Dom
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 4. maj 2023
Sag BS-31055/2022-HER
Sagsøger
(advokat Søren Chr. Dueholm)
mod
Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for
Vestjyllands Andel A. m. b. A.
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 22. august 2022.
Sagen drejer sig om udbetaling af forsikring.
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Vestjyllands Andel A. m. b. A., til sagsøgeren skal betale 250.000 kr. med procesrente fra den 8. maj 2020. Fra beløbet kan trækkes aldersfradrag samt bo-afgift.
Sagsøgte,Vestjyllands Andel A. m. b. A., har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagens oplysninger, at Afdøde, som var sagsøgerens samlever, den 12. november 2013 indmeldte sig som medlem af Næsbjerg Fo-
2
derstofforening a.m.b.a. i henhold til selskabets indtægter. Som medlem af fo-derstofforeningen blev Afdøde automatisk omfattet af en kollektiv dødsulykkesforsikring gennem DGF Sikring (tidligere Andelssikring). Denne forsikring administreres af Topdanmark Forsikring A/S, der behandler de en-kelte sager og udbetaler forsikringssummerne. Næsbjerg Foderstofforening a.m.b.a. blev i 2017 opkøbt af Vestjyllands Andel A. m. b. A.
Afdøde, der også var medlem af Danish Agro, afgik ved døden i en arbejdsulykke den 8. april 2020.
Ved brev af 15. januar 2021 meddelte Topdanmark Forsikring A/S, at Sagsøger var berettiget til at modtage en dødsfaldssum på 250.000 kr., der efter fradrag for alder og boafgift netto udgjorde 149.012,45 kr.
Sagsøger rettede den 8. juli 2021 telefonisk henvendelse til Topdanmark For-sikring A/S, hvor hun fejlagtigt fik oplyst, at dødsfaldssummen var blevet udbe-talt via anmeldelse til Danish Agro.
Sagsøger mente, at hun var berettiget til yderligere en dødsfaldssum som følge af Afdødes medlemskab af Vestjyllands Andel A. m. b. A.
Topdanmark Forsikring A/S, der har afvist sagsøgerens krav, har henvist til selskabets vilkår vedrørende ”Kollektivdødsulykke” , der bl.a. indeholder følgende:
”…
Forsikringstager:
DGF – Reinsurance samt medlemsforeningerne tilsluttet forsikringen.
Forsikrede:
De til forsikringen tilsluttede medlemmer af DGF – Reinsurance og disses ægte-fæller – eller, hvis ægtefælle ikke forefindes – samlever med hvilken den forsik-rede har haft mindst 2 års fælles adresse (tilmeldt folkeregisteret).
Forsikringen dækker endvidere medlemmerne af et I/S, uanset om dette består af flere end 2 personer.
Forsikringssum:
Ved død: 250.000 kr. pr. forsikret person.
…”
Topdanmark har endvidere fremsendt en liste over tilmeldte foreninger, der er omfattet af den kollektive ulykkesforsikring:
”…
3
Forening:
Næsbjerg201 tilmeldte
Danish Agro10.561 tilmeldte
Vejrup Andel196 tilmeldte
NAG542 tilmeldte
Vestjyllands Andel3.817 tilmeldte
…”
Sagsøgte har under sagen fremlagt en brochure fra Andelssikring og Topdan-mark, der omhandler den kollektive dødsulykkesforsikring. Det hedder bl.a. følgende:
”…
Ved et enkelt ulykkestilfælde udbetaler vi 250.000 kr. for hver dækket person-uanset om personen er medlem af flere grovvareforretninger.
…”
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hun udover de 250.000 kr. fra Danish
Agro også har modtaget en dødsfaldssum fra DLG. Før samleverens død spe-kulerede hun ikke over hans medlemskaber af de forskellige foreninger, men var godt klar over, at Afdøde handlede med Danish Crown, DLG, Vestjyllands Andel og Danish Agro. Hun har på intet tidspunkt set de under sagen frem-lagte brochurer. Da hun modtog de første 250.000 kr., tænkte hun ikke nærmere over, om beløbet havde med Afdødes medlemskab af Danish Agro eller Vestjyl-lands Andel at gøre. Da hun modtog besked om, at beløbet hidrørte fra Danish Agro og blev henvist til Vestjyllands Andel, rettede hun dagen efter henven-delse til Vestjyllands Andel, men der skete ikke noget og hun gik derfor til sin advokat for at få hjælp.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Ud over de anbringender, der ligger i førnævnte om, at manglende op-fyldelse af provokationen skal tillægges processuel skadesvirkning gø-res følgende gældende:
Sagsøgte (Vestjyllands Andel A.m.b.A.) er rette sagvolder, idet sagsøger blev orienteret om, at den stedfundne erstatningsudbetaling relaterede sig til Danish Agro.
Det forhold, at der muligvis hos Topdanmark misinformeres, skal selvsagt ikke lægges sagsøger til last, men er sagsøgtes egen risiko.
4
Sagsøger var oprindeligt forsikringsdækket flere steder, herunder hos Danish Agro og Næsbjerg Foderstofforening, efter fusionen videreført hos Vestjyllands Andel A.m.b.A.
Det er sagsøgtes bevisbyrde, at medlemmerne klart og tydeligt oriente-res om en så betydelig forringelse forsikringsmæssigt, som indtrådte da der blev indgået en kollektiv døds-ulykkesforsikring hos Topdanmark.
Sagsøgte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at Afdøde/sagsø-ger blev behørigt orienteret om, at der, som følge af den hos Topdan-mark tegnede kollektive forsikringsordning, fremadrettet alene ville ske udbetaling ”én gang” .
Afdøde (sagsøger) er ej heller efterfølgende orienteret om forringelsen, og det fremlagte bilag B og/eller bilag C er ikke bevis for en orientering til medlemmerne – det er ikke dokumenteret, at de på-gældende bilag er tilgået Afdøde/sagsøger.
Ej heller kan forsikringsbetingelser kommunikeres behørigt ud gennem eksempelvis en hjemmeside.
Sagsøgte har i dennes påstandsdokument henvist til, at der er tale om gratis dødsulykkesforsikring.
Dette synspunkt bestrides – sædvanligvis er der ikke noget som reelt set er gratis.
Topdanmark tager sig naturligvis betalt for forsikringen – denne beta-ling kommer fra de deltagende andelsforeninger, som har indtægter fra medlemmerne, som er kunder hos andelsforeningerne.
Gennem disse medlemskaber skaber andelsforeningerne indtægter, og medlemmerne er derfor – i det mindste indirekte – med til at betale for forsikringerne.
…”
VESTJYLLANDS ANDEL A.M.B.A. har i sit påstandsdokument anført:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at dødsfalds-summen ikke kan kræves udbetalt af Vestjyllands Andel allerede fordi, at en eventuel udbetalingsforpligtelse påhviler Topdanmark som for-
5
sikringsselskab og ikke Vestjyllands Andel eller nogen af de andre an-delsforeninger.
Såfremt retten finder, at en eventuel udbetalingsforpligtigelse påhviler Vestjyllands Andel, selvom de ikke er et forsikringsselskab, gøres det gældende, at Sagsøger ikke har noget krav mod Vestjyllands Andel, da det fremgår af betingelserne for den kollektive dødsulykkesforsik-ring, at der kun udbetales dødsfaldssum én gang, selvom kunden har flere medlemskaber.
Da der allerede er udbetalt dødsfaldssum til Sagsøger i henhold til forsikringen, har hun ikke krav på yderligere udbetaling.
Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke har betydning for, hvilket aftalegrundlag, herunder forsikringsvilkår, der gælder i sagen, at Vestjyllands Andel ikke kan dokumentere, at Afdøde har fået udleveret forsikringsbetingelserne. Dette særligt henset til, at det ikke kan komme Vestjyllands Andel til skade, at de ikke har haft mulig-hed for at tilvejebringe oplysninger fra Afdødes indmeldelse i Næsbjerg Foderstofforening i 2013.
Samtidig gøres det gældende, at der er tale om en gratis dødsulykkes-forsikring, som er et biprodukt/ekstra gode til den egentlige aftale – nemlig medlemskab af en andelsforening. Uanset om det kan doku-menteres, om Afdøde har fået udleveret betingelserne eller ej, er det Vestjyllands Andels opfattelse, at der ikke er tale om en mistet juridisk rettighed, men en skuffet forventning hos Sagsøger. Denne kan Vestjyllands Andel ikke tilpligtes at skulle godtgøre.
Såfremt retten finder, at Sagsøger, på trods af betingelsernes ordlyd, godt kan få udbetalt dødsfaldssummen flere gange, gøres det yderli-gere gældende, at Sagsøger ikke har noget krav mod Vestjyllands Andel, da dødsfaldssummen allerede er kommet til udbetaling på bag-grund af anmeldelse til/via Vestjyllands Andel.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Denne sag vedrører et spørgsmål, om Sagsøger, som var samle-ver med nu Afdøde, har krav på udbetaling af yderligere en dødsfaldssum, fordi Afdøde var medlem af både Danish Agro og
6
Vestjyllands Andel, eller, om hun må nøjes med en enkelt sum, fordi det af be-tingelserne for den kollektive dødsulykkesforsikring fremgår, at der kun udbe-tales en enkelt dødsfaldssum, selvom kunden har flere medlemskaber.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det er Topdanmark Forsikring A/S, der behandler de enkelte sager og udbetaler forsikringssummerne.
Retten finder på denne baggrund ikke, at dødsfaldssummen kan kræves udbe-talt af Vestjyllands Andel A. m. b. A, da en eventuel udbetalingsforpligtelse må påhvile Topdanmark som forsikringsselskab og ikke Vestjyllands Andel A. m. b. A eller nogen af de andre andelsforeninger.
Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.
Sagsøger, skal til sagsøgte, Vestjyllands Andel A. m. b. A, i sagsomkostninger betale 25.000 kr.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr.
Vestjyllands Andel A. m. b. A er ikke berettiget til tillæg af moms, da sagsøgte er repræsenteret af intern advokat.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Vestjyllands Andel A. m. b. A, frifindes.
Sagsøger, Sagsøger, skal til sagsøgte, Vestjyllands Andel A. m. b. A, betale sagsomkostninger med 25.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-05-2023 kl. 10:00
Modtagere: Mandatar TOPDANMARK FORSIKRING A/S, Sagsøgte VESTJYLLANDS ANDEL A.M.B.A., Sagsøger, Advokat (H) Søren Chr. Dueholm