Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 26. juni 2025
Rettens nr. 1-109/2025
Politiets nr. 2200-88160-00001-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1976)
Anklageskrift er modtaget den 12. maj 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024) § 64, stk. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 35, stk. 1, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer,
ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt forud for den 2. september 2021, på Adresse i By, uden kommunalbestyrelsens tilladel-se, at have opført bebyggelse i landzone, idet der ved Regionskommunens til-syn den 2. september 2021 var opført to hytter, et "glampingtelt"inkl. hævet terrasse og en toiletbygning, samt at have undladt at efterkomme Regionskommunens påbud af 17. juli 2023 om senest den 1. oktober 2023 -men senere fastsat frist til 2. september 2024 - at fjerne samtlige bygnings-konstruktioner på adressen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes tvangsbø-der efter retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil kommunens påbud er opfyldt.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 119.780 kr. (lejeindtægt for perioden 27. maj 2024 til 30. januar 2025) hos Tiltalte , jf. straffe-lovens § 75, stk. 1.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært, at tiltalte alene pålægges tvangsbø-der med en frist på fire måneder fra domsafsigelsen til fysisk lovliggørelse af kommunens påbud, således at der ikke pålægges bøde eller sker konfiskation.
Std 75271
side 2
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Stilling 1 af Miljø fra Bornholms Regionskommune og Stilling 2 Vidne 2 fra Bornholms Regionskommune
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der har været fremlagt
- Anklageskrift af 12. maj 2025 med bilag.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Bornholms Regionskommune modtog den 3. august 2021 en borgerhenven-delse vedrørende mulig opførelse af bebyggelse langs en skovgrænse nær Adresse samt erhvervsmæssig udlejning fra ejendommen Adresse, By.
På baggrund af henvendelsen foretog Center for Miljø, Plan og Kultur den 2. september 2021 en besigtigelse af ejendommen. Ved besigtigelsen blev det af Bornholms Regionskommune konstateret, at der var opført bebyggelse på ejendommen uden de fornødne tilladelser. Følgende konstruktioner blev kon-stateret opført:
- Hytte ”Norske hus” inkl. skur og hævet terrasse i den vestlige del af ma-triklen,
- Hytte/shelter inkl. hævet terrasse i den nordøstlige del af matriklen,
- Glampingtelt inkl. hævet terrasse og toiletbygning i den sydøstlige del af matriklen.
Den 29. juni 2022 fremsendte kommunen følgende påbud:
” Bornholms Regionskommune påbyder dig, som ejer af ejendommen Adresse, By, Matrikel nr. at fjer-ne de ulovligt opførte konstruktioner:
Hytte inkl. skur og hævet terrasse i sydvestligt hjørne af matrikel
Hytte/shelter inkl. hævet terrasse i nordøstligt hjørne af matrikel
Glampingtelt inkl. hævet terrasse og toiletbygning i sydøstligt hjørne af ma-trikel
på nævnte ejendom inden den 1. oktober 2022, jf. planlovens § 57, stk. 5, og § 63, stk. 1.”
Samtidig blev der gjort opmærksom på, at det var muligt at søge om landzo-netilladelse til at opretholde den nævnte bebyggelse, men at der på daværen-de tidspunkt ikke var indsendt en ansøgning herom, og at der derfor ikke var
side 3
taget stilling til, om tilladelse kunne meddeles.
Tiltalte afgav sine bemærkninger i sagen den 21. juli 2022. Den 1. august 2022 fremsendte kommunen påbuddet med samme ordlyd som i det tidligere varsel.
Den 30. august 2022 påklagede Tiltalte kommunens afgørelse til Planklagenævnet. Den 6. september 2022 modtog kommunen herefter en an-søgning om lovliggørelse af de omhandlende bygningskonstruktioner.
Planklagenævnet afviste ved afgørelse af 28. september 2022 at behandle kla-gen, da klagen var modtaget efter udløbet af den gældende klagefrist. Kom-munens påbud stod herefter ved magt.
Kommunen besluttede at viderebehandle sagen som en retlig lovliggørelse i stedet for en fysisk lovliggørelse ved at behandle den indkomne ansøgning om landzonetilladelse.
Den 19. juni 2023 meddelte kommunen afslag på ansøgningen om landzone-tilladelse til lovliggørelse af bygningskonstruktionerne. Afgørelsen blev på-klaget til Planklagenævnet den 10. juli 2023.
Som følge af kommunens afslag blev der den 22. juni 2023 og 17. juli 2023 fremsendt et påbud med følgende frist for at efterkomme påbuddet sat til d. 1. oktober 2023.
Den 21. november 2023 blev ejendommen besigtiget med henblik på at kon-statere, om påbuddet var efterkommet. Kommunen konstaterede, at dette ik-ke var tilfældet.
Planklagenævnet traf den 27. maj 2024 afgørelse om stadfæstelse af kommu-nens afslag på landzonetilladelse.
På baggrund heraf fastsatte kommunen ved skrivelse af 10. juni 2024 en ny frist for efterkommelse af påbuddet til den 2. september 2024.
Ved besigtigelse den 26. september 2024 blev det konstateret af kommunen, at påbuddet var delvist efterkommet. Hytte/shelter med hævet terrasse samt glampingtelt med hævet terrasse og toiletbygning var fjernet. Hytte benævnt ”Norske hus” inkl. hævet terrasse, skur og toiletbygning var fortsat ikke fjer-net.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger ubestridt til grund, at Planklagenævnet den 27. maj 2024 traf afgørelse om stadfæstelse af Bornholms Regionskommunes afslag på ansøg-ning om landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig, idet den ikke er indbragt
side 4
for domstolene ved civilt søgsmål.
Det lægges endvidere ubestridt til grund, at kommunens påbud om fjernelse af de opførte konstruktioner er delvist efterkommet, således at det alene er det såkaldte ”Norske hus” med tilhørende hævet terrasse, skur og toiletbyg-ning, der fortsat består på ejendommen. Det fremgår af Planklagenævnets af-gørelse, at disse konstruktioner er opført i strid med planlovens § 35, stk. 1.
Ved brev allerede af 2. juni 2022 meddelte Bornholms Regionskommune til-talte påbud om lovliggørelse ved fjernelse af de nævnte konstruktioner med frist til den 1. oktober 2022. Tiltalte indgav bemærkninger hertil den 21. juli 2022. Kommunen fastholdt påbuddet og genfremsendte dette i enslydende form den 1. august 2022 med uændret frist til opfyldelse heraf den 1. oktober 2022.
Tiltalte påklagede ikke afgørelsen rettidigt, og Planklagenævnet afviste der-for klagen ved afgørelse af 28. september 2022. Påbuddet af 1. august 2022 stod herefter ved magt som endeligt og håndhæveligt.
Efter straffelovens § 92, jf. § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, forældes strafansvar for overtrædelse af planloven efter 2 år. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor muligheden for påtale er tilstede og handlepligten kan sankti-oneres, det vil sige, fra det opfyldelsestidspunkt, som er fastsat i påbuddet.
Efter de fremkomne oplysninger i sagen, samt vidneforklaringerne, finder ret-ten, at fristen for efterkommelse af det oprindelige påbud udløb den 1. okto-ber 2022, og at det herefter var muligt at rejse påtale mod tiltalte. Den om-stændighed, at Bornholms Regionskommune i sin politianmeldelse af 25. ok-tober 2024, samt ved vidneforklaring har oplyst, at man i stedet valgte at sø-ge forholdet retlig lovliggjort, ændrer ikke herved. Det samme gælder for så vidt angår, at kommunen den 10. juni 2024 har fremsendt et nyt, indhold-smæssigt liglydende påbud med frist til den 2. september 2024. De nævnte omstændigheder medfører således ikke, at forældelsesfristen skal regnes fra et senere tidspunkt end det oprindeligt fastsatte opfyldelsestidspunkt den 1. oktober 2022.
Herefter findes det rejste forhold forældet. Tiltalte frifindes derfor.
Som følge heraf tages anklagemyndighedens påstande om tvangsbøder og konfiskation ikke under påkendelse.
Retten har ikke ved denne afgørelse afskåret Bornholms Regionskommunes adgang til at gennemføre fysisk lovliggørelse efter planlovens § 63, stk. 3, på ejerens bekostning, for hvilken der tilkommer kommunen udpantningsret.
Thi kendes for ret:
side 5
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer