Dom
RETTEN I ROSKILDE
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 8. april 2025
(dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger)
Rettens nr. 9-3277/2024
Politiets nr. 1200-72305-00039-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1994)
(advokat Anders Rohde)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift af 25. juli 2024 er modtaget den 26. juli 2024 og berigtiget un-der hovedforhandlingen.
Tiltalte, pt. Vestre Fængsel, er tiltalt for
1.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 4. februar 2024, omkring kl. 01.55 på Carlsberg Station, Tapperitor-vet 9 i København ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte til Forurettede 1 udtalte: ”ja, sæt dig ned, sæt dig – god pige” eller lignende, hvorefter tiltalte fulgte efter Forurettede 1 op ad trappen, hvor han gik tæt bag ved hende og mindst to gange befølte/klappede hende i bag-delen.
2.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 samt ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr.1,
ved den 4. februar 2024, kort efter kl. 04.10 på Vej 1 i København ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte ud for Adresse 1 rettede henvendelse til Forurettede 2, og spurgte om han skulle sove hos hende, hvorefter han herefter fulgte efter hende ad Vej 1 mens han udtalte: ”jeg vil gerne slikke dig… jeg tror du smager godt… du er fræk… lad være med at være så tør… inderst inde vil du gerne slikkes” , ligesom til-
Std 75274
side 2
talte ud for Adresse 2 tog fat i Forurettede 2 og trak i hende i den hensigt at forsøge at tvinge hende til at gå med sig ind på Kirkegård, hvil-ket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 2 gjorde modstand.
3.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 4. februar 2024, omkring kl. 05.05 på Østerport Metrostation, Oslo-plads 8 i København ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdig-heden, idet tiltalte stillede sig tæt bag en uidentificeret kvinde, fremtog sit lem og masturberede.
4.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 4. februar 2024, i tidsrummet omkring kl. 05.09 til kl. 05.13 på Østerport Metrostation, Osloplads 8 i København ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte rettede henvendelse til to uidentifi-cerede kvinder alt imens han med hånden i lommen masturberede sit lem.
5.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232,
ved den 4. februar 2024, ca. kl. 05.15 i Metro M3 fra på Østerport Station til Station i København ved uanstændigt forhold at have krænket blu-færdigheden, idet tiltalte satte sig over for Forurettede 3, hvor han gnubbede sine ben mod hendes, mens han med hånden i lommen mastur-berede sit lem, hvorefter han, da Forurettede 3 rejste sig og forlod sit sæde, fremtog sit lem og fortsatte med at masturbere dette.
6.
Forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffe-lovens § 225 jf. § 216, stk. 1, jf. § 21 samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 og røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,
ved den 4. februar 2024 i tidsrummet mellem kl. 06.02 og kl. 06.14 på Syd-havn Station, Ernst Kapers Vej 1 i København at have forsøgt at opnå anden kønslig omgængelse end samleje med Forurettede 4, der ikke havde sam-tykket heri samt ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte rettede henvendelse til Forurettede 4 og udtalte: ”you are beau-tiful… does it ever happens to you, that you want sex in the morning” , hvor-efter han fulgte efter Forurettede 4 og stillede sig ved siden af hende ved en bænk, mens han befølte sit lem udenpå bukserne, hvorefter han udtalte: ”don’t worry I won’t finish” og tog sit lem frem, mens han fortsatte med at masturbere dette, hvilket foranledigede Forurettede 4 til at gå væk, hvorefter til-talte fulgte tæt efter hende, skubbede hende ind i en glasvæg, hvor han fast-holdt hende i ca. 3 minutter, mens han tog fat om hendes nakke, slog hende i bagdelen, tog fat om hendes hofte, forsøgte at kysse hende samt forsøgte at
side 3
føre hendes hånd ned til sit erigerede lem, i den hensigt at få hende til at ma-sturbere dette, alt mens han selv fortsat masturberede, indtil han opnåede sæ-dafgang udover Forurettede 4's jakke, ligesom han udtalte: ”don’t make me an-gry, because I don’t want to beat you” , hvorefter han slutteligt under den i situationen liggende trussel om vold stak sin hånd i Forurettede 4's jakkelomme og tilegnede sig hendes telefon, som han derefter forlod stedet med.
7.
Voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 samt røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,
ved den 28. april 2024 omkring kl. 19.30 ved Område 1 i By 1, at have haft andet kønslig omgængelse end samleje med Forurettede 5, der ikke havde samtykket heri samt ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte fulgte efter Forurettede 5, tog fat omkring hende nakke og skuldre, og væltede hende omkuld, mens han udtalte: ”hold din kæft… du skal ikke kæmpe imod” , hvorefter tiltalte fastholdt hendes håndled og skuldre, tildelte hende 3 lussinger og under trusler om at ville slå hende yderligere tvang Forurettede 5 til at berøre samt sutte på hans lem, indtil han op-nåede sædafgang, ligesom tiltalte under forløbet befølte og kyssede hendes blottede bryster samt befølte hende i skridtet uden på tøjet, og ligesom tiltalte under den i situationen liggende trussel om vold fratog Forurettede 5 hendes mo-biltelefon, som han forlod stedet med.
8.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 17. maj 2024, ca. kl. 14.30 på en grussti i et skovområde øst for Vej 2 i By 2 ved uanstændigt forhold at have krænket blu-færdigheden, idet tiltalte masturberede foran Forurettede 6, ligesom han spurgte, om hun havde lyst til at hjælpe ham, hvorefter han fulgte efter Forurettede 6, mens han råbte, at hun skulle hjælpe ham, og at hun var lækker, lige-som han holdt fast i Forurettede 6's bildør, således at hun ikke kunne lukke den.
9.
Blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1,
ved den 17. maj 2024, ca. kl. 17.00 ved Område 2, Adresse 3 i By 2 ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden, idet tiltalte gik tæt op ad Forurettede 7, alt imens han havde stukket sine hænder ned i bukserne og masturberede sit lem samt spurgte Forurettede 7 om hun ville være sammen med en yngre mand.
10.
Forsøg på voldtægt af barn under 15 år efter straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. i det hele § 21, samt tyveri efter straffelovens § 276,
side 4
ved den 24. maj 2024, ca. kl. 22.10 på en badebro ved Adresse 4 i By 1 at have opsøgt Forurettede 8, Født (2009), taget fat om skuldrene/overarmene på hende, udtalte at hvis hun lavede en lyd, vil-le han slå hende, hvorefter tiltalte, da Forurettede 8 råbte om hjælp, gav hende en lussing og tog kvælertag på hende, ligesom han beordrede hende ned på knæ og tog fat i hendes hånd for at trække hende ned, hvorved Forurettede 8 faldt, hvorefter tiltalte satte sig overskrævs på hende, alt i den hensigt at skaffe sig samleje med Forurettede 8, der ikke havde samtykket heri, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 8 råbte efter hjælp, skreg og kæmpede imod, hvilket førte til, at hun faldt ned fra badebroen og ned i vandet, hvoref-ter det lykkedes hende at flygte, mens tiltalte forlod stedet medbringende Forurettede 8's sko.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3 og nr. 6, og § 32, stk. 4, ud-vises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte har i det hele nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifindelse for udvisningspåstanden.
Erstatningspåstande
Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse
Forurettede 3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse
Forurettede 4 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 33.090,55 kr. i erstatning opgjort som 690 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 25.000 kr. i tortgodtgørelse, 1.401,55 kr. for en ny jakke og 5.999 kr. for en ny iPhone.
side 5
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog ikke for så vidt angår opgørelsen af prisen for en ny jakke og en ny iPhone.
Forurettede 5 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 56.120 kr. i erstatning opgjort som 50.000 kr. i tortgodtgørelse og 6.120 kr. for en ny iPhone.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, dog ikke for så vidt angår opgørelsen af prisen for en ny iPhone.
Forurettede 6 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Forurettede 7 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 7.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse
Forurettede 8 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Forurettede 6, Forurettede 7 og Vidne 3.
Endvidere er der afspillet videoafhøringer af vidnerne Forurettede 5 og Forurettede 8.
En række oplysninger, som har været foreholdt tiltalte og vidnerne eller er dokumenteret under deres forklaringer, fremgår under forklaringerne.
Der er endvidere dokumenteret oplysninger fra personundersøgelser af Forurettede 5 vedrørende forhold 7 og af Forurettede 8 og til-talte vedrørende forhold 10.
De afgivne forklaringer er gengivet i og den nærmere bevisførelse fremgår af
side 6
retsbogen.
Personlige forhold
Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 12. november 2024 bl.a.:
”Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været sindssyg i perioden for de påsigtede forhold, hvor han tidvist var påvirket af alkohol, hash og muligvis også andre rusmidler. Der er ikke mistanke om, at en såkaldt abnorm rustilstand skulle have foreligget. Observanden er normalt begravet og lider ikke af epilepsi.
Observanden voksede op i Irak, men flygtede 5-år gammel med sin mor og bror til Danmark, hvor faren efter fire år stødte til. Frem til 12-års alderen havde observanden sammen med sin familie ophold på skif-tende asylcentre, indtil de fik opholdstilladelse i 2006. Der var tale om svære opvækstforhold. Observandens skolegang var præget af hans diskussionslyst og deltagelse i slagsmål, men han bestod 9. klasse af-gangseksamen og blev HHX student i 2016. Han har siden været ansat længerevarende i flere dagligvareforretninger og herunder uddannet sig som Stilling 1 med lønindtægt frem til aktuel fængsling. Observan-den er ugift og har ingen børn, men var i et forhold ved vare-tægtsfængslingens start, hvor han tillige beboede egen etværelses lejlig-hed, der nu er opsagt. Observanden beskriver nære familierelationer samt et stort og fungerende netværk.
Observanden begyndte 14 år gammel at ryge hash og har siden 16-års-alderen haft et dagligt hashmisbrug. Dertil har han de seneste år haft et betydeligt overforbrug af alkohol. Han har aldrig ud vist tegn på psy-kose eller anden sværere psykisk lidelse, gået til psykolog, haft kontakt med psykiatrien eller modtaget psykofarmakologisk behandling.
Ved herværende undersøgelse findes observanden normalt begavet og ikke sindssyg eller præget af anden dybereliggende psykopatologi. Han fremtræder umoden, kortsigtet, behovsstyret og impulsiv. Dertil er han præget af flere dyssociale træk, men ikke af en kvalitet og i et omfang, at egentlig psykopati mistænkes.
Samlet set findes ikke, at der ud fra observandens personlighedsmæssi-ge egenart består en så væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred el-ler frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkræ-vet for at forebygge denne fare.
side 7
Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegående af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.
Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales til-syn af kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.”
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 3. marts 2025 har udtalt bl.a.:
”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 12. november 2024 ved Læge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsmini-steriet, udtale at, Tiltalte ikke er sindssyg aktuelt og heller ikke kan antages at have været sindssyg i tidsrummet for det på-sigtede, hvor han var påvirket af hash og muligvis alkohol foruden po-tensfremmende midler, men uden, at der er mistanke om en patologisk rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.
Tiltalte er født i Irak af statsløse palæstinensiske for-ældre, der flygtede til Danmark, da han var fem år gammel. De havde initialt ophold i skiftende asylcentre, men fik permanent opholdstilla-delse i 2006. Han har grundskolens afgangseksamen, hvor han havde støttekontaktperson såvel i skole som fritid og gennemførte herefter studentereksamen. Han har forsøgt sig med forskellige uddannelser og færdiggjorde salgsassistentuddannelse i 2022, hvorefter han har været butiksansat. Ud over hos forældrene har han boet på kollegie og i selv-stændig etværelseslejlighed. Han har haft kortvarige kæresteforhold men ikke samlivsforhold, og han har ikke børn.
Tiltalte begyndte tidligt med indtag af alkohol og har aktuelt et massivt indtag af spiritus flere dage ugentligt, og dertil ryger han hash, som han indtog dagligt fra 16-årsalderen i stigende omfang og op til syv til otte gram dagligt. Han har ikke modtaget misbrugsbe-handling, men under aktuelle varetægtsfængsling har han oplevet ret udtalte abstinenssymptomer.
Tiltalte har aldrig haft kontakt med psykiater, hospi-talspsykiatri eller psykolog.
Ved aktuelle mentalundersøgelse, der er suppleret med psykologisk
side 8
test, findes Tiltalte ikke sindssyg og normalt begavet. Personlighedsmæssigt ses han umoden, behovsstyret og impulsiv samt med dyssociale afvigende træk. Man kan ikke udelukke en seksuel afvi-gelse. Ved en struktureret risikovurdering med hensyn til fremtidig sek-sualiseret vold placerer Han sig i gruppen med en lav til moderat risiko.
Retslægerådet finder det godtgjort, at Tiltalte er ka-rakterologisk afvigende, og han har desuden et afhængighedssyndrom af hash og alkohol. Han kan herefter henføres til straffelovens § 69. Så-fremt han findes skyldig i det nu påsigtede, kan rådet ikke, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., pege på foranstaltninger som mere formålstjenlig end straf, til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet.
Retslægerådet finder ikke, at Tiltalte udgør en så væ-sentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring findes påkrævet.
Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales til-syn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.”
Udlændingestyrelsen har den 17. februar 2025 afgivet udtalelse om udvis-ningsspørgsmålet, hvoraf fremgår bl.a.:
”Udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte
…
Midt- og Vestsjællands Politi har den 12. december 2024 anmodet Ud-lændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod:
Navn:Tiltalte
Nationalitet:Statsløs Palæstinenser
Cpr. nr.:CPR nr. (Født 1994)
der er tiltalt for overtrædelse af:
·straffelovens 232,
·straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1,
·straffelovens § 225 jf. § 216, stk. 1 jf. § 21,
·straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1,
·straffelovens 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. jf. i det hele § 21, og
·straffelovens § 276.
side 9
Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 6 års ubetinget fængsel.
Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte er tidligere straffet for anden og lignen-de kriminalitet.
Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 27. maj 2024.
Anklagemyndigheden har oplyst, at den pågældende ikke har afsonet de 3 måneders fængsel, som han blev idømt ved dom af 13. maj 2024, hvorfor den pågældende alene har været frihedsberøvet i relation til nærværende sag.
Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at pågældende den 13. maj 2024 ved Københavns Byret blev tildelt en advarsel i med-før af udlændingelovens § 24 b.
Ifølge udlændingelovens § 24 a, stk. 1, nr. 5 skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at udlændingen er tildelt en advarsel efter § 24 b.
Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte indrejste i Danmark den 28. august 1999, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17. oktober 2006 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 17. september 2009. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 31. december 2015 meddelt tidsubegrænset.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 17. oktober 2006, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændinge-lovens § 27, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
side 10
Tiltalte har således – når den i udlændinge-lovens § 27, stk. 5 nævnte periode i forbindelse med varetægtsfængs-lingen fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 17 år og7 måne-der.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 3 og nr. 6.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 225, jf. § 216, § 288 eller § 216 idømmes ubetin-get frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville ha-ve medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrel-sen bemærke, at anklagemyndigheden ikke har fremsendt en § 26-afhø-ring, idet den pågældende ikke har ønsket at udtale sig.
Anklagemyndigheden har imidlertid fremsendt Københavns Byrets dom af 13. maj 2024, hvoraf det bl.a., fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
side 11
·har ikke familie i Palæstina,
·har en moster og onkel i Libanon, som han ikke har kontakt til,
·har aldrig besøgt Palæstina eller Libanon,
·har hele sin familie i Danmark, herunder forældre, bror, en on-kel, 2 tanter, mange fætre og kusiner samt hans mors tanter og kusiner,
·har daglig kontakt med sine forældre og ser sin bror jævnligt,
·samles med sin familie flere gange årligt,
·forstår noget arabisk, men vil ikke kunne forstå fx en TV-avis ordentligt,
·kan ikke gøre sig fuldt forståelig på arabisk og skriver ikke arabisk,
·taler dansk med sin mor og en kombination af dansk, engelsk og arabisk med sin far,
·han tog en højere handelseksamen efter 9. klasse svarende til en studentereksamen,
·har gennemført 2 semestre på Uddannelse 1,
·har færdiggjort en elevuddannelse i Virksomhed 1 som salgsas-sistent,
·har siden slutningen af 2022 været Stilling 2 i Virksomhed 2,
·har det seneste halve år gennemført en Uddannelse 2 og venter i øjeblikket på en ledig butik,
·arbejder desuden på Virksomhed 3 ud over sit fuldtidsarbejde i Virksomhed 2,
·har været medlem af HK i 5-6 år, og
·spiller fodbold og håndbold i sin fritid.
Anklagemyndigheden har desuden bl.a. oplyst, at den pågældende i sit CV har anført, at han kan tale og skrive flydende arabisk, ligesom der er udfundet chatbeskeder på arabisk på hans digitale medier.
Det fremgår at Det Centrale Personregister (CPR), at den pågældende er ugift og uden børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6
side 12
års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hen-syn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at anklagemyndigheden ikke har frem-sendt en § 26-afhøring, idet den pågældende ikke har ønsket at udtale sig, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplys-ninger om kriminalitetens karakter.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 3 og nr. 6.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændinge-lovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4 8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.”
Tiltalte har ifølge Københavns Byrets dom af 9. maj 2023 om sine personlige forhold forklaret bl.a.:
”Tiltalte forklarede supplerende om sine personlige forhold. at han kom til Danmark i 1999 sammen med sin mor og storebror. Han troe-
side 13
de, at de kom til Danmark fra Irak, men han har nu forstået, at de kom til Danmark fra Østrig. Han er født i Bagdad, men har ikke irakisk pas. Han kan bekræfte, at han er statsløs palæstinenser. Han har et dansk fremmedpas. Hans far kom til Danmark i 2003. Han har aldrig været i Irak, Libanon eller Israel. Hele hans familie på hans mors side er i Dan-mark og hans familie på hans fars side i Sverige. Han har i Danmark sin nærmeste familie, herunder sin mor og far, sin moster, fætre og kusiner samt sin brors kone og børn. Det sidste familiemedlem i Libanon var hans mormor. der døde for tre år siden. Hvis han bliver udvist, vil in-gen fra hans familie følge med. De flygtede til Danmark på grund af krigen.
I Danmark gik han i skole på asylcenter op til 5. klasse. Frem til op-holdstilladelsen har han boet på to asylcentre i Danmark. De boede først i Sandholmlejren og blev senere flyttet til et asylcenter i By 3, hvor han gik i skole til 5. klasse, indtil de i 2006 fik opholdstilladelse. Derefter startede han på Skole, hvor han gik til og med 9. klasse. Han har efterfølgende taget studentereksamen på HHX og søg-te efter to år ind på en Uddannelse 1. Han var skoletræt ef-ter sin studentereksamen og startede som lukkevagt i Virksomhed 1, hvor han fortsatte med at arbejde i 3-4 år. Han havde et godt forhold til køb-manden her og fulgte med, da købmanden åbnede en ny Virksomhed 1 på Amager. Han startede efter to år på Uddannelse 1, hvor han gik i to semestre. Han stoppede på grund af studiets indhold og ar-bejdede derefter på fuld tid i Virksomhed 1 i et halvt år, hvorefter han blev ansat som elev. Han var i gang med uddannelsen til Stilling 1, da han blev anholdt. Efter løsladelsen har han færdiggjort uddannelsen og er nu ansat i en stilling som Stilling 2 i en Virksomhed 2 i By 4. Han har haft en del jobs som beskrevet i den oversigt over erhvervserfaring, som er fremlagt. Han er medlem af fagforeningen HK. Det har han væ-ret i mange år. Han taler dansk og engelsk og gebrokkent arabisk, som han taler med sine forældre. Det er ikke alt arabisk, han forstår. Han ta-ler dansk med sine forældre, når han ikke forstår det arabiske.
Han har ikke røget hash siden den 29. august 2022. Han har en enkelt gang været ude at drikke, men han har ikke et dagligt forbrug af alko-hol. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det bliver rele-vant.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte. at han ikke forstår det 100 %, når der tales flydende arabisk til ham. Med sine forældre taler han arabisk og dansk. Han har lært arabisk som barn. Hans mor taler godt dansk. Hans far taler dansk mindre godt. Han kan ikke læse eller skrive arabisk og har aldrig gået til undervisning i arabisk.”
side 14
Tiltalte har ifølge Østre Landsrets ankedom af 13. juni 2024 om sine person-lige forhold forklaret bl.a.:
”Tiltalte har supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han lavede et CV, da han blev færdiguddannet som Stilling 1. Heraf fremgår, at han bl.a. har været ansat i Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Han er nu Stilling 2 i Virksomhed 2 i By 4. Han har ved siden af arbejdet hos Virksomhed 2 haft arbejde hos Virksomhed 3 for at fylde tiden ud. Han har også uddannet sig som Stilling 3.
Tiltalte bor nu i en lejlighed i Område 3 i By 5, som han over-tog den 1. januar 2024. Han er ikke gift og har ingen børn, men han har en bekendt. Han er ikke statsløs, men er palæstinenser. Hans bror bor i By 6 sammen med sin familie. Tiltaltes mormor døde for 3 år siden, og hun var det sidste familiemedlem i Libanon. Tiltalte kender ikke til, at hans mormor skulle have været ejer af ejendom i Libanon.
Tiltalte taler dansk og arabisk med sin far, ligesom han benytter hånd-tegn. Hvis det ikke slår til, oversætter hans mor. I CV’et har han skre-vet, at han er flydende i arabisk, men det er bare for at skrive noget på, som man kan snakke om under en samtale. Han kan ikke skrive arabisk og har også problemer mundtligt.”
Tiltalte har vedstået sine tidligere forklaringer om sine personlige forhold og supplerende forklaret bl.a., at han alene har søgt på udenlandske nyheds-kanaler for at se billeder vedrørende Palæstina-konflikten, som andre medier ikke viser. Han har skrevet med sin fætter i Libanon, som han fik kontakt med for to år siden, da fætteren blev gift. Han kan hverken tale eller skrive flydende arabisk. Han har ikke et palæstinensisk pas eller andet pas end dansk fremmedpas. Han har aldrig været i Palæstina eller Libanon.
Tiltalte er tidligere straffet bl.a.
vedØstre Landsrets ankedom af 13. juni 2024, der formildede Københavns Byrets dom af 9. maj 2023, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59; straffen er en tillægsstraf af bøde til bødestraffen ved København Byrets dom af 7. november 2022, jf. straffelovens § 89,
vedKøbenhavns Byrets dom af 13. maj 2024 for overtrædelse af straffelo-vens § 288, stk. 1, nr. 2, § 291, stk. 1, og § 119, stk. 1, jf. § 89, med fængsel i 3 måneder og advarsel om udvisning,
side 15
vedKøbenhavns Byrets dom af 29. juni 2023 for overtrædelse af straffe-lovens § 119, stk. 4, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 41, stk. 1, og § 42, stk. 1, nr. 1, jf. i det hele straffelovens § 89, med dagbøder,
vedRetten i Helsingørs dom af 12. maj 2021 for overtrædelse af straffe-lovens § 119, stk. 1, § 121, og § 276, jf. § 285, stk. 1, med fængsel i 60 dage, betinget med prøvetid på 1 år,
vedRetten i Helsingørs dom uden retsmøde af 15. februar 2019 for over-trædelse af straffelovens § 291, stk. 1, med dagbøder.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 27. maj 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
”Alle nævninger og dommere udtaler:
Generelt
Tiltalte har erkendt at have været på gerningsstederne i alle forholdene, der er omhandlet af sagen, på de tidspunkter, der er anført i de enkelte forhold. Dette understøttes i flere af forholdene af bl.a. de foreliggende videoovervågninger, masteoplysninger vedrørende tiltaltes telefon, her-under om hvornår denne har været uden forbindelse, oplysningerne fra det automatiske nummerpladegenkendelsessystem og fundet af dna, der med størst mulig bevismæssig vægt hidrører fra tiltalte, og lægges til grund.
Tiltaltes forklaring i øvrigt om forløbet beskrevet i de enkelte forhold har i vidt omfang fremtrådt åbenbart utroværdig, i forhold til hans op-rindelige forklaringer til politiet og i grundlovsforhør tilpasset de oplys-ninger der senere er fremkommet, og konstrueret til lejligheden. Retten tilsidesætter på denne baggrund tiltaltes forklaring i det omfang, den ikke understøttes af øvrige forklaringer eller oplysninger.
Forhold 1-6 er foregået den 4. februar 2024 fra omkring kl. 01.55 til omkring kl. 06.14 forskellige steder i København og bærer præg af samme fremgangsmåde, herunder i forhold til flere af de fremsatte ud-
side 16
talelser, og af at være af eskalerende karakter og grovhed, til forholde-ne kulminerede i forhold 6.
Forhold 7 er foregået den 28. april 2024 omkring kl. 19.30 i By 1, forhold 8 og 9 den 17. maj 2024 omkring kl. 14.30 og 17.00 i By 2 og forhold 10 den 24. maj 2024 omkring kl. 22.10 i By 1. Også disse forhold bærer præg af samme fremgangsmåde, herunder i forhold til flere af de fremsatte udtalelser, og er navnlig for så vidt angår for-hold 7 og 10 også af eskalerende karakter og grovhed i forhold til de øvrige forhold.
På denne baggrund bemærkes om de enkelte forhold:
Forhold 1
Efter navnlig den meget troværdige forklaring fra Forurettede 1 og den foreviste videooptagelse fra Carlsberg Station er det bevist, at tiltalte udtalte sig til Forurettede 1 som anført i tiltalen, hvorefter han fulgte efter hende op ad trappen, hvor han gik tæt bag ved hende og to gange klappede hende på bagdelen.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Efter navnlig den meget troværdige forklaring fra Forurettede 2 er det bevist, at tiltalte ud for Adresse 1 henvendte sig til hende og spurgte, om han skulle sove hos hende, hvorefter han fulgte efter hende ad Vej 1 og udtalte sig til hende som anført i tiltalen, hvorefter han ud for Adresse 2 tog fat i hende, trak i hende og forsøgte at tvinge hende med ind på Kirkegård, hvilket imidlertid mislykkedes, idet lågen var låst, og hun gjorde modstand.
Dette bevisresultat understøttes af Forurettede 2's beskrivelse af gerningsmanden, at hun ved fotokonfrontationen har udpeget ham og to andre som mulige gerningsmænd, samt af oplysningerne om tiltaltes fremgangsmåde, herunder i forhold til flere af de fremsatte udtalelser, i de øvrige forhold.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 og ulov-lig tvang efter straffelovens § 260, stk.1, nr. 1.
side 17
I dette omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.
Forhold 3
Efter den foreviste videooptagelse fra Østerport Metrostation sammen-holdt med tiltaltes fremgangsmåde i dette og de øvrige forhold er det bevist, at tiltalte stillede sig tæt bag en uidentificeret kvinde, fremtog sit lem og masturberede.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3.
Forhold 4
Efter den foreviste videooptagelse fra Østerport Metrostation sammen-holdt med tiltaltes fremgangsmåde i dette og de øvrige forhold er det bevist, at tiltalte henvendte sig til to uidentificerede kvinder, mens han med hånden i lommen masturberede sit lem.
Dette er egnet til at krænke blufærdigheden og udgør blufærdigheds-krænkelse efter straffelovens § 232.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 4.
Forhold 5
Efter navnlig den meget troværdige forklaring fra Forurettede 3 og den foreviste overvågningsvideo fra Metro M3 sam-menholdt med tiltaltes fremgangsmåde i dette og de øvrige forhold er det bevist, at tiltalte som anført satte sig over for Forurettede 3, hvor han gnubbede sine ben mod hendes, mens han med hånden i lommen masturberede sit lem, hvorefter han, da hun rejste sig og forlod sit sæde, fremtog sit lem og fortsatte med at masturbere.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5.
Forhold 6
Forurettede 4 har afgivet en sikker og detaljeret forklaring om forlø-bet uden tendens til overdrivelse og har givet udtryk for, hvis hun har været i tvivl. Forklaringen, der understøttes af den foreviste overvåg-
side 18
ningsvideo fra Sydhavn Station og oplysningerne om tiltaltes frem-gangsmåde i de øvrige forhold, herunder i forhold til flere af de frem-satte udtalelser, har været troværdig og lægges til grund.
På denne baggrund er det bevist, at tiltalte henvendte sig til Forurettede 4 og udtalte: ”you are beautiful… does it ever happen to you, that you want sex in the morning” , hvorefter han fulgte efter hende og stillede sig ved siden af hende ved en bænk, mens han befølte sit lem uden på bukserne, tog sit lem frem og fortsatte med at masturbere det-te, hvilket foranledigede hende til at gå væk, hvorefter han fulgte tæt efter hende, klappede hende på bagdelen én gang, forsøgte at gøre det igen og ramte hendes hofte.
Det er videre bevist, at han derefter pressede hende ind mod en glas-væg, hvor han fastholdt hende i ca. 3 minutter og forsøgte at føre hen-des hånd ned til sit erigerede lem, mens han selv fortsat masturberede, til han fik sædafgang ud over hendes jakke, ligesom han udtalte: ”don’t make me angry, because I don’t want to beat you” eller lignende.
Endelig stak han under dette forløb sin hånd i hendes jakkelomme og tog hendes telefon, som han forlod gerningsstedet med.
Under de foreliggende omstændigheder er det endvidere bevist, at til-talte forsøgte at føre Forurettede 4's hånd ned til sit erigerede lem i den hensigt at få hende til at masturbere dette. Dette bevisresultat understøttes af hendes forklaring om, at han derefter sagde, at så ville han gøre det selv, og at han senere tilbød hende, at hun kunne få sin telefon tilbage, hvis hun indvilligede i at have sex med ham.
Det må under de foreliggende omstændigheder have stået tiltalte klart, at Forurettede 4 ikke samtykkede i dette forløb, og han har herefter haft det til domfældelse fornødne forsæt.
Det anførte forløb udgør forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. § 21, og blu-færdighedskrænkelse efter samme lovs § 232.
Forurettede 4 bemærkede efter sin forklaring ikke, hvornår i forløbet tiltalte stak hånden i hendes lomme og fratog hende hendes telefon. Under de foreliggende omstændigheder er det ikke godtgjort, at tiltalte fratog hende telefonen under en i situationen liggende trussel om vold. Denne del af forholdet udgør herefter ikke røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, men tyveri efter samme lovs § 276.
side 19
I dette omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6.
Forhold 7
Forurettede 5 har afgivet en sammenhængende, detaljeret og sikker forklaring om, hvad hun husker at have oplevet, uden nogen ten-dens til overdrivelse. Forklaringen, der understøttes af forklaringerne fra Vidne 1 og politiassistent Vidne 2 og oplys-ningerne om tiltaltes fremgangsmåde i de øvrige forhold, har været særdeles troværdig og lægges til grund.
På denne baggrund er det bevist, at tiltalte fulgte efter Forurettede 5, tog fat om hendes nakke og arm og væltede hende omkuld, mens han udtalte sig som anført i tiltalen, fastholdt hendes håndled og arm, hvorefter han tildelte hende tre lussinger og under trusler om at ville slå hende yderligere tvang hende til at berøre og sutte på hans lem, hvorefter han masturberede sig til sædafgang, ligesom han under forlø-bet befølte og kyssede hende øverst på hendes blottede bryst og befølte hende i skridtet uden på tøjet.
Dette forløb udgør voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
I begyndelsen af dette forløb fratog han hende under den i situationen liggende trussel om vold hendes mobiltelefon, som hun havde i hånden, og som han senere forlod gerningsstedet med.
Denne del af forholdet henføres i overensstemmelse med anklagemyn-dighedens endelige påstand under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang.
I dette omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7.
Forhold 8
Efter navnlig den meget troværdige forklaring fra Forurettede 6 og hendes beskrivelse af gerningsmanden og genkendelse af til-talte ved fotokonfrontationen sammenholdt med oplysningerne om til-taltes fremgangsmåde i de øvrige forhold, herunder i forhold til flere af de fremsatte udtalelser, er det bevist, at tiltalte i det nævnte skov-område masturberede foran hende og spurgte, om hun havde lyst til at hjælpe ham, hvorefter han fulgte efter hende, mens han råbte, at hun skulle hjælpe ham, og at hun havde en flot numse, ligesom han derefter
side 20
holdt fast i hendes bildør, så hun ikke kunne lukke den.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Det må under de foreliggende omstændigheder have stået tiltalte klart, at Forurettede 6 ikke samtykkede i dette forløb.
I dette omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 8.
Forhold 9
Efter den meget troværdige forklaring fra Forurettede 7 om forløbet og beskrivelsen af gerningsmanden sammenholdt med navnlig oplysningerne om tiltaltes fremgangsmåde i de øvrige for-hold, herunder i forhold til flere af de fremsatte udtalelser, er det be-vist, at tiltalte gik tæt op ad hende og spurgte hende, om hun ville være sammen med en yngre mand, mens han havde sine hænder nede i buk-serne og masturberede sit lem.
Dette udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 9.
Forhold 10
Forurettede 8 har afgivet en sammenhængende, detaljeret og sikker forklaring om, hvad hun har oplevet, uden nogen tendens til overdrivel-se. Forklaringen, der understøttes af oplysningerne om skaderne på hende, tiltaltes fremgangsmåde i de øvrige forhold og fundet på hendes bukser af dna, der med den højst mulige bevismæssige vægt hidrører fra tiltalte, har været særdeles troværdig og lægges til grund.
På denne baggrund er det bevist, at tiltalte som anført i tiltalen opsøgte Forurettede 8, og at hun, der er Født (2009), sagde til ham, at hun var 14 år gammel. Derefter tog han fat om hendes skuldre ved overarmene og sagde, at hvis hun lavede en lyd, ville han slå hende, hvorefter han, da hun råbte om hjælp, gav hende en lussing og tog kvælertag på hende. Herefter beordrede han hende ned på knæ og tog fat i hendes hånd for at trække hende ned, hvorefter hun faldt, og han satte sig overskrævs på hende.
Det er efter bevisførelsen og under hensyn til navnlig oplysningerne om, at tiltalte forsøgte at tvinge hende ned på knæ foran sig sammen-holdt med oplysningerne om tiltaltes fremgangsmåde i forhold 7, endvi-
side 21
dere bevist, at tiltalte havde til hensigt herved at skaffe sig oralt samleje med hende. Det er efter bevisførelsen overvejende betænkeligt med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed at fastslå, at tiltalte havde til hensigt at skaffe sig andre former for samleje.
Det omtalte forsøg på at opnå oralt samleje mislykkedes imidlertid, for-di Forurettede 8 råbte efter hjælp, skreg og kæmpede imod, hvilket førte til, at hun faldt ned fra badebroen og ned i vandet, hvorefter det lykkedes hende at flygte.
Endelig er det bevist, at tiltalte tog hendes sko, som han forlod ger-ningsstedet med.
Det må under de foreliggende omstændigheder have stået tiltalte klart, at Forurettede 8 var 14 år gammel.
Dette forløb udgør forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af et barn under 15 år efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 21, samt tyveri efter straffelovens § 276.
I dette omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 10.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte, er skyldig i
-blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 i forhold 1,
-blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 og ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, i forhold 2,
-blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 i forhold 3-5,
-forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. § 21, samt blufærdig-hedskrænkelse efter straffelovens § 232 og tyveri efter straffe-lovens § 276 i forhold 6,
-voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffe-lovens § 225, jf. § 216, stk. 1, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 samt ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, i forhold 7,
-blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 i forhold 8 og 9 samt
-forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af et barn under 15 år efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 21, samt tyveri efter straffelovens § 276 i forhold 10.”
side 22
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte er efter de lægelige oplysninger omfattet af straffelovens § 69, men der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at træffe bestem-melse om en anden foranstaltning end straf.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. § 21, § 232, § 260, stk. 1, nr. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 89.
Ved straffastsættelse ved overtrædelse af straffelovens 225, jf. § 216, stk. 1, må der ved vurderingen af forbrydelsens grovhed bl.a. lægges vægt på det seksuelle forholds nærmere karakter, overgrebets tidsmæssige varighed, gra-den af forurettedes hjælpeløshed, forurettedes alder, stedet for overgrebet, og de omstændigheder, under hvilke gerningsmanden har mødt forurettede.
I denne sag består de seksuelle forhold nærmere i, at tiltalte har tvunget eller forsøgt at tvinge de forurettede til andet seksuelt forhold end samleje ved masturbation af tiltaltes lem i henholdsvis forhold 6 og til oralsex i forhold 7 og 10. Retten finder, at navnlig forhold 7 og 10 må anses som grove tilfælde, der efter deres karakter grænser op til voldtægt ved et vaginalt samleje og forsøg herpå. Tiltalte er i forhold 6, 7 og 10 kommet i kontakt med de foru-rettede ved, at han på en umiddelbart mennesketom togstation og strand ret-tede henvendelse til de forurettede, som han ikke kendte, og uden nogen an-den forudgående kontakt med dem udsatte dem for de seksuelle overgreb og forsøg herpå. I forbindelse med overgrebene anvendte han fysisk magt, tvang og vold, og overgrebene var af nogen varighed. De forurettede i forhold 7 og 10 var endvidere henholdsvis et svagt offer og en pige på 14 år.
Herudover er der lagt vægt på, at der i sagen er tale om flere tilfælde af blu-færdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 begået under lignende om-stændigheder over for en række tilfældige kvinder og i forhold 2 tillige ulov-lig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, i den forbindelse.
Endelig er der lagt vægt på tiltaltes tidligere straffe.
Der er på denne baggrund afgivet 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder, 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder.
Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år.
Udvisning
side 23
Alle voterende udtaler:
Efter udfaldet af skyldkendelsen og den fastsatte straf følger det af de påbe-råbte bestemmelser i udlændingelovens § 22, nr. 3 og nr. 6, jf. § 26, stk. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud for bestan-dig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-onale forpligtelser.
Spørgsmålet er i første række, om udvisning vil være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv. Udvisning vil indebære et indgreb i tiltaltes ret til privatliv, jf. Men-neskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændin-geloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legiti-me mål ifølge artikel 8, stk. 2. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportio-nalitetsvurdering.
De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70. I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71. Det gør i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet klart en forskel, om personen er født i opholdslandet eller er kommet dertil som barn, eller om den pågældende først kom dertil som voksen, jf. dom-mens præmis 73. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfær-diggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barn-dom og ungdom her, jf. dommens præmis 75.
Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvis-ning.
Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker retten her-efter:
side 24
Tiltalte er som anført straffet med fængsel i 5 år for en række seksuelle over-greb begået over for kvinder, som han mødte tilfældigt, herunder blufærdig-hedskrænkelser og ulovlig tvang i den forbindelse samt i tre tilfælde voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og forsøg herpå bl.a. over for et svagt offer og en 14-årig pige.
Han er tidligere idømt bødestraffe for hærværk og overtrædelse af lovgivnin-gen om euforiserende stoffer, ved dom af 12. maj 2021 dømt for ved hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale og trusler at have overfaldet en tje-nestegørende politibetjent og straffet med betinget fængsel i 60 dage og ved dom af 29. juni 2023 idømt bødestraf for at lægge hindringer i vejen for poli-tiets arbejde, narkokørsel og hastighedsovertrædelser.
Der blev i forbindelse med dommen af 12. maj 2021 nedlagt påstand om, at tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning, men dette blev der ikke taget stilling til, da straffen blev gjort betinget. Der blev endvidere i forbindelse med dommen af 9. maj 2023 og ankedommen af 13. juni 2024 nedlagt på-stand om udvisning, men da tiltalte alene blev fundet skyldig i ét forhold og straffet med bøde, var der ikke udvisningsgrundlag i den påberåbte bestem-melse i udlændingelovens § 22, nr. 6, hvorfor tiltalte blev frifundet for på-standen om udvisning.
Senest er han den 13. maj 2024 dømt for røveri, hærværk og trusler mod en polititjenestemand. Han blev straffet med fængsel i 3 måneder og tildelt en advarsel om udvisning. Han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning.
Forhold 8, 9 og 10 i denne sag er som anført ovenfor begået den 17. og 24. maj 2024.
Retten finder efter karakteren og alvoren af tiltaltes kriminalitet, at han må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at der er en betydelig risiko for, at han også i fremtiden vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.
Tiltalte er 30 år og statsløs palæstinenser fra Irak. Han kom til Danmark som knap 5-årig. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Efter det oplyste har han sin nærmeste familie i Danmark, herunder sine forældre, som han har daglig kontakt med, og sin bror, som han ser jævnligt. Han har en moster og onkel i Libanon, som han ikke har kontakt til og aldrig har besøgt, samt en fætter i Libanon, som han aldrig har besøgt. Han forstår noget ara-bisk, men kan ikke gøre sig fuldt forståelig på arabisk og skriver ikke arabisk. Han taler dansk med sin mor og en kombination af dansk, engelsk og arabisk
side 25
med sin far. Han tog en højere handelseksamen efter 9. klasse og har færdig-gjort en elevuddannelse i Virksomhed 1 som Stilling 1. Han har siden slut-ningen af 2022 været Stilling 2 i Virksomhed 2 og har gennemført en Uddannelse 2. Han har ud over sit fuldtidsarbejde i Virksomhed 2 arbejdet på Virksomhed 3, har været medlem af HK i 5-6 år og spiller fodbold og håndbold i sin fritid.
Tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Irak, men retten lægger til grund, at han ikke vil være helt uden forudsætnin-ger for at etablere en tilværelse i Irak, hvis han udvises.
Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som tiltalte har begået, finder retten, at der uanset hans stærke tilknytning til Dan-mark og begrænsede tilknytning til Irak foreligger meget tungtvejende grun-de for at udvise ham.
Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark – hvor han dog ikke har stiftet egen familie – og hans manglende tilknytning til Irak, ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Retten finder imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig vil være uproporti-onalt, og at indrejseforbuddets varighed passende kan fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.
Erstatning
De juridiske dommerne tager efter sagens udfald påstandene om tortgodt-gørelse og erstatning til følge som nedenfor bestemt, idet der ved fastsættel-sen af tortgodtgørelserne i forhold til de enkelte forurettede er lagt vægt på navnlig de momenter, der er anført ovenfor vedrørende strafudmålingen.
Forurettede 4's krav om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for en ny jakke og en ny iPhone er godtgjort ved hendes forklaring om forholdet.
Ligeledes er Forurettede 5's krav om erstatning for en ny iPhone godtgjort ved hendes forklaring om forholdet.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Tiltalte, straffes med fængsel i 5 år.
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
side 26
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale
-7.000 kr. til Forurettede 1 med tillæg af rente efter erstatnings-ansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025,
-7.000 kr. til Forurettede 2 med tillæg af rente efter erstatnings-ansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025,
-7.000 kr. til Forurettede 3 med tillæg af rente efter er-statningsansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025,
-15.690,00 kr. til Forurettede 4 med tillæg af rente efter erstatnings-ansvarslovens § 16 fra den 24. marts 2025 samt 7.400,55 kr. med til-læg af procesrente fra den 24. februar 2025,
-40.000 kr. Forurettede 5 med tillæg af rente efter erstatnings-ansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025 samt 6.120 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. februar 2025,
-7.000 kr. til Forurettede 6 med tillæg af rente efter erstat-ningsansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025,
-7.000 kr. til Forurettede 7 med tillæg af rente efter er-statningsansvarslovens § 16 fra den 13. marts 2025 samt
-25.000 kr. til Forurettede 8 med tillæg af rente efter erstatningsan-svarslovens § 16 fra den 5. april 2025.
Dommer 1