Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 16. december 2024
Sag BS-54284/2024-OLR
(14. afdeling)
Far
mod
Mor
(advokat Peter Ølholm)
Landsdommerne Michael Kistrup, Johann Herzog og Mette Hansen Hølledig (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Københavns Byret, Familieretten, har den 4. oktober 2024 afsagt dom i 1. in-stans (sag BS-9835/2024-KBH), hvorved Mor blev frifundet for Fars påstand om fastsættelse af samvær for Barn.
Far har ved ankestævning indleveret den 1. november 2024 anket familierettens dom med påstand om, at der fastsættes støttet samvær mel-lem ham og Barn. Af ankestævningen fremgår bl.a.:
”Kort beskrivelse af sagen: Vi indbringer hermed en sag om samvær samt anden kontakt efter forældreansvarslovens § 22
Appellantens sagsfremstilling og synspunkter:
Der henvises indledningsvist til processkriftet af 26. februar 2024 fra Familieretshuset, hvor følgende fremgår:
"Sagsøger har også nedlagt påstand om § 22 samvær"
Det fremgår af bilag 16 i sagen, at appellanten har anmodet om anden kontakt i form at bistand til videregivelse af en julegave. Denne julega-
2
ve er stadig ikke blevet afleveret til barnet knap ét år efter anmodnin-gen. Som det fremgår af bilag 16 anmoder appellanten ikke om samvær i forbindelse med levering af julegaven. Byretten synes at have glemt denne problemstilling.
Da sagen ikke kun angår samvær, kan sagen ankes selv efter lovæn-dringen i juni 2024.
…”
Ved meddelelse af 13. november 2024 har advokat Peter Ølholm på vegne af Mor påstået anken afvist og har anført følgende:
”Anke er sket i strid med de ankebegrænsninger, der blev indført i juni 2024. Det fremgår direkte af retsplejelovens § 54, stk. 1 2. pkt. at dom-me, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmålet om samvær, ikke kan ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
I nærværende sag ses ikke at der er indgivet begæring til Procesbevil-lingsnævnet, og slet ikke at der er givet tilladelse til anke.
Anken påstås derfor afvist.”
Ved meddelelse af 13. november 2024 har landsrettens journal vejledt om reglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt., hvorefter anke af en dom, hvor familieret-ten alene har afgjort spørgsmål om samvær, kræver tilladelse fra Procesbevil-lingsnævnet.
Ved meddelelse af 20. november 2024 har Far oplyst, at sagen også vedrører ”anden kontakt” efter forældreansvarslovens § 22, og har anført følgende:
”Retten har spurgt om sagen er forelagt procesbevillingsnævnet.
Som det fremgår af ankestævningen, så vedrører sagen ikke kun 'samvær' efter forældreansvarslovens § 19 men også 'anden kontakt' ef-ter forældreansvarslovens § 22.
Det fremgår af de nye ankebegrænsningsregler, at begrænsningen »gælder en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær.« Ordet 'alene' indebærer, at i sager hvor der også er spørgsmål om 'anden kontakt' kan ske anke uden tilladelse.
Dette fremgår specifikt af forarbejderne:
"Fremover vil det imidlertid også gælde familierettens domme, der ale-ne angår samvær, i tilfælde, hvor sagen er indbragt for familieretten ef-ter lov om Familieretshuset § 27, stk. 1, nr. 3,... "
§ 27, stk. 1, nr. 3 vedrører KUN samvær efter § 19:
3
"Familieretshuset indbringer efter reglerne i kapitel 13 en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed og der skal træffes afgørelse om:
...
3)Samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når afgørelsen vil være indgribende for barnet."
Da § 22 ikke er er nævnt i § 27, angår sagen ikke alene samvær. Hertil kommer, at ordet 'samvær' ikke omfatter 'anden kontakt' , da samvær efter ordlyden kræver tilstedeværelse i samme lokation.”
Ved meddelelse af 21. november 2024 har advokat Peter Ølholm på vegne af Mor anført følgende:
”I forlængelse af min skrivelse af 13. november 2024, skal jeg indled-ningsvis præcisere at anke begrænsningen fremgår af § 453, stk. 1, 2. punktum, og gør gældende, at det bestemt også omfatter anden kon-takt, idet anden kontakt må anses som det mindre i det mere, i forhold til spørgsmål om samvær.
Det må konstateres, at der ikke er indgivet begæring til Procesbevil-lingsnævnet, og dermed fastholdes påstanden om afvisning.”
Ved meddelelse af 27. november 2024 har Far anført følgende:
”Modpartens indlæg af 21. november 2024 giver - udover det tidligere anførte – ikke mening. Det mindre i det mere vedr. påstande, som ikke bør nedlægges, fordi de er omfattet af en anden påstand.
Det giver ikke mening af nedlægge en principal påstand om samvær og en subsidiær påstand om anden 'kontakt'. Adgang til anden kontakt har været reel siden 24. december 2023, hvor jeg er blevet nægtet at give min søn en julegave i 2023. Anden kontakt gælder FØR jeg får samvær. Jeg har stadig ikke fået samvær, hvorfor anmodningen efter § 22 stadig er vigtig, og burde være afgjort forlods af byretten.”
I processkrift af 2. december 2024 har Far anført følgende:
”Som yderligere illustration af, at der ikke foreligger "det mindre i det mere" som påstået af modparten vedr. paragraf 22 problemstillingen kan anføres følgende:
Modpartens indsigelse om det mindre i det mere vil indebære, at dom-stolene altid skal tage stilling til anden kontakt efter paragraf 22 i sager, hvor der nægtes samvær.
Dette gjorde byretten ikke. hverken i den indbragte sag eller tidligere domme mellem parterne.
4
Det gjorde landsretten heller ikke i forbindelse med afgørelsen om fore-løbigt samvær.
Der er således ikke holdepunkter for, at domstolene anser paragraf 22 spørgsmål for det mindre i det mere, og dette vil forøge domstolenes arbejdsbyrde.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af familierettens dom, at Far alene nedlagde påstand om fastsættelse af samvær for Barn, og at familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær i medfør af forældreansvarslovens § 21, stk. 3.
Da familieretten i dommen således alene har afgjort spørgsmål om samvær, kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Det af Far anførte vedrørende spørgsmål-et om ”anden kontakt” i medfør af forældreansvarslovens § 22 ændrer ikke her-ved, idet spørgsmålet ikke er behandlet i dommen. Da der ikke foreligger en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, afviser landsretten anken.
THI KENDES FOR RET:
Anken afvises.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Publiceret til portalen d. 16-12-2024 kl. 13:36
Modtagere: Advokat (H) Peter Ølholm, Indstævnte Mor, Appellant Far