Sag om, hvorvidt udsagn fremsat af byrådsmedlem i forbindelse med byrådsarbejde og til et referat efterfølgende godkendt af sagsøgte var æreskrænkende og retsstridige i forhold til sagsøger, og om udsagnene på denne baggrund skal mortificeres, samt om sagsøgte skal idømmes en sanktion, og sagsøger tilkendes godtgørelse for tort

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 6. maj 2025

sat med urette og kendes ubeføjede:

2

Udsagn 1: "Et konkret eksempel er en entreprenør fra By 1, der ikke vil have sit navn frem. Han var valgt som entreprenør, men oplevede hele tiden der skulle modydelser til for at få ordrer. Det betød, at for at få ordren skulle en leder have restaureret et bondehus. Entreprenøren blev spurgt, men han sagde nej til opga-ven og blev dermed fravalgt andre opgaver."

Udsagn 2:   

"En anden opgave kunne han få på værket, hvis han asfalterede Sagsøgers indkørsel. Entreprenøren har kendskab til at en anden entreprenør valgte at asfaltere og dermed fik opgaven på Museum 1.”

Udsagn 3:

"Et andet eksempel var da entreprenøren var inviteret med til By 2 med deltagelse af Sagsøger, Person 1, Person 2, Museets le-delse beder entreprenøren om at betale regningen (mad og drikke) og viderefakturere ydelsen på anden regning/anden ydelse.   Der er lignende eksempler fra andre.”

Udsagn 4:

"Person 3 (Sagsøgers gamle ven) er ansat på museet. Han havde etableret overvågning af håndværkere uden at de vidste det.”

Udsagn 5:

"Generelt har medarbejderne været presset på grund af overvåg-ning."

Udsagn 6:

"Person 2 kunne ikke lide at nogen overstrålede ham. Vandrerute er et andet eksempel hvor andre overstrålede Person 2 som han ikke kunne tåle. ”

Udsagn 7:

"Mange medarbejdere er gået ned med stress. Medarbejderne har ikke kunne forstå at de blev presset. Det er Vidne 1 (HR chefen) og Sagsøger der har været dem der er gået forrest med at presse. De gjorde alt til en ”sag” .”

Udsagn 8:

”En projektleder var således blevet bedt om at gøre toiletter rent – som straf for at hun bare var til.”

3

Udsagn 9:

”Man byggede sager op ved at medarbejdere blev bedt om at se hinandens mailbokse igennem – Kontrollere om der ”er noget” . ”Man graver til der er noget” – også selv om der ikke var noget. Man udser sig et offer som man kan forfølge.”

Udsagn 10:

"Arbejdsmiljø, der har været præget af stress og dårlig ledelse.”

Udsagn 11:

”Et andet eksempel på dårlig ledelse er at man har skruet be-søgstallene op. Man har slukke for registreringen for at kunne hævde i fondsansøgninger et større beløbstal end der reelt var.”    

Udsagn 12:

”Elstandere har været blokeret med afspærring(bånd) så det kun var ledelsen der kunne benytte dem."

Udsagn 13:

”Betaling af f.eks. Kunstner 1. Man kan ikke få at vide hvad bille-tantallet er. Det opgøres ikke korrekt.”

Udsagn 14:

”Museum 2 har ligeledes finansieret en udstilling på et museum i Jylland med penge og interne arbejdstimer uden at de er registreret og har samtidig hyret en konsulent ind til at lave arbejdet på Museum 2. Han har fået lidt over en million, selvom man havde kompetencerne på Museum 2 men brugte timerne i Jylland.”    

Udsagn 15:

”Man kan tælle de første ti stillinger der ikke er blevet opslået – Sagsøgte har bedt om aktindsigt.”

Påstand 2: Sagsøgte tilpligtes til Sagsøger at betale 200.000

kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, indtil betaling sker, subsidiært et af retten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Påstand 3: Sagsøgte idømmes straf – principalt en betinget frihedsstraf

og en tillægsbøde, subsidiært en bøde i medfør af straffelovens § 268 og/eller § 267.

Sagsøgte har nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært

frifindelse.

4

Oplysningerne i sagen

Sagsøger er administrerende direktør for Museum 2. Museum 2 varetager arkæologien i og støttes økonomisk af Kommune 2, Kommune 1 og Kommune 3. Museet varetager endvidere arkæ-ologien i Kommune 4, Kommune 5, Kommune 6 og Kommune 7. Museum 2 modtager tillige økonomisk støtte fra staten. Af museets årsrapport for 2022 fremgår blandt andet, at museet da havde modtaget ca. 25,5 mio. kr. i offentlige tilskud, heraf 4,2 mio. kr. fra Kommune 1. De samlede indtægter ud-gjorde knap 96 mio. kr. Endvidere fremgår, at museet ”rådede i 2022 i gennem-snit over 171 medarbejdere svarende til 97 årsværk” .

Sagsøgte er medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune 1 og er herunder medlem af blandt andet kommunens Kultur- og Idrætsudvalg. Af Styrelsesvedtægt for Kommune 1 for 29. marts 2022 til 31. december 2025 fremgår, at Kultur- og Idrætsudvalget består af syv medlemmer, og at ud-valget har ansvaret for de afgørelser, som træffes i sager om ydelser m.v. til blandt andet museer.

I begyndelsen af februar 2023 begyndte medierne at interessere sig for forhol-dene på Museum 2, herunder for forhold vedrørende museums-chef Person 2. Den 8. februar 2023 skrev Medie 1 en artikel: ”Mu-seum samarbejder med Kunstner 1 for millioner – ved siden af sælger muse-umschef Kunstner 1's værker i sin private kunsthandel” , der vedrørte spørgsmå-let, om der kunne være en potentiel interessekonflikt ved museets samarbejde med blandt andre Kunstner 1, når Person 2 drev privat kunsthandel, hvor han solgte værker fra samme. Af artiklen fremgår blandt an-det:   

”Sagsøger, administrerende direktør for Museum 2, har været underrettet om Person 2's kunst-handel, men har ikke - som eksperterne ellers efterspørger - bragt spørgsmålet videre til bestyrelsen. Direktøren mener nemlig ikke, at det er et problem.   

"Det ser jeg ikke noget problem i - eller jeg har i hvert fald ikke tænkt over det," siger Sagsøger og uddyber:   

"Det er simpelthen, fordi Person 2 arbejder på et kulturhistorisk museum og ikke et kunstmuseum. Hvis han nu havde solgt Kunstner 2 og Kunstner 3 i webshoppen, som er to af de helt store samlinger på Museum 1, så havde det helt klart været en interessekonflikt", siger han.”

5

Den 14. februar 2023 skrev Medie 2 en artikel: ”Artikelnavn” , hvoraf fremgår blandt andet, at Person 2 da var stoppet med salget af Kunstner 1's værker i sin kunsthan-del. Endvidere fremgår følgende:

”Sagsøger udtaler til Medie 2, at han er meget ked af, at Person 2 er kommet sådan i vælten, da han har handlet korrekt og orienteret ledelsen om sin virksomhed.   

- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Person 2, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kul-turhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.   

- Men at han nu er blevet mistænkt for at gavne sig selv, på den måde som han er, er dybt beklageligt. Derfor er jeg også helt enig med hans beslutning om at stoppe salget, siger han. [..] Men ifølge Sagsøger handler sagen i højere grad om en misforståelse end om en indspist og problematisk branche.   

- Der er masser sager fra kunstverdenen om dobbeltroller og inter-essekonflikter, men det er ikke det samme. Det her er for det første ikke kunstverdenen, og for det andet har Person 2 været åben om sit arbejde med sin kunsthandel.   

Sagsøger erkender dog, at han godt kan forstå, hvis det virker som en alvorlig sag for omverdenen.”

Den 17. februar 2023 publicerede Medie 3 en artikel: ”Artikelnavn” . I artiklen henvises til, at Person 2 havde ”pillet Kunstner 1's kunst af hylderne” i sin private kunsthandel, Virksomhed 1. Endvidere fremgår blandt andet følgende:   

”Nu viser det sig, at museumschefen selv har sørget for, at varer designet af Person 2's farfar, Kunstner 4, er blevet solgt på Museum 1. Salget fandt sted i 2022 og indbragte Virksomhed 1- som Person 2 altså ejer - 1.550 kroner, skri-ver Medie 1.   

Mens eksperter igen kritiserer museumschefens ageren, fortæller Museum 2's direktør Sagsøger, at museet

6

på baggrund af Medie 1's artikler er gået i gang med at udfær-dige en habilitetspolitik.

Han forsikrer også, at sagen med Person 2's salg af egne varer kommer som en overraskelse, samt at sagen er afsluttet, og at noget lignende »ikke kommer til at ske i fremtiden«.”

Den 9. marts 2023 udkom Medie 1 med endnu en artikel: ”Artikelnavn” . Af artiklen, som på ny vedrørte Person 2, fremgår blandt andet:

”Det korte af det lange

Flere tidligere medarbejdere beskriver et dysfunktionelt arbejds-miljø på Museum 2, hvor mobning og overfusninger er en del af dagligdagen. De tidligere medarbejdere mener, at mu-seumschefen går efter struben, hvis man stiller sig i vejen, og at problemerne er så godt som umulige at få løst, fordi chefens fami-liemedlemmer og venner arbejder på museet.

[..]

Hele historien

[..]

Den seneste tid har Medie 1 beskrevet, hvordan Person 2 er chef på et museum, hvor også hans mor, far, svoger og fætter er ansat – de to sidste har endda Person 2 som nærmeste chef.   

Museets direktør, Sagsøger, har forklaret, at det ikke har haft nogen effekt på arbejdsmiljøet.”

Af artiklen fremgår dernæst, at Medie 1 havde talt med 14 tidligere an-satte, hvoraf 12 ønskede at forblive anonyme. De pågældende angives at be-skrive deres tid på museet som en hård tid med konflikter, A- og B-hold, over-fusninger, sexisme og chikanerende adfærd fra navnlig Person 2's side. Sagsøger citeres for, at han ikke kunne genkende nogen af de situa-tioner, som de ansatte havde beskrevet.

Den 10. marts 2023 fratrådte Person 2 sin stilling i Museum 2. Samme dag skrev Medie 2 en artikel: ”Artikelnavn” . Af artiklen fremgår, at politikerne i Kommune 1 krævede en forklaring på de mange problemer, der var kommet frem om Museum 2. Flere medlemmer af Kultur- og Idrætsudvalget, herunder Vidne 2 og sagsøgte, udtaler sig til artiklen. Af artiklen fremgår endvidere:

7

”- Det, vi ser med ansættelse af familie og venner, og nu senest med arbejdsmiljøet, er chokerende, siger Sagsøgte.   

Hun er tidligere trådt frem med kritik af museet - og det har ført til, at hun den seneste uge har fået en række henvendelser fra blandt andet tidligere medarbejdere på museet om deres oplevelser med at arbejde i virksomheden.   

- Det er nogle virkelig alvorlige historier. Og jeg synes også, at det er så alvorligt, at jeg har besluttet at foreslå mine byrådskolleger, at vi helt skal forlade museumssamarbejdet, siger hun.   [..]

- Jeg er chokeret over den attitude, som de har med skattekronerne. De har en hel gal tankegang, og jeg viser ingen nåde overfor den slags, siger Sagsøgte.”

Af artikel ”Artikelnavn” af 15. marts 2023 fra Medie 2 fremgår følgende:

”Bestyrelsen for Museum 2 har fortsat tillid til muse-umsdirektør Sagsøger.

Det oplyser bestyrelsesformand Vidne 3 til Medie 2 efter et møde onsdag morgen, hvor museet skulle behandle en række an-klager om et hårdt og ubehageligt arbejdsmiljø på museet.   

- Bestyrelsen har haft en indgående drøftelse af situationen, og vi anerkender, at der er en række forhold, som vi ikke har været be-vidste om, og som nu er bragt frem, siger Vidne 3. [..] Han understreger, at bestyrelsen har tillid til direktøren, men at man vil lave en undersøgelse af arbejdsmiljøet.

- Det må vi selvfølgelig drøfte, og på basis af det har vi besluttet, at vi vil igangsætte en uvildig undersøgelse af trivslen på Museum 2, siger formanden. [..] Tidligere ansat: - Det nedbryder dig som menneske [..]

- Det er et sted, man bliver syg af at være. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det nedbryder dig som menneske, lød det

8

blandt andet fra Person 4, der er tidligere kommunikations-medarbejder hos Museum 2.   

[..]

Bestyrelsesformanden vil ikke svare indgående på kritikken fra tid-ligere medarbejdere, men understreger dog, at han er ærgerlig over situationen.   

- Det er ubehagelig læsning, vil jeg sige, og det er meget ubehage-ligt, at nogle opfatter tingene på den måde, siger Vidne 3.

Bestyrelsen vil dog ikke foretage sig yderligere i sagen, før de ved mere.   

- Vi er nødt til at få en fuldkommen undersøgelse af, hvordan tin-gene fungerer i museet, og før det foreligger, vil jeg helst ikke træffe nogen konklusion, siger Vidne 3 til Medie 2.”

Den 27. marts 2023 anmodede Sagsøgte Museum 2 om ak-tindsigt:

”Jeg vil gerne bede om aktindsigt i følgende:

• Årsrapport for 2019, 2021 og 2022

• Antal solgte billetter til Kunstner 1 - udstillingen Udstilling 1, samt kontraktaftale.

• Kontraktaftale mellem Kunstner 1 og Museum 2 i forbindelse med udstillingen Udstilling 2.

• Antal besatte stillinger i Museum 2 uden stillingsopslag

• Aftale mellem Kunstner 1 og Museum 2 i forbindelse med udstillingen Udstilling 3 på Museum 3”

Samme dag afholdtes møde i Kommune 1's Kultur- og Idrætsudvalg. På mødet rejste Sagsøgte spørgsmål om museet. Efterfølgende, den 31. marts 2023, afholdtes et særskilt møde mellem Person 5, daværende fagdi-rektør, Vidne 4, centerchef for kultur og fritid, og Sagsøgte. Af refe-rat af mødet fremgår:

”Møde med udvalgsmedlem Sagsøgte mødelokale Boksen Dato 2023 kl. 9-10.00

Kommune 1

9

Person 5, Vidne 4 ref.

Baggrunden for mødet er at udvalgsmedlem Sagsøgte på KIUs møde d. 27.3 2023 under punktet ”Meddelelser” oplyste at hun var i besiddelse af en række oplysninger om ledelsessituatio-nen på Museum 2/Museum 1. Det blev af-talt, at administrationen skulle afholde et særskilt møde med Sagsøgte.

Person 5 indledte mødet med at skitsere administrationens handlefor-pligtigelse herunder nødvendigheden af dokumentation. Umiddelbart kan Kommune 1 ikke handle men hjælpe med en kategorise-ring/adressering af problemstillingerne/påstandene således at de opdeles i:

• til bestyrelsen

• til Slots- og kulturstyrelsen (SLKS)

• til politiet

• andet

Sagsøgte oplyste at det var svært at være specifik, da folk vil ikke stå frem. Sagsøgtes oplysninger stammer bl.a. fra

• nuværende medarbejdere

• ansatte andre steder i kulturlivet/herunder tidligere medar-

bejdere

• virksomheder

Et konkret eksempel er en entreprenør fra By 1, der ikke vil have sit navn frem. Han var valgt som entreprenør, men ople-vede hele tiden der skulle modydelser til for at få ordrer. Det betød, at for at få ordren skulle en leder have restaureret et bondehus. En-treprenøren blev spurgt, men han sagde nej til opgaven og blev dermed fravalgt andre opgaver.

En anden opgave kunne han få på værket, hvis han asfalterede Sagsøgers indkørsel. Entreprenøren har kendskab til at en anden entreprenør valgte at asfaltere og dermed fik opgaven på Museum 1

Et andet eksempel var da entreprenøren var inviteret med til By 2 med deltagelse af Sagsøger, Person 1, Person 2   

10

Museets ledelse beder entreprenøren om at betale regningen (mad og drikke) og viderefakturere ydelsen på anden regning/anden ydelse.

Der er lignende eksempler fra andre!

Person 3 (Sagsøgers gamle ven) er ansat på museet. Han havde etableret overvågning af håndværkerne uden at de vidste det.

Generelt har medarbejderne været presset på grund af overvågning Person 2 kunne ikke lide at nogen overstrålede ham. Vandrerute er et andet eksempel hvor andre overstrålede Person 2 som han ikke kunne tåle.

Mange medarbejdere er gået ned med stress. Medarbejderne har ikke kunne forstå at de blev presset. Det er Vidne 1 (HR chefen) og Sagsøger der har været dem der er gået forrest med at presse. De gjorde alt til en ”sag” .

En projektleder var således blevet bedt om at gøre toiletter rent -som straf for at hun bare var til.

Man byggede sager op ved at medarbejdere blev bedt om at se hin-andens mailbokse igennem - Kontrollere om der “er noget” . “Man graver til der er noget” - også selv om der ikke var noget. Man ud-ser sig et offer som man kan forfølge. Arbejdsmiljø, der har været præget af stress og dårlig ledelse.

Et andet eksempel på dårlig ledelse er at man har skruet besøgstal-lene op. Man har slukket for registreringen for at kunne hævde i fondsansøgninger et større besøgstal end der reelt var.

Elstandere har været blokeret med afspærring(bånd) så det kun var ledelsen der kunne benytte dem.

Betaling af f.eks. Kunstner 1. Man kan ikke få at vide hvad bille-tantallet er. Det opgøres ikke korrekt.

Museum 2 har ligeledes finansieret en udstilling på et museum i Jylland med penge og interne arbejdstimer uden at de er registreret og har samtidig hyret en konsulent ind til at lave arbejdet på Museum 2. Han har fået lidt over en million, selvom man havde kompetencerne på Museum 2 men brugte timerne i Jylland.

11

Man kan tælle de første ti stillinger der ikke er blevet opslået- Sagsøgte har bedt om aktindsigt. Vidne 4 oplyste om problematikken omkring aktindsigt reguleret af Museum 2 store indtægtsdækket virksomhed og at SLKS var ved at undersøge problematikken.

Samlet kan sagerne opdeles i to spor/problemer

1. Økonomiske berigelse

2. Arbejdsmiljø”

Den 3. april 2023 besvarede Museum 2 sagsøgtes anmodning om aktindsigt:

”Vedlagt materiale jf. anmodning om aktindsigt:

• Årsrapport for Museum 2 vedlagt for 2019,

2021 og 2022 (2022 er godkendt af bestyrelsen, men ikke sig-neret endnu)

• Antal solgte billetter på Museum 4 til udstillingen Udstilling 1

Udstilling 1 (åbnede 1/12-2021): Dec. 2021 = 2.064 stk., 2022 = 15.544 stk.

• Der vedlægges kontrakt med Virksomhed 2/Kunstner 1

vedr. udstillingen på Museum 4

• Der vedlægges kontrakt med Virksomhed 2/Kunstner 1

vedr. udstillingen på Museum 1

• 2021: Der er ansat 1 fastansat medarbejder uden stil-

lingsopslag. Herudover er der ansat 1 fastansat medar-bejder i fleksjob, ligeledes uden stillingsopslag. 2022: Der er ikke ansat fastansatte medarbejdere uden stil-lingsopslag.

• I forbindelse med udstillingen om Udstilling 3

Udstilling 3 på Museum 3, har Museum 2 ikke kontrakt med Kunstner 1.”

Ved e-mail af 13. april 2023 forelagde Vidne 4 referatet fra mødet den 31. marts 2023 for Sagsøgte til eventuelle rettelser eller tilføjelser.

Den 17. april 2023 sendte Vidne 4 herefter referatet til Vidne 3 og Sagsøger med kopi til Person 6 og Person 5:

”Kære Vidne 3 og Sagsøger

12

Kommune 1 har fået forelagt vedlagte information af Kul-tur og Idrætsudvalgsmedlem Sagsøgte, som fremsendes til bestyrelsen og direktionens orientering og videre foranstaltning. Kommune 1 er ikke i besiddelse af yderligere information eller dokumentation af vedlagte.

Bestyrelsen kan evt. vælge at lade KIUs repræsentant give en tilba-gemelding til Kultur og Idrætsudvalget på Sagsøgtes infor-mationer.”

Det er oplyst, at Vidne 3 efterfølgende videresendte referatet til de øv-rige medlemmer af museets bestyrelse. Kommune 1 meddelte endvi-dere Medie 2 aktindsigt i referatet. Den 25. april 2023 skrev Sagsøgers daværende advokat følgende til Sagsøgte:

”Vi skal derfor ved nærværende henvendelse høfligt, men bestemt anmode om, at du omgående og senest fredag den 28. d.s. kl. 16.00 overfor undertegnede klart og utvetydigt anerkender, at de oven-nævnte 14 udsagn er fremsat med urette og derfor er ubeføjede.

Din anerkendelse skal være ubetinget og rumme dels en undskyld-ning over for vor klient og den øvrige ledelse af Museum 2 og dels en tilkendegivelse om, at du vil dække vor klients omkostninger til juridisk bistand i forbindelse med en mindelig af-slutning af sagen.

Hvis vi ikke inden den nævnte frist modtager din ubetingede aner-kendelse af, at de ovennævnte 14 udsagn er fremsat med urette og derfor er ubeføjede tillige med en uforbeholden undskyldning overfor vor klient og den øvrige ledelse af Museum 2 tillige med din bekræftelse om at ville dække vor klients omkost-ninger til juridisk bistand, er vi uden yderligere varsel instrueret om at udtage stævning mod dig med følgende påstande:”

Sagsøgtes advokat besvarede henvendelsen blandt andet den 2. maj 2023 med angivelse af, at der ikke ville blive fremsendt en bekræftende tilbagemel-ding.

Nærværende sag blev anlagt den 8. maj 2023.   

Af artikel fra Medie 2: ”Artikelnavn” fra den 19. maj 2023 fremgår blandt andet følgende:   

13

”Ifølge kommunalforsker Person 7 bør Museum 2's bestyrelse reagere på anklager mod direktøren i stedet for at afvente en civil retssag.

Bestyrelsen i Museum 2 sidder på hænderne i sagen om alvorlige anklager mod museets direktør. Det vurderer Person 7, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalist-højskole.

- Jeg synes, der er rigtig mange dunkle punkter i denne her sag. Museumsbestyrelsen har et ansvar for at undersøge, hvad der er sandt og falsk i de her påstande, siger han til Medie 2. [..]

- Jeg mener, at hun som kommunalpolitiker er forpligtet til at gøre dét, hun gør. Der er tale om en institution, der får millioner af kro-ner i støtte af kommunen. Hvis man får informationer om dårligt arbejdsmiljø, og der måske foregår berigelse i forbindelse med lede-ren, så har hun en forpligtigelse til at reagere, siger han.

Anklagerne er muligvis injurierende, og nu risikerer lokalpolitike-ren så en civil sag, hvor straffen er op til et års fængsel eller et er-statningskrav.

Museumsdirektørens advokat kræver 200.000 kroner i erstatning for ærekrænkelse af direktør Sagsøger. Anklagerne handler om dårligt arbejdsmiljø og økonomisk berigelse.

Det overrasker kommunalforskeren, at en stævning falder så prompte:

- At gå direkte til domstolene, det er et højst usædvanligt skridt. Man kunne også have endt sagen med at gå til politikeren og bede vedkommende om at bevise det, der er sagt og give en undskyld-ning for det, der er kommet med, forklarer Person 7.

Stilhed i museumsbestyrelse

Bestyrelsesformanden i Museum 2, Vidne 3, ønsker ikke at lade sig interviewe til Medie 2, men han siger til ci-tat om, hvorvidt anklagerne kan være sande:

- Vi har ikke igangsat en undersøgelse fra bestyrelsens side. Vi har taget direktørens redegørelse til efterretning i lyset af injuriesagen. [..]

14

Dét mener kommunalforsker Person 7 slet ikke er godt nok:

- Det er jo så alvorlige anklager, der kommer frem, at jeg mener, at museets bestyrelse har en forpligtigelse til at få undersøgt sagen til bunds. Jeg mener ikke, at de bare kan læne sig tilbage og afvente en privat retssag i forhold til, om der er foregået ulovligheder på mu-seet.

Hverken museumsdirektør Sagsøger eller hans advokat har ønsket at svare på Medie 2's spørgsmål til stævningen.

Et kæmpestort problem

Medie 2 har spurgt Kommune 1's borgmester Person 8 (S), om kommunen burde hjælpe lokalpolitikeren juridisk:

- Det kan jeg ikke vurdere, det må en jurist vurdere. Men selvfølge-lig skal man kunne gå til kommunen, for man må heller ikke tilba-geholde oplysninger, hvis man mener, de er troværdige nok til, at der kan være foregået noget strafbart, siger borgmesteren. [..] Sagsøgte [..] er dog overbevist om, at stævningen mod hende kan komme til at få betydning i forhold til, hvordan andre politi-kere i fremtiden tør handle på alvorlige sager.

- Jeg ved, at mine politiske kollegaer nu går og tænker, hvad kan vi så videreformidle? Vi hører tit noget fra borgerne, og vi er deres ta-lerør. Hvad tør vi komme med?

Kommunalforsker Person 7 er enig i, at der er tale om et reelt samfundsproblem, hvis politikere ikke trygt kan handle i alvorlige sager:

- Hvis det ender med, man som kommunalpolitiker i en sag som denne her ikke kan reagere på sådanne rygter, så har vi et kæmpe-stort problem, konkluderer han.”

Af artikel fra Medie 2 den 12. juli 2023: ”Artikelnavn” fremgår blandt andet, at Museum 2 havde gennemført en trivselsundersøgelse ved konsulentfir-maet CRECEA. Sagsøger udtalte i den forbindelse, at museet havde udfordringer, når man dykkede ned i undersøgelsen. Endvidere fremgår det, at der var problemer med dårlig trivsel blandt projektansatte. Sagsøger

15

blev endvidere citeret for at udtale, at han sammen med medarbejderne ville lægge alle kræfter i at genoprette tilliden og det gode arbejdsmiljø.

I august 2023 vedtog Kommune 1's kommunalbestyrelse at dække Sagsøgtes advokatudgifter ved nærværende sag.   

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af parterne og af vidnerne Vidne 2, Vidne 5, Vidne 3, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 4, Vidne 8 og Vidne 1.   

Sagsøger har forklaret, at han er uddannet forhistorisk arkæolog i europæisk arkæologi fra Københavns Universitet og har virket som arkæolog og museumsdirektør på Landsdel. Han har fra 2013 været direktør for Museum 2. Museet er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Der er ca. 98 museer, der er statsanerkendte. Museet skal leve op til museums-lovens kapitel 8, der drejer sig om at bevare Danmarks kulturarv samt at forske i og formidle viden herom. Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed.   

Museum 2 er en fusion af de statsanerkendte museer i By 3, By 1 og By 4. Det er et arkæologisk, kulturhistorisk museum og ikke et kunstmuseum. Museet varetager historien og arkæologien med særlig vægt på arkæologi. Udover at varetage arkæologiske opgaver i de tre kommuner er mu-seet aktiv i fire andre kommuner, Kommune 4, Kommune 7, Kommune 6 og Kommune 5. Efterfølgende kom Museum 1 med. Det var i 2014-15-stykker, at man begyndte at gøre sig klar til Museum 1, men først i 2018 fik de rejst midler, så det kunne blive et museum.

Museum 2's bestyrelse består af syv medlemmer, tre er valgt efter kompetencer, tre er udpeget af de tre deltagende kommuner, og et medlem er en medarbejderrepræsentant. Person 6 er udpeget af Kommune 1. Sagsøger sidder under bestyrelsen som direktør, og under ham har han en chefgruppe på tre personer, det er administrations- og økonomichefen, arbejdsmiljø- og HR-chefen og udstillings- og kommunikationschefen. Under dem er igen seks andre ledere med forskellige ledelseskompetencer.   

Der er seks museer under Museum 2. Administrationen er place-ret på Museum 1. De arbejder meget med projekter på tværs i organisa-tionen; det er i forbindelse med udstillinger og store projekter. Indimellem skif-ter man som medarbejder således leder, alt efter hvem der nu er projektleder.   

I 2023, da sagen opstod, var Person 2's rolle og opgave at være muse-umsleder. Han tog sig af nye udstillinger og ejendomme. Han skulle sørge for,

16

at museerne tog sig godt ud og var attraktive for besøgende. Han havde kon-takt til mange medarbejdere. Han havde dog ikke særlig kontakt til de projek-tansatte medarbejdere på de arkæologiske udgravninger. Projektansatte er tids-begrænset ansatte medarbejdere, der kan være ansat med fondsmidler eller i forbindelse med bygherreprojekter.

Foreholdt museets årsrapport for 2022 har Sagsøger forklaret, at be-løbet på 25 mio. kr. udgjorde det samlede offentlige tilskud fra kommuner og staten. Heraf udgjorde Kommune 1's tilskud ca. 4,2 mio. kr. I 2023 og 2024 ændrede billedet sig noget, fordi omsætningen faldt en del, men den pro-centmæssige fordeling var den samme.   

Foreholdt Udsagn 1 har Sagsøger forklaret, at det ikke siger ham no-get. Han kender ikke noget til det. Det hus i Valby, han bor i, er en murer-mestervilla og ikke et bondehus. Han købte ejendommen i 2020. Han ejer ikke andre ejendomme. Han har ikke haft et bondehus på noget tidspunkt. Hvis det virkelig var sådan, som det er anført i udsagnet, ville det betyde, at den pågæl-dende leder havde udnyttet sin position til at få lavet et arbejde for sig, hvilket ville være Sagsøgers ansvar, hvis han havde været vidende om det. Han er enig i, at der ikke står noget i udsagnet om, at han havde været vidende om det, men lederne refererede til ham. Hvis det var en leder, så ville han være krænket over, at han ikke havde kunnet styre sine ledere ordentligt, og at noget sådant var foregået med hans vidende.

Foreholdt Udsagn 2 har Sagsøger forklaret, at han på et tidspunkt fik asfalteret en indkørsel. Han betalte for det. Det var i 2011. Museum 1 gik de i gang med meget senere. Han kan derfor ikke genkende sammenhæn-gen. I dag bor han som forklaret i Valby.

Foreholdt Udsagn 3 har Sagsøger forklaret, at han heller ikke kan genkende dette. Han er i besiddelse af dokumentation for, at museet betalte alle udgifter for turen til By 2. Det er korrekt, at Sagsøger var med på turen. Person 2 og Person 9 var også med. Person 9 var daværende kulturarvschef. Turen fandt sted i 2011 eller 2012. Det var museet, der arrangerede turen. En entreprenør var inviteret med. De havde et samarbejde med den pågældende gennem Slots- og Kulturstyrel-sen om et pilotprojekt vedrørende restaurering af megalitter og jættestuer i Danmark og om at udvikle et EU-samarbejde med en tysk partner. På turen skulle de mødes med de tyske repræsentanter og se en megalit. Han ved ikke, hvorfra sagsøgte kan have hørt om turen. De havde ikke fået tilskud til turen fra kommunen. Foreholdt, om han kan udelukke, at de to andre havde sagt til entreprenøren, at denne skulle betale, har Sagsøger forklaret, at han har spurgt dem, og de kendte ikke til noget i den stil. Han har dokumentation

17

for, at alle måltider fra turen blev betalt af museet. Foreholdt, hvordan udsagnet krænker ham, har Sagsøger forklaret, at der står, at det er ”museets ledelse” . Det er krænkende for ham, hvis han er en del af ”museets ledelse” . Det er hans faste overbevisning, at de ikke havde indgået en aftale med entreprenø-ren som anført i udsagnet.

Foreholdt Udsagn 4 har Sagsøger forklaret, at Person 3 er ansat på museet. Det er kun gennem ansættelsen, at han kender Person 3. Han kender ikke til, at Person 3 skulle have etableret overvågning. Det er nyt for ham, at der skulle foregå overvågning af håndværkerne. Afhørt om, hvilken krænkelse han har været udsat for, har Sagsøger forklaret, at det in-dikeres med, at han var Person 3's gamle ven, at han var vidende om det. Han er ikke Person 3's gamle ven.

Foreholdt Udsagn 5 har Sagsøger forklaret, at det udsagn er helt nyt for ham, og udsagnet krænker ham. De har massiv videoovervågning på mu-seet. De har masser af kulturarv og genstande, og de overvåger derfor museet. Det skal de. Han kan ikke afvise, at medarbejdere har følt stress ved overvåg-ningen, men så er det jo sådan. Han kan dog ikke forstå, at medarbejderne skulle føle sig pressede. Han ved ikke, om de har følt sig overvågede. Publikum og medarbejdere bliver filmet. Der er tale om overvågning af udstillingerne, men ikke af museets kontorer eller af medarbejdernes arbejdspladser. Der er langt fra overvågning, til at medarbejdere bliver presset. Han kan derfor ikke genkende udsagnet.

Foreholdt Udsagn 6 har Sagsøger forklaret, at han ikke kan gen-kende, at Person 2 ikke kunne lide, at nogen overstrålede ham. Person 2 spillede en meget lille rolle i etableringen af Vandrerute.

Foreholdt Udsagn 7 har Sagsøger forklaret, at han ikke kan gen-kende udsagnet. Det har altid været ham magtpåliggende, at de har så gode ar-bejdsforhold som muligt. Hvis nogen har følt sig presset og stresset, har de har hjulpet dem. De gjorde ikke alt til en sag.

Foreholdt Udsagn 8 har Sagsøger forklaret, at han ikke ved, hvor det kommer fra. De har rengøringsfirmaer tilknyttet alle museer. Bliver et toilet snavset i løbet af dagen, gør frontmedarbejdere det rent i arbejdstiden. Han har selv gjort mange toiletter rene.

Foreholdt Udsagn 9 har Sagsøger forklaret, at han ikke kan gen-kende kontrol af folks mailbokse. Alle har koder, så han kan ikke se, at det over-hovedet er muligt. Han har ikke selv teknisk mulighed for at overvåge medar-bejdernes mail.   

18

Forholdt Udsagn 10 og afhørt om, at Museum 2 har haft Arbejds-tilsynet på besøg, har Sagsøger forklaret, at det var i slutningen af 2019/begyndelsen af 2020. Arbejdstilsynet kom, fordi en medarbejder havde kontaktet dem og sagt, at Person 2 var et problem, at han var kræn-kende. Arbejdstilsynet undersøgte, om det var korrekt. De interviewede medar-bejdere og talte med samarbejdsudvalget. Det endte med, at tilsynet lukkede sa-gen. Der blev ikke udstedt nogen påbud. Efter Arbejdstilsynets undersøgelse gennemførte de en APV. Det var ham, som insisterede på det. De valgte at un-dersøge det til bunds. Det var en helt anonym undersøgelse. Der var en slags whistleblower-ordning. Det endte med et gennemsigtigt, godt arbejdsmiljø. Der var ingen, der benyttede sig af whistleblower-ordningen. Der var to, der gjorde opmærksom på, at de var blevet krænket ved mobning for alder henholdsvis køn. De kunne imidlertid ikke finde frem til de pågældende medarbejdere, for de stod ikke frem. De havde derudover fået en håndfuld henvendelser vedrø-rende Person 2's adfærd. Når Sagsøger kontaktede de pågæl-dende, sagde de imidlertid, at der ikke var tale om krænkelser, men om samar-bejdsvanskeligheder. Dog var der én, der ikke ville tale om det. Pågældende syntes ikke, at der var tale om en krænkelse, men det vurderede Sagsøger, at der var. Sagsøger gik altid videre til Person 2 med henvendelserne for at finde ud af, hvad der var op og ned. Han tilkende-gav over for Person 2, at de ikke tolererede krænkelser på museet. Efter 2020 har der alene været en enkelt henvendelse, og det drejede sig ikke om en krænkelse.

Foreholdt Udsagn 11 har Sagsøger forklaret, at de ikke har skruet besøgstallet i vejret. Han har på et tidspunkt bedt Slots- og Kulturstyrelsen om at vurdere, hvorvidt de var enige i opgørelsesmåden, hvilket styrelsen var.

Foreholdt Udsagn 12 har Sagsøger forklaret, at el-ladestanderne har været blokeret, dengang de blev sat op og indkørt. Efterfølgende har alle kun-net benytte el-ladestanderne.

Foreholdt Udsagn 13 og museets e-mail af 3. april 2023 med svar på Sagsøgtes aktindsigtsanmodning med angivelse af antal solgte billetter har Sagsøger forklaret, at antallet af billetter var anført i aktindsigten. Det var besøgstallet ”hen over kassen” , hvor alle blev registreret og talt. Ud fra det beregnede de den royalty, Kunstner 1 skulle have. Han fik 10 kr. pr. billet. Sagsøger er ansvarlig for museet, og derfor krænker det ham.   

Foreholdt Udsagn 14 har Sagsøger forklaret, at der er en helt klar rollefordeling. De har fået betaling for udstillingen i Museum 3. Det resulterede i

19

et pænt overskud. De ansatte ikke nogen til afløsning i forbindelse med udstil-lingen i Museum 3.

Foreholdt Udsagn 15 og museets e-mail af 3. april 2023 med svar på Sagsøgtes aktindsigtsanmodning har Sagsøger forklaret, at de havde ansat én fastansat og én i flexjob i 2021 uden stillingsopslag. Derudover blev projektansatte normalt ansat, uden at stillingen blev slået op. Det skyldtes, at når der var en arkæologisk udgravning, var der et umiddelbart behov for at gå i gang med opgaven. De projektansatte antoges derfor med det samme, idet man ikke kunne afvente stillingsopslag.

For så vidt angår Person 2 var det sådan, at han solgte Kunstner 1-værker i sin kunsthandel. Han havde spurgt Sagsøger, om det var i orden, og Sagsøger så ikke umiddelbart nogen konflikt. Museum 2 solgte ikke tilsvarende værker, idet der var tale om kunst. Derud-over var der sagen om, at Person 2 solgte nogle af sin bedstefars figurer i museets butik på Museum 1. Sagsøger var ikke klar over dette og stoppede det med det samme. I forlængelse af det, der var sket, udar-bejdede de en habilitetspolitik for museet, fordi det kunne se ud som om, at de havde problem, men det havde de ikke.

Derefter kom der endnu en bølge med kritik i medierne, herunder fra Medie 1, vedrørende nepotismeansættelser og arbejdsmiljøproblemer. Det var nyt for dem, at de havde et nepotismeproblem. For så vidt angår dårligt ar-bejdsmiljø, svarede han Medie 1, at han ikke kunne genkende de pågæl-dende udsagn. De var ikke gjort opmærksom på dem, og problemerne var ikke fanget i APV’en eller ved deres almindelige arbejde med trivsel. Det var en stor overraskelse for dem.   

Nepotismeanklagen gik på, at der var venner, der var ansat. Sagsøger kendte ikke til, at Person 2 havde venner ansat. Fire af Person 2's familiemedlemmer havde været ansat på museet. Sagsøger kender ikke til andre end hans far, mor, fætter og svoger.   

Person 2's far var servicemedarbejder. Sagsøger kan ikke hu-ske, hvornår faren blev ansat. Det kan godt have været i 2018. Stillingen var ikke slået op forud for ansættelsen. Foreholdt, at han til medier har udtalt, at de ansatte de bedst kvalificerede, og afhørt om, hvordan man kunne vide det, når stillingen ikke blev slået op, har Sagsøger forklaret, at det kan man ikke vide. Det var et begrænset arbejde, som de ikke ville slå op under nogen omstændigheder. Faren har måske i alt arbejdet 16 timer på et år med at køre affald væk. Det var næsten en gave til museet.

20

Person 2's mor var ansat som servicemedarbejder. Sagsøger er usikker på, om hendes stilling blev slået op, det kan godt være. Hvis han er citeret for det, så blev den ikke slået op. Hun tog sig af opgaver med oprydning efter lukketid. Det var svært at få andre til at tage sig af disse opgaver. Afhørt om, hvordan man kunne vide, at det var svært at få folk til det, hvis stillingen ikke var slået op, har Sagsøger forklaret, at de løbende slog stillinger op, hvor der ikke var mange ansøgninger.

Svogeren er VVS’er. Han var først timeansat med seks timer om ugen. Det var i 2014. Sagsøger er sikker på, at mange ikke ville søge en stilling på seks timer om ugen. Senere blev svogeren projektansat og endelig fastansat. Han var en meget god medarbejder. Han var ansat i det firma, der havde udført ventilationsløsningen på Museum 5, og havde således indsigt heri. Det var i 2018, at han blev ejendomsleder og fastansat. Stillingen blev ikke slået op. Han havde i løbet af de år, der var gået, bevist, at han var den bedst kvalifi-cerede medarbejder.   

Det gjaldt for projektansatte, at de blev ansat, hvis der kom en fast stilling. Folk, der var ansat i kort tid, blev også fastansat. Hvis der ikke var arbejde, fastan-satte de ikke. Person 2's fætter var en af dem, der blev fastansat efter at have været projektansat. Fætteren var en meget dygtig grafik- og artdirector. Han blev fastansat, da de skulle realisere Museum 1. Han er nu stoppet.

For mange år siden var Sagsøgers datter timeansat på det lille Museum 6 til at tage mod entre i weekender. Der var ret sik-kert tale om en stilling, der havde været slået op. Han tror, at datteren fik stillin-gen, fordi hun var den bedst kvalificerede. Det var svært at rekruttere til mu-seet.

Person 2 blev sygemeldt meget hurtigt efter habilitets- og nepotisme-anklagerne. Han var sygemeldt i stort set hele perioden. Den 10. marts 2023 fra-trådte han stillingen. Der blev indgået en fratrædelsesaftale. De var nået til et punkt, hvor vejene skulle skilles. Det var HR-konsulenten, der forhandlede fra-trædelsesaftalen.   

Medarbejderne var i oprør over alt det, de havde fået at vide. De kunne dog se lys for enden af tunnelen efter Person 2's fratræden. Medarbejderne var tilfredse med det; de udsendte en pressemeddelelse om, at de så frem til at få ro på, og at de havde fuld tillid til ledelsen og til ham. Det skete medio marts 2023.

Den 17. april 2023 modtog han referatet fra mødet den 31. marts 2023. Fra den 31. marts 2023 til den 17. april 2023 havde han ikke fået noget at vide. Han har efterfølgende fået at vide, at Vidne 3 havde fået oplyst, at noget var på

21

vej. Person 10, der var næstformand i Museum 2's bestyrelse, havde fået at vide, at der kom et referat. Det var Sagsøgte, der havde sagt dette til Person 10.   

Referatet blev sendt fra Vidne 4. Sagsøger kendte Vidne 4 rigtig godt. Vidne 4 havde været Kommune 1's kultur-chef i mange år. Han så ikke Vidne 4 privat. Vidne 4 kontaktede ikke Sagsøger inden fremsendelsen af referatet. Det er han 100 % sik-ker på. Han modtog heller ikke opkald fra andre.

Inden sagen kendte han kun Sagsøgte gennem kulturudvalget i Kommune 1. Han tror ikke og håber ikke, at der var noget dårligt mellem dem in-den.

Referatet blev videresendt til Museum 2's bestyrelse. Bestyrelses-medlem Person 6 var modtager i første omgang. De havde et bestyrelses-møde, hvor Sagsøger fortalte om sagen og om punkterne. Bestyrel-sen tog det til efterretning og udtrykte deres tillid til ham. Han sagde, at han ville anlægge en injuriesag. Bestyrelsen syntes, at det var en god idé. Det aftal-tes fra bestyrelsens side, at Person 6 skulle rapportere tilbage til Kommune 1. Der har ikke efterfølgende været reaktioner fra Kommune 1. Der har ikke været nogen opfølgning på det fra kommunen. Kommune 3 og Kommune 2 har heller ikke reageret. Det samme gælder for Slots- og Kul-turstyrelsen.   

Da oplysningerne kom frem, sagde bestyrelsesformanden, at de skulle have la-vet en undersøgelse af arbejdsmiljøet. Foreholdt artiklen i Medie 2 den 12. juli 2023 har Sagsøger forklaret, at der blev udarbejdet en rapport af CRECEA. Det er et eksternt konsulentfirma. De var udpeget af samarbejdsud-valget og arbejdsmiljøudvalget til at gennemføre undersøgelsen. Foreholdt, at der i artiklen angives en erkendelse af et dårligt arbejdsmiljø, har Sagsøger forklaret, at som han ser dét, der blev påpeget af CRECEA, var den ge-nerelle vurdering, at de havde et gennemsnitligt godt arbejdsmiljø, men gik man i detaljen, var der især ét sted, der var problemer med trivslen, og det var i kulturafsnittet blandt de projektansatte. Det er svært at inkorporere projektan-satte i Museum 2. De fleste projektansatte er arkæologer, som bli-ver ansat til en udgravning. Når den er afsluttet, afventer de en ny udgravning og ansættelse. Det kan føre til stress over, hvad man skal næste gang. At livet kan være svært, skyldtes også, at midlerne til arkæologiske udgravninger ikke altid er, som de burde være, hvorfor arkæologer må gå på kompromis med de-res faglige integritet.   

22

Han anlagde sagen, fordi det ikke passer, hvad der står om korruption, svindel og bedrag, og om at de forfølger deres medarbejdere. Det er ikke sådan, han op-fattede situationen. Tværtimod. De værste beskyldninger er dem om korruption og berigelse sammen med en tanke om, at han skulle bedrive dårlig ledelse og forfølge medarbejderne.   

Han ved ikke, hvor mange ansatte der er lige nu i Museum 2. De 171, der er anført i regnskabet for 2022, er et gennemsnitsantal. Foreholdt, at Er-hvervsstyrelsens tal for december 2024 er 103 ansatte, har Sagsøger forklaret, at han går ud fra, at det er korrekt opgjort på det tidspunkt. Det kan godt passe, fordi de er uden for højsæsonen. Af de ansatte refererer ca. otte di-rekte til ham. De øvrige refererer til den øvrige chefgruppe og mellemlederne.

I 2021 blev to stillinger besat uden at være opslået. Sagsøger mener ikke, at der har været andre stillinger end disse to og de øvrige, som han har forklaret om, som ikke har været slået op for så vidt angår de faste stillinger. Det samme gælder ikke projektansatte. Hvis projektansatte gør det godt, så bli-ver de fastansat. Udsagn 15 er rigtigt, hvis man tager de projektansatte med. Det fremgår ikke af udsagnet, hvilke ti stillinger der menes. Han har ikke drøf-tet det med Sagsøgte, da hun ikke har villet tale med ham. Over en år-række er udsagnet korrekt. Udsagnet har dog krænket ham forstået på den måde, at det intimiderer og lægger op til, at man ansætter uden at slå at stillin-ger op. De følger lovgivningen generelt.   

De må i forhold til de projektansatte gerne gøre, som de gør. Det antydes i ud-sagnet, siden det fremføres, at Sagsøgte mener, at museet gør noget for-kert. Sagsøger mener, at det generelt er forkert ikke at slå stillinger op til fastansættelser, men nogle gange vælger man at ansætte de bedst kvalifi-cerede, som man har inhouse, i stedet for at slå stillingen op først. Han mener, at de gjorde det rigtige dengang med Person 2's familiemedlemmer. Hvis man ikke havde ansat svogeren med flere, så ville han ikke sidde i den si-tuation, som han gør i dag. Med den nye habilitetspolitik kommer det ikke til at gentage sig, at museet bliver anklaget. De har ikke drøftet i bestyrelsen, om Museum 2 skulle anlægge sag. Det er ham, der har anlagt sagen. Han ser sig selv som en rigtig stor del af museet. Han tror, at bestyrelsesmed-lemmerne er tilfredse med, at han har anlagt sagen, da andre fra museet er in-kluderet.

Foreholdt artikel af 14. februar 2023 fra Medie 2 om, at han godt kunne forstå, hvis det virkede som en alvorlig sag for omverdenen, har Sagsøger forklaret, at det var fremlagt meget voldsomt i medierne. Hvis man havde spørgsmål om sagen, burde man henvende sig til ham, så ville han gerne svare. Han håber, at han ville have kunnet svaret på, hvad der var op og ned i sagen.

23

Sagsøgte har forklaret, at hun bor i By 3 og er medlem af byrådet og regionsrådet. Hun er medlem af Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Rekrut-teringsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget i Kommune 1. I Region sidder hun i forretningsudvalget og præhospitalsudvalget, ligesom hun har et par bestyrelsesposter. Hun arbejder 30 timer om ugen i Kommune 5 med erhvervsservice og udlicitering. Det er hendes tredje valgperiode, der snart slutter. Hun blev valgt første gang i 2015.

I Kultur- og Idrætsudvalget træffer de beslutning om mange store projekter, herunder vedrørende kommunens forhold til diverse foreninger. Udvalget til-deler endvidere midler til forskellige projekter. Museum 2 falder inden for udvalgets ressortområde, og kommunen har årligt bevilget ca. 4,5 mio. kr. til museet. Hun følger derfor naturligt med i mediedækningen af mu-seet, herunder da der i februar 2023 blev skrevet historier om nepotisme og et problematisk arbejdsmiljø.

Foreholdt artikel af 10. marts 2023 fra Medie 2 har Sagsøgte forklaret, at det er korrekt, at hun modtog flere borgerhenvendelser, efter at hun trådte frem med kritik af museet. Flere forskellige personer begyndte at ringe hende op. De fleste ville i første omgang gerne være anonyme, og mange var grådlabile, når de talte med hende. Det stod på i halvanden måneds tid, og mange af perso-nerne reagerede uafhængigt af hinanden. Flere af dem, som hun talte med, op-lyste om andre personer, der også var påvirkede af forholdene på museet. Der var mange henvendelser om arbejdsmiljøet på Museum 1. Hun gjorde sig flere overvejelser om, hvordan hun skulle gribe det an. Ofte var der tale om lange telefonsamtaler på mere end en halv time, og hun begyndte at tage samta-lerne om lørdagen, hvor hun havde bedre tid. De underbyggede hinanden, og det stod klart, at hun talte med personer, som havde oplevet noget og havde det skidt. Hun kunne ikke sidde oplysningerne overhørig, og hun tænkte, at der skulle gøres noget. Da Kommune 1 var bidragsydende kommune, bragte hun det op i udvalgsmødet den 27. marts 2023 under punktet meddelel-ser for derigennem at søge råd hos forvaltningen.   

De fleste henvendelser drejede sig om arbejdsmiljøet, men hun blev også kon-taktet af en entreprenør, som gerne ville ud med noget. Det skulle foregå i for-trolighed, fordi han allerede havde mistet opgaver i By 1. Han fortalte om en tur til By 2, hvor noget kunne lægges oven på regninger til det of-fentlige. Det var første gang, hun hørte om turen til By 2. Entreprenøren fortalte, hvem der fra museet deltog i rejsen, og at han i lystigt selskab var ble-vet spurgt, om ikke han kunne tage regningen og lægge den ind under en an-den regning, hvilket han sagde nej til.   

24

Foreholdt Udsagn 3 har Sagsøgte forklaret, at oplysningerne om, hvem der var med på turen, kom fra entreprenøren.

Foreholdt Udsagn 1 har Sagsøgte forklaret, at oplysningerne også stam-mede fra entreprenøren, og at udsagnet var møntet på museets ledelse. Sagsøger blev ikke nævnt i den sammenhæng.   

Foreholdt Udsagn 2 har Sagsøgte forklaret, det også var oplysninger fra entreprenøren. Han havde sagt til hende, at han herefter ikke ønskede at være leverandør til Museum 1.

Foreholdt Udsagn 4 har Sagsøgte forklaret, at oplysningerne kom fra en tidligere ansat.

Hun modtager mindst ti borgerhenvendelser om ugen og overvejer altid rigtig-heden af dem. Det hænder, at hun selv undersøger nogle ting, inden hun even-tuelt går videre med det til forvaltningen. De oplysninger, som hun modtog om museet, hang perfekt sammen med de historier, hun kunne læse i medierne. Hun hæftede sig ved, at en af de første henvendelser gik på, at der var mere at komme efter end det, der havde været fremme i medierne.

Den 27. marts 2023 var der møde i Kultur- og Idrætsudvalget. Da hun tog ordet under punktet meddelelser, gik der ikke lang tid, før Person 5 stoppede hende. Han sagde, at hun skulle tage et møde med ham og Vidne 4. Det var ikke hendes idé med et separat møde. Person 5 gav udtryk for, at der lå noget i det, som hun sagde, og at det var vigtigt at få frem i et lukket forum. Hun var gået til udvalget for at finde ud af, hvad hun skulle stille op med op-lysningerne. Det er et fortroligt udvalg, og det sker ofte, at medlemmerne brin-ger ting op, hvis de har mistanke om nogle forhold. Dette gør sig også gæl-dende i Beskæftigelsesudvalget.   

Foreholdt referat af mødet den 31. marts 2023 har Sagsøgte forklaret, at det indledningsvist blev ridset op, at det var et fortroligt rum, og at de var sam-let for at finde ud af, hvad kommunen skulle gøre med oplysningerne fra hende. Hun tænkte, at der skulle skrives et referat, og det havde hun ingen ind-vendinger imod. Det var Vidne 4, der tog notater til referatet. Hun har ikke før deltaget i et separat møde med forvaltningen om borgerhenvendelser. Det blev aftalt, at de ville sende hende et udkast af referatet til godkendelse. Hun godkendte referatet på en mail til Vidne 4. I referatet stod der præcis, hvad hun havde sagt. Hun havde muligvis en lille rettelse, som hun ikke husker nærmere i dag. Vidne 4 og Person 5 ville finde ud af, hvordan de ville håndtere sagen. Hun var forvisset om, at de ville vende tilbage til hende og for-tælle, hvad kommunen havde tænkt at gøre.

25

Der gik en uges tid eller mere, hvor hun ikke hørte noget, og hun ringede derfor til Vidne 4. Han fortalte, at kommunen havde sendt referatet til bestyrel-sen. Hun spurgte, om der var et forbrev, hvor kommunen foreslog et eller an-det. Praktisk taget stod der bare ”med venlig hilsen” , da referatet blev frem-sendt til Sagsøger. Hun følte, at hun blev kastet under bussen.

Noget tid senere løb hun ind i Person 5 på rådhuset. Han fortalte om proces-sen og sagde blandt andet, at Vidne 4 telefonisk havde informeret Sagsøger om, at der var noget på vej til bestyrelsen. Hun blev derigennem bekendt med, at Sagsøger var utilfreds med referatet. Hun begyndte at modtage nogle infantile sms’er fra en person, der vist nok hed Person 11. Det var trusler om, at hun skulle trække sagen tilbage. Hun kendte ikke vedkom-mende og tænkte, at der kunne være mange, der skrev sådan. Senere modtog hun et brev fra Sagsøgers advokat om, at hun skulle trække udtalel-serne tilbage.

Sagsøger har ikke været i hendes bevidsthed, og hun har ikke haft nogen intention om, at han skulle sværtes til. Hendes fokus var derimod forhol-dene på Museum 1, og det, syntes hun, at ledelsen og bestyrelsen havde ansvaret for.   

Hvis hun bliver dømt i sagen, vil det fremtidige kommunale arbejde blive svært. Hun anser det som sin pligt at hjælpe borgere, der kommer grædende til hende, og som risikerer deres forretning. Det er også hendes forpligtelse at sørge for, at skatteborgernes penge bliver anvendt korrekt, og at institutioner, der modtager økonomisk støtte, forvalter midlerne på ordentlig vis.   

Det blev aftalt i udvalget, at Person 6 skulle gå videre med sagen, men det gjorde hun ikke. Hun optrådte helt neutralt, og hun bragte ikke noget videre fra museets bestyrelse til udvalget. Hun har ikke hørt fra Person 6; det er der in-gen, der har. Person 6 er ikke løbet med bolden. Sagsøgte har passet sit arbejde som lokalpolitiker, men efter denne sag er hun begyndt at se sig over skulderen.

Foreholdt artikel af 10. marts 2023 fra Medie 2 om, at hun tidligere er trådt frem med kritik af museet, har Sagsøgte forklaret, at dette sigter til histo-rien om Person 2's nepotisme. Hun har ikke set dokumentation for de oplysninger, som entreprenøren fremkom med, og hun undersøgte ikke noget. Hun viderebragte oplysningerne til kommunen, således at forvaltningen kunne gå videre med dem til Museum 1. Hun har ikke lagt skjul på, at det var hans ord og ikke hendes. Sagsøgtes udtalelser i artiklen om skattekroner går på, at man generelt skal opføre sig ordentligt, når man forvalter skattekro-

26

ner. Mange af de henvendelser, som hun fik, vedrørte ikke Person 2. De angik ledelsen på værket. Det kunne være Sagsøger eller bestyrel-sen. Kun enkelte pegede direkte på Sagsøger.   

Hun tog ikke notater med til mødet den 31. marts 2023. Referatet er en gengi-velse af, hvad hun har fortalt. Det er en forglemmelse, hvis det ikke står i refera-tet, at det var et fortroligt rum, idet det var det, der var aftalt.

Foreholdt Udsagn 3 om, at der var lignende eksempler fra andre, har Sagsøgte forklaret, at hun af frygt for at blive sagsøgt i en ny injuriesag, ikke ønsker at udtale sig om nærmere om, hvad dette dækker over.

Foreholdt referat af møde den 31. marts 2023, har Sagsøgte forklaret, at hun ikke ved, hvad Person 5 mente med ”nødvendigheden af dokumenta-tion” . De drøftede ikke, hvad der skulle ske med oplysningerne fra hende. Vidne 4 og Person 5 sagde, at de ville overveje, hvad de ville gøre. Hun for-ventede, at forvaltningen ville viderebringe oplysningerne til bestyrelsen, som var nødt til at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen.   

Foreholdt Udsagn 11 har Sagsøgte forklaret, at en medarbejder fra mu-seet havde kontaktet hende. Hun var blot budbringeren.   

Foreholdt mail af 27. marts 2023 om aktindsigt, har Sagsøgte forklaret, at anmodningen udsprang af museets samarbejde med Kunstner 1, hvilket også var nævnt i medierne. Hun ville undersøge, om det var rigtigt, at midlerne fra Museum 1 blev brugt på Kunstner 1's udstilling i Aalborg. Hun fik svar på aktindsigten den 3. april 2023. Hun husker ikke, om hun gjorde op-mærksom på dette, da hun godkendte mødereferatet fra den 31. marts 2023. Hun kunne ikke vide, om oplysningerne, som hun fik via aktindsigten, var kor-rekte. Herudover var det, som der fremgik af referatet, oplysninger, som hun tidligere havde modtaget fra andre. Hun dyrkede ikke oplysningerne fra ak-tindsigten særligt meget.

Hun havde ikke nogen indvending mod, at referatet blev sendt videre til besty-relsen. Hun stod ved det, som hun havde hørt og sagt, og det var hendes ønske, at det blev videreformidlet. Når hun siger, at hun er blevet smidt under bussen, handler det om, at hun gik til forvaltningen i den tro, og at de ville afstemme med hende, hvad de havde tænkt sig at gøre, inden de gjorde det, og at forvalt-ningen derfor havde kontaktet hende, før referatet blev afsendt.   

Hun har ikke talt med Person 10 om, at der var noget på vej til bestyrelsen, men hun har efterfølgende drøftet sagen med ham.   

27

Foreholdt byrådets beslutning af 29. august 2023 om dækning af hendes advo-katudgifter, hvoraf det fremgår, at referatet af mødet den 31. marts 2023 blev fremsendt til bestyrelsen for Museum 1 med hendes vidende, har Sagsøgte forklaret, at hun som sagt var enig i, at referatet skulle sendes til be-styrelsen, men hun havde som nævnt forventet, at hun forud herfor var blevet præsenteret for en handleplan eller lignende fra forvaltningens side.

I maj 2023 deltog hun i et møde med kommunaldirektøren, Person 5 og kommunens chefjurist, idet hun var utilfreds med kommunens håndteringen af sagen.   

Hun husker ikke, om hun besvarede henvendelsen fra Sagsøgers ad-vokat før eller efter, at hun blev stævnet.

Vidne 2 har forklaret, at han har været medlem af byrådet i Kommune 1 siden den 1. januar 2022. Han er formand for Klima-, Miljø- og Fril-uftsturismeudvalget og er medlem af Økonomiudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget. Han har beskæftiget sig med politik i 20 år og arbejder til dag-lig i Danske Bank.

Den 27. marts 2023 deltog han i et møde i Kultur- og Idrætsudvalget. Han me-ner, at alle medlemmer var til stede, herunder Person 6. Fra forvaltningen deltog Person 5 og Vidne 4. Til sidst, da ordet var frit, hvilken del af mødet ikke føres til referat, fortalte Sagsøgte, at hun havde modtaget flere borgerhenvendelser, som bekymrede hende, efter at hun havde været i medierne med kritik af Museum 2. Sagsøgtes udtalelser angik museet, og han opfattede ikke, at de var rettet personligt mod direktøren. De har tidligere haft udvalgsdrøftelser om museet og kommunens driftstilskud. Det forhold, at Kommune 1 bevilger penge til driften af Museum 2, betyder, at de i kommunalbestyrelsen har en pligt til at sikre sig, at forholdene er i orden. De ville ikke være med til at finansiere et sted, hvor ar-bejdsmiljøet var, som det dengang blev beskrevet i medierne.   

Han er ikke selv abonnement på Medie 1 og bed først mærke i historierne om museet, da de lokale medier blev aktive i dækningen af sagen. Det var helt sikkert en stor sag.   

Han husker, at Sagsøgte videreformidlerede historier om arbejdsmiljøet, som andre havde fortalt hende. Han opfattede det ikke som om, at Sagsøgte havde en personlig aktie i sagen. Han mener, at Person 5 og Vidne 4 sagde, at de blev nødt til at tage et møde med Sagsøgte om sa-gen. Det var ikke hende, der foreslog det. Han har ikke selv prøvet at deltage i et opfølgende møde med forvaltningen, hvor han skulle uddybe henvendelser,

28

som han havde modtaget fra borgerne. Hvis han skulle tale med forvaltningen på et lukket møde, ville han have en forventning om, at drøftelserne ikke blev videreformidlet til andre. De almindelige udvalgsmøder er lukkede møder, og de må som politikere ikke efterfølgende udtale sig om indholdet.

Han modtager hele tiden oplysninger og bekymringer fra borgere, og han får i snit ti borgerhenvendelser om ugen. Nogle gange er der hold i noget, andre gange er der ikke. Hvis der eksempelvis er tale om oplysninger om kriminelle forhold, som dyremishandling eller børn, der vanrøgtes, føler han sig forpligtet til at gå videre med oplysningerne. Byrådsmøderne er offentlige, men på ud-valgsmøderne skal de som politikere være konstruktive. De kan frit tale om alt, når kameraerne er slukkede. Borgerhenvendelser kan bringes op i et fagudvalg eller videreformidles pr. mail eller telefon til forvaltningen. Der kan være oplys-ninger om samarbejdspartnere, personalesager eller oplysninger om forhold i fritidsklubber. Det vil få katastrofale konsekvenser for lokaldemokratiet i Dan-mark, hvis Sagsøgte bliver dømt. Han anser sig selv og andre lokalpoliti-kere som en opsamlingskanal for rigtig mange ting. De er en form for filter til forvaltningen, og de har som politikere en handlepligt i forhold til de oplysnin-ger, som de modtager. Det ville være utrygt, hvis han ikke var berettiget til at gå videre med de informationer, som han modtager som folkevalgt.

Byrådet har godkendt, at Sagsøgtes advokatudgifter dækkes af kommu-nen, idet hun har ageret i sin egenskab af byrådsmedlem, hvor hun har fulgt sin handlepligt og benyttet sin ytringsfrihed. De ville gerne hjælpe hende, så andre ikke ender i samme situation.

Han husker ikke, om Sagsøgte ønskede oplysningerne om museet be-handlet som et punkt på dagsordenen. Han mener, at hun først tog ordet under meddelelser til orientering. Han vidste ikke, hvilket konkret emne som hun øn-skede at bringe op. Hun fremkom ikke med mange detaljer, men det var ikke kun arbejdsmiljøet, som hun fortalte om. Sagen kom senere på byrådsdagsorde-nen med et bilag. Han er i tvivl om, hvorvidt referatet var med, eller om det var noget andet.   

Nogle vil mene, at Sagsøgte var meget kritisk i sin tilgang til museet, an-dre vil sige, at Person 6 var for ukritisk. Han vil selv tage oplysninger videre til forvaltningen uagtet, hvor valide de er, idet han vil være bange for ikke at handle.   

Foreholdt artikel af 10. marts 2023 fra Medie 2 har Vidne 2 forklaret, at det er korrekt, at udvalget modtog en indledende briefing vedrørende Kunstner 1. Han tror ikke, at dette senere blev udbygget. Derimod modtog de lø-

29

bende mails om arbejdsmiljøet på museet, ligesom han mener, at nepotisme-anklagerne blev uddybet.   

Vidne 5 har forklaret, at hun er akademiøkonom og journalist. Hun arbejder i dag som selvstændig, men er også ansat i Forening og som projektleder i Guldborgsund Kommune med organisation og ledelse. Hun har tidligere arbejdet på Museum 2 i perioden fra omkring 2013 til 2019 med kommunikation, markedsføring, udvikling og projektledelse.

Det var i begyndelsen en spændende arbejdsplads, hvor hun havde fagligt rele-vante arbejdsopgaver. Arbejdsmiljøet var i starten rigtig godt, og hun var glad for at være der, men det udviklede sig til at være uforudsigeligt og utrygt. Det var svært at vide, om hun var en succes eller en fiasko. Et konkret projekt blev vanskeligt at løse på grund af ledelsen. Person 2 besluttede, at hendes enhed ikke skulle deltage i et projekt, selv om det faldt inden for enhedens fag-område. Det var tiltagende svært at navigere i. Person 2 var ikke en rar leder. Han var uforudsigelig, og det var svært at finde ud af, hvilken kasket han havde på. Han var både formand for Kulturudvalget i Kommune 3 og leder af museet. Han kunne eksempelvis finde på at overfuse hende på par-keringspladsen eller skrive beskeder i versaler og med udråbstegn. Han kylede en kollegas snelandskab i vat rundt i kontoret. Hun blev råbt ad og kaldt navne. Det var meget grænseoverskridende, herunder da han på et møde sagde ”pussy power” til hende og en kvindelig kollega for at nedgøre dem og for at få dem til at tie stille.   

På et tidspunkt indkaldte Sagsøger hende til et møde. Hun troede, at det handlede om hendes arbejdsopgaver, og hun så frem til det med glæde. Hendes daværende chef, Person 12, var også til stede. Hun fik at vide, at der var dårligt arbejdsmiljø på grund af hende, og at hun var skyld i en kollegas sygemelding. Hun tog sin computer frem og tog noter for at skabe et overblik for sig selv. Der blev sagt mange ting, herunder at hun var et dårligt og usselt menneske. Efter en times tid kunne hun ikke holde til mere, og hun sagde fra. Bagefter talte hun med sine kollegaer om det, hun havde fået at vide. Hun ville undskylde for, at hun var årsag til et dårligt arbejdsmiljø. Kollegaerne kunne ikke genkende, hvad hun fortalte. Hun var den, der holdt humøret oppe, og hun var den, der var mest stille. Hun gik til HR-chefen og tillidsrepræsen-tanten for at få svar. Hun har den dag i dag fortsat ikke forstået, hvorfor hun skulle overfuses. Mødet var prikken over i’et for hende. Hun fik det dårligt og havde fysiske reaktioner med høj puls. Hun var utilpas og grådlabil. Hun var bange for at sige noget. Hendes egen læge sagde, at hun havde en akut belast-ningsreaktion.   

30

En del kollegaer var sygemeldt med stress. Hun har lavet en opgørelse, som vi-ste, at 55 personer blev syge, sagde op eller blev fyret i perioden fra omkring 2013 til 2020. 33 blev syge, heraf en del med stress.   

En dag bemærkede hun, at der stod tre skærme på gulvet på Person 3's kon-tor. Han var IT-ansvarlig, og hun spurgte, om der var gang i et nyt projekt. Han svarede, at der var håndværkere på Museum 4, som han overvågede for at se, om de lavede noget, og at de ikke vidste, at de blev videoovervåget. Hun sagde, at han skulle slukke for overvågningen, og at det ville være en dårlig sag for museet, hvis det kom frem. Hun kunne se håndværkerne på skærmene. Mu-seet var lukket på grund af renoveringen.   

Der var også kollegaer på Museum 5, som blev overvåget, uden at de vidste det. Hvis de drak for meget kaffe, fik de det at vide. Der blev også kommenteret på medarbejdernes kommen og gåen. Det var utrygt, og hun følte sig overvåget, og hun ville gerne have det stoppet. Hun spurgte Person 3, men han svarede ikke rigtig på, om de ansatte blev overvåget.

Medarbejdernes mailbokse blev trevlet igennem i tilfælde af sygdom. Det var udtryk for en slags magtblindhed, hvor ledelsen følte, at de kunne gøre, hvad de ville. Hun var ikke den eneste, det gik ud over.

Da arbejdsmiljøet blev forværret, blev hun tilbudt en tidsbegrænset projektan-sættelse, selv om hun allerede var fastansat. Hun kunne godt regne ud, hvad de ville, og det var ikke i orden. Hun vidste ikke, hvad hun gjorde galt. Flere af hendes projekter havde været ret store succeser. Da hun var stoppet på museet, blev hun kontaktet af sin daværende leder, som gav hende en kæmpe und-skyldning. Lederen fortalte, at der var blevet bygget en sag mod hende igen-nem flere år, fordi hun modarbejdede organisationen.   

Foreholdt Udsagn 8 har Vidne 5 forklaret, at Person 2 bad hende om at rengøre et toilet, selv om hun på daværende tidspunkt fik kemote-rapi og frabad sig opgaven. Der fremkom også beskyldninger om, at en flok medarbejdere havde stjålet sæbedispensere, men da sagde hendes daværende leder fra. Sagsøger gav også en hånd med i forhold til rengøringsar-bejdet. Der var ofte kollegaer, der græd eller ringede til hende om aftenen. Kul-turen var, at de ikke skulle hjælpe hinanden. Hun har kendskab til andre sager, der ligner hendes.   

Hun har til at begynde med ikke ønsket at afgive forklaring af frygt for, at sa-gen vil klæbe til hende, herunder fortællingen om at det er hende, der skabte uro. Hun har også et specialiseret job i et lille lokalsamfund. Hun har dog om-bestemt sig for at slå et slag for den gode arbejdskultur. For mange mennesker

31

har været påvirket af arbejdsmiljøet på museet. Det handler om moral og etik. Det var en kultur, hvor man blev råbt ad, truet eller udskammet. Hun har me-get svært ved at forstå, at det har kunnet foregå over så lang tid i en statsaner-kendt, offentligt støttet kulturinstitution. Hun synes, at hun gik til dem, der kunne gøre noget ved det, dengang hun var ansat på museet.   

Hun kontaktede Sagsøgte, da skriverierne i medierne begyndte i 2023.   

Hun havde generelt et godt samarbejde med Sagsøger i de første år af hendes ansættelse. Hun oplevede, at når opgaver skulle landes, og noget skulle opnås, var samarbejdet rigtig fint, men det var også uforudsigeligt. Sagsøger har aldrig råbt ad hende. Det var Person 2, der gjorde det. Sagsøger har derimod flere gange svinet hende til.   

Vidne 3 har forklaret, at han har været formand for Museum 2 fra fusionen i 2013 og frem til den 24. februar 2025, hvor han frat-rådte på grund af tolvårsreglen i vedtægterne for museet. Han er i dag profes-sionelt bestyrelsesmedlem og har tidligere været en del af direktionen i Natio-nalbanken.

Hvis der var en sag eller en henvendelse om arbejdsmiljøet på museet, var ar-bejdsgangen den, at bestyrelsen blev orienteret af Sagsøger. Han hu-sker ikke, hvornår den seneste APV blev udarbejdet, men den viste generelt, at der ikke var sådanne alvorlige problemer på museet, at de skulle drøfte det i be-styrelsen. De diskuterede senere problemstillingen vedrørende Person 2, men fordi Person 2 refererede direkte til Sagsøger, havde bestyrelsen ikke noget krav om, at Person 2 fratrådte. Sagen var et anliggende for ledelsen, og bestyrelsen tog Person 2's fratrædelse til efterretning. Bestyrelsen var nok af den opfattelse, at det var en god idé at æn-dre på ledelsesforholdene.

I marts 2023 havde de flere drøftelser med Sagsøger, og de blev i be-styrelsen betrygget ved de tiltag, som han havde sat i gang med blandt andet gennemgang af politikker og iværksættelse af forbedringer af arbejdsmiljøet, herunder med bistand fra et konsulentfirma. Trivselsrapporten fra konsulentfir-maet blev gennemgået på et bestyrelsesmøde. Der var et forbedringspotentiale, men han opfattede det sådan, at problemerne kunne håndteres med de forslag til aktiviteter og løsninger, som fremkom på mødet.

Foreholdt mail af 17. april 2023 fra Vidne 4 til ham og Sagsøger har Vidne 3 forklaret, at han ikke blev personligt orienteret om mailen på forhånd. Han fik dog under hånden en besked fra

32

Person 10 om, at der var noget på vej fra kommunen. Person 10 fortalte, at han havde talt med Sagsøgte.

De gennemgik referatet af mødet den 31. marts 2023 på et bestyrelsesmøde, hvor Sagsøger fremkom med en fornuftig redegørelse, som bestyrel-sen tog ad notam. Kommune 1's repræsentant i bestyrelsen, Person 6, gav efterfølgende en tilbagemelding til kommunen. Bestyrelsen modtog ikke senere henvendelser om sagen fra Kommune 1, fra Kommune 2 eller Kommune 3 eller fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Vedrørende Udsagn 11 har Vidne 3 forklaret, at der på et tidspunkt var en diskussion om, hvorvidt besøgstallene var opgjort korrekt. Sagsøger havde i den anledning udarbejdet en redegørelse, hvoraf det fremgik, at Slots- og Kulturstyrelsen havde anerkendt de principper, som Museum 2 anvendte.   

Hans viden om arbejdsmiljøet på museet stammede primært fra Sagsøger. Han har ikke selv deltaget i MUS-samtaler med menige medarbejdere. Hans reference var Sagsøger, og de havde løbende kontakt om drif-ten af museet. Ingen medarbejdere har henvendt sig til ham om arbejdsmiljøet.

Foreholdt artiklerne fra 9. og 17. februar 2023 fra henholdsvis Medie 1 og Medie 3 har Vidne 3 forklaret, at han ikke husker, om han speci-fikt har læst dem, men han fulgte med i de historier, der var fremme i medierne, ikke mindst i Medie 2's dækning af sagen.   

Person 10 var næstformand for bestyrelsen. Da Person 10 stoppede, gav han udtryk for, at han var ved at være træt. Han havde været med i mange år, og han var belastet af andre arbejdsopgaver, hvor-for han ønskede at frigøre sig. Person 10 begrundede det ikke med, at han var utilfreds over, at Sagsøger ikke blev fyret. Der var enighed i bestyrelsen om, at Sagsøger ikke skulle afskediges. På baggrund af deres drøftelser om sagen og Sagsøgers redegørelse var de i bestyrelsen enige om, at Sagsøger skulle fredes forstået på den måde, at bestyrelsen kunne arbejde videre med ham om at løse de problemer, der var. Person 10 var forhindret i at deltage i det omhand-lede bestyrelsesmøde. Vidne 3 har ikke aftalt med ham, at Sagsøger skulle fyres, men han vil ikke afvise, at de har nævnt denne mulighed i en telefonsamtale.   

Bestyrelsen har ikke bedt om, at der blev anlagt en retssag mod Sagsøgte. Det er Sagsøgers egen beslutning. Han mindes ikke, at det har været

33

drøftet i bestyrelsen. Sagsøger har dog givet udtryk for, at han mente, at sagen også vedrørte bestyrelsen.   

Vidne 6 har forklaret, at hun er chefjurist i Kommune 1, og at hun har været ansat i kommunen siden 2005.   

Hun blev bekendt med sagen efter Sagsøgtes møde med Person 5 og Vidne 4, hvor Sagsøgte var fremkommet med nogle kraftfulde op-lysninger om Museum 1. De var efterfølgende i tvivl om, hvad de skulle stille op. Spørgsmålet var, om kommunen var forpligtet til at indgive po-litianmeldelse eller rette henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen som tilsyns-myndighed. Hun vurderede, at informationerne fra Sagsøgte måtte si-destilles med anonyme oplysninger, der havde karakter af ”hear-say” . Der var derfor ikke anledning til at inddrage politiet eller styrelsen. Det kunne Sagsøgte selv gøre. Det var ikke desto mindre ret alvorlige oplysninger, og Vidne 6 vurderede, at kommunen ikke skulle sidde på dem. De kom frem til, at det rigtige at gøre var at orientere bestyrelsen, som herefter måtte for-holde sig til oplysningerne og undersøge, om der var grundlag for at gå videre med dem. Hun mener ikke, at hun har været specifik omkring andet end anbe-falingen om, at bestyrelsen blev orienteret. Kommunen havde ikke en særlig handlepligt til at viderebringe oplysningerne til politiet eller Slots- og Kul-turstyrelsen. Det sker af og til, at Kommune 1 modtager oplysninger, der tangerer anmeldelser, men som ikke er valide eller underbyggede. Det vil blive svært, hvis kommunen hver gang skal involvere politiet.   

Det må være Vidne 4, der traf beslutning om at sende Sagsøger en kopi af mødereferatet. Hvis det kun var blevet sendt til bestyrelsen, ville Sagsøger imidlertid kunne have fået adgang til referatet ved en be-gæring om egenacces. Det var først efter, at sagen var sprunget i luften, at hun blev bekendt med, at referatet var blevet sendt direkte til ham. Vidne 4 sendte også referatet til Medie 2. Det skete på baggrund af en fejlagtig juridisk vurdering, som blev foretaget af en nyansat jurist.

Hvis et byrådsmedlem beskyldes for at have begået et strafbart forhold, foreta-ger kommunen typisk nogle indledende undersøgelser. Hvis der ikke er hold i oplysningerne, bliver byrådsmedlemmet typisk orienteret om sagen efter nogle uger. Kommune 1 havde ikke en handlepligt i sagen, som det eksempel-vis er tilfældet i børnesager, idet museet, som selvejende institution, ikke hen-hørte under kommunalforvaltningen. Hun vurderede, at Kommune 1 ikke havde en handlepligt ud fra de oplysninger, der lå i referatet, og det havde Sagsøgte heller ikke. Hun ved ikke, hvem der har oplyst om forholdene til Sagsøgte. Hvis kilden var medarbejdere på museet, skulle bestyrelsen

34

involveres. Kommune 1 kunne ikke håndtere personalesager i en selve-jende institution.

Det fremgår af referatet, at Sagsøgte ønskede, at der politisk skulle tages stilling til, om der fortsat skulle ydes et driftstilskud til Museum 2. Sagsøgte var efter Vidne 6's opfattelse enig i, at referatet skulle sendes til bestyrelsen. Da Sagsøgte var blevet stævnet, deltog Vidne 6 i et møde med hende, borgmesteren og muligvis også Person 13. Sagsøgte ønskede at rådføre sig med dem om, hvad hun skulle stille op. De drøftede på mødet, om der på grundlag af kommunalfuldmagten kunne ydes advokatbistand til hende. Tilsynet vurderede, at Sagsøgtes videregi-velse af oplysningerne til kommunen var sket som led i varetagelsen af hendes kommunale hverv, og at kommunen derfor var berettiget til at bidrage til dæk-ning af sagsomkostningerne.

Vidne 7 har forklaret, at hun har været kommunaldirektør i Kommune 1 siden august 2023. Hun deltog derfor ikke i møderne den 27. og 31. marts 2023. En kommunaldirektør har tre hovedspor: Dels som leder af en stor administration, dels som rådgiver for byrådet og endelig som bindeled til civil-samfundet og virksomhederne. Borgmesteren er den øverst ansvarlige, men hun har som kommunaldirektør overordnet set ansvaret for de 7.000 til 8.000 ansatte i kommunen.   

Hun blev først for alvor bekendt med sagen, da der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt Kommune 1 var berettiget til at dække Sagsøgtes advo-katomkostninger. Hun har deltaget i et møde om sagen med Vidne 4, Person 5, Vidne 6 og Sagsøgte. Hun ved ikke, hvad der lå til grund for fremgangsmåden med det særskilte møde den 31. marts 2023. Hun ville umiddelbart have rådet Sagsøgte til at kontakte bestyrelsesforman-den for museet eller fagchefen i kommunen. Hun ville ikke have sendt mødere-feratet til bestyrelsesformanden og direktøren på samme tid. Hun ville i stedet have forsøgt at deeskalere situationen med henblik på at finde ud af, hvad der var op og ned i postulaterne og beskyldningerne mod museet og samtidig få klarlagt, at bestyrelsesformanden havde ansvaret for at følge op på sagen.   

Referatet fra mødet skulle ikke have været sendt til Medie 2. Så vidt hun ved, var det Vidne 4, der sendte referatet. Det var ikke kommunal procedure, at forvaltningen ikke var skarp på, hvad der måtte fremsendes til pressen.

Person 5 har på et møde med hende og Sagsøgte fortalt, at Vidne 4 havde kontaktet Sagsøger. Hun ved ikke, om det passer. Det var en tilfældig oplysning, som hun dengang ikke tænkte videre over, men hun vil ved eftertanke ikke betragte det som gængs procedure. Det havde været

35

bedst at kontakte bestyrelsesformanden direkte. Vidne 7 ville have tack-let sagen på en anden måde.

Hvis en politiker modtager bekymrende oplysninger, skal den pågældende kontakte fagdirektøren, centerchefen eller kommunaldirektøren. Kommunalud-valg er fortrolige rum, hvor stort og småt skal kunne diskuteres. Sagsøgte kunne have startet med at kontakte fagdirektøren, men der er principielt ikke noget til hinder for, at penible sager drøftes i et lukket udvalgsmøde. Efter Vidne 7's opfattelse havde Sagsøgte en handlepligt til at bringe oplysningerne videre til kommunen. Hun er ikke selv jurist og skal ikke kunne sige, om handlepligten er juridisk funderet, men hvis en politiker modtager be-kymrende oplysninger fra en borger, består der i hvert fald en etisk pligt til at handle på det.

Hun er ikke bekendt med, om Kommune 1 blev forlods informeret om, at der ville blive anlagt et injuriesøgsmål mod Sagsøgte.   

Vidne 4 har forklaret, at han er centerchef for kultur, fritid og borgerser-vice, og han er dermed fagchef for området. Han har været ansat i Kommune 1 siden august 2006.

Museum 2 er en vigtig institution i kommunen, og han var derfor i kontakt med Sagsøger og Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med mediestormen i 2023.

På udvalgsmødet den 27. marts 2023 bragte Sagsøgte sagen op. Det var alvorlige ting, som hun fortalte. Han husker tydeligt, at han sad over for Sagsøgte, og han sagde til hende, at hvis hun fortsatte, kunne det få konsekven-ser, da der var tale om alvorlige anklager. Udvalgsformanden og Person 5 sagde herefter, at de måtte tage et særskilt møde om sagen.   

Han har skrevet referatet af mødet den 31. marts 2023. Han husker ikke, om Sagsøgte havde papirer med til mødet. Han og Person 5 havde på for-hånd aftalt, hvem der gjorde hvad. Person 5 rammesatte mødet og sagde, hvad de agtede at gøre. Vidne 4 opsummerede, hvad der blev sagt, og skrev løbende referatet. De vidste fra kommunens side, at de skulle have orden i penalhuset, og han var derfor omhyggelig med at sikre sig, at det, der blev skrevet ned, også var det, der blev sagt. Referatet afspejler således, hvad Sagsøgte fortalte på mødet.

Foreholdt, at det fremgår af referatet, at Person 5 betonede nødvendigheden af dokumentation, har Vidne 4 forklaret, at dette viste tilbage til udvalgs-mødet, hvor Vidne 4 havde sagt, at der var brug for dokumentation, hvis

36

kommunen skulle gå videre med sagen; eksempelvis i form af en politianmel-delse. Sagsøgte fremlagde imidlertid ingen dokumentation under mødet med dem.   

Referatet blev videresendt til bestyrelsen og ledelsen af Museum 2. Det er hans klare opfattelse, at Sagsøgte var indforstået med, at det blev sendt videre. Han sendte ved en fejl en mail til hende, hvor referatet ikke var vedhæftet, og hun svarede for sjov, at det var lettere at godkende referatet, når hun ikke så det. Da han herefter på ny fremsendte mailen til hende, hvor re-feratet var vedhæftet, fik han en mail fra hende om, at han bare kunne sende det af sted. De havde også på mødet den 31. marts 2023 orienteret hende om, at referatet skulle sendes til ledelsen og bestyrelsen, da det var dem som en selve-jende institution, der skulle håndtere det. Det er almindelig procedure, og der var ikke noget underligt i, at han sendte referatet til ledelsen og bestyrelsen.   

I perioden fra den 31. marts 2023 til den 17. april 2023 havde han ikke kontakt med nogen fra Museum 2. Det var en følsom sag, som blev holdt på få hænder i forvaltningen. Han drøftede fremsendelsen af referatet med en nyansat jurist, idet Vidne 6 var på ferie.   

Person 6 sagde, at referatet havde været drøftet i bestyrelsen, men kommu-nen fik aldrig en tilbagemelding direkte fra museet, og det kunne kommunen heller ikke forlange. Der var tale om påstande uden hold i, og derfor skete der ikke yderligere. Det blev heller ikke rejst i officielle organer, og han har ikke ef-terfølgende deltaget i udvalgsmøder, hvor sagen har været bragt op.

Han erindrer en APV fra museet, men det var ikke noget, som kommunen kunne blande sig i. Hvis der er uro på en selvejende institution, hvor Kommune 1 yder tilskud, søger han altid dialog med ledelsen.

Han fulgte sagen om museet i medierne, og det gjorde formentlig alle i kommu-nen. Forud for udvalgsmødet den 27. marts 2023 havde han haft drøftelser med Person 2 om personalesituationen og arbejdsmiljøet. Han havde ikke talt med andre medarbejdere på museet. Han blev dog kontaktet af Vidne 5 og Person 12 ca. tre måneder før mediestormen. De fortalte ham, at der var nogle problemer på museet. Han vejledte dem om, at han var nødt til at gå videre med alt, hvad de sagde, og herefter ville de ikke sige mere.   

Foreholdt, at det af referatet af mødet den 31. marts 2023 fremgår, at Person 5 indledte med at skitsere kommunens handleforpligtelse, har Vidne 4 forklaret, at Person 5's opfattelse var, at kommunen kun kunne handle på faktuel viden og konkrete oplysninger. Person 5 sagde på mødet,

37

at det enten kunne være en sag for politiet eller Slots- og Kulturstyrelsen, og at referatet ville blive videresendt, hvis det var nødvendigt. Kommunens handle-muligheder var begrænsede. Det er ikke udtryk for en handlepligt, hvis kom-munen hører eller orienterer en part.   

Foreholdt, at det ikke fremgår af mødereferatet, at de aftalte med Sagsøgte, at referatet skulle videresendes, har Vidne 4 forklaret, at han og Person 5 var meget eksplicitte omkring dette, for det var kommunens eneste handlemulighed. Sagsøgte sagde på mødet, at hun ikke kunne få nogen af de ti personer, som hun havde talt med, til at stå frem. Kommunen kunne derfor ikke efterprøve oplysningerne eller gå videre med dem på det forelig-gende grundlag. Han opfattede det sådan, at Sagsøgte havde behov for at komme ud med de ting, som hun havde hørt. Han er ikke bekendt med, hvilke forventninger hun havde til mødet. Det var fra starten klart, at referatet skulle sendes til ledelsen og bestyrelsen, og dette var Person 5's beslutning. Han har en mail fra Person 5, som er et udkast til den mail, som Vidne 4 sendte den 17. april 2023. Person 5 ville ind over alt i sagen. Det er normal procedure, at kommunen efterfølgende orienterer den berørte part, hvis en beskyldning ikke kan dokumenteres.   

Som svar på en anmodning om aktindsigt sendte han den 31. marts 2023 refera-tet af mødet til Medie 2. Han konsulterede i den forbindelse en jurist, som vej-ledte om, at det ikke kunne undtages fra aktindsigt, idet referatet var ”gået ud af huset” , da det blev sendt til bestyrelsen.   

Han mener, at Sagsøgte har gjort, hvad hun skulle i denne sag.

Vidne 8 har forklaret, at han i de sidste 20 år har beskæftiget sig med mu-seumsvirksomhed i forskellige sammenhænge, herunder blandt andet som landsformand for en forening af 65.000 museumsfrivillige.   

Vedrørende Udsagn 11 og 13 har Vidne 8 forklaret, at han formentlig i 2018 skrev et læserbrev om, at han satte et stort spørgsmålstegn ved, om be-søgstallene i Museum 1 og Museum 5 var 80.000. I forenin-gen havde de adskillige medlemmer, som boede i nærheden af Museum 5, og deres observationer hang ikke sammen med det opgjorte besøgstal. Vidne 8 vurderede, at besøgstallene var pumpet op på en måde, som ikke havde noget at gøre med virkeligheden. Det handlede sikkert om forholdet til Slots- og Kulturstyrelsen, hvor det var opportunt at fremlægge et stort besøgstal. Han forsøgte uden held at undersøge, om der var indtægter fra 80.000 besøgende i museets regnskaber. Det er kommet frem, også på landsplan, at mange museer tæller turister og hundeluftere med i besøgstallene. Han har dog ikke hørt i mil-jøet, at museet skulle have ”slukket” for registreringen af besøgende. Han har

38

ikke konkret viden om udstillingen med Kunstner 1, men hans indtryk er, at den var velbesøgt.

Han havde en telefonsamtale med Sagsøgte, da det hele ”gik op i avi-sen” . Han er ikke tilhænger af museumsledelsens linje, som ikke har noget med kulturarv at gøre. Sagsøgte er den første politiker, som har rejst kritik og sat spørgsmålstegn ved det.   

Han har ingen viden om de konkrete besøgstal.

Vidne 1 har forklaret, at hun var ansat på Museum 2 fra december 2014 til oktober 2023 som blandt andet HR-konsulent. I peri-oden fra 2021 refererede hun til økonomi- og administrationschefen. Hun arbej-dede først i kontoret i By 1, men da Museum 1 åbnede i 2018/2019, flyttede løn- og økonomienheden derop.   

Hun har ikke oplevet grænseoverskridende episoder med Person 2, som hun havde et fint forhold til. Hun har dog fået flere henvendelser om hans adfærd, som hun ikke fra de berørte medarbejdere har haft tilladelse til at gå vi-dere med. Hun har aldrig modtaget henvendelser vedrørende Sagsøgers adfærd.   

Foreholdt Udsagn 7 har Vidne 1 forklaret, at dette kan hun absolut ikke genkende. Hun var som HR-konsulent ikke en del af ledelsesgruppen. Der var faktisk en anden Person 14 ansat, og hun var HR-chef i de sidste tre år af Vidne 1's ansættelse. Hendes rolle var at sparre med ledelsen. Hun havde ingen selvstændige beføjelser. Hvis der var et opmærksomhedspunkt, kom lederen til hende. Det var hendes opgave at belyse, hvad der i den givne situation ville være den bedste anbefaling til ledelsen. Hun kan slet ikke gen-kende, at 33 medarbejdere skulle være gået ned med stress. Det er dog ikke al-tid, at hun som HR-konsulent har fået at vide, hvorfor folk var sygemeldt. Det var hende, der forhandlede fratrædelsen med Person 2. Sagsøger udstak rammerne, og hun havde Dansk Erhverv med på sidelinjen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 17. februar 2025 anført blandt andet følgende:

”…

Det strafferetlige grundlag.

Det fastslås i straffelovens § 267, stk. 1, at:

39

”Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller fo-retager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ære-krænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269. ”

Det fremgår af straffelovens § 268, at:

”Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis

1) en alvorlig beskyldning er usand eller

2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede ”

Det fastslås i straffelovens § 270, at:

”Er en beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand en bemærk-ning herom i domsslutningen.”

De forskellige beskyldninger, som sagsøgte har fremsat mod sagsøger, som gengivet via udsagn 1 – 15, og som dokumenteret via sagens bilag 1 er at betragte som ærekrænkende i henhold til straffelovens § 267, § 268 og § 270, da de beskylder sagsøger for alvorlige kriminelle handlin-ger, herunder bestikkelse, korruption, bedrageri m.v.

Sagsøger er således berettiget til at få medhold i de nedlagte påstande om, at sagsøgte idømmes straf, samt om mortifikation.

Processuelle spørgsmål vedrørende den af sagsøgte nedlagte afvis-ningspåstand.

Sagsøgte har tidligere gjort gældende, at der skulle ske afvisning af sa-gen, fordi sagsøgte ikke var rette sagsøgte.

Dette synspunkt må antages at være frafaldet, da der ikke genfindes no-gen argumentation i sagsøgtes påstandsdokumentet af 31. januar 2025 om, at sagsøgte ikke skulle være rette sagsøgte.

Det skal i den forbindelse tillige bemærkes, at påstanden i tilfælde af, at en sagsøgt ikke er rette sagsøgte nødvendigvis må være frifindelse og ikke afvisning.

Det som sagsøgte fortsat gør gældende er, at sagsøger ikke er forurettet i Retsplejelovens § 725 s forstand og således i hvert fald for en del af de pågældende udsagn ikke kan anlægge sag.

40

Der er enighed om, at udsagn 2, at sagsøger stillede krav om, at en en-treprenør for at få en opgave på Museum 1 skulle asfaltere sagsøgers indkørsel ikke kan afvises. Dette udsagn kan kun forstås på den måde, at sagsøger skulle have afkrævet en entreprenør en gratis ydelse for at entreprenøren kunne få en opgave for museet.

Udsagn 3 er også en særdeles alvorlig anklage, hvor af det fremgår, at museets ledelse i forbindelse med en rejse, som sagsøger deltog i skulle have anmodet en entreprenør om at betale en regning og viderefaktu-rere den som en anden ydelse. Dette er en anklage om bedrageri, og ud-sagnet stopper i øvrigt ikke her men afsluttes med bemærkningen. ”Der er lignende eksempler fra andre”

Disse 2 udsagn er nok de groveste udsagn i sagen, og disse udsagn kunne selvstændigt bære en injuriesag og retfærdiggøre en strafpåstand og en tortgodtgørelse, som krævet i denne sag.

Udsagn 7 om, at mange medarbejdere er gået ned med stress, vedrører også helt bestemt sagsøger, da sagsøger er specifikt nævnt som en af dem, der har givet primær anledning til stress.

Samtlige øvrige udsagn vedrører ledelsen. Når det ikke er nærmere specificeret, hvem disse udsagn specifikt vedrører, kan de kun opfattes som en som minimum indirekte strafbar sigtelse imod sagsøger.   

Det er således at fordreje fakta, når det af sagsøgte anføres, at der er tale om en ansat, og at beskyldningerne rettes imod museerne som virksom-hed.

Det er helt åbenlyst, at beskyldningerne rettes imod ledelsen, og at sagsøger er den øverste daglige leder.

Det følger af praksis, at det ikke er en forudsætning for anvendelsen af straffelovens § 267, at den krænkedes navn nævnes, og at det er til-strækkeligt, at det står klart for offentligheden, hvem udtalelsen vedrø-rer eller, at oplysningerne er tilstrækkelige til at identificere den kræn-kede, for alle som i forvejen har blot et vist kendskab til forholdene i sa-gen.

Det skal bemærkes, at definitionen af forurettede i andre sammen-hænge herunder i sager, der er undergivet offentlig påtale, ikke er rele-

41

vant for vurderingen af spørgsmålet om forurettede i en sag, som er un-dergivet privat påtale.

Der er i øvrigt ikke grundlag for at fortolke begrebet forurettede ind-skrænkende som hævdet af sagsøgte i påstandsdokumentet på side 4.

Det er i øvrigt ikke nærmere forståeligt, at sagsøger skulle være afskåret fra at få prøvet de fremkomne udsagn, fordi øvrige parter, som mulig-vis også kunne have følt udsagnene injurierende, har valgt ikke at rejse en sag om spørgsmålet.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der intet grundlag er for at for-tolke de fremsatte udsagn indskrænkende under henvisning til over-skriften i referatet om, at det vedrører ledelsessituationen på Museum 2/Museum 1.

Det er i øvrigt uklart, hvori den indskrænkende fortolkning skulle bestå set i lyset af, at der er tale om grove og utvetydige sigtelser.

Synspunktet om, at de pågældende udsagn ikke kan fortolkes ind-skrænkende, gøres gældende ikke alene i forhold til dette spørgsmål om søgsmålskompetence men også i forhold til den materielle vurde-ring af det strafbare i at fremsætte de pågældende udsagn.

Spørgsmålet om hvorvidt de pågældende udsagn er strafbare.

Sagsøgte synes at basere sin antagelse af, at de pågældende udsagn ikke er strafbare på et synspunkt om politikeres ytringsfrihed.

Det er i denne sammenhæng kun af teoretisk interesse, at politikere i et vist omfang måtte have en udvidet ytringsfrihed.

Denne ytringsfrihed kan ikke medføre, at sagsøgte skulle være straffri i forhold til de pågældende udsagn, som er fremsat med henblik på, at de skulle tilgå en større kreds.

Det er en misforståelse, at der for sagsøgte skulle gælde en relevant handlepligt i denne konkrete sag.

De citater, som er anført vedrørende offentlig ansatte og en handlepligt vedrører således forhold, som de har førstehåndsviden om jf. fx citatet i sagsøgtes påstandsdokument på side fra Carina Rosving Hamer m.fl. Compliance i Den offentlige sektor (1.udg/2023 side 553).

42

Paralleller til whistleblowersystemet er endvidere irrelevante, da der er tale om forhold i en selvejende institution, som sagsøgte ingen tilknyt-ning, har til.

Sagsøgte har forsøgt at udlede en handlepligt ud fra bilag H og bilag G, som efter deres indhold imidlertid alene vedrører forhold i den kom-munale forvaltning.

Der er intet belæg i de pågældende bilag for sagsøgtes synspunkt om, at en tilsvarende forpligtelse skulle gælde i forhold til en institution, som modtager kommunal støtte.

Det bestrides således i sin helhed, at der gælder en handlepligt for kom-munalbestyrelsesmedlemmer for kommunalt støttede institutioner – som Museum 2.

Det bemærkes hertil, at Museum 2 er en selvejende insti-tution, der modtager støtte fra staten og en række kommuner.

Langt den største del af museets økonomi sikres dog gennem museets egen indtjening – og ikke mindst med støtte fra partnere, sponsorer og fonde. Som dokumentation herfor er fremlagt Museum 2's årsrapport for 2022 som sagens bilag 3.

Der henvises i den forbindelse til årsrapportens side 10, hvoraf det fremgår af nøgletallene, at det offentlige tilskud udgør under en tredje-del af det samlede årsresultat i 2022.

Der skal afslutningsvist i forhold til denne del af diskussionen bemær-kes, at det intet grundlag er for at lave en direkte eller analog anven-delse af bestemmelsen i Grundlovens § 57 2. pkt., idet denne bestem-melse kun omfatter medlemmer af folketinget.

Sagsøgte anfører som begrundelse for, at der skulle være straffrihed, at der alene er sket en videreformidling af modtagne henvendelser, og at sagsøgte ikke selvstændigt har rejst beskyldninger.

Således som bilag 1 er formuleret som godkendt af sagsøgte fremstår beskyldningerne ubetinget som fremsat af sagsøgte, ligesom der ikke på nogen måde tages forbehold for oplysningernes rigtighed.

43

Det møde, som blev afholdt d. 31. marts 2023 er ikke som anført af sagsøgte et fortroligt møde, og allerede fremsættelsen af oplysningerne på dette møde i den pågældende form er strafbare injurier.

Det er i øvrigt vanskeligt at forstå synspunktet om, at karakteren af me-dieomtalen fx skulle indebære, at de oplysninger, som fremgår af ud-sagn 2 og 3 skulle være oplysninger, som man begrundet i medieomta-len vedrørende dobbeltroller og arbejdsmiljø, ikke havde anledning til at betvivle.

Sagsøgte anfører endvidere, at de pågældende udsagn eller i hvert fald nogle af dem skulle være såkaldt value judgements.

Det er ikke foreneligt med indholdet af de pågældende udsagn at be-tegne disse som value judgements og det er i den forbindelse særligt vanskeligt for sagsøgte at insistere på, at beskyldninger om bedrageri skulle have karakter af en sådan judgement.

Det skal afsluttende bemærkes, at der er visse af de pågældende ud-sagn, som sagsøgte var i ond tro om rigtigheden af, da sagsøgte god-kendte referatet fremlagt som bilag 1.

Sagsøgte fremsendte således en aktindsigtsanmodning til Museum 2, som sagsøgte fik svar på d. 3. april 2023 jf. bilag 6.

Det fremgår af Bilag K, at der gik 14 dage, før Vidne 4 sendte refe-ratet fra deres møde til Sagsøgte nemlig den 13. april 2023.

Det betød, at Sagsøgte i 10 dage, før hun godkendte referatet, havde været i besiddelse af information, der direkte beviste, at flere af udsagnene i referatet var usande.

Som eksempel herpå, kan der bl.a. nævnes udsagn 13, 14 og 15.12   

For så vidt angår udsagn 13: ”Betaling af f.eks. Kunstner 1. Man kan ikke få at vide hvad billetantallet er. Det opgøres ikke korrekt.” , så modtager Sagsøgte i sin imødekomne aktindsigtsanmodning opgørelse over det præcise billetsalg samt kontrakten mellem Virksomhed 2 og Kunstner 1 vedr. udstillingen på Museum 4 og kontrakten mellem Virksomhed 2 og Kunstner 1 vedr. udstillingen på Museum 1.

For så vidt angår udsagn 14: ”Museum 2 har li-geledes finansieret en udstilling på et museum i Jylland med penge og interne

44

arbejdstimer uden at de er registreret og har samtidig hyret en konsulent ind til at lave arbejdet på Museum 2. Han har fået lidt over en million, selvom man havde kompetencerne på Museum 2 men brugte timerne i Jylland.” , så viser bilag 6, at Sagsøgte i sin imødekomne aktindsigtsanmodning får oplyst, at Museum 2 ikke har finansieret en konsulent i forbindelse med en udstilling på Museum 3 (Museet i Jylland), idet kontrakten er direkte indgået mellem Museum 3 og Kunstner 1.

For så vidt angår udsagn 15: ”Man kan tælle de første ti stillinger der ikke er blevet opslået ”, så viser bilag 6 igen, at Sagsøgte i sin imødekomne aktindsigtsanmodning får oplyst følgende: ”2021: Der er ansat 1 fastansat medarbejder uden stillingsopslag. Herudover er der ansat 1 fastansat medarbej-der i fleksjob, ligeledes uden stillingsopslag. 2022: Der er ikke ansat fastansatte medarbejdere uden stillingsopslag.”

På trods af, at sagsøgte var i besiddelse af alle de ovennævnte informa-tioner, valgte hun ikke kun bevidst at undlade at rette referatet, men også at opfordre til, at disse usandheder blev spredt til en større kreds. Det må derfor ubestrideligt antages, at sagsøgte handlede i ond tro og havde forsæt til at ærekrænke sagsøger.

Der er ikke grundlag for straffritagelse.

Sagsøger har ikke gjort sig skyldig i de af sagsøgte påståede dybt krimi-nelle handlinger, herunder bestikkelse, korruption, bedrageri m.v.

Sagsøgte kan følgelig ikke fremlægge beviser for, at beskyldningerne er sande, endsige sandsynliggøre, at de er fremsat i god tro, eller at de i nogen grad er baseret på kendsgerninger til fremme af en berettiget in-teresse, således at de falder uden for det strafbare område i henhold til straffelovens § 269.

Sagsøgtes pligt til at betale Tortgodtgørelse.

Det fastslås i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1-2, at:

”Stk. 1. Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 241, herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år. Det samme gælder, hvis krænkelsen er begået ved en for-

45

brydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27. Dette gælder dog ikke de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens §§ 266-266 b.”

De forskellige beskyldninger, som sagsøgte har fremsat mod sagsøger, som gengivet via udsagn 1 – 15, og som dokumenteret via sagens bilag 1, er som anført ovenfor at betragte som ærekrænkende i henhold til straffelovens § 267, § 268 og § 270, da de, ubegrundet og udokumente-ret, beskylder sagsøger for dybt kriminelle handlinger, herunder bestik-kelse, korruption, bedrageri m.v.

Sagsøgte er således ansvarlig for en retsstridig krænkelse af sagsøgers ære, hvorfor sagsøgte skal tilpligtes at betale sagsøger godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26.

Sagsøgte har for så vidt angår spørgsmålet om størrelsen af den kræ-vede tortgodtgørelse anført, at det krævede beløb på DKK 200.000,- er uden sidestykke i retspraksis.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at hensigten med L 2018 12-27 nr. 1719 netop var, at bødestraf for freds- og æreskrænkelser skulle tredob-les.

På den baggrund er tidligere praksis om niveauet for tortgodtgørelse ikke relevant for vurderingen af godtgørelsesniveauet i denne sag.

I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelsesniveauet skal det endvi-dere haves for øje, at der i nærværende sag fremsættes i alt 15 injurie-rende udsagn.

Størrelsen af den krævede tortgodtgørelse kan i øvrigt ikke have nogen betydning for størrelsen af omkostningerne i sagen, da det spørgsmål har fyldt uendelig lidt i den samlede forberedelse af nærværende sag.

…”

Sagsøgte har i påstandsdokument af 31. januar 2025 anført blandt andet følgende:

”…

Anbringender vedr. retten til privat påtale (Retsplejelovens § 725) og søgsmålskompetence (Retsplejelovens § 255)

46

Af sagsøgte gøres det gældende, at sagsøger ikke – hverken direkte el-ler indirekte – er nævnt i de af påstand 1 omfattede udsagn 1, udsagn 5-6 samt udsagn 8-15. De påståede udsagn 4 og 6 vedrører helt åbenbart andre, navngivne personer.

Den ”kritiske del” af udsagn 3 vedrører Museum 2's ”le-delse” , og altså heller ikke sagsøger specifikt.

I udsagn 4 er sagsøgers initialer ganske vist nævnt, men utvivlsomt hel-ler ikke i en form, som kan betragtes for krænkende af sagsøger.

Af referatets ”hoved” (bilag 1) fremgår det da også, at mødet vedrører ”ledelsessituationen på Museum 2/Museum 1” – ikke sagsøger – hvilket også skal medføre, at de i referatet (bilag 1) an-førte bekymringspunkter skal fortolkes indskrænkende i forhold til sagsøger og kritikken af denne specifikt.

Når sagsøger således i sine processkrifter påstår, at ”udsagn 1 – 15 [] be-skylder sagsøger for alvorlige kriminelle handlinger, herunder bestik-kelse, korruption, bedrageri m.v.” er det altså også objektivt forkert.

Generelt kan næppe siges mere, end at kun den, hvis beskyttelse det på-gældende straffebud særligt tager sigte på, betragtes som forurettet, jf. herved Stephan Hurwitz: ”Den danske strafferetspleje” (3. udgave), side 243, Hans Gammeltoft-Hansen: ”Strafferetspleje I” (2. udgave), side 206, Eva Smith, Jørgen Jochimsen m.fl.: ”Straffeprocessen” , side 131, ”Kommenteret Retsplejelov, bind IV” (11. udgave/2024), side 71 samt Betænkning nr. 1485 om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager, side 16-17.

Til eksempel er et interessentskab, hvor en advokat er interessent, ikke forurettet vedrørende ærekrænkelser, der alene angår advokaten, jf. UfR 2022.531 Ø.

47

Så meget desto mindre er en ansat medarbejder (her: sagsøger) foruret-tet, hvis ærekrænkelser alene retter sig mod den virksomhed, hvor me-darbejderen (her: sagsøger) er ansat.

På den baggrund gøres det af sagsøgte principalt gældende, at Sagsøger altså ikke er forurettet i strafferetlig- og processuel forstand, jf. Retsplejelovens § 725, og at sagen derfor skal afvises i hvert fald for så vidt angår udsagn 1 samt udsagn 3-15.

Subsidiært gøres det gældende, at sagsøgte med henvisning til oven-stående skal frifindes, jf. Retsplejelovens § 725.

--oo0oo--

Retsplejelovens § 255 regulerer i øvrigt spørgsmålet om søgsmålskom-petence (retlig interesse), og det fastslås heri bl.a., at sagsøger – for at kunne anlægge en retssag – skal have en konkret interesse i sagen (dvs. påstanden skal have betydning for sagsøgerens – og ikke tredjemands – retsstilling). Der henvises til UfR 2022.4515 H (advokater havde ikke søgsmålskompetence vedr. advokatpartnerselskabets honorarkrav (det havde alene advokatpartnerselskabet, som havde udstedt fakturaen)).

Allerede fordi, at hverken Museum 2, Person 2, Person 3 eller Vidne 1 (som altså nævnes i referatet (bilag 1)) ikke har mulighed for at varetage deres interesser under rets-sagen, gøres det gældende, at i hvert fald de i påstand 1 nævnte udsagn 1 samt udsagn 3-15, ikke kan tages under pådømmelse, smh.m. UfR 2006.1717 H.

Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøger ikke har retlig interesse (søgsmålsinteresse) for så vidt angår de af påstand 1 omfattede udsagn 1 samt udsagn 3-15, som altså heller ikke kan danne baggrund for sagsøgers øvrigt på-stande 2 og 3, smh.m. UfR 1944.1001 V.

Det fastholdes således principalt, at retten skal afvise sagen for så vidt angår udsagn 1 samt udsagn 3-15, jf. Retsplejelovens § 255, subsi-diært at sagsøgte skal frifindes med henvisning til ovenstående.

Anbringender i øvrigt

1. Sagsøgers påstand om overtrædelse af Straffelovens § 267 1.1 Sagsøgtes ytringsfrihed

48

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det først og frem-mest gældende, at sagsøgte har en fundamental ret til ytringsfrihed.

Ytringsfriheden følger af både Grundlovens § 77 og af EMRK art. 10.

Som politiker har Sagsøgte tilmed en udvidet beskyttelse 

af ytringsfriheden:  

” Nogle grupper kan siges at have EMD’s særlige bevågenhed: Politikere må

tåle mere, jf. Lithgow m.fl. 8/7 1986, Brosa 17/4 2014 og Falzon 20/3 2018,

men nyder også selv en stærk beskyttelse, da deres opgave netop er at ytre sig,

tage emner op og drøfte spørgsmål af fælles interesse, jf. Castells 23/4 1992 og Selahattin Demirtas (nr. 2) 22/12 2020” ,

(mine understregninger), jf. ”Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention med kommentarer” (4. udg./dec. 2024), side 1035.

Noget sådanne fremgår da også af ”Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention – for praktikere” (6. udg.), side 1135:   

” Visse personer har efter praksis en særlig vid adgang til ytringsfrihed, navn-lig journalister og politikere” ,   

Jf. tillige ”Kommenteret straffelov - Speciel del” (12. udg.), side 623, smh.m. UfR 2021.3737 H.

Men også i sin egenskab af offentlig ansat, har Sagsøgte en udvidet beskyttelse af ytringsfriheden, da hun har en såkaldt ”meddeleret” , ligesom hun er omfattet af reglerne om whistle-blowing.

Ifølge Justitsministeriets ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfri-hed” (oktober 2016) har ”offentligt ansatte [] en udstrakt ytringsfrihed” , da det er ”afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt an-satte deler deres viden i den offentlige debat” (min understregning).

Deraf kan også udledes, at der skal overordentligt meget til, for, at et byrådsmedlem – som har modtaget underretninger fra flere kilder om

potentielt strafbare forhold – kan straffes for, i et relevant og fortro - 

ligt rum, at viderebringe underretningerne.

49

Meddeleretten betyder bl.a., at sagsøgte har ret til at give pressen og an-dre eksterne parter oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvalt-ning – f.eks. åbenbart misbrug af offentlige midler, jf. Justitsministeriets ovennævnte vejledning.

” Offentligt ansatte [har] også førstehåndsviden om uhensigtsmæssigheder, kri-tisable forhold og ulovligheder i den offentlige sektor. Det er derfor af betyd-ning for mulighederne for at sikre en effektiv og lovlig forvaltning, at offentligt ansatte kan fremkomme med denne viden uden risiko for at blive mødt med re-pressalier, hvis vi vil sikre lovlig forvaltning” , jf. Carina Risvig Hamer m.fl.: ”Compliance i den offentlige sektor (1. udg./2023), side 553.

Vejledningen afspejler synspunktet om, at sagsøgte rent faktisk havde en handlepligt i forhold til de modtagne – alvorlige – underretninger om ledelsessituationen- og arbejdsforholdene på Museum 2, herunder vedr. museumschefen Person 2 og museumsdi-rektør Sagsøger, ikke mindst henset til, at Museum 2 hvert år modtager kr. 22 mio. i offentlig støtte, herunder kr. 4 mio. fra Kommune 1.

Også ifølge Folketingets Ombudsmand har offentligt ansatte ”en ud-strakt ytringsfrihed” , om end offentligt ansatte – ligesom alle andre bor-gere – selvsagt er omfattet af de almindelige begrænsninger af ytrings-friheden, der følger af reglerne i Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. ”Det afhænger af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i en sag, om en ytring må anses for urimeligt grov. Ved denne vurdering spiller ikke blot ytringens ordlyd og meningsind-hold ind, men f.eks. også den kontekst, som ytringen er fremsat i” , jf.

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sags-omraader/offentligt_ansattes_ytringsfrihed/.

Offentligt ansattes udvidet ytringsfrihed er nærmere beskrevet i ”Whi-stleblowerloven med kommentarer” (1. udg.), s. 38, smh.m. dom af 21. juli 2011 i sag 28274/08 (Heinisch mod Tyskland) fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Kammeret).

På baggrund af ovenstående kan det lægges til grund, at politikere og journalister nyder en særlig udvidet ytringsfrihed, fordi de i kraft af deres arbejde er med til at debattere samfundsforhold og derigennem sikre demokratiet.

50

Udtalelser og meningstilkendegivelser, der udveksles som led i – og med klar relevans for – det politiske arbejde, nyder særlig beskyt-telse, jf. f.eks. UfR 2021.3737 H.

Det følger da også af principperne i Grundlovens § 57, 2. pkt., at en po-litiker for sine ytringer i forbindelse med politisk arbejde, ikke som ho-vedregel kan drages til ansvar.

Det må antages, at bestemmelsen vedrører alle meningstilkendegivel-ser, som vedkommende politiker fremsætter som et led i udøvelsen af de funktioner, som påhviler denne. Der er ikke tale om noget stedligt kriterium, og beskyttelsen gælder derfor relativt bredt (smh. m. oven-nævnte UfR 2021.3737 H), jf. Christensen, Albæk Jensen m.fl.: ”Dansk statsret (3. udg.)” (2020), side 120-121:

•   ” Da formålet med bestemmelsen i § 57, 2. pkt., som nævnt er at beskytte

den frie politiske debat, skal kriteriet ”i Folketinget” ikke forstås som et rent stedligt kriterium (altså selve folketingssalen eller på Christiansborg), men som et funktionelt kriterium, hvilket indebærer, at beskyttelsen er gældende i forbindelse med folketingsarbejdet generelt.”

•  ” Dette indebærer, at ytringer i forbindelse med udvalgsmøder og lignende

og formentlig også møder i de politiske partiers grupper er omfattet af be-skyttelsen, hvis sådanne aktiviteter vedrører folketingsanliggender og der-med er en integreret del af folketingsarbejdet.” 8

•  ” Ved afgørelsen af sådanne spørgsmål skal der foretages en afvejning af hen-

synet til den parlamentariske ytringsfrihed, som må betragtes som særdeles tungtvejende, i forhold til hensynet til beskyttelse af den eller de personer, som kan føle sig krænket af udtalelser fra et folketingsmedlem.”

Også med henvisning til principperne i Grundlovens § 57, 2. pkt., gøres det således gældende, at Sagsøgte følgelig skal frifindes i denne – helt uforståelige – retssag.

1.2 Den blotte videreformidling

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det af sagsøgte sup-plerende gældende, at sagsøgte har modtaget underretninger fra en række bekymrede borgere på baggrund af massemediernes dækning af alvorlige og kritisable forhold ved Museum 2, jf. bilag C-E, bilag M-T samt bilag V-X.

51

Underretningerne fra borgerne skete formentlig til sagsøgte, fordi hun er medlem af Kultur- og Idrætsudvalget i Kommune 1.

Det er disse underretninger og mediernes massive dækning, sagsøgte har reageret på.

Sagsøgte har konkret orienteret Kultur- og Idrætsudvalget om under-retningerne på et lukket – og fortroligt – udvalgsmøde den 27. marts 2023. Tilstede på mødet var de øvrige 6 politiske medlemmer af udval-get samt Person 5 (den gang direktør i Kommune 1) og cen-terchef for Kultur og Borgerservice Vidne 4.

På mødet blev det aftalt, at de to sidstnævnte og Sagsøgte skulle drøfte de nærmere handlemuligheder og adresseringen af underretningerne på et senere møde, der allerede blev holdt den 31. marts 2023.

Det gøres af sagsøgte principalt gældende, at sagsøgte ikke har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267 ved at have viderefor-midlet borgernes underretninger til Kultur- og Idrætsudvalget.

Sagsøgte har ikke selvstændigt rejst beskyldninger, men alene vi-dereformidlet borgerhenvendelser med henblik på nærmere undersø-gelse.

Den rene videreformidling – som ikke er genstand for nærmere selv-stændig bearbejdelse eller subjektiv vurdering – kan ikke henføres til begreberne ”fremsættelse” eller ”udbredelse” i Straffelovens § 267’s forstand, og allerede derfor skal sagsøgte frifindes.

Sagsøgte har – således som hun er forpligtet til - orienteret om de un-derretninger, hun har modtaget, og dette er sket til den relevante kreds af mennesker og på en saglig, loyal og relevant måde, hvor sagsøger netop ikke blev udsat for unødig krænkelse.   

Ikke mindst henset til i) den massive mediedækning af forholdene på Museum 2 (jf. bilag C-E, bilag M-T samt bilag V-X) havde sagsøgte ikke anledning til at betvivle underretningerne fra bor-gerne, og henset til, at ii) underretningernes karakter og alvor indebar en forpligtelse for sagsøgte til at foretage indberetning, skal sagsøgte så-ledes frifindes, smh.m. UfR 2016.3777 H (jf. landsrettens præmisser vedr. frifindelsen af LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, hvor landsretten netop tog stilling til en lignende videreformidlingssitua-tion).

52

Om gengivelse af (injurierende) påstande henvises desuden til UfR 1997.259/2H.

Subsidiært gøres det gældende, at ærekrænkelserne er straffri, jf. § 269, stk. 1 og 2, fordi der altså alene er tale om relevant og lovpligtig videreformidling, jf. nedenfor.

--oo0oo--

I øvrigt gøres det gældende, at i hvert fald udsagn 4, udsagn 5, udsagn 6-10 samt udsagn 15 er referater fra massemediernes dækning i februar og marts 2023 af alvorlige og kritisable forhold ved Museum 2, jf. bilag C-E, bilag M-T samt bilag V-X.

Det lukkede udvalgsmøde fandt sted den 27. marts 2023 (altså længe ef-ter, at massemediernes dækning af sagen var påbegyndt).

Ifølge ”Kommenteret Straffelov – Speciel del” (12. udg./2022), kan ”yt-ringen [] være gengivet i så bred en kreds, at videreudbredelse er straf-fri. Det er tilladt enhver at fortælle videre, hvad der aftenen før er sagt i tv-avisen []” , jf. side 627.

Allerede med henvisning hertil gøres det af sagsøgte gældende, at sagsøgte i hvert fald skal frifindes for de nedlagte påstande vedr. ud-sagn 4, udsagn 5, udsagn 6-10 samt udsagn 15.

1.3 Ytringernes art

Videre gøres det af sagsøgte gældende, at alle eller flere af ytringerne heller ikke efter deres art er ærekrænkende.

”Bestemmelserne om ærekrænkelser er omskrevet i overensstemmelse med de principper, som følger af EMRK art. 10 og praksis fra EMD. §§ 267-269 er indrettet, så de afspejler det centrale spørgsmål, nemlig om en ytring fortjener beskyttelse i den sammenhæng, hvori ytringen er fremsat” , jf. ”Kommenteret straffelov - Speciel del” (12. udg.), side 623.

I nærværende sag gøres det netop gældende, at ytringerne ikke fortje-ner beskyttelse i den sammenhæng, hvori ytringerne er fremsat, jf. ne-denfor.

53

Der er da heller ikke tale om ærekrænkende udtalelser men derimod va-lue judgments, som kun i helt særlige tilfælde (ikke her) nyder beskyt-telse.

1.4 Manglende forsæt

Endelig gøres det gældende, at sagsøgtes da heller ikke havde forsæt til at krænke sagsøgers ære, og at sagsøgte allerede derfor ikke kan straffes for ærekrænkelse, jf. Straffelovens § 19.

Det bemærkes, at Straffelovens § 267 kræver, at der er forsæt.

Det må lægges til grund, at sagsøgte havde dækning – eller i hvert fald ”rimelig dækning” (smh.m. UfR 2016.3777 H) – for de omtvistede ud-sagn. Da der er tale om en lovpligtig indberetning til kommunen til va-retagelse af en anerkendelsesværdig interesse, kan det ikke føre til en anden bedømmelse, hvis sagsøgte i sine udtalelser om forholdene på enkelte punkter er gået lidt videre, end hvad der umiddelbart er dæk-ning for.

Sagsøgte har reageret på baggrund af en klar handlepligt, og har – med videregivelsen af oplysningerne – ikke haft til hensigt at ærekrænke sagsøger, men har tværtimod reageret diskret, relevant og professionelt. Sagsøgte har f.eks. ikke fremsat ytringerne (udsagn 1-15) offentligt, endsige over for ikke uvedkommende, og ond vilje må derfor kunne udelukkes.

2. Straffrihed

Såfremt retten – mod forventning – måtte fastslå, at et eller flere af de i påstand 1 opremsede udsagn 1-15 er retsstridige i hht. Straffelovens § 267, gøres det endelig af sagsøgte gældende, at udsagnene er straffri, bl.a. efter Straffelovens § 269, stk. 1 og 2.

Ifølge Straffelovens § 269, stk. 1, er en ærekrænkelse straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den. Det afgørende for strafbarheden af en ærekrænkelse er, om der samlet set var rimelig anledning til den, og der skal i den forbindelse lægges vægt på, hvilken sammenhæng den fremkom i, jf. Karnovs note 1652 til Straf-felovens § 269.

Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om sandhe-den af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt

54

grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig inter-esse, jf. Straffelovens § 269, stk. 2, smh.m. UfR 2016.3777 H (jf. Højeste-rets præmisser).

Straffelovens § 269, stk. 1, er et udtryk for, at man ikke ønsker at straffe sådanne ytringer, som efter deres karakter fortjener beskyt-telse i de sammenhænge, hvori ytringerne er fremsat.

Ved fastsættelsen af det nærmere indhold af Straffelovens §§ 267-269 arbejder de danske domstole med de kriterier, som er udviklet gennem praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, jf. f.eks. UfR 2015.3106 H og UfR 2016.151 H.

Også Straffelovens § 269, stk. 1 og 2 skal således forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og 10, jf. ”Kommen-teret Straffelov – Speciel del” (12. udg./2022), side 633.

UfR 2015.3106 H og UfR 2016.151 H illustrerer, at danske domstole har tradition for at henvise til Menneskerettighedsdomstolens praksis. De illustrerer, at der foretages en nøje afvejning af hensynet til ytringsfrihe-den på den ene side og hensynet til privatlivets beskyttelse på den an-den, og at der i den konkrete vurdering skal indgå hensyn som f.eks.:

- Ytringens indhold;

- Den samfundsmæssige interesse;

- Det faktuelle grundlag for ytringen;

- Måden, hvormed ytringen er fremsat og formuleret, samt

- Den sigtedes egen ageren i sagen.

Ytringens afsender skal i øvrigt efterlades en vis skønsmargen, jf. ”Kommenteret Straffelov – Speciel del” (12. udg./2022), side 633.

I strl.bet. 1563/2017, s. 132, er opregnet nogle lignende fortolkningsfak-torer:

- Udtalelsens emne og formål;

- Udtalelsens afsender og adressat;

- Udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion, samt

- Udtalelsens form samt konteksten for udtalelsen.

For den (journalist), der fremsætter ærekrænkende sigtelser som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse,

55

kan det efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke kræves, at den pågældende præsterer fuldt sandhedsbevis for sigtelsen for at kunne være beskyttet af hensynet til ytringsfriheden. Imidlertid skal den pågældende opfylde den standard, der også gælder for journalister, dvs. ”act in good faith and on an accurate factual basis and provide ”re-liable and precise” information in accordance with the ethics of journa-lism” (”due diligence”), jf. præmis 40 og 50 i Menneskerettighedsdom-stolens dom af 4. november 2014 (4. februar 2015) i sag 30162/10 (Braun mod Polen).

Så meget desto mere må gælde for en folkevalgt politiker, hvis ansvar det også er at sikre, ”at ulovligheden bringes til ophør” , jf. bilag G, side 2, og henset til, at kommunalbestyrelsens medlemmer ”har ansvar og pligt til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser” , jf. bi-lag H.

I Højesterets UfR 2015.3106 H blev ovennævnte synspunkter inddraget:

” Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet til Person 15's ytringsfrihed efter menneskerettighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelsen af Person 16's omdømme efter konventionens artikel 8. Ved denne afvejning skal der som fastslået i Men-neskerettighedsdomstolens dom af 7. februar 2012 i sagen Springer AG mod Tyskland inddrages følgende kriterier “(a) contribution to a debate of general interest; (b) how well known the person concerned is and what the subject of the publication was; (c) prior conduct of the person concerned; (d) method of obtaining the information and its veracity; (e) content, form and consequences of the publication; and (f) severity of the sanction imposed.” , jf. herved præmis 45 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 3. December 2013 i sagen Ungváry og Irodalom Kft. mod Ungarn. Det forhold, at der er spørgsmål om at pålægge Person 15 mortifikation, tortgodtgørelse og straf, der kan virke afskrækkende på deltagelse i en samfundsmæssig betydningsfuld debat, medfører, at der i for-bindelse med afvejningen skal foretages ”the most careful scrutiny” , jf. dom-mens præmis 48” , jf. UfR 2015.3106 H.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det desuden af sagsøgte gældende, at det er dokumenteret – og at der er ført sandheds-bevis for – at der har været problemer med inhabilitet, nepotisme og dårligt arbejdsmiljø under sagsøgers ledelse.

Dette vil yderligere blive dokumenteret under hovedforhandlingen, hvor det også vil blive dokumenteret, hvordan sagsøgte – af både ano-

56

nyme og ikke-anonyme borgere – blev orienteret om det i udsagn 1-15 anførte.

Videre gøres det gældende, at den negative opmærksomhed altså ikke er kommet ud af ingenting, men at Sagsøger selv også har et ansvar (jf. om ”den sigtedes egen ageren i sagen” ovenfor i kriterierne ved Menneskerettighedsdomstolens praksis). Desuden må Sagsøger i øvrigt også som museumsdirektør og offentlig person, tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering, smh.m. principperne UfR 2015.3106 H.13

Endelig henvises der til den samfundsmæssige interesse og måden, hvormed videregivelsen er sket, jf. kriterierne ved Menneskerettigheds-domstolens praksis ovenfor.

Allerede på den baggrund er udsagn 1-15 straffri, da sandheden af be-skyldningerne er bevist og/eller da der var tilstrækkeligt faktuelt grundlag for de pågældende udsagn, som fremkom i en sammen-hæng, hvor der var rimelig anledning til dem, smh.m. UfR 2023.355 Ø, jf. Straffelovens § 269, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Endelig fastholdes det, at udsagn 1-15 er straffri, da fremsættelsen skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse, jf. Straffelovens § 269, stk. 2, 3. pkt.  

3. Kravet om mortifikation – Sagsøgers påstand 1  

I hht. Straffelovens § 270 skal der efter forurettedes påstand optages en bemærkning herom i domsslutningen, såfremt en beskyldning ubeføjet.

Mortifikation efter bestemmelsen gælder, i modsætning til tidligere, kun beskyldninger (statement of facts). Allerede derfor skal der ske af-visning, subsidiært frifindelse.

En beskyldning er ubeføjet, såfremt den ikke findes rimelig begrundet efter § 269. Herved sikres, at forholdet til EMRK art. 10 respekteres i retsanvendelsen, jf. ”Kommenteret straffelov - Speciel del” (12. udg.), side 643.

Med henvisning til det i påstandsdokumentet anførte, jf. navnlig pkt. 2 ovenfor, gøres det således af sagsøgte gældende, at der også for så vidt angår sagsøgers påstand 1 skal ske afvisning, subsidiært frifin-delse.

57

4. Kravet om tortgodtgørelse (Erstatningsansvarslovens § 26) – Sagsø-gers påstand 2

Af sagsøgte gøres det gældende, at det alene er de af påstand 1 omfat-tede udsagn 2, 3 og 7, som vedrører sagsøger, og at det således – aller-højst – kan være disse udsagn, som – principielt set – kan være egnet til at krænke sagsøgers ære.

Det fastholdes dog, at der ikke er sket en retsstridig krænkelse af sagsøgers ære, og at sagsøgte skal frifindes også for så vidt angår sagsøgers påstand 2.

Videre gøres det gældende, at sagsøger heller ikke har dokumenteret – endsige sandsynliggjort – at sagsøger er tilføjet en tort, og at godt-gørelse allerede af den årsag må udelukkes.

I den forbindelse skal det bl.a. tillægges betydning, at sagsøger tilsyne-ladende ikke følte sig krænket, da Vidne 4's udar-bejdede det i sagen omhandlede referat (bilag 1) eller da Vidne 4's distribuerede referatet (bilag 1).

Ej heller – åbenbart – følte sagsøger sig krænket, da Kommune 1 fremsendte referatet (bilag 1) til TV2.

For en evt. krænkelse gøres det på den baggrund gældende, at sagsøgte ikke er den ”ansvarlige” i Erstatningsansvarslovens § 26’s forstand.

Til støtte for ovenstående bemærkes, at sagsøgte alene mundtligt har vi-deregivet oplysninger fra medier og borgere vedr. ledelsessituationen-og arbejdsforholdene på Museum 2, herunder vedr. mu-seumschefen Person 2 og museumsdirektør Sagsøger, på et lukket, fortroligt møde den 27. marts 2023 i Kultur- og Idræts-

udvalget, hvor også Person 5 (tidl. direktør i Kommune 1) og centerchef for Kultur og Borgerservice Vidne 4 deltog.   

Drøftelserne med de to sidstnævnte fortsatte på et møde den 31. marts 2023 (jf. bilag 1).

Det er ikke ved disse to møder, at skadevirkningen kan anses for at være sket, men derimod ved Vidne 4's udarbej-

58

delse af referatet (bilag 1) og/eller ved Vidne 4's distribution af referatet (bilag 1) og/eller ved Kommune 1's fremsendelse af referatet (bilag 1) til TV2.

På den baggrund må det lægges til grund, at sagsøgte skal frifindes (også) for påstand 2, da sagsøgte ikke er ”ansvarlig” i Erstatnings-ansvarslovens § 26’s forstand.

Det fastholdes i øvrigt, at det krævede beløb er uden sidestykke og på ingen måder harmonerer med praksis på området, smh.m. f.eks. UfR 2023.5035 H (tortgodtgørelse på kr. 15.000 for grov og racistisk offentlig krænkelse).

Det almindelige niveau for tortgodtgørelse i lignende sager andrager kr. 10-15.000,00, og det gøres gældende, at det (i hvert fald) skal have omkostningsmæssige konsekvenser, at sagsøger på denne måde intimi-derer sagsøgte med et sådan eksorbitant søgsmål.

Det synes i hvert fald påfaldende, at sagsøger har valgt at forfølge et så-dan aldeles usandsynligt krav over for Sagsøgte – en lønmodtager, som har dedikeret sin fritid til politisk arbejde – men end ikke har rettet hen-vendelse til f.eks. Kommune 1 eller de medarbejdere, som har udarbejdet og delt referatet, herunder formuleret den mistanke, som retter sig mod sagsøger (bilag 1).

Det vil også savne fuldstændig mening – og være helt uden fortilfælde – hvis Sagsøger skal oppebære en tortgodtgørelse på helt op til kr. 200.000, for ytringer, som slet ikke vedrører ham, men derimod helt andre juridiske- eller fysiske personer.

5. Afsluttende perspektivering

Af sagsøgte gøres det gældende, at det vil være særdeles skadeligt for hjørnestenen i vores demokrati – ytringsfriheden – hvis sagsøger får medhold i sine påstande.   

Sagsøgte har som kommunalbestyrelsesmedlem en pligt til at ”ind-drage borgernes synspunkter, oplevelser og bekymringer i de kommu-nalpolitiske beslutningsprocesser” , jf. det af Kommunernes Landsfore-ning anførte (bilag B).

I et samråd den 25. februar 2021 har den daværende indenrigs- og bo-ligminister Person 17 da også redegjort for kommunalbestyrel-

59

sens handlepligt. I talen hedder det således bl.a., at kommunalbestyrel-sen, ”hvis kommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i kommunen, er [] forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til op-hør” , jf. bilag G, side 2.

Den 22. december 2017 har daværende økonomi- og indenrigsminister Person 18 da også i et ”endeligt svar på spørgsmål 94” (jf. bilag H), redegjort for, at en borgmester og en kommunalbesty-relse har ansvar og pligt til at reagere, når de bliver orienteret om lo-vovertrædelser i en forvaltning.

Denne handlepligt må gælde tilsvarende for så vidt angår en institu-tion, som modtager kr. 22 mio. i offentlig støtte årligt, herunder kr. 4 mio. alene fra Kommune 1.

Det er et borgerligt ombud, at være medlem af en kommunalbesty-relse/byråd.   

Det må kræve en ganske alvorlig lovovertrædelse, hvis et kommunalbe-styrelsesmedlem skal straffes efter Straffeloven eller på- lægges at be-tale en (eksorbitant og helt usædvanlig!) tortgodtgørelse for – på et luk-ket, fortroligt møde – at have videregiver oplysninger fra medier og borgere om mulige strafbare handlinger på et kommunalt støttet mu-seum, smh.m. bilag G og H.

Måtte sagsøger mod forventning få medhold i sine påstande, vil det få altoverskyggende og alvorlige konsekvenser for tilsynsmuligheder, yt-ringsfrihed og demokrati. Dette vil selvsagt være helt uantageligt.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal i første række tage stilling til, om Sagsøger i medfør af retsplejelovens § 725 kan anses som forurettet i relation til de i sagen omhand-lede 15 udsagn, og således om han er påtaleberettiget.

Vedrørende udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 finder retten efter en samlet vurdering af indholdet af udsagnene og omstændighederne, hvorunder de er fremsat, at udsagnene hverken i sig selv eller i sammenhæng med den kontekst, hvori de er fremsat, angiver, hvem udsagnene konkret vedrører. Ret-ten har i den forbindelse lagt vægt på blandt andet, at udsagnene hidrører fra et

60

referat af et møde, der ifølge referatet vedrørte ledelsessituationen på Museum 2/Museum 1, og at der på daværende tidspunkt var en omfattende medieomtale af navnlig den senere fratrådte museumschef Person 2, og at udsagnene således fremstår som at angå generelle forhold på museet.   

Herefter finder retten, at udsagnene i forhold til Sagsøger ikke har et indhold, der er egnet til at krænke hans ære, og at Sagsøger dermed ikke i medfør af retsplejelovens § 725 kan anses som forurettet.   

På denne baggrund findes Sagsøger ikke at være påtaleberettiget i relation til udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15, hvorfor sagsøgerens på-stand 1 for så vidt angår disse udsagn afvises.   

Retten skal herefter angående udsagn 2, 3 og 7, som konkret angår Sagsøger, tage stilling til, hvorvidt fremsættelsen af disse udsagn er strafbar.

Det er ubestridt, at Sagsøgte i referatet er citeret korrekt, og at hun har godkendt referatet forud for, at det blev fremsendt til Vidne 3 og Sagsøger, ligesom det efter hendes forklaring om formålet med at ytre sig som anført findes bevist, at hun havde det fornødne forsæt, herunder til at refe-ratet skulle videregives til museets ledelse.

Retten finder, at udsagnene, der omhandler beskyldninger om kriminelle hand-linger i form af økonomisk kriminalitet samt Sagsøgers personlige egenskaber som chef, er egnede til at krænke Sagsøgers ære, og at de dermed er omfattet af straffelovens § 267, stk. 1, idet betingelserne for at an-vende straffelovens § 268 dog ikke findes at foreligge.

Ved vurderingen heraf har retten ud fra sagens oplysninger lagt til grund, at Sagsøgte på et lukket møde med forvaltningen på et tidspunkt, hvor der gennem en længere periode havde været en omfattende mediedækning af for-holdene på Museum 2/Museum 1, og hvor flere medar-bejdere, herunder tidligere ansatte, havde ytret sig, refererede og formidlede udsagn fra en række borgere, der havde henvendt sig til Sagsøgte i kraft af hendes hverv som folkevalgt byrådsmedlem. Det kan efter forklaringen fra Sagsøgte endvidere lægges til grund, at hendes formål hermed var at få afklaret, hvordan hun skulle forholde sig, og hvad der var den rette fremgangs-måde i forhold til udsagnene fra borgerne, der for fleres vedkommende ved-rørte påståede strafbare forhold.

På denne baggrund, og da det efter bevisførelsen lægges til grund, at der var tale om et større antal henvendelser, der indbyrdes støttede hinanden, finder

61

retten, at Sagsøgte havde et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for i god tro til referat af et lukket møde at referere og formidle udsagnene, der findes at vedrøre forhold af samfundsmæssig interesse. Således, og navnlig når henses til formålet med viderebringelsen og den forbindelse, hvori udsagnene indgår, fin-des udsagnene i den sammenhæng, de er fremsat, at fortjene beskyttelse.

Herefter, og efter en samlet afvejning af på den ene side hensynet til Sagsøgtes ytringsfrihed, jf. artikel 10 i den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, over for hensynet til Sagsøgers omdømme, jf. artikel 8 i samme konvention, finder retten, at de ærekrænkende udsagn fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem, og at de derfor er straffri efter straffelovens § 269, stk. 1.

På denne baggrund, og da det i øvrigt anførte ikke kan føre til et ændret resul-tat, ligesom der ikke findes grundlag for at tilkende godtgørelse for tort, tages Sagsøgtes frifindelsespåstand vedrørende Sagsøgers påstand 1 for så vidt angår udsagn 2, 3 og 7 til følge.

Som følge af det anførte frifindes Sagsøgte tillige for Sagsøger påstand 2 og 3.

Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til Sagsøgte til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af dette beløb taget hensyn til sagens værdi, omfang og for-løb samt hovedforhandlingens varighed.   

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgers påstand 1 vedrørende udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 afvises, i øvrigt frifindes Sagsøgte.

Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 75.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 06-05-2025 kl. 13:00

Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte, Advokat (H) Dan Stampe-Terkildsen, Advokat (H) Eva Tofteberg Persson

Dom i sag om hvorvidt udsagn fremsat af byrådsmedlem er ærekrænkende.

Dom afsagt: 6. maj 2025

Københavns Byret har den 6. maj 2025 afsagt dom om, hvorvidt udsagn fremsat til et referat godkendt af sagsøgte i forbindelse med arbejdet som byrådsmedlem, er ærekrænkende i forhold til sagsøgeren, og om de skal mortificeres, samt om der skal idømmes sanktion og tilkendes godtgørelse for tort.

Ved dommen bestemte retten, at sagsøgte skal frifindes.

Retten skulle i første række tage stilling til, om sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 725 kan anses som forurettet i relation til de i sagen omhandlede 15 udsagn, og således om vedkommende er påtaleberettiget. Vedrørende udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 fandt retten efter en samlet vurdering af indholdet af udsagnene og omstændighederne, hvorunder de er fremsat, at udsagnene hverken i sig selv eller i sammenhæng med den kontekst, hvori de er fremsat, angiver, hvem udsagnene konkret vedrører. Retten lagde i den forbindelse lagt vægt på blandt andet, at udsagnene hidrører fra et referat af et møde, der ifølge referatet vedrørte ledelsessituationen på [..], og at der på daværende tidspunkt var en omfattende medieomtale af navnlig den senere fratrådte [..], og at udsagnene således fremstår som at angå generelle forhold. Herefter fandt retten, at udsagnene i forhold til sagsøgeren ikke har et indhold, der er egnet til at krænke vedkommendes ære, og at sagsøgeren dermed ikke i medfør af retsplejelovens § 725 kan anses som forurettet. På denne baggrund fandtes sagsøgeren ikke at være påtaleberettiget i relation til udsagn 1, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15, hvorfor sagsøgerens påstand 1 for så vidt angår disse udsagn blev afvist.

Retten skulle herefter angående udsagn 2, 3 og 7, som konkret angår sagsøgeren, tage stilling til, hvorvidt fremsættelsen af disse udsagn er strafbar. Det er ubestridt, at sagsøgte i referatet er citeret korrekt, og at sagsøgte har godkendt referatet forud for, at det blev fremsendt til [..] og sagsøgte, ligesom at retten efter sagsøgtes forklaring om formålet med at ytre sig som anført fandt det bevist, at sagsøgte havde det fornødne forsæt, herunder til at referatet skulle videregives til [..]. Retten fandt, at udsagnene, der omhandler beskyldninger om kriminelle handlinger i form af økonomisk kriminalitet samt sagsøgerens personlige egenskaber som chef, er egnede til at krænke sagsøgerens ære, og at de dermed er omfattet af straffelovens § 267, stk. 1, idet betingelserne for at anvende straffelovens § 268 dog ikke fandtes at foreligge. Ved vurderingen heraf lagde retten ud fra sagens oplysninger til grund, at sagsøgte på et lukket møde med forvaltningen på et tidspunkt, hvor der gennem en længere periode havde været en omfattende mediedækning af forholdene på [..], og hvor flere medarbejdere, herunder tidligere ansatte, havde ytret sig, refererede og formidlede udsagn fra en række borgere, der havde henvendt sig til sagsøgte i kraft af dennes hverv som folkevalgt byrådsmedlem. Retten lagde efter forklaringen fra sagsøgte endvidere til grund, at dennes formål hermed var at få afklaret, hvordan sagsøgte skulle forholde sig, og hvad der var den rette fremgangsmåde i forhold til udsagnene fra borgerne, der for fleres vedkommende vedrørte påståede strafbare forhold. På denne baggrund, og da retten efter bevisførelsen lagde til grund, at der var tale om et større antal henvendelser, der indbyrdes støttede hinanden, fandt retten, at sagsøgte havde et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for i god tro til referat af et lukket møde at referere og formidle udsagnene, der fandtes at vedrøre forhold af samfundsmæssig interesse. Således, og navnlig når henses til formålet med viderebringelsen og den forbindelse, hvori udsagnene indgik, fandt retten at udsagnene i den sammenhæng, de blev fremsat, at fortjene beskyttelse.

Herefter, og efter en samlet afvejning af på den ene side hensynet til sagsøgtes ytringsfrihed, jf. artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, over for hensynet til sagsøgerens omdømme, jf. artikel 8 i samme konvention, fandt retten, at de ærekrænkende udsagn fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem, og at de derfor er straffri efter straffelovens § 269, stk. 1.

Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Sagsnummer og pressekontakt

Sagen har journalnummer [BS-42170/2023].