Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 9. maj 2023
Sag BS-5847/2022-ROS
Sagsøger
(advokat Anette Prang)
mod
Sagsøgte
(advokat Rasmus Mangor Andersen, beskikket)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører bodelingen mellem ægtefæller og drejer sig nærmere om, hvor-vidt det er sagsøger, der har underskrevet en ægtepagt og en begunstigelseser-klæring.
Sagsøger har fremsat følgende påstand:
”Aftale benævnt ”ægtepagt” uden dato er ugyldig og aftale benævnt ”begunsti-gelseserklæring” dateret 25. marts 2019 er ugyldig.”
Sagsøgte har fremsat følgende påstande:
”Påstande vedr. aftale benævnt ”Ægtepagt”
Principalt: Sagsøger tilpligtes at anerkende at aftalen kan lægges til grund i forbindelse med bodelingen, således
2
1. at Sagsøger skal betale Sagsøgte 1.058.600 kr. med tillæg af rente fra 14. august 2019.
2. at Sagsøgte forlods udtager 100.000 kr. af fællesnettoformuen.
3. at beløbene skal betales fra provenuet af salget af Adresse, By, som står på bobehandlers klientkonto.
Subsidiært: Sagsøger tilpligtes at anerkende at aftalen kan lægges til grund i forbindelse med bodelingen, således
1. at Sagsøger i perioden fra ophørsdagen til den 1. marts 2026 må-nedligt skal betale Sagsøgte 13.400 kr. med tillæg af procesrente fra de be-talinger, der er forfaldne.
2. at Sagsøgte forlods udtager 100.000 kr. af fællesnettoformuen.
3. at de forfaldne betalinger skal betales fra provenuet af salget af Adresse, By, som står på bobehandlers klientkonto.
Mere subsidiært: Sagsøger tilpligtes at anerkende at aftalen kan læg-ges til grund i forbindelse med bodelingen, således
1. at Sagsøger skal betale Sagsøgte 666.918 kr. med tillæg af rente fra 14. august 2019.
2. at Sagsøgte forlods udtager 100.000 kr. af fællesnettoformuen.
3. at beløbene skal betales fra provenuet af salget af Adresse, By, som står på bobehandlers klientkonto.
Mest subsidiært: Frifindelse, således af bobehandlers indstilling stadfæstes, og at de forfaldne betalinger med tillæg af procesrente skal betales fra provenuet af salget af Adresse, By, som står på bobehandlers klientkonto.
Påstande vedr. aftale benævnt ”Begunstigelseserklæring” af 25. marts 2019
Frifindelse, således at bobehandlers indstilling stadfæstes.”
Oplysningerne i sagen
Sagen udspringer af ægtefælleskiftesagen SKS 11-635/2020 og er anlagt i medfør af ægtefælleskiftelovens § 2.
3
Sagen er anlagt den 14. februar 2022 og hovedforhandlet den 11. april 2023.
Sagen er forhandlet i forbindelse med enkelttvistsagerne BS-48440/2021-ROS og BS-49245/2021-ROS.
Sagen er behandlet for lukkede døre, jf. ægtefælleskiftelovens § 68.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. ægtefælleskifte-lovens § 2, stk. 4, jf. retsplejelovens § 218 a.
Den omhandlede ægtepagt er fremlagt i sagen som bilag 1 og den omhandlede begunstigelseserklæring som bilag 3.
Bobehandler har under ægtefælleskiftesagen lagt til grund, at udateret ægte-pagt og begunstigelseserklæring af 25. marts 2019 er underskrevet af Sagsøger, og indstillet, at de kan lægges til grund ved bodelingen.
Sagsøgte har fri proces og fået beskikket advokat.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af parterne og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og grafolog Vidne 3.
Sagsøger har forklaret blandt andet, at beløbet på 748.205,87 kr. vedrører indfrielsen af et pantebrev med midler fra en per-sonskadeerstatning, som Sagsøgte fik på grund af et færdselsuheld i 1997. De blev påkørt bagfra. Sagsøgte fik lige godt 2 mio. kr. fra Advokat. Sagsøgte ind-satte beløbet på deres fælles transaktionskonto. Han bad så deres bankrådgiver om at bruge midler fra erstatningen til at indfri restgælden i deres hus. Lånet var hos Totalkredit. Pengene blev i den forbindelse overført til endnu en fælles-konto. Det var før indfrielsen. Der stod ca. 150.0000 kr. på den konto i forvejen. Det var tredje gang, at de nedbragte gælden i huset. De to forrige gange havde de brugt penge, som han havde tjent ekstra. Et år senere fik han selv 995.000 kr. i erstatning i anledning af det samme færdselsuheld. Der kunne han have ind-sat sin erstatning på en spærret konto, så de kun tilhørte ham, men det ville Sagsøgte ikke have, når hun havde brugt sine penge fælles. De var enige om, at be-løbene fra færdselsuheldet skulle være fælles midler. Huset var kun gældfrit i ca. 10 år, hvor de optog et nyt lån i Jyske Bank på 929.000 kr. Ellers bruge de de-res penge på fælleskontoen på forbrug. De brugte bl.a. ca. 26.000 kr. på nye døre i huset og på to ægte tæpper hos Maktabi. Fakturaerne er udstedt til ham. Dø-rene er stadig i huset. Det ene tæppe har Sagsøgte nok, mens det andet nok er slidt op. Sagsøgte vil have både tæppet og pengene. Han vil selv have sin arbejdsgiver-
4
betale pensionsordning i PFA ud forlods. Den pensionsordning var ham påt-vunget og er kun betalt af arbejdsgiver, indtil han stoppede på det arbejde. Der blev betalt fra 1994-1999.
Sagsøgte skal betale 700.000 kr. til ham for den del af indboet, som han ikke har fået med. Han fik kun meget lidt tøj med, ellers intet. Sagsøgte har taget alt andet, herunder hans personlige effekter. De har købt indbo for i alt ca. 3 mio. kr., og han vil have halvdelen af halvdelen. Han måtte flygte fra hjemmet. Sagsøgte har efterfølgende givet ham lidt tøj, men det var ødelagt. Indboet omfattede antik-viteter, de havde købt, og gaver og arv tilhørende ham. Indboet er købt mange steder. Der var blandt andet gobeliner, chatoller, senge, tæpper, porcelæn, lyse-kroner, B & O anlæg, sølvtøj og ting til haven. Han har kun bedt om det, som det vil koste ham at købe tilsvarende, altså anskaffelsesprisen. Han er tvunget til at købe nyt, og han skal også have erstattet det, som han indbragte i og fik under ægteskabet. Sagsøgte har staget rub og stub, også mur- og nagelfast inventar så som hårde hvidevarer.
Beløbet på 69.550 kr. er et beløb, som han ikke vil betale til Sagsøgte for begået hærværk, som bobehandler ellers har tilkendt hende. Han ville skilles i april 2018, men Sagsøgte slog det hen, indtil det den 11. august 2018 blev for meget, og han ville gå. Sagsøgte spærrede ham vejen og skubbede ham ind i et maleri og en lampe, mens hun råbte til børnene, at deres far flygtede. I tumulten ragede han nogle ting ned, så han kunne aflede deres opmærksomhed og flygte. Vidne 2 hoppede op på hans ryg ude i entreen, så et gammel operationsar sprang op.
De 200.000 kr. er for forringelse af ejendommen, mens Sagsøgte boede der alene fra 11. august 2019 til i november 2021. Det er beskrevet, hvordan ejendommen så ud, og at de måtte give et afslag i salgsprisen på grund af det. Sagsøgte ville ikke flytte og forringede ejendommen, og det har kostet dem begge i salgsprisen. Be-løbet på 200.000 kr. er skønsmæssigt fastsat. Sagsøgte har heller ikke betalt for at bo alene i huset i de godt 2 år, og det skylder hun ham også 200.000 kr. for. Det krav er dog endnu ikke rejst. I de godt 2 år har Sagsøgte heller ikke betalt på huslå-net og har startet en nabostrid. Han har i den periode betalt alt på huset, så Sagsøgte i alt skylder ham 300.000 kr.
Ægtepagten og begunstigelseserklæringen i bilag 1 og 3 er ikke underskrevet af ham og er ugyldige. Ægtepagten er også blevet afvist fra tinglysning. Deres for-mue bestod af hus, indbo og pensioner. Han ville gerne dele med Sagsøgte i et vist omfang, og han har været inde i drøftelser om det med Sagsøgte og også udarbej-det en del af det ene dokument. Han ville imidlertid have en samlet aftale om alle tre formuearter. De havde søgt på nettet for at kunne lave et udkast, men der skulle en fagmand til for at lave en endelig ordning, også fordi Sagsøgte ikke anede, hvad det drejede sig om. Han var nok sekretæren her, mens Sagsøgte be-stemte, hvad der skulle stå. Det accepterede han, men han sagde også, at de
5
skulle have en fælles aftale om det hele. Sagsøgte slog det hen og sagde, at de måtte tage det senere. Sagsøgte antog en advokat til at se på det, men han husker ikke hvem. På et tidspunkt var der i hvert fald en advokat, der ringede og for-talte, at de udkast var ubrugelige, og at han ikke ville hjælpe dem med det. Ud-kastene skulle kun bruges som et udgangspunkt for det videre arbejde. Der var en del andre udkast også, men han ved ikke, hvor de er. Sagsøgte ville have en del af hans ATP pension, fordi han fik mere end hende. Sagsøgte havde nogle ønsker, som advokaten ikke ville gå videre med. Det blev ikke til noget med en endelig aftale. Han antog ikke selv nogen advokat. Det var Sagsøgte, der havde taget hans nemid og forsøgt at tinglyse ægtepagten.
Han får en invaliditetsforsikringssum på godt 26.000 kr. om måneden fra en uarbejdsdygtighedsforsikring. Det har ikke noget med pensionen at gøre. Sagsøgte ville også have halvdelen af det og halvdelen af pensionen, fra han fylder 67 år. ”Dødspenge” er et beløb på 400.000 kr. fra PFA, hvis han dør, inden han bliver 67 år. Det er en del af uarbejdsdygtighedsforsikringen. Sagsøgte ville sikre sig de 400.000 kr., også når de var skilt, så pengene gik til hende og ikke til f.eks. deres døtre. En del af ægtepagten kender han ikke noget til, herunder det med deres døtre. Han er ikke sikker på indholdet af begunstigelseserklæringen i forhold til ægtepagten. Det må være samme kapitalpension. Han husker ikke, om han har været med til at lave det udkast til begunstigelseserklæring. Han tænker, at Sagsøgtes formål med begunstigelseserklæringen skulle være at stille hende og børnene bedst, hvis han f.eks. blev gift igen. Han har heller ikke underskrevet begunstigelseserklæringen. Han ved ikke, hvem der har underskrevet den, men tænker jo over, hvem der kan drage fordel af indholdet.
Modpartens påstande er han helt uenig i. Sagsøgte har fået 250.000 kr. og 300.000 kr. a conto af salgsprovenuet fra Adresse, som står på bobehandlers klient-
konto.By. De er skilt uden bidragspligt, men han tilbød hende et beløb, der
blev afvist. Han har kun skrevet under på skilsmisse og ikke godkendt nogen aftaler i den forbindelse, heller ikke vedrørende bidrag. Han har ikke modarbej-det salget af huset på nogen måde, men det har Sagsøgte. Ingen af dem havde penge til at gøre det ved huset, som ejendomsmægleren ønskede for at fremme salget.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at hun alt overvejende er uenig i Sagsøgers forklaring. Ingen har prøvet – eller kunne – tilbageholde Sagsøger, hvis han ville gå fra hjemmet. Hun bad Sagsøger gå, så de kunne få gjort noget ved huset, da der ellers ikke ville ske noget. Det var Sagsøger, der bestemt der-hjemme. Hun har skudt ca. 3 mio. kr. i fællesboet, der stammede fra 2 mio. kr. i erstatning og 600.000 kr. i. arv. Sagsøger fik også en erstatning, men ikke så meget som hende. Hendes erstatning blev sat ind på en fælles konto, hvor der nok stod ca. 150.000 kr. i forvejen. Det beløb var fra hendes arv. De kunne kun indfri huslånet på ca. 700.000 kr. ved hjælp af hendes erstatning. Erstatningen
6
blev overført med 1,4 mio. kr. til en aftalekonto for at få renter af beløbet. Belø-bet blev tilbageført med renter. Hendes erstatning reddede deres bo, da de også havde et underskud på 300.000 kr. i forvejen. Der blev købt døre og træ, der blev monteret i huset, som fortsat er der. Det blev også betalt af hendes erstat-ning. De var førtidspensionister og havde ellers ikke mange penge. Fakturaer m.v. stod altid i Sagsøgers navn, da han bestemte og ville have det sådan. De-res ægteskab var ikke godt i mange år på grund af Sagsøgers skiftende stem-ning osv. Tæpperne fra Maktabi er også betalt med hendes erstatning. Indtil Sagsøger fik sin erstatning, måtte de bruge af hendes erstatning. Deres indbo var overordnet set 100-150.000 kr. værd og slet ikke i den størrelsesorden, som Sagsøger hævder. Indboet er ikke noget værd i dag. Ingen vil købe antikviteter nu. Hun har fået noget af det vurderet hos Bruun Rasmussen, og det var intet værd. En del i huset er ødelagt af Sagsøger i hans raserianfald.
Deres døtre har været med til at lave indbolisten, bilag T. Det viser de indboef-fekter, som hun har fået. Resten har Sagsøger fået. ”Særeje” er bare udtryk for, at det er købt for hendes personskadeerstatning. Hun har nok købt for 3-400.000 kr., men kun udtaget indbo for 25-30.000 kr. Der er også lavet lister over det, som Sagsøger har fået. Det er stillet, så Sagsøger kunne gå ind i huset og tage det. Han kunne også tage alt det, som de ellers havde efterladt, og som ikke var fordelt. De var bange for Sagsøger. De opmagasinerede også en del effekter i depot. Det har de også tilbudt Sagsøger, men han ville ikke have det, og det er ikke i depot mere. De har også måttet smide en del ud, der var værdiløst, ska-det og ødelagt. Hun ville gerne sælge huset, men kun når rammen for salget var lagt fast, så Sagsøger ikke bare tog pengene og forsvandt. Sagsøger er ikke ”faldet” ind i noget, men har ødelagt det selv. Hvis Sagsøger tog det indbo, han var blevet tilbudt, fik han for ca. 50.000 kr. mere end hun. Sagsøger er ikke interesseret i andet end pengene. Indboet var under 200.000 kr. værd i alt.
Hun har ikke forringet ejendommen, tværtimod. De valgte Person 1 som ejen-domsmægler, fordi han vurderede ejendommens værdi højst. Person 1 sagde dog, at haven skulle ordnes. Ellers var huset fint trods Sagsøgers manglende manglende indsats. Sagsøger ville ikke opfylde de krav, som ejendomsmægle-ren ønskede, for at salget kunne indbringe mere. Hun fik selv sat nyt køkken og bryggers ind og ordnede huset, efter at Sagsøger flyttede. Hun har heller ikke øvet hærværk på ejendommen.
Hun opsagde sine pensioner i PFA og AP, så de kunne leve af dem, så de aftalte at dele Sagsøgers senere. Det har hun fortrudt så meget. I 2017 ville hun have noget på skrift om det, så deres aftale kunne effektueres. Aftalen om pension-erne af 25. september 2017, jf. bilag 2, har de begge skrevet under på. Sagsøger skrev aftalen på computeren. Det var altid Sagsøger, der sad ved computeren. Det var også Sagsøger, der forsøgte at få tinglyst ægtepagten. De fandt ud af, at de også kunne lave en aftale umiddelbart inden en skilsmisse. Hun har ikke
7
haft advokater til at se på det. Hun har ikke rørt Sagsøgers nemid. Ægtepagten i bilag 1 skrev Sagsøger, og de underskrev den begge. Den er ikke dateret, men det må være en forglemmelse. De fandt en advokat, der ville tinglyse ægtepag-ten på huset, men det blev ikke til noget, fordi hun syntes, at det var en dum løsning, når huset alligevel skulle sælges. Ægtepagten og begunstigelseserklæ-ringen, jf. bilag 1 og 3, blev underskrevet samtidig den 25. marts 2019, og de var enige om indholdet. Sagsøger har bare fortrudt det. Sagsøger har også ved-stået aftalerne overfor Familieretshuset i de erklæringer, han har afgivet til dem. Invaliditetsydelsen hos PFA kan ikke deles, så pengene skal ind på Sagsøgers konto, og så skal han overføre hendes del bagefter. Det har Sagsøger accepte-ret. Som det fremgår af begunstigelseserklæringen, var de også enige om, at ka-pitalpensionen skulle deles. Hun havde jo ikke nogen pensionsordning læn-gere. Hun har nu kun sin folkepension. De 100.000 kr. i ægtepagten var til ek-straudgifter som følge af, at pigerne og deres hund skulle blive hos hende. Bør-nene var bange for Sagsøger.
Hun gik til grafolog Vidne 3 vedrørende underskrifterne, da Sagsøger ikke ville stå ved dem. Hun kendte ikke grafologen i forvejen. Opdraget var kun at udtale sig om, om det var Sagsøgers underskrift. Der stod grafologen helt frit. Hun betalte Vidne 3 ret meget, da hun ikke havde ret mange penge. Hun vil hellere have et engangsbeløb end en løbende ydelse, da deres konfliktniveau er så højt, og hun ikke stoler på, at Sagsøger løbende vil betale til hende. Bilag 1, 2 og 3 er endelige aftaler mellem Sagsøger og hende. Hun ved ikke, hvor meget hun har brugt på nyt køkken m.v. Hun havde ikke noget sted at flytte hen fra august 2019 til november 2021. I den mellemliggende peri-ode fik de efter bedste evne sat huset i stand. Hun kan ikke sige, hvor meget hun har brugt på det. Hun har ikke sagt til Sagsøger, at han skulle sætte sin er-statning ind på en fælles konto og ikke en spærret konto. Både hun og Sagsøger arvede deres forældre. Hun har ikke stillet krav til Sagsøger om hans arv. Hun har ikke sat sig grundlæggende ind i reglerne om deling af pensioner i for-bindelse med skilsmisse.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er parternes datter. Hun læser på DTU. Da hendes far i august 2019 forlod hjemmet, havde han først smidt glas på gulvet. Han var efter dem og kastede med ting. De overfaldt ham ikke, fordi han var på vej ud. Det var primært hendes far, der traf beslut-ningerne derhjemme. Indbolisten i bilag T har hun udarbejdet. ”Sagsøgte har udta-get” er det, som hendes mor har udtaget. Det er nok ca. 25.000 kr. værd. Hendes far har haft mulighed for at få det indbo, som de efterlod, og det indbo, som de havde lagt i depot. Det var en hel del. Alt indboet var samlet ca. 200.000 kr. værd. En del af indboet i indbolisten var ødelagt eller væk. Hvis hendes far havde taget det, han blev han tilbudt, havde han fået for ca. 100.000 kr., mens hendes mor havde fået for ca. 25.000 kr. Vidnet var med at sætte køkken og bryggers op og male osv., efter at hendes far var flyttet. De har ikke gjort skade
8
på ejendommen, men hendes far har udøvet hærværk ved blandt andet at smide med glas og ødelægge ruder. De havde ikke noget rigtigt køkken, mens hendes far boede der, men kun et gasblus. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag E. Hendes forældre talte om skilsmisse i lang tid. Hun mener, at de var enige om de aftaler.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er parternes dat-ter. Hun skal være optiker. Den 10.-11. august 2019 flyttede hendes far efter et raserianfald, hvor han smed med og smadrede ting. Vidnet, hendes mor og sø-ster blev ramt. Hendes far smadrede også en rude i bryggerset. De har ikke overfaldet hendes far. Det var hendes far, der bestemte derhjemme. Hun har set indbolisten i bilag T. ”Sagsøgte har udtaget” i listen betyder, at det er de ting, som deres mor har fået med. Hendes mor har vel fået ting med for ca. De forsøgte forsøgte at give deres far indbo, som dels stod på Adresse, dels var opmagasine-ret. De opmagasinerede nogle ting for at kunne bevis værdien af det, hvis nu hendes far hævede, at det havde stor værdi. Indboet var ikke så meget værd. Der er ikke længere opmagasineret noget. Efter at hendes far var flyttet, forbed-rede de huset. De malede, satte nyt bryggers ind, monterede lister og ordnede gulv. De har ikke ødelagt eller vandrygtet ejendommen. Billederne i bilag Y er fra før og efter deres renovering. Hun kan vedstå sin erklæring i bilag F. De skiftede låsen i huset, da de var bange for, at hendes far kom uanmeldt. Hun husker ikke, om hendes far i de 2 år, hvor de boede i huset, kunne komme og tage det, han skulle have, men han kunne i hvert fald komme til det, efter at de var flyttet i november 2021. Det er rigtigt, at hendes far skulle betale for det, hvis tingene i depot skulle blive der. I depotet var der 2 lænestole, et skrive-bord, et Matabi tæppe, nogle stole og 2 kasser med ”nips” . Tingene flyttede hun, hendes mor og søster på en trailer fra Ikea. Tilbage i huset var hendes fars tøj, værktøj og nogle udendørskrukker. Hun husker ikke i dag, hvilket indbo der var i huset. Hun ved ikke, hvem der fik nøglen, da de flyttede. Hun var med at flytte for sin mor, der blandt andet fik 2 senge. De kørte nok 5 gange for deres mor på 2 forskellige trailere. Hun ikke nærmere værdien af det.
Vidnet, grafolog Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin erklæring i bilag G. Erklæringen ville være helt mage til, hvis han var ud-meldt som skønsmand. Vidnet har været grafolog siden 1990´erne. Man bliver grafolog ved privatundervisning. Vidnet har været benyttet i sager ved både by- og landsret i de sidste 20 år. Som grafolog undersøger man detaljer i skrift-billedet på baggrund af sammenligningsmateriale. De har en skala som udtryk for sikkerheden, og jo fyldigere sammenligningsmaterialet er, des sikrere bliver konklusionen. I dette tilfælde bestod sammenligningsmaterialet af 9 underskrif-ter. Det er et bredt materiale, idet det dog kun er figur nr. 3, og – så vidt han kan se – nr. 9, der er angiveligt originale. Han har beskrevet kendetegnene ved skriften. Konklusionen ligger mellem a og b i vurderingsskalaen. Han kan ikke konkludere, at det er Sagsøger, der skrevet under på sammenlig-
9
ningsmaterialet, men i så fald har den pågældende også underskrevet det be-tvivlede materiale. Det er i hvert fald samme person. Vidnet husker ikke sit ho-norar. Man kan ikke ”købe” vidnets konklusion. Vidnet husker ikke, hvilke bi-lag han fik på henholdsvis e-mail og med posten, men han må have fået de ori-ginale underskrifter med posten, da han ellers ikke kan sige, at det er en origi-nal. Det er muligt at efterligne andres underskrifter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender:
Sagsøger vedkender sig ikke underskrifterne på aftalerne og han er ikke enig i aftalernes indhold.
For aftalerne gælder, at det er ikke muligt at dele invalidepensionen fra PFA med Sagsøgte, da der er tale om en personlig rettighed, som ikke kan overdrages til andre, hvilket fremgår af de to breve fra PFA.
Selv hvis sagsøger ville vedstå sig aftalen med sagsøgte, så ville det ikke kunne lades sig gøre at få PFA til at udbetale 50 % brutto af invalidepen-sionen til hver part på grund af rettighedens personlige karakter.
For aftalerne gælder, at sagsøger kan udtage sin kapitalpension hos PFA forlod jf. lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34 som bestemmer, at en ægtefælles rimelige pensionsrettigheder ikke indgår i formuedelingen. Sagsøger har således pligt til at udtage egne pensionsrettigheder.
Sagsøger kan ikke tvinges til at afstå fra at benytte sig af sin ret til forlods at udtage sin kapitalpension hos PFA. Bestemmelsen giver ægtefællerne ret til at udtage alle deres rimelige pensionsrettigheder forlods, uanset der er fælleseje i ægteskabet, og uanset den anden ægtefælle er stillet ringere pensionsmæssigt.
Sagsøgers kapitalpension hos PFA er oprettet af sagsøgers arbejdsgiver, som et led i sagsøgers ansættelse. Pensionen skal derfor betragtes, som værende rimelig og kapitalpensionen skal derfor ikke deles med Sagsøgte. I øvrigt har sagsøger ikke selv indbetalt til pensionen i PFA.
Ad underskrift og falsk forklaring
Sagsøgte har anmeldt sagsøger til Midt- og Vestsjællands Politi for at af-give falsk forklaring i Roskilde byret, den 16. november 2020 og i Østre
10
Landsret den 31. marts 2021. Forklaringen var afgivet i byret og Østre Landsret i forbindelse med parternes skilsmissesag.
Fordi sagsøgte havde den opfattelse, at sagsøger havde forklaret falsk i retten om, at han ikke havde underskrevet nogen dokumenter vedrørende pension, på trods af, at sagsøgte mente, at sagsøger havde underskrevet dem. Ved brev af 18. november 2021 (bilag 16) til sagsøger meddelte an-klagerfuldmægtig Person 2, at det var besluttet at standse efterforsk-ningen.
Beslutningen var begrundet i, at anklagemyndigheden havde vurderet, at selv hvis efterforskningen fortsatte, ville det ikke føre til, at sagsøger eller nogen anden kunne sigtes i sagen.
Anklagemyndighedens konklusion indebærer, at med de beviskrav, der gælder i straffesager, jævnfør herved reglen om uskyldsformodning. Så kan det ikke bevises, at sagsøger har talt falsk i byret og Østre Landsret. Reglen om uskyldsformodning betyder, at så må det antages, at sagsøger har talt sandt i byret og Østre Landsret.
Det er ikke til hinder for, at nærværende sag, der behandles efter den ci-vile retsplejes former, også skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der gælder for tiltalte i straffesager, når spørgsmålet om falsk forklaring ved-rørende underskrifter på de omhandlede aftaler er blevet underkastet ef-terforskning, der standses af anklagemyndigheden.
Også i nærværende sag må reglen om uskyldsformodning betyder, at så har sagsøger talt sandt i byret og Østre Landsret om, at han ikke har un-derskrevet aftalerne.
At bobehandler har anvendt den grafologiske undersøgelse i sit arbejde med parrets bodeling uden at iagttage retsplejelovens regler om sagkyn-dige erklæringer, har ført til den situation, at sagsøger afkræves at ind-hente en sagskyndig erklæring for at bevise, at han ikke har underskrevet aftalerne.
Jævnfør diskussionen om uskyldsformodning, som nævnt ovenfor, så kan et sådant skridt ikke forventes taget af sagsøger.
Sagsøgte har på intet tidspunkt opfordret til, at parterne sammen skulle indhente en grafologisk undersøgelse. Sagsøgte har opfordret sagsøger til at indhente en grafologisk undersøgelse, hvis han ville undgå, at bodelin-gen blev, som bobehandler havde til hensigt.
11
Ad grafologisk undersøgelse og bidragspligt
Det fremgår af kendelse fra Østre Landsret den 17, marts 2021 (bilag 17), at sagsøgte også i ægteskabssagen anmodede om syn og skøn bestående i en grafologisk undersøgelse af sagsøgers underskrift på to aftaler. An-modningen blev afslået af retten.
Selv om sagen ved Østre Landsret og nærværende sag er forskellige, så er de dog ens på et punkt, de indeholder begge samme tema, som dybest set drejer sig om, hvorvidt sagsøger har underskrevet aftalerne.
Kendelse vedrørende den grafologiske undersøgelse lød:
”Familieretten afsagde den 14. december 2020 dom i ægteskabssagen mellem parterne, hvorved parternes samstemmende påstand om skils-misse blev taget til følge, ingen af parterne blev pålagt bidragspligt over for den anden part og Sagsøgtes påstand om, at Sagsøger skulle anerkende nogle nærmere an-givne aftaler, ikke blev taget under behandling.
Den grafologiske undersøgelse, som Sagsøgte har begæ-ret udmeldt, skal belyse, hvorvidt Sagsøger har underskrevet to aftaler benævnt ”Ægtepagt” og ”Begunstigelse-serklæring” .
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder om de nævnte aftalers indhold, sammenholdt med parternes påstande og an-bringender under ankesagen, skønnes det begærede syn og skøn på det foreliggende grundlag at være uden betydning for sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 341, hvorfor Sagsøgtes begæring ikke tages til følge.”
Essensen heraf er, at parterne er skilt på vilkår af, at ingen af parterne blev pålagt bidragspligt over for den anden. Sagsøgte ønskede i ankesagen og i nærværende sag, at bruge den grafologiske undersøgelse til at genoplive en pligt for sagsøger til at betale et månedligt bidrag til sagsøgte.
Pligten eksisterer ikke og en grafologisk undersøgelse er, som nævnt i ken-delse, uden betydning for sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 341. Det er sagsøgers opfattelse, at den grafologiske undersøgelse også i denne sag er overflødig.
12
De to dokumenter er hver især forsynet med en underskrift, der ikke er sagsøgers egenhændige underskrift. Begge dokumenter er falske. Doku-menterne fremtræder som bestemt til, at tjene som bevis for, at sagsøger har indgået aftalerne med sagsøgte, hvilket han ikke har.
Grafologisk undersøgelse som bevismiddel
Den grafologiske undersøgelse, der benyttes som bevis i sagen, er udarbej-det på grundlag af kopier af sagsøgers underskrift, som sagsøgte har frem-sendt til grafologen. Det vides ikke, hvor mange andre grafologer, sagsøgte har opsøgt, inden hun fandt en grafolog, som kunne leve op til hendes krav.
Ydermere er det tvivlsom, om en grafolog kan betegnes som sagkyndig. Der findes ingen officiel uddannelse i Danmark, der giver eksklusiv ret til at betegne sig som grafolog. Det betyder, at alle og enhver kan betegne sig som grafolog. En grafolog er jfr. ordbog over det danske sprog, en hånd-skriftkyndig, som ud fra håndskriftens ejendommeligheder, kan drage slutninger om den skrivendes karakter.
En grafolog kan ikke sige nogen om, hvorvidt underskriften tilhører sagsøger. Det er kun i straffesager, der anvendes korrekt oplærte grafolo-ger, hvis udsagn bygger på faglig viden og dygtighed.
En grafolog kan sammenlignes med en astrolog, som beskæftiger sig med kunsten at forudsige et menneskes skæbne på grundlag af himmellege-mernes stillinger; stjernetydning. Både en grafolog og en astrolog beskæf-tiger sig med uvidenskabelige undersøgelser, da hverken personlighed el-ler skæbne kan udfindes ved at tyde underskrifter eller stjerner.
Ad bobehandlers anvendelse af grafologisk undersøgelse
Bobehandler har til brug for udarbejdelse af udkast til bodelingsove-renskomst dateret 10. november 2021 anvendt den grafologiske undersø-gelse som bevis i sagen.
Vurdering af bevismidler hører ikke under bobehandlers kompetence og derfor skal den grafologiske undersøgelse udgå og som følge heraf, også udkast til bodelingsoverenskomst, da det hviler på et bevisgrundlag, som bobehandler ikke havde kompetence til at inddrage i sagen.
Bobehandler har ikke partshørt sagsøger om, hvorvidt han havde indsigel-ser mod, at bobehandler inddrog den grafologiske undersøgelse i sit ar-bejde med udkast til bodelingsoverenskomst. Havde bobehandler gjort
13
det, kunne sagsøger i tide have forhindret, at den grafologiske undersø-gelse blev inddraget under sagen.
Der er herved sket en klar tilsidesættelse af almindelige processuelle reg-ler omkring kontradiktion og parternes mulighed for at fremkomme med indsigelser om en sags tvistepunkter.
Ad aftalerne
•Sagsøgers invalidepensionsydelse fra PFA brutto 26.800 kr. Sagsøgtes krav er 50 % heraf i alt brutto 13.400 kr. frem til invalidepensionens ophør 1. marts 2026
•Sagsøgtes krav er, at Sagsøger skal betale 100.000 kr. ekstra ved skilsmisse
•Sagsøgtes krav er, at Sagsøger skal betale 25.000 kr. til hver datter ved skilsmisse
•Sagsøgtes krav er, at Sagsøger skal betale 2.000 kr. og senere 1.000 kr. til hver datter, mens de går i gymnasiet og efter-følgende på videregående uddannelse
•Sagsøgtes krav er, at Sagsøgers kapitalpension skal have hende som begunstiget
•Sagsøgtes krav er, at Sagsøgers kapitalpension skal have hende og døtrene som begunstigede
Ad Sagsøgers police Police nr. hos PFA Pension
Der blev i 2016 indgået retsforlig med PFA vedrørende sagsøgers pension. Forligets indhold fremgår af brev fra Person 3 den 29. februar 2016 (bi-lag 4)
Policen hos PFA blev tegnet 1. november 1994, som led i sagsøgers ansæt-telse hos Virksomhed A/S.(bilag 5)
Det er ikke muligt at dele invalidepensionen, da der er tale om en person-lig rettighed.
14
Der er udelukkende sket indbetaling i forbindelse med sagsøgers ansættel-sesforhold, det vil sige, at sagsøger ikke har foretaget private indbetalin-ger.
Fra 1. september 1999 er der ydet halv invalidepension og fuld præmiefri-tagelse og fra 1. april 2004 er der ydet fuld invalidepension og fuld præ-miefritagelse. Når der ydes præmiefritagelse, opretholder PFA forsikring-sydelserne.
Policen er en Kontant Pension, som er sammensat af en invalidepension, ratepension og kapitalpension. Kapitalpensionsdepotet januar 2022 udgør depotet 1.526.000 kr. brutto.
Den samlede udbetaling ved død vil som minimum svare til ratepensions-depotets værdi, pr. januar 2022 udgør udbetalingen ved død minimum 421.338 kr.
Tiden før 11. august 2019
I en periode på flere år drøftede parterne løbende muligheden for skils-misse. Samlivet mellem dem fungerede slet ikke. Sagsøgte gik meget op i, hvorledes hun ville være stillet økonomisk, hvis parret blev skilt. Sagsøgte var travlt beskæftiget med at løs sin økonomiske fremtid og hun gik meget op i spørgsmålet om, hvor pengene skulle komme fra, når og hvis hun på et tidspunkt blev enlig.
Hun henvendte sig til mange forskellige advokater, som alle afslog at på-tage sig at hjælpe hende. Sagsøger var vidende om, at sagsøgte tog kon-takt til forskellige advokater, da han flere gange modtog henvendelser fra disse advokater. Alle Sagsøgtes advokater opfordrede ham til også at tage en advokat. Da han ikke ville indgå aftale med Sagsøgte om fremtiden, gjorde han ikke noget. Efterhånden hørte ham ikke mere til Sagsøgtes advokater.
Ad afvist ægtepagt afvist 14. august 2018
Sagsøgte har ved brug af Sagsøgers nemid forsøgt at ting-lyse aftale benævnt ægtepagt uden dato. Ægtepagten, som omtales i be-skrivelse i tinglysningssvar, blev afvist af tinglysningsretten den 14. au-gust 2018 (bilag 6) af flere forskellige årsager.
Tinglysningsretten havde 9 bemærkninger til, hvorfor aftalen ikke kunne tinglyses. Den sidste afvisningsbemærkning fra tinglysningsretten lyder således.
15
”Afvist i sin helhed, da det er uklart om PFA aftalen skal tilhøre delings-formuen, og da de øvrige bestemmelser ikke henhører i en ægtepagt…….”
Der er således aldrig blevet tinglyst en ægtepagt mellem parterne.
Ad Sagsøgers flugt fra hjemmet og aftalelovens § 36
Såfremt aftalerne fastholdes, påberåber sagsøger sig aftalelovens § 36, hvorved efterfølgende begivenheder kan medføre, at en aftale ikke kan gø-res gældende men tilsidesættes for eksempel fordi den ene aftalepart har øvet vold mod den anden eller på anden måde ikke længere har gjort sig fortjent til at modtage de ydelser, aftalen drejer sig om.
Sagsøger meddelte Sagsøgte, at nu ville han ikke mere og at han ville forlade hjemmet med det samme og han gik mod døren for at slippe væk.
Da det gik op for Sagsøgte, at han var på vej bort fra hjemmet, råbte Sagsøgte til de to døtre " FAR FLYGTER" Sagsøgtes råb fik døtrene til at komme Sagsøgte til hjælp.
Alle tre personer overfaldt Sagsøger ude i bryggerset for at forhindre ham i at forlade hjemmet. Under tumulten blev Sagsøger angrebet bagfra og forsøgt holdt nede samtidig med, at en eller flere greb ham om benene, så han ved at falde. Under overfaldet blev han kradset, skubbet, slået og truet på sin førlighed.
Det bemærkes, at Sagsøger er meget dårligt gående og har dårlige knæ. Under overfaldet frygtede og følte Sagsøger, at de tre overfaldsmænd gik efter at uskadeliggøre ham eller gik efter hans førlighed.
Døren i bryggerset vender ud mod vejen og den åbnes indad. Sagsøger smadrede vinduet i bryggersdøren for at råbe om hjælp til forbipassende på vejen. Han råbte "HJÆLP" en eller flere gange, men ingen hørte ham.
Efter overfaldet havde Sagsøger blodunderløbne kradsemærker på ryg-gen, på armene og flere andre steder samt blå mærker. Og han var i flere uger mærket af overfaldet fysisk og mentalt. Det var trods alt hans egen familie; hans hustru og to døtre, som overfaldt ham.
Han var tilbageholdt på ejendommen og kunne ikke slippe væk. Han havde al mulig grund til at frygte, at Sagsøgte og de to døtre igen ville over-
16
falde ham, hvis han forsøgte at forlade ejendommen gennem hoveddør el-ler bryggersdør.
Derfor traf han beslutning om at kravle ud gennem vinduet i badeværel-set, som støder op til soveværelset.
I perioden fra den 11. august 2019 og frem har Sagsøger ønsket at få sine ejendele, som stadig befandt sig på ejendommen, udeleveret af Sagsøgte. Sagsøger har ikke turdet møde op på ejendommen, skønt han stadig var medejer, af frygt for at blive overfaldet igen.
Der blev begået vold mod Sagsøger den pågældende dag, ligesom ingen kan være i tvivl om, at Sagsøger havde vilje til at forlade ejendommen, men blev forhindret heri af de pågældende tre personer.
Der gik lidt over 1 time fra han blev overfaldet, til han slap væk og søgte hjælp i kirken.
Sagsøger søgte tilflugt i den nærliggende kirke, hvor den kvin-delige kirketjener blev noget chokeret og ringede til politiet, som kom til stedet. Politiet eskorterede ham til hjemmet på Adresse, hvor han fik ud-leveret sit nemid, bilnøglerne og lidt tøj. Han turde ikke selv gå tilbage af frygt for, hvad sagsøgte og døtrene kunne finde på. Fra da af har Sagsøger ikke været på ejendommen.
Efterfølgende samme dag kontaktede Sagsøgte politiet, fordi hun ville have bilen tilbage.
Sagsøger kontaktede lægevægten samme dag og kom i konsul-tation og fik en læge til at se på de skader, han havde pådraget sig.
Sagsakter fra politi og lægevagt findes, men fremlægges ikke.
Aftalernes tidsmæssige rammer vedrørende ægtefællebidrag § 56 tiden før skilsmisse og ægtefællebidrag § 50 tiden efter skilsmisse
Første periode starter, da parterne går fra hinanden i august 2019 frem til skilsmissedatoen den 14. december 2020 med gensidig forsørgelsespligt og § 56 ægtefællebidrag 5.000 kr. i perioden 18. maj 2020 og indtil den 14. de-cember 2020.
Næste perioden løber fra skilsmissedatoen og frem uden gensidig forsør-gelsespligt og uden § 50 ægtfællebidrag.
17
Ad parternes indtægtsforhold
Sagsøgte, der er født i 1955 er i dag folkepensionist. Inden da havde hun i over 20 år kun haft sin invalidepension fra staten som indtægtskilde.
Sagsøger, der er født i 1959, modtager invalidepension fra staten. Det har han gjort i over 20 år. Hertil kommer en arbejdsgivertegnet forsikringsy-delse/invalidepension fra PFA på 26.800 kr. brutto pr. måned frem til han bliver 67 år i 2026.
Sagsøgtes forbrug af kosttilskud og håndkøbsmedicin
Sagsøgtes forbrug af alternative kosttilskud og håndkøbsmedicin var en stor post i parrets budget. I tiden op til at sagsøger forlod hjemmet i au-gust 2019, udgjorde sagsøgtes forbrug af kosttilskud og håndkøbsmedicin i en periode på 2,5 år fra ca. 2017-2019 i alt 76.014 kr., hvilket fremgår af li-sten (bilag 8).
Ad bindende forvaltningsafgørelse ægtefællebidrag til Sagsøgte jf.§ 56 i lov om ægtefællers økonomiske forhold
Det kan således ikke gyldigt bestemmes, at give sagsøgte 50 % af invalide-pensionen pr. måned og derefter fratrække 5.000 kr. Det ville være i strid med den gyldige forvaltningsafgørelse.
Familieretshusets afgørelse Sagsøger skal betale 5.000 kr. pr. må-ned til Sagsøgte i perioden 18-05-2020 og indtil den 14-12-2020 (bilag 9)
Sagsøgte har den 10. februar 2022 hævet sagen ved Familieretten (bi-lag 10)
Efter at sagen er hævet, står tilbage en gyldig forvaltningsafgørelse fra Fa-milieretshuset om ægtefællebidrag § 56, som begge parter er bundet af. Sagsøgte kan ikke både få § 56 bidrag samt halvdelen af sagsøger invalidi-tetsydelse på samme tid.
I henhold til § 56 kan det efter ansøgning pålægges en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt, at betale bidrag til den anden ægtefælle ind-til der er indgået en aftale eller truffet en endelig afgørelse om bidragsplig-ten efter § 50 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Familieretshuset traf den 28. juli 2020 afgørelse om bidrag i medfør af § 56 i lov om ægtefællers økonomiske forhold til Sagsøgte i perioden 18.
18
maj 2020 og indtil den 14. december 2020. (bilag 11).Bidraget var på 5.000 kr. pr. måned, som sagsøger skulle betale. Sagsøger har betalt alle bidrag til sagsøgte.
Da Sagsøgtes ansøgning om bidrag til forsørgelse efter§ 56 blev ind-sendt senere end to måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, blev bidraget fastsat fra den dato, ansøgningen bliver modtaget i Familierets-huset. Det fremgår, at det var den 18. maj 2020.
Det fremgår af brev fra Familieretshuset dateret 2. september 2021 (bilag 12), ”Familieretshuset har således i nærværende sag ikke taget stilling til ægtefællebidrag i henhold til ægteskabslovens § 50 om ægtefællebidrag ef-ter endelig separation eller skilsmisse.
Vi kan oplyse, at vi efter en samlet skønsmæssig vurdering ikke finder, at der er indgået en aftale om ægte-fællebidrag i henhold til ægtefællelovens § 56.
Vi har lagt vægt på, at oplysningerne angivet på skilsmisseansøgningen alene vedrører et bidrag efter ægte-skabslovens § 50, dvs. efter endelig se-paration eller skilsmisse. Vi har tillige lagt vægt på, at den af Sagsøgte indsendte aftale ikke er dateret, at det ikke fremgår af den, hvornår et evt. bidrag skal betales fra, samt at det ikke følger af denne, at der er tale om en aftale om ægtefællebidrag efter ægtefællelovens § 56.”
Om bidragets størrelse efter § 56 følger det af vejledning om børne- og æg-tefællebidrag afsnit 7.1.5.
”Fastsættelse af ægtefællebidrag Hvis der er grundlag for at fastsætte et bidrag, fastsættes bidraget efter praksis til omkring 1/5 af forskellen mel-lem ægtefællernes indkomster. Bidragsbetalerens samlede underholdsfor-pligtelser til børn og ægtefælle vil dog normalt ikke kunne overstige 1/3 af indkomsten. Et bidrag vil skønsmæssigt normalt blive fastsat til et beløb i hele tusinde og med månedsvis forfald forud eksempelvis 2.000 kr. om måneden.”
Sagsøgte kræver 50 % brutto af invalidepensionen, det kan ikke uden vi-dere ændres til et nettobeløb. Det ville være i strid med aftalen, hertil kom-mer uafklarede skatteproblemstillinger. Og endelig så kan den fremtidige og ikke forfaldne invalidepension ikke omregnes til et engangsbeløb, som skal udbetales på en gang i forbindelse med bodelingen. For det første er der tale om en personlig rettighed og for det andet er beløbene slet ikke udbetalt til sagsøger endnu, det vil ske månedsvis frem til 1. marts 2026.
19
Ad Sagsøgtes ophævede police hos PFA Pension og kapitalpensions-del hos AP Pension
Sagsøgte ophævede i april 2000 sin pension hos PFA og fik i den for-bindelse udbetalt tilbagekøbsværdien af pensionen 124.162 kr. og Sagsøgte ophævede kapitalpensionsdelen hos AP Pension og fik i novem-ber 2001 udbetalt 32.614,79 kr. i check (bilag 13).
Ad aftalernes datering og ophævelse af samlivet
Skulle retten nå frem til, at han har underskrevet aftalen benævnt ”ægte-pagt” uden dato så gøres det gældende, at det ikke lader sig gøre at tids-fæste aftalen. Da sagsøgte i flere år har forsøgt at tvinge sagsøger til at indgå aftaler om invalidepension og kapitalpension, kan aftalen med lige så stor ret hævdes at være udarbejdet for flere år siden.
Yderligere er aftalen sandsynligvis udarbejdet længe før den 14. august 2018. Indholdet i aftalen er næsten ordret en gentagelse af beskrivelsen af den ægtepagt, der blev afvist af tinglysningsretten den 14. august 2018.
Det kræver en tinglyst ægtepagt, hvis Sagsøgte skal havde del i Sagsøgers kapitalpension. Der er aldrig tinglyst en ægtepagt mellem parterne og derfor skal sagsøger ikke dele sin kapitalpension med sagsøgte.
Ad aftalelovens § 36
Skulle retten nå frem til at aftalerne er ægte, så påberåber sagsøger sig af-talelovens § 36, idet det ville være urimeligt at anvende indholdet i afta-lerne i forbindelse med parternes bodeling.
Sagsøgte har sammen med døtrene overfaldet sagsøger i hjemmet, har banket ham gul og blå, efterladt ham blødende, overladt til sig selv og har tilbageholdt ham mod hans vilje. Hvorefter han måtte flygte ud af et vin-due på badeværelset og søge hjælp i kirken. Han har ikke været i hjemmet siden og har ikke truffet hverken Sagsøgte eller døtrene i de over 2 år der er forløbet.
Sagsøger har den opfattelse, at sagsøgte ikke skal beriges og begunstiges økonomisk med den opførsel hun har udvist mod ham. Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøgte ikke har nogen grænser, når det gælder om at få fat i hans invalidepension og pension hos PFA.
20
Sagsøger har efter samlivets ophævelse i 2019 måttet anmode om rettens bistand til:
•at blive skilt fra sagsøgte
•at fogedretten skulle fratage sagsøgte rådighed over den faste ejen-dom, således at ejendommen kunne blive solgt
•at skifteretten skulle medvirke ved bodelingen
•fogedretten skulle inddrive tilkendte sagsomkostninger vedrørende Familieretten § 56-bidrag
Hertil kommer at sagsøger ydede sagsøgte et lån på 300.000 kr. juli 2021, så hun kunne have midler til at fraflytte ejendommen. Lånet skulle tilba-gebetales, når købesummen fra ejendommen blev frigivet, hvilket var den 20. januar 2022. Sagsøgte har i 3 måneder nægtet at tilbagebetale lånet. Til-bagebetaling skete først den 30. april 2022 efter gentagne forgæves hen-vendelser.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”ANBRINGENDER:
Sagsøgers underskrift
På grundlag af den grafologiske undersøgelse, jf. bilag G gøres det gæl-dende, at aftalerne, jf. bilag 1 og 3 er underskrevet af Sagsøger.
Dette understøttes ligeledes af,
atSagsøgte ophævede sin daværende pensionsordninger, jf. bilag 13 og anvendte sin personskadeerstatning på 2.005.304,96 kr. på par-ternes forbrug, hvorfor det giver mening, at parterne i forbindelse med skilsmissen har indgået en aftale om, at Sagsøgers in-validepensionsydelse og kapitalpension skulle deles ligeligt,
atparterne allerede i 2017 også indgik en aftale omkring deling af pen-sioner m.v.
atSagsøger i 2018, jf. bilag 6 forsøgte at få tinglyst en ægte-pagt med nogenlunde samme indhold som bilag 1 og 3,
21
atSagsøger underskrev ægtepagten med sin egen NemID i 2018, jf. bilag 6,
atSagsøger på intet tidspunkt fra 2017 og frem til 2020 har politianmeldt Sagsøgte for dokumentfalsk og/eller bedrageri el-ler i øvrigt gjort indsigelser mod de påståede forfalskede underskrif-ter og den påståede falske brug af Sagsøgers NemID,
atSagsøger i sin ansøgning om skilsmisse, jf. bilag G selv henviste til, at parterne havde indgået en aftale, og at han skulle be-tale 13.400 kr., som svarer til beløbet i bilag 1,
atSagsøger, jf. bilag K, instruerede banken i, hvorledes afta-len benævnt ægtepagt, jf. bilag 1 skulle forstås, hvilket bekræfter, at han selv havde underskrevet aftalen,
atSagsøger i sin e-mail af 26. august 2019, bilag D, alene hen-viste til, at aftalen kunne være ugyldig som følge en ensidighed, og at han intet nævnte om forfalskning af hans underskrift,
atSagsøger over for Familieretshuset bekræftede aftalerne og bad om at modtage skilsmissepapirerne, jf. bilag E, og
atVidne 1 har bekræftet, at Sagsøger har underskre-vet aftalerne, jf. bilag A.
Aftalernes gyldighed
I henhold til ægtefælleloven § 32 kan parterne indgå en aftale om deling af formuen i forbindelse med en skilsmisse. Efter bestemmelsen indtræder aftalefriheden, når en skilsmisse er aktuel, og den indgås med henblik på en forestående formuedeling.
I nærværende sag er aftalerne indgået ca. 5 måneder før, der endeligt blev søgt om skilsmisse. Imidlertid havde ægtefællerne siden 2017 drøftet skils-misse, hvilket havde udmøntet sig i flere former for aftaler, jf. bilag 2 og bilag 6.
Det gøres således gældende, at der har været tale om et langstrakt forløb hvert fald tilbage fra 2017, hvor parterne har drøftet skilsmisse, og at dette er blevet intensiveret i foråret 2019 med aftalernes underskrift den 25. marts 2019 og parternes ansøgning om skilsmisse den 14. august 2019. Der er i øvrigt intet, der indikerer, at parterne fra marts 2019 og frem til august 2019 skulle have droppet planerne om en skilsmisse. På den baggrund gø-
22
res det gældende, at aftalerne, jf. bilag 1 og 3 er indgået i forbindelse med en aktuel skilsmisse og med henblik på en forestående formuedeling, hvorfor aftalerne er gyldige.
Aftale benævnt ”Ægtepagt” – Principalt påstand
Omkring den principale påstand er den udmålt som et engangsbeløb af de 13.400 kr. betalt over 79 måneder fra ophørsdagen og frem til den 1. marts 2026.
Baggrunden for den principale påstand er, at parternes konfliktniveau er så voldsomt, herunder at Sagsøger er tiltalt for vold mod Sagsøgte, og at hun lever under beskyttet adresse, hvorfor det ikke kan for-ventes, at Sagsøger fremadrettet kan administrere en månedlig afdragsordning, og at det vil være en voldsom belastning for Sagsøgte, hvis hun hver måned skal indbringe Sagsøger for fogedret-ten, fordi han ikke overholder parternes aftale eller i øvrigt have kontakt med ham.
Det gøres på den baggrund gældende, at den månedlige betaling på 13.400 kr. fra ophørsdagen og frem til den 1. marts 2026 skal udbetales som et engangsbeløb i forbindelse med bodelingen. Beløbet kan opgøres til (13.400 kr. x 79 måneder) 1.058.600 kr.
Der henvises til afsnittet nedenfor vedr. spørgsmålet om, hvorvidt den månedlige betaling skal være 13.400 kr. eller 8.442 kr.
Det gøres ligeledes gældende, at parterne har aftalt, at Sagsøgte for-lods af nettofællesformuen skal modtage 100.000 kr.
Aftale benævnt ”Ægtepagt” – subsidiær påstand
I stævningen henvises der flere gange til, at det ikke er muligt at dele inva-lidepensionen fra PFA. Det bemærkes, at parternes aftale, jf. bilag 1 ikke anfører, at invalidepensionen skal deles, og det er heller ikke, hvad Sagsøgte gør gældende i nærværende sag.
Sagsøgte gør i stedet gældende, at den månedlige ydelse der udbeta-les fra PFA pension, skal deles ligeligt. Parterne har således reelt truffet en afgørelse, der træder i stedet for ægtefællebidrag.
Det har således ingen betydning, hvorvidt selve invalidepensionen kan deles.
23
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at parterne har indgået en aftale om, at Sagsøger hver måned skal betale Sagsøgte 13.400 kr. svarende til halvdelen af Sagsøgers brutto in-validepensionsydelse.
Bobehandler skriver i sin indstilling, jf. bilag H, at aftalen må forstås såle-des, at Sagsøger skal betale halvdelen af nettobeløbet, i alt 8.442 kr. pr. måned. Det bestrides, at der er hjemmel til denne fortolkning, i det fortolkningen strider direkte imod parternes aftale, jf. bilag 1.
Skatteteknisk er der heller ikke noget, der forhindrer dette.
Tværtimod vil en stadfæstelse af bobehandlers indstilling medfører det problem, at Sagsøgte vil blive beskattet af de fremtidige ikke for-faldne betalinger. Bobehandler har nemlig i sin indstilling allerede fratruk-ket den af Sagsøger afholdte skat. Såfremt Sagsøgte heref-ter månedligt får overført 8.442 kr., vil hun naturligvis også blive beskattet af dette, hvorved hun reelt betaler skat to gange af det aftalte beløb og der-med reelt kun modtager 5.318,46 kr. ud af det aftalte beløb på 13.400 kr.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at Sagsøger i stævnin-gen s. 7, ligeledes anfører:
” Sagsøgte kræver 50 % brutto af invalidepensionen, det kan ikke uden videre ændres til et nettobeløb.”
Ovenstående kan således ikke forstås som andet end, at Sagsøger er enig i, at der ikke er hjemmel til at ændre aftalen fra et bruttobeløb til et nettobeløb. På den baggrund gøres det gældende, at parterne er enige om, at Sagsøger hver måned fra ophørsdagen til den 1. marts 2026 skal betale Sagsøgte 13.400 kr.
Det gøres ligeledes gældende, at parterne har aftalt, at Sagsøgte for-lods af nettofællesformuen skal modtage 100.000 kr.
Aftale benævnt ”Ægtepagt” – mere subsidiære påstand
Den mere subsidiære påstand relaterer sig til det tilfælde, at retten - imod ordlyden af parternes aftale – finder, at Sagsøger alene skal be-tale Sagsøgte nettobeløbet af 13.400 kr., dvs. 8.442 kr. I så fald gøres det gældende, at de forfaldne og fremtidige betalinger skal falde som et engangsbeløb på samme måde som i den principale påstand. Der henvises til anbringenderne under den principale påstand.
24
Aftale benævnt ”Ægtepagt” – mest subsidiære påstand
Til støtte for den mere subsidiære påstand henvises der til bobehandlers redegørelse, jf. bilag H.
Aftale benævnt ”Begunstigelseserklæring” af 25. marts 2019
Det følger af parternes aftale, jf. bilag 1 og 3, at parterne har aftalt en de-ling af Sagsøgers kapitalpension.
I den forbindelse forhindrer ægtefællelovens § 34 ikke, at parterne i forbin-delse med en skilsmisse aftaler, at Sagsøgers kapitalpension skal deles med halvdelen til hver.
Det bestrides i øvrigt, at aftalelovens § 36 skulle finde anvendelse i nærvæ-rende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at aftalerne i store træk stiller parterne ligeligt efter bodelingen. Dette er ikke urimeligt, særligt under hensyntagen til at Sagsøgte har hævet sine pensioner og brugt sine personskadeerstatning, jf. bilag 13.
På den baggrund gøres det gældende, at der skal ske frifindelse forstået på den måde, at bobehandlers indstilling stadfæstes.
Udformningen af Sagsøgers påstand
Afslutningsvist bemærkes det, at som Sagsøgers påstand er for-muleret kan den ikke danne grundlag for sagens behandling, i det påstan-den ikke kan danne grundlag for en eventuel dom.
Påstanden vedrører, hvorvidt aftalerne skal udgå af sagen, hvilket skifte-retten principielt ikke kan træffe afgørelse om. Derudover står det ikke klart, hvad konsekvensen skulle være, hvis aftalerne udgik af sagen, her-under om det har betydning for bobehandlers indstilling.
Bemærkninger til Familieretshusets, Østre Landsrets og politiet afgørelse
I forhold til politiets beslutning om ikke at sigte Sagsøger for falsk vidneforklaring, jf. bilag 16, bemærkes det, at der ikke gælder samme bevisbyrde i straffesager og civile sager. I straffesager påhviler det ankla-gemyndigheden at bevise ud over enhver rimelig tvivl, at Sagsøger har afgivet falsk forklaring.
Denne bevisbyrde er ikke den samme som i en civil sag, og det bestrides derfor, at politiets afgørelse om ikke at sigte Sagsøger for falsk
25
vidneforklaring kan tages til indtægt for, at det dermed er korrekt, at han ikke har underskrevet aftalerne, jf. bilag 1 og 3.
Sagsøger har i sin stævning anført, at Sagsøgte har ind-bragt Familieretshusets afgørelse, jf. bilag 9, for retten med påstand om, at Sagsøger skal betale 13.400 kr. til Sagsøgte i 6 år. Det er ikke korrekt. Familieretshusets anmodning til retten i Sønderborg frem-lægges som bilag Q. Af denne fremgår det, at Sagsøgtes klage ved-rører tidspunktet for Familieretshusets fastsættelse af ægtefællebidrag. Som det fremgår af bilag 10, blev sagen hævet på baggrund af bobehand-lers indstilling i nærværende sag.
Om Familieretshusets afgørelse, jf. bilag 11 fremgår det, at Familieretshu-set lægger vægt på, at aftalen ikke er dateret, og at det ikke fremgår af af-talen, hvornår et evt. bidrag skal betales fra samt at det ikke følger af afta-len, at der er tale om en aftale om ægtefællebidrag, jf. ægtefællelovens § 56.
Familieretshuset konkluderer således ikke, at Sagsøger ikke har underskrevet aftalerne, men blot at de ikke kan danne grundlag for at på-lægge Sagsøger at betale ægtefællebidrag i ægtefællelovens § 56 forstand.
Det forhindrer derimod ikke, at aftalen kan lægges til grund, som en aftale indgået efter ægtefællelovens § 32. Det er ligeledes det samme som Østre Landsret konkluderer i deres dom af 16. april 2021, der fremlægges som bilag R. Heraf fremgår det, at landsretten ikke fandt at have saglig kompe-tence til at tage stilling til de af parterne indgåede aftaler forud for skils-missen. Østre Landsrets kendelse af 17. marts 2021, jf. bilag 17, må derfor ses i lyset af Østre Landsrets dom. Det er nemlig klart, at hvis landsretten ikke har kompetence til at tage stilling til parternes indgåede aftaler forud for skilsmissen, så er det naturligvis overflødig bevisførelse at få indhentet en grafologisk undersøgelse.
På baggrund af ovenstående bemærkes det derfor, at Familieretshusets, Østre Landsrets og politiets afgørelser ikke er relevante for spørgsmålet i nærværende sag, og de kan heller ikke tages til indtægt for, at Sagsøger ikke har underskrevet aftalerne, jf. bilag 1 og 3.
Sagsværdi og sagsomkostninger
Sagsværdien af aftalen, jf. bilag 1 er 13.400 kr. over 79 måneder, i alt 1.058.600 kr. Dertil kommer 100.000 kr., som Sagsøgte i forbindelse
26
med aftalen skulle udtage forlods. Den samlede værdi af aftalen, jf. bilag 1 er derfor 1.158.600 kr.
Sagsværdien af aftalen, jf. bilag 3 består af Sagsøgers kapitalpen-sion på 2.013.314 kr. Sagsøgtes krav består af betaling af halvdelen af kapitalpensionen, i alt 1.006.657 kr.
Samlet er sagsværdien i nærværende sag 2.165.257 kr., og det gøres derfor gældende, at sagsomkostningerne skal fastsættes ud fra dette beløb.”
Skifterettens begrundelse og resultat
Ægtepagt
Skifteretten lægger til grund, at parterne også forud for deres begæring om skilsmisse den 14. august 2019 (skæringsdagen) drøftede en formuedeling, og at Sagsøger var med til at lave udkast til sådanne aftaler.
Der er som bilag 2 fremlagt en aftale om deling af pension dateret 25. september 2017, som, bobehandler har indstillet, ikke lægges til grund i forbindelse med bodelingen.
Skifteretten må efter bevisførelsen, navnlig de 2 foreliggende grafologiske un-dersøgelser, lægge til grund, at det er Sagsøger, der har underskrevet ægtepagten.
Ægtepagten er ikke dateret, men Sagsøgte har forklaret, at den er under-skrevet samtidig med eller næsten samtidig med begunstigelseserklæringen af 25. marts 2019, jf. bilag 3.
Der er som bilag 6 fremlagt en anden ægtepagt, der er afvist fra tinglysning den 14. august 2018.
Ægtepagten i bilag 1 er ikke tinglyst, og den er derfor ugyldig, jf. lov om ægte-fællers økonomiske forhold § 20, medmindre den betragtes som en aftale om formuedeling i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. § 32.
Skifteretten finder, at det er usikkert, hvornår ægtepagten er underskrevet, og at den derfor ikke kan siges at være indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse.
Skifteretten finder på den baggrund, at ægtepagten er ugyldig mellem parterne som påstået af sagsøger.
27
Begunstigelseserklæring
Skifteretten lægger her ligeledes til grund, at Sagsøger har underskre-vet begunstigelseserklæringen, som ikke er tinglyst.
Begunstigelseserklæringen er en aftale om formuedeling, der kræver tinglyst ægtepagt for at være gyldig, medmindre aftalen er indgået i forbindelse med separation eller skilsmisse, jf. lov om ægtefællers formueforhold §§ 20 og 32.
Begunstigelseserklæringen er dateret den 25. marts 2019, og skifteretten finder, at den ikke kan siges at være indgået i forbindelse med separation eller skils-misse. På tidspunktet for underskrivelsen af begunstigelseserklæringen var der ikke indgivet anmodning om separation eller skilsmisse, og en sådan begæring blev heller ikke indgivet umiddelbart efter, at aftalen var indgået.
Derfor tages sagsøgers påstand til følge.
Sagsomkostninger
Statskassen skal til sagsøger betale 115.500 kr. Beløbet er fastsat således, at 15.500 kr. dækker retsafgift, og 100.000 kr., der er inklusive moms, dækker ud-gift til advokatbistand. Sagsøger er ikke momsregistreret. Som følge af sagens udfald skal statskassen dække Sagsøgtes udgifter til vidneførsel. Skifteretten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejle-dende takter og lagt vægt på sagens omfang, forløb og udfald, herunder at sa-gen er forhandlet i forbindelse med 2 andre sager mellem samme parter, og at hovedforhandlingen tog 1 retsdag.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, tilpligtes at anerkende, at udateret aftale be-nævnt ”ægtepagt” og aftale af 25. marts 2019 benævnt ”begunstigelseserklæ-ring” er ugyldige.
Statskassen skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøger, Sagsøger, betale 115.500 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 09-05-2023 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Rasmus Mangor Andersen, Advokat Anette Prang