Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling, da sag om nedsættelse af aktieindkomster for 2013 og 2014 samt nedsættelse af kapitalindkomst for 2014 ikke kan antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt

HøjesteretCivilsag3. instans20. juni 2025
Sagsnr.: 1052/25Retssagsnr.: BS-47890/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Hjemvist
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-47890/2024-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1052/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personaleJens Kruse Mikkelsen; PartSkatteministeriet Departementet; PartsrepræsentantTony Sabbah; Rettens personaleLars Apostoli; PartsrepræsentantLeo Jantzen

Dom

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 20. juni 2025

Sag BS-47890/2024-HJR

Kærende

(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tony Sabbah)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Herning den 6. august 2024 (BS-10480/2024-HER) og af Vestre Landsrets 14. afdeling den 18. september 2024 (BS-38371/2024-VLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Kærende har nedlagt påstand om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans.

Indkærede, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten stadfæstede den 30. november 2023 SKATs (nu Skattestyrel-sen) afgørelse om at forhøje Kærendes aktieindkomst i 2013 med 218.841.038 kr. og kapitalindkomst i 2014 med 28.692.041 kr. Landsskatteretten forhøjede desuden hans aktieindkomst for 2014 med 15.473.046 kr.

Kærende anlagde den 28. februar 2024 sag mod Skatteministeriet ved Retten i Herning med principal påstand om, at hans skatteansættelse for

2

indkomstårene 2013 og 2014 nedsættes med de ovenfor anførte forhøjelser, sub-sidiært et af retten fastsat mindre beløb, og mere subsidiært at skatteansættel-serne hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Spørgsmålet i sagen er navnlig, om væsentlige vilkårsændringer i kursgevinst-lovens forstand kan indebære, at et aktionærlån – udstedt til Kærende før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E – bliver omfattet af denne bestemmelse med den konsekvens, at der skal ske beskatning efter lignings-lovens § 16 A.

Efter anmodning fra Kærende traf Retten i Herning ved kendelse af 6. august 2024 afgørelse om, at sagen skulle henvises til landsretten i 1. instans. Begrundelsen var følgende:

”Sagens værdi er 226.006.125,00 kr.

Sagen drejer sig om fortolkningen af ligningslovens § 16 E og rækkevid-den af denne bestemmelser. Spørgsmålet er, hvorvidt der i relation til et aktionærlån omfattet af de gamle aktionærlånsregler er tale om sådanne væsentlige vilkårsændringer, at der i skattemæssig henseende forelig-ger indfrielse af lånet og stiftelse af et nyt lån omfattet af de nye aktio-nærlånsregler i ligningslovens § 16 E med deraf følgende beskatning af aktieudbytte på kr. 218.841.038 i indkomståret 2013 (perioden 1. maj 2012 – 30. april 2013), jf. ligningslovens § 16 A.

Retten finder, henset til ovenstående og det af sagsøgeren anførte, at sa-gen er af principiel karakter, og at den har generel betydning for retsan-vendelsen og retsudviklingen.

Betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsret som før-ste instans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.”

Landsretten afviste ved kendelse af 18. september 2024 at behandle sagen som 1. instans og hjemviste sagen til byretten til fortsat behandling. Af landsrettens begrundelse fremgår bl.a.:

”Efter retsplejelovens § 226, stk. 5, skal landsretten af egen drift påse, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. in-stans er opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsretten, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

3

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der efter omstændig-hederne vil være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstols-reformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse. Det fremgår endvidere heraf, at det må tages i betragtning, at retten som alternativ til henvisning kan beslutte, at sagen skal undergives kol-legial behandling i byretten.

Landsretten finder, at sagens udfald i det væsentlige vil bero på en be-vismæssig vurdering af, hvorvidt vilkårsændringerne i Kærendes lån i BAN International GmbH medfører, at der er tale om et nyt lån. Herefter og efter en samlet vurdering af sagen finder landsretten, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt.

Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse og hjemviser sagen til behandling i byretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1.”

Anbringender

Kærende har anført navnlig, at sagen er af principiel karakter, og at

den har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.   

Sagens principielle problemstilling er, om der er hjemmel i ligningslovens § 16 E til, at eksisterende ”lovlige lån” fra et selskab til dets hovedaktionær kan anses for indfriet og et nyt lån stiftet, hvis der sker væsentlige vilkårsændringer med den konsekvens, at hovedaktionæren beskattes af det nye lån.

Det må antages, at der fortsat er mange lån mellem selskaber og deres hoved-aktionærer fra perioden forud for ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E den 14. august 2012. Problemstillingen kan blive aktuel i alle de situationer, hvor der er et aktionærlån fra før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, og hvor der efterfølgende sker ændringer i lånevilkårene.

Fortolkningen af ligningslovens § 16 E vil på denne baggrund kunne få betydning for en videre kreds af personer.

Skatteministeriet har anført navnlig, at spørgsmålet om, hvorvidt der i denne sag er tale om væsentlige vilkårsændringer ikke er et spørgsmål af principiel karakter med vidererækkende betydning.   

4

Spørgsmålet om, hvorvidt væsentlige vilkårsændringer i kursgevinstlovens forstand kan indebære, at et lån bliver omfattet af ligningslovens § 16 E, har ikke tidligere været genstand for domstolsprøvelse, hvilket kan begrunde, at sagen har en vis principiel karakter. Spørgsmålet har dog ikke en videre-rækkende betydning, og sagen opfylder derfor ikke betingelserne for henvisning til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Ministeriet er ikke bekendt med, at der verserer andre sager om lånevilkårs-ændringer vedrørende aktionærlån optaget forud for ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E.   

Da bestemmelsen trådte i kraft for ca. 12 år siden, må det antages, at omfanget af ikke-indfriede lån optaget forud herfor er begrænset.

Højesterets begrundelse og resultat

Kæren angår henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.   

Spørgsmålet i hovedsagen er navnlig, om væsentlige vilkårsændringer i kursgevinstlovens forstand kan indebære, at et aktionærlån – udstedt til Kærende før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E – bliver omfattet af denne bestemmelse med den konsekvens, at der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 A.

Højesteret finder, at sagen rejser et principielt spørgsmål om fortolkningen af ligningslovens § 16 E. På det foreliggende grundlag kan sagen dog ikke antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Højesteret finder på denne baggrund, at Kærendes anmodning om, at sagen skal henvises til behandling ved landsretten som 1. instans, ikke kan imødekommes.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.   

Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:17

Modtagere: Kærende, Indkærede Skatteministeriet, Advokat (H) Tony Sabbah, Advokat (H) Leo Jantzen

Domsresume

Ikke henvisning til landsretten

Sag om beskatning af aktionærlån skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans

Sag BS-47890/2024-HJR

Kendelse afsagt den 20. juni 2025

Kærende

mod

Skatteministeriet

Hovedsagen angik navnlig, om væsentlige vilkårsændringer i kursgevinstlovens forstand kunne indebære, at et aktionærlån – udstedt til Kærende før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E – blev omfattet af denne bestemmelse med den konsekvens, at der skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 A.

Højesteret udtalte, at sagen rejste et principielt spørgsmål om fortolkningen af ligningslovens § 16 E. På det foreliggende grundlag kunne sagen dog ikke antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Højesteret fastslog på denne baggrund, at Kærendes anmodning om, at sagen skulle henvises til behandling ved landsretten som 1. instans, ikke kunne imødekommes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse, således at sagen blev sendt til byretten til fortsat behandling.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1052/25
Rettens sags nr.: BS-47890/2024-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1051/25
Rettens sags nr.: BS-38371/2024-VLR
Kæret
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 1053/25
Rettens sags nr.: BS-10480/2024-HER
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.