Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DO 0100-71211-00005-24
D O M
afsagt den 20. marts 2025 i sag
SS 4-18666/2024
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1999),
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 2000) og
Tiltalte 3
CPR nr. (Født 2006)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 17. oktober 2024.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er til-talt for
1 a.
(0100-71297-00007-24)
Tiltalte 3
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, jf. straffelovens § 81 b,
ved den 6. august 2024, ca. kl. 17.10, ved Stampesgade nr. 2 tæt på Køben-havns Hovedbanegård, i forening og efter forudgående planlægning, aftale el-ler fælles forståelse med flere medgerningsmænd, herunder de medtiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en håndgranat med en eller flere tilhørende sprængningsanordninger eller et lig-nende våben, som på grund af sin særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig skade, hvilket han overdrog til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i personbil af mærket Peugeot med svensk Reg. nr..
1 b.
Std 75327
side 2
(0100-71297-00007-24)
Tiltalte 1 og
Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, jf. straffelovens § 81 b,
ved den 6. august 2024, ca. kl. 17.10, ved Stampesgade nr. 2 tæt på Køben-havns Hovedbanegård, i forening og efter forudgående planlægning, aftale el-ler fælles forståelse med flere medgerningsmænd, herunder medtiltalte Tiltalte 3, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstæn-digheder, fra Tiltalte 3 at have modtaget en håndgranat med en eller flere tilhørende sprængningsanordninger eller et lignende våben, som på grund af sin særdeles farlige karakter var egnet til at forvolde betydelig ska-de, hvilket de derefter i personbil af mærket Peugeot med svensk Reg. nr. med Tiltalte 2 bag rattet og Tiltalte 1 på passagersædet transporterede til Kiosk på Adresse 1 i København Ø, hvor de bragte håndgranaten til spræng-ning som nærmere beskrevet i forhold 2 og 3.
2.
(0100-71211-00005-24)
Alle tiltalte
overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b, for Tiltalte 3's vedkommende jf. § 23,
ved den 6. august 2024, ca. kl. 18.34, i forening og efter forudgående plan-lægning, aftale eller fælles forståelse, ved brug af den i forhold 1 a og 1 b nævnte håndgranat og i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 a og 1 b be-skrevne at have forvoldt sprængning i Kiosk på Adresse 1 i København Ø med fortsæt til at udsætte andres liv for overhængende fare og til at volde skade på andres formue, idet
- Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter at have transporteret håndgranaten samt et medbragt el-løbehjul til stedet i personbil af mærket Peugeot med svensk Reg. nr. parkerede bilen på en parkeringsplads i umiddelbar nærhed i kiosken,
- hvorpå Tiltalte 1 på el-løbehjulet kørte det sidste stykke vej hen til kiosken og anbragte håndgranaten inde i kiosken og bragte den til sprængning, mens mindst to mennesker - Forurettede 1 og Forurettede 2 - befandt sig i kiosken, hvorpå han på el-løbehjulet kørte tilbage til bilen,
- hvor Tiltalte 2 holdt og ventede på ham med motoren tændt,
- hvorefter de med Tiltalte 2 bag rattet og Tiltalte 1 på passagersædet flygtede fra stedet i bilen,
- ligesom Tiltalte 3 ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirkede til ovenstående, idet han forinden overdrog håndgranaten til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som nærmere beskrevet i forhold 1 a, selv om han vidste eller formodede, at den skulle bruges til en sprængning som
side 3
den ovenfor beskrevne,
hvilket alt bevirkede, at der skete materielle skader på kiosken for et samlet beløb på ca. 350.000 kr.
3.
(0100-73112-00030-24)
Alle tiltalte
overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, for Tiltalte 3's vedkommende jf. § 23,
ved den 6. august 2024, ca. kl. 18.34, i forening og efter forudgående plan-lægning, aftale eller fælles forståelse, under de i forhold 2 nærmere beskrevne omstændigheder, at have forvoldt sprængning i Kiosk på Adresse 1 i København Ø med forsæt til at dræbe flere personer, herunder Forurettede 1 og Forurettede 2, som befandt sig i kiosken på spræng-ningstidspunktet, hvilket imidlertid mislykkedes, da ingen af personerne kom alvorligt til skade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for alle de tiltalte.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, kon-fiskeres en iPhone 11 Pro Max og et el-løbehjul.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 samt nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, og § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 1 b og har nægtet sig skyldig i forhold 3. I forhold 2 har han nedlagt påstand om frifin-delse for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b, idet han har gjort gældende, at hans handlinger alene udgør en overtrædelse af straffelovens § 252.
De tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har nedlagt påstand om frifin-delse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte 1 har ikke protesteret mod konfiska-tionspåstanden.
Tiltalte 1 har ikke protesteret mod udvis-ningspåstanden, men har gjort gældende, at længden af indrejseforbuddet skal gøres tidsbegrænset.
Tiltalte 2 har ikke haft bemærkninger til udvisningspåstanden.
side 4
Topdanmark Forsikring A/S har påstået, at de tiltalte skal betale 349.086,90 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:
Indbo65.000,00 kr.
Skader på bygning284.086,86 kr.
I alt349.086,86 kr.
Tiltalte 1 har anerkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningskravets størrelse.
De tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets opgørelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 2 og seniorsergent Vidne 3.
Tiltalte 1 har til retsbogen den 18. februar
2025 afgivet følgende forklaring:
"...
Tiltalte 1Tiltalte 1 forklarede, at han er svensk stats-borger, og at han bor i By 1. Han kender medtiltalte Tiltalte 2, som han var kærester med den 6. august 2024. De havde været kærester i 2-3 må-neder. Deres forhold er sat på pause i dag, som det er nu. Han kender ikke medtiltalte Tiltalte 3. Han har måske set ham før.
Det er korrekt, at tiltalte detonerede en håndgranat i en kiosk den 6. august 2024.
Foreholdt foto af personbil, ekstrakt 2, side 53, rapport af 6. august 2024, "2 mistænkte tilbageholdt i Sverige", forklarede han, at det var den pågældende bil med Reg. nr., som han og Tiltalte 2 blev stoppet i.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 418, rapport af 21. august 2024 angående svensk udlejningsbil Reg. nr., forklarede han, at det er ham, der sidder på bilens passagersæde iført en hvid undertrøje. Det er Tiltalte 2, der sidder bag rattet. Den 6. august 2024 var de i Danmark i ca. tre timer. Det var kun Tiltalte 2, der kørte bilen i det tidsrum, da han ikke selv har et kørekort.
Adspurgt, hvad der fik ham til at tage til Danmark, forklarede han, at han en måned før hændelsen var i fængsel. Han havde et håb om at forlade det kri-minelle liv. Han havde været igennem behandlinger og programmer i fængs-let. Cirka tre uger efter, at han var kommet ud af fængslet, var der tre fyre fra
side 5
By 1, der så ham tilfældigt på gaden. Han havde en gæld til dem, som han ikke havde betalt. De fulgte efter ham og var aggressive og truende. De for-talte, at de havde ledt efter ham, og han fik en frist til dagen efter til at betale 40.000 svenske kroner. Det var en gæld for stoffer, som var opstået nogle år forinden, hvor han købte på klods. Han sagde til dem, at han ikke kunne be-tale de 40.000 svenske kroner med det samme, og at han ikke havde et job. De sagde, at hvis han ikke betalte pengene dagen efter, så skulle han udføre en opgave for dem.
Adspurgt, hvad opgaven gik ud på, forklarede han, at han via Signal af fyre-ne blev bedt om at kontakte en person med profilnavnet ”Profilnavn 1” , hvor han skulle sige, at han ville løse opgaven. Han kontaktede Profilnavn 1. Han skulle ud-føre en sprængning i København. Det var de tre fyre, der sagde, at han skulle kontakte Profilnavn 1, og det var Profilnavn 1, der sagde, at han skulle udføre sprængnin-gen. Profilnavn 1 sagde ikke til at begynde med, hvor sprængningen skulle foregå. Profilnavn 1 nævnte ikke Kiosk. Han sagde blot, at det var et sted i København. Han ved ikke, hvorfor stedet skulle sprænges. Han fornemmede bare, at han ikke havde noget valg. Han og hans familie blev truet på livet. Han spurgte ikke nærmere ind til opgaven. Profilnavn 1 sagde ikke noget om, hvorvidt han var sur på nogen med tilknytning til stedet. Profilnavn 1 oplyste heller ikke, om der skulle gøres skade på mennesker eller ske materielle ødelæggelser, men tiltal-te var ikke indstillet på, at der skulle ske skade på nogen personer. Ved at han påtog sig opgaven, ville hans ubetalte gæld blive slettet, og der ville ikke ske noget med ham eller hans familie. Al kommunikation foregik via Signal. Han har ikke mødt Profilnavn 1. De har talt sammen via Signal. Profilnavn 1 talte engelsk. Han ved ikke, hvem Profilnavn 1 er. Han ved intet om ham.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 58, rapport af 6. august 2024, "2 mistænkte tilbageholdt i Sverige", forklarede han, at det er et foto af passagersædet i bilen, hvor han sad. Han tror, at det er hans telefon.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 646, rapport af 6. august 2024, "Manuel gen-nemgang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", forkla-rede han, at det er et foto af hans pas, og at det derfor er korrekt, at det er hans telefon, der blev fundet i bilen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 634, rapport af 8. august 2024, "Foreløbig gen-nemgang af udlæsning af koster A1/1, iPhone 11 Pro Max", forklarede han, at hans profilnavn på Signal er ”Profilnavn 2” . Han ønskede ikke at bruge sit eget navn.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 648, rapport af 6. august 2024, "Manuel gen-nemgang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", forkla-rede han, at "Profilnavn 1" er bagmanden, som han netop har omtalt som "Profilnavn 1", og som sendte tiltalte til København. Han ved ikke, hvem Profilnavn 1 er, eller hvor han opholder sig.
side 6
Foreholdt ekstrakt 2, side 238, ikke gennemlæst eller underskrevet afhørings-rapport af sigtet af 28. august 2024, 4. afsnit, hvoraf fremgår bl.a.:
” De havde talt sammen i telefonen, og afhørte vidste, at Profilnavn 1 var en mand, som var dansk, men som boede i udlandet og ikke i Danmark.”
forklarede han, at det er rigtigt, at han forklarede sådan. Det var sådan, han opfattede det.
Han påtog sig opgaven et par uger før hændelsen. Der var ikke nogen, der lærte ham, hvordan man bragte en håndgranat til sprængning. Han fik af fyre-ne fra By 1 at vide, at han skulle trykke, trække en split ud og give slip. Han fik først efter en samtale med Profilnavn 1 et par dage senere at vide, at det handlede om en håndgranat. Han har ikke været i militæret. Han har en fore-stilling om, at en håndgranat kan gøre stor skade, men han havde ikke under-søgt det nærmere. Det var ikke en stor håndgranat. Det var en lille, sølvfar-vet, cylinderformet håndgranat og ikke en grøn håndgranat, som man bruger i krig. Han mente, at den ikke ville gøre så stor skade, som hvis han havde detoneret en lidt større håndgranat. Adspurgt til, om det er hans opfattelse, at håndgranater bliver brugt til at slå mennesker ihjel med, svarede han både ja og nej. Håndgranater kan også anvendes til f.eks. at sprænge en dør. De kan bruges til alt muligt, hvis det er en krig.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 111, fotorapport af 21. august 2024, foto af lejekontrakt vedrørende køretøj med Reg. nr., forkla-rede han vedrørende lejekontrakten af køretøjet, at den pågældende bil, som han og Tiltalte 2 kørte i, var en udlejningsbil.
Foreholdt ekstrakt 2, side 116, udateret lejekontrakt, forklarede han, at bilen blev lejet i Sverige iTiltalte 2's navn fra den 4.-7. august 2024. Prisen var 1.784 svenske kr. De lejede bilen sammen, men det skete i hendes navn, fordi han ikke selv har kørekort. Han var med, da bilen blev lejet. Bilen blev lejet, fordi hun skulle besøge ham i By 1. Han havde tænkt, at det var nemmere at leje en udlejningsbil i stedet for at køre rundt i bus og tog, når de skulle rundt i By 1. Bilen blev ikke lejet med det formål at køre til København i den.
Han fortalte aldrig Tiltalte 2 om opgaven i København. Han fortalte hen-de først den 6. august 2024, at han havde en plan om at tage til København. Hun havde aldrig været i København, så han foreslog hende at tage med, så de kunne have en hyggelig dag sammen. Hans formål med at tage til Køben-havn var at detonere en håndgranat. Han havde oprindeligt tænkt sig at tage toget til København, men han fik at vide af Profilnavn 1, at han ikke skulle tage toget, men at han skulle tage en bil. Det var derfor, han spurgte hende, om hun ville med til København. Det var således af praktiske grunde, fordi han ikke har kørekort. Han sagde, at de kunne tage ud at spise sammen i Køben-havn. Det var for at lokke hende med. Han løj for hende. Han havde ikke tænkt sig på noget tidspunkt at fortælle hende, hvad turen til København re-
side 7
elt gik ud på. Han havde ikke tænkt på, hvordan han ville have håndteret det, hvis hun selv opdagede, hvad han skulle i København. Han tænkte ikke så langt. Han var i panik den dag.
Tiltalte ønskede ikke at svare på, om han havde håndgranaten med, da han kørte fra Sverige. Han tør ikke. Han tør heller ikke svare på, om han i forve-jen havde en aftale med Profilnavn 1 om, hvordan han skulle få fat i håndgrana-ten.
Foreholdt ekstrakt 2, side 665, rapport af 26. august 2024, "Gennemgang af
... iPhone 11 Pro Max tilhørende Tiltalte 1 ...", forklarede han, at han ikke er helt sikker på, om Signal-gruppen ”Gruppenavn” blev brugt til at kom-munikere om håndgranaten. Han ved ikke, hvem "Profilnavn 3" er. Han husker ham ikke. Han husker kun at have været i kontakt med Profilnavn 1.
Foreholdt ekstrakt 2, side 666, samme rapport af 26. august 2024, hvor det af besked nr. 27, sendt den 6. august 2024 kl. 01:25:40 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
"Can you be in cph 16:00 tomorrow?"
forklarede han, at det handlede om opgaven med håndgranaten.
Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 666, hvor det af besked nr. 26, sendt den 6. august 2024 kl. 01:25:55 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
"The thing will come there, no need for you to go pick it up"
forklarede han, at han ikke tør at svare på, hvad ”the thing ” var. Adspurgt om det var håndgranaten, forklarede han, at han ikke tør at svare på det. Han tænker på sin egen og sin families sikkerhed. Hans familie har allerede været udsat for et skyderi i forlængelse af sprængningen. Han tør derfor ikke svare på, hvordan beskeden nærmere skal forstås.
Foreholdt ekstrakt, side 648-649, rapport af 6. august 2024, "Manuel gen-nemgang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", foto af beskeder mellem tiltalte og Profilnavn 1, hvoraf fremgår:
besked kl. 13:23 fra Profilnavn 1: "Bro" og "When you go to Copenhagen ?"
besked kl. 13:27 fra tiltalte: "Bro they say me to be thetr 16;00 "
besked kl. 15:23 fra tiltalte: "Bro im on the way now to train station "
forklarede han, at det på dette tidspunkt stadig var hans plan at tage til Dan-mark med toget.
side 8
Foreholdt ekstrakt, side 649, samme rapport, hvoraf fremgår:
"besked kl. 15:36 fra tiltalte: ”I come with car ”
forklarede han, at Profilnavn 1 i mellemtiden havde ringet til tiltalte og sagt, at han skulle køre i bil, hvilket tiltalte bekræftede i den pågældende besked. Det var omkring kl. 15:30, at han aftalte med Tiltalte 2, at hun skulle med til København, og at det var hende, der skulle køre.
Foreholdt ekstrakt 2, side 782, udtrækningsrapport vedr. Signal-gruppen ”Gruppenavn” , hvor det af besked nr. 21 og 20, sendt den 6. august 2024 kl. 16:04:22 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
”Cph central station ”
"Send me picture when you are there ”
forklarede han, at han blev sendt til Københavns Hovedbanegård af Profilnavn 1. Han tør ikke at svare på, hvad han skulle på Københavns Hovedbane-gård. Adspurgt hvad han skulle tage et billede af, forklarede han, at det nok var, når han var kommet til stationen. Profilnavn 1 ville have et billede af Kø-benhavns Hovedbanegård, når han var fremme, så Profilnavn 1 vidste, at han var kommet frem.
Foreholdt ekstrakt 2, side 781, samme udtrækningsrapport, hvor det af be-sked nr. 14 og 13, sendt den 6. august 2024 kl. 16:39:03 hhv. kl. 16:39:20 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
”Bro it’s not central station ”
"Københavns Hovedbanegård"
og sammenholdt med ekstrakt 2, side 789, rapport af 6. september 2024, "GPS-positioner trukket ud af telefonen ifm. udlæsning", forklarede han, at de kørte forkert, og at de var ved Østerport Station i stedet for ved Køben-havns Hovedbanegård.
Foreholdt ekstrakt 2, side 809, mastekort af 6. august 2024, forklarede han, at det godt kan passe, at de var ved Københavns Hovedbanegård omkring kl. 16.59.
Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 1338, rapport af 22. august 2024, "Gennemgang videoovervågning ..., Hotel Tiffany, Colbjørnsensgade 28, 1652 København".
Anklageren afspillede video fra Hotel Tiffany den 6. august 2024, kl. 17:00:17.
side 9
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der ses forlade bilen fra passagersædet, hvorefter han går mod Halmtorvet i retning mod Køben-havns Hovedbanegård. Det må være Tiltalte 2 bag rattet. Han skulle mø-des med en fyr. Han vil ikke svare på, om det var en fyr, som Profilnavn 1 havde sagt, at han skulle mødes med.
Foreholdt ekstrakt 2, side 810, mastekort fra 6. august 2024 og ekstrakt 2, side 636, rapport af 8. august 2024, "Foreløbig gennemgang af udlæsning af
... iPhone 11 Pro Max", Apple Maps-Søgning på Stampesgade 2 den 6. au-gust 2024 kl. 17.02.53, forklarede han, at han ikke husker, hvorfor han søgte på den pågældende adresse. Han kendte ikke den pågældende adresse i for-vejen. Han husker ikke, om han så et vejskilt med det navn.
Foreholdt ekstrakt 2, side 637, samme rapport af 8. august 2024, hvoraf fremgår bl.a., at telefonen ifølge udlæsningen sås at have befundet sig få me-ter fra Stampesgade 2, forklarede han, at han ikke ved, om han skrev til Profilnavn 1, at han nu befandt sig på Stampesgade 2.
Foreholdt ekstrakt 2, side 811, mastekort af 6. august 2024 kl. 17.08.10 og ekstrakt 2, side 780, udtrækningsrapport, hvor det af besked nr. 5, sendt den 6. august 2024 kl. 17:08:54 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", frem-går:
"It’s him bro "
forklarede han, at han ikke ved, hvorfor Profilnavn 1 skrev sådan til gruppen. Det er meget muligt, at tiltalte nu på dette tidspunkt var mødtes med den på-gældende fyr. Han tror, at han sendte Profilnavn 1 et billede, men han tror ikke, at han sendte et billede af den pågældende fyr. Han skulle bare sende et bille-de af, at han var på stedet. De har måske talt i telefon sammen, hvor tiltalte beskrev for Profilnavn 1, hvordan fyren så ud. Fyren kom da antageligt på vegne af Profilnavn 1.
Han husker ikke præcist, hvad formålet med mødet med fyren var. Han mød-tes rent faktisk med en fyr på Københavns Hovedbanegård. Fyren er til stede i retten, og det er medtiltalte Tiltalte 3.
Foreholdt ekstrakt 2, side 811, mastekort fra 6. august 2024 kl. 17:09:22, og ekstrakt 2, side 812, mastekort fra 6. august 2024 kl. 17:10:34, forklarede han, at det er korrekt, at han var tilbage ved den parkerede bil kl. 17:10.
Foreholdt ekstrakt 2, side 780, udtrækningsrapport, hvor det af besked nr. 4, sendt den 6. august 2024 kl. 17:10:27 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
"Okay bro take the thing ”
side 10
forklarede han, at han ikke vil svare om, hvad det var for en ting. Han ved ik-ke, om det var noget, som Tiltalte 3 kom med.
Foreholdt ekstrakt 2, side 780, samme udtrækningsrapport, hvor det af be-sked nr. 3 og 2, sendt den 6. august 2024 kl. 17:10:39 hhv. kl. 17:10:43 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
"And go to one quite place and call me ”
”Then we plan bro ”
forklarede han, at han antager, at Profilnavn 1 ville give ham instruktioner om, hvordan han skulle gennemføre angrebet med håndgranaten. Han havde me-get muligt håndgranaten i sin besiddelse på det pågældende tidspunkt.
Anklageren afspillede video fra Hotel Tiffany af 6. august 2024, kl. 17.10.48.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er korrekt, at det var ham, der satte sig ind på bagsædet i bilens højre side. Han ønsker ikke at svare på, om personen, der umiddelbart efter satte sig ind på bagsædet i bilens venstre si-de, er Tiltalte 3. Adspurgt om det kunne være andre personer, øns-kede han ikke at svare. Han har aldrig mødt personen før.
Da de havde sat sig ind i bilen, talte blot om "almindelige ting". Der blev ikke talt om noget ulovligt. Han husker ikke, hvad de konkret talte om. De talte i koder med hinanden, fordi han ikke ville have, at Tiltalte 2 skulle forstå eller vide noget. Ordet ”håndgranat” blev overhovedet ikke nævnt i bilen. Han talte heller ikke om sprængning eller lignende i bilen. Han vil ikke svare på, om emnet for samtalen omhandlede den forestående sprængning, men man kan godt sige, at de talte lidt fordækt. Emnet havde noget med spræng-ningen at gøre. Han ønsker heller ikke at svare på, om fyren gav ham noget i bilen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 678, udtrækningsrapport, telefonopkald af 6. au-gust 2024 kl. 17:12:43 og ekstrakt 2, side 673, samme udtrækningsrapport, oversigt over samtalens deltagere, forklarede han, at han ikke husker, hvad han talte med Profilnavn 1 om.
Anklageren afspillede video fra Hotel Tiffany af 6. august 2024, kl. 17:13:04.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er korrekt, at personen, der sad på bagsædet i venstre side af bilen, forlod bilen, og at tiltalte selv steg ud fra bagsædet i højre side af bilen og satte sig ind på passagersædet ved siden af Tiltalte 2. Han og fyren sad sammen på bagsædet i omkring 2 minutter.
Foreholdt ekstrakt 2, side 678, samme udtrækningsrapport, besked af 6. au-gust 2024 kl. 17:13:34 med vedhæftet foto fra Profilnavn 1 til tiltalte og eks-trakt 2, side 650, rapport af 6. august 2024, "Manuel gennemgang af
side 11
Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max" (foto i forstørret udgave), forklarede han, at det er et foto af en dåse WD-40 oliespray. Profilnavn 1 ville have, at han skulle spraye håndgranaten med det, fordi håndgranaten var gammel og rusten. Profilnavn 1 sagde, at han skulle købe sådan en spray, og at han skulle spraye det på der, hvor man trak splitten ud. Da han modtog foto-et, vidste Profilnavn 1 sikkert, at han nu var kommet i besiddelse af håndgrana-ten.
Foreholdt ekstrakt 2, side 812, mastekort fra 6. august 2024 kl. 17:14:09, Hotel Tiffany, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han befandt sig ved hotellet på det pågældende tidspunkt.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 813, mastekort fra 6. august 2024 kl. 17:15:48, hvor telefonen bevæger sig væk fra området.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 814, mastekort fra 6. august 2024 kl. 17:24:15, hvor telefonen befinder sig ved Nyropsgade.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1320, rapport af 20. august 2024, "Henvendelse Q8, Nyropsgade 42, 1602 København V", forklarede han, at han var på Q8 på Nyropsgade, hvor han skulle købe dåsen med WD-40.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 1324, rapport af 20. august 2024, "Gennem-gang af overvågning Q8, Nyropsgade 42, 1602 København V", forklarede han, at det er ham på det pågældende foto, hvor han på Q8 var i færd med at købe olien. Han havde en sort hættetrøje på. Det er meget muligt, at han tog direkte fra Københavns Hovedbanegård til Q8.
Han smurte håndgranaten med olien, inden han kom til Kiosk. De kørte derhen, og han steg ud af bilen, hvorefter han tog sprayen frem og sprayede håndgranaten. Han gemte dåsen i sin forlomme på hættetrøjen. Det var også i forlommen, at han havde håndgranaten på sig.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 1328, rapport af 20. august 2024, "Q8 WD40 kvittering 06-08-2024 kl. 17:24", hvoraf fremgår bl.a., at olien kostede 54,95 kr. og blev betalt med 200 svenske kroner.
Foreholdt ekstrakt 2, side 651, rapport af 6. august 2024" manuel gennem-gang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", hvoraf frem-går, at tiltalte kl. 17.26 til Profilnavn 1 skrev:
"Its done "
forklarede han, at det enten betød, at han selv havde fået penge på sit kort, eller at han havde gennemført sprængningen. Adspurgt til, om det kunne be-tyde, at han nu havde købt olien eller smurt håndgranaten, forklarede han, at det også kunne betyde, at han selv havde klaret at få overført penge til sit
side 12
kort, da det var det, som de skrev om.
Foreholdt ekstrakt 2, side 98, fotorapport af 21. august 2024, nærfoto af sort affaldspose, forklarede han, at der kun havde ligget skrald i den pågældende sorte affaldspose. Han tror ikke, at der havde ligget andet i. Han tror, at de havde posen med fra Sverige, men han husker det ikke med sikkerhed.
Foreholdt ekstrakt 2, side 99-100, samme fotorapport, affaldspose indehol-dende hvide servietter med afsmitning, som muligvis var olie, forklarede han, at han ikke havde brugt servietter til at smøre håndgranaten. Han sprayede olien direkte på håndgranaten. Da han havde sprayet håndgranaten, smed han dåsen væk. Han sprayede ikke håndgranaten inde i bilen.
Foreholdt ekstrakt, side 652, rapport af 6. august 2024, "Manuel gennem-gang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", besked fra Profilnavn 1 til tiltalte af 17:31 med tilsendt foto af Kiosk samt Adresse 1Adresse 1, 2100 København ", forklarede han, at det var en anvis-ning af, hvor han skulle tage hen og sprænge håndgranaten. Det var første gang, at han fik oplyst den adresse, hvor han skulle sprænge håndgranaten. Han og Tiltalte 2 kørte derefter direkte til kiosken fra tankstationen.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 816, mastekort fra 6. august 2024, tankstation på Nyrupsgade kl. 17:32:09, og ekstrakt 2, side 818-819, mastekort fra 6. august 2024, Adresse 1 kl. 17:45.
Da de ankom til gerningsstedet, sagde han til Tiltalte 2, at hun skulle parkere bilen, fordi han lige skulle mødes med en ven, og at han ville være tilbage hurtigt. Han sagde ikke noget om, hvor lang tid han regnede med at være væk, men han sagde, at det ikke tog lang tid. Han steg ud af bilen med hånd-granaten. Han gik lidt væk fra bilen, hvorefter han sprayede håndgranaten med olien. Han gik tilbage til bilen, hvor han tog el-løbehjulet ud af bagage-rummet. Han så sig omkring for at tjekke, at der ikke var mennesker i nærhe-den. Det var ikke midt på gaden, at han sprayede håndgranaten. Det var ved en trappeopgang, hvor væggene dækkede lidt.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 462, rapport af 10. oktober 2024, "Oversigtskort – Stampesgade og Adresse 1", Krak-kort, markering af parkeringsplads i Gade.
Foreholdt ekstrakt 2, side 819-825, mastekort fra 6. august 2024 med GPS-lokationer på tiltaltes telefon i nærheden af bilen, forklarede han, at han gik frem og tilbage. Han tror ikke, at han var henne ved bilen på noget tidspunkt for at tale med Tiltalte 2. Det var han ikke. Der var en Coop-butik i nærheden, hvor han var henne at købe noget at drikke.
Det kan godt passe, at han var på stedet i lidt over tre kvarter, inden spræng-ningen blev gennemført. Han ville sikre sig, at der ikke var nogen menne-sker
side 13
til stede, som kunne komme til skade. Han kørte rundt på el-løbehjulet og holdt kiosken under opsyn og ventede på, at der ikke var personer til stede inde i eller ude foran kiosken. Han vidste godt, at hvis han sprængte hånd-granaten, mens der var mennesker til stede, så ville de kunne komme til ska-de. Det er klart, at hvis en håndgranat sprænges lige ved siden af en person, at den person så kommer til skade. Adspurgt om han tænkte, at nogen ville kunne dø, såfremt de var i nærheden af sprængningen, forklarede han, at det meget muligt kunne ske, og at han forsøgte at minimere den risiko.
Foreholdt ekstrakt 2, side 653, rapport af 6. august 2024, "Manuel gennem-gang af Tiltalte 1's iPhone 11 Pro Max", hvoraf føl-gende beskeder udvekslet mellem tiltalte og Profilnavn 1 fremgår:
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:05: ” ??”
besked fra tiltalte: ” Soon bro”
besked fra tiltalte kl. 18:05: ” People standing oitside” besked fra Profilnavn 1 kl. 18:05: ” Gang members?”
besked fra tiltalte kl. 18:05: ” No”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:05: ” Ok bro”
besked fra tiltalte kl. 18:05: ” Girl snd old man”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:05: ” Okay bro”
besked fra tiltalte kl. 18:06: ” I just wait 2-3 minutr”
forklarede han, at det er rigtigt, at han skrev til Profilnavn 1, at der stod nogle mennesker ude foran kiosken. Han ventede på, at de var væk. Han tænkte ik-ke så meget over, at Profilnavn 1 spurgte ham, om det var bandemedlemmer. Det var en pige og en mand, og han udelukkede derfor, at det var bandemed-lemmer. Han har ingen idé om, hvorvidt Profilnavn 1 gerne så, at han sprængte et par bandemedlemmer i luften i forbindelse med sprængningen. Det var ik-ke noget, som Profilnavn 1 havde nævnt.
Foreholdt ekstrakt 2, side 653-655, samme rapport, hvoraf følgende beske-der udvekslet mellem tiltalte og Profilnavn 1 fremgår:
"besked fra Profilnavn 1: ” Okay bro”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:06: "Let me know before you do it" besked fra Profilnavn 1 kl. 18:07: "So I know"
besked fra tiltalte: ” Bro i will do it”
besked fra tiltalte kl. 18:07: ” Then text u direkt sftrr” besked fra Profilnavn 1 kl. 18.07: ” Okay bro”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:19: ” What's up bro”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:25: ” ??”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:28: ” Yo”
besked fra Profilnavn 1 kl. 18:28: ” Why you don't answer” besked fra tiltalte kl. 18:32: ” Is done"
forklarede han, at "Is done" betød, at han havde udført sprængningen.
side 14
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 1256, rapport af 15. november 2024, "Gennemgang videoovervågning ... ved Kiosk, udvendige kamera, færden op til gerningstidspunktet" - overvågningskamera opsat af politiet.
Anklageren afspillede video kl. 17:52:20 fra Adresse 1.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at han formoder, at det var ham, der ses køre rundt på el-løbehjulet. Han havde haft el-løbehjulet med fra Sverige. Det havde ligget i bilens bagagerum.
Anklageren afspillede video kl. 18:28:53 fra Adresse 1.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det igen er ham, der ses på videoen med et el-løbehjul. Han gik ind i kiosken, og han havde håndgranaten med sig. Det er rigtigt, at der stod en person lige foran kiosken, da han gik derind.
Han var i kiosken i 3-4 minutter, før der skete noget. Han gik lidt rundt, og han lod som om, at han skulle købe noget. Han tjekkede indgangen for at sikre sig, at der ikke stod nogen mennesker. Pludselig var der en person, der væltede på sin cykel ude på vejen, og den eneste person, der var i kiosken, var ejeren, som løb ud for at hjælpe cyklisten. Der var derefter ikke nogen personer i kiosken, og der var dermed heller ikke nogen, der var i risiko for at komme til skade. Han ville derfor nu detonere håndgranaten på dette tids-punkt. Han trak splitten ud og gik længst til venstre i kiosken. Han smed håndgranaten på gulvet foran et køleskab i butikken, og han gik derefter ud af kiosken. Det var hans opfattelse, at der ikke var andre til stede i kiosken. Der var ingen kunder eller personale. Han kiggede sig omkring. Han tjekke-de også, om der stod mennesker ude foran kiosken. Det kunne han se ud gennem døren. Der var ikke nogen mennesker lige ude foran kiosken. Folk var henne ved cyklisten ude på vejen.
Anklageren afspillede video fra Kiosk af 6. august 2024, kl. 18:29:10.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der kom ind i kiosken på videoen. Han stod og holdt øje ud ad døråbningen. Han tror ikke, at cykli-sten væltede på dette tidspunkt cirka midtvejs i klippet. Han lagde slet ikke mærke til manden, der kort tid efter forlod kiosken, idet han stod med ryggen til. Han så ikke hverken kunden i den røde polo eller ekspedienten, da han stod inde i kiosken. Han husker ikke, at han har set ekspedienten i kiosken. Det er hans opfattelse, at manden i den røde polo havde forladt kiosken, da tiltalte detonerede granaten.
Anklageren afspillede video fra Kiosk af 6. august 2024, kl. 18:29:11.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der kom ind i kiosken. Han kan nu se, at det alligevel var episoden med cyklisten, der væltede, som
side 15
fik ham til at kigge ud ad døren. Foreholdt at han umiddelbart herefter nær-mest var ved at støde ind i manden i den røde polo i kiosken, forklarede han, at det er korrekt, at han havde set, at manden var til stede.
Anklageren afspillede video ude foran Kiosk af 6. august 2024, kl. 18:30:46.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der løb ud fra kiosken, hvorefter han tog sit el-løbehjul og kørte væk. Han havde da trukket splitten. Han skulle hurtigt væk. Det er korrekt, at der befandt sig tre personer lige ude foran kiosken, men de var rundt om et hjørne, så han kunne ikke se dem, da han kiggede ud ad døren fra kiosken. Da de ikke stod lige foran kiosken, ville de ikke blive påvirket af bomben. De var ikke i fare. Der lød et brag, da håndgranaten sprang i luften.
Anklageren afspillede video filmet af beboer på Gade den 6. august 2024, kl. 18:31:00, på hvilken video politiet efterfølgende har sænket afspil-ningshastigheden.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der ses køre på el-lø-behjulet, som han lagde tilbage i bagagerummet. Derefter satte han sig ind i bilen igen. Han råbte "kør", "kør" til Tiltalte 2. Han var i panik og rigtig bange. Foreholdt det af tiltalte tidligere forklarede om, at det var meningen, at Tiltalte 2 ikke skulle opdage noget, forklarede han, at det også var meningen, men at der nu havde lydt et stort brag, og at han bare ville væk, så der ikke opstod problemer for ham eller hans familie. Han havde gjort sig en-kelte tanker om, hvad han skulle sige til Tiltalte 2, hvis hun havde hørt braget og ville spørge ham om, hvad det var for noget, men det var ikke no-get, han havde tænkt specielt meget over. Han havde mange andre ting, der kørte i hovedet samtidigt. Han var bekymret for, at hun skulle opdage det. Da braget havde lydt, tænkte han, at det var umuligt, at hun ikke hørte bra-get.
Tiltalte og Tiltalte 2 kørte derefter direkte tilbage til Sverige. Han husker ikke, om han talte med Tiltalte 2 på vejen. Han var fuldstændig i panik, så han husker ikke, at han sagde noget. Han tror heller ikke, at hun spurgte om noget. Han husker det ikke.
Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Boelskifte, forklarede han, at hans mor er svensker. Hans far er fra Uruguay. Hans forældre blev skilt, da han var 9-10 år gammel. De havde et normalt familieliv med problemer som alle andre familier. Han blev på et tidspunkt indblandet i noget kriminalitet. Han havde oparbejdet en gæld på 40.000 svenske kroner. Han kom på et tids-punkt i fængsel. Han blev idømt fængsel i halvandet år for indbrudskrimi-nalitet. Han blev løsladt ca. én måned før den 6. august 2024. Han begik ind-brud på grund af de samme personer, som er involveret i denne sag. Han havde en gæld til dem, og han havde ikke mulighed for at betale, og derfor
side 16
begik han indbrud for at skaffe hurtige penge. Personerne kontaktede ham ikke, mens han sad i fængsel, men kort tid efter, at han var blevet løsladt. De troede, at han havde prøvet at undgå dem, hvilket var sandt. Da han blev løs-ladt, tog han hjem til sin mor og boede der for at holde sig væk fra By 1 og problemerne. Det var to timer væk fra By 1. Han skulle dog til møder hos kriminalforsorgen i By 1. Han var allerede i By 1, da fyrene kontaktede ham. Hans far boede i By 1. Den lejlighed, som han boede i hos sin far, måtte hans far forlade, efter at dette skete. Da han blev anholdt og udleveret til Danmark, blev hans mor og papfar af politiet tvunget til at flytte i et safe-house, fordi der var et trusselsbillede imod dem. Hans mors mand blev ramt af skud inden for tre dage efter, at tiltalte var blevet anholdt.
Han stod ikke på lejekontrakten af bilen, fordi det ikke var ham, der havde kørekort. Idéen med at leje en bil opstod, da han lavede en aftale med Tiltalte 2 om, at hun skulle besøge ham i By 1. På den måde slap de for at køre med bus og tog. Det havde ikke noget med Profilnavn 1 eller opgaven at gøre. Planen var, at han skulle tage toget til København alene. Han skrev til Profilnavn 1, da han var på vej til togstationen, hvorefter han blev ringet op og fik at vide, at han skulle tage en bil. Han havde på det tidspunkt en bil til rå-dighed, men han kunne ikke lovligt køre i den, og på den baggrund kom det i stand, at de begge tog bilen til København. På vej til København talte han ik-ke med Tiltalte 2 om noget specifikt, som de skulle se eller opleve i Kø-benhavn. De skulle bare ud at spise og hygge sig.
Han kørte forkert en gang eller to, hvilket også kan ses, hvis man følger GPS'en. Han søgte på centralstationen, hvorefter han kom til et forkert sted. Han skrev til Profilnavn 1, der svarede, at det var det forkerte sted, og han blev henvist til Københavns Hovedbanegård.
Han fik at vide, at han skulle købe olien og spraye håndgranaten med olien. Han skulle holde granaten og spraye den der, hvor splitten sad. Han var ban-ge for, at granaten ville sprænge i hånden på ham. Han ville sikre sig, at det skulle fungere, så granaten ikke sad fast eller sprang i hånden på ham. Han fik forklaret, at den ville sprænge 2-3 sekunder efter, at splitten var trukket, men han følte, at det skete allerede efter ét sekund.
Han detonerede håndgranaten mellem nogle kølemontrer og en kummefryser, fordi det var det sted i kiosken, som var længst væk fra kassen. Håndgrana-ten var dækket af kummefryseren og nogle køleskabe med glas. Han var selv ca. to meter fra indgangen, da han slap granaten i kiosken. Han trak splitten og lagde håndgranaten på gulvet. Da håndgranaten sprang, var han lige kom-met ud af kiosken og befandt sig lidt til højre for indgangen. Bilen var ikke parkeret lige foran kiosken, men holdt rundt om hjørnet og et stykke henne ad gaden. Kiosken lå i en bygning i flere etager.
Han kørte rundt på løbehjulet i omkring en halv time, inden han gik ind i ki-osken. Profilnavn 1 ville have, at han skulle gøre det, men han ville selv vente,
side 17
indtil der ikke var nogen mennesker ude foran. Det var derfor, han skrev til Profilnavn 1, at der var folk til stede. Han ville ikke tage den risiko.
Adspurgt af advokat Knud Meden forklarede han, at han ikke husker, hvil-ken dag Tiltalte 2 kom hjem til ham. De havde før mødtes hos ham i we-ekenderne. De mødtes næsten hver weekend. Hun kom fra By 2, som er 4-5 timers kørsel fra By 1. Han har også tidligere besøgt hende der. Den dag, Tiltalte 2 ankom hos ham, mødtes de med to af hans venner og en af vennernes kæreste. De var alene på restaurant om aftenen. Han tror, at hans far og dennes kæreste også var i lejligheden, da han og Tiltalte 2 overnattede i lejligheden. Han husker ikke, hvad de lavede i de følgende dage i weekenden, inden de tog til København. De kørte rundt i bilen, som de hav-de lejet. De foretog sig ikke noget usædvanligt i den pågældende weekend.
Tiltalte 2 vidste ikke, hvorfor han skulle til København. De var ikke på vej mod toget. Han skrev bare, at han skulle til toget, hvorefter han fik be-skeden om, at han skulle komme med bil. Det var ikke aftalt, at Tiltalte 2 skulle med på en togtur til København. Da de kørte til København, spurgte Tiltalte 2 ikke så meget ind til, hvad de skulle i København. Hun havde aldrig været i København, så hun glædede sig til det, og hun så glad ud. Hun var fint klædt på i hvide bukser og hvid bluse. Hun havde fine negle og smyk-ker på. Hun klædte om, fordi de skulle til København. De talte om almindeli-ge ting sammen, da de kørte over broen fra Sverige til Danmark. Han tror, at de satte GPS på, straks da de kørte fra By 1. Han ved ikke, hvis GPS de brugte. De havde sat adressen til København. Det med stationerne blev ikke omtalt. Da de kørte over broen, hørte de musik, og han havde noget chat kø-rende på sin mobiltelefon samtidig. Tiltalte 2 kørte bilen med kurs mod København. På et tidspunkt fik han oplyst en adresse på en station. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 tænkte om det. Hun tænkte nok bare, at han skulle møde en eller anden og derefter hurtigt videre igen. Da han fik kursen til sta-tionen, vidste han godt, at han skulle møde en person. Tiltalte 2 vidste det ikke. Hun spurgte ikke ind til, hvad de skulle. Han tror ikke, at hun havde på fornemmelsen, at de skulle noget, som ikke var lovligt. Han har aldrig vist hende den side af sin tilværelse. Det var ham, der indtastede stationerne på GPS'en. Han brugte Tiltalte 2's telefon. Han prøvede først at gøre det på sin egen telefon, men det lykkedes ikke. Hun hjalp ham derfor med at indta-ste det på hendes telefon.
Tiltalte 2 opfattede ikke på noget tidspunkt, at han skulle mødes med nogen ved Københavns Hovedbanegård. Han tror ikke engang, hun opdage-de, at der kom en mand med ind i bilen. Hun sad med musikken tændt, og hun kiggede ikke bagud. Hun vidste ikke, at han skulle møde nogen. Det var først, da de var fremme, og han fortalte det, at hun fandt ud af det. Da tiltalte og personen sad på bagsædet, sagde Tiltalte 2 ikke noget. Tiltalte 2 spurgte ikke til, at tiltalte havde sat sig bag i bilen og derefter satte sig op foran. Da manden havde forladt bilen, spurgte hun ind til, hvad de nu skulle, hvor de skulle hen, og hvornår de skulle have noget at spise. Han sagde, at han bare lige hurtigt
side 18
skulle til en adresse, og så skulle de videre. Mere sagde han ikke.
Han ved ikke, om Tiltalte 2 så, at han gik ind i Coop-butikken. Han havde sagt, at han ville komme hurtigt tilbage - måske efter ét minut. Han ved ikke, om Tiltalte 2 så ham i løbet af de 45 minutter, han var væk fra bilen. Han har nok været henne ved bilen, men han ved ikke, om de så hinanden undervejs, herunder om de var i kontakt. Det er muligt, at han har vinket til hende.
På vejen tilbage til Sverige stillede hun ham sikkert en masse spørgsmål, men han var "helt lukket ned", fordi han var så bekymret og i panik. De blev an-holdt på den svenske side af grænsen mellem Danmark og Sverige.
Adspurgt supplerende af anklageren forklarede han, at det er rigtigt, at det var hans plan at tage alene med toget til København. Adspurgt hvorfor han ville til København, når Tiltalte 2 var på weekendbesøg hos ham, forkla-rede han, at han havde stress og hovedpine, fordi opgaven fyldte i hans ho-ved. Han ville gerne have problemet løst og ud af sit liv.
Håndgranaten var pakket ind i en sort eller grå pose, da han fik den.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 59, rapport af 6. august 2024, "2 mistænkte tilbageholdt i Sverige", og adspurgt, om det var en pose magen til affaldspo-sen på det pågældende foto, forklarede tiltalte, at han fik håndgranaten pak-ket ind i en grå eller sort pose. Det var en lille pose af den slags, som man også bruger til hundelorte. Håndgranaten lå løst nede i posen. Han stak den direkte i lommen.
..."
Tiltalte 2 har til retsbogen den 18. februar 2025 afgivet følgende
forklaring:
"...
Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede, at hun er svensk statsborger. Hun bor 4-5 timers kørsel fra By 1. Tiltalte og medtiltalte Tiltalte 1 mødte hinanden i et svensk fængsel, hvor de begge var indsat. Hun kender ikke medtiltalte Tiltalte 3.
Hun og Tiltalte 1 har altid lejet en bil, når hun kom til By 1. By 1 er ret stor, og de gad ikke køre rundt i bus. Hun kom til By 1 dagen inden, at de lejede bilen. Hun tog sammen med Tiltalte 1 til København den 6. august 2024, hvor de kørte i bilen, som de havde lejet. Mens hun var i By 1, sov hun hos Tiltalte 1 i dennes fars lejlighed. Da hun vågnede tirsdag, havde hun en booking til at få ordnet negle. Derefter var de ude at spise, hvorefter de tog hjem til Tiltalte 1's far igen. Tiltalte 1 bad hende om at køre ham til stati-onen ved 15-tiden. Hun sagde, at det var fint, og at han måtte sige til, når han var klar. Hun havde lavet en aftale med hans kammerats kæreste om, at de skulle ud at spise. Tiltalte 1 fortalte ikke, hvad han skulle, eller hvor han
side 19
skulle hen. Han sagde blot, at han ville køres til togstationen, og at han kom hjem lidt senere. Hun tænkte ikke så meget over, at han skulle afsted, selv om hun var på besøg. Hun havde allerede været der i tre dage, og han skulle jo ikke være væk i flere dage. Da han sagde, at hun skulle køre ham til toget, tog de bilen. Lidt før togstationen holdt hun ind til siden, fordi han skulle af-levere en trøje til en ven, og da han kom tilbage til bilen, sagde han, at hun skulle med ham til København. Hun spurgte, hvad de skulle, og han svarede, at de skulle gå lidt omkring, og at han skulle mødes med en ven. Han sagde, at der var godt vejr, og at han gerne ville have hende med. Det var ikke langt fra By 1. Han sagde ikke noget om, hvorfor planen blev lavet om fra tog til bil, og hvorfor hun pludselig skulle med. Hun tænkte bare, at det kunne være meget sjovt og spændende at komme til København og et andet land. Hun vidste ikke rigtig, hvad der var at se eller opleve i København. Hun vidste blot, at der er mange mennesker, der cykler omkring. Hun tænkte, at de skul-le gå rundt og kigge i byen og derefter få noget at spise. Han sagde, at de skulle være i København i løbet af dagen, og at de ville være hjemme igen i løbet af aftenen.
Adspurgt af forsvareren, advokat Knud Meden, forklarede hun, at hun kom på weekend i By 1 om lørdagen. Hun havde tidligere besøgt Tiltalte 1 om-kring 10 gange. De lejede en bil hver gang. De brugte bilen, hvis de skulle besøge steder eller have noget at spise. Hun skulle være at være hos Tiltalte 1 i 4-5 dage. Det var Tiltalte 1, der betalte for lejen af bilen. Det var dagen efter, at hun kom til By 1, at bilen blev lejet. Tiltalte 1's far var hjemme i den weekend, hvor hun var på besøg. Han var ikke med dem rundt i byen i Sverige. De lavede ingen usædvanlige ting i weekenden. Hun vidste ikke, at Tiltalte 1 var i økonomiske problemer. Hvis han havde sagt det, så ville hun have hjulpet ham. Hun arbejdede ikke, men skulle til at studere. Han har hel-ler ikke fortalt noget om, at han var i problemer med nogle personer fra By 1. Hun ved ikke, om han havde relation eller tilknytning til personer i By 1, som foretog sig noget ulovligt.
Der var ikke noget påfaldende ved, at han ville have, at de skulle til Køben-havn. Hun var først lidt imod det, men hun søgte på København, og hun kun-ne se, at det kun tog 40 minutter at køre til København, så det var fint. Hun glædede sig til turen til København, og man kunne se det på hende. Hun tænkte ikke, at der var noget forkert ved turen til København, og at han skul-le mødes med en person. Hun var ikke opmærksom på, at han skulle have haft korrespondance med nogen på Signal. Han talte ikke om, at han havde været i dialog med nogen. Han brugte ikke hendes telefon. Hun sendte et bil-lede på Snapchat til hendes veninde med et københavnerfilter. Hun havde hvidt sommertøj på, og hun havde fået ordnet sine negle.
På ny adspurgt af anklageren og foreholdt medtiltalte Tiltalte 1's forklaring om, at hun klædte sig pænt på, fordi de skulle til Kø-benhavn, forklarede hun, at hun var klædt pænt på, fordi hun skulle mødes med Tiltalte 1's kammerats kæreste. Da han fortalte hende, at de skulle til
side 20
København, var hun allerede klædt pænt på. Hun blev nødt til at aflyse afta-len med vennens kæreste.
Foreholdt ekstrakt 2, side 418, rapport af 21. august 2024, "Svensk udlej-ningsbil Reg. nr.", hvoraf fremgår bl.a., at bilen blev registreret kørende ind i Danmark den 6. august 2024 kl. 15.59 og registreret kørende ud af Dan-mark den 6. august 2024 kl. 19.03, forklarede hun, at det er rigtigt, at de var i Danmark i cirka tre timer.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 418, samme rapport, forklarede hun, at det er hende, der sad bag rattet i bilen på ANPG-fotoet kl. 15.59.
Hun var ikke på noget tidspunkt ude af bilen i den tid, de var i København. Hun sad bag rattet i alle tre timer. Hun ville gerne have været ude for at strække benene, men hun fik ikke en chance for at forlade bilen, og det var Tiltalte 1, der styrede, hvor de skulle hen. Hun tror ikke, at hun foreslog, at de skulle gå en tur. Da de kørte til København, var det hendes opfattelse, at det var en kærestetur. Det gik først op for hende, at det måske alligevel ikke var tilfældet, da de blev taget af politiet efter broen, da de var kommet til Sverige.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 61, rapport af 6 august 2024, "2 mistænkte tilbageholdt i Sverige", forklarede hun, at det er hendes taske og mobiltele-fon, som man kan se på førersædet.
Foreholdt ekstrakt 2, side 864, Extraction Report, hvoraf det som notifikati-oner på tiltaltes mobiltelefon den 6. august 2024 kl. 15:50:26 hhv. kl. 15:52:50 fremgår:
”785,52 kr till Øresundsbron misslyckades p.g.a. lågt saldo. Lägg till pengar och försök igen. ”
”Person 1 har swishat dig 220 kr. "
forklarede hun, at hun forsøgte at betale for turen over Øresundsbroen. Person 1 er Tiltalte 1's far.
Foreholdt ekstrakt 2, side 863, samme rapport, hvoraf det som notifikation på hendes mobiltelefon den 6. august 2024 kl. 15:53:38 fremgår:
”Kortbetalning 505 Dkr (785,45 kr) hos Øresundsbron Spenderat idag: 951,25 kr”
forklarede hun, at det nu lykkedes hende at få betalt for at køre over Øre-sundsbroen. Hun skulle betale, fordi hun havde penge på sit kort. Hun havde dog tydeligvis ikke penge nok. Tiltalte 1 havde ikke noget kort, hvorfor han ikke kunne betale.
side 21
Foreholdt ekstrakt 2, side 677, udtrækningsrapport vedrørende Tiltalte 1's mobiltelefon, hvoraf som besked den 6. august 2024 kl. 15:57:52 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1 fremgår:
”Bro i had to psy 780kr to get past the bridge ”
forklarede hun, at hun ikke fik refunderet de 780 kr., som hun betalte for at køre over broen, og hun tænkte ikke, at det var meningen, at hun skulle have det. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 skrev sådan. Måske var det for, at han kunne få pengene retur. Hun hørte ikke, at Tiltalte 1 talte i telefon, mens de kørte mod København, men hun så godt, at han sad med sin telefon hele ti-den. Hun vidste godt, at han skrev med nogen, for han talte ikke til hende. Hun vidste ikke, at han skrev med nogen angående selve turen til Køben-havn.
Foreholdt ekstrakt 2, side 781, udtrækningsrapport, hvor det af besked nr. 14-13, sendt den 6. august 2024 kl. 16:39:03 hhv. kl. 19:39:30 fra Profilnavn 1 til "Gruppenavn", fremgår:
” Bro it’s not central station”
"Københavns Hovedbanegård”
og ekstrakt 2, side 847, Extraction Report, hvoraf fremgår en Google-søg-ning på ”centralstationen köpenhamn ” den 6. august 2024 kl. 16:39:57, for-klarede hun, at det var hende, der foretog Google-søgningen. Tiltalte 1 sag-de, at hun skulle køre til centralstationen, og det virkede ikke som om, at han kunne finde ud af, hvilken station det var, så hun hjalp ham. Han sagde, at han skulle mødes med en ven på Københavns Hovedbanegård. Hun tænkte ikke rigtig over, om han skrev med nogen om turen til København. Hun vid-ste ikke, at han modtog en adresse. Hun blev på intet tidspunkt på turen op-mærksom på, at han skrev med nogen om turen til København. Hun så, at han skrev på sin telefon, men hun så ikke, hvad han skrev om. Første gang hun fik at vide, at han skulle mødes med en ven, var da hun parkerede et for-kert sted ved Østerport Station. Det var ikke noget, som hun vidste i forve-jen.
Da de kom frem, sagde Tiltalte 1, at hun skulle parkere et sted. Tiltalte 1 forlod bilen og sagde, at han ville komme tilbage om lidt. Hun sad i bilen med sin telefon. Hun fornemmede, at begge døre bag hende blev åbnet. Hun tjekkede i bakspejlet, hvor hun kunne se Tiltalte 1, og hun tænkte, at alt så var okay. Hun så ikke andre, men fornemmede en person sætte sig ind bag hende. Hun så ham ikke. Hun hørte dem tale lavmælt sammen på engelsk, men hun tænkte ikke videre over det. Hun hørte ikke noget af deres samtale. Hun havde musik på. På et tidspunkt vendte hun sig om. Hun så en sort po-se. Tiltalte 1 sagde, at hun ikke skulle se sig tilbage, men kun kigge fremad,
side 22
hvorefter hun fortsatte med at kigge i sin telefon.
Hun så, at posen blev overdraget fra den anden person til Tiltalte 1. Hun så, at de begge havde fat i posen samtidigt. Tiltalte 1 tog imod posen. Det var en sort skraldepose af plastic. Hun kunne ikke nå at se, om der var noget i posen, men posen så ikke tom ud. Adspurgt hvor stor genstanden eller gen-standene i posen var, forklarede hun, at det var en lille ting. Genstanden i po-sen var omtrent på størrelse med en knytnæve. Hun nåede ikke at se den an-den person på bagsædet, da hun vendte sig om. Ca. ét minut efter, at Tiltalte 1 havde fået posen, åbnede begge bagdøre sig, og begge forlod bilen ad bagdørene. Tiltalte 1 satte sig derefter ind foran på passagersædet ved siden af hende.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 59, rapport af 6. august 2024, "2 mistænkte tilbageholdt i Sverige", forklarede hun, at den pose, hun så blive overdraget, ligner posen på det pågældende foto.
Den fremmede person, der var på bagsædet i bilen, var inde i bilen i et par minutter.
Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 678-681, udtrækningsrap-port, beskeder af 6. august 2024, hvoraf fremgår:
kl. 17:16:35 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ”Bro can you send swish also for the bridge i only hsve 500 rihht now ”kl. 17:16:45 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ”785kr ”kl. 17:16:49 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”What is swish bro ? ”
kl. 17:17:08 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”I look one adress now you can pick up cash for the trip bro ”kl. 17:17:24 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ”But i need in bank card ”
kl. 17:17:44 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”Cash don’t work in the bridge? ”
kl. 17:17:58 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ”No bro ”
kl. 17:18:02 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ” Only card ”
kl. 17:18:22 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ” Bro I can't fix in card bro"
kl. 17:18:26 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”I’m not from Sweden bro ”
kl. 17:18:31 fra Tiltalte 1 til Profilnavn 1: ”Okay i fix ”
kl. 17:18:34 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”I don’t have this bank thing there ”
kl. 17:18:47 fra Profilnavn 1 til Tiltalte 1: ”Fix it
side 23
bro. I give you good in the other end ”
Tiltalte forklarede, at det også var hende, der betalte for broen på hjemvejen til Sverige.
Foreholdt ekstrakt 2, side 868, Extraction Report, hvor det som notifikation den 6. august 2024 kl. 17:20:27 hhv. kl. 19:09:25 fremgår:
”Person 1 har swishat dig 800 kr. ”
"Kortbetalning 505 Dkr (781,14 kr) hos Øresundsbron Spenderat idag: 1.732,39 kr"
forklarede hun, at hun igen måtte have hjælp fra Tiltalte 1's far for at kunne betale for broen. Ved broen skulle man bruge et kort for at betale, og hun var den eneste, der havde et kort. Hun var ikke klar over, at det kostede penge at komme over broen. Det var heller ikke meningen, at hun skulle have refunde-ret pengene for turen tilbage til Sverige.
..."
Tiltalte 2 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgivet følgende
forklaring:
"...
Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede, at hun ikke så posen, da Tiltalte 1 satte sig ind på passagersædet fra bagsædet. Hun så ikke, hvor han havde gjort af po-sen, og hun spurgte ikke, hvad der var i den. Hun tænkte ikke, at det var no-get, der kunne være farligt. Det var hendes kæreste, og hun stolede på ham. Hun tænkte, at det kunne være penge eller lignende. Det fik ikke hendes alarmklokker til at ringe, da hun ved overleveringen af posen fik at vide, at hun skulle kigge frem. Hun regnede med, at det var penge. Det er korrekt, at de kørte fra Københavns Hovedbanegård til en tankstation. Det var Tiltalte 1, der ville på tanken. Han sagde til hende, at han skulle have cigaretter. De fandt tankstationen ved at søge på Circle K på et kort. De gik specifikt efter en tankstation. Hun så ikke, om Tiltalte 1 lod den sorte pose ligge i bilen, da han gik ind på tankstationen. Da Tiltalte 1 kom tilbage til bilen fra tankstati-onen, sagde han, at de skulle hen til en specifik adresse, og så skulle de hjem. Hun så ikke, om Tiltalte 1 havde noget med sig fra tanken. Hun kunne ikke se, at han havde en dåse WD-40 med sig. Han sagde, at han på den næste ad-resse skulle mødes med en eller anden, og at hun og Tiltalte 1 skulle ud at spise derefter.
Foreholdt ekstrakt 2, side 99-100, fotorapport af 21. august 2024, bekræfte-de tiltalte, at posen, man ser på fotoet, er magen til den, Tiltalte 1 havde modtaget. Hun ved ikke, hvad de hvide servietter fra den sorte affaldspose har været brugt til. Hun så ikke servietterne i brug på noget tidspunkt. Hun har ikke kigget ned i posen, og som hun husker det, har hun ikke haft posen i hænderne.
side 24
Foreholdt ekstrakt 2, side 986 og 995, Retsmedicinsk Institut, erklæring af 30. september 2024, hvoraf fremgår blandt andet, at der på den udvendige kant i åbningen af posen (KT53) er fundet DNA fra mere en én person, og at DNA-profilen for materialet er beregnet til at være mere end 1.000.000 gan-ge mere sandsynligt at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, forklarede hun, at hun ikke husker, at hun har haft fat i posen, men da de var på broen, ville Tiltalte 1 smide posen ud ad vinduet, og hun sagde, at han ikke skulle smide den ud ad vinduet, fordi hun risikerede at få en bøde. Det kan være, at hun har rørt ved posen ved den episode, men ellers husker hun ikke, at hun har rørt ved posen. Da han ville smide posen ud ad vinduet, havde han nok posen i venstre hånd, hvor hun så derefter havde ta-get fat i posen, da han ville smide den ud ad vinduet. Hun så ikke posen, fra den blev overdraget på bagsædet i bilen og frem til, at Tiltalte 1 ville smide den ud ad vinduet.
Posen var tom, da Tiltalte 1 sad med den på vej over broen til Sverige, og hun ved ikke, hvad der var blevet af indholdet.
De fandt frem til Adresse 1 via GPS-søgning. De vidste ikke i forvejen, hvor Adresse 1 var. Det var første gang, at hun var i Danmark, så hun vidste ikke noget. Tiltalte 1 sagde bare, at det var en ven, som han skulle mødes med. Han sagde ikke, hvorfor han skulle mødes med sin ven, og hun spurgte ham ikke om det.
Da de kom til Adresse 1, sagde han, at hun skulle parkere lidt længere fremme. Hun parkerede, og han sagde, at han skulle have noget at drikke i Coop. Der var to beboelsesejendomme og en Coop lige over for, hvor de parkerede. Tiltalte 1 gik til Coop-butikken og købte sodavand. Han kom tilbage, lagde drikkevarerne og sagde, at han ville komme tilbage lige om lidt. Han forlod bilen, mens hun blev siddende bag rattet. Han sagde ikke noget om, hvor han skulle hen. Hun regnede med, at han ville være væk i nogle minutter. Hun så og hørte, at han tog sit el-løbehjul med, som lå i ba-gagerummet. Hun tænkte, at han var doven, da han skulle have sit el-løbehjul med. Det var ikke unormalt, at han brugte sit el-løbehjul til at bevæge sig blot 100 meter. Det gør han ofte. Han sagde, at han snart kom tilbage, og derfor slukkede hun ikke bilens motor. Han sagde, at hun skulle lade moto-ren køre, og at han snart ville være tilbage. Derfor forestillede hun sig, at han kun var væk i få minutter.
Foreholdt ekstrakt 2, side 872, Extraction Report, forklarede hun, at Person 2 er en ven.
Foreholdt ekstrakt 2, side 874, samme rapport, hvor det af besked nr. 33, sendt den 6. august 2024 kl. 17.44.00 fra Person 2 til tiltalte frem-går:
side 25
”Va försiktig göt ingeeet dumt ”
forklarede hun, at Person 2 skrev sådan på grund af noget, der fore-gik i Sverige. Det har ikke noget med denne sag at gøre. Hun var sur på to fyre omkring noget i familien, og hun havde skrevet noget om, at hun ville slå dem. Hun vil helst ikke forklare det yderligere, da det er noget personligt, som har noget med hendes familie at gøre. Mens hun sad i fængsel i Sverige, var der to personer, der havde opsøgt hendes mor og truet hende med en kniv. Hendes bror havde fikset det, da hun kom ud, men han var blevet fængslet, hvorfor hun sagde, at hun ville tage sig af det. Hun havde tænkt sig at slå. Det var derfor, at Person 2 sagde, at hun ikke skulle gøre no-get dumt.
Foreholdt ekstrakt 2, side 874, Extraction Report, hvor det af besked nr. 36, sendt den 6. august 2024 kl. 17:57:24 fra Person 2 fremgår:
”Alltid habibi ja finns här va de än är men du måste va försiktig nu fattar it va du ska göre ezakt men gör inget dumt ”
forklarede hun, at det var, mens hun sad stille, og bilen var parkeret, at hun havde en dialog med ham. Hun kunne ikke have en dialog med ham, mens hun kørte. Det havde ikke noget med Adresse 1 at gøre. Hun havde fortalt Person 2, at hun var i København.
Hun blev siddende i bilen og ventede på Tiltalte 1. Hun skrev beskeder, tjek-kede TikTok og lyttede til musik.
Adspurgt til, hvad hun tænkte om at have holdt parkeret i tre kvarter, forkla-rede hun, at hun ikke følte, at der var gået så lang tid. Hun følte, at der var gået 10-15 minutter. Hun blev lidt utålmodig, men hun var begravet i telefon-en, så hun tænkte ikke så meget over det. Hun slukkede ikke for motoren, som hun husker det. Den plejer at slukke af sig selv efter 20 minutter, men hun husker ikke, om den slukkede. Hun sad og hørte musik, så hun bemær-kede det ikke.
Foreholdt ekstrakt 2, side 256, ikke gennemlæst eller underskrevet afhørings-rapport, sigtet af 30. august 2024, 7. afsnit, sidste to linjer, hvoraf fremgår:
” ...
Det var kun ved sidste stop, han havde bedt hende om at lade motoren på bilen være tændt.”
forklarede hun, at hun har forklaret sådan til politiet, og at det var sådan, det foregik.
Foreholdt ekstrakt 2, side 257, samme afhøringsrapport, 4. afsnit, hvoraf
side 26
fremgår:
” I dette område steg Tiltalte 1 ud af bilen for 3. gang. Der, hvor hun havde parkeret, lå der en dagligvareforretning, Coop, skråt over, og Tiltalte 1 havde købt drikkevarer der. Da han kom retur til bilen med drikkevarerne havde sagt Udeladt , at hun skulle lade motoren være tændt.”
forklarede hun, at hun har forklaret sådan til politiet, og at det er korrekt, at han sagde, at hun skulle lade motoren være tændt. Hun steg ikke selv ud af bilen på noget tidspunkt. Hun tænkte ikke over, hvad Tiltalte 1 lavede. Ad-spurgt om der var en særlig grund til, at hun blev siddende i bilen, forklarede hun, at Tiltalte 1 nok bare ikke ville have, at hun var med henne ved vennen, så hun blev bare siddende og tænkte, at han ville komme tilbage snart. Ad-spurgt om hun skulle holde sig klar til at køre, når Tiltalte 1 kom tilbage, forklarede hun, at han sagde, at det var hans sidste stop, og så skulle de af-sted hjem. Hun havde en dialog kørende på mobiltelefonen, så hun sad ikke klar med hænderne på rattet. Hun sad med sin telefon.
Hun hørte ikke et brag. Hun havde musik på i bilen.
Anklageren afspillede video optaget af vidne fra Gade kl. 18.31.00.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er hende, der fører bilen væk fra stedet på videoen. Det er korrekt, at hun satte bilen i bevægelse, så snart Tiltalte 1 lukkede passagerdøren. Hun hørte, at bagagerummet blev åbnet. Hun lagde da sin mobiltelefon væk, og da han satte sig ind i bilen, råbte han: "kør". Hun gik i panik, og hun kørte bare. Hun fik travlt, og hun blev lidt bange, fordi han råbte til hende, at hun skulle køre. Hun var ikke forberedt på, at det skulle gå hurtigt. Derfor gik hun lidt i panik og kørte bare. Hun re-agerede så hurtigt, at hun satte i gang, så snart han lukkede passagerdøren. Hun drejede til højre, fordi hun kørte frem, og bilens retning var mod højre, da det var nogle skrå parkeringsbåse. Det var derfor helt tilfældigt, at hun kørte til højre og ikke til venstre. Hun og Tiltalte 1 havde ikke på forhånd af-talt, hvilken vej hun skulle køre, når han kom tilbage. Hun ved ikke, hvad hun tænkte, da hun var på vej væk fra parkeringspladsen. Hun spurgte ham, hvad der skete, og hvad der foregik, men han svarede aldrig. Han sad i panik ved siden af hende. Han sagde, de skulle til By 1 i stedet for at tage ud at spise. De kørte derfor direkte til Sverige. Hun tænkte, at det var ret ærger-ligt, at hun så ikke fik set København efter at have siddet i en bil i tre timer.
Det var en meget underlig tur til København for hende. Hun burde bare have været blevet hjemme og være mødtes med hans kammerats kæreste i By 1.
Det gik først op for hende, hvad der var sket på Adresse 1, da de blev stoppet af politiet. Hun tænkte, at der var sket et eller andet, eftersom Tiltalte 1 sad panikslagen ved siden af hende i bilen, men hun havde ikke
side 27
tænkt, at det var sådan noget som det i sagen omhandlede, der var sket.
Foreholdt at hun tidligere har forklaret, at hun først på broen på vej til Sveri-ge fandt ud af, at det ikke var en kærestetur, forklarede hun, at hele dagen egentlig føltes normal, og at hun ikke havde set ham begå dumheder foran hende. Han sagde bare, at han skulle mødes med nogle venner, hvilket jo var normalt. Adspurgt til, at hun fik at vide, at hun skulle kigge væk, da han fik den sorte pose overleveret, forklarede hun, at det ikke var noget, der vække-de hendes mistanke. Hvis han havde modtaget en pose med penge, så ville det normalt vække en mistanke hos hende, men hun tænkte ikke så meget over det, da det skete inden for det første kvarter efter, at de var kommet til Danmark, og fordi hendes "hjerne var et andet sted".
Da hun holdt på Adresse 1 og ventede i bilen, tænkte hun heller ikke, at det var underligt, da hendes opmærksomhed var et andet sted.
Adspurgt af forsvareren, advokat Knud Meden, forklarede hun, at det var narkotika-relateret, det hun sad i fængsel for i Sverige. Hun var blevet idømt otte måneders fængsel, men hun blev sat fri med fodlænke efter fire måneder på grund af god opførsel. Fængslingen i Sverige havde ikke noget med Person 2 at gøre.
Hun og Tiltalte 1 talte næsten ikke sammen, da de var på vej over broen til Danmark. Tiltalte 1 sad med sin telefon. Hun havde ikke en idé om, hvem han kommunikerede med på telefonen. Han plejer at sidde med sin telefon.
Det var Tiltalte 1, der tog imod den mere specifikke adresse, som de skulle til, og det var ham, der kodede adressen ind på GPS’en. Hun fornemmede ik-ke noget mystisk ved, at der nu var en specifik adresse, som de skulle til. Det var en togstation, så hun tænkte, at det var nogenlunde midt i byen. På det tidspunkt vidste hun, at han skulle mødes med en ven. Han fortalte ikke, om det var en ny ven, eller om det var en ven, som han kendte i forvejen.
Tiltalte 1 sagde, at hun skulle parkere et sted ved Hotel Tiffany, så hun fandt en parkeringsplads, og han steg ud af bilen. Da han steg ud af bilen, var det hendes indtryk, at hans møde med personen skulle foregå uden for bilen. Han sagde, at han snart ville være tilbage. Hendes fornemmelse var, at han ville være væk i kort tid. Tiltalte 1 virkede normal, da de var ved Københavns Hovedbanegård. Der var ikke noget påfaldende ved ham på dette tidspunkt, og han virkede hverken bange eller nervøs.
Da Tiltalte 1 kom tilbage på passagersædet, var der ikke noget ændret ved ham. Han virkede ikke bange eller nervøs. Da de kom frem til tankstationen, føltes det normalt. De talte ikke så meget sammen.
Det var overraskende for hende, at der kom en person med ind på bagsædet af bilen ved Københavns Hovedbanegård. De første to sekunder tænkte hun,
side 28
at hun blev kidnappet, men så så hun Tiltalte 1, og så var alt normalt. Posen, der blev overdraget, var lukket. Hun sad ikke med en fornemmelse af, at han gjorde noget, der ville være dårligt for dem. Hun ved ikke, om hun tænkte, at han var indblandet i noget. Da Tiltalte 1 kom ind på passagersædet, var hun ikke bange. Hun spurgte bare, hvad de så skulle. Hvis hun havde vidst, at det var en håndgranat, der kom ind i bilen, så havde hun ikke siddet i bilen, og så ville hun have været bange. Hun vidste ikke, hvor Tiltalte 1 havde gjort af det, som han havde fået overleveret på bagsædet. Hun ved ikke, om han hav-de lagt det i lommen, eller hvad han havde gjort af det. Han havde en lille taske på sig til nøgler og cigaretter mm. Hun ved ikke, om posen var på ham eller på bagsædet.
Hun så ikke, om Tiltalte 1 havde en pose med sig ind på tankstationen, og hun så heller ikke, om han havde en pose på sig, da han kom tilbage. Da han kom tilbage, sagde han ikke noget om, hvorvidt han havde fået købt noget. Han skulle have cigaretter, hvilket var meget normalt at man kan få det på en tankstation.
Da de skulle til Adresse 1, havde de sat GPS'en til Kiosk. Hun ved ikke, hvordan Tiltalte 1 fik adressen til kiosken, men den kom nok fra hans telefon. Da de var på Københavns Hovedbanegård, sagde han, at han skulle have cigaretter på tankstationen, så på det tidspunkt havde de ikke sat GPS’en til Kiosk. Kiosk blev indtastet på GPS'en, da Tiltalte 1 sad i bilen efter tankstationen.
Hun havde ikke forstået det sådan, at der var en sammenhæng mellem det, der var sket ved Københavns Hovedbanegård og i Kiosk.
Hun så ikke Tiltalte 1 på noget tidspunkt, efter han forlod bilen ved Adresse 1, og indtil han kom tilbage på løbehjulet. Han var bare væk. Hun hørte ikke et brag lige inden, at Tiltalte 1 kom tilbage til bilen. Der var ikke noget unormalt udenfor bilen. Folk blev ved med at gå ind i Coop, der var placeret foran hende. Bilen var en hybrid af mærket Peugeot, hvor man trykker på en knap, og så kører bilen. Da han sagde "kør", kørte hun bare. De indtastede senere GPS'en til By 1. Køreturen fra kiosken til broen var med lovlig hastighed. Han råbte ikke, at hun skulle køre hurtigere. Han var panikslagen, hvilket gjorde, at hun også var halvt panikslagen.
Han havde sin telefon fremme. Han havde haft sin telefon med sig, som han altid har. Hun fandt ikke ud af, hvem han kommunikerede med. Hun ved ik-ke, om hun havde et indtryk af, at det handlede om det, der var sket ved ki-osken. Han sad bare og skrev. Hun tænkte, at der var sket et eller andet, si-den han var panikslagen. Hendes antagelse var ikke, at han havde smidt en bombe eller forsøgt at slå nogen ihjel. Sådan et menneske er han ikke. Han er ikke en voldelig person. Han er ikke interesseret i våben eller militæret.
Hun har ikke en idé om, hvordan posen havnede foran på gulvet ved passa-
side 29
gersædet. Hun har ikke placeret affald i en pose i bilen. Hun så ikke posen, før Tiltalte 1 var kommet tilbage i bilen ved Adresse 1. Hun kon-centrerede sig om at køre. Hun husker kun noget om posen, fra da han ville smide den ud ad vinduet.
..."
Tiltalte 3 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgivet føl-
gende forklaring:
"...
Tiltalte 3Tiltalte 3 forklarede, at det var ham, Tiltalte 1 mødtes med på Københavns Hovedbanegård. Han kendte ikke hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 forinden. Han kendte heller ikke Profilnavn 1 - heller ikke profilnavnet. Han har ikke kommunikeret med Profilnavn 1. Til-talte bor i Midtjylland. Inden sagen havde han ikke hørt om Kiosk. Han er ikke så ofte i København, så han har ikke så stort et kendskab til stedet. Han befandt sig på Københavns Hovedbanegård, fordi han havde fået at vide, at han skulle tage afsted og aflevere en pose med nogle stoffer. Han var i Jyl-land, da han blev bedt om det. Han ønsker ikke at svare på, hvem der bad ham om det. Han fik at vide, at der ville være stoffer i posen. Han tænkte, at det var hash. Han fik posen udleveret. Han ønsker ikke at svare på, hvor og hvordan det foregik, eller hvem han fik posen af.
Foreholdt ekstrakt 2, side 493 og side 496, rapport af 26. august 2024, "DSB rejse den 6. august 2024 mellem By 3. til Københavns H og re-tur", kontobevægelser den 6. august 2024, MobilePay DSB App 356 kr. og 363 kr., forklarede han, at han var med det pågældende tog, som ankom til Københavns Hovedbanegård kl. 16:26. Han tog toget retur til By 3 kl. 17:32. Han husker ikke, om han købte de to billetter samtidig. Han husker ikke, hvorfor han valgte præcist den afgang, men han havde fået at vide, at han skulle være i København omkring kl. 17:00. Han sad med posen i toget til København i omkring tre timer. Han havde ikke andet bagage med sig. Da han ankom til Københavns Hovedbanegård, gik han rundt og ventede på at få en adresse oplyst. Han talte i telefon i ankomsthallen imens. Han husker ikke, hvem han talte med, og han ønsker ikke at fortælle, om det var med nogen, der har relation til sagen. Han fik adressen, og han gik derefter til den pågæl-dende adresse. Han ønsker ikke at fortælle, hvem der gav ham adressen. Han så Tiltalte 1.
Anklageren afspillede video fra Københavns Hovedbanegård kl. 16:29:10.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, man kan se på videoen i det hvide tøj og sorte med en skuldertaske, og som taler i telefon.
Foreholdt ekstrakt 2, side 180-182, rapport af 4. september 2024, "Ransag-ning hos Tiltalte 3, Adresse 2, By 4", hvoraf fremgår bl.a. at politiet beslaglagde en Samsung-telefon og en iPhone, og ekstrakt 2,
side 30
side 922, rapport af 3. oktober 2024, "Gennemgang af udlæsning af ... Tiltalte 3's telefon", forklarede han, at Tlf nr. 1 er hans telefonnummer, og det er registreret til ham. Mobiltelefonen af mærket Samsung var også hans telefon.
Anklageren dokumenterede ekstrakt 2, side 636, rapport af 8. august 2024, "Foreløbig gennemgang af udlæsning af ... iPhone 11 Pro Max", hvoraf frem-går en Apple Maps-søgning kl. 17.02.53 på ”Stampesgade 2” .
Anklageren afspillede video fra Københavns Hovedbanegård udenfor kl.17:04:00.
Tiltalte forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der ses komme gåen-de, mens han taler i telefon. Han havde to telefoner med til København. Han havde den ene telefon ved øret, og den anden telefon gik han med i højre hånd.
Foreholdt ekstrakt 2, side 922-923, rapport af 3. oktober 2024, "Gennem-gang af udlæsning af ... Tiltalte 3's telefon" med Tlf nr. 1, hvoraf fremgår bl.a. en søgning på Stampesgade foretaget den 6. august 2024 kl. 17:05, forklarede han, at han søgte på Stampesgade, fordi han skulle mødes med Tiltalte 1 der. Han ønsker ikke at svare på, hvem der sagde, at han skulle gå til Stampesgade, men han fik adressen oplyst af en person. Han havde posen liggende i sin skuldertaske. Han ønsker ikke at svare på, hvem der lagde posen i skuldertasken, men det var hans taske.
Han kiggede ikke i posen. Han havde lagt en hue oven på posen, og han vidste ikke, hvad der var i posen. Han var klar over, at det var en pose, men han havde ikke set posen. Da han gik på Københavns Hovedbanegård, havde han ikke kigget på posen. Posen var ikke særlig tung. Han havde ikke selv lagt posen i skuldertasken.
Han mødtes med Tiltalte 1 på Stampesgade. Han husker ikke, hvordan de fandt hinanden. Han tænker, at de kiggede på hinanden og sagde ”hej” . Han husker ikke helt, hvordan det foregik. De sagde ”hej” , og de satte sig ind i bilen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 780, udtrækningsrapport, hvor det af besked nr. 5, sendt den 6. august 2024 kl. 17.08.54 fra Profilnavn 1 til gruppen "Gruppenavn" fremgår:
”It’s him bro.”
forklarede han, at han ikke ved, om Tiltalte 1 tog et billede af ham. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 1 har fået denne besked på det tidspunkt, hvor de mødtes. Han har aldrig hørt om profilen ”Profilnavn 1” .
Det er korrekt, at han kom gående mod bilen sammen med Tiltalte 1. De sat-
side 31
te sig ind på bagsædet. Der var en person, der ringede til ham, så han talte li-ge i telefon med personen. Tiltalte 1 fik tasken, så han selv kunne tage posen op af tasken. Det var første gang, at tiltalte så, hvad der var i tasken. Han så en sort pose. Han troede, at der var hash i posen, så han tænkte ikke yderli-gere over posens udseende. Han tænkte, at der var omkring 300 gram hash i posen. Han husker ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde med posen, da han havde fået den. Det er forskelligt, hvad 300 gram hash koster. Han ved ikke, hvad det ville koste. Han fik ikke noget af Tiltalte 1 til gengæld, herunder heller ikke nogen penge. Han tænkte ikke så meget over, at han ikke fik penge. Det var jo ikke hans eget hash. Han vidste på forhånd godt, at han ikke skulle have noget penge i bytte. Det kan godt passe, at han sad i bilen i to minutter. Han gik tilbage til Københavns Hovedbanegård, hvor han ventede på sit tog, som han tog direkte hjem igen. Det er korrekt, at han kun var i København i 1 ti-me og 6 minutter. Han vidste ikke, at det var nogle svenskere, han skulle mø-des med.
Han hørte første gang om eksplosionen, da han blev anholdt. Han havde ikke hørt om eksplosionen i medierne.
Han ønsker ikke at svare på, hvorfor han havde to telefoner med til Køben-havn. Den ene telefon skulle specifikt bruges til formålet omkring mødet i København. Han husker ikke telefonnummeret til den pågældende telefon.
Foreholdt ekstrakt 2, side 475-476, rapport af 22. august 2024 vedr. maste-kort og side 488, mastekort vedr. Tlf nr. 2 og Tlf nr. 1, forklarede han, at Tlf nr. 2 ikke siger ham noget.
Foreholdt ekstrakt 2, side 489, rapport af 22 august 2024, "Undersøgelse vedr. Tlf nr. 2", hvoraf fremgår bl.a., at nummeret kun har været i brug siden den 1. august 2024 forklarede han, at han tabte telefonen i forbindelse med, at han skulle nå en bus.
Foreholdt foto, ekstrakt 2, side 435, rapport af 4. oktober 2024, "Samlerapport vedrørende de 3 mistænktes færden den 6. august 2024 samt Profilnavn 1 og Profilnavn 3's kommunikation med Tiltalte 1 den 5. og 6. august 2024", og adspurgt af forsvareren, advokat Stefan Møller Jørgensen, forkla-rede han, at det er ham, man kan se på de nederste fotos. Han købte noget at drikke og nogle smøger på Københavns Hovedbanegård. Han betalte med sit eget betalingskort.
Det er korrekt, at han er sigtet for hvidvask i en anden sag for at have over-draget nogle kontanter.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1183, afhøringsrapport, sigtet af 9. september 2024, sigtelse for hvidvask, forklarede han, at han i den pågældende sag tog toget til Sjælland for at aflevere noget. Det blev også opbevaret i den samme bæltetaske. Ved den lejlighed fik han heller ikke at vide, hvad der var i tas-
side 32
ken.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1080, observationsrapport af 26. august 2024, hvoraf fremgår bl.a.:
” Efter anmodning fra efterforskerne, blev der oprettet observation på Københavns Hovedbanegård, da mistænkte Tiltalte 3 ... skul-le være på vej i tog fra By 5.
Kl. 17.29
steg Tiltalte 3, genkendt ud fra foto, ud fra et nyligt ankommet tog fra By 5 på spor 4. Han var iført sort tøj og bar en mørk jakke over højre arm ... Han havde desuden en man-purse hængende på brystet
..."
og forevist foto, forklarede han, at han på fotoet bærer den samme taske.
..."
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han er ejer af Kiosk på Adresse 1. Den 6. august 2024 var han i butikken, hvor han havde vagt med sin kollega, Forurettede 1. Han sagde til Forurettede 1, at han skulle optælle kassen. Der var en kun-de, der væltede på sin cykel med en pakke ude foran kiosken. Da cyklisten væltede anden gang, gik vidnet ud for at hjælpe ham. Da vidnet gik ud af ki-osken, var Forurettede 1 og en kunde i kiosken. Vidnet selv opholdt sig lige ude foran indgangen. Han nåede fire skridt over mod den anden side af vejen, da han hørte et brag. Han kunne nu se, at der var røg foran kiosken. Han gik til-bage ind i kiosken, og han kunne se, at der var røg over det hele, og at der var brand i en fryser. Han så en person køre på et el-løbehjul, men han tænk-te ikke videre over det. Han hentede vand hos naboen for at slukke ilden.
Da sprængningen skete, var der en kunde og en kollega i kiosken. Kollegaen løb ud ad bagindgangen. Kunden kom ud og sagde, at vidnets fryser var sprunget. Han tror, kunden var i panik.
Anklageren afspillede video fra Kiosk kl. 18:29:11.
Vidnet forklarede vedrørende videoen, at det var kunden iført den røde polo, som var i kiosken på sprængningstidspunktet. Han var en fast kunde. Det er vidnet, der på videoen ses komme gående ud af kiosken iført en sort trøje og grå bukser.
Det var et kæmpe brag. Folk kom løbende fra højre og venstre for at spørge om, hvad der skete. Han troede, at det var fryseren, der var sprunget. Over-
side 33
boen kom og viste en video, som hun havde filmet af personen på el-løbehju-let. Han bad hende om at fortælle dette til politiet. Der stod mange folk uden for efter sprængningen. Han lagde ikke mærke til, om der var rystelser i jor-den, men braget var meget højt.
Han har ingen idé om, hvorfor der skulle sprænges en håndgranat i kiosken. Han har altid passet sit arbejde. Der har altid været bandemedlemmer i og ved kiosken, og der har været meget ballade med de bandemedlemmer. Han har derfor sat overvågningsudstyr op.
Han har en forsikring. Hans personale har fået løn. Han har fået en gæld med fra butikken, som han har måttet lukke. Han kunne ikke få sig selv til at stå i kiosken efter episoden. Han har ikke fået løn for det arbejde, som han har la-vet. Han har lidt et tab på 300.000 kr., og han måtte optage boliglån for at kunne købe sin bror ud.
I dag er kiosken lukket og afleveret tilbage. Han måtte gerne åbne kiosken igen, men det har han og hans familie ikke lyst til efter den pågældende epi-sode.
Forsikringsselskabet har erstattet det ødelagte inventar og de ødelagte varer samt lønnen til hans kollegaer, men forsikringen har ikke dækket hans egen løn eller driftstab. Forsikringen ville have, at han skulle åbne kiosken igen el-ler sælge butikken.
Adspurgt af advokat Anders Boelskifte forklarede han, at kunden i den røde polo tit kom i kiosken og hentede pakker. Han talte med ham efter eksplosi-onen. Kunden kom ud ad fordøren og sagde, at hans fryser var sprunget. Det var et kæmpe brag, og der var ild i fryseren. I første omgang så han ikke, at ruderne fra køleskabene var sprunget. Han lagde mærke til, hvor der var brand, og hvor skaden var. De prøvede at slukke branden, så det ikke spredte sig. De kastede vand på ilden, og de lagde derefter et gulvtæppe på. Han hentede omkring 2-3 spande vand i alt.
Kunden i den røde polo var i chok, og han gik med det samme. Han lagde ik-ke mærke til, om kunden havde rifter eller andre skader. Hans kollega var også i chok og løb ud af butikkens bagdør. Han talte med kollegaen efterføl-gende. Han havde ingen synlige skader efter sprængningen.
..."
Vidnet Forurettede 1 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgivet følgende for-klaring:
"...
Vidnet forklarede, at han i august 2024 var ansat i Kiosk. Hans arbejds-opgaver var at betjene kunderne og tage sig af pakkeafdelingen.
side 34
Han var på arbejde den 6. august 2024, hvor der skete en eksplosion. Der var ved at være vagtskifte, og han var i gang med at tælle kassen op. Kasse-optællingen foregik bag disken. Han befandt sig fysisk bag disken ved kasse-apparatet. Der havde været 3-4 kunder i kiosken umiddelbart forinden. Da sprængningen skete, var der heldigvis blot én kunde til stede, som stod ved kassen og ventede på betjening, når vidnet havde fået talt op.
Han troede først, at det var kompressoren til en fryser, der var gået i stykker, fordi der kom ild derfra. Han kunne ikke forstå, hvad der var sket. Han hørte et brag. Der kom en nabo og sagde, at de havde filmet noget. Han hentede nogle spande med vand, som han hældte på ilden ved fryseren. Der var ikke nogen egentlige trykbølger fra sprængningen, men der var røg og små røg-partikler over alt i kiosken. Glasdørene til køleskabet var også gået i stykker.
Han kom ikke fysisk til skade, men det var en meget skarp og høj lyd.
Anklageren afspillede video fra Kiosk kl. 18:29:18.
Vidnet forklarede vedrørende videoen, at det er ham, der ses stå bag kassen. Manden iført den røde polo var kunden, der ventede på, at vidnet skulle be-tjene ham. De stod på sprængningstidspunktet de to steder, som ses fra midt i videoklippet og fremefter.
Adspurgt af advokat Anders Boelskifte forklarede vidnet vedrørende video-en, at fryseren og køleskabene var lige uden for billedet på videoen. De be-fandt sig lige uden for kameraet ved siden af det sted, hvor der ses chipspo-ser på hylderne.
..."
Vidnet Forurettede 2 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgi-vet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han kender Kiosk. Han var på vej hjem fra stran-den, og han skulle købe en sodavand i kiosken. Han kom op til kassen i kios-ken i den modsatte ende af lokalet set i forhold til placeringen af køleskabene og fryseren. Ekspedienten var ved at optælle kassen. Han syntes, at optællin-gen tog lang tid. Der lød et ordentligt brag, og alt lyset gik ud. Det var en or-dentlig eksplosion, og der opstod brand foran et køleskab. Køleskabets ruder var helt knuste. Han tænkte, at det var køleskabet, der var sprunget.
Anklageren afspillede video fra Kiosk kl. 18:29:11 og video fra Kiosk kl. 18:29:18.
Vidnet forklarede vedrørende videoerne, at det er ham, der kommer ind i ki-osken iført den røde trøje. Han gik op til kassen med sodavanden.
side 35
Anklageren afspillede video fra Kiosk kl. 18:29:43.
Vidnet forklarede, at han og ekspedienten på sprængningstidspunktet stod de to steder, som ses fra ca. midtvejs i videoklippet og fremefter.
Det var et kæmpe brag, og hans ører rungede hele aftenen. Han mærkede ik-ke rigtig nogen trykbølge. Han kom ikke fysisk til skade.
..."
Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen den 20. februar 2025 af-givet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at hun kender Kiosk. Den pågældende aften stod hun på sit værelse med åben altandør, da hun hørte et ordentligt brag. Hun tænkte instinktivt, at det kunne være et kanonslag eller lignende. Hun stod med sin telefon i hånden, og hun så en person komme kørende på et el-løbehjul i høj fart. Hun tog billeder af manden, og hun optog også en video, fordi det vir-kede mystisk. Hun blev ved med at filme. Hun kan ikke se ned til kiosken fra sin altan, men kiosken ligger i bygningen ved siden af, rundt om hjørnet. Hun har svært ved at vurdere, hvor langt kiosken ligger fra hendes lejlighed, men den ligger ikke så langt væk. Braget var så højt, at hun tænkte: ”hold da op” , og hun gik ud og kiggede, hvad det var for noget. Hun optog videoen med sin mobiltelefon fra sin altan.
Adspurgt af advokat Anders Boelskifte forklarede hun, at hun begyndte at filme, da hun så personen komme kørende på el-løbehjulet.
..."
Vidnet seniorsergent Vidne 3 har til retsbogen den 20. februar 2025 afgivet følgende forklaring:
"...
Vidnet forklarede, at han er seniorsergent i Forsvarets Ammunitionsryd-ningstjeneste. Han blev værnepligtig soldat i 1994. Han søgte derefter over i ammunitionsrydningstjenesten i militær tjeneste, og i 2005 blev han færdig-uddannet som ammunitionsrydder. Siden 2005 har hans arbejde bestået i at være en del af vagtposten, som mange vil kende som ”Rullemarie” . Han ar-bejder der fortsat i dag. Når der skal løses opgaver i samfundet, og politiet eller andre ønsker støtte i forbindelse med noget, som kan være eksplosivt, så søger de støtte hos ammunitionsrydningstjenesten. En af de ting, han ved rig-tig meget om, er ammunition, eksplosiver og til en vis grad også kemikalier.
En håndgranat er en mere eller mindre kugleformet metal- eller plastik-genstand, som aktiveres ved at trække en sikring, hvorefter man kaster gra-naten. Der går derefter en kort periode, der som regel ligger under syv se-kunder, hvorefter granaten detonerer.
side 36
En håndgranat er produceret med det formål at kunne anvendes af soldater i krig, dvs. til at slå ihjel og ukampdygtiggøre fjendtlige styrker. Hvis man er tæt nok på nedslagsstedet, dør man af trykket, og er man ikke tæt nok på, kan man alligevel blive skadet i en sådan grad, at man ikke kan bekæmpe de soldater, der kommer løbende.
Der findes overordnet set to typer håndgranater - håndgranater med et defen-sivt formål og håndgranater med et offensivt formål. Håndgranaten, der blev sprunget i Kiosk, er efter hans opfattelse en defensiv håndgranat.
En offensiv håndgranat er konstrueret til at virke ved tryk og ikke fragmenta-tion. En defensiv håndgranat virker både ved tryk og ved at udslynge frag-menter. En defensiv håndgranat er som regel for-fragmenteret. Man kan sam-menligne den med en Ritter Sport ved, at skallen er lavet ligesom en Ritter Sport, hvor den er delt op i felter, selvom den hænger sammen. På ydersiden kan den være glat, og på indersiden er den skåret op i nogle forskellige for-mer. Det gør, at når man kaster håndgranaten, og den detonerer, så vil den skilles ad i større metalstumper. Det gør, at metalstumperne kan få mere energi til at blive slynget ud og skade den, der står i nærheden. Formålet ved det er primært at slå ihjel, fordi fragmenterne er større. Det vil sige, at der ligger meget mere energi i det, og det vil også sige, at der vil komme mere skade ude i området. Den er defensiv, fordi man kaster den frem mod andre og selv står i sikkerhed. Når man kaster en defensiv håndgranat, gælder det om at kaste den et sted hen, hvor man ikke selv risikerer at blive ramt af fragmenterne. Elementet med at forsyne håndgranaten med fragmenter er med til at gøre den endnu farligere på afstand også.
Han kender ikke det eksakte antal af fragmenter på håndgranaten, der blev brugt i Kiosk, men han har en anden model, som han har taget med i ret-ten, som også er fragmenterende. Den er bare på en anden måde. Der ligger for eksempel flere tusinde små stålkugler i. Antallet kan variere rigtig meget. Hans skøn er, at der generelt ikke vil være under 50 fragmenter, der bliver slynget ud. Det kan potentielt være helt op til flere tusinde. Den håndgranat-type, der er anvendt i denne sag, vil ikke kunne udslynge flere tusinde frag-menter.
Han har udarbejdet en farlighedserklæring til brug for sagen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1056, afsnit 1.1 sammenfatning, samt billede 1 og 2, hvoraf fremgår:
” Det er meget sandsynligt at der er brugt en håndgranat i denne sag, det er også meget sandsynligt at den er detoneret.
På billede 1 ses skader efter en formodet sprængning i den gule ram-me ses glaslåger som er knuste, på billede 2 er der en blå ramme her ligger hovedparten af glasset.
side 37
Årsagen til at glasset primært befinder sig foran køleskabene, er efter trykfronten opstår et vakuum. ”
Vidnet forklarede, at der ved en detonation opstår et meget stort overtryk, hvilket skal bevæge sig ud fra centerpunktet, hvor detonationen er foregået. Når overtrykket er opstået, vil luften trække sig sammen igen, hvorved der opstår et undertryk bagefter. Det vil sige, at al luften bliver pustet væk, hvo-refter der er lufttomt, og så trækker luften sig sammen igen. Derfor kan man se, at glasset ligger udenfor kølemontrerne i stedet for inde i. Normalt ville man tænke, at når den blev udsat for tryk, så ville glasskårene ligge inde i kø-lemontren. Det er faktisk den virkning, det har, når trykbølgen reflekteres. Det vil sige, at når den rammer en flade, så vil den trykke ind i fladen, men den vil også reflekteres, alt efter beskaffenheden på fladen. Kølemontrerne er altså først blevet trykket ind og så suget ud igen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1057, billede 3, forklarede han, at der er tydelig in-dikation på, at håndgranaten er detoneret der på gulvet.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1059, billede 6, forklarede han, at bøjlens funktion er, at man, når man står med håndgranaten i hånden, med den anden hånd ud af trækøjet trækker en ring, hvorpå der sidder en split. Herefter er håndgra-naten afsikret. Det vil være det samme som på et skydevåben, hvis man væl-ger at afsikre sit våben, hvorefter man kan afgive skud ved at trykke på af-trækkeren. Her har man bare trukket en ring med en split, og så har man bøj-len liggende i sin hånd sammen med håndgranaten. Når man så kaster hånd-granaten, bliver bøjlen frigjort. Det vil sige, at bøjlen ryger af, hvorefter tæn-deren til håndgranaten, hvor detonatoren, som får håndgranaten til at detone-re, bliver aktiveret. Det foregår i to led.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, billede 8, og foreholdt følgende billedstekst:
” Her på billede 8 ses meget sandsynligt et fragment som er slynget igennem facaden, markeret med en gul cirkel. ...”
forklarede han, at der var opstået et hul igennem facaden, som hidrørte fra et fragment fra håndgranaten i form af metalstykker, som er blevet slynget ud.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, 1.2 Vurdering, 1. afsnit, hvoraf fremgår:
” Det vurderes i sagen at der meget sandsynligt er brugt en af to for-skellige typer håndgranater, de er Jugoslavisk produceret og deres navn er M/50P3 eller M/52P3. Fælles for begge håndgranaterne er at den samme tænder kan bruges i begge håndgranater, ladningen er 50 gram TNT, samt fysiske dimensioner er tæt på identisk afviger kun 1-3 mm. (i højde og diameteren)”
forklarede han, at TNT er sprængstoftypen. Hans vurdering er, at det er en af
side 38
de to typer håndgranater, der blev detoneret i Kiosk den pågældende dag.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1062, billede 9 og billede 10, forklarede han, at det er de netop nævnte to typer håndgranater. Det er bøjlen, man ser til venstre på billederne.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, 1.2 Vurdering, 2. afsnit, forklarede han, at Blast Frag Calculator er et program til at beregne sikkerhedsafstanden.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, 1.2 Vurdering, 3. afsnit, hvoraf fremgår:
” I forhold til tryk vil en K-50 være på 7,31 meter, inden for denne af-stand er der fare for liv, helbred og materielle skader.
..”
og ekstrakt 2, side 1065, Ordforklaring/Termer, K-50, hvoraf fremgår:
” ... Det [er] et ord for hvor langt en trykbølge kan nå ud, hvor den er til fare for liv og materielle skader. Gælder for et åbent område uden-dørs, hvor der ikke er vind. ...”
forklarede han, at sikkerhedsafstanden er udtryk for, at mennesker som be-finder sig inden for en afstand af 7,31 meter, når en håndgranat detoneres, vil blive bragt i livsfare på grund af trykbølgen, forudsat at sprægningen sker på et udendørs område uden vind. Det gælder uanset hvilken af de to håndgra-nater, der har været tale om. Det er den samme mængde sprængstof, der er i begge typer. Livsfaren bliver større, jo tættere man befinder sig på spræg-ningsstedet.
Adspurgt til sandsynligheden for, at et menneske dør, hvis vedkommende står én meter henholdsvis fem meter fra håndgranaten, forklarede han, at det opererer man ikke med i forhold til programmet, og man kan ikke sige noget meget nøjagtigt herom. Beregningerne viser bare, at der er risiko for at dø, hvis man er inden for en afstand af 7,31 meter.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, 1.2 Vurdering, 3. afsnit, hvoraf fremgår:
” ...
I forhold til tryk vil en K-328 være på 47,94 meter, inden for denne afstand er der fare for helbred og materielle skader.”
og ekstrakt 2, side 1065, Ordforklaring/Termer, K-328, hvoraf fremgår:
” ... Det [er] et ord for hvor langt en trykbølge kan nå ud, hvor den er til fare for helbred og materielle skader. Gælder for et åbent område udendørs, hvor der ikke er vind. ...”
side 39
forklarede han, at der her er fare for helbred, men ikke livsfare. Adspurgt til, hvordan det påvirker farligheden, hvis sprængningen sker indendørs, forkla-rede han, at det påvirker farligheden på den måde, at trykbølgen altid vil søge den nemmeste vej væk. Den vil reflektere og finde det svageste punkt væk. I åbent terræn vil trykbølgen bevæge sig ud i en halvkugle. Når man lægger håndgranaten på jorden, så vil trykbølgen reflekteres fra jorden og op, fordi det er nemmere at skubbe luften, end det er at skubbe jorden. Der vil selvføl-gelig være et krater lige der, hvor håndgranaten har ligget, fordi dér er styr-ken så stor, at trykbølgen ikke kan nå at reflekteres væk. Trykbølgen vil be-væge sig udad i 360 grader og opad, men ikke nedad. Den vil forsøge, men den vil reflekteres opad, fordi det er nemmest. I et lukket rum som for ek-sempel rettens lokale, vil afstanden på de 7,31 meter ikke være tilstrækkeligt, fordi trykket ikke så let kan komme væk. Der er vægge og mange vinduesfa-cader, som typisk er et svagt punkt indendøre. Hvis man detonerer håndgra-naten indenfor, vil sikkerhedsafstanden altså være mere end de 7,31 meter. Sikkerhedsafstanden afhænger også af lokalets opbygning, og hvor store eventuelle tilstødende lokaler, der kan optage lufttrykket, er. Der er mange parametre i en sådan beregning. Jo mindre lokalet er, jo større bliver faren.
Foreholdt ekstrakt, side 1057, billede 3, og adspurgt om, hvorvidt tilstede-værelsen af kummefryseren ville have en indvirkning på faren for mennesker med hensyn til trykbølgen, såfremt der stod mennesker på den anden side af kummefryseren på sprængningstidspunktet, forklarede han, at alle ting, der befinder sig i området, vil have en effekt på trykbølgen. For eksempel sam-menlignet med et billardbord, hvor man taler om, at hvis man rammer banden med én vinkel, så får man den samme vinkel ud. Det er lidt det samme med trykbølger, så hvis eksplosionen foregår langt nede i lokalet, så rammer tryk-bølgen bagvæggen, før den modsatrettede trykbølge rammer i den anden en-de. Trykbølgen rammer væggen, hvorefter den bliver reflekteret, og så kom-mer det også den anden vej. Når den rammer noget, så kan den enten slå det i stykker og fortsætte, eller også bliver den reflekteret i den retning, det kom fra. Derfor kan man have en genstand, som står midt i lokalet, for eksempel en disk, hvor man vil kunne være heldig, at trykbølgen reflekterer ind i bord-pladen foran og derefter reflekteres den anden vej og rammer noget andet. Fryseren vil således godt kunne skærme for de mennesker, der befinder sig bag den. Den vil omfordele trykbølgen.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1065, Ordforklaring/Termer, Primært fragment, hvoraf fremgår:
” ... er det et ord for materialer som er placeret i kontakt eller meget tæt på en ladning, der ved en udløsning af ladningen udslynges her-fra.”
forklarede han, at det er de fragmenter, der er bygget ind i håndgranaten.
side 40
Foreholdt ekstrakt 2, side 1058, billede 5, forklarede han, at det er et billede af et større fragment fra håndgranaten i denne sag, hvor man kan se for-frag-menteringen på indersiden af håndgranaten. På billedet kan man se nogle gule streger, som han har lagt for at markere for-fragmenteringen. Ved siden af en gul streg vil man kunne se en rende i metallet, som viser, hvor for-fragmente-ringen har været. Man kan følge stregerne som en rende. Der har været en rende ved alle de gule streger, hvilket betyder, at håndgranatens inderside har været for-fragmenteret, således at den nogle steder har været for eksempel 4 mm tyk og andre steder har været 2 mm tyk. Det er den forskel, der gør, at håndgranaten ved sprængningen knækker der, hvor den kun er 2 mm tyk. Det vil sige, at de 4 mm tykke fragmenter er dem, der bliver slynget ud som de primære fragmenter. Billede 5 viser et primært fragment, som ikke er skilt fuldstændig ad i forhold til de øvrige felter i for-fragmenteringen. Det er lan-det et sted i kiosken. Ud fra billedet er fragmentet formentlig omkring 1 - 1,5 cm stort.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1060, 1.2 Vurdering, de tre sidste afsnit, hvoraf fremgår:
” Der skal også beregnes for sikkerhedsafstande i forbindelse med de primære fragmenter, der vil sikkerhedsafstandene meget sandsynligt være følgende.
MFD-H vil have en afstand på 227,11 meter, som er afstanden et fragment kan udslynges i horisontalt plan, såfremt der ikke er forhind-ringer i vejen.
MFD-V vil have en afstand på 178,23 meter, som er afstanden et frag-ment kan udslynges i vertikalt plan, såfremt der ikke er forhindringer i vejen.”
forklarede han, at udslyngningen af fragmenter i sig selv kan være livsfarlige for mennesker. Hvis der ikke er nogen modstand, vil fragmentet kunne falde ned i en afstand på 227,11 meter i horisontalt plan. Fragmentet vil ikke være dødeligt på denne afstand. Man kan ikke nærmere beregne, inden for hvilken afstand fragmentet kan være dødeligt. Fragmenterne bliver slynget ud med meget stor hastighed.
Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at han før sprængningen sprayede håndgranaten med et smøremiddel af mærket WD-40, forklarede han, at det ikke er en fremgangsmåde, som han har hørt om før.
De håndgranater, som fremgår på billede 9 og 10 i erklæringen, vejer nogle hundrede gram. Det er hans bedste bud. Han arbejder med så mange forskel-lige håndgranater, så han kan ikke huske det præcist. De to håndgranater ve-jer stort set det samme. Forskellen på de to er, at håndgranaten på billede 9
side 41
er svejset sammen af to halvdele, mens håndgranaten på billede 10 er hel-støbt.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1061, 4.1 Undersøgelse, 3. afsnit, forklarede han, at diameteren på håndgranaterne måles der, hvor håndgranaten er bredest.
Vidnet oplyste, at han har en model af en håndgranat med til fremvisning i retssalen. Håndgranaten har lighedspunkter i forhold til tænderen, bøjlen og plastikdelen fra den håndgranat, der blev detoneret i Kiosk. Hans model er mindre end de to typer på billede 9 og 10.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1062, 4.1 Undersøgelse, billede 9 og 10, og ad-spurgt af advokat Anders Boelskifte, forklarede han, at han har vurderet, at håndgranaten, der blev sprængt i Kiosk, må være en af de to nævnte håndgranater. Vurderingen er foretaget på baggrund af undersøgelser på ger-ningsstedet, samt af splitten og bøjlen, de fotos, der blev optaget af gernings-stedet, og i særdeleshed rester af kemiske produkter, der også blev fundet, samt det større fragment, der er afbilledet på billede 5. Der er ikke særlig mange håndgranater, der er for-fragmenteret på indersiden.
Foreholdt Vidne 1's forklaring om, at han ikke rigtigt kunne mærke et tryk, men at der kom røg, forklarede han, at trykbølgen fordeler sig. Når trykbølgen rammer nogle flader, så reflekterer den, og man kan sag-tens opleve, at man har stået i en position, hvor trykbølgen er blevet reflekte-ret på en måde, så man ikke er blevet påvirket i samme grad. Det vil han fag-ligt mene var heldigt.
Foreholdt Forurettede 1's forklaring om, at han ikke kom til skade ved eks-plosionen, forklarede han, at håndgranaten er for-fragmenteret, hvilket vil si-ge, at den på forhånd er produceret til at skulle skilles ad i et antal stykker i et antal størrelser. Hvis man er helt tæt på håndgranatens sprægningspunkt, så vil man med sikkerhed blive ramt. Jo længere væk man bevæger sig, desto mere afstand vil der komme mellem fragmenterne, så på et tidspunkt vil man kunne stå i en position, hvor man ikke bliver ramt af fragmenterne.
Foreholdt Forurettede 2's forklaring om, at han ikke mær-kede en trykbølge, forklarede han, at det kan skyldes, at håndgranaten deto-nerede ved kummefryseren, hvor der var en flade, som kunne reflektere tryk-bølgen, og han kan derved have stået i læ.
Adspurgt om det er klogt at lægge håndgranaten bag en kummefryser frem for et andet sted tættere på tilstedeværende personer, såfremt man havde til hensigt at skade nogen, forklarede han, at et åbent lokale selvfølgelig er mere effektfuldt end et lokale fyldt med genstande. Hvis man ved, hvad man laver, og man har styr på det, så ville man selvfølgelig placere håndgranaten tættere på de personer, som man gerne ville ramme.
side 42
Man kan tale om store og små håndgranater. De dansk-producerede hånd-granater, som bliver brugt i forsvaret i dag, M-54, er blandt de største i ver-den, og de har en ladning på 180 gram. Håndgranaten i denne sag har en lad-ning på 50 gram. Den model af en håndgranat, som vidnet har medtaget i dag, har en ladning på 43,8 gram. Den er et eksempel på en håndgranat, der har en lavere ladning end 50 gram. Han har ikke arbejdet med andre håndgra-nater, hvor ladningen var lavere end de 43,8 gram.
Adspurgt af advokat Knud Meden forklarede han, at der ikke er forskel på en gammel og en ny håndgranat. Virkningen er den samme. Den eneste for-skel er selvfølgelig, at hvis man har en håndgranat, der er gammel og er ble-vet opbevaret dårligt, det vil sige, hvis den er rustet eller lignende, så vil den have formindsket effektivitet i forhold til, hvad den var produceret med.
Adspurgt om han har prøvet at komme med en skarp håndgranat i en forsam-ling, der ikke vidste, at han havde en håndgranat med, forklarede han, at det har han ikke. Adspurgt hvordan han tror, at folk i retten havde reageret, hvis den håndgranat, har har medbragt, var skarp, forklarede han, at det ved han ikke, men det ville han aldrig have gjort. Han har i sin militære tjeneste været kasteleder, hvor folk uddannes indenfor håndgranater, og der kunne man godt se, at der spredes en form for nervøsitet.
Anklageren anmodede om tilladelse til at fremvise håndgranatmodellen, som vidnet har medtaget.
Advokat Anders Boelskifte protesterede herimod og henviste navnlig til, at det er betænkeligt at fremvise en model af en håndgranat, som ikke svarer til den granat, der modsvares af den granat, som mest sandsynligt er anvendt ifølge anklageskriftet, idet modellen ikke er egnet til på rette måde at illustre-re størrelse og vægt.
Advokat Knud Meden og advokat Stefan Møller Jørgensen tilsluttede sig ad-vokat Anders Boelskiftes protest.
Efter votering bestemte de juridiske dommere, at anmodningen om at fremvi-se en model af en håndgranat, ikke imødekommes, jf. retsplejelovens § 874, stk. 4. Dommerne har herved lagt vægt på bl.a., at besigtigelsen af en model af en håndgranat, der på visse punkter adskiller sig fra den, der mest sandsyn-ligt er anvendt til sprængningen i sagen, ikke findes nødvendigt eller hensigt-smæssigt for sagens oplysning.
Vidnet forklarede, at der findes sølvfarvede og cylinderformede håndgrana-ter. De håndgranater af disse typer, som vidnet har kendskab til, indeholder enten røgmiddel eller en form for tåregas/CS-gas, som anvendes af for ek-sempel politiet. Han kan udelukke, at det var sådan en, der blev anvendt i Kiosk i denne sag.
..."
side 43
Oplysningerne i sagen
Der er under hovedforhandlingen afspillet uddrag af overvågningsvideoer, som er optaget den 6. august 2024 i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 18.31 ved Hotel Tiffany, på og ved Københavns Hovedbanegård, Q8 i Nyropsgade samt i og uden for Kiosk. Der er under hovedforhandlingen endvidere fo-revist en video optaget af Vidne 2 den 6. august 2024 omkring kl. 18.31 i Gade.
Der er endvidere dokumenteret uddrag af sagens bilag, herunder fotos fra Kiosk, korrespondance fra Tiltalte 1's telefon fra perioden op til og omkring gerningstidspunktet, herunder med en person med Signal-profilen Profilnavn 1, rapport af 6. september 2024 om GPS-posi-tioner trukket fra Tiltalte 1's telefon og mastekort, farlighedserklæring af 5. september 2024 fra Ammunitionsrydningstjenesten, som havde til formål at identificere bøjle og metalfragmenter i forhold til, hvilken type/model håndgranat der havde været anvendt, retsgenetisk erklæ-ring af 15. august 2024 fra Retsmedicinsk Institut, undersøgelse af bøjle og retsgenetisk erklæring af 15. august 2024 fra Retsmedicinsk Institut, sam-menligning af dna-profiler.
Personlige oplysninger
Tiltalte 1Tiltalte 1 har om sine personlige forhold for-klaret, at han boede hos sin far og dennes samlever, da han tog til Køben-havn. Forinden boede han hos sin mor, efter at han havde afsonet en straf for indbrud på 1½ års fængsel. Han blev løsladt, da han havde afsonet i 1½ år.
Han fik 3-4 dage efter den 6. august 2024 af politiet at vide, at der var sket noget med hans forældre som følge af episoden i København. Det skete, mens han var anholdt kortvarigt i Sverige og ventede på at blive udleveret til Danmark. Der var blevet skudt efter hans mor og moderens mand. De prøve-de at dræbe hans mors mand. Hans mor og moderens mand blev derefter overflyttet til beskyttet varetægt, hvor de blev beskyttet af politiet. Hans mors mand blev ramt af to eller tre kugler. Hans far og dennes kæreste er og-så blevet placeret i politibeskyttelse på grund af trusselsbilledet. Hans far måtte ikke tage hjem i sin egen lejlighed efterfølgende.
Tiltalte er svensk statsborger.
Tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark.
Tiltalte har været frihedsberøvet i Sverige fra den 6. august 2024 og i Dan-mark fra 9. august 2024.
Tiltalte 2Tiltalte 2 har været frihedsberøvet i Sverige fra den 6. august
side 44
2024 og i Danmark fra den 9. august 2024.
Tiltalte er svensk statsborger.
Tiltalte 3Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han kommer fra By 4 lidt uden for By 6 i Midtjylland, hvor han bor med sin familie. Han var lige startet på HF, hvor han nåede at gå i en måneds tid, in-den han blev anholdt. HF tager to år. Han har ikke haft mulighed for at gen-nemføre HF i Vestre Fængsel. Når han på et tidspunkt er på fri fod, vil han gøre HF færdig. Han vil derefter læse videre eller finde et arbejde.
Tiltalte er tidligere straffet
vedRetten i Holstebros dom af 8. november 2023 for overtrædelse af straffelovens § 279, til dels jf. § 21, og § 279 a, jf. til dels § 21, med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 3. september 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"KENDELSE
Forhold 1 a og 1 b
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Tiltalte 1 og Tiltalte 3
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 1 modtog instruktion fra en person med Signal-profilen Profilnavn 1 om at udføre en sprængning i København, og at Tiltalte 1 tog fra By 1 til København den 6. august 2024 i en bil med Tiltalte 2 som fører, samt at Tiltalte 3 samme dag tog toget fra By 3 til Køben-havns Hovedbanegård med en taske, hvori der lå en håndgranat. Det kan vi-dere lægges til grund, at Tiltalte 1kl. 17.02 søgte på ”Stampesgade 2” på Ap-ple Maps, og at Tiltalte 3 søgte på ”Stampesgade” kl. 17.05, samt at Profilnavn 1 kl. 17.08 skrev: ”It’s him bro” og kl. 17.10.27 ”Okay bro take the thing” til Signal-gruppen ”Gruppenavn” i en korrespondance, som blev fundet på Tiltalte 1's telefon. Det kan videre lægges til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 omkring kl. 17.11 satte sig ind på bagsædet af den bil, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var ankommet i, at Tiltalte 1 i bilen fik overdraget en pose med den håndgranat, som Tiltalte 3 havde medbragt, at Tiltalte 1 kl. 17.12.43 ringede til Profilnavn 1, samt at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 steg ud af bilen igen ca. kl. 17.13.04. Tiltalte 3 tog toget tilbage til By 3 samme dag kl. 17.32.
side 45
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 1 b, dog således at han ikke har erkendt, at forholdet er begået i forening med Tiltalte 2. Han har således erkendt, at han fik håndgranaten overdraget af Tiltalte 3 i forbindelse med mødet i bilen, efter at de havde mødt hinanden i Stampesgade.
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i besiddelsen af håndgranaten, idet han har forklaret, at han regnede med, at det var omkring 300 gram hash, der lå i hans taske, at han ikke selv havde lagt posen med håndgranaten i tasken, men at dette blev foretaget af en person, han ikke har ønsket at oplyse nærmere om, at han ikke havde kigget i tasken, og at Tiltalte 1 fik tasken på bagsædet af bilen, så han selv kunne tage posen op af tasken. Tiltalte 2 har forklaret, at hun så tilbage, mens Tiltalte 1 og Tiltalte 3 sad på bagsædet af bilen, at hun så en sort plasticpose blive afleveret til Tiltalte 1, at begge personer på bagsædet havde fat i posen, og at hun skønnede indholdet til at være på størrelse med en knytnæve. Vi finder på baggrund af Tiltalte 2's forklaring sammenholdt med Profilnavn 1's identificering af Tiltalte 3 overfor Tiltalte 1 samt hele fremgangs-måden i forbindelse med modtagelsen og afleveringen af håndgranaten, at Tiltalte 3's forklaring om, at han ikke har haft fat i posen på noget tidspunkt, er utroværdig. Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte 3 har haft kon-takt til en bagmand, at han har transporteret håndgranaten i en mindre skul-dertaske tæt på kroppen, at han mødtes med en for ham ukendt person, og at han satte sig ind på bagsædet af den ukendte persons bil. Ifølge Tiltalte 1's for-klaring talte de i koder om et emne, som havde noget med sprængningen at gøre. Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at den pose, som blev fundet i bilen i forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 1 og Tiltalte 2, er den pose, som håndgranaten blev overleveret i. Billederne af posen viser, at der var tale om en tynd affaldspose, og vi finder, at Tiltalte 3 må have set og mærket, at po-sen indeholdt en rund genstand, der omtrent var på størrelse med en knytnæ-ve. Vi finder det herefter bevist, at Tiltalte 3 har vidst, at der var en håndgra-nat og ikke 300 gram hash i posen, som han overleverede til Tiltalte 1.
Vi stemmer herefter for at finde Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 a og 1 b. For så vidt angår anven-delsen af straffelovens § 81 b, henvises til det nedenfor anførte.
1 nævning udtaler:
Jeg er enig med flertallet i grundlaget for at finde Tiltalte 1 skyldig i forhold 1 b.
For så vidt angår Tiltalte 3 finder jeg det ikke bevist, at han vidste eller blev bekendt med, at det, han afleverede til Tiltalte 1, var en håndgranat. Jeg stem-mer derfor for at frifinde Tiltalte 3.
Tiltalte 2
side 46
Det er ubestridt, at Tiltalte 2 fungerede som chauffør for Tiltalte 1 under udførel-sen af opgaven for Profilnavn 1 i København.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter mødet i bilen kørte videre til en tankstation, hvor Tiltalte 1 var alene inde at købe en spraydåse med smøreolie, hvorefter han fra Profilnavn 1 modtog adressen på Kiosk, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i fællesskab tastede ind i GPS’en. Det kan yderligere lægges til grund, at de kørte til Gade ved Adresse 1 og parkerede bilen, hvorfra Tiltalte 1 på sit el-løbehjul kørte til området omkring Kiosk og var væk i ca. 45 minutter. Tiltalte 2 har forklaret, at Tiltalte 1 havde bedt hende om at lade motoren køre, mens han var væk. Det fremgår af videooptagelse fra Gade, som viser Tiltalte 1's ankomst til bil-en efter sprængningen i Kiosk, at Tiltalte 2 kørte hurtigt fra stedet samti-digt med, at Tiltalte 1 lukkede bildøren i passagersiden.
Det fremgår endvidere af en retsgenetisk erklæring, at biologisk materiale, som med den størst mulige grad af sandsynlighed hidrører fra Tiltalte 2, er afsat på den pose, som håndgranaten blev overleveret til Tiltalte 1 i, uden at det dog har været muligt nærmere at fastslå, under hvilke omstændigheder og på hvil-ket tidspunkt, DNA-sporet er afsat.
3 dommere og 3 nævninger udtaler:
Tiltalte 2 har forklaret, at hun ikke kendte til Tiltalte 1's formål med turen, og hun bad ham ikke om en forklaring på, hvor de skulle hen, hvorfor Tiltalte 1 skulle mødes med en ven i København, hvorfor de skulle køre til først centralstatio-nen, så til en tankstation, og så til Kiosk. Hun stillede sig heller ikke und-rende overfor Tiltalte 1's adfærd, herunder da han bad hende om at kigge frem, imens Tiltalte 3 overleverede den sorte pose med håndgranaten i bilen, eller overfor hvad der var i den sorte pose, som hun så. Hun har forklaret, at hun ikke vidste, at det var en håndgranat, som Tiltalte 1 modtog, idet hun tænkte, at det måske var penge eller lignende. Uanset at forløbet må have fremstået mistænkeligt for Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 må have været klar over, at det, Tiltalte 1 foretog sig, indebar et behov for at komme hurtigt væk fra stedet, er der ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at Tiltalte 2 vid-ste, anså det for overvejende sandsynligt eller måtte indse, at den genstand, der blev overdraget til Tiltalte 1 i bilen, var en håndgranat.
Da der således ikke er ført bevis for, at Tiltalte 2 havde forsæt til at besidde en håndgranat, stemmer vi for at frifinde Tiltalte 2 i forhold 1 b.
3 nævninger udtaler:
Tiltalte 2 har objektivt set medvirket til forhold 1 b ved at fungere som chauf-før for Tiltalte 1. Vi finder det efter hendes indforståede og rolige adfærd un-der hele forløbet bevist, at Tiltalte 1 havde sat hende ind i, hvad der skulle ske.
side 47
Vi finder det endvidere bevist, at hun så posen med håndgranaten i forbin-delse med overleveringen på bagsædet, og at hun så Tiltalte 1 håndtere hånd-granaten i bilen, hvor posen efterfølgende blev fundet tom på passagersædet med brugte servietter med motorolie. Vi finder det på den baggrund bevist, at hun havde forsæt til i forening og efter forudgående planlægning med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og flere medgerningsmænd at modtage og transportere hånd-granaten. Vi stemmer derfor for at finde Tiltalte 2 skyldig i forhold 1 b.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, findes Tiltalte 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. vå-benlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 b, dog således at forholdet ikke er begået i forening med Tiltalte 2. For så vidt angår anvendelsen af straffelovens § 81 b, beror anvendelsen på, om besiddelsen af håndgranaten skete i forbindelse med en overtrædelse af straffeloven ved brug af håndgranaten på offentligt tilgængeligt sted. Anvendelsen af straffelo-vens § 81 b afhænger således af skyldspørgsmålet i forhold 2 og 3.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, findes Tiltalte 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 a, dog således at forholdet ikke er begået i forening med Tiltalte 2. For så vidt angår anvendelsen af straffelovens § 81 b, beror anvendelsen på, om besiddelsen af håndgranaten skete i forbindelse med en overtrædelse af straffeloven ved brug af håndgranaten på offentligt tilgængeligt sted. Anvendelsen af straffelo-vens § 81 b afhænger således af skyldspørgsmålet i forhold 2 og 3.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, frifindes Tiltalte 2 i forhold 1 b.
Forhold 2
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Tiltalte 1
Tiltalte 1 har erkendt, at han har detoneret håndgranaten i Kiosk på grund-lag af instruktioner, som han fik fra personen bag profilen Profilnavn 1, og har under proceduren gjort gældende, at forholdet alene er omfattet af straffelo-vens § 252, men ikke af § 183, stk. 2, jf. stk. 1, eller af § 183, stk. 1, ligesom han har bestridt, at handlingen er begået i forening med Tiltalte 2.
Det lægges efter Ammunitionsrydningstjenestens erklæring af 5. september 2024 og vidnet seniorsergent Vidne 3's forklaring til grund, at eks-plosionen i Kiosk blev forårsaget af en håndgranat af typen M/50 P3 eller M/52 P3 med en ladning på 50 gram TNT, og at håndgranaten har været eg-net til at slå ihjel eller forårsage personskade inden for 7,31 meter, hvis intet stoppede trykbølgen og fragmenterne, samt at sprængning i lukkede rum for-
side 48
øgede risikoen. Det lægges endvidere efter erklæringen og vidnets forklaring til grund, at håndgranaten blev detoneret på gulvet mellem køleskabene på kioskens endevæg og en kummefryser, og at det efter vidnets faglige vurde-ring måtte anses for heldigt, at ingen af de tilstedeværende personer kom til skade. Retten finder det på dette grundlag bevist, at sprængningen udsatte de i kiosken tilstedeværende personers liv for overhængende fare.
Det fremgår af de foreviste videoer fra Kiosk, at Tiltalte 1, efter at han kom ind i kiosken, så kortvarigt op mod kassen, hvor vidnet Forurettede 1 be-fandt sig, hvorefter han foregav at kigge på varer på hylderne på væggen mellem indgangsdøren og kassen. Det fremgår videre, at Tiltalte 1 herefter be-vægede sig tilbage forbi indgangsdøren og hen til området mellem køleskabe-ne på kioskens endevæg og kummefryseren. Her så han på ny på kioskens varer og vendte derefter tilbage til indgangsdøren, hvor han så kortvarigt ud ad døren mod en person, hvis cykel var væltet ude på vejen. Han bevægede sig herefter tilbage mod køleskabene, idet han på vejen stødte sammen med vidnet Forurettede 2, som var på vej op til kassen. Det fremgår vi-dere af videomaterialet, at Tiltalte 1 derefter betragtede varerne i køleskabene, drejede rundt, idet han herunder kortvarigt så i retning mod kassen, hvor bå-de vidnet Forurettede 1 og vidnet Forurettede 2 ifølge deres forklarin-ger befandt sig op til og på sprængningstidspunktet, hvorefter Tiltalte 1 tog en genstand op af lommen. På dette tidspunkt havde Tiltalte 1 været i kiosken i ca. 1 minut og 25 sekunder. Det fremgår videre af videomaterialet fra områ-det uden for kiosken, at Tiltalte 1 inden for ganske kort tid forlod kiosken, og at sprængningen fandt sted umiddelbart derefter.
På dette grundlag lægger retten til grund, at Tiltalte 1 havde set, at der befandt sig personer i kiosken, da han valgte at bringe håndgranaten til sprængning, og retten må på den baggrund tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han sik-rede sig, at der ikke var personer til stede i kiosken, da han bragte håndgra-naten til sprængning. Tiltalte 1 har forklaret, at han havde en forestilling om, at en håndgranat kunne gøre stor skade, men at han ikke havde undersøgt det nærmere. Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han godt vidste, at hvis han sprængte håndgranaten, mens der var mennesker til stede, ville de kunne komme til skade, at det meget muligt kunne ske, at nogen kunne dø, hvis de var i nærheden af sprængningen, og at han forsøgte at minimere risikoen.
Henset til, at Tiltalte 1 valgte at detonere håndgranaten i kiosken med viden om, at der var personer til stede og uden konkret kendskab til håndgranatens farlighed, finder retten, at han må have indset risikoen for, at han ved at brin-ge håndgranaten til sprængning i kiosken udsatte andres liv for overhængen-de fare og accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det rent faktisk skete.
Efter bevisførelsen finder retten det endvidere godtgjort, at der ved spræng-ningen opstod materielle skader, men det økonomiske omfang heraf findes ikke bevist.
side 49
Retten finder herefter, at Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b. Efter dette bevisresultat er Tiltalte 1's overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 b omfattet af straffelovens § 81 b, idet sprængningen fandt sted på offentligt tilgængeligt sted.
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Tiltalte 3
Retten har i forhold 1 a fundet Tiltalte 3 skyldig i at have overleveret en håndgranat til Tiltalte 1 under nærmere anførte omstændigheder. Henset hertil og til, at Tiltalte 3 var taget fra By 3 til København og tilbage efter ca. en times ophold med det formål at aflevere en håndgranat efter anmodning fra en person, han ikke har ønsket at oplyse nærmere om, og til en person han ikke kendte på forhånd, finder vi, at Tiltalte 3 må have anset det for overve-jende sandsynligt, at håndgranaten skulle bringes til sprængning efter overle-veringen til Tiltalte 1, og at der herved ville ske skade på andres formue. Efter bevisførelsen finder vi det ikke bevist, at Tiltalte 3 havde kendskab til, hvor og hvornår sprængningen skulle finde sted, og om der ville være personer i nærheden, som ville blive udsat for overhængende fare.
På dette grundlag finder vi det bevist, at Tiltalte 3 har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1, men ikke stk. 2. Tiltalte 3 har he-refter ikke haft forsæt til, at overtrædelsen skulle finde sted på offentligt til-gængeligt sted, hvorfor overtrædelsen ikke er omfattet af straffelovens § 81 b.
Efter dette bevisresultat er Tiltalte 3's overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 a ikke omfattet af straffelovens § 81 b, idet hans forsæt ikke omfatter en sprængning på offentligt tilgængeligt sted.
1 nævning udtaler:
Efter det af mindretallet ovenfor anførte om forhold 1 a vedrørende Tiltalte 3 finder jeg det heller ikke bevist, at han har haft forsæt til, der skulle fin-de en sprængning sted. Jeg stemmer derfor for, at Tiltalte 3 frifindes i for-hold 2.
Tiltalte 2
3 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter det af flertallet ovenfor anførte om forhold 1 b vedrørende Tiltalte 2 fin-
side 50
der vi det heller ikke bevist, at Tiltalte 2 har haft forsæt til, at der skulle finde en sprængning sted. Vi stemmer derfor for, at Tiltalte 2 frifindes i forhold 2.
2 nævninger udtaler:
Vi har i forhold 1 b fundet det bevist, at Tiltalte 2 vidste, at det var en håndgra-nat, Tiltalte 3 overleverede til Tiltalte 1. Vi finder det efter indtastningerne i GPS’en endvidere bevist, at Tiltalte 2 var bekendt med, at Tiltalte 1 var sat på en opgave med håndgranaten, og at målet var Kiosk. Sprængningen fandt sted i den omhandlede kiosk på Adresse 1 en tirsdag aften ca. kl. 18.30, som er i kioskens åbningstid. Vi finder det på den baggrund bevist, at Tiltalte 2 må have indset det som en mulighed, at der var mennesker til stede, som kunne blive udsat for overhængende fare, da Tiltalte 1 forlod bilen for at detonere håndgranaten i kiosken, og at hun har accepteret denne mulighed for det tilfælde, at dette faktisk skete. Vi stemmer herefter for at finde Tiltalte 2 skyldig i forhold 2.
1 nævning udtaler:
Jeg finder det bevist, at Tiltalte 2 havde forsæt til sprængning af håndgranaten, og at der herved ville ske skade på andres person eller formue, men det er ik-ke bevist, at hun havde forsæt til, at sprængningen skulle ske i Kiosk, og at nogens liv derved blev udsat for overhængende fare. Jeg stemmer herefter for, at hun findes skyldig i straffelovens § 183, stk. 1, men ikke stk. 2. Jeg stemmer endvidere for, at forholdet ikke er omfattet af straffelovens § 81 b.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, findes Tiltalte 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b, i for-hold 2.
Efter dette bevisresultat er Tiltalte 1's overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 b omfattet af straffelovens § 81 b, idet sprængningen fandt sted på offentligt tilgængeligt sted.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, findes Tiltalte 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1, i forhold 2.
Efter dette bevisresultat er Tiltalte 3's overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i forhold 1 a ikke omfattet af straffelovens § 81 b, idet han ikke hav-de forsæt til, at sprængningen skulle finde sted på offentligt tilgængeligt sted.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, frifindes Tiltalte 2 i forhold 2.
Forhold 3
side 51
Alle de tiltalte er tiltalt for at have forsøgt at dræbe flere personer, herunder de 2 personer, der befandt sig i Kiosk.
Tiltalte 1
4 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter forklaringen fra seniorsergenten må det lægges til grund, at håndgrana-ten har været egnet til at slå ihjel eller forårsage personskade inden for 7,31 meter, hvis intet stoppede trykbølgen og fragmenterne, og at sprængning i lukkede rum forøgede risikoen.
Sprængningen i Kiosk blev udført af Tiltalte 1, der var blevet sendt på op-gaven af Profilnavn 1. Der er under bevisførelsen ikke fremkommet oplysnin-ger om motivet for sprængningen, eller om at formålet med sprængningen var at dræbe. Efter oplysningerne om det sted, hvor Tiltalte 1 valgte at bringe håndgranaten til sprængning, må det udelukkes, at han har haft direkte forsæt til manddrab, da der var 2 personer til stede i kiosken, og at han i til-fælde af direkte forsæt må formodes at ville have kastet håndgranaten i ret-ning mod de pågældende personer.
Det er ikke bevist, at Tiltalte 1 havde en viden om og erfaring med håndgrana-ter, der gjorde, at han anså det for overvejende sandsynligt, at personerne i kiosken eller uden for ville blive dræbt ved sprængningen, eller at han under de omstændigheder, sprængningen fandt sted, anså det for en mulighed, som han accepterede for det tilfælde, at det rent faktisk skete. Vi stemmer heref-ter for at frifinde Tiltalte 1 i forhold 3.
2 nævninger udtaler:
Vi finder, at Tiltalte 1 ved at detonere en håndgranat i et lille lukket lokale som den omhandlede kiosk, måtte have anset det overvejende sandsynligt, at de tilstedeværende personer kunne blive slået ihjel. Vi stemmer derfor for at fin-de Tiltalte 1 skyldig i forhold 3.
Tiltalte 3
5 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter det ovenfor anførte bevisresultat vedrørende Tiltalte 3 i forhold 2 hav-de han ikke forsæt til personskade og dermed heller ikke forsæt til manddrab, hvorfor vi stemmer for, at han skal frifindes i forhold 3.
1 nævning udtaler:
Efter det ovenfor anførte om forhold 1 a og forhold 2 finder jeg det ikke be-
side 52
vist, at Tiltalte 3 har gjort sig skyldig i tiltalen i forhold 3, idet han ikke har haft forsæt til, at der skulle finde en sprængning sted i Kiosk, og at han dermed heller ikke havde forsæt til manddrab. Med denne begrundelse stem-mer jeg for, at han frifindes i forhold 3.
Tiltalte 2
3 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter det ovenfor anførte bevisresultat vedrørende Tiltalte 2 havde hun ikke forsæt til sprængningen og dermed heller ikke til manddrab, hvorfor vi stemmer for, at hun skal frifindes i forhold 3.
3 nævninger udtaler:
Efter bevisførelsen finder vi det ikke bevist, at Tiltalte 2 havde direkte forsæt til, anså det for overvejende sandsynligt, at personer i kiosken eller uden for ville blive dræbt ved sprængningen, eller at hun anså det for en mulighed, som hun accepterede for det tilfælde, at det rent faktisk skete. Med denne begrundelse stemmer vi for, at Tiltalte 2 skal frifindes i forhold 3.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, frifindes Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i forhold 3.
Thi bestemmes:
Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 81 b.
Tiltalte 2 frifindes.
Tiltalte 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og straffelovens § 183, stk. 1."
Straf og andre retsfølger
Tiltalte 1
Straffastsættelse
Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år.
Det er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
Det er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.
side 53
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og straffen fastsættes til fængsel i 9 år.
Ved lov nr. 968 af 26. juni 2020, § 1, nr. 3, blev den nugældende § 192 a, stk. 5 i straffeloven indsat som et nyt stk. 4 i bestemmelsen med følgende ordlyd:
"Ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af andre våben eller eksplosivstoffer efter stk. 1, nr. 2, skal det indgå som en skærpende omstæn-dighed, at våbnet eller eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig. Besiddes der samtidig anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen."
Af lovforslag nr. L 105 af 5. februar 2020 til lov 968 af 26. juni 2020, § 1, nr. 3, fremgår bl.a.:
"Det foreslås, at der i straffelovens § 192 a indsættes et nyt stykke som stk. 4, hvor det slås fast, at det ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besid-delse af våben og eksplosivstoffer efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skal ind-gå som en skærpende omstændighed, at våbnet eller eksplosivstoffet besid-des på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig. Hvis der samtidig besiddes anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning, skal dette indgå som en yderli-gere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.
I overensstemmelse med gældende ret skal »offentligt tilgængeligt sted« for-stås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of-fentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystelsesste-der og offentlige kontorer. Besiddelse af eksplosivstof i en bil, som befinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet. Formulerin-gen »eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig« skal for-stås som steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, men hvor det er al-mindeligt kendt, at mennesker færdes eller opholder sig. Det kan eksempel-vis være i tæt befolkede byrum, f.eks. beboelsesejendomme eller boliger i et lejlighedskompleks.
Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse på besiddelse i områ-der, hvor ingen eller alene meget få mennesker normalt færdes eller ophol-der sig (f.eks. landejendomme, private markområder eller lignende), men hvor der på tidspunktet for besiddelsen bliver afholdt arrangementer såsom koncerter, festivaller eller lignende.
Formuleringen om, at der »samtidig besiddes anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning« omfatter både tilfælde, hvor
side 54
våbnet eller eksplosivstoffet er forsynet med anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning, samt tilfælde, hvor den, der er i besiddelse af våbnet eller eksplosivstoffet, samtidig er i besiddelse af anord-ninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning, på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvor den pågældende antræffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne finde anvendelse i situationer, hvor flere personer må anses for i forening, herunder med det fornødne forsæt, at være i besiddelse af vå-ben og eksplosivstoffer samt anordninger, der kan bringe våbnet eller eks-plosivstoffet til sprængning.
I forbindelse med strafudmålingen i sådanne sager vil også andre omstæn-digheder som hidtil kunne påvirke straffen i skærpende retning, herunder når der er tale om gentagelsestilfælde.
Det forudsættes, at strafniveauet med forslaget forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene, således, at ulovlig besiddelse af andre våben eller eksplosivstoffer på offent-ligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig, fremover som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år i førstegangstilfælde. Det forudsættes, at der i genta-gelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen.
Det forudsættes i øvrigt, at der sker en yderligere skærpelse af straffen, hvis der samtidig besiddes anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivs-toffet til sprængning."
Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i besiddelse af en håndgranat på offentligt tilgængeligt sted, hvilket efter bemærkningerne i et førstegangstilfælde skal straffes med ubetinget fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år. Da håndgranaten var forsynet med en anordning, som kunne bringe den til sprængning, skal straffen efter lovbemærkningerne skærpes yderligere i forhold til det anførte udgangs-punkt. Tiltalte 1 er endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, idet han ved sprængningen af håndgranaten i ki-osken i åbningstiden bragte to personers liv i overhængende livsfare, og straffen herfor skal tillige indgå i straffastsættelsen efter princippet om mode-reret kumulation. Da overtrædelsen er begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af eksplosivstoffer, som er omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, skal den samlede straf yderligere forhøjes med indtil det halve i medfør af straffelovens § 81 b. Det er endvidere tillagt betydning, at forholdet er begået i forening med andre. Retten finder, at Tiltalte 1 ikke har aflagt tilståelse i et omfang, så det kan tillægges betydning i formildende retning som anført i straffelovens § 81, stk. 1, nr. 9. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte blev strandset i flugtbilen kort tid efter sprængningen, at tiltalte - efter de fo-religgende oplysninger - ikke ses at have tilstået besiddelsen af håndgranaten og sprængningen heraf, før der forelå en række beviser herfor, og at han har
side 55
nægtet, at der var personer til stede i Kiosk på sprængningstidspunktet. Det er i formildende retning tillagt betydning, at ingen personer efter det op-lyste kom til skade ved eksplosionen, som alene forårsagede materiel skade.
Mindretallet har lagt vægt på det af flertallet anførte vedrørende strafudmå-lingen og har fundet, at straffen bør udmåles lavere end det af flertallet anfør-te.
Konfiskation
Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Udvisning
Betingelserne i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 samt nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, jf. § 26, stk. 2, for at udvise tiltalte er opfyldt.
Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses for at udgøre en reel, u-middelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Efter de foreliggende oplysninger om opholdets varighed, tiltaltes alder, hel-bred, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle in-tegration finder retten endvidere, at tiltalte ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincip-pet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.
Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26 b. På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Efter oplysningerne om kriminalitetens alvorlige karakter og tiltaltes mang-lende tilknytning til Danmark finder retten, at udvisning med indrejseforbud for bestandig efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7, ikke vil være uproportionalt.
Tiltalte 3
Straffastsættelse
Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.
Det er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måne-der.
Det er afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år.
side 56
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og straffen fastsættes til fængsel i 5 år.
Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fun-det skyldig i besiddelse af en håndgranat på offentligt tilgængeligt sted, hvil-ket efter de ovenfor citerede bemærkninger i lovforslaget til den nugældende § 192 a, stk. 5, i straffeloven i et førstegangstilfælde skal straffes med ubetin-get fængsel mellem 3 år og 6 måneder og 4 år. Da håndgranaten var forsynet med en anordning, som kunne bringe den til sprængning, skal straffen efter lovbemærkningerne skærpes yderligere i forhold til det anførte udgangs-punkt. Tiltalte 3 er endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 183, stk. 1, idet han har haft forsæt til, at håndgranaten skulle brin-ges til sprængning af andre med materiel skade til følge, og straffen herfor skal tillige indgå i straffastsættelsen efter princippet om modereret kumulati-on. Det er endvidere tillagt betydning, at forholdene er begået i forening med andre.
Mindretallet har lagt vægt på det af flertallet anførte vedrørende strafudmå-lingen og har fundet, at straffen bør udmåles lavere end det af flertallet anfør-te.
Erstatning
Den over for de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 nedlagte erstatningspåstand ud-skydes efter de juridiske dommeres bestemmelse til eventuelt civilt søgsmål, da kravets opgørelse er bestridt og dommerne finder, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for tabet.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 9 år.
Hos tiltalte konfiskeres en iPhone 11 Pro Max og et el-løbehjul.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte 2 frifindes.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 5 år.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skal in so-lidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår Tiltalte 2.
Dommer