kan ikke udelukke, at leverikter har haft betydning for besætningen. Man ser hende bekendt ikke, at et dyr dør direkte af leverikter, men de kan blive utrivlige og få svært ved at tage på. Dyrene overraskede hende ved at tage hurtigere på, end hun havde forventet.

Foreholdt oversigt, fil 4, side 22, har hun forklaret, at denne både dækker over akutbesøg og rådgivningsbesøg. De besøg, hvor der ikke er anført sær-lig tekst, stemmer med de månedlige besøg, der blev indført.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er lektor på Universitets-hospitalet for store husdyr. De får syge dyr ind på hospitalet, hvor hun sammen med de studerende foretager en klinisk undersøgelse. Det vil sige, at de mærker og ser på dyret og indhenter evt. oplysninger fra dyreejer. Der bliver også udtaget en blodprøve, som indgår i vurderingen. Blodprøven tages primært i uddannnelsesøjemed. Den kliniske del er den primære. I den konkrete sag blev hun anmodet om en udtalelse på baggrund af tilsendte blodprøver.

Foreholdt rapport, fil 2, side 459, har hun forklaret, at det ligner de resulta-ter, hun fik tilsendt. Foreholdt erklæring, fil 2, side 479, har hun forklaret, at hun indledningsvis tog forbehold for, at hun ikke havde foretaget en klinisk undersøgelse af dyrene. Hun kunne derfor alene udtale sig i generelle vendin-ger ud fra de fundne værdier. Referenceværdierne er brede alt efter race, evt. kælvning og tilstandens udvikling. Nogle af blodprøverne var ødelagte og kunne ikke analyseres. Nogle af værdierne var lave, men det kunne ikke vurderes, om dette skyldtes, at blodprøverne var ødelagte, eller om dyret var syg.

Ko ID-nr. 2 havde for få hvide blodceller. De hvide blodceller er udtryk for immunforsvar og falder hurtigt ved infektion og stiger langsomt derefter. De basofile granulocytter var ikke angivet, måske fordi maskinen havde svært ved at tælle dem. Det kan derfor være svært at konkludere på. Blodpro-centen var også lidt lav, hvilket kan skyldes blodmangel. Creatinin var også lav, hvilket kan skyldes en kronisk lidelse, for lav protein i foderet eller nedsat muskelmasse. Kalium og magnesium var lidt højt. Disse værdier er meget afhængige af, hvad koen har fået at æde. Det var små udsving til den ene eller den anden side, så der var ikke noget påfaldende. Koen har mange forskellige mekanismer til selv at regulere og kompensere for udsving i værdierne. A:G ratio var en smule lav, men det var ikke nødvendigvis et

side 46

problem. Referenceværdien herfor er anderledes for Galloway racen end for malkekvæg.

Ko ID-nr. 13 havde også et lav antal af hvide blodceller. De basofile var forhøjede, men det kan ske alene ved den stresspåvirkning det er at blive indfanget og få udtaget en blodprøve. GGT-værdien var let under reference-intervallet. Det er ikke så tit, de ser en lav GGT-værdi. Den ses derimod typisk forhøjet ved fx leverikter. Lymfocytter forsvinder typisk ved stress-tilstand.

Ko ID-nr. 3 viste lavt antal lymfocytter, der kan være tegn på stresstilstand. De basofile var også forhøjede og kan som anført skyldes stress. At jern var marginal forhøjet er nok udryk for, at blodprøven havde lidt lidt under trans-porten. Der er ikke nogen, der har beskrevet forhøjet jernværdi på kvæg af andre grunde.

Ko ID-nr. 27 kan også havde været udsat for stress på udtagelsestidspunktet. Hun kan ikke sige, om forhøjelsen af phosphat, magnesium og kalium skyldtes foderet eller fejl i blodprøven.

Ko ID-nr. 28 havde let forhøjet ALAT og basisk phosphatase, hvilket kan skyldes, at dyret var dehydreret på udtagningstidspunktet. Disse værdier siger noget om leveren og knoglerne. ASAT, som er et lever- og muskel-enzym, var også let forhøjet. Den forhøjede jern skyldes igen formentlig, at blodprøven var gået i stykker. Det har ikke nogen klinisk betydning.

Ved ko ID-nr. 29 kunne ikke alle blodceller analyseres. De har derfor kun værdierne for biokemien.

Det samme gælder for ko ID-nr. 1.

Hvis forgiftning sker via en lav dosis gift eller gennem lang tid, vil dyret tilvænne sig, og værdierne i blodprøven vil ikke vise store udsving. Der var små indikationer på, at der havde været noget med foderet, men der var ikke tegn på akut forgiftning med leversvigt eller lignende. Det er nødvendigt med en klinisk undersøgelse eller en obduktion for mere præcist at kunne udtale sig om leveren. Der var ikke tegn på voldsom inflammation, som fx ved en lungebetændelse. Dyrene så ikke ud til at have parasitter, for de hvide blodlegemer vil i de tilfælde typisk være forhøjede. Afmagring er efter hendes opfattelse en patologisk diagnose, og hun kan ikke vurdere dette ud fra blodprøverne. Hun kunne have udtalt sig om dyrenes energibalance, hvis hun havde haft mulighed for at undersøge ketonstofferne.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt erklæring, fil 2, side 481, har vidnet bekræftet, at hun ikke ud fra blodprøverne kan udtale sig om

side 47

forgiftning, sygdom eller afmagring.

Professor Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er professor i veterinær patologi. Han har været i faget i 40 år. Han obducerer dyr og underviser også i det.

Foreholdt erklæring, fil 2, side 475, har han bekræftet, at han modtog ko ID-nr. 2 med henblik på obduktion. Koens alder og de øvrige oplysninger i ind-ledningen har betydning for erklæringens konklusion. En ko udvikler alders-relaterede forandringer. Der var tale om en ynge ko. Huldvurderingen bygge-de han bl.a. på knoglefremspring under huden. Skovflåter kan have betyd-ning, da de kan overføre sygdomme, men det så ikke ud til at være tilfældet hos dette dyr. Den havde emfytemdannelse (luftdannelse), hvilket hurtigt sker, særligt fordi det var sommer.

De ydre fund viste skader på knæleddene, der var opstået i forbindelse med aflivningen. Hyperæmiske områder betyder, at der var øget blodtilførsel til disse områder. Dette er normalt. Fundene i mavetarmkanalen kunne hænge sammen med, at den havde ædt jord og grus i forbindelse med foderet. Den tungeformede lap er en del på den midterste del af tyndtarmen, og deraf sås, at koen havde kronisk bughulebetændelse. Tarmindholdet var normalt, og der var ikke noget, der indikerede, at koen havde været påvirket af det. Den var i normalt huld. Tegnene efter kælvning var normale. Det forekommer jævnligt, at en ko æder jord og grus i forbindelse med foderindtag. Slim-hinden falder af ca. 10 timer efter døden. Det ufordøjede foder så normalt ud.

Brysthule:

Lungerne var ved at gå i forrådnelse. Blødningerne stammede fra aflivningen.

Vedmistanke om afmagring eller tidligere afmagring kigger man på

specifikke fedtlag, bl.a. omkring hjertet. Dette så normalt ud.

Knogler:

Når et dyr har været dødt i et døgns tid, vil man forvente, at knoglemarven er fast, men i dette tilfælde var det let flydende. De ser efter serøs fedtatrofi ved mistanke om afmagring.

Histologi er en dybere undersøgelse, bl.a. ved hjælp af mikroskopiske under-søgelser. I fedtvævet i knoglemarven fandt de ikke serøs fedtatrofi. De celler, der er baggrunden for at udvikle hvide og røde blodlegemer, var stort set ikke til stede, hvilket var underligt. Der var øget afstand mellem fedtcellerne, hvilket fik dem til at mistænke ophobning af et materiale. Det var dog ikke tilfældet. De fandt ikke en anden forklaring. Lunger og lever var på grund af begyndende forrådnelse uegnede til at foretage vurdering af læsioner. Han fandt lejlighedsvise fund, som han ikke tillagde betydning. I området med bughulebetændelse var der celler, der havde optaget andre celler. Det gør de

side 48

kun, hvis der har været blødninger. Bughulebetændelsen var ældre og kronisk. Man kan i et vist omfang vurdere alderen på dette, men det blev ikke gjort, for det vurderedes ikke at have betydning for koens tilstand. Lipofuscin er et restprodukt ved nedbrydning af celler, der ikke deler sig. Det ses typisk i hjerneceller eller hjertemuskulatur ved ældning. Ophobningen af lipofuscin i hjertemuskulaturen var påfaldende i forhold til, at det var en yngre ko. Han tænkte, at den kunne have manglet protein eller energi.

Han konkluderede, at koen havde nogle forandringer, som kunne relatere sig til, at den havde kælvet for nylig. Den havde kronisk bughulebetændelse. Forandringerne i knoglemarven og ophobningen af lipofuscin i hjertemusku-laturen kunne være forenelige med, at der tidligere havde været problemer med afmagring. Den var ikke afmagret ved obduktionen. Han kan ikke sige noget om, hvor langt det kan ligge tilbage. Fundne kan ikke skyldes syg-domme, som han kender til.

Han er efterfølgende blevet spurgt af Det Veterinære Sundhedsråd, om for-andringerne i hjertevævet kan forklares af noget andet. Han har ikke kunne finde andet, end at det skyldes aldersfænomen, hvilket er underligt ved så ungt et dyr. Det kan ham bekendt ikke skyldes andre sygdomme, og han har ikke kunne finde litteratur om dette.

Foreholdt anmodning om obduktion, fil 2, side 474, har han forklaret, at han ud fra dét, de fandt, ikke har belæg for at sige, at koen havde været forgiftet. Hvis et afmagret dyr får energitilførsel, vil de igen begynde at opbygge fedtceller. Hastighed og omfang afhænger af, hvor meget foder de tilbydes. Afmagring sker ikke fra den ene dag til den anden. Han fandt ikke rester af hverken gyvel eller eg i vommen på koen. Hvis der havde været akutte påvirkninger af den slags inden for et døgn op til aflivningstidspunktet, ville det kunne findes i koen.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt erklæring, fil 2, side 477, har han forklaret, at han ikke kan sige, hvornår afmagringen havde fundet sted. Det er muligt, at det havde været i marts måned.

Grænsen mellem at være tynd/mager og at være afmagret er, at der ved af-magring er forandringer i fedtvævet. Afmagring er en sygelig tilstand. På baggrund af fundene kunne de ikke udelukke en tidligere tilstand af afmag-ring. Han kunne ikke finde andre årsager, men der kan være noget, han er uvidende om. Han ville på obduktionstidspunktet i juni ikke kunne sige, om koen havde spist eksempelvis gyvel i december eller januar.

Embedsdyrlæge Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun blev dyrlæge i 1996. Hun har i mere end 25 år arbejdet for Fødevarestyrelsen, og hun har i alle årene været beskæftiget med dyrevelfærd. Hun tog for nogle år siden en

side 49

supplerende master på Aarhus Universitet inden for dyrevelfærd. Foreholdt erklæring, fil 2, side 124, har hun forklaret, at hun var på besøg den 5. marts 2021 på baggrund af en anmeldelse. Hun skulle vurdere, om der var tale om uforsvarlig behandling af dyr. De gik blandt dyrene og vurderede på flok-niveau. De så foder, vand, læ og ly til alle dyr. De fik forklaret, at der var taget hånd om de syge dyr. Et enkelt dyr stak ud som meget tynd. Forklarin-gen var, at den var blevet hentet hjem og nu havde adgang til mad og vand. Hun vurderede den dag, at dyrene ikke blev behandlet uforsvarligt. Det var forholdsvis rolige dyr, og hun kunne derfor se dem på et par meters afstand. De gik i flok, og hun kan dermed ikke garanterer, at hun så hvert enkelt dyr. Hun så besætningen og kontrollerede, at de havde de ressourcer, de skulle have. De kom om eftermiddagen, og hvis de skulle gennemgå hvert enkelt dyr, havde det taget hele natten. Der var ikke krav om, at de skulle have udleveret en besætningsliste. Det var Vidne 1, der viste rundt og for-talte om dyrene. De var meget samarbejdsvillige på stedet, måske fordi der var tale om en organisation. Det var hendes indtryk, at medarbejderen ikke holdt noget tilbage. Hun fik fortalt, at der også havde være en ko med forgiftningssymptomer, men hun fik det ikke uddybet. Besætningsdyrlægen havde været der. Man var ikke klar over, hvad den dårlige huld skyldtes. Dyrene var blev hentet hjem, da de begyndte at komme i dårligt huld.

Den dag, hun var der, kunne hun konstatere, at dyrene blev behandlet for-svarligt. Hun havde på det tidspunkt ikke modtaget den kritiske dyrlæge-rapport. Noget tydede på, at det havde set anderledes ud, hvis hun var kom-met fx den 1. februar. For at en ko er egnet til at være permanent udegående i vinterhalvåret, skal den havde godt huld, og der skal være nok og energirigt foder til, at den kan oprette dette huld. Der skal være så meget energi i

foderet, atdyret kan opretholde huld, når de spiser det i sædvanlige

mængder. Om vinteren vil det typisk være hø, ensilagefoder og kraftfoder. Græs kan være supplement, men der vil typisk ikke være nok græs om vinteren. Vejret, temperatur og chillfaktor har stor betydning for dyrets energiforbrug. Jo koldere, mere blæsende eller fugtigt det er, jo højere er energiforbruget. Hvis dyret er i godt huld, er fedtlaget også med til at beskyt-te dyret. Et udegående dyr skal være i middel huld eller derover. Middel huld vil sige, at torn og tværtappe skal være dækket af muskulatur. Dyret skal generelt være rundt at se på. Kødkvæg skal være mere runde end malke-kvæg. Dyrene i Område 1 var en blanding af forskellige kødkvægsracer, men baseret på malkekvæg. At have dyr gående i naturpleje er en tungere opgave for besætningsejeren, men for hende som dyrlæge gør det ingen forskel. Dyrene skal have tilstrækkeligt huld, og det er besætningsejerens opgave at opnå dette. Alle besætningsejere er forpligtet til at føre tilsyn med deres dyr, og dyr afmagres ikke over en nat.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt erklæring, fil 2, side 124, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at dyrene generelt var i middel huld,

side 50

som de skulle være. Det er dog ikke kun gennemsnittet, der skal være i middel huld, men alle de enkelte dyr. Hun husker ikke præcist, hvor længe besøget varede, men de var der i nogle timer. Hun kan ikke sige, hvordan det havde set ud, hvis hun var kommet fx 10 dage tidligere. Det ville afhænge af, om dyrene gik ude, eller om de var på stald. På 10 dage vil man kunne se en forskel, hvadenten et dyr taber sig eller tage på. Hun ved ikke, hvad den optimale temperatur er for en ko. De kan gå ude i både plus- og minus-grader, hvis bare deres fodring og læ og ly er passende.

Foreholdt rapport, fil 2, side 127, har vidnet forklaret, at hun var på besøg igen den 19. marts 2021. Hun tror, der var tale om et almindeligt opfølgende besøg. Dyrene blev denne gang gennemgået enkeltvis. Hun havde fået en besætningsliste, og de fandt de allerfleste af dyrene. Der vil altid være nogle, hvor de ikke har mulighed for at identificere øremærket. Ferguson-skalaen er udviklet til vurdering af malkekvæg, og den kræver, at man kan røre ved dyret. Hun valgte at bruge en femtrins-skala, fordi den giver bedre mulighed for at vurdere selv mindre forskelle. Hun tænkte, bl.a. på grund af den store medieomtale, sagen havde fået, at det var en sag, de kom til at følge op på flere gange. Gennemgangen viste, at der var meget store variationer i kvæg-holdet. Der var nogle dyr, der var under middel huld. Det er muligt, at dyrene havde tabt sig. Det er også en mulighed, at disse dyr stod længere væk under besøget den 5. marts 2021 og derfor var sværere at vurdere den-gang. Dyrene var relativt kontaktsøgende, så det var muligt at komme tæt på dem. Hun observerede ikke noget usædvanligt i deres adfærd. De var ude på de arealer, dyrene havde gået på, for at se, hvordan forholdene var. Der var fremkommet oplysninger om, at nogle dyr var blevet forgiftet, og at der var gnavemærker i træer. De fik oplyst, at føden havde været knap, men det var ikke noget, de selv kunne vurdere, da de var der en måned senere. Der var gyvel i området, og det kan til en vis grad være giftigt, i hvert fald hvis det indtages over en længere periode. Det kan godt være, at der var tandmærker på et træ, men de fandt ikke noget, hvor hun tænkte, at det var helt galt. Det var ikke hendes opgave at efterforske. Hun skulle alene vurdere dét, hun så.

Foreholdt foto, fil 2, side 404, har hun forklaret, at hun ikke så noget som dette. Foreholdt foto, fil 2, side 403, har hun forklaret, at hun kan have set dette. Dyr kan godt finde på at "pelse" et træ, selv om de har nok foder. Det kan også være, at de gjorde det, fordi der ikke var andet at æde. Hun kan ikke sige det uden at se dyrene og de andre forhold samtidig. Øjebliksbilledet var, at hun så dyr under middelt huld, men at de havde adgang til foder, vand og tørre hvilesteder. Vejret var også i bedring. Det er besætningsdyrlægens opgave at tilse syge dyr og stille diagnose, og det var der taget hånd om. De

sånogle tilbageholdelsessedler på konkrete dyr, som dyrlægen havde

behandlet. Der var bl.a. én, der havde haft børbetændelse. Det er besætningsdyrlægen, der er ekspert på den konkrete besætning.

side 51

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at det ikke alene handlede om magerhed og hvordan dyrene så ud, men også om hvordan besætningsejeren håndterede det. Det er svært at sige, om hun ville indgive en politianmeldelse, hvis hun så et dyr, der var så magert, at det var i strid med dyrevelfærdsloven. Hun bistår politiet som fagperson. Inden de sanktio-nere noget, sker der en partshøring, og svaret herpå har også indflydelse på det videre forløb. Hvordan dyret har det skal ses i en kontekst. Hvis hun politianmelder noget, er det fordi, der ikke gøres noget for at bedre dyrets forhold. Det er politiets opgave at afhøre folk for at finde årsagen til det skete. Hun kan ikke sige, hvorfor Landbrugsstyrelsen foretog politianmel-delse, når Fødevarestyrelsen ikke gjorde. Besætningen var allerede blevet politianmeldt, for det var hele baggrunden for hendes besøg. Hun kan ikke se, hvad yderligere en politianmeldelse ville gøre. Hun fandt ikke anledning til at give et pålæg, fordi det var hendes indtryk, at besætningsejer havde gjort, hvad der skulle gøres. Det var ikke hendes opgave at finde ud af, hvad der var sket forudgående.

Foreholdt rapport, fil 2, side 128, har hun bekræftet, at hun var på besøg igen den 16. april 2021. De dyr, der stod i afsnittet for særlig pleje, blev gennemgået enkeltvis. De øvrige dyr blev gennemgået flokvist. Normalt kan huld forbedres væsentligt på en måned. Det undrede hende derfor, at der stadig var dyr, der var dårlige. Det fik hende til at mistænke, at der kunne være andet galt. Ekstrem sult eller forgiftninger kan give varige skader på organer, og organskader kan gøre, at dyret ikke kan tage på. Der var dyr, der tabte sig igen, på trods af fodring. Det var et meget broget billede. Hun var klar over, at der var igangsat en masse undersøgelser for at klarlægge, hvad årsagen var. Hun blev ikke informeret om resultaterne. Hun fik at vide, at besætningsdyrlægen i den periode var tæt inde over. Hun fandt ikke anled-ning til at gøre yderligere eller give anmærkninger.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt rapport, fil 2, side 128, har vidnet forklaret, at det var usædvanligt, at en bestemt gruppe stak ud på den måde. Der var mere end én stud, der havde tabt huld. Hun mener, det fremgår af billederne. Det var mærkeligt, at dyrene ikke tog på. Hun hørte fra politiet, at den gruppe, der stak ud, havde gået på et særligt område. Det er

muligt, athendes vurdering af, hvorvidt besætningsejer havde handlet

forsvarligt, havde set anderledes ud, hvis hun var blevet gjort bekendt med resultaterne af obduktion og blodprøveudtagninger. Hun skrev sin rapport på baggrund af sine egne observationer.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 128-129, har vidnet forklaret, at afsnittet "andre oplysninger" ikke havde indflydelse på hendes vurdering på dagen. Hun så på det øvrige materiale for at finde en tråd i det, som evt. kunne hjælpe politiet på vej. Hun fik oplysningerne, fra den medarbejder, som var til stede. Hun mener, han hed Vidne 1. Han viste hende notater over, hvilke dyr der

side 52

havde gået hvor og hvornår. Hun fik en kopi af notaterne for at se, om hun kunne finde en fællesnævner. Det var som sagt ikke hendes opgave at finde frem til en årsag. Dødeligheden var høj, men den ville ikke have stukket ud ved en sammenligning på landsplan. Hun så ikke den ko, der døde, og hun har ikke fået obduktionsrapporten. Hun kan derfor ikke udtale sig om dødsårsagen. Hun kunne ved opslag i CHR-registeret se antallet af køer, der ikke havde kælvet. Tallet var noget højt. Det kunne enten skyldes, at de ikke havde været drægtige, eller at de havde aborteret. Koen kan afvise et foster ved ekstrem sult, men det er noget af det sidste, den gør. En abort kan havde andre årsager, fx en infektion. Da hun så dyrene, vil hun kalde dem rolige. Hun kendte ikke dyrene og ved ikke, om det kan forveksles med det, besætningsdyrlægen har beskrevet som apatiske.

Foreholdt samme rapport, fil 2, side 130, har vidnet forklaret, at hun henhol-der sig til konklusionen i rapporten. Da hun så dyrene, var behandlingen forsvarlig. Der var sket noget forudgående, som ikke var hensigtsmæssigt, men det var ikke hendes opgave at afklare.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 190, har hun forklaret, at ko ID-nr. 1 var i meget dårligt huld. Torntappene og tværtappene trådte frem, og hofteblade og skulderblade stak ud under pelsen. Muskulaturen var svundet, og den var i meget dårligt huld. Det var den ko, der stak mest ud ved besøget den 5. marts 2021. Der var ikke sket forbedring den 19. marts, men den 16. april sås en smule bedring. Foreholdt fotomappe, fil 2, side 195, har hun forklaret, at det er den samme ko.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 194, har hun forklaret, at ko ID-nr. 2 var under middel huld. Torn- og tværtappe stak ud, og man kunne se ribben og hoftehjørne stikke ud. Der var svind af både fedt og muskulatur. Det tager et stykke tid at blive så tynd. Hvis koen starter i middel huld, tager det flere uger, før den kommer til at se sådan ud.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at koen ikke har været i middel huld eller over ved det første besøg. Koen kan være blevet syg efter kælvning, men hun tvivler på, at den kan blive så afmagret på 14 dage. Den kan have været i væsentlig bedre stand den 5. marts. Den kunne godt være gået fra lidt under middel til meget under middel.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 236, 237 og 239, har hun forklaret, at disse fotos viser ko ID-nr. 2. Man kunne den 16. april stadig se alle knogler på den. Hun fik oplyst, at koen havde været syg, og at dyrlægen havde behand-let den. Hun bemærkede, at den var hårløs på baglårene. Hårtab kan skyldes parasitter, sygdom eller sult. Hårene kan også slides af, hvis koen ligger meget ned fx på grund af diarré. Hun fik at vide, at besætningen var blevet behandlet for skab, som er en parasit i huden. Alt i alt havde dyret været

side 53

udfordret.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 234, har hun forklaret, at ko ID-nr. 3 var klart under middel huld. Ved sammenligning med koen til venstre kan man se forskellen i muskulaturen omkring rygraden. Den store rygmuskel begynder at blive nedbrudt, når dyret sulter.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 235, 239 og 240, har hun forklaret, at ko ID-nr. 7 også var under middel huld. Knoglestrukturen lå lige under huden og var ikke dækket af underhudsfedt og muskulatur. Sædebensknuderne var dækket af muskulatur, så den var ikke så tynd som nogle af de andre - men stadig under middel.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 191, har hun forklaret, at ko ID-nr. 5 var klart under middel huld. Sædebensknuder kan man kun se, når man komme til at stå lige bag dyret. De sidder på hver side af haleroden. Hoftehjørnerne sidder lidt højere oppe. Torntappene sidder langs rygraden, og tværtappene sidder på tværs. Når disse træde frem, er det fordi, den store rygmuskel er begyndt at nedbrydes.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 189, har hun forklaret, at ko ID-nr. 6 er på billedet, men at man ikke deraf kan se, hvad hun har beskrevet i billedteksten. Hun lavede beskrivelsen ud fra de notater, hun gjorde sig. Det er ikke altid let at tage billeder, der passer til observationerne på grund af lys og vinkler. Det er teksten, der er det relevante. Den 5. marts 2021 tog hun selv billeder. Den 19. marts var det politiet, der gjorde det.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 235, har hun forklaret, at man kunne se hoftehjørnerne og nogle af torntappene på ko ID-nr. 4. Det ses ikke så tyde-ligt på billedet.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 235, 239 og 240, har hun forklaret, at knoglestrukturen, der ligger lige under huden, ikke er dækket af fedt og muskulatur på ko nr. ID-nr. 7. Først forsvinder fedtet og derefter muskulaturen. Man kan mærke, om der er underhudsfedt.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 234, har hun forklaret, at ko ID-nr. 10 var klart under middel huld. Man kunne se alle knoglestrukturerne under huden. Der var dog stadig rygmuskulatur tilbage, som gjorde, at torntappene ikke stak lige så tydeligt frem som på nogle af de andre. Billederne er mest taget som dokumentation for, hvilke køer der blev tilset. Det er ikke altid, at det beskrevne kan se tydelig på et billede. Hun stod på stedet og kunne røre ved dyrene og kunne derfor lave en mere nøjagtig bedømmelse.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 236, har hun forklaret, at ko ID-nr. 11 også

side 54

var under middel huld. Man kan se forskellen i forhold til ko ID-nr. 2, der står ved siden, og som er noget tyndere. På side 237 ses samme ko. På bille-det ser den ud til at være i bedre huld, end den var i virkeligheden. Lysindfald og vinkel kan have stor betydning for billedet. Når man står foran koen, kan man bedre se, mærke og vurdere den.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 196, har hun forklaret, at ko ID-nr. 13 var meget under middel huld. Torntappene stod op, og tværtappene var synlige. Der var ikke meget rygmuskel tilbage.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 196, har hun forklaret, at ko ID-nr. 14 var klart under middel huld. Hun hæftede sig primært ved, at hoftehjørner og ribben stak frem.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 234, har hun forklaret, at ko ID-nr. 15 var klart under middel huld. Torntappene stak op, og hoftehjørnerne var tyde-lige. Man kan se på billedet, at vommen er fyldt, og det får koen til at se mere rund ud. Om vommen er fyldt har ingen betydning for huldet.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 193, 238 og 239, har hun forklaret, at ko ID-nr. 16 var meget under middel huld. Man kunne den 19. marts 2021 se hele koens skelet. Den havde ikke taget på, da hun så den igen den 16. april, selv om den havde fri adgang til foder. Det fremgik af optegnelserne, hun fik forevist, at den havde gået på den ejendom, hvor de var blevet fodret hele vinteren. Derfor faldt dyret lidt udenfor. Man kunne se på koens vom, at den var blevet fodret.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 223 og 228, har hun forklaret, at stud ID-nr. 17 var meget under middel huld. Det kan være svært at se på billedet, fordi den havde meget vinterpels. Hun kunne stå nærmest ved siden af den og vurdere den fra flere vinkler, men hun kunne ikke komme til at røre studene. Den havde ikke taget på ved næste besøg, selv om den havde foder til rådighed.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 224, har hun forklaret, at stud ID-nr. 18 var klart under middel huld. Studen var "skarp" over rygrad og hoftehjørner.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 224, har hun forklaret, at stud ID-nr. 20 var under middel huld.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 227, har hun forklaret, at stud ID-nr. 21 var middel huld den 19. marts 2021, men under middel den 16. april. Hoftehjør-nerne stak frem, og den er indfalden i hungergruben, som er den mørke "trekant" foran hoftehjørnerne. Hvis vommen er fyldt med foder, er denne trekant udfyldt.

side 55

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 188, har hun bekræftet, at disse oversigts-fotos blev taget den 5. marts 2021.

Foreholdt fotorapport, fil 2, side 192, har hun bekræftet, at disse oversigts-fotos blev taget den 19. marts 2021.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt telefonnotat, fil 2, side 142, har vidnet forklaret, at hun husker denne samtale. De talte om huldvur-dering, men hun husker ikke, hvad hun konkret sagde. De talte også om, hvorvidt man kunne lave en sag ud af det, altså om man kunne vurdere, hvem der var ansvarlig for tingene. Det mente hun ikke, hun kunne. Hun kunne have nogle formodninger om, hvordan det havde været på et tidligere tids-punkt, men for at kunne lave en sag, skal man være sikker. Hun havde ikke set det med egne øjne. Nogle af dyrene - især køerne - var meget malkeko-prægede og skulle derfor vurderes på en anden måde end kødkvæg. Som hun husker det, sad hun ikke med alle sine papirer foran sig, da hun talte med Vidne 10. Hun var på det tidspunkt ikke færdig med at skrive sagen, så

hunved ikke, om det var den endelige optælling, der fremgik af

telefonnotatet. Hun mente ikke, at Naturstyrelsen skulle behandles anderle-des end andre besætningsejere. Hun mente ikke, at besætningen så ander-ledes ud end i mange andre besætninger - men dermed ikke sagt, at hun syntes, det var i orden. Hun ved ikke, om hun og Vidne 10 havde forskel-lige opfattelser af, om der var sket overtrædelse af dyrevelfærdsloven, men de havde nok forskellig opfattelse af, om man kunne vurdere, hvilke forhold der havde været på et tidligere tidspunkt. Hun mente ikke, at man i sine bedømmelser skulle lade sig påvirke af, om det var en højtprofileret sag. Det er de samme kriterier, der bør lægges til grund, uanset om det handler om Naturstyrelsen eller en privat landmand.

Dyrlæge Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun blev uddannet dyrlæge i 1996. Hun tog i 2020 en master på Aarhus Universitet i vurdering af velfærd hos produktionsdyr. Hun var 2020/21 ansat i Landbrugsstyrelsen. Hun er i dag ansat i Fødevarestyrelsen. Normalt deltog hun ikke i kontrol af økologi-regler, men nogle gange blev hun taget med til vurdering af velfærd, som også er en del af økologireglerne. I den konkrete sag var de bekendte med den omtale, der havde været, og derfor bad kontrolløren hende om at tage med. Reglerne for økologi og dyrevelfærd ligger tæt op ad hinanden.

Foreholdt anmodning om tiltalerejsning, fil 2, side 81, har hun forklaret, at de på side 82 oplistede punkter ikke var overholdt, hvilket talte ind i en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Foreholdt samme anmodning, side 84, har hun forklaret, at det oplyste om forhistorien var noget, Vidne 1 og Vidne 2 fortalte hende under besøget. De kunne se, at dyrene blev fodret, mens de var der. De lavede nogle huldvurderinger, men ikke af alle dyr. De udtog

side 56

dem, som så værst ud. De fik ikke efterfølgende tilsendt Fødevarestyrelsens oversigt, og derfor har hun ikke billeder af alle dyr. Hun talte i telefon med embedsdyrlægen og lavede derefter et telefonnotat. I deres huldvurdering brugte de Fødevarestyrelsens vejledning fra februar 2020. Deres vurdering var en visuel flokvurdering. Det er anerkendt, at han foretager huldvurdering på den måde. De vurderede billedet af huld på de dyr, de så. Hun er ikke sikker på, at de så alle 201 dyr, men de så størstedelen af flokken. De fik oplyst, hvordan besætningen var fordelt på forskellige folde. De svageste dyr gik i det, hun har beskrevet som ko-gruppe 2. De fik oplyst, at ko-gruppe 3 havde gået på Indhegning 5, og at de var i bedre huld end de andre.

Det første hun bemærkede, da hun kørte hen mod ejendommen, var stil-heden. Ingen af dyrene bevægede sig, og når de gjorde var det med lang-somme bevægelser. Dyrene tog ikke notits af dem, da de gik mellem dem, hvilket ikke er normal adfærd. Det kan være dyr, der er vant til mennesker, men disse dyr virkede depressivt apatiske. De hang med hovederne, havde ingen ørespil og havde indsunkne øjne. Tilstanden kunne udover langvarig sult og kuldepåvirkning være udløst af anden sygdom. Hun lavede sin vurde-ring i sammenhæng med den forhistorie, hun fik fortalt.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt embedsdyrlæge Vidne 9's forklaring om, at hun tre dage tidligere ikke oplevede noget usædvanligt ved dyrenes adfærd, har hun forklaret, at deres kontrollører tidligere havde optaget en film, der viste en helt anden adfærd. Dyrene kom dengang løbende, da de kom. Hun havde ikke set denne film forud for besøget. Hun lavede sin vurdering ud fra det, hun observerede. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun og Vidne 9 så forskelligt på det.

Når dyr aborterer, kan det være udløst af manglende fodring. Hun ved ikke, hvor sultne de skal være, før det sker. Hun er ikke opdateret på, hvor mange aborter der havde været i perioden, men det blev undersøgt i forbindelse med sagsbehandlingen. Dødeligheden var anderledes, end den plejede at være i denne besætning. Når der er en variation, er det et parameter, man skal være opmærksom på. Det hun tillagde vægt, var dét hun så under besøget. I anmeldelsen skrev de både deres egne observationer og de oplysninger, de i øvrigt fik til sagen.

Foreholdt samme rapport, side 85, har hun forklaret, at acceptabelt huld kort beskrevet er, at man ikke kan se knoglestrukturen gennem huden. Dyr, der går ude i vinterperioden, skal være i en god ernæringsmæssig tilstand. Hvis de ikke kan holde varmen og opretholde deres energiniveau, er de ikke egnede til at gå ude. Ungdyr eller drægtige køer har brug for ekstra energi. Hvis det er koldt, har dyrene også brug for ekstra energi. Hvis dyrene begyn-der at tabe sig og ikke kan opretholde huld, er man nødt til at tage dem ind og tilbyde dem foder. Uanset om der er tale om malkekvæg eller kødkvæg

side 57

skal de have tilstrækkelig huld. Der er en skala, der er beregnet til vurdering af malkekvæg, men man kan godt tage udgangspunkt i den ved kødkvæg. Ved huldvurderingen er der taget højde for dette.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at man som besætningsejer er ansvarlig for dag til dag at vurdere, om dyrene har adgang til ly og læ. Da hun var på besøg i marts, skinnede solen, og der lå ingen sne. Hun vurderede, at dyrene ikke havde haft tilstrækkelig mulig for at søge ly og læ på arealerne i den forudgående vinterperiode.

I ko-gruppe 3 gjorde de samme forhold sig gældende. De var dog i bedre huld end dyrene i ko-gruppe 2. Hun spurgte Vidne 9, om hun mente, at dyrene, som de så ud den 19. marts 2021, var egnede til at gå ude. Det svarede Vidne 9 nej til. Vidnet vil ikke betegne dyrene som udegående, da hun var på besøg den 22. marts 2021. Hun fik oplyst, at dyrene var taget hjem og var blevet fodret i 6 uger. Hun antager, at de havde taget på i den periode. Hvis de havde tabt sig i den periode, holder denne tese ikke.

Ko ID-nr. 2 var mager og lå i strøelse, da de kom. Da de gennede den op, kunne de se, at den var påvirket. Den var ikke blot mager, men også syg. Hvis det var sygdommen, der havde gjort den mager, så havde den været syg rigtig længe, dvs. flere uger. Hun antager, at koen havde været mager, lige-som de andre, og at den derudover var blevet syg, da den aborterede.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at koen var blevet dyrlægebehandlet, og at der dermed var taget hånd om dens sygdom. Hun kan ikke sige, om koens tilstand skyldes afmagring som følge af manglende fodring eller sygdom. Det må politiets efterforskning afklare.

I ko-gruppe 3 var der mere aktivitet end i de andre gruppe. Dyrene var i kontakt med hinanden, og de fjernede sig, når de kom hen til dem. De var gennemgående i bedre huld end de andre grupper. De oplysninger, de fik på stedet, stemte overens med dét, de selv så.

Dyrene havde fyldt vom, da de var på besøg. Det har ikke betydning for huldvurderingen, men det siger noget om dyrenes adgang til foder. De var der for at se, om økologireglerne var overholdt, og derfor så de også tilbage i tid. Får de mistanke om, at reglerne ikke er overholdt, er de forpligtede til at reagere på det.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund og foreholdt rapport, fil 2, side 85-86, har vidnet forklaret, at hun ikke kan svare på, hvorfor Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen havde forskellig opfattelse af, om der var grundlag for en anmeldelse. Fødevarestyrelsen kom derud sammen med politiet på bag-grund af en anmeldelse i en dyreværnssag, mens de kom for at kontrollere

side 58

økologireglerne. Kontrolbesøget varede fra kl. 9.45-12.45.

Foreholdt samme rapport, side 86, nederst, har hun forklaret, at dyrene også skal have et passende hårlag i forhold til at være udegående. De fik oplyst, at dyrene var sat i behandling for utøj. Hun kan ikke sige, hvornår hårtabet var sket.

Foreholdt samme rapport, side 87, har hun forklaret, at hun ikke har indsigt i naturpleje. Hun har indsigt i dyr, og det er dét, hun tager udgangspunkt i.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at Vidne 2 oplyste, at dyrene var blevet mindre aktive. Hun tænkte, at dyrene havde mén efter den sult og kuldepåvirkning, de havde været udsat for. Hun kunne ikke se anden årsag til dyrenes adfærd.

Foreholdt samme rapport, side 88-89, har hun forklaret, at oplysningen om, at der mellem jul og nytår ikke var nok foder på arealerne, kom fra Vidne 1 og Vidne 2. Hun har leveret materiale til anmeldelsen, men det er Landbrugssty-relsens jurist, der har skrevet den.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at de under besøget den 22. marts 2021 ikke fandt overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 291, 292 og 293, har vidnet bekræftet, at disse billeder viser ko ID-nr. 2. Hun har ved de røde pile markeret hoftehjør-ner, sædeben og tværtapper, der kunne ses gennem huden.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 308, 309 og 310, har hun bekræftet, at bille-derne viser ko ID-nr. 7 og dens kalv. Igen kunne man se hoftehjørne og sædeben gennem huden, og ryggen var skarpt aftegnet. De fik oplyst, at kalvene fik supplerende mælkefordring, hvilket nok blev gjort, fordi de ikke kunne få tilstrækkeligt hos køerne.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 316 og 317, har hun bekræftet, at disse billeder viser ko ID-nr. 12. Hun genkender beskrivelsen af, at koen var mager og apatisk. Hun forsøgte uden held at genne den op at stå. Hun kunne kom-me helt hen og røre ved koen og kunne mærke knoglestrukturen gennem huden.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 265, har hun bekræftet, at disse billeder viser ko ID-nr. 18. Det var et ungdyr, som havde strittende pels, og man kunne se aftegninger af knogler på dens ryg. Dette er tegn på, at den var for mager.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 244-260, har vidnet forklaret, at dette er oversigtsbilleder af ko-gruppe 2. Man kan se, at området var græsset ned, og

side 59

at der ikke var mere vegetation. De så også træer, som var gnavet helt ind, og de kunne se, at dyrene havde været langt inde under hegnet for at finde føde.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at vurderingen af, at der på besøgstidspunktet ikke var tale om en overtrædelse af dyrevel-færdsloven skal ses i forhold til, at det ikke længere var vinterperiode. De havde gået på samme areal i vinterperioden. Selv om dyrene var vant til, at der var mennesker i området, var det hendes vurdering, at de var mindre interesserede i dem end normalt.

Billederne af dyrene viser generelt manglende huld og fremtrædende knogler, særlig hoftehjørner, sædeben, ryg og skulderben. Billederne viser forskellige dyr. De havde ikke øremærkerne på alle dyrene, men man kan se forskel i deres aftegninger.

Vidnet har forklaret, at videoerne i fil 2, side 334 og 335, viser de samme dyr, som de havde taget billeder af i ko-gruppe 2.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 262-283, har hun bekræftet, at dette er over-sigtsbilleder af forskellige dyr i ko-gruppe 1. Dyrene var magre og havde fremtrædende hoftehjørner og sædeben. Dyrene bevægede sig langsomt og med sløve bevægelser, og de havde mat og strittende pels. På koen, der ligger ned, kan man se, at den er indfalden omkring bækkenet. Flere dyr havde hårtab, men det var de sat i behandling for.

Vidnet forklarede, at videoerne i fil 2, side 337 og 338, viser de samme dyr, som de havde taget billeder af i ko-gruppe 1.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 290-304, har hun bekræftet, at dette er over-sigtsbilleder af ko-gruppe 2. Ryg, hoftehjørner, sædeben, ribben og tvær-tappe var skarpt aftegnet gennem pelslaget. Flere af dyrene var indfaldne i muskulaturen på bagparten.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 307-325, har hun bekræftet, at dette er over-sigtsbilleder af ko-gruppe 3. Disse dyr var i bedre huld, men de havde frem-trædende hoftehjørner, sædeben og tværtappe. På billederne, hvor dyrene står på stald, kan man tydeligt se ryggens kontur og de skarpe hoftehjørner.

Vidnet forklarede, at videoen i fil 2, side 339, viser de samme dyr, som de havde taget billeder af i ko-gruppe 2.

Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at hun ikke har set embedsdyrlæge Vidne 9's huldvurdering. I forhold til udegående dyr har Fødevarestyrelsen udarbejdet en vejledning til vurdering af, om dyrene har

side 60

acceptabelt huld. Foreholdt fil 2, side 137, har hun bekræftet, at dette er Fødevarestyrelsens vejledning. Vejledningen er lavet til vurdering af, om fedekvæg/kødkvæg er egnede til at være udegående. "Knap middel" er gul for advarselslamper. Der skal her gøres noget, da dyrene ikke længere er egnet til at være udegående i vinterperioden.

Tiltalte 1 har efter vidneførsel og dokumentation supplerende forklaret, at han blev kontaktet af politiet meget hurtigt efter, at anmeldelsen var kommet. Hans tilgang var fra starten, at han ville bestræbe sig på at hjæl-pe politiet i deres efterforskning. Hans grundforklaring har været den samme fra dag ét, og han har været behjælpelig med at give politiet de oplysninger, han kunne. Han blev først personligt sigtet meget sent i forløbet. Indtil sigtel-sen havde han ikke haft en forsvarer, der havde adgang til sagen. Han måtte forlade sig på dét, den centrale styrelse og hans direktion orienterede ham om. Da udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd kom, gav det anledning til organisatoriske ændringer, og han og direktionen blev enige om, at de var nødt til at flytte Tiltalte 2 fra opgaven om varetagelse af dyreholdet. Tiltalte 2 forts-atte med de opgaver, han i øvrigt havde.

Foreholdt retsbog af 30. april 2025, side 6, nederst, og side 7, midterst, har han forklaret, at billederne retteligt blev taget i februar/marts 2020. Foreholdt samme retsbog, side 8, nederst om, at rapporten først kom 14 dage efter tilsynet, forklarede han, at han er blevet klogere i løbet af retssagen. Han lagde til grund, at dyrlægen, Vidne 5, under besætningsbesøget havde set flere af dyrene, men hun forklarede i retten, at hun kun tilså det ene dyr, hun var blevet tilkaldt til. Foreholdt samme retsbog, side 9, nederst, forklarede han, at det er Naturstyrelsen Afdelings samlede areal, der svarer til 20.000 fodboldbaner.

Det Veterinære Sundhedsråd har i en erklæring af 21. marts 2023 udtalt føl-gende:

"Deres j.nr. 4200-89110-00025-21

Det Veterinære Sundhedsråd er i skrivelse af 8. april 2022 og mail af 30. september 2022 fra Østjyllands Politi blevet anmodet om at besvare spørgsmål i ovenstående sag.

Rådet skal udtale:

Indledningsvis skal Rådet anføre, at de i spørgsmålene og svarene an-før-te sidetal refererer til sidetal i de fremsendte sagsakter, pdf-fil (D5211422, p. 1-799).

Spørgsmål 1:

Såfremt sagens samlede oplysninger om forholdende i Indhegning 1, hvor der indtil uge 6 gik 26 køer, lægges til grund, herunder fotos fra indhegningen bilag 4-16, side 399 til 410 sammenholdt med be-

side 61

sætningsdyrlæge Vidne 11's beskrivelse af afgnavede træer og gyvelbuske i besætningsrapport forhold 1 bilag 2-2 side 102, og oplysnin-ger om, at der ikke blev tilskudsfodret, samt embedsdyrlæge Vidne 9's observationer vedr. forholdet mellem kreaturernes huldgrad og de area-ler, de har gået på i vinteren 20/21 til hjemtagelsen, forhold 1 bilag 3-3 si-de 129 til 130, har de 26 køer i Indhegning 1 i tiden fra slutningen af december 2020 til 8. februar 2021 været udsat for uforsvar-lig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af sagsakterne fremgår:

1.Foto, 5. februar 2021, bilag 4-16 (p. 399-410) fra Indhegning 1, viser buske/krat samt mindre og større træer med afgna-vet bark, så højt som det må skønnes, at kreaturer kan række.

2.Af besætningsdyrlægens kvartalsrapport 15. november 2020 – 14. februar 2021, udateret, forhold 1, bilag 2-2 (p. 102) fremgår det: ”Både køer og får tilses af de ansatte. Viser stor tryghed ved men-

nesker, kommer løbende til bilen og er trygge/nysgerrige i nær-heden af mennesker. Ved besøget d.d. Er mange af dyrene i alt for lavt huld. Se nedenstående afsnit.

Kvæg: Køernes huld er varierende efter sæsonen, men ved seneste besøg var huldet drastisk forværret ift. normalen. Adskillige af de køer, der skal kælve ind til foråret, er i faretruende lavt huld. Flere af dem har allerede aborteret døde fostre, fordi de ikke har næring/ energi nok til at opretholde drægtigheden. Ved inspektion af kvæ-gets arealer, sås voldsomme afgnavninger af bark på træer. (i mine år som dyrlæge har jeg aldrig set lignende). Der var tydelige tand-mærker i barken, hvor kvæget har forsøgt at æde. Visse træer havde fået afgnavet barken op i to meters højde.

Ved yderligere inspektion af arealerne, fandtes afgnavede planter af arten "gyvel". Gyvel er meget udbredt i Område 1. De grønne dele af planten, samt topskud, er ikke giftige - men frøene er til gen-gæld meget giftige for kreaturer, hvorfor kvæg helt naturligt går uden om denne plante, trods dens rige udbredelse i Område 1. I dette tilfælde er det første gang, at jeg har set kvæget her forsøge at spise gyvel, da de har en naturlig aversion mod giften. Det er eks-tremt alarmerende, at kvæget henover vinteren har forsøgt at spise bark, samt giftig gyvel, i desperation over for lidt foder. Det ses des-uden på både kvier, stude og køer, at mange af dem er strit pel-sede og "dunede" i pelsen -et klassisk tegn på afmagring. Det vur-deres at der under den hårde, lang varige frost denne vinter, IKKE er givet tilstrækkeligt med foder til kreaturerne. Flere af studene er døde af sult henover vinteren, og der har været dyrlægebehandling til en ko med voldsomme symptomer på forgiftning (muligvis gyvel).

side 62

Koen stod ikke til at redde, trods intensiv dyrlægebehandling.

Konklusion: kvægets huld er i øjeblikket under al kritik. Det kan på ingen måde accepteres at have kreaturer gående i denne tilstand, hvor de drives til at æde bark og giftige planter…. Personalet er dags dato gjort opmærksom på problemet, og det forventes at sup-plerende fodring igangsættes straks - dog skal man have særligt fokus på de køer, der skal kælve til foråret, da pludselig opfodring inden kælvning kan føre til for stor fostertilvækst.”

Under afsnittet Dyrevelfærd i besætningsdyrlægens kvartalsrapport 15. november 2020 – 14. februar 2021 anføres det:

”Dyrene er ude hele året, de har blødt og tørt leje og masser af plads - dette er meget positivt. Køerne kommer ind på stald når de skal kælve. Stalden er fin, lys og med masser af blødt leje. Der er fanggitter, så syge dyr nemt kan behandles og håndteres. Der er og-så indkøbt tvangsboks, som sikrer at dyrene kan undersøges nærme-re ved behov, uden risiko for at komme til skade. Dette er også med til at sikre en høj dyrevelfærd, da det er vigtigt at kunne komme tæt på selv halvvilde dyr, der f.eks. har kælvningsproblemer. ”

3.Af embedsdyrlægens (Fødevarestyrelsen) endelige rapport, 11. okto-ber 2021, forhold 1, bilag 3-3 (p. 127-130) fremgår det vedrørende besøg 19. marts og 16. april 2021:

”Observationer den 19. marts Som ved det seneste besøg den 5. marts bestod besætningen af køer, kvier, tyre, kalve og stude, hvoraf størstedelen er krydsninger mellem malke- og kødkvægsracer i flere generationer. Der var på besøgsdagen registreret 51 handyr (inkl. stude), 102 køer og 46 kvier. Der var registreret 41 kalve født i 2021 og under besøget sås flere kælvninger. Enkeltdyr og deres huld er beskrevet i fotomapperne.

Ved dette besøg blev alle dyr enkeltvist gennemgået og deres huld og adfærd blev vurderet visuelt. Ved huldvurderingen er brugt 5 trin: Over middel, middel, knap middel, klart under middel og meget under middel. Denne huldvurdering er delvis baseret på huldvurderingsskalaen udviklet af Jim Ferguson, Pennsylvania State University. I Fergusons system vurderes dyrene visuelt og der bruger en 5 point skala med kvarte point. Systemet er udviklet til vurdering af køer af malkerace og kan ikke uden videre overføres til de aktuelle køer, der er blandinger mellem malke- og kødkvægs-racer…… Besøget gav ikke anledning til pålæg eller lignende, da det blev vurderet, at behandlingen (tilsyn, evt. dyrlægebehandling, husning, fodring og vanding) af besætningens dyr var forsvar-lig” ….

side 63

” Observationer den 16. april Antallet af køer i ”syge-/plejeafsnit-tet” var øget til 16. Heraf var 1 i middel huld og 12 køer var knapt middel / klart under middel og tre køer var meget under middel (ID-nr. 2, ID-nr. 4 og ID-nr. 16).

Størstedelen af studene og kvierne gav ikke anledning til bemærk-ninger. Deres huld var middel eller over middel. Generelt var stu-denes huld stadig ringere end kviernes. Fire stude blev vurderet til at være knapt middel og en meget under middel, heraf havde to væ-ret middel ved besøget den 19. marts, mens to stude også var blevet vurderet knap middel og en meget under middel den 19. marts. Enkelte studes huld var således forbedret, andres var blevet ringere. Studen med ID-nr. 17, der den 19. marts blevet vurderet til at være meget under middel var stadigvæk meget under middel. En kvie med ID-nr. 30 var i dårligere huld ved dette besøg end den 19. marts…. Ko dødeligheden ligger for-holdsvist højt i både 2019, 2020 og 2021, idet kødkvægsbesætninger sædvanligvis oplever en meget lav dødelighed på 1 - 2 %. I 2021 har ko dødeligheden været meget høj, men dog ikke så høj, at den isoleret set giver anledning til bekymring. Hos malkekvægsbesæt-ninger ses sædvanligvis en højere dødelighed end hos kødkvæg og da der i denne besætning er tale om krydsningsdyr (hvoraf nogle har malkeracepræg som fx stort yver), kan dette have betydning…. Af dyrlægefakturaer fra februar og marts fremgår, at der har været tilkaldt dyrlæge til syge dyr både i februar og i marts, og at der er aflagt et besætningsbesøg med efterfølgende rapport i februar og et nyt besætningsbesøg i april. Ved besætningsbesøget i april konstate-res det, at flere stude virker slappe, slingre og apatiske…” ”Konklusion Hverken den 19. marts eller den 16. april blev der konstateret forhold, der kan betegnes som uforsvarlig behandling af dyr. Alle dyrene havde på besøgstidspunkterne adgang til passende foder og vand, blev holdt på tilstrækkeligt store arealer, hvor der var mulighed for hvile i læ og ly, blev tilset dagligt og om nødven-digt behandlet efter aftale med besætningsdyrlægen.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fod-res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyr-læge skal konsulteres.

side 64

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at flere kreaturer i Indhegning 1 i perioden 15. november 2020 – 14. februar 2021, ved at være unddraget sufficient fodring, så de ved kontrollen fremstod med varierende og for nogle dyrs vedkommende drastisk forværret huld, her-under at adskillige af de køer, der skulle kælve, indtil foråret var i et fa-retruende lavt huld, samt at der blev observeret flere aborter med døde fostre samt oplysning om, at flere stude angives at ”være døde af sult henover vinteren” , under opholdet i besætningen har været udsat for hø-jeste grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været be-handlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de pågældende kreaturer samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærd-slovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 5 køer fra Indhegning 1 lægges til grund, har de pågældende køer i tiden fra slutningen af december 2020 til 8. februar 2021 været udsat for uforsvar-lig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 3:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 4 køer fra Indhegning 2 (ikke at forveksle med Indhegning 1) lægges til grund, har de pågældende køer i tiden fra slutningen af december 2020 til 8. feb-ruar 2021 været udsat for uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere u-forsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 4:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 4 køer fra Indhegning 3 lægges til grund, de pågældende køer i tiden fra slutningen af december 2020 til 8. februar 2021 været udsat for uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand-ling?

Spørgsmål 5:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 4 køer fra Indhegning 4 lægges til grund, herunder driftsansvarlige Tiltalte 2's oplysninger i mail af 15. marts 2021, forhold 1 bilag 7-1, side 486 til 487, om at der var begrænset vegetation den 1. februar 2021 især på foldene ved Indhegning 1, ved spejdercenteret, og området Indhegning 4 ved Indhegning 9, har de pågældende køer i tiden fra slutningen af december 2020 til 8. februar 2021 været udsat for uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 6:

side 65

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 5 køer fra Indhegning 5 lægges til grund, har de pågældende køer i ti-den fra slutningen af december 2020 til 8. februar 2021 været udsat for u-forsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling

Svar ad 2 -6:

Der spørges til perioden december 2020 – 8. februar 2021. Denne dato angiver tidspunktet, hvor kreaturerne er blevet flyttet. Der er imidlertid ikke angivet information om dyrenes huldstatus eller anden status på datoen 8. februar 2021. Den første dato, hvor dyrene er huldvurderet efter d. 8. februar 2021 ligger for de fleste dyrs vedkommende i marts 2021 eller senere. Sagsakterne indeholder således ikke dokumentation for dyrenes tilstand d. 8. februar 2021, hvorfor det ikke på det foreliggende grundlag er muligt for Rådet at udtale sig specifikt om den angivne perio-de. Der henvises i øvrigt til svar ad spørgsmål 11.

Spørgsmål 7:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 4 stude fra Indhegning 6 lægges til grund, har de pågældende stude i tiden fra slutningen af december 2020 til 22. marts 2021 været udsat for uforsvar-lig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 7:

Spørgsmålet indeholder specifikke henvisninger i sagsfremstillingen vedr. i alt 4 dyr, som besvares enkeltvis.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, li-delse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fod-res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

...

Vedr. stud ID-nr. 17.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 4 og 13, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 223, 228). Bil-ledteksten angiver: ” Stud med ID-nr. 17ID-nr. 17ID-nr. 17. Stu- den er i meget under middel huld.”

side 66

2.Foto 13, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 228). Billedteksten angiver: ”Stud med ID-nr. 17ID-nr. 17ID-nr. 17 i meget under middel huld. Ved besøget den 19. marts 2021 blev denne stud også vurderet til at være meget under middel og den har således ikke taget på.”

3.Foto 934, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-15 (p. 396). Billedteksten angiver: ”Huld 3,75 ”.

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for at stud ID-nr. 17 har været behandlet eller tilset af en dyrlæge for at udrede og korrigere årsa-gen til, at den er karakteriseret som værende i meget under middel i huld.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 17, der ikke er blevet flyttet fra Indhegning 6” , ved at have været i så ringe et huld, at den såvel d. 19. marts 2021 som d. 16. april 2021 ved huldvur-deringen blev karakteriseret som værende i meget under middel huld un-der opholdet i besætningen mindst frem til d. 16. april 2021 har været ud-sat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. stud ID-nr. 18.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 5, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 224). Billedteksten angiver: ”Til venstre ses stud med ID-nr. 18ID-nr. 18ID-nr. 18, der er i klart under middel huld… ”

2.Foto 14, 18, fotomappe dateret 22. marts 2021, forhold 1, bilag 4-6 (p. 25 – fejl, skal være 255). Der er ikke angivet billedtekst.

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for at stud ID-nr. 18 har været behandlet eller tilset af en dyrlæge for at udrede og korrigere årsa-gen til, at den er karakteriseret som værende i klart under middel i huld.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 18, der ikke er blevet flyttet fra Indhegning 6” , ved at have været i så ringe huld, at den ved huldvurdering d. 19. marts blev vurderet som værende i huld klart under middel, og som på foto fra 22. marts 2021 viser fremstå-ende ribben, tværtappe og hoftehjørner af Rådet karakteriseret som væ-

side 67

rende i under middel huld under opholdet i besætningen mindst frem til d. 22. marts 2021 har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, va-rigt mén og væsentlig ulempe, ligesom studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensynta-gen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger.

Rådet finder, at dyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

...

Spørgsmål 8:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 3 stude fra Indhegning 7/Indhegning 6 lægges til grund, har de pågældende stude i tiden fra slutningen af december 2020 til 22. marts 2021 varet udsat for uforsvar-lig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Spørgsmålet indeholder specifikke henvisninger i sagsfremstillingen vedr. i alt 3 dyr, som besvares enkeltvis.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Vedr. stud ID-nr. 20.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 6, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 224). Billedtekst: ”Til højre stud med ID-nr. 20, som er i knapt middel/klart under middel huld.”

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for, at stud ID-nr. 20 har været behandlet eller tilset af en dyrlæge for at udrede og korrigere årsa-gen til, at den er karakteriseret som værende i klart under middel i huld.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 20, ved at have været i så ringe huld, at den ved huldvurdering d. 19. marts blev vurderet

side 68

som værende i huld knap middel/klart under middel under opholdet i be-sætningen mindst frem til d. 19. marts 2021 har været udsat for en bety-delig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, lige-som studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fod-ret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyre-velfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. stud ID-nr. 21.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 11, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 227). Billedtekst: ”Stud med ID-nr. 21. Ved besøget den 19.

marts blev studen vurderet til at være i middel huld. Den 16. april er studen i knapt middel/klart under middel huld. ”

2.Foto 931, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-15 (p. 393). Billedtekst: ”ID-nr. 21 Huld 3,75.”

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for at stud ID-nr. 21 i peri-oden indtil d. 16. april 2021 har været behandlet eller tilset af en dyrlæge for at udrede og korrigere årsagen til, at den er karakteriseret som væren-de i huld knap middel/klart under middel.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 21, der blev flyttet til Indhegning 6” d. 3. februar 2021, ved at have væ-ret i så ringe huld, at den ved huldvurdering d. 16. april 2021 blev vurde-ret som værende i huld knap middel/klart under middel, under opholdet i besætningen mindst frem til d. 16. april 2021 har været udsat for en bety-delig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, lige-som studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fod-ret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyre-velfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. stud ID-nr. 22.

Fra Politirapporten (afhøring af navnebeskyttet vidne), 18. marts 2021, forhold 1, bilag 12-2 (p. 719 – 729) henvises der til den fulde tekst, men Rådet bemærker særligt følgende udtalelser:

(p. 720)

side 69

”D. 300121 fandt afhørte en død stud, og han ringede til Vidne 1 og sagde, at de var nødt til at gøre noget.

Vidne 1 var på ferie og afhørte ringede selv til Tiltalte 2 og fortalte det. Tiltalte 2 mente, at dyret måtte have været sygt, siden det døde. Der måtte ikke gives foder til dyrene.”

(p. 722)

”Den 300121 fandt afhørte en død stud (ID-nr. 22). Den var kraftigt afma-gret, selv om den var to år gammel, kunne afhørte selv trække den ud mellem to træer, så lidt vejede den.

Da Tiltalte 2 hørte om studen og at den var mager, sagde han: "den skulle jo også vænne sig til at være nationalpark-dyr” .

Afhørte svarede, at de jo også skulle kunne klare det.

Tiltalte 2 sagde derefter, at den jo måtte have været syg. Afhørte svarede, at det jo ikke var til at vide, når den nu var død.”

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for, at stud ID-nr. 22 har været tilset, fodret, vandet, passet samt behandlet eller tilset af en dyrlæ-ge for at forebygge, at studen endte i en så afmagret tilstand, at: ”... selv om den var to år gammel, kunne afhørte selv trække den ud mellem to træer, så lidt vejede den.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 22 har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsent-lig ulempe, ligesom studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herun-der huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologis-ke, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 9:

Såfremt oplysningerne om forholdende i Indhegning 6 jf. bl.a. oversigtskort bilag 6-1 side 482 og 485, og fotos fra Indhegning 6 fra 22. marts 2021, jf. forhold 1 bilag nr. 4-10, side 333 til 335, fotomappe forhold 1 bilag 4-4, side 221 til 230, vedrørende gruppen af ungdyr, kvier og stude, samt fotomappe forhold 1 bilag 4-6 side 242 til 260 jf. Landbrugsstyrelsens vurdering af forholdene i indhegningen den 22. marts 2021 i bl.a. anmeldelse til Østjyllands Politi forhold 1 bilag 1-6-1 siderne 84 og 85 sammenholdt med de anførte oplysningerne om de i

side 70

spørgsmål 7 og 8 nævnte studes huld og manglende mulighed for adgang til stald og specifik fodertildeling, har de pågældende stude i tiden fra feb-ruar til ultimo april 2021 ved forsat at være udegående været udsat for u-forsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 9.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Oversigtskort, 15. april 2021, forhold 1, bilag 6-1 (p. 482-485), Naturstyrelsens kvæghold i Område 1, efterår/vinter 2020-2021. Kortene bidrager ikke med oplysninger om ejers rutiner med over-vågning af dyrene eller fodringsrutiner under hensyntagen til det enkelte dyrs huldstatus.

2. Fotomappe, benævnt ”Video ungdyrgruppen ”, 22. marts 2021, for-

hold 1, bilag 4-10 (p. 333 – 335). Der er ikke billedtekst tilknyttet, men de 2 korte videosekvenser samt stillbilleder herfra viser cirka 25 uidentificerede, langhårede kreaturer, der står omkring foderhække med stråfoder i. Der kan ikke med sikkerhed identificeres dyr i mid-del huld eller derover.

3.Fotomappe, 19. marts og 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-4 (p. 221-230). Billederne viser et uidentificeret antal kreaturer samlet omkring foderhække med stråfoder i. Af billedteksterne fremgår det, at 3 af dyrene (ID-nr. 31, ID-nr. 32, ID-nr. 33) er vurderet til at være i middel huld og 1 dyr (ID-nr. 30) er vurderet til at være i huld over middel. Flere af dyrene er i øvrigt detaljeret beskrevet samt vurderet af Rådet, se, svar ad spørgsmål 7 og 8.

Landbrugsstyrelsens fotomappe, benævnt ”Gruppe med ungdyr på ”Indhegning 6” , 22. marts 2022, forhold 1, bilag 4-6 (p. 242-260). I fotomap-pen er der adskillige billedtekster, som opridses her.

p. 244: ”Gruppen af kvier og stude bliver fodret ad libitum med græsen-silage og wrap hø på folden. Dyrene havde ingen adgang til indendørsa-realer. Arealet de går på er et kuperet terræn med bevoksning. Der er ingen vegetation på arealet, som fremstår ret goldt. Det er tvivlsomt at der er tilstrækkeligt ly og læ samt adgang til tørt leje ved dårlige vejrforhold. ”

p. 245: ”Der var fodret kort tid inden kontrollen. Alle dyr opholdt sig tæt på foderhækkene og de fleste åd og tog ingen notits af at vi gik rundt omkring dem. Flere af dyrene var for magre og hovedparten af ungdyre-ne vurderedes at være under det acceptable huld. Dyrene udviste ikke særlig agtpågivenhed og virkede stille og uden normal interaktion med hinanden. ”

p. 246: ”Boniteten på arealet var sand og der var tørt omkring hækkene

side 71

på kontroltidspunktet. Foderhækkene stod i en dal, ved kraftigt regnvejr vil vandet løbe ned i dalen. Ungdyrene åd koncentreret af det ny udfor-drede wrap hø og græsensilage. De viste os ingen interesse, da vi gik omkring dem. ”

p. 247: ”Flere af dyrene var for magre og hovedparten af ungdyrene vurderedes at være under det acceptable huld. På dette foto ses dyr, hvor hoftehjørnerne er fremtrædende og konturerne af sædebenknogler-ne kan ses. Desuden fremtræder konturerne af ryggens tvær-og spinal-tappe. ”

p. 248: ”Der ses hos flere dyrt tegn på manglende muskelfylde. På dette foto ses særligt et dyr, hvor hoftehjørnerne er fremtrædende og kontu-rerne af sædebenknoglerne kan ses. Desuden fremtræder konturerne af ryggens tvær-og spinaltappe. Man kan også se konturerne af knoglest-rukturen omkring skulderen. På de følgende dias er tegn på manglende huld markeret med indsatte røde pile. ”

4.Af Landbrugsstyrelsens anmodning om tiltalerejsning – NST Afdeling, 27. maj 2021, forhold 1, bilag 1-6-1 (p. 81 – 89) fremgår det af siderne:

a. (p. 82): ” … idet det ved Landbrugsstyrelsens kontrol på NST Afdelings

Afdelings bedrift, Adresse 2, den 22. marts 2021 blev konstateret, at 98 køer og ca. 64 kalve, samt 39 kreaturer (kvier og stude), i alt ca. 201 dyr, var i dårlig foderstand.

uagtet:

At dyrs fysiologiske og adfærdsmæssige behov skal være opfyldt i besætningen

At foderet skal opfylde dyrenes ernæringsmæssige behov

At dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe

At enhver der holder dyr, skal sørge for at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn-tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabe-lige erfaringer

At enhver der holder dyr, skal sørge for at fritgående dyr på græs el. lign, tilses jævnligt ”

b.Under overskriften ”De konstaterede overtrædelser er omhandlet un-der forhold nr. 1. Dyr i dårlig foderstand” (p. 84) fremgår det: ”I forbindelse med kontrollen blev det oplyst, at alle dyrene, dvs.

drægtige køer, kvier og stude, har gået på græsarealer i Område 1

side 72

, samt ved Indhegning 5, uden supplerende fodring frem til uge 5. Medarbejderne oplyste, at de vurderede, at der ikke var mere foder til rådighed på arealerne mellem jul og nytår, og de observerede også, at dyrene begyndte at tabe sig. De fleste kreaturer blev hjem-taget til Adresse 1 i uge 6, hvor de efterfølgende er blevet fod-ret med ensilage og wrap hø. Et hold på 11 drægtige køer, som blev vurderet til at være dem i "værste forfatning" blev også tildelt korn. Ungdyrene bestående af 16 kvier og 23 stude var stadig gående på et areal i Område 1 (Indhegning 6), hvor de blev fodret med grov-foder ad libitum. ”

c. (p. 84) ”På Indhegning 6 gik i alt ungdyr bestående af 39 kreaturer

(kvier og stude). Se fotomappe Bilag 3 til kontrolrapporten – Ung-dyrene Ved observation af dyrene i besætningen kunne det konstate-res, at dyrene særligt i ungdyrs gruppen og ko-grupperne 1 og 2 ik-ke udviste normal interaktion med hinanden. Flere dyr placerede sig solitært i grupperne og antog stående positurer med sænkede hoveder. Flere tyggede drøv stående. Der sås også enkelte liggende dyr. Da kontrollørerne gik imellem dyrene, udviste de fravær af normal agtpågivenhed og bevægede sig med langsomme og sløve bevægelser. Kontrollørerne vurderede, at denne unormale adfærd var udtryk for apati hos dyrene. Apati er en depressiv adfærd, som kan udvikles hos dyr for at kompensere for særlige kritiske levevil-kår, så som eksempelvis langvarig sult, frygt og kuldepåvirkning. Vidne 2 oplyste, at han også havde observeret, at ungdyrene havde stået og stirret tomt ud i luften uden at bevæge sig, men efter uge 5, hvor de påbegyndte fodring af flokken, var dyrene langsomt be-gyndt at udvise mere interaktion med hinanden igen.”

d. (p. 85) ”Der var i alt 11 stk. kreatur, som var døde. Vidne 1 oplyste, at

der var ca. 1000 baller ensilage/wrap hø. Så der var foder nok. I gruppen med ungdyr på arealet ved Indhegning 6 var i alt 39 kvier og stude. Flere af dyrene var med karakter af at være for magre, og hovedparten af ungdyrene vurderedes at være under det acceptable huld. Dyrene havde ikke adgang til indendørsarealer. De gik i et kuperet terræn med bevoksning, men hvor det var tvivlsomt, om der var tilstrækkeligt ly og læ samt adgang til tørt leje ved dårlige vejrforhold. ”

”Det vurderes, at dyrene i besætningen forud for kontrolbesøget og i tiden forud for uge 5 ikke har haft adgang til tilstrækkeligt foder, da de har været i negativ energibalance. Dette kunne ses af, at mange af dyrene ved kontrolbesøget var i ringe huld, selvom de var blevet hjemtaget og fodret tilstrækkeligt i de ca. 6 uger forud for kontrolbesøget. ”

e. (p. 88) ”Overtrædelsen De konstaterede overtrædelser er omhandlet

side 73

under forhold nr. 1.

Der skal sørges for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige be-hov er opfyldt i besætningen, og foderet skal opfylde dyrenes ernæ-ringsmæssige behov.

I økologisk husdyrproduktion er høj dyrevelfærd et vigtigt mål, her-under at dyr har mulighed for at få tilfredsstillet deres ernærings-mæssige og fysiologiske behov. Uanset hvilken kvægrace der er tale om, vil der ikke være tvivl om, at dyrene skal have deres ernærings-mæssige behov opfyldt, i henhold til deres fysiologiske behov. Dyr der får deres ernæringsmæssige behov opfyldt vil ikke have synlige ribben, synlige tværtappe, hoftehjørner der er skarpe og kantede, samt en skarp rygsøjle. Vi fastholder derfor overtrædelsen. Det fremgår yderligere af kontrolrapporten, at størstedelen af køerne havde diende kalve eller var højdrægtige, hvorfor deres ernærings-mæssige behov var større. De gik ude i vinterperioden og ikke fik tilstrækkelig energiforsyning ved supplerende fodring.

Det er første gang, at Naturstyrelsen Afdeling har haft denne overtrædelse. NST var på kontroltidspunktet ved at rette op på dyre-nes dårlige foderstand, hvilket Landbrugsstyrelsen betragter som en formidlende omstændighed. Vi finder det dog skærpende og groft u-forsvarligt, at der tilsyneladende ikke er taget hensyn til enkelt dyrs behov ved rettidig fodring, og passende tilsyn.”

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at det ved de daglige observationer /jævnlige tilsyn med de fortsat udegående dyr ik-ke har været sikret, at dyrene er blevet adækvat tilset, fodret, vandet, pas-set samt behandlet eller tilset af en dyrlæge for at forebygge, at studene endte i varierende grader af afmagring.

I særlig grad lægger Rådet vægt på, at observationer omkring jul og nytår 2020 om at dyrene manglede foder, ikke medførte en adækvat handling på disse informationer før i uge 6, 2021.

Der henvises tillige til Det Veterinære Sundhedsråds tema om ”Udendørs

side 74

hold i vinterperioden” , juni 2014, hvor forhold om huld og supplerende

foder specifikt omtales: ”Detenkeltedyrskalværevænnettilatgåude,haveetkraftigtogtæthårlag,værevedgodthuldogskaltilføressup-plerende foder og have permanent adgang til frisk drikkevand.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at studene har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, jf. Svar ad 7 og 8, at dyrene ved fortsat at være udegående, og hvor flere af dyrene viser sløv/apatisk adfærd med tegn på påvirkning af almenbefindendet uden at have været adækvat tilset, fodret, vandet, passet samt behandlet eller tilset af en dyrlæge har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 10:

Såfremt den nærmere beskrivelse af nedenfor anførte 2 stude fra Indhegning 10 lægges til grund, har de pågældende stude i tiden fra slutningen af december 2020 til 22. marts 2021 været udsat for uforsvar-lig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 10:

Spørgsmålet indeholder specifikke henvisninger i sagsfremstillingen vedr. i alt 2 dyr, som besvares enkeltvis.

...

Vedr. stud ID-nr. 19.

Der spørges til perioden slutningen af december 2020 til 22. marts 2021. Denne dato angiver tidspunktet, hvor kreaturerne er blevet flyttet. Der er imidlertid ikke angivet information om dyrets huldstatus eller status på anden måde på datoen 22. marts 2021. Der henvises i øvrigt til svar ad 11.

Spørgsmål 11:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 11:

Idet der henvises til teksten i spørgsmål 2, 3, 4, 5, 6 og 10 finder Rådet anledning til at udtale følgende:

Vedrørende dyrene i spørgsmål 2:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, li-delse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr,

side 75

skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fod-res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd-smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Ko ID-nr. 1.

Af sagsakterne fremgår følgende:

1.Af embedsdyrlægens (Fødevarestyrelsens) veterinærfaglige udtalelse af 10. marts 2021 vedrørende besøget d. 5. marts 2021 fremgår det:

”På besøgstidspunktet gik dyrene på to folde (adskilt i han- og hun-dyr) tæt ved bygningssættet. Tyre og stude havde adgang til en stor, velstrøet fællesboks indrettet i laden/maskinhuset. På deres fold, der var med spredt træbevoksning og strakte sig flere hundrede meter ud fra bygningen, var der fri adgang til wraphø flere steder i foder-hække og på jorden. Området ved stalden var uden græsbevoksning, men længere fra stalden og mellem træerne var jorden græsdækket. Kvier og køer stod på en mindre jordfold (ca. 100 m x 100 m) med adgang til en velstrøet stald. Vidne 1 forklarede, at han ne-top havde lukket for hundyrenes adgang til en større fold med græs-dække. På foderbordet i stalden og i en foderhæk på folden var der adgang til wraphø. Begge hold dyr havde adgang til vand... Af de ca. 130 køer og kvier befandt størstedelen sig i stalden eller på jordfolden lige uden for stalden, hvor de blev kontrolleret. Flere af dem havde små kalve, en ko havde kælvet lige inden besøget. Gene-relt var køerne/kvierne i middel huld. Der blev observeret enkelte dyr i huld under middel og et dyr (ko med ID-nr. 34) i meget ringe huld, hvor dyrets knoglestruktur (torn-og tværtappe, ribben, skulderblad, hoftehjørner og bækkenparti) var tydeligt syn-lig. Koen havde kælvet den 3. marts. I øvrigt gav koen ikke anled-ning til bemærkninger.”

2. Foto 6, 5. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2 (p. 190). Billedtekst: ” ….

rødbroget ko med ID-nr. 1 der er meget un-der middel. Koen havde kælvet den 3. marts. Kalven døde og blev leveret til destruktion den 11. marts. Ved besøget den 19. marts er koen stadig meget under middel. Den 16. april var koen knap mid-del, dvs. dens huld var forbedret. I vintermånederne har koen op-holdt sig på arealet "Indhegning 1” .

3.Vedr. embedsdyrlægens (Fødevarestyrelsen) endelige rapport af 11. oktober 2021 henvises til det under svar ad 1 beskrevne.

side 76

4.Foto 16, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-3 (p.195). Billedtekst: ”19. marts 2021. Tre køer i afsnittet for køer med særlige pasnings-

behov (de tre længst til højre på foto 15). Ko ID-nr. 1 yderst til højre er meget under middel i huld. Ved besøget den 16. april var dens huld forbedret til under middel. Til venstre ses en ko, der også er meget under middel. Koen i midten med ID-nr. 27 er i middel huld. ”

5.Foto 22 0g 23, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-3 (p.209-210). In-gen billedtekst. Viser et kreatur med ID-nr. 1, og markerede ryg- og tværtappe, tydelige ribben samt udstå-ende hoftehjørner.

6.Foto 6, 12 og 15, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p.234, 239, 241). Billedtekster, Foto 6: ”16. april 2021 Køer i afsnittet for dyr med særligt pasningsbehov. På billedet ses fra venstre ID-nr. 28 mid- del, ID-nr. 3 klart under middel, ID-nr. 10 klart under middel, ID-nr. 1 knapt middel /klart under middel (se foto 15). Koen var den 19. marts meget under middel og har således taget på siden dette be- søg. Den havde kælvet den 1. marts. men kalven døde og blev de- strueret den 12. marts.” Foto 12: ”16. april 2016 Til højre ses det meste af ko ID-nr. 1, som er knapt middel/klart under middel. Se også foto 15.” Foto 15: ”Ko ID-nr. 1 knapt middel/klart un-

der middel i huld. Tværtappene er dækket af muskulatur og hoftehj-ørnerne er lidt fremstående med tyndt muskeldække. ”

7.Fotomappe ”Ko-gruppe 2 med kalve på ”Adresse 1” ”, 22. marts 2021, foto 15, forhold 1, bilag 4-8 (p. 302). Billedtekst: ”ID-nr. 1” . Bil-ledet viser et kreatur med fremstående torn- og tværtappe og marke-rede hoftehjørner.

8.I øvrigt bemærkes de indledende generelle bemærkninger til foto-mappen ”Ko-gruppe 2 med kalve på ”Adresse 1” ”, 22. marts 2021, forhold 1, bilag 4-8 (p. 290):

” Denne gruppe bestod af 11 køer, som af medarbejderne blev be-tegnet som "de ringeste" 4 af køerne havde kælvet. Køerne gik på en fold ved stalden, hvor de havde fri adgang til grovfoder og et dybs-trøelsesareal som var velforsynet med ren og tør strøelse. Disse kø-er blev også tildelt korn. På de følgende dias er køernes manglende huld markeret ved indsættelse af røde pile omkring hoftehjørner, sædebensknogler, samt ved ryggens tvær- og spinaltappe. Ved gen-nemgang af billederne skal opmærksomheden og henledes på dyre-nes manglende muskelfylde, der blandt andet kan ses ved indfalden muskulatur omkring skulder og lår. ”

side 77

9.Blodprøveresultat, prøve udtaget 25. marts 2021, forhold 1, bilag 5-1 (p. 466) fra ko ID-nr. 1, hvor værdierne for jern, fosfat og kalium er forhøjede, medens calcium og AG-ratio er lave. Rådet bemærker, at det er angivet, at prøverne er udtaget 25. marts og analyseret 6. april 2021 (12 dage fra prøveudtagelse til modtagelse og analyse på laboratorium), uden en angivelse af, hvordan prøven har været opbe-varet i perioden fra udtagning til analyse.

10.Erklæring fra lektor Vidne 7, Københavns Universitet, 22. septem-ber 2021, forhold 1, bilag 5-3-1 (p. 479 – 481), hvor det for dyr ID-nr. 1 angives specifikt: ”På prøve ID-nr. 1 kan hæmogram ikke be-

dømmes, da EDTA-røret var koaguleret. Jern er let forhøjet. Phosp-hat er let forhøjet. Kalcium er let for lav og Kalium er høj. A:G ra-tio er let lav. ”

11.Stalddagbogsnotat fra 3. marts 2021 (p. 591): ”Ko ID-nr. 1ID-nr. 1ID-nr. 1 kalvet Indhegning 8.” , 12. marts 2021, (p. 600): ”kalv ID-nr. 35 syg fået 2 l mælk ”, 14. marts 2021 (p. 602): ”kalv ID-nr. 35 død, lagt ihjel ”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 1, som gik i Indhegning 1 i perioden december 2020 – 8. februar 2021, og som der d. 19. marts 2021 blev vurderet til at være meget under middel, og udegående i vinterperioden, under opholdet i besætningen har været udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko nr. ID-nr. 1 i perioden op til d. 19. marts har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Ko ID-nr. 2.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2, nr. 14 (p. 194) samt bilag 4-3, nr. 17 og 18 (p. 207) viser angiveligt ko ID-nr. 2 med billed-teksten: ”19. marts 2021. Ko ID-nr. 2. Koen er i huld meget under middel. Torn- og tværtappe og ribben er synlige og hoftehj- ørnerne er skarpe. Koen er en del af flokken af køer med særlige pasningsbehov og står på billedet i den strøede boks, som dyrene har adgang til. Koen har kælvet den 12. marts og kalven er død og sendt ti! destruktion den 20. marts. Den 16. april var koen stadig meget under middel og havde ikke taget væsentligt på. I vintermå- nederne har koen opholdt sig på arealet ” Ny Indhegning 1.” Koen er

sendt til obduktion den 16. juni.”

2.Foto, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5, nr. 9 (p. 236), nr. 10 (p. 237) samt nr. 13 (p. 239) sidst anførte med billedteksten: ”Til ven-

side 78

stre ko ID-nr. 1. der er meget under middel. Det ses desuden at den er hårløs på baglårene og at halen er dækket af indtørret gød-ning. Dette kan tyde på, at koen har diarre og/eller ligger meget ned. Vidne 1 forklarede, at koen havde haft børbetændelse, som dyrlægen havde behandlet.”

3. Foto, 22. april 2021, forhold 1, bilag 4-8, nr. 4, 5 og 6 (p. 291-293)

med billedteksten: ”Koen var synlig nedstemt. Hendes øjne var ind-sunkne. Hun har været tilset og behandlet af dyrlægen for børbe-tændelse efter hun aborterede. Der var truffet aftale med dyrlægen at hun skulle genbehandles dagen efter kontrolbesøget…. rejste sig langsomt på vores foranledning. Hun afsatte en sparsom mængde tør gødning og hun gik med krum ryg og løftet hale…. Her ses vink-lingen på hoftehjørner og sædeben igennem huden ligeledes kunne konturerne af ryggens tvær-og spinaltappe ses tydeligt igennem hud og pelslag, som tegn på at koen var mager. ”

4. Foto, forhold 1, bilag 4-14, nr. 892 (p. 368) som viser en mager ko,

som ovenfor anført og med billedteksten: ”Huld 3,25 Denne ko er senere aflivet og sendt til obduktion. ”

5. Analyse af blodprøve, forhold 1, bilag 5-1 (p. 464) fra ko ID-nr. 2,

hvor værdierne for kalium er forhøjede, medens calcium og AG-ratio er lave, ligesom der er lavt antal leukocyter, neutrofile granulocytter, lymfocytter, monocyter, totalt erytrocyttal, hæmatokrit, trombocyter og kreatinin.’

6. I erklæring fra lektor Vidne 7, Københavns Universitet, 22. sep-

tember 2021, forhold 1, bilag 5-3-1 (p. 479 – 480) anføres: ”Her ses generel leukocytopeni - for lavt antal hvide blodceller (neutrofile, lymfocytter og monocytter). For ID-nr. 2 er der ikke angi-vet basofile granulocytter. ID-nr. 2 har marginalt lav hæmatokrit. Crea-tinin er under referenceintervallet hos ID-nr. 2. Kalcium er lav og Kali-um er høj. A:G ratio er marginal lav.”

7. Af sektionsattest af 4. august 2021 forhold 1, bilag 5-2-2 (p. 475 –

477) fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvi-denskab, KU-SUND fremgår følgende:

” Ydre fund:

Forud for sektion blev koen vurderet til at være af normalt huld. Koens tandsæt fandtes intakt med tre bredde incisiver. Klovene fandtes i normalt slid. Ved inspektion af kadaveret fandtes huden intakt, med multiple fastsiddende skovflåter (Ixodes ricinus) på yve-ret og i axilregionen. Rektum fandtes prolaberet ca. 2 cm med en tør og let nekrotisk overflade (perimortelt). I højre flankeregion fandtes et område med subcutant hæmorrhagisk ødem og let emfy-sem dannelse, og i huden omkring knæleddene samt omkring højre

side 79

hase fandtes ødem foreneligt med slag mod underlaget ifm. afliv-ning.

Indre fund:

Led: Ved åbning af alle større led, fandtes ødem i synovialmembra-nen i begge knæled samt misfarvning af det periartikulære fedtvæv, foreneligt med tilsvarende forandringer i hud og subcutis beskrevet ovenfor (sekundært til aflivning).

Yver: Ved gennemskæring af yveret, fandtes en sparsom mælkesek-retion. Begge de kaudale kirtler fandtes ødematøse og var sæde for fortættede, hyperæmiske områder på ca. 3 x 3 x 2 cm.

Bughule: Ved åbning til bughulen blev alle de intraabdominale or-ganer inspiceret. Vommen fandtes fyldt med et kompakt fodermate-riale bestående af strå og korn, og vompapillerne fandtes veludvik-lede. Net-og bladmaven fandtes ligeledes med indhold, og der sås delvis løsning af slimhinden (normalt efter ca. 10 timer post mor-tem). I løben fandtes sparsomt med flydende indhold blandet med en sparsom mængde geosediment. Løbeslimhinden var intakt med moderate hyperæmiske områder. Der fandtes normalt indhold i alle tarmafsnit. Ved inspektion af tarmoverfladen fandtes blødninger i serosaen på den tungeformede lap med overliggende fibrose, hæ-morrhagiske adhærencer til caecum. Nyrerne fandtes delvist henfly-dende men i øvrigt upåfaldende.

Ved inspektion af leveren, fandtes denne bleg, men med normal ar-kitektur og tekstur. Ved obduktion af kønsorganerne, fandtes hæ-morrhagisk ødem i vaginalslimhinden, der fandtes blødninger i ran-den af den cervicale overgang til uterus (orificium interna), og ute-russlimhinden var sæde for multiple gullige 0,5-0,7 cm store eleve-rede processer, foreneligt med tilbagedannedc karunkler efter tidli-gere drægtighed. De øvrige organer og forhold i bug-og bækken-hulen fandtes upåfaldende.

Brysthule: I forbindelse med sektionen af brysthulen fandtes hjertet med normale fedtaflejringer, og ved gennemskæring fandtes septal muskulær hæmorrhagi. Lungerne fandtes delvist kadaverøse, og var sæde for akut hæmorrhagisk ødem (sekundært til aflivning). De øv-rige organer og forhold i brysthulen fandtes upåfaldende.

Knogler: Efter sektionen blev lårbens-og overarmsknogle frigjort og gennemsavet sagittalt. Begge knogler var genstand for en let central gelatinisering af knoglemarven. Øvrige dele af dyret fandtes uden forandringer.

Der blev udtaget et segment af tyndtarmsslyngerne, der blev sendt til parasitologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen fandtes ingen tegn på parasitter eller æg herfra.

Histologi:

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af de ovenfor be-skrevne forandringer til histologisk undersøgelse. Ved den histolo-

side 80

giske undersøgelse af knoglemarven fandtes udbredt fedtdeponering i både humerus og femur med sparsom til ingen forekomst af aktive knoglemarvsceller. Stedvist fandtes dilatation af det interstitielle rum imellem adipocytterne (både i knoglemarv og det perifere fed-tvæv). Ved specialfarvning med toludinblå fandtes ingen tegn på se-røs fedtvævsatrofi. Ved mikroskopi af det misfarvede fedtvæv fra knæregionen, fandtes normalt udseende adipocytter med stedvis fo-rekomst af interstitiel blødning. Ved histologisk undersøgelse af yver og kønsorganer fandtes generaliseret hyperæmi samt stedvis reaktionsløs blødning i interstitierne. I cervix fandtes udtalt hæ-morrhagi lige under epitheloverfladen i kanten af orificium interna. Lunger og lever fandtes i fremskreden grad autolyserede og blev vurderet uegnede til histologisk vurdering. Ved histologisk undersø-gelse af løbeslimhinden fandtes denne med generaliseret hyperæmi med autolyse af spidserne på villi og udtalt bakteriel kontamine-ring. I villi fandtes et område med fokal lymfocytinfiltration. Cen-tralt i processen fandtes et lysbrydende fremmedlegeme (hår). Ved mikroskopi af peritoneum fra den tungeformede lap, fandtes gene-raliseret hyperæmi og stedvis interstitiel hæmorrhagi. Mukosaen fandtes let ødematøs og belagt med fibrinholdigt materiale indehol-dende makrofager med fagocytterede erytrocytter. I relation til tuni-ca serosa fandtes et område med nydannet bindevæv og nydannede kar. I præparatet fandtes diffus mild cellulær reaktion domineret af mononukleære celler, primært bestående af lymfocytter. Ved den histologiske undersøgelse af hjertemuskulaturen fandtes denne be-gyndende autolytisk. Det perinukleære rum i kardiomyocytterne fandtes forstørret med et indhold af lyst granuleret materiale, der ved undersøgelse under fluorescerende lys fremstod autofluoresce-rende foreneligt med at være ophobninger af lipofuscin.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at det til-sendte kadaver var sæde for en mild flåtinfestation. Forandringerne i yver og kønsorganer vurderes at være normale tre måneder post partum. Endvidere var kadaveret sæde for en kronisk, fokal, fibrøst adhæsiv peritonitis ved den tungeformede lap. Baseret på den histo-logiske undersøgelse af området, vurderes læsionen at have en al-der på flere uger.

I forbindelse med den histologiske undersøgelse blev påvist en ab-normt udseende knoglemarv med komplet fravær af normale hæma-topoietiske celler i både femur og humerus, og der blev konstateret en udvidelse af det interstitielle rum imellem adipocytterne. Ved histologisk undersøgelse af hjertemuskulaturen blev konstateret en abnorm ophobning af et granuleret, autofluorescerende materiale foreneligt med pigmentet lipofuscin. Den abnorme knoglemarv og den fundne ophobning af lipofuscin i hjertemuskulaturen kan være opstået som følge af en forudgående tilstand med afmagring

side 81

(kakeksi).”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 2, der d. 8. feb-ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 11” , og som ved kontroller har fremstået i meget ringe huld, hvilket dokumenteres ved fotos, og hvor kadaveret efter obduktion blev betegnet som havende forandringer fore-nelige med en forudgående tilstand med kakeksi (ekstrem afmagring), un-der opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af lidelse og væ-sentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko ID-nr. 2 ved tidligere at været blevet bragt i en tilstand med ekstrem afmagring (kakeksi) og udegående i vinterperioden har væ-ret udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 3.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 6, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 234) Køer i afsnittet for dyr med særligt pasningsbehov med billedteksten: ”På billedet ses fra venstre ID-nr. 28 middel ID-nr. 3 klart under middel… ”

2.Fotomappe, 22. marts 2021, forhold 1, bilag 4-8 (p. 300) uden bil-ledtekst.

3.Foto 5. februar 2021, forhold 1, bilag 4-16 (p. 399 og 410) uden bil-ledtekst.

4.Analyse af blodprøve, forhold 1, bilag 5-1 (p. 462) fra ko ID-nr. 3, hvor værdierne for kalium, magnesium og jern er forhøjede, medens calcium er lav.

5.I erklæring fra lektor Vidne 7, Københavns Universitet, 22. september 2021, forhold 1, bilag 5-3-1 (p. 480) anføres det: ”Her ses et lavt antal lymfocytter, basofile er forhøjede. Creatinin er under referenceintervallet. GGT er marginalt under referencein- tervallet. Jern er marginalt forhøjet. Kalcium er marginalt lav. Magnesium er marginalt forhøjet og Kalium er høj.”

6.Koen kælvet med en dødfødt kalv d. 6. marts 2021, forhold 1, bilag 8-2 (p. 527).

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 3 der d. 8. feb-ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 11” og d. 16. april 2021 fremstod i huld klart under middel under opholdet i besætningen har væ-ret udsat for en høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom koen ik-

side 82

ke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko ID-nr. 3 ved at være udegående i vinterperioden og frem-stå i huld klart under middel d. 16. april 2021 har været udsat for groft u-forsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 4.

Af sagsakterne fremgår det:

1.I Fødevarestyrelsens veterinærfaglige udtalelse, 11. oktober 2021, forhold 1, bilag 3-2 (p. 128) vedr. observationer 16. april 2021 anfø-res det: ”Antallet af køer i ”syge-/plejeafsnittet” var øget til 16. Heraf var 1

i middel huld og 12 køer var knap middel/klart under middel og tre køer var meget under middel (ckr ID-nr. 2, ID-nr. 4 og ID-nr. 16). ”

2.Foto 7, 8, 14, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (235, 240). Billed-tekst: ”Midt i billedet ko ID-nr. 4, der er meget under middel. Hof- tehjørnerne er fremstående, men tværtappene er delvis dækket af muskulatur.”

3.Foto 867, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-13 (p. 344). Huldvurde-ring 3,5.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 4 der d. 8. feb-ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 11” og d. 16. april 2021 fremstod i huld meget under middel har været udsat for en høj grad af li-delse og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet om-sorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko ID-nr. 4 ved at være udegående i vinterperioden og frem-stå i huld meget under middel d. 16. april 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 5.

Af sagsakterne fremgår det:

Foto 8, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2 (p. 191). Billedtekst: ”19. marts 2021. Ko med ID-nr. 5 på fold vest for bygningerne. Koen er i huld klart under middel med fremstående hof-tehjørner, delvist synlige torntappe og sædebensknuder med kun tyndt muskeldække. Den har derudover hårløse partier på kroppen og der er tegn på, at den har eller har haft diarré. Koens adfærd og ædelyst var normal. Koen har siden kælvet den 31. maj (levende kalv).

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 5 der d. 8. feb-

side 83

ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 8” og d. 19. marts 2021 fremstod i huld klart under middel og med fremstående hoftehjørner, del-vis synlige torntappe og sædebensknuder med kun tyndt muskeldække under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko ID-nr. 5 ved at være udegående i vinterperioden og fremstå i huld klart under middel d. 19. marts 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

...

Vedr. ko ID-nr. 23.

Ved opslag i CHR-registeret findes dyr ID-nr. 23 at være en stud.

Af afhøringsrapport af navnebeskyttet vidne, 14. juni 2021, forhold 1, bil-ag 12-3 (p. 723) fremgår det:

”D. 110221 hentede de køerne fra ”Indhegning 1” . Der manglede to kø-er. D. 120221 var de ude og lede efter køerne. … Samme dag d. 120221 fandt de en stud (ID-nr. 23) i Indhegning 6, den var så afkræftet, at den ikke kunne rejse sig. Den blev også skudt. Det var faktisk først da køerne kom hjem, at det rigtigt gik op for dem, hvor galt det var. På stalden havde de mulighed for at gå bag ved dyrene, det kunne man ikke på samme måde ude i marken. Afhørte oplyser, at Vidne 1 havde daglig kontakt med Tiltalte 2, hvor han fortalte, hvor slemt det stod til. Samtalen var nogle gange lidt ’’ophedet” og afhørte var ikke i tvivl om, at dyrene var underernærede. ”

Såfremt det lægges til grund, at stud ID-nr. 23, var så afkræftet, at den ik-ke kunne rejse sig d. 12. februar 2021 som følge af utilstrækkelig fodring igennem en længere periode, finder Rådet, at studen været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, li-gesom studen ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende stud har været udsat for groft uforsvar-lig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

...

Vedrørende dyrene i spørgsmål 3:

side 84

kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Vedr. ko ID-nr. 6.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto nr. 4, forhold 1, bilag 4-2 (p. 189), 5. marts 2021 med billed-teksten: ”Den brogede ko med kalv midt i billedet er ID-nr. 6ID-nr. 6ID-nr. 6, som er klart under middel. Ved gennemgangen af dyrene

den 19. marts var huldet forbedret en smule til "under middel” .

2.Foto nr. 897, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-14 (p. 373) med bil-ledteksten: ”ID-nr. 6, huld 2,75 ”.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 6 ved gennem længere tid at have været fodret utilstrækkeligt i vinterperioden, således at den d. 5. marts 2021 fremstod som værende i huld klart under middel har været udsat for den høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ko ID-nr. 6 ved d. 5. marts 2021 at fremstå i huld klart under middel har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevel-færdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 7.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 4, 5 og 6, 22. marts 2021, forhold 1 bilag 4-9 foto nr. 4, 5 og 6 (p. 308-310). I sagsakterne før de anførte fotos (4, 5 og 6) (p. 307) bemærkes det i en tekstboks: ”På de følgende dias er køernes mang-

lende huld markeret ved indsættelse af røde pile omkring hoftehjør-ner, sædebensknogler, samt ved ryggens tvær-og spinaltappe. Ved gennemgang af billederne skal opmærksomheden og henledes på dyrenes manglende muskelfylde, der blandt andet kan ses ved ind-falden muskulatur omkring skulder og lår. ”

Billedteksterne: ”På folden stod en ko ID-nr. 7 med hendes nyfødte kalv. Koen var meget mager, og kalven havde svært ved at få mælk nok. Den stod og drak af et slapt yver i al den tid vi gik på folden. ” samt ”Ko ID-nr. 7 og hendes nyfødte kalv. Her ses ty-deligt at koen er meget mager. Hun virkede sløv og en smule ned-stemt. ”

2.I Fødevarestyrelsens veterinærfaglige udtalelse af 11. oktober 2021

side 85

vedrørende besøget den 16. april 2021, forhold 1, bilag 3-2 (p. 128) fremgår det: ”Antallet af køer i "syge-/plejeafsnittet" var øget til 16. Heraf var 1 i middel huld og 12 køer var knapt middel / klart under middel og tre køer var meget under middel (ckr ID-nr. 2,

ID-nr. 4 og ID-nr. 16). ” Ko ID-nr. 7 omtales ikke særskilt.

3.Foto nr. 7, 8, 13 og 14, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 235, 239 og 240). Billedteksterne: ” ID-nr. 7 i knapt middel / klart under middel huld… Til venstre ID-nr. 7, der er knapt middel…. Til højre ko ID-nr. 7. der er i knapt middel/klart under middel huld…

Billede af ko ID-nr. 7, der er i knapt middel / klart under middel huld. Hoftehjørnerne er skarpe og fremstående, men tværtappene er ikke synlige i hele længden (dækket af muskulatur) og sædebensknuder er dækket af muskulatur. ”

4.Foto 877, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-13 (p. 352) Billedtekst: ”ID-nr. 7.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 7, der d. 8. feb-ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 11” og d. 22. marts 2021 fremstod meget mager, med påvirket almenbefindende og som nykælver med et slapt yder og en kalv ved siden, mindst i perioden frem til d. 22. marts 2021 har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensynta-gen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger.

Rådet finder, at ko ID-nr. 7 har været udsat for groft uforsvarlig behand-ling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

...

Vedr. ko ID-nr. 8.

Af sagsakterne fremgår det:

1.I stalddagbogen, 25. februar 2021, forhold 1, bilag 8-2 (p. 527) er følgende oplyst vedr. ko ID-nr. 8: ”250221 – kælvet, kalv død efter 1 døgn. 090321 – dyrlæge. 110321 – død.”

2.Journaloversigt, praktiserende dyrlæges akutbesøg hos Naturstyrel-sen, Afdeling CHR Nr. i perioden 01/12-20 til og med 15/ 3-2021, forhold 1, bilag 9-2 (p. 639) anføres det:

” 9/3-2021: Tilkaldt til akutbesøg for at tilse ko ID-nr. 8.

Symptomer: Koen ligger i brystleje på marken, hun har været oppe i løbet af dagen, men nu forsøger hun ikke at komme op. Den er kold og har tynd vandig diarré. Koen har børbetændelse. Slimhinder er

side 86

tørre og meget gule ikterus. Huldscore 2,75. Vi er enige om at pro-gnosen er meget dårlig, men bliver enige om at forsøge behandling og så aflive bagefter hvis ikke koen bedres i løbet af drop behand-lingen.

Diagnose: Børbetændelse med sepsis/forgiftning.

Koen behandles med kalk intravenøst, becoplex, penovet samt kraf-tig smertestillende behandling med Metacam og Rivalgin i kombi-nation.

Koen rejser sig lige efter behandlingen, men er slinger. Vi aftaler at hvis ikke hun er i bedring dagen efter skal hun aflives.”

Rådet finder, at ko ID-nr. 8, ved ikke at blive genbehandlet dagen efter dyrlægebehandling, som anvist af dyrlægen alternativt aflivet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulem-pe.

Rådet finder, at ko ID-nr. 8 derved har været udsat groft uforsvarlig be-handling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedrørende dyrene i spørgsmål 4:

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Vedr. ko ID-nr. 9.

Af Fødevarestyrelsens huldvurdering 15. juni 2021, foto 875 og 912, for-hold 1, bilag 4-13 (p. 875 og 350) fremgår det, at koen er tildelt en huld-karakter på 2,5.

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for, at ko ID-nr. 9 har været tilset, fodret, vandet, passet samt behandlet eller tilset af en dyrlæ-ge for at forebygge, at koen ved huldvurdering d. 15. juni 2021 havde huldkarakter 2,5.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 9 ved at have været i et huld, således at den ved huldvurdering d. 15. juni 2021 blev vurderet som værende i huld 2,5, under opholdet i besætningen mindst frem til d. 15. juni 2021 har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har væ-ret behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet un-

side 87

der hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæs-sige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabe-lige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyre-velfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 10.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto nr. 6, optaget 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 234). Bil-ledtekst: ”ID-nr. 10 klart under middel.”

2.I stald ”dagbog” , 25. februar 2021, forhold 1, bilag 8-3 (p. 613) er følgende oplyst vedr. ko ID-nr. 10: ”Ko ID-nr. 10 – kælvet, dødfødt, T 43

kg” .

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 10, der blev hjemtaget i uge 6 (8/2 - 14/2), 2021 og flyttet til Indhegning 11 ”, som kælvede med en dødfødt kalv d. 25. februar 2021 og d. 16. april 2021 var i huld klart under middel har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden indtil d. 16. april 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 11.

Af sagsakterne fremgår af foto nr. 9, 10, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 236-237). Billedtekst: ”Derefter ID-nr. 11 i knapt middel/klart un-der middel huld (hoftehjørner knap så fremstående og tværtappe dækket af muskulatur)…. På billedet ses fra venstre ID-nr. 11 i knapt middel /klart under middel huld (på billedet ses ikke tydeligt tværtappene og de frem-stående hoftehjørnerne, se dog foto 9). ”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 11, der blev hjemtaget i uge 6 (8/2 - 14/2), 2021 og d. 16. april 2021 var i huld knap middel/klart under middel har været udsat for betydelig grad af smerte, li-delse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden indtil d. 16. april 2021 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedr. ko ID-nr. 12.

Af sagsakterne fremgår det:

side 88

1.Af ”Stald” dagbog, 17. april 2021, forhold 1, bilag 8-2 (p. 528) fremgår: ”ko ID-nr. 12, aflivet af dyrlæge ifb. m. kælvning - død kalv.”

2.Foto nr. 12, 13, 14, optaget 22. marts 2021, forhold 1, bilag 4-9 (p. 316-318). Billedtekst: ”ID-nr. 12ID-nr. 12ID-nr. 12 Koen lå på folden og reagerede

ikke på at vi rørte - og stod tæt på hende. Man kunne tydeligt mær-ke knoglestrukturen igennem pels og hud ved palpation af ryg og hofter.

Hun er tydeligt mager, have en strittende og mat pels. Hun udviste ikke normal adfærd og virkede apatisk og nedstemt. ”

3.Af den håndskrevne stald ”dagbog” , 17. april 2021 forhold 1, bilag 8-3 (p. 621) fremgår det: ”aflivet ko ID-nr. 12 af dyrlæge fra By 3. Børs- lyngning. Død kalv. Tilmeldt DAKA.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 12, der blev hjemtaget i uge 6 (8/2 - 14/2), 2021 og flyttet til Indhegning 8” ved ikke at have været underkastet behandling samt en regelret kli-nisk undersøgelse af en dyrlæge i hvert fald senest ved huldvurderingen d. 22. marts 2021, hvor koen var tydeligt mager, udviste ikke-normal ad-færd og virkede apatisk og nedstemt, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden op til d. 22. marts 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishand-ling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Vedrørende dyrene i spørgsmål 5:

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Følgende fremgår af mail af 15. marts 2021, forhold 1, bilag 7-1 (p. 486-487):

”Køerne gik i store folde i Område 1 og på Indhegning 5, efter kalvene var fravænnet i oktober måned.

side 89

Især i 2 folde var der begrænset vegetation tilbage 1. februar, nemlig fællesgræsningen med spejdercentret ved Indhegning 2 og området Indhegning 4 ved Indhegning 9.

Vi har kun mistet køer fra fællesgræsningen, samtlige andre genvandt hurtigt huldet, da de blev flyttet og tilbudt hø/ensilage.”

Vedr. ko ID-nr. 13.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 18, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2 (p. 196). Billedtekst: ”… dernæst , med hvid ryg, ko ID-nr. 13. der er meget under middel ”.

2.Foto 21, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-3 (p. 209). Ingen billed-tekst.

3.Foto 7, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 235). Billedtekst: ”… knap middel huld.”

4.Foto 907, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-15 (p. 384). Billedtekst: ”ID-nr. 13 Huld 3,75.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 13, der d. 8. feb-ruar 2021 blev flyttet til Indhegning 11” og d. 19. marts 2021 fremstod i huld meget under middel i besætningen mindst frem til d. 19. marts 2021 har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet om-sorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden mindst indtil d. 19. marts 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslo-vens §§ 2 og 3.

...

Vedrørende dyrene i spørgsmål 6:

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

side 90

Ko ID-nr. 14.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 17 og 18, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2 (p. 196). Billed-tekst foto 17 og 18: “… dernæst ko ID-nr. 34i huld klart under middel.”

2.Foto 5, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 234). Billedtekst foto 5: ”. til højre en ko (muligvis ID-nr. 14) i knap middel huld.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 14, der blev hjemtaget i uge 6 (8/2 - 14/2), 2021 og flyttet til Indhegning 11” ved at have været i så ringe et huld, at koen ved huldvurderingen d. 19. marts 2021 blev karakteriseret som værende i huld klart under mid-del, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden mindst indtil d. 19. marts 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslo-vens §§ 2 og 3.

Ko ID-nr. 15.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 5, 16. april 2021, forhold 1, bilag 4-5 (p. 234). Billedtekst til foto 5: “… til venstre ko ID-nr. 15, der er i klart under middel huld… ”

2.Foto 876, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-13 (p. 351). Billedtekst til foto 876: ”ID-nr. 15, Huld 3,5 ”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 15, der blev hjemtaget i uge 6 (8/2 - 14/2), 2021 og flyttet til Indhegning 11” ved at have været i så ringe et huld, at koen ved huldvurderingen d. 16. april 2021 blev karakteriseret som værende i huld klart under mid-del, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden mindst indtil d. 16. april 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslo-vens §§ 2 og 3.

Ko ID-nr. 16.

Af sagsakterne fremgår det:

side 91

1.Foto 11, 19. marts 2021, forhold 1, bilag 4-2 (p. 193). Billedtekst: ” Ko ID-nr. 16 midt i billedet i huld meget under middel. Koen har efterfølgende kælvet den 22. marts, kalven døde og blev sendt til destruktion den 28. marts. Ved besøget den 16. april var ID-nr. 16 opstaldet i ’’sygeafsnittet” og meget under middel i huld.”

2. Fotos, alle optaget 16. april 2021. Billedtekster: Foto 7 (p. 235): ”

ID-nr. 16. der er meget under middel (se foto H og 12) ”. Foto 11 (p. 238): ”Midt i billedet ses ko ID-nr. 34, der er meget under middel. Tværtappe og hoftehjørner er skarpe og fremstående. Ved besøget den 19. marts var gik koen på folden øst for ejendommen og var og-så meget under middel. Den kælvede den 22. marts, men kalven dø-de og blev sendt til destruktion den 28. marts. ” Foto 12 (p. 239): ”Forrest samme ko som på foto 11 -meget under middel. Her ses, at vommen er godt fyldt, dvs. koen sulter ikke, men tværtappe og hoftehjørner er fremstående og sædebensknuder er kun dækket af et tyndt lag muskulatur. ”

3. Foto 890, optaget 15. juni 2021. Billedtekst: ”ID-nr. 16 Huld 3,25. ”

4.Billedteksten til et foto (p. 311) af ko ID-nr. 36 (identificeret v.h.a. det på billedet læsbare øremærke som ko ID-nr. 36) i Landbrugsstyrel-sens fotomappe, dateret 22. marts 2021: ”Flere af køerne havde

fyldt vom da de havde grovfoder ad libitum. Dette skal ikke forveks-les med godt huld eller drægtighed. ” i relation til billedteksten til fo-to 12 (p. 239).

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ko ID-nr. 16, ved at have været i så ringe et huld, at koen ved huldvurderingen d. 19. marts og 16. april 2021 blev karakteriseret som værende i huld meget under middel har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hen-syntagen til dens behov.

Rådet finder, at den pågældende ko i perioden mindst indtil d. 16. april 2021 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslo-vens §§ 2 og 3.

...

Vedrørende et af dyrene i spørgsmål 10:

side 92

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dy-rene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Vedr. stud ID-nr. 19.

Af sagsakterne fremgår det:

1.Foto 920, 923, 925, 15. juni 2021, forhold 1, bilag 4-15 (p. 386-387). Billedtekst: ”2 stude i en separat Indhegning 2Indhegning 2Indhegning 2Indhegning 2Indhegning 2) Vurdering af stud til højre ID-nr. 19 Huld = 2,5.”

Studen fremstår på alle 3 billeder mager med skarp ryg og markerede tværtappe og hoftehjørner.

I sagsakterne finder Rådet ikke dokumentation for, at stud ID-nr. 19 har været tilset, fodret, vandet, passet samt behandlet eller tilset af en dyrlæ-ge for at forebygge, at studen efter flytning fra ”Indhegning 10” til ”Indhegning 6” d. 11. februar ved huldvurdering d. 15. juni 2021 var i huld 2,50.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at stud ID-nr. 19 ved at have været i et huld, således at den ved huldvurdering d. 15. juni 2021 blev vurderet som værende i huld 2,5, under opholdet i besætningen mindst frem til d. 15. juni 2021 har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom studen ikke har været be-handlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at dyret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Generel kommentar til sagen

Rådet bemærker, at de mange, fremlagte forhold om enkeltdyr og grup-per af dyr i besætningen har betydelige fællestræk centreret omkring manglende koordination af observationer og håndtering og fodring (management) af dyrene karakteriseret ved uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Rådet finder således, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyre-værnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af

side 93

domstolene.

Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012, Rådets udtalelse af 2. juli 2018 om tilsynsfrekvens for udendørs hold af dyr samt Rådets Supplerende udtalel-se af 15. juni 2018 vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse, der kan finde på Rådets portal www.detvetsund.dk.

Supplerende spørgsmål fra forsvarsadvokaten forelagt ved skrivelse af 30. september 2022:

Spørgsmål A:

Ifølge Vidne 8's obduktionserklæring J.nr. 47.331 af 4. august 2021 havde ko ID-nr. 2 en abnormt udseende knoglemarv med komplet fravær af normale hæmatopoietiske celler i både femur og humerus. Dette er konstateret til trods for, at koen var i normalt huld. Desuden er der konstateret ophobning af lipofuscin i hjertemuskulaturen. Vidne 8 konkluderer, at tilstanden kan være opstået som følge af en forudgående tilstand med afmagring (kakeksi).

Kan obduktionsfundet med abnorm knoglemarv og ophobning af lipofus-cin i hjertemuskulaturen skyldes andet end afmagring?

Svar ad A:

Både abnormt udseende knoglemarv og ophobning af lipofuscin i hjerte-muskulaturen kan eventuelt fremkomme som et aldersfænomen. Rådet finder dog ikke dette sandsynligt grundet koens lave alder. Ved opslag i det Centrale Husdyrbrugs Register ses, at koen er født 27. marts 2018 og udskrevet af registeret d. 16. maj 2021 (destrueret), dvs. at koen ved sin død havde en alder på ca. 3 år og 1 måned.

Aldersbetingede forandringer optræder hos betydeligt ældre dyr.

Spørgsmål B:

Kan de to obduktionsfund nævnt i spørgsmål A være sekundære til en an-den lidelse?

Svar ad B:

Rådet finder ikke, at de to obduktionsfund nævnt i spørgsmål A, kan væ-re opstået sekundært til en anden lidelse.

Spørgsmål C:

Er der forhold, herunder forgiftning eller sygdom, der kan have påvirket optagelsen af næring for ko ID-nr. 2 også efter påbegyndt tilskudsford-ring?

Svar ad C:

side 94

Det kan ikke afvises, at andre forhold end manglende adgang til foder af nødvendig mængde og kvalitet i en længere periode kan have påvirket optagelsen af næring for ko ID-nr. 2. Rådet finder dog, at når den aktuel-le ko betragtes i sammenhæng med de øvrige dyr og forholdene i besæt-ningen generelt, det ikke sandsynligt, at koens tilstand skulle skyldes an-dre forhold.

Spørgsmål D:

Kan der være tale om knoglemarvsdepression, siden ko ID-nr. 2 trods normalt huld ifølge obduktionsrapporten ikke har forekomst af hæmoto-poietiske celler?

Svar ad D:

Der henvises til svar ad 2, ko ID-nr. 2, rapport fra Københavns Universi-tet, 4. august 2021, forhold 1, bilag 5-2-2, sidste linje (p. 477): ”… Den abnorme knoglemarv og den fundne ophobning af lipofucsin i hjerte-muskulaturen kan være opstået som følge en forudgående tilstand med afmagring (kakeksi) ”.

Spørgsmål E:

Kan kakeksi alene udløse et knoglemarvsrespons som beskrevet i obduk-tionsrapporten?

Svar ad E:

Ja.

Spørgsmål F:

Ifølge CHR-registeret var der 6 døde dyr og 4 aflivede dyr i perioden fra den 1. december 2020 til 22. marts 2021. Skønner Det Veterinære Sund-hedsråd, at de konstaterede dødsfald kan skyldes andre årsager end util-strækkelig fodring?

Svar ad F:

Spørgsmålet har hypotetisk karakter, idet det af sagsfremstillingen, for-hold 1, bilag fremgår, at kun 1 dyr fra besætningen er obduceret (ko ID-nr. 37, sektionsattest af 4. august 2021, forhold 1, bilag 5-2-2 (p. 475 – 477)), medens der af besætningens journaloptegnelser for de øvrige dyr alene fremgår, at dødsfaldet er noteret. Set ud fra en samlet vurdering af sagens akter, skønner Rådet, at dødsfaldene overvejende sandsynligt kan tillægges utilstrækkelig fodring.

Spørgsmål G:

Skønner Det Veterinære Sundhedsråd, at afmagringen af dyrene kan skyl-des andre årsager end utilstrækkelig fodring?

Svar ad G:

Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for, at afmagringen af dyrene

side 95

i det væsentligste skyldes andre årsager end utilstrækkelig fodring.

Spørgsmål H:

Skønner Det Veterinære Sundhedsråd, at obduktionsfundet, sammen-holdt med det kliniske billede med centralnervøse forstyrrelser hos nogle af dyrene samt det langstrakte forløb, hvor nogle af dyrene havde svært ved at genvinde normalt huld trods tildeling af rigeligt foder, kan være tegn på en planteforgiftning, idet dyrene har gået på arealer med gyvel, mangeløv og ørnebregne?

Svar ad H:

De i sagen beskrevne forhold, herunder oplysninger om arealernes flora, peger ikke mod, at de i sagen omhandlede dyr har været udsat for forgift-ning. Uagtet dette, så fritager det forhold, at der måtte forekomme giftige planter på et areal, ikke dyreejeren for at sørge for sufficient fodring og egnede pasningsrutiner under hensyntagen til dyrenes fysiologiske, ad-færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder i øvrigt, at når dyr skal fodres under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, så omfatter dette, at såfremt der på arealet forefindes giftige planter, som dyrene æder i et omfang så deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundheds-mæssige behov kompromitteres, så skal dyrene fjernes fra arealet, de gif-tige planter gøres utilgængelige for dyrene eller der skal implementeres andre foranstaltninger, der forebygger at dyrene forgiftes.

Spørgsmål I:

Kan det udelukkes, at dyrene har været udsat for planteforgiftning?

Svar ad I:

Se svar ad H.

Spørgsmål J:

Hvis svaret er nej til spørgsmål I, kan forgiftningen evt. være forårsaget af planten ørnebregne eller planten mangeløv?

Svar ad J:

Se svar ad H.

Spørgsmål K:

Hvorledes og med hvilken hastighed udvikler en forgiftning med ørneb-regne henholdsvis mangeløv sig?

Svar spørgsmål K:

Spørgsmålet vedrører lærebogsstof, hvorfor der henvises til relevante læ-rebøger.

side 96

Spørgsmål L:

Kan blodbilledet, trods de af lektor Vidne 7, KU Sund, nævnte for-behold i udtalelse af 22. september 2021, sandsynliggøre eller evt. afvise en ørnebregne- eller mangeløvforgiftning?

Svar ad L:

Det er Rådets opfattelse, at de fremlagte blodprøveresultater i denne sammenhæng er inkonklusive, og således ikke kan anvendes til at sands-ynliggøre eller afvise ørnebregne- eller mangeløvforgiftning.

Spørgsmål M:

Skønner Det Veterinære Sundhedsråd, at der i en besætning på 100 ude-gående kreaturer af forskellig alder, hvoraf langt de fleste er køer, der får kalve årligt, men hvor der også indgår kvier, stude og tyre vil være en spredning i dyrenes huld på et vilkårligt tidspunkt, når besætningen har fri adgang til rigeligt foder af høj kvalitet?

Svar ad M:

Rådet opfatter spørgsmålet som værende af hypotetisk karakter og uden sammenhæng med sagen, idet sagen omhandler en besætning på betyde-ligt mere end 100 kreaturer uden fri adgang til rigeligt foder af høj kvali-tet. Der henvises i øvrigt til relevante lærebøger.

Spørgsmål N:

Hvis spørgsmål M besvares bekræftende, skønner Det Veterinære Sund-hedsråd da, at det er sandsynligt, at enkelte individer i besætningen vil kunne komme i huld under middel under disse gunstige omstændigheder?

Svar ad N:

Der henvises til svar ad M.

Spørgsmål O:

Foreligger der ud fra en veterinærfaglig vurdering dokumentation for, at besætningen tilhørende Naturstyrelsen Afdeling er fodret utilstrække-ligt?

Svar ad O:

Ja, det fremgår af sagsakterne herunder af adskillige udsagn i politiets af-høringsrapporter, at fodringen har været utilstrækkelig, og at den besæt-ningsansvarlige er gjort opmærksom herpå. I øvrigt henvises til svar ad spørgsmålene 1 – 11.

Spørgsmål P:

Hvis det lægges til grund, at Naturstyrelsen Afdeling på eget initiativ har hjemtaget dyrene i Område 1 og påbegyndt tilskudsfodring i uge 6 2021, skønner Det Veterinære Sundhedsråd så, at de konstaterede for-

side 97

hold kan anses for værende enten uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad P:

Der henvises til svar ad spørgsmålene 1 – 11.

Spørgsmål Q:

Såfremt spørgsmål P besvares bekræftende, skønner Det Veterinære Sundhedsråd da, at der er tale om uforsvarlig behandling, grovere ufor-svarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad Q:

Der henvises til svar ad spørgsmålene 1 – 11.

Spørgsmål R:

Ko ID-nr. 32 ses først at være huldvurderet i april 2021. Kan det ud fra en veterinærfaglig vurdering anses for dokumenteret, at huldgraden for den-ne ko skyldes utilstrækkelig fodring fra slutningen af december 2020 frem til uge 6 i 2021?

Svar ad R:

Der henvises til svar ad 9.

Spørgsmål S:

Af spørgsmål 2, 3, 4 og 6 fremgår det, at ko ID-nr. 4,ID-nr. 38,ID-nr. 10, ID-nr. 11 og ID-nr. 15 først er huldvurderet i april 2021. Kan det ud fra en veterinær-faglig vurdering anses for dokumenteret, at huldgraderne for disse dyr skyldes utilstrækkelig fodring fra slutningen af december 2020 frem til uge 6 2021?

Svar ad S:

Der henvises til svar ad 2, 3, 4 og 6.

Spørgsmål T:

Af spørgsmål 4 og 10 fremgår det, at ko ID-nr. 9 og stud ID-nr. 19 først er huldvurderet i juni 2021. Kan det ud fra en veterinærfaglig vurdering anses for dokumenteret, at huldgraderne for disse dyr skyldes utilstræk-kelig fodring fra slutningen af december 2020 frem til uge 6 2021?

Svar ad T:

Der henvises til svar ad 4 og 10.

Spørgsmål U:

Når der ikke er foretaget en konkret huldvurdering af et dyr, skønner Det Veterinære Sundhedsråd så, at det med sikkerhed kan fastslås, om dyret har været udsat for utilstrækkelig fodring?

side 98

Svar ad U:

På basis af de ovenfor og i sagsakterne yderligere beskrevne forhold hos de dyr, der er konkret huldvurderet, sammenholdt med beskrivelserne af driftsrutiner i besætningen og fødemulighederne på de arealer, som krea-turerne har haft adgang til samt det forhold, at de huldvurderede dyr har været holdt på alle sagens omhandlede arealer på samme tid som de ik-ke-huldvurderede dyr, så skønner Rådet, at der med en meget stor grad af sandsynlighed har været ensartede, utilstrækkelige fodringsmæssige forhold for alle dyr i besætningen."

Der har været fremlagt bl.a. erklæringer af 10. marts og 11. oktober 2021 fra embedsdyrlæge Vidne 9 med beskrivelse af dyrebesætningen under kon-trolbesøgene den 5. marts, den 19. marts og den 16. april 2021, fototomappe optaget af embedsdyrlægen og politiet, Fødevarestyrelsens Veterinærfaglige udtalelse om huld- og velfærdsvurdering af dyrehold af 15. juni 2021, Land-brugsstyrelsen anmodning om tiltalerejsning af 27. maj 2021 på baggrund af kontrolbesøget den 22. marts 2021, fotorapporter optaget ved kontrolbesø-get den 22. marts 2021, erklæring af 4. august 2021 fra Institut for Veteri-nær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, erklæring om vurdering af hæmatologi og serum biokemi på blodprøver af 22. september 2021 fra In-stitut for Klinisk Veterinær Medicin, Københavns Universitet, besætningsrap-porter, fotos og video af området og af dyrene, stalddagbogsnotater og over-sigt over dyrlægebesøg i besætningen.

Naturstyrelsen, der tillige har været tiltalt i sagen, har den 7. april 2025 ved-taget et bødeforelæg med en bøde på 800.000 kr. for de i sagen anførte for-hold.

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i udtalelse af 8. august 2024 oplyst, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte 2 er straffet den 11. december 2024 for overtræ-delse af færdselslovens § 67, stk. 1 og 2, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr § 35, stk. 5, jf. nugældende bekendtgørelse nr. 922 af 9. juli 2024 om køretøjers indretning, udstyr og anvendelse § 29, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, med bøde og betinget frakendelse af førerretten.

Kriminalforsorgen har i udtalelse af 8. juli 2024 oplyst, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

side 99

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at antage, at Det Veteri-nære Sundhedsråd i forbindelse med udtalelsen i sagen ikke har været i besid-delse af alle sagens relevante oplysninger om dyrlægebesøg i den pågældende periode.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der i vinteren 2020/2021 ikke forelå specifikke retningslinjer for tilskudsfodring af dyreholdet i Område 1. Temperaturen i december, januar og februar lå under gennemsnittet, og der havde i begyndelsen af januar 2021 været en længere periode med sne og hård frost. Der havde mellem Vidne 1 og Vidne 2 omkring julen og nytåret 2020 været drøftelser om, at det begyndte at være svært for dyre-ne at finde føde, og Vidne 1 kontaktede den 18. januar 2021 Tiltalte 2 og oplyste, at det var tid til at fodre dyrene, hvilket blev afvist af Tiltalte 2, efter at han havde tilset dyrene den 22. januar 2021. Den 27. januar 2021 kontaktede Vidne 1 igen Tiltalte 2 om fodring af dyrene, da det var hans opfattelse, at dyrenes tilstand var kritisk. Tiltalte 2 tilså dyrene den 29. januar 2021 og afviste igen at fodre dyrene. Den 30. januar 2021 fandt Vidne 2 en død stud, og det blev se-nere på dagen aftalt, at studene fra Indhegning 7 kunne flyttes til Indhegning 6, hvor der kunne påbegyndes fodring. Køerne blev ikke fodret, før de i løbet af uge 6 blev hentet hjem til kælvning. I forbindelse med hjemtagningen af køerne manglede der to køer. Den 12. februar 2021 blev ko ID-nr. 24 fun-det i indhegningen. Den var helt afmagret. Samme dag blev stud ID-nr. 23 fundet i Indhegning 6. Den var ligeledes helt afmagret og kunne ikke rejse sig. Begge dyr blev aflivet. Den 22. februar blev ko ID-nr. 25 fun-det død i indhegningen. Den havde været død et stykke tid. Der blev i perio-den også fundet tre døde fostre.

Det må efter oplysningerne i besætningsrapporten udarbejdet i forbindelse med dyrlægebesøget den 24. februar 2021 og forklaringen fra dyrlæge Vidne 11 endvidere lægges til grund, at flere af dy-rene ved dyrlægebesøget den 24. februar 2021 var i for lavt huld og at nogle af køerne var i meget lavt huld, samt at dette var en drastisk forværring i for-hold til det normale.

Forhold 1

side 100

brugsstyrelsens anmodning af 27. maj 2021, besætningsrapporterne, de fore-viste fotos og stalddagbogsnotaterne sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd er det bevist, at i hvert fald flere af kreaturerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling som anført i anklageskriftet.

Retten finder det dog alene bevist, at den groft uforsvarlige behandling med karakter af mishandling har stået på indtil hjemtagelsen af dyrene.

Forhold 2

Efter bevisførelsen, herunder de ovennævnte oplysninger, erklæringerne af 5. marts 2021, 19. marts 2021 og 16. april 2021 udarbejdet af embedsdyrlæge Vidne 9, oplysningerne fra dyrlæge Vidne 10's observationer den 22. marts 2021, forklaringerne fra dyrlægerne, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 6, oplysningerne i Landbrugsstyrelsens anmodning af 27. maj 2021, besætningsrapporterne og de foreviste fotos sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sund-hedsråd er det bevist, at ko ID-nr. 6 har været udsat for groft uforsvarlig be-handling og at ko ID-nr. 7 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling i som anført i anklageskriftet.

Efter forklaringerne fra Vidne 1 og dyrlæge Vidne 6 kan det ikke afvises, at ko ID-nr. 8 var i bedring dagen efter, at den var blevet tilset af dyrlægen. Retten finder det derfor ikke bevist, at denne ko har været udsat for groft uforsvarlig behandling.

Forhold 3

Efter bevisførelsen, herunder de ovennævnte oplysninger, erklæringerne af 5. marts 2021, 19. marts 2021 og 16. april 2021 udarbejdet af embedsdyrlæge Vidne 9, erklæringen af 15. juni 2021 fra Fødevarestyrelsen, oplysninger-ne fra dyrlæge Vidne 10's observationer den 22. marts 2021, forklaringerne fra dyrlægerne, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 6, oplysningerne i Landbrugsstyrelsens anmod-ning af 27. maj 2021, besætningsrapporterne og de foreviste fotos sammen-holdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd er det bevist, at dyrene har været udsat for henholdsvis uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig be-handling og groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling som anført i anklageskriftet.

Forhold 4

Efter bevisførelsen, herunder de ovennævnte oplysninger, erklæringerne af 5. og 19. marts 2021 udarbejdet af embedsdyrlæge Vidne 9, oplysningerne fra dyrlæge Vidne 10's observationer den 22. marts 2021, forklaringerne fra dyrlægerne Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 6, oplysningerne i Landbrugsstyrelsens anmel-delse af 27. maj 2021, besætningsrapporterne, de foreviste fotos og Tiltalte 2's mail af 15. marts 2021 sammenholdt med udtalelsen fra Det

side 101

Veterinære Sundhedsråd, er det bevist, at koen har været udsat for groft u-forsvarlig behandling som anført i anklageskriftet.

Forhold 5

Efter bevisførelsen, herunder de ovennævnte oplysninger, erklæringerne af 5. marts 2021, 19. marts 2021 og 16. april 2021 udarbejdet af embedsdyrlæge Vidne 9, oplysningerne fra dyrlæge Vidne 10's observationer den 22. marts 2021, forklaringerne fra dyrlægerne Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 6, oplysningerne i Landbrugsstyrelsens anmeldelse af 27. maj 2021, besætningsrapporterne og de foreviste fotos sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sund-hedsråd er det bevist, at de tre kreaturer har været udsat for groft uforsvarlig behandling som anført i anklageskriftet.

Forhold 6

Efter bevisførelsen, herunder de ovennævnte oplysninger, erklæringerne af 5. marts 2021, 19. marts 2021 og 16. april 2021 udarbejdet af embedsdyrlæge Vidne 9, erklæringen af 15. juni 2021 fra Fødevarestyrelsen, oplysninger-ne fra dyrlæge Vidne 10's observationer den 22. marts 2021, forklaringerne fra dyrlægerne Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11 og Vidne 6, oplysningerne i Landbrugsstyrelsens anmel-delse af 27. maj 2021, besætningsrapporterne de foreviste fotos og stalddag-bogsnotaterne sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd er det bevist, at i hvert fald de fleste af dyrene har været udsat for groft ufor-svarlig behandling, samt at to dyr har været udsat for groft uforsvarlig be-handling med karakter af mishandling som anført i anklageskriftet.

Ansvarsgrundlaget

Tiltalte 1 havde som chef for Naturstyrelsen Afdeling det overordnede ansvar for besætningen i Område 1, ligesom han satte de overordnede rammer for naturplejen i Område 1.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at formålet med dyrene på Natur-styrelsen Afdelings arealer i Område 1 var naturpleje, og at det var det klare udgangspunkt, at dyrene skulle gå ude hele året, og at der ikke skulle tilskudsfodres. Retten lægger endvidere til grund, at der var en accept af, at dyrene gerne måtte sulte lidt, da de på den måde ville æde nogle af de mindre attraktive planter og buske, hvilket var ønskeligt af hensyn til biodiversiteten. Der var ikke som sådan fokus på dyrevelfærd.

Retten lægger videre til grund, at der ikke var angivet nærmere konkret ret-ningslinjer for, hvornår og i hvilket omfang dyrene måtte fodres, eller om det nærmere tilsyn med dem i vinterperioden. Det må ligeledes lægges til grund, at Tiltalte 2 flere gange i januar 2021 havde afvist dyrepassernes anmodninger om at fodre dyrene, uanset oplysninger om, at det var kritisk for dyrene, idet han var af den opfattelse, at dette var udtryk for Naturstyrel-sens og Tiltalte 1's holdning, at dyrene ikke skulle fodres.

side 102

Dyrlæge Vidne 6 har bl.a. forklaret, at ”dyrene skal ikke sulte, men de må godt skulle lede efter føden, og det er en enormt svær ba-lancegang” . Hun har videre forklaret, at det kræver dagligt tilsyn af de enkel-te dyr, hvis man ”kørte på grænsen af” , at dyrene skal lede efter føde og til at de sulter.

I en situation som den foreliggende må der foreligge skærpede krav til in-struktion om fodring af og tilsyn med dyrene i vinterperioden, således at be-handlingen af dyrene sker på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. Da der ikke har foreligget sådanne klare retningslinjer fra Tiltalte 1's side, har han under disse omstændigheder udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han er strafferetligt ansvarlig.

Tiltalte 2 var driftsansvarlig for besætningen i Område 1 og havde det overordnede ansvar for de folk, der passede dyrene. Han har forklaret, at han flere gange i januar 2021 afviste at give tilladelse til, at dyre-ne skulle fodres, idet han følte sig bundet af Tiltalte 1's og Naturstyrel-sens holdning om, at der ikke skulle fodres.

Som anført ovenfor må der i en situation som den foreliggende foreligge skærpede krav til instruktion om pasning af og tilsyn med dyrene i vinterperi-oden, således at det sikres, at dyrene bliver behandlet dyrevelfærdsmæssig fuldt forsvarligt.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 2 foretog vurderingen af, om der skulle tilskudsfodres ud fra de overordnede rammer fra Naturstyrelsen og Tiltalte 1, samt ved eget selvsyn ganske få gange i løbet af januar 2021. Tiltalte 2 gav ikke særlige instruktioner om pasningen af dyrene eller om daglige tilsyn med dem i vinterperioden, lige-som han - uanset henvendelserne fra dyrepasseren om dyrenes tilstand - ikke konsulterede besætningsdyrlægen eller på anden måde søgte rådgivning om pasning af dyrene i den foreliggende situation. Under disse omstændigheder har Tiltalte 2 handlet med en sådan grad af uagtsomhed, at han er strafferetligt ansvarlig.

De tiltalte er derfor skyldige i den rejste tiltale som ovenfor anført.

Straffastsættelse

To voterende finder, at straffen for begge de tiltalte passende kan fastsættes til fængsel i 3 måneder.

En voterende finder, at straffen for begge de tiltalte passende kan fastsættes til fængsel i 4 måneder.

Efter stemmeflertallet fastsættes straffen som nedenfor anført.

side 103

Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. dy-revelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. davæ-rende bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugs-produktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produk-tion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, 3. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. davæ-rende bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugs-produktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produk-tion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, jf. straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

side 104

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på sagens omstændigheder og forholdenes karakter. Henset til den tid, der er gået, siden forholdene blev begået og omstændighederne, hvorunder forholdene blev begået, samt at de tiltalte ikke tidligere er straffet for lignende forhold, har retten fundet, at straffen kan gøres betinget som nedenfor bestemt.

Rettighedsfrakendelse

Forholdene ligger mere end fire år tilbage, og det må efter bevisførelsen læg-ges til grund, at der er rettet op på forholdene, herunder med skærpede reg-ler, daglige tilsyn og månedlige sundhedseftersyn af besætningsdyrlægen. Det må videre lægges til grund, at der var tale om et enkeltstående tilfælde i en særlig situation, og at oplysninger i øvrigt ikke giver grundlag for at antage, at der foreligger en nærliggende risiko for gentagelse. De tiltalte frifindes derfor for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal de hver især betale salæret til egen forsvarer.

Dommer

side 105

Tiltale for blandt andet dyrevelfærdslovens § 58 ved at have vanrøgt flere kreaturerne, under udøvelse af erhverv. Påstand om forbud

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger