Tiltale for overtrædelse af flere tilfælde af ordensbekendtgørelsens § 18, ved at have taget unødigt ophold på kørebanen i forbindelse med demonstrationer og forstyrret den offentlige ro og orden

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DC 0100-84220-00077-22

D O M

afsagt den 8. april 2025 i sag

SS 80-29329/2023

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1991)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 12. december 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

overtrædelse af ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved den 27. januar 2022 ca. kl. 12.15, ved byggepladsen, Fælledby P/S, Vejlands Alle 200 i København, at have udvist en optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet tiltalte under en demonstration satte sig op ad et hegn, således at medarbejderne på byggepladsen ikke kunne flytte hegnet, og undlod at efterkomme politiets anmodninger om at forlade stedet.

2.

overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 3,

ved den 28. januar 2022, ca. kl. 14.00, at have undladt at forlade fremmed område, idet tiltalte ikke forlod Københavns Rådhus, beliggende H.C. Andersens Boulevard 21A i København, efter at være blevet opfordret dertil.

3.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 1, og stk. 4,

ved den 6. maj 2022 ca. kl. 18.30 på Højbro i København, at have taget unødigt ophold på kørebanen.

4.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4,

ved den 6. maj 2022 ca. kl. 18.30 på Højbro i København, at have lagt hindringer i vejen for udførelsen af politiets tjeneste, idet tiltalte limede sin ene håndflade fast til asfalten, hvilket bevirkede at tiltaltes hånd måtte frigøres, for at politiet kunne fjerne hende fra kørebanen, fordi tiltalte ikke efterkom politiets anmodninger om at forlade stedet.

5.

overtrædelse af straffelovens § 135,

ved den 23. marts 2023 ca. kl. 11.00, i Folketingssalen, Slotsholsmgade i København, ved misbrug af faresignal eller lignende, at have forårsaget udrykning af redningsberedskabet, idet tiltalte aktiverede brandalarmen selvom der ikke var brand, hvorved brandvæsnet rykkede ud.

6.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 10, stk. 1 og stk. 4,

ved den 28. april 2023 ca. kl. 19.10, i krydset Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København, at have taget unødigt ophold på kørebanen.

7.

overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1

ved den 28. april 2023 ca. kl 19.10, i krydset Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København, at have udvist en optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet tiltalte under en demonstration, tog unødigt ophold på kørebanen og undlod at efterkomme politiets anmodninger om at forlade stedet.

8.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 10, stk. 1 og stk. 4,

ved den 28. april 2023 ca. kl. 20.55, i krydset Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København, at have taget unødigt ophold på kørebanen.

9.

overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1

ved den 28. april 2023 ca. kl 20.55, i krydset Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København, at have udvist en optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet tiltalte under en demonstration, tog unødigt ophold på kørebanen og undlod at efterkomme politiets anmodninger om at forlade stedet.

10.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 1, og stk. 4,

ved den 12. maj 2023 ca. kl. 21.40, i krydset H.C. Andersens Boulevard og Stormgade i København, at have taget unødigt ophold på kørebanen.

11.

overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved den 12. maj 2023 ca. kl. 21.40, i krydset H.C. Andersens Boulevard og Stormgade i København, at have udvist en optræden, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet tiltalte under en demonstration, tog unødigt ophold på kørebanen og undlod at efterkomme politiets anmodninger om at forlade stedet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært straffrihed jf. straffelovens § 14.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politikommisær Vidne 1 og politikommisær Vidne 2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at hun var til stede på det pågælden-de sted og tidspunkt. De var 10-15 mennesker til stede, som demonstrerede mod byggeriet på Amager Fælled. Det var den dag, det største træ på områ-det skulle fældes. De tilkendegav deres utilfredshed ved at synge sange. Der var opsat trådhegn om træet, og det var dette trådhegn, hun satte sig op ad, så træet ikke kunne fældes. Politiet kom til stede og bad de tilstedeværende flytte sig, men dette gjorde hun ikke. Hun forklarede, at politiet oplyste dem om, at de skulle flytte sig fra hegnet og kunne sidde lidt længere væk. Dette nægtede hun, og politiet slæbte hende væk fra stedet, hvorefter træet blev fældet. Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at de var ca. 20 til stede og ville gøre opmærksom på det, der skete dagen før med fældning af træet. Yderligere ville de gøre alle på rådhuset opmærksomme på, at naturbeskyt-telsesloven ikke var overholdt, da der ikke var flyttet truede dyrearter og planter. Person afholdt møde med de fremmødte, og de havde en god dialog, men hun kunne ikke gøre mere, da det var embedsmændene, der stod med beslutningen om at fortsætte byggeriet. Mødet sluttede, og Person forlod lokalet, men tiltalte blev siddende i mødelokalet, selvom der kom op-fordring fra personalet om, at de skulle forlade mødelokalet. Hun mener selv, det er civil ulydighed, da hun ikke efterkom personalets besked om at forlade lokalet. Senere dukkede politiet op. De fik flere gange besked på at forlade

lokalet af politiet, men gjorde det ikke, og hun mener, hun blev båret ud af politiet. Vedrørende forhold 3-4 bekræftede tiltalte, at hun har tilknytning til Klima bevægelse. Hun har været en del af det i 6 år og har også været talsperson. Hun var helt bekendt med den pågældende demonstration, og de havde meddelt offentligheden og politiet, at de ville blokere indfaldsvejene mod Christiansborg, hvilket lykkedes i 17 minutter. Hun mener, det er en nødvendighed for at råbe befolkningen op omkring klimakrisen, men mener, det er en stille måde at demonstrere på. Hun mente, hun var på Højbroen i tidsrummet fra kl. ca. 14 til 19. Hun mente, der måske var ca. 350 mennes-ker. Der havde forud for demonstrationen været dialog med politiet om for-løbet. Hun husker ikke, om politiet har bedt dem trække væk, da nogle af dem, der blev anholdt, var overraskede. De træner forud for demonstratio-nerne, hvad det vil sige at udføre civil ulydighed, det vil sige, hvis man ikke vil risikere at blive anholdt, skulle man flytte sig, når man blev bedt om det af politiet. Hun bekræftede, at hun havde limet sin hånd fast til vejbanen med superlim. Politiet forsøgte med acetone at løsne hendes hånd fra kørebanen, uden at hun fik nogen skader. Vedrørende forhold 5 bekræftede tiltalte, at hun og en anden var til stede på Christiansborg, og det var planen at aktivere brandalarmen. De sad i salen og lyttede til debatten. De rykkede herefter ud på gangen, og der valgte hun at aktivere brandalarmen, mens ham, der var med derinde, filmede hende for at gøre opmærksom på den kommende de-monstration. Først kom der en vagt og spurgte, om det var hende, der havde aktiveret alarmen, hvilket hun bekræftede. Herefter kom politiet og tog dem med ned til et kontor, hvor de sad og drøftede episoden, og derefter forlod de stedet. Hun havde forventet, der var lyd på alarmen, hvilket ikke var til-fældet. Hun blev efterfølgende oplyst om, at der skulle være kommet brand-folk til stedet, men hun så det ikke selv. Vedrørende forhold 6-9 forklarede tiltalte, at hun mente, der var omkring ca. 1.000 mennesker til demonstratio-nen. Den startede ca. kl. 14. Da klokken var omkring 19, var de nede på ca. 150 mennesker, der fortsat demonstrerede. Der blev holdt taler og sunget sange. Hun var ikke i tvivl om, at politiet på et tidspunkt havde givet dem be-sked om at flytte sig fra vejbanen. Hun mener ikke, de forstyrrede trafikken særlig meget. Hun blev båret væk fra stedet af politiet. Efter hun blev båret til fortovet, gik hun og ca. 10 andre tilbage på vejbanen. Politiet fjernede dem igen. Forespurgt til tidspunktet bekræftede hun, at det var omkring kl. 21. Vedrørende forhold 10-11 forklarede tiltalte, at der blev gået march, som st-artede på Slotsholmen over Knippels Bro. Der var pauser undervejs, hvor der blev holdt taler. Da optoget kom op ad H.C. Andersens Boulevard over Langebro, mente hun, at politiet bremsede optoget et sted. Hun bekræftede, at der ved Stormgade skete en standsning af hele marchen. Hun fortæller, at hun stod for at holde tale omkring borgerting. Demonstrationen var spredt over de 3 kørebaner samt fortovet. Der var mange, der havde medbragt so-veposer, da de havde planlagt, at demonstrationen skulle vare længe. Politiet afskar folk, der kom derind for at uddele mad. Der var medbragt en lastbil i optoget, som flere af demonstranterne havde valgt at låse sig fast til, så last-bilen ikke kunne flyttes. Forespurgt af anklageren svarede hun, at hun ikke mente, hun havde opholdt sig unødigt på vejbanen. Til spørgsmålet omkring

at forstyrre den offentlige orden, mente hun, at det var en nødvendighed for

at få budskabet igennem.

..."

Vidnet politikomm i sær Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgen-

de forklaring:

"...

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3 og 4, at han var indsatsleder for dialoggrupperne, altså de grupper, der har dialogen med demonstranterne undervejs. Han var kun involveret i episoden på Højbroen. Han huskede, at det var kaotisk, da der var flere ting, der foregik samtidig. Men han erindrede, at der var mange mennesker, der samlede sig på Højbro og afholdt demonstrationen, som ellers skulle have været afholdt på Christians-borgs Slotsplads. Han fik besked fra en leder over ham om, at nu skulle der uddeles påbud. Det foregik på den måde, at der via megafon 3 gange blev oplyst udover mængden af mennesker med et vist tidsinterval. Han erindrede det som værende ca. kl. 15, der startedes med at blive uddelt påbud. Han husker, at det var mange, der ikke imødekom påbuddet, men blev på kørebanen. Han husker ikke trafiksituationen, da hans opgave var dialog. Han oplyste, at der i det pågældende tidsrum fra ca. kl. 15 til ca. kl. 15.45 ikke kunne passere biler pga. demonstrationen, da alle vognbanerne blev blokeret.

..."

Vidnet politikommisær Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"...

Vidnet forklarede vedrørende forholdene 6-11, at han var delingsfører den pågældende dag med 40 mand under sig. Deres opgave var at bistå med op-gaver omkring demonstrationen, som bestod af ca. 1.000 mennesker, som skulle afholdes på Christiansborg Slotsplads. Tidsplanen, han havde set, blev fulgt af demonstrationen indtil teksten "vi må se, hvad der sker". Her trak en stor del af demonstrationen ud og blokerede lyskrydset. Han oplyste, at de-monstrationen egentlig bare fortsatte i lyskrydset et par timer. Efter yderlige-re nogle timer i krydset var der mange, der faldt fra. Han mener, der var så-dan ca. 100-150 mennesker tilbage. Der var medbragt soveposer, og der blev uddelt mad. Der blev truffet en beslutning om, at demonstrationen skulle op-høre i krydset og rykke tilbage til Christiansborg Slotsplads. Der blev lavet en ring af politifolk om demonstrationen, og her blev der via megafon uddelt påbud. Man kunne forlade lyskrydset som demonstrant, men ikke komme til-bage til lyskrydset. Han mente ikke, det var mange, der fulgte påbuddet. Alle tilstedeværende, som ikke efterkom påbuddet, blev registreret. Nogle få de-monstranter valgte efter at være blevet registreret, at gå tilbage til krydset. Trafikken var i hele perioden lukket, og der blev ikke åbnet for trafikken, før det var blevet mørkt. Han mener, det sådan ca. varede i 5 timer.

Afhørt af tiltalte forklarede vidnet, at han var blevet oplyst om, at det nok kunne forventes, at demonstrationen ville flytte sig ud i lyskrydset. Vedrøren-de marchdemonstrationen forklarede han, at det var oplyst, at ruten skulle være fra Christiansborg Slotsplads, Knippels Bro, H.C. Andersens Boule-vard, Langebro og derefter dreje ad Stormgade tilbage til Slotspladsen. Han forklarer, at man på H.C. Andersens Boulevard havde markeret med politi-biler, at der ikke kunne fortsættes mod Rådhuspladsen. Herefter blev det så en stillestående demonstration. Der blev lukket af for trafikken, så der kun var et spor farbart fra Langebro mod Rådhuspladsen, og trafikken fra Råd-huspladsen kunne ikke dreje ned ad Stormgade. Efter en periode udviklede demonstrationen sig til en mindre forsamling af mennesker på ca. 100 men-nesker, som fik udbragt mad og tæpper og blot sad i mindre grupper. Hvor-for der blev taget en beslutning om at få opløst demonstrationen, og der blev uddelt påbud.

..."

Oplysningerne i sagen

Der er under hovedforhandlingen afspillet videooptagelser og forevist drone-foto fra de enkelte episoder.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retsgrundlag

Grundlovens § 79

I grundlovens § 79 fastslås borgernes ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnet. Bestemmelsen udgør det forfatningsmæssige grundlag for forsamlingsfriheden i Danmark og beskytter borgernes ret til at afholde fredelige demonstrationer som en grundlæggende demokratisk rettighed. Denne frihed er dog ikke ubegrænset, idet offentlige forsamlinger under åben himmel kan forbydes eller anvises ved påbud, såfremt de udgør en fare for den offentlige fred. Politiet har således en begrænset adgang til at gribe ind over for demonstrationer, når der foreligger konkrete grunde til at antage, at forsamlingen vil udgøre en grov forstyrrelse af den offentlige orden og sikkerhed.

EMRK artikel 11

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 sikrer enhver ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed. Bestemmel-sen udgør et centralt element i det menneskeretlige værn om borgernes demokratiske deltagelse, herunder muligheden for at afholde demonstra-

tioner. Indgreb i denne rettighed kan kun ske, såfremt det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale eller offentlige sikkerhed, for at forebygge uro eller for-brydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettig-heder og friheder. Menneskerettighedsdomstolen har i sin praksis under-streget, at indgreb i forsamlingsfriheden kræver en konkret proportionalitets-vurdering, hvor myndighederne må påvise en presserende samfundsmæssig nødvendighed for at begrænse denne grundlæggende rettighed.

Straffelovens § 14

Straffelovens § 14 fastslår den strafferetlige nødret, hvorefter en ellers strafbar handling ikke straffes, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen må anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. For at påberåbe sig nødret kræves en reel nødsituation, hvor faren truer et gode af en vis aktualitet og må fremstå som konkret og overhængende. Hvad angår nødvendigheds-kriteriet vurderes det, om den konkrete handling var påkrævet for at afværge den truende skade, og om mindre indgribende alternativer stod til rådighed. Proportionalitetsvurderingen indebærer ikke blot en afvejning af de objektive økonomiske følger, men også den overtrådte retsregels eller det opofrede godes betydning for samfundet og retsordenen i det hele. Selvom bestemmelsen specifikt nævner "person eller gods", anses denne opregning ikke for udtømmende, og en udvidende fortolkning kan anvendes, hvor den foreliggende nødsituation praktisk må ligestilles med umuligheden af at forene samfundets tarv med overholdelsen af vedkommende lov.

Rettens afgørelse

Forhold 1 og 2

Vedrørende forhold 1, finder retten det bevist, at tiltalte ved sin adfærd i for-bindelse med demonstrationen har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet tiltalte ved at sætte sig op ad et hegn ind til byggepladsen Fælledby P/ S, Vejlands Allé 200 i København, således at byggepladsens medarbejdere ik-ke kunne flytte hegnet, har udvist en adfærd, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Dette understøttes af tiltaltes forklaring i sagen. Tiltalte undlod at efterkomme politiets gentagne anmodninger om at forlade stedet. Tiltalte findes således skyldig i overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Vedrørende forhold 2 finder retten det, i overensstemmelse med tiltaltes for-klaring bevist, at tiltalte på det omhandlende sted og tidspunkt undlod at for-lade fremmed område, idet tiltalte efter et planlagt møde på Københavns Rådhus, efter mødet blev siddende i et mødelokale, selvom tiltalte af perso-nalet på Københavns Rådhus var opfordret til at forlade mødelokalet. Tiltalte findes herved skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 3.

Tiltalte har i begge forhold påberåbt sig straffrihed i medfør af straffelovens § 14 om nødret. Retten bemærker indledningsvis, at straffelovens § 14 efter ordlyden omfatter fare for "person eller gods". Det er ubestridt, at bestem-melsen ikke eksplicit nævner miljø- eller naturgoder. Retten finder imidlertid, at begrebet "gods" ikke alene kan forstås som individuelle, økonomiske vær-dier, men i visse tilfælde også kan omfatte fælles, samfundsbærende formue-goder, herunder beskyttede naturområder og biologisk mangfoldighed, når disse udgør integrerede og dokumenterede dele af et økologisk system. I det konkrete tilfælde, hvor en dyreart er omfattet af strengt beskyttende EU-ret-lige forpligtelser, og hvor levestedet har påviselig betydning for artens over-levelse, finder retten, at dette retsgode kan sidestilles med "gods" i § 14's for-stand. Det truede levested repræsenterer således et fælles og ikke-genopret-teligt formuegode af biologisk og retlig værdi, hvis beskyttelse kan være nød-retligt relevant. Retten i Vordingborg kom ved dom i sagen SS 273/92, af-sagt 3. september 1993, frem til samme resultat, i det retten udtalte, at "skade på miljøet kan sidestilles med skade på person eller gods", hvorefter retten fandt tiltalte straffri efter straffelovens § 14.

For så vidt angår de faktiske omstændigheder, lægger retten til grund, at de to forhold fandt sted i januar 2022 i forbindelse med aktioner rettet mod ny-byggeri på Amager Fælled, navnlig det område, som betegnes Tornsanger-land. I forhold 1 deltog tiltalte i en ikke-voldelig blokade ved at placere sig op ad et hegn med det formål at forhindre eller forsinke adgang for entrepre-nørmaskiner til et område, hvor rydningsarbejde som led i forberedelserne til boligområdet Fælledby efter det oplyste skulle påbegyndes samme dag. Efter sagens oplysninger fandt forhold 2 sted i umiddelbar forlængelse af et møde med politikere på Københavns Rådhus angående området Tornsangerland og de arter, der levede der.

Retten lægger på baggrund af sagens oplysninger, herunder fagbiologiske vurderinger, klagemateriale og offentlig tilgængelig dokumentation, til grund, at området udgør et registreret levested for den store vandsalamander. Arten er opført i bilag IV til EU's habitatdirektiv og dermed omfattet af en særlig strengt beskyttende regulering efter både EU-retlige og nationale regler, jf. habitatdirektivets artikel 12 og naturbeskyttelseslovens § 29 a. Det lægges endvidere til grund, at arbejdet skulle finde sted i vinterperioden, hvor arten normalt opholder sig i underjordiske vinteropholdssteder inden for det aktu-elle areal, og at den påtænkte jordbearbejdning ifølge de biologiske erklærin-ger ville indebære en umiddelbar og irreversibel skade på artens yngle- og ra-steområders økologiske funktion.

For så vidt angår nødretsvurderingens farekriterie, finder retten, at der på tidspunktet for handlingen forelå en konkret trussel mod et beskyttet habitat af væsentlig betydning, og at skadevirkningen i form af permanent forringelse af artens yngle- og rasteområder ville være uoprettelig. Denne vurdering un-derstøttes af, at der på tidspunktet for handlingerne verserede både admini-

strative klagesager og en sag ved domstolene om opsættende virkning, men at disse ikke havde ført til nogen faktisk standsning af arbejdet. Entreprenø-rens adgang til rydningsområdet fremstod som nært forestående. Retten læg-ger desuden til grund, at den dispensation, der var meddelt Fælledby P/S vedrørende affredningsbekendtgørelsen og såkaldt "individdrab" på blandt andet stor vandsalamander, ved tillæg udfærdiget 2. juli 2021, var udløbet den 21. oktober 2021.

Med hensyn til nødvendighedskriteriet, finder retten, at der bestod en konk-ret og nærliggende risiko for, at et lovbeskyttet retsgode af væsentlig betyd-ning ville blive beskadiget uopretteligt, uden at forebyggelse ad sædvanlig retlig vej på handlingstidspunktet stod reelt åben. Retten lægger i den forbin-delse til grund, at tiltalte flere gange forgæves har henvendt sig til relevante tilsynsmyndigheder og beslutningstagere for at gøre opmærksom på, at trus-len mod arter og deres habitat på Amager Fælled var alvorlig, og at der ville ske ulovlige "individdrab" jf. den udløbne dispensation. Retten finder, at til-taltes vurdering af farens karakter og omfang ikke byggede på subjektive fo-restillinger, men på sagligt dokumenterede, offentligt tilgængelige oplysnin-ger, herunder biologiske ekspertvurderinger, indsigelser fra Danmarks Natur-fredningsforening og verserende sager ved kompetente klageorganer.

Ved proportionalitetsvurderingen har retten tillagt karakteren af den interes-se, tiltalte søgte at beskytte, nemlig et EU-retligt beskyttet artslevested med dokumenteret tilstedeværelse, betydelig vægt. Retten lægger vægt på, at handlingerne var begrænset i tid og omfang, fredelige af karakter og ikke for-bundet med trusler, vold eller beskadigelse af personer eller ejendom. Det fremgår heller ikke, at nogen uvedkommende blev udsat for nævneværdig gene. Disse handlinger må, henset til deres ikke-voldelige karakter og den begrænsede forstyrrelse, anses for af underordnet betydning i forhold til det truede retsgode. Retten finder, at handlingerne, som de er beskrevet og do-kumenteret i sagen, må anses for egnede til – om ikke helt at forhindre – så i det mindste at forsinke en skade, som efter sagens oplysninger ville indtræde med kort frist og være uoprettelig.

På denne baggrund finder retten, at alle betingelserne for straffrihed i medfør af straffelovens § 14 er opfyldt. Der forelå en konkret og overhængende fare for skade på et beskyttet naturgode, handlingen var egnet og nødvendig til at afværge denne skade, og proportionalitetskravet er opfyldt, idet lovovertræ-delsen fremstod som en forholdsmæssig og forsvarlig reaktion på den truede interesse.

Henset til det ovenfor anførte om skyldsspørgsmålet, finder retten, at tiltalte er straffri for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, samt overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 14.

Forhold 3

Retten finder det bevist, at tiltalte ved at tage ophold på kørebanen på Høj-bro Bro i København den 6. maj 2022, har overtrådt færdselslovens bestem-melser om fodgængeres adfærd. De påberåbte handlinger har forstyrret den almindelige trafikafvikling, og i flere tilfælde medført betydelige gener for den øvrige trafik. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte var bekendt med, at politiet havde givet påbud om at forlade vejbanen, men bevidst valgte at sidde eller forblive på vejbanen som led i demonstrationen. Retten finder det ubetænkeligt at anse tiltaltes handlinger som værende i strid med færdselslovens § 10, stk. 1.

Forhold 4

Retten finder det bevist, at tiltalte ved at lime sin ene håndflade fast til vejba-nen, har lagt hindringer i vejen for udførelsen af politiets tjeneste, idet politiet blev nødsaget til at anvende acetone til at løsne tiltaltes hånd fra asfalten. Dette var en nødvendig foranstaltning for at kunne fjerne tiltalte fra køreba-nen, da tiltalte ikke efterkom politiets anmodninger om at forlade stedet. Til-talte har ved denne handling bevidst vanskeliggjort politiets arbejde med at genoprette den almindelige trafikafvikling, hvilket udgør en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4.

Forhold 5

Retten finder det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte aktiverede brandalarmen i Folketingssalen, hvil-ket medførte en unødig udrykning af køretøjer og mandskab fra redningsbe-redskabet, uagtet at tiltalte vidste, at der ikke var brand. Tiltalte findes her-ved skyldig i overtrædelse af straffelovens § 135.

Forhold 6

Retten finder det bevist, at tiltalte ved at tage ophold på kørebanen i krydset ved Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København den 28. april 2023, har overtrådt færdselslovens bestemmelser om fodgængeres adfærd. De påberåbte handlinger har forstyrret den almindelige trafikafvikling, og i flere tilfælde medført betydelige gener for den øvrige trafik. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte var bekendt med, at politiet havde gi-vet påbud om at forlade vejbanen, men bevidst valgte at sidde eller forblive på vejbanen som led i demonstrationen. Retten bemærker, at tiltalte og øvri-ge demonstranter dog fjerende sig fra vejbanen øjeblikkeligt, da en ambulan-ce skulle passere. Retten finder det dog, efter en samlet vurdering, ubetænke-ligt at anse tiltaltes handlinger som værende i strid med færdselslovens § 10, stk. 1.

Forhold 7

Retten finder det bevist, at tiltalte ved sin adfærd i forbindelse med demon-strationen har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet tiltalte ved at tage ophold på kørebanen og i fodgængerfelterne har udvist en adfærd, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Dette understøttes af tiltaltes forklaring, samt af videooptagelser, der viser omfanget af forstyrrelserne i

trafikafviklingen. Tiltalte undlod at efterkomme politiets gentagne anmodnin-ger om at forlade stedet, hvilket udgjorde en overtrædelse af ordensbekendt-gørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Forhold 8

Retten finder det bevist, at tiltalte ved at tage ophold på kørebanen i krydset ved Christiansborg Slotsplads og Holmens Bro i København den 28. april 2023, har overtrådt færdselslovens bestemmelser om fodgængeres adfærd. De påberåbte handlinger har forstyrret den almindelige trafikafvikling, og i flere tilfælde medført betydelige gener for den øvrige trafik. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte var bekendt med, at politiet havde gi-vet påbud om at forlade vejbanen, men bevidst valgte at sidde eller forblive på vejbanen som led i demonstrationen. Retten finder det ubetænkeligt at an-se tiltaltes handlinger som værende i strid med færdselslovens § 10, stk. 1.

Forhold 9

Retten finder det bevist, at tiltalte ved sin adfærd i forbindelse med demon-strationen har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet tiltalte ved at tage ophold på kørebanen og i fodgængerfelterne har udvist en adfærd, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Dette understøttes af tiltaltes forklaring, samt af videooptagelser, der viser omfanget af forstyrrelserne i trafikafviklingen. Tiltalte undlod at efterkomme politiets gentagne anmodnin-ger om at forlade stedet, hvilket udgjorde en overtrædelse af ordensbekendt-gørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Forhold 10

Retten finder det bevist, at tiltalte ved at tage ophold på kørebanen i krydset ved H.C. Andersens Boulevard og Stormgade i København den 12. maj 2023, har overtrådt færdselslovens bestemmelser om fodgængeres adfærd. De påberåbte handlinger har forstyrret den almindelige trafikafvikling, og i flere tilfælde medført betydelige gener for den øvrige trafik. Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte var bekendt med, at politiet havde gi-vet påbud om at forlade vejbanen, men bevidst valgte at sidde eller forblive på vejbanen som led i demonstrationen. Retten finder det ubetænkeligt at an-se tiltaltes handlinger som værende i strid med færdselslovens § 10, stk. 1.

Forhold 11

Retten finder det bevist, at tiltalte ved sin adfærd i forbindelse med demon-strationen har overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet tiltalte ved at tage ophold på kørebanen og i fodgængerfelterne har udvist en adfærd, der var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Dette understøttes af tiltaltes forklaring, samt af videooptagelser, der viser omfanget af forstyrrelserne i trafikafviklingen. Tiltalte undlod at efterkomme politiets gentagne anmodnin-ger om at forlade stedet, hvilket udgjorde en overtrædelse af ordensbekendt-gørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Vedrørende forholdene 3-11

Grundloven og EMRK

Retten finder, at indgrebene over for tiltalte har været proportionale og nød-vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige orden og an-dres rettigheder og friheder, og således ikke har udgjort en krænkelse af til-taltes rettigheder, herunder forsamlingsfriheden beskyttet efter grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. Det be-mærkes i den forbindelse, at tiltalte og de øvrige demonstranter havde mulig-hed for at udøve deres forsamlingsfrihed på måder, der ikke forstyrrede tra-fikken i samme omfang. Grundlovens § 79 og EMRK artikel 11 kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Straffelovens § 14

Vedrørende klimasituationen generelt finder retten, at sagens ooplysninger, herunder navnlig de fremlagte bilag, ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at der foreligger en sådan truende skade på person eller gods, som kan be-grunde anvendelse af straffelovens bestemmelse om nødret. For så vidt angår demonstrationerne den 6. maj 2022, 23. marts 2023, 28. april 2023, samt 12. maj 2023, hvor det lægges til grund, at der blev demonstreret mod mere ge-nerelle klimaforandringer, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt bevist, at truslen har den fornødne aktualitet, som kræves efter bestemmelsen og ret-spraksis. Retten bemærker, at såfremt der måtte være tale om en sådan kli-masituation, som fremført af tiltalte, må alle forholdende dog betragtes som værende af underordnet karakter, hvorfor nødretsbetingelsen om forholds-mæssighed principielt kunne være opfyldt. Retten finder dog, at den første betingelse om aktualitet ikke er opfyldt, og allerede derfor kan nødretsbet-ragtninger ikke føre til strafbortfald i de nævnte forhold.

Straffastsættelse

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 119, stk. 4, jf. § 135, jf. § 264, stk. 3, nr. 1, færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. 10 stk. 1, og stk. 4, samt ordens-bekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Tiltalte er fundet straffri i forhold 1 og 2, herunder for overtrædelse af straf-felovens § 264, stk. 3, nr. 1 og ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 14.

Forholdene 3-11 er begået i perioden fra den 6. maj 2022 til den 12. maj 2023, sagen er af anklagemyndigheden indbragt for retten den 23. november 2023 og retten har derefter berammet sagen første gang til den 8. april 2024.

Retten må derfor lægge til grund, at der har været lang sagsbehandlingstid, og efter de foreliggende oplysninger beror det ikke på tiltaltes forhold.

Retten finder, efter en samlet, konkret vurdering af sagens omstændigheder, at betingelserne for strafnedsættelse i medfør af straffelovens § 82, stk. 2, er til stede, idet sagen ikke er afgjort inden for rimelig tid. Det store antal lig-

nendende sager kan ikke føre til et andet resultat.

Straffen, der for tiltalte skal fastsættes efter § 119, stk. 4, jf. § 135, jf. § 264, stk. 3, nr. 1, færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. 10 stk. 1, og stk. 4, samt ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 nedsættes herefter i over-ensstemmelse med de af Højesteret i 2012 fastlagte principper til 6 dagbøder af 250 kr., og det offentlige skal betale sagens omkostninger. Forvandlings-straffen for bøden er fængsel 6 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med 6 dagbøder af 250 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer