Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 6. marts 2024 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby, førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
15. afd. kære nr. B-117-24:
Kærende, tidligere Skyldner
(advokat Martin Simonsen)
mod
Gældsstyrelsen
(advokat Jesper Saugmandsgaard Øe
v/ advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 2. februar 2024, hvorved Kærende, tidligere Skyldner har kæret kendelse afsagt af Skifteretten i Helsingør den 26. januar 2024 (SKS 42-1/2024). Ved ken-delsen tog skifteretten Gældsstyrelsens anmodning om, at Kærende, tidligere Skyldner efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, fratages rådigheden over fire bankkonti, et aktiedepot, en nærmere specificeret aktiepost og en fast ejendom, til følge.
Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 16. februar 2024, kæresvarskrift af 4. marts 2024 med bilag 18-27 og udskrift af skifterettens retsbog indeholdende den kærede kendelse.
- 2 -
Kærende, tidligere Skyldner har påstået skifterettens kendelse ophævet og har til støtte herfor anført navnlig, at rådighedsfratagelse forud for konkursdekret er et særdeles indgribende retsmiddel, som efter forarbejderne til konkurslovens § 26 kun kan anvendes, når det er godtgjort, at betingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldt, eller at der er et rime-ligt sikkert grundlag for at forudse, at konkursbegæringen vil blive taget til følge. Det er ikke tilfældet i den foreliggende sag, bl.a. fordi konkursfordringen er en skatteafgørelse, der er indbragt for Skatteankestyrelsen, og da der er ansøgt om henstand med betalingen af skattekravet. Skifteretten her herudover afsagt kendelse uden, at Kærende, tidligere Skyldner i forvejen var underrettet om anmodningen. Der er ikke hjemmel til at afsige kendelse om rådighedsfratagelse uden kontradiktion – hverken i konkursloven eller efter princippet i retsplejelovens § 493, stk. 2, der kun gælder i fogedsager. I øvrigt må der efter det princip, der har fundet udtryk i den anførte bestemmelse, under alle omstændigheder kræves et me-get sikkert grundlag for at antage, at underretning væsentligt vil forringe mulighederne for at opnå dækning, hvilket ikke er påvist i den foreliggende sag. Også den omstændighed, at skifteretten ikke har stillet krav om sikkerhedsstillelse, begrunder, at kendelsen skal ophæ-ves.
Gældsstyrelsen har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor anført navnlig, at Skattestyrelsen den 20. juni 2023 på baggrund af en lang række overførsler af beløb fra udlandet til hendes private konti fremsendte forslag til forhøjelse af Kærendes, tidligere Skyldner skattepligtige indkomst for 2012-2018 med godt 11,3 mio. kr., hvilket efter partshø-ringen også blev resultatet af styrelsens afgørelse af 28. september 2023. Kærende, tidligere Skyldner har klaget over afgørelsen og anmodet om henstand med betalingen af første del-betaling af restskat i henhold til afgørelsen. Disse sager, som er indgivet dagen efter, at Gældsstyrelsen fremsatte påkrav den 20. december 2023, er imidlertid ikke færdigbehand-let. Allerede den 5. juli 2023 solgte Kærende, tidligere Skyldner sin private bil, som oprindelig blev købt for midler fra Persons nu fallerede selskab, uden at midlerne herefter blev tilbagebetalt til selskabet. Hertil kommer, at Kærende, tidligere Skyldner henholdsvis den 11. august 2023 og den 5. september 2023 underpantsatte ejerpantebreve i sin faste ejendom, hvor Person også er bopælsregistreret, og hvori der var en betragtelig friværdi, til samme selskab, som også oprindelig berigtigede købesummen for ejendommen. Ejerpan-tebrevene har tilsammen et pålydende på 4,35 mio. kr. To dage senere – den 7. september 2023 – satte Kærende, tidligere Skyldner ejendommen til salg. Kærende, tidligere Skyldner har ved disse handlinger vist, at hun både har evne og vilje til at råde over sine aktiver til skade
- 3 -
for fordringshaverne. Konkursfordringen – et krav på knap 3 mio. kr. – er forfalden, men den er trods påkrav og rykkere ikke indbetalt. Hertil kommer, at de kommende delbetalin-ger af restskat efter afgørelsen har forfald i henholdsvis februar og marts 2024. Skifteretten havde derfor grundlag – efter den foreløbige vurdering, som skal foretages i anledning af en anmodning om det rådighedsfratagelse – for at komme frem til, at der er en overvejende sandsynlighed for, at konkursdekret vil blive afsagt under sagen. Kravet, som konkursbe-gæringen støttes på, har således den fornødne klarhed, og det gør i den forbindelse ikke en forskel, at der er klaget over skatteafgørelsen og søgt henstand med betalingen. Princippet i retsplejelovens § 493, stk. 2, der gælder direkte i udlægssager, må også finde anvendelse i sager om universalforfølgning, og afgørelser om rådighedsfratagelse kan derfor træffes uden forudgående underretning af skyldneren, hvis formålet ellers ville forspildes. Praksis i skifteretterne og i Østre Landsret er i overensstemmelse hermed. Det er endelig i skifteret-ternes praksis anset for ubetænkeligt at undlade at stille krav om sikkerhedsstillelse i for-bindelse med rådighedsfratagelse, når rekvirenten er en offentlig myndighed.
Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Konkursbegæringen i den foreliggende sag er indgivet den 2. januar 2024 på baggrund af en forfalden fordring på delbetaling af restskat efter skattemyndighedernes afgørelse om forhøjelse af Kærendes, tidligere Skyldner skattepligtige indkomst med i alt godt 11 mio. kr. for indkomstårene 2012-2018. Af konkursbegæringen fremgår bl.a., at første delbetaling af restskatten på knap 3 mio. kr., som forfaldt den 20. december 2023, trods gentagne hen-vendelser ikke er betalt.
Skifteretten indkaldte den 5. januar 2024 ved forenklet digital forkyndelse Kærende, tidligere Skyldner til møde i skifteretten den 22. januar 2024. Indkaldelsen er åbnet elektronisk af Kærende, tidligere Skyldner den 7. januar 2024.
- 4 -
Ved mail af 15. januar 2024 til skifteretten, som var vedhæftet dødsattest, oplyste advokat Martin Simonsen på vegne af Kærende, tidligere Skyldner, at hun den 22. januar 2024 ville være forhindret i at møde pga. en rejse til Spanien, hvor hendes samlever Person var afgået ved døden den 29. december 2023, og hvor hun skulle stå for en række praktiske opgaver som følge af dødsfaldet. Det fremgår ikke af mailen, om der på dette tidspunkt var planlagt en udrejsedato eller købt billet til rejsen. Advokat Martin Simonsen oplyste, at han anså sin klient for at have lovligt forfald til mødet, og anmodede om, at mødet blev aflyst.
Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at skifteretten kort efter aflyste mødet.
Ved mail af 22. januar 2024 til Advokatfuldmægtig hos advokat Marin Si-monsen opfordrede advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff Kærende, tidligere Skyldner til at oplyse og fremlægge dokumentation for, hvornår hun er rejst til Spanien, samt hvornår hun vil returnere til Danmark.
Samme dag indgav advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff en anmodning med bilag 1-17 til skifteretten om afsigelse af kendelse om rådighedsfratagelse vedrørende de aktiver, der fremgår af den påkærede kendelse, uden forudgående underretning af Kærende, tidligere Skyldner eller hendes repræsentant.
Af anmodningen om rådighedsfratagelse med bilag fremgår bl.a., at Kærende, tidligere Skyldner, der den 20. juni 2023 blev bekendt med Skattestyrelsens påtænkte forhøjelse af sin skattepligtige indkomst, den 5. juli 2023 afhændede sin bil, at hun i august og september 2023 underpantsatte ejerpantebreve i sin faste ejendom med tinglyste pålydender på hen-holdsvis 1.850.000 kr. og 2.500.000 kr. til et af Person ejet spansk selskab, og at hun den 7. september 2023 satte sin ejendommen, hvor hun og Person var bopæls-registreret, til salg.
Ved den påkærede kendelse af 26. januar 2024 blev anmodningen taget til følge.
Kendelsen blev den 29. januar 2024 sendt til Kærende, tidligere Skyldner, efter at skifteretten fra advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff havde fået oplyst, at relevante sik-ringsakter nu var blevet iagttaget.
- 5 -
Den 30. januar 2024 fremsendte advokat Martin Simonsen foto af et boardingpas vedrø-rende Kærendes, tidligere Skyldner rejse fra København til Malaga den 20. januar 2024. Hverken mailen eller fotoet indeholder oplysninger om, hvornår rejsen er bestilt eller i øv-rigt om længden af Kærendes, tidligere Skyldner ophold i Spanien.
I skifterettens retsbog af 31. januar 2024 fremlagdes mailen med foto af boardingpas, og skifteretten besluttede, at sagen skulle berammes på ny. Efter det, som kærende har oplyst, er der indkaldt til møde i skifteretten til behandling af konkursbegæringen den 11. marts 2024.
Landsretten bemærker, at skifteretten efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, når afgørelse om konkurs ikke straks træffes, efter anmodning fra en fordringshaver kan fratage skyldne-ren rådighed over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne.
Af betænkning nr. 606 fra 1971, som ligger til grund for bestemmelsen, der svarer til be-tænkningens forslag til § 27, fremgår bl.a.:
”Til § 27.
Efter udkastets § 30 bevarer skyldneren i princippet rådigheden over sine midler til det tidspunkt, da konkursdekret afsiges. Dispositioner, der er foretaget efter indgivelsen af konkursbegæringen, kan ofte omstødes efter reglen i § 71, og der er mulighed for at beskikke tilsyn efter § 14 eller § 25, stk. 2, hvis skyldneren efter anmeldelse af betalingsstandsning selv ønsker det, eller hvis det stilles som vilkår for en udsættelse, der sker med henblik på opnåelse af en ordning med kreditorer-ne. Disse regler giver imidlertid næppe tilstrækkelig beskyttelse mod en skyldner, der kan befrygtes enten at ville bringe sine midler i sikkerhed f.eks. i udlandet el-ler at ville forøde dem. Selv om tilsyn beskikkes, kan skyldneren beholde den fak-tiske besiddelse af sine pengemidler og andre formueeffekter.
Giver skyldneren møde efter en fordringshavers konkursbegæring uden at rejse indsigelse mod denne, kan konkurs i almindelighed straks dekreteres, og der op-står da intet problem. Det kan imidlertid være, at man ikke kan komme i forbin-delse med skyldneren, og uden forkyndelse af konkursbegæring og indkaldelse til møde i skifteretten kan konkurs ikke komme i stand. I denne situation vil der ikke helt sjældent være fare for misbrug af aktiver. Møder skyldneren op og rejser ind-sigelser, kan disse nødvendiggøre en udsættelse til bevisførelse, selv om skifteret-ten på forhånd skønner, at indsigelserne er uden betydning. Også sådan udsættelse kan misbruges af skyldneren. Udvalget har ment, at der bør være en adgang for skifteretten til i særlige tilfælde, i stedet for enten at afsige konkursdekret på et ik-ke helt fyldestgørende grundlag eller at prisgive kreditorernes interesse i bomas-sen da at gå den mellemvej helt eller delvis at fratage skyldneren ikke blot den ret-lige, men også den faktiske rådighed over aktiverne, medens konkursbetingelserne
- 6 -
nærmere prøves. Da der også forekommer ubeføjede konkursbegæringer, må der være særlige kauteler forbundet med en sådan ordning.
…
Der kræves efter § 27 en begæring om rådighedsfratagelse fra en af kreditorerne, ikke nødvendigvis konkursrekvirenten. Skifteretten kan ikke af egen drift iværk-sætte rådighedsfratagelse. Skifterettens beføjelse er i alle tilfælde fakultativ, og det må haves for øje, at rådighedsfratagelsen er et ekstraordinært skridt, der fore-griber konkursen, og som kun bør foretages, når det både er påkrævet af hensyn til kreditorerne og ubetænkeligt ud fra hensyn til debitor. Der må være en alt overve-jende sandsynlighed for, at konkursbegæringen tages til følge; men herudover må der være en særlig grund til rådighedsfratagelsen.
…
Udebliver skyldneren trods behørig indkaldelse fra det skifteretsmøde, hvori kon-kursbegæringen skal behandles, kan skifteretten tage dette som et indicium for, at betingelserne for at forlange konkurs er til stede, jfr. § 23, stk. 5; men hvis skifte-retten dog ønsker at foretage en yderligere prøvelse heraf, kan den efter § 27, stk. 1, nr. 2, foreløbig gå den mellemvej at foregribe konkursens virkninger med hen-syn til rådigheden.
Har indkaldelse af skyldneren været umulig, fordi han har forladt sin bopæl, og hans opholdssted er ukendt, vil der ikke sjældent bestå en særlig frygt for, at skyldneren vil misbruge sin rådighed. Der sigtes naturligvis særlig til tilfælde, hvor skyldneren må antages at holde sig skjult for at undgå kreditorforfølgning; men det er ikke udelukket at anvende bestemmelsen, hvis han f.eks. eftersøges af politiet som mistænkt for en forbrydelse, og dette må antages at være grunden til, at han holder sig skjult.
Giver skyldneren møde for skifteretten, kan fratagelse af rådighed ske, hvis der er fare for råden til skade for fordringshaverne. Der må her påvises bestemte holde-punkter, der tyder på en sådan fare, f. eks. en række ubegrundede afhændelser el-ler betalinger af gældsposter i tiden op til konkursbegæringens indgivelse, forbe-redelser til bortrejse til udlandet, forhandlinger under en enkelt kreditors medvir-ken om salg af fast ejendom eller forretning o. s. v.
…
Rådighedsindskrænkningen vil normalt vedvare, til debitor erklæres konkurs, og derefter fortsætte som den af konkursen følgende urådighed. Afsiger skifteretten kendelse om, at konkursbegæringen ikke kan tages til følge, bortfalder rådigheds-indskrænkningen med det samme; men hvis skifterettens kendelse påkæres, kan der tillægges kæremålet opsættende virkning, jfr. retsplejelovens §§ 422, stk. 2, og 441, stk. 2, sammenholdt med udkastets § 209. Tilbagekaldes konkursbegæringen, bortfalder rådighedsindskrænkningen, når skifteretten har modtaget tilbagekaldel-sen, medmindre der forinden er indgivet konkursbegæring af en (anden) kreditor. Indgives den nye konkursbegæring derimod først efter tilbagekaldelsen af den før-ste, kan rådighedsfratagelse kun ske efter en ny anmodning og en ny afgørelse af skifteretten. Skifteretten kan til enhver tid, efter påstand eller af egen drift, tilba-gegive skyldneren rådigheden i det hele eller for en del, f. eks. hvis den nu anser faren for forringende dispositioner for bortfaldet, eller hvis en flygtet skyldner nu giver møde. Forinden skifterettens afgørelse bør der i almindelighed gives parter-ne lejlighed til at udtale sig. Er der sket tinglysning af rådighedsfratagelsen på
- 7 -
skyldnerens faste ejendom, må der ske aflysning, når rådighedsfratagelsen ophø-rer.”
Landsretten finder, at skifteretterne hverken efter ordlyden af eller forarbejderne til kon-kurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, er afskåret fra at afsige kendelse om rådighedsfratagelse på grund af forstikkelsesfaren uden forudgående underretning af skyldneren eller dennes re-præsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Henset hertil og til det formål, som en kendelse om rådighedsfratagelse skal varetage, til-træder landsretten af de grunde, der er anført nedenfor, at skifteretten efter princippet i retsplejelovens § 493, stk. 2, har truffet afgørelse uden forudgående underretning af Kærende, tidligere Skyldner.
Efter sagens oplysninger, herunder det i konkursbegæringen og anmodningen om rådig-hedsfratagelse samt de med disse dokumenter fremlagte bilag oplyste, finder landsretten, at Gældsstyrelsen i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at konkursbegæringen vil kunne tages til følge. Landsrettens tiltræder endvidere af de grunde, der er anført af skifteretten, samt i øvrigt henset til oplysningerne i sagen, at der er fare for, at Kærende, tidligere Skyldner, inden konkursbegæringen kan behandles, vil råde over de aktiver, der er omfattet af skifte-rettens kendelse, til skade for fordringshaverne. Betingelserne for undtagelsesvist at fratage Kærende, tidligere Skyldner rådigheden over aktiverne efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, er derfor opfyldt.
Herefter, og da det, som kærende har anført, herunder om konkursfordringen, anmodnin-gen om henstand og manglende sikkerhedsstillelse, ikke kan føre til et andet resultat, stad-fæster landsretten skifterettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s :
Skifterettens kendelse stadfæstes.
Kærende, tidligere Skyldner skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 3.750 kr. til Gældsstyrelsen.
Retten hævet.