Tiltale for blandt andet langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, straffelovens § 244, straffelovens § 213 samt straffelovens § 266 ved at have udsat flere plejebørn for vold, trusler og vanrøgt. Påstand om erstatning og frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn eller unge under 18 år

RETTEN I NYKØBING F.

D O M

* afsagt den 17. april 2012.

afsagt den 31. januar 2012

Rettens nr. 1-2219/2011

Politiets nr. 1900-73241-00616-09

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1951) og

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1957)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. juli 2011 og tillægsanklageskrift er mod-taget den 21. december 2011.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden mellem den 29. juni 1990 og den 5. juli 1996 på Adresse, By 1, i forening langvarigt at have berøvet Forurettede 1, født Dato (1985), og Forurettede 2, født Dato (1988), friheden, idet de tiltalte

- frem til december 1995 utallige gange og ofte dagl igt, i perioder af

nogle timers og indtil flere dages varighed, under stiltiende trusler om vold forbød Forurettede 1 og Forurettede 2 at forlade ejendommens 1. sal,

- frem til december 1995 hyppigt, i perioder af nogl e timers og indtil

flere dages varighed, låste Forurettede 1 inde i et loftsrum på e-jendommens 1. sal,

- efter december 1995 utallige gange og ofte dagligt, i perioder af nogle

timers og indtil flere dages varighed, låste Forurettede 1 og Forurettede 2 inde på ejendommens 1. sal.

2. (7.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 244 ved i perioden fra den 28. juni 2006 til den 22. december 2009 i forening, idet Tiltalte 1 udførte handlingerne

med Tiltalte 2's viden og indforståelse på Adresse, By 1,

athave tildelt plejebarnet Forurettede 3, født Dato (1995),

lussinger, ’nakkedrag’ samt at have skubbet ham og tildelt ham en ’mavepuster’, hvilket medførte at han faldt bagover og ned på gulvet.

3. (10.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 244 ved i forening, idet de udførte handlingerne med gensidig viden og indforståelse, i perioden fra den 2. juli 2001 til den 15. marts 2008 på Adresse, By 1, flere gange om ugen, at have tildelt plejebarnet Forurettede 4, født Dato (1990), lussinger, nakkedrag og slag i panden, samt at have revet ham i håret én gang.

4. (11.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 245 ved i forening, idet Tiltalte 1 udførte handlingerne med Tiltalte 2's viden og indforståelse, i perioden fra den 2. juli 2001 til den 15. marts 2008 på Adresse, By 1, flere gange om måneden at have skubbet plejebarnet Forurettede 4, født Dato (1990), bagover og derefter at have sparket ham på maven, på siden og i hovedet, til han rejste sig, for derefter at slå ham igen med knyttede næver til han faldt bagover, hvorefter han sparkede igen, ligesom han skubbede hans hoved ind i væggen flere gange, én gang med blåt øje til følge.

5. (12.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 213 ved i perioden fra den 2. juli 2001 til den 15. marts 2008 på Adresse, By 1, som plejeforældre at have udsat plejebarnet Forurettede 4, født Dato (1990), for nedværdigende behandling og vanrøgt, ved at have været nedladende i talemåde og ikke sørget for ordentlig og tilstrækkelig påklædning og forplejning.

6. (13.)

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 266 ved i perioden fra den 2. juli 2001 til den 15. marts 2008 på Adresse, By 1, flere gange at have truet plejebarnet Forurettede 4, født Dato (1990), på livet ved at udtale. ”Jeg henter pistolen og skyder dig! Så kan vi få det overstået med det samme!” , hvilket var egnet til at skabe frygt for liv, helbred eller velfærd hos ham.

7. (14.)

Begge

overtrædelse af straffelovens § 244, i forening, idet de udførte handlingerne med gensidig viden og indforståelse, i perioden fra den 14. juli 2003 til den 21. december 2009 på Adresse, By 1, at have tildelt plejebarnet Forurettede 5, født Dato (1992), adskillige lussinger, nakkedrag og slag i panden.

8. (15.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, ved i forening, idet Tiltalte 1 udførte handlingerne med Tiltalte 2's viden og indforståelse, på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i sommeren 2008 på Adresse, By 1,

• at have tildelt plejebarnet Forurettede 5, født Dato (1992),

slag med en ledning over balderne, så der kom tydelige mærker,

• at have taget Forurettede 5, og plejebarnet Forurettede 6,

født Dato (1995), om halsen, holdt dem op ad væggen og slået deres hoveder hårdt sammen, hvorefter de blev smidt ned på gulvet igen, samt med sko på, at have sparket Forurettede 5 i skridtet, og derefter at have væltet ham om og kastet ham hen ad fliserne,

• i perioden mellem den 14. juli 2003 og den 21. december 2009

samme sted at have skubbet Forurettede 5, ned på gulvet, slået og sparket ham og hevet ham op igen flere gange i træk,

• i sommeren 2009 samme sted at have kastet en hammer efter Forurettede 5

Forurettede 5, så han var nødt til at dukke sig, for ikke at blive ramt,

• den 20. december 2009 samme sted at have slået Forurettede 5

Forurettede 5, i hovedet med to vinterstøvler ca. 20 – 30 gange, og til sidst at have kastet dem efter ham, så han blev ramt på næsen og underansigtet, med flænge i baghovedet som følge efter slag.

9. (16.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 213 ved i perioden fra den 14. juli 2003 til den 21. december 2009 på Adresse, By 1, som plejeforældre at have udsat Forurettede 5 for nedværdigende behandling og vanrøgt, ved at have været nedladende i talemåde og ikke sørget for ordentlig påklædning og forplejning.

10. (17.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 244, ved i forening, idet de udførte handlingerne med gensidig viden og indforståelse, i perioden fra den 15. juli 2004 til den 29. januar 2010 på Adresse, By 1,

•flere gange at have tildelt Forurettede 7 lussinger, ’dummeslag’, ’gok i hovedet’ med knyttede næver samt hårde spark i numsen, så han faldt forover,

•at have skubbet Forurettede 7 så hårdt, over i et hjørne, at han ramte sig selv på næsen med hånden, med blodnæse til følge,

•2-3 gange at have taget fat i Forurettede 7's trøje med knyttede næver og på en ’ruskende måde’, at have ført sine arme frem og tilbage mange gange og hårdt, hvorved det gav hårde slag på Forurettede 7's brystkasse,

•At have sparket Forurettede 7 mens han lå i sin seng,

•At have tildelt nakkedrag, slag på panden samt ’huskekager’, som bestod af mindre hårde lussinger.

11. (18.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 245, ved i forening, idet Tiltalte 1 udførte handlingerne med Tiltalte 2's viden og indforståelse, i perioden fra den 15. juli 2004 til den 29. januar 2010 på Adresse, By 1,

•At have tildelt plejebarnet Forurettede 7, født Dato (1995), i alt 12 – 18 slag i maven samt slag i hovedet med flad hånd,

•Efterfølgende at have skubbet ham omkuld på gulvet og at have tildelt ham 3-4 spark i maven, derefter at have hevet ham op og skubbet ned igen gentagne gange, indtil Tiltalte 2 sagde, han skulle stoppe.

12. (19.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 213 ved i perioden fra den 15. juli 2004 til den 29. januar 2010 på Adresse, By 1, som plejeforældre at have udsat plejebarnet Forurettede 7 for nedværdigende behandling blandt andet, ved at have sagt til ham, at han ville blive sendt på ’tosseanstalt’, hvilket skabte frygt og utryghed hos ham, ligesom de i øvrigt var nedladende i talemåde og ikke sørgede for ordentlig påklædning og forplejning.

13. (20.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 244, i forening, idet de udførte handlingerne med gensidig viden og indforståelse, i perioden fra den 28. juni 2006 til den 22. december 2009 på Adresse, By 1,

•Mange gange at have skubbet Forurettede 6 hårdt, så han faldt bagover,

•Samt adskillige gange at have tildelt ham lussinger, nakkedrag og slag oven i hovedet med flad hånd.

14. (21.)

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 245 ved på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i sommeren 2008 på Adresse, By 1, at have tildelt plejebarnet Forurettede 6, født Dato (1995), i alt ca. 7 slag over balderne med en ca. 1½ meter lang ledning, dels uden på beklædningen, dels på den nøgne krop, så der kom tydelige mærker.

15. (22.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 213 ved som plejeforældre i perioden fra den 28. juni 2006 til den 22. december 2009 på Adresse, By 1, at have udsat plejebarnet Forurettede 6, født Dato (1995), for nedværdigende behandling og vanrøgt, ved at have været nedladende i talemåde og ikke sørget for ordentlig påklædning og forplejning.

16. (23.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 244, ved i forening, idet de udførte handlingerne med gensidig viden og indforståelse, i perioden fra den 11. august 2008 til den 1. december 2008 på Adresse, By 1,

•Ca. 2 gange om ugen at have tildelt plejebarnet, Forurettede 8, født Dato (1995), lussinger, nakkedrag samt ørevrid,

•At have skubbet hårdt til ham flere gange, så han røg forover,

•At have slået ham hårdt på overarmen, så han blev meget øm bagefter,

•Ca. en gang om ugen at have tildelt ham dummeslag, et ukendt antal gange at have tildelt ham slag med flad hånd på hovedet samt revet ham i ørerne.

17. (24.)

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden mellem den 11. august 2008 og den 1. december 2008 på Adresse, By 1, at have taget plejebarnet Forurettede 8, født Dato (1995), i kraven og trukket ham op, så hans fødder slap jorden med ca. 5 cm, hvilket medførte, at han ikke kunne få luft, og efterfølgende at have smidt ham i et hjørne, hvor han landede på gulvet.

18. (25.)

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 266 ved i perioden fra den 11. august 2008 til den 1. december 2008 på Adresse, By 1, at have truet

plejebarnet Forurettede 8, ved at pege på ham med en pistol i ca. 10 sekunder, og nogle dage efter at have udtalt til Forurettede 8, at ’Jeg kan da bare slå dig og din familie ihjel!’, hvilket var egnet til at skabe frygt hos Forurettede 8 for dennes og hans families liv, helbred eller velfærd.

19. (26.)

begge

overtrædelse af straffelovens § 213 ved som plejeforældre i perioden fra den 11. August 2008 til den 1. december 2008 på Adresse, By 1, at have udsat plejebarnet Forurettede 8, født Dato (1995), for nedværdigende behandling og vanrøgt, ved at have været nedladende i talemåde og ikke sørget for ordentlig påklædning og forplejning.

20

begge

langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden mellem den 1. april 1997 og den 15. februar 1999 på Adresse, By 1, i forening langvarigt at have berøvet Forurettede 9, født Dato (1987), friheden, idet de tiltalte systematisk, utallige gange og ofte dagligt, i perioder af adskillige timers og

indtilflere dages varighed, låste Forurettede 9 inde på

ejendommens 1. sal, hvor indespærringen alene blev afbrudt, bl.a. når de tiltalte beordrede ham på kortvarige løbeture uden fodtøj på ejendommens gårdsplads, samt når han skulle i skole.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at begge de tiltalte indtil videre i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, fraken-des retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at be-skæftige sig med børn eller unge under 18 år.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Der er nedlagt følgende erstatningspåstande:

Forurettede 2 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at betale:

Principalt:Kr. 1.715.450,00

Subsidiært:Kr. 629.275,00

Tertiært:Kr. 400.000,00

Kvartiært:et beløb efter rettens skøn

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 1 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at beta-le:

Principalt:Kr. 1.715.450,00

Subsidiært:Kr. 629.275,00

Tertiært:Kr. 400.000,00

Kvartiært:et beløb efter rettens skøn

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 9 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in soli-dum at betale:

Principalt:Kr. 1.246.000,00

Subsidiært:Kr. 492.500,00

Tertiært:et beløb efter rettens skøn.

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 4 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at betale:

Principalt:Kr. 150.000,00

Subsidært:et beløb efter rettens skøn.

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 7 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at betale:

Principalt:Kr. 150.000,00

Subsidært:et beløb efter rettens skøn.

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 6 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at beta-le:

Principalt:Kr. 150.000,00

Subsidiært:et beløb efter rettens skøn.

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Forurettede 8 har påstået, at de tiltalte tilpligtes til in solidum at betale:

Principalt:Kr. 150.000,00

Subsidiært:et beløb efter rettens skøn.

tillige med sædvanlig procesrente fra kravets fremsættelse til betaling sker.

Bistandsadvokat Chris Stentoft har for samtlige erstatningssøgende taget forbehold for fastsættelse af yderligere endnu ikke opgjorte erstatningskrav, herunder menerstatning, erhvervsevnetabserstatning og udgifter til psyko-logbistand m.v.

Forurettede 5 har nedlagt påstand om betaling af 1.250 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 150.000 kr. i godtgørelse for tort, alt med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16.

Bistandsadvokat Søren Mellison Eriksen har for Forurettede 5 taget forbehold for erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, erhvervsevnetab og godtgørelse for varige men.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og størrelsen af de nedlagte krav.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af Forurettede 2, Forurettede 1, Forurettede 4, Vidne 1, Forurettede 4, Forurettede 5, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 7, Forurettede 8, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 9, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, psykolog Vidne 17, Vidne 18, psykolog Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22 og Vidne 23.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 18. januar 2012 afgivet følgende

forklaring:

Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede, at hun og Tiltalte 1 blev godkendt som ple-jeforældre via Døgnplejeformidlingen for børn og unge i Nordsjælland og Observationscentret i By 2. Godkendelsesproceduren tog ½-1 år. God-kendelsen skete i 1988. Hun havde forinden været dagplejemor i flere år. De boede da i By 2 og var blevet godkendt som plejeforældre i Kommune 1. Godkendelsen skete på baggrund af hendes erfaring med børn som dagplejemor. Det var baggrunden for, at de ønskede at blive plejefami-lie. Tiltalte 1 havde på daværende tidspunkt fuldtidsarbejde. I 1989 påbe-gyndte de som plejefamilie. De boede da i et stort gammelt hus. Deres egne børn var da henholdsvis 3 og 9 år. De mente, at de begge havde overskud og energi til at blive plejeforældre. De gjorde sig betydelige overvejelser om, at det ville være vanskelige børn, de tog ind. De fik af myndighederne at vide, at det ville være vanskelige børn.

Forurettede 2 og Forurettede 1 skulle dele værelse. Børnene var meget knyttede til hinan-den, og Forurettede 1 var meget beskyttende i forhold til Forurettede 2. Det havde de fået oplyst på forhånd af myndighederne. De talte med deres datter, Vidne 20, om at blive plejefamilie. Person 1 var for lille til, at hun blev taget med i drøftel-serne. Person 1 blev umiddelbart lidt sur over etableringen af plejeforholdene, men Vidne 20 mente, at det var i orden. De flyttede til By 1 i 1992, idet de ønskede at få mere fredelige omgivelser, idet området omkring huset i By 2 blev udstykket. Hun og Tiltalte 1 havde talt om opdragelse af børn, her-under tilrettevisning af børn, og de var enige om, at tilrettevisning kunne ske på den måde, at et barn kunne blive sendt på sit værelse, så det kunne tænke over, hvad det havde gjort.

Hun talte ikke med Tiltalte 1 om afstraffelse, idet det aldrig forekom. Hun ta-ger afstand fra afstraffelse i form af vold. De kom til at holde af plejebørne-ne, som var de deres egne børn. Hun har ikke talt om afstraffelse i form af vold med andre, herunder med pædagoger. De har derimod med pædagoger og kuratorer drøftet grænserne for tilrettevisning af børn. I forbindelse med deres godkendelse som plejefamilie, blev det ikke drøftet, hvilke grænser der var for tilrettevisning. De talte dog meget om holdninger i forbindelse med at have plejebørn. Efter hendes opfattelse går grænsen for tilrettevis-ning ved, at det er i orden at tage et barn i armen og henvise barnet til at gå på sit værelse. Stuearrest kan udstrækkes sig til maksimalt 10-15 minutter. Hun mener ikke, at længerevarende stuearrest har nogen virkning. Hun og Tiltalte 1 har tilrettevist deres egne børn på den måde. Tilrettevisning i videre omfang er efter hendes opfattelse ikke acceptabel.

Det kan ikke undgås, at man som plejeforælder kommer til at holde af de plejebørn, man får hos sig. Det skete for eksempel i forhold til Forurettede 1 og Forurettede 2. I forhold til Forurettede 1 og Forurettede 2 havde det betydning, at de var små, da de kom til dem, og de var skadede og skrøbelige, hvilket gav sig udslag i, at det var vanskeligt at få tæt fysisk kontakt med dem. De havde andre grænser

end andre børn. De kunne således ikke tage Forurettede 1 og Forurettede 2 ind til sig og give dem kram og kys. De kunne dog ae dem på kinden og røre dem på skul-deren, men her gik grænsen.

Hun har holdt af alle sine plejebørn. Hun er ked af og rystet over Forurettede 2's forklaring i retten. Efter hendes opfattelse har Forurettede 2 været sød og glad hos dem. Det fremgår også af de udfærdigede rapporter, at hun har været rigtigt god til at lave mad til børnene. De har haft en fast politik om, at alle i husstanden spiste sammen om aftenen omkring spisebordet. Sådan var det også, når de havde gæster.

Hun har haft et særlig tæt forhold til plejebarnet Forurettede 3, idet han kun var 3 uger, da han kom til dem. Han var meget sårbar som abstinens-barn. Han er ikke blevet behandlet anderledes end de øvrige plejebørn. Det er dog sket, at hun og Tiltalte 1 er taget på nogle ture alene med Forurettede 3, idet han ikke kom hjem til sine biologiske forældre på samvær. De øvrige børn har haft det på samme måde, som Forurettede 3 har haft det hos dem. Der har væ-ret "fri adgang" til deres hus og have. Både Forurettede 4, Forurettede 2 og Forurettede 1 har været i huset og i haven som alle andre. Der blev ikke gjort forskel på børnene. Hun har købt masser af mad, og hun har lavet meget mad til børne-ne. De har også haft masser af frugt. Alle i husstanden fik samme slags mad. Forurettede 4 har således også fået den samme slags mad, som de andre.

Børnene havde pligter, f.eks at rydde af bordet og sætte i opvaskemaskinen. De skulle også komme deres tøj i vaskemaskinen, hænge det op eller kom-me det i tørretumbleren og herefter lægge det sammen. De havde rengø-ringshjælp to gange om ugen, som også gjorde rent på børnenes værelser. Haven bestod mest af græs. Der var ingen bede. Børnene kunne lege i ha-ven. Gårdspladsen belagte de kort tid efter deres indflytning med perlesten. Da de flyttede ind, var gårdspladsen belagt med asfalt, som var hullet efter maskinkørsel. De havde hunde på ejendommen. Det var af racen hovawart, der ligner en schæfer. Hundene var børnevenlige og ikke ondskabsfulde. De havde en eller to hunde ad gangen. Børnene var ikke bange for hundene. De har også haft en lille hund, som børnene brugte som kæledyr. Da de flyttede ind i huset, var loftsetagen i det væsentlige uudnyttet. Mens Forurettede 2 og Forurettede 1 boede hos dem, var Tiltalte 1 begyndt at renovere loftsetagen. Forurettede 1 og Forurettede 2 hjalp ikke til med dette arbejde.

Hun mener, at samarbejdet med skolerne generelt har fungeret ok, med undt-agelse af forholdet til enkelte bestemte lærere. Der kunne opstå problemer, idet enkelte lærere ønskede oplyst om børnenes særlige problemer, herunder om baggrunden for deres anbringelse uden for hjemmet, til brug for tilrette-læggelse af undervisningen. Dette kunne de som plejeforældre ikke uden vi-dere oplyse, da de havde tavshedspligt.

Forurettede 5 var et meget mishandlet og bange barn, da han kom til dem. Det gav sig udslag i betydelige problemer i hans skolegang.

Hun har været ude for at have fået en påtale fra en børnehave, fordi et pleje-barn gik i for småt tøj. Årsagen til, at tøjet var småt, var, at barnet havde et særligt behov for at gå med tætsiddende tøj. Det måtte en kommunal sagsbe-handler forklare institutionen.Det er hendes opfattelse, at børnene i øvrigt gik i helt sædvanligt tøj. Hun har købt nyt tøj og nye sko til dem. Hun og Tiltalte 1 fik udbetalt tøjpenge til børnenes tøj. De gik ikke i brugt eller aflagt tøj.

Hun har ikke følt det som stressende både at have egne biologiske børn og plejebørn. Børnene kunne lege sammen og være ude hos andre, og var gene-relt som andre børn. For hende var det en livsstil. Det var dog nødvendigt med "firkantede" retningslinier. De måtte stå fast. Det skete ikke, at hun og Tiltalte 1 forløb sig over for børnene.

Hun har nok været "pyldrende" overfor børnene i sin opdragelse. Tiltalte 1 har været mere afklaret med, at "drenge er drenge", og at de skulle have lov til at tage rundt, også uden cykelhjelm. Alle børnene havde cykler.

Hun er den af plejeforældrene, som har taget sig af de huslige opgaver, her-under madlavning, tøjindkøb og oprydning indendørs, mens Tiltalte 1 har ta-get sig af pasningen af det udvendige og de udendørs aktiviteter.

Da Forurettede 5 anmeldte forholdet, fik hun af Forurettede 6's mor at vide, at der var sket en anmeldelse . Den oplysning fortalte hun videre i hjemmet, så alle plejebørnene var orienteret om, at det var sket, og hvad Forurettede 5 havde sagt. Forurettede 7 kom også hjem fra skole og fortal-te om anmeldelsen. Hun undrer sig over de grove beskyldninger, som pleje-børnene er kommet med. Hun har ikke haft noget misforhold til nogle af ple-jebørnene. De har været søde, mens de har boet hos hende og Tiltalte 1. De har deltaget i hende og Tiltalte 1's ferier og andre rejseudflugter. Ingen af bør-nene har på noget tidspunkt sagt til hende, at Tiltalte 1 skulle have slået dem. Hun gætter på, at Forurettede 5 har anmeldt dem, fordi han ønskede at bo hos dem, til han blev 23 år. Det ville kommunen imidlertid ikke indvilge i, hvorfor han stak af fra dem, inden han blev 18 år. Hun opfatter det sådan, at det kan være lettere at lægge noget bag sig, som man bliver forhindret i, hvis man giver udtryk for, at man ikke selv er interesseret i forholdet, og at noget er galt. Det gik generelt godt med Forurettede 5, mens han boede hos dem. Han ønskede at blive hos dem og ikke tage hjem til sin mor. Det lykkedes dem at forhindre ham i at begå kriminalitet, herunder brandstiftelse, som han tidli-gere havde gjort.

Hun har efter anmeldelsen talt med Forurettede 6's mor. Moderen bad om, at Tiltalte 1 kom med Forurettede 6's ting, idet Forurettede 6 ønskede at være sammen med Tiltalte 1. Det gjorde Tiltalte 1, og de havde en god tid sam-men. Forurettede 6's mor kunne ikke forstå, at Forurettede 6 ikke kunne blive boende hos dem. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 6 har

fremsat beskyldninger mod dem. Hun antager, at han har hørt fra de andre plejebørn, hvad de har sagt om hende og Tiltalte 1 og herefter fortalt det sam-me.

Hun har været i forbindelse med Forurettede 7's far efter anmeldelsen, idet hun har sendt billeder til faderen. Hun har ikke i øvrigt efterfølgende haft kontakt til de øvrige plejebørns forældre. Hun har telefonisk efter anmeldelsen kontak-tet Vidne 3 og Person 2 og oplyst dem om, at hun ville bede dem om at afgive vidneforklaring. Tiltalte 1 har tilsvarende ringet til kuratoren Vidne 3.

Forurettede 2 og Forurettede 1 boede på observationshjem, inden de flyttede ind til dem. De fik gradvis mere tid sammen med Forurettede 2 og Forurettede 1, inden de flyttede ind. Forurettede 1 var en meget skadet dreng. Han havde ingen mæthedsfornemmel-se. Han kunne spise op til 10 portioner i træk, hvis han fik lov til det. Han var meget følelsesskadet. Han var i hele perioden meget glad for Tiltalte 1. Han var meget utryg ved at skulle flytte hjem til sin mor igen. Det krævede mange samtaler med kurator. Forurettede 1 havde det bedst med mænd. Han kaldte Tiltalte 1 for far. De kunne ikke fysisk komme tæt på Forurettede 1. Det ville han ikke have. Han var en indadvendt dreng, og han havde på et tidspunkt fantasier. Han troede således på et tidspunkt, at han kunne flyve. Forurettede 2 kunne være strid mod Forurettede 1 og holde ham ude fra børnenes leg.

Forurettede 2 var en meget "rapkæftet" pige. Hun sagde, hvad hun mente. Hun havde et voldsomt temperament. Det havde nok også noget at gøre med hen-des alder.

De havde ingen generelle problemer med Forurettede 2 og Forurettede 1, bortset fra Forurettede 1's overspiseri.

De første par år boede Forurettede 2 og Forurettede 1 sammen på et værelse i stueetagen. Person 1 boede på et værelse sammen med hende og Tiltalte 1. Forurettede 2, Forurettede 1 og Person 1 legede sammen hele tiden. Vidne 20 var til dels også med, men hun var ældre. De var meget udendørs, blandt andet i stalden, hvor de havde en hest. Vidne 20 læste for dem.

Forurettede 1 havde problemer i skolen. Han støttede sig op ad Person 1, som tog an-svar for Forurettede 1. Han havde svært ved at få kammerater i skolen. På et tids-punkt skiftede Forurettede 1 skole. Han er ikke blevet undervist hjemme. Der kom psykolog og kurator i hjemmet hver måned, og de ville have protesteret, hvis Forurettede 1 havde fået hjemmeundervisning i stedet for at gå i skole.

Hun kan huske en episode, hvor Forurettede 1 spiste sin madpakke i skolegården. Det var i frostvejr. Tiltalte 1 kom til stede og fik at vide, at det var fordi Forurettede 1 ikke kunne holde sig fra de øvrige elevers madpakker. Hun mener, at det var i den forbindelse, at de sørgede for skoleskift for Forurettede 1.

Forurettede 1 stjal slik og penge forskellige steder, hvor han kom, herunder når han var med på familiebesøg. Hun var klar over, at det var Forurettede 1, der havde taget dem, idet det skete, at pengene blev fundet i Forurettede 1's lommer. Så blev pengene givet tilbage. De forklarede Forurettede 1, at det måtte han ikke. Ofte sagde Forurettede 1, at pengene var til hans mor. Ansatte på Forurettede 1's skole oplyste, at han havde stjå-let på skolen, herunder madbilletter, og hun kan huske, at han en eller to gange skulle have taget en madpakke. Hun mener, at de talte med skolen og kurator om det på møder. Forurettede 1 startede på Skole 1 og blev efterfølgen-de flyttet til Skole 2.

Foreholdt akterne fremlagt den 9. januar 2012 fra Kommune 2, omslaget journalen, side 3, 3. afsnit til side 4, første afsnit, fastholdt tiltalte, at det fra skolen blev oplyst, at der var problemer med Forurettede 1.

Hun mener ikke, at Forurettede 1 og Forurettede 2 var løgnagtige, mens de boede hos hende og Tiltalte 1. Hun kan ikke huske, hvorfor Forurettede 1 og Forurettede 2 flyttede på førstesalen, men det var nok for at få mere plads. De var på deres værel-se, når de sov. I øvrigt legede de mange steder i huset og udendørs sammen med de andre børn. De legede også på Person 1's værelse. På deres værelse havde Forurettede 1 og Forurettede 2 to senge, legetøj og plakater. Værelset var indrettet som andres børns børneværelser. Det var kuratorens vurdering, at Forurettede 1 og Forurettede 2 skulle dele værelse. Hun antager, at de har drøftet det med kurato-ren.

Forurettede 2 kunne være en "pulverheks" over for Forurettede 1. Hun kunne drille og ir-ritere ham og for eksempel ødelægge en tegning eller legobyggerier. Både Forurettede 2 og Forurettede 1 trivedes fint hos dem. Forurettede 1 og Forurettede 2's forhold var såle-des, at Forurettede 2 kunne drille Forurettede 1 helt som en lillesøster. De var begge med på ferier sammen med hende og Tiltalte 1, og de tog med på ture i zoo, til stranden, familiebesøg og andet.

Både hun og Tiltalte 1 var efter Forurettede 1 for at sikre sig, at han ikke spiste af gri-sefoderet. De havde en bekendt, som kom med rester fra madudbringning til pensionister, navnlig når der var rester i form af nylavet chokoladebudding, idet børnene elskede buddingen. De fik også andre madrester, som alene skulle bruges til grisefoder. Forurettede 1 fik at vide, at han ikke måtte spise af grise-foderet.

Da de flyttede ind i huset i By 1, fandtes der allerede en plade for trappen til førstesalen. Der var greb på begge sider af pladen, som kunne drejes, således at pladen kunne åbnes fra begge sider. Der var en skydelås på selve hoved-døren. De bibeholdt pladen, fordi hoveddøren var gammel og utæt. Forurettede 2 og Forurettede 1 har ikke på noget tidspunkt fået pålæg om at skulle blive på første-salen i længere tid ad gangen. Det er sket, at Forurettede 1 har fået at vide, at han skulle blive på sit værelse på førstesalen, men maksimalt i 10-15 minutter ad gangen. Det er ikke blevet pålagt Forurettede 2 at blive på sit værelse. Der var ik-ke et lukket værelse for enden af loftsetagen. Der var en smal gangbro til et

værelse, men værelset kunne ikke lukkes. Der var ikke nogen dør sat i dette rum. Der er ikke blevet hensat nogen i dette rum. Som udgangspunkt blev Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke skilt ad. Det skete dog, at Forurettede 1 fik at vide, at han skulle sidde i 10 minutter for sig selv, for eksempel i sofaen i stuen.

Det var forskelligt, hvem der fandt de penge, der blev stjålet hjemme hos dem. Det er ikke rigtigt, at Tiltalte 1 har insisteret på at få at vide, hvem der havde taget pengene. Hun ved ikke, om Forurettede 2 har stjålet noget, men hun antager, at det mest var Forurettede 1, der gjorde det.

Hverken Forurettede 1 eller Forurettede 2 har været låst inde på førstesalen eller er blevet pålagt at blive på førstesalen. Forurettede 1 er heller ikke blevet låst inde i loftsrum-met på førstesalen. Dette rum var slet ikke aflukket med en dør.

Forurettede 1 og Forurettede 2 er ikke blevet tvunget til at løbe på gårdspladsen, og de er heller ikke på noget tidspunkt blevet spulet med koldt vand. Hun er sikker på, at det ikke er sket.

Hun er også sikker på, at ingen af børnene har fået holdt deres hoved under vand, heller ikke i badekarret. De har været meget omhyggelige med at være påklædte overfor børnene. De har ikke brugt nogen form for afstraffelse af børnene bortset fra, at Forurettede 1 er blevet pålagt at skulle være op til 15 minutter på sit værelse. Hun mener ikke, at Forurettede 1 eller Forurettede 2 har været domineren-de over for den anden. Forurettede 1 kunne også blive sur på Forurettede 2. Hun er ikke klar over, hvorfor Forurettede 1 og Forurettede 2 har fremsat de beskyldninger, de har gjort, mod hende og Tiltalte 1.

Det passer ikke, at Forurettede 2 og Forurettede 1 ikke har fået mad i længere tid ad gan-gen. Alle i husstanden spiste fast morgenmad sammen. De har endvidere al-le spist frokost sammen, når de har været hjemme. Om eftermiddagen skete det ofte, at de alle fik brød og kaffe/the i stuen, mens de så tv. De har også alle fast spist aftensmad sammen ved spisebordet i stuen.

Da hun og Tiltalte 1 ophørte med at være plejeforældre, havde Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 5 tv på deres egne værelser. Der var endvidere opsat et fælles tv for enden af gangen, hvor børnene legede.

Det var vist nok i 1995, at de fik udvidet deres plejetilladelse fra to til fire børn. Det var på det tidspunkt, hvor Forurettede 3 flyttede ind hos dem. Baggrun-den for udvidelsen af plejetilladelsen var, at de var blevet spurgt af kommu-nen, om de ønskede at påtage sig flere opgaver. Det skete i forbindelse med udarbejdelse af en socialrapport. De har ikke på noget tidspunkt modtaget klager fra plejebørnenes forældre bortset fra, at Vidne 4's mor klagede over valg af tandpasta. Person 3 mor har også på et tidspunkt klaget. Person 3 skulle væk fra Kommune 3, idet hun virkede som prostitueret. Hun var da 13 år. Person 3 var hos dem i vist nok 8-9 måneder. Klagen fra moderen angik, at Person 3 alene havde fået flûtes at spise på et tidspunkt, hvor Person 3

var syg og kastede op.

Det er sket, at der er lavet ændringer i forhold til omfanget af deres plejetil-ladelse.

Foreholdt sagens forhold 7, bilag 7-1, side 1, mappe 1, faneblad 10, forkla-rede tiltalte, at der ikke skete ændringer i deres plejeforhold som følge af den pågældende klage.

Foreholdt sagens forhold 9, bilag 3-1, side 1, mappe 1, faneblad 12, forkla-rede tiltalte, at indberetningen fra Børnehave an-gik Plejebarn 1's beklædning. Plejebarn 1 var et dejligt barn, men mentalt retarderet.

Foreholdt samme bilag, side 2, 5. afsnit, forklarede tiltalte, at det ikke er rig-tigt, at Plejebarn 1 kom direkte fra sengen, når han blev afleveret i børnehaven. Plejebarn 1 kom almindeligvis ikke i snavset tøj. Det skete dog, at Plejebarn 1 kom i snavset tøj, idet han forinden havde været ude at lege. De havde et or-dentligt forhold til børnehaven. De havde på et tidspunkt en kontrovers med børnehaven, idet der var en episode, hvor de havde behov for at aflevere Plejebarn 1 ½ time før støttepædagogen kom, hvilket førte til et sammenstød. Tiltalte 1 undskyldte efterfølgende sin opførsel over for børnehaven.

Børnehave var uenig med Næstved Sygehus i vurderingen af Plejebarn 1's tilstand, herunder om han var mentalt retarderet. Støttepersonen Person 4 fra børnehaven mente at vide, hvad der var bedst for Plejebarn 1, selv om dette var i strid med de retningslinier, som de havde fået af Næstved Syge-hus.

Hun mener, at ændringerne af deres plejeforhold skete som følge af, at nogle af de børn, som de fik i pleje, var meget skadet, og der derfor måtte tages hensyn hertil.

Foreholdt sagens forhold 9, bilag 4-1, side 6, der efter det oplyste er fejldate-ret, forklarede tiltalte, at brevet angår plejebørnene Plejebarn 1 og Plejebarn 2. Til-talte forklarede vedrørende dette bilag, at indskrænkningen af plejetilladels-en ikke gav dem anledning til særlige overvejelser, idet de blev bakket op både af kuratoren og sagsbehandleren fra kommunen og den tilknyttede psy-kolog.

Hun og Tiltalte 1 oprettede i 2001 et Aflastningshus. De var ble-vet spurgt af de anbringende kommuner, om de kunne stå for et sådant af-lastningshus, hvilket de indvilgede i. De drev aflastningshuset i ca. 4 år. De indstillede virksomheden med Aflastningshus, idet hun ikke kunne klare at stå for Aflastningshus længere af helbredsmæssige årsager. Hun kunne ikke undgå at lade sig involvere i driften. De havde ansat uddannet pædagoger og andre medhjælpere til at stå for den daglige drift. På et tidspunkt brækkede et barn

i Aflastningshus sit ben efter at være løbet ind i en voksen. Der var ansat både uddannet og ikke uddannet personale. Der var kun børn på Aflastningshus i weekenderne. De var ikke selv dagligt til stede, når der var børn i aflast-ningshuset. De havde ansvaret for driften. De kom der ikke hver gang, der var børn, for at føre tilsyn. De har deltaget i møder med de anbringende kommuner vedrørende børn på Aflastningshus. Kommune 4 har god-kendt aflastningshuset og har været inddraget i forhold vedrørende børnene. De havde et godt forhold til Kommune 4. De havde også et godt forhold til samtlige kuratorer, der var tilknyttet plejebørnene.

Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 2, at hun blev tæt knyttet til Forurettede 3. Hun har ikke selv udøvet vold eller overværet, at Tiltalte 1 skulle have slået Forurettede 3.

Vedrørende sagens forhold 3-6, forklarede tiltalte, at hun ikke har overvæ-ret, at Forurettede 4 er blevet slået. Det passer ikke, at Forurettede 4 er blevet slået, mis-handlet eller sultet. Han har fået masser af sund mad. Forurettede 4 købte selv sit tøj for penge, han fik til sit tøjforbrug, og dækkede sit behov herved. Hun og Tiltalte 1 har nok haft en lidt "hård jargon" over for de større drenge, herunder Forurettede 4, men de har aldrig talt grimt til ham.

Tiltalte forklarede vedrørende sagens forhold 4, at det er rigtigt, at Forurettede 4 ved et uheld en gang fik et blåt øje, da han sloges med Tiltalte 1 for sjov. Forurettede 4 var selvdestruktiv og kunne af egen drift løbe ind i vægge. Han kun-ne også stå og råbe og skrige. Hun antager, at Forurettede 4 har forklaret om mis-handling og vold, fordi han har talt med de andre plejebørn herom og af-stemt sin forklaring med øvriges forklaringer.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at Forurettede 1 og Forurettede 2 aldrig er ble-vet tvunget til at løbe rundt i gården.

Det er rigtigt, at de på et tidspunkt havde en pistol. Det var en luftpistol. Der er på intet tidspunkt blevet truet med, at Tiltalte 1 ville hente pistolen. Hos dem har det været en "stående joke" blandt drengene i forbindelse med syg-dom, at det er blevet sagt, at "hvis du var en hest, vil du blive trukket ud bagved og skudt". Brugen af dette udtryk var imidlertid ikke forbundet til den luftpistol, som de havde i huset.

Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte, at Forurettede 5 kom til dem i 2003. Han var meget skræmt og bange, da han kom. Han talte meget ofte om at få bank. Forurettede 5 mente, at man måtte slå, fordi han selv mange gange havde fået bank. Det sagde han nok i 1-1½ år. Den vold, der var blevet udø-vet mod Forurettede 5, var en af grundene til, at han blev anbragt hos dem. Han var altid glad hos dem og legede med de andre drenge. Det blev besluttet af kommunen, at han ikke skulle i efterværn i psykiatrien efter hans fyldte 18. år, og han kunne derfor ikke blive hos dem. Det var Forurettede 5 meget ked af, og han græd over det. De drøftede det flere gange, både med Forurettede 5 og hans

mor.

Hun har aldrig slået Forurettede 5. Hun har klappet Forurettede 5 - ligesom de andre børn -på hovedet om morgenen, når hun sagde farvel til ham.

Vedrørende forhold 8 forklarede tiltalte, at hun ikke kender noget til de an-førte forhold. Hun ved, at Forurettede 5 på et tidspunkt fik en rift i hovedbunden ef-ter at have kælket igennem et krat, eller efter at have stået på hovedet i nogle buske og danset break dance. Forurettede 5 har fortalt hende, at han kælkede gen-nem nogle buske, og hun har set Forurettede 5 stå på hovedet og dreje rundt i nogle buske.

Vedrørende forhold 9 forklarede tiltalte, at Forurettede 5 på intet tidspunkt et blevet vanrøgtet eller udsat for nedværdigende behandling på nogen måde. Han har fået masser af tøj og mad. Han er blevet drillet af andre børn med, at han er halv palæstinenser halv dansker. De har talt med Forurettede 5 om, hvorfor han blev drillet. Forurettede 5 kaldte sig selv for "Kaldenavn 1".

Vedrørende sagens forhold 10 til 12 forklarede tiltalte, at Forurettede 7 var en me-get speciel dreng. Han var meget mishandlet, da han kom til familien. Han var følelsesmæssigt skadet. Han havde været udsat for seksuelle overgreb. Han havde, før han kom til familien, slået flere katte ihjel. Mens han var hos dem, slog han deres lille hund ihjel. Kommunen var da klar til at fjerne Forurettede 7 fra dem, men de mente, at det ville være synd for Forurettede 7. Forurettede 7 trive-des hos dem i hverdagen. På et tidspunkt var Forurettede 7 14 dage hos en aflast-ningsfamilie, mens hun og Tiltalte 1 var på ferie. Det blev Forurettede 7 imidlertid så ulykkelig over, at de året efter tog Forurettede 7 med på ferie til Land 1, hvorfra han kommer. Ingen af de omstændigheder, der er anført i forhold 10-11, har fundet sted.

Vedrørende sagens forhold 12 forklarede tiltalte, at Forurettede 7 fik både mad og tøj som de andre børn. Der er ikke på noget tidspunkt blevet talt ned til Forurettede 7. Hun antager, at Forurettede 7 har aftalt med Forurettede 5 og Forurettede 6 at forklare, som de har gjort, til politiet. Forurettede 7 har formentlig følt sig svigtet af, at han ikke kunne blive hos dem, for det havde de lovet ham.

Vedrørende sagens forhold 13-15 forklarede tiltalte, at Forurettede 6 var meget urolig, men glad, da han kom til dem. Han fungerede godt i fami-lien. Han legede med de andre plejebørn, Forurettede 5, Forurettede 7 og Forurettede 3. Der er ikke blevet udøvet vold overfor Forurettede 6, og han er ikke blevet vanrøgtet eller behandlet nedværdigende på nogen måde.

Vedrørende forhold 16-19 forklarede tiltalte, at Forurettede 8 var en mær-kelig dreng. Han talte om, at der ville ske makabre ting. Han fortalte blandt andet de andre børn, at de ville dø. Han fortalte også, at han fik mærkelige tanker. Han talte om, at han ville skyde andre. Han talte om våben og bom-ber. Der blev ransaget for våben hos hans mor. Forurettede 8 var hos dem i

perioden 11. august 2008 til 1. december 2008. Hun og Tiltalte 1 tog kontakt til kommunen og oplyste, at Forurettede 8 ikke passede ind sammen med de andre børn. Han havde det ikke godt sammen med de andre børn. Hun kan huske, at Forurettede 8's brødre engang var på besøg hos dem. Der fortalte han dem, at den båd, som de skulle med til Bornholm dagen efter, ville synke. Det var kom-munen, der opsagde plejeforholdet. Begrundelsen var, at Forurettede 8 var ked af at være hos dem. Forurettede 8 er hverken blevet udsat for vold eller vanrøgt mv., mens han var hos dem. Hun antager, at han har forklaret om voldsudø-velse og vanrøgt mv., fordi han har hørt om det fra de andre børn eller fra hans forældre, som har omgang med de øvrige plejebørns forældre i en be-byggelse i By 3, hvor flere af dem bor eller holder til.

Vedrørende forhold 19 forklarede tiltalte, at den eneste pistol, der var i fa-milien, var en luftpistol, som var placeret bagerst i et skab ved toilettet. Hvis Forurettede 8 har kendt til pistolen, må det være fordi, han har kigget i skabet.

Vedrørende forhold 20 forklarede tiltalte, at Forurettede 9 var 11 år, da han kom til dem. Forurettede 9 var vokset op i et misbrugsmiljø. Han manglede både tøj og rette briller, da han flyttede ind hos dem. Hun ved ikke, om Forurettede 9 har talt med de andre plejebørn om nærværende sag. Da Forurettede 9 boede hos dem, var der ingen plade/dør fra trappen op til førstesalen. Han er på intet tidspunkt låst inde på førstesalen og blev ikke sendt på løbetur på gårdspladsen.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 23. januar 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede, at deres plejebørn generelt var meget voldsomme. De var voldsomme i skolen, og de slog de andre børn. Plejebør-nene ville normalt blive anbragt på en institution. De kunne kun bo hos hen-de og Tiltalte 1, fordi hun og Tiltalte 1 havde meget faste rammer. Børnene, de fik, var meget skadede. De havde som plejefamilie et godt omdømme hos de anbringende myndigheder. Hun og Tiltalte 1 deltog i alle obligatoriske kurser for plejefamilier. De deltog endvidere i særlige kurser, herunder vedrørende seksuelt krænkede børn, børn med ADHD og i andre kurser. De havde lø-bende supervision fra psykologer vedrørende de enkelte børn. De kunne få konkrete retningslinier i forhold til det enkelte plejebarn fra kommunen. Det kunne for eksempel være at skærme et barn for hyppig telefoniske henven-delser fra sine biologiske forældre. De har haft et godt forhold til myndig-hedspersonerne i form af sagsbehandlere, psykologer og kuratorer. Deres forhold til enkelte lærere kunne være lidt mere vanskeligt, for eksempel i til-fælde af uenighed om behov for talepædagogik. Kommunerne og skolerne kunne også have forskellig opfattelse af børnenes konkrete behov.

De kunne have gæster som andre familier. Vidne 12 og Person 5 kom ofte i deres hjem. De holdt jul med Vidne 12 og Person 5. Vidne 12 og Person 5 kendte både hende, Tiltalte 1 og børnene. Vidne 20 havde en veninde, Person 6, som ofte kom på besøg. Nogle af plejebørnene havde venner på be-

søg, men nogle havde vanskeligt ved at få venskaber/kontakt med andre børn. I almindelighed måtte børnene gerne have kammerater på besøg, men for nogle af børnene havde kommunen bestemt, at det måtte de ikke. Det kunne for eksempel være på grund af risiko for brandstiftelse. Forurettede 1 rapsede ofte, hvorfor det var vanskeligt, at han havde besøg eller kom på besøg.

Den typisk hverdag i familien begyndte med fælles morgenmad for alle. Det sørgede hun for. Børnene havde vanskeligheder og blev derfor hentet og bragt til skole med taxa. Et plejebarn havde under en buskørsel begået røveri over for en passager. Børnene var hjemme fra skole mellem kl. 15.00 og kl. 16.00. De fik noget at spise og legede herefter. De hjalp kun til med huslige opgaver i meget begrænset omfang. De spiste alle sammen aftensmad kl. 18.00. I forbindelse med aftensmaden øvede de nogle gange tabeller og an-det. De talte om dagen i skolen. Der var en hyggelig stemning. De sidste 4-5 år, hvor hun og Tiltalte 1 var plejeforældre, var hun og Tiltalte 1 alene på vin-terferie i 1-2 uger årligt. Om sommeren tog de alle børnene med rundt på tu-re i Danmark. De har også været på ferie med børnene i Bulgarien og på Rhodos. Når hun og Tiltalte 1 var alene på ferie, var plejebørnene enten i af-lastningsfamilie eller hos deres biologiske forældre. De betalte af egne pen-ge for at tage Forurettede 7 med til Land 1.

Tiltalte 1 har i flere år været ungdomsformand i den lokale idrætsforening. Hun har nogle gange arrangeret koncerter, primært for beboerne i lokalom-rådet. Det er hendes opfattelse, at hun og Tiltalte 1 var vellidt i lokalmiljøet.

Nogle af plejebørnene har gået til Fritidsaktivitet 1 og Fritidsaktivitet 2. De har i almindelighed ikke magtet at gå til Fritidsaktivitet 3, fordi de nødvendigvis måtte indordne sig un-der, hvad træneren bestemte. Nogle af børnene holdt jul hos deres biologiske forældre, mens andre holdt jul hos hende og Tiltalte 1. De, der holdt jul hos dem, deltog i alle juleaktiviteterne juleaften. Til påske deltog alle børnene i påskefrokosten hos dem. Til nytår var de fleste børn hjemme hos dem. De holdt rolige nytårsaftener.

Forurettede 1 og Forurettede 2 blev anbragt hos dem, fordi de - hos deres mor - havde været alene hjemme i længere tid og ikke fået mad. Der var naboerne, som havde hørt dem. Forurettede 1 kunne holde på et elhegn i længere tid, idet han ikke følte smerte. Der var ikke nogen, der tvang ham til at holde på elhegn. Det talte hun og Tiltalte 1 med psykologer om. Forurettede 1 stjal alle steder. Det var et stort problem. Han hamstrede. Det var et problem i forhold til andre børn. Det talte de med kuratorer om. Forurettede 1 deltog i Fritidsaktivitet 1. De havde i perioder et problematisk forhold til Forurettede 1 og Forurettede 2's mor. Hun var vred på dem. Hun følte, at de havde taget hendes børn fra hende. Forurettede 2 har anmeldt hende og Tiltalte 1 efter at have fået aktindsigt i sin sociale sag. Omkring anmeldelsen forestiller hun sig, at det har at gøre med Forurettede 2's forhold til sin mor.

Forurettede 1 gik først på skole i Skole 1 i 1992-1993. Det gik rigtigt dårligt.

Forurettede 1 stjal madpakker og penge. Han hamstrede. Hun mener, at det var psy-kologer og skolen, som begge var af den opfattelse, at en skoleflytning ville være bedst.

Foreholdt forhold SR-12, bilag 8, side 1, næstsidste afsnit til side 2, første afsnit, og side 2, sidste afsnit, samt side 3, første afsnit, og side 3, 5. sidste afsnit (mappe 4, faneblad 12) forklarede tiltalte, at Forurettede 1 havde det dårligt, og at de på dette tidspunkt valgte at flytte Forurettede 1 fra Skole 1, for at han skulle få det bedre.

Foreholdt forhold SR-11, bilag 1, side 1 (mappe 4, faneblad 11) forklarede tiltalte, at psykologisk konsulent Person 7 indstillede, at Forurettede 1 skulle skifte skole. Forurettede 1 var angst og havde det dårligt. Forurettede 1 var i trivsel, efter han kom på Skole 2. Det skyldtes i det væsentlige den meget betydelige indsats, som hun og Tiltalte 1 ydede på dette tidspunkt. Der skete også andre former for regulering, herunder omfanget af Forurettede 1's samvær med sin mor. Forurettede 1 var meget knyttet til Tiltalte 1.

Plejebarn 1, som de på et tidspunkt havde boende, var et meget dår-ligt fungerende barn. Han var mentalt retarderet. Det lå ikke klart på det tids-punkt, han kom til dem. Han sov meget lidt. På et tidspunkt anbefalede man fra Næstved Sygehus, at plejeforholdet ophørte, idet det ville være for hårdt for hende og Tiltalte 1. Plejebarn 1 blev efterfølgende flyttet til Børne- og Unge-centret i By 4. Han blev herfra flyttet til Institution 1, som er et behandlingscenter for meget dårligt fungerende børn.

Forurettede 4 fungerede meget dårligt, da han som 11-årig kom til dem. Han var meget beskidt og suttede på sin pude. De andre børn mente, at Forurettede 4 var lidt underlig. Han talte voksent. Han skulle i begyndelsen lære helt basale ting. Han kom efterhånden i trivsel. Hun fik et godt forhold til Forurettede 4, og de havde det sjovt sammen. De havde meget lidt kontakt til Forurettede 4's mor. Hun døde på et tidspunkt. Det var Tiltalte 1, som måtte fortælle Forurettede 4, at hun var død. Hun tog Forurettede 4 til det sted, hvor moderen blev fun-det død. Efter dødsfaldet blev hendes forhold til Forurettede 4 mere tillidsfuldt. Forurettede 4 var irriteret på Forurettede 5, men ikke bange for Forurettede 5.

Forurettede 5 var 9-10 år, da han kom til dem. Han var blevet mishandlet og slået, før han kom til dem. Han kom i trivsel hos dem. Han var glad, og de havde det sjovt. Han havde Recklinghausen sygdom. Hver 3. måned tog Tiltalte 1 ham til undersøgelse på sygehuset.

Forurettede 7 var 9 år, da han kom til deres hjem. Han boede hos dem til den 29. januar 2010. Forurettede 7 var lidt bange for Forurettede 5, som var lidt domineren-de.

Sagen har taget hårdt på hende. Hun er chokeret over det, der er blevet for-klaret.

Hun gav børnene fotos af børnene fra deres tid hos hende og Tiltalte 1, når de flyttede fra hende og Tiltalte 1. De har enten fået dem som print i en bog eller på en cd-rom.

Vidne 4, som de på et tidspunkt havde boende som plejebarn, anmeldte på et tidspunkt, at han var blevet udsat for vold af Tiltalte 1, og at han havde fået et flækket øjenbryn. Han blev tilset på skadestuen dagen efter episoden skulle være sket, og der var ingen synlige skader. Herefter gik det som et ud-tryk blandt børnene hos dem, at hvis de ikke længere ønskede at bo hos hen-de og Tiltalte 1, så skulle de "lave en Vidne 4". Det blev senere omformuleret til, at de skulle "lave en Forurettede 8", som betød det samme. Det var noget, der blev sagt i sjov.

Mens de havde Forurettede 1 og Forurettede 2 boende, havde de tilsyn hver 14. dag. Det skyldtes, at psykologen kom hver måned og kuratoren hver måned, og at de kom forskudt med 14 dages mellemrum. Senere kom kuratorerne også på besøg en gang om måneden. Næsten alle børnene har været i psykologisk behandling og har haft tilknyttet en psykolog. Børnene havde jævnligt sam-taler med psykologer. Hun og Tiltalte 1 deltog ikke i samtalerne. De har ikke talt med børnene omkring psykologsamtalerne. Sagsbehandlerne for de en-kelte børn kom hvert halve år på besøg hos dem og havde børnesamtaler med børnene, hvor hun og Tiltalte 1 ikke var til stede.

De anbringende myndigheder var Kommune 5, Kommune 6, Kommune 3, Kommune 2 og Kommune 4, sene-re Kommune 7. Kommune 4/Skole 3 repræsen-tant kom en gang årligt for at føre tilsyn med deres fysiske rammer.

Adoptionssagen vedrørende Forurettede 3 indledte de for ca. 6 år siden. De var i den forbindelse til psykologsamtale. Hun og Tiltalte 1 har også været til psykologsamtale i forbindelse med, at de blev godkendt som plejefamilie.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at på et tidspunkt nægtede støtte-pædagogen for Plejebarn 1 i Børnehave, Person 4, at Plejebarn 1 skulle til talepædagog, uanset at Person 8, læge på psykiatrisk afdeling på Næst-ved Sygehus, havde bestemt det. Person 8 havde vurderet, at Plejebarn 1 var mentalt retarderet.

Siden de flyttede til By 1, har de haft store biler af mærkerne Ford Transit, Caravelle og andre. De havde store biler, bortset fra de sidste to år, de var plejefamilie.

I forhold til Forurettede 4 havde de ikke egentlig supervision. De talte dog i vist omfang med psykolog Vidne 19 om Forurettede 4's forhold.

Sagsbehandlerne Vidne 11 og Person 9 kom op til tre

gange årligt uanmeldt på besøg hos dem.

De har aldrig talt med plejebørnene om, at de ikke måtte tale om bestemte emner, når de havde børnesamtaler med deres sagsbehandlere eller kurato-rer.

Adspurgt af advokat Hanne Ziebe forklarede tiltalte, at Forurettede 2's far på et tidspunkt kom for at besøge Forurettede 1 og Forurettede 2. Han var på et tidspunkt alene med dem på deres værelse. Kommunen havde forinden bestemt, at han måt-te være alene med børnene. Efter besøget fortalte Forurettede 1, at faderen havde be-følt Forurettede 2 og taget hendes bukser af. Efter besøget fik Forurettede 2 en køns-sygdom. Det blev efterfølgende besluttet, at Forurettede 2's far ikke skulle have samvær med Forurettede 2 og Forurettede 1. Hun og Tiltalte 1 orienterede kommunen om det, som Forurettede 1 havde fortalt, hvorefter kommunen anmeldte forholdet til po-litiet.

Hun og Tiltalte 1 var normalt hjemme, når de havde rengøringshjælp to gange ugentligt, i hvert fald om eftermiddagen.

Forurettede 1 har hele tiden passet sin skole. Han har ikke på noget tidspunkt været fraværende fra skolen.

Adspurgt af advokat Helle Hougaard Jensen forklarede tiltalte, at Forurettede 1 og Forurettede 2 på et tidspunkt havde besøg af deres onkel og familie. Kommunen havde forinden fastlagt retningslinier om, at plejebørnene Forurettede 1 og Forurettede 2 ikke måtte forlade hendes og Tiltalte 1's ejendom. Det gjorde onklen og fami-lien sammen med Forurettede 1 og Forurettede 2 alligevel, og det gav efterfølgende an-ledning til en konflikt mellem familien og Tiltalte 1.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 29. februar 2012 afgivet følgen-de forklaring:

Tiltalte 2 forklarede supplerende, at Forurettede 9 fik morgenmad og frokost på de skoler, som han gik på, mens han boede hos dem. Når Forurettede 9 spiste hos hende og Tiltalte 1, spiste han sammen med de øvrige i husstanden på helt sædvanlig vis. Han var på aflastningshuset i By 5 hver 14. dag samt en uge eller to i sommerferien. Han havde samvær med sine forældre en gang om måneden på aflastningshuset. Samværet var overvåget som følge af trusler fra Forurettede 9's far mod hende og Tiltalte 1. Hun og Tiltalte 1 var som plejeforældre af Person 10 fra Kommune 3 pålagt at påhøre de telefonsamtaler, som Forurettede 9 havde med sine for-ældre, mens han boede hos dem. Forurettede 9 var i skole til kl. 16.00 og var der-for træt, når han kom hjem. Det er grunden til, at han ikke efterfølgende havde kammerater med hjem eller kom på besøg hos kammerater. Forurettede 9 var meget dårlig og gik til psykolog i Køge, mens han boede hos dem. Han kom på institution, efter han fraflyttede deres bopæl. Forurettede 9 var meget ud-adreagerende, og det er sket en enkelt gang, at hun måtte fastholde Forurettede 9,

efter at han fór på hende. Forurettede 9 har været på ferie med hende og Tiltalte 1 i Jylland og på Bornholm.

Foreholdt billederne 27a-27c forklarede tiltalte, at billederne viser Forurettede 9 sammen med familien på forskellige ferier. Billed 27d viser, at Forurettede 9 del-tog i en juleaften hos dem. Han deltog i hele aftenen og ikke kun i midda-gen. Forurettede 9 havde et godt forhold til Tiltalte 1.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 5. marts 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 2 forklarede supplerende, at når Forurettede 4 var på samvær hos sin far, foregik samværet hos faderens kæreste, som boede i By 6. Forurettede 4's far boede selv i By 7. Forurettede 7 var altid sulten, mens han boede hos dem. Hun ved ikke, hvad der var årsag til det, men Forurettede 7 havde mange problemer med mad. Det var ikke fordi, at han ikke fik nok at spise. Når hun og Tiltalte 1 var i sommerhus eller på ferie i udlandet, var Forurettede 6 på fe-rie hos sine biologiske forældre. Forurettede 7 var på ferie hos sin far, indtil der op-stod en misbrugssag. Det var Forurettede 7's far, der havde fortalt Forurettede 7, at Forurettede 7 var dum. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 prøvede derimod at opbygge Forurettede 7's selvtillid. Forurettede 7 var ikke så mentalt hurtig, men var ikke dum. Forurettede 7 måtte ikke kram-mes eller deltage i seksualundervisning i skolen som følge af de overgreb, han var blevet udsat for, da han flyttede ind hos dem.

Det var psykolog Vidne 19, som sagde, at dette ikke ville være godt for Forurettede 7. Det skrev hun til skolen. Da Vidne 9 og specialklassen var på besøg hos dem, fik vidnet ikke forevist andre værelser end Forurettede 7 og Forurettede 6's værelser. Forurettede 7 havde meget legetøj på sit værelse, og Forurettede 6 havde også en hel del legetøj. Hun og Tiltalte 1 har ikke talt nedsættende om sorte. Det er en lærer, der skal indstille til kommunen om tilskud til en "it-rygsæk"til en elev. Hun og Tiltalte 1 havde således ikke mulighed for at søge herom. Det er ikke rigtigt, at Forurettede 4 til hverdag kom i seng kl. 20.30. Han ofte tog andre steder hen om aftenen.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 7. marts 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 2 forklarede supplerende, at det var om sommeren, at Vidne 13 og hendes mand, Person 11, besøgte dem i sommerhuset. Vidne 13 og Person 11 var berusede og "festlige", da de kom. De medbragte en flas-ke champagne og fire glas. Børnene valgte at fortrække, da Vidne 13 og Person 11 kom, idet der blev talt meget højt. Person 11 var tunghør. Børnene var derfor ikke interesserede i at være til stede, og de cyklede herefter til By 8. Hun har ikke fortalt noget om børnene til Vidne 13, idet hun og Tiltalte 1 havde tavs-hedspligt vedrørende børnene. Hun har ikke sagt, at Tiltalte 1 tog børnene med ud bagved for at give dem en omgang. Vidne 13 og Person 11 besøgte dem, fordi Vidne 13 og Person 11 havde et sommerhus på vejen. Vidne 13 havde mange gange spurgt hende, om de måtte komme og se deres sommerhus, som lå i

den nye udstykning. Plejebørnene tog i almindelighed ikke af sted fra deres hjem, når Vidne 12 og Person 5 kom på besøg. Vidne 12 og Person 5 var lidt "bedsteforældreagtige" overfor børnene og havde ofte is med.

Tiltalte 2 forklarede supplerende, at hun og Tiltalte 1 på intet tidspunkt har hørt om en underretning fra Skole 4 i anledning af, at Forurettede 6 skulle have forklaret, at han var blevet slået hos dem. Hun mener der-for ikke, at der blev givet en sådan underretning. Tiltalte 1 har ikke haft com-puter før 2011, hvorfor hun ikke kan genkende oplysningerne om, at Tiltalte 1's computer skulle være ødelagt. Forurettede 7 havde mulighed for at gå til Fritidsaktivitet 4, mens han boede hos dem, men det blev i samarbejde med Forurettede 7's sagsbehandler bestemt, at Forurettede 7 ikke skulle gå til Fritidsaktivitet 4, idet han havde et voldsomt temperament. Det ville derfor være uhensigtsmæssigt, at han deltog i Fritidsaktivitet 4.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 13. marts 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 2 forklarede supplerende, at hun og Tiltalte 1 havde et godt for-hold til de anbragte børns biologiske forældre. Det skete, at forældre sendte breve til hende, idet de havde svært ved selv at læse. Så læste hun brevene højt for dem. Hendes telefoniske kontakt til de biologiske forældre, brugte hun meget tid på, særligt over for Forurettede 6's mor, som hun ofte talte med. Det var meget gavnligt i forholdet til de biologiske forældre, og det var gavnligt i forhold til samvær. Hun havde også megen kontakt til Forurettede 7's far på et tidspunkt, hvor Forurettede 7 ikke havde kontakt til sin far. Hun og Tiltalte 1 oplevede, at deres forhold til Kommune 8, efter Vidne 16 be-gyndte som tilsynsførende, ændrede sig. Fra iværksættelsen af skærpet til-syn udfærdigede hun dagligt rapporter vedrørende alle børnene om forløbet af dagen. Hun og Tiltalte 1 fik efter Vidne 16's tiltræden ikke længere nogen særlig faglig hjælp og supervision i forhold til børnene. Fritidsaktivitet 5 blev ikke etableret for børnene, idet det var planlagt at skulle begynde i januar 2010.

Tiltalte 2 har til retsbogen den 10. april 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede supplerende, foreholdt at Vidne 14 har forklaret, at Tiltalte 1 har slået hende, det ikke er rigtigt, at Tiltalte 1 har slået hende. Det er dog rigtigt, at de har diskuteret, efter børnene var gået i seng om aftenen.

Lommepenge tildeles af kommunerne efter faste takster afhængig af børne-nes alder.

De havde børnene med på deres sommerferie hvert år. Det var gode ferier, selv om det for dem ikke var egentlige ferier.

Hun ved ikke, hvor udtrykket "huskekage" stammer fra. Det er sket, at hun har klappet børnene på hovedet for at få deres opmærksomhed. Det har ikke været hårde klap. Hun har aldrig givet børnene lussinger eller andre slag.

Forurettede 5 var skræmt og bange, mens han boede hos dem. De var sær-ligt opmærksomme på Forurettede 5 på grund af hans tendens til at tænde ild. Han følte sig svigtet af hende og Tiltalte 1, fordi han ikke fik lov til at være i efter-værn hos dem. Forurettede 5 har nydt at være på ferie sammen med dem.

Forurettede 4 deltog i Projekt på det tidspunkt, hvor han var inviteret til sin kærestes konfirmation. Det var i samarbejde med kommunen, at det blev be-sluttet, at Forurettede 4 ikke skulle deltage i kærestens konfirmation.

Hun mindes ikke, at Forurettede 9 har talt i søvne.

Det er rigtigt, at hun og Tiltalte 1 fratog Forurettede 8 hans computer, mens han boe-de hos dem, idet de var nervøse for, at der var tale om en hælervare. Der var i betydeligt omfang hælervarer hos Forurettede 8's mor.

Vidne 16 havde ikke forståelse for omgangstonen og den humor, som fandtes i deres hjem. Hun gav dem ikke nogen faglig vejledning, og de hav-de ingen konstruktive dialog vedrørende børnene med hende.

Da børnene flyttede fra deres bopæl, gav de dem billeder fra deres ophold hos dem.

Det var Person 12, overlæge på Hvidovre Hospital, som fortalte dem, at det kunne være en fordel for børnene, at de gik i tætsiddende tøj, da det ville kunne "holde sammen på dem".

Person 13, Kommune 2, fortalte i forbindelse med an-bringelsen af Forurettede 3, at det kunne være en fordel, hvis hun og Tiltalte 1 på en kærlig måde talte med ham om udtryk som efter en umiddelbar betragt-ning kunne virke nedsættende. Det var derfor ikke ment nedsættende, når de i hjemmet anvendte sådanne udtryk.

Tiltalte 1 har til retsbogen den 23. januar 2012 afgivet følgen-de forklaring:

Tiltalte 1Tiltalte 1 forklarede, at det nok skal passe, at godkendelsen af ham og Tiltalte 2 som plejeforældre tog ca. 1 år. Der var inddraget 6-7 perso-ner i godkendelsesproceduren. Der blev spurgt om både deres private for-hold og om deres syn på børneopdragelse. Han kan ikke nærmere huske, hvad han i den forbindelse fortalte om hans opfattelse af børneopdragelse. På det tidspunkt havde han fuldtidsarbejde på Virksomhed A/S som chauffør. Han arbejdede også et par år efterfølgende i By 9 som Stilling 1. Han op-hørte med at arbejde som Stilling 1, da de flyttede til By 1. De blev op-

fordret af en ansat hos Kommune 1 til at blive plejefamilie. Tiltalte 2 fik at vide, at hun var for god til alene at være dagplejemoder. Da de senere så en annonce om at blive plejefamilie, reflekterede de på annoncen. Han husker, at der var mange personer involveret i godkendelsen af dem som plejefamilie. De blev udvalgt blandt flere ansøgere til at blive plejefamilie. De var efterfølgende på heldagskurser med psykologer og pædagoger. Tiltalte 2 var den af dem, der var mest involveret i proceduren. Under godken-delsesproceduren fik de at vide, at de kunne få vanskelige børn. Det virkede på det tidspunkt ikke skræmmende for dem. Han fortalte under godkendel-sesproceduren, at de opdragede børn, som andre gør det. En normal opdra-gelse er efter hans opfattelse, at forældre fortæller deres børn, hvad de skal gøre. Forældre skælder ud, når det er nødvendigt. Hvis et barn overtræder grænserne, mener han, at man kan sætte barnet på sit værelse. Han har lært, at det kan ske i op til 15 minutter. Det har de også brugt over for deres egne børn. Hvis der skete tyverier hos dem, kunne han finde på at give barnet "time out", dvs. sende barnet på sit værelse, men i de senere år som plejefo-rældre brugte han tillige en del tid på at tale med barnet om det, som barnet havde gjort forkert. Man må på ingen måde udøve vold over for børn som afstraffelse. Det går han ikke ind for. Man kan give "time out", og man kan løfte sin stemme over for et barn. Han kan ikke nærmere sige, hvor ofte han har skældt ud. Det afhang af den konkrete situation. Han har temperament, men ikke på den måde som forklaret af Forurettede 2 og Forurettede 1. Det er ikke rig-tigt, at han let "tænder af". Det ville på et langt tidligere tidspunkt have givet dem problemer, hvis det havde været tilfældet.

Deres hus i By 2 var på ca. 320 m². De havde en hund. Naboen havde tre hunde i hundebur. Ingen af hundene var farlige. Deres egen hund var vist nok en hovawart. Han kan ikke huske så meget om Forurettede 1 og Forurettede 2. Han kan ikke nærmere huske, hvordan Vidne 20 og Person 1 reagerede på, at de fik plejebørn. De legede alle sammen sammen, dog ikke så meget Vidne 20, som var lidt større. Forurettede 1 og Forurettede 2 boede sammen på et værelse, da de boede i By 2. De havde fra observationshjemmet fået at vide, at det var bedst for dem, at de boede sammen, idet Forurettede 1 havde passet meget på Forurettede 2, da de kom fra kummerlige forhold. Det er rigtigt, som Tiltalte 2 forkla-rede, at de på et tidspunkt anmeldte Forurettede 1 og Forurettede 2's far for seksuelle krænkelser over for Forurettede 2. Forurettede 2 blev i den følgende tid fulgt af politi-et.

De havde supervision i By 2 fra Døgnplejeformidlingen. Det var en hjælp i starten, da han og Tiltalte 2 blev sat i situationer, som de ikke havde forestillet sig på forhånd. De kunne ringe efter bistand, og der blev hurtigt fulgt op på det.

På et tidspunkt fik de udvidet deres plejetilladelse til fire børn. Det var fordi, Tiltalte 2 var så god til børn. De var blevet opfordret til det.

Han havde ikke noget med Forurettede 3 at gøre det første år, de havde

ham boende. Det var altid Tiltalte 2, der tog sig af børnene den første tid, ef-ter de fik dem.

Han opfatter ikke, at de samtidig havde mange vanskelige børn. Han opfatte-de Forurettede 2 og Forurettede 1 som søde børn, men de var vanskelige, idet de var an-derledes end normale børn. Forurettede 1 stjal, men han ved ikke, om Forurettede 2 også stjal. Forurettede 1 stjal både hjemme hos dem og i skolen. Der blev ringet fra skolen, og de fik at vide, at Forurettede 1 havde stjålet på skolen.

Han fik et tæt forhold til Forurettede 1. Forurettede 1 var i starten meget bange for mænd, men efterhånden fik Forurettede 1 et tæt forhold til ham. Forurettede 1 kaldte ham for far og ville holde ham i hånden. Forurettede 1 ville gerne være sammen med ham.

Når man har haft et plejebarn i nogen tid, opstår der særlige følelser. Han opfattede ligesom Tiltalte 2 plejebørnene som sine egne børn. De forsøgte at give børnene en god fremtid. De har i et vist omfang gjort forskel på pleje-børnene, idet de har taget på ture med de børn, som ikke kom hjem på sam-vær. Alle i husstanden fik den samme slags mad at spise. Der blev ikke gjort forskel på dette punkt. Børnene måtte færdes alle steder i huset. Om aftenen skulle de se tv-avis sammen. De spillede playstation på en lang gang.

De havde generelt et godt samarbejde med de anbringende kommuner. De kunne ofte have uenigheder med bestemte lærere, herunder om der blev brugt fornøden tid på undervisning i Forurettede 5's centerklasse. Det på-talte han på et tidspunkt over for lærer Vidne 1. Han mener ik-ke, at samarbejdet med skolerne generelt var dårligt.

Børnehave ville på et tidspunkt ikke følge de retningslinier, der var fastlagt af Plejebarn 1's psykolog, som havde foretaget udredning af Plejebarn 1. Det gav anledning til uoverensstemmelser. En gang var der uoverens-stemmelse med børnehaven i forbindelse med, at hans mor var døende, og de skulle tidligt på hospitalet. Det undskyldte han efterfølgende for.

Han har taget sig af børnenes kørsel til læge, tandlæge, psykolog, skole, til og fra samvær, og han har lært dem om håndværk, sport, svømning og fod-bold. Han har også kørt børnene til stranden og skoven. Han har således ta-get sig mest af de udendørs aktiviteter.

Tiltalte 2 har taget sig af det kontorarbejde, der er fulgt af plejeforholdene og haft kontakten til myndighederne og de biologiske forældre. Det skete ofte, at forældrene ringede. Han har haft kontakten med myndighederne i forbin-delse med møder. Det var Tiltalte 2, der tog sig af det huslige, herunder mad-lavning. Hun stod også for indkøb. Børnene havde pligter, som forklaret af Tiltalte 2. De skulle også sørge for, at deres værelser var ryddet, når der kom rengøringshjælp.

Forurettede 4 flækkede engang en længde brænde, som han fik betaling for

i form af en computer. Der var ikke faste pligter for børnene. De havde ikke meget have, men en stor græsplæne. Han har selv stået for at slå græsplæ-nen på en havetraktor. Børnene deltog i arbejdet i hjemmet i det omfang, de havde lyst til det. Han byggede løbende deres ejendom om. Han lærte børne-ne at save brædder efter mål. Der er generelt blevet gravet meget lidt med skovl eller spade på ejendommen. Det brugte de motorkraft til. Der er også kun kørt meget lidt med trillebør. De kørte på et tidspunkt grus ind, da de etablerede swimmingpoolen. Forurettede 4 deltog ikke i dette arbejde. Forurettede 3 og Forurettede 6 deltog i arbejdet med at køre grus. Forurettede 7 hjalp også til nogle gange. Han ønskede at træne sine musk-ler. Forurettede 5 hjalp også til med at køre grus i beskedent omfang. Bør-nene fik gaver for at hjælpe til, herunder mobiltelefoner, og så fik de lov til at være med til at bestemme, hvor de skulle hen på sommerferie. De fik at vide, at hvis de hjalp til, ville de kunne komme mere på ferie til udlandet i stedet for at tage rundt i Danmark.

Da de flyttede ind på gården i By 1, var gårdspladsen kørt i stykker af mas-kiner. De lagde derfor, inden for de første 2-3 måneder, perlesten på gård-spladsen. De lagde senere fliser i stedet for perlesten.

Det var Person 8, Næstved Sygehus, psykiatrisk afdeling, som oplyste ham om, at plejebarnet Plejebarn 1 var mentalt retarderet. Det var også Person 8, som henviste Plejebarn 1 til Institution 2.

Det var Tiltalte 2, der i almindelighed tog sig af børnenes påklædning. Det havde han ikke noget med at gøre. Børnehave påpegede på et tidspunkt, at Plejebarn 1 gik i for småt tøj.

Han kørte Plejebarn 1 til og fra børnehaven i Område 1, men ellers blev han kørt med taxa.

Han er enig med Tiltalte 2 i, at hun har været mere pyldrende i sin opdragel-se, end han har. Han syntes, at børnene skulle have lov til at prøve noget for-skelligt værktøj, bygge huler og klatre i træer m.v., hvilket Tiltalte 2 var mere forsigtig over for.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at det ikke er rigtigt, at han har trykket Forurettede 1's ansigt i hundeekskrementer. Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt har tilrettevist Forurettede 1, mens de boede i By 2. Forurettede 1 var en meget kuet, tynd, bleg og undseelig dreng, da han kom til dem.

Han har aftjent værnepligt i et år, men har ikke i øvrigt militær baggrund. Han har fortalt plejebørnene, at det var en god ide, at de lagde deres dyne pænt, når de forlod deres værelse.

Loftsetagen på ejendommen i By 1 var i det væsentlige uudnyttet, da de flyttede ind bortset fra, at badeværelset i huset var på førstesalen. Efter bran-

den i 1995 begyndte han at modernisere førstesalen. Han istandsatte et gam-melt loftsværelse til Forurettede 1 og Forurettede 2. Forurettede 1 var meget dårlig, da han kom til dem. Det påvirkede ham, når han havde talt med sin mor. Han kan ikke huske, hvor ofte det skete, at Forurettede 1 stjal. Når det skete, fik Forurettede 1 at vide, at det måtte han ikke. Han blev også sendt på sit værelse. Han kan ikke huske, hvordan tyverierne blev opdaget. De har af en psykolog fået at vide, at tyve-rierne skete, fordi Forurettede 1 - som andre udsatte børn - havde manglet mange ting. Forurettede 1 stjal penge, slik og is. Han kan huske, at Forurettede 1's klasselærer en-gang ringede og fortalte, at Forurettede 1 skulle have stjålet i skolen. Han mener ik-ke, at de har orienteret skolen om, at Forurettede 1 stjal hos dem.

Foreholdt forhold SR-14, bilag 3, side 3, sidste afsnit til side 4, første afsnit (mappe 3, faneblad 14) forklarede tiltalte, at der foreligger andre rapporter fra Skole 1 om, at Forurettede 1 mistrivedes på skolen, og at han stjal på skolen. Forurettede 1 kom fra Skole 1 til Skole 2. Her fik Forurettede 1 det bedre. Han blev herefter flyttet tilbage til Skole 1.

Han kender ikke noget til de forhold om mishandling m.v., der er rejst tiltale for i forhold 1. Han har ideer om, hvorfor Forurettede 1 og Forurettede 2 har forklaret, som de har gjort, men det ønsker han ikke at redegøre nærmere for.

På førstesalen fandtes Forurettede 1 og Forurettede 2's værelse og et badeværelse. For en-den af loftsrummet havde der tidligere været et aflukket rum, men da de overtog ejendommen, var der kun vægge på de tre sider af dette rum, og der var ingen døre i rummet. For at komme til rummet, måtte man gå ad en smal gangbro.

På Forurettede 1 og Forurettede 2's værelse var der to senge, et skab og en reol med lege-tøj. Pladen for foden af trappen til førstesalen, som nok var en spånplade, var der, da de flyttede ind på ejendommen. Der var håndtag på begge sider af pladen, og den kunne åbnes fra begge sider. Pladen blev fjernet efter ejen-dommen brændte i 1995. Forurettede 1 og Forurettede 2 måtte færdes over hele huset. De har kun opholdt sig i længere tid på deres værelse, hvis de legede, og det var frivilligt for dem. Det er sket, at de er blevet sendt på værelset til "time out"for et kortere tidsrum, hvis de havde været for vilde. Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt har været alene med Forurettede 2 eller Forurettede 1 på badevæ-relset. Døren til badeværelset på førstesalen kunne ikke låses. Han har ikke udsat Forurettede 2 eller Forurettede 1 for nogen form for frihedsberøvelse eller krænkel-se.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3-6, at Forurettede 4 kom fra et hjem, hvor der blev røget meget hash. Han talte som en voksen. Han havde en sutteklud og en flaske. Den dag han kom, fortalte han Tiltalte 2 om, hvordan man skul-le lave kylling. Han satte sig straks i deres sofa og tændte for fjernsynet. Han ville ikke børste tænder. Om aftenen gik han senere på sit værelse. Der kom en kurator og besøgte dem dagen efter. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 4 har forklaret, at han, den dag han kom, skulle have fået tæv. Det er ikke sandt.

Han har ikke på noget tidspunkt sendt Forurettede 4 ud i sneen juleaften. Forurettede 4 var i øvrigt næsten aldrig hos dem til jul, idet hans far de første mange år krævede, at han kom hjem til jul. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 4 har forklaret, at han fik tæv. Det skete ikke. Han har en ide om, hvorfor Forurettede 4 har fortalt om voldsudøvelse, men det ønsker han ikke at redegøre for.

Han har ikke haft nogen kontakt med plejebørnenes forældre efter anmel-delsen af ham og Tiltalte 2.

Forurettede 2 ville gerne bestemme over Forurettede 1, når de legede. Hun var meget do-minerende. Forurettede 1 kunne spise ubegrænset. På et tidspunkt fastsatte kurato-ren, hvor meget han skulle have at spise. Det talte de også jævnligt med der-es læge om. Grisefoderet i form af madrester kunne Forurettede 1 ikke komme til. Det var låst inde i den 5. længe. Forurettede 1 har på et tidspunkt taget noget gam-melt franskbrød, der stod på gårdspladsen. Det Forurettede 1 har forklaret om, at han har taget, må være det omtalte bagerbrød. De har ikke haft mad inden i vas-kehuset. Forurettede 1 og Forurettede 2 har på intet tidspunkt manglet mad. Alle i hus-standen spiste aftensmad sammen kl. 18. De har også alle sammen spist morgenmad i weekenderne. Til daglig forestod Tiltalte 2 serveringen af mor-genmad. Børnene spiste da sammen med Tiltalte 2.

Han er ikke nærmere bekendt med, at der skete indskrænkninger i deres ple-jetilladelse fra kategori 3-børn til kategori 2-børn. Det gav ofte anledning til diskussioner mellem den anbringende kommune og den kommune, hvor de havde bopæl, om børnene skulle henføres til kategori 2 eller 3.

Foreholdt sagens forhold 9, bilag 4-1, side 6 ( mappe 1, faneblad 12) forkla-rede tiltalte, at han kan huske, at der skete en indskrænkning i deres plejetil-ladelse. Baggrunden var en uenighed vedrørende Plejebarn 1. Han og Tiltalte 2 havde erkendt, at de ikke kunne passe Plejebarn 1. De opsagde der-for dette plejeforhold. Person 8 fra Næstved Sygehus havde forinden anbefalet dem at opsige plejeforholdet, da Plejebarn 1 var for vanskelig. Psyko-loger og kuratorer fortalte dem, at de ikke længere skulle have små børn. Det var de blevet for gamle til. De skulle passe på, hvilke børn de fik hjem.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at det var Tiltalte 2, som i samråd med personalet fra Hvidovre Hospital og Kommune 2, tog sig af Forurettede 3 det første år alene. Forurettede 3's mor var meget syg, og han havde in-gen far. Tiltalte 2 fik et specielt forhold til Forurettede 3 som følge af omstændig-hederne. Forurettede 3 var for ham som de andre plejebørn. Det var Kommune 2, som i fællesskab med ham og Tiltalte 2 fik ideen om, at de skulle adoptere Forurettede 3. Adoptionssagen blev påbegyndt for 6 år siden. Den er alene sat i bero på den verserende straffesag.

Forurettede 3 er ikke blevet behandlet anderledes end de øvrige plejebørn. Han har aldrig slået Forurettede 3.

Foreholdt forhold SR-10, bilag 1, side 1, første afsnit (mappe 3, faneblad 10) forklarede tiltalte, at han er bekendt med denne underretning. Der har været afholdt møder herom. Det viste sig, at det var noget, som Forurettede 5 havde fortalt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3-6, at han fik et særligt godt forhold til Forurettede 4, efter at Forurettede 4's mor døde. Forurettede 4 har, efter han blev 15 år, fået udbetalt penge til selv at købe tøj for. Før da var det Tiltalte 2, som købte tøj til ham. Alle børnene har fået mad hver dag. Det er rigtigt, at de i hjemmet havde to køleskabe. Det ene var til madpakker, sodavand og rester. I det an-det køleskab opbevarede de mælk og andre småting, og der var en fryser. De talte pænt til hinanden og til plejebørnene. De talte på intet tidspunkt ned-værdigende til plejebørnene. Deres snak har ikke været "Tornerose-snak". Der er ikke blevet talt til Forurettede 4 på en anden måde end til de andre børn. Forurettede 4 var altid hjemme at spise kl. 18.00. Forurettede 4 var i følge psykologer en meget tidligt skadet dreng, der var vokset på i et misbrugsmiljø. Han var en meget speciel dreng. Han kunne finde på at løbe ind i en hæk og slå sig selv og støde sit hoved ind i en væg. Han kunne også stå i gården og råbe, at han var så dum. Han har en ide om, hvorfor Forurettede 4 har forklaret, som han har gjort, men det ønsker han ikke at forklare om.

På ejendommen havde han en luftpistol, men den er kun blevet brugt, når der næsten ikke var nogle børn til stede.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at han på intet tidspunkt har truet med at slå nogen ihjel. De har i hjemmet talt om, at man kommer i fængsel for overtrædelse af våbenloven.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7-9, at Forurettede 5, inden han kom til dem, lavede ildspåsættelse. Han stjal også, mens han boede hos dem, og han brød ind i By 10 Hallens cafeteria, og han stjal fra de øvrige plejebørn. Når tin-gene faldt til ro, kunne han lege med de andre børn igen. Forurettede 5 var meget bange, da han kom til dem. Han er blevet slået hos sine forældre. Hans for-ældre er udlændinge. Hans far fortalte tiltalte, at han slog børn, hvis de ikke gjorde, som de skulle. Forurettede 5's mor har også slået Forurettede 5 over fingrene. Det har han talt med kommunen om, og det er blevet indberettet. Moderens kæ-reste har gjort grimme ting ved Forurettede 5. Selv har han på intet tidspunkt slået Forurettede 5. Han har en gang klappet Forurettede 5 i panden med en støvle på et tids-punkt, hvor Forurettede 5's støvler var blevet våde. Han gjorde det, samtidig med at han sagde, at Forurettede 5 skulle tænke over, hvordan Forurettede 5 behandlede sit fodtøj. Han ved ikke, hvordan den rift, der blev konstateret hos Forurettede 5, er opstået. Forurettede 5 ønskede at bestemme over de øvrige børn. Han var tit oppe at slås med de andre. Han ved ikke, hvorfra Forurettede 5 skulle have fået det blå mærke i form af en håndaftegning, som Vidne 1 har forklaret om. I sko-len blev Forurettede 5 drillet meget. Det gik Forurettede 5 meget på, at han var lille af vækst. Det var ikke så slemt med drilleri i plejefamilien. Forurettede 5 blev meget aggressiv, hvis nogle kaldte ham for "perker". Fra kommunens side anbefa-

lede man, at han og Tiltalte 2 begyndte at kalde Forurettede 5 for "perker" for, at Forurettede 5 skulle vende sig til udtrykket. Han kaldte sig selv for "sandalslæber". De talte meget med Forurettede 5 om, at han blev drillet på grund af sin udenlandske baggrund. Han kan ikke huske, at Forurettede 5 havde en usædvanlig appetit.

Foreholdt sagens forhold SR-3, bilag 10, side 1, 5. sidste afsnit (mappe 3, faneblad 3) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have nævnt noget om Forurettede 5's appetit.

Foreholdt forhold SR-3, bilag 8, side 1, 3. afsnit (mappe 3, faneblad 3) for-klarede tiltalte, at han ikke kunne huske nærmere om forholdet. Det er rig-tigt, at flere af de børn, de har haft boende, har spist uhæmmet. Det er han og Tiltalte 2 blevet undervist om på kurser.

Han tror, at Forurettede 5 stak af fra dem, fordi han af kommunen blev forhindret i at blive boende hos dem og færdiggøre sin uddannelse efter sit fyldte 18 år. Hans datter, Vidne 20, har hjulpet Forurettede 5 med at klage over kommunens af-gørelse til Ankestyrelsen. Det skete efter kommunens klagevejledning. Det var Forurettede 5, der ønskede at klage. Forurettede 5 var ikke selv i stand til at skrive en klage.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10-12, at Forurettede 7 var en meget sød dreng, men meget skadet. Hans Udenlandske mor havde gjort grimme ting ved ham, hvilket hans far også havde. Han har efterfølgende boet hos en landmand, hvor han var blevet udsat for vold. Forurettede 7 kunne blive hidsig og voldelig. En dag Forurettede 7 var gal, sparkede han den lille hund, som de havde som kæledyr, så den brækkede ryggen og døde. De talte med psykolog Vidne 19 om det. Han har på intet tidspunkt slået Forurettede 7.

Ad sagens forhold 12 forklarede tiltalte, at Forurettede 7 på ingen måde et blevet vanrøgtet eller lignende. Han er blevet behandlet på samme måde som de andre børn.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13-15, at Forurettede 6 var en sød og behagelig dreng. Han var meget tynd. Han og Tiltalte 2 har på intet tidspunkt udøvet vold over for Forurettede 6. Forurettede 6 havde et spe-cielt godt forhold til Forurettede 3. Forurettede 6's forhold til Forurettede 5 var svingende. Han fik tøj og mad som de andre. Han er ikke blevet vanrøgtet på nogen må-de.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16-19, at Forurettede 8 var en mær-kelig dreng. Han var hele tiden oppe at skændes og slås med de øvrige dren-ge. Forurettede 8 mente, at ånder ville komme efter de andre drenge. Forurettede 8 talte om våben i hans hjem. Forurettede 8´ mor opsagde plejeforholdet, da Forurettede 8 ikke mente at have det godt hos dem. Han og Tiltalte 2 havde selv overvejet at opsige plejeforholdet, da Forurettede 8 ikke passede ind sammen med de øvrige børn.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 19, at han på intet tidspunkt har truet med en pistol. Der har været en luftpistol i huset. Hvis Forurettede 8 har set den, må det være fordi, at Forurettede 8 har rodet på badeværelset.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 20, at han husker Forurettede 9 meget dår-ligt. Forurettede 9 var en forvirret dreng. Forurettede 9 kom efter branden i 1995. Da var der ingen dør på trappen til førstesalen. Døren kan være sat op enkelte gange om vinteren for at holde på varmen, men han husker det ikke nærme-re. Forurettede 9 er aldrig blevet sendt på løbetur i gården. Forurettede 9 var dårlig til at løbe, herunder i forbindelse med Fritidsaktivitet 3. Det gad Forurettede 9 ikke.

Han og Tiltalte 2's samarbejde var generelt godt med alle kuratorerne. De har ikke haft privat forbindelse med nogle af dem. Når Vidne 11 uan-meldt kom hos dem, skete det i arbejds medfør.

Tiltalte 1 har til retsbogen den 24. januar 2012 afgivet følgende forklaring:

Tiltalte 1Tiltalte 1 forklarede, at ca. halvdelen af de plejebørn, som han og Tiltalte 2 har haft, er involveret i denne sag som forurettede. På et tids-punkt byggede han og hans svigersøn, Person 14, en swimmingpool. Nogle af plejebørnene hjalp til. Han og Tiltalte 2 havde forinden spurgt børnene, om de ønskede en pool. De havde af en psykolog fået at vide, at det ville være godt for børnene med en pool. Børnene og børnenes klassekammerater brugte poolen dagligt. De anbringende kommuner havde forinden godkendt, at poolen blev opført.

I begyndelsen var der ikke hegn om deres ejendom i By 1. De fik efterføl-gende opført et hegn for at kunne tyveriforsikre ejendommen. Lågerne i heg-net ind til ejendommen var ikke aflåst.

Forurettede 1 flyttede fra Skole 1 til Skole 2 blandt andet på grund af dårlig kammeratskab. I Skole 5, hvor Forurettede 1 gik, før de flytte-de til By 1, blev der gjort meget ud af, at eleverne ikke måtte moppe hinan-den. På Skole 1 gik det efterhånden dårligt for Forurettede 1 i første klasse. Han blev upopulær.

Foreholdt sagens forhold SR-12, bilag 9, side 3, under overskriften Skole (mappe 3, faneblad 12) bekræftede tiltalte, at det gik dårligt for Forurettede 1 i sko-len.

Da de ophørte med at være plejeforældre, var de godkendt til fem plejebørn, idet de havde Forurettede 3 ud over de øvrige fire børn. På et tidspunkt før ophør af plejeforholdene havde de selv overvejet at begrænse antallet af plejebørn, idet de var blevet ældre.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilken

psykolog, der anbefalede dem at benytte udtrykket "perker" over for Forurettede 5 for at afmystificere brugen af udtrykket. Han har på et tidspunkt talt med plejebørnene om at være soldat og om at være udstationeret som soldat. Han har talt med børnene om, at han havde en bekendt, der var udstationeret som dansk soldat på Cypern, som havde set nogle blive såret.

Forurettede 2 har til retsbogen af 5. januar 2012 afgivet føl-gende forklaring:

Som vidne fremstod Forurettede 2, der vejledt om vidnepligten og vidneansvaret forklarede, at hendes mor har oplyst hende om, at hendes op-hold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skete som frivillig anbringelse uden for hjem-met. Før hun kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, boede hende og hendes bror på børnehjem. Hun mener at have erindringer om sit ophold, fra hun var 4-5 år. Hun har kun få minder fra hendes ophold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, mens de boede i By 2, inden de flyttede til By 1 i 1992. Hun kan fra tiden i By 2 huske, at Tiltalte 2 har givet hende og hendes storebror bad i kæl-deren. Hun kan også huske et legehus og sandkasse. Hun har ikke samme far som sin bror Forurettede 1, men opfatter ham som sin storebror. Den bedste dag i hendes liv, var, da hun flyttede fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1's hjem tilbage til sin mor. Hun opfatter sit ophold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som "et rent helvede". Hun følte sig som "en fange". Hun følte, at Tiltalte 1 manipulerede med hende og Forurettede 1. Manipulationen bestod blandt andet i, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 bildte dem ind, at der var sket ting, som ikke fandt sted. Hun opfatter det sådan, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 søgte at skabe splid mellem hende og Forurettede 1 og hendes øvrige familie. Det skete således, at Tiltalte 1 forsøgte at "plante" en historie hos dem, hvilket hun opfatter var for at skade deres forhold til deres mor. Efter at de havde været på weekendbesøg hos deres mor uden for Køben-havn, og de kom tilbage til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, forsøgte Tiltalte 1 en enkelt gang at overbevise dem om, at hendes mors kæreste skulle have slået deres mor. Han førsøgte også bilde dem ind, at hendes biologiske far havde for-søgt at misbruge hende seksuelt. Tiltalte 1 har også sagt, at hendes mor har været på hendes og Forurettede 1's skole for at forsøge at kidnappe dem.

Foreholdt fra sagens forhold 1a, bilag nr. 2-1 forklarede vidnet, at det er rig-tigt, at hun har forklaret til politiet, at Tiltalte 1 skulle have forsøgt at bilde hende ind, at hendes biologiske far skulle have forsøgt at misbruge hende. Det skulle være sket efter et besøg, som hendes far aflagde hende og Forurettede 1, mens hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i By 2. Hun har fået at vide, at Tiltalte 1 oplyste, at hun havde røde mærker, og at det var tegn på misbrug. Hun kan ikke selv huske noget om episoden. Det har hun fået fortalt efter-følgende.

Tiltalte 1 har mishandlet både hende og Forurettede 1. Hun kan huske, at hun er ble-vet mishandlet, mens de boede i By 1. Ofte var det efter beskyldninger om tyveri af penge og slik. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har selv to biologiske børn, Person 1 og Vidne 20. Det er hendes indtryk, at de biologiske børn var jaloux på

hende og Forurettede 1, og at de manglede opmærksomhed fra deres forældre. Det er ikke noget, hun kan huske, men det er noget, som er efterladt som indtryk hos hende. Det var navnlig Vidne 20, som foranledigede beskyldningerne om tyveri. Hun er overbevist om, at Vidne 20 har stjålet de ting, der for-svandt for Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og som de efterfølgende blev beskyldt for at have taget. De biologiske børn vidste således, hvor man skulle lede efter pengene og finde dem, når de var forsvundet. I sådanne situationer blev hun og Forurettede 1 mishandlet, indtil pengene var fundet. Mishandlingen foregik på forskellig måde. De blev blandt andet spulet med en vandslange med koldt vand i husets vaskerum. Det var Tiltalte 1, som spulede dem. Hun opfattede det som et spil om, at man skulle finde ud af, hvem der havde taget tingene for at få hende og Forurettede 1 til at indrømme det. Det var ofte Forurettede 1, som indrøm-mede det for at beskytte hende. Hverken Forurettede 1 eller hende selv havde taget de forsvundne penge. Tiltalte 1 afstraffede dem også ved at sende dem på gårdspladsen, hvor han beordrede dem til at løbe rundt på bare fødder. Hun kan huske, at hun har løbet rundt på gårdspladsen i regnvejr næsten uden tøj på. Det førte til, at deres fødder blev "flænset" op. Hun kan huske efter en af hendes ture på gårdspladsen, at en tånegl faldt af hendes fod. Hvis de ikke indrømmede, at det var dem, der havde taget de forsvundne ting, blev Tiltalte 1 bare ved.

Hun er ikke i tvivl om, at Tiltalte 2 var klar over, at Tiltalte 1 afstraffede dem. Tiltalte 2 var ikke en type, som de søgte beskyttelse hos. Hun føler, at det svigt, hun var ude for, var lige så stort fra Tiltalte 2's side som fra Tiltalte 1's si-de. Tiltalte 2 var ikke selv så voldelig som Tiltalte 1, men har mange gange gi-vet både hende og hendes bror lussinger, og hun kan huske, at hun en enkelt gang har spulet dem med vand.

Tiltalte 1 har slået dem på mange måder. Han har således givet dem lussinger og slået dem med knytnæver bagi, efter han har lagt dem over knæet, sådan så de næsten ikke kunne sidde bagefter. Tiltalte 1 satte dem til at luge ukrudt og kontrollerede efterfølgende, om det var gjort godt nok. Hvis det ikke var tilfældet, blev de straffet. Det at luge ukrudt var en del af hverdagen og blev ikke beordret som led i afstraffelse. Hende og Forurettede 1 deltog ikke i det huslige arbejde hos Tiltalte 2 og Tiltalte 1. De måtte ikke komme i stueetagen. Når de var udendørs, var det primært på gårdspladsen. Det arbejde, de blev sat til at lave udendørs, var dels at luge ukrudt og dels at skrabe afføring fra familiens hunde op. Hun kan ikke huske, om Person 1 og Vidne 20 også lugede ukrudt. Da hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var gårdspladsen ikke belagt med fli-ser. Den var belagt med asfalt med mange huller i. Hun kan huske, at hun en enkelt gang faldt på gårdspladsen og slog hul på sit knæ, hvorefter hun var på hospitalet. Det var et uheld, at hun faldt. Hun fik ingen hjælp af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med at få renset sine fødder, når de var flænset op efter løbeture på gårdspladsen. De blev tværtimod herefter sendt på deres værelse. Hun kan huske, at hun efter enten Tiltalte 1 og Tiltalte 2's eller Tiltalte 2's forældres udenlandsophold modtog en vifte som gave.

Hun kan huske, at Tiltalte 1 har vist hende en stak med breve, som hun fik at vide, var til hende, men som Tiltalte 1 sagde, at hun end ikke måtte få, fordi hende og Forurettede 1 ikke havde fortalt sandheden.

Hun kan huske en episode, hvor hendes moster og onkel og hendes to fætre var på besøg hos hende og Forurettede 1 i By 1. Forurettede 1 ønskede at vise dem sin sko-le. De gik herefter alle sammen til skolen. Da de kom tilbage, gik Tiltalte 1 amok. Tiltalte 1 truede hendes onkel, og de fik at vide, at de ikke skulle kom-me igen. De blev herefter smidt ud. Hun har af hendes mor fået at vide, at hendes mor har sendt dem ting, som de ikke har modtaget. De har aldrig fået lommepenge af Tiltalte 1 og Tiltalte 2, mens de boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.Når de kom tilbage fra besøg hos deres moder, talte Tiltalte 1 ofte dårligt om hendes familiemedlemmer.

Tiltalte 1 forsøgte at fremstille hende og Forurettede 1 som værende psykisk syge. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fik taget Forurettede 1 ud af skolen. Hun har som voksen læst i en psykolograpport, at det skulle være oplyst, at Forurettede 1 kunne lide megen smerte, og han holdt af at holde på elektriske hegn. Hun antager, at udsagnet stammer fra Tiltalte 1, men hun kan ikke huske, om det fremgår således af rapporten. Det at holde på et elektrisk hegn var en aftraffelsesmetode, som Tiltalte 1 benyttede. De blev begge tvunget til at holde på hegnet. På gården i By 1 var der grise og heste, og der var derfor elektrisk indhegning. Tiltalte 2 brugte den metode at smøre tigerbalsam på hendes kinder. Hun kaldte det for en løgnedetektor. Tiltalte 1 har også smurt tigerbalsam på deres kinder. Hvis det sved, var det fordi, de var blevet taget i en løgn.

Hun mener, at hun var omkring 4 år, da hun flyttede på førstesalen. Før da havde hun haft værelse på Vidne 20's værelse i stueetagen. De gik altid i gen-brugstøj. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 købte aldrig nyt tøj til dem. Hendes mor har fortalt, at når hun havde været på besøg i By 1, har hun konstateret, at det er sket, at de ikke har haft strømper på og snørebånd i skoene. Da de flyttede fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2 hjem til deres mor, kunne de have alle deres effekter i en enkelt flyttekasse.

Det blev underernæret, men de boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det skete, at der gik op til tre dage, uden at de fik mad. Det er sket, at Forurettede 1 har stjålet en madpakke i skolen på grund af sult. Hun har stjålet saftevand i skolen, fordi hun havde brug for sukker. Det er hendes opfattelse, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 bevist har givet dem mad at spise, som de ikke kunne lide som led i en af-straffelse. Hun har således fået grøntsager, hvilket hun ikke brød sig om, og hendes storebror har fået ost. De gemte mad på førstesalen i fald, der skulle gå noget tid, hvor de ikke fik noget mad. De har været nødt til at spise tand-pasta, toiletpapir og A4-ark på grund af sult. Det er episoder, som hun kan huske. I huset har hun boet det meste af tiden på førstesalen.

Vidnet gennemgik en tegning af huset fremlagt som sagens forhold 1a, bilag 6-1. De var på værelset på førstesalen, når de ikke var i skole eller legede på

ejendommens område eller på selve gårdspladsen. Hun har ikke spist sam-men med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det kan hun ikke huske. De spiste aftensmad på deres værelse, når de fik aftensmad. Hun kan ikke huske at have fået morgenmad. Da hun var lille, hjalp Tiltalte 2 med at give hende tøj på. Sene-re gjorde hun det selv. De var blevet "dømt" til at opholde sig på førstesalen, fordi de stjal. De blev ikke hentet ned fra førstesalen af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun kan kun huske, at hun én enkelt gang har spist i stueetagen sammen med Forurettede 1, hvor de sad i dagligstuen og spiste ved et sofabord, mens famili-en spiste ved spisebordet. Når kuratorerne/sagsbehandlerne fra kommunen var på besøg, fik hun og Forurettede 1 lov til at være i stueetagen og se tv. Hun op-fattede det på den måde, at det var for at det skulle se ud som om, at de leve-de normalt hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. På deres værelse på førstesalen, havde de hver deres seng. De fik gaver af deres mor, som de opbevarede på værel-set. Hun kan huske, at hende og Forurettede 1 tegnede meget, og at de havde farveb-lyanter. Hun husker ikke, at de havde nogle spil. De havde enkelte bøger og ikke noget tv. Hun så først tv fra hun var otte år.

På et tidspunkt blev der sat en spånplade for enden af trappen i stueetagen til 1. salen, og det blev fortalt af Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at det var for at holde på varmen i stueetagen. Der blev efter kort tid sat en skydelås på ydersiden af spånpladen, så de fra 1. salen ikke kunne komme ind i stueetagen. De fik af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at vide, at det var for, at de ikke skulle komme ned og stjæle. De var herefter fanger. Når de fik mad, blev maden for det meste sat på trappen, sådan at de kunne gå ned og hente den på deres side af spånpla-den. Hun oplevede det sådan, at hun sammen med Forurettede 1 sad og ventede som "to hunde" på, at der blev sat mad til dem. Der var ikke noget håndtag på spånpladen. Spånpladen kunne ikke lukke medmindre den var låst. Hun har set skydelåsen, når hun har været i stueetagen. Det er sket, at de har listet sig ned ad trappen og stået på deres side af spånpladen og konstateret, at den var låst. Grunden til, at de ikke prøvede ikke at forlade førstesalen, var, at de var bange for at blive beskyldt for at stjæle eller stikke af. Det var de blevet mange gange før. De havde begge en klar forventning af, hvad der ville ske, hvis de prøvede at komme ned fra førstesalen.

Person 15 blev som socialrådgiver/kurator afløst af Person 16. Hun har kun én erindring om Person 16, nemlig at hun på et tidspunkt har været ude at køre i bil med ham. Hun kan huske at have set Person 15 flere gange i huset. Indtil pladen blev sat på fra stueetagen til førstesalen, kunne de i princippet forlade førstesalen, men det gjorde de ikke, da de vidste, at de så ville få tæv. Det var de klar over, fordi de var blevet tævet så mange gange tidligere. Hun kan ikke huske, hvor længe de var indespærret på førstesalen, men hun kan hus-ke, at det foregik i op til tre døgn ad gangen. I den periode var de ikke i kon-takt med andre, bortset fra når Tiltalte 2 satte mad til dem inden for spånpla-den. De orienterede sig i løbet af dagen på den måde, at de var klar over, at dagen var slut, når solen var ved at gå ned. Hun har aldrig turde betro sig til deres kuratorer. De blev altid truet af Tiltalte 1 med bank og spuling, hvis de fortalte noget til nogen. Tiltalte 1 "kørte psykisk terror på dem" og tæskede

dem. De vidste derfor, at de ikke skulle sige noget til andre. De havde levet så længe med det, at de ikke var klar over, at det ikke var normale forhold.

De har begge haft kontakt til psykologer, mens de boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, primært Forurettede 1, hvilket nok skyldtes, at han er ældre end hende. Det blev fremstillet som om, at Forurettede 1 var ude af balance. På et tidspunkt var Forurettede 1 til lægen, fordi han havde blå mærker. Hun kan huske, at Forurettede 1 sad på deres værelse, og at han ikke kunne bevæge sine tæer, og at han lavede øvel-ser. Hun har efterfølgende fået at vide af Forurettede 1, at det skyldtes underernæ-ring, og at han skulle lave øvelser ved at bevæge sine tæer og samle en sok op. De blev ofte adskilt, når de havde fået tæv. Forurettede 1 blev sendt i loftsrum-met på første sal, som ikke indeholdt møblement eller andet. Hun kan huske en episode, hvor hun efter at være blevet spulet af Tiltalte 1 med koldt vand, blev sendt på Person 1's værelse, og hvor hun lå på en madras, og hvor hun tis-sede i sengen, fordi hun var bange.

Hun kan huske en enkelt gang, hvor Person 15, som var kurator, var på besøg. Hun og Forurettede 1 fik lov til at være i stuen, og de fik lov til at gøre ting, som de normalt ikke måtte.

Hun og Forurettede 1 har været så sultne, at de har spist grisefoder. Foderet spiste de fra fordelingsbokse, som var stablet uden for vaskehuset. Boksene kom fra hospitaler og plejehjem og indeholdt madrester. Hun kan ikke huske, at hun på noget tidspunkt har talt med en socialrådgiver/kuratoren om, hvordan hun og Forurettede 1 havde det hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun har heller ikke fortalt sin mor om, hvordan de havde det, før de flyttede tilbage til hendes mor. Grun-den til, at de ikke sagde noget til deres mor, var, at de var bange, og at hun i øvrigt ikke var klar over, at de levede på en unormal måde. Efter hun flytte-de hjem til sin mor, brugte hun sin onkel som psykolog. Onklen er uddannet psykolog. Forurettede 1 har også fået psykologbistand.

I 2009 rettede hun telefonisk henvendelse til Kommune 7. Hun havde forinden talt med Forurettede 1 om, hvorvidt de skulle kontakte myndigheder-ne vedrørende deres oplevelser hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun har været trau-matiseret af opholdet hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun talte med en sagsbe-handler i to timer, men har ikke hørt fra sagsbehandleren efterfølgende.

Sammenfattende opfatter hun sit ophold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som et ma-reridt, psykisk terror og som frygtbelagt. Forurettede 1 passede på hende. Hun blev ikke behandlet som et barn hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Foreholdt sagens forhold 1a, bilag nr. 2-1, side 7, 4. afsnit, bekræftede hun, at hun opfattede sig som fange eller som et dyr. Hun har ikke set et juletræ eller haft almindelig adgang til tv, mens hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun kan huske en enkelt jul hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun og Forurettede 1 spiste på deres værelse. De blev beskyldt for at have stjålet fra Tiltalte 2's forældre. De fandt penge gemt oppe på trappen, og de talte sammen om, hvem der skulle

påtage sig skylden for tyveriet, som ingen af dem havde begået. Mens hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, havde hun ikke begreb om, hvad det var at holde jul, påske eller sommerferie.

Hun kan huske, at hun har været på besøg hos Tiltalte 2's forældre, og hun kan huske, at Person 1 og Vidne 20 enkelte gange har passet hende og Forurettede 1. På et tidspunkt, hvor hun gik i børnehaveklasse, var hun til en børnefødselsdag. Det er den eneste børnefødselsdag, hun kan huske, hun har været til, mens hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Da hun kom hjem, fik hun at vide, at der var blevet stjålet noget under børnefødselsdagen. Hun gik op på førstesalen, hvor Tiltalte 1 sad i badekarret på badeværelset. Da hun kom ind på badevæ-relset, var hun klar over, at hun skulle afstraffes. Tiltalte 1 holdt hendes hoved under vandet. Han dukkede hendes hoved under vandet flere gange og råbte, at hun skulle fortælle sandheden. Forurettede 1 stod på den anden side af badeværel-sesdøren og råbte, at han skulle stoppe med at afstraffe hende.

Hun overværede afstraffelse af Forurettede 1. Hun har således set, at Tiltalte 1 har tvunget Forurettede 1 til at holde på elhegn og givet ham smæk med knytnæver. Tiltalte 1 har også spulet hende og Forurettede 1 med koldt vand i vaskerummet. Hun var normalt sammen med Forurettede 1, når de blev afstraffet, men Forurettede 1 er også blevet afstraffet, uden at hun er blevet det. Hun kan huske en episode, hvor Tiltalte 1 har løftet Forurettede 1 op, mens de var i stuen, og kastet ham, så han flæk-kede sin hage. Hun kan huske, at Forurettede 1 skreg i den forbindelse. De skreg begge, når Tiltalte 1 slog dem bagi.

Både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gav dem ofte mavepustere og nakkeslag med flad hånd. Det skete, at Tiltalte 2 hev hende i håret. Hun kan huske, at Tiltalte 2 rev hende i håret og gav hende lussinger.

Foreholdt tre fotos fremlagt dags dato af forsvarerne bekræftede vidnet, at hun og Forurettede 1 afbilledes på de tre billeder. Det første billede stammer fra gårdspladsen i By 1. Det viser en familiesammenkomst. Hun mener, at hun og Forurettede 1 deltog i de fleste familiesammenkomster med Tiltalte 1 og Tiltalte 2's familier. På det næste billed holder Tiltalte 2 Forurettede 3, som var tre u-ger, da han kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun ved ikke, hvorfra billedet er ta-get. Det tredje billede ser ud som om, at det er taget i haven. Billedet viser hende selv, Forurettede 1, Person 1 og Vidne 20. Det skete, at hun legede med pigerne. Det har hun nogle gode minder om.

Adspurgt af advokat Hanne Ziebe, forklarede vidnet, at der gik ca. en må-ned, fra hun flyttede hjem til sin mor, før hun og Forurettede 1 fortalte om deres op-levelser hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hendes mor fortalte da, at hun ikke turde anmelde forholdet til politiet. Hendes mor havde mange gange forsøgt at få hende og Forurettede 1 hjemgivet. Efter at hendes mor frivilligt havde anbragt hende og Forurettede 1 på børnehjem, forsøgte hendes onkel og moster at få myndigheder-ne til at acceptere, at hun og Forurettede 1 kunne tage ophold hos mosteren og onk-len. Dette blev afslået på grund af for lidt plads. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har på

et tidspunkt indberettet til myndighederne, at det var deres opfattelse, at hen-des far havde krænket hende seksuelt. Det har hendes moster og Forurettede 1 fortalt hende. Hun ved, at da hun begyndte i børnehaveklassen, var hun flyttet på førstesalen i huset. Træpladen, der blev sat op ved trappeopgangen, var en spånplade. Den var godt en meter i bredden og fyldte hele døråbningen. Der var en skydelås på ydersiden. Hun kan huske lyden af låsen, når den blev be-nyttet. Når hun har forklaret, at Tiltalte 1 udøvede psykisk terror, er det fordi, at han udøvede sin magt og kontrol over for dem. De vidste, at hvis de gjor-de noget, fik de bank. Hun fik bank af Tiltalte 1 ca. en gang om ugen. Terro-ren blev også udøvet, ved at de fik at vide, at de skulle blive på deres værel-se, og at de ikke måtte sige noget til andre om det, der skete. Tiltalte 1 udøve-de også sin kontrol ved at sætte dem til at luge ukrudt og efterfølgende kon-trollere, at det var gjort, som han krævede. Hun kan huske de to kuratorer, Person 16 og Person 15, men kun fra enkelte episoder. Hun kan huske nok at have set Person 15 ca. fem gange i familien. Forurettede 3 var det eneste an-det plejebarn, der var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, mens hun og Forurettede 1 var der. Hun har ikke fortalt nogle af kuratorerne om forholdene hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Gårdspladsen var indhegnet, og der var en låge med lås i. Muligvis har ikke hele gårdspladsen været indhegnet. Hun var ikke til lægen i forbin-delse med, at hun mistede en tånegl efter at være sendt på løbetur i gården. Hun har en enkelt gang været til læge, mens hun boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, fordi hun fik en jernstang i hovedet. Slaget bundede i et uheld. Det var Tiltalte 1, som afstraffede dem ved at kræve, at de skulle holde på elheg-net. De skulle holde på hegnet i 20-30 sekunder. Da hun blev sat til at røre ved hegnet, var hun mellem 5 og 7 år.

Hun kan huske, at hun var været på en boldbane, hvor Forurettede 1 skulle opkridte banen. Det er sket, at Tiltalte 2 har serveret mad for dem på deres værelse på førstesalen. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun har opbevaret de gaver, hun fik fra mor og moster på sit værelse.

Adspurgt af advokat Helle Hougaard Jensen forklarede vidnet, at hun i dag har svært ved at huske, hvordan en hverdag forløb hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun er dog overbevist om, at det var Tiltalte 2, der stod for madlavningen og madpakkerne. Hun kan huske, at Tiltalte 2 en enkelt gang har spulet hende og Forurettede 1. Hun kan ikke huske, om det var i forbindelse med afstraffelse eller et bad.

Hendes mor har mange papirer vedrørende sagen. Det er blandt disse papi-rer, at hun har læst fra en psykolograpport, hvor oplysningerne om, at Forurettede 1 kunne lide smerte, var indeholdt. Hun kan ikke huske, at hun har talt med Tiltalte 2 om, at hun skulle spise grøntsager. Hun følte imidlertid, at hun fik grøntsagerne i ond hensigt. Hun kan ikke huske at have gjort sig overvejel-ser om at betro sig til kuratorerne, herunder Person 16. Tiltalte 2 var ikke til stede i forbindelse med, at Tiltalte 1 holdt hendes hoved under vandet på ba-deværelset. Hun mener, at Tiltalte 2 var til stede, da Tiltalte 1 kastede med Forurettede 1 i stuen, hvor han slog hul i hagen, men hun kan ikke huske det med

sikkerhed.

Hun havde indtryk af, at Tiltalte 2 kendte til de enkelte episoder med voldsu-døvelser og trusler fra Tiltalte 1's side. Hun kan ikke huske, at Tiltalte 2 har ud-øvet vold i samme omfang som Tiltalte 1. Hun har dog været bange for Tiltalte 2 på samme måde som for Tiltalte 1. Tiltalte 2 hjalp dem ikke, når de var blevet udsat for vold eller anden afstraffelse af Tiltalte 1. På den måde resu-merer hun sig til, at Tiltalte 2 må have kendt til afstraffelsen for Tiltalte 1's si-de. Hun har ikke fortalt Tiltalte 2 om den afstraffelse, som Tiltalte 1 har gjort mod dem. Tiltalte 2 var ikke typen, som hun betroede sig til. Tiltalte 2 har kendt til låsen på træpladen ved trappen i og med, at hun stillede mad ind til dem. Hun kan ikke huske, om hun i skolen er blevet spurgt om, hvorfor hun var sulten. Hendes klasselærer har en enkelt gang spurgt hende, hvor hun havde blå mærker på sin ryg og skulder. Hun oplyste i den forbindelse, at hun var faldet ned fra et træ. Når hun havde samvær med sin mor, foregik det i familieplejen i By 11. Hun kan ikke huske, om andre har været til stede. Hun kan ikke huske, hvordan julen er blevet fejret hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Adspurgt af bistandsadvokaten, advokat Chris Stentoft, forklarede vidnet, at efter hun flyttede fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2, flyttede hun hjem til sin mor sam-men med Forurettede 1. Her boede hun, til hun blev voksen. Hun er efterfølgende blevet student og studerer i dag Uddannelse og Sprog i Land 2. Hun bor i Land 2.

Forurettede 1 har til retsbogen den 9. januar 2012 afgivet følgende for-klaring:

Som vidne fremstod Forurettede 1, der vejledt om vidnepligten og vidneansvaret forklarede, at han sammen med sin søster, Forurettede 2, boede på børnehjem, inden han blev anbragt hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan kun huske meget lidt fra tiden, før han kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan huske, at han boede sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og sin søster i deres hus i By 2. Fra tiden i By 2 kan han huske en episode, hvor han fik trykket sit ansigt af Tiltalte 1 i en hundelort, som lå i haven. Han kan også huske at være blevet truet med at blive smidt ind til familiens hunde, hvilket han blev bange for. Hundene var store, og de fik store ben at tygge på, som de kunne knuse. Han kan også fra tiden i By 2 huske, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 anklagede Forurettede 2's far for at have krænket Forurettede 2 seksuelt. Det er ikke rigtigt, at Forurettede 2's far krænkede hendes sek-suelt. Han var til stede ved det besøg, hvor faderen besøgte ham og Forurettede 2, ved hvilket Forurettede 2's far angiveligt skulle have krænket hende, og han ved derfor, at der ikke skete noget. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte ham, at han skulle fortælle andre, at Forurettede 2 var blevet misbrugt.

Da de flyttede til By 1, virkede det i begyndelsen idyllisk, blandt andet fordi der var en stor have. De blev i starten behandlet som de andre børn. Han og

Forurettede 2 boede i stueplan på værelse sammen med Person 1. Vidne 20 havde sit eget værelse. Der gik ½-1 år, før han og Forurettede 2 blev flyttet til førstesa-len. Deres forhold til Person 1 og Vidne 20 var godt i begyndelsen. De var jæv-naldrende med Person 1. De legede sammen i begyndelsen. Efterhånden blev han "sat uden for"af Person 1 og Vidne 20. Han fik ikke lov til at lege med. Det var muligvis fordi, at han og Forurettede 2 fik for meget opmærksomhed af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Herefter begyndte Person 1 og Vidne 20 at stjæle noget fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2, som han og Forurettede 2 efterfølgende fik skyld for at have stjålet. Han har på intet tidspunkt set Person 1 og Vidne 20 stjæle tingene, men er overbevist om, at det må være dem, der gjorde det. Han kan huske, at de legede med Vidne 20 og Person 1 i haven. Når de kom ind, kunne det ske, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde fundet ting, som var stjålet, herunder slik og pen-ge. Han og Forurettede 2 skulle herefter redegøre for, hvorfor de havde taget tin-gene og hvem af dem, der havde taget dem. Tingene var blevet anbragt i der-es tøj eller på hylder på deres værelse. Det var ikke ting, som han eller Forurettede 2 havde taget. Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 ville herefter have en redegørelse for, hvorfor de havde taget tingene. De fik "røvfuld", og de blev tvunget til at tilstå, at de havde taget tingene, selv om de ikke havde gjort det. De blev i den forbindelse afstraffet med knytnæveslag, og der blev revet i hår, og det er sket, at han er blevet løftet op og kastet i gulvet. Det var primært Tiltalte 1, der stod for den fysiske afstraffelse. Når han blev afstraffet af Tiltalte 1, blev han slået 10-20 gange afhængig af, hvad det var, der var taget. Når han blev kastet i gulvet, skete det ved, at han blev løftet op i sit bælte og i kraven og herefter kastet i gulvet. Tiltalte 1 råbte samtidig af ham. Både han og Forurettede 2 blev slået af Tiltalte 1, men det var kun ham, der blev kastet i gulvet af Tiltalte 1. Forurettede 2 blev primært slået i numsen. Det var Tiltalte 2, der rev dem i håret. Det skete som opfølgning på Tiltalte 1's afstraffelse af dem. Han opfat-tede det på den måde, at det var for at Tiltalte 2 skulle vise, at hun også hav-de autoritet. Tiltalte 2 overværede nogle gange Tiltalte 1's afstraffelse. Tiltalte 2 har således også set, at Tiltalte 1 har sendt dem på løbetur på gårdspladsen med bare fødder. Det er sket, at de har været på løbetur på gårdspladsen som afstraffelse kun iført undertøj. De blev afstraffet med løbetur, indtil de sag-de, at det var dem, der havde stået for tyverierne. Han mener, at de har været sendt på løbetur på gårdspladsen nok 10-20 gange i alt. De skulle løbe uden fodtøj, til deres fødder begyndte at bløde. Han kan huske en af gangene på gårdspladsen, hvor han blev sendt ud at løbe i regnvejr, hvor en af familiens hunde bed ham i knæet. Afstraffelsen bestod også i, at Tiltalte 1 tvang dem til at holde på det elektriske hegn, som var omkring folden med heste. De skul-le holde så længe, at de kunne mærke, at det snurrede i kroppen, og han mis-tede fornemmelsen i sin krop. Han mener, at det skete 30-50 gange i alt, at de skulle holde på hegn. Han er sammen med Forurettede 2 blevet tvunget til at holde på elhegn, og han er blevet tvunget til at holde på elhegnet, når han har været alene med Tiltalte 1. Forurettede 2 er også blevet tvunget til at holde på elhegnet, når hun har været alene med Tiltalte 1. Afstraffelse i form af at skul-le holde på elhegn skete i forbindelse med, at der var stjålet ting, og at de skulle indrømme forholdene.

Foreholdt sagens forhold 4, bilag 2-1, side 3, forklarede vidnet, at han og Forurettede 2 som afstraffelse blev spulet med iskoldt vand i det rum, hvor der var grisefoder i form af gammelt bagerbrød m.v. De blev spulet, indtil de indrømmede at have gjort noget. Når de var i rummet, spiste de også noget af grisefoderet. Det skete ofte, at de ikke fik noget at spise hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Ofte var han sammen med Forurettede 2, når han blev spulet, og de blev begge spulet. Det var Tiltalte 1, der spulede dem. Han brugte en haves-lange, og vandet var meget koldt. Det var en "sadistisk afstraffelse". Der var ikke tale om, at de fik bad. De havde tøj på, når de blev spulet, nogle gange kun undertøj. Det skete også om vinteren, at de blev spulet. De blev som re-gel efterladt i rummet, hvor de blev spulet, efter afstraffelsen. Rummet var ikke opvarmet. Det var indrettet til kreaturer. Han frøs mest, når spulingen ophørte. Han forstår ikke, at man kunne behandle andre mennesker på den måde. Afstraffelsen med spuling forekom lige så hyppigt, som afstraffelse med slag og lussinger. Det skete, at de fik bank og efterfølgende blev spulet.

Når han blev slået, skete det næsten hver gang, at han faldt. Det var fordi det sortnede for hans øjne. Tiltalte 1 rev ham herefter op igen, og han blev slået på ny. Han fik op til 15 slag. Han havde tit blå øjne efter at være blevet slået, men efter han begyndte at gå i skole på skolen i By 1, blev han kun slået på ryggen og i numsen. Da han blev taget ud af skolen og fik "hjemmeskole", eskalerede det, og han fik herefter også slag i ansigtet.

Foreholdt sagens forhold 4, bilag 2-1, side 2, sidste afsnit, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 på et tidspunkt sad i en lænestol. Tiltalte 1 sagde, at han skulle komme hen til vidnet, og da han gik hen til ham, holdt Tiltalte 1 hans arme og spændte ben for ham. Han faldt herefter på gulvet og slog sin hage.

Det gik dårligt for ham i skolen. Han fik ingen støtte af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med sin skolegang. Han blev på et tidspunkt taget ud af skolen. Han gik he-refter i "hjemmeskole". Han fik udleveret papirer med opgaver fra skolen, som han skulle lave. Han fik kun lavet sine opgaver i begrænset omfang. Det var kun i det omfang, hvor han selv kunne løse sine opgaver, at det blev gjort. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 hjalp ham ikke med hans skoleforhold. Han ople-vede, at han og Forurettede 2 opholdt sig på deres værelse på førstesalen det me-ste af tiden.

Foreholdt sagens forhold 1a, bilag 6-1, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at huset i hovedtræk var indrettet som skitseret på tegningen. Det meste af ti-den opholdt han sig på førstesalen på værelset. Han og Forurettede 2 blev dog lukket ud i ny og næ, herunder når der var gæster i huset. Det var både før og efter branden i 1995, at de var låst inde på førstesalen. Der var sat en træplade op for enden af trappen med skydelås på ydersiden. Træpladen var ikke sat op på det tidspunkt, de flyttede ind i huset. Den blev sat op noget tid efter, at han kom i "hjemmeskole". Træpladen var opsat i et par år, mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han og Forurettede 2 turde ikke gå ned fra første-salen, idet de var bange for at få tæsk og bank. De havde fået at vide, at de

skulle blive på førstesalen - også før træpladen blev sat op. Han talte aldrig med nogen i skolen om, hvordan havde han det hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han og Forurettede 2 har aldrig - mens det stod på - fort alt andre, heller ikke kommunalt ansatte, om den afstraffelse m.v., som han og Forurettede 2 blev ud-sat for. Det turde han og Forurettede 2 ikke, idet de var bange for respressalier fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Når der var besøg fra kommunen, blev der ikke stil-let spørgsmål om, hvor de legede eller hvor de havde deres legetøj. Det und-rer ham i dag, idet de kun havde meget lidt legetøj på første sal. På deres værelse på første sal var der to senge og et skab med ganske lidt tøj. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 købte kun tøj til dem i meget begrænset omfang. Han kan huske, at han har set et billede af sig selv iført lyserøde shorts. Han kan huske, at de havde papir og tegneredskaber. Han brugte meget tid på at tegne, mens de var på førstesalen.

Han kan huske, at en repræsentant fra kommunen, Person 15, fortalte en enkelt gang, hvor hun var på besøg hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at hun havde hørt, at han kunne lide koldt vand. Det gøs i ham, da han hørte Person 15 fortælle det. Efter den episode havde han på ingen måde tiltro til at kunne fortælle andre om, hvordan de havde det. Det virkede som om, at Person 15 var meget gode venner med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Der skete imidlertid et stort skift, da Person 16 overtog pladsen efter Person 15. Person 16 gik direkte på og stillede spørgsmål. Person 16 spurgte blandt andet til, hvorfor der var en træplade med skydelås. Tiltalte 1 fortalte i den forbindelse, at det var for at holde på varmen i stueetagen. Person 16 spurgte så Tiltalte 1, hvorfor der var en sky-delås på ydersiden af træpladen. Det kunne Tiltalte 1 ikke svare på, og der blev herefter helt stille. Efter træpladen blev sat op, følte han sig helt inde-spærret. Det skete, at han og Forurettede 2 gik ned ad trappen og skubbede eller bankede på træpladen for at se, om de kunne komme ud. Det kunne de ikke. Han har set skydelåsen på ydersiden og hørt den, når den er blevet aktiveret. Træpladen var vel ca. 2 cm tyk.

Han og Forurettede 2 fik ikke ret meget mad, mens de boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. I begyndelsen spiste de sammen med familien i køkkenet, men efter-hånden spiste de i videre og videre omfang på deres værelse. De få gange, hvor dee spiste i stueetagen sammen med familien, blev han tvunget til at spise ost, og Forurettede 2 blev tvunget til at spise salat. Han kunne ikke lide ost, og Forurettede 2 kunne ikke lide salat. De fik herefter serveret mad, ved at der blev åbnet for træpladen og sat mad ind på trappen til dem, hvorefter der blev lukket igen. Når de fik mad, sparede de på den, fordi de ikke altid vid-ste, om de fik mad den følgende dag. De fik ikke mad hver dag. Der kunne gå op til fire dage imellem, de fik mad. Han kan ikke huske portionernes størrelse. De kunne sulte flere dage i træk.

Efter træpladen blev sat op, begyndte tingene at eskalere. De blev fremmed-gjorte. Det skete, at Tiltalte 1 indespærrede ham på førstesalen på det lille loftsværelse for enden af førstesalen som straf. Det skete nok 15-20 gange for ham. Han kunne være indespærret i en dag og op til flere dage i træk.

Det skete, at han måtte tisse i et hjørne, fordi han ikke kunne komme på toi-lettet. Der var et vindue på dette værelse, men der var marker udenfor. Han kunne derfor ikke komme i forbindelse med andre udenfor. Han turde heller ikke råbe ud af vinduet, idet han var bange for, hvad der så ville ske, hvis Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev opmærksom på det.

Han kan huske engang, hvor Tiltalte 1 kastede ham ind i nogle brændenælder. Han var da kun iført underbukser eller shorts. Han fik at vide, at han skulle blive liggende i brændenælderne. Det blev gjort som afstraffelse, fordi han havde gjort en fejl ved lugningen.

Han og Forurettede 2 har spist andet end mad på grund af sult, herunder papir, bøger og tegninger. De troede, at det hjalp lidt at spise disse ting, og det gjorde det også i et vist omfang.

Tiltalte 1 har holdt ham under vand på badeværelset på førstesal. Han har fået holdt sit hoved under vand i badekarret i så lang tid, at han en enkelt gang troede, at han skulle drukne. Det er sket, fordi han enten blev straffet eller fordi, han skulle indrømme noget, han ikke havde gjort. Det var Tiltalte 1, der holdt hans hoved under vand. Han har nok fået holdt sit hoved under vand ved 30 episoder, hvor han fik dukket sit hoved under vand et par gange op til 10 gange. Forurettede 2 har fortalt ham, at Tiltalte 1 også har holdt hendes hoved under vand ved flere episoder. Han kan huske en gang, hvor Tiltalte 1 har holdt Forurettede 2's hoved under vand i badekarret, og døren var låst ind til ba-deværelset. Han bankede på døren og råbte til Tiltalte 1, at Tiltalte 1 skulle lade være. Når Tiltalte 1 holdt hans hoved under vand, råbte Tiltalte 1 skældsord til ham og råbte, at han skulle sige sandheden.

Det grisefoder, som de spiste, var gammel mad med mug på. De spiste det, fordi de var sultne. Han følte opkastningsfornemmelser, når han spiste det. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 så ikke, at de spiste grisefoderet. De var bange for, at hvis det blev opdaget, at de spiste foderet, så ville de blive forhindret i at spise det. Efter han flyttede fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2, spiste ham som om, han hamstrede. Han tog store portioner. Det vendte han sig efterhånden af med. Da han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, har han en enkelt gang stjålet en madpakke i skolen fra en anden elev. Det var fordi, han var sulten. Han kan ikke huske, at han har haft mad med, når han skulle i skole. Han har ikke ta-get mad fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2's fryser. Det turde de ikke, og de kunne ikke komme til det, fordi de var spærret inde.

Han og Forurettede 2 var sammen med den øvrige familie, når der var gæster. Så skulle han og Forurettede 2 tage deres "kostume på", og de skulle vises frem, og de kunne lege nede. Han kan huske, at de en gang var på Møns Klint sam-men med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De har muligvis også været på Bornholm sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, men det er han i tvivl om. Den eneste gang, han kan huske at have holdt jul sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var på et tidspunkt, hvor huset var brændt, og de alle boede på hotel. Han husker

ikke, at han nogen sinde fik gaver af dem til jul. Han kan huske, at han har deltaget i en enkelt julefrokost.

Foreholdt billeder fremlagt af forsvarerne d.d., billed nr. 2, forklarede vid-net, at han er afbildet på billedet. Billedet er ikke taget hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Billed nr. 6 og 7 er taget på Bornholm, og han bekræftede, at han er afbildet på billedet. Det er rigtigt, at han er afbildet på billed nr. 8 og 9. Han kan ikke huske, hvor disse billeder er taget, og han kan ikke huske situatio-nerne. Billed nr. 10 er taget på gårdspladsen, og vidnet er afbildet. Vedrø-rende billed nr. 15 forklarede vidnet, at han ikke husker at have deltaget i denne tur. Han er nok afbildet på billed nr. 18, men han kan ikke huske situ-ationen.

Sammenfattende forklarede vidnet om sit ophold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at han opfatter opholdet som "psykisk terror og et liv i helvede". De levede i konstant frygt for ikke at få noget at spise. Hertil kommer den fysiske af-straffelse. Han har i dag fået en god uddannelse og er kommet godt "i vej".

Adspurgt af forsvareren, advokat Hanne Ziebe, forklarede vidnet, at han kan huske, hvordan Tiltalte 1 og Tiltalte 2's hus så ud i By 2. Han gik i børne-haveklasse, da han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i By 2, indtil han blev flyttet til Skole 1. Han kan ikke huske, hvor lang tid han gik i Skole 1. Han mener at have modtaget hjemmeundervisning i et par år. Han fik 2-3 opgavehæfter pr. år. Han kan ikke huske, at han skulle have gået i fri-skole. Det var Forurettede 2, der gik i friskole. Der var toilet både i stueetagen og på førstesalen.

Foreholdt sagens forhold 4-2, bilag 2-1, side 2, første afsnit, forklarede vid-net, at han, efter han har gransket sin hukommelse, er kommet i tanke om også ubehagelige episoder fra tiden i By 2.

Samme bilag, side 2, 5. afsnit, bekræftede vidnet, at han kan huske at have holdt én jul sammen med familien det år, hvor huset brændte. Hans fødsels-dag blev holdt på hans værelse. Han kan ikke huske, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle have holdt fødselsdag for ham.

Han var på et tidspunkt til læge, fordi han havde blålig hud. Han fik at vide af lægen, at han var underernæret. Han manglede kræfter i sine fødder blandt andet og skulle lave øvelser.

Foreholdt sagens forhold 1, bilag 4-1, side 2, første afsnit, forklarede vidnet, at det forklarede angår tiden før pladen blev sat op. Døren ind til deres væ-relse på førstesalen blev på ikke noget tidspunkt låst.

Pladen blev sat op omkring tidspunktet, hvor han stoppede på skolen i By 1. Han stoppede på skolen i By 1 et par år inden huset brændte.

Foreholdt samme bilag, side 2, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det lofts-rum, han omtaler på førstesalen, er det, der fandtes bagerst på førstesalen. Han kan ikke huske, at han skulle være blevet spærret inde i det rum, efter huset brændte.

Han har ikke fortalt voksne - mens det skete - at han og Forurettede 2 skulle være blevet afstraffet ved at holde på elhegn.

Et par gange om måneden kom der voksne på besøg hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt skulle have gået i samtalete-rapi.

Han kan ikke huske, at der var andre kuratorer/tilsyn fra kommunen end Person 15 og Person 16.

Han har mange gange efterfølgende talt med sin søster om at anmelde for-holdene hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han har også talt om de oplevelser, han har haft, med psykologer og med hans mor. Han har anmeldt forholdene ef-ter at være blevet kontaktet af politiet. Han havde forinden talt med Forurettede 2 og sin mor om at anmelde forholdene, når han og Forurettede 2 var fyldt 18 år. Hans mor har ikke observeret noget kritisablt hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Når hun var til stede, fik de lov til at lege udendørs. Hun blev således også udsat for det "kostumebal", som blev opført til ære for gæster.

Den psykiske terror, han har forklaret om, består i den indespærring, som han og Forurettede 2 var udsat for. De voksne, han i den tid var i forbindelse med, ville ham det ondt, og han fik ingen omsorg af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han glædede sig til at flytte fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2, da det blev aktuelt. Han er ikke af personer fra kommunen blevet spurgt om, om han ønskede at flyt-tede. Det har han aldrig drøftet med medarbejder fra kommunen. Han er ik-ke på noget tidspunkt blevet udsat for vold af hans nærmeste familie.

Adspurgt af advokat Helle Hougaard Jensen forklarede vidnet, at han det meste af tiden opholdt sig sammen med Forurettede 2 på deres værelse, mens han var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan ikke huske, at han på noget tids-punkt har fået morgenmad eller frokost. Når de fik noget at spise, skete det om aftenen. Mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, gik han ikke til nogle fritidsaktiviteter.

Person 15 var kurator i længere tid end Person 16. Han kunne ikke lide Person 15. Han havde et bedre indtryk af Person 16. Han kender ikke til grundlaget for hans anbringelse. Han kan ikke huske, at der skulle være problemer, efter at han kom hjem.

Han fik i seng, mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, når det blev mørkt og stod op samtidig med fuglene. Han kan huske, at Tiltalte 2 har været til

stede, når de af Tiltalte 1 blev afstraffet med løbeture i gården. Han har på et tidspunkt hjulpet Tiltalte 1 med at arbejde i stalden, og fik på den måde op-mærksomhed fra Tiltalte 1. Det var på det tidspunkt, hvor han "blev holdt ude"af Person 1 og Vidne 20. Han kan ikke huske, at han på noget tidspunkt har lavet noget sjovt sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han er ikke klar over, hvorfra svinefoderet kom.

Forurettede 4 har til retsbogen den 9. januar 2012 afgivet føl-gende forklaring:

Som vidne fremstod Forurettede 4, der vejledt om vidneplig-ten og vidneansvaret forklarede, at han var anbragt som plejebarn hos de til-talte fra sommeren 2001-2008. Da han kom til familien, var der følgende plejebørn: Plejebarn 3, Forurettede 3 og Vidne 5. Senere, mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, kom Vidne 4, Forurettede 5, Forurettede 7og Forurettede 6. Han var 11 år, da han kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2's hjem. Han første indtryk var, at det var en familie med styr på tin-gene og disciplin. Den første dag, han var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, oplevede han, at plejebørnene, herunder ham selv, blev stillet op på rad og række ved trappen til førstesalen. Der var ikke nogen særlig anledning til det. Mens de stod der, "vågnede han brat op", idet Tiltalte 1 råbte til ham, at han ikke måtte slå ham. Tiltalte 1 slog ham efterfølgende med flad og knyttet hånd. Han slog hårdt. Han ved, at det var hårde slag, fordi han var nødt til at flytte sig på grund af slagene. Det var ikke rigtigt, som Tiltalte 1 råbte, at han skulle have slået Tiltalte 1, og han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 råbte til ham, at han ikke skulle slå ham. Tiltalte 1 smed ham herefter ud på toilettet i stuen. Tiltalte 1 havde taget fat i hans kravetøj. Han faldt på badeværelset. Tiltalte 2 var også til stede ved trappen. Han blev herefter sendt i seng. Han havde sit eget væ-relse på ejendommens førstesal. De øvrige børn virkede skræmte over episo-den. Han talte ikke med de andre børn om det, der var sket. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 isolerede dem i forhold til hinanden og sagde, at de ikke måtte tale sammen. Han talte heller ikke med de andre børn om episoden dagen efter. Han var meget skræmt. Han havde det forfærdeligt hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Han kan huske, at han i julen 2001 blev sendt udenfor på gådspladsen i sne-storm kun iført underbukser. Han havde forinden sagt, at det kunne være spændende at leve i naturen. Tiltalte 1 sagde til ham, at det kunne de nemt få afprøvet, hvorefter Tiltalte 1 sparkede ham bagi ud ad døren. Han skulle he-refter løbe rundt i den høje sne. Tiltalte 1 sendte hundene ud i gården, som snappede efter ham. Han havde heller ikke fodtøj på.

I sommeren 2001 arbejdede ham på Aflastningshus, som var et aflastningssted, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 drev. Han arbejdede med ombygning og renovering af ejendommen sammen med Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde til ham i sommeren 2001, at han havde en pistol liggende i et grønt pengeskab, som stod i gara-gen på gården i By 1. Han sagde, at "de lige så godt kunne få det overstået med det samme", og at ingen kunne lide ham. Det var underforstået, at så

kunne Tiltalte 1 skyde ham.

Han følte sig udsat for psykisk terror hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 sagde til ham, at ingen kunne lide ham, og han fik tæsk af Tiltalte 1, mens han var på Aflastningshus. Tiltalte 2 var ikke til stede, når han fik tæsk på Aflastningshus, fordi hun var hjemme på gården.

Han fik tæv mange gange af Tiltalte 1. Det kunne skyldes mange forhold, for eksempel at et toilet var stoppet i sommerhuset, at Forurettede 3 græd, fordi de andre plejebørn ikke ville gøre alt det, som han ville have, eller at noget arbejde ikke var gjort godt nok. Tiltalte 1 råbte meget af ham og var meget truende. Tiltalte 1 slog ham med knytnæver flere gange ved hver episo-de. Hvis han begyndte at græde, fik han at vide af Tiltalte 1, at han var en "tudeprins", og Tiltalte 1 spurgte, om han ville have flere slag. Slagene, han fik af Tiltalte 1, var med knyttet hånd i hovedet, i maven og i siden. Nogle gange fik han også slag med flad hånd af Tiltalte 1, navnlig når han stod op ad en væg, hvorefter han slog sit hoved ind i væggen. Tiltalte 1 har også givet ham nakkedrag. Når Tiltalte 2 slog ham, skete det med flad hånd i hans pan-de. Ved de episoder, hvor Tiltalte 2 slog ham, slog hun ham 3-4 gange med flad hånd. Hun rev ham også i håret. Hun fortalte efterfølgende Tiltalte 1 om afstraffelsen, hvorefter det skete, at han fik flere tæv af Tiltalte 1.

Han kan huske, at han for eksempel blev afstraffet af Tiltalte 2, når han spiste sin morgenmad for langsomt. Grunden til, at han ikke spiste så hurtigt, var, at der var for lidt mælk på de havregryn, som han havde fået opøst, og så fik han slag af Tiltalte 2. Det skete flere gange ugentligt. Efterhånden fik han ik-ke flere slag, idet Tiltalte 2 begyndte at stille en mælk frem på bordet, så de selv kunne komme mælk på deres gryn. Herefter kunne han spise hurtigere, hvorefter han fjernede sig fra bordet. Han er blevet afstraffet i løbet af al den tid, hvor han har boet hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Forurettede 4 har til retsbogen den 24. januar 2012 afgivet følgende forkla-ring:

Som vidne fremstod Forurettede 4, der vejledt om vidnepligten og vidne-ansvaret forklarede, at han ud over at blive udsat for fysisk vold også blev udsat på psysisk terror af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 talte ned til ham og til de andre plejebørn. Det blev sagt, at han var dum, at han skulle på "tosseanstalt", og at ingen kunne lide ham. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde, at han havde en dårlig mor, og at hun var narkoman. Hans mor kom en enkelt gang på uanmeldt besøg, ellers havde han kun få besøg af hende få timer ad gangen efter aftale.

Plejebørnene spiste alene sammen, hvis de skulle deltage i arbejdet på går-den. Så spiste de sammen før de familien og fik spaghetti med kødsovs. Ple-jebørnene arbejdede på at ombygge gården i By 1. Den ene længe skulle indrettes til bolig for Tiltalte 1 og Tiltalte 2's store datter og hendes kæreste,

Person 14. En anden længe skulle indrettes til swimmingpool. Det var pleje-børnene og den store datters kæreste, Person 14, og Tiltalte 1, der arbejdede på ombygningen. Alle plejebørnene skulle arbejde med ombygningen af går-den. Forurettede 3 kunne dog i et vist omfang selv vælge. De skulle arbejde i we-ekender, og det skete ofte, at de tillige skulle arbejde i hverdagene efter sko-le. Det er sket, at han har afvist at udføre arbejde på gården, og at han i den forbindelse har "fået nogle på hovedet" af Tiltalte 1. En enkelt gang er han sluppet for at arbejde. Vidne 20 var da 20-25 år. Hans forhold til Vidne 20 var anspændt. Hun blev hurtig hidsig. Når det skete, fortalte hun Tiltalte 1 om det, hvorefter Tiltalte 1 gav ham tæsk. Hun kunne blive hidsig, hvis han kva-jede sig, for eksempel ved at spilde kakao eller se underligt på hende. Det skete, at Vidne 20 passede plejebørnene.

Forurettede 3 kommanderede rundt med de øvrige plejebørn. Forurettede 3 ville be-stemme, hvad de skulle lege, og at han skulle trækkes på sæbekassebilen el-ler på en slæde. Hvis de ikke gjorde, som Forurettede 3 sagde, græd Forurettede 3 og gik ind og sladrede til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Så gav Tiltalte 1 dem tæsk og smed dem i seng. Tiltalte 2 stod og så på, når dette skete, og hun råbte og skreg af dem. Forurettede 3 havde en særlig status, idet Forurettede 3 var som en del af familien til forskel fra de øvrige plejebørn, som blev fejet af vejen. Han og de øvrige plejebørn, bortset fra Forurettede 3, havde det som om, at de var på institution. De skulle være på deres værelse eller uden for. De måtte ikke være sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 "gad dem ikke".

Forurettede 3 kunne kommandere med de øvrige plejebørn. Forurettede 3 ville for ek-sempel have, at han skulle bygge legoting for ham. Det ville han ikke altid. Så fortalte Forurettede 3 det til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og han fik bank af Tiltalte 1. Det skete stort set hver dag, indtil han blev så stor, at han ikke længere be-høvede at lege med Forurettede 3.

Det første værelse, han havde hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var på førstesalen. Senere fik han Person 1's gamle værelse i stuen, der var blevet delt i to. Pleje-børnene måtte ikke se tv i stuen. Forurettede 3's havde tv på sit værelse, og de måtte se tv på Forurettede 3's tv, Forurettede 3 tillod det. De måtte ikke være i stuen. De blev sendt væk af Tiltalte 1 og Tiltalte 2, hvis de kom i stuen. I weekender-ne og i ferierne spiste de alle morgenmad sammen. Til hverdag spiste børne-ne morgenmad først. I begyndelsen, mens han var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, lavede Tiltalte 2 boller til dem til morgenmad. De fik sjældent lov til at kom-me med ud at handle madvarer. De fik ikke lov til at bestemme, hvad de skulle have at spise bortset fra, hvis de havde fødselsdag. Det var Tiltalte 2, der smurte madpakkerne. Efter ombygningen af køkkenet, var der et køle-skab med rugbrød og pålæg m.v. til plejebørnenes madpakker. De spiste alle aftensmad sammen. De fik som regel den samme ret at spise. Der blev dog gjort forskel, når plejebørnene byggede om. Inden han kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, lavede han selv mad, idet hans mor var væk hjemmefra flere dage ad gangen. Han fik at vide, at han ikke skulle blande sig i Tiltalte 2's madlav-ning.

I 2007 døde hans mor. Det var Tiltalte 1, der fortalte ham det. Han havde da et anspændt forhold til Tiltalte 1. Han gik da på Skole 6, og var ikke så meget hjemme hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det var han mest om aftenen. Han fik ikke et mere nært forhold til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, efter hans mors døde, end han havde forinden. Han talte med to venner om moderens død. I forbindelse med moderens død prøvede Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at være mere venlige over for ham og vise forståelse, men det virkede under-ligt på ham på baggrund af hans tidligere oplevelser med dem.

Hans opfattelse er, at de øvrige plejebørn, Vidne 4, Forurettede 6, Forurettede 7 og Forurettede 5 havde det på samme måde med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som ham selv. Forurettede 3 kunne få "dum-flade" af Tiltalte 1, dvs. et hurtigt nakkedrag, hvis Forurettede 3 opførte sig "åndssvagt", hvilket kunne ske, når Forurettede 3 ikke fik sin vilje. Tiltalte 2 slog ikke Forurettede 3, men trøstede Forurettede 3. Tiltalte 2 greb ind, hvis Tiltalte 1 slog Forurettede 3. Tiltalte 2 greb også nogle gange ind, hvis Tiltalte 1 slog de øvrige plejebørn for meget. Det fik Tiltalte 1 til at stoppe.

Vedrørende Vidne 4 kan han erindre en episode i Tiltalte 1 og Tiltalte 2's som-merhus på Område 2. Toilettet var tilstoppet. Tiltalte 1 kaldte dem alle sam-men ind i stuen og krævede, at plejebørnene skulle indrømme, hvem af dem, der havde gjort det. Han, Vidne 4 og Vidne 5 var til stede i stuen. Tiltalte 2 var også til stede. Tiltalte 1 råbte og spurgte, hvem af dem, der havde tilstoppet toilettet, og sagde, at toilettet var et vakuumtoilet, hvilket gjorde, at de øvrige sommerhuse på vejen heller ikke kunne bruge deres toilet, hvis toilettet i Tiltalte 1 og Tiltalte 2's sommerhus var tilstoppet. Tiltalte 1 råbte navnlig af Vidne 4 og råbte ham ind i hovedet. Vidne 4 benægtede, at det var ham, der havde fået toilettet til at stoppe. Tiltalte 1 slog herefter Vidne 4 i hove-det, så Vidne 4´ briller blev smadret, og han mener, at Vidne 4 flækkede sit ene øjenbryn. Han stod og så på, at det skete. Tiltalte 1 råbte, at han vidste, at det var ham. Kort tid efter denne episode flyttede Vidne 4 fra plejefamilien efter at have været på hjemmebesøg. Vidne 4 anmeldte forholdet til politiet. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde til de øvrige plejebørn, at de skulle sige "sandheden", og at de skulle sige, at Vidne 4 først var gået på Tiltalte 1, hvorefter Tiltalte 1 måtte forsvare sig. Det var ikke sådan, at det foregik. Ingen af dem blev afhørt af politiet i den forbindelse, og han oplevede, at der ikke skete noget i anled-ning af anmeldelsen.

I forbindelse med episoden, hvor Tiltalte 1 slog Vidne 4 i sommerhuset, ødelag-de Tiltalte 1 samtidig Vidne 4's bøjle ved voldsudøvelsen. Under opholdet i som-merhuset boede han på værelse sammen med Vidne 4. Vidne 4 græd meget den aften og var meget skræmt. Han så voldsudøvelsen finde sted og så, at Vidne 4's øjenbryn var flækket. Det var vist nok det venstre øjenbryn, der var flækket.

Foreholdt sagens forhold 10, bilag 2-1, side 5, sidste afsnit, bekræftede vid-net at have forklaret sådan til politiet.

Forurettede 6 er blevet slået, nedgjort og udsat for psykisk terror af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ligesom ham selv. Han husker det dog ikke så godt, idet han på det tidspunkt i højere grad holdt sig for sig selv, end han havde gjort tidligere. Så fik han ikke så mange problemer, og det var lettere for ham. På den måde fik han mindre kontakt til de øvrige plejebørn, som han ellers hav-de kommet godt ud af det med bortset fra, at hans forhold til Forurettede 3 ikke fungerede optimalt.

Han overværede, at Forurettede 5 blev slået og sparket af Tiltalte 1. Han kan huske en episode i sommerhuset, hvor Forurettede 5 blev slået og sparket af Tiltalte 1, og at Forurettede 5 lå ned og bad om nåde. Han bad Tiltalte 1 om ikke at sparke ham mere. Tiltalte 2 var til stede under voldsudøvelsen. Han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, da Forurettede 5 flyttede ind. Han kan ikke huske, om Forurettede 5 fortalte noget om, at han var blevet slået af sine biologiske forældre. Han kan dog huske, at Forurettede 5 havde det lidt svært med sine forældre.

Han har også overværet episoder i huset i By 1, hvor Forurettede 5 blev slået og sparket af Tiltalte 1, men han husker det ikke så nøje. Han talte ikke med de andre plejebørn om episoder om voldsudøvelse. Det turde de ikke, idet de var bange for, hvad der ville ske, hvis de gjorde det. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for-talte ofte plejebørnene, at hvis de gjorde noget, ville de blive sendt et andet sted hen, hvor de ville få det meget værre. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 talte om Institution 3 og sagde, at der ville ingen gide at tage sig af dem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte i den forbindelse, at de andre børn på Institution 3 ville stjæle deres legetøj og tæske dem, og at personalet ikke ville passe på dem.

Han har på intet tidspunkt fortalt de kuratorer eller sagsbehandlere, han har været i forbindelse med, om voldsepisoderne hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han oplevede efter Vidne 4's anmeldelse, at der alligevel ikke skete noget, og han opgav derfor at gøre noget ved det.

Vidne 5 havde det mere frit hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 end de øvrige plejebørn, bortset fra Forurettede 3, og Vidne 5 måtte besøge venner. Han var nærmere Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan huske en episode, hvor Vidne 5 af sine biologiske forældre blev jaget hjem til Tiltalte 2 og Tiltalte 1, fordi Vidne 5 vidste mere om politik end hans egne forældre. Vidne 5 blev ikke "rigtig" slået hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan huske en episode, hvor Vidne 5 havde taget 500 kr. i sommerhuset, og de øvrige plejebørn blev sendt væk. Han ved ikke, hvad der herefter skete.

Han er blevet sendt på løbetur i gården i huset i By 1 af Tiltalte 1 kun iført t-shirt og uden sko. Han er blevet sendt uden for for at løbe rundt om selve huset. Det er sket flere gange. En gang blev han sendt ud at løbe i regnvejr rundt om gården. Han havde da sko på. Tiltalte 1 råbte til ham, at han skulle løbe hurtigere.

Plejebørnene blev sendt på deres værelse som led i afstraffelse. De skulle ligge og glo og ikke lægge sig til at sove. Det skete, at de skulle opholde sig sådan i mere end 15 minutter.

Plejebørnene fik ikke noget for det arbejde, de udførte hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, de første år, han var der. Efter nogle år fik han en bærbar computer af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til at spille på. De andre børn fik vist nok hver en mp3 afspiller. Arbejdet bestod i at køre grus, bære mursten/murbrokker og stable brænde. Det var grovt fysisk arbejde. Det var en pligt for dem at arbejde. Det skete, at nogle prøvede at sige nej til at arbejde, men Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde, at de bare skulle komme i gang. Det rettede de sig så efter for ikke at få problemer.

Forurettede 7 virkede normalt glad, men der var episoder. Han kan huske engang, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2's skindjakker, der hang i gangen, var klip-pet i stykker. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte, at der var tale om to dyre skind-jakker. Plejebørnene blev kaldt sammen af Tiltalte 1. Han skreg af dem. De blev også sendt udenfor og skulle stå en tid udendørs. Forurettede 7 fik skylden. Han fik tæsk og blev sparket af Tiltalte 1. Forurettede 7 blev sparket på vej op ad trappen til førstesalen. Tiltalte 2 var til stede. Han husker episoden tydeligt.

Han kan også huske en anden episode, hvor han var i Jylland med familien. Forurettede 7 fik skyld for at have klippet Vidne 20's bikini i stykker. Biki-nien var blevet ødelagt. Forurettede 5, Forurettede 7 og Vidne 5 og ham selv blev sendt udenfor i sneen. Han fik af Tiltalte 1 at vide, at han skulle finde ud af, hvem der havde gjort det. Tiltalte 1 råbte af dem, og han råbte, at han hele tiden havde vidst, at det var Forurettede 7, der havde gjort det, hvorfor han ved aftenstid sendte Forurettede 7 i seng. Forurettede 7 fik herefter ikke lov til at komme i poolen mere den dag. Han fortalte Tiltalte 1, at han ikke ville finde sig i at blive beskyldt for sådan noget.

Foreholdt sagens forhold 10, bilag 2-1, side 5, første afsnit (mappe 1, faneb-lad 13) bekræftede vidnet at have forklaret som anført til politiet. Det var så-dan det foregik.

Kuratorerne kom nogle gange om året. De kom på anmeldte besøg. Vidne 11 kom vist nok 3-4 gange årligt. Børnesamtalerne foregik i enrum. Han talte med kuratorerne og sagsbehandlerne, når de var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han har et par gange talt kort med Vidne 22, mens andre var til stede. Da han fik Vidne 11 som sagsbehandler, har han en enkelt gang talt med ham på sit værelse og en gang på vej fra skole. Ingen af gangene var der andre til stede. Han har ikke fortalt Vidne 11 el-ler andre kuratorer om overgrebene. Det ville der alligevel ikke ske noget ved. Når han fik en ny sagsbehandler, talte han med sagsbehandleren en eller to gange. Han har haft mange psykologsamtaler med psykolog Vidne 19, som var børne- og ungepsykolog på Skole 7 i By 12. Han har også været på hendes klinik i By 13. Han har endvidere

talt med psykologer i København i forbindelse med Projekt, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 meldte ham til. Baggrunden for, at han blev meldt til dette projekt, var, at Tiltalte 1 mente, at han var til mindreårige piger. Det skyldtes, at en pige engang havde spurgt ham, om han ville med på hendes værelse. Det var ment som en "joke". Han var da omkring 15 år, og hun var omkring 12 år. Han sagde til pigen, at han ikke ville med. Tiltalte 1 har også ringet til hans far og fortalt, at han på stranden har kigget efter mindreårige piger. Det har hans far fortalt ham, efter han er flyttet fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Samta-lerne med psykolog Vidne 19 forløb godt. Hun har en gang været med, da han besøgte sin far. Da Vidne 4 anmeldte voldsepisoden i sommerhu-set til politiet, var vidnet allerede inddraget i psykologforløbet med Vidne 19, men han fortalte ikke Vidne 19 om denne episode. Han mente ikke, at hun ville tro ham, og han var bange for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle høre om det, hvorefter han ville få tæsk.

I Projekt var han til nogle psykologiske test. Han var i projektet vist nok en gang om ugen, i alt vist nok 4-5 gange. Han har i den forbindelse ik-ke fortalt om, hvad der overgik ham hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han affærdi-gede Vidne 19, hvis Vidne 19 stillede spørgsmål om, hvad der skete hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har ofte truet med, at de ville sende rockere efter pleje-børnene, hvis de ikke opførte sig ordentligt eller stak af. Tiltalte 2 fortalte, at hun havde gået i skole med Person 17 fra HA.

Den vold, han blev udsat for, var i form af slag og spark, ligesom han ofte blev skubbet, så han faldt. Når han faldt, skyndte han at rejse sig op for ikke at blive sparket. Når han kom op at stå, blev han igen slået og skubbet. Det skete ofte. Tiltalte 1 gav ham på et tidspunkt et blåt øje. Han gik på daværen-de tidspunkt på Skole 6 og var 16-17 år. Efter han fik det blå øje, blev han sendt på sit værelse. Tiltalte 1 kom senere på værelset og undskyldte over for ham og fortalte, at han ikke skulle fortælle noget til andre, idet de øvrige plejebørn så ville blive fjernet fra plejefamilien og spredt. Han havde da en lærer og kontaktperson på værkstedet, Person 18, som spurgte, hvad der var sket, og han fortalte, at han var løbet ind i en dør. Han fortalte det samme til hans gode ven, Person 19. Grunden til, at han ikke fortalte dem, hvad der virkelig var sket, var, at han tidligere havde oplevet, at der ikke kom noget ud af at fortælle om episoderne. Det var hans erfaring efter Vidne 4's anmeldelse. De fleste slag og spark fik han i maven, uden at det gav nogle mærker. De kraftigste slag fik han omkring maveregi-onen.

Før kuratorerne/sagsbehandlerne kom på besøg i hjemmet, fik plejebørnene af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at vide, at de skulle fortælle kuratorer og sagsbehand-lerne "sandheden", dvs. at det gik godt, og at der ikke var nogle problemer. De fik også at vide, at de ville få problemer med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og at de ville få tæsk af dem, hvis de fortalte noget andet. Det var hans opfattelse,

at kommunernes medarbejere ikke ville tro på ham, hvis han sagde noget og Tiltalte 1 og Tiltalte 2 noget andet. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte dem, at kom-munerne ikke ville tro på, hvad plejebørnene sagde, idet de ville tro på, hvad Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde, at plejebørnene ville blive sendt til Institution 3, hvis de sagde, at det ikke gik godt. Tiltalte 2 så truende ud med sammenknebne øjne, når hun fortalte dem det.

På et tidspunkt blev han inviteret til sin kærestes konfirmation. Han fik ef-terfølgende af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at vide, at han alligevel ikke var inviteret. Senere fik han af kæresten at vide, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde sagt til hen-des mor, at han ikke kunne komme, idet der ville være risiko for, at han ville gå amok.

Adspurgt af advokat Hanne Ziebe forklarede vidnet, at det skete stort set hver weekend, at plejebørnene spiste for sig selv om aftenen, mens de arbej-de på gården. Han opfattede det sådan, at når de fik spaghetti og kødsovs, var det ringere mad end det, som familien fik at spise.

Han har deltaget i ferier med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, to gange i Jylland, en gang på Rhodos og en gang et andet sted. På et tidspunkt købte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sommerhus på Område 2. De tog dertil med plejebørnene hver 2. el-ler 3. weekend. Efterhånden tog de ikke så ofte til sommerhuset, da de skulle bygge om på gården. Han hyggede sig ikke i forbindelse med opholdene i sommerhuset, idet de var for tæt sammen. Det skabte flere konflikter, og Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde mere fokus på plejebørnene.

Han har ikke talt med de øvrige plejebørn om de voldsepisoder, som fandt sted, heller ikke via Facebook. Efter straffesagen er påbegyndt, og efter at han har været til afhøring hos politiet, er han i 2011 blevet ven med Forurettede 5 og Forurettede 7 på Facebook. De kontaktede ham, og de sagde til ham, at det var godt, at sagen kom i gang. Han har ikke drøftet sagen nærmere med dem. Han har afgivet forklaring til politiet, før han blev ven med Forurettede 5 og Forurettede 7 på Facebook. Han har ikke på noget tidspunkt talt med andre af plejebørne-ne om sagen.

Han var 17 år, da han flyttede fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han fik tilbud om at flytte, hvilket han hurtigst muligt accepterede. Han var da under uddannelse til Udeladt.

Før han afgav forklaring til politiet, kendte han ikke nærmere til straffesa-gen. Han var dog via aviserne orienteret om, at sagen verserede. Han var så-ledes klar over, at plejeforholdene var ophørt i plejefamilien, og at plejefo-rældrene var anmeldt for vold. Han har på et tidspunkt talt med Forurettede 7 om, at straffesagen verserede, men de har ikke talt nærmere om indholdet af sagen.

Foreholdt sagens forhold 10, bilag 1-1, side 2 (mappe 1, faneblad 13) gentog vidnet, at han alene var bekendt med sagen fra oplysningerne fra avisen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Helle Hougaard Jensen, forklarede vidnet, at der i huset i By 1 ikke var et fællesværelse med tv og Playstation. Hvis de skulle se tv og spille Playstation, skete det på Forurettede 3's værelse. De måtte ikke tage mad fra familiens køleskab, men måtte tage mad fra køleskabet, der indeholdt mad til deres madpakker.

2001 var første år han boede i plejefamilien. Dette år holdt han jul hos dem. Det var i den forbindelse, at Tiltalte 1 sendte ham ud i snevejret kun iført un-derbukser. Vidne 5 og Forurettede 3 var også til stede ved denne jul i hjemmet. Han er sikker på, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og Forurettede 3 så, at han stod udendørs. De grinte af ham.

Når han fik tæsk, skete det både indendørs og udendørs. Tiltalte 2 opholdt sig som regel indendørs. Hun så, når plejebørnene fik tæsk indendørs. Det skete ofte, at Tiltalte 2 sagde til Tiltalte 1, at han måtte stoppe med at udøve vold, når det blev for voldsomt. Det gjorde hun næsten hver gang, det blev for voldsomt. Han har ikke talt med Tiltalte 2 om voldsudøvelsen. Han mente, at Tiltalte 2 var lige så ond som Tiltalte 1.

Han går for tiden i 10. klasse på VUC.

Adspurgt af bistandsadvokat, advokat Chris Stentoft, forklarede vidnet, at det var Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der købte tøj til ham, indtil han fik lommepenge direkte. Så sørgede han selv for at købe tøj. Han har nogle gange fået lom-mepenge af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fortalte ham, at de skyldte ham nogle lommepenge. Dem har han ikke fået efterfølgende.

Han fik tv med stueantenne på sit værelse, da han flyttede fra førstesalen til stueetagen.

Vidne 1 har til retsbogen den 18. januar 2012 afgivet følgende forklaring.

Som vidne fremstod Vidne 1, der vejledt om vidnepligten og vidneansvaret forklarede vedrørende forhold 7-9, at han var lærer for Forurettede 5 på Skole 8. På det tidspunkt boede Forurettede 5 hos plejefamili-en. Han fik som lærer til opgave at påbegynde en centerklasse, og han me-ner, at Forurettede 5 kom ind i klassen ca. 3 måneder efter klassen var påbegyndt. Det var nok i 2003. Forurettede 5 blev anbragt i centerklassen efter henvendelse fra de sociale myndigheder. Han gennemlæste papirer vedrørende Forurettede 5's bag-grund for hans anbringelse uden for hjemmet. Han kan huske om problemer med mange søskende og en stedfar, men kan i øvrigt ikke nærmere huske om Forurettede 5's baggrund.

Forurettede 5 var en sky og forsigtig dreng. Han reagerede blandt andet på hurtige bevægelser. Forurettede 5 var meget interesseret i at snakke med vidnet og de andre

lærere og børn i klassen. Han trivedes i klassen. Til klassen var der tilknyttet to lærere og to pædagoger. Han og Person 20 havde ansvaret for de tre yngste i klassen. Han havde kontakt til Tiltalte 2 og Tiltalte 1 vedrørende Forurettede 5, herunder om Forurettede 5's trivsel og skolegang. Dialogen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var ikke en åben dialog. Han og de øvrige lærere havde bekymringer vedrørende Forurettede 5, og han fik det indtryk, at plejeforældrene ikke tog bekym-ringerne alvorligt. Han havde mere kontakt med Tiltalte 1 end med Tiltalte 2, idet Tiltalte 1 i begyndelsen kørte Forurettede 5 til skole, indtil der blev etableret bus-eller taxakørsel. Hans indtryk var, at plejeforældrene ikke lyttede og ikke var deltagende i forhold til Forurettede 5's skolegang. Plejeforældrene var ikke enige med hans og de øvrige læreres opfattelse af forholdene omkring Forurettede 5. På et tidspunkt var han og Person 20 og de øvrige børn i klassen på besøg hjemme hos plejefamilien, idet han sammen med de øvrige lærere besluttede, at de ønsk-ede at se, hvordan det gik med Forurettede 5 i plejefamilien. Han og de øvrige lære-re havde bekymringer i forhold til Forurettede 5's adfærd, og de havde holdt møde med den psykolog, som var tilknyttet centerklassen, vedrørende Forurettede 5. Be-søget forløb fint. Der blev serveret the, kaffe og boller. De andre elever fik set, hvordan Forurettede 5 boede, men de fik i øvrigt ikke noget ud af besøget. Der var ikke en god stemning under besøget. Forurettede 5 virkede ikke veltilpas under besøget.

Foreholdt sagens forhold 14, bilag 15-1, side 2, 3. afsnit, mappe 2, faneblad 17, bekræftede vidnet at have forklaret som anført til politiet. Forurettede 5 havde meget svært ved at koncentrere sig i skolen og var fysisk urolig.

Efterhånden fik han og de øvrige lærere et tæt forhold til Forurettede 5. Forurettede 5 ville gerne være sammen med ham og de øvrige lærere. Forurettede 5 følte sig tilpas i klassen.

Hjemmebesøget hos Forurettede 5's plejefamilie var det eneste hjemmebesøg, der blev foretaget med centerklassen. De kunne mærke på Forurettede 5, at han ikke havde det godt, men lærerne fik ingen afklaring af årsagen til Forurettede 5's proble-mer ved besøget.

Forurettede 5 fortalte ham og de andre lærere om forhold hos plejefamilien. Engang han havde centerklassen i svømmehallen, kunne han se, at Forurettede 5 havde blå mærker på ryggen. Han havde bl.a. et blåt mærke med en aftegning svarende til et håndaftryk på den ene skulder. Forurettede 5 fortalte ham, at det var Tiltalte 1, som havde forårsaget de blå mærker ved at slå Forurettede 5 med flad hånd. Efter hans samtale med Forurettede 5 lavede han en indberetning til kommunen, vist nok Kommune 9, vedrørende forholdet. Han talte i den forbindelse med en psykolog ansat i kommunen, som oplyste, at man ikke kunne gå videre med sagen på grund af "procedurefejl". Han fik at vide, at han ikke skulle have været spurgt ind til forholdet, men at Forurettede 5 selv skulle have kommet til ham og fortalt om forholdet.

Han og de øvrige lærere havde også kontakt til Forurettede 5's kvindelige kurator fra

Kommune 6, hvilket ikke var nogen god oplevelse. Han følte, at lærer-nes bekymringer blev fejet til side af kuratoren. Han og de øvrige lærere, herunder Vidne 8, Person 20 og Person 21, fik det indtryk, at kuratoren holdt hånden over plejefamilien. Han var lærer for Forurettede 5 i ca. 1½ år. Herefter blev centerklassen nedlagt, idet nogle af klassens elever blev inkluderet i almin-delige klasser. De øvrige elever i centerklassen blev herefter overført til en anden centerklasse.

Adspurgt af advokat Helle Hougaard Jensen forklarede vidnet, at han er ud-dannet skolelærer og havde allerede, da han var lærer for Forurettede 5, stor erfaring med vanskeligt stillede børn. Han mener, at Forurettede 5 havde været i plejefamili-en i nogle få måneder, da han blev lærer for Forurettede 5. Forurettede 5 var ca. 10 år og fik undervisning på et niveau svarende til 3. eller 4. klassetrin. Centerklassen gav tilbud til børn, der ikke fungerede i de almindelige klasser, med henblik på, at de kom tilbage i normalklasser. Han og de øvrige lærere vurderede sammen med en psykolog tilknyttet centerklassen, om børnene hver især var i stand til at deltage i enkelte fag i normalklasserne.

Forurettede 5 har til retsbogen den 24. januar 2012 afgivet følgende forklaring:

Som vidne fremstod Forurettede 5, der vejledt om vid-nepligten og vidneansvaret forklarede, at han var 10-11 år, da han flyttede ind hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det var om sommeren. Han havde forinden først boet hos sin far og senere hos sin mor. De kunne ikke overkomme at have ham boende. Han var den ældste af fire søskende. Han var den første, der blev fjernet fra hans hjem. Han blev slået af hans fars kone. Mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, boede der følgende plejebørn hos dem: Forurettede 6, Vidne 5, Forurettede 4, Forurettede 8 og Forurettede 3. Hertil kom, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde deres datter, Person 1, boende, som da var ca. 20 år. Senere flyttede Vidne 20 også ind på gården. Da han første gang kom til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var han på besøg sammen med sin mor og en sagsbehandler. Da virkede hjemmet roligt, men da han flyttede ind, "kiksede det for alvor". Der opstod ballade, hvis der var noget, der var forsvundet, herunder slik, is og penge. Det var generelt sådan, at det plejebarn, som var kommet sidst i familien, fik skylden for tyverierne.

Han og Forurettede 6 arbejdede på gården, blandt andet med at samle sten. Der var en episode, hvor han og Forurettede 6 samlede sten på marken. Tiltalte 1 kom ud til dem og krævede, at de skulle fortælle, hvem der havde stjålet hans pung og fortælle det. De fik frist til samme eftermiddag til at for-tælle, hvor pungen var. Tiltalte 1 sagde, at de ellers ville få pisk. Da Tiltalte 1 over middag kom ud til dem, ville ingen af dem sige, at de havde taget pun-gen. Tiltalte 1 tog dem herefter med ind i garagen, og han trak deres bukser ned, hvorefter han gav dem pisk bagi med en ledning. De fik hver 4-5 slag. Han fik først slag, hvorefter Forurettede 6 blev slået.

Forurettede 6 fortalte, efter han var blevet afstraffet, hvor pengepungen var. Han var i de følgende syv dage ikke i skole, fordi han var blevet pisket med ellednin-gen og havde derfor store røde mærker på sin bagdel.

Det skete, at Forurettede 7, Forurettede 6 og ham selv blev sat til at arbejde med om-bygningen af ejendommen, der skulle omdannes til en luksusejendom. Han kan huske en episode, hvor han var blevet sat til at feje og rydde op uden for grise- og hestestalden, men hvor Tiltalte 1 ikke var tilfreds med den måde, han havde fejet på. Tiltalte 1 sagde til ham og Forurettede 7, at de ikke kunne finde ud af at feje og rydde op. Han sagde også, at de derfor ikke ville få aftens-mad. Han skubbede til Forurettede 7 og til vidnet, så de faldt. Han skubbede også til dem med kosten. Han slog og sparkede dem. Tiltalte 1 sagde, at de ikke skul-le bestemme, hvad der skete på stedet, det skulle han.

Den dag, han flyttede ind hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, blev han hentet af Tiltalte 1 hos sin mor i By 14 og kørt til Tiltalte 1 og Tiltalte 2's sommerhus på Område 2.

Det er sket, at han på gården i By 1 er blevet taget ud om natten sammen med Forurettede 6, fordi der manglede is.

På sommerhusgrunden i Område 2 blev han sat til at arbejde på opførelsen af et gæstehus. I den forbindelse var der en episode, hvor et bræt med søm i faldt ned. Tiltalte 1 så det og skældte ham ud og kastede en lægtehammer ef-ter ham. Tiltalte 1 stod på 7-8 meter fra ham, da Tiltalte 1 kastede hammeren efter ham. Forurettede 6 og Forurettede 7 var til stede, da Tiltalte 1 kastede lægtehammeren efter ham.

Han oplevede for første gang voldsudøvelse hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, efter han kom hjem til huset i By 1. Han var begyndt på skolen. Han skulle gå di-rekte hjem efter skole. Hans klassekammerater måtte ikke komme hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og han måtte ikke komme hjem til kammeraterne.

Han husker en episode, hvor han og Forurettede 4 var udedørs for at arbejde på gården. Det var regnvejr, og de var gået i læ under et halvtag. Tiltalte 1 kom hen til dem og råbte, hvorfor de ikke gik ind i garagen på grund af vejret. Han kom til at sige til Tiltalte 1, at de ikke havde tænkt sig om, hvorefter Tiltalte 1 svarede, at hverken ham eller Forurettede 7 tænkte sig om. Tiltalte 1 blev ophid-set og sagde til ham og Forurettede 4, at de skulle tage deres tøj af, hvilket de gjor-de, således at de alene havde boksershorts på. Tiltalte 1 slæbte dem hen ad jorden, skubbede til dem og slog dem med knytnæveslag.

Han kunne lide alle plejebørnene, bortset fra Forurettede 3. Forurettede 3 var en pesti-lens. Forurettede 3 sagde ting og beskyldte ham for ting, der ikke passede. Forurettede 3 fortalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2, hvis de øvrige plejebørn havde gjort noget forkert. Tiltalte 2 holdt hånden over Forurettede 3. Hun fortalte ikke Tiltalte 1 om det, som Forurettede 3 gjorde forkert. Hun kaldte ham for en "Kaldenavn 1

" og et "perkersvin". Hun gav ham og de øvrige plejebørn "huskekager" i form af kraftige slag med knytnæveslag eller flad hånd eller kraftige skub. Udtrykket "huskekager" brugte Tiltalte 2 selv. Tiltalte 2 har sendt plejebørnene udendørs kun iført boxershorts.

Han kan huske, at Tiltalte 1 har rodet rundt på hans værelse efter en biblio-teksbog, som ikke var blevet afleveret til tiden.

Han kan huske en episode, hvor Tiltalte 1 har skubbet til ham, så han faldt, fordi han tabte en pakke søm.

Tiltalte 1 har under aftensmaden ved middagsbordet, og når han kom hjem fra skole, kaldt ham for en "Kaldenavn 1". Det var ondskabsfuldt ment, når han blev kaldt disse udtryk, også når Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kaldte ham "perker". Det var ikke kærligt ment. Han opfatter Tiltalte 1 som racist.

Han kan huske en episode, hvor han og Forurettede 6 fik skylden for tyveri af en plade chokolade. Tiltalte 1 gik op på deres værelse, hvor de var, og spurgte, hvem af dem, der havde taget chokoladen. Tiltalte 1 råbte af dem og sagde, at han var træt af dem. Han sagde også, at det var ham, der be-stemte på stedet. Tiltalte 1 slog herefter hans og Forurettede 6's hoveder sammen. Han slog dem hårdt sammen. Han fik hovedpine efter det. Tiltalte 1 skubbede herefter deres hoveder ind i væggen. Tiltalte 2 kom op på værelset og sagde, at det var nok, og at Tiltalte 1 skulle lade være. Han har flere gange oplevet, at Tiltalte 2 har grebet ind under Tiltalte 1's afstraffelse, men det skete ikke altid.

Tiltalte 2 holdt altid hånden over Forurettede 3. Det gjorde Vidne 20 og Person 1 og-så.

Det er sket engang, at Tiltalte 2 hentede ham fra skole, mens han sad og talte med nogle kammerater. Tiltalte 2 skældte ham ud. Tiltalte 2 blev sur over, at han sad og talte med kammeraterne, og sagde, at han sad og "spillede smart". Det fortalte hun efterfølgende til Tiltalte 1. Det førte til, at Tiltalte 1 skubbede til ham og slæbte ham hen ad gulvet i garagen og sparkede ham i skridtet. Han blev efterfølgende lås inde på sit værelse i flere timer.

I december 2009 stak han af fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2's hjem. Dagen forinden havde han været ude at lege med de øvrige plejebørn, men var kommet ind. Forurettede 3 ville imidlertid lege mere udendørs, men han sagde, at han ikke længere gad lege. Det fortalte Forurettede 3 til Tiltalte 2, hvorefter Tiltalte 2 sagde til ham, at han skulle gå ud og lege med Forurettede 3. Tiltalte 1 kom også til stede og sagde, at han skulle gå ud og lege. Hans støvler var imidlertid våde. Der blev fundet et par ekstra støvler frem. Tiltalte 1 slog ham i hovedet med hans våde støvler, nok 20-30 gange, hvorefter han ikke blev sendt ud at lege, men blev sendt på sit værelse, og han fik at vide, at han skulle tænkte over tinge-ne. Når man blev sendt på sit værelse for at tænke over tingene, måtte man

ikke falde i søvn. Det er sket, at Tiltalte 1 har smidt vand i hovedet på ham, efter han var sendt på sit værelse og var faldet i søvn, for at han skulle vågne og tænke over det, han havde gjort forkert. Ved episoden, hvor han blev slå-et med de våde støvler i hovedbunden, sparkede Tiltalte 1 ham også med sine sikkerhedssko. Slagene med støvlerne i hovedet påførte ham en flænge på ca. 3 cm i hovedbunden. Forurettede 6 filmede flængen med sin mo-biltelefon i poolen. Han fortalte Forurettede 7, at han ville stikke af. Det var Forurettede 7, der opdagede flængen i hans hoved. Han havde ikke selv opdaget den, da han havde meget ondt i hovedet.

Foreholdt sagens forhold 14, bilag 2-5 (mappe 2, faneblad 17) forklarede vidnet, at billederne er fra videooptagelsen fra Forurettede 6's mobilte-lefon. I videofrekvensen er der endvidere optaget fra Nyhederne, som viser dato og klokkeslæt.

Efter episoden besluttede han at stikke af, og han pakkede nogle ting om natten og kom dem i en taske, som han lagde i sit skab. Om morgenen tog han tasken med sig. Han tog tasken med i skole. Efter skolen tog han til Person 22, som er hans kontaktperson ved Dansk Folkehjælp, som han fortalte, hvad der var sket. Person 22 satte sig i forbindelse med Vidne 7, som var hans kon-taktperson i Kommune 8. Hos Person 22 talte ham med Vidne 7 og fortalte om, hvordan det havde været hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han overnattede hos Person 22. Vidne 7 tog hjem. Dagen efter tog Vidne 7 sammen med ham til politiet, hvor han anmeldte forholdet. Han kom efterfølgende til lægen. Han fik hos lægen at vide, at han ville være blevet syet, hvis han var kommet dagen forinden.

Det er ikke rigtigt, at Tiltalte 1 kun klappede ham med støvlen på hovedet, mens han sagde, at han skulle tænke sig om. Det er heller ikke rigtigt, som forklaret af Tiltalte 2, at flængen enten er kommet ved, at han har kørt med kælk igennem nogle buske eller ved at stå på hovedet.

På sit værelse på førstesalen havde han en kommode, en seng, et skrivebord, lidt legetøj og Anders And blade. Han fik tv på værelset, da han var 17 år. Vidne 5 og Forurettede 4 fik tv på deres værelser, da de var om-ring 17 år. Der var ikke noget fællesrum til leg og ophold for børnene i hu-set.

Om aftenen spiste de sammen aftensmad. Det var "slavefoder", det som ple-jebørnene fik. De fik små portioner. Han har set Forurettede 7 spise hun-demad og græs, da Forurettede 7 var ca. 12 år, fordi han var sulten. Den mad, de fik, var almindelig mad. Hvis man ved middagsbordet bad om mere, blev pleje-børnene kaldt for "grådige svin". Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde ikke, at de var u-mættelige. De første 3-4 år, hvor han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var det Tiltalte 2, der smurte madpakkerne. Herefter gjorde plejebørnene det selv. Han mener, at plejebørnene fik dårlig og billig mad, og at maden generelt var gammel. Forurettede 3 fik "luksusmad". Da de selv skulle smøre madpakker, havde de maden til madpakkerne i et køleskab, som stod i pulterrummet.

Plejebørnene måtte ikke tage mad fra det køleskab, der stod i køkkenet eller fra køkkenskabene. Køleskabet i køkkenet var fyldt med madvarer, både på-læg, kager og spaghetti. Tiltalte 2 sagde, at hun ikke ville have hans beskidte fingre i køkkenskabene. Forurettede 7 og Vidne 5 måtte heller ikke tage mad fra skabene. Det måtte Forurettede 3. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 fortalte, at de havde adop-teret Forurettede 3.

Der blev ofte brugt afstraffelse i hjemmet hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det ske-te, at Forurettede 7 stjal madpakker i skolen, og der var en episode, hvor skolen rin-gede til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og fortalte, at Forurettede 7 havde taget en madpakke. Tiltalte 1 afstraffede Forurettede 7 ved at give ham knytnæveslag, således at han fik næseblod. Det viste sig senere, at den pågældende elev havde glemt sin madpakke hjemme, og at Forurettede 7 ikke havde stjålet den. I forlængelsen af af-straffelsen tog Tiltalte 1 Forurettede 7's hoved ned i toilettet. Det skete i toilettet i bryggerset, som blev brugt af plejebørnene. Han kunne se, at Tiltalte 1 tog Forurettede 7's hoved ned i toilettet og sagde, at så kunne han lære at børste tænder ordentligt.

Foreholdt sagens forhold 14, bilag 2-3, side 2, de sidste 6 linier, forklarede vidnet, at han ikke så Tiltalte 1 tage Forurettede 7's hoved i toilettet, men at han kun-ne høre det. Det skete således, som han har forklaret til politiet.

Tiltalte 1's afstraffelse skete, fordi Tiltalte 1 ikke kunne styre sit temperament.

Han er blevet påvirket af oplevelserne hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og har i dag svært ved at styre sit temperament. Han tager medicin for det. Han har to gange forsøgt at begå selvmord.

Det var mest Tiltalte 1, der slog børnene. Tiltalte 2 gav "huskekager". Når hun gav "huskekager", slog hun hårdt hun hårdt 4-5 gange på hver side af ansig-tet og herefter oven i hovedet. Hun slog, når et plejebarn ikke havde opført sig ordentligt, eller når der manglede ting i huset. Tiltalte 2 slog ikke så ofte som Tiltalte 1.

På et tidspunkt, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var på ferie, blev de passet af Vidne 20 og Person 14. Der var forsvundet nogle ting, og han og Forurettede 7 blev sendt udenfor, hvor de blev undersøgt, men der blev ikke fundet penge på dem. Syv dage senere, da Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kom hjem, fortalte Person 14 og Vidne 20, at pengene var væk. Herefter tog Tiltalte 1 en kniv fra køkkenet og truede ham og Forurettede 7 med den og sagde, at de skulle fortælle, hvem af dem, der havde taget pengene. Han skubbede rundt med dem begge. På et tidspunkt sagde Tiltalte 1, at de skulle lukke øjnene. Tiltalte 1 sagde herefter til ham, at nu var Forurettede 7 død.

Han kan huske en episode, hvor Tiltalte 1's jakke var blevet klippet i stykker. Forurettede 4, Forurettede 7 og vidnet blev kaldt ind i køkkenet af Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde til dem, at de måtte finde ud af, hvordan det var sket. Ingen af dem ville ind-

rømme, at de havde gjort det. Tiltalte 1 gav Forurettede 7 skylden for det. Han ved ikke, hvad der herefter skete. Når der skete noget i hjemmet, skete det ofte, at døren blev lukket. Man kunne herefter høre skrig, men kunne ikke se, hvad der skete. Plejebørnene talte nogle gange efterfølgende om det, der var sket, og andre gange ville de bare glemme det.

Han kan også huske en episode, hvor Vidne 20 beskyldte Forurettede 7 for at have klippet hendes bikini i stykker. Tiltalte 1 mente, at det var Forurettede 7, der havde gjort det og klippede herefter noget af Forurettede 7's tøj i stykker og smed det i brændeovnen. Tiltalte 1 gav Forurettede 7 "huskekager". Han kunne via en glasdør fra terrassen se, hvad der skete indendørs.

Han var på et tidspunkt sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og blandt andre Forurettede 6 på ferie i Grækenland eller i Bulgarien. Der var en epi-sode, hvor Forurettede 6 på et tidspunkt ikke kunne finde ud af at åbne døren ind til hotelværelset med nøglekortet. Det blev Tiltalte 1 sur over, hvo-refter Tiltalte 1 slog Forurettede 6's hoved ind i en betonvæg. Det gjorde ondt på Forurettede 6, som da var 13 år. Vidnet trøstede efterfølgende Forurettede 6. Forurettede 6 græd. Tiltalte 1 sagde til Forurettede 6, at Forurettede 6 ikke kunne finde ud af noget, og han svinede Forurettede 6 til. Tiltalte 1 råbte "tudefjæs" til ham. Forurettede 3 var også med på ferien. På et tidspunkt legede plejebørnene, undtagen Forurettede 3, med nogle andre børn, som de havde mødt. Ingen af de børn, de mødte, kunne lide Forurettede 3. På et tidspunkt opdagede Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at de legede med andre børn, hvorefter vidnet og Forurettede 6 fik at vide, at de skulle gå ind på hotelværelset, hvor de fik stuearrest. De måtte ik-ke lave andet end at se ud i luften.

Han tror ikke, at Tiltalte 1 kunne lide ham eller Forurettede 6. Det var nok derfor, at det gik ud over dem. På et tidspunkt fik Forurettede 6 en mobiltelefon af sin mor, efter han havde været på weekendbesøg. Det opda-gede Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 blev hysterisk over det. Tiltalte 1 udøvede herefter "taekwondo-metoder" over for Forurettede 6 og over for vidnet. Tiltalte 1 pressede dem først i nakken og efterfølgende på ryggen. Det var åbenbart ik-ke i orden, at Forurettede 6 havde fået en mobiltelefon.

Da han var omkring 15 år, spurgte han Tiltalte 1, om han kunne få en mobil-telefon og penge til at købe sine egne ting. Han fik at vide, at han ikke havde brug for nogen mobiltelefon, da han alligevel kun måtte lege med børnene i hjemmet.

Det var Tiltalte 2, der købte tøj til ham. I realiteten fik han og de andre pleje-børn alene Forurettede 3's aflagte tøj i stedet for nyt tøj. Det tøj, de fik, var slidt. Når han fik nyt tøj, var det noget, han fik af sin biologiske familie. Han har aldrig fået tøjpenge eller lommepenge, sådan som han skulle, af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Det fortalte han i forbindelse med, at han stak af, til Vidne 7. Hun sag-de, at han skulle have fået et bestemt beløb.

Der var forskel på den mad, som plejebørnene og familien fik at spise. Pleje-børnene fik ofte rester, mens familien fik nytillavet mad. Det var anderledes, når der var gæster. Ofte var der ikke mad nok. Han kunne være sulten, når han gik i seng. Det skete, at de spiste sammen med familien, ellers spiste plejebørnene alene sammen. De spiste ikke sammen med familien, når der var gæster. De spiste sammen med familien i hverdagen, når der ikke var gæster.

Når der kom kuratorer, skete det efter forudgående aftale. Han fik ikke lov til at være alene med kuratorerne uden andres tilstedeværelse.

Forurettede 8 anmeldte på et tidspunkt forholdet om vold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til Kommune 8 og til politiet. I den anledning kom der en sagsbehandler fra Kommune 8 på besøg i familien. Sagsbehandleren talte med Forurettede 6 som den eneste af plejebørnene. Han hørte, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde, at det ikke passede, at de slog børnene. Der kom ikke noget ud af anmeldelsen.

Tiltalte 1 har også udøvet vold over for Forurettede 3. Han kan huske engang, hvor Forurettede 3 kørte på sin racerbil i gården og kørte ind i en jernstang, hvorefter racerbilen gik i stykker. Tiltalte 1 slog herefter Forurettede 3 flere gange i ryggen. Han tog hans arme om på ryggen og pressede sine knæ i ryggen på Forurettede 3. Forurettede 3 græd og løb ind til Tiltalte 2. Han kan også huske en anden gang, hvor han kunne høre Vidne 20 råbe til Tiltalte 1, at han ikke skulle slå Forurettede 3. Herefter blev de andre plejebørn sendt i gården.

Han ved ikke, om Vidne 5 blev udsat for vold i familien. Vidne 5 opholdt sig ofte på sit værelse og var ikke så meget sammen med de øvrige plejebørn. Vidne 5 måtte også gerne være i stuen, hvor Vidne 5 måtte se tv. Vidne 5 havde tv på sit værelse, og han fik også senere en mobiltelefon.

Forurettede 8 var en meget rolig dreng og var måske lidt mærkelig. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tog ikke særlige hensyn til ham. De sagde, at man ikke kunne stole på ham. Forurettede 8 fortalte på et tidspunkt, efter at have været ½ år hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, sin mor om, hvad der skete i familien. Forurettede 8 fortalte det også til Kommune 8, men der kom ikke noget ud af det. Forurettede 8 havde nogle problemer og var lidt underlig. Forurettede 8 havde ikke haft et normalt liv. Forurettede 8 kunne lege med de andre udendørs. Man kunne godt blive lidt for-skrækket over det, som Forurettede 8 fortalte om, hvad der var sket hos hans biolo-giske forældre. Han mener ikke, at Forurettede 8 fortalte løgnehistorier eller mærke-lige historier.

Hans forhold til Forurettede 4 var ok. Da han flyttede ind, boede plejebør-nene Forurettede 4, Vidne 5 og Forurettede 3 i familien. Forurettede 4 fik lov til at se de venner, som han gerne ville. Han ved, at Forurettede 4 er blevet afstraffet ved at blive trukket hen ad asfalten og fået knytnæveslag og "huskekager". Det skete, fordi Tiltalte 1 ikke kunne styre sit temperament.

Han kan huske en episode om vinteren, hvor Tiltalte 1 var sur. Tiltalte 1 sagde til Forurettede 4, om Forurettede 4 ville slå ham. Herefter blev døren lukket.

Der har været en episode, hvor Tiltalte 1 har holdt sin luftpistol for vidnets pande og sagt til ham, at "du skulle skydes med lunkent lort, da krudt var for godt. Du er bare en plet på samfundet. Jeg vil få en hædersmedalje, hvis du blev ryddet af vejen."

Tiltalte 1 har også sagt til ham og Forurettede 7, at hvis de ikke tog sig sammen, ville de ende som "Kaldenavn 2", som boede i området og som samlede skrald. Hans ophold hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påvirket ham psykisk og påvirker ham fortsat. Han får det blandt andet dårligt, når han er sammen med andre.

Efter anmeldelsen har han haft kontakt til flere af plejebørnene, som boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De har ikke specifikt talt om deres oplevelser. Han har fortalt om, hvad han har sagt, når han blev interviewet til tv.

Adspurgt af forsvareren, advokat Helle Hougaard Jensen, forklarede vidnet, at hverdagen hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var som "Anden Verdenskrig". Dagens forløb afhang af Tiltalte 1's humør. Plejebørnene spiste morgenmad sammen. I begyndelsen øste Tiltalte 2 havregryn og mælk op til dem. Senere øste de selv gryn og mælk op. Om aftenen spiste de ca. kl. 18.00 De havde faste pladser ved middagsbordet. Det var forskelligt, om de alle sammen spiste sammen.

Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kaldte andre af plejebørnene ved øgenavne. Han kan således ikke huske, om Forurettede 7 eller Forurettede 3 er ble-vet kaldt for "neger". Det var ikke hver sommer, at de var på ferie sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han har været i udlandet med dem tre gange. Han har ikke gode minder fra turene.

Tiltalte 2 opholdt sig mest i køkkenet, stuen eller kontoret, når Tiltalte 1 fore-tog afstraffelse. Hun så, når Tiltalte 1 afstraffede dem. Det var ikke så tit, at Tiltalte 2 greb ind, når Tiltalte 1 afstraffede dem. Han havde det dårligt med Tiltalte 2. Det er rigtigt, at han har lavet gaver til Tiltalte 2. Det var for, at han skulle blive behandlet bedre. Han gjorde det for at se, om det hjalp.

Han er ikke blevet støttet af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forbindelse med den straf-fesag, som verserede mod hans stedfar. Han har kun talt om sagen med sin mor, som støttede ham i den forbindelse.

Han er 3-4 år ældre end Forurettede 3. Han kunne passe Forurettede 3's aflagte tøj, da han er lille af vækst.

Han havde det kun godt, mens han boede hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, når han skulle besøge sin biologiske familie. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt bad

om at kunne blive boende hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, efter at han var fyldt 18 år. Han gjorde det kun, fordi han var blevet manipuleret. Han har underskre-vet en klage, som Vidne 20 har skrevet til Ankestyrelsen over, at han ikke kunne blive boende hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han kan ikke nærmere huske, hvad der står i klagen. Han underskrev klagen, fordi han ikke turde fortælle Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at han ikke ønskede at bo der længere.

Adspurgt af forsvareren, advokat Hanne Ziebe, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ikke ville have, at han brugte e-mail eller Facebook fra skolen. Han måtte heller ikke bruge det i familien. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde såle-des sagt til hans lærere, at de skulle kontakte dem, hvis det skete. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har også på et tidspunkt bedt hans lærere om at undersøge hans tas-ke for at se, om han havde en kasket. Det var på et tidspunkt, hvor han var med sin klasse i Lalandia. Der blev ikke fundet nogen kasket, da tasken blev undersøgt. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ville ikke have, at han gik med kasket.

Hans klasse med lærere har en enkelt gang været på besøg hos ham hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De var der i ca. en time. De svømmede blandt andet i poo-len. Det er den eneste gang, han har haft besøg af venner hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Udtrykket "huskekager" har han generelt brugt det om slag i hovedet.

Når kuratorerne var på besøg i hjemmet, fortalte de kuratorerne, at det gik godt. Han har aldrig talt med sin sagsbehandler eller kurator, mens han har været alene med dem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde et godt forhold til kurato-rerne Vidne 22 og Vidne 11. Hermed mener han, at Vidne 11 og Vidne 22 flere år forinden burde have opdaget de util-fredsstillende forhold i familien. Det burde allerede være sket, efter at Vidne 4 anmeldte forholdet om vold i familien i 2003. Han så i nyhederne om Vidne 4's anmeldelse. Han har også mødt Vidne 4 i By 15. Vidne 4 har fortalt, at det han anmeldte virkelig fandt sted.