Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 2. juni 2025

Sag BS-30556/2021-KBH

Sagsøger

(advokat Michael Amstrup)

(advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Advokataktieselskab Accura

Accura Advokatpartnerselskab

Sagsøgte 1

Sagsøgte 2

(alle repræsenteret af advokat Søren Lundsgaard)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. marts 2021.

Sagen angår, om Sagsøger kan rette et krav mod de sagsøgte som følge af mangelfuld skattemæssig og juridisk rådgivning og bistand.

Sagsøger har nedlagt følgende endelig påstand:

Principalt:

Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, Advokat Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 tilpligtes at anerkende, at de solidarisk

eller hver for sig er erstatningsansvarlige over for Sagsøger for de det tab, som Sagsøger er blevet og/eller vil blive påført som følge af skattebetalinger og restskattebetalinger for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 6 og ligningslovens § 16A, stk. 5 (tidligere stk. 6), for årene 2013 og 2014 dog kun for de skattebetalinger og restskattebetalinger som påhviler Sagsøger i medfør af SKAT’s afgørelse af den 26. februar 2018, jf. bilag AK, herunder restskattetillæg/procenttillæg og morarenter vedrørende restskatter for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, samt fremrykket skattebetaling vedrørende forfald af Sagsøgers henstandssaldo 2017, samt Sagsøgers omkostninger, herunder advokatomkostninger, for førelse af skatte- og retssagerne vedrørende beskatning af fri båd for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, herunder retssagerne BS-38817/2020, BS-571/2023-OLR samt forudgående og verserende sager ved Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, ligesom de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være forpligtet at betale procesrente af Sagsøgers tab fra anlæg af nærværende retssag og til betaling sker.

Subsidiært:

Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, Advokat Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 tilpligtes at anerkende, at de solidarisk eller hver for sig er erstatningsansvarlige over for Sagsøger for de det tab, som Sagsøger er blevet og/eller vil blive påført som følge af skattebetalinger og restskattebetalinger for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, jf. ligningslovens § 16, stk. 6 og ligningslovens § 16A, stk. 5 (tidligere stk. 6), for årene 2013 og 2014 dog kun for de skattebetalinger og restskattebetalinger som påhviler Sagsøger i medfør af SKAT’s afgørelse af den 26. februar 2018, jf. bilag AK, herunder restskattetillæg/procenttillæg og morarenter vedrørende restskatter for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, samt fremrykket skattebetaling vedrørende forfald af Sagsøgers henstandssaldo 2017, ligesom de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være forpligtet at betale procesrente af Sagsøgers tab fra anlæg af nærværende retssag og til betaling sker.

Påstanden er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation.

Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, advokat Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse.

Frifindelsespåstanden er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger overvejede i 2011 at erhverve 50 % af Båd 1. Båd 1 var dengang ejet af Virksomhed A/S 1, som ultimativt var ejet af Vidne 1. Erhvervelsen af Båd 1 var påtænkt at skulle ske ved, at Sagsøger via ét af ham kontrolleret selskab skulle erhverve 50 % af aktierne i Virksomhed P/S i umiddelbar forlængelse af Virksomhed A/S 1 apportindskud af Båd 1 til Virksomhed P/S. Heref-ter ville Virksomhed P/S og dermed Båd 1 ultimativt være ejet 50-50 af Sagsøger og Vidne 1 gennem deres respektive selskaber.

Vidne 1's rådgivere havde udarbejdet et oplæg med udkast til doku-menter.

Sagsøger søgte juridisk rådgivning og bistand hos advokat Sagsøgte 2, der var advokat og Stilling i Accura Advokatpartnerselskab. Følgende fremgår af Sagsøgers mail af 8. marts 2011 til Sagsøgte 2:

” …Vi skal gå videre med Virksomhed P/S. Vedhæftet er Vidne 1's oplæg. Vi bør hurtigst muligt tage et møde herom. Gider du læse oplægget igennem og oplyse om det evt. Overhoved kan bruges?...”

Der var herefter dialog mellem Sagsøger og advokat Sagsøgte 2 om den påtænkte struktur, hvorunder Sagsøgte 2 ved mail af 10.

marts 2011 advarede Sagsøger om, at arrangementet kunne have alvorlige skattemæssige konsekvenser for ham. Af mailen fremgår:

”… Som du kan se går det ret stærkt på den anden side med at få dette lukket.

Der er tale om en investering til DKK 100 mio. kombineret med en struktur som kan have seriøse skattemæssige konsekvenser for dig, hvis ikke det bliver skruet rigtigt sam-men. Jeg har møde med min skatteafdeling i morgen for at få verificeret, om du overho-vedet kan gå i denne struktur med en forventning om at få samme lempelige skattemæs-sige behandling som Vidne 1. Jeg tror, at vi må holde os for øje, at det som Vidne 1 har kunnet komme igennem med over for SKAT ikke nødvendigvis vil være det samme for dig som ny investor og ”medarbejder” i dette setup. Vi skal nok arbejde så hurtigt som det kan lade sig gøre, men du bør ikke lade presse til at underskrive en af de første par dage, fordi Vidne 1 gerne vil have lukket handlen her og nu. Det var jo også sidst en del af proces-sen at det skulle gå meget hurtigt det hele – det skal vi ikke ligge under for …”

Advokat Sagsøgte 2 gjorde endvidere i mail af 11. marts 2011 til Sagsøger opmærksom på, at de skulle være ekstremt forsigtige med arrangemen-tet, idet der kunne blive tale om en astronomisk beskatning, hvis skattemyndig-hederne måtte finde, at han havde rådighed over båden. Af mailen fremgår:

”… Til orientering kommer Person 1 [Vidne 1's revisor, rettens ind-sætning] indtil os på mandag eftermiddag for at forklare Vidne 1's skattemæssige setup og drøfte den nye struktur.

Person 1 forstår godt, at vi er ekstremt forsigtige med skatten på dette set-up, fordi han jo selv igennem de sidste 15 år har levet med at ramme den rigtige balance i forhold til SKAT.

Efter vores møde på mandag vil mine skattefolk kunne komme tilbage med en struktur og beskrivelse af hvordan skatten kan håndteres. Det er lykkedes Vidne 1 at komme uden om reglerne om fritidsskibe, fordi skibet er så stort, at SKAT har accepteret, at det er et flydende hotel. Det er ikke givet, at en anden skatteafdeling endsige højere ligningsmyn-digheder vil have samme opfattelse af dit ejerskab, fordi du måske godt kunne have et skib i denne størrelse som fritidsskib. Beskatningen på fritidsskibet er 2 % pr. uge af værdien af det gode man får stillet til rådighed af sit selskab. Endvidere har der været praksis for at skibe kan være stillet til rådighed også i perioder, hvor man ikke bruger det men altså blot kunne have brugt det. Dermed kan det blive rigtig mange uger henover et år, at skibet står til rådighed og derfor kan beskatningen bliver helt astronomisk, hvis du risikerer at komme ind i dette regelsæt. Vi kan ikke indgå aftalerne inden vi er sikre på, at dette ikke vil ske.

…”

Sagsøger og advokat Sagsøgte 2 besluttede, at advokat Sagsøgte 2 skulle lave et komplet aftalesæt i stedet for Vidne 1's ud-kast til dokumenter. Advokat Sagsøgte 2 fremsendte herefter den 15.

marts 2011 kl. 18.28 mail til Sagsøger vedhæftet administrationsaftale, vedtægter, sælgergaranti, ejeraftale og overdragelsesaftale. Af Sagsøgte 2's mail fremgår:

”… Vi har udarbejdet et komplet aftalesæt vedrørende Holdingselskab ApS' erhvervelse af 50 % af Virksomhed P/S og de tilhørende aktiviteter. De fleste af aftalerne er godkendt af Person 1. Han mangler blot at godkende administrationsaftalen og vedtægterne.

…

Som nævnt tidligere er den skattemæssige behandling af dit medejerskab af Virksomhed P/S kri-tisk. Vi er i gang med at udarbejde et lille notat, som beskriver den risiko, som er for-bundet med strukturen. Notatet fremsendes senest i morgen tidlig, hvorefter vi kan drøfte det på telefon eller under et eventuelt møde …”

Ca. tre timer senere – den 15. marts 2011 kl. 21.21 – sendte advokat Sagsøgte 2 et skattenotat til Sagsøger. Skattenotatet er dateret den 15. marts 2011 og er udarbejdet af Accura ved daværende Stilling cand.merc.jur. Sagsøgte 1 og advokat Person 2. Af notatet fremgår:

”

NOTAT

Køb af aktier i Virksomhed P/S

Skattemæssige overvejelser

1 FAKTUELLE OPLYSNINGER

Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApS (herefter "Holdingselskab ApS") at erhverve 50% af yachten Båd 1. Erhvervelsen skal ske via et køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S, CVR nr., som indtil overdragelsen er ejet af Virksomhed A/S 1 (herefter "Virksomhed A/S 1").

Båd 1 blev erhvervet som nybygget af Virksomhed A/S 1 i 2005. Båd 1 er efterfølgende blevet anvendt til udlejning på korttidsbasis med mandskab, idet der er sket markedsfø-ring og chartring gennem Virksomhed Ltd. 1.

Virksomhed A/S 1 har siden 1994 drevet virksomhed med udlejning af luksusyachter og multi-purpose skibe, idet Virksomhed A/S 1 udover Båd 1 har ejet eller fortsat ejer 4 andre yachter og skibe.

Virksomhed A/S 1 er ultimativt ejet af Vidne 1, som hidtil har været aktivt involveret i driften og administrationen af bl.a. Båd 1. Det er hensigten, at Sagsøger efter erhvervelsen af aktierne i Virksomhed P/S ligeledes skal være aktivt involveret i driften i Båd 1 via Holdingselskab ApS. Fordelingen af arbejdsopgaver vil blive detaljeret beskrevet i en ad-ministrationsaftale, der vil blive indgået mellem Virksomhed P/S, Virksomhed A/S 1 og Holdingselskab ApS.

Driften af Båd 1 har ifølge det oplyste været overskudsgivende i 2007-2008, men underskudsgivende i 2009-2010.

Vi har modtaget en kopi af en kontrolrapport fra SKAT vedrørende Virksomhed A/S 1 for ind-komståret 2007. Heri bekræfter SKAT, at Båd 2 og Båd 1 har karakter af driftsaktiver. Endvidere anfører SKAT, at Vidne 1 efter en konkret vurdering ikke skal be-skattes af fri rådighed over yachterne, hvilket bl.a. baseres på forudsætning om, at Vidne 1 alene må befinde sig om bord på yachterne for at vise dem frem for inter-esserede lejere eller købere.

Endvidere har vi modtaget en kopi af et brev fra SKAT, hvoraf det fremgår, at Virksomhed A/S 1's regnskabsgrundlag for årene 2007-2009 er blevet gennemgået, og at SKAT ikke har haft nogen bemærkninger hertil. Herunder fremgår det, at SKAT har accepteret den selvangivne værdi af Vidne 1's private brug af Båd 1, som ifølge de mod-

tagne oplysninger fra Person 1 var opgjort til EUR 50.000. Beløbet vedrører ifølge det oplyste Vidne 1's anvendelse af Båd 1 i en uge, i forbindelse med at prominente gæster var inviteret med på en sejltur.

Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konsekvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.

2 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER

Nedenstående redegørelse kan sammenfattes som følger:

• Hvis Sagsøger efter købet af aktierne i Virksomhed P/S omfattes af reglerne i lig-

ningslovens § 16 A, stk. 6, fordi han anses for personligt at have "rådighed"over Båd 1, vil dette kunne få alvorlige skattemæssige konsekvenser for både Holdingselskab ApS og Sagsøger.

• Anvender ejerne alene Båd 1 privat i begrænset omfang og mod fuld beta-

ling via Virksomhed Ltd. 1, bør dette ikke i sig selv medføre negative skatte-mæssige konsekvenser. Der foreligger dog en lille risiko for, at SKAT vil have en anden opfattelse.

• Hvis driften af Båd 1 over en længere periode giver underskud, vil dette

forøge risikoen for, at Sagsøger vil blive beskattet af "rådigheden" over Båd 1, uanset at ejerne alene anvender Båd 1 privat mod fuld betaling.

• Anvendes Båd 1 privat af ejerne, uden at der sker fuld betaling, resulterer

det i en væsentlig forøgelse af risikoen for, at Sagsøger vil blive beskattet af "rådigheden" over Båd 1.

• Vi anbefaler en bestemmelse i ejeraftalen om, at privat anvendelse altid skal ske

ved chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår.

Nedenfor i punkt 3 og 4 er nærmere redegjort for skattereglerne samt de vurderinger, der er sammenfattet ovenfor. Sammenfatningen bør læses i sammenhæng med de føl-gende bemærkninger.

3 BESKRIVELSE AF RELEVANTE SKATTEREGLER

Transaktioner mellem fysiske personer og deres underliggende kontrollerede selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår. Dette indebærer, at såfremt en hovedaktionær an-vender et aktiv ejet af det underliggende selskab, da skal hovedaktionæren foretage en markedsmæssig betaling til selskabet, Sker dette ikke, vil aktionæren blive beskattet af værdien af brugsretten som (maskeret) udbytte, mens selskabet vil blive beskattet af den fiktive indtægt. Dette følger af den generelle bestemmelse i ligningslovens § 2.

Endvidere indeholder skattelovningen specifikke bestemmelser vedrørende beskatning af hovedaktionærer, der får stilles bl.a. en båd til rådighed for privat anvendelse, jf. lig-ningslovens § 16 A, stk. 6. Bestemmelsen indebærer, at en kontrollerende hovedaktio-

nær, der kan råde over en lystbåd ejet af selskabet, skal beskattes med 2% pr. uge af bå-dens anskaffelsessum. Beskatningen sker som personlig indkomst. Endvidere vil det kontrollerede selskab blive beskattet af et tilsvarende beløb medmindre det kan godtgø-res, at der er tale om en lønudbetaling.

I modsætning til ligningslovens § 2, sker beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, på baggrund af hovedaktionærens blotte "rådighed" over en båd ejet af det kontrolle-rede selskab. Dette indebærer, at der kan ske beskatning ikke alene i de uger, hvor hoved-aktionæren faktisk anvender båden privat, men også uger hvor hovedaktionæren kunne have valgt at anvende båden.

Forudsættes det eksempelvis, at en båd udlejes af et selskab 20 uger i løbet af et år, mens hovedaktionæren alene har anvendt båden 2 uger i løbet af året, vil hovedaktionæren, hvis denne er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, blive beskattet i 32 uger og ikke alene de 2 uger, hvor lystbåden faktisk er blevet anvendt.

Hvis båden i eksemplet ovenfor er købt for DKK 200 millioner, da vil hovedaktionæren blive beskattet som personlig indkomst af et beløb på DKK 128 millioner (64% af DKK 200 millioner), svarende til en effektiv beskatning på DKK 71,7 millioner. Hertil kom-mer en eventuel beskatning i selskabet af en fiktiv indtægt på DKK 128 millioner, sva-rende til en effektiv beskatning på DKK 32 millioner.

I forbindelse med købet af anparterne i Virksomhed P/S, vil Sagsøger blive omfattet af personkredsen i både ligningslovens §§ 2 og 16 A, stk. 6. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Sagsøger per automatik vil blive beskattet, idet ligningslovens §§ 2 forud-sætter en faktisk privat anvendelse, mens § 16 A, stk. 6, forudsætter, at Båd 1 an-ses for at være blevet stillet til rådighed for Sagsøgers private benyttelse.

Da de skattemæssige konsekvenser af at blive omfattet af særligt ligningslovens § 16 A, stk. 6, i det påtænkte setup vil være meget væsentlige og arbitrære, bør det inden købet af aktierne i Virksomhed P/S nøje vurderes, hvorvidt der foreligger en risiko for, at disse reg-ler kan bringes i anvendelse af SKAT, jf. vores gennemgang i punkt 4 netop nedenfor.

4 VURDERING AF DE SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR Sagsøger

4.1 Generelt om de skattemæssige risici i den fremtidige ejerstruktur

Som det fremgår ovenfor i punkt 1, er Vidne 1 historisk set ikke blevet beskat-tet af de i punkt 3.1 nævnte bestemmelser (bortset fra ovennævnte beløb på EUR 50.000).

Holdingselskab ApS' køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S indebærer imidlertid en række ændringer i det eksisterende setup. Følgende skal i den forbindelse kan fremhæves:

- Båd 1 overgår fra at ligge i et selskab, som over en længere årrække har dre-

vet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af en flerhed af skibe, til at ligge i en selvstændig juridisk enhed, der udelukkende ejer Båd 1

- Der indtræder en ny ultimativ (med)ejer af Båd 1, som ikke har den samme

historik i forhold til involvering i drift af skibe som den hidtidige eneejer, og som må formodes at ville ønske at anvende Båd 1 til privat brug i et vist omfang

Det skal i den forbindelse overvejes, hvorvidt Holdingselskab ApS' overtagelse vil kunne få betydning for vurderingen af, hvorvidt der skal ske beskatning

At Vidne 1 historisk set ikke er blevet beskattet i personligt regi er i første række en konsekvens af, at SKAT konkret har vurderet, at driften af bl.a. Båd 1 skulle anses for erhvervsmæssig, og dermed ikke er købt med henblik på at dække Vidne 1's private behov. Båd 1 er således hidtil ikke blevet anset for at være en lystbåd, men derimod et erhvervsmæssigt anvendt fartøj til passagerbefordring.

Endvidere er ikke-beskatningen en konsekvens af, at der ifølge det til SKAT oplyste ikke har været nogen form for privat anvendelse af Båd 1 (heller ikke mod betaling).

Selve det forhold, at Båd 1 lægges ind i Virksomhed P/S bør isoleret set ikke indebære, at SKAT ændrer den allerede foretagne vurdering af, at driften af Båd 1 skal anses for at være erhvervsmæssig.

Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at SKATs hidtidige vurdering er baseret på en gennemgang af regnskabet for Virksomhed A/S 1 i årene 2007-2009, hvoraf driften af Båd 1 gav overskud i årene 2007 og 2008. Driften af Båd 1 har ifølge det oplyste været underskudsgivende i 2009 og 2010. Såfremt driften fortsætter med at være underskuds-givende i flere efterfølgende år, kan det uanset den fortsatte professionelle tilrettelæg-gelse af setup´et ikke udelukkes, at SKAT på et senere tidspunkt vil ændre vurdering af, hvorvidt driften af Båd 1 kan anses for at være erhvervsmæssig.

Hvis driften af Båd 1 på et fremtidigt tispunkt ikke længere anses for at være er-hvervsmæssig, indebærer det ikke automatisk, at Sagsøger herefter skal beskattes af rådigheden over Båd 1. Det er dog et af flere momenter, der lægges vægt på ved vurderingen af, om Sagsøger anses for at have privat rådighed, og dermed skal be-skattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 6.

Uanset at tilrettelæggelsen af driften foretages uændret, og uden at der sker nogen fak-tisk privat anvendelse, indebærer arrangementet dermed en (om end mindre) latent skattemæssig risiko for fremtidig personlig beskatning af Sagsøger, alene som følge af manglende rentabilitet. Risikoen kan elimineres ved at sælge Båd 1 såfremt det efterfølgende viser sig, at driften ikke kan blive

rentabel.

4.2 Betydningen af at Båd 1 anvendes privat af ejerne

Det må antages, at begge de bagvedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat.

Dette indebærer en ændring i forhold til de oplysninger, som SKAT har lagt til grund i forbindelse med de tidligere kontroller af Virksomhed A/S 1. De foreliggende udtalelser fra SKAT er således baseret på en antagelse om, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt har anvendt Båd 1 privat – hverken med eller uden betaling.

Det skal derfor overvejes, hvorvidt det forhold, at de bagvedliggende ejere vælger at an-vende Båd 1 privat en del af året, kan få skattemæssige konsekvenser. Der må i denne forbindelse sondres mellem, om anvendelsen sker med eller uden betaling.

4.2.1 Privat anvendelse uden betaling til Virksomhed P/S

Såfremt den ene eller begge de bagvedliggende ejere vælger at anvende Båd 1 privat uden at foretage betaling til Virksomhed P/S, vil der som minimum ske beskatning som (ma-skeret) udbytte hos den/de pågældende svarende til markedsværdien af anvendelsen, li-gesom Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 vil kunne beskattes af den manglende indkomst.

Selve det forhold, at der konstateres privat anvendelse af Båd 1 kan endvidere med-føre, at SKAT anser de bagvedliggende ejere for at have privat rådighed med den meget alvorlige konsekvens, at der sker beskatning efter ligningslovens § 16 A. Dette vil som ovenfor beskrevet indebære, at der i værste fald sker beskatning ikke alene for den peri-ode, hvor Båd 1 faktisk er blevet konstateret anvendt privat, men samtlige de uger, hvor Båd 1 ikke er blevet udlejet. Da der er to bagvedliggende ejere, vil beskatnin-gen skulle fordeles mellem dem baseret på et skøn over fordelingen af brugsretten.

Det er derfor helt afgørende, at ingen af ejerne på noget fremtidigt tidspunkt anvender Båd 1 privat uden betaling, idet dette i værste fald vil kunne have fatale skattemæs-sige konsekvenser for begge parter.

4.2.2 Privat anvendelse med betaling til Virksomhed P/S

Hvis den private anvendelse i stedet sker mod fuld betaling, bør det efter vores vurde-ring ikke få yderligere skattemæssige konsekvenser. Denne vurdering er baseret på, at SKAT i den modtagne skrivelse af 17. november 2009 vedrørende indkomståret 2007 for Virksomhed A/S 1 anfører følgende om driften af Båd 2 og Båd 1:

"(…) Det fremgår bl.a., at ejeren m.v. kun må befinde sig ombord for at vise den frem for interesserede købere eller lejere. (…) SKAT skal derfor oplyse, at såfremt hovedan-partshaveren i øvrigt er ombord, skal det ske på samme vilkår som når en lejer er om-

bord, alternativt anses en fordel at være skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 (…)"

Herved synes SKAT at have tilkendegivet, at ligningslovens § 16 A ikke vil finde an-vendelse i tilfælde af privat brug af Båd 1.

Det er dog i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at SKATs udtalelse er baseret på en forudsætning om, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt ville anvende Båd 2 og Båd 1 privat, samt at driften af Båd 2 og Båd 1 i øvrigt anses for at være erhvervsmæs-sig.

Da en privat anvendelse strider mod de faktuelle oplysninger, som SKAT har baseret sine hidtidige udtalelser på, kan det ikke fuldstændig udelukkes, at den private anven-delse i sig selv vil resultere i en ændret skattemæssig vurdering.

Endvidere kan det ikke udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende foretager kontrol af Virksomhed P/S, kan have en anden opfattelse af reglernes anvendelse. Henset til, at der er sket ændringer i ejerstrukturen og den faktiske anvendelse af Båd 1, er det ikke sikkert at ejerne vil kunne støtte ret på den tidligere afgivne udtalelse fra SKAT.

Sammenfattende er det vores vurdering, at en begrænset privat anvendelse mod fuld be-taling til Virksomhed P/S ikke bør medføre negative skattemæssige konsekvenser. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at SKAT vil være af den modsatte opfattelse, og ønsker at beskatte ejerne af rådigheden i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 6. Så længe drif-ten af Båd 1 fortsat anses for at være erhvervsmæssig, idet driften er eller kan påvi-ses at blive rentabel, må risikoen dog anses for at være lille.

Baseret på de foreliggende oplysninger om de gentagne kontrolbesøg fra SKATs side må det antages, at SKAT vil holde et vågent med Virksomhed P/S, og at der således er en væ-sentlig risiko for efterfølgende kontrolbesøg. Med henblik på at sætte ejerne i stand til om nødvendigt at kunne dokumentere overfor SKAT, at der alene er sket privat anven-delse mod fuld betaling til Virksomhed P/S, kan det anbefales løbende at føre logbog.

4.3 Anbefalinger til indholdet af ejeraftalen

Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af ejerne kan disponere privat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling.

Vælger den ene part i strid med bestemmelsen at anvende Båd 1 privat, vil den an-den part i forbindelse med en eventuel efterfølgende skattesag kunne anvende det argu-ment, at den anden part forbrød sig mod ejeraftalen. Herved vil der være et bedre

grundlag for at sikre, at den ene ejers private anvendelse af Båd 1, ikke vil få den konsekvens, at den anden ejer bliver rådighedsbeskattet efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6.

5 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Vi håber, at ovenstående har givet et godt overblik over de skattemæssige overvejelser i forbindelse med det påtænkte køb af aktier i Virksomhed P/S …”

Den 16. marts 2011 underskrev Sagsøger forskellige dokumenter, herunder overdragelsesaftale, ejeraftale og administrationsaftale vedrørende erhvervel-sen af Båd 1, og den 1. april 2011 underskrev Sagsøgte 2 Closing memorandum af 1. april 2011 og tillæg til overdragelsesaftale og ejeraftale date-ret den 16. marts 2011 i henhold til fuldmagt udstedt af Sagsøger den 21.

marts 2011.

Sagsøgte 2 sad herefter i Virksomhed P/S' bestyrelse i perioden fra den 1. april 2011 til den 22. august 2013.

Den 12. december 2012 sendte advokat Sagsøgte 2 en mail til Sagsøger vedhæftet selskabsdokumenter til brug for en kapitalforhøjelse til køb af Båd 3, der skulle handles over i Virksomhed P/S.

Der er fremlagt mailkorrespondance for perioden 2013 til december 2014 mel-lem blandt andre Sagsøger, Sagsøgte 2 og Vidne 1 om samarbejdet, brugen og driften af Båd 1.

Accura har faktureret Sagsøgers selskaber samlet over 11 mio. kr. for advo-katbistand.

Den 24. april 2015 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende blandt andet ind-komståret 2012 til Sagsøger, hvorefter SKAT anførte, at de agtede at træffe afgørelse om, at Virksomhed P/S var omfattet af bestemmelserne i lig-ningslovens § 2, stk. 2, og at der skulle ske beskatning af værdien af den frie be-nyttelse af båden i medfør af ligningslovens § 16, stk. 6. SKAT traf herefter afgø-relse den 1. januar 2016, hvorefter Sagsøger skulle beskattes af fri båd for så vidt angår privat benyttelse i 40 dage for indkomstårene 2012.

Sagsøger klagede den 11. april 2016 over SKATs afgørelse.

SKAT traf efterfølgende den 26. februar 2018 afgørelse om, at Sagsøger også for indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes af værdien af fri båd for hen-holdsvis Båd 1 og Båd 3. Det er oplyst, at Sagsøger har klaget over

afgørelsen, og at afgørelsen er sat i bero på Østre Landsrets dom i skatteankesa-gen vedrørende indkomståret 2012, jf. nærmere herom nedenfor.

Landsskatteretten tiltrådte ved afgørelse af 6. juli 2020, at Sagsøger i ind-komståret 2012 skulle beskattes af værdien af fri båd i medfør af ligningslovens § 16, stk. 6. Landsskatteretten tiltrådte imidlertid ikke SKATs opgørelse af det skattepligtige beløb, idet Sagsøger skulle beskattes af den fulde rådighed af båden. Af landsskatterettens afgørelse fremgår:

”…

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). For hovedaktionærer er der indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt. Værdien beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Højeste-rets dom af 17. maj 2005, offentliggjort som SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et sel-skab ejer en lystbåd, medfører, at en hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørel-sen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. I Roskilde byrets dom af 4. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.522.BR, fandt retten ud fra en konkret vurdering, at der var en formodning for, at to større både stod til rådighed for klageren, som ikke kunne sandsynliggøre, at bådene ikke var til rådighed.

Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæ-ren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, offentliggjort som SKM2001.363.DEP.

Det anføres endvidere i skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, at:

"[...]

Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v.

[...]”

Bestemmelsen om fri båd blev fremsat ved lovforslag nummer 237 af 29. marts 2000. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremhæves det om definitionen af en lystbåd, at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for bad, der anvendes i fritidsøje-med."

I Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR, anså retten en luksusyacht for et lystfartøj efter momslovens regler, da retten henså til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning. Af Landsretten begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål."

Landsskatteretten finder, at Båd 1 i ligningslovens forstand er at anse for en lystbåd. Landsskatteretten lægger særligt vægt på bådens konstruktion, indretning og anvendelse. Det forhold, at båden efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib, udelukker ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd.

Klagerens anbringende om, at båden ikke ville være omfattet af lov om afgift af lystbåds-forsikringer, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren i det påklagede indkom-står har haft rådighed over båden. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at aftale-grundlaget mellem Virksomhed P/S og Virksomhed Ltd. 1 samt aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S, Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 ikke afskærer klagerens rådighed over båden. Det af klageren anførte om, at klageren alene er passiv investor, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten har desuden lagt vægt på, at klageren i det indklagede år har anvendt båden pri-vat i 40 dage.

Klagerens ejerskab af båden "Båd 4" ses ikke at ændre ved rådigheden over Båd 1.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri båd efter ligningslovens § 16, stk. 6.

Ved opgørelsen af det skattepligtige beløb efter ligningslovens § 16, stk. 6, bemærker Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af rådigheden over båden og ikke af hans faktiske benyttelse af båden.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. pkt., at der ved opgørelsen af den skat-tepligtige værdi af fri båd er en formodning for, at båden er til rådighed hele året, at den skattepligtige værdi skal fordeles mellem flere hovedaktionærer, og at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Af bestemmelsen fremgår ikke andre forhold, der kan begrunde en nedsættelse af antallet af dage, hvor båden kan anses for at have været til rådighed for hovedaktionæren.

Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri båd for klageren anses klageren efter formodningsreglen derfor for at have haft båden til rådighed hele året. Der skal imidler-tid ske nedsættelse med det antal dage, hvor båden har været udlejet til 3. mand.

Det herefter resterende antal dage fordeles ligeligt mellem klageren og medejeren af Virksomhed P/S, da de ifølge det oplyste hver ejer 50 % af Virksomhed P/S.

SKAT har i den påklagede afgørelse fundet, at de perioder, hvor båden har været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder eller har ligget i havn uden kun-der eller været besøgt erhvervsmæssigt af ejerne, ma anses for en del af den erhvervs-mæssige virksomhed, hvorfor disse perioder ikke skal medtages i forbindelse med opgø-relsen af den skattepligtige værdi.

Landsskatteretten kan ikke tiltræde, at disse perioder ikke skal medregnes i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige værdi.

Det er således uden betydning for opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri båd, om båden har været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder eller har lig-get i havn uden kunder eller været besøgt erhvervsmæssigt af ejerne. Retten bemærker herved, at båden som følge af klagerens private anvendelse af båden ikke kan anses for udelukkende anvendt erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten kan derfor ikke tiltræde SKATs opgørelse af det skattepligtige beløb på 24.818.880 kr. efter ligningslovens § 16, stk. 6, idet der i denne opgørelse ikke er taget højde for samtlige de perioder, hvor båden har været til klagerens rådighed.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at Landsskatteretten hjemvi-ser SKATs afgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skat-

testyrelsen træffer afgørelse om den skattepligtige værdi af fri båd for klageren, således at der medregnes samtlige de perioder, hvor båden har været til klagerens rådighed.

…”

Skattestyrelsen har herefter ved skrivelse af 6. januar 2021 fremsendt forslag til ændring af Sagsøgers skat for indkomståret 2012, således at han beskattes med yderligere værdi af fri båd på 69.994.809 kr. Skattestyrelsen varslede end-videre ved skrivelse af 9. marts 2021, at Sagsøgers skat for blandt andet ind-komståret 2017 skulle ændres som følge af landsskatterettens afgørelse. Det er oplyst, at Skattestyrelsen den 5. maj 2021 har truffet afgørelse for indkomståret 2017, og at afgørelsen er indbragt for Landsskatteretten.

Ved dom af 22. december 2022 stadfæstede Københavns Byret landsskatteret-tens afgørelse. Byretten lagde til grund, at Sagsøger havde haft adgang til at benytte Båd 1 i 2012, og at han rent faktisk i flere uger anvendte båden pri-vat. Retten var derfor enig i, at Sagsøger efter ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skulle beskattes som om, han havde Båd 1 til rå-dighed hele året med nærmere angivne fradrag på i alt 77 dage. Af byrettens begrundelse og resultat fremgår:

”…

Rettens begrundelse og resultat

Virksomhed P/S erhvervede Båd 1 den 17. marts 2011 for 223.728.000 kr. Landsskatteretten har afgjort sagen efter de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6. Spørgsmålet for retten er, om bestemmelserne kan anvendes i nærværende sag, herunder om det blandt andet kan lægges til grund, at Båd 1 er en lystbåd omfattet af bestemmelsen, og om Sagsøger, der var hoved-aktionær i Virksomhed ApS 1, der ejede halvdelen af Virksomhed P/S, som hovedaktionær i indkomståret 2012 har haft båden stillet til rådighed.

Båd 1 er stor sejlbåd med en længde på 53,80 m og en bredde på 10,72 m. Retten lægger efter oplysningerne om bådens konstruktion, indretning og fremtoning til grund, at den er bestemt til fritids- og lystformål for et meget eksklusivt og købedygtigt segment. På den anførte baggrund finder retten, at Båd 1 er en lystbåd omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). Den omstændighed, at Virksomhed P/S erhvervede Båd 1 med det erklærede formål at leje båden ud, hvilket i 2012 skete i 77 dage, eller at båden i det danske skibsregister ville blive registreret som et ”lastskib” , kan ikke føre til en anden vurdering. Tilsvarende gælder den omstændighed, at Båd 1 ikke ville være omfattet af loven om afgift af lystbådsforsikringer.

Det følger af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 6, at hvis en lystbåd er stillet til rå-dighed for blandt andet en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ”anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året” . Det fremgår endvidere

af bestemmelsen, at ”den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer.” Retten finder henset til bestemmelsens ordlyd, at formodningsreglen om ”rådighed hele året” blandt andet om-fatter de perioder, hvor lystbåden er på værft, eller hvor båden er på en transportsejlads mellem to havne for at blive stillet til rådighed for en ny lejer. Retten har lagt vægt på blandt andet, at Højesteret i dommen UfR 2005.2427 har statueret, at det ikke er afgø-rende, om den pågældende skatteyder rent faktisk har benyttet båden, men om den pågældende har haft adgang til at benytte båden.

Efter bevisførelsen finder retten, at der er det fornødne sikre grundlag for at lægge til grund, at Sagsøger har haft adgang til at benytte Båd 1 i indkomståret 2012, og at han rent faktisk i 2012 i flere uger anvendte båden privat, herunder sammen med sin daværende kæreste. Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på de oplysnin-ger, som Sagsøgers revisor meddelte SKAT den 26. juni 2014. Det lægges efter Sagsøgers forklaring til grund, at oplysningerne om de private charterperioder i ja-nuar, marts og juni 2012 var afstemt med ham. Sagsøgers forklaring i retten i denne sag om baggrunden for at give oplysninger til SKAT om den private brug, som nu ifølge Sagsøger ikke var korrekte, kan under de foreliggende omstændigheder ikke tillægges betydning. Tilsvarende gælder Sagsøgers nye oplysninger om, at al hans sejlads med Båd 1 i 2012 var erhvervsmæssig.

Den omstændighed, at det fremgår af et mødereferat af 10. november 2014 fra SKAT, at ”SKAT som udgangspunkt kan anerkende, at driften [af Båd 1] skattemæssigt an-ses som erhvervsmæssig” kan under de foreliggende omstændigheder, hvor det som an-ført ovenfor lægges til grund, at Sagsøger har anvendt Båd 1 i private charter-perioder, ikke føre til, at der ikke er grundlag for at anvende ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6. Tilsvarende gælder med samme begrundelse Sagsøgers anbringender om, at han i forvejen personligt ejede lystbåden Båd 4, samt hans anbringender om, at Vidne 1 forhindrede ham i at bruge Båd 1 eller de afgørelser af skattemæssig karakter, som SKAT skulle have truffet over for Vidne 1.

Som følge af det anførte tiltræder retten, at Landsskatteretten med den i afgørelsen af 6. juli 2020 anførte begrundelse har statueret, at Sagsøger efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skal beskattes som om, at han havde Båd 1 til rå-dighed hele året med fradrag af de 77 dage, hvor båden var udlejet til 3. mand og fradrag af de 750.000 kr., som Sagsøger har betalt for sin brug af båden. Ved beskatningen skal der endvidere tages højde for, at Sagsøger alene ejede 50% af Virksomhed P/S.

…”

Sagsøger har anket byrettens dom til landsretten. Den berammede hoved-forhandling i november-december 2024 blev udsat, og skatteankesagen verserer derfor fortsat. Københavns byret har ved kendelse af 10. januar 2025 bestemt, at

den foreliggende ansvarssag ikke skal udsættes på en endelig afgørelse i skat-tesagen.

Det er oplyst, at Båd 3 blev solgt i 2014, og at Båd 1 blev solgt i 2020.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 5.

Sagsøger har vedstået sin forklaring, som den er gengivet i Københavns Byrets dom af 22. december 2022. Oplysningen i hans forklaring, 4. afsnit, 1.

linje, om, at Sagsøgte 2 fortalte om 2 procent-beskatningen i slutnin-gen af 2010 er dog ikke korrekt. Det var i marts 2011, at Sagsøgte 2 sendte en mail om 2 procent-beskatningen.

Han har brugt Sagsøgte 2 som advokat siden 1998. Sagsøgte 2 har siden været hans advokat i forbindelse med alle de virksomheder, han har været involveret i. De havde et tæt og tillidsfuldt samarbejde.

Han løfter Sagsøgte 2 fra sin tavshedspligt i relation til deres klient-forhold.

Vidne 1 kom med et udkast til aftale, som blev sendt til ham ved Person 3's mail af 8. marts 2011 med vedhæftede filer. Vidne 1 ville gerne have handlen med Båd 1 på plads hurtigst muligt. Da han modtog mailen, skimmede han den hurtigt igennem. Det var en meget ensidig aftale, og den havde ikke en standard, som han var vant til. Han videresendte mailen til Sagsøgte 2, der svarede tilbage, at Vidne 1's op-læg ikke kunne bruges til noget, hvilket han var enig i.

Han skrev i mail af 8. marts 2011 til Sagsøgte 2, at ”Vi skal gå videre med Virksomhed P/S… ”. Han mente hermed, at de skulle gå videre med processen, men der var mange forhold, der skulle undersøges først, i forhold til om han kunne og ville erhverve sådan en båd.

Sagsøgte 2 råbte ved mail af 11. marts 2011 ”vagt i gevær” i forhold til de skattemæssige forhold ved at erhverve båden. De havde vist også forinden da telefonisk talt om, at der kunne være et stort problem, og at det var noget, Sagsøgte 2 måtte tage sig af. Han var som følge af Sagsøgte 2's mail af 11. marts 2011 tæt på at miste interessen for investeringen i Båd 1. Han havde ikke nærmere kendskab til de skatteretlige regler, og hvis det var rigtigt, at han risikerede en astronomisk beskatning, var det på ingen måde en virksomhed, der kom til at tjene penge. Så det er klart, at det skulle undersøges.

Efter Sagsøgte 2's mail af 11. mail 2011 kontaktede han Vidne 1 og sagde, at det ikke var en forretning, han ønskede at gå videre med.

Vidne 1 pressede på og sagde, at han selv havde haft besøg af skat flere gange. Vidne 1 foreslog, at hans regnskabschef, revisor Person 1, tog en snak med Sagsøgte 2 herom.

Han deltog ikke i mødet med Person 1. Det var noget, Sagsøgte 2 lige så godt kunne tage sig af. Sagsøgte 2 gav ham efterføl-gende en orientering om, hvordan mødet var gået, og det var Sagsøgte 2, der herefter lavede alle aftalerne. Det er ikke korrekt, at han og Vidne 1 allerede havde indgået en aftale på det tidspunkt. Han var ikke inter-esseret i at indgå i aftalen om at købe sig ind i virksomheden, hvis 2 procentreg-len kom i spil.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 79, næstsidste af-snit, hvoraf fremgår, at Sagsøgte 2 under skattesagen havde forklaret, at ”Sagsøger havde besluttet sig for investeringen, og der forelå et udkast til aftale om overdragelse.” , forklarede han, at Sagsøgte 2 hermed må have hen-vist til, at Vidne 1 var kommet med et udkast til aftale, men der var ikke indgået nogen aftale, allerede inden han henvendte sig til Sagsøgte 2. 2 procentreglen blev først bragt på banen efterfølgende, og det mind-skede som nævnt hans interesse i forretningen. Skattenotatet var afgørende for, om handlen skulle gennemføres.

Sagsøgte 2 fremsendte ved mail af 15. marts 2011 et komplet aftalesæt til ham og nogle timer senere skattenotatet. Det blev fulgt op af en opringning, hvor Sagsøgte 2 gennemgik notatet med ham. Sagsøgte 2 sagde indledningsvis, at det var meget mere positivt end forventet, og at der var grundlag for at gå videre med investeringen.

Det var ikke ham, der havde givet Sagsøgte 1 de oplysninger, der lå til grund for skattenotatet. Det må have været Sagsøgte 2, der havde gjort det.

Foreholdt skattenotatets punkt 4.2 om betydningen af, at Båd 1 anvendes privat af ejerne, 1. afsnit, hvoraf fremgår ”Det må antages, at begge de bagvedlig-gende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat ” forkla-rede han, at det kom frem, at der var en mulighed for at bruge Båd 1 privat i et vist omfang, men det var ikke baggrunden for hans interesse i investerin-gen. Det stod klart, at hvis han skulle bruge båden privat, var det mod betaling af markedsleje.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 78, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at Sagsøgte 2 under skattesagen havde forklaret:

”Adspurgt hvorfor det ikke blev indføjet, at de ikke måtte bruge Båd 1, forklarede han, at han havde forstået Sagsøger sådan, at han kunne finde på at chartre skibet i en uge, og at der derfor ikke skulle være en sådan bestemmelse. ”, forklarede han, at det var helt korrekt. Han opfattede det sådan, at det var ligegyldigt, hvor ind-tægterne kom fra – altså om det var erhvervsmæssig udlejning eller privat ud-lejning – bare det skete til markedsprisen. Der var ikke i skattenotatet af 15.

marts 2011 nogen begrænsning for, hvor meget han måtte bruge båden, så længe de betalte markedsleje for brugen af båden.

Han gav den 21. marts 2011 Sagsøgte 2 fuldmagt til at underskrive alle aftaler samt øvrige dokumenter og foretage handlinger, som var nødven-dige i forbindelse med closing af overdragelsesaftalen. Han var formentlig i ud-landet det pågældende tidspunkt. Sagsøgte 2 havde jo i øvrigt hånd-teret skatteforholdene og alle øvrige forhold i relation til samtaler med Vidne 1 og hans revisor. Det var afgørende, at det var Sagsøgte 2 – og ikke Vidne 1 – der lavede alle aftalerne, fordi de skulle mat-che konklusionerne i skattenotatet. Strukturen skulle være rigtig, og det skulle i det hele taget bygges op på den rigtige måde for at komme uden om den lille ri-siko, der var ifølge skattenotatet. Hvis det blev bygget op rigtigt, var den lille ri-siko elimineret. Det blev begrundet med, at hvis han var 49 procents ejer, kom 2 procentreglen slet ikke i spil. Men da det var en 50/50 ejeraftale, skulle det håndteres på en anden måde ved, at Vidne 1 fortsat var administra-tor, det vil sige han havde råderetten over båden, og Sagsøger skulle have en kontrakt udleveret for at gå ombord – også selv om han arbejdede ombord.

Sagsøgte 2 sagde, at hvis man gjorde det på den måde, var man bragt hen et sted, hvor der ikke længere var nogen risiko.

Den første eller anden gang han skulle ombord, skrev han til Vidne 1. Derefter overlod han det til Sagsøgte 2 at indgå aftalerne. Vidne 1 gjorde sig vanskelig som administrator, og han ville derfor gerne have dokumentation og en advokat ind over. I øvrigt sad Sagsøgte 2 i bestyrelsen for selskabet på det tidspunkt, og det skulle alt sammen foregå kor-rekt. Sagsøgte 2 bistod ham således med de bookninger af hans char-teraftaler, som man kan se af den fremlagt korrespondance i sagen. Person 4, som der nævnes i hans korrespondance med Sagsøgte 2, var hans hustru.

Han går stærkt ud fra, at Sagsøgte 2 var klar over hans brug af båden i 2012, 2013 og 2014. Sagsøgte 2 sad som nævnt i bestyrelsen, og der blev mere eller mindre fremlagt en charter-oversigt på hvert bestyrelsesmøde.

Så vidt han husker, fremgår det også af årsregnskabet, hvem der har været om-bord, og hvem der har indbetalt charter til selskabet. Hvis det, han har foretaget sig, ikke var korrekt, er det i et vist omfang forhandlet af Sagsøgte 2, der har deltaget i alle bestyrelsesmøder, og som var med på stort set al korre-

spondance med Vidne 1. Sagsøgte 2 var orienteret om alt, hvad der foregik i selskabet.

Han har efterlevet alt, hvad der stod i skattenotatet, herunder om kun at bruge skibet til markedsleje. Sagsøgte 2 har aldrig sagt til ham, at hans brug af båden ikke var i overensstemmelse med forudsætningerne i skattenotatet, el-ler at det, han betalte for chartrene, ikke var på markedsvilkår. Sagsøgte 2 har heller ikke kommenteret på den ”owners Price” med forbehold for charters på 50.000 euro for 14 dage til 3 uger, som han nævnte til Sagsøgte 2 i mail af 10. juli 2013. Han havde Sagsøgte 2 med til alle besty-relsesmøder, og Sagsøgte 2 havde rig mulighed for at sige til, hvis der var noget, han gjorde forkert.

Sagsøgte 2 var også hans rådgiver i forbindelse med købet af Båd 3. Han meddelte Sagsøgte 2, at det var en god ide at købe båden. Det var i slutningen af 2012, og overtagelsen skete i januar 2013. Vidne 1 og han var blevet enige om prisen. Det var formålet, at bå-den skulle renoveres og sælges med det samme, så der var en sandsynlighed for at tjene nogle penge på det. Salg og udlejning lå inden for virksomhedens formålsparagraffer. Sagsøgte 2 tog sig af hele handlen, og han deltog ikke selv. Der blev ikke lavet et nyt skattenotat i den forbindelse. Skattenotatet gik på selskabskonstruktionen/partnerselskabet og ikke på båden. Sagsøgte 2 sagde ikke, at der skulle laves ny skatterådgivning, og der blev ikke lavet ændringer eller tilpasninger af skattenotatet.

Efter Sagsøgte 2 trådte ud af bestyrelsen i august 2013, var Sagsøgte 2 stadig hans advokat, og Sagsøgte 2 deltog fortsat i alle be-styrelsesmøderne.

Det var noget af en overraskelse at få henvendelsen fra SKAT i eftersommeren 2014. Sagsøgte 2 var involveret fra start til slut og deltog i møderne med skattevæsnet. Efter Sagsøger havde modtaget SKATs agterskrivelse, sagde Sagsøgte 2 til ham, at det nok var en god ide, at han ikke op-holdt sig på båden. Han har herefter ikke tilbragt en eneste dag på båden. Han kunne ikke sælge båden, fordi der var en 5-årig ejeraftale, og samarbejdet mel-lem ham og Vidne 1 var meget dårligt. Både Båd 1 og Båd 3 er blevet solgt. Handlerne blev gennemført af Sagsøgte 2.

Sagsøgte 2 blev orienteret om SKATs agterskrivelse af 24. april 2015, hvor der blev varslet en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst. Han vidste ikke selv, hvordan han skulle håndtere SKATs agterskrivelse, så han rakte ud til sin revisor og til Sagsøgte 2. Han havde forinden konsulteret en skat-terevisor, fordi han agtede at flytte fra Danmark, og han spurgte også ham ind til, hvordan han skulle håndtere skattesagen. Han blev rådgivet til at tage en

skatteadvokat. Det endte med at blive advokat Vidne 5, som bistod ham i skattesagen.

I mail af 13. maj 2015 gjorde advokat Vidne 5 ham opmærksom på, at der ef-ter advokatens opfattelse var sket ansvarspådragende rådgivning. Han videre-sendte mailen til Sagsøgte 2, der svarede, at ”Det er noteret ”. Der var en dialog mellem alle involverede parter. De havde en fælles interesse i, at skat-tesagen skulle lukkes ned, ikke mindst fordi alle havde en opfattelse af, at det ikke var en lystbåd men et flydende hotel/passagerskib. Accura hyrede advokat Person 5 til at repræsentere sig i ansvarssagen. Han havde selv Vidne 5 som advokat i skattesagen. På et tidspunkt blev alle enige om, at Lands-skatterettens afgørelse skulle videreføres i retssystemet, og at advokat Person 5 var den bedst egnede til at føre skattesagen. Accura gav derfor afkald på deres advokat til fordel for sagen, og han var herefter repræsenteret af advokat Person 5.

Sagsøgte 2 skrev ved mail af 10. januar 2020 til hans (Sagsøgers) medarbejdere: ”Tak for den fælles kamp gennem mere end 5 år! ”. Det var afslutnin-gen på deres samarbejde.

Der har været ført to voldgiftssager mellem ham og Vidne 1. Den ene sag endte med, at han fik 10,5 mio. tilbage, fordi Vidne 1 i stor udstrækning havde udgiftsført private udgifter i selskabet.

Adspurgt af modparten har han forklaret, at han har gennemlæst sin forklaring for Voldgiftsretten, der fremgår af voldgiftskendelsen af 20. oktober 2015, side 9ff, og at han vedstår forklaringen.

Han har ikke gennemlæst sin forklaring, der er gengivet i voldgiftskendelsen af 9. marts 2015, side 22ff, og han kan ikke her og nu svare på, om han kan vedstå den forklaring også.

Når han laver investeringer, udspringer interessen fra ham. Det er ham, der skal drive virksomheden. Når det kom til kontrakter og lignende, kom Sagsøgte 2 ind over.

I 2011 havde han flere investeringsmuligheder, herunder tre hoteller og båden.

Han havde allerede et fly sammen med Vidne 1, og da han nævnte for Vidne 1, at han overvejede udlejning og chartring af skibe, spurgte Vidne 1 ham om, hvorfor han ikke bare købte halvdelen af Båd 1. Han så det som en mulighed og spurgte til prisen. Vidne 1 pressede på, og han gik derfor ombord i januar 2011 og talte med kaptajnen og personalet, som er dem, der sælger chartrene. Efter han havde meddelt Vidne 1, at en pris på 34 mio. var uinteressant for ham, vendte

Vidne 1 tilbage og foreslog en pris på 30 mio. Han havde i mellemtiden fundet ud af, at Båd 3 var til salg for 20 mio. Det var en lidt ny-ere båd på samme størrelse, så en pris på 30 mio. var umiddelbart for meget for Båd 1-virksomheden. Han havde ikke selv erfaring med charters, og han konkluderede derfor, at det kunne koste ham dyrt at være alene om en virk-somhed med udlejning. Henset hertil og da han havde fået oplyst, at Vidne 1 var den bedste i branchen til chartring og udlejning af skibe, valgte han at købe sig ind i Vidne 1's virksomhed.

Vidne 1 pressede på for, at der skulle indgås en ejeraftale, og derfor kom han med det første udkast til ejeraftale. Vidne 1 havde forinden telefonisk oplyst, at han havde et udkast til ejeraftale. Han havde ikke selv set udkastet, før det blev fremsendt den 8. marts 2011. Han sagde til Vidne 1, at det var meget vigtigt, at ejeraftalerne kom fra ham, hvilket var i over-ensstemmelse med Sagsøgte 2's rådgivning.

Han har på ingen måde været med til at lave den arbejdsfordeling, der fremgår af Vidne 1's udkast til ejeraftalen punkt 4 om administration. Vidne 1 havde ensidigt fastsat arbejdsfordelingen, herunder at han skulle have det daglige kommercielle arbejde for Virksomhed P/S.

Foreholdt mail af 10. marts 2011 fra Person 6 til Sagsøger og cc. Sagsøgte 2, hvoraf blandt andet fremgår: ” … Da jeg har forstået, at du og Vidne 1 i denne uge skal underskrive den betingede købsaftale/overdragelsesaftale om din erhvervelse af halvdelen af sejlskibet – gennem halvdelen af aktierne i Virksomhed P/S – som gennemgået ved jeres møde den 8. ds….” har han forklaret, at han ikke kan huske mødet den 8. marts 2011. Han tror slet ikke, der har været noget møde. Han har ikke adgang til at se sin kalender tilbage til det tidspunkt.

Udkastet til ejeraftale var kommet fra Vidne 1, og det var ikke noget, han selv havde interesseret sig for. Han videresendte udkastet til Sagsøgte 2 med det samme. Sagsøgte 2 sagde som nævnt, at det var me-get vigtigt, at de lavede aftalerne, og det var han enig i, fordi Vidne 1's aftaler ofte var meget ensidige. Han drøftede ikke skattemæssige forhold med Vidne 1, før Sagsøgte 2 blev involveret, men han rin-gede Vidne 1 op, efter han havde fået skattenotatet af 15. marts 2011 og gennemgået det med Sagsøgte 2. Han sagde til Vidne 1, at handlen ikke kunne blive til noget, fordi der var et latent skatteproblem, som han ikke ville risikere at løbe ind i. Vidne 1 forklarede i den forbin-delse, at han havde haft SKAT på besøg, og at det ikke havde været noget pro-blem for ham. Han svarede kort, at Person 1 så måtte tage en dialog med Sagsøgte 2 herom, og de tog dialogen derfra. Han havde samta-len med Vidne 1, efter han havde modtaget skattenotatet den 15.

marts 2011 kl. 21.21, og inden han underskrev ejeraftalen den 16. marts 2011. Så

vidt han husker, orienterede Sagsøgte 2 ham i en mail om, hvad der kom ud af drøftelsen mellem ham og Person 1. Der var kommet et skat-tenotat eller brev fra SKAT ind i vurderingsgrundlaget, hvor Sagsøgte 2 rakte ud til Accura Tax, og han fik besked om, at de skulle vente på det svar/skattenotat fra Accura Tax. Da skattenotet kom, ringede han til Vidne 1 og sagde, at de kunne gå videre med handlen.

Det er mange år siden, men som han husker det, ringede han til Vidne 1, efter han havde modtaget Sagsøgte 2's mail af 10. marts 2011 om, at der kunne være et stort skatteproblem. Han sagde til Vidne 1, at han ikke ønskede at tage sådan en risiko. Det var før, han fik tilsendt skat-tenotatet.

Foreholdt voldgiftskendelse af 20. oktober 2015, side 14, hvoraf fremgår, at Sagsøger forklarede, at ”Den største bekymring ved samarbejdet med Vidne 1 var Skat. Han vidste, at der eksisterede en lystbådsbeskatning. Vidne 1 fortalte, at han to gange havde haft besøg af Skat, og det var ikke et issue. Men han var alligevel bekymret ” har han forklaret, at den bekymring, han her forkla-rede om, beroede på Sagsøgte 2's mail, hvor han råbte ”vagt i gevær” og omtalte en ”astronomisk beskatning” . Han havde en dialog herom med Vidne 1 og efterfølgende kom skattenotatet, hvor Sagsøgte 2 gav udtryk for, at det var meget mere positivt, end han havde regnet med, og at de godt kunne gå videre.

Han har læst skattenotatet, men han har ikke forstand på skattemæssige for-hold. De havde et møde, hvor de gik det hele igennem, hvor han stillede spørgsmål og fik en forklaring.

Foreholdt skattenotatets punkt 1, hvoraf fremgår:

”Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApS at erhverve 50 % af ya-chten Båd 1. Erhvervelsen skal ske via et køb af 50 % af aktierne i Virksomhed P/S, CVR nr., som indtil overdragelsen er ejet af Virksomhed A/S 1.

…

Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konsekvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.”

har han forklaret, at han havde forstået det sådan, at skattenotatet angik de mu-lige konsekvenser af erhvervelsen af Båd 1 gennem hans holdingselskab.

Skattenotatets overskrift var ”K øb af aktier i Virksomhed P/S Skattemæssige overvejel-ser” , og det var hans opfattelse, at disse skattemæssige overvejelser også omfat-tede Båd 3, som han købte i 2013, og som blev lagt ind i samme partnersel-skab.

Foreholdt skattenotatets afsnit 4.2.2, 7. afsnit, hvoraf fremgår ”Så længe driften af Båd 1 fortsat anses for at være erhvervsmæssig, idet driften er eller kan påvises at blive rentabel, må risikoen dog anses for at være lille ”, har han forklaret, at det her-ved blev udtrykt, at der var en lille risiko.

Skattenotatet var meget positivt i forhold til, hvad Sagsøgte 2 havde regnet med, men det var vigtigt, at det var dem, der lavede aftalerne, og det var afgørende, at det blev strikket rigtigt sammen. Det eliminerede den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet, og det var baggrunden for, at han gik videre med investeringen. Han var selvfølgelig ikke villig til at risikere at løbe ind i 2 procents-beskatningen, og han var ikke villig til at indgå handlen med den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Sagsøgte 2 brugte ikke i deres samtale efter skattenotatet ordet ”eliminere risikoen” , men Sagsøgte 2 sagde, at det var vigtigt, at han lavede alle aftalerne. Det var hermed underfor-stået, at hvis Sagsøgte 2 lavede alle aftalerne, og Vidne 1 var administrator m.v., så eliminerede de den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Samtalen med Sagsøgte 2 er enten foregået samtidig med, at skattenotatet kom frem den 15. marts 2011 kl. 21.21, lige efter eller da-gen efter. Sagsøgte 2 gjorde meget ud af at forklare, at hvis de bare betalte markedslejen, var der ikke nogen risiko. Hvis man ikke betalte markeds-lejen, kunne konsekvensen være, at man røg ind i beskatningsreglerne om rå-dighed. Han insisterede på, at man også skulle betale for at være ombord, selv om man arbejdede på skibet. Det var for at gå med både livrem og seler.

Der er en officiel markedspris for chartring af båden. Markedsprisen afhænger af sæsonen. Man kunne også booke til standby priser, hvor man måtte vige for kunder, der betalte markedspris. De skulle betale standby pris, uanset om de var ombord på båden for at arbejde eller ej. Det koster 70 liter dieselolie i timen at holde båden i gang. Herudover er der udgifter til forbrug og fortæring i øv-rigt. Det var hans opfattelse, at de skulle betale herfor.

Han var slet ikke ombord på båden i 2011.

Han brugte heller ikke båden privat i 2012 på noget tidspunkt.

Da Vidne 1 på et bestyrelsesmøde i oktober eller november 2012 op-lyste, at der ikke var nogle forhåndsbookede charters, ønskede han at komme tættere på virksomheden. Han begyndte at interessere sig for, at han kunne være med til at gøre en forskel, og han havde også tiden til det. Han var heref-ter privat ombord på Båd 1 én dag i maj 2013, hvor han betalte en standby charterpris på 80.000 euro for tre dage.

Forholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 67, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at Sagsøger under skattesagen har forklaret, at: ”… Enten

skulle der ifølge Sagsøgte 2 indhentes et bindende svar hos SKAT om dette spørgsmål, hvilket kunne tage 6-12 måneder, eller Accuras skatteafdeling kunne udar-bejde et rådgivningsnotat, hvilket de gjorde ” har han forklaret, at i hans verden gjorde det ikke nogen forskel, om de fik en forhåndsgodkendelse fra SKAT, el-ler om der blev lavet et skattenotat. Han er bekendt med, at hvis man får en for-håndsgodkendelse fra SKAT, kan de med stor sandsynlighed ikke afvige fra svaret.

Foreholdt skattenotatets afsnit 4.2.2, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at: ”Endvi-dere kan det ikke udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende fore-tager kontrol af Virksomhed P/S, kan have en anden opfattelse af reglernes anvendelse ” har han forklaret, at hvis man henviser til skattelovgivningen i forbindelse med en lystbåd, henviser man til Søfartsstyrelsens regler om lystbåde. Søfartsstyrelsens regler herom siger, at Båd 1 ikke er en lystbåd, og alligevel har SKAT sagt, at Båd 1 er en lystbåd. Efter hans opfattelse er SKAT gået alt for langt og har bøjet reglerne til deres egen fordel. Han kan ikke sige, hvad SKAT har tænkt sig og ikke har tænkt sig. SKAT gør lige præcis, som det passer dem. Det har han lært af denne sag. Han er blevet klar over, at hvis SKAT havde givet en for-håndsgodkendelse, havde de nok sværere ved at løbe fra det.

Forespurgt om han på baggrund af rådgivningen fik opfattelsen af, at et skat-tenotat ville være lige så godt som at indhente et bindende svar fra SKAT, har han forklaret, at uagtet det der stod i skattenotatet, så talte han med Sagsøgte 2 efter at have fået skattenotatet, hvor Sagsøgte 2 sagde, at det var meget vigtigt, at han lavede aftalerne, så de kunne undgå den risiko.

Han følte, og Sagsøgte 2 sagde, at de godt kunne gå videre. Først råbte Sagsøgte 2 ”vagt i gevær” , og så sagde han i et telefonopkald, at de godt kunne gå videre.

Sagsøgte 2 var den eneste, han kunne gå til i denne situation, og ad-vokaten påtog sig opgaven. Sagsøgte 2 har sagt, at han ikke var skat-teekspert, men han kunne sørge for at inddrage fagfolk, så de fik det strikket sammen på en måde, så han var ude af den lille risiko. Sagsøgte 2 sagde ordret: ”Det er meget vigtigt, at det er os, der laver alle aftalerne. Det skal strik-kes sammen på den rigtige måde ” – forstået på den måde, at det kunne strikkes sammen på en måde, der kunne eliminere den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Hvis Sagsøgte 2 ikke havde sagt det, kunne det have været håndteret på en meget bedre måde. Han var aldrig gået ind i aftalen om køb af virksomheden med charter, køb og salg, hvis der havde været denne ri-siko. Hvis der var risiko for at blive beskattet med 2 % af skibets værdi om ugen, ville det aldrig blive en virksomhed, der kunne komme til at tjene penge.

Han kendte ikke til P/S strukturen. Han fik en forklaring om, hvorfor det skulle være sådan. Så setup’et var nyt for ham, og han forholdt sig til det.

Det er korrekt, at Sagsøgte 2 ved mail af 15. marts 2011 kl. 18.28 sendte et komplet aftalesæt til ham, og at han fik skattenotatet senere om afte-nen. Sagsøgte 2 sagde i en telefonsamtale, at skattenotatet var meget mere positivt, end han havde forventet, så de kunne godt gå videre. Derefter gennemgik de både aftalerne og skattenotatet. Sagsøgte 2 var af den opfattelse, at handlen kunne gennemføres, formentlig efter at have spurgt eller talt med andre i afdelingen, måske Accura Tax.

Det var alle involverede parter i fællesskab, der besluttede, at skattesagen skulle indbringes for Landsskatteretten og senere byretten. Det var Sagsøgte 2, Person 5, Vidne 5, hans revisor, Vidne 4 osv. Det var i grove træk ham selv, der besluttede, at byrettens dom i skattesagen skulle an-kes til landsretten. Situationen kunne ikke blive værre. Efter hans opfattelse er Båd 1 ikke en lystbåd, og derfor bør der ikke betales den beskatning, han er pålagt. Person 5 er muligvis af en lidt anden opfattelse. Han har bedt Person 5 om at tage skattesagen i landsretten også. Han har måtte fodre ham med informationer om, hvad der er en lystbåd, og om søfarts-mæssige og forsikringsmæssige regler, som indgår i ankesagen.

Når han kører skattesagen, selv om advokat Vidne 5 i power point præsenta-tionen dateret den 8. maj 2015 har givet udtryk for, at SKAT har ret, skyldes det, at skattesagen efter hans opfattelse har et andet fortegn, end det advokat Vidne 5 har præsenteret ham for. Derudover drejer det sig om rigtig mange penge, og beskatningen er fuldstændig absurd. Han har ikke opfattelsen af, at han var nødt til at føre skatteankesagen for at iagttage sin tabsbegrænsningspligt.

Advokat Vidne 5 var på et tidspunkt, før Landsskatteretten traf afgørelse, til møde med en kontorchef, der efter grundigt forarbejde gav udtryk for, at han var enig i advokat Vidne 5's opfattelse. Derfor kom Landsskatterettens afgø-relse også som noget af en overraskelse for advokat Vidne 5. Han kan ikke svare på, om Landsskatteretten efter advokat Vidne 5's opfattelse gik for langt i deres prøvelse i sagen. Han har ikke rejst et krav overfor advokat Vidne 5 for fejlrådgivning.

Man kan efter hans opfattelse ikke bruge støttebilaget med informationer om hans ophold på båden og Båd 1's og Båd 3's destinationer til noget. Han var ikke på båden i 2011 i eget regi, men han havde været inviteret på båden af Vidne 1 før sin ejerperiode. I 2011 kan man derfor se fuldstændig bort fra egenbetaling. Forespurgt om der er andre fejl i støttebilaget, har han forklaret, at han aldrig har været på Rhodos, så det må være en fejl, at der står, at han var der i 2013. Det er forkert, at han var på skibet den 2. - 8. maj 2013, for han var kun ombord én dag i forbindelse med brylluppet og ikke de fem dage, der

fremgår af støttebilaget. Han kan ikke sige, om dagene i øvrigt er rigtige, men det ser umiddelbart rigtigt ud.

Tidligt i 2012 blev relationen mellem Vidne 1 og ham forværret. Vidne 1 havde ikke udbedret nogle af de ting på båden, de havde aftalt.

De forhold, han var utilfreds med, tog til i 2013, hvor de konstaterede, at der var bogført en række private udgifter. Vidne 1 opførte sig desuden uforskammet, og han kunne selv slet ikke leve med samarbejdet hverken forret-ningsmæssigt eller socialt. Så samarbejdet måtte stoppe. Det var lidt før medio 2013. Sagsøgte 2 hjalp ham med at komme ud af samarbejdet. SKAT var ikke en del af problemet. Da de fik den første skatteskrivelse i 2014, gjorde det ikke situationen bedre, men skatteproblemet blev ikke inddraget i forløbet omkring ophøret af samarbejdet. Han var bekymret for, om Vidne 1's brug af båden kunne få betydning for skattemyndighedernes vurdering af hans skattemæssige forhold. Det var derfor afgørende for ham at sikre sig, at Vidne 1 også håndterede brugen af båden efter forskrifterne. Vidne 1 opførte sig dog lidt, som det passede ham, og der måtte et par besty-relsesmøder til, før de fik ham til at betale på markedsvilkår. Han har ikke truet Vidne 1 med en skattesag, og det var ikke en del af konflikten mel-lem dem.

Vidne 3 havde ikke til opgave at advare ham om skattemæssige problemer. Vidne 3 var ikke med på bestyrelsesmøder, så han ved ikke, hvordan Vidne 3 skulle kunne håndhæve den opgave. Det er muligt, at revisoren ville have advaret ham, hvis han blev opmærksom på, at der ikke blev betalt på markedsvilkår, men det var ikke en del af Vidne 3's opdrag. Han kan ikke svare på, hvad hans forventninger til Vidne 3 var. Han havde derimod en forventning om, at Sagsøgte 2 ville have advaret ham.

At Vidne 1 ikke betalte, var ikke ensbetydende med, at han ikke selv ville betale. Han betalte markedspris, og det skulle Vidne 1 også gøre. De skulle stilles lige. I 2011 og 2012 måtte de tvinge Vidne 1 til

at betale markedspris, og så indbetalte han et beløb. De gjorde, hvad de kunne, for at få Vidne 1 til at betale markedspris, men han kan ikke sige, om det endte med, at han gjorde det. Det er korrekt, at der er en række mails i 2011 og 2012, hvor han skrev, at Vidne 1 ikke betalte markedspris. Det startede med, at han ikke betalte markedspris, men han kan ikke huske, om det endte med efterfølgende at blive reguleret, som de bad om. Som han har for-stået Sagsøgte 2's anbefalinger, var der risiko for, at Vidne 1's private brug uden at betale markedspris kunne påvirke hans egen skatte-mæssige situation. De gjorde, hvad de kunne til bestyrelsesmøderne for at få Vidne 1 til at betale markedspris for sin brug af skibet.

Hans egen brug af båden i 2012 var erhvervsmæssig, og han betalte 100.000 euro aconto. Med de dage, han var ombord, og hvor der var tale om standby charterpriser, betalte han ikke bare markedspris, men langt mere end han skulle.

I 2013 var han ombord privat, og han betalte mere end markedsprisen for denne brug.

Efter at have haft lejlighed til at gennemlæse sin forklaring, der er gengivet i voldgiftskendelsen af 9. marts 2015, oplyste Sagsøger, at han kunne vedstå forklaringen.

Sagsøgte 2 har forklaret, at han kan vedstå de fire forklaringer, han tidligere har afgivet, dvs. hans forklaring, der fremgår af voldgiftskendelsen af 9. marts 2015, side 27ff, og hans forklaring, der fremgår af voldgiftskendelsen af 20. oktober 2015, side 9ff, idet han dog rettelig udtrådte af bestyrelsen den 22.

august 2013 og ikke den 13. december 2013, som det er gengivet i voldgiftsken-delsen, side 10, 5. afsnit. Det skal endvidere i samme afsnit præciseres, at det var direktionen, Sagsøger udtrådte af. På side 11, 4. afsnit, fremgår det, at han ikke kendte til parternes brug af båden. Det skal hertil tilføjes, at han i for-sommeren 2013 blev bekendt med brugen, i forbindelse med at han var med til at booke nogle charters. Hans viden om, at der blev betalt et acontobeløb, og at man derefter så, hvor langt det rakte, som det fremgår af side 11, 5. afsnit, fik han i 2013.

Han vedstår således også det, der fremgår af hans skriftlige erklæring af 15. maj 2020 og hans forklaring afgivet under skattesagen, som fremgår af Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 78ff. Det var imidlertid den 16. marts 2011, der blev skrevet under på aftalen, og ikke ”lidt senere i april” , som det fremgår af byrettens dom, side 79, 5. afsnit.

Sagsøgte 2 har supplerende forklaret, at han har kendt Sagsøger siden 1998. Sagsøger er en af Danmarks mest succesfulde forretningsmænd, mest kendt fra Virksomhed 1. Han er meget engageret og forstår de forretninger, han laver. Sagsøger var kendt for at investere i noget, han havde en personlig interesse i.

Rådgivergruppen spillede ikke nogen stor rolle i forbindelse med købet af Båd 1. Det blev nævnt ganske kort på et møde, at Sagsøger var interesseret i at bygge en leisurevirksomhed op, og at chartervirksomhed kunne være en mulighed. Han nævnte sine overvejelser om at lave det selv eller sammen med Vidne 1. De andre og han selv syntes, det lød som fornuftige over-vejelser.

Det var forskelligt, hvem der stod for skatterådgivningen af Sagsøger i 2010 og 2011. Vidne 3 stod for Sagsøgers almindelige skatteforhold. Når der var noget konkret som eksempelvis fraflytning fra Danmark eller gene-rationsskifte med Sagsøgers sønner, blev det lavet hos Accura eller Advokatfirma 1, som han selv var hos på daværende tidspunkt. Vidne 4, der også var i Advokatfirma 1 på det tidspunkt, havde også en rolle dengang.

Denne sag har fyldt meget i mange år. Da Sagsøger i 2015 oplyste, at han mente, der var lavet fejl, lavede han en fuldstændig gennemgang af samtlige mails mv. og en tidslinje over forløbet. Det tidsforløb har han genopfrisket, in-den han skulle afgive forklaring i retten i dag.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 78, 5. afsnit, hvoraf fremgår, at han under skattesagen har forklaret, at ”Sagsøger kontak-tede ham primo marts 2011 om denne investering. Inden da havde Sagsøger været på testsejlads med skibet og oplevet forretningen. Sagsøger havde besluttet sig for investeringen, og der forelå et udkast til aftale om overdragelse ” har han forklaret, at han var blevet kontaktet af Sagsøger den 8. marts 2011 om aftenen om at gå videre med Båd 1. Han havde hørt om Båd 1 før, men det var i rådgi-vergruppen. Han talte med Sagsøger om onsdagen den 9. marts 2011 i tele-fonen, hvor Sagsøger fortalte om sin overvejelser om sin investering. Sagsøger sagde, at han lige var kommet hjem fra en charter to dage forinden, hvor han havde besluttet sig for at investere i Virksomhed P/S. Der var allerede lavet aftaler omkring den transaktion. Det er de aftaler, der var ved-hæftet mailen af 8. marts 2011. Det var det første, han så på skrift. De snakkede om det, og Sagsøger sagde, at han syntes, det var en spændende case, og at han var interesseret i den. Det er hans opfattelse, at Sagsøger allerede under den første samtale nævnte, at Vidne 1 havde haft besøg af SKAT, og at der ikke var noget problem med den foreslåede struktur. Han sagde til Sagsøger, at det ville han tale med sin skatteafdeling om. Det andet udfald af samtalen var, at han skulle kigge på, om Vidne 1's dokumenter kunne bruges til noget. Han gik efter samtalen over til Sagsøgte 1 og vi-deregav oplysningerne. På det tidspunkt vidste han intet om beskatning af skibe. Sagsøgte 1 gav ret hurtigt udtryk for, at investering i skibe var noget helt særligt. Hvis Båd 1 blev anset som et skib til privat rådighed, kunne det føre til nogle vilde skattemæssige konsekvenser. Sagsøgte 1 sagde, at man burde indhente et bindende svar fra SKAT, da det var vigtigt at få afklaret, om SKAT ville anerkende, at der ikke skete 2%-beskatning. Han meddelte samme dag den 9. marts 2011 til Sagsøger, at skatteafdelingen havde fortalt om 2%-beskatningen. Det var ikke hans indtryk, at Sagsøger kendte til 2 %-beskatningen på dette tidspunkt. Sagsøgers umiddelbare svar på dette tidspunkt var, at det ikke kunne passe, at man havde nogle regler om, at en båd, der havde den størrelse og besætning, kunne falde ind under lystyacht-regler, og Sagsøger prøvede nærmest at overbevise ham om, at

det måtte de have fået forkert fat i. Han fastholdt overfor Sagsøger, at han ikke havde nærmere indsigt i disse regler, men at deres skatteafdeling sagde, at det var noget, de skulle følge op på, herunder at skattefolkene anbefalede at indhente et bindende svar. Da han fortalte Sagsøger, at den tidsmæssige udsigt for et bindende svar fra skattemyndighederne var 6 til 12 måneder, gav Sagsøger tydeligt udtryk for, at det slet ikke var den vej, de skulle gå. Inve-steringen skulle gennemføres nu, og den skulle i øvrigt gennemføres hurtigt, fordi Sagsøger skulle ud at sejle på skibet ugen efter fra den 16. marts til den 1. april 2011. Derfor var det vigtigt, at handlen var konfirmeret på det tids-punkt. Sagsøger havde ganske vist ikke overtaget skibet på det tidspunkt, men det var en del af den aftale, han havde lavet med Vidne 1. Det var derfor, der blev lavet en fuldmagt til den 1. april 2011, da Sagsøger ikke ville være hjemme – han ville være ude at sejle på Båd 1. Det hele skulle så-ledes gå meget hurtigt, og de skulle under ingen omstændigheder gå ud af et spor, hvor de skulle vente på et bindende svar fra SKAT. Han foreslog Sagsøger, at de var nødt til at undersøge 2%-beskatningen yderligere, og spurgte, om ikke de skulle få Accuras skatteafdeling til at undersøge det nærmere. Den samtale sluttede med, at Accura fik opdraget til at lave et skattenotat. Det blev ikke fremlagt som et alternativ på linje med et bindende svar.

Han havde haft lejlighed til at se på kontrakterne, der var sendt frem. Efter hans opfattelse var problemet ikke, at de var meget ensidige i Vidne 1's favør. Alle de kommercielle vilkår var på plads og var, som han forstod Sagsøger, sådan som de skulle være. Men ejeraftalen forudsatte, at der var flere end to ejere. Den havde også en mekaniske for, hvordan man skulle træffe be-slutninger, der forudsatte, at man var mere end to ejere, såsom majoritetsbeslut-ninger, hvilket ikke giver mening, hvis man alene er to ejere. Der var også nogle sædvanlige mekanismer omkring forkøbsret, som han talte med Sagsøger om. De kunne ikke leve med, at Vidne 1 pludselig solgte sin ejeran-del, i og med at det var ham der drev virksomheden. Han anbefalede, som Sagsøger har forklaret, at de lavede et Accura dokument setup, der havde ele-menter, der mindede om de kontrakter, der var lavet med flyet, som var lavet mellem samme parter. Der var ikke nogen forhandling efterfølgende. For så vidt angår de kommercielle elementer er der, så vidt han kunne se, ikke ændret noget som helst i forhold til udkastet og til de endelige aftaler, og der var heller ikke nogen forhandlinger mellem Sagsøger og Vidne 1 om de kommercielle vilkår – heller ikke med hans mellemkomst.

Den 10. marts 2011 sendte han en mail til Sagsøger som en reaktion på en mailtråd fra Vidne 1's revisor, der allerede var i gang med at lave vurderingsberetning til brug for apportindskuddet af skibet ind i selskabet.

Samme dag havde han talt med Sagsøgte 1 og videreformidlet, at de havde fået opdraget. Sagsøgte 1 havde først tid til at tale mere indgå-ende om sagen den 11. marts 2011. Allerede inden de var kommet i gang med at

se på de skattemæssige forhold, kom dokumenterne fra Vidne 1's re-visor. Hans eget budskab til Sagsøger var, at godt nok skulle det gå hurtigt, men ikke hurtigere, end at de trods alt lige fik tid til at behandle de forskellige ting og også forholde sig til skattesporet. Sagsøgte 1 havde på davæ-rende tidspunkt givet en foreløbig kommentar om, at fordi én skatteborger havde fået et svar fra SKAT, var det ikke det samme som, at det kunne overfø-res til en anden skatteborger. Han tror, at de den 10. marts 2011 også så småt var gået i gang med at lave dokumenter.

Han havde et internt møde med Sagsøgte 1 den 11. marts 2011, hvor han videregav sine informationer, og hvor de snakkede det igennem. Sagsøgte 1 sagde, at de var nødt til at høre mere om Vidne 1's skattehi-storik. Han kunne godt tænke sig at se kontrolrapporten for at se, hvad SKAT havde lagt til grund i Vidne 1's sag. Sagsøger havde sagt, at de kunne række ud til Person 1, og derfor fik Sagsøgte 1 opdraget at tage et møde med ham. Han havde ikke selv mulighed for at deltage i det møde, der skulle holdes mandag den 14. marts 2011. Men efter det interne møde mellem ham og Sagsøgte 1 fredag den 11. marts 2011 skrev han en mail til Sagsøger om status på, hvor de var henne, herunder at hans skat-tefolk efter mødet den 14. marts 2011 ville vende tilbage med, hvordan skatten kunne håndteres. Han var selv i virkeligheden alene transaktionsadvokat. Han koblede deres skatteafdeling på, og det var rutinemæssigt, at de også kiggede på strukturen i setup’et.

De arbejdede på højtryk på at lave de aftaler, der skulle laves, og den 15. marts 2011 sendte han et komplet aftalesæt til Sagsøger. Sideløbende hermed ar-bejdede Sagsøgte 1 på skattenotatet. De talte løbende sammen. Hensig-ten var at være færdige med aftalerne, samtidig med at de var færdige med skatteanalyserne. Han erindrer ikke at have set udkast til skattenotatet under-vejs, men han havde fået input fra Sagsøgte 1 løbende, herunder navn-lig om at privat chartring skulle ske via Virksomhed Ltd. 1 og til fuld mar-kedspris. De havde et tæt samarbejde, hvorunder Sagsøgte 1 også så af-talesættet, så han kunne se, hvad de rent faktisk havde skrevet. Det giver slet ingen mening, at han ved at trylle med strukturen kunne eliminere risikoen for at blive ramt af beskatningsreglerne. Aftalesættet kom forud for skattenotatet.

Han har ikke været inde omkring udarbejdelsen af skattenotatet. Han videre-sendte notatet direkte til Sagsøger om aftenen, da han havde modtaget det, uden selv at have læst notatet først. Han læste det først dagen efter den 16.

marts 2011.

Han kan ikke genkende Sagsøgers udlægning af, at han skulle have sagt, at det var bedre end forventet. Den 11. marts 2011 havde han skrevet ”vi kan ikke indgå aftalen, inden vi er sikker på, dette ikke vil ske ”. Så hans forventning til notatet var, at man forhåbentlig kunne gennemføre det her, uden at 2%-beskatningen

blev aktualiseret. Men det var jo ikke det, der endte med at fremgå af notatet.

Skattenotatet fastslog netop, at der var en risiko.

Skattenotatet er klart og nemt at forstå. Han er ikke skatteekspert, men da han læste notatet fra ende til anden, forstod han fint, at det her var en problemstil-ling, der beroede på en konkret vurdering. Så derfor kunne man ikke sige sort på hvidt, at det her var eller ikke var et problem. Han forstod notatet således, at hvis en række betingelser var opfyldt, var det Sagsøgte 1's og hans teams opfattelse, at der var en lille risiko, men stadig en risiko. Man kunne risi-kere at ryge over i en vurdering af, at man havde rådighed over skibet. Det var summen af elementer, der kunne gøre, at man blev rådighedsbeskattet, og det ville være rigtig skidt. Hvis det var en ren erhvervsmæssig virksomhed, som Sagsøger havde givet udtryk for, at det var, så var der alligevel en risiko for, at SKAT ville se anderledes på det, hvis virksomheden ikke gav overskud.

Det var en meget væsentlig præmis for den samlede skattemæssige vurdering, at Sagsøger optrådte som en hvilken som helst ekstern gæst eller bruger af skibet, og herunder bookede skibet hos Virksomhed Ltd. 1. Der var en ret pædagogisk beskrivelse af, hvad der skete, hvis disse forhold samlet eller hver for ikke blev efterlevet. Det var meget voldsomme tal, der fremgik af skatteno-tatet, som var til at forholde sig til. Han hæftede sig ved, at det i notatet stod meget klart, at hvis man brugte skibet, uden af betale for det, var man i store problemer.

Han var ikke involveret i parternes betalinger, og hvad disse i virkeligheden skulle være udtryk for. Han fik kendskab til det fra Sagsøger i forbindelse med voldgiftssagerne, hvor han procederede Sagsøgers synspunkter, men han havde ikke kendskab til det i 2011 og 2012.

Han har ikke i nogen sammenhænge – heller ikke under telefonsamtalen den 16. marts 2011 mellem ham og Sagsøger – udtalt noget, der kan udlægges således, at den risiko, der er nævnt i skattenotatet, kunne elimineres. Han sagde ikke noget, der kunne misforstås i den retning. Det ville fortabe hele meningen med at involvere dygtige skattefolk, hvis han selv – som ikke skattesagkyndig – påtog sig at fravige deres konklusion og rådgive til at gøre noget andet. Han har ikke hørt denne udlægning af telefonsamtalen før. Han kan bekræfte den udlægning, der fremgår af hans påstandsdokument, side 8, om, at han kort drøftede konklusionerne i skattenotatet under en telefonsamtale med Sagsøger, at Sagsøger sagde, at han havde forstået de skattemæssige risici, og at Sagsøger ikke var nervøs for det, idet han følte sig sikker på, at SKAT ville acceptere, at det ikke var et traditionelt lystfartøj men et flydende hotel.

Sagsøger accepterede, at der var en skattemæssig risiko, og han var stålsat på at gennemføre købet hurtigst muligt uanset risikoen, idet han allerede havde

dannet sin egen holdning. Sagsøger underskrev derfor aftalerne. Som

Sagsøger har forklaret her i retten om, hvordan han så på, om det var et lystfartøj

eller passagerskib, var han også ved telefonsamtalen – efter de havde været om-kring skattenotatet, og han havde sagt til Sagsøger, at han skulle forstå, at der var en risiko, selv om Accuras skattefolk havde beskrevet, at risikoen var lille, men at det er skatteafdelingens vurdering og ikke nødvendigvis udtryk for SKATs vurdering – meget hurtigt til at springe over til, at han ikke troede på, at det kunne blive en problemstilling. Sagsøger troede ikke på, at der kunne blive denne skat, eller på, at SKAT ikke ville acceptere, at det ikke var et passa-gerskib. Sagsøger virkede grundlæggende ikke nervøs for skatten på det her tidspunkt.

I 2012 var han ikke inde over, hvem der chartrede hvad. Som Sagsøger selv har forklaret, var Virksomhed P/S en erhvervsmæssig virksomhed. Når de mødtes i bestyrelsen, var fokus på at få kunder ind i butikken, og hvad det ville koste, når skibet var ude af drift, fordi det var til reparation. Der var ingen snak om ejernes personlige brug. Som han har forklaret under voldgiftssagen D-2101 af 20. oktober 2015, side 11, 3. afsnit, var han ikke informeret om parter-nes brug af båden og kendte ikke til den.

Foreholdt Sagsøgers mail af 27. juni 2013, mail af 2. juli 2013, mail af 25. juli 2013 og mail af 27. juli 2013 til Sagsøgte 2 om håndteringen af samar-bejdet med Vidne 1, har han forklaret, at disse mails var en del af hans opdrag. En del af Sagsøgers ankepunkt overfor Vidne 1 var, at han mente, at Vidne 1 brugte skibet efter forgodtbefindende, og at han havde hele sin familie med. I 2013 havde Vidne 1 brugt ski-bet i et omfang, som Sagsøger måske slet ikke havde hørt om. Derfor var et af Sagsøgers synspunkter, at der så at sige var noget løftestang i at true Vidne 1 med, at når SKAT fandt ud af hans private brug af skibet, så ville hele hans skattemæssige setup ramle. Det var først under skattesagen, at han hørte Sagsøgers synspunkt om, at man ville betale under arbejdsophold.

Han erindrer ikke, at det overhovedet var på tale, at Sagsøger ville betale for perioder, hvor han arbejdede ombord, og han mener bestemt ikke, det er no-get, han har rådgivet om. I foråret 2013 fortalte Sagsøger ham, at han havde været ombord på skibet, og at der kun var betalt et eller andet mindre beløb.

Han havde i virkeligheden to svar til Sagsøger herpå. Han bekræftede for

det første Sagsøger i, at han skulle sørge for at komme ud af samarbejdet hurtigst muligt, og han sagde for det andet, at Sagsøger skulle sørge for at få betalt for sin private brug så hurtigt som overhovedet muligt. Det er der også mailkorrespondance, der reflekterer. Han har set beløbet på 750.000 kr. før. Han har sin viden om dette beløb fra voldgiftssagen, hvor det kom frem, men han var ikke involveret, da parterne udvekslede beløbene. Han har ikke nogen hold-ning til, om det var et aconto beløb, flat fee eller noget helt andet. I voldgiftssa-gen blev det ikke gjort gældende, at det var aconto APA, men at det var aconto charter-fee. Som han erindrer det, hørte han første gang om standby charters i foråret 2013. Sagsøger var meget sur over, at han øjensynligt skulle køre

med en tarif, mens Vidne 1 havde betalt en helt anden pris. Sagsøger mente helt klart, at han derfor også var berettiget til standby charter.

Sagsøger var voldsomt engageret i tvisten med Vidne 1 på alle planer. Sagsøger ville have, at han skulle skrive og være hans mellemmand i denne sammenhæng. Nærmest for hver mail, han har sendt, har der været en forudgående mail fra Sagsøger. Og nogle gange mistede Sagsøger tål-modigheden og skrev selv til Vidne 1. Han er ikke skatteadvokat. I forbindelse med købet foranledigede han, at Sagsøger fik skatterådgivning. I det efterfølgende forløb havde han forskellige opgaver for Sagsøger. Fra 2016 var slagsmålet med Vidne 1 en del af hans opdrag. Han havde ikke et skatteopdrag i den periode.

Han skrev i en mail af 12. juni 2015 til Sagsøger, at vilkårene for benyttelsen af Båd 1 havde udviklet sig markant anderledes end forudsat. Det var helt åbenbart, at en række af de forudsætninger, der var lagt ind i skattenotatet, set hen over det samlede forløb ikke blev efterlevet.

Han skrev til Sagsøger, at når han valgte at rette krav mod Accura, måtte han selv træffe de beslutninger, der knyttede sig til skattesagen. Han havde en tabsbegrænsningspligt, og de dispositioner, han tog, herunder hvilke indkom-står han ville klage over, var hans risiko. Accura havde krav på at blive stillet så billigt som muligt, og det var det, han skrev til Sagsøger i mailen af 12. juni 2015.

Forespurgt af advokat Michael Amstrup har han forklaret, at han kan vedstå den forklaring, han afgav under skattesagen i Københavns Byret om, at Sagsøger havde besluttet sig for investeringen. I 2013 havde han i sagens natur ikke nogen anledning til at reflektere over, om det var en bindende aftale, Sagsøger havde indgået med Vidne 1.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 79, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at han havde forklaret, at ”I relation til SKAT var hans rolle at sørge for, at der blev lavet dokumenter. Vidne 1's dokumenter duede ikke. Han syntes, at aftalesættet skulle laves om fra bunden af, og Sagsøger var enig i dette. Der skulle blandt andet udarbejdes administrations- og ejeraftale og opdateres vedtægter.” har han forklaret, at han ikke kan svare på, om det skal forstås såle-des, at Sagsøger var juridisk bundet og ikke kunne fragå aftalen, hvis han ombestemte sig, men han kan konstatere, at de var enige om vilkårene i alle de aftaler, der forelå. Der skete ingen forhandlinger om vilkårene, efter Sagsøger kom til ham.

Han skrev i en mail af 10. marts 2011 til Sagsøger, at ”Der er tale om en inve-stering til DKK 100 mio. kombineret med en struktur som kan have seriøse skattemæs-sige konsekvenser for dig, hvis ikke det bliver skruet rigtigt sammen ”. På det tids-

punkt i forløbet kendte han ikke noget til, hvad der kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Hans tilgang var, at gennemførelse af investeringen med Vidne 1 skulle ske på vilkår, så beskatningen ikke udløstes. Struktu-ren var givet på forhånd. Der var en P/S struktur, hvor skibet skulle skydes ind i partnerselskabet. Udgangspunktet for ham som transaktionsadvokat var at se på både de skattemæssige forhold og den struktur, som transaktionen skulle gennemføres i. Det var en del af det, som Accuras skatteafdeling kiggede på.

Det var Vidne 1, der kontaktede Accuras skatteafdeling. Som han husker det, interesserede Sagsøgte 1 sig blandt andet for Vidne 1's kontrolrapport. Skatteafdelingen har i al væsentlighed fået baggrunds-oplysningerne fra ham (Sagsøgte 2), men også fra de dokumenter, der allerede lå i udkast om, hvordan man skulle drive virksomheden.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 80, næstsidste af-snit, hvoraf fremgår, at han i skattesagen forklarede, at ”Adspurgt hvorfor det ikke blev indføjet, at de ikke måtte bruge Båd 1, forklarede han, at han havde forstået Sagsøger sådan, at han kunne finde på at chartre skibet i en uge, og at der derfor ikke skulle være en sådan bestemmelse. ” har han forklaret, at da Sagsøger bragte Båd 1 på banen første gang den 10. marts 2011, talte han alene om charter som erhvervsvirksomhed. Han talte så med Sagsøgte 1, og Sagsøgte 1 gjorde det på et lynkursus klart, at privat rådighed var supervig-tigt. Så da han talte med Sagsøger anden gang, spurgte han Sagsøger, om der var tanker om, at de skulle bruge skibet privat. Han husker det sådan, at Sagsøger sagde, at han godt kunne finde på at bruge det en uge engang i mellem. Han husker det endvidere sådan, at Sagsøger sagde, at det ikke kunne være således, at man blev tvunget til at putte penge i lommen hos en konkurrent, fordi man ikke kunne chartre det skib, man selv var medejer af.

Det, der står i skattenotatets punkt 4.2 om, at det må antages, at begge de bag-vedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat, er det svar, han har fået fra Sagsøger, som skatteafdelingen så har forudsat. Det står i aftalerne, at man kun må booke skibet i privat øjemed via Virksomhed Ltd. 1 og på markedsvilkår.

Det er ikke ham, der har skrevet punkt 4.3 i skattenotatet, hvoraf fremgår, at ”Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af parterne kan disponere privat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling. Vælger den ene part i strid med be-stemmelsen at anvende Båd 1 privat, vil den anden part i forbindelse med en even-tuel efterfølgende skattesag kunne anvende det argument, at den anden part forbrød sig mod ejeraftalen. Herved vil der være et bedre grundlag for at sikre, at den ene ejers pri-

vate anvendelse af Båd 1 ikke vil få den konsekvens, at den anden ejer bliver rådig-hedsbeskattet efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6 ”.

Han har ikke rådet Sagsøger til generelt ikke at bruge båden. Han sagde til Sagsøger, at han skulle forstå, at der var en risiko ved arrangementet. Det kommunikerede han klart til Sagsøger. Det er korrekt, at han ikke på ny ad-varede Sagsøger om risikoen for den astronomiske beskatning, da han sendte aftalesættet frem pr. mail. Men under telefonsamtalen spurgte han Sagsøger klart og udtrykkeligt, om han havde læst skattenotatet. Sagsøger sagde, at han havde læst det og gav udtryk for, at han havde forstået det. Sagsøgte 2 præciserede for ham, at skattenotatet advarede om, at der var en skattemæssig risiko. Sagsøger gik direkte videre og svarede, at det ikke kunne passe, at man ville blive beskattet, når det var et passagerskib osv.

Foreholdt Accuras fakturanr. 10402796 for afregning af Accuras arbejde i forbin-delse med køb af Båd 1 i perioden 1. januar – 31. marts 2011, har han for-klaret, at Sagsøger i høj grad har fået et skattenotat med de skattemæssige konsekvenser af køb af ejerandel i Båd 1, som der er faktureret for.

Det var i 2013, at han fik kendskab til Sagsøger og Vidne 1's char-tringer af skibet. Han kan – og kunne heller ikke dengang – vurdere, om der blev betalt markedsleje. Man vil på et enkelt referat fra et bestyrelsesmøde kunne se, at der blev fremlagt en charteroversigt. Han husker ikke, at årsrap-porterne listede chartrene op. Han forholdt sig ikke til de charters, der var, eller priserne herfor. Den dialog, der var, gik bl.a. på, at Sagsøger havde hørt om standby charterkonceptet. Vidne 1 ville ikke oplyse, hvad der lå heri, og Sagsøger undersøgte, hvad der lå i konceptet. Det endte med, at Sagsøger selv besluttede, hvad en standby charterpris skulle være ud fra sine un-dersøgelser. Han kunne forstå, at det var meget vanskeligt at fastsætte en egent-lig målestok for en markedsmæssig pris i relation til standby konceptet. På det tidspunkt var hans fokus og opdrag at skulle slås med Vidne 1 og at få samarbejdet splittet op. Sagsøger bad ikke om et opdateret skattenotat om hans skattemæssige position.

Det er først efterfølgende, at han er blevet bekendt med, at Sagsøger havde været ombord i 2012. Da temaet om, at han ikke havde betalt andet end de 750.000 kr. for sit private brug, sagde han til ham, at han skulle sørge for at få betalt fuld pris med det samme. Det var hans opfattelse, at Sagsøger ikke var klar over, hvilke perioder han skulle betale for. Derfor sendte de mails til Vidne 1 og bad ham om at opgøre, hvor meget Sagsøger skyldte for 2012, og at Vidne 1 selv kunne fastsætte prisen. Han ved ikke mere end det.

I 2013 var han involveret i nogle af Sagsøgers private ophold på båden, som det fremgår af Sagsøgers mail af 17. juli 2013. Han har ikke vurderet, om den brug, der fremgår af mailen, var i overensstemmelse med skattenotatet. Det var her, de nåede frem til, at der var en markedspris for standby charter. Han forholdt sig ikke og kunne som nævnt ikke forholde sig til den pris.

Foreholdt mail af 12. december 2012 til Sagsøger om køb af Båd 3, hvoraf fremgår, at ”Vedhæftet er selskabsdokumenter til brug for kapitalforhøjelsen til køb af Båd 3. Vidne 3, vil du oplyse kontonummer til Virksomhed P/S' konto. Beløbene på DKK 69 mio. fra hver ejer bedes overført på første bankdag i det nye år. Bekræft.” har han forklaret, at han kan bekræfte, at han hjalp med at stå for at få lavet transak-tionsdokumenterne i forbindelse med købet af Båd 3. Købet var reguleret efter udenlandsk ret, og de kunne derfor ikke selv udfærdige dokumenterne.

Det endte i virkeligheden med, at han kun lavede to ting for dem. Han lavede en kapitalforhøjelse, så der var penge i selskabet til at købe Båd 3, og han lavede et tillæg til ejeraftalen med præcisering af, at det var et skib, der var købt med videresalg for øje. Det var ikke en del af hans opdrag at yde skatterådgiv-ning i forbindelse med erhvervelsen af Båd 3. Han har ikke taget forbehold for, at skattenotatet ikke kunne finde anvendelse. Hans medvirken i Sagsøgers skattesager har i alle sammenhænge kun været begrundet i, at han skulle kunne forklare om det oprindelige setup. Da de var til møde hos SKAT, hvor både Sagsøger, Person 7, Vidne 3, Vidne 2 og han selv deltog, var hans eneste opgave at svare på, hvis SKAT havde nogle spørgsmål til den oprindelige struktur. Han havde ikke haft noget at gøre med Sagsøgers løbende håndtering af skattesagerne. Når man sendte for-skellige udkast til ham, var det ene og alene med henblik på at få afklaret, om de havde skrevet noget, som han mente ikke var rigtigt i forhold til de oprinde-lige dokumenter.

Foreholdt Sagsøgte 2's mail af 12. juni 2015 til Sagsøger, hvoraf fremgår, at ”Vi henviser blandt andet til, at ejernes faktiske benyttelse af skibet og vil-kårene for denne benyttelse har udviklet sig markant anderledes end forudsat… ” har

hanforklaret, at det nok var første gang, at han stod som afsender af dette bud-

skab, men han har været til stede til møder, hvor Sagsøger har talt med sine andre rådgivere om eksempelvis prisen for standby charters, og om SKAT ville acceptere dette. Han har bl.a. hørt Vidne 3 give udtryk for, at det ikke var til at vide, hvilken holdning SKAT havde til det her. Så Sagsøger var opmærksom på, at han i denne periode i 2013 rodede med noget, der kunne have skattemæssige konsekvenser.

Det var i en dialog med forsikringsselskabet, at advokat Person 5 blev valgt som deres advokat i ansvarssagen. Hans opgave for Accura var at påse, om nogle af de skridt, der blev taget af Sagsøger, var noget, der kunne have en negativ afsmitning i forhold til det krav, der blev varslet overfor Ac-

cura. Han har set, at der er fremlagt korrespondance mellem advokat Vidne 5 og advokat Person 5, men Person 5 må selv svare på, om der var et samarbejde mellem de to. Det er ikke hans opfattelse, at Person 5 skulle føre kontrol med Sagsøgers tabsbegrænsningspligt.

Person 5's rolle var at råbe ”vagt i gevær” i forhold til Accuras situa-tion. Han tror ikke, at Person 5 på noget tidspunkt har råbt ”vagt i gevær” . Han har ikke selv forholdt sig til, om Skattestyrelsens afgørelse fra ja-nuar 2016 skulle indbringes for Skatteankestyrelse.

Han har selv lavet den skriftlige erklæring af 16. maj 2020 til brug for skattesa-gen og sendt den til Person 5, der skulle forholde sig til, om der var noget, der kunne skade Accura. Det kan godt være, at advokat Vidne 5 også har fået erklæringen forelagt.

Da Person 5 blev advokat for Sagsøger, blev de sagsøgtes nu-værende advokat hyret af forsikringsselskabet til at repræsentere de sagsøgte i ansvarssagen.

Det er hans opfattelse, at Sagsøgers udlægning af ejeraftalens punkt 11.1 er en grundlæggende misforståelse af denne bestemmelse. Bestemmelsen fremgår allerede af aftalegrundlaget fra Vidne 1. Når man ejer noget 50/50, er man i en deadlock-situation og kan ikke træffe nogen beslutninger, hvis man er uenige. Han havde en drøftelse med Sagsøger herom og forklarede ham, at man normalt indsætter bestemmelse om en model, der kan sikre, at man kan komme ud af samarbejdet, hvis man bliver uenige. Sagsøger besluttede, at bestemmelsen, om, at de var sikre på at kunne komme fra hinanden efter 5 år, var god nok. Sagsøger kendte Vidne 1 og havde tillid til ham, og en tidshorisont på 5 år, fandt han, var en rimelig horisont for et samarbejde.

Hvis tingene ikke fungerede, som de skulle, levede han med risikoen for, at han måtte vente de 5 år på at komme ud.

Sagsøgte 1 har forklaret, at han er uddannet cand. merc. jur. i 1998.

Han arbejdede i kort tid hos SKAT, hvorefter han skiftede til Ernest og Young, hvor han var ansat i 10 år. I 2009 skiftede han til Accura Advokatpartnersel-skab, hvor han var Stilling af skatteafdelingen. I dag er han Stilling i KPMG Acor Tax, Udeladt. Han arbejder med køb og salg af virksomheder, due diligenceundersøgelser af virksomheder og problem-stillinger i hovedaktionærvirksomheder. Han har i hele sin 27-årige er-hvervskarriere kun arbejdet med skat.

Det er rigtigt som forklaret af Sagsøgte 2 i byretten, at Accuras skatte-afdeling blev kontaktet af Sagsøgte 2 omkring den 9. marts 2011, og at skatteafdelingen sagde til Sagsøgte 2, at han skulle være opmærksom på reglen i ligningsloven om 2%-beskatning, at der burde indhentes et bin-

dende svar fra SKAT, og at dette kunne tage 6 til 12 måneder. Hvis en skatte-mæssig position ikke er helt sikker, anbefaler de normalt, at man indhenter et bindende svar for at opnå fuldstændig sikkerhed for den skattemæssige be-handling. Han har ikke givet udtryk for, at skatteafdelingens vurdering kunne træde i stedet for et bindende svar fra SKAT.

Han havde en drøftelse med Sagsøgte 2 den 11. marts 2011. De talte om, at det ikke var en mulighed at indhente et bindende svar, og at de i stedet skulle skrive et notat. Der var ikke tid til at indhente et bindende svar, da der var et ønske fra parterne om, at transaktionen skulle være færdig allerede ugen efter.

Han havde møde med Vidne 1's revisor Person 1 den 14.

marts 2011. I mødet deltog desuden Person 2, der er medunderskri-ver på skattenotatet. De holdt mødet for at forstå Vidne 1's skatte-mæssige position i forhold til ejerskabet af båden, herunder indholdet og kon-klusionen på den skatterevision, SKAT havde gennemført vedrørende Vidne 1's ejerskab til Båd 2 og Båd 1. I forbindelse med mødet modtog de kontrolrapporten fra SKAT, som er omtalt i skattenotatets pkt. 1, 6. afsnit.

Han havde ikke kontakt med Sagsøger inden afleveringen af skattenotatet.

Skattenotatet omhandler som anført i notatets pkt. 1, 1. og sidste afsnit en be-stemt given struktur, som Vidne 1 og hans folk havde foreslået i et aftalesæt, som de fik forelagt. De startede med at vurdere de skattemæssige problemer i relation til den foreslåede struktur. Når de rådgiver om skat, kigger de også på, om der er andre strukturer end den foreslåede, der vil være mere velegnede. De fandt dog ikke, at den skattemæssige risiko, der er anført i nota-tet, kunne være håndteret bedre ved andre strukturer i et selskabsregi som det foreliggende. De har overvejet virksomhedsskatteordningen, men det var ikke et egnet alternativ af flere årsager. Virksomhedsskatteordningen indebærer, at man som privatperson kan opføre sig, som om ens virksomhed bliver drevet af et selskab, og at man betaler selskabsskat ud af strukturen. Strukturen ville dog forudsætte, at Sagsøger trak midler ud af sit holdingselskab til at finansiere købesummen til båden. Sagsøger skulle i givet fald have trukket 192 mio.

kr. ud af sit holdingselskab som udbytte og betalt 82 mio. kr. i skat for at have et nettobeløb på 110 mio. kr. til finansiering af båden. Man kan heller ikke have blandede aktiver, det vil sige aktiver, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, i en virksomhedsskatteordning, bortset fra biler. Det ville heller ikke have løst problemerne, at Sagsøger var ejer for 49 % i stedet for 50 %.

Han og hans kollegaer gennemgik i forbindelse med udarbejdelsen af skatteno-tatet alle afgørelser, juridiske vejledninger og artikler, som var tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Der var ikke en afgørelse, der præcist passede på

faktum i Sagsøgers tilfælde, hvor Sagsøger selv ønskede at leje en stor lystyacht, som også blev lejet ud erhvervsmæssigt. De fleste afgørelser hand-lede om private køb af sommerhuse og både mv., hvor der ikke var nogen driftsmæssig tilknytning til virksomheden.

Han var opmærksom på Højesterets dom af 17. maj 2005 trykt i SKM 2005.219HR. Sagen vedrørte en trykkerivirksomhed, der var ejet af to brødre, som købte en båd. Båden lå i selskabet, men blev ikke udnyttet erhvervsmæs-sigt til for eksempel udlejning. Båden blev brugt til 3-4 personalearrangementer. Der havde været privat anvendelse af båden, og hovedaktionæren havde ladet sig beskatte af den uge, han havde brugt båden privat. SKAT tog sagen op og kom frem til, at det ikke var den faktiske benyttelse, der skulle beskattes, men rådigheden over båden. Dommen blev afsagt på et tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om formodningsreglen om, at faktisk brug fører til en formodning om rådighed hele året. Formodningsreglen er anført i skattenotatet på side 3, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at ”… der kan ske beskatning ikke alene i de uger, hvor hovedaktionæren faktisk anvender båden privat, men også uger hvor hovedaktio-næren kunne have valgt at anvende båden.” Dette bliver - for at gøre det helt klart -eksemplificeret i notatets sidste afsnit på side 3. De påpegede her konsekven-sen, hvis risikoen for beskatning blev aktuel.

Han var også opmærksom på afgørelsen trykt i SKM 2010.61VLR. Han fremhæ-vede den ikke i skattenotatet, fordi den alene handler om, hvorvidt salgssum-men for en båd er momspligtig.

De lagde i notatet vægt på, at brugen af båden skulle være erhvervsmæssig, da dette kriterium havde betydning efter de afgørelser mv., der forelå. En række domme og afgørelser handlede således om aktiver, der var lagt ind i et selskab af en hovedaktionær, men hvor aktiverne ikke ansås for at være driftsaktiver. I disse tilfælde har det formodningen for sig, at man har et andet motiv (privat brug) for at lægge aktivet ind i selskabet. Hvis aktivet derimod indgår som led i driften i en virksomhed, afmonteres denne formodning. Afgørelsen i SKM 2008.950VLR er et eksempel på dette. Afgørelsen handler om en person, som havde et selskab, der ejede to sommerhuse. Personen blev ikke beskattet af rå-dighed efter de hårde beskatningsregler som omhandlet i denne sag, selv om personen kunne have brugt sommerhusene privat, da sommerhusene blev an-set for driftsaktiver.

Forevist skattenotatets punkt 4.2.2, 1. – 3. afsnit, har han forklaret, at den i nota-tet nævnte skrivelse fra SKAT af 17. november 2009 er kontrolrapporten, som de fik udleveret på mødet med Person 1. På mødet fik de oplyst, at SKAT i forbindelse med kontrollen, der ikke havde medført nogen skat for Vidne 1, havde anset Båd 1 for at være et driftsaktiv, for at indgå i en erhvervsmæssig virksomhed og for at være et erhvervsfartøj til passagerbefor-

dring (passagerskib). SKATs konklusion om, at det var et passagerskib, betød teknisk set, at man kunne falde uden for reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6. Som de forstod det, var dette baggrunden for SKATs konklusion, sammenholdt med at Vidne 1 ikke brugte båden privat, og at han, hvis han brugte båden privat, skulle betale markedsleje. Derfor skrev de i notatet: ” Herved synes SKAT at have tilkendegivet, at ligningslovens § 16A ikke vil finde anvendelse i tilfælde af privat brug af Båd 1.” De medtog dette i den videre analyse, men de var forbeholdne, idet man nu lavede en ny struktur, hvor Båd 1 lå i et andet selskab, og idet der - hvis man ændrede på grundlaget for SKATs afgørelse – ikke var nogen garanti for, at SKAT ville komme frem til den samme konklu-sion igen. Under pkt. 4.2.2., 6. afsnit, anførte de endvidere, at det ikke kunne udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende foretog en kontrol af Virksomhed P/S, kunne have en anden opfattelse af reglernes anvendelse. Det indgår således i analysen, at det er oplyst, at der er tale om et passagerskib, men at de ikke kan være sikre på dette. De inddrager også ligningslovens § 16 A, stk. 6, i resten af analysen i notatet. Hvis de havde troet fuldt og fast på, at der var tale om et passagerskib, skulle notatet have startet med en konstatering af, at der var tale om et passagerskib, og at de derfor var udenfor området for ligningslovens § 16 A, stk. 6. Det kan ses i skattenotatet under punkt 4.1.

Foreholdt skattenotatet side 6, pkt. 4.2.2, 2. afsnit, hvoraf fremgår ” SKAT skal derfor oplyse, at såfremt hovedanpartshaveren i øvrigt er ombord, skal det ske på samme vilkår som når en lejer er ombord…” har han forklaret, at han forstod dette sådan, at Vidne 1 - hvis han selv skulle bruge skibet privat - skulle opføre sig som enhver anden lejer, herunder betale for brugen. Det er rigtigt, at der ikke i de afgørelser, der er nævnt i baggrundsmaterialet i de sagsøgtes på-standsdokument pkt. 14.2 er tilfælde, hvor der har været privat rådighed, og hvor man ikke har skulle betale for rådigheden. Når de alligevel vurderede, at det kunne lade sig gøre i denne sag, skyldtes det, at de – som SKAT – har fore-taget en konkret vurdering af det samlede setup. Det er altid en konkret skøns-mæssig vurdering, om der er rådighed/ret til at disponere på en privat måde.

De har vurderet, at Båd 1 er et driftsaktiv, og at båden indgår i en er-hvervsmæssig virksomhed, som er anlagt på at være rentabel. Skibet indgår i en virksomhed, hvor administrationen er professionelt tilrettelagt og tilknyttet en ekstern udlejer. De har i notatet også anbefalet en klausul i ejeraftalen om rådig-hedsbegrænsning, hvorefter ejerne alene kunne leje båden gennem Virksomhed Ltd. 1, så de ikke på anden måde kunne råde over båden i privat regi. De har også anbefalet, at der skulle føres logbog. SKAT kigger på, om båden ind-drages i privatsfæren, og om man på et hvilket som helst tidspunkt har adgang til at bruge båden på en måde, som ikke er relevant for erhvervsvirksomheden.

De har ikke i skattenotatet udstedt nogen garantier for, at SKAT ikke kunne have en anden mening end de konklusioner, der fremgår af notatet.

Forevist skattenotatet side 6, 2. afsnit, har han forklaret, at det er ulykkeligt, at sagen har udviklet sig, som det er tilfældet. Han har forstået, at det blev oplyst til SKAT, at båden har været brugt til privat formål, og at der ikke er betalt for brugen ud over et nominelt beløb i 2012 på 750.000 kr., som på ingen måde sva-rer til markedsprisen. Han har forstået, at den oplysning ikke burde have været givet af Sagsøgers rådgivere, fordi oplysningen var forkert, men det er me-get svært at trække en oplysning tilbage over for SKAT uden at dokumentere meget nøje, at oplysningen ikke var rigtig. SKAT har i denne situation valgt ikke at afvige fra, at båden har været brugt privat uden betaling, og privat brug uden betaling er direkte i strid med anbefalingerne i skattenotatet.

Skattenotatets side 3, 2. - 4. bullet, udtrykker, at man risikerer at skulle betale skat, hvis anbefalingerne i notatet ikke overholdes. Der er tale om en risi-koskala. Hvis Sagsøger opførte sig som anbefalet, var risikoen lille. Hvis virksomheden ikke var rentabel, øgedes risikoen, og hvis Sagsøger brugte båden uden at betale for det, var risikoen meget, meget høj.

Han har ikke deltaget i afrapporteringen af notatet til Sagsøger. De sendte notatet til Sagsøgte 2, som sendte det videre til Sagsøger. Han har ikke - som forklaret af Sagsøger - hørt om en samtale mellem Sagsøger og Sagsøgte 2, hvorefter Sagsøger skulle have sagt, at han ikke kunne acceptere den risiko, der er beskrevet i notatet, og hvorefter Sagsøgte 2 skulle have svaret, at han kunne eliminere risikoen ved at struktu-rere sig ud af den. Der er ingen, der kan eliminere den risiko, der er beskrevet i notatet. Man kunne dog have indhentet et bindende svar, som kunne have eli-mineret risikoen, hvis man opførte sig i overensstemmelse med det faktum, der lå til grund for det bindende svar.

Han fik de oplysninger, han havde brug for, til at udarbejde skattenotatet.

Foreholdt skattenotatet side 4, punkt 3, sidste afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at de foretog deres egen vurdering af Sagsøgers skattemæssige po-sition ved købet baseret på oplysninger modtaget fra Person 1 og deres egen efterfølgende skattemæssige analyse.

Sætningen ” Det må antages, at begge de bagvedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat” i skattenotatet side 5, punkt 4.2, kom ind i notatet, da det var den forståelse, de havde fået om ejernes ønske fra fælles samtaler om, hvad notatet skulle afdække.

Foreholdt skattenotatet side 6, punkt 4.2.2., 5. og 7. afsnit, har han forklaret, at det, der er anført, ikke skal opfattes, som om Sagsøger kunne sejle rundt på båden som privatperson. De skrev, at han kunne leje sig ind på båden som en-hver anden lejer. Det svarer til at købe en bil og leje den ud til AVIS. Hvis man

efterfølgende lejer en bil hos AVIS, og det viser sig at være ens egen bil, bliver man ikke beskattet, idet man kunne have lejet en anden bil. Det har således in-gen betydning for beskatningen, at man lejer sin egen båd, hvis man gør det på markedsvilkår. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da Sagsøgers råd-givere har oplyst til SKAT, at Sagsøger har sejlet rundt på båden uden at betale for det.

Foreholdt Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, hvoraf fremgår, at det er rådigheden og ikke den faktiske benyttelse af båden, der beskattes, jf. Højeste-rets dom af 17. maj 2017, offentliggjort i SKM 2005.219 HR, og hvor der også henvises til momsdommen i SKM 2010.71 VLR vedrørende definitionen af et lystfartøj, har han fastholdt, at man kan bruge båden privat, hvis man lejer bå-den på markedsvilkår som enhver anden lejer via et eksternt bureau.

Hvis man er omfattet af virksomhedsskatteordningen, er der ikke hjemmel til rådighedsbeskatning. Det gælder også, hvis man ejer aktivet helt privat.

Foreholdt Sagsøgte 2's mail af 15. marts 2011 til Sagsøger med komplet aftalesæt, har han forklaret, at han havde set aftalesættet igennem sam-men med sin kollega, og han havde sagt god for strukturen i ejeraftalen.

Foreholdt Landsskatterettens afgørelse, side 42, 5. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at aftalegrundlaget efter Landsskatterettens opfattelse ikke afskærer rådigheden over båden, har han forklaret, at landsskatteretten starter med at skrive, at der er tale om en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen. Det henviser byretten også til. Aftalegrundlaget var, som det skulle være, men parternes ad-færd var ikke i overensstemmelse med aftalegrundlaget, hvilket også fremgår af voldgiftssagerne. Derfor tilsidesætter man aftalegrundlaget mellem parterne.

Skattenotatet sondrer ikke mellem ”lystbåd” eller ”passagerskib.” Det er ikke en sondring, de har lagt afgørende vægt på i notatet. De har modtaget oplysnin-gen og inkluderet den i deres analyse og sagt, at de ikke kan garantere, at en an-den medarbejder hos SKAT kan have en anden opfattelse ved en efterfølgende revision.

Hans eneste involvering i skattesagen har været udarbejdelsen af skattenotatet.

Hans medarbejder, Person 8, blev involveret i skattesagen på vegne af Ac-

cura. Sagsøgte 2 har formentlig spurgt ham først, men han fandt ikke, at det var en god ide at blive involveret i skattesagen, da han følte, han havde forskellige kasketter på.

Vidne 2 har vedstået sin forklaring, som fremgår af Køben-havns Byrets dom af 22. december 2022, side 75ff, med en enkelt rettelse på side 77, 2. sidste afsnit, idet de aldrig havde talt om, at Sagsøger skulle betale for

sine erhvervsmæssige ture, men han valgte at gøre det, da han var af den opfat-telse, at både han og Vidne 1 skulle betale, når de var ombord, uan-set om det var privat eller erhvervsmæssigt, fordi der var udgifter til havneleje, brændstof og mad mv.

Vidnet vedstod endvidere sin forklaring, som fremgår af voldgiftskendelsen af 20. oktober 2015, side 19ff.

Foreholdt Sagsøgte 2's mail af 12. december 2012 til Sagsøger, Vidne 1, Person 1 og vidnet selv vedrørende købet af Båd 3, har vidnet forklaret, at det var Sagsøgte 2, der på vegne af Sagsøger stod for handlen med Båd 3 og havde dialogen med Vidne 1 herom. Der blev ikke nævnt noget om, at der var brug for et nyt skattenotat el-ler en skattevurdering i forbindelse med erhvervelsen. Sagsøgte 2 op-fordrede ikke til, at der skulle indhentes skatterådgivning.

Vidnet var cc på flere mails i forbindelse med købet mv. Han har bekræftet, at Sagsøgte 2 bistod Sagsøger med chartring af Båd 1. Det fore-gik typisk på den måde, at Sagsøger meddelte Sagsøgte 2 hvilke datoer, han gerne ville chartre skibet, hvorefter Sagsøgte 2 tog kon-takt til Vidne 1 og fik udarbejdet kontrakter mv. Kontrakterne blev sendt til vidnet eller Sagsøger, hvorefter de blev underskrevet og returneret til Sagsøgte 2, der havde den videre kontakt med Vidne 1. Han er ikke bekendt med, at Sagsøgte 2 har advaret Sagsøger om, at han brugte Båd 1 for meget eller i strid med forudsætningerne i skat-tenotatet. Han har aldrig hørt skattenotatet omtalt.

Vidnet indtrådte i Virksomhed P/S' bestyrelse den 22. august 2013 efter Sagsøgte 2. På det tidspunkt var uoverensstemmelserne mellem Sagsøger og Vidne 1 i fuldt flor. Sagsøgte 2 udtrådte på grund af Vidne 1's utilfredshed med, at Sagsøgte 2 var Sagsøgers rådgiver og advokat, samtidig med at han sad i selskabets besty-relse. Sagsøgte 2 varetog efterfølgende Sagsøgers interesser som advokat, og han førte herunder den første voldgiftssag på vegne af Sagsøgers selskab. Sagsøgte 2 var Sagsøgers juridiske rådgiver på alle juridiske områder, og han fungerede som advokat vedrørende Båd 1 indtil salget i december 2019. Sagsøgte 2 deltog fortsat i bestyrelsesmøde-rne, efter at han var trådt ud af bestyrelsen. På grund af uoverensstemmelserne mellem Sagsøger og Vidne 1 foregik dialogen på bestyrelsesmø-derne mellem Sagsøgte 2 og Vidne 1's advokat. Vidnet deltog i bestyrelsesmøderne, allerede fra han blev ansat hos Sagsøger. In-den voldgiftssagerne kørte, gennemgik Vidne 1 på møderne typisk, hvilke charterkontrakter der var indgået, og herunder til hvem og til hvilken

pris båden var chartret. Der var en standardpris, og nogle gange blev der givet rabatter.

Foreholdt mailtråd fra januar 2014 (ekstrakten side 859) mellem Sagsøgte 2, Person 3 og vidnet mv. vedrørende underskrivelse af en ”charter agreement” , og adspurgt til sin opgave i forbindelse hermed, har vid-net forklaret, at han sad på Sagsøgers kontor i holdingselskabet, hvor de va-retog administrationen af selskabet. Mailkorrespondancen angår, at han af Sagsøgte 2 blev bedt om at få Sagsøgers underskrift. Han husker ikke, hvorfor Sagsøgte 2 skrev, at der skulle rettes nogle datoer, men da-toen var nok forkert. En af fordelene ved at have en god advokat var, at advo-katen holdt øje med detaljerne, og så eksekverede de. Vidnet spurgte, om han bare skulle sende kontrakten til Person 3, eller om Sagsøgte 2 ville kontrollere den. I dette tilfælde ville Sagsøgte 2 gerne lige kontrollere den. Det var den måde, det foregik på. Sagsøgers revisor Vidne 3 havde ikke noget med dagligdagen og Sagsøgers aftaler at gøre.

Foreholdt faktura fra Accura vedrørende møde med SKAT den 7. november 2014 (ekstrakten side 872) har vidnet forklaret, at han deltog i mødet. Fra Ac-cura deltog Sagsøgte 2. Det var helt naturligt, at Sagsøgte 2 deltog i mødet, da han jo varetog det juridiske for Sagsøger, herunder det skattemæssige, der efterhånden udgjorde en stor del.

Accura var orienteret om klagen over SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

Vidne 5 gjorde ikke noget uden at have konfereret det med Accuras advoka-ter, herunder Person 5. Han går ud fra, at Person 5's op-gave var at varetage Accura interesser. De havde en fælles interesse i at vinde skattesagen.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 105, og Lands-skatterettens afgørelse side 29, vedrørende det skatteretlige spørgsmål, om Båd 1 var en lystbåd eller et fragt-/lastskib, har vidnet forklaret, at han hørte om denne problemstilling første gang, da Vidne 5 kom ind i sagen. Inden da havde han ikke kendskab til den skattemæssige forskel på en lystbåd og et fragt-/lastskib. Det samme var tilfældet for Sagsøger.

Sagsøger var åben for et salg af Båd 1, efter at advokat Vidne 5 var kommet ind i sagen i maj 2015, men han kunne ikke blive enig med Vidne 1 herom. Der blev foreslået mange ting, men der skulle være enighed om et salg, og det var der aldrig. Det endte dog med, at Vidne 1 købte Sagsøgers halvdel i slutningen af 2019.

Hans egne oplevelser i forhold til sagen startede i oktober 2012, så det er kor-rekt, at hvad Sagsøger mente og ikke mente i januar 2012 er noget, han har fra Sagsøger.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring for Københavns Byrets dom af 22. decem-ber 2022, side 77, andet afsnit:

” …

Han var involveret i processen med SKAT, der havde det udgangspunkt, at hvis noget var privat, skulle det udbyttebeskattes. Sagsøger sagde ”lad os komme videre” . SKAT sagde, at private ophold på båden kunne beskattes som en form for løn, og SKAT blandede reglerne om 2 procent-beskatningen sammen med markedslejen. Der var en lang dialog med SKAT. Arbejdet med skattesagen var meget tidskrævende, og sagen ændrede sig til en beskatning på 2 procent af de dage, Sagsøger havde været om-bord. Det havde de ikke forstået på møderne med SKAT. Derfor fastslog de, at Sagsøgers ophold ombord ikke havde privat karakter. …”

Vidnet forklarede hertil, at SKAT gerne ville forstå, hvornår henholdsvis Vidne 1 og Sagsøger havde været ombord, og de blev bedt om at lave en opgørelse over dette. De lavede herefter en opgørelse, men de var ikke op-mærksomme på at skelne mellem privat og erhvervsmæssig brug. Vidne 1 havde i sin opgørelse skelnet mellem privat og erhvervsmæssig brug.

SKAT vendte tilbage og meddelte, at ejerne ville blive beskattet for de dage, de havde været ombord på båden privat. Da Sagsøger ikke i besvarelsen havde skelnet mellem at være ombord erhvervsmæssig og privat, lavede de en ny opgørelse, hvor de foretog den skelnen. Han går ud fra, at det var SKAT (”de”), der fastslog, at Sagsøgers ophold ombord ikke havde privat karak-ter. Der kunne også have stået ”vi” , - altså alle dem, der havde deltaget i mødet med SKAT. Som han har forstået det, er der ikke nogen sammenhæng mellem markedsleje og 2%-beskatning. Enten har man 2%-beskatning, eller også har man det ikke. SKATs afgørelse var derfor meget mærkelig. Hverken Sagsøgte 2 eller andre af deres rådgivere havde hørt om det her før. Han så skattenotatet fra 2011 første gang i forbindelse med skattesagens opstart i 2014/2015. Han er ikke bekendt med, at der havde været skatterådgivning i for-bindelse med erhvervelsen af Båd 3. Der var ikke en dialog, om at der var brug for skatterådgivning. Der var en advokat på, så det var i trygge hænder.

Der var, så vidt han ved, ikke nogen chartringer i 2012, så hans forklaring om chartring af Båd 1 og Sagsøgte 2's involvering heri må vedrøre 2013 og frem. Han går ud fra, at Sagsøgte 2 i givet fald har været in-volveret i eventuelle chartringer i 2012, da han på mailkorrespondancen kan se, at Sagsøgte 2 var involveret i alt, der havde med båden at gøre.

Adspurgt om SKAT var en problemstilling, som drøftedes mellem Sagsøger og Vidne 1 i relation til samarbejdet vedrørende Båd 1 og Båd 3 forud for skattesagen i 2014/2015, har vidnet forklaret, at det kunne give skatte-mæssige problemer for Sagsøger, når Vidne 1 valgte at bruge Virksomhed P/S' penge. Vidne 1 blev da også i voldgiftssa-gen dømt til at tilbagebetale 10-11 mio. kr. Så de skattemæssige forhold var et issue i samarbejdet mellem Vidne 1 og Sagsøger forud for skat-tesagen. En skattemæssig problemstilling bestod i, at Vidne 1 købte vin og badetøj mv. for selskabets penge, og at han derfor risikerede at blive dømt for at optage ulovlige aktionærlån. Han erindrer ikke umiddelbart andre skattemæssige problemstillinger. Han erindrer, at Sagsøger skrev mange mails om, at det var vigtigt, at Vidne 1 betalte for sin brug af båden, da det var vigtigt, at parterne betalte, når de var ombord. Han går ud fra, at det også var vigtigt af skattemæssige grunde, og at det havde været vigtigt helt til-bage fra købet af båden. Han fik den opfattelse fra de møder, han deltog i fra starten af 2013. Han forstod problemstillingen sådan, at det var vigtigt, at der blev betalt markedsleje, for at man ikke kom på kant med SKAT. Det var hans opfattelse, at det budskab også var forstået af Sagsøger. Vidnet gjorde ikke noget aktivt for, at der blev betalt markedsleje. Det var Sagsøgte 2, der tog sig af, at der blev betalt markedsleje, og Sagsøgte 2 havde her-under dialogen med Vidne 1. I bestyrelsen blev der ikke talt om, at der ikke blev betalt markedsleje. Det er vidnets indtryk af, at Sagsøgte 2 også sørgede for, at Sagsøger betalte markedsleje. Vidnet har intet haft med betalingerne eller forhandlingerne om prisen at gøre. Vidnet har ikke for-stand på, hvad standby charterpriser er. Sagsøgte 2 er heller ikke eks-pert på standby priser, men det var Vidne 1. Han har som tidligere forklaret været med til at tilkendegive overfor SKAT, om Sagsøgers brug var privat eller erhvervsmæssig. Der var ikke privat brug i 2012, men noget af Sagsøgers brug i 2013 og frem var privat.

Foreholdt Københavns Byrets dom af 22. december 2022, side 77, første afsnit, hvoraf fremgår, at han har forklaret, at ” Sagsøgers ophold på båden var er-hvervsmæssig og bundede i hans utilfredshed med forretningens drift” , har vidnet for-klaret, at dette angår 2012 og baserer sig på noget, han har fået gengivet.

Adspurgt om Sagsøger skulle chartre båden i 2012, har vidnet forklaret, at Sagsøger ikke kunne komme ombord på noget tidspunkt uden at spørge Vidne 1. Der skulle ligge en charterkontrakt, idet båden ellers ikke måtte sejle. Det er korrekt, at chartringen foregik på den måde, at Sagsøger gav datoerne til Sagsøgte 2, som videregav dem til Vidne 1. Han har ikke set andre mails end Sagsøgers mail af 10. juli 2013 (ek-strakten side 785) til Sagsøgte 2, hvor Sagsøger opgav prisen. Pri-sen blev aftalt mellem Vidne 1 og Sagsøger. Formuleringen i mailen, at prisen ”burde være” , kan være et ønske eller en forespørgsel. Han

går ud fra, at Sagsøgte 2 er gået videre med den foreslåede pris til Vidne 1, og at de er blevet enige om ”owners price.” Det er vidnets bedste bud, at det er et enkeltstående tilfælde, at Sagsøger har foreslået en pris.

Sagsøgte 2 deltog i mødet med SKAT den 7. november 2014. Person 7, Sagsøger og vidnet deltog også i mødet. Person 7 var anta-get til at bistå med voldgiftssag nummer to. Det var meget naturligt, at deres rå-dgivere deltog, både når de havde møde med SKAT og med andre. Sagsøgte 2 var nok mere aktiv end Person 7 på mødet med hensyn til at føre ordet for Sagsøger. Det var generelt set Sagsøgte 2, der var Sagsøgers advokat. Person 7 var alene antaget til voldgiftssag num-mer to, og vidnet kan ikke sige noget nærmere om Person 7's rolle på mø-det. Som han husker det, sagde Person 7 ikke så meget på mødet.

Adspurgt om Sagsøger havde andre rådgivere end Sagsøgte 2 og Person 7, har vidnet forklaret, at Vidne 3 har været revisor for Sagsøger i mere end 25 år. Senere kom advokat Vidne 5 til som rådgi-ver. Da skattesagen kom til, var det advokat Person 5, der førte skattesagen for retten, og det gør han den dag i dag. Det er hans indtryk, at Vidne 5 syntes, at skattesagen så god ud.

Vidne 3 har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som han har afgivet i voldgiftssagen D-2101 mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1.

Han er registreret revisor. Han har haft eget revisionsfirma og er siden hen ble-vet partner i et revisionsfirma. Han har ikke specialer. Han har været revisor for Sagsøger i ca. 25 år.

Han har ikke rådgivet Sagsøger om købet af Båd 1. Den opgave vare-tog Sagsøgte 2, og han blev ikke selv bedt om at forholde sig hverken til købet eller skattenotatet af 15. marts 2011. Han er først efterfølgende blevet involveret i forhold til Båd 1, da købet skulle indarbejdes i bogføring og regnskaber. Han deltog i møder med SKAT i 2014/2015. Sagsøgte 2 deltog også i nogle af møderne med SKAT, da det handlede meget om Båd 1 og indirekte skattenotatet, som Sagsøgte 2 varetog.

Advokat Vidne 5's klage til Landsskatteretten af 11. april 2016 over SKAT’s af-gørelse af 11. januar 2016 var afstemt med Accura. Han mener, at advokat Vidne 5 afstemte det med Sagsøgte 2. Vidne 5 var meget opsat på, at der ikke blevet taget nogen tiltag, uden at Sagsøgte 2 havde accepte-ret det. Accura antog Person 5 til at varetage Accuras interesser. Det var hans opfattelse, at der var et godt samarbejde mellem advokat Vidne 5 og

advokat Person 5 om klagen. Samarbejdet fortsatte også efter den 11. april 2016.

Han har ikke været involveret i Sagsøgers konkrete chartringer af Båd 1. Det var ikke hans opgave at undersøge, om Sagsøger betalte mar-kedsprisen for de enkelte chartringer. Som han husker det, var det Sagsøgte 2, der varetog selve chartringerne og eventuelle forhandlinger med ad-ministrationen herom på vegne af Sagsøger. Han følte ikke, at der var no-gen grund til, at han blandede sig i det.

Han fastholder sin forklaring for voldgiftsretten om, at hvis ”der ikke blev betalt markedspris, ville han have advaret Sagsøger om store problemer med skat ”, men han mener, at hans forklaring må være taget ud af en sammenhæng. Han ved ikke, hvad han blev spurgt om dengang. Hvis han var blevet bekendt med, at der ikke blev betalt markedspris for Sagsøgers chartringer, ville han have fortalt Sagsøger, at der var et problem på de møder, de løbende havde. Han fastholder også sin forklaring for voldgiftsretten om, at han ikke spurgte ”Sagsøger om charters, fordi der var betalt aconto… ” Der var betalt aconto, og efter at der var afholdt nogle charters, skulle der laves en endelig opgørelse. Den afven-tede de. Når han ikke kendte beløbene, kunne han ikke spørge til det. Hvis der var kommet en endelig afregning, ville han have spurgt om det, hvis der var be-hov for det, når han skulle indarbejde det i regnskabet. Han mener, at der ikke er en sammenhæng mellem hans forklaring om at advare Sagsøger om de skattemæssige problemer ved ikke at betale markedspris og hans forklaring om at spørge om charters. Hvis der var nogen, der havde opgaven med at finde ud af, hvad der var markedspris for chartringer, vil han mene, at det var Sagsøgte 2's opgave i forbindelse med, at han varetog Sagsøgers chartringer og kommunikationen med administrationen. Han beskæftigede sig ikke selv med charters, så han ved ikke, hvem der undersøgte, hvad markedsprisen var.

Han mindes ikke at have været til stede, mens Sagsøger har bedt Sagsøgte 2 undersøge, hvad markedsprisen var, eller i situationer, hvor Sagsøgte 2 har sagt til Sagsøger, at han ville undersøge markedsprisen. Han mener ikke, at han drøftede med Sagsøger, om han betalte mar-kedspris.

I forbindelse med skattesagen har der været talt om markedsprisen, da SKAT havde spurgt til det. Han mindes ikke, at han inden da har hørt drøftelser om markedspris.

Han mener, at han så skattenotatet, efter købsaftalen var indgået engang i slut-ningen af marts 2011. Han læste notatet, efter at han fik det. Han havde ikke kompetence til at komme med input eller kritisere notatet, og han var helt tryg ved den måde, det var lavet på, og den rådgivning, som Sagsøgte 2

gav i den forbindelse. Han har som revisor selvfølgelig kendskab til skattereg-ler, selv om han ikke har specialer. Han havde tillid til, at notatet sammen med de efterfølgende udarbejdede aftaler gav den fornødne sikkerhed for Sagsøger. Han forholdt sig ikke til notatet, da han efterfølgende læste skattenotatet.

Han var ikke bekendt med, om Accura anmodede om, at afgørelsen skulle ind-bringes for Landsskatteretten, men det skete med Accura accept. Det baserer han blandt andet på, at han har talt med Vidne 5, der var meget opmærksom på, at Accura og Sagsøgte 2 skulle orienteres om alt, hvad der foregik, herunder hvad der blev indbragt, og hvordan det blev formuleret. Han baserer det også på det, der efterfølgende skete, herunder at Person 5 kom ind i sagen, og at han ikke har hørt, at Accura eller Sagsøgte 2 efter-følgende skulle have modsat sig, at skattesagen blev indbragt for landsskatte-retten. Hans kilde til Accuras holdning er Vidne 5. Han har efterfølgende set brevvekslingen herom.

Hans kendskab til Sagsøgers brug af Båd 1 i 2012 stammede primært fra hans gennemgang af regnskaber, som blev udarbejdet af Vidne 1. Sagsøger ville gerne have, at de gennemgik regnskaberne sammen med Vidne 2 for at se, om alle indtægter og udgifter var med, og om po-sterne var relevante i forhold til selskabet. Oplysningerne fremgik af regnskabet og specifikationshæftet.

Oplysningerne om Sagsøgers private brug af Båd 1 i 2013, 2014 og 2015, som fremgår af SKAT’s afgørelse af 26. februar 2018, hvor hans skrivelse af 24. oktober 2016 er citeret, havde han fået på samme måde som han havde fået 2012-oplysningerne. Oplysningerne er helt givet også konfereret med Sagsøger og Vidne 2.

Vidne 4 har forklaret, at han er advokat og har speciale i skatteret og fami-lie-arveret. Han var partner hos Advokatfirma 1, da han kom i kontakt med Sagsøger, idet Sagsøgte 2 var advokat for Sagsøger. De ud-førte arbejde for Sagsøger i forbindelse med et generationsskifte. Sagsøgte 2 skiftede til Accura i 2015, og i den forbindelse ophørte hans eget samarbejde med Sagsøger om skatteforhold.

I foråret 2015 mødtes han først med Vidne 2, som var blevet tilknyttet Afdeling, og i juni 2015 havde de et møde med Sagsøger om dennes mulige fraflytning til USA. De udarbejdede et aftalebrev i august 2015 og ud-førte arbejdet i slutningen af året.

I begyndelsen af 2015 var han ikke bekendt med Sagsøgers skattesag, men han hørte senere om den. Skattesagen blev håndteret af advokat Vidne 5. Det er korrekt, at Skattestyrelsen i 2018 gennemførte en forhøjelse af Sagsøgers

indkomst for indkomstårene 2013-2015. Han blev involveret i skattesagen i for-bindelse med, at SKAT havde rejst nogle spørgsmål om båden, og på den bag-grund afholdt de et møde med SKAT i december 2017. På mødet henviste de i det hele til de argumenter og synspunkter, der var anført i den klage, der var indgivet vedrørende indkomståret 2012, hvilket var aftalt med Vidne 5 for ikke at gå imod den strategi, der var lagt.

Før de påklagede afgørelsen vedrørende indkomstårene 2013-2015, prøvede de at få SKAT til at give et genoptagelsestilsagn vedrørende afgørelsen, men det ville SKAT ikke give. Derfor påklagede de afgørelsen til Landsskatteretten og fik klagesagen berostillet under henvisning til klagesagen vedrørende indkom-ståret 2012. Det var hans kollega, der udarbejdede klageskrivelsen. Klagesagen, som nu alene angår indkomstårene 2013-2014, er stadig sat i bero med henblik på at afvente landsrettens afgørelse for så vidt angår indkomståret 2012. Hvis landsretten stadfæster byrettens afgørelse, er der mulighed for at tilbagekalde klagen, så Landsskatteretten ikke kan forhøje indkomsten yderligere. Før de be-sluttede ikke at tilbagekalde klagesagen, inden landsrettens dom i ankesagen foreligger, drøftede de spørgsmålet med Vidne 5, som vendte problemstillin-gen med advokat Person 5, der var advokat for Accura på det tids-punkt. De fik den instruks, at klagesagen for 2013-2014 skulle kunne tilbagekal-des, hvilket den stadig kan. Han har konkret spurgt Vidne 5, om Accuras ad-vokat var indforstået med, at der blev indgivet en klage vedrørende indkomstå-rene 2013-2014, hvilket han fik bekræftet. I forbindelse med at der skulle være møde i Landsskatteretten, mødtes Sagsøgte 2, Vidne 5, Person 5 og vidnet i juni 2020 for at drøfte, hvordan de skulle agere i forhold til retsmødet i Landsskatteretten. Han opfattede det således, at Accura ønskede at opretholde sagen i Landsskatteretten og tage retsmødet med henblik på at for-søge at få nedsat skatteansættelsen. Han var selv med som observant og skulle orientere Sagsøger om, hvad det endte med.

Han har udarbejdet Sagsøgers opgørelse af hans erstatningskrav. For ind-komstårene 2012-2014 har han på grundlag af årsopgørelserne opgjort restskat-ten inkl. morarenter m.v. frem til tidspunktet for årsopgørelserne. Morarenterne er medtaget, da man ikke kan betale restskatten, før årsopgørelsen kommer. I 2017 var Sagsøger fortsat bosiddende i USA, og skattemyndighederne anså anvendelsen af båden som et udbytte, hvilket medførte, at resten af Sagsøgers henstandssaldo forfaldt den 1. september 2021. Betalingen af henstandssal-doen blev udløst som følge af, at Sagsøger havde båden til rådighed, men det er ikke en betaling for at have båden til rådighed. Da der er tale om en frem-rykket betaling af skat, har han beregnet, hvornår den herved forfaldne skat el-lers skulle være betalt. SKAT har accepteret, at Sagsøger ikke kunne beskat-tes for 2018-2019, da han var fraflyttet Danmark, og det var således alene den forfaldne henstandssaldo, der kunne kræves betalt. Han har korrigeret opgørel-sen for nutidsværdien af den forfaldne henstandssaldo, som ikke er en del af ta-

bet. Han har opgjort tabet efter de forudsætninger, der har været til rådighed.

Ved fraflytning opgør man samtlige sine værdier, beregner en teknisk avance og så opgøres der en skyldig skat, som udelukkende forfalder, hvis man foreta-ger dispositioner, der udløser beskatning, for eksempel at anvende en båd. Ved opgørelsen af henstandssaldoen indgår de aktiver, man ejede på fraflytnings-tidspunktet.

Der påløber renter, når man ikke betaler restskatten for 2012-2014. Man kan ikke undgå morarenterne. Han har ikke medtaget procesrente i sin opgørelse.

Han har ikke udarbejdet påstanden i sagen.

Vidne 1 har forklaret, at han kan vedstå de forklaringer, han har af-givet i de to voldgiftssager mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1 fra 2015.

Før Sagsøgte 2 blev involveret ved e-mailen af 10. marts 2011 fra Person 6 til Sagsøger, var han selv og Sagsøger blevet enige om Sagsøgers erhvervelse af halvdelen af Båd 1. De havde en bindende, mundtlig aftale. Han mener, at han og Sagsøger havde en dialog om, hvad grundlaget for aftalerne skulle være. Det var Sagsøgers forslag at indsætte punkt 4.2 i udkast 2 af 3. marts 2021 til ejeraftale, hvorefter Sagsøger skulle forestå det daglige kommercielle arbejde for partnerselskabet. Sagsøger ville gerne have, at der stod, at han havde opgaver, og derfor blev hans kommercielle opgaver specificeret i punkt 4.4 i udkastet til ejeraftalen. Han tænkte, at det fra Sagsøgers side måske var skattemæssigt betinget. Han stod selv for markedsføring og administration. Hans selskab havde stået for det i mange år og var bedre til det. Sagsøger arbejdede ikke, når han var på bå-den. Han vil betegne Sagsøgers tilstedeværelse på båden som ferie. Han er usikker på tidsfæstningen af aftalen om flat fee, som blev indgået på et bestyrel-sesmøde. Den kan godt være indgået i 2012, men det kan også have været i 2011, som det fremgår af hans forklaring for voldgiftsretten i 2015.

Vidne 5 har forklaret, at han siden 1985 har arbejdet med skatteret. Han har været Stilling i Accura indtil 2010, hvorefter han kom til Advokatfirma 2 som co head of tax. Af private årsager takkede han nej til at blive partner og blev i stedet ansat advokat for 9 år siden.

Han blev involveret i Sagsøgers skattesag i foråret 2015 foranlediget af ag-terskrivelsen fra SKAT, hvor de varslede den begrænsede rådighedsbeskatning. Hans opdrag var at bistå med skattesagen, som Skattestyrelsen havde rejst. Han fik udleveret skattenotatet, som Accura havde udarbejdet. Han var blevet kon-taktet af Sagsøger med henblik på at bistå med skattesagen og havde fået udleveret de dokumenter, der var. De aftalte at holde et møde den 8. maj 2015.

Til brug for dette møde udarbejdede han sin power point præsentation.Der

var flere med til mødet. Det var en skattesag, som handlede om fri båd. Den ud-

løsende begivenhed var, at man havde rådighed. Derfor skrev han ”fokus på pri-

vat rådighed ” i sin præsentation, da det refererer til loven. Han skrev også ”Råd-giveransvar? Ja, det ser sådan ud ”. Når man som advokat påtager sig et opdrag, er det begrænset, hvor single minded man kan være. Efter at have læst dokumen-terne følte han sig forpligtet til at gøre opmærksom på, at der kunne være en ansvarsproblematik i sagen, og at risikovurderingen var forkert.

Da han skrev i sin power point præsentation, at SKAT’s agterskrivelse nok var lempelig, var det udtryk for, at han godt vidste, at det kunne blive værre end anført i agterskrivelsen. I drøftelserne om sagen var det et konstant underlig-gende tema, at der var en risiko for, at rådighedsbeskatningen kunne udvides.

Det var en kalkuleret risiko for alle parter. Han støttede selv, at sagen skulle fø-res. Muligheden for et mere gunstigt resultat var åbenbart nok til at opveje risi-koen.

Efter hans mail af 13. maj 2015 til Sagsøger om, at Sagsøger havde mod-taget ansvarspådragende rådgivning, var der løbende drøftelser med Accura.

Begrundelsen for samarbejdet med Accura var meget enkel. Hvis skattesagen blev vundet, forsvandt ansvarsproblematikken. Han havde også et godt samar-bejde med Accuras advokat på det tidspunkt, Person 5, som også havde den holdning, at hvis de kunne få skattesagen til at ”gå væk” , ville det været suverænt den bedste løsning. Derfor var der et fint og gensidigt tillids-fuldt samarbejde, især mellem ham selv og Person 5, som bidrog konstruktivt i hele forløbet, også med korrespondance til Skatteankestyrelsen.

Han er ikke sikker på, om Person 5 blev involveret i 2015 eller 2016. Person 5 var helt sikkert involveret på det tidspunkt, hvor klagesa-gen begyndte i Skattestyrelsen. Da afgørelsen kom i januar 2016, var der en drøftelse med Sagsøger om, hvorvidt den skulle indbringes for Landsskat-teretten, og det skulle den, hvilket der var en velovervejet begrundelse for. Fra Accuras side var det stedse holdningen, at såfremt man kunne få skattesagen til at ”gå væk” , var det den bedste løsning. Derfor var der et samarbejde om kla-gen.

Hans notat til brug for mødet den 8. maj 2015 var af indledende karakter. Der kom flere nuancer frem, som medførte, at det var en god ide at indbringe skat-tesagen for Landsskatteretten. Rådighed er en grundlæggende betingelse for beskatning. Når der er tale om transport af passagerer på det åbne hav som er-hverv, gælder der nogle meget strikse regler for rådighed over skibet. Admini-strator og reder var efter aftalen og de facto Vidne 1, og Sagsøger kunne ikke få adgang til båden uden Vidne 1's tilladelse, ligesom Sagsøger skulle forlade skibet, hvis Vidne 1 bad ham om det.

Derfor var der en velbegrundet overvejelse om, hvorvidt Sagsøger i skatte-lovens forstand havde rådighed over båden, når han faktisk og lovgivnings-

mæssigt ikke havde nogen rådighed. Det var dog ikke sikkert, at dette syns-punkt ville blive fulgt af domstolene. Hvis man erhvervsmæssigt har et aktiv, kan det afkræfte formodningen for rådigheden. Hvis man eksempelvis driver et hotel, bliver man ikke beskattet, hver gang der er et ledigt værelse. Endvidere havde en revisor fra Deloitte oplyst, at han havde et bindende svar fra skatte-myndigheder til en velhavende klient, der havde et lidt mindre skib, som han ville bruge erhvervsmæssigt til udlejning og selv ville bruge ind imellem. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at den pågældende klient ikke ville blive beskattet af sin private rådighed på det tidspunkt. Det bindende svar er omtalt i pkt. 6.7 i hans indlæg af 28. februar 2017 til Landsskatteretten. Det der anførte er dækkende for, hvad det bindende svar gik på. Revisorens klient ville ikke give tilladelse til, at de fik det omhandlede svar. Han fik mundtligt oplyst af re-visoren, at der var privat anvendelse af båden. Som retskilde var det ikke meget værd, men det var alligevel så meget værd, at det skulle nævnes for at bane vejen for en tankegang. Det var et af flere punkter, der betød, at han mente, at der var grundlag for at gå videre med skattesagen. Hans bemærkning i power point præsentationen om, at skattesagen burde lukkes nu uden klage, var hans vurdering nu og her, at det ville være svært at få medhold i, at der ikke var fri rådighed over lystbåden. Reglen er ganske klar. Det er mere et spørgsmål om, hvilket faktum der kan dokumenteres.

Der er endvidere en særlig forsikringsafgift for lystbådsforsikringer. Denne sær-lig forsikring er efter forarbejderne et kriterium for, om der er tale om en lystbåd eller ej. Den omhandlede båd ville ikke være undergivet den pågæl-dende afgift på forsikring, hvis den var hjemmehørende i Danmark. Det var ikke noget Sagsøger vidste. Sagsøgers synspunkt hele vejen igennem har været, at der var tale om en erhvervsvirksomhed i form af et flydende hotel.

Der er en meget skrap praksis efter ligningsloven om frie goder. På grundlag af reglerne og forarbejderne hertil er domstolene ”ret rå” på dette punkt. Det handlede om at komme med de argumenter, der måske kunne bære. Hvis han slet ikke troede på sagen, havde han ikke ført sagen, men nogle gange taber man sager. Statistikker viser, at skatteydere taber 90 % af alle skattesager. Der-for er det ikke et relevant kriterium for, om en skattesag skal føres, hvorvidt en skatteadvokat tror, at man taber sagen.

E-mailkorrespondancen mellem ham og Person 5 den 7. maj 2018 og den 19. september 2019 er eksempler på, at Person 5 bidrog me-get konstruktivt til sagen og løftede det faglige niveau. De havde et godt samar-bejde.

Sagsfremstillingen og forslaget til kontorindstilling fra 2020 til, hvordan Lands-skatteretten skulle afgøre sagen, gik ud på, at afgørelsen skulle stadfæstes. Det handlede om at få det bedste faktum frem til Landsskatteretten, og det blev der-

for aftalt med Sagsøgte 2, at han udtalte sig om de faktiske forhold.

Han havde selv en telefonsamtale med Sagsøgte 2 om det og skrev et oplæg til ham. Det endte med Sagsøgte 2's skriftlige erklæring af 18.

maj 2020.

Han kan huske, at der blev afholdt et møde hos Advokatfirma 3, hvor Sagsøgte 2, Person 5, han selv og en fuldmægtig fra Advokatfirma 3 deltog.

Han husker ikke, om Vidne 4 var med. Målet med mødet var at optimere

skattesagen. Trods den underliggende konflikt om ansvar, var den bedste måde at undgå en ansvarssag at få medhold i skattesagen. Hverken Advokatfirma 2 eller han selv har fundet anledning til bemærkninger i anledning af procestilvarslingen til nærværende sag.

Han anbefalede en suspensionsaftale, da han syntes, at det var en del af hans forpligtelse, at han ikke påførte sin klient et tab ved ikke at gøre et krav gæl-dende, som kunne gøres gældende. Han spurgte dem, der havde forstand på det hos Advokatfirma 2. Hos Advokatfirma 2 ville man ikke føre ansvarssagen mod Accura, men man ville godt hjælpe med, at kravet ikke for-ældedes. Han husker retstilstanden således, at hvis man lavede en suspensions-aftale om ikke forfaldent krav, var den ugyldig. Derfor lavede man den 31.

marts 2017 en aftale alene for året 2012.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

3. SAGSØGERS ANBRINGENDER

3.1 De sagsøgte er underlagt et professionsansvar

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det indledningsvist gældende, at advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura i kraft af førnævntes partnerstillinger i Accura, er underlagt et professionsansvar for den juridiske rådgivning, herun-der skatterådgivning, og bistand, som de har ydet til Sagsøger forud for og i forbindelse med at Sagsøger, gennem et af ham kon-trolleret selskab, Virksomhed ApS 1, erhvervede halvdelen af aktierne i Virksomhed P/S, som ejede sejlbåden benævnt Båd 1, og som efterfølgende tillige erhvervede en sejlbåd benævnt Båd 3.

De udviste fejl og forsømmelser skal derfor bedømmes ud fra den gæl-dende professionsstandard for advokater og skatterådgivere.

Ansvarsbedømmelsen (culpabedømmelsen) sker på grundlag af de reg-ler og standarder, der gælder for advokater og skattespecialister, særligt som følge af, at Sagsøgte 2 udover at være advokat tillige be-sidder en LL.M. grad samt en HD-grad i Regnskab og Økonomistyring, og fordi cand.merc.jur. Sagsøgte 1, udover i dag at være Stilling i KPMG (KPMG ACOR TAX), var specialiseret i selskabs- og in-ternational beskatning, herunder salg og køb af virksomheder, om-strukturering af virksomheder og især skatteoptimering.

Advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura i kraft af førnævntes Stilling i Accura, har således været underlagt pligt til og krav om, at den for Sagsøger udførte rådgivning og arbejde blev udført professionelt med påpasse-lighed og omhu, i hvilken forbindelse uagtsomhedsbedømmelsen ifølge retspraksis er streng.

I den forbindelse henvises til eksempelvis ”Advokaters erstatnings-ansvar,” 4. udgave, 2022 af Søren Halling-Overgaard og Arvid Ander-sen, s. 56, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

” Den ansvarsnorm, som anvendes med stillingtagen til, hvorvidt en advo-kat har handlet ansvarspådragende, tager sit udgangspunkt i advokater-hvervet og de faglige normer, der kan opstilles for dets udøvelse. Heraf føl-ger, at den ansvarsnorm, som finder anvendelse ved bedømmelse af, hvor-vidt en advokat har handlet culpøst, er en professionsansvarsnorm baseret på et culpaansvar.

At der ved stillingtagen, til hvorvidt en advokat i forbindelse med udførel-sen af sit arbejde som advokat har handlet ansvarspådragende, skal anven-des en professionsansvarsnorm, er ensbetydende med, at advokatens kon-krete adfærd i den pågældende situation skal sammenholdes med indholdet af den norm, der i almindelighed finder anvendelse inden for advokatbran-chen ved udførelse af den pågældende opgave etc.”

Ligeledes henvises til ”Advokatretten,” 2. udgave, 2022, Mads Bryde Andersen & Lars Lindencrone Petersen, s. 857-858, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

” At advokatansvaret er et professionsansvar, indebærer i sig selv skærpede krav til uagtsomhedsvurderingen, fordi advokatens forhold skal måles ud fra, hvad man vil forvente, at andre professionsudøvere i en tilsvarende si-tuation. Også beskrivelsen af de nærmere krav til opdraget, som den måtte fremgå af den aftale eller retsbeslutning, der ligger til grund for det, ind-går i ansvarsvurderingen.”

Herudover henvises til ”Advokatretten,” 2. udgave, 2022, Mads Bryde Andersen & Lars Lindencrone Petersen, s. 875, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Specialistrådgivning: For det første må det antages, at den advokat, der har givet sig til kende over for klienten som specialist inden for et be-stemt område, har en mere indgående og erstatningsretlig santioneret pligt til at være god inde i reglerne på dette område end en advokat, der blot har tilbudt en mere generel rådgivning som led i almindelig praksis.

……..

Stiller klienten et konkret spørgsmål – fx om, hvorvidt en bestemt transak-tion lader sig gennemføre uden skatteretlige konsekvenser – vurderes den fejlagtige rådgivning efter samme culpastandard, uanset om svaret gives af en specialistadvokat eller en generelt orienteret advokat.”

Yderligere henvises til ”Advokatretten,” 2. udgave, 2022, Mads Bryde Andersen & Lars Lindencrone Petersen, s. 888, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

” Den foran omtalte specialistregel indebærer, at en advokat, der begiver sig ind på et nichepræget rådgivningsområde med åbenbare skatte-retlige implikationer, har pligt til at rådgive fuldt ud om disse implikatio-ner. En advokat, der ikke tilbyder sin rådgivning som specialist, har som anført pligt til at lade sit opdrag afgrænse, således at rådgivning om den slags specialregler falder udenfor. Uden en sådan afgrænsning forventes advokaten også at kende »gældende ret« på et sådant specialområde.”

Det følger yderligere af retsplejelovens § 126, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herun-der udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstem-melse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.

Det fremgår af retsplejelovens § 124b, at en advokat, der udøver virk-somhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i med-før af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter person-ligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient.

3.2 De sagsøgte har handlet ansvarspådragende

3.2.1 Båd 1

Det kan af Retten lægges til grund, at advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura, havde på-taget sig at rådgive Sagsøger om alle skattemæssige og juridiske forhold, der knyttede sig til Sagsøgers påtænkte erhvervelse af 50 % af Båd 1, og det er på baggrund af ovennævnte retlige ansvars-grundlag at rådgivningen og bistanden skal bedømmes.

Den 10. og 11. marts 2011, jf. Ekstraktens side 515 (Bilag 9) og Ekstrak-tens side 527 (Bilag 10), fremsendte advokat Sagsøgte 2 to e-mails til Sagsøger, i hvilken forbindelse Sagsøger blev rådgivet om ikke at underskrive aftaledokumenter, og ikke at lade sig presse, men derimod at afvente udfaldet af det møde, som advokat Sagsøgte 2 skulle have med skatteafdelingen i Accura, og den skatte-mæssige vurdering, da den påtænkte struktur kunne risikere at med-føre ” astronomisk beskatning” og ” seriøse skattemæssige konsekvenser” .

Advokat Sagsøgte 2 advarede Sagsøger mod at gennem-føre erhvervelsen af Båd 1, jf. Ekstraktens side 515 (Bilag 9) og Ek-

straktens side 527 (Bilag 10), førend de skattemæssige forhold var af-dækket.

Der skulle ifølge e-mailkorrespondancen først ske en skattemæssig af-klaring af de skattemæssige konsekvenser af hvorvidt Sagsøger overhovedet kunne indgå i den påtænkte struktur, hvor Sagsøger via et selskab skulle erhverve 50 % af aktierne i Virksomhed P/S, således at Virksomhed P/S, og dermed Båd 1, herefter ultimativt var ejet 50-50 af Sagsøger og Vidne 1. Det gøres gældende, at den af de sagsøgte nøje individualiserede skat-temæssige risiko forud for rådgivningen skærper kravene til den råd-givning og bistand, som man måtte forvente de sagsøgte ydede Sagsøger.

Det gøres derfor tillige gældende, at de sagsøgtes skatterådgivning ikke indgik som et accessorisk element til anden rådgivning, men tværtimod udgjorde hovedydelsen i forud for erhvervelsen af Båd 1,

Dette gælder også som følge af Sagsøgers eksplicitte forespørgsel om skatterådgivning den 10. marts 2011 fremsendt til advokat Sagsøgte 2, jf. Ekstraktens side 525. Der henvises i øvrigt også til Ekstraktens side 489 (Bilag AH) indeholdende Sagsøgers fortsatte anmodning af 8. marts 2011 om advokatbistand til gennemførelse af er-hvervelsen af Båd 1.

Sagsøger blev stillet i udsigt, at advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura, professio-nelt og med den fornødne påpasselighed og omhu ville undersøge og afdække, om den påtænkte struktur udgjorde den mest gunstige ejer-struktur for Sagsøger, herunder med henblik på netop at sikre, at den hverken ville medføre ” astronomisk beskatning” eller ” seriøse skatte-mæssige konsekvenser” ved at være omfattet af rådighedsbeskatningen i ligningslovens § 16, eller om erhvervelsen af Båd 1 skulle ske på anden måde.

Advokat Sagsøgte 2's og cand.merc.jur. Sagsøgte 1's, og dermed tillige Accuras, skatteretlige rådgivning forud for erhvervel-sen af Båd 1 er fuldt ud dokumenteret blandt andet ved e-mailkor-respondancen fra advokat Sagsøgte 2 fra marts 2011, jf. Ek-straktens side 515 (Bilag 9) og Ekstraktens side 527 (Bilag 10), og Skat-tenotatet af 15. marts 2011, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), som der-med udgør hovedgrundlaget for ansvarsbedømmelsen og Sagsøgers påstand i nærværende sag.

3.2.2 Skattenotatet udtrykker en skattemæssig forkert retsstilling og konklusion

A. Skattenotatets formål

Følgende fremgår af Skattenotatets første linjer under overskriften ”Faktuelle oplysninger” , jf. Ekstraktens side 534 (Bilag 11):

” Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApS at er-hverve 50% af yachten Båd 1. Erhvervelsen skal ske via et køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S, CVR nr., som indtil overdragelsen er ejet af Virksomhed A/S 1.”

Det fremgår af Skattenotatets forside, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), at Skattenotatet indeholder ” Skattemæssige overvejelser” om ” Køb af aktier i Virksomhed P/S” .

Endeligt fremgår følgende af den sidste linje under overskriften ”Faktu-elle oplysninger” , jf. Ekstraktens side 534 (Bilag 11):

” Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konse-kvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.”

Således blev Skattenotatet udearbejdet til Sagsøger forud for Sagsøgers påtænkte erhvervelse af 50% af yachten Båd 1.

B. Skattenotatet behandler og vurderer reglerne om rådighedsbeskat-

ning forkert

Følgende delkonklusion fremgår af Skattenotatet på side 4, 2. afsnit, un-der overskriften ” Beskrivelsen af relevante skatteretlige regler” , jf. Ekstrak - tens side 536 (Bilag 11):

” I forbindelse med købet af anparterne i Virksomhed P/S, vil Sagsøger blive omfattet af personkredsen i både ligningslovens §§ 2 og 16 A, stk. 6. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Sagsøger per automatik vil blive beskattet, idet ligningslovens §§ 2 forudsætter en faktisk privat an-vendelse, mens § 16 A, stk. 6 forudsætter, at Båd 1 anses for at være blevet stillet til rådighed for Sagsøgers private benyttelse.”

Dermed udtrykkes der ikke i Skattenotatet et relevant forbehold eller stillingtagen i forhold til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 6 om, at Sagsøger ved gennemførelsen af erhvervelsen af 50 % af ak-tierne i Virksomhed P/S via sit selskab vil anses for personligt at have rådighed over Båd 1.

Skattenotatet indeholder herefter under punkt 4 en vurdering af, hvor-vidt der foreligger en risiko for, at ligningslovens §§ 2 og 16 A, stk. 6 kan bringes i anvendelse over for Sagsøger af SKAT i følgende til-fælde, jf. Ekstraktens side 536-538 (Bilag 11):

- driften af Båd 1 over en længere periode er ikke rentabel;

- Sagsøgers private anvendelse af Båd 1 uden betaling; og

- Sagsøgers private anvendelse af Båd 1 mod betaling.

Dermed gives der i Skattenotatet udtryk for, at det ikke er sandsynligt, at formodningsreglen i ligningslovens §§ 2 og 16 A, stk. 6 overhovedet kan bringes i anvendelse over for Sagsøger ved gennemførelsen af erhvervelsen af 50 % af aktierne i Virksomhed P/S.

Skattenotatet indeholder på side 6 vurderingen af Sagsøgers private anvendelse af Båd 1 mod betaling. Vurderingen indledes med føl-gende passage, jf. Ekstraktens side 538 (Bilag 11):

” Hvis den private anvendelse i stedet sker mod fuld betaling, bør det efter vores vurdering ikke få yderligere skattemæssige konsekvenser.”

Af Skattenotatet fremgår således fejlagtigt, at Sagsøger ikke ville blive rådighedsbeskattet i ejerperioden, såfremt der skete ” fuld betaling” for den private anvendelse af Båd 1.

Det er imidlertid efter ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 6, og ifølge retspraksis, uden betydning for hvorvidt man omfattes af rådig-hedsbeskatning, om der sker betaling eller ej for anvendelsen, herunder størrelsen af betalingen.

Dette fremgår også af dommen afsagt af Københavns Byret i Skattesa-gen, jf. Ekstraktens side 1803 (bilag 55), at spørgsmålet om, hvorvidt der er sket ” fuld betaling” for eventuel privat brug, er irrelevant for spørgs-målet om, hvorvidt der skal ske rådighedsbeskatning:

” Retten finder henset til bestemmelsens ordlyd, at formodningsreglen om ”rådighed hele året” blandt andet omfatter de perioder, hvor lystbåden er på værft, eller hvor båden er på en transportsejlads mellem to havne for at blive stillet til rådighed for en ny lejer. Retten har lagt vægt på blandt an-det, at Højesteret i dommen UfR 2005.2427 har statueret, at det ikke er af-gørende, om den pågældende skatteyder rent faktisk har benyttet båden, men om den pågældende har haft adgang til at benytte båden.”

Landsskatteretten har foretaget rådighedsbeskatning efter formod-

ningsreglen af den blotte teoretiske rådighed over sejlbådenuafhængigt

af den faktiske brug, og dermed uafhængigt af de vilkår, under hvilke brugen er foretaget, jf. Ekstraktens side 1561 (bilag 44).

Det er således ikke på baggrund afvilkårene under hvilke Sagsøger

har haft rådighed over Båd 1, at Landsskatteretten har foretaget be-skatning.

C. Skattenotatets hovedkonklusion er ikke korrekt

Hovedkonklusionen i Skattenotatet er anført på side 6, næstsidste af-snit, jf. Ekstraktens side 538 (Bilag 11):

” Sammenfattende er det vores vurdering, at en begrænset privat anven-delse mod fuld betaling til Virksomhed P/S ikke bør medføre negative skatte-mæssige konsekvenser. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at SKAT vil være af den modsatte opfattelse, og ønsker at beskatte ejerne af rådighe-

den i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 6. Så længe driften af Båd 1 fortsat anses for at være erhvervsmæssig, idet driften er eller kan påvi-ses at blive rentabel, må risikoen dog anses for at være lille.”

Det konkluderes i Skattenotatet, at risikoen for de ” skattemæssige konse-kvenser” er ” lille” .

Det helt klare udgangspunkt i ligningslovens § 16A er imidlertid, at når en hovedaktionærs selskab erhverver f.eks. en sejlbåd, vil der ske be-skatning af hovedaktionæren af den teoretiske rådighed over sejlbåden. Beskatningen sker med 2 % pr. måned beregnet på baggrund af bådens værdi, det vil sige med 104 % af bådens værdi pr. år, og dette så længe ejerskabet består.

Konklusionen i Skattenotatet, og den deri indehold vejledning, bygger således på en fejlagtig opfattelse af begrebet rådighedsbeskatning.

Straks efter notatets udarbejdelse den 15. marts 2011 iværksatte de sagsøgte arbejdet forbundet med udarbejdelsen af dokumenterne til brug for erhvervelsen af Båd 1 med closing den 1. april 2011.

Dette underbygger de sagsøgtes egen forståelse af, at Sagsøger ikke ville blive rådighedsbeskattet.

Sagsøger er heller ikke på noget tidspunkt efter Skattenotatets ud-arbejdelse blevet frarådet at gennemføre erhvervelsen.

Skattenotat indeholder ingen opfordring til at indhente et bindende svar fra SKAT, og væsentlige afsnit i Skattenotatet er i øvrigt baseret på SKAT’s skatteretlige behandling af Vidne 1, uagtet Vidne 1's situation på ingen måde var sammenlignelig med Sagsøgers, hvilket Skattenotatet også selv omhyggeligt beskriver.

Såvel Sagsøger som de sagsøgte konkluderede således baseret på Skattenotatet og den ydede rådgivning, at den påtænkte struktur ikke ville medføre ” astronomisk beskatning” , endsige ” seriøse skattemæssige konsekvenser” , herunder at Sagsøger ikke ville blive undergivet rå-dighedsbeskatning.

Særligt i relation til Sagsøgers private anvendelse af Båd 1 mod betaling blev Sagsøger bekræftet i ovenstående, hvilket advokat Sagsøgte 2 også samlet bekræftede ham i ved efterfølgende at bistå Sagsøger i forbindelse med gennemførslen af erhvervelsen af Båd 1, og indtrædelsen i bestyrelsen i Virksomhed P/S.

Det kan lægges til grund, at Skattenotatet dels udtrykker et forkert skat-teretligt udgangspunkt, dels at Skattenotatet forkert konkluderer, at der alene består en ”lille” skattemæssig risiko for rådighedsbeskatning, hvis købet gennemføres. Notatet, som uden videre forbehold eller overvejel-ser om ejerstrukturen forudsætter og lægger til grund, at det er et af Sagsøger ejet selskab, der skal erhverve Båd 1, indeholder hel-ler ingen relevante forbehold mod at gennemføre overdragelsen i dette regi.

Det gøres gældende, at konklusionen på vurderingen i Skattenotatet er i strid med det skatteretlige udgangspunkt, hvorefter der gælder en for-modning for, at en hovedaktionær skal beskattes af rådigheden over det pågældende aktiv; der ikke er tale om ny lovgivning, men derimod om ældre og velkendte regler, som der foreligger en relevant praksis om.

Der henvises til Landsskatterettens gennemgang af domspraksis på om-rådet, jf. Ekstraktens side 1559-1560 (bilag 44), som omfatter såvel en dom fra Højesteret (SKM 2005.219HR) som flere domstolsafgørelser, hvilket Skattenotatet lader aldeles uomtalt.

Advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura, burde således i stedet være nået til den konklu-sion, at Sagsøger ved gennemførelsen af den påtænkte struktur ville blive anset for at have rådighed over Båd 1, selv ved Sagsøgers private anvendelse af Båd 1 mod betaling, og at de med Vidne 1's og dennes selskaber indgåede ejeraftaler mv. ikke ville afskære Sagsøger fra at blive anset for skattemæssigt at have rådighed over Båd 1.

D. Relevant retspraksis er hverken citeret eller inddraget i Skattenota-

tets vurdering

Den i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 130, anførte liste over tilgængelige afgørelser er hverken udtømmende eller retvisende, herunder særligt idet Landsskatterettens gennemgang af domspraksis på området, jf. Ek-straktens side 1560-1561 (bilag 44), herunder dommen fra Højesteret gengivet som SKM 2005.219HR, samt Vestre Landsrets dom fra 2009 gengivet som SKM2010.61.VLR, helt er udeladt i Skattenotatet, jf. Ek-straktens side 533 (Bilag 11).

Dertil kommer, at de sagsøgte endda slet ikke ses at have inddraget den i svarskriftet anførte praksis i Skattenotatet: ingen af de i svarskriftet an-førte afgørelser er anvendt eller gengivet i Skattenotatet.

Det må endvidere anses som en grundlæggende pligt når der ydes juri-disk rådgivning, herunder skatterådgivning, at advokaten gennemfører tilstrækkelige juridiske undersøgelser til at identificere grundlæggende praksis fra Højesteret, som SKM 2005.219HR i nærværende sag, og at advokaten også konkret forholder sig hertil.

Det gøres gældende, at SKM2005.219.HR er sammenlignelig med nær-værende sag og relevant, mens den af de sagsøgte påberåbte SKM2001.636.DEP er utidig og irrelevant, ikke mindst som følge af SKM2005.219.HR, som blev afsagt af 1) Højesteret og 2) efter SKM2001.636.DEP.

De sagsøgte har anført i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 133, at Skat-tenotatet skulle indeholde en ” rimelig og loyal præsentation af de relevante skattemæssige problemer.” Det fastholdes og gøres gældende, at et skat-tenotat i stedet skal indeholde en faglig og professionel korrekt skatte-mæssig og juridisk vurdering af den påtænkte transaktion, hvorfor sagsøgtes anbringender er irrelevante henset til Skattenotatets fejlagtige konklusion.

Skattenotatet er således ikke udtryk for en faglig og professionel kor-rekt skattemæssig og juridisk korrekt rådgivning, herunder af de kon-krete skattemæssige konsekvenser, som den påtænkte transaktion ville medføre, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, jf. Ekstrak-tens side 1519 (bilag 44).

E. De sagsøgte har ikke rådgivet om eller forholdt sig alternative strukturer

Skattenotatet, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), forholder sig heller ikke

til, hvorvidt andre former for ejerskab kunne være mere hensigtsmæs-sige i skattemæssig eller i økonomisk henseende. Alternative skatte-mæssige og økonomiske overvejelser i forbindelse med ejerskabet er i det hele uomtalt i Skattenotatet, hvorfor Sagsøger ikke har haft an-ledning til at betvivle, at den i notatet forudsatte struktur, var den mest optimale.

Det kan dog lægges til grund, som også fastslået ved såvel SKAT’s, jf. Ekstraktens side 983 (bilag 33), som Landsskatterettens afgørelse, jf. Ek-straktens side 1519 (bilag 44), samt Københavns Byrets dom i Skattesa-gen, jf. Ekstraktens side 1639 (bilag 55), at den anvendte struktur med-førte rådighedsbeskatning.

Advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og Ac-cura burde have overvejet og rådgivet om alternative strukturer, herun-der for eksempel om muligheden for at erhverve Båd 1 direkte via virksomhedsskatteordningen, ikke mindst som følge af, at Sagsøger fortsat ville kunne have undgå personlig hæftelse ved at opretholde partnerselskabsstrukturen i regi af virksomhedsskatteordningen, som ikke ville medføre rådighedsbeskatning.

F. Sagsøger burde være blevet rådet til ikke at købe Båd 1 i selskabsregi som følge af rådighedsbeskatningen

Hverken Skattenotatets subsumption eller konklusion, endsige Skat-tenotatets anbefalinger, er i overensstemmelse med SKM2005.219.HR. Højesterets dom er end ikke nævnt i Skattenotatet, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11).

Det gøres gældende, at advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura, i deres egenskaber af ad-vokater og skattespecialister, ikke har ydet korrekt, relevant og tilstræk-kelig juridisk og skatteretlig rådgivning og bistand, hvilket afgørelserne fra henholdsvis SKAT, jf. Ekstraktens side 983 (bilag 33), og Landsskat-teretten, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44), også er udtryk for, særligt

når de sagsøgte havde påtaget sig at totalrådgive Sagsøger i skatte-retlig og juridisk henseende.

Det kan lægges til grund, at Accuras skatteafdeling var højt profileret og fagligt anerkendt, hvorfor Sagsøger også af denne grund har kunnet forvente at modtage professionel og korrekt rådgivning, som kunne lægges til grund forud for beslutningen om købet af Båd 1.

Den ydede juridiske og skatteretlige rådgivning og bistand har været behæftet med væsentlige fejl og mangler, da arbejdet ikke har været ud-ført med den ifølge professionsstandarden fornødne påpasselighed og omhu, og som Sagsøger forventede, og er således ansvarspådrag-ende.

Advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og dermed tillige Accura, har heller ikke rådgivet eller opfordret Sagsøger til forinden underskrivelse af aftaledokumenterne at indhente et bindende svar fra SKAT om den påtænkte struktur og tilhørende skattemæssige konsekvenser med henblik på netop af afdække den ”lille” skattemæssige risiko, der oplyses om i notatet – formentligt fordi de sagsøgte anså det for unødvendigt henset til Skattenotatets konklu-sion.

De dokumenter, som Vidne 1 havde lavet råudkast til, blev forkastet af de sagsøgte, da de ikke levede op til den standard, som Sagsøger krævede for de virksomheder, som han involverede sig i. Der blev end ikke i overdragelsesdokumenterne angående købet af Virksomhed P/S indsat et relevant og konkretiseret skatteforbe-hold til afdækning af den i notatet påpegede ” lille” risiko for rådigheds-beskatning.

Det fremgår også meget klart af advokat Vidne 5's vurdering, jf. Ek-

straktens side 899 (Bilag 81) og Ekstraktens side 906 (Bilag AN), at Skat-

tenotatet indeholder en decideret forkert risikovurdering og følgelig ab-solut forkert skattemæssig rådgivning. Sagsøger burde være blevet rådet til ikke at købe Båd 1 i sel-skabsregi som følge af rådighedsbeskatningen. Det gøres gældende at de sagsøgte således har handlet ansvarspådra-gende over for Sagsøger i forbindelse med rådgivningen om er-hvervelsen af Båd 1, herunder særligt som følge af konklusionen iSkattenotatet på side 6, næstsidste afsnit, jf. Ekstraktens side 538 (Bilag11). 3.2.3 Erhvervelsen af Båd 1 skete på baggrund af, og iumiddelbar forlængelse af, Skattenotatet Der er med væsentlig forundring, at det i duplikken under punkt 2, jf.Ekstraktens side 173, og i Processkrift A, punkt 3, jf. Ekstraktens side217, fremgår, at de sagsøgte gør gældende, at der allerede skulle væreblevet indgået en bindende aftale imellem Sagsøger og Vidne 1Vidne 1 inden nogen af de sagsøgte ydede skattemæssig og juridisk rå-dgivning og bistand til Sagsøger. Det anførte er åbenlyst ikke korrekt, og postulatet er da også udeluk-

kende baseret på advokat Sagsøgte 2's vidneforklaring afgivet i Skattesagen den 2. november 2022, jf. Ekstraktens side 1716 (Bilag 55), og dermed på et tidspunkt, hvor Sagsøger allerede havde rejst et er-statningskrav mod advokat Sagsøgte 2 og de øvrige sagsøgte, og således på et tidspunkt hvor nærværende sag allerede verserede.

Advokat Sagsøgte 2's vidneforklaring afgivet i Skattesagen den 2. november 2022 er i øvrigt i væsentligt omfang baseret på – som minimum – fejlerindringer.

Det giver heller ingen logisk mening, at Sagsøger allerede skulle

have besluttet sig for at gennemføre erhvervelsen af Båd 1 indennogen af de sagsøgte ydede den aftalte skattemæssige og juridiske råd-givning og bistand til Sagsøger; i så fald ville Sagsøger intet be-hov have haft for de sagsøgtes rådgivning og bistand. Såfremt der, som hævdet af de sagsøgte, skulle være blevet indgået enbindende aftale forinden, havde der heller intet behov været for desagsøgtes udarbejdelse af aftaledokumenterne og gennemføre Closing. Det forhold, at parterne forinden havde drøftet vilkårene til en eventuelaftale, er naturligvis ikke ensbetydende med, at var indgået en aftale. Såfremt de sagsøgtes hævdelse havde været korrekt ville de sagsøgteingen anledning have haft til fakturere samtlige ydelser, som fremgår affakturaen fra de sagsøgte af 30. juni 2011 angående købet af Båd 1,jf. Ekstraktens side 699 (Bilag 31). Faktum er, at Sagsøger først besluttede sig for at erhverve Båd 1Båd 1 efter modtagelsen af de sagsøgtes skattemæssige og juridiske rådgiv-ning og bistand. Dette fremgår også klart af Skattenotatet, side 1, jf. Ekstraktens side 533(Bilag 11), hvoraf det fremgår, at”Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApSHoldingselskab ApS at erhverve 50% af yachten Båd 1,”samt afSkattenotatet, side 4, jf. Ekstraktens side 536 (Bilag 11), hvoraf det frem-går, at de skattemæssige konsekvenser af Sagsøgers påtænkte er-hvervelsen bliver afdækket ved Skattenotatet”inden købet af aktierne iVirksomhed P/S.” Den korrespondance, der indgår i sagen, støtter heller ikke de sagsøgtesudokumenterede hævdelse. Tværtimod fremgår det klart af den i sagen fremlagte skriftlige doku-mentation, at der først blev indgået en bindende aftale efter at Skatteno-tatet forelå den 15. marts 2011. De sagsøgte har til støtte for deres hævdelse henvist til Ekstraktens side515 (Bilag 9); af korrespondancen kan dog klart udledes, at der ikke erindgået nogen aftale endnu, idet der henvises til følgende skrevet afstatsautoriseret revisor Person 6 til alene Vidne 1Vidne 1 den 10. marts 2011, jf. Ekstraktens side 516 (Bilag 9) og Ekstrak-

tens side 527 (Bilag 10):

” I forbindelse med den endelige overdragelse skal ejeraftalen mellem

Virksomhed A/S 1 godkendes og underskrives af parterne lige-som de endelige vedtægter skal godkendes og underskrives af parterne.” Således forelå der ingen endelig aftale, herunder var ingen ejeraftale el-ler vedtægter godkendt og vedtaget ved underskrivelse. Hertil kommer, at statsautoriseret revisor Person 6 ef-terfølgende i samme bilag 9 skrev følgende til Sagsøger den 10.marts 2011, jf. Ekstraktens side 515 (Bilag 9): ”Da jeg har forstået, at du og Vidne 1 i denne uge skal underskrive den betin-gede købsaftale/overdragelsesaftale om din erhvervelse af halvdelen afsejlskibet - gen-nem halvdelen af aktierne i Virksomhed P/S - somgennemgået ved jeres møde den 8. ds., vil jeg for god ordens skyld afventeden videre ekspedition af dokumenterne til den betingede købsaftale/over-dragelsesaftale er godkendt af dig.” Således bekræftes det eksplicit, at Sagsøger endnu ikke havde god-kendt hverken en betinget købsaftale/overdragelsesaftale endsige en en-delig aftale. Yderligere anførte statsautoriseret revisor Person 6: ”Jeg har tilladt mig også at sende nærværende mail til din advokat Sagsøgte 2Sagsøgte 2.” Herefter frarådede advokat Sagsøgte 2 som bekendt direkteSagsøger fra at indgå de foreslåede aftaler. Der henvises i den forbindelse også til f.eks. advokat Sagsøgte 2'sSagsøgte 2's e-mail af 10. marts 2011 til Sagsøger, jf. Ekstraktens side 515(Bilag 9): ”Der er tale om en investering til DKK 100 mio. kombineret med enstruktur som kan have seriøse skattemæssige konsekvenser for dig, hvisikke det bliver skruet rigtigt sammen. Jeg har møde med min skatteafde-ling i morgen for at få verificeret, om du overhovedet kan gå i denne struk-tur med en forventning om at få samme lempelige skattemæssige behand-ling som Vidne 1. Jeg tror, at vi må holde os for øje, at det som Vidne 1 har kun-net komme igennem med over for SKAT ikke nødvendigvis vil være detsamme for dig som ny investor og "medarbejder" i dette setup. Vi skal nokarbejde så hurtigt som det kan lade sig gøre, men du bør ikke lade presse til

at underskrive en af de første par dage, fordi Vidne 1 gerne vil have lukket

handlen her og nu..” Således var advokat Sagsøgte 2, i modsætning til sin vidne-forklaring for retten i Skattesagen, jf. Ekstraktens side 1716 (Bilag 55),dengang af den helt klare overbevisning, at der ikke var indgået nogenaftale. Yderligere fremhæves, advokat Sagsøgte 2's e-mail af 11. marts2011 til Sagsøger, jf. Ekstraktens side 527 (Bilag 10): ”Beskatningen på fritidsskibe er 2% pr. uge af værdien af det gode man fårstillet til rådighed af sit selskab. Endvidere har der været praksis for atskibe kan være stillet til rådighed også i perioder, hvor man ikke bruger detmen altså blot kunne have brugt det. Dermed kan det blive rigtig mangeuger henover et år, at skibet står til rådighed og derfor kan beskatningenblive helt astronomisk, hvis du risikerer at komme ind i dette regelsæt. Vikan ikke indgå aftalerne inden vi er sikre på, at dette ikke vil ske.” Advokat Sagsøgte 2 rådgav således helt korrekt Sagsøgerfra at gennemføre erhvervelsen af Båd 1, og erhvervelsen blev daheller ikke gennemført før end efter Skattenotatet forelå og blev frem-sendt til Sagsøger og drøftet parterne imellem. Hertil kommer, at Advokat Sagsøgte 2 skulle sørge for at dethele blev”skruet rigtigt sammen”med henblik på at sikre, at den astro-nomiske beskatning på 2 % pr. uge af værdien af Båd 1 ikke kunneblive aktuel. Det kan således lægges til grund, at hele den aftalte skattemæssige ogjuridiske rådgivning og bistand skete forud for aftalens indgåelse, påhelt sædvanlig vis. Det fremhæves i den forbindelse, som dokumenteret ved faktura fraAccura af 30. juni 2011 omfattende”Køb af Båd 1”, jf. Ekstrak-tens side 699 (Bilag 31), at der blev ydet skattemæssig og juridisk råd-

givning og bistand fra Advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur.

Sagsøgte 1 og Accura for et aldeles væsentlig beløb på ca. DKK 400.000, herunder i relation til ” skattemæssige undersøgelser og udarbej-delse af notat om skattemæssige konsekvenser af køb af ejerandel i Båd 1” og ” due diligence.”

Der var således som dokumenteret ikke tale om nogen form for under-

ordnet rådgivning og bistand, som de sagsøgte forsøger at få rådgivnin-gen og bistanden til at fremstå. De sagsøgte har i duplikken henvist til e-mail af 8. marts 2011, jf. Ek-straktens side 489 (Bilag AH) til støtte for hævdelsen af, at der alleredeskulle være blevet indgået en bindende aftale imellem Sagsøger ogVidne 1 inden nogen af de sagsøgte ydede skattemæssig ogjuridisk rådgivning og bistand til Sagsøger. Bilag AH, jf. Ekstraktens side 489, består imidlertid af en e-mail fraSagsøger til advokat Sagsøgte 2 af 8. marts 2011, og såle-des forud for ovenstående to citerede e-mails. Ved e-mailen videre-sendte Sagsøger Vidne 1's oplæg til aftaler, og SagsøgerSagsøger anmodede konkret advokat Sagsøgte 2 om juridisk bi-stand ved at læse oplægget igennem og oplyse, om det eventuelt over-hovedet kunne bruges. Som dokumenteret, jf. Ekstraktens side 515 (Bilag 9) og Ekstraktens side527 (Bilag 10), forkastede advokat Sagsøgte 2 Vidne 1'sVidne 1's oplæg til aftaler, da de ikke levede op til advokat Sagsøgte 2'sSagsøgte 2's standard. I stedet insisterede advokat Sagsøgte 2 påat han selv ville udarbejde transaktionsdokumenterne, hvilket ogsåendte med at ske, jf. f.eks. jf. Ekstraktens side 595 (Bilag 22) i form afClosingmappen udarbejdet af Accura (defineret i stævningen, side 5)indeholdende f.eks. Closing memorandum af 1. april 2011 samt over-dragelsesaftalen af 16. marts 2011 (begge på Accuras brevpapir), Accu-ras faktura dækkende over”udarbejdelse af komplet aftaledokumentation,herunder overdragelsesaftale, ejer-aftale samt diverse bilag og closing-doku-menter”, jf. Ekstraktens side 699 (Bilag 31). Det erindres, at advokat Sagsøgte 2 underskrev Closing me-morandum af 1. april 2011, jf. Ekstraktens side 601 (Bilag 22), i henholdtil den af Sagsøger udstedte fuldmagt, jf. Ekstraktens side 589 (Bilag21). Af e-mail af 15. marts 2011 fra advokat Sagsøgte 2 til SagsøgerSagsøger, jf. Ekstraktens side 529 (Bilag AU), fremgår endvidere føl-

gende:

” Vi har udarbejdet et komplet aftalesæt vedrørende Holdingselskab ApS' er-hvervelser af 50% af Virksomhed P/S og de tilhørende aktiviteter.”

Enhver anden fortolkning og udlægning af e-mailen fremlagt som Bilag AH, jf. Ekstraktens side 489, udgør således ikke andet end et aldeles

søgt og utjenligt forsøg på at unddrage sig ansvar fra de sagsøgtes side,og som således må afvises i sin helhed. Det fremgår også af Sagsøgers forklaring for Københavns Byret iSkattesagen, jf. Ekstraktens side 1705 (Bilag 55), at der ikke forelå nogenbindende aftale eller beslutning om at gennemføre erhvervelsen af Båd 1Båd 1 inden at de sagsøgte ydede skattemæssig og juridisk rådgivningog bistand til Sagsøger: ”Han[Sagsøger]begyndte at interesse sig for bådbranchen og havdeflere møder med udlejere af både. Han besluttede i 2010 at indlede dialogmed Vidne 1. Inden han investerede i Båd 1, bad han advokat Sagsøgte 2fra Accura, der var rådgiver for ham og hans virksomheder, om at udar-bejde en due diligence.” Advokat Sagsøgte 2 udgjorde en del af Sagsøgers profes-sionelle rådgivergruppe, som havde fungeret i mange år. Således besluttede Sagsøger i 2010 at indlede en dialog med Vidne 1Vidne 1, men det blev dokumenterbart ikke besluttet at gennem-føre erhvervelsen af Båd 1 førend Skattenotatet blev udarbejdet. Den anførte beskrivelse af dette forhold i duplikkens punkt 2 er ikkekorrekt, og kan således ikke lægges til grund af Retten. Sagsøgtes hævdelser giver et klart indtryk af bevisværdien af desagsøgtes forklaringer i nærværende sag. I den forbindelse henvises også til advokat Sagsøgte 2's skrift-lige erklæring af 18. maj 2020 om hændelsesforløbet, jf. Ekstraktens side1515 (Bilag 43), herunder følgende, hvoraf fremgår, at der ikke var ind-

gået nogen aftale:

” Sagsøger forhandlede selv de kommercielle vilkår med Vidne 1 i begyndelsen af 2011, men Sagsøger kontaktede mig, straks de var blevet enige om prisen for et 50% medejerskab. Det var aftalt i rådgi-vergruppen, at alle investeringer skulle organiseres grundigt, og det var derfor helt i tråd med den tilgang, at Sagsøger rakte ud til mit kontor.

Jeg husker, at Vidne 1 havde lavet råudkast til dokumenter, som vi dog forkastede, da de ikke levede op til den standard, som Sagsøger

krævede for de virksomheder, som han involverede sig i. Accura fik derfor til opgave at udarbejde et komplet aftalesæt for den fælles virk-somhed.

…

Som bestyrelsesformand i Virksomhed P/S kan jeg bevidne, at der var en endog meget stram og effektiv opdeling mellem administration/drift og ejerinteresserne.”

3.2.4 Skattepligten var ikke indtrådt, inden de sagsøgte ydede skattemæssig og juridisk rådgivning og bistand

Skattepligten var ikke indtrådt, inden de sagsøgte ydede skattemæssig

og juridisk rådgivning og bistand, al den stund der på tidspunktet forSkattenotatets fremkomst den 15. marts 2011, jf. Ekstraktens side 533(Bilag 11), ikke var indgået nogen aftale om erhvervelsen af Båd 1. Sagsøger er endvidere ikke blevet rådighedsbeskattet for 2011,hvorfor skattepligten også af denne grund ikke var indtrådt inden desagsøgte ydede skattemæssig og juridisk rådgivning og bistand i marts2011. 3.2.5 Skattenotatet forudsætter privat benyttelse af Båd 1 Følgende fremgår blandt andet af Skattenotatets punkt 4.2. med over-skriften ”Betydningen af at Båd 1 anvendes privat af ejerne”, jf. Ek-straktens side 537 (Bilag 11): ”Det må antages, at begge de bagvedliggende ejere har et ønske om i en visudstrækning at anvende Båd 1 privat.” Følgende fremgår blandt andet af Skattenotatets punkt 4.2.2 med over-skriften ”Privat anvendelse med betaling til Virksomhed P/S”, jf. Ekstraktensside 538 (Bilag 11):

” Hvis den private anvendelse i stedet sker mod fuld betaling, bør det efter vores vurdering ikke få yderligere skattemæssige konsekvenser.”

Skattenotatet forudsætter således at Sagsøger kunne benytte sejl-både privat uden skattemæssige konsekvenser.

De sagsøgte forsøger endvidere i Processkrift A at fordreje sagens fak-tum.

Således er det ikke korrekt, at de sagsøgte skulle have ” stillet som en be-tingelse, at Sagsøger skulle være afskåret fra at benytte båden privat, idet Båd 1 skulle bookes via et administrationsselskab og mod betaling af fuld markedsleje.”

De påstående ” betingelser” fremgår ingen stedet af Skattenotatet.

Hertil kommer, at booking via et administrationsselskab heller ikke i sig selv afskærer rådigheden for ejerne af sejlbåden.

Følgende fremgår af Skattenotatet, jf. Ekstraktens side 539 (Bilag 11):

” 4.3 Anbefalinger til indholdet af ejeraftalen

Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af ejerne kan disponere pri-vat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at

der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling.

Vælger den ene part i strid med bestemmelsen at anvende Båd 1 pri-vat, vil den anden part i forbindelse med en eventuel efterfølgende skat-tesag kunne anvende det argument, at den anden part forbrød sig mod ejeraftalen. Herved vil der være et bedre grundlag for at sikre, at den ene ejers private anvendelse af Båd 1, ikke vil få den konsekvens, at den anden ejer bliver rådighedsbeskattet efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6.”

Dermed var der ikke tale om nogen betingelse, og dermed ej heller en betingelse møntet på at afskære rådigheden effektivt på nogen måde.

Både Vidne 1 og Sagsøger ville til enhver tid kunne fravige indgåede aftaler, og det blev konkluderet i Skattenotatet, at Sagsøger kunne råde privat over Båd 1 og undgå rådighedsbe-skatning så længe der blev betalt for den pågældende brug.

Hertil kommer, at advokat Sagsøgte 2 pr. 1. april 2011, jf. Ek-

straktens side 617 (Bilag 25), Ekstraktens side 1517 (Bilag 43) samt Ek - straktens side 833 (Bilag 94), blev valgt til formand for bestyrelsen i Virksomhed P/S indtil, formelt, den 22. august 2013, og at han herefter fortsatte med at deltage i bestyrelsesmøderne som advokat for Sagsøger i mange år fremover, hvorfor han også herigennem havde kendskab til Sagsøgers benyttelse af Båd 1, uden at det gav an-ledning til nogen reaktion.

3.2.6 De sagsøgte rådede ikke Sagsøger til at indhente et bindende svar fra SKAT

Sagsøger søgte skattemæssig og juridisk rådgivning og bistand af de sagsøgte som følge af deres profession, idet de netop ydede skatte-mæssig og juridisk rådgivning og bistand.

Da advokat Sagsøgte 2 rådgav Sagsøger om, at han i ste-det for at indhente et bindende svar fra SKAT kunne lade Accuras skat-teafdeling udarbejde et Skattenotatet i stedet, blev Sagsøger ikke af

de sagsøgte rådet til at indhente et bindende svar fra SKAT.

I stedet blev Skattenotatet, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), udlagt som et ligeværdigt alternativ for et bindende svar fra SKAT.

Straks efter at Skattenotatet blev modtaget den 15. marts 2011, modtog Sagsøger et telefonopkald fra advokat Sagsøgte 2 som op-lyste, at Skattenotatet var positivt og at købet derfor kunne fortsætte.

Advokat Sagsøgte 2 skrev som bekendt også, at det var vig-tigt, at aftalerne blev udarbejdet rigtigt og af Accura og ikke af Vidne 1.

Advokat Sagsøgte 2 har hverken mundtligt eller skriftligt overfor Sagsøger forfulgt sin skræmmende e-mail han indledte med, tværtimod. Derfor kan advokat Sagsøgte 2 ikke und-drage sig sit professionelle ansvar for sin rådgivning både før Båd 1 blev købt, under købet, efter købet som advokat og bestyrelsesmed-lem i driftsselskabet.

Advokat Sagsøgte 2 sad både i bestyrelsen i selskabet og ad-vokat Sagsøgte 2 var samtidigt Sagsøgers advokat.

Advokat Sagsøgte 2 har på intet tidspunkt været uenig i må-den Båd 1 blev administreret på af administrator Vidne 1, da han fandt det i overensstemmelse med det fejlagtige skattenotat.

Det kan således lægges til grund, at de sagsøgte ikke har kunnet frem-lægge nogen form for dokumentation for, at de sagsøgte skulle have rå-det Sagsøger til at indhente et bindende svar fra SKAT inden er-hvervelsen af Båd 1.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at det er de sagsøgte som advokater og skattespecialister, som har en forpligtelse til at rådgive klienten kor-rekt, og til at sikre sig dokumentation for den påståede rådgivning.

Således kan det lægges til grund, at Sagsøger ikke blev rådet til at

indhente et bindende svar fra SKAT, og derfor har han heller ikke age-ret i strid med nogen rådgivning herom.

3.2.7 Stilling, advokat Sagsøgte 2

Advokat Sagsøgte 2 har ydet konkret juridisk rådgivning og bistand til Sagsøger, det fremgår af den i sagen fremlagte e-mail-korrespondance og af selskabsdokumenter, både i relation til de skatte-retlige aspekter og de selskabsretlige forhold angående erhvervelsen af Båd 1, ligesom Advokat Sagsøgte 2 under hele forløbet har ageret garant for Skattenotatet og for at den påtænkte – og efterføl-gende gennemførte Transaktion – ikke ville medføre ” astronomisk beskat-ning” , endsige ” seriøse skattemæssige konsekvenser” , jf. bl.a. Ekstraktens side 515 (Bilag 9) og Ekstraktens side 527 (Bilag 10).

Advokat Sagsøgte 2 har dermed særskilt og selvstændigt på-taget sig et ansvar for sin juridiske rådgivning og bistand for Skatteno-tatets indhold, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11).

Advokat Sagsøgte 2 er tillige ansvarlig for som bestyrelses-medlem i Virksomhed P/S og som advokat for Sagsøger for ikke at have opfordret til at standse opretholdelsen af rådigheden over sejlbådene.

For det tilfælde, de sagsøgte måtte fastholde, at Sagsøger ikke måtte have efterlevet indholdet af Skattenotatet, gøres det gældende, at advo-kat Sagsøgte 2 tillige skal anses for ansvarlig for ikke have ad-varet Sagsøger herom.

Advokat Sagsøgte 2 fortsatte med at bistå Sagsøger også i forlængelse af erhvervelsen af Båd 1, ikke mindst som følge af at ad-vokat Sagsøgte 2 pr. 1. april 2011 blev valgt til formand for bestyrelsen i Virksomhed P/S, jf. Ekstraktens side 617 (Bilag 25), Ekstraktens side 1517 (Bilag 43) samt Ekstraktens side 833 (Bilag 94).

Selvom Advokat Sagsøgte 2 fratrådte som bestyrelsesfor-mand i august 2013, fortsatte advokat Sagsøgte 2 med at del-tage i bestyrelsesmøderne som advokat for Sagsøger og rådgive herom, helt frem til i hvert fald 2015, jf. Ekstraktens side 979 (Bilag 61).

Sagens bilag dokumenterer advokat Sagsøgte 2's kendskab til Sagsøgers chartrer og betalinger herfor, idet advokat Sagsøgte 2 selv forhandlede chartrerpriserne, jf. advokat Sagsøgte 2's forslag om betaling af EUR 50.000 i for leje af Båd 1 og Båd 3 i 2013 dokumenteret i Ekstraktens side 783 (Bilag 87).

Advokat Sagsøgte 2 rådgav endda i januar 2014 om de Char-ter Agreements, som Sagsøger skulle indgå, jf. Ekstraktens side 859 (Bilag 99).

Sagens bilag dokumenterer således tillige advokat Sagsøgte 2's rolle som advokat og rådgiver for Sagsøger og Sagsøgers selskaber i relation til blandt andet Båd 1 og Båd 3, selv efter advokat Sagsøgte 2's formelle udtræden af bestyrelsen i Virksomhed P/S, som advokat for Sagsøger, den 22. august 2013.

Korrespondancen i sagen dokumenterer, at advokat Sagsøgte 2 som advokat for Sagsøger aktivt kontrollerede og rådgav Sagsøger om chartrerne, betalingerne og driften af sejlbådene i øvrigt, selv efter at advokat Sagsøgte 2 formelt var udtrådt af besty-relsen i Virksomhed P/S den 22. august 2013.

Advokat Sagsøgte 2 var således fuld ud vidende om samtlige indgåede chartrerkontrakter og betalinger, og advokat Sagsøgte 2 har på intet tidspunkt oplyst Sagsøger, at Sagsøgers standby-chartrer ikke skulle være sket på markedsvilkår eller i strid med Skattenotatet, endsige at Sagsøger skulle have misligholdt det.

Advokat Sagsøgte 2 har i øvrigt i mange år udgjort en del af Sagsøgers rådgivergruppe bestående af tre tætte rådgivere, som rå-dgav Sagsøger om investering af kapital i leisure branchen, og har som følge heraf haft et indgående kendskab til Sagsøger og den på-tænkte Transaktion.

Alene advokat Sagsøgte 2 og Accura, herunder cand.merc.jur. Sagsøgte 1, var involveret i rådgivningen af Sagsøger, hvil-ket underbygges af det faktum, at Skattenotatet blev fremsendt den 15. marts 2011 af advokat Sagsøgte 2 til udelukkende Sagsøger, jf. Ekstraktens side 531 (Bilag 58).

Sagsøger drøftede stort set samtlige investeringer forinden med ad-vokat Sagsøgte 2, som også rådgav Sagsøger om mange andre forhold. Der henvises til den fremlagte opgørelse over de af Sagsøger

gennemførte investeringer, jf. Ekstraktens side 459 (Bilag 54),

og den betydelig bistand og rådgivning, som advokat Sagsøgte 2Sagsøgte 2 har ydet i den forbindelse i relation til de enkelte i bilaget an-førte selskaber i perioden fra ca. 1997. Advokat Sagsøgte 2 har via Accura faktureret Sagsøgersselskaber samlet over DKK 11 mio. for rådgivning, jf. Ekstraktens side1215 (Bilag 63). I relation til erhvervelsen af Båd 1 i 2011 var det konkret advokatSagsøgte 2, som stort set gennemførte alle forhandlinger medVidne 1. Det tætte forhold mellem Sagsøger og advokat Sagsøgte 2Sagsøgte 2, herunder Sagsøgers tillid til og afhængighed af advokat Sagsøgte 2'sSagsøgte 2's juridiske rådgivning, skal indgå som en skærpendeomstændighed i ansvarsvurderingen. Sagens dokumenter belyser endvidere advokat Sagsøgte 2'somfattende involvering i sagen ved ydet skattemæssig og juridisk råd-givning og bistand til Sagsøger, samt advokat Sagsøgte 2'skontinuerlige due diligence undersøgelser. Advokat Sagsøgte 2 har selv efter gennemførelsen af erhver-velsen af Båd 1 aktivt rådgivet og repræsenteret Sagsøger i for-bindelse med driften af Båd 1 og dens brug. Advokat Sagsøgte 2 var dybt involveret i Sagsøgers an-vendelse af Båd 1, jf. også advokat Sagsøgte 2's korrespon-dance fra januar 2014, jf. Ekstraktens side 853 (Bilag 66) og Ekstraktensside 861 (Bilag 67), som understøtter advokat Sagsøgte 2's in-volvering i driften. Advokat Sagsøgte 2 har endvidere selv defineret sin rolle somformand for bestyrelsen i Virksomhed P/S i brev af 22. august2013 til Advokatfirma 4, jf. Ekstraktens side 833 (Bilag 94).

Det fremgår af brevet, at advokat Sagsøgte 2 agerede både som ” advokat” og ” talsmand” for Sagsøger, og at advokat Sagsøgte 2 var udpeget som det ene af Sagsøgers to medlemmer i bestyrelsen i Virksomhed P/S

Det kan dermed konstateres, at advokat Sagsøgte 2 også hu-skede forkert, da han over for Københavns Byret i Skattesagen oplyste følgende, jf. Ekstraktens side 1718 (Bilag 55):

” I forsommeren 2013 begyndte problemerne mellem Sagsøger og Vidne 1… Han vidste ikke, hvornår Sagsøger var ombord, og han først har senere set dokumenter om dette, da der i 2015 blev stillet spørgsmål fra SKAT.”

Advokat Sagsøgte 2's vidneforklaring for Retten i Skattesagen, jf. Ekstraktens side 1716 (Bilag 55), kan således ikke lægges til grund, og bevisværdien af advokat Sagsøgte 2's kommende forklaring vil således også i nærværende ansvarssag være til vurdering. Der hen-vises desuden særligt til advokat Sagsøgte 2's erklæring fra 2020, jf. Ekstraktens side 1515 (Bilag 43).

Advokat Sagsøgte 2 har dermed også ved sin efterfølgende ageren og i forbindelse med sin kontinuerlige rådgivning og bistand, ikke kun i kraft af bestyrelsesrollen, men også som følge af hans delta-gelse i rådgivergruppen, bekræftet Sagsøger i at brugen var i over-ensstemmelse med Skattenotatet, og at det i hvert fald ikke ville med-føre nogen rådighedsbeskatning.

Det gøres gældende, at advokat Sagsøgte 2 har handlet an-svarspådragende over for Sagsøger i forbindelse med rådgivningen om erhvervelsen af Båd 1 som følge af at advokat Sagsøgte 2 fejlagtigt antog, at Sagsøger ikke ville blive omfattet af rå-dighedsbeskatningen i ligningslovens § 16 A, stk. 6 og ligningslovens § 16 A, stk. 6 (i dag stk. 5), og fordi Sagsøger ikke blev rådet til ikke at erhverve Båd 1 i selskabsregi.

Det gøres gældende, at advokat Sagsøgte 2 har handlet an-svarspådragende over for Sagsøger tillige i forbindelse med erhver-velsen af Båd 3, jf. også det anførte nedenfor, idet advokat Sagsøgte 2 ikke frarådede Sagsøger at erhverve 50 % af Båd 3 gennem Virksomhed P/S, på samme måde som Sagsøger erhvervede 50% af Båd 1.

Det gøres gældende, at advokat Sagsøgte 2 har handlet an-svarspådragende over for Sagsøger ved sin fortsatte bistand som advokat for Sagsøger i forbindelse med driften af Virksomhed P/S, herunder via sin stilling som bestyrelsesmedlem og i forbin-delse med Sagsøgers bestillinger af og betalinger for chartrer, og at advokat Sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende over for

Sagsøger ved ikke at have rådgivet Sagsøger til at frasælge sejl-bådene.

Det gøres gældende, at advokat Sagsøgte 2 har handlet an-svarspådragende ved ikke at udføre sit hverv grundigt, samvittigheds-fuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienter-nes tarv tilsiger, jf. retsplejelovens § 126.

Dertil kommer, at det fremgår af retsplejelovens § 124b, at en advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i sel-skabet, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient.

3.2.8 Stilling, Cand.merc.jur. Sagsøgte 1

Svarskriftet, jf. Ekstraktens side 134, synes at indeholde et anbringende

om, at cand.merc.jur. Sagsøgte 1 bør frifindes fordi han angive-ligt”alene efter rekvisition har udfærdiget”Skattenotatet, jf. Ekstraktensside 533 (Bilag 11).

Det giver dog sig selv, at cand.merc.jur. Sagsøgte 1 ikke ville have udarbejdet Skattenotatet, såfremt det ikke var blevet rekvireret af advokat Sagsøgte 2, og anbringendet er reelt uden substans.

Cand.merc.jur. Sagsøgte 1 er naturligvis som professionel rådgiver fuldt ansvarlig for indholdet i Skattenotatet, som han fremstår som afsender af, og som han på baggrund af de i Skattenotatet beskrevne faktiske omstændigheder har kendt til baggrunden for den søgte rådgivning.

Det afvises, at Sagsøger skulle have været forpligtet til særskilt at anmode cand.merc.jur. Sagsøgte 1 om supplerende bemærknin-ger, og det må i øvrigt, uagtet det ikke har betydning for ansvarsvurde-ringen, lægges til grund, at cand.merc.jur. Sagsøgte 1 er blevet orienteret løbende af advokat Sagsøgte 2 om erhvervelsen af Båd 1.

Det gøres gældende, at advokat cand.merc.jur. Sagsøgte 1 sær-skilt og selvstændigt har handlet ansvarspådragende over for Sagsøger af samme årsager som advokat Sagsøgte 2.

Yderligere påberåbes retsplejelovens § 124b nævnt ovenfor.

3.2.9 Accura Partnerselskab

Accura Partnerselskabs erstatningsansvar er ikke begrænset til de til-fælde, hvor der alene foreligger erstatningspligt for en partner eller ad-vokat i Accura Partnerselskab, da Accura Partnerselskab hæfter for sine ansattes ansvarspådragende fejl og handlinger i forbindelse med arbej-dets udførelse, jf. DL 3-19-2.

Hertil fremhæves, at Skattenotatet blev afgivet af cand.merc.jur. Sagsøgte 1, som var Stilling i Accura Partnerselskab, som også be-kræftet i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 104.

Tilsvarende har advokat Sagsøgte 2 ydet rådgivning og bi-stand som Stilling i Accura Partnerselskab, som også bekræftet i svar-skriftet, jf. Ekstraktens side 104.

Yderligere påberåbes retsplejelovens § 124b nævnt ovenfor.

3.2.10 Advokataktieselskab Accura

Advokataktieselskab Accura er fuldt ansvarlig deltager i Accura Advo-katpartnerselskab og hæfter ubegrænset for Accura Advokatpartnersel-skabs forpligtelser, jf. Ekstraktens side 403 (Bilag 7), hvorfor kravet op-retholdes som følge af det heraf afledte ansvar og den risiko der ligger i at den begrænsede hæftelse for øvrige deltagere i Accura Advokatpart-nerselskab.

Yderligere påberåbes retsplejelovens § 124b nævnt ovenfor.

3.3 Årsagsforbindelse og påregnelighed

Advokat Sagsøgte 2's og cand.merc.jur. Sagsøgte 1's, og dermed tillige Accuras, rådgivning og bistand til Sagsøger, vedrø-rende købet af Båd 1 og Virksomhed P/S, omfattede såvel sædvanlig juridisk som skatteretlig rådgivning om en sædvanlig for-retningsmæssig disposition.

Udover at samtlige dokumenter for at gennemføre købet af Båd 1 blev udarbejdet af Accura, underbygges dette yderligere af Accuras fak-tura af 30. juni 2011, jf. Ekstraktens side 699 (Bilag 31), som i specifika-tionen bekræfter den ydede rådgivning i første kvartal 2011, herunder i relation til due diligence, udfærdigelse af aftaledokumenter, ” skattemæs-sige undersøgelser og udarbejdelse af notat om skattemæssige konsekvenser af køb af ejerandel i Båd 1” , deltagelse i møder mv.

Det kan således lægges til grund, at advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og Accura har ydet rådgivning om alle forhold vedrørende hele transaktionen, og det fremgår klart doku-

menteret, at handlen først gennemførtes efter Skattenotatet af 15. marts2011 forelå i den endelige og underskrevne form, jf. Ekstraktens side533 (Bilag 11). Det kan yderligere lægges til grund, at gennemførelsen af erhvervelsenaf Båd 1 og Sagsøgers anvendelse af sejlbåden skete på bag-grund af Skattenotatet og den forudgående e-mailkorrespondance fraadvokat Sagsøgte 2, og Sagsøger gennemført købet pågrundlag af og i tiltro til den totale og bekræftende rådgivning, som ad-vokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og Ac-cura havde ydet ham – herunder naturligvis i tillid til, at købet af Båd 1Båd 1 ikke ville medføre”astronomisk beskatning”, endsige uforudsete”seriøse skattemæssige konsekvenser”for ham. Sagsøger ønskede ikke at gennemføre erhvervelsen af Båd 1,medmindre det var sikkert, at transaktionen hverken ville medføre denomtalte”astronomisk beskatning”eller”seriøse skattemæssige konsekvenser”i henhold til rådighedsbeskatningen i ligningslovens § 16, jf. også SagsøgersSagsøgers forklaring for Københavns Byret i Skattesagen, jf. Ekstraktensside 1705 (Bilag 55). Sagsøgers anmodning om at lade Skattenotatet udarbejde er netopudtryk for, at Sagsøger ønskede at afdække eventuelle skattemæs-sige risici. Closingmappen, jf. Ekstraktens side 595 (Bilag 22), indeholder alle sæd-vanlige dokumenter i forbindelse med gennemførelse af en handel ombetydelige værdier, og det fremgår af de fremlagte aftaler, at alle aftaler,protokollater og registreringer er udarbejdet af Accura. Herudover fore-ligger der en bredt formuleret fuldmagt - dateret den 21. marts 2011 – tilAdvokat Sagsøgte 2 til gennemførelse af handelen, jf. Ek-straktens side 589 (Bilag 21).

Det gøres derfor gældende, at der foreligger den nødvendige årsagsfor-bindelse og påregnelighed mellem den ansvarspådragende rådgivning fra advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og Accura, og det opståede tab.

3.3.1 Rådighedsbeskatning er uafhængig af den faktiske brug af og betaling for sejlbåden

Som tidligere anført, er Sagsøgers eventuelle private anvendelse af Båd 1, og betalingen herfor, helt uvedkommende for den rådig-hedsbeskatning, der statueredes af først SKAT, jf. Ekstraktens side 983

(bilag 33), senere af Landsskatteretten, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag44), som traf afgørelsen om den fulde rådighedsbeskatning, jf. Lignings-lovens § 16, stk. 6, og som blev stadfæstet ved Københavns Byrets dom iSkattesagen, jf. Ekstraktens side 1639 (bilag 55). Sagsøger har dermed ikke som følge af eventuel privat benyttelse”udløst den risiko for ’fatale skattemæssige konsekvenser,’ som Skattenotatetadvarede ham imod,”jf. duplikkens side 8. Således fastholdes det, at den skattemæssige og juridiske rådgivning ogbistand som Sagsøger har modtaget af advokat Sagsøgte 2Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1 og Accura er ansvarspådragende,netop som også vurderet af advokat Vidne 5 i 2015, jf. Ekstraktensside 899 (Bilag 81) og Ekstraktens side 906 (Bilag AN). Det er således ikke på baggrund af vilkårene under hvilke Sagsøgerhar haft rådighed over Båd 1, at der blev foretaget rådighedsbe-skatning, men derimod har det været den af de sagsøgte anbefaledeejerstruktur, det udløste rådighedsbeskatningen. 3.3.2 Advokat Sagsøgte 2 har i øvrigt ikke efterføl-gende advaret Sagsøger mod den begrænsede pri-vate anvendelse af Båd 1 Sagsøger har disponeret på baggrund af og i tillid til Skattenotatetaf 15. marts 2011 udarbejdet af de sagsøgte, jf. Ekstraktens side 533 (Bi-lag 11), allerede som følge af at den påtænkte erhvervelse af 50 % af ak-tierne i Virksomhed P/S først blev gennemført i forlængelse afSkattenotatet og konklusionen om, at der ikke ville ske rådighedsbe-skatning, endsige astronomisk beskatning, ved den påtænkte og den afde sagsøgte godkendte ejerstruktur. Advokat Sagsøgte 2 har ikke i forlængelse af erhvervelsen afBåd 1, herunder i forlængelse af sin bistand forbundet med gen-nemførslen af transaktionen, eller som bestyrelsesmedlem i Virksomhed P/SVirksomhed P/S, eller som advokat og nærmeste juridiske rådgiver forSagsøger, advaret Sagsøger mod den begrænsede private an-vendelse af Båd 1, men tværtimod ved sin ageren bekræftet SagsøgerSagsøger om at brugen var i overensstemmelse med den beskrivelse derfremgår af notatet. Advokat Sagsøgte 2 har således på intettidspunkt advaret om eller taget forbehold for, at den konkrete anven-

delse ville medføre ” astronomisk beskatning” , endsige ” seriøse skattemæs-sige konsekvenser” .

Advokat Sagsøgte 2 har i hele perioden efter gennemførelse af transaktionen (som han som befuldmægtiget underskrev), hvor han har været medlem af bestyrelsen i Virksomhed P/S, været dokumenterbart bekendt med brugen af Båd 1 og den af Landsskatteretten påståede rådighed, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44), samt vilkårene herfor.

Advokat Sagsøgte 2 har på trods heraf hverken advaret om risiko for beskatning eller fremkommet med anvisninger til, hvordan man i givet fald kunne reducere eller fjerne risikoen ved eksempelvis at fratage Sagsøger muligheden for at anvende Båd 1.

Advokat Sagsøgte 2 har selv over for Vidne 1 fore-slået priser for Sagsøgers chartrers, jf. Ekstraktens side 783 (Bilag 87), hvilke priser må antages at have været på markedsvilkår henset til standby-betingelserne, idet advokat Sagsøgte 2, som Sagsøgers advokat, på intet tidspunkt har oplyst andet herom.

Det fremgår netop af svaret fra Vidne 1, at standby-betingel-ser indebar, at Sagsøgers charter skulle vige for alle chartrer, der ef-terfølgende måtte blive booket, på hvilket som helst tidspunkt.

I fald advokat Sagsøgte 2 måtte have ment, at Sagsøgers chartringer ikke skete på markedsvilkår eller i strid med Skattenotatet, ville og burde advokat Sagsøgte 2 have rådgivet Sagsøger herom.

Sagsøgte 2 har dog, til trods for sit omfattende kendskab til Sagsøgers chartringer, på intet tidspunkt oplyst Sagsøger om, at Sagsøgers chartringer ikke skulle være sket på markedsvilkår el-ler i strid med Skattenotatet.

3.3.3 Virksomhed P/S blev i øvrigt drevet professio-nelt, og Advokat Sagsøgte 2 har ej heller ad-varet Sagsøger om det modsatte

Hverken SKAT, jf. Ekstraktens side 983 (bilag 33), eller Landsskatteret-ten, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44), har på noget tidspunkt anfægtet, at Virksomhed P/S blev drevet erhvervsmæssigt.

Der er ikke belæg for hævdelsen i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 132, om, at anvendelsen af Båd 1 fandt sted uden en professionalisering af driften.

For god ordens skyld pointeres tillige, at de sagsøgte i forbindelse med den af de sagsøgte gennemførte due diligence og deres rådgivning om erhvervelsen af Båd 1 ikke har oplyst, at Båd 1 eller konkrete selskaber ikke skulle være blevet driftet professionelt.

De år, hvor Båd 1 var i drift (og ikke til salg), blev Båd 1 udle-jet på timecharterbasis i samarbejde med et internationalt agentur. Som yderligere gengivet i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 102, har der de på-

gældende år, hvor Båd 1 ikke var sat til salg, været en betydelignettoomsætning. Således afvises det, de negative resultater for Virksomhed A/S 1Virksomhed A/S 1 eller Virksomhed P/S, som opererer inden for ship-pingbranchen, uden videre skulle være udtryk for, at driften ikke skullevære professionaliseret. I den forbindelse fremhæves, at advokat Sagsøgte 2 udgjordeen del af bestyrelsen fra tidspunktet fra bådens erhvervelse og i mangeår fremefter. Såfremt det fastholdes, at driften fandt sted uden profes-sionalisering heraf, gøres det yderligere gældende, at advokat Sagsøgte 2Sagsøgte 2 uden ugrundet ophold burde havde meddelt Sagsøgerdette, og hvis driften havde indflydelse på konklusionen i Skattenotatet,jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), burde advokat Sagsøgte 2yderligere straks have meddelt dette til Sagsøger, herunder særligtsåfremt der var nogen risiko for at driften kunne medføre beskatning ioverensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, jf. Ekstraktensside 1519 (bilag 44).

Dermed afvises det tillige, at Sagsøger skulle have tilsidesat for nærværende sag relevante anbefalinger fra Skattenotatet.

Om Sagsøgers professionelle karriere kan i øvrigt fremhæves, at til trods for at Sagsøger startede som selvstændig erhvervsdrivende i 1985 uden at kunne låne DKK 20.000 i en bank, viser Sagsøgers sel-skabshistorik, herunder børsnoteringen af Virksomhed 1, som Sagsøger var medstifter af, og hvis børsnotering udgjorde den største no-tering i EU i 2010, ikke alene Sagsøgers forretningssans, men tillige med hvilken seriøsitet og professionalitet Sagsøger hårdt arbejder for at sikre succes med de investeringer han engagerer sig i. Der henvi-

ses til den fremlagte opgørelse over de af Sagsøger gennemførte in-vesteringer, jf. Ekstraktens side 459 (Bilag 54).

Som følge af den sammenfattende vurdering i Skattenotatet og forløbet forud for og efter udfærdigelsen af Skattenotatet som også nærmere re-degjort for ovenfor, er det ikke alene forkert, men tillige kontradikto-risk, at det i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 132, gøres gældende, at Skattenotatet klart skulle have udtrykt en forventning om skattepligt på baggrund af rådighedsretten, idet det netop var på baggrund af Skat-tenotatets konklusion om, at Sagsøger ikke skulle forvente rådig-hedsbeskatning, at transaktionen blev gennemført.

3.4 Båd 3

Sagsøger erhvervede 50 % af sejlbåden benævnt Båd 3 gennem Virksomhed P/S i 2013, på måde som Sagsøger erhvervede 50 % af sejlbåden benævnt Båd 1 gennem Virksomhed P/S. Erhvervelsen af Båd 3 skete således efter den samme struktur, som ved erhvervelsen af Båd 1.

Advokat Sagsøgte 2 agerede på tidspunktet for erhvervelsen af Båd 3 fortsat som advokat for Sagsøger og bestyrelsesmed-lem i Virksomhed P/S.

Det fremgår af e-mail fra advokat Sagsøgte 2 af 12. december 2012, jf. Ekstraktens side 707 (Bilag 85), at advokat Sagsøgte 2 var aktivt involveret i erhvervelsen af Båd 3, og at advokat Sagsøgte 2 tillige udarbejdede dokumen-ter til brug for erhvervelsen af Båd 3. Der henvises tillige til korre-spondance af 29. august 2013, jf. Ekstraktens side 841 (Bilag 96), hvoraf fremgår, at advokat Sagsøgte 2 tillige var involveret i driften.

Det gøres gældende, at Sagsøger har kunnet støtte ret på Skatteno-tatet, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), også i relation til erhvervelsen af Båd 3, som skete allerede i 2013 på baggrund af samme ejerstruk-tur, som blev lagt til grund i relation til erhvervelsen af Båd 1.

Skattenotatet indeholder ingen begrænsninger i relation til dets anven-delse, men er netop stilet Sagsøger, og samtlige de faktuelle bag-grundsoplysninger, som Skattenotatet indeholder, gælder tillige for så vidt angår Båd 3.

Endeligt har advokat Sagsøgte 2 ej heller som bestyrelses-medlem i Virksomhed P/S i forlængelse af erhvervelsen af

Båd 3 advaret herimod, eller i det mindste foreslået, at der blev udar-bejdet et supplerende notat om de skattemæssige forhold ved dette køb. Advokat Sagsøgte 2 ydede således den nødvendige skatte-mæssig og juridisk rådgivning og bistand i forbindelse med erhvervel-sen af Båd 3 som eneste rådgiver.

Såfremt Advokat Sagsøgte 2 vitterligt skulle have ment, at betingelser fra Skattenotatet ikke skulle være blevet overholdt frem til tidspunktet for erhvervelsen af Båd 3, ville advokat Sagsøgte 2 naturligvis have fremhævet dette, da Båd 3 blev erhvervet.

Af ovenstående årsager, og på baggrund af anbringender fremsat i rela-tion til Båd 1, er de sagsøgte tillige erstatningsansvarlige over for Sagsøger for det tab, som erhvervelsen af Båd 3 har og vil på-føre Sagsøger grundet rådighedsbeskatningen.

3.5 Tabsbegrænsning

Sagsøger har med henblik på at iagttage sin tabsbegrænsningspligt indbragt Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44), for domstolene.

3.5.1 De sagsøgte har tiltrådt anfægtelsen af SKATs afgørelse

Uagtet de sagsøgtes viden om at Sagsøger havde forbeholdt sig at fremsætte erstatningskrav for den ydede rådgivning, tiltrådte de sagsøgte, at sagen blev indbragt for Landsskatteretten ved klageskri-velse af 11. april 2016, jf. Ekstraktens side 1029 (bilag 34).

Det kan lægges til grund, at de sagsøgte på intet tidspunkt opfordrede Sagsøger til at acceptere SKAT’s afgørelse, jf. Ekstraktens side 983 (bilag 33), og/eller frasælge sejlbådene.

De sagsøgte anmodede, efter aftale med deres ansvarsforsikringssel-skab AIG, advokat Person 5 fra Advokatfirma 3 om at repræsen-tere dem under klagesagens videre forløb, idet han fik til opgave at gen-nemgå og kontrollere ethvert skridt, som Sagsøgers daværende ad-vokat, Vidne 5, tog i skattesagen for Landsskatteretten.

Advokat Person 5 fra Advokatfirma 3 har, som advokat for de sagsøgte og disses forsikringsselskab, tiltrådt ethvert skridt, som Sagsøger har gennemført i forbindelse med skattesagernes behandling som led i sin tabsbegrænsningspligt, og som dermed må anses for op-fyldt. Der henvises eksempelvis til korrespondancen fra advokat

Person 5 fra Advokatfirma 3 fremlagte herom, jf. henholdsvis Ekstrak-

tens side 1081 (bilag 48) samt Ekstraktens side 1211 (bilag 49).

3.5.2 Advokat Sagsøgte 2 har bistået Sagsøger i relation til anfægtelsen af SKATs afgørelse

Advokat Sagsøgte 2 har endvidere ikke alene bistået i forbin-delse med erhvervelsen of drift af sejlbådene, men tillige i relation til ” afgørelse fra SKAT” , ” møde med SKAT den 7. november 2014” , ” Udarbej-delse af besvarelse til SKAT” og ” Kommentering af svar til SKAT,” jf. Ek - straktens side 869 (bilag 62).

E-mailen af 10. januar 2020 fra advokat Sagsøgte 2, jf. Ekstrak-tens side 1213 (bilag 65), viser, at advokat Sagsøgte 2 har væ-ret dybt involveret ikke alene i driften og den løbende rådgivning ved-rørende Virksomhed P/S, men tillige i relation til Sagsøgers tilbagesalg af Båd 1 via frasalget af kapitalandelene i Virksomhed P/S pr. 31. december 2019, uagtet de af SKAT varslede og æn-

drede skatteansættelser, jf. Ekstraktens side 879 (bilag 32) og Ekstrak-

tens side 983 (bilag 33), af henholdsvis 2015 og 2016, og behandlingen af sagen ved Landsskatteretten i tiden derefter i forlængelse af at Sagsøger indklagede SKAT’s afgørelse af 11. januar 2016 om skattean-sættelserne for indkomstårene 2011 og 2012, jf. Ekstraktens side 983 (bi-lag 33), til Landsskatteretten.

3.5.3 Ejeraftalen konciperet af advokat Sagsøgte 2 har forhindret Sagsøger at frasælge Båd 1 grundet bindingsperioden på over 5,5 år

Det fremhæves endvidere, at advokat Sagsøgte 2 som konci-pist af ejeraftalen parterne imellem indsatte en bindingsperiode på over 5,5 år, jf. Ekstraktens side 569 (bilag 17), med den konsekvens, at Båd 1 ikke kunne sælges i denne periode.

Det fremgår meget klart af ejeraftalen, jf. Ekstraktens side 569 (bilag 17), at ejeraftalens pkt. 11 forhindrede parterne i at sælge båden i en bin-dingsperiode på 5,5 år, idet det følgende fremgår af ejeraftalen:

” Parterne var enige om, at samarbejdet vedrørende den af Selskaberne drevne virksomhed skal ophøre uden varsel pr. 31. december 2016 ("Op-hørsdatoen").”

Ophørsdatoen var således den 31. december 2016 - hverken en dag før eller en dag efter. Det forhold, at parternes senest 6 måneder før ”Op-

hørsdatoen” skulle indgå aftale om iværksættelse af salg af Båd 1 bedst muligt med henblik på efterfølgende likvidation af selskaberne er ikke ensbetydende med, at ophøret kunne sket tidligere.

Det fremhæves i den forbindelse, at der netop ikke står ”senest” den 31.december 2016. Det afvises således, at Sagsøger kunne tabsbegrænse ved at sælgeBåd 1, idet ejer-aftalens pkt. 11 forhindrede parterne i at sælge i enbindingsperiode på 5,5 år, jf. ovenfor. 3.5.4 De sagsøgte har ikke opfordret Sagsøger til at fra-sælge Båd 1 De sagsøgte var allerede ved modtagelsen af den i Ekstraktens side 906

(Bilag AN) fremlagte mail fra advokat Vidne 5 den 13. maj 2015, loy-alt var blevet gjort opmærksom på, at den ydede skattemæssige rådgiv-ning var ansvarspådragende:

” Min vurdering er, at den rådgivning du har modtaget er ansvarspådra-gende. Du bør derfor tage forbehold for at gøre et rådgiveransvar gæl-dende, hvis du bliver beskattet efter reglen i LL § 16A.

Den korrekte rådgivning i marts 2011 Ville være at fraråde dig at købe an-parten af Båd 1, fordi du ville blive beskattet efter den hårde værdian-sættelsesregel i LL § 16, jf. LL § 16A.

Reglen er ganske klar: Hovedaktionærer efter ABL & 4 beskattes af privat råden over en lystbåd efter værdiansættelsesreglen i LL § 16.

Det gælder uanset om du betaler markedsværdien ved privat brug.”

De sagsøgtes anbringender om manglende tabsbegrænsnings vedrø-rende indkomstår 2012 skal således afvises, idet de sagsøgte accepte-rede at sagen skulle indbringes for Landsskatteretten, i hvilken forbin-delse de sagsøgte netop antog advokat Person 5 fra Advokatfirma 3 til at følge sagens gang, jf. ovenfor.

De sagsøgte anbefalede og opfordrede Sagsøger til at antage advo-kat Vidne 5, idet advokat Vidne 5 var tidligere Stilling i Accura med speciale i skatteret.

De sagsøgte sikrede sig således helt fra starten af skattesagen mest mu-lig kontrol og mulighed for at følge skattesagen, ikke alene ved at sikre,

at en tidligere Stilling i Accura modtog sagen, men tillige via Advokatfirma 3, og på intet tidspunkt, har de sagsøgte opfordret, at Sagsøger ikke skulle opretholde tilstanden, herunder ej heller i forbindelse med indgåelsen af suspensionserklæringen og forlængelsen heraf, jf. Ekstraktens side 1055 (bilag 46) og Ekstraktens side 1077 (bilag 47).

Anbringenderne om opretholdelsen af tilstanden udgør således retligt en efterrationalisering opfundet til lejligheden, da Accura fulgte sagen meget nøje under hele forløbet uden at tilråde at skattemyndighedernes beskatning skulle tiltrædes.

De sagsøgte er gentagne gange blevet opfordret til at intervenere i Skat-tesagen, hvilket de har afvist at ville gøre, herunder er de sagsøgte hel-ler ikke interveneret i ankesagen i forlængelse af fremlæggelsen af Kø-benhavns Byrets dom i Skattesagen, jf. Ekstraktens side 1639 (bilag 55). På den baggrund må de sagsøgte anses for at være enige i, at Sagsøger i relevant og nødvendigt omfang har iagttaget sin tabsbegræns-ningspligt, jf. mere herom nedenfor.

3.6 Opgørelse af det økonomiske tab 2012, 2013, 2014 og 2017

I nærværende sag er nedlagt en anerkendelsespåstand som følge af at Østre Landsret endnu ikke har afsagt dom i Skattesagen.

Parterne havde forventet, at Østre Landsret på nuværende tidspunkt ville have afsagt dom i Skattesagen, med den følge, at Sagsøgers økonomiske tab ville kunne opgøres endeligt.

Der er ikke tale om, at Sagsøger med nærværende sag ønsker at blive stillet, ” som om, en sådan rådighed og en sådan udnyttelse af rådigheden var uden skattemæssige betydning” eller at Sagsøger ønsker at blive stillet ” som om, at denne regel ikke gælder for ham” , jf. svarskriftet, afsnit 2.2. Tværtimod kræver Sagsøger, at de sagsøgte erstatter det tab, som består af de endelige skattebeløb, som Sagsøger er blevet og måtte blive opkrævet grundet den blotte teoretiske rådighed over sejl-bådene uafhængigt af den faktiske brug. Hertil kommer tab i form af skattetillæg, renter, sagsomkostninger og omkostninger til rådgivere.

Det skal fremhæves, at advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur.

Sagsøgte 1 og Accura har bekræftet, at de konkrete skattebeta-linger, renter, sagsomkostninger og omkostninger til rådgivere om et erstatningsansvar udgør relevante tab, uden beløbsbegrænsning af no-gen art, hvorfor Sagsøger følgelig kan gøre posterne gældende som

tab mod de sagsøgte, jf. bl.a. punkt 2.1 og punkt 2.3 i suspensionsaftalen af 14. marts 2017, jf. Ekstraktens side 1055 (bilag 46).

Sagsøger har tidligere redegjort for det estimerede tab som følger: På baggrund af Landsskatterettens afgørelse, jf. Ekstraktens side 1519(bilag 44), som blev stadfæstet af Københavns Byret, har Skattestyrel-sens ved skrivelse af 6. januar 2021 ændret Sagsøgers indkomstmed yderligere i alt DKK 69.994.809 for 2012 i forhold til de oprinde-lige DKK 24.818.880, som Skattestyrelsen oprindeligt havde forhøjetindkomsten med. Tabsopgørelse, jf. Ekstraktens side 2547 (bilag 52) med tilhørende be-mærkninger, jf. Ekstraktens side 2553 (bilag 53) og Ekstraktens side2557 (bilag 75), er udarbejdet af advokat Vidne 4 og skatterådgiverPerson 9, visende det konstaterede og forventede økono-miske tab i relation til indkomstårene 2012-2014 samt 2017. Tabsopgørelsen viser et foreløbigt samlet estimeret tab på DKK130.537.367, idet tabsopgørelsen tillige indeholder Sagsøgers tab iform af rådgiveromkostninger til bl.a. førelsen af sagen for Landsskatte-retten efter fradrag for omkostningsgodtgørelse. Det bemærkes, at der som angivet i notatet til tabsopgørelsen ikke ermedtage morarenter herunder efter den 6. juli 2020 (datoen for Lands-skatterettens afgørelse, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44) og heller ikke

efter den 22. juni 2021 (datoen for Skattestyrelsens gennemførelse af Landsskatterettens forhøjelse). Der gøres derfor i notatet til tabsopgørel-sen opmærksom på, at Sagsøgers skyldige skattebeløb er højere end i opgørelsen, da der ikke er medtaget efterfølgende morarenter m.v. til Skattestyrelsen. Der tages forbehold for at opkræve disse renter.

Den med stævningen fremlagte tabsopgørelse i form af bilag 50 er ud-gået.

Af tabsbegrænsningsmæssige årsager er de sagsøgte under de forhand-linger, der er pågået parterne imellem inden nærværende stævning, blev indleveret til Retten, blevet opfordret til at oplyse, hvorvidt den verserende klagesag for Landsskatteretten for årene 2013 og 2014 skulle opretholdes eller tilbagekaldes, idet der ved en tilbagekaldelse alene ville påløbe de allerede aktualiserede (mindre) skattebeløb, som Skat-testyrelsen har truffet afgørelse om.

Advokat Søren Lundsgaard har hertil besvaret opfordringen som føl-ger:

” Den verserende skattesag for 2013 og 2014 skal trækkes tilbage, således at der alene påløber de allerede aktualiserede (mindre) skattebeløb, som Skattestyrel-sen har truffet afgørelse om.”

På denne baggrund vil Sagsøger trække de berosatte skattesager for årene 2013 og 2014 tilbage fra Landsskatteretten når der foreligger en-delig dom i Skattesagen, således at der alene gøres krav gældende for den lempeligere rådighedsbeskatning, som afgjort af SKAT. jf. Ekstrak - tens side 983 (bilag 33). Dermed begrænses tabet for disse år mest mu-

ligt til oprindelige foretaget lempeligere rådighedsbeskatning. Det er teknisk set korrekt, som angivet i svarskriftet, jf. Ekstraktens side133, at der, alene af formelle årsager henset til fristudløb, jf. Skattesty-relsen skrivelse af 9. marts 2021 i Ekstraktens side 1587 (bilag 51), ikkevil blive gennemført en regulering af skatteansættelserne for indkom-stårene 2015 og 2016, med henblik på at gennemføre rådighedsbeskat-ning uden fradrag for de dage, hvor Båd 1 har været på værft.Dette er til gavn for begge parter. Den manglende forhøjelse af rådighedsbeskatningen er således ikkeensbetydende med, at det ikke er lidt tab ved den lempeligere rådig-hedsbeskatning. For så vidt angår indkomstårene 2017-2019 er Sagsøger blevet bi-bragt den overbevisning, at han kunne støtte ret på Skattenotatet, oghar derfor i samråd med de sagsøgte indbragt afgørelsen fra SKAT, jf.Ekstraktens side 983 (bilag 33), for Landsskatteretten, jf. Ekstraktensside 1029 (bilag 34).

3.7 Suspension af forældelsesfrister og passivitetsvirkninger

Samtlige forældelsesfrister og passivitetsvirkninger vedrørende ethvert krav, som Sagsøger eller Holdingselskab ApS måtte have eller få mod advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1, og/el-ler Accura i anledning af den i 2011 modtagne rådgivning er blevet sus-penderet.

Ved allonge til suspensionsaftalen af 14. marts 2017 underskrevet i peri-oden fra den 21. april 2018 til den 25. maj 2018, jf. Ekstraktens side 1077 (bilag 47), blev suspensionsaftalen i det hele udvidet til også at omfatte indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

3.8 Der foreligger ikke forældelse, accept af risiko eller passivitet

Det afvises, at der skulle foreligge forældelse af nogen art for det frem-satte krav, eller at forældelsesfristen skal regnes fra Skattenotatets ud-færdigelse den 15. marts 2011, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag 11), al den

stund SKAT først traf afgørelse om rådighedsbeskatning den 11. januar 2016, jf. Ekstraktens side 983 (bilag 33), og efterfølgende da Landsskat-teretten den 6. juli 2020 traf afgørelse om fuld rådighedsbeskatning, jf. Ekstraktens side 1519 (bilag 44).

Sagsøgers tab havde således ikke manifesteret sig før end tidligst i 2016.

Dertil kommer, at enhver frist har været suspenderet.

Det fremhæves i den forbindelse, at parterne indgik suspensionsaftalen af 14. marts 2017, jf. Ekstraktens side 1055 (bilag 46), hvoraf fremgår, at advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1 og Ac-cura var af den opfattelse, at det var uafklaret, om Sagsøger overho-vedet ville blive pådraget et tab (udover naturligvis det eventuelle tabs opgørelse, som dog er irrelevant for forældelsesvurderingen).

Allerede af denne grund kan forældelsesfristen tidligst løbe fra datoen for indgåelsen af suspensionsaftalerne, idet forældelsesfristen ikke kan påbegynde at løbe, hvis ikke er der påført et tab.

Det fremgår af suspensionsaftalens punkt 2.1, at parterne samtidigt var enige om at suspendere samtlige forældelsesfrister og passivitetsvirk-ninger vedrørende ethvert krav, som Sagsøger eller Holdingselskab ApS måtte have eller få mod advokat Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Accura og/eller Accura Komplementar i anledning af den ydede skattemæssige og juridiske rådgivning ved Skattenotatet.

Det fremgår yderligere af suspensionsaftalens punkt 2.3, at krav i hen-hold til punkt 2.1. inkluderer - ud over selve skattebetalingerne som følge af skattesagen - samtlige renter og sagsomkostninger afholdt af Sagsøger i anledning af skattesagen samt omkostninger til rådgiv-ningen om et erstatningsansvar.

Advokat Sagsøgte 2, cand.merc.jur. Sagsøgte 1 og Ac-cura har således bekræftet, at ikke alene de konkrete skattebetalinger

udgør tab, men tillige renter, sagsomkostninger og omkostninger til rå-dgivere om et erstatningsansvar uden beløbsbegrænsning af nogen art.

Herudover henvises til allongen til suspensionsaftalen, jf. Ekstraktens side 1077 (bilag 47), om udvidelsen af suspensionsaftalen til også at om-fatte årene 2013-2015.

Det afvises, at der skulle foreligget accept af risiko eller passivitet, jf.

også suspensionsaftalen.

Således afvises det anførte i svarskriftet, jf. Ekstraktens side 133, om at der skulle være indtrådt forældelse for krav vedrørende indkomstårene 2013-2019 i sin helhed.

Sagsøgte gør i duplikken under punkt 10 gældende, at de sagsøgtes an-svar for 2013 og 2014 skulle være forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, idet det gøres gældende, at den 3-årige forældelsesfrist allerede begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattemydighederne varslede den begrænsede rådighedsbeskatning den 24. april 2015, jf. agterskri-velsen medtaget i Ekstrakten på side 879 (bilag 32).

Det bestrides, at der er indtrådt forældelse, allerede fordi Sagsøgerførst ved antagelsen af advokatbistand fra advokat Vidne 5, blev gjortopmærksom på, at de sagsøgtes rådgivning var ansvarspådragende, jf.e-mail fra advokat Vidne 5 af 13. maj 2015, som blev videresendt tiladvokat Sagsøgte 2 medtaget i Ekstraktens side 906 (BilagAN). Som bekendt pågik der omfattende forhandlinger med skattemyndig-hederne, hvor advokat Sagsøgte 2 ved fremlæggelse af omfat-tende dokumentation og oplysninger forsøgte at formå Skattemyndig-hederne til at frafalde den varslede forhøjelse. Først da Skattestyrelsens afgørelse forelå den 11. januar 2016, måtte detstå Sagsøger klart, at han var blevet undergivet en – begrænset – rå-dighedsbeskatning af Båd 1, hvorfor der først derefter blev gjort etformelt ansvar gældende – som blev bekræftet af parterne ved indgåel-sen af suspensionsaftalen den 31. marts 2017, jf. Ekstraktens side 1055(bilag 46), vedrørende den verserende skattesag for 2012, som var ind-bragt for Landsskatteretten, og senere ved tillæg af 23. maj 2018, jf. Ek-straktens side 1077 (bilag 47), suspenderedes ansvaret for indkomstå-

rene 2013, 2014 og 2015 , hvorfor forældelsesfristen fra dette tidspunkt blev suspenderet.

Endelig gøres det gældende, at først med Landsskatterettens statuering af den fulde rådighedsbeskatning ved afgørelse af den 6. juli 2020, jf.

Ekstraktens side 1519 (bilag 44), har Sagsøger kunnet konstatere, at

rådgivningen var aldeles forkert og dermed ansvarspådragende, hvor-for fristen først begynder at løbe fra dette tidspunkt. Denne frist blev af-brudt med udtagelse af stævning d. 16. marts 2021.

Sagsøgte gør i duplikkens pkt. 10.3 opmærksom på, at der ikke er ind-gået nogen suspensionsaftale vedrørende indkomstårene 2016 – 2019, hvilket kan bekræftes, idet Skattestyrelsen ikke havde besluttet sig til at foretage genoptagelse af disse år førend afgørelsen fra Landsskatteret-ten af 6. juli 2020 forelå, hvorfor der først blev truffet afgørelse angå-ende disse år den 5. maj 2021, jf. det anførte i Notatet vedrørende tabs-opgørelsen i Ekstrakten på side 2554 (bilag 53).

Som oplyst har Skattestyrelsen ikke ændret på skatteansættelserne for 2015 og 2016 vedr. beskatning af fri båd, jf. det tredje afsnit side 2, hvor-for kravet naturligvis er frafaldet.

Sagsøgtes anbringende pkt. 10.6 om at det eventuelle krav vedrørende 2017- 2019 er forældet, bestrides.

Det fastholdes, at der med stævningen af 16. marts 2021 er nedlagt en anerkendelsespåstand om ansvar for sagsøgtes skatterådgivning for årene 2012 – 2019, som således afbryder forældelsesfristen for alle årene.

Da kravet angående 2017 – 2019 ikke engang var opstået eller konkreti-seret af skattemyndighederne, før efter stævningen forelå, kunne kravet alene varsles som en anerkendelsespåstand i stævningen.

Efter modtagelse af svarskriftet af 21. august 2021 kunne Sagsøger med replikken, jf. Ekstraktens side 2547 (bilag 52) med tilhørende be-mærkninger, jf. Ekstraktens side 2553 (bilag 53), opgøre og konkretisere kravet, og præciseret påstanden i seneste Processkrift 4, hvorfor det gø-res gældende, at der ikke er indtrådt forældelse for de relevante år.

3.9 Accura Advokatpartnerselskabs anmodning om aktindsigt i Skat-

tesagen og de sagsøgtes manglende intervention i Skattesagen

De sagsøgte valgte ved ”Processkrift vedrørende sagsøgers vægring mod indsigt i skattesagen” indleveret den 7. september 2022, jf. jf. Ek - straktens side 157, at orientere nærværende ret særskilt om den af Ac-cura Advokatpartnerselskab fremsendte anmodning om aktindsigt i BS-

38817/2020-KBH, Sagsøger mod Skatteministeriet (”Skattesagen”), jf. Ekstraktens side 1617 (bilag AP).

De sagsøgtes processkrift indebar, at Sagsøger den 13. september 2022 var nødsaget til at indleverede ”Processkrift ad sagsøgtes indsigt i skattesagen” i nærværende sag, jf. jf. Ekstraktens side 161.

De sagsøgte valgte den 27. september 2022 at indlevere ”Processkrift 2 vedrørende sagsøgers vægring mod indsigt i skattesagen” i nærvæ-rende sag, jf. jf. Ekstraktens side 167.

Duplikken, jf. Ekstraktens side 171, omtaler ikke udfaldet af den af Ac-cura Advokatpartnerselskab fremsendte anmodning om aktindsigt i Skattesagen.

For fuldkommenhedens skyld er i nærværende sag fremlagt Østre Landsrets kendelse af 21. november 2022 i sag BS-26547/2022, jf. Ek - straktens side 1633 (bilag 73) ifølge hvilken Accura Advokatanpartssel-skabs anmodning om aktindsigt ikke blev taget til følge.

Følgende fremgår bl.a. a Østre Landsrets kendelse, jf. dennes side 5:

” Aktindsigt i dokumenter i medfør af § 41 d, stk. 1, forudsætter herefter, at ansøgeren har en individuel og væsentlig interesse i et konkret rets-spørgsmål, og at det omhandlede dokument har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Vurderingen skal foretages i forhold til det enkelte dokument, og der kan kun meddeles aktindsigt i dokumenter, der har betydning for vurderingen af det konkret omhandlede retsspørgs-mål.

Sagsøger har i den omhandlede sag indbragt en afgørelse fra Lands-skatteretten for domstolene med påstand om, at Skatteministeriet skal an-erkende, at han i indkomståret 2012 ikke var skattepligtig af lystbåd til rå-dighed, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6. Han har desuden anlagt sag mod bl.a. Accura med påstand om navnlig, at advokatselskabet er erstatningsansvarligt for tab, som han er og vil blive påført.

Sagerne udspringer af det samme faktiske forløb, og der vil i erstatningssa-gen bl.a. skulle tages stilling til den rådgivning, de sagsøgte ydede til Sagsøger i forbindelse med købet af den omhandlede båd, men landsretten finder, at Accura – udover den almindelige adgang til aktindsigt i sagens dom, kendelser og endelige påstandsdokumenter – ikke har godtgjort en særlig interesse i at få adgang til et bestemt dokument endsige sagen i sin helhed.

Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse således, at anmodningen om aktindsigt ikke tages til følge.”

Kendelsen understøtter således det af Sagsøger i nærværende sag fremførte synspunkt om, at de sagsøgte alene var på ”fisketur” efter (personlige) oplysninger i Skattesagen om Sagsøger, ligesom det må forkastes endeligt, at de sagsøgte skulle være blevet frataget nogen mulighed for at fremkomme med uspecificerede generelle eller kon-krete anvisninger og dispositioner i Skattesagen.

Retten skal således lægge til grund som ubestridt og prøvet af Østre Landsret (res judicata), at Accura Advokatanpartsselskab ikke har kun-

net dokumentere nogen særlige interesse i Skattesagen, hverken i doku-menterne eller i Skattesagen i sin helhed, og at Accura Advokatan-part-sselskab (og dermed de øvrige sagsøgte) således ikke har haft noget retskrav på at få udleveret kopi af Skattesagens akter.

Retten skal samtidigt lægge til grund som ubestridt, at ingen af de sagsøgte i nærværende sag har valgt at intervenere i Skattesagen i hen-hold til retsplejelovens regler derom, som er den eneste måde hvorpå de sagsøgte kunne være ” fremkomme[t] med generelle eller konkrete anvis-ninger.”

De sagsøgte har ved processkrifterne af 7. september 2022 og 27. sep-tember 2022 i nærværende sag forsøgt at give Retten det indtryk, at Sagsøger skulle have forhindret de sagsøgte i at ” fremkomme med ge-nerelle eller konkrete anvisninger,” men i realiteten er de sagsøgtes mang-lende intervention baseret på de sagsøgtes egenhændige (taktiske) valg, idet fremhæves, at de sagsøgte via sagsakterne i nærværende sag, og de sagsøgtes hidtil involvering i sagen, har været fuldt ud bekendt med Skattesagens tema.

Det må logisk antages, at en intervention fra de sagsøgtes side skulle være sket til fordel for Sagsøger med henblik på at sikre Sagsøger medhold i sine påstande. Samtidigt må det logisk antages, at de sagsøgte har vurdere, at det var overvejende sandsynligt at Skattemini-steriet ville blive frifundet, idet reglerne og højesteretspraksis for be-skatning af fri båd er ganske klare.

En intervention i Skattesagen fra de sagsøgte ville dermed udelukkende have understøttet, at den rådgivning, som blev ydet af de sagsøgte til Sagsøger, herunder via Skattenotatet, jf. Ekstraktens side 533 (Bilag

11), har været behæftet med væsentlige fejl og mangler, og dermed klart været ansvarspådragende.

De sagsøgte har da ej heller i duplikken redegjort for, at de sagsøgtes valg om ikke at intervenere i Skattesagen skulle have gjort nogen for-skel for Skattesagens udfald.

De sagsøgtes advokater har efterfølgende modtaget kopi af dommen i Skattesagen pr. e-mail den 17. januar 2023, og den 1. februar 2023 blev dommen i Skattesagen også fremlagt i nærværende sag, jf. Ekstraktens

side 1639 (Bilag 55). De sagsøgte har nu modtaget fuldt indblik i Skattesagen, og som følgeaf anken i Skattesagen opnår de sagsøgte en fornyet mulighed for at in-tervenere. De sagsøgte valgt heller ikke at intervenere i Skattesagen i forbindelsemed dens verserende for Østre Landsret. 3.10 Der foreligger intet grundlag for lempelse af ansvar grundet forsik-ringsdækning Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for nogen form for lem-pelse af noget ansvar for de sagsøgte, idet sagsøgte dels er underlagt etstrengt professionsansvar, og dels er omfattet en forsikringsdækningvia Accuras advokatansvarsforsikring. 3.11 Der kan ske realitetsbehandling af Sagsøgers krav De sagsøgte har ved bindende proceserklæring i meddelelse af 30. juni2023 til Retten, jf. Ekstrakten på side 42, frafaldet anbringendet (til støttefor afvisningspåstanden) om, at det følger af suspensionsaftalen, at af-gørelsen af et eventuelt erstatningsansvar skal udskydes, indtil der fore-ligger en endelig upåankelig dom i skattesagen. De sagsøgte har efterfølgende fortsat anerkendt, at der kan ske realitets-behandling af nærværende sag, hvori der er nedlagt en anerkendelses-påstand, jf. de sagsøgtes processkrifter om sagens fremme medtaget iEkstrakten på side 273 og side 291.

Retten har endvidere den 10. januar 2025 truffet afgørelse om, at der ikke foreligger hensyn til sagens rette afgørelse som gør det påkrævet at udsætte nærværende Ansvarssag til, at Skattesagen (nu verserende ved

Østre Landsret, BS-571/2023-OLR, og udsat den 25. november 2024 til hovedforhandling i juni 2026) er endeligt afgjort, jf. Ekstrakten side 35. Nærværende sag blev i øvrigt anlagt den 16. marts 2021 i forlængelse af at Sagsøgers krav blev varslet over for de sagsøgte i forsøget på at finde en mindelig løsning, jf. Ekstraktens side 1563 (bilag 56) og Ek -

straktens side 1581 (bilag 57).

3.12 Afvisningspåstanden nedlagt af de sagsøgte

Det gøres gældende, at der ikke er anledning til at afvise den af Sagsøger nedlagte aner-kendelsespåstand al den stund den er tilstrække-lig klar og egnet til at indgå i en domskonklusion.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at anerkendelsespåstanden ikke er udtryk for, at skattebetalinger generelt skal ses som udgørende tab.

Derimod er anerkendelsespåstanden udtryk for, at de sagsøgte har ydet ansvarspådragende rådgivning, hvilken rådgivning udgør grundlaget for Sagsøgers erstatningskrav for den rådighedsbeskatning, som skattemyndighederne og Københavns Byret har truffet afgørelse om.

Henset til at det samlede endelige tab endnu ikke foreligger, har det været nødvendigt at nedlægge en anerkendelsespåstand.

Det kan desuden konstateres, at anerkendelsespåstanden hverken har været så ubestemt, uklar eller i øvrigt inkonsekvent, at de sagsøgte ikke har kunnet forholde sig til den, idet der henvises til det indleverede svarskriftet på hele 44 sider, hvori der i altovervejende grad redegøres for den nedlagte frifindelsespåstand samt den subsidiære modifikation heraf, hvori der argumenteres for en reduktion af erstatningskravet, når der ses bort fra de noget under 5 linjer anført i afsnit 13.1.1, som udgør anbringenderne til støtte for afvisningspåstanden.

Afvisningspåstanden skal derfor forkastes i sin helhed, herunder også fordi de sagsøgte har anerkendt, at der kan ske realitetsbehandling af sagen.

…”

Advokataktieselsakb Accura, Accura Advokatpartnerselskab, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har i påstandsdokument anført:

”…

3.INDLEDNING

3.1 I denne sag har Sagsøger stævnet Accura Advokatpartnersel-

skab (”Accura”) m.fl. med påstand om erstatningsansvar for et po-tentielt trecifret millionbeløb under hævdelse af, at Accura m.fl.

skal betale Sagsøgers skatteregning.

3.2 Under sagen har Sagsøger nedlagt uklare påstande udtryk-

kende et krav om friholdelse for skattebetaling.

3.3 Det er genstand for afgørelse i den påankede skattesag, hvorvidt rå-

digheden over og brugen af lystfartøjerne udløser beskatning. I denne sag kræver Sagsøger sig stillet som om, en sådan rådig-hed og en sådan udnyttelse af rådigheden var uden skattemæssig betydning. Sagsøgers standpunkt er i sin essens at han ende-gyldigt i kraft af nærværende sag skal stilles som om, at skattereg-lerne ikke gælder for ham.

3.4 Dette standpunkt kan ikke understøttes af et ukendskab fra Sagsøgers

Sagsøgers side til indholdet af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (davæ-rende § 16 A, stk. 6). Sagsøger blev udtrykkeligt i skattenotatet af 15. marts 20111 (”skattenotatet”) gjort opmærksom på reglens eksistens og reglens konsekvenser, hvis den måtte blive taget i an-vendelse af Skat, såvel for det tilfælde, at Sagsøger agerede i modstrid med notatets anvisninger, men også i øvrigt.

3.5 Sagsøger kan ej heller med nogen sandhedsværdi hævde, at

han var ubekendt med, at der bestod en risiko for, at reglen ville ramme ham. Det fremgår uomtvisteligt af skattenotatet, at en rådig-hed, som den Sagsøger rent faktisk valgte at udøve, forventelig ville føre til, at Skat indtog det standpunkt, som nu er indtaget af Skat overfor Sagsøger.

3.6 Sagsøger måtte forstå i) at etablering og opretholdelse af en

stærk tabsgivende ”virksomhed” vedrørende lystbåden Båd 1, ii) i kombination med en betydelig privat udnyttelse af rådigheden fra hans side, iii) uden chartering gennem Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår, iv) til en favør pris, v) uden løbende at føre logbog, og vi) en accept af, at lystbåden i tilknytning hertil blev udnyttet af den ultimative medejer, Vidne 1, øjensynligt uden nogen betaling overhovedet, måtte føre til, at en skattesag ville blive rejst.

3.7 Ved agterskrivelse af 24. april 20152 fremsatte Skat da netop også

krav om beskatning af værdien af fri båd af henholdsvis kr.

7.703.442 og kr. 24.818.880 for årene 2011 og 2012, idet Skat senere frafaldt 2011, fordi Sagsøger ikke havde benyttet Båd 1 i

100

indkomståret efter erhvervelsen. Fra det tidspunkt blev skat-tespørgsmålet varetaget af advokat Vidne 5, som var daværende Co-head of Tax hos Advokatfirma 2. Agterskrivelsen førte til en ændret fremadrettet adfærd fra Sagsøgers side, hvilket ube-tænkeligt baserede sig på advokatmæssig rådgivning fra advokat Vidne 5 og Advokatfirma 2. Sagsøger lod effektivt være med at benytte Båd 1 og Båd 3. Hvorvidt dette var en hensigtsmæssig og tilstrækkelig adfærdsændring, er i første række et anliggende mellem Sagsøger og Skat, og muligt i anden række et anliggende mellem Sagsøger og advokat Vidne 5 samt Advokatfirma 2, men det kan ingensinde være et anlig-gende mellem Sagsøger og de sagsøgte.

3.8 I relation til Båd 3 har Sagsøger muligt valgt at genbruge

den tidligere skatterådgivning opnået i forbindelse med Båd 1, men ingen af de sagsøgte har ydet skatterådgivning vedrørende er-hvervelsen eller benyttelsen af Båd 3.

3.9 Endeligt er det Sagsøgers standpunkt, at han kan undlade at

betale skattekravet, mens der påløber de for et sådant skattekrav gældende tillæg og renter, og at han for de sagsøgtes regning kan føre skatte- og retssager og endog således, at der i tillæg hertil kræ-ves procesrente af de sagsøgte – i øvrigt for et beløb, som ikke er opgjort.

3.10 De sagsøgte gør samlet, og hver for sig gældende, at dansk ret ikke

har et indhold, som kan begrunde et retskrav for sådanne opfattel-ser og en sådan adfærd fra Sagsøgers side.

3.11 Under hovedforhandlingen vil det blive belyst, at Sagsøger op-

fører sig som om, han er hævet over de skattemæssige konsekven-ser.

4.SAGENS PARTER

4.1 Sagsøger

4.1.1

Sagsøger blev milliardær i forbindelse med børsnoteringen af Virksomhed 1 i 2010, som han havde været kapitalejer af siden 2002, og han var i februar 2011 – forinden erhvervelsen af Båd 1 – på Berlingske Business Magasins liste over Danmarks rigeste.

4.1.2

101

Som bilag A (E447) er fremlagt koncerndiagrammer for de af Sagsøger danskejede selskaber i perioden 2010-2019, udarbejdet på baggrund af de i Danmark offentliggjorte årsrapporter.

4.1.3

Som det fremgår af bilag A (E447), har Sagsøger i årene 2010-2019 ejet en flerhed af selskaber gennem Holdingselskab ApS.

4.1.4

Overdragelsesaftalen, hvorved Sagsøger ultimativt erhvervede 50% af Virksomhed P/S, blev af Sagsøger indgået på vegne Holdingselskab ApS eller ordre.

4.1.5

Det fremgår af stævningen og den som bilag 24 (E633) fremlagte ejerbog, at kapitalandelene i Virksomhed P/S slutteligt blev erhvervet af det af Holdingselskab ApS 100% ejede datterselskab, Virksomhed ApS 1.

4.1.6

Som bilag L-T (E2171-E2330) er fremlagt årsrapporter for Virksomhed ApS 1 for årene 2010-2019.

4.1.7

Selskabet havde et tocifret million-underskud i årsrapporterne fra 2010-2016 og 2018-2019.

4.2 Sagsøgte 2

4.2.1

Advokat Sagsøgte 2 optrådte første gang som advokat for Sagsøger omkring 1998.

4.2.2

Advokat Sagsøgte 2 yder ikke skattemæssig rådgivning.

4.3 Sagsøgte 1

4.3.1

Cand.merc.jur. Sagsøgte 1 var i 2011 Stilling i Accura og sad i advokatfirmaets skatteafdeling frem til 2012. I 2012 udskiltes skatteafdelingen i et selvstændigt selskab, Accura Tax P/S, hvori cand.merc.jur. Sagsøgte 1 var Stilling. Siden 2014 har

102

cand.merc.jur. Sagsøgte 1 været Stilling i KPMG Acor Tax Partnerselskab.

4.3.2

Cand.merc.jur. Sagsøgte 1, som har udfærdiget det nu kriti-serede skattenotat, kendte ikke Sagsøger før opdraget i 2011.

4.4 Accura Advokatpartnerselskab

4.4.1 Den kritiserede rådgivning blev ydet i regi af Accura.

4.5 Advokataktieselskab Accura

4.5.1

Advokataktieselskabet Accura har ingen tilknytning til nærvæ-rende sag.

5.Vidne 1 - Virksomhed ApS 2 – Virksomhed A/S 1

Virksomhed A/S 1

5.1 Vidne 1 havde som ultimativ ejer af selskabet Virksomhed ApS 2

Virksomhed ApS 2 ejet Båd 1 siden december 2004. Selskabet blev i 2008 opløst ved fusion med det daværende Virksomhed 2 og Virksomhed A/S 2, nu Virksomhed A/S 1 (i det følgende be-nævnt "Virksomhed A/S 1"), som det fortsættende selskab.

5.2 Som bilag U-X (E1827-E1906) er fremlagt årsrapporterne for Virksomhed ApS 2

Virksomhed ApS 2 for årene 2004-2007, og som bilag Y-Æ (E1907-E1958) er fremlagt årsrapporterne for Virksomhed A/S 1 for årene 2008-2010. Bilagenes udvisende belyser driften af Båd 1 før 2011.

5.3 Virksomhed ApS 2 blev stiftet i 2000 med det formål at eje og ud-

leje Båd 1, når Båd 1 var færdigbygget. Følgende fremgår af årsrapporten for 2004 for Virksomhed ApS 2:

” Hovedaktiviteter

Selskabet driver rederivirksomhed ved drift af charterskibet ”Båd 1” , som blev leveret den 19/12 2004. Charterskibet udlejes på timecharterbasis i samarbejde med et internationalt agentur efter samme koncept som søsterselskabet Virksomhed Ltd. 2”

5.4 Af årsrapporterne for 2005-2007 for Virksomhed ApS 2 fremgår

følgende lejeindtægter for Båd 1 samt resultat i perioden:

103

Årstal Lejeindtægter DKK Årets resultat DKK

2005 12.255.000 -960.000

2006 14.191.000 -3.124.000

2007 27.260.000 5.401.000

5.5 Efter fusionen med Virksomhed ApS 2 var Virksomhed A/S 1, in-

klusive Båd 1, ejer af tre skibe, som selskabet forestod udlej-ning af. Af årsrapporterne for 2008-2010 for Virksomhed A/S 1 fremgår følgende lejeindtægter samt resultat for perioden:

Årstal Lejeindtægter DKK Årets resultat DKK

2008 60.078.000 5.626.000

2009 31.828.000 -7.496.000

2010 26.496.000 -9.590.000

5.6 Driften af Båd 1 før 2011 var således kendetegnet ved primært

at være underskudsgivende, men dog med enkelte år med over-skud i 2007-2008.

6.Båd 1 SOM INVESTERINGSOBJEKT I 2011

6.1 Den hidtidige drift gav som beskrevet ikke umiddelbart en forvent-

ning om en kommerciel attraktiv udnyttelsesmulighed.

6.2 Aftalerelationen mellem Sagsøger og Vidne 1 blev

etableret af disse parter selv, som i forvejen via selskaber ejede et fly sammen. Vidne 1's ønske om et delsalg af Båd 1 involverede ikke et udbud til markedet, engagering af en mægler eller udfærdigelse af en forretningsplan, der tilsigtede at sandsyn-liggøre muligheden for en forretningsmæssig drift. Sagsøger forlod sig tilsyneladende helt ukritisk på alle oplysninger, som han modtog fra Vidne 1 i forhold til driftsresultater, charter-muligheder og Skats syn på charteraktiviteten. Sagsøger og Vidne 1 var på daværende tidspunkt gode venner.

6.3 Vidne 1 tilkendegav en interesse i at lade Sagsøgers

selskab indtræde som 50% ejer af et partnerselskab, hvori Vidne 1 ved apportindskud ville indskyde Båd 1. Hver-ken Vidne 1 eller Sagsøger søgte transaktionen gen-nemført ved en personlig erhvervelse fra Sagsøgers side. Sagsøger beskrev over for advokat Sagsøgte 2 transaktio-nen som en attraktiv investeringsmulighed for hans virksomhed,

104

der ville materialisere sig, når eftervirkningerne af finanskrisen var overstået.

7. Vidne 1's DAVÆRENDE SKATTEMÆSSIGE PO-

SITION

7.1 Det fremgår af skattenotatet, at Accura som en del af baggrunds-

materialet forud for notatet modtog kopi af en kontrolrapport fra Skat vedrørende Virksomhed A/S 1 for indkomståret 2007 samt kopi af et brev fra Skat vedrørende Skats gennemgang af Virksomhed A/S 1's regnskabsgrundlag for årene 2007-2009. Følgende frem-går af notatet om de nævnte dokumenters indhold:

” Vi har modtaget en kopi af en kontrolrapport fra SKAT vedrørende Virksomhed A/S 1 for indkomståret 2007. Heri bekræfter SKAT, at Båd 2 og Båd 1 har

karakter af driftsaktiver. Endvidere anfører SKAT, at Vidne 1efter en konkret vurdering ikke skal beskattes af fri rådighed over yach-terne, hvilket bl.a. baseres på forudsætning om, at Vidne 1 alenemå befinde sig om bord på yachterne for at vise dem frem for interesseredelejere eller købere. Endvidere har vi modtaget en kopi af et brev fra SKAT, hvoraf det frem-går, at Virksomhed A/S 1's regnskabsgrundlag for årene 2007-2009 er blevet gen-nemgået, og at SKAT ikke har haft nogen bemærkninger hertil. Herunderfremgår det, at SKAT har accepteret den selvangivne værdi af Vidne 1'sVidne 1's private brug af Båd 1, som ifølge de modtagne oplysninger

fra Person 1 var opgjort til EUR 50.000. Beløbet vedrører ifølge det oplyste Vidne 1's anvendelse af Båd 1 i en uge, i forbin-delse med at prominente gæster var inviteret med på en sejltur.” 8

8.Virksomhed P/S

8.1 Sagsøger erhvervede ultimativt Båd 1 ved Virksomhed ApS 1's

Virksomhed ApS 1's erhvervelse af 50% af Virksomhed P/S.

8.2 Selskabet havde underskud i hele Sagsøgers ejertid fra 2011 til

2019, og i alle disse regnskabsår oversteg underskuddet selskabets nettoomsætning. Baseret på en række regnskabsmæssige nøgletal kan selskabets rentabilitet i perioden 2011-2019 beskrives ved, at selskabet ikke har haft evne til at skabe overskud på baggrund af den investerede kapital.

105

8.3 I Sagsøgers ejerperiode havde Virksomhed P/S føl-

gende nettoomsætning og resultat:

Årstal Nettoomsætning Årets resultat DKK DKK

2011 6.408.740 -3.258.000

2012 10.882.791 -18.353.309

2013 19.357.371 -45.509.096

2014 11.748.834 -18.334.431

2015 12.815.416 -17.627.699

2016 0 -20.311.740

2017 0 -13.891.301

2018 447.245 -11.526.318

2019 12.351.573 -28.042.254

8.4 Underskuddene har stedse været massive og har oversteget net-

toomsætningen.

9.BAGGRUNDEN FOR FREMKOMSTEN AF NOTATET AF 15

MARTS 2011

9.1 Som bilag AH (E489) er fremlagt e-mail af 8. marts 2011 med ved-

hæftninger fra Sagsøger til advokat Sagsøgte 2 udvi-sende resultatet af de allerede stedfundne drøftelser og forhandlin-ger mellem Sagsøger og Vidne 1. Det fremgår, at for-handlingerne havde udmøntet sig i udkast til overdragelsesaftale, ejeraftale og vedtægter.

9.2 Idet Sagsøger havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at lade

investeringens gennemførelse afvente et bindende svar fra Skat, jf. punkt 16.4.4 – 16.4.6 nedenfor, anbefalede advokat Sagsøgte 2 ved e-mail af 10. marts 201111, at eventuelle skattemæssige aspekter blev analyseret af Accuras skatteafdeling.

9.3 Det kan udledes af e-mailen, at det var Sagsøgers udgangs-

punkt, at han ville stille sig tilfreds med, at Vidne 1 øjen-synligt ikke havde skatteproblemer. Yderligere kan det udledes af e-mailen, at advokat Sagsøgte 2 ikke selv ville forestå no-gen skattemæssig rådgivning.

9.4 Ved e-mail af 11. marts 201112 videregav advokat Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 observerede skattemæssige risici:

106

” Det er ikke givet, at en anden skatteafdeling endsige højere ligningsmyn - digheder vil have samme opfattelse af dit ejerskab, fordi du måske godt

kunne have et skib i denne størrelse som fritidsskib. Beskatningen på fri-tidsskibe er 2% pr. uge af værdien af det gode man får stillet til rådighed afsit selskab. Endvidere har der været praksis for at skibe kan være stillet tilrådighed også i perioder, hvor man ikke bruger det men altså blot kunnehave brugt det. Dermed kan det blive rigtig mange uger henover et år, at

skibet står til rådighed og derfor kan beskatningen blive helt astronomisk, hvis du risikerer at komme ind i dette regelsæt.”

10. SKATTENOTATET AF 15 MARTS 2011

10.1 Opdragets rækkevidde

10.1.1

Det fremgår udtrykkeligt, at skattenotatet angår den mellem Sagsøger og Vidne 1 aftalte konstruktion:

” Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konse-kvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.”

10.1.2

Det fremgår således af notatet, at der ikke heri blev taget stilling til nogen anden struktur.

10.1.3

Sagsøger modtog skattenotatet den 15. marts 2011. Sagsøger drøftede kort telefonisk konklusionerne i notatet med advokat Sagsøgte 2. Sagsøger tilkendegav, at han havde forstået notatet og den skattemæssige risiko beskrevet heri, men Sagsøger udtrykte, at han ikke var nervøs for eventuelle negative skattemæssige konse-kvenser, da han følte sig sikker på, at Skat ville acceptere, at Båd 1 ikke var et traditionelt lystfartøj, men snarere måtte betegnes som et fly-dende hotel. Sagsøger accepterede således, at der var en skattemæs-sig risiko, men han var stålsat på at gennemføre købet – og dette hur-tigst muligt – uanset denne risiko. Sagsøger havde allerede dannet sin egen holdning til den skattemæssige risiko ved købet, som han i vir-keligheden vægtede tungere end notatet fra Accura og de forbehold, der var beskrevet heri. Sagsøger underskrev aftalerne med Vidne 1 den følgende dag.

10.2 Betydningen af Vidne 1's skattemæssige position

107

10.2.1

Det fremgår udtrykkeligt af skattenotatet, at der ikke kunne drages nogen sikker følgeslutning mellem Skats behandling af Vidne 1 og Skats senere behandling af Sagsøger:

” Som det fremgår ovenfor i punkt 1, er Vidne 1 historisk set ikke blevet beskattet af de i punkt 3.1 nævnte bestemmelser (bortset fra ovennævnte beløb på EUR 50.000).

Holdingselskab ApS' køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S indebærer imidlertid en række ændringer i det eksisterende setup. Følgende skal i den forbindelse kan fremhæves:

- Båd 1 overgår fra at ligge i et selskab, som over en længere årrække har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af en flerhed af skibe, til at ligge i en selvstændig juridisk enhed, der udelukkende ejer Båd 1

- Der indtræder en ny ultimativ (med)ejer af Båd 1, som ikke har den samme historik i forhold til involvering i drift af skibe som den hidtidige eneejer, og som må formodes at ville ønske at anvende Båd 1 til privat brug i et vist omfang

Det skal i den forbindelse overvejes, hvorvidt Holdingselskab ApS' overtagelse vil kunne få betydning for vurderingen af, hvorvidt der skal ske beskatning.

At Vidne 1 historisk set ikke er blevet beskattet i personligt regi er i første række en konsekvens af, at SKAT konkret har vurderet, at drif-ten af bl.a. Båd 1 skulle anses for erhvervsmæssig, og dermed ikke er købt med henblik på at dække Vidne 1's private behov. Båd 1 er således hidtil ikke blevet anset for at være en lystbåd, men derimod et erhvervsmæssigt anvendt fartøj til passagerbefordring.

Endvidere er ikke-beskatningen en konsekvens af, at der ifølge det til SKAT oplyste ikke har været nogen form for privat anvendelse af Båd 1 (heller ikke mod betaling).

[…]

108

gende år, kan det uanset den fortsatte professionelle tilrettelæggelse af se-tup´et ikke udelukkes, at SKAT på et senere tidspunkt vil ændre vurdering af, hvorvidt driften af Båd 1 kan anses for at være erhvervsmæssig.

[…]

De foreliggende udtalelser fra SKAT er således baseret på en antagelse om, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt har anvendt Båd 1 pri-vat – hverken med eller uden betaling.

[…]

Det er dog i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at SKATs udtalelse er baseret på en forudsætning om, at Vidne 1 ikke på noget tids-punkt ville anvende Båd 2 og Båd 1 privat, samt at driften af Båd 2

og Båd 1 i øvrigt anses for at være erhvervsmæssig.

[…]

Endvidere kan det ikke udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende foretager kontrol af Virksomhed P/S, kan have en anden opfat-telse af reglernes anvendelse. Henset til, at der er sket ændringer i ejer-strukturen og den faktiske anvendelse af Båd 1, er det ikke sikkert at ejerne vil kunne støtte ret på den tidligere afgivne udtalelse fra SKAT.”

10.2.2

Det anførte modsvarer Skats senere standpunkt.

10.3 Skatterisiko ved faktisk brug af Båd 1 uden betaling af mar-

kedspris

10.3.1

Det fremgår af skattenotatet, at risikoen for beskatning ikke er lille, såfremt én eller begge af de personelle ejere anvender Båd 1 uden at betale fuld markedspris. Faktisk anføres, at privat anven-delse uden markedsmæssig betaling ikke bør finde sted – ” … helt afgørende… ingen af ejerne på noget tidspunkt… fatale skattemæssige konsekvenser…” .

10.3.2

Det fremgår, at denne beskatning vil kunne have ” fatale skattemæs-sige konsekvenser for begge parter” , og vil kunne finde sted efter lig-ningslovens § 16 A.

109

10.3.3

Skattenotatet indeholder en utvetydig advarsel mod privat anvendelse uden betaling af markedspris. Notatet angiver dette en flerhed af steder og i en flerhed af sammenhænge, men det er tilstrækkeligt at citere no-tatet ét sted, nemlig i punkt 4.2.1, som angår ” Privat anvendelse uden be-taling til Virksomhed P/S” :

” Selve det forhold, at der konstateres privat anvendelse af Båd 1 kan endvidere medføre, at SKAT anser de bagvedliggende ejere for at have pri-vat rådighed med den meget alvorlige konsekvens, at der sker beskatning efter ligningslovens § 16 A. Dette vil som ovenfor beskrevet indebære, at der i værste fald sker beskatning ikke alene for den periode, hvor Båd 1 faktisk er blevet konstateret anvendt privat, men samtlige de uger, hvor Båd 1 ikke er blevet udlejet. Da der er to bagvedliggende ejere, vil be-skatningen skulle fordeles mellem dem baseret på et skøn over fordelingen af brugsretten.

Det er derfor helt afgørende, at ingen af ejerne på noget fremtidigt tids-punkt anvender Båd 1 privat uden betaling, idet dette i værste fald vil kunne have fatale skattemæssige konsekvenser for begge parter. ”

10.3.4

Det bemærkes, at betalingen efter notatet skal være ” på samme vil-kår, som når en lejer er ombord” .

10.4 Skatterisiko ved faktisk brug af Båd 1 mod fuld markedsbe-

taling, men med urentabel drift

10.4.1

Skattenotatet udtaler, at en underskudsgivende drift vil forøge risi-koen for, at Sagsøger vil blive beskattet efter ligningslovens § 16 A uanset, om ejerne alene anvender Båd 1 mod fuld beta-ling. Denne udtalelse genfindes flere steder i notatet, men fremgår allerede klart og tydeligt af notatets sammenfattende bemærknin-ger:

"Hvis driften af Båd 1 over en længere periode giver underskud, vil dette forøge risikoen for, at Sagsøger vil blive beskattet af "rådighe-den" over Båd 1, uanset at ejerne alene anvender Båd 1 privat mod fuld betaling.”

10.4.2

Driften af Båd 1 blev underskudsgivende og på intet tidspunkt overskudsgivende.

110

10.5 Skatterisiko uden faktisk brug af Båd 1 med urentabel drift

10.5.1

Skattenotatet udtaler, at der består en skattemæssig risiko også i den situation, hvor der ikke findes faktisk brug af Båd 1 sted fra ejerkredsens side, når driften mangler rentabilitet:

” … Driften af Båd 1 har ifølge det oplyste været underskudsgivende i 2009 og 2010. Såfremt driften fortsætter med at være underskudsgivende i flere efterfølgende år, kan det uanset den fortsatte professionelle tilrette-læggelse af setup´et ikke udelukkes, at SKAT på et senere tidspunkt vil ændre vurdering af, hvorvidt driften af Båd 1 kan anses for at være erhvervsmæssig.

[…]

Uanset at tilrettelæggelsen af driften foretages uændret, og uden at der sker nogen faktisk privat anvendelse, indebærer arrangementet dermed en (om end mindre) latent skattemæssig risiko for fremtidig personlig beskat - ning af Sagsøger, alene som følge af manglende rentabilitet.”

10.5.2

Det fremgår, at beskatningen da vil ske efter ligningslovens § 16 A:

” …og dermed skal beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 6.”

10.6 Skatterisiko uden faktisk brug af Båd 1 med rentabel drift

10.6.1 Denne situation indtrådte på intet tidspunkt.

10.7 Chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår

10.7.1

Skattenotatet indeholder en utvetydig anbefaling om, at det i ejeraf-talen sikres, at ingen af ejerne kan chartre uden om Virksomhed Ltd. 1, og at ingen chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 afviger fra markedsvilkår:

” Vi anbefaler en bestemmelse i ejeraftalen om, at privat anvendelse altid skal ske ved chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår.”

10.8 Konsekvenser af beskatning

10.8.1

111

Skattenotatet angiver udtrykkeligt, hvori de skattemæssige konse-kvenser vil bestå:

” …Bestemmelsen indebærer, at en kontrollerende hovedaktionær, der kan råde over en lystbåd ejet af selskabet, skal beskattes med 2% pr. uge af bå-dens anskaffelsessum. Beskatningen sker som personlig indkomst…

[…]

Hvis båden i eksemplet ovenfor er købt for DKK 200 millioner, da vil hove-daktionæren blive beskattet som personlig indkomst af et beløb på DKK 128 millioner (64% af DKK 200 millioner), svarende til en effektiv beskat-ning på DKK 71,7 millioner. Hertil kommer en eventuel beskatning i sel-skabet af en fiktiv indtægt på DKK 128 millioner, svarende til en effektiv beskatning på DKK 32 millioner.”

11. Sagsøgers FAKTISKE DISPOSITIONER MED KEND-

SKAB TIL SKATTENOTATETS ADVARSLER OG ANBEFALIN-GER

11.1 2012

11.1.1

Som bilag AI (E863) er der fremlagt en oversigt over brugen af Båd 1 i 2012 udarbejdet af Holdingselskab ApS i 2014. Det fremgår heraf, at Sagsøger i 2012 benyttede Båd 1 på følgende vis:

Båd 1 Destination Markedsleje Betalt af Sagsøger

Sagsøger

6. januar - 20. januar

St. Marten 1,5 mio. DKK pr. uge 750.000 DKK

11. marts - 20. marts

St. Marten - St. Barths Bucket

27. marts - 28. marts

Caribien

6. juni - 18. juni

Palma

I alt 8,57 mio. DKK 750.000 DKK

112

11.1.2

Sagsøger betalte herfor alene kr. 750.000

11.1.3

Charter fee for tredjemand ville udgøre i niveauet kr. 1,5 mio. pr.

uge med tillæg af APA.

11.1.4

Vidne 1 havde i samme periode ligeledes en intensiv ud-nyttelse af Båd 1, øjensynligt uden erlæggelse af noget veder-lag herfor.

11.1.5

Til nærmere beskrivelse af disse forhold og baggrunden herfor kan søges informationer i voldgiftskendelse af 20. oktober 2015 i sag mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1, fremlagt som bilag AJ (E909).

11.1.6

Under voldgiftssagen forklarede Sagsøger blandt andet som følger:

” ... at han er ultimativ ejer af Holdingselskab ApS. Han har kendt Vidne 1 si-den, han var 16 år, men først rigtigt fra han var 26 år via sin tidligere kone og fælles bekendte. Han kendte således Vidne 1 og hans forretning. I 2010 indledte Vidne 1 og han et samarbejde om at eje et fly. Han kiggede efter emner, og det endte med, at Person 10 solgte sin anpart i flyet til ham. Vedrørende investeringen i Båd 1 in-teresserede han sig oprindelig sig for Båd 3, og kontaktede Vidne 1 herom. Vidne 1 beskrev Båd 3 som forfærdelig og anbefalede, at han i stedet købte en halvpart af sin Båd 1. Det funderede han over, da han havde bekymringer og reservatio-ner om tre forhold. For det første, at Vidne 1 havde bygget bå - den og brugt den til ferie med sin familie. Vidne 1 havde for-

modentlig følelser for båden, og det var vigtigt at præcisere fra starten, at båden skulle drives som en virksomhed. Vidne 1 gav udtryk for, at det skulle han ikke bekymre sig om, da familien havde holdt tilstrække-ligt med ferier ombord på Båd 1. For det andet var Sagsøger be-kymret for, at det ville blive vanskeligt at enes om prisen, hvor Vidne 1 ønskede EUR 34 mio., hvilket var mere, end Vidne 1 selv havde givet. For det tredje var der standarden på båden, som han havde prøvet og talt med besætningen.

113

[…]

Første gang han selv skulle bruge båden i 14 dage, fik han en charterkon-trakt på EUR 100.000 opgjort som DKK 750.000, som han betalte. Han vidste, at der skulle betales på markedsvilkår og ligestilles, og han vidste ikke, hvad Vidne 1 betalte, så han accepterede prisen. Vidne 1

havde brugt båden flere gange i 2011, og han gik ud fra, at Vidne 1Vidne 1 betalte det samme for nogenlunde samme periode. Da han i2012 får et kontoudtog med samme overraskelse om spileren, konstatererhan, at der er personalefortæring for DKK 1 mio., og at Vidne 1ikke har betalt en krone i 2011. Det var den største skuffelse. Han tog fat iVidne 1 og fortalte, at Vidne 1 efter aftalen var nødttil at betale for sit brug og for APA, og at han ikke kunne leve med, at Vidne 1Vidne 1 sendte ham en charterkontrakt til betaling uden selv at be-tale. Vidne 1 kom med en forklaring om, at det var en standbypris, og at pengene kunne stå, indtil de var sejlet op. Vidne 1foreslog, at de kunne indbetale EUR 100.000 hver som acontobeløb, og nårdet var sejlet op, kunne Vidne 1 sende en opkrævning mere.Det kan bevises, at det, som Vidne 1 skulle indbetale for 2011,det indbetalte Vidne 1 i 2012. Vidne 1 har ikke ind-betalt DKK 375.000 for hvert år. Hvis betalingen var et flat fee, som på-stået af Vidne 1, burde Vidne 1 også have opkrævetham noget for 2011, hvor Vidne 1 hævder, at han også har sej-let. Men det er ikke sket. Ved årsrapporten 2013 konstateres det, at Vidne 1Vidne 1 heller ikke havde indbetalt for 2012. Han gjorde Vidne 1Vidne 1 opmærksom herpå, og Vidne 1 betalte i 2013, og belø-bet periodiseredes for 2012. Betalingerne udgjorde således aconto betalin-ger, og når Vidne 1 opdelte sin betaling i 2012 på 2011 og2012, skyldtes det hensynet til Skat, da Vidne 1 havde sejlet i2011. Det oplyste Vidne 1's revisor for ham den dag, de skulleunderskrive årsrapporten. Det var han indforstået med, så der ikke opstodet problem med Skat. Den største bekymring ved samarbejdet med Vidne 1Vidne 1 var Skat. Han vidste, at der eksisterede en lystbådsbeskat-ning. Vidne 1 fortalte, at han to gange havde haft besøg af Skat,og det var ikke et issue. Men han var alligevel bekymret. Han reageredeikke på det tidligere rundsendte udkast til årsrapport, hvor Vidne 1'sVidne 1's betaling var anført, fordi han før det havde set et kontoudtog, hvorbetalingen ikke optrådte. Turen til St. Barths i marts 2013 fremgår ikke afoversigterne, begge parter har undladt det. Vidne 1 havde

spurgt, om han måtte invitere vidnets ex-svoger Person 11, der var sejler og ven med Vidne 1's datter, med familie. Det var i orden. Vidnet var på dette tidspunkt i Indien til en spirituel vielse med sin forlovede Person 4 og kunne derfor ikke komme samtidig med de andre, som ankom 4 dage før. Da de ankom, præsenterede han Person 4 for de øv-

114

rige gæster. Person 4 mødte mange af dem for første gang. Imidlertid talte Person 12 ikke et ord med hende under de ti dage, som turen va-rede. Det var både overraskende og besynderligt at isolere hende på den måde, og det skabte en dårlig stemning. På et tidspunkt takkede Person 11 Vidne 1 og kone og inviterede dem, men ikke Person 4 og ham, til frokost. Efterfølgende fik han at vide, at Person 4 og han da også kunne komme med til frokosten. Det var ringe takt og tone. Da han forlod båden sagde han til Vidne 1, at det ville få konse-kvenser for samarbejdet. Han ville ikke holde ferie med dem, og de måtte se på problemerne med samarbejdet, for nu var det blevet for meget. Herefter fandt han ud af, at Vidne 1 snagede i Person 4's fortid og søgte at give hende skylden for uoverensstemmelsen. Det var utilgiveligt. Han fo-kuserede nu på samarbejdet og inddrog advokat Sagsøgte 2 for at stramme op.

[…]

Vidne 1 gav ham indtryk af, at DKK 750.000 var markedspri-sen. Vidne 1 fortalte fra sin tid før samarbejdet, at når der kom en ekstern charter, mens Familienavn var ombord, foretog fami-lien »synkronudspring fra rælingen«, så den eksterne charter kunne tages. Vidnet tilkendegav, at alle deres personlige charters skulle være på så -danne standbyvilkår. Vidne 1 har formodentlig ikke betalt no-

get de øvrige år før samarbejdet. Han rykkede Vidne 1 for at få

oplyst en pris for standby, men fik ikke svar. Forslaget om EUR 50.000var et skud i tågen, men baseret på oplysninger bl.a. fra SAS, hvor ansattekan få rabat op til 90 %, men til gengæld må acceptere muligheden for atblive afvist ved gaten. Brokere kunne ikke hjælpe, da de kun kendte til ek-sterne charters, men de fandt, at det gav god mening. Han var ligegladmed prisen, blot Vidne 1 betalte det samme. […] Det var op til Vidne 1 som administrator at afgøre, hvornår be-løbene var »sejlet op«. Det kunne han ikke afgøre. Han vidste, at det ikkevar markedsprisen for tredjemand. Vidne 1 oplyste ikke nær-mere herom. Han kunne ikke vurdere, om hans aconto betaling dækkedeforbruget, og han fik aldrig en oversigt fra Vidne 1 herover. Det

er irrelevant, at Skat har godkendt Vidne 1's arbejdsdage. Det var ikke aftalt, at man ikke skulle betale, når man arbejdede. Hvis arbejde er reelt, skal der ikke betales, f.eks. ved promotion.”

11.1.7

115

Under voldgiftssagen forklarede Vidne 1 blandt andet som følger:

"Ejeraftalens pkt. 8.1 om markedsvilkår var indsat af advokat

Sagsøgte 2, og han huskede ikke sine overvejelser herover.”11.1.8 Voldgiftsretten udtalte blandt andet følgende i kendelsen: "Voldgiftsretten må på den baggrund også konstatere, at ingen af parternesynes at have efterlevet ejeraftalens pkt. 8.1 i denne periode. Denne be-stemmelse foreskriver, at der indgås charteraftale med Virksomhed Ltd. 1 på markeds-vilkår, hvilket voldgiftsretten tolker som de vilkår, Virksomhed Ltd. 1 ville anvendeover for en tredjemand. Betalingerne i perioden udgør DKK 750.000 forhhv. Sagsøger og Vidne 1, hvilket er uden en klar sammen-hæng med deres forbrug i samme periode og Virksomhed Ltd. 1's sædvanlige priser. Dapkt. 8.1 må anses for en særbestemmelse om chartering i forhold til den ge-nerelle bestemmelse i pkt. 7.1 om aftaler, synes heller ikke denne bestem-melse at være efterlevet.[…] Der ses ikke at være indgået en skriftlig aftale om at fragå disse to punkterved at indgå et tillæg herom. Ikke desto mindre er ejeraftalens pkt. 7-8 ikkeblevet efterlevet af parterne. Dette har været tilgængeligt for både klagerog indklagede, da betalingerne optræder i partnerselskabets årsrapporterfor hhv. 2011 og 2012, der er tiltrådt af dem […] Den her fremhævede accept fra begge parters side af, at ejeraftalens pkt. 7og 8 ikke blev efterlevet, har fundet sted over en længere periode og harderfor bindende virkning mellem dem, uanset ejeraftalens pkt. 16.2 omskriftlighed ved ændring. Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund,at ejeraftalens pkt. 7 og 8 er fraveget mellem parterne. […] På baggrund af sagens omstændigheder lægger voldgiftsretten til grund,at betalingerne må udgøre et flat fee"

11.1.9

116

Selskabsdriften blev på nævnte baggrund stærkt underskudsgi-vende med et tab på over kr. 18 mio., og med en omsætning i ni-veauet kr. 11 mio.

11.1.10

Det kan således for 2012 lægges til grund, at driften ikke var profes-sionelt tilrettelagt som følge af Sagsøger og Vidne 1's egenhændige beslutninger, at den på Accuras foranledning aftalte bestemmelse om chartring gennem bureau i ejeraftalen ikke blev respekteret, at hverken Sagsøger eller Vidne 1 be-talte noget beløb, som blot tilnærmelsesvis kunne udgøre en mar-kedspris, at begge disse personer aktivt anvendte Båd 1 i pri-vat øjemed, og at rentabiliteten og driften var stærkt underskudsgi-vende.

11.1.11

Advokat Sagsøgte 2 deltog i løbet af 2012 i kvartalsvise bestyrelsesmøder i Virksomhed P/S, hvor han som besty-relsesformand havde til opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Advokat Sagsøgte 2 var ikke involveret i Sagsøgers og Vidne 1's egenhændige beslutninger og aftaler om privat benyttelse af Båd 1 og vilkårene herfor.

11.2 2013

11.2.1

Som bilag AL (E849) er fremlagt charteroversigt for Virksomhed P/S i 2013, udarbejdet i november 2013 af en medarbejder i et af Sagsøger ejede datterselskaber.

Det fremgår heraf, at Sagsøger i 2013 benyttede Båd 1 på følgende vis:

Båd 1 Destination Markedsleje Betalt af Sagsøger

17. januar Caribien

- 4. februar

1,5 mio. DKK pr. uge 1.267.361 DKK

22. juli - 28. juli Rhodos

7. september Ibiza

- 18. september

I alt 8,14 mio. DKK 1.267.361 DKK

117

11.2.2 Sagsøger har alene betalt kr. 1.267.361 herfor.

11.2.3

Charter fee for tredjemand for den tilsvarende periode ville udgøre i niveauet kr. 1,5 mio. pr. uge med tillæg af APA.

11.2.4

Selskabsdriften var stærkt underskudsgivende med et tab på over kr. 45 mio. og med en omsætning i niveauet kr. 19 mio.

11.2.5

Driften var ikke professionelt tilrettelagt, ejeraftalen blev ikke respekteret, hverken Sagsøger eller Vidne 1 betalte noget beløb, som blot tilnærmelsesvis kunne udgøre en mar-kedspris, begge anvendte Båd 1 i privat øjemed, og rentabilite-ten og driften var stærkt underskudsgivende.

11.2.6

Advokat Sagsøgte 2 blev fra medio april 2013 bedt om at indtræde som advokat for Sagsøger i relation til dennes tvist med Vidne 1. Kort efter udtrådte advokat Sagsøgte 2 af bestyrelsen i Virksomhed P/S.

11.3 2014

11.3.1

Sagsøger benyttede Båd 1 privat i 14 dage i 2014 blandt an-det ved sejlads ved St. Martin.

11.3.2

Sagsøger betalte ikke herfor.

11.3.3

Charter fee for tredjemand for den tilsvarende periode ville udgøre i niveauet kr. 1,5 mio. pr. uge med tillæg af APA.

11.3.4

Selskabsdriften var stærkt underskudsgivende med et tab på over kr. 18 mio. og med en omsætning i niveauet kr. 11 mio.

11.3.5

Driften var ikke professionelt tilrettelagt, ejeraftalen blev ikke respekteret, hverken Sagsøger eller Vidne 1 betalte noget beløb, som blot tilnærmelsesvis kunne udgøre en mar-

118

kedspris, begge anvendte Båd 1 i privat øjemed, og rentabilite-ten og driften var stærkt underskudsgivende.

12. Båd 3

12.1 Ingen af de sagsøgte har ydet skattemæssig rådgivning vedrørende

Båd 3.

12.2 Oplysning om erhvervelsen af Båd 3 fremgår af voldgiftsken-

delse af 9. marts 2015 i sag mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 1, fremlagt som bilag AM (E1129).

12.3 Under voldgiftssagen forklarede Sagsøger blandt andet som

følger:

” Han hørte igen om Båd 3 i begyndelsen af 2012, hvor Vidne 1 videre sendte en e-mail fra Virksomhed Ltd. 1, der indeholdt en generel orientering om, at Båd 3 var til salg i markedet. De havde tidligere disku-teret den, men Vidne 1 havde ikke været interesseret.

Den 16. november 2012 var han sammen med Vidne 1 og den-nes to drenge til et Rolls Royce-arrangement i London. De fløj i deres fæl-les fly. Vidne 1 fortalte, at han påtænkte at købe Båd 3, og spurgte, om Sagsøger ville have noget imod, at den skulle hedde Navn. Det ville Sagsøger godt have lov at tænke over.

De mødtes igen dagen efter, Dato 2012 til Vidne 1's hustrus fødselsdag. Kronprinsparret var med. Vidne 1 henvendte sig til ham 3-4 gange i løbet af aftenen for at få en afklaring på, om han var med eller ej.

Vidne 1 sagde, at han jo var nødt til at kunne sige noget til kronprinsen, der også overvejede at gå med. Vidne 1 sagde, at de kunne købe skibet sammen. Prisen var 17 mio., men måske kunne den handles billigere. Vidne 1 nævnte ingen valuta. Han sagde, at Vidne 1 kunne gå ud fra, at han som udgangs-punkt var med.

[…]

Det var Sagsøgers holdning, at Vidne 1 ikke kunne kalde skibet Båd 3. Derefter foreslog Vidne 1, at de foretog inve-steringen sammen. Vidne 1 antydede ikke på mødet, at han alle-rede havde købt skibet og betalt 15 mio. USD for det. Disse oplysninger fik han først under skriftvekslingen i denne voldgiftssag.

119

Vidne 1 ringede til ham efter mødet og sagde, at de ville komme til at tjene penge på den investering. Det var han tilfreds med, for investe-ringen i Båd 1 havde givet underskud.

[…]

De snakkede meget om, hvad der skulle gøres ved skibet, og hvad det ville koste, men det var Vidne 1, der stod for refitten af Båd 3.

[…]

I maj 2013 fik han nogle informationer om, at Vidne 1 havde tjent penge på et mellemsalg. Han fik oplysningerne fra fælles bekendte, der havde hørt om de andre stridigheder mellem dem. Han spurgte ikke Vidne 1 direkte, da der allerede var en voldgiftssag undervejs. Det var først engang i 2014, at han fik at vide, at Vidne 1 kun havde givet 15 mio. USD for Båd 3.”

12.4 Under voldgiftssagen forklarede Vidne 1 blandt andet

som følger:

” Han have kendt Sagsøger i en del år, da Sagsøger i 2010 – i forbindelse med børsnoteringen af Virksomhed 1, der indbragte ham et milliardbeløb – købte en halvpart i et fly, som han ejede. Derefter blev forbindelsen mellem dem tættere. Sagsøger købte sig også ind i Båd 1. De drøftede ikke i den forbin-delse, hvad han havde givet for skibet, da han i sin tid havde købt det.

[…]

Det var den 16. november 2012, på flyturen tilbage fra Rolls Royce-arran-gementet i London, at han fortalte Sagsøger, at han havde købt Båd 3, og at han påtænkte at omdøbe den til Navn. Sagsøger nævnte, at han havde sejlet rundt om den. Vidne 1 tilbød Sagsøger at være med på investeringen. Sagsøger skulle betale 8,75 mio. euro for en halvpart. Vidne 1 kan også have fremsat tilbuddet dagen ef-ter. De talte også i telefon.

[…]

Der gik en periode, hvor han faktisk ikke rigtig vidste, om Sagsøger var med. Først da de 69 mio. kr. gik ind på kontoen og dokumenterne blev underskrevet, vidste han definitivt, at Sagsøger var med.

120

[…]

Aftalen om driften af Båd 3 var, at Virksomhed A/S 1 skulle stå for admini-strationen, mens Sagsøger skulle sørge for promotion, dvs. kontakt til promotere. Sagsøger blev aldrig rigtig aktiv. Det var ikke, fordi Vidne 1 holdt ham ude. De har aldrig diskuteret det.

Det var hans opfattelse, at Sagsøger var godt tilfreds med deres sam-arbejde. Men i foråret 2013 indtraf der i forbindelse med et arrangement i Caribien en episode, hvorefter problemerne mellem dem eskalerede og blev meget voldsomme.”

12.5 Det fremgår af Skats afgørelse af 26. februar 2018, at Sagsøger

benyttede Båd 3 privat i to dage i 2013, mens det af Sagsøgers egen opgørelse fra november 2013 fremgår, at han benyttede Båd 3 ved to arrangementer i 2013, begge i Cannes, herunder ved hans bryllup, af en sammenlagt varighed på 17 dage.

12.6 For sin brug af Båd 3 i 2013 og 2014 har Sagsøger betalt

henholdsvis kr. 2.297.104 og kr. 414.315.

12.7 Selskabsdriften i 2013 og 2014 var stærkt underskudsgivende med

et tocifret milliontab.

13. AGTERSKRIVELSE AF 24. APRIL 2015

13.1 Sagsøger modtog agterskrivelse fra Skat den 24. april 2015 ved-

rørende beskatning af rådighed over lystbåde.

13.2 Sagsøger blev siden foråret 2015 bistået af advokat Vidne 5,

på daværende tidspunkt Co-head of Tax i Advokatfirma 2, og Accura har ikke ydet nogen hermed konkurrerende eller supple-rende skatterådgivning. I tilknytning hertil fremsattes krav over for de sagsøgte.

13.3 Agterskrivelsen af 24. april 2015 førte til en ændret fremadrettet ad-

færd fra Sagsøgers side, hvilket ubetænkeligt baserede sig på advokatmæssig rådgivning fra advokat Vidne 5 og Advokatfirma 2. Sagsøger lod effektivt være med at benytte Båd 1 og Båd 3. Hvorvidt dette var en hensigtsmæssig og tilstrække-lig adfærdsændring, er i første række et anliggende mellem Sagsøger og Skat, og muligt i anden række et anliggende mellem Sagsøger og advokat Vidne 5 samt Advokatfirma 2.

121

14. OVERSIGT OVER FORTOLKNINGSBIDRAG TIL BESKAT-

NING AF FRI BÅD TILGÆNGELIGT I MARTS 2011

14.1 Skattenotatet af 15. marts 2011 (E533) repræsenterer en tilfredsstil-

lende beskrivelse af i) den skattemæssige retsstilling, ii) de usikker-heder, der forelå vedrørende samme og iii) de forhold, der kunne føre en skattemæssige afgørelse i den ene eller anden retning.

14.2 Navnlig følgende afgørelser og udtalelser var tilgængelige for Ac-

curas skatteafdeling:

- SMIN.SPM. S 574

- RR.12.2000.6

- TfS 2001.754

- TfS 2002.316

- TfS 2002, 530

- TfS 2004.276

- TfS 2005.91

- TfS 2005.471

- TfS 2005.743

- SKM2006.553.HR

- TfS 2008, 1427

- LSR af 19.03-09, journalnr. 07-02946

- TfS 2009.895

- SKM2009.459LSR

- SKM2009.558.HR

- LSR af 08/04-09, journalnr. 08-01587

- Artikel af 4. august 2009 af advokat Person 13 og advokat Person 14: Virksomhed med sommerferieudlejning

- LSR af 06/10-10, journalnr. 10-00425

- SKM2010.525.BR

- TfS 2011.228

15. INDSIGELSER TIL STØTTE FOR PÅSTANDEN OM AFVIS-NING

15.1 Det gøres gældende, at den af Sagsøger nedlagte anerkendel-

sespåstand (både principalt og subsidiært) skal afvises som følge af, at den er for ubestemt, uklar og inkonsekvent i forhold til at være egnet til at indgå i en domskonklusion.

15.2 Det gøres herunder gældende, at afgrænsningen af påstanden er

uklar. Yderligere er skattebetalinger ikke et tab.

122

16. INDSIGELSER TIL STØTTE FOR PÅSTANDEN OM FRIFIN-

DELSE

16.1 Det bestrides, at de sagsøgte på ansvarspådragende vis har tilside-

sat nogen dem påhvilende forpligtelse over for Sagsøger med noget relevant tab til følge for denne. Sagsøger har udvist rets-fortabende passivitet og risikoaccept. Forældelse forhindrer fastslå-else af erstatningsansvar.

16.2 Aftalen var indgået, inden rådgivningen blev ydet

16.2.1

Om forløbet forud for investeringen i relation til Båd 1 forkla-rede advokat Sagsøgte 2 i skattesagen i Københavns By-ret, at:

” Han hørte i slutningen af 2010 om investeringen i bådcharter, og Sagsøger havde talt med Vidne 1, der havde foreslået, at Sagsøger skulle investere i Vidne 1's forretning, der gik godt. Vidne 1 var velanskrevet i markedet. Der var tale om en stor investering, og det var udelukkende en erhvervsmæssig investering. Det var meget attraktivt at træde ind i en eksisterende forretning, og Sagsøger havde mulighed for at nøjes med at investere halvdelen. Sagsøger kontaktede ham primo marts 2011 om denne investering. Inden da havde Sagsøger været på testsejlads med skibet og oplevet forretnin-gen. Sagsøger havde besluttet sig for investeringen, og der forelå et udkast til aftale om overdragelse.”

[…]

” I relation til SKAT var hans [Sagsøgte 2's] rolle at sørge for, at der blev lavet dokumenter. Vidne 1's dokumenter duede ikke…”

16.2.2

Tilsvarende forklarede advokat Sagsøgte 2 i voldgiftsret-ten, at:

” … Sagsøger og Vidne 1 havde aftalt rammerne, og vidnet fik instruks om opdraget, der herefter skulle udføres under et vist tidspres i begyndelsen af marts 2011. Overførslen af Båd 1 til partnerselskabet blev lavet af indklagede, mens overdragelsesaftalen og de tilknyttede afta-ler, dvs. ejeraftalen og de to administrationsaftaler, er lavet af vidnet og hans kontor. Vidnet repræsenterede Sagsøger, mens Person 1, der var en tidligere revisor som nu arbejdede som revisionschef hos

123

Revisionsfirma, repræsenterede Vidne 1. Person 1 fik udkastene 15. marts 2011 om aftenen. Aftalerne blev underskrevet næste dag, og closing var fastlagt til 1. april 2011. Sagsøger havde forklaret vidnet, at Vidne 1 drev en god forretning, og Sagsøger havde været på bå-den og konstateret, at den var som ny. Sagsøger havde fået oplyst, at markedet var presset, men at forretningen tidligere var drevet med over-skud. Vidnet var ikke selv involveret i parternes indledende drøftelser om samarbejdet, og der blev ikke lavet en egentlig due diligence, men benyttet et engelsk advokatfirma til at sikre, at båden var ubehæftet.”

16.2.3

Vidne 1's revisor fremsendte allerede den 10. marts 2011 en vurderingsberetning ” om indskud af aktiv pr. 09.03.11” 60 til advo-kat Sagsøgte 2. Det er anført i vurderingsberetningen, at:

” Båd 1 overdrages til handelsværdi på baggrund af bindende til-bud fra tredjemand for part af sejlskibet.”

16.2.4

Videre fremgår det af samme bilag, at statsautoriseret revisor Person 6 den 10. marts 2011 kl. 09.50 skrev følgende i en e-mail til Vidne 1:

” Kære Vidne 1

Vedlagt fremsendes på vedhæftede filer de indledende dokumenter i forbin-delse med overdragelse af halvdelen af Båd 1 til Holdingselskab ApS.

Dokumenterne vedrører indskud af skibet fra Virksomhed A/S 1 til Virksomhed P/S, således at partnerselskabet ejer ski-bet 100%. Dokumenterne vedrører vurderingsberetning, bestyrelses udta-lelser og revisors erklæring herom om aktiviteter i partnerselskabet i perio-den 01.01.2011- 09.03.2011 samt generalforsamlings-referat, hvor kapita-len udvides til DKK 10 mio.

Herefter skal der udfærdiges en aktieoverdragelsesaftale mellem Virksomhed A/S 1 og Holdingselskab ApS om overdragelse af nom. DKK 5 mio. aktier svarende til 50% af selskabskapitalen i Virksomhed P/S for EUR 15 mio. samt DKK 250.000 samt nom. DKK 50.000 an-parter i Virksomhed ApS 3 svarende til 50% af selskabskapitalen for DKK 50.000.

124

I forbindelse med den endelige overdragelse skal ejeraftalen mellem Virksomhed A/S 1 godkendes og underskrives af parterne lige-som de endelige vedtægter skal godkendes og underskrives af parterne.”

16.2.5

Endelig fremgår det af e-mailkorrespondancen, at statsautoriseret revisor Person 6 kl. 12.05 skrev følgende til Sagsøger:

” Da jeg har forstået, at du og Vidne 1 i denne uge skal underskrive den betin-gede købsaftale/overdragelsesaftale om din erhvervelse af halvdelen af sejlskibet – gennem halvdelen af aktierne i Virksomhed P/S – som gennemgået ved jeres møde den 8. ds., vil jeg for god ordens skyld afvente den videre ekspedition af dokumenterne til den betingede købsaftale/over-dragelsesaftale er godkendt af dig.”

16.2.6

Det beskrevne hændelsesforløb svarer ganske nøje til advokat Sagsøgte 2's udtalelser i hans erklæring af 18. maj 2020 til Skat:

Jeg husker, at Vidne 1 havde lavet råudkast til dokumenter, som vi dog forkastede, da de ikke levede op til den standard, som Sagsøger krævede for de virksomheder, som han involverede sig i. Accura fik derfor til opgave at udarbejde et komplet aftalesæt for den fælles virk-somhed.

Da Vidne 1 som nævnt havde andre aktiviteter ud over charteraktiviteten, var der enighed om at flytte Virksomhed P/S over i et nyt selskab inklusive inventar, navn og brand, besætning, administra-tionsaftale samt charterbestillinger for 2011-sæsonen. Med overdragelsen fulgte med administrationsaftalen adgang til Vidne 1's organi-sation, dvs. de medarbejdere udover skibets besætning, som stod for pro-motion, den kommercielle drift med udlejning, teknisk management, her-under vedligeholdelse, søsikkerhed, bemanding, forsikringer, kontakt til myndigheder, og samtlige øvrige forhold, der knytter sig til den operatio-nelle drift af skibet. Dette tillige med Brand var i virkeligheden kernen i chartervirksomheden og mere afgørende end skibet i sig selv, og

125

dette var for Sagsøger den afgørende præmis for at indgå samarbejdet med Vidne 1 og ikke selv etablere virksomhed.

Som følge af at chartervirksomheden blev flyttet over i det nyetablerede Virksomhed P/S, var der ikke behov for finansiel due diligence. Sagsøger forestod selv den kommercielle due diligence i forhold til de oplysninger, som Vidne 1 var kommet med i forhold til driften i tidligere år. Jeg husker, at vi fik refereret fra Vidne 1 og hans CFO, at der før finanskrisen havde været overskud på DKK 10 mio. årligt. Omfanget af denne kommercielle due diligence var givet præget af den til-lid, som Sagsøger havde til Vidne 1 i kraft af deres allerede eksisterende forretningsmæssige samarbejde.

Der blev udført juridisk due diligence i den forstand, at Accura påså, at adkomst til skibet i det nye selskab var fri for tredjemandsrettigheder. I den proces fik vi bistand fra et engelsk advokatfirma med speciale i handel med skibe.”

16.2.7

Det fremgår tillige udtrykkeligt af skattenotatet, at dette angår den mellem Sagsøger og Vidne 1 allerede aftalte kon-struktion.

16.2.8

Det bestrides, at der kan pålægges de sagsøgte erstatningsansvar, når en bindende beslutning om erhvervelsen allerede forelå.

16.3 Skattepligt ved den de facto udviste brug fremgår af skattenotatet

16.3.1

Sammenholdes skattenotatet med Sagsøgers dispositioner i indkomstårene i 2012-2014 følger det, at notatet klart udtrykker en forventning om skattepligt ved en sådan disponering, ikke blot for den faktiske brug, men for den principielle rådighedsret. Notatet kan ikke læses anderledes. Sagsøger kræver sig derfor friholdt for en beskatning, som Accura har fortalt ville finde sted. Det er selvklart, at ingen af de sagsøgte skal erstatte Sagsøger for skat-tebetalinger, som han er blevet advaret om og som kunne udløses alene som følge af Sagsøgers adfærd relaterende sig til brug og rådighed over bådene.

16.3.2

Nærværende sag adskiller sig fundamentalt fra de rådgive-ransvarssager, som har verseret for domstolene derved, at Sagsøger

126

blev rådgivet om, at en adfærd, som den af ham udviste, ville føre til en beskatning som forlangt af Skat.

16.3.3

Det er uden betydning, hvad skattenotatet sagde eller ikke sagde om andre situationer end den som faktisk udspillede sig. Da Sagsøger imidlertid baserer hele sin sagsførelse på hævdelser om hans skattemæssige position i andre scenarier end den konkret fo-religgende og sammenholder disse skattepositioner med skatteno-tatets udvisende, vil det nedenfor blive klargjort, at skattenotatet ikke indeholdt fejl i relation til sådanne andre scenarier.

16.4

Den ydede rådgivning var relevant, dækkende og juridisk kor-rekt

16.4.1

Sagsøger gør gældende, at de sagsøgtes skattemæssige rådgiv-ning ” forsikrede, at der ingen skattemæssige konsekvenser ville være ved den påtænkte, konkrete transaktion…”

16.4.2

Allerede i e-mail af 10. marts 201167 fra advokat Sagsøgte 2 blev Sagsøger imidlertid gjort opmærksom på, at han ikke kunne forvente at få samme lempelige skattemæssige behandling som Vidne 1, og at transaktionen kunne få ” seriøse skatte-mæssige konsekvenser.”

16.4.3

I forlængelse heraf anførte advokat Sagsøgte 2 i sin e-mail af 11. marts 2011 til Sagsøger, at:

” Det er ikke givet, at en anden skatteafdeling endsige højere ligningsmyn-digheder vil have samme opfattelse af dit ejerskab, fordi du måske godt kunne have et skib i denne størrelse som fritidsskib. Beskatningen på fri-tidsskibe er 2% pr. uge af værdien af det gode man får stillet til rådighed af sit selskab. Endvidere har der været praksis for at skibe kan være stillet til rådighed også i perioder, hvor man ikke bruger det men altså blot kunne have brugt det. Dermed kan det blive rigtig mange uger henover et år, at skibet står til rådighed og derfor kan beskatningen blive helt astronomisk, hvis du risikerer at komme ind i dette regelsæt…”

16.4.4

127

Om det efterfølgende forløb fremgår det af advokat Sagsøgte 2's forklaring for Københavns Byret i Skattesagen, at han og Sagsøger drøftede muligheden for at indhente et bindende svar fra Skat, men at:

” Sagsøger sagde, at der skulle investeres nu, så det kunne ikke udsæt-tes i 6-12 måneder. Vidnet [Sagsøgte 2] foreslog, at Accuras skatteafdeling kunne udarbejde et skattenotat. Forudsætningen var, at det kunne laves hurtigt, hvilket det blev inden closing og signing af aftalen.”

16.4.5

I overensstemmelse hermed forklarede Sagsøger selv i Køben-havns Byret, at:

” Enten skulle der ifølge Sagsøgte 2 indhentes et bindende svar hos SKAT om dette spørgsmål, hvilket kunne tage 6-12 måneder, eller Ac-curas skatteafdeling kunne udarbejde et rådgivningsnotat…”

16.4.6

Da Sagsøger således afviste muligheden for at indhente et bin-dende svar fra Skat, blev den skattemæssige problemstilling drøftet på et møde med Vidne 1's mangeårige revisor, Person 1, hvorefter cand.merc.jur. Sagsøgte 1 udarbejdede skattenotatet dateret den 15. marts 2011.

16.4.7

I notatet vurderede cand.merc.jur. Sagsøgte 1, at Sagsøger i alle de i notatet opstillede tilfælde risikerede at blive beskattet af rådigheden af Båd 1 efter bestemmelsen herom i ligningslo-vens § 16 A, stk. 6. Ifølge cand.merc.jur. Sagsøgte 1 kunne risikoen reduceres – men ikke elimineres – hvis det blev indført i ejeraftalen mellem Sagsøger og Vidne 1, at privat anvendelse altid skulle ske ved chartring på markedsvilkår og char-tring udelukkende kunne ske gennem Virksomhed Ltd. 1. Om disse forhold anførte cand.merc.jur. Sagsøgte 1 i skattenota-tet, at

” Det er derfor helt afgørende, at ingen af ejerne på noget fremtidigt tids-punkt anvender Båd 1 privat uden betaling, idet dette i værste fald vil kunne have fatale skattemæssige konsekvenser for begge parter.”

[…]

128

” Med henblik på at sætte ejerne i stand til om nødvendigt at kunne doku-mentere overfor SKAT, at der alene er sket privat anvendelse mod fuld be-taling til Virksomhed P/S, kan det anbefales løbende at føre logbog.”

[…]

” Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af ejerne kan disponere privat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling.”

16.4.8

På denne baggrund blev følgende bestemmelse indsat i ejeraftalens pkt. 8.1:

” 8 CHARTERING AF SKIBET

8.1 Selskaberne har indgået aftale med Virksomhed Ltd. 1 om chartering af Skibet. Parternes og Parternes nærtståendes eventuelle chartering af Skibet skal foregå ved, at der indgås sædvanlig aftale om chartering med Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår.”

16.4.9

Den 15. marts 2011 fremsendte advokat Sagsøgte 2 ud-kast til aftaledokumenter vedrørende transaktionen til Sagsøger, herunder udkast til ejeraftale med det ovenfor citerede pkt. 8.1. I fremsendelsesmailen til Sagsøger anførte advokat Sagsøgte 2 følgende:

” Som nævnt tidligere er den skattemæssige behandling af dit med ejerskab af Virksomhed P/S kritisk. Vi er i gang med at udarbejde et lille notat, som beskriver den risiko, som er forbundet med strukturen. Notatet fremsendes senest i morgen tidlig, hvorefter vi kan drøfte det på telefon eller under et eventuelt møde.” 7

16.4.10 Rådgivningen i skattenotatet byggede på følgende specifikke forudsætninger77:

i. Sagsøger og Vidne 1 måtte udelukkende råde over Båd 1 via administrationsselskabet Virksomhed Ltd. 1

129

ii. Sagsøger og Vidne 1 skulle have samme vilkår og betale samme pris som ved udleje til 3. mand

iii. Sagsøger måtte kun anvende Båd 1 privat i et ” begrænset omfang” , og

iv. Båd 1 skulle være rentabelt drevet, eller det skulle påvises, at Båd 1 kunne blive rentabel.

16.4.11

I overensstemmelse hermed udgør følgende præmis det centrale grundlag for Landsskatterettens afgørelse om, at Sagsøger skulle beskattes af den frie båd:

” Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren i det på-klagede indkomstår har haft rådighed over båden. Landsskatteretten læg-ger særligt vægt på, at aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S og Virksomhed Ltd. 1 samt aftalegrundlaget mel-lem Virksomhed P/S, Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 ikke afskærer klagerens rådighed over båden. Det af klageren anførte om, at klageren alene er passiv investor, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har desuden lagt vægt på, at klageren i det indklagede år har anvendt båden privat i 40 dage.”

16.4.12

Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for domstolene, og Kø-benhavns Byret afsagde den 22. december 2022 dom i sagen og tog Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Københavns Byrets præmisser er i det væsentligste i overensstemmelse med Landsskat-terettens præmisser for så vidt angår rådighedsbeskatningen. Dog lægger Københavns Byret afgørende vægt på Sagsøgers re-visors udtalelse af 26. juni 2014, idet følgende fremgår:

” Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på de oplysninger, som Sagsøgers revisor meddelte SKAT den 26. juni 2014 […]. ”

16.4.13

De oplysninger, som Sagsøgers revisor meddelte Skat den 26. juni 2014, og som Københavns Byret lagde afgørende vægt på, er gengivet i dommen, hvor følgende er anført:

” Sagsøgers daværende revisor, Vidne 3, oplyste den 26. juni 2014 følgende til SKAT (nu Skattestyrelsen) om Sagsøgers pri-vate anvendelse af Båd 1 i 2012, jf. bilag E, s. 9 (E 426):

130

” 5. januar - 20. januar 2012: SKAT oplyser, at Sagsøger har haft pri-vat charter. Datoen er ikke korrekt. Sagsøger/Holdingselskab ApS havde en charter i tidsrummet 6. januar – 20. januar 2012.

12. marts – 20. marts 2012: SKAT oplyser, at Sagsøger har en privat charter. Dette er korrekt. Sagsøger/Holdingselskab ApS havde en charter i tidsrummet 12. marts – 20. marts.

21. marts – 27. marts 2012: SKAT oplyser, at Sagsøger er om bord på skibet i Caribien. Dette skal rettes til følgende:

21. marts – 25. marts 2012: Promotion sejlads med Vidne 1 og hele hans familie. Sagsøger deltog sammen med hans daværende kære-ste, Person 15.

26. marts – 27. marts 2012: Privat charter sammen med Vidne 1 og hele hans familie. Sagsøger deltog sammen med hans davæ-rende kæreste, Person 15. (ikke arbejde)

7. juni – 18. juni 2012: SKAT oplyser, at Sagsøger har en privat char-ter. Dette er korrekt.

Der er for året 2012 foretaget en uspecificeret fakturering på kr. 750.000 til Sagsøger/Holdingselskab ApS.

Sagsøger har flere gange rykket administrator for endelig fakturering af chartrers for året 2012, idet Sagsøger ikke kan acceptere den fore-tagne fakturering som et samlet beløb for året.

Det er bl.a dette forhold den igangværende voldgiftssag vedrører.

Når voldgiftssagen er afgjort og der foreligger en specificeret fakturering, vil der ske endelig fordeling af det samlede charterbeløb mellem Sagsøger og Holdingselskab ApS, idet beløbet på kr. 750.000 foreløbig er belastet Holdingselskab ApS” .”

16.4.14

Endvidere tiltrådte byretten i præmisserne,

” […], at Landsskatteretten med den i afgørelsen af 6. juli 2020 anførte be-grundelse har statueret, at Sagsøger efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skal beskattes som om, at han havde Båd 1 til rådighed hele året […].”

131

16.4.15

Landsskatterettens begrundelse, som byretten i præmisserne adop-terer og gør til sin egen, findes i sagens bilag 44, hvor følgende er anført:

” Afgørelsen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. […].

Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionæ-rens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v. […].”

16.4.16

Generelt gøres det gældende, at skattenotatet indeholder en kor-rekt, dækkende og loyal præsentation af de relevante skattemæs-sige problemstillinger, således som disse kunne erkendes på tids-punktet for notatets udfærdigelse.

16.5 Båd 3

16.5.1

Ingen af de sagsøgte har ydet skatterådgivning vedrørende denne lystbåd, og Sagsøger kan ikke støtte ret på skattenotatet af 15. marts 2011, som efter sit indhold og afgrænsning angår Båd 1.

16.6 Indkomståret 2017 og frem

16.6.1

Indkomstårene 2017-2019 angår den beskattede værdi af rådighe-den, der har været opretholdt år efter Skats agterskrivelse i 2015, ef-ter fremsættelse af krav over for de sagsøgte, efter advokat Vidne 5's engagering og efter en adfærdsændring fra Sagsøgers side. Skattenotatet har ingen indflydelse haft på forløbet.

16.6.2

For så vidt angår indkomstårene 2017-2019, har Sagsøger anført i replikken på side 11 (E151), at

132

” rådigheden er blevet opretholdt som følge af det anførte i Skattenotatet, idet Sagsøger har været af den overbevisning, at han kunne støtte ret på Skattenotatet, som fortsat har bestået under hele forløbet…”

16.6.3

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at advokat Vidne 5 den 13. maj 2015 fremkom med følgende juridiske vur-dering til Sagsøger:

” Kære Sagsøger

Du har bedt om min vurdering af den skatterådgivning du modtog i for-bindelse med din beslutning om at købe Båd 1.

Min vurdering er, at den rådgivning du har modtaget er ansvarspådra-gende. Du bør derfor tage forbehold til at gøre et rådgiveransvar gældende, hvis du bliver beskattet efter reglen i LL § 16A.

Den korrekte rådgivning i marts 2011 ville være at fraråde dig at købe an-parten af Båd 1, fordi du ville blive beskattet efter den hårde værdian-sættelsesregel i LL § 16, jf. LL § 16A.

Reglen er ganske klar: Hovedaktionærer efter ABL § 4 beskattes af privat råden over en lystbåd efter værdiansættelsesreglen i LL § 16. Det gælder uanset om du betaler markedsværdien ved privat brug.

Der bør derfor indgås en suspensionsaftale om forældelse af ansvar, såle-des at skattesagen kan afsluttes før vi drøfter ansvarssagen.

Andre praktiske forhold, herunder det videre forløb i forhold til SKAT og skattesagen, kan vi drøfte efterfølgende og jeg vender hurtig tilbage med udkast til suspensionsaftale.”

16.6.4

Eftersom Sagsøger således senest den 13. maj 2015 blev bekendt med, at han ifølge sin egen advokat var skattepligtig efter ” den hårde værdiansættelsesregel” i ligningslovens § 16, jf. § 16 A, kan de sagsøgte selvsagt ikke være erstatningsansvarlige for følgerne af Sagsøgers opretholdelse af rådigheden efter dette tidspunkt.

16.6.5

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på bemærkningen i skattenotatet om, at

133

” Uanset at tilrettelæggelsen af driften foretages uændret, og uden at der sker nogen faktisk privat anvendelse, indebærer arrangementet dermed en (om end mindre) latent skattemæssig risiko for fremtidig personlig beskat-ning af Sagsøger, alene som følge af manglende rentabilitet. Risikoen kan elimineres ved at sælge Båd 1 såfremt det efterfølgende viser sig, at driften ikke kan blive rentabel. ”

16.6.6

I overensstemmelse hermed burde Sagsøger have elimineret ri-sikoen ved at sælge Båd 1 umiddelbart efter den 13. maj 2015, hvor risikoen for at blive beskattet efter ” den hårde værdiansættelses-regel” i hvert fald havde materialiseret sig.

16.6.7

Det er ikke korrekt, når Sagsøger anfører, at ejeraftalens pkt. 11 forhindrede parterne i at sælge båden i en bindingsperiode på 5,5 år.

16.6.8

Ejeraftalens pkt. 11 er affattet på følgende måde:

” 11 OPHØR AF AKTIVITET OG LIKVIDATION AF SELSKA-BERNE

11.1 Parterne er enige om, at samarbejdet vedrørende den af Selskaberne drevne virksomhed skal ophøre uden varsel pr. 31. december 2016 ("Op-hørsdatoen"). Senest 6 måneder før Ophørsdatoen skal Parterne indgå af-tale om iværksættelse af salg af Skibet bedst muligt med henblik på efterføl-gende likvidation af Selskaberne. Alternativt sælges Selskaberne inklusive Skibet og den tilhørende virksomhed.

11.2 Parterne er forpligtede til at medvirke til gennemførelse af de i pkt. 11.1 beskrevne beslutninger.”

16.6.9

Som aftalen er formuleret, var parterne således kun forpligtede til at bringe virksomheden til ophør uden varsel den 31. december 2016, hvilket Sagsøger – efter det oplyste – obstruerede. Deri-mod forhindrede ejeraftalens pkt. 11 ikke parterne i at bringe virk-somheden til ophør før dette tidspunkt, således som Sagsøger urigtigt anfører.

16.6.10

134

I sit processkrift 2 af 20. december 2023 (E254) tilkendegav Sagsøger følgende:

"Sagsøger agter i den forbindelse at begrænse sin erstatningspåstand til tab lidt i perioden 2012-2014."

Sagsøger har pr. dato ikke levet op til sin agt.

16.7 Retsfortabende egen skyld og risikoacccept

16.7.1

Det gøres gældende, at Sagsøger har udvist retsfortabende egen skyld, accept af risiko samt retsfortabende passivitet.

16.8 Forældelse

16.8.1

Det gøres gældende, at forældelse er indtrådt vedrørende krav for andre år end 2012, dels som følge af at den 3-årige forældelse må løbe fra fremkomsten af agterskrivelsen af 24. april 2015,87 og dels som følge af at forældelsesafbrydende skridt for indkomstår senere end 2015 først er sket ved stævningens udtagelse den 16. marts 2021, mere end 10 år efter skattenotatet af 15. marts 2011, jf. herved forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

16.8.2

Det gøres gældende, at begyndelsestidspunktet for den 3-årige for-ældelsesfrist for Sagsøgers krav vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 senest løber fra den 24. april 2015, hvor Skats agter-skrivelse fremkom.

16.8.3

Subsidiært gør de sagsøgte gældende, at begyndelsestidspunktet skal regnes fra den 8./13. maj 2015, hvor advokat Vidne 5's juridi-ske vurdering af, at de sagsøgte har pådraget sig et erstatnings-ansvar, fremkom.

16.8.4

Eftersom suspensionsaftalen vedrørende 2013 og 2014 først blev indgået den 23. maj 201890, følger det heraf, at Sagsøgers krav vedrørende disse indkomstår under alle omstændigheder er foræl-dede.

135

16.9 Et erstatningsansvar for indkomståret 2012 kan ikke udstrækkes

til den skat som måtte blive fastslået

16.9.1

Det gøres gældende, at et krav vedrørende indkomståret 2012 in-gensinde kan overstige skattebetalinger relaterende sig til Skats af-gørelse af 11. januar 2016.

16.9.2

Sagsøger må selv bære risikoen for, at han indbragte denne af-gørelse for Landsskatteretten, bekendt med at han herved risike-rede at blive beskattet af den principielle rådighed, navnlig i en si-tuation hvor advokat Vidne 5 i sin præsentation af 8. maj 201591 anførte, at "SKAT har nok en lempelig fortolkning. Vi skal passe på ikke tirrer SKAT til en hård vinkel i relation til hvornår ”til rådighed” . Skat-tesagen bør derfor lukkes nu uden klage" og ved e-mail af 13. maj 201592 havde tilkendegivet, at ” Reglen er ganske klar”

16.9.3

Anerkendelsespåstanden inddrager erstatningsansvar for skattebe-talinger relaterende sig til Sagsøgers private brug. Herfor kan der ingensinde bestå et ansvar.

16.10

Et erstatningsansvar for indkomstårene 2013 og 2014 kan ikke ud-strækkes til den skat som måtte blive fastslået

16.10.1

De sagsøgte har noteret sig det i replikken på side 10 (E150) anførte om, at Sagsøger vil tilbagekalde klagerne angående årene 2013 og 2014, når Landsskatteretten påbegynder sagsbehandlingen, såle-des at ”tabet” for disse år bliver begrænset til den af Skattestyrelsen fastsatte lempeligere rådighedsbeskatning.

16.10.2

Sagsøger er forinden sagens anlæg og løbende under sagens gang opfordret til at tilbagekalde klagerne.

16.10.3 Klagerne er ikke tilbagekaldt.

16.10.4

Sagsøger kan ikke få fastslået et erstatningsansvar i forhold til de sagsøgte for den skattebetaling, som måtte blive resultatet heraf.

136

16.10.5

Anerkendelsespåstanden inddrager erstatningsansvar for skattebe-talinger relaterende sig til Sagsøgers private brug. Herfor kan der ingensinde bestå et ansvar.

16.11

Et erstatningsansvar kan ikke udstrækkes til anerkendelsespå-standens poster i øvrigt

16.11.1

Der består intet ansvarsgrundlag for restskattetillæg/procenttillæg, morarenter, fremrykket skattebetaling vedrørende forfald af hen-standssaldo, procesrenter eller advokatomkostninger. Dette gælder ikke mindst i en situation, hvor Sagsøger af de sagsøgte er op-fordret til at betale.

16.12

Særligt om Advokataktieselskab Accura

16.12.1

Det gøres for Advokataktieselskab Accura gældende, at denne in-gen involvering har i sagen.

16.12.2

Advokataktieselskab Accura har ikke ydet nogen form for rådgiv-ning til Sagsøger, men i sin egenskab af komplementar hæfter advokataktieselskabet for Sagsøgers eventuelle berettigede krav mod Accura Advokatpartnerselskab.

16.12.3

Det er derfor misvisende, når Sagsøger under procesvekslingen anfører, at Advokataktieselskab Accura har et afledt ansvar for den af de sagsøgte ydede rådgivning.

16.13 Særligt om advokat Sagsøgte 2's rolle

16.13.1

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres for advokat Sagsøgte 2 yderligere gældende, at denne sagsøgte ingen skatterådgiv-ning har ydet, hvilket var Sagsøger bekendt.

16.13.2

Advokat Sagsøgte 2's involvering i Sagsøgers skatte-mæssige forhold har været begrænset til at fungere som praktisk

137

bindeled mellem Sagsøger og advokat Sagsøgte 2's specialiserede skatterådgivere og til at bidrage med faktuelle oplys-ninger og underliggende selskabsretlig bistand vedrørende aftale-konstruktion mv. Advokat Sagsøgte 2 har ikke personligt ydet Sagsøger skattemæssig rådgivning, hverken vedrørende Båd 1 eller Båd 3 eller i forbindelse med hans årelange in-volvering i Sagsøgers engagement i Virksomhed 1. I forhold til Virksomhed 1 engagementet blev al skatterådgivning til Sagsøger såle-des ydet af advokat Vidne 4, som i dag er tilknyttet Virksomhed 3.

16.13.3

Det er derfor heller ikke korrekt, når Sagsøger anfører, at de som bilag 62 (E869) og 63 (E1215) fremlagte fakturaer dokumente-rer, at advokat Sagsøgte 2 har leveret skatterådgivning vedrørende Båd 1 og Båd 3 til ham.96 Tværtimod doku-menterer fakturaerne, hvad advokat Sagsøgte 2 vedva-rende har fastholdt, nemlig at han kun har initieret, formidlet og fa-ciliteret andre rådgiveres levering af specialiseret skatterådgivning til Sagsøger.

16.13.4

Skatteekspert Person 8 var Stilling i KPMG ACOR TAX, som baseret på en samarbejdsaftale herom leverede selvstændig, ekstern skatterådgivning til en række af Accuras klienter, herunder til Sagsøger. Den af KPMG ACOR TAX ydede rådgivning blev fakture-ret via Accura. KPMG ACOR TAX blev alene involveret efter skat-testyrelsen havde rejst sagen.

16.13.5

Efter Sagsøgers erhvervelse af halvdelen af Båd 1, blev ad-vokat Sagsøgte 2 indsat som bestyrelsesformand i part-nerselskabet. I sin egenskab af bestyrelsesformand skulle advokat Sagsøgte 2 varetage partnerselskabets og dermed Sagsøger og Vidne 1's fælles interesser indenfor rammerne af selskabslovens § 115. I overensstemmelse hermed havde advokat Sagsøgte 2 til opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Omvendt havde advokat Sagsøgte 2 ikke til opgave at varetage den konkrete, daglige ledelse og drift, såsom indgåelse af charterkontrakter og lignende. Og advokat Sagsøgte 2 rådgav fortsat ikke om skat.

16.13.6

138

Advokat Sagsøgte 2 udtrådte af bestyrelsen i Virksomhed P/S i august 2013.

16.13.7

Da uenighederne mellem Sagsøger og Vidne 1 tog til i tiden efter erhvervelsen, fandt advokat Sagsøgte 2 i au-gust 2013 det rigtigst at udtræde af bestyrelsen med henblik på udelukkende at varetage Sagsøgers interesser. Det er derfor korrekt, når Sagsøger anfører, at advokat Sagsøgte 2 fortsatte med at deltage i bestyrelsesmøderne efter sin udtrædelse af bestyrelsen.97 Efter sin udtrædelse af bestyrelsen deltog advokat Sagsøgte 2 kun i bestyrelsesmøderne som advokat og re-præsentant for Sagsøger, hvilket blandt andet e-mail af 18. juni 2019 fra advokat Sagsøgte 2 til Vidne 1 og Person 16 m.fl. er udtryk for.98 16.13.8 De sagsøgte bestrider Sagsøgers synspunkt om, at advokat Sagsøgte 2 ved sin ef-terfølgende ageren skulle have bekræftet Sagsøger i, at han kunne tilsidesætte alle centrale anbefalinger i skattenotatet, uden at dette ville medføre rådighedsbeskatning.

16.13.9 Sagsøger hævder:

"…at advokat Sagsøgte 2 aktivt kontrollerede og rådgav Sagsøger om chartrerne, betalingerne og driften af sejlbådene i øvrigt…"

Hævdelsen er urigtig. Advokat Sagsøgte 2 agerede som instrueret af Sagsøger i dennes konflikt med Vidne 1.

Selv for det tilfælde, at hævdelsen havde været rigtig, følger der in-tet relevant ansvarsgrundlag nødvendigt for anerkendelsespåstan-den.

16.13.10

Det er ikke korrekt, når Sagsøger insinuerer, at advokat Sagsøgte 2 og han havde en tæt, privat relation.100 Relationen mellem advokat Sagsøgte 2 og Sagsøger var derimod udelukkende professionel og forretningsmæssig. Det er objektivt set korrekt, at advokat Sagsøgte 2 og hans hustru deltog i Sagsøgers 50-års fødselsdagsfest, som blev holdt i Cannes. Men da Sagsøger både havde inviteret familie, venner, bekendte og forretningsforbindelser til festen, deltog advokat Sagsøgte 2 og hans hustru kun i denne på lige fod med en lang række an-dre af Sagsøgers forretningsforbindelser. Sagsøger og ad-

139

vokat Sagsøgte 2's hustru har derfor også kun truffet hin-anden ved denne ene lejlighed.

16.14 Særligt om cand.merc.jur. Sagsøgte 1

16.14.1

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres supplerende for cand.merc.jur. Sagsøgte 1 gældende, at denne sagsøgte alene efter rekvisition har udfærdiget skattenotatet af 15. marts 2011 og ingen involvering eller relation i øvrigt har haft til Sagsøger, som hverken har ønsket supplerende bemærkninger ved-rørende notatet eller har orienteret denne sagsøgte om sin faktiske anvendelse af Båd 1 eller erhvervelsen af Båd 3.

16.15 Særligt vedrørende Accura Advokatpartnerselskab

16.15.1

Det bemærkes supplerende i forhold til denne sagsøgte, at en fir-mahæftelse forudsætter en erstatningspligt for en partner eller ad-vokat i partnerselskabet.#

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Advokataktieselskab Accura, Accura Advokatpartnerselskab, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har herunder supplerende gjort gældende blandt andet, at skattenotatet efter Sagsøgers forklaring under hovedforhandlingen ikke var en del af hans beslutningsgrundlag, da han investerede i Virksomhed P/S. Det centrale for sagens afgørelse er herefter ikke indholdet af skattenotatet men indholdet af rådgivningen i den efterfølgende telefonsamtale. Sagsøgte 2 har bestridt Sagsøgers udlægning af telefonsamtalen, og Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at advokat Sagsøgte 2 under den telefonsamtale gav en rådgivning, der var ansvarspådragende.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger investerede gennem Virksomhed ApS 1 ved aftale af 16. marts 2011 i Virksomhed P/S. Partnerselskabets hovedakti-vitet var rederivirksomhed ved drift af charterskibet Båd 1. Han erhver-vede sammen med Vidne 1 efterfølgende i 2013 gennem samme sel-skab båden Båd 3.

140

Advokat og Stilling i Accura, Sagsøgte 2, bistod Sagsøger med in-vesteringen i Båd 1. I den forbindelse udarbejdede Accuras skatteafdeling ved bl.a. cand.merc.jur. Sagsøgte 1 et skattenotat af 15. marts 2011 med en redegørelse for de mulige skattemæssige konsekvenser for Sagsøger ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.

Københavns Byret fandt ved dom af 22. december 2022, at Båd 1 var en lystbåd omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), og at Sagsøger for indkomståret 2012 skulle beskattes af rådigheden over fri båd i medfør af ligningslovens § 16, stk. 6. Retten lagde vægt på, at Sagsøger havde haft ad-gang til at benytte Båd 1 privat i 2012, og at han rent faktisk i flere uger an-vendte båden privat. Retten lagde endvidere vægt på det af Landsskatteretten anførte, herunder at aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S og Virksomhed Ltd. 1 samt aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S og Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 ikke afskar Sagsøgers rådighed over båden, og at han havde anvendt båden privat i 40 dage.

Hovedspørgsmålet i den foreliggende ansvarssag er, om advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1 har ydet ansvarspådragende råd-givning om de skattemæssige konsekvenser af Sagsøgers erhvervelser af Båd 1 og Båd 3 gennem Virksomhed P/S.

Sagsøger har anført, at advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1 har handlet ansvarspådragende ved fejlbehæftet skattemæssig og juridisk rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af de to både Båd 1 og Båd 3. Han har endvidere anført, at advokat Sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende ved efterfølgende som Sagsøgers advokat og bestyrelsesmedlem i partnerselskabet ikke aktivt at have kontrolleret og rådgi-vet Sagsøger om, at han ved sin faktiske brug af bådene risikerede at blive rådighedsbeskattet. Advokat Sagsøgte 2 og cand.merc.jur. Sagsøgte 1 har bestridt at have handlet ansvarspådragende.

Båd 1

Der er i skattenotatet redegjort for, at Sagsøger ved køb af 50 % af aktierne i Virksomhed P/S risikerede at blive omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), herunder for de alvorlige skattemæssige konsekvenser af rådighedsbeskatning efter § 16, stk. 6, og for hvilke relevante faktorer der indgik i den konkrete vurdering af, om Sagsøger ville blive beskattet efter disse regler. Herunder fremgår det, at der var en lille risiko for, at Sagsøger ville blive rådighedsbeskattet ved privat anvendelse i begrænset omfang mod fuld betaling, men at denne risiko ville blive forøget, hvis driften af Båd 1 over en længere periode gav underskud. Det fremgår desuden, at risikoen ville blive væsentligt forøget, hvis båden anvendtes privat af ejerne, uden at der

141

skete fuld betaling. Det fremgår afslutningsvis af notatet, at ”Sammenfattende er det vores vurdering, at en begrænset privat anvendelse mod fuld betaling til Virksomhed P/S ikke bør medføre negative skattemæssige konsekvenser. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at SKAT vil være af den modsatte opfattelse og ønsker at beskatte ejerne af rådigheden i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 6.” .

Det er i skattenotatet anbefalet, at der indførtes en bestemmelse i ejeraftalen om, at ingen af ejerne kunne disponere privat over Båd 1, uden at dette skete ved chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling, og der blev på den baggrund indsat en bestemmelse herom i ejeraftalen vedrørende Virksomhed P/S punkt 8.1.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Sagsøger benyttede Båd 1 privat i 2012, 2013 og 2014, uden at chartringen skete gennem et bureau, uden at der blev ført logbog, og uden at der skete fuld betaling. Den private be-nyttelse skete i en periode, hvor Virksomhed P/S gennem flere år havde været underskudsgivende. Sagsøger har således handlet på en måde, som efter skattenotatet væsentligt ville forøge risikoen for, at Sagsøger ville blive beskattet af rådighed over båden.

Retten finder under disse omstændigheder, at det ikke kan tilskrives de sagsøgte som ansvarspådragende fejl, at Sagsøger blev omfattet af rådig-hedsbeskatningen i ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5) og ligningslovens § 16, stk. 6.

Retten bemærker i den forbindelse, at afgørelsen af, om en hovedaktionær efter ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5) må anses for at få stillet en lystbåd til rå-dighed, beror på en samlet konkret vurdering. Det indgik således også i både Landsskatterettens og Københavns Byrets vurdering heraf, at Sagsøger i 2012 rent faktisk anvendte båden privat i flere uger. Det af Sagsøger anførte om, at det udelukkende var den af de sagsøgte anbefalede ejerstruktur – og ikke Sagsøgers eventuelle private anvendelse og betaling herfor – der udløste rå-dighedsbeskatningen, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Allerede fordi Sagsøger var bekendt med, at hans private brug af Båd 1 indebar en væsentlig forøgelse af risikoen for, at han ville blive beskattet af rå-digheden over Båd 1, kan det ikke anses for ansvarspådragende, at advo-kat Sagsøgte 2 under det efterfølgende forløb ikke advarede Sagsøger om denne risiko.

Retten finder desuden, at Sagsøger ikke har godtgjort, at rådgivningen i skattenotatet har haft betydning for hans skatteansættelse for indkomståret 2017.

142

Det er herefter ikke godtgjort, at rådighedsbeskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, er en følge af ansvarspådragende fejl fra de sagsøgtes side.

Det bemærkes, at Sagsøgers forklaring under hovedforhandlingen om, at Sagsøgte 2 under en telefonsamtale den 15. marts 2011 efter kl. 21.21 gav udtryk for, at den risiko, der var beskrevet i skattenotatet, kunne elimineres ved, at det blev ”strikket rigtigt sammen” , ikke underbygges af de øvrige oplys-ninger i sagen og tilsidesættes.

Båd 3

Skattenotatet af 15. marts 2011 angår efter sit indhold og afgrænsning alene Båd 1, og retten finder det ikke godtgjort, at de sagsøgte har haft til opdrag el-ler har ydet Sagsøger skatterådgivning i forbindelse med erhvervelsen eller benyttelsen af Båd 3. Sagsøger har heller ikke godtgjort, at de sagsøgte burde have foranlediget, at der blev udarbejdet et supplerende notat om de skattemæssige forhold i forbindelse med dette køb.

Retten finder på den baggrund, at der ikke kan pålægges de sagsøgte ansvar for, at Sagsøger er blevet beskattet af fri rådighed over Båd 3 efter reg-lerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 6.

Herefter tager retten de sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Der er herefter ikke grundlag for at tage stilling til afvisningspåstanden.

Sagsøger skal betale sagsomkostninger med 500.000 kr. til hver af de sagsøgte Accura Advokatpartnerselskab og Advokataktieselskab Accura samt med 800.000 kr. til hver af de Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbene er fastsat skønsmæssigt ud fra en vurdering af, hvad der efter sagens omfang og karakter samt arbejdets omfang og det ansvar, der er forbundet med sagens førelse, skønnes rimeligt. Der er endvidere taget hensyn til hovedforhandlingens varighed, og at de sagsøgte, der er repræsenteret af samme advokat, har haft mulighed for at koordinere deres arbejde.

Advokataktieselskab Accura og Accura Advokatpartnerselskab er momsregi-strerede.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 er ikke momsregistrerede.

THI KENDES FOR RET:

143

Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 frifindes.

I sagsomkostninger skal Sagsøger betale 500.000 kr. til Advokataktieselskab Accura, 600.000 kr. til Accura Advokatpartnerselskab, 800.000 kr. til Sagsøgte 2 og 800.000 kr. til Sagsøgte 1.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 02-06-2025 kl. 13:17

Modtagere: Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte Advokataktieselskab Accura, Advokat (H) Søren Lundsgaard, Advokat (H) Michael Amstrup, Sagsøgte Accura Advokatpartnerselskab

Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger