Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 7. marts 2025
formuleret, som de gjorde, fordi hun ikke vidste bedre. Hun opfattede det ikke sådan, at det, der stod, var bindende. Hun opfattede det kun som vejledende. Den lettiske professor havde ikke vejledt hende herom. Når hun har forklaret,
2
at hun var optaget af at være konkurrencedygtig, var det timelønnen, som hun fokuserede på. Det skal ikke forstås sådan, at hun ønskede, at medarbejderne troede, at overenskomsten var gældende. Punkt 10 i ansættelseskontrakterne, hvor der var henvist til vilkårene i overenskomsten som vejledende, var et punkt, som var indeholdt i ansættelseskontrakterne for samtlige ansatte. Der var tale om standardkontrakter. Hun stoppede med at bruge formuleringen i punkt 10, da hun blev kontaktet af Krifa i den anden sag, som tidligere har væ-ret ført ved retten.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun i marts 2021, da Appellant, tidligere Sagsøgte kom med
den nye ansættelseskontrakt, ikke var klar over, at punkt 10 heri var ændret. Hun fik ikke noget at vide om, at der var ændringer med hensyn til overenskomsten.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
For så vidt angår anbringendet om forældelse har der mellem parterne været enighed om, at 20.108,94 kr. af det samlede krav vedrørende pension og beløb efter fritvalgsordningen er forældet, såfremt forældelsesfristen ikke anses for suspenderet. Heraf udgør 17.266,61 kr. pension, og 2.842,33 kr. udgør beløb ef-ter fritivalgsordningen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at ansættelsesforholdet ikke har været overenskomstreguleret, og at der er tale om et ansættelsesforhold baseret på parternes aftale. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten, at vilkåre-ne i serviceoverenskomsten, som der henvises til i ansættelsesbeviserne fra 7. marts og 1. juni 2017, var gældende mellem parterne, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger således har haft krav på, at der blev indbetalt til pension og til fritvalgs-ordningen. Hverken oplysningerne om omstændighederne ved indgåelsen af ansættelsesaftalerne eller omstændighederne i øvrigt, herunder den forløbne tid, inden krav blev rejst, kan føre til nogen anden vurdering af, hvad der må anses for aftalt.
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at hun var blevet kontaktet af Krifa, og at hun efter-følgende ændrede punkt 10 i ansættelsesbeviset. Indholdet af punkt 10 i ansæt-telsesbeviset af 27. marts 2021, hvorefter ansættelsesforholdet ikke er og aldrig har været omfattet af en overenskomst, og rækkevidden heraf kan set i lyset af ansættelsesforholdets karakter give anledning til fortolkningstvivl, og landsret-ten tiltræder efter det, der er fremført under sagen, byrettens begrundelse, hvorefter aftalens punkt 10 tilsidesættes efter aftalelovens § 36, stk. 1.
3
Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at kravene ikke er bortfal-det som følge af passivitet.
Efter forældelseslovens § 4, stk. 1, er forældelsesfristen 5 år, og forældelsesfri-sten regnes først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen, jf. § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2. Der er tale om krav, som for-faldt successivt. Sagen er anlagt den 30. januar 2023, og landsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at forældelsesfristen er begyndt at løbe tidligere end 5 år forud herfor. Der foreligger derfor ikke forældelse for nogen del af kravene.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, og at godtgørelsen under de foreliggende omstændigheder er fastsat til 20.000 kr.
Herefter, og da der ikke i øvrigt er uenighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravene, stadfæster landsretten byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Virksomhed v/Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten betale 24.000 kr. til Kristelig Fagforening som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens om-fang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Virksomhed v/Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 24.000 kr. til Kristelig Fagforening som mandatar for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 07-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger