Dom
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 20. maj 2024
Sag BS-31997/2020-VIB
Mandatar HK Danmark for
Sagsøger
(advokat Vivian Køhler)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Jens Balle Reeder)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, som retten har modtaget den 17. august 2020, vedrører, hvorvidt Sagsøger er berettiget til erhvervsevnetabserstatning som følge af den ar-bejdsskade, som hun var udsat for den 12. april 2000, samt i givet fald størrelsen af dette tab.
Sagen angår nærmere en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020, hvor Ankestyrelsen fandt, at Sagsøger ikke er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne i anledning af arbejdsskaden.
HK Danmark har som mandatar for Sagsøger har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger ved den arbejdsskade, som hun var udsat for den 12. april 2000, er påført et erhvervsevnetab på 80 % med virkning fra 1. maj 2014 eller et senere virkningstidspunkt.
2
HK Danmark har som mandatar for Sagsøger subsidiært nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger ved den arbejdsskade, som hun var udsat for den 12. april 2000, er påført et erhvervsevnetab på en mindre 80 %, dog mindst 15 %, med virkning fra 1. maj 2014 eller et senere virknings-tidspunkt.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelse af 14. september 2000 den skade, som Sagsøger pådrog sig den 12. april 2000, som en arbejdsskade.
Ved afgørelse af 7. juni 2002 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at Sagsøger ikke havde lidt et erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden på mindst 15 %.
Ved afgørelse af 12. september 2002 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at Sagsøger havde pådraget sig en méngrad på 12 % som følge af arbejdsskaden.
Den 5. februar 2013 indgav Sagsøgers Læge 1 en anmeldelse af erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen. Det fremgår af anmeldelsen, at denne vedrører stressende arbejdsforhold i perioden 2008 til 2012.
Ved afgørelse af 22. marts 2013 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at den an-meldte sygdom ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.
Ved Kommunes afgørelse af 28. november 2014 blev Sagsøger til-kendt midlertidig fleksjob.
Den 9. juni 2017 afslog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage Sagsøgers sag om erhvervsevnetab.
Den 10. april 2018 besluttede Ankestyrelsen at genoptage spørgsmålet om er-hvervsevnetab og traf afgørelse om, at Sagsøger som følge af arbejdsskaden ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Afgørelsen blev den 17. april 2020 påklaget af HK Danmark på vegne af Sagsøger med blandt andet den begrundelse, at Ankestyrelsen havde henvist til et forældet lovgrundlag.
3
Ved afgørelse af 4. juni 2020 besluttede Ankestyrelsen at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne og vurderede herefter, at arbejdsskaden ikke har nedsat Sagsøgers erhvervsevne med 15 % eller derover.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 følgende om begrundel-sen for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne og for afgørelsen om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne:
”…
Begrundelsen for at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af er-hvervsevne
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at din erhvervsmæssige situation er væsentligt for-værret, og at det ikke kan udelukkes, at følgerne efter arbejdsskaden er en del af årsagen til forværringen.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du blev fuldtidssygemeldt i 2012, og du er herefter til-kendt et midlertidig fleksjob fra den 27. november 2014.
Der er således sket en væsentlig ændring i din erhvervsmæssige situation, og vi vurderer derfor, at der er grundlag for at genoptage spørgsmålet om erstat-ning for tab af erhvervsevne.
Oplysningerne fremgår særligt af journal fra Kommune.
Om reglerne
En sag om godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller behandlingsudgifter kan genoptages i 5 år efter den første afgørelse herom. Vi kan se bort fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Vi genoptager sagen, hvis
1. det er dokumenteret, at der er sket en væsentlig forværring af tilskadekomnes helbredsmæssige, erhvervsmæssige eller øvrige forhold, og
2. det er overvejende sandsynligt, at i hvert fald en del af forværringen skyldes arbejdsskaden.
Vi sammenligner nye oplysninger med de oplysninger, der forelå på tids-punktet for den seneste afgørelse om varigt mén, tab af erhvervsevne, behand-lingsudgifter eller afslag på genoptagelse.
Det er tilskadekomne, som skal dokumentere, at der er sket en væsentlig for-værring af forholdene, og at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsskaden og forværringen. Forværringen kan være af midlertidig eller varig karakter
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne
Sådan vurderer vi sagen
4
Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsskaden ikke har nedsat din erhvervsevne med 15 procent eller derover. Vi vurderer også, at der er andre årsager til, at du er tilkendt et midlertidigt fleksjob end arbejdsskadens følger.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du gennem en længere årrække har været i stand til at arbejde fuldt ud, og opretholde den samme indtægt, som den du ville have haft, såfremt du ikke var kommet til skade. Vi vurderer derfor, at dit arbejds-ophør, og overgang til midlertidigt fleksjob, med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager end følgerne efter arbejdsskaden.
Du har oplyst, at du umiddelbart efter skaden den 12. april 2000 var fuldtids-sygemeldt i to perioder, hvorefter du genoptog dit arbejde på deltid frem til slutningen af januar 2001. Herefter arbejdede du igen på fuld tid.
Du var på daværende tidspunkt ansat som administrativ teamleder ved dag-plejen hos Kommune. Du har beskrevet, at jobbet gav dig mulighed for at tilrettelægge arbejdet på en måde, hvor du kunne trække dig tilbage på et kontor, når du skulle koncentrere dig, og have arbejdsro. Jobbet indebar endvidere vekslende arbejdsopgaver med møder, koordineringsopgaver, pro-jekt- og ad hoc opgaver.
Du var beskæftiget med dette arbejde frem til marts 2008, hvor du startede i dagpengeteamet som økonomisk sagsbehandler. Du havde opgaver med ud-betaling af sygedagpenge, afgørelser, ankebesvarelser, rådgivning med videre. Du har beskrevet, at jobbet som økonomisk sagsbehandler medførte mange deadlines, konstante afbrydelser med telefonopringninger og ekspeditioner samt mere skærmarbejde.
Du har også beskrevet, at du efter jobskiftet fik tiltagende spændinger i hove-det, nakken, kæben og skuldrene. Du fik endvidere øget koncentrationspro-blemer. Det fremgår af speciallægeerklæring af 9. oktober 2013, at du i 2011 fik tiltagende problemer med at klare arbejdet. Du mærkede rysten i benene, og havde søvnproblemer. Det fremgår af oplysningerne fra Lægehus i By 1, at du følte dig stresset på arbejdet.
Du blev sygemeldt i starten af 2012, og efterfølgende afskediget. Herefter gen-nemgik du et afklaringsforløb hos Kommune. Du var senest i prak-tik hos Virksomhed, hvor du arbejdede 3 x 3 timer om ugen, og du kunne ikke øge dette timetal.
Vi har tidligere ved afgørelse af 17. juni 2003 vurderet dit varige mén til 12 procent for let postkommotionelt syndrom samt dårlig kæbefunktion. Føl-gerne efter arbejdsskaden har således medført, at du har brug for vekslende arbejdsopgaver samt mulighed for arbejdsro ved opgaver, som kræver fokus og koncentration.
Vi lægger vægt på, at du efter arbejdsskaden vendte tilbage til dit arbejde i fuldt omfang frem til din sygemelding i 2012. Du har således gennem flere år været i stand til at opretholde en tilsvarende indtægt, som den du ville have haft uden arbejdsskaden, samtidig med at dine skånebehov blev opfyldt.
5
Vi er opmærksomme på, at du selv har beskrevet, at du fik tiltagene gener ef-ter, at du overgik til din funktion som økonomisk sagsbehandler. Dit forbund har endvidere anført i klagen, at følgerne efter arbejdsskaden netop har med-ført, at du ikke havde overskud til at klare presset.
Vi vurderer imidlertid, at følgerne efter arbejdsskaden ikke forhindrer dig i at finde et tilsvarende arbejde, hvor du kan opretholde en lignende indtægt sam-tidig med, at dine skånebehov i form af vekslende arbejdsopgaver samt mulig-hed for arbejdsro, er opfyldt.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har været velfungerende gennem en lang periode på omkring 8 år i dit arbejde som teamleder. Det er også ind-gået i vores vurdering, at du i perioden samtidig udviklede dine kompetencer ved i 2004 at deltage i en førlederuddannelse.
Vi er opmærksomme på, at en del af grundlaget for tilkendelsen af det midler-tidige fleksjob, er begrundet i følgerne efter arbejdsskaden. Vi vurderer derfor også, at det ikke kan udelukkes, at en del af dit samlede erhvervsevnetab kan skyldes følgerne efter arbejdsskaden. Vi vurderer imidlertid også, at denne del er så beskeden, at den ikke i sig selv berettiger til erstatning for tab af erhverv-sevne.
På denne baggrund vurderer vi, at din overgang til midlertidigt fleksjob med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager end følgerne efter arbejds-skaden.
Du er derfor ikke berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.
Oplysningerne fremgår særligt af journal fra Kommune samt jour-nal fra egen læge.
Om reglerne
Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har for-ringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at erhvervsevnen er forringet med mindst 15 procent. Hvis erhvervsevnetabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, har den tilskadekomne ikke ret til erstatning for tab af erhverv-sevne.
Bemærkninger til klagen
Dit fagforbund har anført i klagen, at der burde være foretaget et lægeskøn over skaden og dens udvikling, da der er en tydelig sammenhæng mellem dine gener, og den negative spiral, som du har været udsat for. Forbundet henviser til speciallægeerklæringen fra Læge 2, hvoraf det fremgår, at du siden arbejdsskaden ikke har fungeret på samme niveau som tidligere. For-bundet henviser endvidere til udtalelse fra din fysioterapeut, som vurderer at følgerne efter arbejdsskaden forværres under fysisk og psykisk stress.
Dit fagforbund har endvidere fremsendt brev af 17. april 2020. Forbundet an-fører, at vores afgørelse er faktisk materiel forkert. De henviser til, at du ikke havde indskrænkninger i din erhvervsevne forud for arbejdsskaden, ligesom
6
du også havde en lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på alminde-lige vilkår.
Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering. Vi lægger dog særlig vægt på, at du gennem mange år har været velfungerende i dit arbejde som teamleder. Vi vurderer derfor, at arbejdsskadens følger ikke forhindrer dig i, at bestride et tilsvarende arbejde, og dermed opretholde en tilsvarende indtægt samtidig med, at dine skånebehov er opfyldt. Vi vurderer således også, at dit arbejdsophør og overgang til fleksjob med overvejende sandsyn-lighed skyldes andre årsager end den anerkendte arbejdsskade. Vi henviser til vores begrundelse oven for.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen ud fra:
Oplysninger, vi har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 9. juni 2017.
Klagen til Ankestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering af 11. juli 2017.
Brev af 17. april 2020 fra HK med tilhørende bilag.
…”
Retslægerådet har den 31. maj 2022 afgivet erklæring i sagen. Parternes spørgs-mål og Retslægerådets besvarelse af disse er sålydende:
”…
Spørgsmål 1:
Er der lægefagligt belæg for, at en hovedskade kan være årsag til eller medvirkende år-sag til psykiske gener flere år efter hovedskaden?
Psykiske gener er ikke et lægefagligt begreb. En hovedskade med skadelig på-virkning af hjernen kan føre til psykiske symptomer afhængigt af skadens art og omfang.
Spørgsmål 2:
Har Sagsøger psykiske gener fra omkring 2009 og frem, herunder stresssympto-mer?
Psykiatrisk speciallæge anfører i erklæring af den 19. januar 2021, at sagsøger var sygemeldt i 2012 og 2012 på grund af stress.
Spørgsmål 3:
Hvis ja til spørgsmål 2. Hvad er den mest sandsynlige årsag til de psykiske gener?
7
a. Ulykken den 12. april 2000 og følgerne efter ulykken? b. Andre forhold?
c. En kombination af a og b?
Såfremt Retslægerådet svarer b eller c, så bedes Retslægerådet oplyse, hvilke andre for-hold det drejer sig om.
I nævnte erklæring finder speciallægen, at sagsøger ikke har psykiske lidelse, men visse kognitive vanskeligheder forenelige med postcommotionelt syn-drom, med henvisning til tidligere neurologiske vurderinger. Retslægerådet finder, at de nævnte kognitive symptomer er uspecifikke og afspejler et år-sagskompleks med både biologiske, psykologis[k]e og sociale faktorer, om hvis årsagsmæssig betydning, der ikke kan angives specifikke sandsynlighe-der. Det må dog vurderes, at ulykkestilfældet med sandsynlighed større en 50% indgår i det samlede årsagskompleks.
Spørgsmål 4:
Hvilke gener har ulykken den 12. april 2000 medført?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål 5:
Kan gener som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 4 fluktuere over tid?
Ja symptomerne kan fluktuere særligt over lange tidsrum.
Spørgsmål 6:
Er der i sagen oplysninger om andre hændelser eller begivenheder/belastninger end ulykken den 12. april 2000, der selvstændigt må antages at ville kunne medføre gener som anført under besvarelsen af spørgsmål 4 eller andre gener eventuelt lidelser?
Det er ikke Retslægerådet opgave at resumere sagen, og der henvises til oven-nævnte speciallægeerklæring og forhold i sagsøgers tilværelse siden ulykke-stilfældet i 2000.
Spørgsmål 7:
Såfremt spørgsmål 6 besvares bekræftende, bedes Retslægerådet specificere hændel-serne og/eller begivenhederne/belastningerne og de deraf følgende gener eventuelle li-delser og deres varighed.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6.
Spørgsmål A:
Er Sagsøgers arbejdsskade den 12. april 2000 årsagen til Sagsøgers stresssymp-tomer fra 2009 og frem, hvorefter hun blev sygemeldt den 13. februar 2012 og tilkendt midlertidigt fleksjob den 24. november 2014?
Retslægerådet bedes i den forbindelse oplyse, hvilken betydning det har for rådets vur-dering af årsagssammenhængen, at Sagsøger:
1) arbejdede fuld tid fra 1. februar 2001 til marts 2008 i sit arbejde som teamle-
der ved dagplejen i Kommune (bilag 35).
8
2) den 17. marts 2003 var involveret i et trafikuheld på vej hjem fra efteruddan-
nelse på Forvaltningshøjskolen (bilag 14 og 35).
3) i 2004 afsluttede en ”før-leder” uddannelse (bilag 38).
4) i 2005 og 2007 fik sit første og andet barn (bilag 1, s. 91 og 64)
5) i marts 2008 fik arbejde som økonomisk sagsbehandler i sygedagpengeteamet
i Kommune (bilag 35)
6) ikke før 14. januar 2009 henvendte sig til egen læge med akutte stresssymp-
tomer (bilag 1, s. 19)
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål B:
Kan psykiske symptomer svarende til Sagsøgers opstå uden kendt ydre årsag?
Ja, det er en mulighed.
Spørgsmål C:
I forlængelse af Sagsøgers spørgsmål 3 anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvor-når Sagsøgers psykiske gener debuterede.
Det fremgår at speciallægeerklæringen, at sagsøger i 2001-2002 blev undersøgt af neurolog for symptomer opstået efter ulykkestilfældet.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Retslægerådet har den 9. december 2022 afgivet en supplerende erklæring i sa-gen. Parternes spørgsmål og Retslægerådets besvarelse heraf er sålydende:
”…
Spørgsmål D:
Retslægerådet blev i spørgsmål C anmodet om at oplyse, hvornår Sagsøgers psyki-ske gener debuterede.
Retslægerådet svarede, at ”det fremgår at speciallægeerklæringen, at sagsøger i 2011-2002 blev undersøgt af neurolog for symptomer opstået efter ulykkestilfældet” .
Den pågældende speciallæge omtaler imidlertid ikke psykiske symptomer.
Retslægerådet bedes derfor oplyse, hvordan svaret på spørgsmål C skal forstås.
9
I den neurologiske speciallægeerklæring anføres koncentrations- og hukom-melsesproblemer og uopmærksomhed, som er psykiske symptomer inden for det kognitive funktionsområde.
Spørgsmål E:
Retslægerådet bedes oplyse, om der er indtrådt en forværring af Sagsøgers helbred i 2011/2012?
Såfremt spørgsmålet svares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse, hvori denne for-værring består.
Psykiatrisk speciallægeerklæring (bilag 49) angiver, at sagsøger blev syge-meldt med stress i februar 2012 med forbigående forværring af forudbestå-ende symptomer – der henvises til besvarelsen af spørgsmål F.
Spørgsmål F:
Såfremt Retslægerådet finder, at der er sket en forværring, jf. spørgsmål D, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt denne forværring skyldes arbejdsskaden den 12. april 2000?
I psykiatrisk speciallægeerklæring (bilag 49) er anført, at sagsøger den 17. marts 2003 var udsat for en trafikulykke og efterfølgende var sygemeldt med forbigående forværring af symptomer fra 2000. I 2008 skete der ændringer i sagsøgers arbejdsmæssige funktioner, og forud for sygemelding i februar 2012 oplevede sagsøger forværring af sin kognitive funktion, af smerte- og spæn-dingssymptomer og af lys- og støjfølsomhed i relation til arbejdsmæssige for-hold. Retslægerådet vurderer fortsat, at arbejdsskaden med mere end 50 % sandsynlighed indgår i det samlede årsagskompleks af biologiske, psykologi-ske og sociale faktorer, for hvilke der ikke kan gives specifikke sandsynlighe-der med hensyn til forværring af helbredsforhold – der henvises til besvarel-sen af spørgsmål G.
Spørgsmål G:
Retslægerådet har i spørgsmål 3 oplyst, at de kognitive symptomer er uspecifikke og afspejler et årsagskompleks med både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, om hvis årsagsmæssige betydning, der ikke kan angives i specifikke sandsynligheder, men at ulykkestilfældet med sandsynlighed større end 50 % indgår i årsagskomplekset.
Retslægerådet bedes oplyse, hvor stor en del af sagsøgers kognitive symptomer, der kan henføres til arbejdsskaden den 12. april 2000, f.eks. ved at beskrive størrelsen af år-sagsbidraget som marginalt, mindre, væsentligt eller betydeligt?
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål F og 10.
Spørgsmål 9:
Retslægerådet bedes, i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3, oplyse om ulykken den 12. april 2000 var en nødvendig komponent for udvikling af de i besvarelsen af spørgsmål 3 beskrevne kognitive vanskeligheder.
Psykiatrisk speciallægeerklæring (bilag 49) henviser til tidligere vurderinger fra neurologiske speciallæger i 2001/2002, 2006 og 2013, hvor postcommotio-nelt syndrom blev diagnosticeret, og sagsøger ikke har lidt af eller lider af spe-cifikt anførte psykiatriske lidelser, og ikke har haft misbrug. Ulykkestilfældet
10
er dermed som tidligere anført en sandsynlig komponent (mere end 50 %), men ikke nødvendigvis en i sig selv tilstrækkelig komponent.
Spørgsmål 10:
Retslægerådet bedes oplyse, om det er overvejende sandsynligt (mere end 50%), at de, i besvarelsen af spørgsmål 3, anførte kognitive vanskeligheder ville have manifeste-ret/udviklet sig eller debuteret med samme styrke, var ulykken af 12. april 2000 ikke sket?
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter og besvares ikke af Retslægerådet.
Spørgsmål 11:
Hvis generne ville have udviklet sig, til trods ulykken af 12. april 2000, har de arbejds-mæssige belastninger så medvirket nødvendigt til en forværring af det nuværende gene/symptombillede?
Spørgsmålet er formuleret med generelle begreber, der ikke muliggør en kon-kret lægefaglig vurdering. Der henvises til tidligere besvarelser ved årsagsfor-hold.
Spørgsmål 12:
Retslægerådet bedes oplyse, om de er enige med speciallægeerklæringen i bilag 49, når denne konkluderer følgende:
” KONKLUSION Sagsøger er en 51-årig kvinde, som den 12.04.00 blev udsat for en arbejds-ulykke, idet hun fik bagskærmen fra en bil ned over sit baghoved med deraf følgende symptomer på postcommotionelt syndrom og whiplash. Postcommotionelt syndrom og whiplash er diagnosticeret af flere uafhængige, neurologiske speciallæger, Læge 3 i 2001/2002, Læge 4 i 2006 og Læge 2 i 2013. Som følge af po-stcommotiosyndrom samt whiplash har Sagsøger udviklet symptomer på kognitiv dysfunk-tion i form af problemer med at koncentrere sig, tendens til kognitiv udtrætning, støj og lysfølsom samt vanskelighed ved at bevare overblikket med tendens til svimmel-hedsanfald. Sagsøger har ikke på tidligere tidspunkt eller på nuværende tidspunkt nogen psy-kiatrisk diagnose.” .
Retslægerådet erklærer sig ikke blot enig eller uenig, men foretager en selv-stændig lægefaglig stillingtagen ud fra de samlede akter, navnlig de lægelige. Retslægerådet kan bemærke, at den i bilag 49 beskrevne kognitive dysfunk-tion, som af neurologer er betegnet postkommotionelt syndrom, også kan be-skrives med en psykiatrisk diagnose (DF 07.81). Vedrørende årsagsforhold henvises til tidligere besvarelser, herunder at ulykkestilfældet med mere end 50 % sandsynlighed indgår i det samlede årsagskompleks.
Spørgsmål 13:
Giver sagen Retslægerådet anledning til andre bemærkninger?
Nej.
…”
11
Retsgrundlaget
Parterne er enige om, at det er lovbekendtgørelse om sikring mod følger af ar-bejdsskade nr. 943 af 16. oktober 2000, der finder anvendelse på parternes tvist, jf. lovbekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring nr. 376 af 31. marts 2020 § 85 a, stk. 2, nr. 1.
Forklaringer
Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at hun fra start oplevede gener fra ulykken. Ulykken skete, da hun var ved at hjælpe en kollega med at sætte en kasse ind i en bil. Kollegaen mistede grebet, og hun blev ramt i hovedet af bilens bagsmække. Hun var kortvarigt væk og var efterfølgende konfus og omtåget. En skolelæge, der holdt til i tilknytning til arbejdspladsen, anbefalede hende at tage hjem og hvile sig. Hun havde smerter i hovedet og var lysfølsom. Hun havde brug for at lægge sig i et mørkt rum. Hun havde en vanvittig hovedpine, da hendes mand kom hjem, og tog på skadestuen. Der blev givet commotioråd, herunder råd om ro. Det var lige op til påske, at ulykken skete. Hun havde efterfølgende mange smerter og hovedpine, men hun tænkte samtidig, at hun måtte prøve at komme afsted på arbejde. Der var brug for hende på arbejdspladsen. Hun kunne mærke med det samme, at hun var ramt, herunder af nakkesmerter og koncentrations-besvær, og hun måtte tage hjem igen. Hun aftalte med sin læge og sin arbejdsgi-ver, at hun måtte prøve lige så stille at vende tilbage. Hun oplevede forværring, når hun prøvede at presse på. Hendes gener førte til del – og heltidssygemel-ding.
Foreholdt speciallæge notat fra den 17. august 2006, ekstraktens side 100, har Sagsøger forklaret, at hun selv føler, at hun siden, hun blev ramt af bags-mækken, har haft gener i form af koncentrationsbesvær, balancebesvær og ho-vedpine som anført. Hun blev i 2003 sammen med en kollega påkørt. I den for-bindelse var der en opblusning af symptomerne. Hun fik nogle behandlinger for hurtigst muligt at komme tilbage. Hun føler ikke selv, at der er kommet no-get nyt til efter bilulykken i 2003. Generne er de samme som tidligere.
Det var en utrolig god og rummelig arbejdsplads, som hun var på, da ulykken skete. Der var plads til skånehensyn. Det var vigtigt for hende at blive på ar-bejdsmarkedet. Hun lagde alle kræfter i fastholde arbejdet, og hun havde mu-lighed for at trække sig eller tage hjem og hvile sig. Dette muliggjorde, at hun kunne passe jobbet. Det var dog på bekostning af hendes fritid og overskuddet hjemme. Hendes førsteprioritet var at klare arbejdet, og hun gjorde det så godt som muligt ud fra, hvad hun kunne.
12
Hun havde efter påkørslen i 2003 nogle ugers sygemelding. Hun følte ret hur-tigt, at hun kom tilbage. Det var i max 1 til 2 måneder, at hun var påvirket af på-kørslen.
I 2008 skiftede hun job. Der var kommunesammenlægning, mens hun var på barsel. Hun vidste derfor godt, at der ville ske nogle ændringer. Daginstitu-tionsområdet blev flyttet til By 2. Hun kørte fortsat ikke bil på tidspunktet, og hun ville derfor have en udfordring med at komme til By 2. Hun holdt derfor øje med interne stillingsopslag. På et tidspunkt var der et job på syge-dagpengeområdet, som lød spændende. Denne jobfunktion var placeret på Arbejdsplads. Hun søgte stillingen og blev efterfølgende ansat.
Hun mærkede ret hurtigt i det nye job, at der var væsentlig mere skærmarbejde, og at opgaverne var mere ensartede. Hun blev udfordret af nakkespændinger og koncentrationsvanskeligheder. Der var ikke de samme muligheder for at trække sig midt på dagen. Hendes kamp mod gener blev større og større. Hun blev på et tidspunkt så presset heraf, at hun blev sygemeldt. Hun begyndte med fysioterapi og træning. Hendes daværende leder sagde, at det var ok, at hun fik behandlinger i arbejdstiden, hvis det ikke gik ud af arbejdet. Fysioterapeuten gav udtryk for, at hun pressede for meget på. Han anbefalede, at hun blev del-tidssygemeldt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hænge i. Hun ser det, at hun blev ramt af stress, som en belastningsreaktion på at have kæmpet så meget.
Foreholdt journalnotat af 14. januar 2009, ekstraktens side 86, følte hun ikke, at hjemmefronten fyldte i forhold til stress. Hendes gener var der ikke så meget at gøre ved. Lægen spurgte ved konsultationen også ind til familielivet. Selvfølge-lig følte hun sig presset på grund af hendes gener. Hendes forældre, hendes sø-ster og hendes svoger har hjulpet meget til. Ægtefællen Person arbejdede som leder. Han har taget et kæmpe læs. Lægen forsøgte at hjælpe med at klarlægge, hvad der var årsag til stress, og hvad der kunne lettes. Hun følte, at hun var ud-fordret af at hænge i og af meget skærmarbejde. Hun havde ikke de samme mu-ligheder for at trække sig som tidligere. Hun havde ikke konstante stramme de-adlines tidligere, og hun havde i det nye arbejde heller ikke mulighed for at ar-bejde på systemet hjemmefra. Det nye arbejde var ikke så afvekslende.
Hun har måtte kæmpe med gener siden ulykken med bagsmækken. Hun har altid gået meget op i sit arbejde og var ked af ikke at kunne klare det på almin-delige vilkår. Siden ulykken har hun kæmpet og kæmpet. Hun kan fortsat ar-bejde ca. 9 timer om ugen. Det har hele tiden været stillet hende i udsigt, at hun kunne få flere timer, hvis hun kunne magte det. Hun har dog svært ved at kon-centrere sig yderligere. I forbindelse med opgaver, som hun gerne ville have færdiggjort, har hun forsøgt at tage 15 minutter ekstra. Hendes fridage går med restitution.
13
Vidne har forklaret, at hun tidligere arbejdede sammen med Sagsøger i dagplejen. Fra 2001 varetog hun hvervet som tillidsmand på fuld tid. Hun blev i den forbindelse en tæt kollega til Sagsøger. Hun arbejdede sammen med Sagsøger frem til kommunesammenlægningen.
Hun kan huske, at Sagsøger kom til skade på arbejdet. Sagsøger ville den pågældende dag hjælpe en pædagog. På grund af vindstød blev Sagsøger ramt af en bagsmæk.
Hun var i en lidt særlig position i sin funktion som tillidsmand. Sagsøger blev en tæt samarbejdspartner. Hun havde et godt forhold til lederne på arbejdsplad-sen, herunder Sagsøger. Ved spørgsmål vedrørende eksempelvis økonomi brugte hun Sagsøger.
Hun har en lederuddannelse som økonoma.
Sagsøgers ulykke gjorde et voldsomt indtryk. Det blev svært for Sagsøger herefter. Sagsøger var rigtig sød person. Der var bare ikke den samme hjælp at hente efter ulyk-ken. Det virkede som om, at opgaverne blev sværere for Sagsøger at håndtere. Sagsøger blev ikke, mens hun arbejdede sammen med hende, frisk som tidligere. Det handlede ikke om Sagsøger som væsen. Hun skulle finde oplysninger andre steder. Sagsøger var tidligere ekspert på mange områder, herunder blandt andet i budget-ter. Det blev svært at hente hjælp ved Sagsøger. Det var som om, at Sagsøgers koncen-tration forsvandt.
Parternes synspunkter
HK Danmark som mandatar for Sagsøger har i sit påstandsdokument an-ført:
”…
ANBRINGENDER
Ad. det samlede erhvervsevnetab
Det gøres gældende, at Sagsøger i 2017 i det job, som hun havde året før ar-bejdsskaden, ville have haft en indtjening på 428.260,00 kr.
Sagsøgers nedsatte indtjeningsevne svarende til 9 timer om ugen, kan ret-visende fastsættes til 79.610 kr. på baggrund af tilkendelsen af fleksjob og vur-deringerne udarbejdet i den forbindelse.
Ved den reducerede indtjeningsevne fremkommer en nedsat indtjeningsevne svarende til afrundet 80%, som er det samlede tab af erhvervsevne.
Ad. tidspunkt for tilkendelse
Erstatningen for tabet af erhvervsevne skal tilkendes fra den 1. maj 2014, da det efter afklaringsforløbet den 9. juli 2013 – 26. april 2014 var dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat til 9 timers arbejdsindsats om ugen på skån-
14
somme vilkår, jf. bilag 33 og 34. Erstatningen skal først tilkendes fra den 1. maj 2014, fordi Sagsøger havde fuld løn frem til den 30. april 2014.
Ad. fradrag
Sagsøger fik ved arbejdsskaden 12. april 2000 en bagklap i hovedet. Hun har efterfølgende haft væsentlige gener, og méngraden er fastsat til 12 procent for daglig hovedpine, svimmelhed, koncentrationsproblemer, træthed, redu-ceret bevægelighed i højre kæbeled, smerter i højre kæbeled og i hjernens tin-dingeklap.
Sagsøger har lige siden arbejdsulykken i lidt svingende grad haft gener og har været begrænset af disse gener, ligesom hun løbende har gået til fysiote-rapi, kraniosakral terapi, massage og akupunktur for at afhjælpe spændinger i hoved, kæbe, nakke og skuldre, jf. bilag 32.
På grund af fleksibilitet til at tilrettelægge sit arbejde, lykkedes det Sagsøger i en lang årrække at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Idet hen-des jobfunktioner ændredes, havde hun ikke længere mulighed for at tilrette-lægge arbejdet i samme omfang. Sagsøger blev i takt hermed presset af sine begrænsninger i en sådan grad, så hun over længere tid gradvist måtte er-kende, at hun ikke længere kunne fastholde fuldtidsbeskæftigelse på alminde-lige vilkår. Sagsøger måtte til sidst opgive at passe arbejdet og hun blev ful-tidssygemeldt i starten af 2012.
Sagsøger blev ved afgørelsen af 28. november 2014 tilkendt fleksjob med virkning fra 27. november 2014, jf. bilag 38. Rehabiliteringsteamet lagde vægt på, at Sagsøger var generet af nakkemuskelspændinger, hovedpine, træt-hed, smerter i kæben, koncentrationsbesvær, svimmelhed og stress som et symptom på belastning, jf. bilag 37.
Der er ingen forskel på de af arbejdsskaden tilkomne gener og funktionsbe-grænsninger og de funktionsbegrænsninger, der ligger til grund for den ned-satte erhvervsevne, der medførte tilkendelse af fleksjob.
Der er heller ingen mellemliggende årsager (mellem arbejdsskaden den 12. april 2000 og tilkendelse af fleksjob den 28. november 2014) i form af hverken ulykker eller arbejdsbelastninger, der selvstændigt og overvejende sandsyn-ligt har medført funktionsbegrænsninger førende til et erhvervsevnetab i er-statningsberettigende omfang.
Det gøres herunder gældende, at alle gener og skånehensyn, der er lagt vægt på ved tilkendelsen af fleksjobbet, er en følge af arbejdsskaden, hvorfor det fulde erhvervsevnetab skyldes arbejdsskaden af 12. april 2000. Skulle der være gener, som ikke er en følge af arbejdsskaden, så er det ikke muligt at adskille skånehensynene.
I forhold til spørgsmålet om fradraget i tabet af erhvervsevne gøres det gæl-dende, at den bevisbyrde, der påhviler Ankestyrelsen, er en skærpet bevis-byrde og at Ankestyrelsen ikke har løftet denne skærpede bevisbyrde.
…”
15
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”…
4. ANBRINGENDER
4.1 Ad frifindelsespåstanden
Ankestyrelsen vurderede ved afgørelse af 4. juni 2020 (bilag 47), at Sagsøger ikke som følge af arbejdsskaden havde lidt et erhvervsevnetab på 15 % el-ler derover.
Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at Sagsøger gennem en længere årrække efter arbejdsskaden havde været i stand til at arbejde fuldtid og gen-nemføre et efteruddannelsesforløb. Ifølge Ankestyrelsens vurdering havde Sagsøger i mere end 7 år efter arbejdsulykken været velfungerende i sit ar-bejde som teamleder, hvorfor følgerne efter arbejdsskaden ikke forhindrede hende i at finde et tilsvarende arbejde, hvor hendes skånebehov i form af vekslende arbejdsopgaver og mulighed for ro var opfyldt.
På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at Sagsøgers overgang til mid-lertidigt fleksjob med overvejende sandsynlighed var begrundet i andre årsa-ger end følgerne efter arbejdsskaden.
4.1.1 Grundlaget for at foretage fradrag
Sagsøger har gjort gældende, at Ankestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage fradrag i tabet af erhvervsevne, jf. dagæl-dende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13. Dette bestrides.
Sagsøger genoptog efter arbejdsskaden den 12. april 2000 sit arbejde på fuld tid den 1. februar 2001 (bilag 35), og den 17. august 2006 oplyste Sagsøger over for Læge 4 (bilag 15) at hun ”uden proble-mer klare sit job som leder i kommunalt regi og føler, at hun kan holde de bolde i luf-ten, som er nødvendig for at kunne klare arbejdet på et tilfredsstillende niveau. ”
I perioden fra februar 2001 til marts 2008 fik Sagsøger to børn og gennem-førte en ”før-leder” uddannelse (bilag 38). Sagsøger var således i mere end 7 år efter ulykken arbejdsmæssigt velfungerende og havde endda overskud til at videreuddanne sig.
Ankestyrelsen bestrider, at der ikke i perioden mellem arbejdsulykken i 2000 og afgørelsen om fleksjob i 2014 var mellemliggende årsager i form af ulykker eller arbejdsbelastninger, der selvstændigt og overvejende sandsynligt med-førte funktionsbegrænsninger, som påvirkede Sagsøgers erhvervsevne.
Den 17. marts 2003 var Sagsøger involveret i et færdselsuheld, hvor hun var passager i en bil, som blev påkørt i den side, hvor hun sad. Efter ulykken blev Sagsøger tilset på skadestuen, hvor hun klagede over nakkesmerter, kvalme og hovedpine (bilag 14). Ifølge journalnotat af 24. marts 2003 (bilag 1, side 27) havde Sagsøger muligvis pådraget sig en mindre whiplash-læsion.
16
Hun var efterfølgende sygemeldt i nogle uger, hvorefter hun genoptog arbej-det på fuldtid.
I marts 2008 skiftede Sagsøger arbejde, og hun udviklede efterfølgende be-tydelige stresssymptomer, som i sidste ende resulterede i en sygemelding i fe-bruar 2012.
Det fremgår af Sagsøgers lægejournal, at hun den 14. januar 2009 (bilag 1, side 19) henvendte sig første gang til egen læge på grund af stress. Om årsa-gen til stressbelastningen oplyste hun, at hun havde svært ved at balancere fa-milie- og arbejdsliv, og hun var belastet af en stor arbejdsbyrde i det nye job:
” Arbejder som fuldmægtig i sygedagpengeafd. i kommunen og har to små børn, som er vågne de fleste nætter.
Ægtefælle ligeledes med fuldtidsarbejde. På jobbet er de undernormeret i forhold til arbejdsbyrderne, og det er normalt, at man arbejder over adskillige timer hver uge. Det er ikke det store problem for hendes kolleger, som ikke har små børn, og de har også i perioder tilbudt at tage noget af hendes arbejde, så hun kan komme hjem til tiden, men det har hun svært ved at tage imod og de andre føler sig også rigelig pressede i forvejen. Snak om stress håndtering.”
Samme billede ses i de efterfølgende konsultationsnotater i Sagsøgers læ-gejournal fra 2009 til 2012 (bilag 1, s. 12-19). Hertil kommer, at Sagsøger i en anmeldelse af erhvervssygdom af 5. februar 2012 (bilag 22) selv angav be-lastningsperioden som 2008 til 2012.
Da Sagsøger blev tilkendt fleksjob i 2014, var langt størstedelen af de anbe-falede skånehensyn da også målrettet hendes psykiske belastning og ikke hen-des fysiske belastning på arbejdspladsen (bilag 38).
På den baggrund er der ikke grundlag for antage, at Sagsøgers nedsatte ar-bejdsevne i fuldt omfang er en følge af arbejdsskaden. Dette understøttes af Retslægerådets udtalelser af 31. maj 2022 og 19. december 2022, hvor rådet har forholdt sig til årsagen til Sagsøgers gener og sygemelding.
Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 2 bekræftet, at Sagsøgers sygemelding i 2012 var begrundet i stress. Retslægerådet har i den forbindelse lagt vægt på den psykiatriske speciallægeerklæ- ring af 19. januar 2021 (bilag 49), hvoraf bl.a. fremgår følgende om Sagsøgers psykiske habitus:
”Hun havde udtalte stresssymptomer under sidste del af sin ansættelse i sygedagpen-geafdelingen i By 1, som resulterede i sygemelding i 2012, hvorefter hun har gået til stresscoach i kursusforløb på Ørnsøcentret. ”
Med henvisning til speciallægeerklæringen har Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 3 udtalt følgende om årsagssammenhængen mellem arbejdsska-den og Sagsøgers kognitive vanskeligheder:
” I nævnte erklæring finder speciallægen, at sagsøger ikke har psykiske lidelse, men visse kognitive vanskeligheder forenelige med postcommotionelt syndrom, med henvisning til tidligere neurologiske vurderinger. Retslægerådet finder, at
de nævnte kognitive symptomer er uspecifikke og afspejler et årsagskompleks med både biologiske, psykologise og sociale faktorer, om hvis årsagsmæssig betydning,
17
der ikke kan angives specifikke sandsynligheder. Det må dog vurderes, at ulykke-
Det kan på den baggrund lægges til grund, at arbejdsulykken ikke er den ene-ste årsag til Sagsøgers kognitive gener, og at hendes sygemelding var ud-løst af arbejdsbetinget stress.
Ankestyrelsen har således løftet bevisbyrden for, at overvejende sandsynlig-hed taler imod, at Sagsøgers erhvervsevnetab i fuldt omfang kan tilskrives arbejdsskaden, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13.
4.1.2 Ankestyrelsens udmåling af fradraget
Da Ankestyrelsen hermed har løftet bevisbyrden efter lov om sikring mod føl-ger af arbejdsskade § 13, følger det af fast højesteretspraksis, at det herpå på-hviler Sagsøger at løfte bevisbyrden for, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens udmåling af erhvervsevnetabet, jf. eksempelvis U.2008.214H, U.2008.1374H, U.2009.2360H, U.2010.204H og U.2010.1956H.
Sagsøger har gjort gældende, at trafikulykken i 2003 ikke medførte varige ændringer i hendes gener efter arbejdsskaden. Sagsøger har endvidere an-ført, at det er generne efter arbejdsskaden, der har dannet grundlag for hendes nedsatte arbejdsevne og overgang til fleksjob.
Som anført ovenfor kan det ikke på baggrund af Retslægerådets besvarelse lægges til grund, at arbejdsulykken er den eneste årsag til Sagsøgers kogni-tive gener. Det fremgår derimod af besvarelsen af spørgsmål 3, at generne er en følge af en række forskellige, uadskillelige biologiske, psykologiske og soci-ale faktorer.
Det bemærkes desuden, at der i afgørelsen om tilkendelse af fleksjob af 28. november 2014 (bilag 38) – udover Sagsøgers kognitive gener – er lagt vægt på hendes stresssymptomer, som ikke har baggrund i arbejdsulykken den 12. april 2000, men er en følge af den arbejdsmæssige belastning efter jobskiftet i marts 2008.
Der er ikke i Sagsøgers lægejournal beskrevet psykiske gener uden for det kognitive funktionsområde i tiden efter arbejdsskaden den 12. april 2000 (bi-
18
lag 1). Det samme er billedet i den psykiatriske speciallægeerklæring af 19. ja-nuar 2021 (bilag 49).
Det følger af fast højesteretspraksis, at tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgø-relser kræver et sikkert grundlag, jf. eksempelvis U.2010.2821H, U.2004.2444H, U.2008.214H og U.2010.1956H.
Det skyldes, at Ankestyrelsen under medvirken af lægelig fagkundskab og gennem behandling af et stort antal sager har oparbejdet en omfattende viden og en særlig erfaring med at vurdere årsagssammenhæng og udmåle erhverv-sevnetab.
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 (bilag 47), at Ankesty-relsen har taget højde for, at afgørelsen om tilkendelse af midlertidigt fleksjob (bilag 38) til dels er begrundet i følgerne efter arbejdsskaden, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en del af Sagsøgers samlede erhvervsevnetab skyldes føl-gerne efter arbejdsskaden. Ankestyrelsen har imidlertid vurderet, at denne del er så beskeden, at den ikke i sig selv berettiger til erstatning for tab af erhverv-sevne.
Det anførte udgør derfor ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skønsmæssige vurdering af Sagsøgers erhvervsevnetab ef-ter arbejdsskaden.
4.1.3 Retlig mangel
Sagsøger har gjort gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 (bi-lag 47) er behæftet med en retlig mangel, da der ikke i afgørelsen er henvist til lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13. Sagsøger har endvidere gjort gældende, at afgørelsen er fejlbehæftet, da Ankestyrelsen ikke har fastsat et samlet erhvervsevnetab og angivet størrelsen af fradraget.
Der er i retspraksis og den juridiske litteratur opstillet tre betingelser, som skal være opfyldt, før en forvaltningsakt kan anses for at være ugyldig:
1) den skal lide af en retlig mangel,
2) den retlige mangel skal være væsentlig, og
3) der må ikke være særlige hensyn, der taler imod ugyldighed.
Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, at afgørelsen lider af en retlig man-gel, hvis denne mangel ikke er væsentlig i forhold den trufne afgørelse.
Hvorvidt manglen er væsentlig, afhænger af en konkret vurdering af mang-lens indflydelse på afgørelsens indhold. Det følger af højesteretspraksis, at der ved vurderingen af væsentligheden bl.a. lægges vægt på, hvorvidt manglen vurderes at have haft betydning for afgørelsens resultat, jf. eksempelvis U.2005.2489H og U.2011.2343H, hvorefter en retlig mangel alene vurderes at være væsentlig, hvis den konkret har medført, at afgørelsen har fået et andet indhold end tilsigtet.
19
Bevisbyrden for, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 (bilag 47) skulle være behæftet med en retlig mangel, påhviler Sagsøger. Sagsøger har ikke godtgjort, at der er fejl eller mangler ved afgørelsen, herunder mangler, der konkret har været væsentlige for sagens udfald og dermed kunne be-grunde afgørelsens ugyldighed.
Af Ankestyrelsens afgørelse (bilag 47) fremgår udtrykkeligt, at bevisbyrdereg-len i dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13 er anvendt,
herunder på side 4, hvoraf fremgår: ”Vi vurderer derfor, at dit arbejdsophør, og
overgang til midlertidigt fleksjob, med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsa-ger end følgerne efter arbejdsskade ” og på side 6, hvoraf fremgår ”med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager ”.
På side 7 er under afsnittet ”Om reglerne ” videre anført ”Hvis erhvervsevnetabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, har den til-skadekomne ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne ”.
Det forhold, at Ankestyrelsen ikke under oplistningen af retsregler har henvist til bevisbyrdereglen i § 13, udgør således ikke en mangel, endsige en mangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.
Ydermere gøres det gældende, at det forhold, at Ankestyrelsens afgørelser af 10. april 2018 (bilag 45) og 4. juni 2020 (bilag 47) er truffet uden forelæggelse for lægekonsulenter, ikke udgør en retlig mangel, der kan medføre ugyldig-hed. I den anledning bemærkes, at der kun medvirker lægekonsulenter, når det er nødvendigt. I denne sag var det ikke nødvendigt, henset til bl.a. begrun-delsen for tilkendelse af fleksjob (bilag 38), at Sagsøger i mere end 7 år efter arbejdsulykken var velfungerende i sit arbejde som teamleder samt sagens læ-gelige oplysninger, herunder særligt egen læges journal (bilag 1) og den psyki-atriske speciallægeerklæring af 19. januar 2021 (bilag 49).
Det skal da også fremhæves, at Ankestyrelsens vurdering af, at Sagsøgers symptomer og nedsatte arbejdsevne ikke i sin helhed kan tilskrives arbejds-skaden, understøttes af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, 9, 12 og F.
Endelig udgør det ikke en retlig mangel, at Ankestyrelsen ikke har fastsat et samlet erhvervsevnetab og derefter foretaget fradrag.
Som det fremgår af begrundelsen for afgørelserne, har Ankestyrelsen skøns-mæssigt vurderet, at erhvervsevnetabet som følge af den anerkendte arbejds-skade ikke overstiger den relevante grænse på 15 %, jf. dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32.
Der findes hverken i lov eller retspraksis nogen forpligtelse for Ankestyrelsen til først at udmåle et samlet erhvervsevnetab og derefter foretage fradrag, hvis det på baggrund af en sags samlede oplysninger er vurderingen, at de gener, der kan henføres til en arbejdsskade, ikke berettiger til erstatning. Det ville i sådanne sager være overflødigt og spild af alle ressourcer at skønne det ”sam-lede” erhvervsevnetab for blot derefter at meddele, at erhvervsevnetabet som følge af den anerkendte arbejdsskade ikke overstiger 15 %.
Sagsøger har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at til-sidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 (bilag 47), som ugyldig.
20
4.2 Ad hjemvisningspåstanden
Såfremt retten ikke finder grundlag for at frifinde Ankestyrelsen, skal sagen hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på fornyet behandling. Dette skyldes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til Sagsøgers samlede erhvervsevne-tab, eftersom det blev vurderet, at Sagsøger ikke som følge af arbejdsska-den havde lidt et erstatningsberettiget erhvervsevnetab.
Hvis retten ikke finder grundlag for at give Ankestyrelsen medhold i den principale påstand, skal sagen derfor hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på udmåling af erhvervsevnetabet i henhold til rettens nærmere præmisser, jf. U.2010.168H og U.2010.745H.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdo-kumenterne.
HK Danmark har som mandatar for Sagsøger supplerende henvist til Hø-jesterets dom af 9. april 2024 og anført, at det afgørende kriterium for, hvornår en indtægtsnedgang på mindre end 15 % må anses for at være af nogen betyd-ning, er, om der foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen som følge af arbejdsskaden, og at der ikke efter Højesterets dom længere er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 %, for at dette kriterium er op-fyldt.
Ankestyrelsen har gjort gældende, at dette skal anses som et nyt anbringende, og anført, at modparten er afskåret fra at gøre dette gældende i forbindelse med nærværende sag.
HK Danmark har som mandatar for Sagsøger over for dette anført, at an-bringendet kan indeholdes inden for det, der i øvrigt er gjort gældende til støtte for den subsidiære påstand.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af lovbekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring nr. 376 af 31. marts 2020 § 85 a, stk. 2, nr. 1, at lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 om sikring mod følger af arbejdsskade fortsat skal anvendes på blandt andet ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. januar 2004.
Det følger af dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32, stk. 1, at der ydes erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har nedsat skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og at der ikke ydes erstat-ning, hvis tabet er mindre end 15 %.
21
Videre fremgår det af dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 32, stk. 2, at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal tages hensyn til til-skadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Det fremgår af den dagældende § 26, at der ydes erstatning og godtgørelse for tab på grundlag af arbejdsskadens følger, og at erstatningen således kan ned-sættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes aktuelle læge-lige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.
Ifølge dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 13 anses et på-vist tab af erhvervsevne for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre over-vejende sandsynlighed taler herimod.
Det påhviler således Ankestyrelsen at godtgøre, at der er grundlag for at ned-sætte erstatningen som følge af, at tabet ikke i fuldt omfang kan tilskrives ar-bejdsskaden.
Protest mod nyt anbringende
HK Danmark har som mandatar for Sagsøger under hovedforhandlingen den 15. april 2024 supplerende henvist til Højesterets dom af 9. april 2024, nu trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 2853, og anført, at det afgørende krite-rium for, hvornår en indtægtsnedgang på mindre end 15 % må anses for at være af nogen betydning, er, om der foreligger et klart og varigt tab af erhverv-sevnen som følge af arbejdsskaden, og at der ikke efter Højesterets dom længere er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 %, for at dette kri-terium er opfyldt.
Retten finder, at dette anbringende må anses for at være et nyt anbringende. Da anbringendet vedrører et nyt lovfortolkningsbidrag, og da Ankestyrelsen har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, tillader retten det fremsat.
Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020
Ankestyrelsen har ved afgørelse af 4. juni 2020 vurderet, at Sagsøgers ar-bejdsophør og overgang til midlertidigt fleksjob med overvejende sandsynlig-hed skyldes andre årsager end følgerne efter arbejdsskaden.
Det fremgår af afgørelsen, at Ankestyrelsen har lagt vægt på, at Sagsøger ef-ter arbejdsskaden vendte tilbage til arbejde i fuldt omfang frem til sin sygemel-ding i 2012, at Sagsøger i arbejdet som teamleder har været velfungerende
22
gennem en lang periode på omkring 8 år, og at Sagsøger i 2004 deltog i en førlederuddannelse.
Retten lægger på baggrund af sagens oplysninger – og i overensstemmelse med, hvad der er anført i Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 – til grund, Sagsøger blev fuldtidssygemeldt i 2012, og at Sagsøger med virkning fra den fra den 27. november 2014 er tilkendt et midlertidig fleksjob.
Det fremgår af Kommunes afgørelse af 28. november 2014 om bag-grunden for at tilkende Sagsøger et midlertidigt fleksjob blandt andet, at Sagsøgers arbejdsevne skønnes væsentligt og varigt nedsat i forhold til et-hvert erhverv af helbredsmæssige årsager, og at Sagsøger er generet af nak-kemuskelspændinger, hovedpine, træthed, smerter i kæben, koncentrationsbe-svær, svimmelhed og stress som et symptom på belastning.
Retten lægger på baggrund af sagens oplysninger og Sagsøgers forklaring til grund, at der ikke er sket forbedringer i Sagsøgers erhvervsevne, siden hun blev tilkendt et midlertidig fleksjob.
Det fremgår af Retslægerådets erklæringer, herunder Retslægerådet besvarelse af spørgsmål 3, 9, 12 og F, blandt andet, at Retslægerådet vurderer, at ulykke-stilfældet med sandsynlighed større en 50% indgår i det samlede årsagskom-pleks.
Retten finder efter en samlet vurdering, herunder navnlig Retslægerådets læge-faglige vurdering af årsagssammenhængen, godtgjort, at arbejdsskaden er en medvirkende og ikke ubetydelig årsag til begrænsningen af Sagsøgers er-hvervsmuligheder.
Der foreligger på baggrund heraf det fornødne grundlag for at tilsidesætte An-kestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020 og pålægge styrelsen at anerkende, at Sagsøger ved den arbejdsskade, der hun var udsat for den 12. april 2000, er påført et sikkert og varigt erhvervsevnetab.
Herefter, og da retten ikke finder at have det fornødne grundlag for at træffe af-gørelse om størrelsen af Sagsøgers tab af erhvervsevne, tilpligtes Ankestyrelsen til at anerkende, at Sagsøger ved arbejdsskaben er påført et sikkert og varigt erhvervsevnetab. Ankestyrelsen skal således herefter træffe af-gørelse om størrelsen på Sagsøgers erhvervsevnetab.
I sagsomkostninger skal Ankestyrelsen efter sagens udfald betale 89.000 kr. til HK Danmark som mandatar for Sagsøger. 85.000 kr. af beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, og 4.000 kr. er til dækning af retsafgift.
23
Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand ta-get hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at sagen har været forelagt Retslægerådet over to omgange.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøger ved den arbejdsskade, som hun var udsat for den 12. april 2000, er påført et sikkert og varigt erhvervsevnetab.
Ankestyrelsen skal til HK Danmark som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 89.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 20-05-2024 kl. 11:00
Modtagere: Mandatar HK Danmark, Advokat Vivian Køhler, Advokat (H) Jens Balle Reeder, Sagsøger, Sagsøgte Ankestyrelsen