Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for blandt andet straffelovens § 181, stk. 1, ved i flere omgange at have sat ild til diverse efterladte ejendomme og en bil, samt forsøgt at sætte ild til en jagthytte. Påstand om erstatning

Retten i HerningStraffesag1. instans17. juni 2025
Sagsnr.: 1059/25Retssagsnr.: SS-2137/2024-HER

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-2137/2024-HER
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1059/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAdvokat Dollerup; PartsrepræsentantAdvokat Jensen; Partsrepræsentantadvokat Skov; Partsrepræsentantadvokat Kromann; Partsrepræsentantadvokat Storgaard; Partsrepræsentantadvokat Pedersen; Partsrepræsentantadvokat Jørgensen; PartsrepræsentantAdvokat Bødtker; PartsrepræsentantAdvokat Krarup; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 17. juni 2025

Rettens nr. 99-2137/2024

Politiets nr. 4100-71121-00030-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Dato (Født 2001),

Tiltalte 2

Dato (Født 2002),

Tiltalte 3

Dato (Født 2001),

Tiltalte 4

Dato (Født 2002),

Tiltalte 5

Dato (Født 2000),

Tiltalte 6

Dato (Født 2002),

Tiltalte 7

Dato (Født 2002),

Tiltalte 8

Dato (Født 2002),

Tiltalte 9

Dato (Født 2001)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. august 2024.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte 1

Tiltalte 3

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse,

Std 75284

side 2

ved den 10. april 2022 ca. kl. 22.35, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet de tiltalte hældte brandbar væske på personbil, Reg. nr., som var parkeret i ra-batten på Vej, nær kantpæl 16 i By 1, og efterfølgende an-tændte bilen, hvorved den udbrændte med skade til pt. ukendt beløb til følge,

2.

Tiltalte 1

Tiltalte 5

Tiltalte 6

Tiltalte 3

Tiltalte 4

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse,

ved den 23. april 2022, på et ikke nærmere angivet tidspunkt forud for kl. 03.48, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, forsætligt at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet de tiltalte satte ild til stue-huset, der bredte sig til stalden samt antændte en halmballe i en lade på ejen-dommen på Adresse 1, Område 1 i By 2, hvorved stuehuset og stalden nedbrændte og der skete skader for et samlet beløb af ikke under 135.593,75 kr.,

3.

Tiltalte 7

Tiltalte 2

Tiltalte 1

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse,

ved den 7. januar 2023 forud for kl. 01.07, i forening efter forudgående afta-le eller fælles forståelse, herunder i forening med Person 1, hvis sag er særskilt afgjort, forsætligt at have forvoldt ildebrand på fremmed ejen-dom, idet de tiltalte satte ild til en lade indeholdende halmballer på Adresse 2, Område 2 i By 3, hvorved laden og halmballerne udbrændte, lige-som de tiltale satte ild i halmballer i en anden længde på ejendommen, alt hvorved der skete skader for et samlet beløb af ikke under 457.111 kr.,

4.

Tiltalte 2

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse,

ved den 5. februar 2023 på et ikke nærmere angivet tidspunkt forud for kl. 04.29, i forening med Person 1, hvis sag er særskilt afgjort, for-sætligt at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte og Person 1 satte ild til to separate bygninger ved en landejendom på

side 3

Adresse 3 i By 2, alt hvorved der skete skader for et sam-let beløb af ikke under 225.000 kr.,

5.

Tiltalte 2

straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, brandstiftelse, til dels forsøg herpå,

ved den 5. februar 2023 på et ikke nærmere angivet tidspunkt forud for kl. 04.55, i forening med Person 1, hvis sag er særskilt afgjort, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet de tiltalte på landejendom-men på Adresse 4, Område 3 i By 2, satte ild til en campingvogn, der stod i maskinhuset, hvorved campingvognen udbrændte og ilden spredte sig til maskinhuset med betydelig skade på bygningen til følge, ligesom tiltalte og Person 1 forsøgte at sætte ild til stuehuset, idet de antændte gar-diner og aviser eller lignende materiale med henblik på at starte en ildebrand, hvilket imidlertid mislykkedes, da ilden gik ud af sig selv, med skade på gulv, lister, tapet og vindueskarm til følge, alt hvorved der skete skader for et sam-let beløb af ikke under 491.500 kr.

6.(7.)

Tiltalte 2

Tiltalte 1

Tiltalte 5

Tiltalte 6

Tiltalte 8

Tiltalte 9

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse,

ved den 11. februar 2023 på et tidspunkt i tidsrummet ml. ca. kl. 00.00 og 00.50, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, herunder i forening med Person 1, hvis sag er særskilt afgjort, at have for-voldt ildebrand på fremmed ejendom, idet de tiltalte satte ild til en landejen-dom beliggende på Adresse 5, Område 4 i Holstebro, hvorved ejendommen nedbrændte og der skete skade for et samlet beløb af ikke under 109.645 kr.

7.(6.)

Tiltalte 2

Tiltalte 1

Tiltalte 5

Tiltalte 6

Tiltalte 8

Tiltalte 9

side 4

straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, subsidiært § 264, stk. 1, nr. 1 og § 291, stk. 2, jf. stk. 1, forsøg på brandstiftelse, subsidiært husfredskræn-kelse og hærværk af betydeligt omfang,

ved den 11. februar 2023, ca. kl. 02.45, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, herunder i forening med Person 1, hvis sag er særskilt afgjort, forsætligt at have forsøgt at forvolde ildebrand på frem-med ejendom, idet de tiltalte opbrød flere døre på ejendommen på Adresse 6, Område 5 i Herning, hvorefter de tiltalte spredte brandbar væske flere stedet i ejendommen, forsøgte antænde væsken og herved starte en ildeb-rand, hvilket imidlertid mislykkedes, da ejeren ankom til stedet og afbrød deres forehavende, hvorved der skete skade for et samlet beløb af ikke under 17.996 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for alle de tiltal-te.

Tiltalte 1 nægtede sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 6 og 7.

Tiltalte 2 nægtede sig skyldig i forhold 4, 5 og 7. Tiltalte er-kendte sig skyldig i forhold 6 og i forhold 3, idet tiltalte dog bestred det op-gjorte beløb i forhold 3.

Tiltalte 3 nægtede sig skyldig i forhold 1 og 2.

Tiltalte 5 nægtede sig skyldig i forhold 2, 6 og 7.

Tiltalte 6 nægtede sig skyldig i forhold 2 og 6 og erkendte sig delvist skyldig i forhold 7, idet han erkendte husfredskrænkelse og hær-værk på dør.

Tiltalte 7 nægtede sig skyldig i forhold 3.

Tiltalte 4 nægtede sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte 8 nægtede sig skyldig i forhold 6 og 7.

Tiltalte 9 nægtede sig skyldig i forhold 6 og 7.

Vidne 1 har på vegne Erstatningssøgende nedlagt på-stand om erstatning på 14.438 kr. (forhold 2).

Anklagemyndigheden har på vegne af Topdanmark Forsikring nedlagt på-stand om erstatning på 121.155,75 kr. (forhold 2).

side 5

De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har bestridt erstatningspligten men anerkendt kravets størrelse.

Vidne 2 har nedlagde påstand om erstatning på 71.538 kr. (forhold 3).

Forsikringsselskabet Alm. Brand nedlagde påstand om erstatning på 60.462 kr. (forhold 3).

Anklagemyndigheden har på vegne af Alm. Brand påstand nedlagt om erstat-ning på yderligere 325.114 kr. (forhold 3).

De Tiltalte 1 og Tiltalte 7 bestred erstat-ningspligten og kravenes størrelser.

Tiltalte 2 anerkendte erstatningspligten men bestred kravenes størrelser.

Anklagemyndigheden har på vegne af Topdanmark Forsikring nedlagt på-stand om erstatning på 225.000 kr. i forhold 4.

Tiltalte 2 bestred erstatningspligten og kravets stør-relse.

Vidne 3 nedlagde påstand om erstatning på 32.500 kr. (forhold 5).

Tiltalte 2 bestred erstatningspligten og kravets stør-relse.

Anklagemyndigheden har på vegne af Topdanmark Forsikring nedlagt på-stand om erstatning på 109.645 kr. i forhold 6.

Tiltalte 2 anerkendte erstatningspligten men bestred kravets størrelse.

De øvrige tiltalte bestred erstatningspligten og kravets størrelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af Vestjyllands Forsikring nedlagt på-stand om erstatning på 17.996 kr. (forhold 7).

Tiltalte 6 erkendte delvist erstatningspligten med 5.000 kr. og bestred den øvrige del af erstatningskravet og kravets øvrige størrelse.

De øvrigte tiltalte bestred erstatningspligten og kravets størrelse.

side 6

Sagens oplysninger

Tiltalte 2 har forklaret, at han kender de andre tiltalte i sa-gen. Han har lært dem at kende igennem en større gruppe. Han arbejdede sammen med Tiltalte 1, som kendte de andre. De mødtes i Vejle, kørte rundt og lavede forskellige ting. De kørte også andre steder hen. De kiggede tit på forladte ejendomme af nysgerrighed. Han hoppede med på legen, da han var ny i gruppen. Det var for det meste i weekenderne og 1-2 gange om måne-den, at de kørte ud. De fandt ejendommene via en pdf-fil, som en af de andre havde. Der var også Facebookgrupper, hvor der blev slået billeder op af for-ladte ejendomme. De skulle se stederne. Han var venner med de andre tiltal-te. De taler ikke sammen i dag. Det har noget med sagen at gøre. Han trak sig fra gruppen. Han har ingen interesse for brande, og det havde han heller ikke i 2022 og 2023. Han kan ikke udtale sig om, om nogle af de andre hav-de særlig interesse for brand. Han kender Odin app’en, hvor alarmcentralen lægger aktuelle brande ud. Han tror, at han har haft app’en. Den blev brugt i gruppen. De kørte ud til nedbrændte steder. Han hoppede bare med.

Til forhold 3 forklarede han, at han erkender forholdet, men bestrider opgø-relsen af tabet. Han blev hentet i Vejle, og de kørte ud og kiggede på forladte steder. Tiltalte 1, Tiltalte 7 og Person 1 var også med. De fandt stedet i By 3 via der-es PDF-fil. De tog derud og kiggede huset og laden, hvor der stod maskiner. Der var ingen mennesker eller dyr på ejendommen. De gik ind i halmladen. Han ved ikke, hvor det kom fra, men pludselig skulle der sættes ild til.

Foreholdt fil 1, side 497, fotooversigt af ejendommen, forklarede han, at fo-toet viser ejendommen og den nedbrændte lade. Der stod halmballer i en ri-melig god højde. Han husker ikke, hvorfor der skulle sættes ild til halmballer-ne. De tændte det med en lighter. Han tændte ilden. Det var tørt, så der skul-le ingenting til. Han mindes ikke, at de brugte andet til at tænde ilden med. De var alle 4 til stede. De tændte alle ild til halmballerne med en lighter. Han husker ikke, om de havde talt om at sætte ild til noget, inden de kom til ejen-dommen. Han mener ikke, at det var aftalt på forhånd. Halmballerne stod i stakke ind mod resten af ejendommen. De satte ild til 3-4 halmballer. De gik videre ud i den anden lade, hvor der stod nogle maskiner. Derefter kørte de fra stedet. Han tror, at de var inde og se hele ejendommen. Han husker ikke, om de satte ild andre steder på ejendommen.

Foreholdt side 518, foto, forklarede han, at han ikke kan huske, at de satte ild til netop disse halmballer. Han kan ikke huske, om de satte ild andre ste-der end i den ene lade.

Da de var kørt væk fra ejendommen, kunne de se, at ilden havde fat. De kun-ne allerede se, at ilden havde fat i taget, da de kørte derfra. De gjorde ikke noget for at slukke ilden. Han ved ikke hvorfor. De kørte alle fire fra stedet i

side 7

en Golf, som Tiltalte 1 kørte. Det var Tiltalte 4's bil, men Tiltalte 4 var ik-ke med. De kørte rundt og tilbage igen for at kigge. Han ved ikke, hvorfor de kørte tilbage. På grusvejen op til ejendommen kom en politibil mod dem og stoppede dem.

Foreholdt side 466, oversigtskort, forklarede han, at de mødte politiet som vist på kortet. Politiet spurgte, hvad de lavede. Det var en kort samtale. Han husker ikke, hvad de sagde til politiet. Han tror, at det var Person 1, som talte med politiet. Det kan godt passe, at Person 1 fortalte politiet, at der var brand længere nede af vejen.

Han ved ikke, hvorfor de andre tiltalte nægter forholdet. Det er deres hold-ning.

De kørte hjem bagefter.

Han husker ikke, om han gav politiet samme forklaring under afhøring. Han var nok nervøs, så han indrømmede det nok ikke i starten. Man kommer længst med ærlighed, så derfor indrømmede han det. Han husker ikke, om det var under 1. eller 2. afhøring, at han indrømmede det. Det skal nok passe, at det var under 1. afhøring hos politiet.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at de gik i flok rundt i bygningen. Han husker ikke, om de andre satte ild andre steder på ejendommen. Der stod maskiner i den ene lade. Der var kun halmballer i laden, hvor de satte ild. Der var ingenting af værdi i laden. Bygningen var faldefærdig. Han mener ikke, at det kan have den angivne værdi.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede han, at han så Tiltalte 1 sætte ild til halmballer i den store lade. De stod i en samlet flok. Han mindes, at de gik sammen hele tiden. Tiltalte 1 kørte bilen. Han har stadig kontakt til Tiltalte 1. De arbejder ikke længere sammen. De er ikke uvenner.

Adspurgt af advokat Jensen forklarede han, at han ikke ved, hvem der havde lavet PDF-filen. Han har ikke selv haft filen. Der er flere sider på Facebook med forladte ejendomme. Tiltalte 7 var også med til at sætte ild til halmballerne. Han husker ikke hvordan og hvor meget. Tiltalte 7 var med i den samlede flok. Han holdt ikke øje med, om nogen var væk fra flokken undervejs.

Til forhold 4 forklarede han, at han kan huske, at han har været på adressen. Han og Person 1 kedede sig, og de kørte ud og kiggede på ejendommen. Den stod på PDF-filen. Det var en nat. Han husker ikke, om det var før eller efter branden i By 3 i forhold 3.

Foreholdt side 836, foto, forklarede han, at det er et oversigtsbillede af ejen-

side 8

dommen. Den var forladt.

De gik rundt og kiggede. I laden længst mod skoven stod der nogle maski-ner. De startede i laden til højre. Der lå noget gammelt skrammel. De var kun inde i den ene længe af midterbygningerne. Det lignede en gammel heste-stald. Person 1 satte ild til stedet. Han gjorde ikke. Person 1 fik øje på noget halm, som hang ned fra loftet i den lange lade i midterbygningerne. Det lyk-kedes ikke første gang at få ilden til at tage fat. Person 1 fandt en trappe derop og fik sat mere gang i ilden. Han gik ikke med derop. Han gik rundt og kig-gede imens. Han så, at Person 1 satte ild til halmen. Han er ikke pyroman, så derfor satte han ikke ild til halmen. Person 1 havde nok mere interesse for ild end ham. Han mindes, at ilden fik fat, men de gik hurtigt fra stedet. Han hus-ker ikke, at Person 1 satte ild andre steder på ejendommen.

Foreholdt side 836, foto, forklarede han, at han ikke husker, om der blev sat ild i laden til højre på billedet.

Foreholdt side 840, foto, forklarede han, at han så ikke smelteskader på la-den. Han husker hullet i laden.

Foreholdt side 843, foto, forklarede han, at så vidt han husker, så satte Person 1 ikke ild til dette sted.

Foreholdt side 852, foto, forklarede han, at Person 1 gik ind gennem døren og op på loftet. Person 1 kunne ikke komme helt op på loftet men nå derop. Han var ikke selv deroppe.

Foreholdt side 813, foto, forklarede han, at han ikke husker, om ilden havde taget fat, da de forlod stedet.

Han husker ikke, hvad han har forklaret til politiet.

Foreholdt side 1143, afhøringsrapport, forklarede han, at han talte med poli-tiet i januar sidste år, og han havde ingen bemærkninger til rapporten.

Foreholdt side 1157, afsnittet ”Afhørte blev adspurgt til branden på Adresse 3, mens han fik forevist fotomappe, Adresse 3, By 2. Afhørte forklarede, at der var de også ude at kigge, og de satte også ild til det derude. Begge steder var nogle de havde fundet på siden over forlad-te ejendomme ”, forklarede han, at han ikke mindes, at han forklarede, at han var en del af det, men han forklarede, at han var med derude.

Foreholdt side 1158, afsnittet ”Så gik de i den østlige lade, hvor der stod nogle halmballer med noget folie rundt om. Det prøvede de også at sætte ild til, men det tog ikke rigtigt fat, fordi plastikfoliet bare smeltede ”, forklarede

side 9

han, at det skal nok passe det med plastfolien, men han kan ikke huske det. Hvis det står sådan, har han nok forklaret det. Han har ikke forklaret, at de begge havde gang i en lighter. Det har politiet misforstået. Det var Person 1, som havde en lighter.

Formålet med at tage derud var, at de skulle kigge på ejendommen. Han ville ikke være taget med, hvis han havde vidst, at Person 1 ville sætte ild til det. Han sagde til Person 1, at det var en dårlig ide, da det kunne brænde ned, men Person 1 hørte ikke efter.

Til forhold 5 forklarede han, at de også var ved en anden ejendom ikke langt fra den første. Han husker ikke, hvilket sted de var først. De kørte op ad en grusvej. Der var væltede træer, og de kunne ikke komme helt op til bygnin-gen. De gik ind i en lade, hvor der stod en campingvogn. De gik videre gen-nem bygningerne, hvor der stod en masse gamle ting.

Foreholdt side 977, foto, forklarede han, at fotoet viser ejendommen. Der blev sat ild til campingvognen af Person 1. Person 1 spurgte, om det ikke kunne være sjovt at brænde den af. Det sagde han var en dårlig ide, da det kunne la-ve stor ravage. Person 1 bad ham filme, at han satte ild til campingvognen. De var rundt i de andre bygninger først og kom så tilbage til campingvognen.

Forevist video, forklarede han, at det er videoen, han optog.

Person 1 fandt noget halm og lagde det ind i campingvognen. Person 1 satte ild til halmen med en lighter. Han filmede, fordi Person 1 bad ham om det. Person 1 er større end ham, og han ville ikke, at Person 1 gjorde ham noget.

Han mindes, at de gik sammen ind i stuehuset, hvor Person 1 satte ild med lighteren til nogle gardiner, men det tog ikke fat. Han husker ikke, om det var før branden i campingvognen. Han havde ikke lighteren.

Foreholdt side 1002 ff., fotos, forklarede han ikke husker i hvilket rum, Person 1 forsøgte at tænde ild. De gik hurtigt ud derfra, og han husker ikke, at il-den tog fat.

Han husker ikke sin forklaring til politiet.

Foreholdt side 1156, afsnittet ”Afhørte blev gjort bekendt med sigtelsen for branden, samt at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig i forbindelse med branden. Afhørte forklarede, at han erkendte sigtelsen ” forklarede han, at han erkendte, at han var der og filmede, men ikke at han satte ild.

Foreholdt samme side, afsnittet ”Afhørte huskede det som om, at det var det hus, der var fuldstændig smadret over alt. De gik over i laden til camping-

side 10

vognen, som der først blev sat ild i. Derefter gik de ind i huset, og der blev også sat ild i nogle gardiner. Der var ikke brændbare væsker med. Afhørte huskede det som om, at de kørte ret hurtigt fra stedet, fordi der ikke gik så længe, før de så at brandvæsnet var på vej pga. de blå blink. De kørte væk derfra, og kørte også forbi nogle brandbiler på vej væk. De kørte op til en rundkørsel, hvor de vendte rundt og kørte tilbage mod huset. De kunne se, at brandvæsnet var på stedet, og stak væk derfra ”, forklarede han, at sådan har han forklaret til politiet.

Foreholdt side 1157, afsnittet ”Afhørte blev foreholdt, at den brand, som af-hørte talte om, var den brand på Adresse 4, og at det også er den brand han tidligere er blevet sigtet for og er afhørt til. Det er ny information, at der også blev sat ild til noget inde i huset. Afhørte bekræftede dette. Person 1 satte ild til campingvognen, men de havde begge to gang i en lighter inde i huset. Afhørte mente ikke at det gik særligt stærkt med ilden inde i huset, men afhørte mente, at de satte ild til nogle gardiner der var inde i et rum, når man kommer ind af døren. Ilden tog fat i noget af det, men afhørte kun-ne ikke huske, hvor meget det tog fat. Der var ikke så meget derinde, man kunne sætte ild i. Campingvognen var dog nærmest allerede brændt helt ud, da afhørte og Person 1 gik væk derfra. Der var en masse halm, som de kunne fyre ind i campingvognen, så ilden kunne tage fat i det ” forklarede han, at han ikke husker, at han har forklaret sådan.

Foreholdt afsnittet ”Ilden tog fat i noget af det, men afhørte kunne ikke hus-ke, hvor meget det tog fat. Der var ikke så meget derinde, man kunne sætte ild i. Campingvognen var dog nærmest allerede brændt helt ud, da afhørte og Person 1 gik væk derfra. Der var en masse halm, som de kunne fyre ind i campingvognen, så ilden kunne tage fat i det ”, forklarede han, at det skal nok passe, at han har forklaret sådan.

Han ville ikke været taget med, hvis han vidste, at der skulle sættes ild til no-get. Han husker ikke i dag, om han var med til at sætte ild til noget inde i hu-set.

Til forhold 6 forklarede han, at han den dag var sammen med de andre tiltal-te. De skulle ud at kigge på forladte steder. De mødtes i Vejle og kørte ud. De startede uden for By 4. Her var der et gammelt plejecenter eller da-ginstitution, men det var under renovering, så der var ikke noget at se. Han husker ikke, hvornår de ankom til By 4.

Foreholdt side 2005, masteoplysninger, forklarede han, at det skal nok passe, at de kom omkring kl. 23.45. Han kørte bilen. Det var hans mors bil. Tiltalte 5 og Tiltalte 6 var med i hans bil. Der var en bil mere, en Golf. Samme Golf som var med i forhold 3. Tiltalte 1, Person 1, Tiltalte 9 og Tiltalte 8 var med i Golfen. De havde aftalt, at de skulle køre til By 4, og de fulgtes derop.

side 11

De var alle ude at kigge på bygningen. Han husker ikke, om de havde kon-takt til de andre undervejs til By 4 i en chatgruppe. De havde en gruppe, hvor de skrev sammen.

De kørte videre mod Holstebro. De fandt en ejendom mere på PDF-filen på Adresse 5 tæt på hovedvejen nord for Holstebro. De var kørt direkte fra By 4 til ejendommen.

Foreholdt side 2006, kort med rute, forklarede han, at ruten passer.

De var alle sammen inde og kigge. Stedet var ikke særlig stort. Trappen til ovenpå var faldefærdig, og de turde ikke gå op. Pga. de væltede træer kunne de kun komme ind i bygningen bagfra, hvor der var en smadret dør. De kig-gede rundt i huset. De var der ikke særlig lang tid. De satte ild til dette. Han husker ikke hvordan. De stod alle sammen inde i huset og snakkede. Han var med til at starte ilden. Han husker ikke, om det var med en smøg eller en lighter. Han ryger. De var lidt alle sammen en del af det. De stod i hver sit rum og tændte ild med en lighter eller en cigaret. Han stod i rum med Tiltalte 5 eller Tiltalte 6. Han husker ikke hvem af dem. Han husker ikke, hvem af dem der tændte ild. Hans opfattelse er, at de alle var med til det. Han stod i køk-kenet sammen med enten Tiltalte 6 eller Tiltalte 5. De andre var nok i de andre rum i huset. Han mener, at de alle røg. Han husker ikke om der opstod ild, men det tror han. Han husker ikke, hvor meget ild der kom. Der var noget, som sprang i det ene rum. Det var ikke i køkkenet, hvor han stod. Da der var lidt ild, gik de ud derfra og kørte hen til en rasteplads uden for Holstebro. Tidspunktet var nok om natten. Der var et hul i gulvet. Der var noget træ og gardiner i huset. De havde ikke lagt en plan. Han hørte bare, at der var noget som sprang. Han kan ikke huske, om de talte om det bagefter.

Foreholdt side 1151, afsnittet ”Afhørte forklarede, at de alle syv var inde i huset i Område 4. Afhørte kunne ikke huske, om der blev talt om inden, at huset i Område 4 også skulle brændes. Afhørte blev adspurgt, om der på noget tidspunkt var nogen, der forsøgte at sige stop? Det mente afhørte ikke. Afhørte mente, at de stort set alle sammen stod med en lighter og prøvede at sætte ild i de forskellige hjørner, så det kunne brænde helt ned. Afhørte kunne ikke huske, hvem han stod sammen med, men han mente, at det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 9. Afhørte mente, at han så alle forsøge at sætte ild til noget, undtagen Tiltalte 8. Hun ryger ikke, og afhørte troede det var alle rygerne, der havde haft lighteren i gang. Alle stod inde i huset og var med på det ” forklarede han, at sådan har han forklaret.

Foreholdt side 1152, afsnittet ”Da det begyndte at tage fat, stod de stadig alle sammen inde i huset. Det var som Tiltalte 1 skrev, at han nok blev ramt af et eller andet, for der var noget der sprang foran ham. Der var de så på

side 12

vej ud af huset, da de kunne godt mærke, at nu går det stærkt. Så var det med at komme væk. Afhørte mente ikke at nogen kom til skade ” forklarede han, at sådan har han forklaret til politiet.

Der var ikke nogen tankstation ved rastepladsen. De kørte ind på en tanksta-tion i Holstebro. Han husker ikke, hvad de skulle der. Han husker ikke, om de fyldte væsker på nogle flasker.

Foreholdt side 1152, afsnittet ”De sagde, at de skulle på tankstationen, fordi de skulle have noget at drikke. Så kørte de ned på tankstationen, hvor de snakkede om, at de skulle have mere brændstof. Afhørte sad stadig i bilen, og Tiltalte 9 og de andre der var i golfen kørte op på siden af afhørte, og af-hørte snakkede med dem, mens Tiltalte 5 og Tiltalte 6 stod ude foran og tanke-de. Tiltalte 5 stod derude sammen med Tiltalte 6 så han kunne dække ham lidt, da det ser lidt mistænkeligt ud, at man står og putter benzin i en lille flaske. Afhørte troede at de prøvede at skjule sig lidt for nogle mennesker, der var på tankstationen, eller for videoovervågningen ”, forklarede han, at det med mere brændstof kan han ikke genkende, da de ikke havde brændstof med til By 4. Han husker ikke, om de nogle gange havde brændstof med, når de kørte ud til ejendomme.

Der er noget tid siden, så han husker ikke, hvad han har forklaret til politiet. Han tror, at de talte om, at der var et sted, som skulle brændes ned. Han hus-ker ikke, hvem der talte om det, men det skal nok passe, at det var Tiltalte 6 og Tiltalte 5, som kørte med ham. De skrev nok også om det i gruppechatten.

De kørte til et andet sted vest for Herning. Der var en forladt gård. Der var låst, så det var nok ikke helt forladt. De var der ca. 10 mim og kørte videre. Begge biler var med, men han husker ikke, om alle var ude.

Foreholdt side 2009, GPS-lokation, forklarede han, at det var ejendommen ved punkt 4.

Til forhold 7 forklarede han, at de kørte videre til Område 5. De var alle sammen med videre. De kørte op ad en grusvej og parkerede foran ejendommen. Han, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 var ude af bilen. Han husker ikke, om alle de andre var med. Tiltalte 6 eller Tiltalte 5 sparkede en dør op, eller også brugte de et ko-ben. Stedet så ikke forladt ud, da der stod møbler. Tiltalte 5 gik over i laden, og han gik efter. Der sad to katte. Han sagde nu til Tiltalte 5, at stedet ikke var forladt, og derfor gik han tilbage til bilen og satte sig ind. Tiltalte 6 var stadig inde i huset. Tiltalte 5 gik over til Tiltalte 6 i huset. Tiltalte 6 stod inde i huset med en flaske. Han så ikke, hvad der skete i huset. Han husker ikke, hvem der havde taget flasken med benzin med. Golfen holdt ved siden af hans bil. Gol-fen kørte lidt før dem. Han tror ikke, at de som sad i Golfen var ude af bilen. Der kom en person kørende mod dem og blokerede vejen. Tiltalte 1 ringede til

side 13

dem og sagde, at de skulle komme væk derfra, da de blev blokeret af en per-son. Han fik fat i Tiltalte 6 og Tiltalte 5. De kørte derfra, men de kunne heller ik-ke komme forbi. Han tænker, at det var ejeren af stedet. Han mener, at det var en dame. Hun tog foto af bilernes nummerplader og lod dem køre forbi. Meningen med at komme til stedet var at brænde stedet ned. Han var ikke med til at tanke benzinen i flasken. Han tror, at det var en fælles beslutning om at brænde stedet ned. Han ved ikke, om de skrev om det i deres chat. De andre, som sad i Golfen, var ikke med ude på ejendommen. Flasken var i hans bil, og han så, at den blev taget ud af bagagerummet. Det var enten Tiltalte 6 eller Tiltalte 5, som tog den med. Han så ikke, at det blev hældt ud inde i huset. De kørte hjem efterfølgende. De var lidt rystet over, at der var kom-met nogen til ejendommen. Han husker ikke, om bilerne fulgtes tilbage til Vejle. Han satte Tiltalte 5 og Tiltalte 6 af i Vejle. Han husker ikke, om de efter-følgende talte om, hvad der var sket. Han husker ikke, om han selv var med i deres snapchattråd.

Foreholdt side 1634, Profilnavn 1, forklarede han, at det er hans profil.

Han mindes, at de slukkede deres lokation på snapchat, når de var ude at kø-re. Det var for, at andre ikke skulle kunne se, hvor de var.

Foreholdt side 1678 ff., snapchat korrespondance, forklarede han, at det med ”sluk” osv. henviser hertil. Det blev nævnt i bilen, at de skulle slukke for der-es lokation.

Foreholdt side 1705, afsnittet ”Vi skal bare ik lege med ild så ”, forklarede han, at han kørte bilen, så han var ikke særlig meget inde i gruppechatten. Beskederne blev læst op i bilen, så han hørte dem. Han skrev ikke særlig mange beskeder selv.

Foreholdt side 1719, afsnittet ”jeg troede vi doede der Tiltalte 1 ”, forklarede han, at det kan han ikke huske, men det henviser nok til det, som sprang inde i huset.

Adspurgt af forsvareren forklarede han til forhold 7, at han ikke havde tænkt sig at være med til at sætte ild til noget. Det var blevet for meget. Han var med derude, og så godt hvad der skete.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede han til forhold 7, at han var sam-men med Tiltalte 5 og Tiltalte 6. Tiltalte 1 var i Golfen. Så vidt han husker, var Tiltalte 1 ikke ude af bilen.

Adspurgt af advokat Bødtker forklarede han til forhold 6, at han stod nok sammen med Tiltalte 9 eller Tiltalte 1, som han har forklaret til politiet. Han og

side 14

Tiltalte 6 har ingen kontakt længere, og han husker ikke hvorfor. De blev nok uvenner om noget med en ekskæreste, og det var inden afhøring hos politiet.

Adspurgt af advokat Krarup, forklarede han til forhold 6, at han mindes ikke, at Tiltalte 8 røg.

Adspurgt af advokat Skov, forklarede han til forhold 7, at det kun var Tiltalte 5, Tiltalte 6 og ham selv, der var inde i huset. De andre var ikke inde i huset. Han ville ikke sætte ild til noget i forhold 7. Han mindes ikke, at de andre var en del af deres samtale i bilen.

Foreholdt side 1146, afsnittet ”Afhørte blev adspurgt, om han var klar over, inden de kørte afsted, at der var nogen, der havde intentioner om at sætte ild til noget? Det mente afhørte ikke… ” forklarede han, at det skal nok pas-se, at han har forklaret sådan.

Golfen forlod stedet, før de gjorde. Da han satte sig i bilen, var Golfen kørt.

I forhold 6 var der ingen planer om at sætte ild til stedet. Han stod i et rum sammen med Tiltalte 5 eller Tiltalte 6. Han kan dog ikke huske hvem af dem, han stod sammen med. Han stod i køkkenet. De andre stod i andre rum. Han kunne ikke se de andre, men der blev sat ild til det hele, også i de andre rum. Han satte selv ild til noget. Han så ikke, hvem af de andre der satte ild i de andre rum. Det var en fælles beslutning, at stedet skulle brændes ned. Han husker ikke, om de specifikt sagde noget. Tiltalte 6 og Tiltalte 5 fyldte benzin på flasker på tankstationen.

Adspurgt af anklageren, forklarede han yderligere til forhold 7, at Tiltalte 5 gik ind til Tiltalte 6 i huset. Han gik til sin bil. Han var ikke med inde i huset igen. Det skulle han også gerne have forklaret til politiet.

Foreholdt side 1147, afsnittet ”Tiltalte 5 gik så over til Tiltalte 6, og det var først der, at de begyndte at hælde noget ud. Afhørte gik ind og sagde, at de skulle stoppe. Tiltalte 6 var allerede i gang med at hælde ud, da afhørte sagde, at de ikke skulle gøre det. Da Tiltalte 5 kom over, begyndte han også at hælde ud. Afhørte gik ud i bilen, fordi han ikke ville være med” forklarede han, at så var han nok inde i huset igen. Han kan bare ikke huske det i dag.

Foreholdt side 1148, afsnittet ” Afhørte blev adspurgt, om det var det brændstof, som Tiltalte 6 havde købt på tankstationen, som han hældte ud? Afhørte bekræftede, at det var det. Afhørte så, at Tiltalte 6 hældte benzin ud i huset. Afhørte var lidt i tvivl om, om han havde set Tiltalte 5 hælde noget brændbart ud i huset, men Tiltalte 5 var derinde sammen med Tiltalte 6. Tiltalte 5 så også Tiltalte 6 hælde benzin ud ”, forklarede han, at han nu også husker det. Han kan ikke huske nærmere detaljer om, hvor det blev hældt ud.

side 15

Foreholdt side 1491, foto, forklarede han, at det var nok i dette rum, der blev hældt benzin ud, men han husker det ikke. Han husker ikke, hvor der blev hældt benzin ud. Tændstikkerne var allerede i huset.

Tiltalte 8 har forklaret, at hun kender de øvrige tiltalte. De var en større gruppe, som kørte ud fra Vejle. Hun var en gang imellem en del af gruppen. Hun var og er stadig kæreste med Tiltalte 9. Drengene elsker biler og tage til træf. De mødtes ofte i et P-hus i Vejle. De kørte også ud og så på forladte ejendomme. I dag taler hun kun med kæresten Tiltalte 9 og ikke no-gen af de andre.

Til forhold 6 og 7 forklarede hun, at hun var med den dag. Hun satte sig bare i bilen uden et overblik eller plan. De skulle bare ud at køre, som de plejede. Hun kørte i bil med Tiltalte 9, Person 1 og Tiltalte 1. Hun var med som kæreste til Tiltalte 9. Hun husker ikke så meget af det. Hun husker, at hun var inde i et hus, sad i bilen ved et andet hus, og at de var på en sidevej og røg. Hun hus-ker ikke, at de var i By 4. Huset, hun var med inde i, var blot et par murst-en og ødelagte vinduer. Der var en hel masse træer. De gik rundt og kigge-de. Lige pludselig råbte en ild, og så løb de alle ud til bilerne. Hun så ikke no-get ild.

Foreholdt side 1977, foto, forklarede hun, at det ligner huset, som hun var inde i. Begge biler var med, og alle var med inde i huset. De kiggede bare. Hun husker ikke andet. Hun husker ikke indretningen af huset. Hun husker heller ikke de enkelte rum. Hun husker ikke, om der var ting i huset. Hun husker ikke, om der var noget, som man kunne sætte ild til.

Hun husker ikke, hvor lang tid de havde været der på det tidspunkt, hvor en råbte ild. Hun kan ikke forklare, hvem der råbte ild. De satte sig i bilerne og kørte derfra. Tiltalte 9 førte bilen, som hun sad i. Tiltalte 1 og Person 1 havde ta-get noget narko, så de kunne ikke køre.

Hun så ikke nogen have en lighter frem. Hun ryger selv og har selv en lighter. Hun har ikke haft den fremme for at sætte ild til nogen steder. Hun har ikke været med til at påsætte nogen brand.

De hørte musik i bilen og talte om ligegyldige ting. Hun var meget på sin te-lefon. Hun hørte ikke noget om, at de skulle sætte ild til noget. Alle slukkede deres lokation på snapchat, fordi nogle af de i gruppen, der ikke var med, ik-ke skulle vide, hvor de var henne. Hun har været medlem af mange snapchat-grupper. Hun hedder Profilnavn 2 på snapchat. Hun var ikke aktiv i den sam-tale på snapchat som er vist i sagen, men hun kan have swipet forbi den. Hun husker ikke, at de talte om, hvad der blev skrevet i gruppen. Mellem bilerne var der noget snak om at skulle ind og ryge et sted. Ellers var hun ikke inde over chatten.

side 16

Foreholdt side 1631, referat af chatten, forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor hun skulle tilføjes gruppen. Hun har ikke noget kendskab til en flas-ke. Hun husker godt det med at slukke for deres lokation.

Hun erindrer ikke, hvad de talte om i bilen efterfølgende. Hun husker ikke braget inde i huset, som Tiltalte 2 taler om.

Hun husker ikke tidspunkt, og hvornår de kørte fra Vejle, men det var aften.

Hun har ikke set den del af chatten med beskrivelse af stedet og at lege med ild.

Hun blev chokeret over, at der var ild i huset, da hun ikke tidligere har ople-vet det i gruppen. Hun så ilden, da de kom længere væk fra huset.

De fortsatte videre til huset i Område 5. Hun var ikke påvirket den aften. Hun me-ner, at de stoppede på en tankstation. Hun ved ikke hvorfor. Hun sad på sin telefon og havde en diskussion med Tiltalte 5's ekskæreste Person 2. Hun husker ikke, om nogen i bilen var ude på tanken. Hun ved ikke, om de andre i den anden bil var ude på tanken. Hun så ikke nogen flaske, der blev fyldt benzin i.

I Område 5 sad hun i bilen. Tiltalte 9 råbte ret hurtigt, at stedet ikke var forladt, og så kørte de fra stedet. Huset var ikke ødelagt. Hverken hun, Tiltalte 9 eller de to andre var ikke ude af deres bil. Hun så Golfen holde foran dem, men hun så dem ikke gå ud af bilen. De var kørt, da de andre gik ind i huset. De kørte ned ad grusvejen, og der kom en bil mod dem. En fra bilen skrev til de andre, at der var en bil på vej. Hun husker ikke, hvem der skrev. Bilen med en dame blokerede grusvejen for dem. Tiltalte 9 stod ud af bilen og talte med damen. Damen var meget oprørt, mere registrerede hun ikke. Golfen kom hen til dem. Damen tog billeder af deres nummerplader. De forsøgte at køre forbi men sad fast i noget krat. De var alle ude at skubbe bilen. Damen gav dem plads, og de kørte fra stedet. Hun tror, at bilerne skiltes her. Først lang tid ef-ter fik hun at vide, at de andre drenge havde været inde i huset. Det var først i forbindelse med afhøring. Hun og Tiltalte 9 blev sat af og gik hjem. De kom sent hjem. Men hun har ingen tidsfornemmelse over aftenen. Hun taler ikke med drengene ud over Tiltalte 9. Hun og Tiltalte 9 talte efterfølgende om episo-den.

Hun husker ikke, hvad de lavede mellem stederne. Hun husker ikke, at de talte om noget voldsomt.

Foreholdt side 1634, afsnittet ”j eg troede vi døede der Tiltalte 1 ”, forklarede hun, at hun ikke kan udtale sig om det, da hun ikke husker chatten.

side 17

Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun ikke deltog chatten. Hun er med i mange grupper. Der kommer alene pop-up’s fra snapchat, hvis hun ik-ke er på sin telefon. I bilen fik hun at vide, at de skulle slukke for deres loka-tion på snapchat. Det var ikke generelt på telefonerne, at de skulle slukke lo-kation.

En gang i mellem kørte de ud og kiggede på forladte ejendomme. Det var omkring 1 gang om måneden. Det var foregået stille og roligt.

Adspurgt af advokat Bødtker, forklarede hun, at Person 1 var i bilen med hen-de. De var 4 i bilen.

Tiltalte 9 har forklaret, at han var med på køreturen i forhold 6 og 7. Han er kæreste med Tiltalte 8. De andre tiltalte er nogle af hans bed-ste kammerater. Han er gode venner med dem alle undtagen Tiltalte 2 i dag. Han og Tiltalte 2 taler ikke længere sammen. De mødtes i P-huset og tog vide-re. Tiltalte 8 var bare med som hans kæreste. Han vidste, at de skulle ud og kigge på forladte steder. De havde de gjort tidligere. Han interesserer sig ik-ke for brand, og synes det er voldsomt. App’en Odin kender han. Her kan man se alt fra alarmcentralen. Han ved ikke, om der kommer andre meddelel-ser end om brand. Den havde han også på dette tidspunkt. Han har appen, fordi hans far er brandmand i By 5. Han har sat By 5 som favori-tområde i appen. Han var fører af den ene bil den aften. Han husker, at de var i Område 4 og Område 5, og at de holdt på en hovedvej og røg en cigaret. Han hus-ker ikke By 4. De kørte fra Vejle efter spisetid. Det var mørkt. Han husker ikke, hvordan han fik at vide, hvor de skulle køre hen. Han husker ikke, om det var ham, der bestemte, hvor de kørte hen, eller det var en fælles beslut-ning. De kørte først til Område 4. Han husker ikke, hvornår de ankom til Område 4. Det var efter hans sengetid, som ligger kl. 21.00. Bilerne fulgtes ad. Han husker ikke, at han kørte til By 4, men det kan sagtens være tilfældet. Han husker det ikke i dag.

Foreholdt side 1977, foto, forklarede han, at han ikke husker, hvordan huset så ud, da det var mørkt. Han husker, at der var mange træer. Han var inde i huset kort tid og ud igen, da der ikke var noget derinde. Han tror, at de alle var med inde i huset. Han husker ikke, om de andre gik med ham ud. Han husker ikke, at nogen talte om ild eller tændte ild. De snakkede på kryds og tværs, mens de gik rundt. Han lagde ikke mærke til, om der blev tændt ild på stedet. Der var 4 rum i huset, og man kan ikke se gennem væggene. Så har han ikke flere kommentar til den sag. Han kørte bilen, så han holdt øjnene på vejen. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har forklaret, som han har. Det er længe siden. Han så ingen tænde ild. Han har ikke forklaret til politiet, at han var med inde i huset. Han havde ingen kommentar til sagen på det tidspunkt. Han havde ikke set noget relevant.

side 18

Efter Område 4 kørte de til Område 5. Han husker ikke, om de kørte direkte. Der var en grusvej på ca. 500 meter. De parkerede på gårdspladsen. Han sagde i bilen, at stedet ikke var forladt, da alt var intakt.

Foreholdt side 1472, foto, forklarede han, at fotoet viser huset og gårdsplad-sen.

Han kørte rimelig hurtigt fra stedet, da det ikke var forladt. Han tror, at Tiltalte 1 var kort ude af bilen for at tisse, inden han kørte. Meningen var alene, at de skulle kigge på stedet. Det var ikke hans opfattelse, at der skulle sættes ild til stedet. Der havde ikke været snak om ild i bilen. På vejen havde de været ude at ryge på en rasteplads. De var også på en tankstation, men han husker ikke, hvornår på aftenen det var. De skulle have noget mad. Han tror, at det var den anden bil, der gav besked om, at de skulle ind på tanken. På tanken kørte han op på siden af Golfen og talte med Tiltalte 2, der førte den anden bil. Han husker ikke, om de andre var ude at bilen. Han så ikke nogen tanke no-get i flasker. De kom til Område 4 efter midnat. Det kan godt have været ca. kl. 03.00 om natten. Han går ud fra, at de var i By 4, men han husker det ik-ke.

Han så de andre i den anden bil stige ud. De lyste ind ad vinduerne, da han kørte fra stedet. Han har nok sagt til politiet, at en sparkede døren ind, men da han var usikker på det, så trak han det tilbage ved anden afhøring hos po-litiet. Der var nok efterfølgende snak om, at en dør var brudt op. De talte meget om episoden efterfølgende. Der var snak om, at Tiltalte 2 og Tiltalte 6 var i huset. Han ville ikke have ansvaret for at have sagt noget, som ikke pas-sede. Han blev først afhørt i oktober 2023 og efterfølgende telefonisk i 2024. Han fortalte de andre, hvad han havde sagt til politiet. Historien mellem dem svingede meget. Der er ingen af de andre, som har påvirket ham.

Hans tanker var alene, at de skulle kigge på ejendommen som så mange gan-ge tidligere.

Da de kørte væk, så mødte de en dame i en bil. Han stod ud og talte med da-men. Han sagde, at de ikke havde været inde i huset, og hun skulle tale med dem i den næste bil. Han husker ikke, hvem der gav de andre besked om, at de var blevet stoppet. Damen fik hans fulde navn. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, inden de andre i Golfen kom. Damen sagde, at hun havde prøvet det et par gange og var oprørt. De havde fundet huset på internettet. Han har forklaret det samme til politiet.

Foreholdt side 1287, afsnittet, ”Adspurgt om de har været i Område 4 den nat? Nej det tænker afhørte ikke. De var mange steder. Måske fem steder ”, forklarede han, at det kan godt passe, at han har forklaret sådan. De kan sagtens have været flere steder end de to, men han husker kun Område 4 og Område 5, da han er sigtet

side 19

i disse forhold.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han først blev afhørt 8 måneder efter.

Foreholdt side 1271, afsnittet Adspurgt hvornår de mødtes? Det huskede af-hørte ikke præcist. Det plejer at være efter aftensmaden – måske ved 8 (20.00) tiden. Og så havde de måske allerede siddet og hygget sig lidt i Vej-le før de fik den ide, at de skulle ud og se på nogle forladte steder ”, forkla-rede han, at det kan sagtens være korrekt.

Foreholdt side 1272, afsnittet ”Adspurgt hvor den ejendom de først kørte ud for at kigge på lå henne? Det kunne afhørte ikke huske. Men det må have været i området omkring By 6. De var ikke langt væk fra Vejle til at star-te med ”, forklarede han, at det kan godt passe, at han forklarede sådan til po-litiet, da han ikke kan huske, hvor de startede den aften.

De typiske ejendomme, som de kom til, var forfaldne ruiner, som ikke var meget værd. Ejendommen i Område 4 bestod kun af mure, så det var kun en ruin. I Område 5 kunne han se, at den ejendom ikke lignede de andre. Ejendommen stod pænt. Han havde medfølelse med damen. De gik kun ind i ejendomme, som var forladt, og de ødelagde ikke noget.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede han, at Tiltalte 1 sad i bilen, mens han talte med damen. Han ved ikke, om Tiltalte 1 kunne høre, hvad de talte om. Han talte ikke med Tiltalte 1 imens.

Adspurgt af advokat Jørgensen forklarede han, at de brugte lommelygter på deres telefoner, når de skulle se ejendommene. Igennem tiden har de set mange ejendomme. Det var deres interesse.

Tiltalte 6 har forklaret, at han var en del af gruppen. Det var hans gode kammerater. De mødtes ofte i et P-hus i Vejle og var ude at kigge på forladte ejendomme. Det var en blanding af interesse og kedsom-hed. Han kender Facebookgrupperne og PDF-filen. Han har via en kontakt med en pressefotograf været ude til brande og ulykker. Han er ikke bange for brande. App’en Odin er en app med meldinger fra beredskabet med brande. Meldingerne kom forsinket. Han havde appen og har den stadig. Han har kammerater, som er brandmænd. Han har ellers ingen interesse i brande og heller ikke i at starte dem.

Han ryger. Han bruger ikke snus. Der var garanteret nogen i gruppen, som brugte snus. Det husker han ikke i dag.

Til forhold 6 og 7 forklarede han, at han var med ude at køre. Han husker ik-ke aftenen. Han havde drukket, og han husker kun små glimt. De mødtes i et

side 20

P-hus i Vejle som så ofte før. Han husker ikke, hvad de aftalte at lave, men de må jo have aftalt at skulle ud og kigge på forladte huse. Han husker, at han kørte sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 5, og at de kørte i to biler. De kørte på motorvejen nordpå. Han husker ikke detaljer om, hvor de var og tids-punkter. Det næste, han husker, var, at de var på Cirkle K, og det må være efter forholdet i Område 4. De var alle sammen på tanken. Han skulle have noget at drikke. Han var ude af bilen. Tiltalte 5 var også ude af bilen, da de stod sam-men. Der var også andre ude af bilerne, men han husker ikke hvem. Han min-des, at de tankede noget diesel i nogle vandflasker. Det var han med til, og han brugte sit dankort. Han husker, at Tiltalte 5 var med til det, og der kan ha-ve været en anden, men han husker det ikke. De fyldte 2-3 vandflasker. Han vidste ikke, hvad det skulle bruges til. Han tænkte ikke nærmere over det. Han holdt en af flaskerne, og de brugte hans dankort. Han tror, at de tidlige-re har haft flasker med benzin med på ture, men de har ikke brugt det til at lave brand med. Han ved ikke, hvad de skulle bruge det til den aften. Begge biler kørte videre til en jagthytte, som var forladt. De ankom samtidigt. De andre i den anden bil kørte igen. Tiltalte 1 stod dog lige ud og tissede, inden de kørte. Han, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 stod ud og kiggede lidt rundt. Han og Tiltalte 5 gik over til en lade, og der kom to katte ud. Tiltalte 5 sagde her, at stedet ikke var forladt. Der stod i deres PDF-fil, at stedet havde været forladt i flere år. Tiltalte 2 var ikke sammen med ham og Tiltalte 5 på dette tidspunkt. Tiltalte 2 var vist ovre ved hoveddøren og forsøgte at komme ind. Han og Tiltalte 5 lyste ind ad nogle vinduer. Han gik over til Tiltalte 2, og han sparkede døren op. Tiltalte 5 var i nærheden og gik og lyste ind ad vinduerne. Den anden bil var kørt fra stedet på dette tidspunkt. De gik alle tre ind og kiggede. Der lå gam-le aviser fra 2016, så stedet kunne være forladt. Han gik ud i køkkenet og kom tilbage og så nu, at flaskernes indhold var hældt ud rundt i hytten. Han tænker, at det var flaskerne med diesel. Han så Tiltalte 2 stå med en flaske i hånden, som han hældte ud. Han er sikker på, at det var Tiltalte 2, som stod med flasken. En af de andre drenge fik telefonopkald fra den anden bil om, at der var nogen på vej. De gik derfor ud og kørte fra stedet. Han blev først af-hørt i oktober 2023, da hans navn blev nævnt i sagen. Han havde allerede forinden sagt til sin advokat og far, at hvis han blev sigtet i noget med brandstiftelse, så var hans navn nævnt af Tiltalte 2. Tiltalte 2 var sammen med hans daværende kæreste. Det fandt han ud af bagefter og derfor taler han og Tiltalte 2 ikke længere sammen. Han blev efterfølgende kaldt til afhøring. Tiltalte 2 peger nok på ham pga. den uoverensstemmelse. Der blev fundet DNA på en lighter på stedet. Han mindes ikke, at han efterlod en lighter på stedet. Han ved ikke, om han så Tiltalte 9 sparkede døren op. Der blev ikke sat ild til noget. De kørte op ad vejen og blev mødt af damen. Han steg ud af bilen og talte med damen. Han husker ikke, hvad de talte om. Damen kørte videre ned til hytten, og de kørte væk derfra. Han mindes ikke, at han tog flaskerne med ind i hytten, eller hvem der tog dem med. Hvis han havde haft en flaske med ind, så giver det god mening, at han stillede den på hylden på kaminen, jf. fo-to side 1345. Han ved ikke, hvorfor han skulle have taget en flaske med ind.

side 21

Diesel brænder ikke som sådan. Han tror ikke, at der var en aftale om at brænde stedet ned. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 fortæller det. Han blev sat af i Vejle. Han har efterfølgende fået at vide, at de skulle have været andre steder den aften, men det husker han ikke. Han ved ikke, hvorfor han husker de ting, som han husker. Måske var han lidt mere frisk på dette tidspunkt. Det var omkring kl. 03 om natten.

Til forhold 6 forklarede han, at han har fået at vide, at han var med i Område 4, men han husker det ikke. Han var med på køreturen, så han kan godt have været der. Han har fået at vide, at der blev tændt ild. Han husker det ikke person-ligt. Han tvivler på, at han var med til at sætte ild til stedet. Han har fået for-talt, at der var tale om en tom bygning.

Han var med i snapchatgruppen. Han har skrevet et par beskeder derinde i løbet af den aften. Han fulgte ikke aktivt med i gruppen. Han husker ikke no-get om et brag i Område 4.

Foreholdt side 1639, forklarede han, at Profilnavn 3 er hans profil og er det sta-dig.

Foreholdt side 1634, afsnittet ”måske et andet sted ”, forklarede han, at de normalt fandt steder, som lå i fred. Så han tænker, at det refererer til, at de skulle finde et andet sted at kigge på.

Foreholdt afsnittet ”Tiltalte 1 vi skal slet ikke snakke om dumt her ”, forklarede han, at det kan handle om narko, men han ved ikke.

Foreholdt afsnittet ”jeg troede vi døede der Tiltalte 1 ” forklarede han, at han ik-ke husker episoden, så han kan ikke svare på, hvorfor han skrev det. Han vil-le ønske, at han kunne give et svar.

Han fortalte ikke politiet, at han havde været der. De havde ikke noget konk-ret på ham, så han så ingen grund til at fortælle noget. Han blev i første om-gang sigtet i forhold 7, og først senere i maj 2024 blev han sigtet i forhold 2 og 6. Her sagde han igen til politiet, at han ikke kunne huske at have været der.

Foreholdt side 1295, afsnittet ”Adspurgt om afhørte kan huske samtalen? Det kan godt være afhørte har skrevet med dem i løbet af aftenen, men har stadig ikke været derude. Afhørte kan se, at han var vågen kl. 05:38, og har en ide om, at han var taget hjem fra byen der. Afhørte kan se at han måtte have været ædru, og var kørt hjem. Afhørte havde en video af sig selv, hvor han sidder i sin bil og er på vej hjem kl. 05:38. Hvis afhørte kørte i sin egen bil, havde han været et sted henne. Og afhørtes bil var jo ikke med på over-vågningen i sagen, og de andre i sagen har fortalt hvilke biler de kørte i, og

side 22

det var ikke afhørtes ” forklarede han, at sådan forklarede han til politiet. Han havde ikke pligt til at udtale sig til politiet eller tale sandt.

Forholdt side 264, foto til forhold 2, forklarede han, at han ikke kan sige, om han har været der, men som udgangspunkt har han ikke været der. Han tror også, at de kørte ud til forladte steder i 2022. Han har ikke været med til at sætte ild på steder. Han har været med til at sætte ild til en af deres egne campingvogne på en privat parkeringsplads. Tiltalte 3 og Tiltalte 4 og de andre er stadig hans kammerater. Han er uforstående overfor, at nogle siger, at han var med ude på stedet og skulle have sat ild til stedet. Det vil dog ikke overraske ham, hvis han har været på stedet, men de kan alle sammen have været derude. I forhold 2 og 6 har han været på en ejendom, hvor der blev tændt ild uden, at det var ham som tændte ild. Han husker ikke konkret at have været på ejendommene eller at nogen skulle have sat ild til stederne. Han har ingen ide om, hvorfor nogen har sagt, at han skulle have været med til at sætte ild til stederne. Det er nemt at pege fingre. Han har ik-ke lyst til at sige, at han har sat ild til noget, hvis han havde gjort det.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at han ikke genkender stedet.

Tiltalte 1 har forklaret, at han var en del af gruppen, som kørte rundt til forladte ejendomme i 2022 og 2023. Han taler mere eller mindre stadig med alle fra gruppen, dog ikke så meget med Tiltalte 2. Tiltalte 2 blev udstødt af gruppen. Han husker ikke hvorfor. Det havde ikke noget med ham at gøre og heller ikke med denne sag.

Til forhold 6 forklarede han, at han var med på køreturen. Tiltalte 9, Tiltalte 8, Person 1 og han kørte i samme bil, en golf. Golfen var ejet af Tiltalte 4. Han brug-te ofte bilen, da han ikke selv kunne få en bil. Planen var, at de skulle ud og kigge på forladte ejendomme. De havde ingen plan fra starten af. Det var ik-ke planlagt, at de skulle sætte ild til noget. Ham bekendt, satte de ikke ild til noget. De kørte fra Vejle efter aftensmadstid. Han husker, at de kørte til By 4. Han tror ikke, at de var andre steder før By 4. I By 4 var der en forladt bygning, men da den var under renovering, kørte de videre sydpå mod Holstebro og Herning. De var først i Område 4. De fandt stedet på deres PDF-fil. Der var ikke rigtig noget på stedet, så de var der kun i kort tid. De var al-le ude at kigge på stedet. Han husker ikke, om alle var inde i selve huset. Han var selv inde i huset, men der var ikke noget at kigge på.

Foreholdt side 1981, foto, forklarede han, at fotoet viser huset. Der var ikke noget med ild her. Han gik rundt med Tiltalte 6, og de snakkede og kiggede. De blev hurtigt enige om at køre videre. Han ved ikke, hvad de andre lavede. Han så ikke, hvad Tiltalte 2 lavede. Der var ingen ild, ingen som tændte ild el-ler råbte om ild. Han kan ikke genkende Tiltalte 2's forklaring. Han husker ik-ke, at han så ild på ejendommen. Han tror ikke, at han fortalte politiet, at de havde været i Område 4. Han kunne nok ikke huske det under afhøring. I dag har han genopfrisket sin hukommelse. Han har ikke rigtig talt med de andre om

side 23

sin forklaring. Det var mørkt, da de var i Område 4. Han husker ikke tidspunkt. Han var med i deres gruppechat og deltog i løbet af natten i chatten.

Foreholdt side 1632, udskrift af gruppechat, forklarede han, at Profilnavn 4 er hans profil på snapchat. Profilnavn 5 er også ham. Han ved ikke, hvad det med, om de havde fået en flaske med, dækker over. Han tror ikke, at det havde noget med benzin at gøre. Det med, at de ikke lege med ild, har han skrevet, men han ved ikke, hvad det gik ud på. Han har ikke interesse for at lege med ild. Det kan være, at de i løbet af aftenen havde talt om ikke at brænde noget af og ikke lege med ild. Han ved ikke, hvorfor de skulle have talt om det. Han husker ikke sammenhængen i forhold til, at Tiltalte 6 skrev, at han troede, at de døde der i By 7. Det med, at han troede det værste, tæn-ker han ikke, har nogen sammenhæng med ejendommen i Område 4. Han ved ikke, hvad det betyder, når han skrev det med, at han havde fået et knald lige i skærmen. Han husker det ikke i dag. Han husker ikke, hvad de lavede på det tidspunkt, så han kan ikke svare på, hvorfor han skrev, at han var ved at dø. Han husker ikke, at de legede med benzin.

De kørte til Område 5. Han mindes ikke, at de kørte andre steder hen inden. Det skal nok passe, at de stoppede på en tankstation. Han husker det ikke selv klart.

Til forhold 7 forklarede han, at han var ude og tisse. Tiltalte 9 sagde, at de skulle køre væk fra stedet, da det ikke var forladt. De kørte fra stedet. Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 rendte rundt og kiggede. Han troede, at de fulgte efter i deres bil. Han så ikke Tiltalte 6 bryde døren til huset op. Han så heller ikke om, de havde noget med ind i huset. Da de kørte op ad vejen, mødte de eje-ren, en dame. Tiltalte 9 var ude af bilen og tale med damen. Han blev inde i bilen, så han hørte ikke, hvad de talte om. Til sidst lukkede damen dem forbi. De andre holdt nu i deres bil bag ved dem. Han ved ikke, om de også blev lukket forbi, eller de talte med damen. De kørte hjem. Det var først under af-høring hos politiet, at han fik at vide, at de andre havde været inde i huset. Det eneste, som skilte sig ud fra andre ture, var, at de på denne tur mødte damen. Han havde drukket, og derfor kørte han ikke bilen. Han kan ikke sva-re på, om det havde påvirket hans hukommelse.

Foreholdt side 1637, chatten hvor Person 1 skrev ”har jeg brændt” forklarede han, at de nok forsøgte at finde et andet sted at køre hen. Han kan ikke svare på, hvad de andre skrev og hvorfor. Han ved ikke, hvorfor Person 1 skrev, at han har brændt det.

Foreholdt samme side, chatten, hvor han selv skrev, at de havde taget nær-mest alt her oppe omkring, forklarede han, at det betyder, at de havde kigget på alle ejendomme, ikke brændt dem.

side 24

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at et forladt hus er forladt og falde-færdigt. Det er det, som drager dem. Hvis der lå et andet beboet hus tæt på, kunne det give et forkert billede, hvis de parkerede biler foran et forladt hus. Han ved ikke, om det er ulovligt at gå ind i forladte huse. Han tænker, at der er andre grupper unge mennesker, som gør det samme. Han har ikke noget med brand i hverken forhold 6 eller 7 at gøre.

Adspurgt af advokat Kromann forklarede han, at han tror, at der generel in-teresse for at se forladte ejendomme. På Facebook og andre sociale medier opslås foto og videoer med forladte ejendomme.

Til forhold 3 forklarede han, at han var med i bilen, og de mødte politiet. Han var derude sammen med Tiltalte 2, Person 1 og Tiltalte 7. De mødtes i Vejle og kør-te ud for at kigge ejendomme.

Foreholdt side 495, foto, forklarede han, at det kunne godt minde om et sted, som de kiggede på. De fandt stederne via deres PDF-fil. De gik rundt, kigge-de og snakkede sammen. På et tidspunkt gik de lidt opdelt. De var inde i la-den til højre på fotoet. Der var ikke andet end halm. Der stod en relativ stor stak halm. Han mindes ikke, at de gjorde noget ved halmen. Han husker ikke, at de satte ild hverken til halmballerne eller andre steder. Han genkender ikke forklaringen fra Tiltalte 2.

Han gav forklaring til politiet af to gange. Det skal nok passe, at han god-kendte den første forklaring.

Foreholdt side 452, afsnittet ” Afhørte forklarede, at nu hvor han havde sid-det og tænkt over det, så passede det fint med at de havde været oppe og sætte ild til noget halm. Afhørte havde tænkte på en anden episode, og det var den, afhørte havde fortalt om først” , forklarede han, at han i dag ikke kan huske, hvad han forklarede til politiet for 2 år siden.

Foreholdt samme side, afsnittet ” Det var rigtigt, at de rendte rundt deroppe og kiggede. Så fandt de det halm der, og mere eller mindre hjalp de alle sammen hinanden med at sætte ild til det” , forklarede han, at han ikke hus-ker, hvad han forklarede til politiet. Han husker ikke en episode, hvor de har sat ild til noget halm.

Foreholdt side 500, foto, forklarede han, at fotoet ikke siger ham ikke noget. Han husker stedet men ikke, at der var noget med ild.

Han tror, at de var rundt på hele ejendommen at kigge.

Foreholdt side 452, afsnittet ” Afhørte forklarede, at de kørte derud og gik rundt og kiggede. Stuehuset var tomt, og der var ikke rigtigt noget rundt

side 25

omkring i hallerne indtil de kom om til det halm. De fik en dum idé om, at det kunne være sjovt. Så gjorde de det, og så kørte de ”, forklarede han, at det skal nok passe, at han har forklaret dette, men han har ikke sat ild til no-get.

Foreholdt samme side, afsnittet ” Afhørte blev adspurgt om han kunne huske, hvem der fik idéen?

Afhørte mente, at det var mere eller mindre dem alle sammen. Afhørte blev adspurgt, om det er sket før, at der er blevet sat ild til noget? De havde al-drig sat ild til noget før. Afhørte mente kun at det skete, fordi det var halm” , forklarede han, at det skal nok passe, at han har forklaret sådan.

Foreholdt side 453, afsnittet ” Afhørte blev adspurgt, hvem han var sammen med ude i By 3?

Afhørte var sammen med Tiltalte 2, Person 1 og Tiltalte 7. Afhørte blev ad-spurgt, hvordan de satte ild til det? Afhørte forklarede, at det bare var med lightere. De startede det nede fra bunden af halmstakken, og så begyndte det at brænde opad. Det fik mere og mere fat, og så stak de af” , forklarede han, at det skal nok passe.

Foreholdt samme side, afsnittet ” Afhørte blev adspurgt, om der blev brugt nogle brandbare væsker? Så vidt afhørte huskede blev der ikke brugt andet end en normal lighter og tør halm. Afhørte mente ikke, at de brugte nogle brandbare væsker. Afhørte blev adspurgt, hvad de gjorde efterfølgende? Af-hørte forklarede, at de kørte væk, og derefter tilbage op ad grusvejen igen for at kigge. Det var der de kom imod patruljebilen, og derefter kørte de væk ”, forklarede han, at sådan har han forklaret.

Han satte ikke ild til halmen. Han husker ikke, hvad han gjorde. Han så det ikke ske. Han mindes ikke, at han har sat ild til noget. Han siger ikke, at de andre har sat ild til halmen. Han kørte Golfen. De kørte fra stedet og tilbage igen. Han kan ikke svare på hvorfor. Da de kom tilbage, var der ild på ejen-dommen. De kom ikke tilbage for at ilden eller kigge på den. Da de kørte væk igen, og så mødte de politiet. Person 1 talte kort med politiet.

Han tror ikke, at han fulgte op på branden. Han husker ikke, at han søgte på nettet efter information om branden. Politiet udlæste hans telefon.

Foreholdt side 735, google søgninger på hans telefon, forklarede han, at det godt kan passe, at han søgte på adressen, og senere søgte han på brande i området. Han kan ikke svare på, hvorfor han gjorde det.

Han ved ikke noget om, at der blev tændt ild andre steder end i laden på ejendommen.

Foreholdt side 518, foto, forklarede han, at han tænker, at han også var i

side 26

denne lade. Han har ikke kendskab til ild i halmballer i den lade.

Adspurgt af advokat Jensen forklarede han, at han ikke kan forklare, hvad han mente med ”mere eller mindre alle sammen” . I dag husker han ikke, at han fik ideen eller var med til at sætte ild til noget. Han mindes, at Tiltalte 7 holdt sig lidt væk fra dem, da han var lidt generet. Han tror ikke, at Tiltalte 7 var med til det, men han husker det ikke. Tiltalte 7 var ny i gruppen. Tiltalte 7 kendte Person 1, og derfor var han med. Tiltalte 2 og Tiltalte 7 kendte heller ikke hinanden godt. Han kendte kun Tiltalte 7 under sit efternavn på dette tidspunkt.

Til forhold 1 forklarede han, at han var en del af gruppen også i 2022, og der startede deres interesse med at køre rundt og kigge på forladte ejendomme. Han kan ikke forklare, hvorfor det er interessant. Forladte biler er ikke inte-ressante. Han har ikke sat ild til nogen bil.

Forholdt side 36, foto, forklarede han, at han ikke har kendskab til hverken bilen eller branden. Der har været rygter om, at hans navn blev nævnt i den forbindelse. Han husker ikke, hvem der havde nævnt hans navn, og han ved ikke, hvorfor hans navn blev nævnt.

Hans og Tiltalte 3's forhold var fint, og det er det fortsat i dag. Han mindes ikke, at de kørte hen til den bil.

Til forhold 2 forklarede han, at oversigtskortet på side 264 ikke siger ham noget. Han husker ikke, at han har været ved den ejendom.

Foreholdt side 276, foto, forklarede han, at ejendommen fortsat ikke siger ham noget.

Han husker ikke, om han var ude og kigge på forladte ejendomme den 23. april 2022. Han husker ikke, om han har kigget ejendomme med lige netop de øvrige tiltalte i forhold 2.

Han har ikke noget kendskab til brand på den ejendom.

Foreholdt side 217, afsnittet ”Foreholdt at vi har fået fortalt, at afhørte var med, og Tiltalte 4 var med. Adspurgt hvad afhørte siger til det? Er det en jeg kender? Det siger afhørte absolut ingenting. Det siger afhørte noget, at de har været derude, ja, men de har ikke brændt noget ned” , for-klarede han, at han ikke husker den forklaring. Han husker, at politiet spurgte ind til ejendommen.

Foreholdt side 218, afsnittet ”Adspurgt hvad I lavede derude? Ude og kigge lige som alle andre gange. Og afhørte kan huske rigtig mange andre som var med derude. Adspurgt hvem der var med derude? Afhørte ved Tiltalte 4 var med derude. Han husker ikke helt om Tiltalte 5 var med. Tiltalte 6

side 27

var med. Tiltalte 3 var med. Afhørte mener de kørte i hans gamle Passat. Fore-holdt at afhørte, Tiltalte 4, Tiltalte 6 og Tiltalte 3 var der. Og Tiltalte 5 var der. Afhørte var næsten sikker på, at Tiltalte 5 var der. Fo-reholdt at afhørte tidligere slet ikke kunne huske at have været der. Nu kun-ne afhørte pludselig huske at have været der sammen med fire personer? Af-hørte kunne ikke huske at have sat ild til noget. De har været derude, det er afhørte ret sikker på. Foreholdt at afhørte tidligere forklarede, at han ikke havde været derude? Så har afhørte sagt forkert. Han er ret sikker på de har været derude, men har ikke sat ild til noget. Adspurgt hvad der gør, at afhørte kan huske at have været derude? Det ved afhørte ikke. Der er noget ved vejen og gylletanken som siger afhørte noget. Men sådan er det mange steder. Det kan godt passe at afhørte har været to steder i By 2. Det ene sted var en lade med et meget lille stuehus, der var helt tomt. Og så var der det her, noget halvstort noget, og kan godt passe at det er denne ejendom (Adresse 1)” , forklarede han, at han ikke husker forklaringen.

Foreholdt side 220, afsnittet ”Foreholdt at de kørte til stedet i én bil, fem mand, der blev smadret vinduer og lidt af hvert derude, og mener ikke der blev gjort andet? Nej. Det var en stor grund. Afhørte mener han gik sammen med Tiltalte 6 og Tiltalte 5. Afhørte ved ikke hvor Tiltalte 3 var henne, men gik ud fra han var sammen med Tiltalte 4. Det eneste de kunne høre var vinduer der blev smadret rundt omkring. Afhørte blev opfordret til at fortælle alt han kunne huske fra episoden. Tiltalte 5, Tiltalte 6 og afhørte havde været ne-de i en hal og kigge, og havde også været inde og kigge i stuehuset. Tiltalte 4 og Tiltalte 3 gik sammen et andet sted ”, forklarede han, at det husker han heller ikke.

Han husker ikke sin forklaring til politiet. Han husker ikke, om der også gik rygter om hans indblanding i denne brand. Han kender Vidne 4. Det er hans ekskæreste. De var kæreste i 2022. De taler ikke sammen i dag. Han kan ikke svare på, hvornår de gik fra hinanden. Han husker ikke, om han skrev med Vidne 4 om brande.

Foreholdt side 65, sms-korrespondance mellem ham og Vidne 4 af 26. april 2022, besked nr. 5 ”og fortælle dine forældre hvad du render og laver? ”forklarede han, at han løbende havde diskussioner med Vidne 4. Han husker ik-ke, hvad Vidne 4 mente med, hvad han lavede. Han lavede ikke noget med ild. Foreholdt samme korrespondance side 67, besked nr. 13 ”synes du ikke dine forældre skal vide havde du render og laver? Tænker lige jeg venter med at fortælle dem hvad du laver, til de kommer hjem fra ferie ”, forklarede han, at beskeden siger ham ikke noget. Vidne 4 troede, han rendte med andre kvinder.

Foreholdt samme korrespondance side 70, besked nr. 30 ”men hvis du vil fortælle hvad jeg render og laver til mine forældre så værsegod ”, forklarede han, at han ikke husker at skrevet sådan.

side 28

Foreholdt samme korrespondance side 71, besked nr. 33 ”bare husk det er Tiltalte 3 der laver lortet vi andre er der bare ”, forklarede han, at den besked husker han ikke, og han ved ikke, hvad det drejer sig om.

Foreholdt besked nr. 34 ”Nu skal du ikke skyde skylden på Tiltalte 3. Han tør sgu da ikke noget af det. Det er jo dig? Altså ”, forklarede han, at han og Vidne 4 talte om Tiltalte 3. Han husker ikke i hvilken sammenhæng, han har skrevet de beskeder. Han tænker ikke, at det har noget at gøre med forhold 2.

Foreholdt samme korrespondance side 71 ff., besked nr. 35, 36, 37, 38 og 39 forklarede han, at han ikke husker korrespondancen.

Foreholdt samme korrespondance side 73, besked nr. 40, 41 og 42, forklare-de han, at disse husker han heller ikke. Der har været så mange lignende sam-taler mellem ham og Vidne 4, så han husker det ikke. Det var sjældent, at Vidne 4 ikke var sur.

Han husker ikke, om han talte med andre om korrespondancen med Vidne 4.

Foreholdt side 132, foto af udlæsning telefon med hans chat med Vidne 4, for-klarede han, at det kender han ikke noget til.

Foreholdt side 709, foto af hans telefonskærm med udbrændt bil i forhold 1, forklarede han, at han ikke husker billedet eller tidspunktet.

Foreholdt side 1516, udskrift fra samtale fra Tiltalte 4's telefon, for-klarede han, at det er en samtale med ham og Tiltalte 4. Profilnavn 6 er ham. Profilnavn 7 er Tiltalte 4. Han husker ikke at have sendt den besked, og han husker ikke, om Tiltalte 3 rendte rundt og sagde, at de havde brændt huset ned.

Adspurgt af advokat Storgaard forklarede han, at interessen for nedlagte ejendomme var fælles i gruppen. Han husker ikke, hvem der fandt PDF-filen. Han, Person 1 og Tiltalte 9 var i besiddelse af filen. Han tror ikke, at Tiltalte 3 var i besiddelse af filen. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde interesse i forladte ejen-domme, men Tiltalte 3 var med rundt. Han kender ikke noget til forhold 1 og 2.

Tiltalte 3 har forklaret, at han er venner med de øvrige tiltalte, dog ikke Tiltalte 2. Kontakten til Tiltalte 2 gik bare død. De er ikke u-venner. Han er gode venner med Tiltalte 1, og det var de også i 2022. De var sammen stort set hele tiden den gang. I dag er deres kontakt lige stor som dengang. De kører lastbil og taler sammen næsten hver dag. Han har været ude og kigge på forladte ejendomme sammen med de andre tiltalte. Det var han med til i 2022. Det var en aktivitet med fællesskab. De mødtes i Vejle og

side 29

kørte videre ud. Han ved ikke, om der var en PDF-fil. Han lagde ikke selv bil til, da han ikke ville betale brændstof til det.

Til forhold 1 forklarede han, at han ikke har set bilen på side 36 i den tilstand før. Han husker ikke, om han så bilen holde på stedet. Han husker ikke, om han var ude ved bilen sammen med Tiltalte 1 på stedet. Han kørte aftenhold på det tidspunkt, så han havde først fri mellem 01.00 og 04.00 om natten.

Han, Tiltalte 1 og Person 3 var ude ved bilen. De kedede sig, og Person 3 vidste, hvor bilen holdt. Han husker ikke sammenhængen i øvrigt. Han mener, at de kørte hen til bilen. Han sad på bagsædet af deres egen bil, og han ved ikke, hvorfor de skulle op til bilen. Han husker ikke, om bilen var brændt på dette tidspunkt, men han mener, at bilen var mere nymalet. Der skete ikke det helt vilde ved bilen. Han kiggede ikke ind i bilen. Han mindes kun, at de kørte forbi bilen. De satte ikke ild til bilen. Det vil han ikke have skyld for. Det vil-le også være mærkeligt, når han som chauffør til daglig transporterer brand-farlige materialer. Han husker ikke, at nogen af de andre satte ild til bilen. Han mindes ikke, at de gjorde stop på vejen derud, men han skal ikke kunne sige det.

Han husker samtalen i januar 2024 med politiet. Han blev ringet op af politi-et. Han var inde til personlig afhøring.

Foreholdt side 192, afsnittet ”Afhørte forklarede, at han huskede det klart og tydeligt. Afhørte var i p-huset sammen med Tiltalte 1 og nogle andre, og en der hedder Person 3 sagde, at der stod en forladt bil et sted. Afhørte spurgte, hvor bilen stod henne, hvortil Person 3 svarede, at den var i By 1. Afhørte mente, at det var en Peugeot 206. De blev enige om, at de skulle ta-ge ud og se bilen, og afhørte, Tiltalte 1 og Person 3 kørte afsted i Person 3's bil, idet han vidste hvor den var. I forhold til, hvorfor de ville se bilen, forklare-de afhørte, at de synes det var spændende. De snakkede ikke som sådan om, hvad der skulle ske ”, forklarede han, at sådan har han forklaret politiet.

Foreholdt afsnittet ”De kørte ud for at kigge på den, og undervejs spurgte Tiltalte 1 lige pludselig, om de ikke lige kunne køre ned på tanken, for Tiltalte 1 skulle altså lige have noget benzin. Afhørte tænkte, at det kunne de da godt, og afhørte lagde ud fordi Tiltalte 1 ikke havde nogle penge. Afhørte mente, at Tiltalte 1 havde en vandflaske af en art med en tyl på, som han put-tede benzinen i. Afhørte undrede sig godt nok lidt over, at Tiltalte 1 kun skul-le bruge så lidt, men tænkte alligevel, ”nå nå” . Tiltalte 1 havde nok bare ikke andet at have benzinen i. Tiltalte 1 sagde ikke, hvad han skulle bruge benzi-nen til, og afhørte spurgte heller ikke. Afhørte blev adspurgt, om han ikke undrede sig over, at Tiltalte 1 skulle bruge en smule benzin, og at han skulle have det i en vandflaske? Det gjorde afhørte ikke, men tænkte at det jo kun-ne være til en hækkeklipper eller et eller andet” , forklarede han, at sådan har

side 30

han også forklaret. Han husker det kun semi i dag. Det skal nok passe, at de gjorde stop på en benzintank. Han brugte sit kort for at være flink. Han hus-ker ikke, at vandflasken blev brugt senere.

Foreholdt side 193, afsnittet ”Da de kom hen til bilen kiggede de på den og åbnede dørene for at se, hvad der var, og så begyndte Tiltalte 1 lige pludselig af pøse benzin på sæderne ” forklarede han, at han højest sandsynlig har for-klaret sådan. Han husker ikke i dag, hvordan det foregik.

Han gik efterfølgende tilbage til bilen, som de var kørt i. Han kan ikke svare på, hvad Tiltalte 1 gjorde, da han havde ryggen til. Han satte sig ind i bilen og satte sig med sin telefon. Han var ikke interesseret i, hvad de andre gjorde. Foreholdt samme side, afsnittet ”Afhørte kiggede på Tiltalte 1 og sagde, ”hvad fanden laver du?” Tiltalte 1 smilede bare og blev ved med at hælde benzin ud. Afhørte troede på en eller anden mærkelig måde, at det hele ti-den havde været Tiltalte 1'sintention. Afhørte stod og kiggede og gjorde ikke rigtigt mere, og så kunne afhørte se, at Tiltalte 1 fandt en lighter frem. Afhør-te begyndte at gå tilbage mod bilen, som de var kørt i, for afhørte ville ikke være med til det. Person 1 blev i sin bil under hele forløbet ”, forklarede han, at sådan har han forklaret, men i dag kan han ikke huske, at Tiltalte 1 tog en lighter frem og tændte ild.

Han gjorde ikke noget for at stoppe Tiltalte 1. Han skulle nok have taget fat i Tiltalte 1, men den tanke kom ikke.

Foreholdt side 194, afsnittet ”Afhørte troede at de blev og kiggede indtil brandvæsnet kom og slukkede ilden. Det var ikke afhørte der kørte, så der-for kunne han ikke gøre noget. Men hvis det var afhørte der kørte, var han smuttet for længst. Afhørte havde ingen magt som passager. I forhold til, hvem der bestemte, at de skulle blive, forklarede afhørte, at det havde de to andre nok været lidt enige om ”, forklarede han, at det er rigtigt. Han husker ikke i dag, at de blev til brandvæsenet kom.

Det er ikke rigtigt, som han forklarede tidligere, at de bare var kørt forbi bil-en. Det er højst sandsynligt rigtigt, som han har forklaret til politiet.

Til forhold 2 forklarede han, at han ikke har været med til at sætte ild til an-det. Han var med på stedet.

Foreholdt side 256, foto, forklarede han, at det viser stedet. Tiltalte 1, Tiltalte 4, Tiltalte 6 og Tiltalte 5 var med. De var kørt derud. Han ved ikke, om det var i en eller to biler. Han ved ikke, hvorfor de skulle se ejendommen, og hvem der fik ideen. De havde stået i Vejle og kedet sig. Han gik rundt på ejendommen herunder på loftet. Han gik derefter udenfor igen og gik ned i rundbuehallen og kiggede. Han stod herefter udenfor og ventede på, at de skulle videre.

side 31

Foreholdt side 264, foto, forklarede han, at rundbuehallen er den på tværs yderst. Stuehuset ligger i højre hjørne af fotoet. Han var inde i stuehuset. Han mindes, at alle de andre var med inde i stuehuset. Stedet var forladt og lugtede af mug. Han gik alene rundt derefter. Han mindes dog, at Tiltalte 5 og han fulgtes rundt. I rundbuehallen lå der lidt halvdøde rundballer, som han mærkede på. Hans far er gammel landmand. Rundballerne var våde. Han stod i sin egen lille verden. Han husker ikke, om Tiltalte 5 stod der sammen med ham. Han gik ud, hen til gylletanken og kiggede. Han så ikke rigtig de andre. Der kom ikke lige sådan ild. Han mindes, at der kom røg. Han stod og vente-de, og så kom der røg ud ad vinduerne på stuehuset. Røgen lugtede træls. Han ved ikke, om der var meget røg. Det var ikke en tyk tåge. Han stod udenfor på grusvejen ved enden af ejendommen og ventede på de andre. Han stod alene, og han ved ikke, hvor de andre var på dette tidspunkt. Han var træt og ville bare hjem. Han husker ikke, hvor de andre kom fra. Han spurgte ikke ind til, hvordan røgen var opstået. Han var sur, træt og ville gerne hjem. Han surmulede på vejen hjem. Han ved ikke, hvordan de andre havde det på vejen hjem. De var nok i godt humør, da de ikke var i dårligt humør ligesom ham. Han husker ikke, om de var oppe at køre. Han husker ikke, om han spurgte de andre om røgen. Han mindes, at han primært sad med hovedet i sin telefon på vejen hjem. Der var ikke snak om ild den aften, og han vil ikke rodes ind i sådan noget. Han er helt bims i hovedet af at have den sigtelse hængende over hovedet i nu 2 år. Man kan ændre mange ting på sin adfærd på 14 dage, så derfor tog han igen med Tiltalte 1 på tur. Han mindes ikke, at Tiltalte 1 var lige så sær, og de havde talt tingene igennem. De havde ikke talt om branden i bilen.

Der blev ikke sat ild i rundbuehallen, mens han var der.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at der ikke blev sat ild, mens han var der. Halmen var fugtig, hvor han havde mærket på det. Han satte ikke ild til det.

Der gik et stykke tid, inden de andre kom ud. Han husker ikke, om de kom samlet. Han husker ikke, om de kom inde fra bygningerne. De kørte væk fra stedet. Der var kun røg, da de kørte. Han husker ikke, at han så ild, da de kørte. De gjorde ikke noget for at slukke det eller ringe 112. Han mener, at de kørte til Vejle igen. De har nok talt om det efterfølgende, men han husker det ikke. Han har talt med Vidne 4 om, at de havde været ude og kigge. Han og Vidne 4 var bedste venner den gang. Han husker ikke, hvad han fortalte Vidne 4. Han tænker, at han fortalte Vidne 4, hvad han kunne huske fra stedet. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 og Tiltalte 4 skrev sammen om, at han gik rundt og sagde, at de havde brændt huset ned. Han husker ikke, om han havde sagt det til Vidne 4.

Foreholdt side 71, besked nr. 33 ”Bare husk at det er Tiltalte 3 der laver lortet

side 32

vi andre er der bare ”, forklarede han, at han og Tiltalte 1 var uvenner på dette tidspunkt. Det var nok noget med Vidne 4 at gøre. Der kan ske meget på tre dage. Han kan blive sur på andre mennesker over små ting.

Han ved ikke, om der blev startet brand på ejendommen i forhold 2. Tiltalte 1, Tiltalte 4 og han kan have joket om at brænde noget af. De fyrer så meget af overfor hinanden.

Foreholdt side 1539, forklarede han, at Profilnavn 8 er hans. De havde en gruppechat. Foreholdt det med ikke at brænde noget af i weeken-den, forklarede han, at det er taget ud af kontekst. Tiltalte 1 var strandet i Po-len med en ødelagt gearkasse. Det var bare noget lort, de fyrede af. Det var Profilnavn 7's kommentar det med ikke at brænde noget af i weekenden.

Foreholdt side 1541, det med, at han gerne ville brænde et hospital, forklare-de han, at han ikke ved, hvor det kom fra. Samtalen var bare sjov og spas. Han var meget bekymret, da de andre blev kaldt til afhøring. De talte om det. Han fortalte de andre, at han var kaldt til afhøring og sigtet. Han fortalte og-så sine forældre om det. Han husker ikke, om de andre havde kommentar til, hvad han skulle sige til politiet. Dagen inden afhøring kontaktede Tiltalte 5 ham og sagde, at han bare skulle være stille og rolig. Han opfattede det som mani-pulation. Han tror ikke, at det var hensigten. Han fortalte, hvad han kunne huske til politiet. Han fortalte også, at Tiltalte 5 havde kontaktet ham inden af-høring, da han opfattede det som, at Tiltalte 5 ville påvirke ham. Han og Tiltalte 5 har talt om det efterfølgende. Tiltalte 5 har sagt, at beskederne slet ikke skulle forstås, som han havde gjort det.

Foreholdt side 388 ff., skærmprint, forklarede han, at det var beskederne fra Tiltalte 5. Han tænker Tiltalte 5 var bekymret for, hvordan han havde oplevet tin-gene. Han var selv gået i forsvarsmode. Han er usikker på, om hele samtalen foregik samme dag. Det kan have været dagen før.

Adspurgt af advokat Storgaard forklarede han, at han aldrig har haft eller set PDF-filen. Han tror, at Tiltalte 1 havde filen eller havde fået den. Han fik ikke oplyst adresser, når de kørte afsted. Han tog ikke selv initiativ til, at de skulle køre ud og se på forladte ejendomme. Han kan have foreslået det en enkelt gang. Han husker ikke hvem af de andre, som foreslog det.

Til forhold 1 forklarede han, at han tænkte, at brændstoffet skulle bruges til noget lille som en havetraktor eller hækklipper. Han spurgte ikke nærmere ind til det. Han tænkte ikke på, at det var et problem heller ikke, at han betal-te. Han mindes, at han rystede på hovedet, da Tiltalte 1 hældte benzin ind i bil-en. Han blev overrasket. Han kan ikke huske, at han sagde noget til Tiltalte 1.

Foreholdt side 193, 1. afsnit igen, jf. ovenfor, forklarede han, at det ikke skal

side 33

undre ham, at han sagde noget til Tiltalte 1. Han tror bare, at Tiltalte 1 ignore-rede ham. Han gik tilbage til bilen efter 5-10 sekunder. Han skulle ikke være end del af det, men det blev han alligevel, da han var der.

Til forhold 2 forklarede han, at han ikke skal kunne sige, om Tiltalte 5 gik med ham ned til rundbuehallen. Halmen var dugvåd. Der blev ikke sat ild til no-get, mens han var i rundbuehallen. Han så kun røg fra stuehuset. Der gik nok 10-20 minutter, hvor han gik for sig selv. Han så efterfølgende en artikel om branden. Han har efterfølgende været med de samme personer ude og kigge på forladte ejendommen, men der skete ikke noget.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede han til forhold 2, at hans relation til Tiltalte 1 i januar 2024 ikke var god. Han var rygende sur på Tiltalte 1. Under afhøringen forholdt han sig til, hvad han kunne huske. Han forsøgte ikke at skade Tiltalte 1. Det vil da være sygeligt. Han havde selv taget ansvar, hvis han havde gjort noget.

Han husker noget om, at Tiltalte 4 havde nægtet at have været der og noget med DNA-spor. Han sagde til politiet, at Tiltalte 4 havde været med på stedet, og at han også skulle straffes.

Foreholdt side 191, afsnittet ”Afhørte var træt af, at Tiltalte 4 troede at livet var én stor leg, og at han sådan troede at han bare kunne slippe udenom. Tiltalte 4 var der, og han skulle også have straffen, synes afhørte ”, forklarede han, at sådan forklarede han til politiet. Han tror ikke, at han havde det på samme måde med Tiltalte 1. Han går ikke efter folk for at skade dem. Han har tit betalt for Tiltalte 1 eller givet ham penge, så det var ikke mærke-ligt, at han betalte for benzinen på tanken.

Adspurgt af advokat Pedersen forklarede han, at han var kun sammen med Tiltalte 4 inde i stuehuset. Han havde nok købt en pakke red Bull. Han drikker normalt ikke sådan noget.

Foreholdt side 256, oversigtsfoto, og at der er fundet DNA-spor fra Tiltalte 4 på snusdåse og DNA-spor fra tiltalte på en dåse red Bull på det anviste sted på fotoet, forklarede han, at han tror, at det var heromkring, at bilen holdt. Han var ved bilen flere gange.

Tiltalte 4 har forklaret til forhold 2, at han var en del af gruppen, som tog ud og kiggede på forladte ejendomme. Det var nok af kedsomhed, at han gjorde det. Han har ikke interesse for brande. Han har app’en Odin. Her kan man se, hvilke postnumre brande meldes ind på. Han taler stadig med alle undtagen Tiltalte 2 og Tiltalte 7. De andre stoppede med at tale med Tiltalte 2. Det var noget med en kæreste og ikke denne sag. Han har gået i skole med Person 1 og lærte Tiltalte 7 at kende gennem Person 1. Da Person 1 dø-

side 34

de, så stoppede han med at mødes med Tiltalte 7. Tiltalte 1 spurgte, om Golfen kunne stå i hans navn og med Tiltalte 1 som bruger. Han husker ikke hvorfor. Han kender godt ejendommen i Område 1, da han har været derude og kigge. Det er lang tid siden. Det kan godt være, at det var den 23. april 2022. Han var sammen med de andre tiltalte på ejendommen. De var i Vejle, inden de kørte derud. Han kan ikke forklare, hvorfor de kørte netop til denne ejendom. De kørte i én bil. Han kørte bare med. De gik rundt og kiggede. De skiltes ad og gik hver sin vej. De parkerede lige ved buen ved gylletanken, jf. side 264. Han husker ikke, hvilken vej han gik, men han gik ind i en bygning. Han tror, at han gik ind i stalden og til venstre mod rundbuehallen. Han gik med Tiltalte 3. De gik og kiggede lidt. De gik ud igen. Der var ikke så meget i rund-buehallen. Der var et par halmballer. Han tror ikke, at han rørte ved noget i hallen. Han så ikke Tiltalte 3 røre ved noget. De andre var gået til de andre byg-ninger ved stuehuset. Dem så han først igen ved bilen. Han holdt ikke øje med de andre. Han var ikke i rundbuehallen særlig længe. Han og Tiltalte 3 gik ud derfra. De gik over til bilen og ventede på de andre. Han ventede nok mellem 5-15 minutter. Han var på sin telefon imens. Tiltalte 3 var der sammen med ham. Han kan ikke forklare, hvorfor Tiltalte 3 har forklaret, at han stod ale-ne. De andre tre kom fra de andre huse på ejendommen. De tre kom samlet tilbage. Han lagde ikke mærke til noget specifikt. Han husker ikke røgen, som Tiltalte 3 har forklaret om. De kørte hjem igen. Han var kun i laden og rundbuehallen. Han ved ikke, hvorfor han ikke gik andre steder hen. Det var sent på natten. Det passer nok godt med kl. 03.48. Han så heller ikke noget ild. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke lagde mærke til røgen, som Tiltalte 3 har forklaret om. Han siger ikke, at Tiltalte 3's forklaring er forkert.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at der ikke var ild i rundbuehallen, mens han var derinde. Om der var ild, før han kom derind, ved han ikke. Det ville han ikke lægge mærke til ved en forladt ejendom.

Foreholdt side 271, foto, forklarede han, at han ikke var inde i stuehuset. Han så heller ikke stuehuset udefra. Han så ingen brand.

De andre var i normalt humør, da de kom tilbage til bilen.

Han har talt med politiet. Han fortalte ikke politiet, at han havde været på stedet. Han havde ret til ikke at udtale sig, så det brugte han. Han blev fore-holdt en snusdåse med hans DNA, men han så ikke billeder af dåsen, så han kunne ikke vide, om det var korrekt. Han ved ikke, hvilke tricks politiet bru-ger til afhøring. Han forklarede, at en af de andre måske havde haft snusdå-sen med. Politiet havde ingen beviser på, at han havde været på stedet.

Han er ikke interesseret i brande.

Han husker ikke, at de efterfølgende talte om, hvad der var sket på ejendom-men. Han hørte fra Tiltalte 1 noget om, at Tiltalte 3 havde sagt, at de hav-

side 35

de brændt noget ned. Profilnavn 9 er hans profil på snapchat. Han ved ikke, hvorfor han ikke svarede Tiltalte 1 på den besked.

De talte ikke om at brænde ting ned i vennegruppen.

Foreholdt side 1527, forklarede han, at hans telefon blev ransaget af politiet. Det var en gruppechat mellem ham, Tiltalte 1 og Tiltalte 3.

Foreholdt side 1539, det med ikke at brænde noget i weekenden, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han skrev sådan. De skrev mange mærkelige ting til hinanden. Han husker ikke Tiltalte 3's svar.

Foreholdt side 1541, det med gerne at ville brænde et hospital, forklarede han, at han sad og spillede et computerspil, FiveM, som han blev sur over, så derfor skrev han det.

Han tror, at politiet ransagede hans bil. Han havde en reservedunk til diesel i bilen, da målerne i bilen viste forkert. Diesel brænder ikke.

Tiltalte 5 har forklaret til forhold 2, at han har været på ejendommen, som ses på fotoet side 264. De kørte i to biler. Han mindes, at Tiltalte 3 var med i hans bil. De parkerede ved gylletanken. Han stod ud og gik ned mod rundbuehallen. Han gik sammen med Tiltalte 3. Han gik ikke ind i rundbuehallen men blev stående ude foran. Han tror, at han stod og røg, men han husker det ikke rigtigt. Han har i lang tid haft interesse for at se for-ladte steder. Han var en del af gruppen. Der er mange på de sociale medier, som har samme interesse. Han gik tilbage til sin bil og satte sig ind. Han hav-de ikke så meget interesse i stedet, da det var forladt. Det er lang tid siden, så han husker det ikke så godt. Tiltalte 3 gik ind i rundbuehallen. Han husker ik-ke, om han gik med Tiltalte 3 derind, men han stod også udenfor og røg en ciga-ret.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at det husker han ikke. Halmballer-ne siger ham ikke noget.

Han husker ikke, om bilerne kom til stedet samtidigt. De kørte i to biler. Han kørte i sin bil og havde Tiltalte 3 med, og de andre i en anden bil. Det må være de andre tiltalte, som var med. Han ved ikke, hvor de andre var, mens han selv var ved rundbuehallen. Han var ikke inde i den øvrige del af ejendom-men. Det var ikke altid spændende. Han opfangede en snert af lugt, nok af røg. Han så ingen røg. Han reagerede ikke på lugten. Han ved ikke hvorfor. Han husker ikke, hvornår han så de andre igen. Han og Tiltalte 3 kørte fra ste-det. Han husker ikke, om han så de andre køre fra stedet. Det var omkring kl. 03.15, at de var på stedet. Han ved ikke, hvordan branden opstod på ste-det.

side 36

Han har talt med politiet om forholdet. Han fortalte politiet, at han ikke hav-de været med i forhold 2. Han var nok lidt i chok, og i selvforsvar svarede han, at han ikke havde været med. Det var samme morgen, som flere af de andre blev hentet ind til afhøring hos politiet. Han havde ikke været til afhø-ring hos politiet før. Han husker ikke, om det var til første eller anden afhø-ring, at han fortalte politiet det med, at han ikke var der. Det var omstændig-hederne, der gjorde, at han ikke sagde noget til politiet. I dag vil han heller være ærlig. Det er ikke fordi, de andre har sagt noget. Han husker ikke, at de talte om ejendommen efterfølgende. Han husker ikke, at han hørte noget om, at der var gået ild i ejendommen.

Politiet ransagede hans telefon.

Foreholdt side 132, foto af chat mellem Vidne 4 og Tiltalte 1, forklarede han, at det må være et billede af en chat, som han har taget, men han husker ikke sammenhængen. Han husker ikke, om det er ham, som har skrevet, at det var sjovt, at Vidne 4 vidste det.

Til forhold 6 og 7 forklarede han, at han var med på turen, og han kørte sam-men med Tiltalte 2 og Tiltalte 6. I den anden bil var Person 1, Tiltalte 8, Tiltalte 9 og Tiltalte 1. De stod i Vejle og snakkede om at tage ud og kigge på forladte ste-der. PDF-filen, som de andre nævner, er et googledrev dokument. Han havde dokumentet fra Facebook. De kørte til By 4 først. Han mener ikke, at han havde drukket eller taget stoffer, og det havde de andre i hans bil heller ikke. Efter By 4 kørte de nedad og kiggede på dokumentet efter en anden ad-resse. De kørte til et sted, før de kørte til Område 5. Han husker ikke, om det var i nærheden af Holstebro. Huset var omringet af træer, og der var krat over det hele.

Foreholdt side 1978, foto, forklarede han, at det ligner stedet.

De parkerede langs med vejen, da de ikke kunne køre ind i indkørslen. De gik rundt og kiggede lidt. Han husker ikke, om han var inde i selve huset. Vinduerne var smadret. Huset var ikke noget værd. Han husker ikke, om no-gen af de andre var inde i huset. Han husker, at han selv stod udenfor. Det kan godt være, at han var inde i huset. Han bemærkede ikke, at der skete no-get i huset. Der var ikke ild, mens han var i huset. Han husker heller ikke et højt brag. Tiltalte 2's forklaring om, at de alle satte ild til rum, ændrer ikke hans forklaring. Han husker ikke et stort brag eller, at nogen råbte ild. Han var med i snapchatgruppen.

Foreholdt side 1639, forklarede han, at Profilnavn 10 er hans profil.

Foreholdt side 1632, hans spørgsmål om de fik en flaske med, forklarede han, at han kan have henvist til en flaske spiritus, men han ved det ikke. Fo-

side 37

reholdt at han til de andre skrev ”Sluk” , forklarede han, at han havde en eks-kæreste, som havde travlt med, hvad han lavede, og de andre var venner med hende på snapchat, og hun skulle ikke finde ud af, at han var sammen med de andre.

Foreholdt hans besked om, at stedet lå imellem alle mulige træer, forklarede han, at han var nok på google maps, hvor han kunne se dette.

Foreholdt hans beskeder om, at stedet lå tæt på en gård og moaaaar jeg tør ikke, forklarede han, at de beskeder husker han ikke.

Foreholdt Tiltalte 1's besked om, at vi skal bare ikke lege med ild, og hans svar om, at det var skuda ligemeget, forklarede han, at han heller ikke ved, hvad de beskeder betyder. Det var ikke hans intention at skulle lege med ild.

Foreholdt Tiltalte 2's besked om, at han troede, at de døde der, forklarede han, at han husker ikke den besked. Han har deltaget i chatten men husker ikke indholdet i dag.

Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 henviste til, da Tiltalte 1 skrev det med knald lige i skærmen. Han husker ikke noget knald. Det kan godt være, at der var no-get, som sagde knald, men han husker det ikke i dag.

Hans besked om, at han ikke havde flere hår på sin hånd, ved han ikke, hvad det betyder. Han tror ikke, at han mistede hår på sin hånd den aften.

Hans besked om, at det er slukket, må henvise til snapkortet.

De kørte forbi en tankstation efterfølgende, da han var tørstig. Han gik ind og købte noget at drikke. Han gik tilbage til bilen. De fandt en flaske. Han kan ikke huske, om han fyldte diesel i den. Det stank af diesel i bilen. Det husker han. Han har ingen ide om, hvorfor de fyldte diesel på en flaske. Han går ud fra, at det var diesel, da det var det, som der stank af i bilen efterføl-gende. Han husker ikke om andre end Tiltalte 6 var ude af bilerne.

De kørte videre til Område 5. Han mindes, at de kørte direkte derned.

Foreholdt side 2009, GPS punkt 4, forklarede han, at han ikke husker dette sted. Han husker, at de kørte direkte til Område 5.

De havde fundet adressen i Område 5 i deres dokument. Begge biler var med. Han parkerede bilen og gik ud. De gik rundt og lyste ind ad vinduerne. Det gjorde Tiltalte 6 og Tiltalte 2 også. Tiltalte 1 var ude af den anden bil for at pisse, satte sig tilbage i bilen igen, og så kørte de andre derfra. Tiltalte 6 sparkede døren op til huset, og de gik alle tre ind og kiggede. Det lignede en gammel spej-

side 38

derhytte. Han synes, at det så forladt ud. Der var ikke noget spændende i hu-set. Han havde ikke noget med ind i huset, og han bemærkede ikke, at de to andre havde noget med derind. Han lagde ikke mærke til, at der var flasker med inde i hytten. Han gik ud igen, over i laden og kiggede. Han fandt ikke noget spændende. Der var to skåle med frisk vand og mad, og han tænkte, at det var til katte. Tiltalte 6 kom kort efter over til ham i laden, og han sagde til Tiltalte 6, at han ikke troede, at stedet var forladt. Han mindes ikke, at Tiltalte 2 var ovre i laden. Tiltalte 1 ringede til ham om, at de var stødt på en dame læn-gere oppe på vejen. Han gik over i huset og sagde til Tiltalte 2, at de skulle kø-re derfra. Han gik ud til bilen og satte sig ind.

Foreholdt fundet af hans DNA på colaflaske i hytten, forklarede han, at det giver god mening, hvis den havde ligget i bilen, og han har haft fat i den, men han ved ikke, hvordan den er endt inde i huset. Foreholdt at der var benzin i flasken, fastholdt han, at der havde lugtet af diesel i bilen.

Han ventede på de to andre i bilen, og de kørte op på grusvejen til de andre. Damen kom over til dem. Han husker ikke, hvad hun sagde, men hun spurgte vist, om de havde været inde i huset. Han husker, at han talte med damen. Formålet med at komme til hytten var at kigge på stedet. Han ved ikke noget om, at stedet skulle brændes ned. Det var ikke hans opfattelse. Han kan ikke huske, om der var snak om at brænde noget ned i deres chat.

Foreholdt deres chat på side 1637, forklarede han, at det kan godt passe, at han foreslog flere forskellige adresser. Hvad Person 1 har lavet andre steder, ved han ikke noget om. Når han skrev ”hjælp” betød det, at de andre skulle hjælpe med at finde et sted. De havde nok set de adresser, som fremgik af dokumentet i det område. Det betyder ikke, at de brændte stederne.

Efter de blev kaldt ind til afhøring den 18. april 2023, var de lidt i chok. De talte om det. Nogle blev først indkaldt senere i forløbet. Han har talt med Tiltalte 3 om afhøring. Han skrev til ham.

Foreholdt side 388, foto, forklarede han, at Tiltalte 3 aldrig havde prøvet at væ-re til afhøring, så han ville bare være der for ham som en god kammerat. Han ønskede ikke at påvirke Tiltalte 3's forklaring. Tiltalte 3 forklarede ham også sene-re, at han havde følt, at han forsøgte at påvirke ham. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 fik den ide. Tiltalte 3 havde haft mange spørgsmål om afhøring i dagene før.

Tiltalte 7 har forklaret til forhold 3, at han har kigget på bunke-re med sin morfar. Han havde ikke før den 7. januar 2023 kigget på forladte ejendomme. Han havde boet sammen med Person 1 i en periode, og de var ved at flytte fra stedet. Han mødte tilfældigt Person 1 den aften. De to andre kendte han ikke. Det var Person 1, som havde kontakten til dem. Person 1 foreslog ham at tage med ud at kigge på forladte ejendomme. Han kørte med Tiltalte 1 sam-men med de andre. Tiltalte 1 kørte i den omtalte Golf. Han har ingen ide om

side 39

tidspunktet. Han var træt, men han husker ikke, om det var fordi, at det var sent.

Foreholdt side 497, foto, forklarede han, at det var den ejendom, som de var ude at kigge på. Det hele stod åbent, og det var faldefærdigt. De var inde og kigge i ejendommen. De var inde i stuehuset i bunden af fotoet. Der lå nogle gamle sager. De var alle med derinde. Derefter gik de ud og gik hen til fløjen til venstre. Taget var faldet sammen, så de kunne ikke komme ind. De gik vi-dere til staldområdet. Der var ikke noget at se. Man kunne se, at det havde været en kostald. De fulgtes mere eller mindre sammen to og to. Han mindes, at han gik sammen med Person 1. Han er lidt genert og kendte ikke de to an-dre. Han husker ikke, om der var halm i kostalden.

Foreholdt side 518, foto, forklarede han, at dette ikke ændrer på hans hu-kommelse. Han erindrer ikke, at nogen tændte ild her.

De gik alle sammen ned til laden til højre. De gik gennem ejendommen og hen til laden. Der lå halm i laden. De kunne ikke komme ind for halmballer. De gik derfra, men Person 1 kaldte dem tilbage, da Person 1 i forening med Tiltalte 2 fik en ide om, at de skulle sætte ild til stedet. Person 1 spurgte, om de ikke skulle sætte ild til stedet. De var til stede alle sammen og gik tilbage sammen. Det var ikke dem alle sammen, som satte ild til. Hans indtryk af Person 1 var ikke, at han satte ild til ting. Ilden blev tændt med en lighter af Person 1. Han husker ikke, om de andre tændte ild. Det var Person 1, som satte gang i det. Det var svært at få ilden til at tage fat pga. dug, så Person 1 måtte forsøge flere gange. Tiltalte 2 stod tæt på halmballerne. Han husker ikke, hvor Tiltalte 1 stod. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har forklaret, at de alle satte ild på. Han tror ikke, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kan skille sagerne fra hinanden. De to er sigtet i flere sager sammen med Person 1. Han tog et strå ud af stakken og viste dem, at det var for vådt af nattefrost til at sætte ild til. Det gjorde han med en lighter. Men Person 1 mente, at det alligevel kunne lade sig gøre. Han og de andre to var på vej ud til bilen gennem den anden lade, da Person 1 fik gang i il-den. Han gjorde ikke noget for at stoppe Person 1. Han så en smule røg derfra. Da Person 1 fik ild i det, sagde Person 1, at de skulle komme ud i laden igen. Han gik ud fra, at Person 1 havde fået startet ild, når han sagde, at de skulle komme igen. Han gjorde ikke noget for at stoppe ilden eller kontakte myndigheder-ne. Person 1 var hans gode kammerat, selv om der var lidt ballade omkring fra-flytning af deres hus. De kørte væk fra stedet, vendte rundt og kørte tilbage. Hvorfor ved han ikke. Her så de, at der var ild i laden. De kørte væk igen, da de kunne se, at der var udrykning på vej. På vejen væk mødte de politiet, som Tiltalte 1 eller Person 1 talte med. De kørte væk derfra.

Foreholdt side 511, foto, forklarede han, at laden var dækket med halmballer, så de kunne ikke komme ind i laden. De kunne kun se de halmballer, som stod ved døren og kunne ikke se, hvor mange halmballer i alt, der var i laden.

side 40

Foreholdt side 520, foto, forklarede han, at der var ingen af dem, som havde sat ild her. Han ved ikke, hvorfor politiet konstaterede gløder på det sted.

Han ved, at Person 1 røg som en skorsten.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han troede, at han kendte Person 1 godt. De havde kendt hinanden i ca. 1 år og boet sammen i ca. 9 måneder. Inden Person 1 døde var deres venskab gået over. Han blev lidt forarget over den side, som Person 1 vidste den dag. De var alle 4 på vej tilbage til bilen, da Person 1 råbte. Han var selv en af de forreste og Person 1 bagerst. Da Person 1 råb-te efter dem, var det naturligt at gå tilbage. Person 1 råbte, at de godt kunne sætte ild til eller noget lignende. Da han forsøgte at brænde et strå, sagde han til de andre, at de kunne se, at det var en dum ide. Han gjorde det for, at de andre ikke skulle sætte ild til noget. Han vidste godt, at det strå, som han stod med, ikke kunne brænde. Person 1 virkede fremmede for ham den aften. Han kunne ikke gøre andet for at forhindre det, da han ellers ville virke mær-kelig på de andre. Han synes, at han gjorde det han kunne.

Vidnet politiassistent Vidne 5 har forklaret til forhold 2, at han var ude på stedet i forbindelse med branden. Han havde nattevagt om lørdagen, og de blev sendt til adressen af vagtcentralen. De fik at vide, at der var tale om en gårdbrand. Vagtcentralen meldte, at stedet var ubeboet. De kom samtidigt med brandvæsenet. De kom omkring kl. 04.30 til stedet. Da de ankom, stod der høje flammer op af taget. Stuehuset var næsten ud-brændt. De tog billeder og sikrede stedet. Hans kollega Person 4 ret-tede henvendelse til anmelder, som var på stedet. Han gik selv videre over til holdlederen fra brand. De gik rundt sammen og kiggede på omfanget af bran-den. De kom om til en lade på den nordlige side af ejendommen, hvor der lå en halmballe midt i en lade, hvor der ligeledes var brand i. De gik derfor ud fra, at ilden kunne være påsat, da der var flere arnesteder. Laden lå et stykke væk fra stuehuset, der også var antændt.

Foreholdt side 256, oversigtskort, forklarede han, at halmballen lå i den sid-ste hal. Der var ingen port i laden, så de kunne frit kigge ind. Han mener, at han tog billeder. Der var gløder i halmballen, og der kom røg fra den.

Foreholdt side 238, foto, forklarede han, at det er et foto af laden med halm-ballen med ild i.

Foreholdt side 232, foto, forklarede han, at sådan så stedet ud med flammer, da de ankom. Det var stuehuset og en længe, som stod i flammer.

Hans kollega tog kontakt til anmelder, der var på stedet. Anmelder havde hørt nogle brag fra stedet.

Da, de havde været der et stykke tid, fik de en melding fra vagtcentralen om,

side 41

at de havde fundet ejeren. De kørte over til ejeren. De traf ejeren af ejendom-men og afhørte hende. Ejeren havde ingen mistænkte men fortalte, at der var problemer med, at unge lavede hærværk på ejendommen.

Brand meldte til dem, at de havde fundet nogle ting på stedet, og de kørte derfor tilbage til ejendommen. På grusvejen mellem arnested 1 og 2 i græsa-realet var der fundet en snuspakke og en red Bull.

Adspurgt af advokat Storgaard forklarede han, at de fik at vide af brandmyn-dighederne, at der var to arnesteder, et i stuehuset og et i laden. Der var sta-dig brand på stedet, da de forlod stedet.

Foreholdt side 150, rapport, forklarede han, at han ikke kender den del, som hans kollega har skrevet.

Vidne 6 har forklaret til forhold 2, at han er indsats-leder hos brandvæsenet, og han var ude til branden i forhold 2. Som indsats-leder leder han mandskabet, som skal slukke ilden. Han ankom ca. 10 min ef-ter, de frivillige brandfolk var ankommet. Stuehuset og længen var over-tændt, og der var ikke noget at redde, så de skulle bare slukke branden.

Foreholdt side 232, foto, forklarede han, at dette viser stuehuset og længen i flammer.

Længere nede lå en stålhal, hvor de fandt en rund halmballe, som brændte. Han husker ikke, om politiet var med nede i hallen. Branden i halmballen var stille og rolig, men den havde fat. Han mener, at der i Odinrapporten ligger foto af halmballen. De sprøjtede halmballen over med vand og skum.

Foreholdt side 256, oversigtskort, forklarede han, at det viser stedet med de to arnesteder.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at det viser stedet, hvor halmballen lå og brændte. Der er ryddet op på stedet. De har nok skilt halmballen ad ved slukning.

Foreholdt side 238, foto, forklarede han, at han ikke kan se, hvad det fore-stiller.

Hans erfaring siger, at der ikke var sammenhæng mellem de to steder, da der ikke var nogen vind den vej. Branden var derfor opstået uafhængigt af hinan-den med to arnesteder. Der havde ikke været strøm til bygningen, da den ik-ke havde været beboet i flere år. Politiet bad dem sporsikre området. Han ved ikke, om branden ved arnested 1 startede i stuehuset eller i længen. Det brændte voldsomt, så de slukkede ilden udefra.

side 42

Vidnet politiassistent Vidne 7 har forklaret, at han er krimi-nalteknisk kontaktperson og derfor ude til alle alvorlige sager herunder brandsager. Han tager foto på stederne og forsøger at finde brandårsagen. Det gør han ofte med kollegaerne fra politiet, som har sagerne, og de har og-så nogle gange brandinspektører med. Han er uddannet inden for brandsager.

Til forhold 2 forklarede han, at han var på stedet som kriminalteknisk kon-taktperson. På dette sted var de to kollegaer, og det var kollegaen, som tog fotos af stedet. De var der to dage efter branden.

Foreholdt side 265, oversigtsfoto, forklarede han, at der er tale om et drone-foto af stedet. De hvide piler viser stormskader på taget, som ikke har noget med branden at gøre. Den røde markering var stuehuset, og den gule var længen. Stuehuset havde krybekælder, hvor det stadig brændte, så de havde svært ved at undersøge stedet, da de ikke kunne gå derind pga. fare for ned-styrtning. De tog fotos ind ad vinduer. Strømmen var ikke årsag til branden, da den var slået fra.

Der havde også været brand i noget halm i en anden lade. Der lå halm på gul-vet, og det havde brændt.

Foreholdt side 281, foto, forklarede han, at det viser laden med halmballerne, som var spredt ud i forbindelse med slukning. Den mørke halm havde der været ild i. Det er svært at se, hvor ilden startede henne i denne lade. Den store brand var i stuehuset og længen. Vindretningen var mod nord. Trods vindretningen var det mærkeligt, hvis branden skulle have spredt sig op til den anden lade, da den lå for langt væk. Også selvom der var huller i laden. I bygningen i midten stod der brandbare ting, og her var ingenting brændt. Hvis de havde foretaget fuld undersøgelse med brandhunde, så ville de have kunnet finde arnestedet, men det prioriterede man ikke i sagen. Foreholdt side 260, afsnittet, ”Ud fra brandbilledet fandtes arnestedet at være et sted i stuehuset, som var det mest brandskadede område ” forklarede, at han lavede en vurdering af, at arnestedet var i stuehuset, da det var det mest brandskadede område.

Adspurgt af advokat Storgaard forklarede han, at vinden gik mod nord, og hvis aske blev ført op i luften, så ville det blive ført den vej. Halmen var våd, da det var slukket med vand. Den anden halm var tør. Der lå ikke andet en halm i rundbuehallen. Der lå noget folie, men han tror, at det var fra storm-skaden. Han kan ikke udelukke, at der er blæst noget fra branden i stuehuset over i laden.

Adspurgt af advokat Pedersen forklarede han, at han ikke ved, hvordan hal-men i rundbuehallen lå ved slukningen.

side 43

Foreholdt side 150, afsnittet ”Rundballen i rundbueladen, der er placeret længst mod nordøst, var ikke udbrændt. Der var ikke skader på rundbuehal-len som følge af branden. Vi konkluderede, at der var et hul i taget på rund-buehallen ud for rundballen ”, forklarede han, at det husker han ikke noget om.

Foreholdt side 260, afsnittet ”Den nordligste lade sås ikke at have nogen synlige skader forårsaget af branden. På jorden kunne ses halm spredt ud over et større område og det kunne ses at der havde været brand i noget af dette. Både uden for laden og inde i hallen blev der fundet rester af alufolie, som muligvis er blæst ned i retning af bygningen under branden. Det kunne ikke udelukkes, at branden i laden kunne være antændt som følge af dette, idet halmen i laden var meget tør og derved let antændelig ”, forklarede han, at det står han fortsat ved.

Til forhold 3 forklarede han, at han også lavede kriminalteknisk undersøgelse på dette sted. Han var derude den 11. januar 2023.

Foreholdt side 497, oversigtsfoto, forklarede han, at det er dronefoto fra ste-det. Branden havde været i den udbrændte del, hvor han af ejeren havde fået oplyst, at laden havde været fyldt med halmballer. Der var store skader på bygningen. Der var strøm i den sydlige del af bygningen, maskinhallen men ikke i den del, som var brændt. Der var ikke noget, som tydede på, at bran-den var startet i maskinhallen og derefter spredt sig til laden. Han kunne ikke finde et specifikt arnested i laden, da alt halm og bygning var brændt ned. Foreholdt side 492, afsnittet ”Brandårsag: Ukendt. Er sandsynligvis åben flamme der har antændt halmen i big- ballerne. El er med høj sandsynlig-hed ikke årsag til brande ”, forklarede han, at den konklusion kan han stå ved.

Foreholdt side 508, foto, forklarede han, at det viser laden, hvor halmballer-ne havde stået i. Halmen var spredt ud i forbindelse med slukningsarbejdet. Det var noget gammel halm fra sidste høst. Ejerne fortalte, at laden havde været fyldt godt op.

Foreholdt side 511, foto, forklarede han, at det mørke er brændt halm, og det lyse er ikke brændt halm.

Foreholdt side 498, foto, forklarede han, at der var også en halmballe længe-re inde på ejendommen, som var brændt. De to brande havde ikke noget med hinanden at gøre. Vindretningen var mod nord. Det var utænkeligt, at bran-den fra laden skulle have spredt sig til arnested 2, da der ikke var spor af brand mellem de to arnesteder.

Foreholdt side 516, foto, forklarede han, at det var her, branden var konsta-

side 44

teret. Brandvæsnet havde spredt halmen. Halmballen havde oprindeligt stået som halmballen til højre stod. Han konstaterede et sort område, hvor der havde været brand. Det var halmballen, der havde brændt.

Ud over åben ild så kunne han ikke fastlægge brandårsagen.

Adspurgt af advokat Kromann forklarede han, at det var en forfalden ejen-dom i dårlig stand. Der voksede træer op om stuehuset. Det eneste, som var pænt, var maskinhuset. Der stod en container på grunden. Stuehuset bar ikke præg af beboelse. Der var et køkken. Der var ikke friske madvarer, men han var ikke i køkkenskabe. Han husker ikke, hvordan der lugtede i stuehuset.

Adspurgt af anklager og foreholdt side 522, foto forklarede han, at det er maskinhuset.

Til forhold 4 og 5 forklarede han, at han lavede brandundersøgelse på begge ejendomme.

Foreholdt side 835, foto forklarede han, at dette er et dronefoto af ejendom-men i forhold 4. Der var tale om en faldefærdig og forladt landejendom. Man kunne ikke gå på gårdspladsen, da der var vokset træer op. Der var dog en vedligeholdt, pæn lade med maskiner. Den østlige del af ejendommen ved arnested 1 var også i bedre stand. Ved arnested 1 konstaterede han, at brandskaderne var i det sydøstlige hjørne, hvor der havde stået nogle poser, hvor ilden var startet og gået op gennem taget. Det var en lastbilchauffør, som havde opdaget branden, da han kørte forbi ude på vejen.

Foreholdt, side 840, foto, forklarede han, at det viser bygningen med arne-sted 1 i den ene ende af bygningen. Man kan se tre lysplader af plastik i taget, som er smeltet væk af varmen.

Foreholdt side 841, foto, forklarede han, at der var smelteskader uden på bygningen.

Foreholdt side 843, foto, forklarede han, at det viser, hvor der havde været størst gang i branden. Loftet lige over var brændt og aftagende ud derfra. Han mener ikke, at der var strøm i bygningen, så det kunne ikke være årsag til branden. Der havde været brand i nogle siloposer af stof. Ilden var kon-centreret omkring siloposerne.

Foreholdt side 844 foto, forklarede han, at fotoet er taget ind gennem en åb-ning i bygningen.

Han kan ikke sige noget om brandårsagen andet end, at der har været ild i si-loposerne, som har spredt sig.

side 45

Foreholdt side 850, foto, forklarede han, at dette viser arnested 2, hvor det havde været brand på et halmloft.

Foreholdt side 852, foto, forklarede han, at dette foto viser halmloftet. Han mener ikke, at der var meget strøm i bygningen til andet end en pumpe. Den var ikke kortsluttet, så det er udelukket, at ilden skyldtes overgang i el. På loftet lå en masse halm. Det var også halm, som var faldet ned fra loftet. Det så ud til, at branden var startet oppe på loftet. Der var ingen sammen-hæng mellem arnested 1 og 2, da længen mod arnested 1 var fyldt med halm, som ikke var brændt.

Foreholdt side 978, oversigtsfoto, forklarede han, at det viser dronefoto til forhold 5. Der var opdaget brand ved arnested 1 i maskinhuset, og efterføl-gende opdagede man en ikke fuld udviklet brand ved arnested 2. Der lå avi-ser, som der var ild i. Ved arnested 1 var den vestlige del af bygningen brændt. Der stod en campingvogn i det område. Der stod også en dieseltank. Det var svært at sige, hvad brandårsagen var. Der var ingen strøm i bygnin-gen.

Foreholdt side 952, afsnittet ”Brandårsag: Ukendt. Den sandsynlige bran-dårsag er ved åben flamme, og ved mulig brug af en form for accelerator, at have antændt brandbar materiale hvorpå opstået brand ” forklarede han, at det er fortsat hans opfattelse. Man kan også havde sat ild til fx puder eller andet i campingvognen.

Campingvognen var udbrændt, og kun stellet var tilbage. Taget var faldet ned. Han tog dna-prøver på stedet.

Ved arnested 2 var det nogle aviser, som der var begyndende ild i.

Foreholdt side 1002, foto, forklarede han, at det viser arnested 2. Branden var startet nede og brændt opad. Patruljen konstaterede på natten, at der var ild på dette sted.

Adspurgt af advokat Kromann forklarede han, at stuehuset var meget forfal-dent, og maskinhuset var i ok stand. De andre bygninger var gamle og for-faldne, husker han.

Foreholdt side 971, afsnittet ”Alle bygninger fremstod misvedligeholdt og var flere steder beskadiget og bar præg af at havde stået tomt i flere år. Træer og buske omkring bygningerne var flere stedet groet helt ind til byg-ningerne ”, forklarede han, at maskinhuset kunne bruges.

Foreholdt samme side, afsnittet, ”Brandstedsundersøgelsen viste, at hele ejendommen sås uaflåst og der var frit adgang til alle rum på hele ejendom-

side 46

men. Bygningerne sås at være forladt og i forfald og skønnedes kun at blive benyttet til opbevaring ”, forklarede han, at det stemmer.

Vidne 1 har forklaret, at hans kone ejer Adresse 1, Område 1. Han var i kontakt med politiet, der spurgte til strøm på ejendommen. Strømmen var afbrudt ved hovedmåleren på ejendommen, så det kunne ikke have været årsag til branden.

Foreholdt side 264, foto, forklarede han, at dette viser ejendommen. De drev jorden tilhørende ejendommen, og bygningerne havde stået tomme i 17 år. De købte stedet i 2005.

Der havde ca. 1 år før branden været hærværk på stuehuset. Døre var sparket ind. Vinduerne var knust. Køkkenskabe var ødelagt og taget ned. Lamper var slået i stykker.

De har i dag solgt ejendommen. Der var brandforsikring på ejendommen. De betalte en selvrisiko på 14.438 kr.

Vidnet fremsatte et erstatningskrav på 14.438 kr. på vegne af Erstatningssøgende, Adresse 7, By 2 (forhold 2).

De tiltalte i forhold 2 bestred erstatningspligten men anerkendte kravets størrelse.

Vidne 4 har forklaret til forhold 1 og 2, at hun kender Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Hun og Tiltalte 1 er ekskærester. De var kærester i 2022. Hun husker ikke, hvornår de gik fra hinanden, men det var stille og roligt. De taler ikke sammen i dag, da hun har en ny kæreste. Hun og Tiltalte 3 var bedste venner i 4 år og var også i 2022 og 2023. Hun var ikke en del af gruppen, som mødtes i Vejle. Tiltalte 1 fortalte hende, at de kørte ud for at kigge på steder og brændte nogle ting. Hun husker ikke nærmere om det. Han fortalte ikke om konkrete ting, som de havde sat ild til.

Tiltalte 3 fortalte, at han og Tiltalte 1 havde været i By 1, hvor der holdt en bil, som Tiltalte 1 ville sætte ild til. Tiltalte 3 fortalte, at der blev sat ild til bilen. Det fortalte Tiltalte 3 hende bare lige pludseligt. Hun tror, at hun og Tiltalte 3 var alene, da han fortalte det. Tiltalte 1 var der ikke. Hun troede på det, fordi hun vid-ste, at Tiltalte 1 gerne ville sætte ild til ting. Det havde Tiltalte 1 selv sagt til hende. Hun husker ikke, om det var første gang, at hun hørte om, at Tiltalte 1 havde sat ild til noget. Hun blev sur og kunne ikke forstå hvorfor. Hun skrev via Snapchat og spurgte Tiltalte 1 om det. Politiet talte med hende om korres-pondancen mellem hende og Tiltalte 1 fra april 2022. Hun blev afhørt af politi-et.

Foreholdt side 463, afsnittet ”Tiltalte 1 var også til stede, da Tiltalte 3 fortalte

side 47

det til afhørte, men Tiltalte 1 var bare helt stille. Adspurgt, om Tiltalte 1 havde afkræftet eller bekræftet, at han var med til at brænde bilen af, svarede af-hørte, at Tiltalte 1 slet ikke sagde noget ”, forklarede hun, at Tiltalte 1 var ikke til stede, da Tiltalte 3 fortalte hende om det. Det er korrekt, at Tiltalte 1 ikke sag-de noget til det. Hun husker ikke, om hun og Tiltalte 1 stadig var kærester, da Tiltalte 3 fortalte hende om det.

Hun fik også noget at vide om en gårdbrand i By 2. Hun tror, at det også var Tiltalte 3, som startede med at fortælle hende om, at de havde sat ild til no-get. Tiltalte 1 fortalte det også til hende. Tiltalte 1 fortalte hende, at de havde sat ild til en lade, og at der var halm i laden. Hun er ikke blevet spurgt, om hun ville med til sådanne aktiviteter. Hun sagde til Tiltalte 1, at det var dumt. Hun tror, at hun skrev og truede Tiltalte 1 med at sige det til hans forældre. Hun kan ikke helt huske korrespondancen. Hun husker ikke, om de var ueni-ge om noget andet på dette tidspunkt, fx andre kvinder.

Foreholdt side 65, sms-korrespondance mellem hende og Tiltalte 1 af 26. april 2022, forklarede hun, at hun havde Tlf nr.. Hun husker ikke, hvad det var hun ville fortælle Tiltalte 1's forældre.

Foreholdt besked nr. 7, ”Fordi du vælger at skrive til mine veninder – at du mangler tryghed og en seng, Altså hva fuck ”, forklarede hun, at den besked husker hun overhovedet ikke.

Foreholdt side 67, besked nr. 13, ”Synes du ikke dine forældre skal vide hvad du render og laver ….” forklarede hun, at hun husker ikke den besked. Foreholdt side 71, besked nr. 33 og 34, ”bare husk det er Tiltalte 3 der laver lortet vi andre er der bare ” og ”Nu skal du ikke skyde skylden på Tiltalte 3. Han tør sgu da ikke noget af det. Det er jo dig? Altså ”, forklarede hun, at de beskeder husker hun. Tiltalte 1 ville skyde skylden på Tiltalte 3. De drenge giver altid hinanden skylden for tingene.

Foreholdt side 72, besked nr. 36, ”Sat ild til den bil i By 1, og en forladt gård ved By 2 ”, forklarede hun, at det skrev hun til Tiltalte 1. Det er de samme hændelser, som hun i dag har forklaret om i retten.

Foreholdt samme side, besked nr. 39, ”luk nu røven Tiltalte 1. Jeg er ikke dum. Du prøver bare at få mig til at lade vær med at skrive til dine foræl-de ”, forklarede hun, at sådan skrev hun.

Foreholdt side 73, besked nr. 40, ”Er ligeglad go ahead…” , forklarede hun, at hun ikke husker, hvordan hun opfattede den besked fra Tiltalte 1.

Foreholdt samme side, besked nr. 42, ”Ødelægger sgu da intent for mig ….” , forklarede hun, at det er korrekt, at den besked sendte hun til Tiltalte 1. Korrespondancen vedrører de to brande, som hun ville fortælle Tiltalte 1's for-

side 48

ældre om. De skulle vide, hvad han gik og lavede. Hun tror, at hun gjorde det for at få hævn over Tiltalte 1 pga. nogle andre kvinder. Hun tror, at det var sandheden, men hun kan ikke helt huske det. Hun husker dog, at hun hørte om de to brande fra Tiltalte 3 og Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede hun, at hun ikke husker, hvornår hun og Tiltalte 1 gik fra hinanden.

Foreholdt side 462, afsnittet ”Afhørte forklarede indledningsvist, at hun ken-der Tiltalte 1, idet Tiltalte 1 er afhørtes ex-kæreste. Afhørte og Tiltalte 1 slog op i februar, og har ikke længere kontakt ”, forklarede hun, at de nok gik fra hinanden i februar 2023. De talte ikke sammen, men hun havde det fint med ham. Hun kontaktede ikke Tiltalte 1, da politiet havde af-hørte hende. Hun fortalte Tiltalte 3 om afhøringen efterfølgende.

Foreholdt side 64, besked nr. 1, ”HAHAHAHHA, hvor er du langt ude …” forklarede hun, at hun husker at have endt denne besked til Tiltalte 1.

Foreholdt samme side, besked nr. 2 og 3, ”DU ER SÅ KLAM …” og ”Skal jeg lige fortælle hende fra By 8 …” forklarede hun, at hun husker be-sked nr. 2 men ikke nr. 3. Hun var sur på Tiltalte 1 på dette tidspunkt. Hun ved ikke, hvordan samtalen kom derfra og over til brandene.

Hun ville ikke fortælle Tiltalte 1's forældre om andre piger. Beskederne nr. 6 og 7 giver ikke anledning til at ændre hendes forklaring.

Hun tror, at hun og Tiltalte 1 også skrev om brandene på Snapchat. Det tror hun også, at hun fortalt politiet.

Tiltalte 3 var i stille og roligt humør, da han fortalte hende om bilbranden.

Foreholdt side 463, afsnittet ”Da Tiltalte 3 fortalte om det, grinede han og var helt oppe og køre ” forklarede hun, at den forklaring kan hun ikke huske, og det siger hende ingenting. Hun har ikke set billeder af branden.

Adspurgt af advokat Storgaard, forklarede hun, at Tiltalte 3 sagde, at det var Tiltalte 1 ide med at sætte ild til bilen. Det var Tiltalte 1, som satte ild til den. Tiltalte 3 satte ikke ild til den, men han var til stede. Tiltalte 3 fortalte, at han havde hentet brændstof. Hun tror, at det var en spontan ide. Hun kender Tiltalte 3, og han tør ikke sådan noget. Så hun tænker ikke, at han var en del af at sætte ild til noget.

Vidnet politiassistent Vidne 8 har forklaret til forhold 3, at han var med i patruljen, som blev sendt til ejendommen. Han husker, at det var på en nattevagt, så det passer meget godt med et tidspunkt omkring kl.

side 49

01.00. De kom før brandvæsenet. De mødte en bil på en grusvej lige inden gården. Det var atypisk at møde en bil på den vej på det tidspunkt. De tog kontakt til føreren, som pegede sagde, at det var deroppe, det brændte. De tænkte efterfølgende, at det var lidt provokerende sagt. De kunne se ilden på lang afstand, så de skyndte sig videre. De havde taget nummerpladen på bilen via bilens ANPG-system, og han slog bilen op, da de kom ned til ejendom-men. Ejeren af bilen var tidligere kendt for forsætlig brandstiftelse. Han hus-ker ikke, hvem ejeren var. Flammerne var store og var gået gennem taget på en lade. De tog fotos af stedet.

Foreholdt side 468, foto, forklarede han, at sådan så branden ud, da de an-kom til ejendommen. Det hele var overtændt. Han husker ikke, om det var ham eller hans makker, som tog fotoene.

Foreholdt side 497, oversigtsfoto, forklarede han, at billederne tog de på den del af ejendommen, som er nedbrændt på fotoet.

Da brandvæsenet kom, konstaterede indsatslederen, at der også var sat ild i nogle halmballer i en lade omme bag ved. Det var ikke noget, som han selv så. De blev orienteret om det af indsatslederen, og at branden blev vurderet som påsat.

Foreholdt side 472, foto, forklarede han, at det foto tog de, da indsatslederen gjorde dem opmærksom på denne anden ildebrand i den anden længe. På luftfotoet var det i laden oppe til højre.

Ejeren af ejendommen var på stedet, da de ankom. Der var ikke fare for dyr eller mennesker, da stedet blev brugt til opmagasinering af halm. Det var en nedlagt landejendom.

Vidne 9 har forklaret til forhold 3, at han er ansat i brand-væsenet. Han var indsatsleder på branden i forhold 3. Alarmen gik ind via 112 kl. 01.07.43. Han var en af første fra brandvæsenet på stedet. En del af bygningen var overtændt. Ilden var brudt gennem taget på laden. Det havde brændt i noget tid, da der var et stort lager af halmballer i hallen. Han kunne selv se, at der var mange halmballer. Han gik en runde på ejendommen. Det undrede ham, at der i bygningen til venstre også blev konstateret brand i en halmballe. Der lå et par halmballer herinde. Bygningen var lukket. Det var mærkeligt også i forhold til vindretningen. Branden fra den anden lade ville normalt ikke brede sig så langt. Der var ca. 30 meter over til den anden lade. Det gjorde han politiet opmærksom på.

Foreholdt side 472, foto, forklarede han, at det viser den anden bygning, hvor det brændte ganske lidt i en halmballe. Han kan ikke sige noget om brandårsagen.

side 50

Han tog enkelte billeder på ejendommen.

Foreholdt side 486, foto, forklarede han, at dette foto er taget af ham. Det viser halmladen i brand.

Han så det som to separate brande. Han husker ikke, om de mærkede på hal-men, men han tænker, de gik direkte i gang med at slukke ilden.

Vidne 10 har forklaret til forhold 7, at ejendommen i Område 5 ejes af hende og hendes mand. Det er en jagthytte/fritidshus. De har haft problemer med uindbudte gæster på ejendommen. Den nat fik hun en alarm fra et jagtkamera på stedet. Hun fik flere beskeder fra kameraet. Da hun sad i bilen og ventede på sin søn, kunne hun se billygter fra en bil, der kørte på grusvejen væk fra jagthytten. De bor selv ikke langt fra hytten. Hun skyndte sig at køre hen og holdt foran bilen. Føreren, en ung mand steg ud af bilen, og hun spurgte, hvad de lavede på stedet. Han svarede, at de bare kig-gede, og at de ikke havde været inde i huset. Bilen var et godt stykke fra hyt-ten, da hun mødte den. Der var andre i bilen, 3-4 stykker.

Foreholdt side 1468, oversigtsfoto, forklarede hun, at hun mødte bilen i den øverste del af den blå cirkel.

Der kom flere alarmer fra hytten, mens hun stod med føreren af bilen. Føre-ren sagde, at han ikke vidste, om de andre havde været inde i hytten. Hendes søn kom i sin bil og holdt bag hende. Hun tog billeder af bilens nummerplade og lod bilen køre.

Hun kørte lidt videre af grusvejen og mødte så den næste bil. Hun mødte næ-ste bil, før skoven starter. Hun steg ud, og det gjorde føreren af den anden bil også. Han sagde, at de bare kiggede, og at de ikke havde været inde i huset. Hun tog også billeder af denne bils nummerplade. Hendes anden søn, som til-lige fik alarmerne, var nu også kommet til stedet sammen med en kammerat og holdt bag hende og sønnen. Der var flere personer i bilen, men hun ved ikke hvor mange. Hun lod dem køre. Hun, sønnerne og kammeraten kørte ned til hytten. Hun så døren til hytten var åben. Der var en kraftig lugt af no-get brandbart diesel eller noget lignende. Døren til stuehuset og stalden var sparket ind. De gik ind i stuehuset, og hun kunne lugte, at der lugtede af brandbare væsker. Der lå også nogle flasker rundt omkring, som ikke hørte til. Der var hældt noget væske ud både i huset og i stalden. Hendes ene søn og dennes kammerat ringede til politiet.

Foreholdt side 1354, foto, forklarede hun, at dette foto viser døren til stal-den. Døren var sparket ind. Der var et stort fodaftryk midt på døren. Lige in-den for døren var der hældt væske ud.

side 51

Foreholdt side 1351, foto, forklarede hun, at det viser hoveddørens ene side. Hun tror, at døren var sparket ind. Den var normalt låst.

Foreholdt side 1339, foto, forklarede hun, at dette viser hoveddøren.

Foreholdt side 1342, foto, forklarede hun, at det her kan ses, at der var hældt væske ud ved hoveddøren.

Foreholdt side 1343, foto, forklarede hun, at dette viser stuen, hvor der var hældt væske ud på sofaen, gulvet og ind i pejsen.

Foreholdt side 1344, foto, forklarede hun, at hun ikke tror, at det var deres egen flaske.

Foreholdt side 1346, foto, forklarede hun, at spritflasken ved hun ikke, om den var deres egen, men den skulle ikke stå der.

Foreholdt side 1349, foto, forklarede hun, at lighteren på kaminen ikke var deres.

Foreholdt side 1356, foto, forklarede hun, at fotoet er fra vildtkameraet, og tidspunktet var kl. 02.33, da det første billede gik ind på hendes telefon. Der boede tre katte i laden, som hun dagligt fodrede. Hun kom også og fyre-de op på ejendommen hver dag. Der har været udgifter til rengøring og døre, men det blev dækket af forsikringen.

Foreholdt side 1444, opgørelse fra forsikring, forklarede hun, at det stem-mer, at forsikringen har betalt 17.996 kr. Hun mener ikke, at de har betalt selvrisiko.

Adspurgt af advokat Jørgensen forklarede hun, at hun ikke så ild i hytten el-ler laden. Det lugtede af diesel. Hendes søn er mekaniker, og han sagde, at det lugtede af diesel.

Adspurgt af advokat Skov forklarede hun, at hun tror, at grusvejen ned til hytten er omkring 500 meter lang. Føreren af den første bil nævnte, at ejen-dommen stod på Facebook som forladt. Han vidste ikke, om de andre i den anden bil havde været inde på ejendommen. Han sagde, at de var kørt, da de ikke ville være med til at lave indbrud.

Vidnet politiassistent Vidne 11 har forklaret til forhold 6, at hun var med i patruljen, som kørte ud til stedet. Det var under en nattevagt, og det var midt om natten omkring kl. 03.43, at de blev sendt ud til en brand. Det hele var overtændt, da de kom frem. Det var et hus på landet lige ud til vejen. Det lå for sig selv med langt til nærmeste naboer. De bed mærke i, at

side 52

stedet virkede tilgroet og så hærget ud. Stedet så ikke ud til at være beboet. De fik bekræftelse på, at der ikke boede nogen på stedet fra vagtcentralen. Brandvæsenet kom til stedet. Hun husker ikke, om de kom samtidigt med dem. De tog nogle billeder på stedet.

Foreholdt side 1958, foto, forklarede hun, at det viser huset i brand, da de kom til stedet. Tidspunktet omkring kl. 04.00 passer. Det var svært at se, om flammerne var gået igennem taget. Der stod flammer ud ad vinduer og døre.

Foreholdt side 1929, afsnittet ”Huset var overtændt ved patruljens ankomst og der kom høje stikflammer ud af huset flere stedet. Taget var brændt helt væk flere steder, så der kun var tagbjælker at se ” forklarede hun, at sådan har hun noteret til rapporten.

Anmelderen, en kvinde, var på stedet, og hende afhørte de. Anmelder boede på en sidevej til stedet.

Vidnet politiassistent Vidne 12 har forklaret til forhold 6, at hun var ude at lave en besigtigelse af stedet. Der var ikke tale om en egentlig brandundersøgelse, men alene en overfladisk besigtigelse. Hun var derude om mandagen, og branden var foregået i weekenden. Det var et stuehus, som nok havde været ubeboet i en længere periode. Alt var tilgroet omkring hu-set. Indkørslen var groet helt til. Stedet var lidt trist og forladt. Hun tog fotos på stedet.

Foreholdt side 1973, foto, forklarede hun, at fotoet viser stedet, og at det var tilgroet.

Der havde været brand i stuehuset. Det røg stadig fra midten af stuehuset, da hun var på stedet mandag. Det var brændt ned til grunden i midten af bygnin-gen. I ydersiderne var der lidt tagdækning tilbage.

Foreholdt side 1979, foto, forklarede hun, at man kan se sod ovenover vin-duerne i midten af huset. Hun kan ikke svare på, om der var glas i vinduerne inden branden.

Foreholdt side 1984, foto, forklarede hun, at stedet var brændt ned. Hun ved ikke, om brandvæsenet lod det brænde ned. Væggene var ren brændte, og det viser, at der har været høj temperatur, så soden er brændt af.

Foreholdt side 1985, foto, forklarede hun, at hendes vurdering er, at taget var brændt væk og lå på jorden.

Hun kan ikke sige noget om brandårsagen. Hun er ikke bekendt med, om der var strøm til ejendommen. I løbet af nogle dage dukkede der flere interessan-te brande op, som gjorde brandstedet interessant for politiet.

side 53

Der lå en naboejendom mod nordvest. Hun husker ikke, om det var beboet. Der var heller ikke langt til hovedvejen. Det skal nok passe, at hun har målt afstanden til 420 meter til hovedvejen.

Hun kan ikke svare på, om der er foretaget egentlig brandundersøgelse af stedet.

Vidne 2 har forklaret til forhold 3, at han havde et la-ger med halm på ejendommen, som blev brændt ned. Der var ca. 400 bigbal-ler. De var placeret i den længe af ejendommen, som brændte ned. Alt hal-men gik tabt. Han ejer ikke ejendommen men lejede sig ind. Han skulle bruge halmen til husdyr. Han har haft et økonomisk tab. Han undersøgte prisen på halm på det tidspunkt og meldte det til sit forsikringsselskab. Han har fået dækket sit tab af forsikringen.

Foreholdt side 666, forklarede han, at han har betalt selvrisiko, men han hus-ker ikke beløbet. Tabet af halm blev opgjort til samlet 132.000 kr. Hans selv-risiko på 71.538 kr.

Adspurgt af advokat Dollerup forklarede vidnet, at han er kommet til 400 halmballer ud fra, at han vidste, at det var det, som havde været i laden. Han har ikke nærmere dokumentation herfor. Laden var fuld, og der kunne være 400 baller.

Adspurgt af advokat Jensen forklarede vidnet, at han bruger fra eksterne lag-re til sidst, og lageret lå fra høst i august til næste høst i august. Det blev ik-ke brugt hvert år, men dette år fik han brug for det og måtte derfor købe nyt ind. Der var fyldt helt op i laden.

Vidne 3 har forklaret til forhold 5, at han ejer ejendommen. Han fik først at vide dagen efter, at der havde været brand på ejendommen. Det var en tom landejendom. Han brugte den til opbevaring, og den skulle le-jes ud, men der var hele tiden problemer med hærværk og tyveri. Der var lidt forskelligt løsøre på ejendommen, da den brændte.

Foreholdt side 977, foto, forklarede vidnet, at dette foto viser ejendommen.

Foreholdt side 978, foto arnested 1, forklarede han, at der stod en camping-vogn og nogle løsøreeffekter, som blev røgskadet i denne lade. Han fik op-lyst, at ilden var antændt i campingvognen. Campingvognen brændte helt væk. Der stod et dieseltankanlæg i højre ende. Det var en stor lagerhal.

Foreholdt side 1029, seddel, forklarede han, at den har han skrevet til politi-et, og den viser, hvad der stod i lagerhallen. Dieseltanken var eksploderet. Værdien på 6.000 kr. er sat ud fra hans kendskab. Det er ikke nyprisen. Har-disprøjte er en marksprøjte til en værdi på 7.500 kr. Han formoder, at han kunne have solgt sprøjten til den pris. Dæk fra traktor er bagdæk til en trak-tor. Prisen på 10.000 er opgjort ud fra et skøn over, hvis de skulle sælge dem

side 54

videre. Campingvogn er sat til 7.000 kr. ud fra, hvad han formoder, at den var værd. Bare forteltet kostede 5.500 kr. Værkstedsbord var en plade med understel, og det var brændt helt ned. Hvis han skulle købe nyt, ville det ko-ste 2.000 kr. Han har ikke kvitteringer på nogen af tingene. Hans samlede krav er 32.500 kr. Han har ikke fået erstatning, da man ikke kan forsikre lø-søre på ubeboet ejendom. Han har ikke fået erstatning for selve ejendommen endnu. Ejendommen er forsikret hos Topdanmark.

Foreholdt side 1034, opgørelse forsikring, forklarede han, at han ikke har få-et beløbet på 459.000 kr. udbetalt, da de skal beslutte, hvad de skal gøre ved stedet. Bygningen står stadig, som den gjorde efter branden. Ejendommen havde stået tom et stykke tid.

Adspurgt af advokat Kromann forklarede vidnet, at litra D i erstatningsopgø-relsen alene henviser til den bygning som brændte.

Tiltalte 2Tiltalte 2 er straffet ved

dom af 13. marts 2023 med en bøde på 3.600 kr. samt kørselforbud indtil 17. juli 2023 for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4,

dom af 31. oktober 2023 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færd-selslovens § 55 a, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte 3Tiltalte 3 er straffet ved

bødeforlæg af 21. april 2022 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1,

bødeforlæg af 5. maj 2022 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 55 a, stk. 1.

Tiltalte 4Tiltalte 4 er straffet ved

bødeforlæg af 7. september 2023 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 55 a, stk. 1,

dom af 13. august 2024 med fængsel i 30 dage, betinget med prøvetid i 1 år, vilkår om samfundstjeneste i 40 timer, en bøde på 11.500 kr. førerretsfraken-delse i 6 måneder fra 28. august 2024 samt konfiskation af personbil og kniv for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 3, stk. 1, § 33, stk. 1 og stk. 7, § 14, stk. 1, og § 41 samt knivlovens § 7, stk. 1, jfr. § 1. Samfundstjeneste er oplyst afviklet.

Tiltalte 6Tiltalte 6 er straffet ved

dom af 21. juni 2023 med en bøde på 2.500 kr. samt kørselsforbud indtil den

side 55

19. februar 2024 for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 6, jf. straffelo-vens § 89,

dom af 7. juni 2024 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslo-vens § 42, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte 7Tiltalte 7 er straffet ved

bødeforlæg af 7. maj 2024 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 55 a, stk. 1.

Tiltalte 9Tiltalte 9 er straffet

dom uden retsmøde af 21. december 2023 med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ankedom af 20. juni 2024 med en bøde på 500 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra endelig dom for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, og § 55 a, stk. 1, jf. straffelovens § 89,

dom af 27. januar 2025 med fængsel i 30 dage, betinget med prøvetid i 1 år og samfundstjeneste i 40 timer for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1. Samfundstjeneste er oplyst afviklet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 2

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 3

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 5

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-

side 56

fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 6

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 7

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 8

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 9

"er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet og har skiftet arbejde, siden han talte med Kriminalforsorgen. Han er flyttet til en anden by og bor til leje. Han bor alene. Han kører dag-vagt nu i stedet for aften/nat og ved et andet firma. Han arbejder på fuld tid. Han er stadig indstillet på samfundstjeneste.

side 57

Tiltalte 2's forsvarer har om tiltaltes personlige for-hold oplyst, at han i dag bor til leje med kæresten, og at han har fået nyt job ved en anden vognmand.

Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forkla-ret, at hans situation er den samme i dag, og han er stadig motiveret for sam-fundstjeneste.

Tiltalte 6 har om sine personlige forhold forklaret, at der er ingen ændringer ud over, at en kammerat er flyttet fra deres lejlig-hed og en ny kammerat er flyttet til. Han er gået op i timer som bilsælger og bruger derfor mindre tid på diskotekerne. Han er stadig indstillet på sam-fundstjeneste.

Tiltalte 7 har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet sammen med kæresten.

Tiltalte 9 har om sine personlige forhold forklaret, at han kører igen lastbil hos samme vognmand som tidligere. Han og kæresten er i fertilitetsbehandling. Han er indstillet på samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet:

Alle de tiltalte har samstemmende forklaret, at de var med i en vennegruppe, som mødtes i Vejle, og kørte ud og kiggede på forladte ejendomme. De har forklaret, at der var tale om en fælles interesse, og at de kørte ud i både 2022 og i 2023. Tiltalte 8 har dog forklaret, at hun kun en gang i mellem var en del af gruppen, og det var i kraft af, at hun var og stadig er kæreste med Tiltalte 9. De tiltalte har samstemmende forklaret, at de fortsat er venner dog, at Tiltalte 2 ikke længere er en del af vennegruppen.

Person 1 er afgået ved døden den 7. april 2024 og har derfor ikke afgivet forklaring i sagen.

Forhold 1:

Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke kender noget til bilen eller branden. Han er dog klar over, at hans navn efterfølgende alligevel er blevet nævnt i den forbindelse. Denne forklaring stemmer ikke umiddelbart overens med fundet af et foto fra TV2-nyheder med branden i bilen i By 1Tiltalte 1's telefon. Fotoet fremgik af Tiltalte 1's telefon allerede den 11. april 2022 kl. 00:27:09.

side 58

Tiltalte 3 har i retten først afgivet flere divergerende forklaringer om forholdet herunder, at de bare var kørt forbi bilen. Tiltalte 3 har dog i retten afslutningsvist forklaret, at han forklaring ikke var korrekt, og at det nok var rigtigt, hvad han tidligere havde forklaret til politiet.

Tiltalte 3 har til politiet forklaret, at han huskede det klart og tydeligt. Person 1 kendte til bilen, og de blev enige om at tage ud og se bilen. Tiltalte 3 har tillige forklaret, at de kørte forbi en tank på vejen, fordi Tiltalte 1 skulle have noget benzin, som blev fyldt i en vandflaske. Han lagde ud for benzinen. Han tænkte ikke nærmere over, hvad flasken skulle bruges til. Ude ved bilen åbnede de dørene, og Tiltalte 1 hældte benzin på sæderne og satte ild hertil med en lighter. Han gik selv tilbage til bilen, fordi han ikke ville være med til det. I retten har Tiltalte 3 supplerende hertil forklaret, at han ikke gjorde noget for at stoppe Tiltalte 1. Tiltalte 3 har endvidere til politiet forklaret, at de blev i bilen, indtil brandvæsnet kom og slukkede ilden. Han var alene passager, så han kunne ikke bestemme, hvornår de kørte fra stedet, men han og Person 1 var nok også lidt enige med Tiltalte 1 om at blive på stedet.

På baggrund af denne forklaring fra Tiltalte 3, som støttes af forklaringen fra Vidne 4 samt hendes efterfølgende korrespondance med Tiltalte 1 den 26. april 2022, hvor hun overfor Tiltalte 1 tilkendegav, at hun kendte til, at Tiltalte 1 havde sat ild til bilen i By 1, finder retten det bevist, at Tiltalte 1 hældte benzin ind i bilen og satte ild til den. Retten finder det også bevist, at Tiltalte 3 efter forudgående aftale eller fælles forståelse har medvirket til afbrændingen af bilen. Retten lægger her vægt på, at Tiltalte 3 vidste, at formålet med køreturen var at tage ud til bilen og på vejen deltog i at tanke benzin i en vandflaske og betalte herfor. Hertil kommer, at Tiltalte 3 ikke stoppede Tiltalte 1 i at tænde ild til bilen, og at Tiltalte 3 frivilligt blev på stedet, mens bilen brændte. Retten finder det derfor bevist, at begge de tiltalte er skyldige i forhold 1, som angivet i tiltalen.

Forhold 2:

På baggrund af forklaringerne fra Tiltalte 3, Tiltalte 5, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 samt forklaringen fra Tiltalte 1 til politiafhøring, suppleret med DNA-fund på stedet fra henholdsvis snusdåse og Red Bull fra Tiltalte 4 og Tiltalte 3, finder retten det bevist, at alle de tiltalte var ude ejendommen Adresse 1, Område 1 i By 2 den 23. april 2022.

Efter forklaringen fra indsatsleder Vidne 6, som støttes af forklaringerne fra politiassistenterne Vidne 5 og Vidne 7, lægger retten til grund, at de på ejendommen omkring kl. 04.00 konstaterede to brande, en stor brand i stuehuset og længen, hvor arnestedet formentligt var i stuehuset og en mindre brand i en halmballe i en lade (rundbuehallen). Kriminalteknisk kontaktperson, politiassistent Vidne 7, som undersøgte ejendommen efterfølgende, har ikke kunnet

side 59

udelukke, at der er blæst noget fra branden i stuehuset over i rundbuehallen. På det grundlag finder retten det alene bevist, at der var ét arnested, og der dermed alene blev antændt ild i stuehuset.

Retten finder det tillige bevist, at branden blev påsat, mens de tiltalte befandt sig på ejendommen. Retten har her lagt vægt på forklaringen fra Tiltalte 3 om, at han så røg komme ud ad vinduerne på stuehuset, inden de forlod stedet og den efterfølgende korrespondance mellem Tiltalte 1 og Vidne 4 den 26. april 2022, hvor hun overfor Tiltalte 1 tilkendegav, at hun kendte til, at Tiltalte 1 havde sat ild til en forladt gård ved By 2.

Tiltalte 3 har forklaret, at han ikke satte ild til nogen steder på ejendommen. Han har tillige forklaret, at han gik alene rundt, men han har efterfølgende ændret sin forklaring til, at han fulgtes med Tiltalte 5 hen til rundbuehallen. Han så ingen ild eller røg i rundbuehallen, og da han forlod hallen, gik han over og stillede sig ved gylletanken og efterfølgende på grusvejen ved enden af ejendommen. Han så ikke de andre undervejs, eller hvor de kom fra, inden de alle kørte fra stedet. Han så, at der kom røg ud ad vinduerne på stuehuset.

Tiltalte 5 har til politiafhøring nægtet at have været på ejendommen. Tiltalte 5 har dog i retten bekræftet, at han var til stede, og han gik sammen med Tiltalte 3. Tiltalte 5 har forklaret, at Tiltalte 3 gik ind i rundbuehallen, og at han selv var med ovre ved rundbuehallen men ikke på resten af ejendommen. Han har også forklaret, at han gik tilbage til sin bil efter, han havde været ovre ved rundbuehallen. Han så ikke de andre tiltalte, og han så ingen røg.

Tiltalte 4 har forklaret, at han og Tiltalte 3 gik rundt sammen, og at de var inde i rundbuehallen. Tiltalte 4 har forklaret, at de tre andre, Tiltalte 5, Tiltalte 1 og Tiltalte 6 gik over til de andre bygninger ved stuehuset, og at han først så dem igen, da de tre kom samlet tilbage til bilerne. Han så ingen røg eller brand. Tiltalte 4's forklaring stemmer ikke overens med forklaringerne fra Tiltalte 3 eller Tiltalte 5, der samstemmende har forklaret, at de to gik sammen.

Tiltalte 1 har til politiafhøring forklaret, at han var med ude ved ejendommen, men at de ikke havde brændt noget ned. Tiltalte 1 husker i retten ikke sin forklaring til politiet. Herover står forklaringen fra Vidne 4 samt hendes efterfølgende korrespondance med Tiltalte 1 den 26. april 2022, hvor hun overfor Tiltalte 1 tilkendegav, at hun kendte til, at Tiltalte 1 havde sat ild til bilen i By 1 og en forladt gård ved By 2. Tiltalte 6 har forklaret, at han ikke konkret kender til stedet eller branden. Tiltalte 6 har tillige forklaret, at hvis han havde sat ild til noget, så ville han ikke have lyst til at sige det. Denne forklaring stemmer ikke overens med, at de øvrige tiltalte har forklaret om, at Tiltalte 6 var med på

side 60

ejendommen.

Retten kan efter disse forklaringerne ikke med sikkerhed fastlægge hvem af de tiltalte, som var inde i stuehuset, hvor ilden blev antændt. Retten har her lagt vægt på, at der er afgivet divergerende forklaringer omkring de tiltaltes færden på ejendommen, og at der ikke er tekniske beviser, der støtter, hvem af de tiltalte, der var inde i stuehuset. Det er på denne baggrund heller ikke muligt nærmere at fastslå, hvem af de tiltalte, der antændte ild i stuehuset eller de nærmere omstændigheder herfor. Dette udelukker dog ikke, at de alle kan dømmes for de pågældende handlinger, hvis det på grundlag af omstændighederne i øvrigt kan lægges til grund, at de ved deres ageren (tilskyndelse, råd eller dåd) har understøttet det strafbare hændelsesforløb, og at hændelsesforløbet lå inden for rammerne af, hvad de på forhånd havde aftalt eller var indforstået med.

Retten finder det ikke bevist, at de tiltalte havde en forudgående aftale eller fælles forståelse af, at der skulle påsættes ild til ejendommen.

Et medvirkensansvar kan efter omstændighederne også opstå i situationen ved, at en person har understøttet forbrydelsen ved sin fortsatte tilstedeværelse og manglende afstandtagen fra hændelsesforløbet eller ved, at personen efterfølgende har ageret på en sådan måde, der kan virke tilskyndende til fortsat forbrydelse.

Retten finder imidlertid ikke, at anklagemyndigheden har ført det fornødne bevis for, at det forhold, at de tiltalte var til stede sammen på ejendommen og kørte sammen derfra, giver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at pålægge dem et fælles medvirkensansvar.

De tiltalte frifindes derfor i forhold 2.

Forhold 3:

På baggrund af forklaringerne fra politiassistent Vidne 8 og indsatsleder Vidne 9 samt fotos lægger retten til grund, at der var brand to steder på ejendommen, i en lade med halmballer, hvor laden og halmballerne udbrændte og i nogle halmballer i en anden lade. Efter forklaringerne fra politiassistent Vidne 8, indsatsleder Vidne 9 og kriminalteknisk kontaktperson, politiassistent Vidne 7 lægger retten tillige til grund, at der var tale om to arnesteder og dermed to påsatte brande.

Tiltalte 2 har alene med forbehold for det opgjorte skadesbeløb erkendt sig skyldig i forholdet, hvilket støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Tiltalte 2 har forklaret, at Tiltalte 7, Tiltalte 1 og Person 1 alle var med, hvilket tillige er bekræftet af Tiltalte 7 og Tiltalte 1 under deres forklaringer. Tiltalte 2 har forklaret, at de alle satte ild til

side 61

halmballerne i laden. Tiltalte 2 har forklaret, at der stod halmballer i en rimelig god højde, og at de satte ild til 3-4 stk. Tiltalte 2 har tillige forklaret, at de kunne se, at ilden havde fat i taget, da de kørte fra ejendommen, og at de ikke gjorde noget for at slukke den heller ikke, da de valgte at køre tilbage for at se på ilden igen.

Tiltalte 7 har forklaret, at han var med ude på ejendommen, og at de ikke kunne komme ind i laden, da indgangen var spærret af halmballer. Tiltalte 7 har forklaret, at det var Person 1 og Tiltalte 2, som fik ideen om at sætte ild til stedet. Ilden blev tændt med en lighter af Person 1. Tiltalte 7 har forklaret, at han ikke husker, om de andre også tændte ild, men at det ikke var dem alle 4, som satte ild til halmen. Tiltalte 7 har forklaret, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 2 har forklaret, at de alle var med til det. Tiltalte 7 har tillige forklaret, at han med en lighter forsøgte at tænde ild til et fugtigt halmstrå, som han havde trukket ud af en halmballe. Dette gjorde han alene for at vise de andre, at halmen var fugtig og derfor ikke kunne antænde. Tiltalte 7 har tillige forklaret, at Person 1 gik tilbage og forsøgte alligevel, og at han og de andre to gik tilbage til Person 1. Tiltalte 7 har forklaret, at han gik ud fra, at Person 1 havde fået startet ild, da Person 1 kaldte dem tilbage til laden. Tiltalte 7 har også forklaret, at han ikke gjorde noget for at stoppe Person 1 eller ilden, og at de kunne se, at der var ild i laden, da de kørte fra stedet. Tiltalte 7 har bekræftet, at de vendte rundt og kørte tilbage til stedet for derefter at køre igen. Tiltalte 7 husker ikke, at de satte ild til andre steder på ejendommen.

Tiltalte 1 har forklaret, at han var med ude på ejendommen, men at han ikke mindes, at de har sat ild til noget på ejendommen. Han genkender ikke Tiltalte 2's forklaring. Heroverfor står Tiltalte 1's forklaring til politiet, hvor han har forklaret, at de mere eller mindre alle hjalp med at sætte ild til halmen i laden, at de fik en dum ide om, at det kunne være sjovt, hvorfor de gjorde det og kørte fra stedet, at ilden blev påsat med lightere, og de startede ilden fra bunden af halmstakken, hvorefter det begyndte at brænde opad. Tiltalte 1 har til politiet tillige bekræftet de andres forklaringer om, at de kørte væk men vendte rundt og kørte tilbage til stedet for at kigge. Tiltalte 1 har i retten bekræftet, at han har forklaret, som angivet til politiet, men at han ikke husker det i dag.

Efter ovenstående forklaringer, hvor forklaringen fra Tiltalte 2 er sammenfaldende med Tiltalte 1's forklaring til politiet samt Tiltalte 7's forklaring om at have ”prøvetændt” et halmstrå, finder retten det bevist, at de tiltalte i forening satte ild til halmballer i laden samt tillige ild i halmballer i en anden længe på Adresse 2, By 3.

På baggrund af forsikringsselskabets opgørelse over udgifter til oprydning, bortskaffelse og retablering, der klart overstiger forsikringssummen på 325.114 kr. samt forklaringen fra Vidne 2 omkring mængden af halm i laden samt værdien heraf, finder retten det bevist, at der samlet skete skader for ikke under 457.111 kr.

side 62

Det er derfor bevist, at de tiltalte er skyldige i dette forhold, som angivet i tiltalen.

Forhold 4:

Tiltalte 2 har erkendt, at han sammen med Person 1 kørte ud til ejendommen Adresse 3, By 2 om natten den 5. februar 2023. Tiltalte har til politiet forklaret, at han og Person 1 satte ild til stedet herunder forsøgte at sætte ild i den østlige lade, hvor der var nogle halmballer indpakket i folie, hvorfor ilden her ikke kunne få fat. I retten har tiltalte forklaret, at det alene var Person 1, som satte ild til noget halm hængende ned fra loftet i hestestalden. Han så Person 1 sætte ild til halmen, og at ilden fik fat.

Tiltalte 2's forklaring om ildspåsættelse samt beskrivelse af de to steder på ejendommen stemmer overens med forklaringen fra kriminalteknisk kontaktperson, politiassistent Vidne 7. Efter forklaringen fra Vidne 7 lægger retten til grund, at der blev antændt ild de to steder, som beskrevet i tiltalen.

På baggrund af tiltaltes tidligere forklaring til politiet sammenholdt med, at tiltalte først i retten efter, Person 1 er afgået ved døden, har ændret sin forklaring, finder retten det bevist, at tiltalte i forening med Person 1 forsætlig forvoldte ildebrand i to separate bygninger på ejendommen.

På baggrund af forsikringsselskabets opgørelse, hvoraf det fremgår, at de har udbetalt 225.000 kr. excl. moms til dækning af screeningsrapport, oprydning og nedbrydning, finder retten det bevist, at der samlet skete skader for ikke under 225.000 kr.

Tiltalte 2 er således skyldig i forhold 4, som angivet i tiltalen.

Forhold 5:

Tiltalte 2 har erkendt, at han sammen med Person 1 samme nat den 5. februar 2023 efterfølgende kørte ud til ejendommen Adresse 4, By 2. Tiltalte har forklaret, at de fandt en campingvogn i en lade, og at Person 1 smed halm ind i campingvognen og satte ild til det. Han har forklaret, at han overfor Person 1 gav udtryk for, at det var en dårlig ide, men at han på Person 1's opfordring filmede episoden.

Det fremgår af fotos, at campingvognen udbrændte, og at ilden spredte sig til selve maskinhuset. Tiltalte har selv forklaret, at campingvognen nærmest allerede var udbrændt, da de forlod stedet.

Tiltalte har forklaret, at han ikke husker, at han var med til at sætte ild til noget inde i selve stuehuset. Tiltalte har til politiet tidligere forklaret, at både han og Person 1 havde gang i en lighter inde i huset, hvor de satte ild til nogle

side 63

gardiner.

Tiltaltes forklaring til politiet stemmer overens med forklaringen fra kriminalteknisk kontaktperson, politiassistent Vidne 7, som har forklaret, at han ved de efterfølgende undersøgelser på ejendommen konstaterede to arnesteder, det ene i maskinhuset med campingvognen og i det andet i stuehuset, hvor der havde været begyndende ild i nogle aviser. På det grundlag finder retten det bevist, at der blev antændt/forsøgt antændt ild de to steder, som beskrevet i tiltalen.

Da tiltalte kort tid forinden havde taget del i ildspåsættelse på en anden ejendom, jf. forhold 4, tiltaltes aktive deltagelse ved at filme branden i campingvognen, tiltaltes egen forklaring til politiet om, at både han og Person 1 havde gang i lightere inde i huset samt fotos, finder retten det bevist, at tiltalte i forening med Person 1 antændte/forsøgte at antænde ild de to steder, som angivet i tiltalen.

På baggrund af forsikringsselskabets opgørelse af kommende forsikringsudbetaling på 459.000 kr., finder retten det bevist, at der samlet skete skader for ikke under 459.000 kr.

Tiltalte 2 er således skyldig i forhold 5 i det anførte omfang.

Forhold 6:

På baggrund af forklaringerne fra alle de tiltalte finder retten det bevist, at de alle var med ude og inden i ejendommen Adresse 5, Område 4 den 11. februar 2023. Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forholdet, og tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Tiltalte 2 har forklaret, at de den aften og nat var på tur i to biler, og han kørte i sin mors bil sammen med Tiltalte 5 og Tiltalte 6. Tiltalte 1, Person 1, Tiltalte 9 og Tiltalte 8 kørte i den anden bil. Tiltalte 2 har forklaret, at han stod i køkkenet sammen med enten Tiltalte 5 eller Tiltalte 6, og at de andre stod i de andre rum. Han satte ild til køkkenet, og de andre - undtagen Tiltalte 8 - satte ild til de andre rum uden, at han kan pege på hvem af dem, som satte ild til. Han har forklaret, at de alle var med til det. Han husker også, at der var noget, som sprang i huset. Tiltalte 2 har forklaret, at de kørte fra stedet, da der var lidt ild. Tiltalte 1 har bekræftet Tiltalte 2's forklaring om, at han var på stedet og kørte i bil sammen med Person 1, Tiltalte 9 og Tiltalte 8. Tiltalte 1 har også forklaret, at de alle var ude og se ejendommen, men han kan ikke genkende Tiltalte 2's forklaring om ild, da han ikke selv husker nogen ild, ingen som tændte ild eller råbte om ild.

Tiltalte 5 har bekræftet Tiltalte 2's forklaring om, at han var på stedet og kørte i bil sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 6. Derudover har Tiltalte 5

side 64

trods Tiltalte 2's forklaring, forklaret, at han ikke husker, om han var inde i selve huset, men det kan godt være, at han var været det. Han husker ikke, om nogen af de andre var inde i huset. Han så ingen ild og hørte heller ikke et brag.

Tiltalte 6 har bekræftet Tiltalte 2's forklaring om, at han var med ude at køre den aften og nat, og han kørte i bil sammen Tiltalte 2 og Tiltalte 5. Han husker ikke, at han var med i Område 4, men da han var med på køreturen, afviser han det heller ikke. Han har fået at vide, at der var blevet tændt ild, men han husker det ikke personligt. Han tvivler på, at han selv har deltaget i dette. Tiltalte 9 har ligeledes bekræftet Tiltalte 2's forklaring om, at han var med i Område 4, og forklaret, at han kørte den anden bil. Tiltalte 9 har forklaret, at de alle var med inde i huset, men at han var der kort tid og gik ud igen. Han husker ikke nogen ild eller nogen som tændte ild. Han har ingen forklaring på, hvorfor Tiltalte 2 har forklaret, som han har.

Tiltalte 8 har tillige bekræftet Tiltalte 2's forklaring om, at hun var med i Område 4. Tiltalte 8 har forklaret, at hun ikke husker meget fra turen. Tiltalte 8 har forklaret, at de alle var med inde i huset, at en af de andre pludselig råbte ”ild” , hvorefter de alle løb ud. Hun så ild, da de kørte fra stedet. Hun var ikke med til at sætte ild til stedet.

I sagen er der dokumenteret fra en gruppechat mellem de tiltalte i tidsrummet mellem kl. 22:38:44 den 10. februar og til kl. 02:15:02 den 11. februar 2023. Det fremgår blandt andet heraf, at Tiltalte 5 kl. 22:39:09 skrev ”Fik vi en flakse med” , kl. 22:55:05 skrev ”luk” efterfulgt af ”sluk” kl. 22:55:06 og ”Alt jeres lorte location” kl. 22:55:11.

Kl. 23:37:10 skrev Tiltalte 5 ”Ligger fandme tæt” efterfulgt kl. 23:37:14 af ”På en gård da” og igen efterfulgt af ”Moaaaar jeg tør ikke” kl. 23:37:33.

Kl. 23:37:59 svarede Tiltalte 1 i gruppen med ”Vi ska bare ik lege med ild så” , hvilket Tiltalte 5 svarede ”jo” til kl. 23:38:03 efterfulgt af ”Skuda ligemeget” kl. 23:38:07.

Herefter er der en pause i chatkorrespondancen fra kl. 23:40:21 til kl. 00:51:52. Efter sagens oplysninger, fotos og politiassistent Vidne 11's forklaring kan retten lægge til grund, at politi og brandvæsenet blev kaldt ud til ejendommen omkring kl. 03.45, og at de her konstaterede, at huset på dette tidspunkt var overtændt, og flammerne var gået gennem. Tidspunktet for pausen i chatten kan derfor godt stemme overens med det tidspunkt, hvor de tiltalte var inde i ejendommen.

Kl. 00:51:52 skrev Tiltalte 6 ”jeg troede vi døede der Tiltalte 1” . Kl. 00:53:42 tilføjede Tiltalte 1 ”Føj det sagde knald life i skærmen på mif” . Kl. 00:53:53 skrev Tiltalte 1 ”Var dælme ved at dø” og Kl. 00:54:06 skrev Tiltalte 5 ”Har ikke flere hår på min hånd” .

side 65

Tiltalte 5, Tiltalte 1 og Tiltalte 6 har alle bekræftet at have deltaget i denne gruppechat, men enten har de ikke kunnet huske chatten, eller også har de ikke kunnet give en troværdig forklaring om, hvad disse beskeder vedrører. På baggrund af forklaringen fra Tiltalte 2 og fra Tiltalte 8 om råb om ild og ild på stedet sammenholdt med gruppechattens indhold, finder retten det bevist, at der blev sat ild til ejendommen, mens de tiltalte befandt sig på stedet. Efter tiltaltes Tiltalte 2's detaljerede og troværdige forklaring sammenholdt med gruppechattens indhold finder retten det tillige bevist, at både han, Tiltalte 1, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 deltog aktivt i ildspåsættelsen.

På baggrund af forsikringsselskabets oplysning om, at de samlet har udbetalt 109.645 kr. til miljørapport, nedbrydningstilladelse og kontanterstatning for eget arbejde, finder retten det bevist, at der samlet skete skader for ikke under 109.645 kr.

De Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 er således skyldig i forhold 6. Spørgsmålet er herefter, hvilken rolle Tiltalte 9 og Tiltalte 8 har haft i ildspåsættelsen. Som anført ovenfor har Tiltalte 2 forklaret, at alle de andre tiltalte - undtagen Tiltalte 8 - satte ild til de andre rum uden, at han kan pege på hvem af dem, som satte ild til. Tiltalte 2 har således ikke specifikt forklaret omkring Tiltalte 9's rolle, og hverken Tiltalte 8 eller Tiltalte 9 fremgår som aktive i gruppechatten, selv om de var tilføjet denne som medlemmer.

Retten finder det ikke bevist, at der mellem de tiltalte var en forudgående aftale eller fælles forståelse for, at der skulle antændes ild på stedet.

Som tidligere anført kan et medvirkensansvar efter omstændighederne også opstå i situationen ved, at en person har understøttet forbrydelsen ved sin fortsatte tilstedeværelse og manglende afstandtagen fra hændelsesforløbet eller ved, at personen efterfølgende har ageret på en sådan måde, der kan virke tilskyndende til fortsat forbrydelse.

Retten finder imidlertid ikke, at anklagemyndigheden har ført det fornødne bevis for, at det forhold, at Tiltalte 9 og Tiltalte 8 var til stede med de øvrige tiltalte på ejendommen, at Tiltalte 8 hørte, at en af de andre råbte ”ild” og så ilden, da de kørte fra stedet videre sammen til en ny ejendom, giver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at pålægge Tiltalte 9 og Tiltalte 8 et fælles medvirkensansvar med de øvrig tiltalte for ildspåsættelsen.

Disse to tiltalte frifindes derfor i forhold 6.

Forhold 7:

Retten kan efter forklaringerne lægge til grund, at de tiltalte kørte hen til en tank, da de kørte fra ejendommen i Område 4 (forhold 6). Efter forklaringerne fra

side 66

Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 lægger retten tillige til grund, at Tiltalte 5 og Tiltalte 6 her hjalp hinanden med at fylde væske på en eller flere vandflasker. På baggrund af rapporten fra Teknologisk Institut er det bevist, at væsken i tre af flaskerne, der efterfølgende blev fundet på gerningsstedet, indeholdt benzin samt tillige petroleumslignende produkt i den ene af flaskerne. Det kan endvidere på baggrund af de tiltaltes forklaringer lægges til grund, at de herefter alle kørte ud til ejendommen i Område 5. Henset til disse omstændigheder finder retten det bevist, at de havde en forudgående aftale eller fælles forståelse for, hvad der skulle ske på ejendommen i Område 5. Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 har samstemmende forklaret, at de var rundt på ejendommen og kigge. Tiltalte 6 har forklaret, at det var ham, som sparkede døren op til stuehuset og har erkendt husfredskrænkelse og hærværk i dette omfang. Herudover har Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 divergerende forklaringer på, hvad der skete på ejendommen.

Tiltalte 2 har i retten til forklaret, at han gik over til laden og Tiltalte 5 fulgte med ham. Tiltalte 6 gik ind i stuehuset. Han gik tilbage til bilen og satte sig ind, mens Tiltalte 5 gik over til Tiltalte 6 i stuehuset, der stod med en flaske i hånden. Han havde set flasken i bilens bagagerum, men det var enten Tiltalte 5 eller Tiltalte 6, som havde taget den med ind på ejendommen. Foreholdt sin forklaring til politiet bekræftede Tiltalte 2, at han nok var med inde i stuehuset, og han her så, at Tiltalte 6 hældte benzin ud i huset, mens Tiltalte 5 også var der. Han husker ikke, om Tiltalte 5 også hældte benzin ud. Han gik herefter ud i sin bil, da han ikke ville være med.

Tiltalte 5 har forklaret, at Tiltalte 6 sparkede døren op, og at de alle tre gik ind i stuehuset. Han gik over i laden, og Tiltalte 6 kom over til ham. Han kan ikke huske, at Tiltalte 2 var ovre i laden. Han gik over til Tiltalte 2 i huset og sagde, at de skulle køre derfra. Han satte sig ind i bilen og ventede på de to andre. Tiltalte 6 har forklaret, at han og Tiltalte 5 gik over til laden. Tiltalte 2 var ikke med dem. Han gik over til stuehuset, og sparkede døren op, og de gik alle tre ind i stuehuset. Han så, at flaskernes indhold var hældt ud i huset, og han så Tiltalte 2 stå med en flaske i hånden og hælde ud.

Efter disse forklaringer suppleret med forklaringen fra Vidne 10 og fotos finder retten det bevist, at både Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 opbrød flere døre, var inde i stuehuset, og at de i forening hældte brandbar væske ud både i stuehuset og i laden og forsøgte at tænde ild hertil. Dette bekræftes tillige af fundet af Tiltalte 5's dna på flaske med rester af brandbar væske fundet i stuehuset. De tiltalte har samstemmende forklaret, at en af dem blev ringet op af Tiltalte 1 om, at der var en bil på vej op til huset. Retten finder der derfor bevist, at dette var grunden til, at de forlod ejendommen og dermed afbrød deres forehavende. Retten finder det derfor bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 er skyldige i forsøg i forhold 7, som beskrevet i tiltalen.

side 67

Tiltalte 9, Tiltalte 8 og Tiltalte 1 har samstemmende forklaret, at de kørte med ud til ejendommen i Område 5, hvor Tiltalte 1 steg ud af bilen for at tisse, satte sig ind igen, og herefter kørte de fra stedet igen, da stedet ikke så forladt ud. Dette bekræftes af forklaringerne fra Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 6, som blev på stedet samt forklaringen fra Vidne 10. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at Tiltalte 9, Tiltalte 8, Tiltalte 1 og Person 1 frivilligt kørte fra ejendommen inden, at de andre gik ind i ejendommens bygninger, og dermed inden der blev hældt brandbar væske ud og forsøgt sat ild på noget. Uanset optakten med branden på ejendommen i Område 4 og tankning af benzin på tankstation finder retten, at disse tiltalte dermed har fortrudt deres forehavende, og ikke kan dømmes for hverken for forsøg på ildspåsættelse eller medvirken hertil.

Tiltalte 9, Tiltalte 8 og Tiltalte 1 frifindes derfor i forhold 7.

Strafudmåling:

Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 250 timer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter, antal, værdi samt ejendommenes beskaffenhed. I formildende retning har retten lagt vægt på den tid, der er gået siden forhold 1 blev begået, at tiltalte ikke tidli-gere er straffet samt dennes gode personlige forhold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som anført.

Straffen for Tiltalte 2 fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. straffelovens § 89.

6 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter, antal, værdi samt ejendommenes beskaffenhed. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning samt dennes gode personlige forhold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen delvist betinget.

Straffen for Tiltalte 3 fastsættes som en tillægsstraf til

side 68

fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter herunder, at bilen efter det oplyste alene havde en meget lille værdi, hvis nogen. I for-mildende retning har retten lagt vægt på den tid, der er gået siden forhold 1 blev begået, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning samt dennes gode personlige forhold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget.

Straffen for Tiltalte 5 fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter, antal, værdi samt ejendommenes beskaffenhed. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet samt dennes gode personlige for-hold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen be-tinget med vilkår som anført nedenfor.

Straffen for Tiltalte 6 fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. straf-felovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter, antal, værdi samt ejendommenes beskaffenhed. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning samt dennes gode personlige forhold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som anført nedenfor.

Straffen Tiltalte 7 fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og værdi. I

side 69

formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straf-fet af betydning samt dennes gode personlige forhold. Af samme grunde har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som anført nedenfor.

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt. Det reste-rende erstatningskrav i forhold 5 udskydes til eventuel civilretlig behandling grundet manglende dokumentation.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 4Tiltalte 4 frifindes.

Tiltalte 8Tiltalte 8 frifindes.

Tiltalte 9Tiltalte 9 frifindes.

Statskassen betaler disse tiltaltes sagsomkostninger.

Tiltalte 1Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år og 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 250 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden:

Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 2 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte 3Tiltalte 3 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

side 70

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte 5Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 150 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte 6Tiltalte 6 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig

dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 150 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte 7Tiltalte 7 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 150 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte 3 skal betale halvdelen af de ham ved-kommende sagsomkostninger mens statskassen dækker den anden halvdel. De øvrige tiltalte skal hver især betale dem hver især vedkommende sagsom-kostninger.

De Tiltalte 7, Tiltalte 2 og Tiltalte 1

side 71

in solidum skal inden 14 dage til Vidne 2 betale 71.538 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom. (forhold 3)

De Tiltalte 7, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skal in solidum inden 14 dage til Alm. Brand betale 325.114 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom. (forhold 3)

De Tiltalte 7, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skal insolidum inden 14 dage til Forsikringsselskabet Alm. Brand betale 60.461 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom. (forhold 3)

Tiltalte 2 skal inden 14 dage til Topdanmark Forsik-ring betale 225.000 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom. (forhold 4)

De Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 skal in solidum inden 14 dage til Topdanmark Forsikring betale 109.645 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom (forhold 6).

De Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 skal in solidum inden 14 dage til Vestjyllands Forsikring betale 17.996 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom.

Dommer

Domsresume

Mellem 3 måneder og 2 år

og 6 måneders fængsel for

brandstiftelse

Dom afsagt: 17. juni 2025

En gruppe unge mænd er fundet skyldige i brandstiftelse ved ildspåsættelse på flere landejendomme og et køretøj omkring Herning, Holstebro, Silkeborg og By 2.

Sagsnummer: 99-2137/2024

Sagen kort fortalt

Ni unge, otte mænd og en kvinde, var tiltalte for brandstiftelse efter straffelovens § 181 i samlet seks tilfælde, og to tilfælde af forsøg herpå efter straffelovens § 21, hvoraf ingen af de unge var tiltalte i samtlige forhold.

De ni unge var tiltalte for at have sat ild til en række landejendomme og en personbil som medførte, at der opstod brande, hvorved der skete skade for samlet betydelige beløb. Brandstiftelserne foregik over en periode fra april 2022 og frem til februar 2023.

De tiltalte nægtede sig i det væsentlige skyldige, mens

enkelte af de tiltalte erkendte sig skyldig i enkelte dele af tiltalen. Der blev i sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt

en rækker vidner, herunder politividner, som ankom til brandstederne efter brandstiftelsen.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at de tiltalte tilhørte den samme vennegruppe, og at de havde en fælles interesse for at kigge på forladte ejendomme. Retten fandt det bevist, at seks ud af de ni tiltalte var skyldige i et vist omfang af brandstiftelse, herunder i nogle tilfælde forsøg herpå. Retten frifandt derfor tre af de ni tiltalte, enten da der ikke var ført bevis for, at de havde medvirket til brandstiftelserne, eller da det ikke var bevist, hvem af de unge, der havde igangsat branden.

Straffen blev for de seks dømte udmålt til mellem 3 måneder og 2 år og 6 måneders fængsel, hvoraf de for alle blev gjort helt eller delvist betingede. Der blev ved strafudmålingerne især lagt vægt på de dømtes rolle i brandstiftelserne samt deres generelt gode personlige forhold. De dømte blev herudover dømt til at betale erstatning for den skade, der som følge af brandene, var påført ejendommene.

Sagen var en domsmandssag og dommerne var enige om dommens resultat.

Ingen af de tiltalte valgte at anke dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 17. juni 2025.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-71121-00030-23
Påstandsbeløb