Sagen om, hvorvidt sagsøgte, har krænket sagsøgeren, rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved ikke at forhindre, at hun i sin barndom blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af seksuelle overgreb og massivt omsorgssvigt, og om sagsøgte i givet fald skal betale godtgørelse til hende som følge heraf

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 8. juli 2025

Sag BS-62143/2023-KOL

Sagsøger

(advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Sagsøgte Kommune

(advokat Rebekka Bormann Thorn)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr. 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Sagsøgte Kommune, har krænket Sagsøgers, rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved ikke at forhindre, at hun i sin barndom blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af seksuelle overgreb og massivt omsorgssvigt, og om Sagsøgte Kommune i givet fald skal betale godtgørelse til hende som følge heraf.

Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af 400.000 kr. med pro-cesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagsøger har fri proces, jf. retsplejelovens § 329 og retshjælpsdæk-ning.

Sagen er anlagt den 18. december 2023.

Oplysningerne i sagen

Af en indberetning af 11. december 1997 fra institutionsleder Person 1 til Sagsøgte Kommune fremgik følgende:

”...

Følgende episode fandt sted under en bytur:

Den 5.12.1997 var en pædagogmedhjælper, ansat i et støttejob + 3 børn på bytur. På vej hjem til børnehaven må børnene og den voksne gå uden om en stor lastbil, der delvis holder på fortovet.

Sagsøger: ” Sådan en lastbil har jeg også været ude at køre i.”

Den voksne: ” Nå, hvem har du været ude at køre med?”

Sagsøger: ” Det har jeg sammen med Person 2!”

Den voksne: ” Hvem er Person 2?”

Sagsøger: ” Det er én, der kommer hjemme hos os.”

Den voksne: ” Nå, er det mor’s kæreste?”

Sagsøger: ” Ja, men jeg kan ikke li’ ham.”

Den voksne: ” Hvorfor ikke?”

Sagsøger: ” Han piller mig i numsen.”

Den voksne: ” Nipper han dig bagi?”

Sagsøger: ” Nej, han piller i min numse, og så piller han også i sin egen numse. Og så vasker han ikke fingre bagefter. Det er ulækkert!”

Sagsøger virkede klemt og ikke særlig tryg.

...”

Den 16. december 1997 var en sagsbehandler fra kommunen på hjemmebesøg hos Person 3. Parterne er enige om, at der ikke findes et kommunalt referat af hjemmebesøget.

Af et journalark fra Sagsøgte Kommune fremgår følgende:

”...

23.01.98 Undertegnede har nu modtaget beskrivelserne for Udeladt jf. kopi fra Person 4, PPR, statusbedømmelse fra egen Læge og beskrivelse fra Person 1, Børnehave.

Da jeg fortsat ikke har hørt fra Person 3 – til trods for – at hun havde lovetat kontakte mig umiddelbart efter nytår, da hun afly-

ste vores samtale der, har jeg i dag lavet indkaldelse til møde den 05. februar 1998 jf. kopi af brev.

I mødet deltager ny rådgiver Person 5, og vi skal have gennem-drøftet de udtalelser, der ligger om Sagsøger og have klargjort, hvilken form for støtte moderen ønsker at tage imod.

...

26.01.98 Udtalelse fra Afdeling By 1:

Person 3 har været henvist til Afdeling By 1 m.h.p. afklaring af er-hvervsmulighederne. Efter 1 uges afklaring anbefaler Afdeling, at Person 3 ikke fortsætter. De vurderer, at er behov for en psykiatrisk vurdering m.h.p. vurdering af erhvervsevnen og m.h.p. hjælp til pågældende.

02.02.98 Samtale med Person 3 dags dato:

På baggrund af notatet fra d. 23.01.98 indkaldes pågældende til en samtale hos faglig leder Person 6 samt undertegnede.

Dagsorden:

Gennemgå de udtalelser der ligger om Sagsøger.

Drøfte afklaringskurset på Afdeling.

Person 3 starter med at fortælle, at hun synes, at sex er noget opreklame-ret lort. Hun kan ikke forstå, hvorfor andre synes det er dejligt.

Person 3 fortæller, at hun har haft problematisk krænkende forhold, så-længe hun husker. Hun oplyser, at børnene ikke tidligere har opdaget noget, da det ofte foregik om natten. Person 3 er i tvivl om, hvorvidt Sagsøger bør have hjælp, hun siger både ja og nej, og Person 3 tror, at Sagsøger allerede har glemt nogle ting og at hun kan tage skade af det, hvis der bliver rodet op i det igen.

Person 3 er i tvivl om hun skal anmelde Person 2. Person 3 bliver glad, hvis vi tager beslutning om at Person 2 skal anmeldes.

Person 3 fortæller, at hun har været under hypnose efter Afdeling ophol-det, dette har hjulpet hende, så hun igen er begyndt at spise, uden at hun føler, hun bliver kvalt.

Person 3 oplyser, at Person 7 (sønnen) ikke har været udsat for noget di-rekte overgreb, men han har vidst, hvad der foregik i hjemmet, hvil-

ket de har talt om. Person 7 har haft ophold på værelset, når det er fo-regået.

…

Vurdering:

Der er tale om en alene kvinde på 34 år med to børn på henholdsvis 7 og 13 år.

Person 3 er gennem sin opvækst blevet seksuelt misbrugt af sin far. Ved samtalen d.d. er det ikke blevet belyst yderligere, hvor omfattende overgrebene har været, eller hvor længe de har stået på, idet det vurderes som vigtigt, at vi taler om Sagsøger.

Person 3 har et unaturligt forhold til sin egen seksualitet, hun føler sig misbrugt af mændene i hendes liv, misbrugt af sin far og de mænd hun har kendt, bl.a. Person 2.

Person 3 udtaler, at sex er noget opreklameret lort. Person 3 er en kvinde, der ikke formår at sætte grænser i forhold til egen seksualitet, og dette mønster er hun ve dat overføre til Sagsøger, idet hun lader sin tidli-gere kæreste misbruge Sagsøger, som hun selv er blevet det tidligere.

02.02.98 ”Person 3 fortæller, at hun har kendt Person 2 i ca. 1 års tid. Forholdet afslut-

tede hun i december 1997 efter at Person 6 var på hjemmebesøg den 16. december 1997, og hun har ikke set ham siden, hvilket hun heller ikke ønsker.”

Person 2 ville have at Sagsøger og Person 3 altid skulle gå rundt derhjemme i tangatrusser, når han var på besøg. Person 3 synes, det var mærkeligt, men hun kunne ikke sige fra overfor dette. Sagsøger har set på, at Person 2 og Person 3 har haft sex med hinanden. Person 3 sagde, det var en hemmelig-hed. Person 2 har brugt Udeladt på Sagsøger samtidig med at Person 3 skulle se på.

Person 3 besluttede flere gange at sige fra, men hun kan ikke, når han var der. Person 3 angrer dette og siger: ”Hvornår lærer jeg det?”

Person 3 fortæller, at hun ikke kan lære sex.

Foråret/sommeren 1997 opdager Person 3, at Person 2 på sin computer har billeder af ganske unge piger. Person 2 vil bestemme, hvilket tøj Sagsøger og Person 3 skal have på f.eks. g-streng, trusser også til Sagsøger. Dette synes Person 3 var underligt men fik ikke sagt fra overfor Person 2. Person 3 har spurgt Sagsøger ud og spurgt om, hvornår Person 2 har pillet ved hende. Det

var sket flere gange – også når Person 3 ikke var tilstede – f.eks. når hun arbejdede i køkkenet.

Sagsøger har sagt til Person 3, at hun snart håbede, at han fik en lærestreg, så han ikke piller nogen i numsen.

Person 3 har talt med Person 4, Skolepsykologisk Kontor, om disse ting den 08. januar 1998. Person 3 har efter Person 6's be-søg talt med Person 2 i telefonen, han nægtede og var meget interesseret i, hvad socialforvaltningens reaktion var.

Person 3 fortæller, at hun føler sig misbrug af mændene i sit liv. Sagsøgers far har tidl. opsøgt hende, da han ville have valuta for børnepengene. Mændene i hendes liv har altid opsøgt hende om natten og har altid været fulde.

Person 3 har været udsat for at have sex med en anden venindes mand.

Person 3 var som barn udsat for overgreb fra faderen, hun har haft Udeladt og Udeladt i skeden, og der var oralsex.

Min umiddelbare vurdering er, at Person 3 har svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, ihvertfald formår hun ikke at sige fra overfor Person 2, før forvaltningen tager kontakt til hende.

Person 2 har forgrebet sig på Sagsøger, men Person 7 har ikke direkte været involveret, men han har været i lejligheden, når overgrebene har fun-det sted.

Endvidere vurderes det som vigtigt, at Person 3 får bearbejdet de mange års traumatiske oplevelser gennem familiebehandling og evt. psykia-trisk behandling i samarbejde med egen læge. Sagsøger og Person 7 har også brug for professionel behandling, efter de oplevelser de har haft med Person 2.

Familien har brug for støtte en årrække frem.

...”

Den 30. april 1998 politianmeldte Sagsøgte Kommune Person 2 (ef-ter det oplyste nu: Navn 1). Af anmeldelsen fremgik følgende:

”Forvaltningen ønsker i henhold til bistandslovens særlige bestemmelser om an-meldelse til politiet i de situationer hvor forvaltningen bliver bekendt med at et barn udsættes for sexuelle over greb, at fremsende følgende vedrørende:

Sagsøger …

…

som af moderens tidligere kæreste Person 2, Adresse har været udsat for sexuelle krænkelser.Det kan samtidig oplyses, at mode-ren ikke lænegere har kontakt til pågældende, idet hun afbrød forholdet da hun blev bekendt med de overgreb som han har forårsaget på Sagsøger. Endvidere er mo-deren indforstået med denne anemldelse.

Der vedlægges kopi af notat fra Sagsøgers børnehave samt et journalnotat udfærdiget efter samtale med moderen

...”

Den 17. juni 1998 blev Sagsøger (dengang: Navn 2) videoafhørt til sagen. Af udskriften af afhøringen fremgår det, at Sagsøger bl.a. forklarede, at Person 2 ”pillede hende i numsen og i tissekonen” , og at hendes mor var til stede, når det skete. Hun forklarede endvidere, at Person 2 havde brugt en Udeladt på hende, og at hendes mor så, at han brugte den, samt at hun havde rørt ved hans lem, mens hendes mor var til stede.

Ved dom afsagt den 19. marts 1999 af Retten i By 1 blev Person 2 efter sin erkendelse fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 224, jf. § 222, stk. 2, og § 232, ved fra ca. 1. marts 1997 til den 16. december 1997 i flere tilfælde at have befølt Sagsøger i skridtet med et Udeladt, at have kysset hende på brystet, maven og hofterne og bl.a. at have ladet Sagsøger overvære, at han havde samleje med hendes mor, at hendes mor slikkede på hans lem, og at han barberede og slikkede hendes mor i skridtet.

Af en underretning af 1. december 2006 fra psykolog Vidne 1 til Sagsøgte Kommune fremgik følgende:

”...

Person 3 kontakter ut primo november 2006 mhp at få psykologsamtaler til hendes datter Sagsøger. Person 3 fortæller at Sagsøger har været ved egen læge og at denne har lavet en henvisning til psykolog, i det Sagsøger gennem længere tid har været meget ked af det, og bl.a. har truet med at tage livet af sig selv. Person 3 orienterer om, at Sagsøger da hun var 8-7 år, var udsat for seksuelle overgreb. Overgrebet blev meldt og pgl blev dømt.

Jeg gør Person 3 opmærksom på at jeg ikke har overenskomst med sygesikringen, og henviser derfor Person 3 videre til psykolog med ydernummer. Person 3 kontakter næste dag ut og ønsker at få en tid til hendes datter, i det der er længere ventetid

hos psykologer med ydernumre. Person 3 ønsker således at hendes datter tilbydes hjælp hurtigst muligt.

D. 01.12 har ut første samtale med Sagsøger. Sagsøger fortæller under denne samtale at hun, udover det seksuelle overgreb som fandt sted da Sagsøger var 6-7 år og som blev begået af morens daværende kæreste, har været udsat for overgreb fra hen-des ”pap-morfar” .

Overgrebet fandt ifølge Sagsøger sted da Sagsøger var omkring 13 år, hvor Sagsøger er på en 3-dages tur med sin ”pap-morfar” med overnatning på Vandrehjem. Sagsøger fortæller at hun først for ca et halvt års tid siden fortæller sin mor om overgrebet. Sagsøger fortæller at Person 3 giver udtryk for at overgrebet skete for så lang tid siden, at det derfor ikke bør anmeldes.

Overgrebet er derfor ikke anmeldt. Sagsøger overnatter fortsat hos sin ”pap-morfar” . Senest for ca to uger siden.

Med denne indberetning ønsker ut således at gøre opmærksom på, at Sagsøger giver udtryk for at hun, da hun er 13 år, er udsat for et seksuelt overgreb begået af hen-des pap-morfar. Ligeledes ønsker ut at gøre opmærksom på, at Sagsøger fortsat har kontakt til sin pap-morfar og at hun en gang i mellem overnatter hos denne.

Det er samtidigt vurderingen, at Sagsøger har vanskeligt ved at finde støtte i hendes sociale netværk, som samtidigt vurderes at være meget begrænset. Endvidere har Person 3 valgt at stoppe al kontakt til flere familiemedlemmer, bl.a. Sagsøgers moster, hvem Sagsøger synes at holde meget af og have en god kontakt til. Ligeledes synes Sagsøgers relationer at være præget af mange konflikter, og Sagsøger har således skiftet skole flere gange af samme grund.

På baggrund af ovenstående ønsker ut således at give udtryk for stor bekymring i forhold til Sagsøgers udvikling og trivsel.

Ut har informeret Person 3 og Sagsøger om, at der vil blive lavet en indberetning. Det er samtidigt ut’s oplevelse, at Sagsøger ønsker hjælp og støtte, dels i forhold til egne problemer, dels i forhold til hendes og morens indbyrdes relation, som i flg Sagsøger i perioder er præget af konflikter.

Person 3 giver udtryk for at hun ønsker at støtte Sagsøger, og at hun ønsker at Sagsøger får den hjælp hun har brug for. Person 3 giver dog udtryk for stor skepsis i forhold til at inddrage det offentlige.

Person 3 og Sagsøger har bestilt tid til en ny samtale hos ut ultimo december. Det vurde-res at disse psykologsamtaler ikke svarer til familiens behov, og at familien bør tilbydes en mere omfattende form for støtte.

...”

Af en mail af 26. marts 2007 fra socialrådgiver Vidne 2 til socialrådgi-ver Person 8 fremgår følgende:

”...

Sagsøger var i gruppen i torsdags. Hun fortalte at hun er glad for at gå på Skole 1 og hun føler at hun er accepteret i klassen.

Hun så ikke rask ud. Var meget bleg og havde meget makeup på og talte baby-sprog. Jeg ville normalt tro, at hun var på stoffer med den adfærd, men det be-nægtede hun. Hun sad som et lille barn og holdt en af de øvrige piger i hånden uafbrudt ...”

Den 28. marts 2007 besvarede Person 8 mailen således:

”...

jeg har jo også talt med Sagsøger flere gange. har også sagt til mor og hende, at vi gerne vil gå ind i tilskud til efterskole.

Men jeg tænker lidt om vi to skal have en fælles snak med Sagsøger, hun lyder da dårlig på din beskrivelse. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg evt. kan tilbyde nu og her – inden evt. efterskolestart til august.

...”

Den 30. marts 2007 skrev Vidne 2 således til Person 8:

”...

Bare til oreintering så var Sagsøger her i gruppe i går og sagde at hun på overfladen får det til at se ud som at det går godt, men det er for at kunne overleve. Hun for-talte at de ikke har noget mad derhjemme og moderen har ingen penge. Hun måtte derfor hæve de 170 kr. hun havde på et feriekort for at få noget mad, men de skulle være brugt til toilet artikler som hun også mangler. Hun var trist at se på.

Er der nogen mulighed for når vi taler efterskole, at der kan blive tale om en an-bringelse så hun får lommepenge/tøj, transport via. kommunen. Det er meget kummerlige forhold denne pige lever under, og det er meget uværdigt for hende og under en standard vi kan acceptere. Hun var meget flov og ked af det, da hun fortalte om hvordan de lever derhjemme.

...”

Af en § 50-undersøgelse af 22. august 2007 vedrørende Sagsøger fremgår følgende:

”...

Der er tale om en ung pige på 16 år, som i flere år har haft en meget kaotisk sko-

legang. Familieafdelingen er ikke blevet involveret i denne problematik, men starter sagen op p.g.a. en underretning fra en psykolog.

Undertegnede har kendt familien i ca. 8 måneder. Der har været flere hjemmebe-

søg hos Sagsøger og Person 3 og hvor jeg har talt med Person 3 selv.

Person 3 har fra starten meldt ud, at hun ikke ønsker at modtage nogen form for fa-

miliebehandling eller støtte i hjemmet. Hun vil gerne have at vi hjælper Sagsøger, men hun siger, at det er for sent for hende at få hjælp.

Person 3 fremtræder som en meget tynd, men stærk kvinde. Hun ér fysisk meget ak-

tiv, men meget tynd. Familien bebor en lejlighed som er i dårlig stand, Lejlig-heden er nogen gange meget rodet. Person 3 har opsagt sit lejemål og er nu bo-ligsøgende. Hendes ældste søn Person 7 er lige flyttet hjemmefra for at stu-dere.

Det fremgår af mine samtale med mor og datter, at økonomi fylder meget, Person 3

er selvforsørgende og vil ikke modtage offentlig hjælp. Person 3 er tilknyttet et vikarbureau og hun er meget flittig i forhold til at søge job. Hun siger aldrig nej til et job uanset hvor det er – hun cykler langt for et job.

Men Person 3's indkomst er svingende og hun får så vidt vides ikke dagpenge i le-

dighedsperioderne. D.v.s. at der i perioder ikke er mange penge – Sagsøger siger ofte at de mangler mad m.v.

Det opleves også, at kontakten mellem mor og datter er dårlig og at Sagsøger mang-

ler grundlæggende tillid til sin mor. De skændes ofte og Person 3 virker på mange måde opgivende i forhold til Sagsøger. Person 3 siger klart, at hun ikke ved hvad hun skal gøre.

Sagsøger har ofte givet udtryk for, at hun gerne ville væk fra moderen. Diverse efter-

skoler har været undersøgt, men ingen af dem har Sagsøger brudt sig om. Be-grundelsen herfor har været, at hun synes at folk har kigget skævt til hendes tøjstil og udseende.

PPR og Sagsøger besøgte så Skole 2 og Sagsøger blev

meget interesseret i at komme der op. Skolen var også interesseret i at få Sagsøger som elev og de vurderede sammen med PPR at de vil være et godt til-bud til Sagsøger og at hun ville kunne profitere af et ophold der.

Sagsøger har nu været på skolen siden 15. august og er meget glad for det. Person 3 beskriver, at hun kan høre på Sagsøgers stemme, at hun er glad og tilpas og da

hun var på besøg i weekenden var det en glad pige, som kom hjem.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at Sagsøger anbringes på Skole 2

Skole 2 for skoleåret 2007/2008. Sagsøger vil kunne profite-rer at være i et miljø, hvor hun dels kan lære noget og udvikle sig selv og hvor der dels arbejdes med hendes selvværd, hendes sociale liv og hendes udvikling.

Det vurderes endvidere, at Sagsøger har brug for yderlig støtte i hendes hverdag. I

første omgang har skolen, udfra deres viden om Sagsøger, vurderet, at hun skal have 15 ugentlige støttetimer. Det er i første omgang vurderet, at det vil være relevant i en periode på 2 måneder, hvorefter det skal revurderes – dels om der fortsat er behov for støtte timer til Sagsøger og i så fald omfanget af disse.

...”

Af en udtalelse af 5. marts 2008 fra Person 9, Skole 2, fremgår følgende:

”...

Socialt

Sagsøger kan have svært ved at begå sig socialt. Hun er gode venner med sin værel-seskammerat. Hun har også nogle piger på skolen, som hun i perioder har været venner med, samt enkelte af drengene.

...

Ressourcer/problemer

Sagsøger er velbegavet, men har mange ”huller” i det boglige, da hun har haft mange skoleskift og i perioder har svært ved at følge op på fx opgaver. Sagsøger går til korsang i Kirke. Har, efter der var formidlet en kontakt via undertegnede, taget fint ansvar og fulgt det op. Ved fravær, selv givet besked. Venlighed, vil gerne være andre tilpas, sød og rar, nem at gøre ked af det, fortæl-ler, at hun gennem hele skoletid har oplevet mobning.

Lider af angst.

Fortæller om sin familiemæssige baggrund og problemstillinger hun har oplevet. Bl.a. været udsat for incest i to tilfælde, første gang er der vist kørt retssag, anden gang ikke sket så meget ved det, oplyser Sagsøger.

Sagsøger er en sød og rar pige, der gerne vil arbejde med sine problemer.

Specielle støtteforanstaltninger

Sagsøger er tilmeldt ”Støtteforløb” , i starten til stor undren, da hun umiddelbart ikke har vægt problemer. Sagsøger har dog problemer med at spise, og med at spise rigtigt, hvorfor hun får kostvejledning til mere sundhed. Sagsøger kan i perioder overspise og efterfølgende kaste op.

Sagsøger har en støtte/kontaktperson, undertegnede, til aktiviteter, samtaler og vej-ledning.

Sagsøgte Kommune har bevilget støtte via psykolog samtaler, mens Sagsøger går her på skolen.

...”

Af en udtalelse af samme dato fra Person 9 fremgår følgende:

” ...

Hvordan har Sagsøger udviklet sig

...

I perioder har Sagsøger brug for at komme hjem til sit værelse og sin mor. Men i de fleste perioder er forholdet mellem mor og Sagsøger meget problematisk. Sagsøger har ofte en stor skuffelse over mor og hendes manglende ansvarlighed fx at der er mad i huset, når Sagsøger kommer hjem.

Sagsøger har derfor lavet aftale med en moster, at hun er velkommen at tage derud i weekend. Det har Sagsøger kun gjort få gange. Sagsøger synes det er fint. Der er dog pro-blemer, da mor og moster ikke er på tale fod. Jeg har spurgt mor, og hun siger, at hun skal vide om Sagsøger tager derud. For så kan hun få en mindre lejlighed.

I perioder har mor ikke penge og har lånt af Sagsøger, hvorfor Sagsøger får endnu svæ-rere ved at få pengene til at række.

...

Vurdering af om indsatsen er tilstrækkelig

Jeg mener, at Sagsøger er velplaceret på Skole 2. Jeg vurderer, at den nuværende støtte/kontakt person ordning aktuelt er god, kombi-neret med samtaler ved psykolog.

Der er stadig i perioder problemer i weekenden, dels ved at være hjemme, dels ved at tage ud til moster. Vi bruger en del tid på at lave en sådan planlægning, men virkeligheden kan jo ikke ændres.

Vurdering af fremtidig støttebehov

Behov for at bo i rammer, hvor der er voksne der tydelige, anerkendende og kan hjælpe med aftaler, lektier, økonomi og i det hele taget rammer for en hverdag. Dog nødvendigt med en boform, hvor der samtidig er plads til en vis frihed for Sagsøger, men mere, at Sagsøger kan få den støtte hun har brug for, og en voksen der støtter i fht. aftaler, økonomi, samtaler om relationer og familieforhold, opgaver osv.

Altså forslår jeg en boform, hvor der bor voksne, som kan støtte Sagsøger, alternativt, at der tilknyttes støtte/kontakt person i et omfang, så ovenstående tilgodeses. Fortsat behov for samtaler ved psykolog, evt afklare ved psykolog om behov for en undersøgelse, eller fortsat terapi.

...”

Af en udskrift fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i By 1 fremgår følgende om en indlæggelse af Sagsøger den 14. juni 2008:

”...

Indlæggelsesårsag

Det drejer sig om en 17-årig pige, som for 2-3 uger siden røg hash sammen med nogle venner. Dette gør hun hver weekend, og har gjort det gennem nogle år. Dette fører til, at pt. henvises via vagtlægen, som mener, hun har en hashpsy-kose.

Den aktuelle problemstilling er, at pt. se syner. Hun har vrangforestillinger om, at der er nogle blade, der stirrer ondt på hende, da vi går ude på gangen fra ska-destuen til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hun ser igler på væggene og beretter om, at hun i går aftes så dørene forsvinde i lejligheden. Dette gjorde, at hun blev rædselsslagen og henvendte sig til vagtlægen.

...

Objektivt psykisk

...

Hun lider af vrangforestillinger, såvel synshallucinationer som diskuterende hø-rehallucinationer. Hun har oplevet en enkelt hændelse af at føle sig forfulgt, da hun i går aftes den 13.06.08 var til fest med nogle venner, hvor hun pludselig fik følelsen af, at de ville voldtage hende, og hun følte sig angst i deres selskab.

...

Tidligere traumer:

Pt. har oplevet at blive seksuelt misbrugt af sin mors kæreste da hun var 5 år. Dette varende 2-3 måneder og resulterede i, at moderen slog op med kæresten. Senere er pt. blevet seksuelt misbrugt af det hun selv kalder en pap-morfar, som fremstod som en faderfigur for hende. Dette foregik fra hun var 13 til hun var 15. Hun oplyser, at hendes pap-morfar onanerede på hende, ville tungekysse med hende og eliminerede hende socialt. Hun følte sig forført af ham, men havde dog en følelse af, at det der foregik var forkert. Pt. oplyste sin mor om det hændte, men efter pt.s eget udsagn sagde hendes mor, at det var hendes egen skyld, og at hun selv havde sat sig i den situation. Pt. har ikke længere kontakt til denne pap-morfar og som nævnt ingen følelser for sin mor, kun vrede. Hun oplyser, at hun har gået til psykolog on/off fra 5-års alderen.

...”

Sagsøger blev den 10. juli 2009 bevilget førtidspension fra den 1. august 2009.

Den 14. april 2010 anmeldte Sagsøger til Sydøstjyllands Politi, at hun havde været udsat for seksuelle krænkelser af Person 10. Af anmeldel-sesrapporten fremgår følgende:

”...

Sagens genstand

mistænkte har ca. 20 gange stukket sin finger op i forurettedes skede, da hun var i alderen 13-15 år. Yderligere har han en enkelt gang slikket hende i skridtet, samt forsøgt at tungekysse hende.

...”

Sagsøger blev afhørt af politiet den 14. april 2010 og genafhørt den 22. april 2010 og den 8. april 2011, ligesom der i forbindelse med efterforsk-ningen blev foretaget afhøring af bl.a. Person 10, Person 3 og Person 11. Under genafhøringen den 8. april 2011 forklarede Sagsøger ifølge politirapporten følgende:

”...

Hun oplyste, at hun med hensyn til overgrebet begået på Vandrehjem, i dag ikke var sikker på, at dette overgreb havde fundet sted, når vidnet og sigtede har forklaret, at de havde boet sammen 3 personer på samme værelse. Hun havde dog set overgrebet finde sted i sine drømme og i sit hoved, men kunne godt se ud fra det forklarede, at det måske ikke havde fundet sted i virkeligheden.

Hun oplyste, at hun dog var sikker på, at sigtede havde forgrebet sig seksuelt imod hende, og at det ikke kun var noget, som var foregået oppe i hendes hoved.

...”

Den 17. maj 2011 besluttede Sydøstjyllands Politi i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, at opgive påtale mod Person 10. Af begrundelsen for afgø-relsen fremgik følgende:

”...

Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at en domstol vil finde Person 10 skyldig i de seksuelle overgreb, som De har anmeldt ham for.

Ved min afgørelse har jeg især lagt vægt på, at der i denne sag er tale om mod-stridende forklaringer. Der er ikke vidner til de anmeldte episoder, og der fore-ligger ikke andre omstændigheder, herunder tekniske erklæringer, der støtter den ene forklaring frem for den anden. Jeg har også lagt vægt på, at De den 8. april i år, efter at været blevet gjort bekendt med Person 11's forklaring til politiet, har forklaret, at De ikke er sikker på, at det anmeldte overgreb på Vandrehjem havde fundet sted. I forbindelse hermed har jeg også lagt vægt, at det bl.a. er overgrebet på Vandrehjem, De har fortalt Deres mor om for ca. 3½ år siden og som ligeledes er det overgreb, der er noteret af psykolog Vidne 1 den 1. december 2006.

På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol vil finde Person 10 skyldig.

...”

Psykolog foretog den 29. februar 2012 en neuro- og per-sonlighedspsykologisk undersøgelse af Sagsøger (i undersøgelsen benævnt ”Sagsøger”). Af undersøgelsen fremgår følgende:

”...

Personfunktion

Sagsøger er præget af overgreb i barndommen og i særdeleshed af hendes mors svigtende evne til at passe på hende og faktisk nærmest billigende måde at være til stede på, mens overgreb gennemførtes. Selv til aktuelle undersøgelse får man indtryk af, at moderen ikke tager afstand fra handlingerne på en sådan måde, at Sagsøger kan mærke, at hun ved, det var forkert. Således fås indtryk af, at der har været tale om et overgrebspræget og grænseløst opvækstmiljø, hvor Sagsøger i høj grad har manglet stabile og modne kontakter, der har kunnet hjælpe med at defi-nere sig selv som menneske.

Sagsøger kan dertil have en medfødt, gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Det er en særlig måde, hun er på i kontakten og forholder sig til sig selv og ord på, og den måde hun opregner systematisk eller næsten skematisk, hvordan ting er for hende og mellem mennesker. Det er også præget af hendes sindslidelse, men det giver indtryk af måske en variant af Aspergers syndrom, en tilstand, som under-tegnede også får mistanke om, er til stede i hendes mor. Samtidig har opvækstvil-kår og moderens svigtende emotionelle kontaktformåen været medvirkende til at

give Sagsøger en tidlig emotionel skade. Begge dele øger risiko for udvikling af svær sindslidelse, og selvom Sagsøger ikke er enig deri, er det undertegnedes ind-tryk

•fra kilderne,

•beskrivelserne af hendes funktionsmåde ved andre ( Udeladt )

•hendes fremtoning ved undersøgelsen

•de mails, der er fremkommet efterfølgende,

at hun har en sindslidelse inden for skizofrenispektret. Det er ikke undertegnedes opgave at diagnosticere, men tilstedeværelsen af sindslidelse – ved undersøgel-sen ganske ubehandlet – er medvirkende til at vanskeliggøre en vurdering af Sagsøgers hovedtraumes art og omfang. Det er umuligt at sige, om hovedtraumet har været medvirkende til, at Sagsøgers sindslidelse er forværret, og at det er, fordi hun har fået et hovedtraume, at hun nu kun nødigt accepterer sindslidelsens tilstedeværelse og medicinering heraf. Det er jo et fænomen, man også hyppigt ser hos personer indenfor skizofrenis-pektret, der ikke har slået hovedet.

...”

Den 24. februar 2022 rejste advokat Mads Krøger Pramming på Sagsøgers vegne krav mod Sagsøgte Kommune om betaling af en godtgørelse på 400.000 kr.

Ved brev af 19. maj 2022 fremkom advokat Søren Skjerbek på kommunens vegne med en foreløbig vurdering af sagen. Af brevet fremgik følgende:

”...

På den baggrund er det min vurdering, at der ikke er det fornødne grundlag for at lægge til grund, at de beskrevne overgreb fra papmorfar har fundet sted.

...

Har du i øvrigt andre supplerende oplysninger, der kan understøtte, at de om-talte overgreb har fundet sted, bedes disse fremsendt.

...”

Den 14. juni 2022 skrev Vidne 3 således til Sagsøger:

”...

Hej Sagsøger

Jeg ved umiddelbart ikke om du kan huske mig?

Vi gik på Skole 3 sammen.

Jeg har tit tænkt på dig, det skal du vide.

Nu har jeg fundet din profil og i ægte stalker stil læst din kunstner side. Wow. Hvor er du vild. Jeg er vild med den måde du udtrykker dig på.

Jeg har et tydeligt minde fra da vi var i Polen. Du betroede dig til mig om hvad du blev udsat for.

Det har fulgt mig længe sammen med en skam over jeg ikke gjorde noget, at jeg ikke sagde noget. Det var egentlig også derfor jeg opsøgte dig her på Facebook. Undskyld Sagsøger.

Jeg ved du ikke kan bruge dette til en skid. Men du skal vide at jeg så dig og jeg har ofte tænkt på dig.

...”

Samme dag besvarede Sagsøger henvendelsen således:

”...

Hej Vidne 3!

Jeg er rigtig glad for, at du skriver og jeg værdsætter virkelig, at du tager dig mod og tid til at kontakte mig.

Og tak for komplimentet; både at du gik i kast med lidt stalking/profil-binge’ing og komplimentet mit udtryk [...]

Jeg har ad flere omgange forsøgt at samle op på min identitet, danne et billede af mig og mine omgivelser fra min barndom og pubertet og ”rode bod” på uafslut-tede forhold, hvor min samvittighed på en eller anden måde nagede. Heraf har jeg kørt stalker på klassen og enkelte har jeg forsøgt at tage kontakt til.

Jeg er også rørt over, at du skriver, da mine erindringer om/med dig er meget få, og det giver lidt lys, at jeg har været set og i dine tanker.

Vær sød at gengive mindet og hvad jeg fortalte dig?

...”

Senere samme dag skrev Vidne 3 således til Sagsøger:

”...

Jeg syntes virkelig du har noget godt kørende! [...]

Jeg har faktisk været inde for at stalke dig tidligere på året, fordi jeg gerne ville skrive til dig. Men man ved aldrig hvordan andre modtager sådanne beskeder. [...]

Du har virkelig tit strejfet mine tanker. Jeg husker allerede inden du åbnede op for mig, at jeg havde en fornemmelse af at du ikke havde det nemt og der foregik noget i dit hjem. Men mit folkeskole sind tænkte, at det ikke var min business.

Men at du så på den tur åbnede dig op. Jeg husker at du egentlig til at starte med slet ikke ønskede at skulle med på den tur. Men læreteamet fik dig overtalt. En dag var de andre ude og spille fodbold, hvor du og jeg blev tilbage på hotellet. Her åbner du op og hvis jeg husker korrekt, fortæller du at din morfar forgriber sig på dig. Jeg husker ikke om du fortæller at det stadig står på, eller om det var ovre. Jeg spørger ind til om du har snakket med din mor om det, hvortil du sva-rer at hun ikke tror på dig.

Mere husker jeg ikke. Men det har længe naget mig at jeg ikke gjorde mere..

Jeg håber virkelig at du har det godt! Kan se at du kæmper en brag kamp og ta-ger hatten af for din åbenhed og dit mod til at bryde tabuet! [...]

...”

Der er fremlagt en udskrift af 29. januar 2024 fra By 1 Stadsarkiv fra ”søge-pakken ppr personoplysninger” .

Under sagen er der fremlagt en række yderligere dokumenter, som ikke gengi-ves i dommen, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at hun er på førtidspension. Hun er ikke i terapeutisk behandling for tiden. Hun beskæftiger sig med forskellige kreative hobbyprojekter, og hun har udgivet to digtsamlinger. Den første digtsamling, Titel, blev udgivet i Dato. Digtsamlingen er et udtryk for, at hun ville stå ved sig selv som menneske, og et opgør med de ting, som hun selv har været udsat for, herunder sygeliggørelse og ”offerklandring” . Konceptet bag digtsamlingen er selverkendelse under kunstnerisk anonymitet. Digtsamlingen er en blanding af flere stilarter. Der er kun de pauser, som læseren selv vælger, således at læseren bliver trukket ind i hendes mørke. Hun beskriver på sin vis noget af det, som hun har været udsat for, dog kombineret med mørk humor. I digtsamlingens intro opsummerer hun, at hun har været udsat for seksuelle overgreb. Hun skrev digtsamlingen, inden hun fik indblik i akterne hos politiet, og hun huskede det som om, at hun var tre eller fem år gammel. Hun beskriver også omsorgssvigt begået mod hende af hendes mor og morens familie. Digt-samlingen er en form for dagbog for perioden fra 2007 til 2016. Udgivelsen af digtsamlingen tog hårdt på hende. Forlaget var ikke godt, og det er hårdt at være udøvende kunstner.

Hun husker episoder fra perioden 1997 til 1998. Hun erindrer et billede af, at hun lå på ryggen med spredte ben. Person 2 onanerede på hende, og hendes mor sad ved siden af. Hun erindrer også en episode, hvor hun var ude at køre med Person 2, og han skubbede en rotte ned i forbrændingen. I glimt erindrer hun også, at hun overværede et samleje, og at hun blev skræmt. Hendes mor lå under Person 2 og virkede bange, men det var en falsk frygt. Hun husker turen til Område og afhøringen, herunder at hun fik boljser. Om sin mor husker hun en generel utryghed, og at hun ikke følte sig tilpas. Hun følte ikke, at hun hørte til. Hun kan huske en episode i børnehaven, hvor en pædagog drejede hende rundt på en stol, og at det gjorde hende bange og angst. Hun så i spejlet, at hun havde et sår i panden. Hun følte sig forkert og skamfuld over det. Hun kan ikke huske, at hun har fået at vide, at hun skulle have været særligt knyttet til nogen, da hun gik i børnehave. Hun kan heller ikke huske nogen

foranstaltninger fra kommunens side, hverken i børnehaven eller i hjemmet. Hun har en erindring om, at hun er blevet fortalt det, der står i akterne om, at hun havde rundsave på albuerne og var ekstra følsom.

I de første folkeskoleår følte hun sig generelt utryg ved sin mor. Hendes mor har styret hende hensynløst gennem tilværelsen og har ikke haft nogen forbindelse til hende. Hendes eneste ven i barndommen var en fantasiven. Hun har ikke i denne periode talt med sin mor om episoderne med Person 2. Hun voksede op med en fortælling fra sin mor om, at hun ikke kunne huske noget fra dengang, men det kan hun godt. Hun kan ikke huske tidspunktet for denne fortælling, herunder om hun har fået det at vide direkte fra sin mor, eller om hun har overhørt det. Hun ønskede ikke at bo sammen med sin mor, og hun blev mere bevidst om dette i puberteten, hvor hun blev ældre og fik sine egne meninger – en form for trodsighed. Overgrebene fra hendes papmorfar var også medvirkende til, at hun ikke ville bo sammen med sin mor. Det var en fremmedgørelse fra familien, og hun blev mere hudløs om, hvad hun var blevet udsat for. Forholdet til hendes mor blev mere giftigt og destruktivt. Da hun for-talte sin mor om papmorfarens overgreb, blev moren sur og afvisende. Hun kan ikke huske samtalerne med sin mor herom. Hendes mor styrede hende igennem uden følelser eller hensyn til hende. Hun overnattede forsat hos sin papmorfar efter, at hun havde fortalt sin mor om overgrebene. Hun følte sig lukket inde i en boble og var vred, ensom og i tvivl. Hun erindrer ikke, om hendes mor spurgte hende om, hvorfor hun forsat overnattede hos sin papmorfar. Hun kan heller ikke huske, om hendes mor betvivlede, om overgrebene fandt sted. Hendes mor har haft en skiftende adfærd fra at være vred og ligeglad og til efter sigende at have forsøgt at få hjælp til hende. Hun kan ikke huske, om hendes mor var involveret i beslutningen om, at hun skulle til psykolog i 2006. Hun var forud herfor hos lægen, da hun var nedtrykt og skar i sig selv. Hun fortalte psykolog Vidne 1, at hun havde været udsat for overgreb. Hun har altid følt et behov for at fortælle, hvordan hun havde det. Hun havde ventet på tidspunktet til at komme ud med det og blive hørt. Hun havde haft paraderne meget oppe og oplevede trods og afmagt. Hun har ingen erindring om, at der var samtaler eller støtte til hende efter, at hun talte med psykologen om papmorfarens overgreb. Hun har ingen erindring om, at en politianmeldelse blev drøftet.

På efterskolen var hun hudløst åben om overgrebene fra sin papmorfar og Person 2. Det var også udbredt kendt i de små klasser på Skole 4, idet der var sladder om, at hun havde været udsat for seksuelle overgreb. Hun kan ikke placere, hvem der har sagt det. Hun kan huske, at der var en pædagog, som var omsorgsfuld over for hende, men pædagogen har vist ikke haft kendskab til overgrebene. På et elevrådsmøde omkring 5. klasse, hvor der var elever fra hendes egen klasse og en parallelklasse, fortalte hun, at hun var blevet udsat for seksuelle overgreb. Hendes klasselærer var der også. Nogle af drengene fra den

anden klasse sagde, at det var hendes egen skyld. Hendes klasselærer trak hende til side og sagde, at det ikke var noget, man skulle tale om på elevrådsmødet. Hun kan ikke huske, om læreren efterfølgende talte med hende om overgrebene.

Hendes mor har fortalt, at hendes far var terapeut, og at han dukkede fuld op en aften og ville have sex. Hendes mor har også fortalt, at hendes far ikke ville kendes ved hende, og at hendes mor var i retten for at få anerkendt faderskabet. Hun har også fået at vide, at hendes farfar var en amerikansk soldat, og at hendes farmor var luder. Hun er vokset op med fortællingen om, at hun er resultatet af en voldtægt. Hun har også hørt detaljer om sin storebrors far, f.eks. at han var en trussetyv. Hun er blevet fortalt, at systemet ikke kunne hjælpe hende.

Den 11. november 2009 var hun udsat for et trafikuheld og pådrog sig åbent kraniebrud og en hjerneblødning. Hendes hukommelse fra perioden før trafikuheldet er begrænset. Hun kan dog huske, at hun omkring puberteten havde et fritidsjob som opvasker, og at hun i hvert fald én gang skulle bruge sine penge til mad. Hun var frusteret over, at der ikke var mad nok. Der var rydeligt hjemme hos dem.

Da kommunen blev involveret i 2006, følte hun sig hurtigt suget ind i et forløb, hvor hun ikke var på medhør. Der var ikke fokus på at tale med hende om overgrebene i 1997. Hun erindrer heller ikke, at der var fokus på dette i nogen af de andre psykologforløb. På efterskolen var der mest tale om hendes sociale relationer.

Hun kan huske, at hun har talt lidt med Vidne 3 i skolen, men hun husker ikke den konkrete samtale på turen til Polen. Hun har ikke haft nogen kontakt med Vidne 3, fra hun forlod folkeskolen og frem til beskederne på Mes-senger. Efter beskederne på Messenger har de kun skrevet sammen i forbindelse med, at Vidne 3 skulle vidne.

Hun har ikke noget forhold til sin mor i dag. Hun ser sin mor som en sexkrænker. Hun mener, at hendes mor skulle have været sigtet og dømt for sin rolle i episoderne i 1997. Hun har ikke haft kontakt til sin mor siden 2012. På det tidspunkt boede hun hos sin mor, da hun var flygtet fra Bosted 1. Det var ikke sundt, og de kunne ikke sammen. Hendes mor brugte hende til at læsse af på, dels i forhold til at hendes mor havde fået bortopereret en knyste, dels i forhold til at hendes mor havde et on/off-forhold til en person, som misbrugte hende seksuelt. Hun havde selv fundet sammen med en person, som behandlede hende meget grimt, og hendes mor var ukritisk støttede over for ham, men ikke over for hende. I perioden op til julen 2012 var hendes mor vævende med hensyn til, om hun ville invitere ham, som hun havde et on/off-

forhold til. Hun havde selv taget klart afstand fra ham og ville ikke have noget med ham at gøre, når han behandlede hendes mor sådan. Juleaften blev hun bekendt med, at hendes mor havde inviteret ham. Hun skrev til sin mor, at hun og hendes kæreste derfor ikke kom. Som hun husker det, svarede hendes mor, at de kun skulle komme, hvis de havde tid og lyst.Hun ”ventilerede” vist på sin mor, som herefter skrev, at hun ikke ville kontakte hende længere, da hun ikke ville klandres hele tiden. Hun har ikke brudt kontakten med sin mor, men hun har ”ventileret” på hende og været frusteret på hende. Senereflygtede hun fra sin kæreste ned til et område, hvor hendes mor også bor. Hun så sin mor, som hilste og krammede hende, som om de havde det bedste forhod i verden, og intet var sket. Hendes mor tog overhovedet ikke noget ansvar for sig selv og reagerede ikke på, at hendes ekskæreste havde behandlet hende rigtig grimt. Hun ”stadfæstede” på en eller anden måde over for sin mor, at de ikke skulle have kontakt til hinanden. Efterfølgende har hendes mor taget kontakt til hende igen. Hun skrev et brev til sin mor, men fik bare et overfladisk svar retur. På sin fødselsdag i 2018 skrev hendes mor til hende og ønskede hende tillykke på en mærkelig måde. Hun har gjort sin mor bekendt med, at hun kender til akterne hos politiet, og at hendes mor har spildt meget af hendes potentiale ved at behandle hende på denne måde. Hendes mor har svigtet hende ved ikke at have vist hende kærlighed. Hun er blevet et symbol på sin mors selvhad. Hendes mor har næret hende til seksuelle overgreb og giftige relationer. Hendes mor har bearbejdet hende hen imod at blive udsat for seksulle overgreb. Det har hendes mor f.eks. gjort ved udtalelserne om, at hun var resultatet af en voldtægt, at en terapeut havde misbrugt sin stilling over for hendes mor, og at hendes storebrors far var sexkrænkende. Hun har en erindring om, at hendes mor har næret hendes spiseforstyrelse i forhold til sin egen selvopfattelse.

Person 2 og hendes mor boede ikke sammen, så hendes mor kan ikke have smidt Person 2 ud. Efter forholdet til Person 2 havde hendes mor et forhold til en person, som vist nok hedder Person 12. Han solgte Tupperware, men hun har ingen tydelig erindring om ham. Herefter husker hun Person 13, som var den misbrugende kæreste, som hendes mor var i et on/off-forhold med. Person 13 har også opsøgt hende fuld en aften.

Når hun i dag ser tilbage på kommunens håndtering af sagen, ville hun ønske, at man havde omfavnet hende, og at hun var kommet i en sund plejefamile, hvor hun kunne have fået den rette omsorg. I puberteten ville hun ligeledes ønske, at hun var blevet omfavnet og lyttet til. Hun føler, at kommunen var opsat på at se hende som et problembarn og trække hende over til psykiatrien for at sygeliggøre hende. Hun blev diagnoseret med paranoid skizofreni. Hun kom af med den medicinske behandling i 2012. Den 7. juli 2014 var hun til en revurdering af sine diaognoser, hvor hun blev erklæret totalt rask for paranoid skizofreni. Hun fik konstateret PTSD og OCD, og diagnosen ”generaliseret

angst” blev ændret til ”fobisk angst” . Siden 2014 har hun ikke været diagnoseret med skizofreni, dog har hun været til udredning hos en privat praktiserende psykiater, som forudindtagende ville diagnosere hende med paranoid skizofreni.

Hun har opsøgt Incestcenteret ved Frivillig By 1 i 2013 eller 2014, Center for Seksuelt Misbrugte i 2014 og en psykolog via psykologordningen omkring 2015-2016. Alle forløb har på hver sin måde været uhensigtmæssige. Hun har selv udviklet sig.

I dag har hun en håndfuld nære veninder, og hun har et rigtig godt forhold til en tidligere massør og en tidligere sanglærer. Hun har også et tæt forhold til nogle naboer. Hun har ingen kontakt til sin famile, men hun ved, at hendes ene fætter, hendes mormors søster og hendes storebror vil svare, hvis hun skriver til dem.

Foreholdt den børnefaglige undersøgelse af 22. august 2007 har hun forklaret, at hun godt husker, at der var spørgsmål til papmorfarens seksuelle krænkelse af hende, men hun kan ikke huske, hvad hun svarede. Det kan godt være, at hun ikke har ønsket at uddybe krænkelsen nærmere.

Foreholdt afhøringsrapporten af 8. april 2011 har hun forklaret, at det korrekt, at hun har forklaret til politiet, at hun med hensyn til overgrebet begået på Vandrehjem ikke var sikker på, at overgrebet havde fundet sted, når Person 10 og Person 11 havde forklaret, at de havde boet sammen tre perso-ner på samme værelse. På dette tidspunkt var hendes hjerneskade ny, og hun var stærkt påvirket af psykofarmaka, som havde givet hende psykotiske symp-tomer. Dog har forestillinger om overgreb ikke været i hendes hallucinationer eller vrangforestillinger. Kommunen har imidlertid fokus på at tolke hende som paranoid.

Vidne 4 har forklaret, at hun blev uddannet som socialrådgiver i 1995. Fra 2003 var hun ansat i Kommune, og i 2008 eller 2009 blev hun ansat i Sagsøgte Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen. Hun har i hele perioden arbejdet med børnesager.

Sagsøgte Kommune har p.t. 1.884 åbne børnesager. I 2024 modtog Sagsøgte Kommune 3.313 underretninger om børn. Hun har ikke været involveret i sagsbehandlingen af den konkrete sag vedrørende Sagsøger. For at skaffe sagsakter har Sagsøgte Kommune kontaktet By 1 Stadsarkiv. Det er en fast procedure. Ved anmodning om aktindsigt undersøges det først, hvad Sagsøgte Kommune er i besiddelse af eletronisk, og derefter retter man henvendelse til By 1 Stadsarkiv. Proceduren er nu blevet ændret til, at

borgeren selv skal rette henvendelse til stadsarkivet. I den konkrete sag har stadsarkivet fundet det materiale, der har været muligt ud fra reglerne om opbevaring. Der er sagsakter i sagen, som er blevet kasseret.

Foreholdt en udskrift fra By 1 Stadsarkiv af 29. januar 2024 har hun forklaret, at akterne efter hendes opfattelse er blevet kasseret i overensstemmelse med kassationsreglerne. Hun går stærkt ud fra, at udskriften er en oversigt over de kasserede sagsakter. Der findes ikke kasserede sagsakter, som ikke fremgår af udskriften. Foreholdt § 2, nr. 6, i cirkulære nr. 17 af 25. januar 1996 om bevaring af primærkommunernes arkivalier har hun forklaret, at det er korrekt, at sager om anbringelser skal bevares i henhold til kassationsreglerne. Der var ikke en anbringelsessag, før Sagsøger blev anbragt på efterskolen. Efter hendes opfattelse har Sagsøgte Kommune gjort, hvad man kan, for at fremskaffe akterne. Sagsbehandlerne nævnt i sagsakterne er – udover Vidne 2 – ikke længere ansat i Sagsøgte Kommune. Hun ved ikke, hvor de pågældende befinder sig i dag. Dog er Person 14 gået på pension, og den daværende kontorchef Person 15 efter det oplyste afgået ved døden.

Generelt er det en individuel og konkret vurdering, om der skal ske anbringelse af et barn uden for hjemmet. Den børnefaglige undersøgelse vil være det bærende, hvis der peges på anbringelse eller en anden støtteforanstaltning. Der er igennem årene sket meget både lovgivnings- og metodemæssigt, herunder ved Anbringelsesreformen i 2006, Barnets Reform, Overgrebspakken i 2013 og senest ved barnets lov. Der er sket en generel ændring, også metodemæssigt, idet børn skal inddrages på en anden måde i dag, end det var tilfældet i 1990’erne. Udover anbringelse uden for hjemmet er der støttemuligheder som oplistet i den daværende servicelov, nu barnets lov, såsom familiebehandling, støtte i hjemmet, kontaktperson, efterskoleophold eller kostskole.

Hvis der i dag er en sag om et barn, der er blevet misbrugt seksuelt af sin mors kæreste, vil spørgsmålet om anbringelse af barnet uden for hjemmet afhænge af en konkret vurdering. Det er også tilfældet, hvis moren har kendskab til overgrebene. Hvis der ikke sker anbringelse uden for hjemmet, kan andre former for støtte være relevant. Mange af støttemulighederne kræver samtykke. De er forpligtet til at foretage nærmere undersøgelser, og i tilfælde af mistanke vil man i dag altid udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Barnet vil som led heri skulle til samtale. Det er børne- og ungeudvalget, der træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Sagsøgte Kommune vil i så fald skulle lave en indstilling, der indeholder en beskrivelse af forældrenes kompe-tencer. Hun har som sagt ikke sagsbehandlet i den konkrete sag, men hun vil mene, at det har haft betydning, om moren blev ved med at bo sammen med kæresten, der havde begået overgreb, eller om hun afbrød forholdet, da dette fortæller noget om morens ageren. Ved anbringelse uden for hjemmet er der en

forpligtelse til at undersøge, om der er ressourcer i netværket, der kan ske anbringelse hos. Det kan f.eks. være hos bedsteforældre, forudsat at de kan godkendes som plejeforældre.

Hun bliver berørt af Sagsøgers fortælling, herunder særligt om ikke at føle sig grebet eller lyttet til fra kommunens side. Det er de med årene blevet bedre til qua lovgivningen og ændrede metoder. Sagsøgte Kommune har ikke på baggrund af den konkrete sag evalueret forløbet med henblik på æn-dringer.

Vidne 3 har forklaret, at hun er uddannet som socialrådgiver. Hun ar-bejder med unge i alderen 15-18 år. Hun tog kontakt til Sagsøger, da hun i mange år har tænkt over det, som Sagsøger fortalte hende under en studietur. Det har naget hende, at hun ikke gjorde eller sagde mere. Hun havde brug for at tage kontakt til Sagsøger for at lade hende vide, at hun så og hørte hende. Det har påvirket hende, efter at hun selv er blevet mor og qua hendes uddannelse. Hun søgte efter Sagsøger via Facebook og fandt frem til hende kort før jul. Hun tænkte på, hvordan Sagsøger ville modtage hendes henven-delse. Hun gik i samme klasse som Sagsøger fra 6. klasse. De havde ikke en tæt relation. De sad ved siden af hinanden i perioder, og de talte også sammen.

Fra episoden på studieturen husker hun, at hun var alene på værelset sammen med Sagsøger. Sagsøger fortalte hende, at hendes morfar forgreb sig på hende. Hun kan ikke huske, om Sagsøger fortalte, om det stadig stod på, eller om det var noget, som var sket. Sagsøger sagde, at hendes mor ikke troede på hende. Kort tid efter blev de afbrudt, og Sagsøger tog facaden på igen. Heref-ter talte de ikke mere om det. Hun tror, at det var et råb om hjælp. Hun tror ikke, at Sagsøger var tæt med nogen. Hun kan ikke huske andet fra samtalen. Hun tror, at de var omkring 13 år og gik i 7. klasse. Hun husker, at Sagsøger efterfølgende tog afstand fra hende, hvilket hun formoder skyldtes, at hun ikke skulle stille spørgsmål. Hun fortalte ikke andre, hvad Sagsøger havde sagt til hende.

I forbindelse med sin søgning efter Sagsøger på Facebook så hun Sagsøgers kunst. Sagsøgers kunst er meget udtryksfuld, og man kan se, at Sagsøger har et svært indre liv. Hun husker en digtsamling, der omhandler overgrebene. Hun kan ikke huske, hvordan Sagsøger havde det med sin mor. Før beske-derne på Messenger havde de sidst kontakt med hinanden, da Sagsøger gik ud af skolen. Hun er ikke bekendt med, at Sagsøgte Kommune en måned før de-res korrespondance på Messenger havde bedt Sagsøger om at sandsynliggøre overgrebet.

Vidne 2 har forklaret, at hun er familiebehandler i Sagsøgte Kommune. Fra 2002 til 2024 var hun ansat som skolesocialrådgiver. Hun blev

uddannet som socialrådgiver i 2001. Hun blev kontaktet af skolen, da man var bekymret for Sagsøger. Hun skulle finde en efterskole til Sagsøger. Hun havde en samtale med Sagsøger, som havde meget fravær. Hun fandt Skole 2, der er en efterskole beliggende i By 2. Hun talte med forstanderen om Sagsøger. Hun var på hjemmebesøg hos Sagsøgers mor og gav udtryk for, at en efterskole var en god idé. Hun kan ikke huske, om Sagsøger var hjemme. Hun er ikke sikker, men hun min-des, at Sagsøger og hendes mor boede i et lejet hus på landet. Der var pænt og rent, men koldt. Som hun husker det, hentede hun Sagsøger og hendes mor på By 1 Banegård. Efterskolen havde de tilbud, som Sagsøger efters-purgte. Der var også gode transportmuligheder for Sagsøger. Hun er i tvivl, men hun mener, at det var PPR, som bevilgede efterskolestøtten.

I tiden frem til, at Sagsøger startede på efterskolen, kom hun i en ugentlig pi-gegruppe hos hende. Sagsøger støttede sig til de andre piger og skulle have én, som hun nærmest holdt om, for at være i gruppen. Sagsøger var lukket og sagde ikke ret meget. De lavede også sjove ting i gruppen, såsom at gå i biogra-fen eller tage ud at spise. Hun havde stor bekymring for Sagsøger, som gik i sort tøj og var høj og tynd. Sagsøger fortalte, at hun ingen penge havde, og at hun ikke fik mad. Sagsøger var stille i sin tale. På et tidspunkt talte Sagsøger en form for babysprog. Hun skrev til socialforvaltningen, at hun var bekym-ret for Sagsøger, og om der var mere hjælp til hende. Hun havde kun lidt kontakt med Sagsøgers mor. Kontakten gik gennem Sagsøger og eftersko-len. Sagsøgers mor var positiv og lettet over, at Sagsøger kunne komme på efterskole.

Foreholdt et brev af 4. september 2006 til Skole 3 har Vidne 2 forklaret, at hun formoder, at Sagsøgers mor har kontaktet hende tele-fonisk efter skolens anvisning om muligheden for at ansøge om støtte til efter-skolen. Derefter indhentede hun en udtalelse fra skolen og satte forløbet i gang.

Foreholdt en udtalelse af 20. september 2006 fra Skole 3 har hun forklaret, at hun indhentede denne efter samtykke fra Sagsøgers mor. Der var ikke noget akut i udtalelsen, men hun havde en bekymring på grund af fravæ-ret. Hun talte med Sagsøger på skolen. Hun kan huske, at Sagsøger skilte sig ud. Sagsøger var stille og åben, og hun ville gerne på efterskole og deltage i pigegruppen.

Foreholdt sin mail af 26. maj 2007 til Person 8 har hun forklaret, at hun godt husker denne. Sagsøger gik langsomt op ad en trappe med en ve-ninde i armen. Hun tænkte, at det var en mærkelig måde, Sagsøger gik på. Sagsøger talte med små hviskende ord, som hun vil betegne som babysprog. Hun tænkte, om Sagsøger var i et misbrug, da det ikke var naturligt. Sagsøger svajede også, når hun gik. Lige siden sit første møde med Sagsøger på

skolen har hun været bekymret for hende. Hun ville gerne have Sagsøger på efterskole, og det var hendes mor også indstillet på. Der blev søgt støttetimer, så Sagsøger havde nogle at gå til.

Foreholdt en mail af 28. august 2008 fra Person 8 har hun forklaret, at hun ikke husker, om de talte om sagen. Det er muligt, at de har haft en telefon-samtale, men hun husker det ikke.

Foreholdt sin mail af 30. marts 2007 til Person 8 har hun forklaret, at hun ikke husker, hvad der skete efterfølgende. For hende handlede det om at komme af med sin bekymring. Sagsøger virkede trist og var svær at tale med. Almindeligvis ser de ikke piger, som har det så skidt.

Hun var sikker på, at Sagsøger talte sandt. Sagsøger var flov over, at de manglende penge. Det er svært at sige, om anbringelsen på efterskolen var det rigtige. Det var dét, hun havde mulighed for at hjælpe med. Sagsøger var fag-ligt dygtig, og hun var interesseret i filosofi. Hun vurderede, at Sagsøger godt kunne gå på en almindelig efterskole. Grunden til, at hun skrev ”anbringelse” i mailen, var, at Sagsøger på den måde kunne få mere økonomisk støtte. Efter-skolen var vant til elever, som ”faldt lidt udenfor” . Hun synes, at hendes sags-behandling i PPR var i orden. Hun var ikke bekendt med seksuelle overgreb. I så fald havde hun lavet en underretning. Alt afhængig af de nærmere omstæn-digheder kan en efterskole forsat være et godt tilbud, dog skal der være tilknyt-tet en psykolog. Efterskolen havde en psykolog tilknyttet.

Hun tror, at hun fulgte op på, hvordan Sagsøger havde det, og derfra husker hun ikke yderligere.

Hun tror, at Sagsøger var hårdt presset og havde det svært, men at hun gerne ville betro sig. Hun havde ikke oplysninger om tidligere foranstaltninger fra kommunes side. Hvis der havde været foranstaltninger, havde hun ikke nød-vendigvis haft disse oplysninger, da det var almindeligt, at der ikke var et over-lap.

Foreholdt en journaltilførsel af 2. februar 1998 med en vurdering af, at familien havde brug for støtte en årrække frem, har hun forklaret, at det ikke er hendes indtryk, at familien har fået en sådan støtte.

Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet psykolog. Hun arbejder som erhvervspsykolog og ledelseskonsulent i Region Syddanmark. Hun har inden retsmødet læst sin underretning af 1. december 2006.

Hun havde to konsultationer med Sagsøger af en times varighed. I den første konsultation deltog Sagsøgers mor. Den anden konsultation var

en opfølgning på underretningen. Hun har ikke længere journalnotaterne fra konsultationerne. Sagsøgers sag har gjort indtryk på hende, og hun har efter-følgende tænkt på den. Sagsøgers mor henvendte sig telefonisk til hende efter at have fået en henvisning fra egen læge. Hun oplyste Sagsøgers mor om, at hun ikke havde et ydernummer, og at der derfor ikke var mulighed for tilskud. Sagsøgers mor vendte tilbage og ville gerne have en tid alligevel. Hendes indtryk af Sagsøgers mor var, at hun var hjælpeløs og forstemt, og at hun ikke havde overskud til at tage sig af Sagsøger.

Sagsøger var trykket af stemningen og var meget alvorlig og stille. Efter at hun havde talt med Sagsøgers mor, tog hun en snak med Sagsøger alene. Sagsøger fortalte, at hun blev udsat for overgreb fra en papbedsteforælder. Hun blev berørt, da Sagsøger tidligere havde været udsat for noget lignende. Hun husker, at Sagsøger fortalte, at hun stadig kom ved papbedsteforælde-ren, og at de sov i samme rum. Hun mener også, at Sagsøger fortalte, at der var madrasser på gulvet. Hendes oplevelse af Sagsøgers mor var, at hun ikke havde ressourcer til at håndtere det. Sagsøger havde brug for, at der var et system, som tog over. Derfor skrev hun underretningen.

Foreholdt sin underretning har Vidne 1 forklaret, at det ikke var psyko-logsamtaler, som Sagsøger havde brug for, men trygge rammer. Psykologs-amtaler handler om at reflektere over det, der er sket. Det er ikke det, som børn har brug for. Det er hendes vurdering, at Sagsøger ikke var i trygge rammer. Sagsøgers mor fortalte hende, at de havde fået lukket for strømmen og var-men. Hun var rystet, da det ikke hang sammen med Sagsøgers mors forestil-ling om, at hun også skulle betale for psykologtimerne. Det fik en masse lamper til at blinke hos hende. Overgreb kan følge i generationer. Sagsøgers mor for-stod ikke alvoren, og hun havde ikke ressourcer til at tage sig af Sagsøger. Forældre med ressourcer ville reagere prompte, hvis deres barn fortalte om overgreb. Hun havde en fornemmelse af, at kommunen accepterede Sagsøgers mange skoleskift, uden at det blev undersøgt, hvad der skete i hjemmet og familien. Sagsøger fortalte hende om papmorfarens overgreb på Vandrehjem, som hun har beskrevet i underretningen. Hun blev rystet over, at Sagsøger forsat overnattede hos papmorfaren. Hun erindrer ikke, at Sagsøger fortalte om flere overgreb. Hvis det havde været tilfældet, ville hun sandsynlig-vis have skrevet det i underretningen. Hun undrer sig over, at hun ikke skrev i underretningen, at der var blevet lukket for strømmen og vandet, sådan som hun i dag husker, at hun var blevet fortalt af moren.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”...

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Sagsøgte Kommune har tilsidesat sine forpligtelser efter EMRK artikel 3 om bl.a. umenneskelig eller ned-værdigende behandling til at træffe positive foranstaltninger ved ikke at reagere adækvat på den krænkelse, som Sagsøger i perioden forud for de-cember 1997 havde været udsat for, og ved ikke at træffe positive beskyttelsesfor-anstaltninger – særligt i form af anbringelse uden for hjemmet straks – der ville kunne sikre, at det potentielle omsorgssvigt i hjemmet mv. ikke opstod igen, samt at Sagsøger fik adgang til tilstrækkelig – som da knap 7-årig – omsorg, der gjorde det muligt at bearbejde de massive omsorgssvigt og seksuelle krænkelser, hun havde været udsat for.

3.1. Sagens retlige ramme

3.1.1. Forpligtelser mv. efter EMRK og indgreb efter serviceloven

Efter EMRK artikel 3 må ingen person på en kontraherende stats territorium eller under en stats jurisdiktion udsættes for umenneskelig eller vanærende behand-ling.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at EMRK artikel 3 om forbud mod bl.a. umenneskelig eller nedværdigende behand-ling indebærer en pligt for myndigheder under visse omstændigheder til at træffe positive foranstaltninger dels med hensyn til at undersøge og reagere på krænkelser af bestemmelsen, som en myndighed bliver bekendt med, dels med hensyn til at sikre, at en person beskyttes mod at blive udsat for umenneskelig el-ler nedværdigende behandling fra andre privatpersoner.

EMD har således fastslået, at en undladelse af at træffe egentlige positive beskyt-telsesforanstaltninger kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis myndig-heden vidste eller burde vide, at der var en risiko for, at offeret ville blive udsat for krænkelser, jf. f.eks. dom af 10. maj 2001 i sagen Z. m.fl. mod UK, sag 29392/95, præmis 73.

Det er i den forbindelse tilstrækkeligt til, at myndigheden skal iværksætte en un-dersøgelse, at der foreligger forhold, som måtte give myndigheden en begrundet mistanke om den umenneskelige eller nedværdigende behandling (”arguable claim of ill-treatment”), jf. f.eks. M og M mod Kroatien, sag 10161/13, præmis 136.

Det fremgår videre af EMD’s praksis, at særligt børn og andre sårbare personer har krav på en effektiv beskyttelse fra myndighedernes side mod alvorlige kræn-kelser af deres personlige integritet.

Det følger herved bl.a. af EMD’s praksis, at der består en særlig positiv forplig-telse for myndigheder til at beskytte børn, særligt de børn, der er sårbare som følge af seksuelle overgreb begået af eller med tilknytning til personer, der f.eks. har forældremyndighed over barnet, og at der skal tages særlige tiltag til at be-skytte barnet, der har været offer for et allerede begået misbrug, jf. hertil X m.fl. mod Bulgarien, sag 22457/16, præmis 181.

EMD har således videre i sin praksis fastslået, at myndigheders positive forplig-telser endvidere består i at sikre adækvate tiltag, så også potentiel risiko for yder-ligere alvorligt omsorgssvigt og misbrug kan imødegås, uanset om en sådan fak-tisk opstår efterfølgende, jf. hertil M og M mod Kroatien, sag 10161/13, præmis 154, og E m.fl. mod Storbritannien, sag 33218/96, præmis 99-100.

EMD giver derfor myndigheder en meget vid skønsmargin og adgang til f.eks. at ty til tvangsfjernelse af børn, når der foreligger prima facie mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt i form af alvorlig fysiske overgreb, herunder af seksuel karakter, jf. hertil B.B. og F.B. mod Tyskland, sag 18734/09 og 9424/11, præmis 49.

EMD har videre i sin praksis anført, at statens positive forpligtelser, som de føl-ger af EMRK artikel 3, kan kræve en adækvat reaktion, der ligger uden for eller består i tillæg til en strafferetlig forfølgelse, for at sikre, at fremtidige krænkelser forebygges. Vurderingen af ansvaret – og om en adækvat reaktion foreligger – af-hænger af en konkret vurdering af de allerede begåede overtrædelser, den aktu-elle situation og de aktuelle omstændigheder på det tidspunkt, myndigheden bli-ver opmærksom på f.eks. overgrebet, og dernæst en konkret vurdering af, om mulige overgreb kunne opstå og ville være påregnelige uanset, hvad der efter dette tidspunkt måtte opstå af omstændigheder, jf. Dordevic mod Kroatien, sag 41526/10, præmis 141-150.

Det følger af EMD’s praksis, at statens positive forpligtelser efter EMRK artikel 3 tillige indebærer, at det skal sikres, at et barn fjernes og skærmes fra de forhold eller personer, der har medvirket og muliggjort, at barnet er blevet udsat for f.eks. seksuelle krænkelser.

Efter § 42, stk. 1, nr. 1 og 2, i den dagældende lov om social service, jf. lov nr. 454 af 10. juni 1997, fremgår det, at der ved en åbenbar risiko for, at barnets udvikling lider alvorlig skade på grund af bl.a. utilstrækkelig omsorg eller vold eller andre overgreb, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren kunne træffes af-gørelse om anbringelse uden for hjemmet.

En afgørelse herom kunne efter § 42, stk. 4, træffes foreløbigt, jf. § 45, hvis hensyn til barnets øjeblikkelige behov ikke kan afvente en behandling af sagen i børne og unge-udvalget.

Det fremgår videre af vejledning nr. 57 af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, pkt. 4.3.2. om årsager til åbenbar risiko for al-vorlig skade på sundhed og udvikling, jf. pkt. 67, at typiske situationer vedrører:

”(M)ishandling og andre alvorlige overgreb, herunder seksuelle, samt svin-gende omsorg, der dækker såvel egentlig vanrøgt som utilstrækkelig opfyl-delse af barnets (...) basale behov (...)”

Videre anføres, bl.a. at:

”Årsagerne til, at et barn eller en ung udsættes for overgreb eller andre for-hold, der udsætter barnet eller den unge for skade på sundhed eller udvikling, kan være forskellige, men vil ofte skyldes alvorlige problemer i familien i form af misbrug, sindslidelser eller svækket åndelig og følelsesmæssig udvikling. Disse forhold optræder ikke sjældent i kombination med andre belastende faktorer, såsom svagt socialt netværk, marginal arbejdsmarkedstilknytning, dårlig økonomi, eneansvar for barnet/den unge og ustabile forhold, måske med skiftende partnere.”

3.1.2. Godtgørelse

Efter EMRK artikel 13 skal en kontraherende stat sikre, at de rettigheder og frihe-der, der følger af EMRK, og som bliver krænket, skal have adgang til effektiv op-rejsning.

Bestemmelsen indebærer i sammenhæng med statens og myndigheders positive forpligtelser efter EMRK artikel 3 bl.a., at konstaterede krænkelser af artikel 3 ikke forudsætter, at der er handlet culpøst fra myndighedernes side.

En kontraherende stats manglende opfyldelse af sine positive forpligtelser efter EMRK artikel 3 indebærer således, at der i sammenhæng med EMRK artikel 13 skal kunne ske oprejsning ved, at der ydes godtgørelse for overtrædelsen, når en krænkelse konstateres.

Retten til godtgørelse for en krænkelse af EMRK artikel 3 skal ske efter princippet i erstatningsansvarslovens § 26 for ikke økonomisk skade, men med udgangs-punkt i det niveau for godtgørelse, som er fastlagt i EMD’s praksis, jf. Højesterets dom af 24. juni 2011 (UfR 2011.2695), Højesterets dom af 4. januar 2013 (UfR 2013.986), Østre Landsrets dom af 19. februar 2021 (UfR 2021.2254 Ø), og Østre Landsrets dom af 14. juni 2017 (UfR 2017.3272 Ø).

Erstatningsniveauet er i sager af overtrædelse af positive forpligtelser knyttet til EMRK artikel 3 efter praksis fra danske domstole og EMD herefter udmålt mel-lem ca. 100.000 til 400.000 kr.

3.2. By 1's Kommunes konkrete ansvar mv.

Det kan lægges til grund, at det er ubestridt, at Sagsøger – i hvert fald i perioden fra ca. marts 1997 til december 1997, da hun var 6 år gammel – blev udsat for seksuelle overgreb i hjemmet, ligesom det kan lægges til grund, at hendes mor Person 3 var vidende herom, direkte havde overværet overgreb og forholdt sig – som minimum – passiv heroverfor.

Det må på den baggrund ligeledes kunne lægges til grund, at hun i februar 1998 fremstod grundlæggende uegnet og ude af stand til at sikre, at Sagsøger ikke i hjemmet var blevet udsat for forhold, der udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3.

Sagsøgte Kommune foretog i perioden fra december 1997, hvor kommunen fik vi-den om både de seksuelle overgreb, som Sagsøger var blevet udsat for i hjemmet, og at hendes mor og umiddelbare eneste omsorgsperson havde vi-den mv. herom, og umiddelbart frem til, at Sagsøger i 2008 frivil-ligt blev anbragt uden for hjemmet, ikke tilstrækkelige tiltag ved at reagere på de overgreb, som var foregået i hjemmet, og som grundlæggende afslørede morens fuldstændige mangel på at sikre Sagsøger mod åbenbar risiko for alvorlig skade på hendes sundhed og udvikling.

Det forhold, at Sagsøgte Kommune med den viden, kommunen fik i december 1997 og februar 1998, ikke anbragte Sagsøger, der på dette tids-punkt var knap 7 år gammel, uden for hjemmet udgør i sig selv en overtrædelse af kommunens positive forpligtelser, som følger af EMRK artikel 3.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Sagsøgte Kommune ved indberetning af 11. december 1997 (bilag 1) af institutionsleder Person 1 til Social- og Sund-hedsforvaltningen fik viden om, at Sagsøger formentlig var blevet udsat for seksuelle overgreb begået af hendes mors daværende kæreste.

Af kommunens journalark fremgår af notatilførsel af 23. januar 1998 herefter, at Social- og Sundhedsforvaltningen, som et indledende besøg i hjemmet:

”(...) fortsat ikke har hørt fra Person 3 – til trods for – at hun havde lovet at kontakte mig umiddelbart efter nytår, da hun aflyste vores samtale der, har jeg i dag lavet indkaldelse til møde den 05. februar 1998, jf. kopi af brev.

I mødet deltager ny rådgiver Person 5, og vi skal have gennemdrøftet de udtalelser, der ligger om Sagsøger og have klargjort, hvilken form for støtte mode-ren ønsker at tage imod.

Person 6”

Det fremgår endvidere af notattilførsel af 26. januar 1998 vedrørende en udtalelse fra Afdeling By 1, at:

”Udtalelse fra Afdeling By 1:

Person 3 har været henvist til Afdeling By 1 m.h.p. afklaring af erhvervsmulig-hederne. Efter 1 uges afklaring anbefaler Afdeling. at Person 3 ikke fortsætter. De vurderer, at er behov for en psykiatrisk vurdering m.h.p. vurdering af er-hvervsevnen og m.h.p. hjælp til pågældende.”

Det fremgår herefter af notattilførsel af 2. februar 1998, at Social- og Sundhedsfor-valtningen afholdt samtale med Person 3, og om referat fra samtalen fremgår, bl.a.:

”(...) På baggrund af notatet fra d. 23.01.98 indkaldes pågældende til en sam-tale hos faglig leder Person 6 samt undertegnede.

Dagsorden:

Gennemgå de udtalelser der ligger om Sagsøger.

Drøfte afklaringskurset på Afdeling.

Person 3 starter med at fortælle, at hun synes, at sex er noget opreklameret lort. Hun kan ikke forstå, hvorfor andre synes det er dejligt.

Person 3 fortæller, at hun har haft problematisk krænkende forhold, så længe hun husker. Hun oplyser, at børnene ikke tidligere har opdaget noget, da det ofte foregik om natten. Person 3 er i tvivl om, hvorvidt Sagsøger bør have hjælp, hun siger-både ja og nej, og Person 3 tror, at Sagsøger allerede har glemt nogle ting og at hun kan tage skade af det, hvis der bliver rodet op i det igen. (...)”

De indledende oplysninger, der fremkommer under samtalen, indebærer utvivls-omt, at Sagsøgte Kommune har haft viden om, at Sagsøgers mor ikke var i stand til at tage vare på hende, og at moren gennem sin nedtoning og fuldstændig manglende reel refleksion over overgrebene åbenbart var ude af stand til at sikre en relevant og nødvendig omsorg for Sagsøger på dette tidspunkt.

Det fremgår videre af notattilførselen, at:

”Person 3 er i tvivl om hun skal anmelde Person 2. Person 3 bliver glad, hvis vi tager be-slutning om at Person 2 skal anmeldes.

Person 3 fortæller, at hun har været under hypnose efter Afdeling opholdet, dette har hjulpet hende, så hun igen er begyndt at spise, uden at hun føler, hun bli-ver kvalt.

Person 3 oplyser, at Person 7 (sønnen) ikke har været udsat for noget direkte overgreb, men han har vidst, hvad der foregik i hjemmet, hvilket de har talt om. Person 7 har haft ophold på værelset, når det er foregået.”

Disse oplysninger understøtter yderligere, at en nærmere undersøgelse af forhol-dene i hjemmet burde have været igangsat straks, og at der på ingen måde var anledning til at antage, at omsorgssvigtet knyttet til de seksuelle overgreb alene var knyttet til morens forhold til sin daværende kæreste.

Sagsøgte Kommune anfører herefter om sin egen vurdering af forholdene, at:

”(...)

Vurdering:

Der er tale om en alene kvinde på 34 år med to børn på henholdsvis 7 og 13 år.

Person 3 er gennem sin opvækst blevet seksuelt misbrugt af sin far. Ved samtalen d.d. er det ikke blevet belyst yderligere, hvor omfattende over-grebene har været, eller hvor længe de har stået på, idet det vurderes som vig-tigt, at vi taler om Sagsøger.

Person 3 har et unaturligt forhold til sin egen seksualitet, hun føler sig misbrugt af mændene i hendes liv, misbrugt af sin far og de mænd hun har kendt, bl.a. Person 2.

Person 3 udtaler, at sex er noget opreklameret lort. Person 3 er en kvinde, der ikke formår at sætte grænser i forhold til egen seksualitet, og dette mønster er hun ved at overføre til Sagsøger, idet hun lader sin tidligere kæreste misbruge Sagsøger, som hun selv er blevet det tidligere.

”Person 3 fortæller, at hun har kendt Person 2 i ca. 1 års tid. Forholdet afsluttede hun i december 1997 efter at Person 6 var på hjemmebesøg den 16. december 1997, og hun har ikke set ham siden, hvilket hun heller ikke ønsker.”

Person 2 ville have at Sagsøger og Person 3 altid skulle gå rundt derhjemme i tanga-trusser, når han var på besøg. Person 3 synes, det var mærkeligt, men hun kunne ikke sige fra overfor dette. Sagsøger har set på, at Person 2 og Person 3 har haft

sex med hinanden. Person 3 sagde, det var en hemmelighed. Person 2 har brugt Udeladt på Sagsøger samtidig med at Person 3 skulle se på.

Person 3 besluttede flere gange at sige fra, men hun kan ikke, når han var der. Person 3 angrer dette og siger: ”Hvornår lærer jeg det? ”

Person 3 fortæller, at hun ikke kan lære sex.

Foråret/sommeren 1997 opdager Person 3, at Person 2 på sin computer har billeder af ganske unge piger. Person 2 vil bestemme, hvilket tøj Sagsøger og Person 3 skal have på f.eks. g-streng, trusser også til Sagsøger. Dette synes Person 3 var under-ligt men fik ikke sagt fra overfor Person 2. Person 3 har spurgt Sagsøger ud og spurgt om, hvornår Person 2 har pillet ved hende. Det var sket flere gange – også når Person 3 ikke var tilstede – f.eks. når hun arbejdede i køkkenet.

Sagsøger har sagt til Person 3, at hun snart håbede, at han fik en lærestreg, så han ikke piller nogen i numsen.

Person 3 har talt med Person 4, Skolepsykologisk Kontor, om disse ting den 08. januar 1998. Person 3 har efter Person 6's besøg talt med Person 2 i telefonen, han nægtede og var meget interesseret i, hvad socialforvaltningens reaktion var.

Person 3 har været udsat for at have sex med en anden venindes mand. Person 3 var som barn udsat for overgreb fra faderen, hun har haft Udeladt og Udeladt i skeden, og der var oralsex.”

(her fremhævet)

Oplysningerne har en sådan karakter, at det uden tvivl udgør forhold omfattet EMRK artikel 3, og som ligeledes uden tvivl efter daværende lov om social ser-vice burde have ført til, at der straks blev taget tiltag til anbringelse af Sagsøger uden for hjemmet.

I forlængelse af det under samtalen oplyste, anfører Social- og Sundhedsforvalt-ningen i notatet imidlertid, at:

”(m)in umiddelbare vurdering er, at Person 3 har svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, ihvertfald formår hun ikke at sige fra overfor Person 2, før forvaltningen tager kontakt til hende.

Person 2 har forgrebet sig· på Sagsøger, men Person 7 har ikke direkte været involve-ret, men han har været i lejligheden, når overgrebene har fundet sted.

Endvidere vurderes det som vigtigt, at Person 3 får bearbejdet de mange års trau-matiske oplevelser gennem familiebehandling og evt. psykiatrisk behandling i samarbejde med egen læge. Sagsøger og Person 7 har også brug for professionel behandling, efter de oplevelser de har haft med Person 2.

Familien har brug for støtte en årrække frem.”

Der foreligger ikke journalakter mv. i øvrigt for perioden fra 11. december 1997 til februar 1998, eller for perioden forud for 11. december 1997, ligesom der i vur-deringen ses at være foretaget en faglig fuldstændig utilstrækkelig vurdering af morens forældreevne samt overvejelser om, hvorvidt hendes adfærd i sig selv var af en sådan karakter, at hun skulle politianmeldes for sin passivitet og de af hende selv afgivne oplysninger om, at hun havde været direkte tilstede ved flere af de grove overgreb, som Sagsøger blev udsat for.

Der foreligger herefter ingen journalakter for perioden mellem 2. februar og frem til 30. april 1998, hvor Social- og Sundhedsforvaltningen politianmelder – alene – Person 2 (bilag 3). Det oplyses til politiet, at ”moderen ikke længere har kontakt til pågældende” , idet hun afbrød forholdet, da hun blev bekendt med de overgreb, som ”han har forårsaget på Sagsøger” .

Anmeldelse til politiet indgives således over 3 måneder efter, at Sagsøgte Kommune fik kendskab til overgrebene. Der foreligger ingen oplysninger om, hvilke opfølgende tiltag Sagsøgte Kommune har foretaget i øvrigt.

Det fremgår af afhøringsrapporten vedrørende afhøring af Sagsøger (bilag 4), at oplysninger, som fremkom under Sagsøgte Kommunes samtale med Person 3, bliver bekræftet.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor Sagsøgte Kommune ikke nærmere har kunnet redegøre for baggrunden for, at kommunen ikke senest i februar 1998 efter reglerne i lov om social service anbragte Sagsøger uden for hjemmet, ikke i øvrigt har kunnet redegøre for de konkrete foranstaltninger, som kommunen igangsatte i perioden efter februar 1998 for at sikre Sagsøgers omsorg, trivsel og intensive behandling af følgerne af de overgreb, som hun havde været udsat for, har kommunen ikke godtgjort, at de positive forplig-telser, der er knyttet til EMRK artikel 3, var opfyldt.

Det er herved uden betydning, hvorvidt der foreligger efterfølgende oplysninger, der godtgør, at et barn er blevet udsat for lignende overgreb omfattet EMRK arti-

kel 3 på et senere tidspunkt, jf. hertil bl.a. EMDs domme i M og M mod Kroatien, sag 10161/13, præmis 154, E m.fl. mod Storbritannien, sag 33218/96, præmis 99-100 og Dordevic mod Kroatien, sag 41526/10, præmis 141-150.

Det gøres på baggrund af de konkrete oplysninger i sagen gældende, at Sagsøgte Kommune ved sine manglende og utilstrækkelige handlinger, herunder ved ikke nærmere faktisk at have redegjort for tiltag, der blev igangsat i perioden fra fe-bruar 1998 og frem for at beskytte Sagsøger, har tilsidesat sine posi-tive forpligtelser efter EMRK artikel 3 over for hende.

Det forhold, at der i april 1998 fra Sagsøgte Kommunes side blev indgivet en poli-tianmeldelse mod Sagsøgers mors daværende kæreste, at han til-stod overgrebene, og at han senere blev idømt en betinget fængselsstraf herfor, har ingen betydning for vurderingen af de positive forpligtelser, der var knyttet til kommunens selvstændige ansvar for at reagere i forhold til morens omsorgs-svigt af Sagsøger, da kommunen får viden om, at hun var direkte vidende om, direkte accepterede og direkte havde muliggjort overgrebene i hjemmet.

Sagsøgte Kommune foretog netop ikke, da denne viden om morens massive om-sorgssvigt foreligger, adækvate skridt, ved – som det eneste passende tiltag – hurtigt og effektivt at sørge for anbringelse af Sagsøger uden for hjemmet umiddelbart efter 2. februar 1998.

Det bemærkes endvidere, at Sagsøgte Kommune i svarskriftets side 48 fremhæ-ver, at Sagsøgers mor i 1997-98 havde mangler som forælder, men at hun alligevel formåede at smide kæresten, der havde begået overgreb mod Sagsøger, ud, og at hun angrede, at hun ikke havde sagt fra over for ham, da han med hendes viden og under hendes direkte tilstedeværelse begik overgreb mod Sagsøger, samt at moren ikke var sigtet eller blev dømt i straffesagen.

Synspunkternes relevans i relation til Sagsøgte Kommunes positive forpligtelser med sin viden om moderens omsorgssvigt omfattet EMRK artikel 3, og som de i sagen følger af EMD’s praksis, fremstår ganske uklare, men det anførte må i sam-menhæng med kommunens tiltag forstås således, at kommunen er af den opfat-telse – desuagtet, at der ikke kan redegøres nærmere herfor – at relevante og til-strækkelige tiltag blev iværksat i dette lys for at sikre Sagsøgers omsorg mv. efter overgrebet.

Det gøres i forlængelse heraf imidlertid gældende, at Sagsøgte Kommune som led i én samtale med moren i februar 1998 (bilag 2) konkluderede, at Sagsøger havde brug for ”professionel behandling” og at ”familien har brug for

støtte en årrække frem” , men at der samtidig ingen oplysninger er om, at der blev igangsat tiltag af netop en sådan karakter.

Det fremgår således af indberetning fra psykolog Vidne 1 til Sagsøgte Kommune den 1. december 2006 (bilag 6) 9 år senere, hvor Sagsøger er 15 år gammel, om seksuelle overgreb begået af hendes pap-morfar mod hende, der skulle have fundet sted, da hun var ca. 13 år gammel, at videre psyko-logsamtaler ikke vurderes at modsvare familiens behov, og at ”familien bør tilby-des en mere omfattende form for støtte” .

Sagsøgte Kommune iværksætter herefter ét hjemmebesøg (bilag F) i januar 2007. Der foreligger ikke oplysninger om tiltag i hjemmet eller besøg i perioden forud herfor fra Sagsøgte Kommunes side.

Det fremgår tillige af intern korrespondance fra marts 2007 mellem socialrådgi-ver Person 8 og Vidne 2 hos Sagsøgte Kommune (bilag H), som led i en vurdering af bevilling af efterskoleophold, af mail af 26. marts 2007 fra Vidne 2 til Person 8, at:

”Hej Person 8

Sagsøger var i gruppen i torsdags. (…)

Hun så ikke rask ud. Var meget bleg og havde meget makeup på og talte ba-bysprog. Jeg vill normalt tro, at hun var på stoffer med den adfærd, men det benægtede hun. Hun sad som et lille barn og holdt en af de øvrige piger i hån-den uafbrudt i den time de var”

Som svar på mailen fremgår det af mail af 28. marts 2007 fra Person 8, at:

”(H)ej Vidne 2 Jeg har jo også talt med Sagsøger flere gange. Har også sagt til og hende, at vi gerne vil gå ind i tilskud til efterskole. Men jeg tænker lidt om vi to skal have en fælles snak med Sagsøger, hun lyder da dårlig på din beskrivelse. Jeg er meget i tvivl omhvad jeg evt. kan tilbyde nu og her – inden evt. efter-skolestart til august.”

Det fremgår endelig af mail af 30. marts 2007 fra Vidne 2 til Person 8, at:

”Hej Person 8

Bare til oreintering så var Sagsøger her i gruppe i går og sagde at hun på overfla-den får det til at se ud som at det går godt, men det er for at kunne overleve. Hun fortalte at de ikke har noget mad derhjemme og moderen har ingen

penge. Hun måtte derfor hæve de 170 kr. hun havde på et feriekort for at få noget mad, men de skulle være brugt til toilet artikler som hun også mangler. Hun var trist at se på,

Er der nogen mulighed før når vi taler efterskole, at der kan blive tale om en anbringelse så hun får lommepenge/ tøj, transport via, kommunen. Det er me-get kummerlige forhold denne pige lever under, og det er meget uværdigt for hende og under en standard vi kan acceptere. Hun var meget flov og ked af det, da hun fortalte om hvordan de lever derhjemme,

Hilsen Vidne 2 og god påske”

Sagsøgte Kommunes korrespondance, som led i spørgsmålet om vurderingen af adgang til et efterskoleophold, underbygger, at kommunen ikke i perioden forud herfor – dvs. fra februar 1998 – har gennemført eller iværksat tiltag, om nogen overhovedet, der var egnede til at sikre, at der på tilstrækkelig vis blev ydet om-sorg og støtte til Sagsøger som adækvat reaktion på de overgreb, hun var udsat for, og det massive omsorgssvigt fra sin mors side, dette var knyt-tet til, som kommunen fik viden om i 1998.

Sagsøgte Kommune har således ikke godtgjort, at kommunen har opfyldt sine po-sitive forpligtelser, som de følger af EMRK artikel 3, ved at fortage adækvate til-tag for at sikre, at følgerne af krænkelserne, som Sagsøger blev ud-sat for, blev afhjulpet, og at hun blev beskyttet mod det massive omsorgssvigt.

Der er herefter og på det anførte grundlag, idet karakteren af de omsorgssvigt, som bl.a. var knyttet til hendes mors handlinger og ageren, og som Sagsøgte Kommune blev vidende om i 1998, at Sagsøger i 1998 var blevet udsat for, er omfattet og direkte knyttet til EMRK artikel 3, grundlag for, at hun tildeles en godtgørelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Godtgørelseskravet er herved også i sin helhed ikke forældet.

...”

Sagsøgte Kommune har i sit påstandsdokument anført følgende:

”...

2. Sagsøgte Kommunes overordnede synspunkter

2.1 Sagsøgte Kommune gør indledningsvist gældende, at de forhold i sagen, der ikke er omfattet af forældelseslovens § 3, stk. 5, er forældet.

Det vil konkret sige, at alle de i stævningen påberåbte forhold, der hver-ken udgør strafbar vanrøgt efter straffelovens § 213 eller seksualforbry-delser omfattet af straffelovens kapitel 24, er forældet.

2.2 I forhold til anbringenderne vedrørende de seksuelle overgreb, er det Sagsøgte Kommunes hovedsynspunkt, at Sagsøgte Kommune har efterlevet sine positive forpligtelser efter EMRK artikel 3, idet kommunen – på det tidspunkt, hvor kommunen fik burde-viden om det seksuelle misbrug i 1997 – hurtigt og effektivt forhindrede yderligere seksuelle overgreb på Sagsøger.

Sagsøgte Kommune gør i den forbindelse principalt gældende, at det ikke

er godtgjort, at Sagsøger har været udsat for seksuelle over-greb siden Sagsøgte Kommunes hjemmebesøg den 16. december 1997, et besøg, der fandt sted 3 hverdage efter, at Sagsøgte Kommune modtog en underretning om forholdene. Således er det også Sagsøgte Kommunes ho-vedsynspunkt, at der ikke foreligger nogen krænkelser af EMRK artikel 3. Det kan dermed efter Sagsøgte Kommunes opfattelse ikke lægges til grund, at Sagsøger senere er blevet udsat for seksuelle over-greb fra hendes papmorfars side.

2.3 Hvis retten på trods af den lukkede politiefterforskning mod ham måtte finde, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at Sagsøger senere er blevet udsat for seksuelle overgreb fra hendes papmorfars side, er det subsidiært Sagsøgte Kommunes synspunkt, at Sagsøgte Kommune

ikke havde burde - viden om de påståede senere overgreb fra Person 10's side, fordi disse overgreb ikke havde nogen forbindelse til de seksuelle overgreb begået mod Sagsøger i 1997 af hendes mors daværende kæreste, Person 2.

2.4 For så vidt angår anbringenderne vedrørende vanrøgt, er det Sagsøgte Kommunes hovedsynspunkt, at de af Sagsøger påberåbte omstændigheder i sagen ganske enkelt ikke overskrider den mini-mumstærskel (minimum level of severity), der kræves for, at sagen falder ind under anvendelsesområdet af EMRK artikel 3, hvorfor kommunen i sagens natur heller ikke har krænket denne.

Derudover er det Sagsøgte Kommunes synspunkt, at Sagsøgte Kommune under alle omstændigheder først fik burde-viden om de sociale og triv-selsmæssige forhold i sagen i december 2006, og at Sagsøgte Kommune bl.a. ved at anbringe Sagsøger på en efterskole under alle omstændigheder har efterlevet sine positive forpligtelser efter EMRK arti-kel 3.

2.5 Subsidiært er det Sagsøgte Kommunes synspunkt, at Sagsøgte Kommune i det højeste har udøvet et fejlskøn, men at et sådant fejlskøn – bl.a. i lyset af den sagsbehandling og opfølgning, der er sket i sagen – ikke medfører, at

Sagsøgte Kommune har handlet ansvarspådragende – herunder ikke har handlet ansvarspådragende i forhold til en krænkelse af EMRK’s artikel 3.

Om noget ville der således alene potentielt være tale om en overtrædelse af den danske servicelov, idet et tortkrav som følge heraf vil være foræl-det.

Tilsvarende ville et eventuelt tortkrav efter EMRK artikel 8 for den sags skyld også være forældet.

2.6 Derfor skal der ske frifindelse af Sagsøgte Kommune.

2.7 Sagsøgte Kommunes synspunkter vedrørende de seksuelle overgreb vil blive uddybet nedenfor under punkt 3, mens Sagsøgte Kommunes syns-punkter vedrørende vanrøgt vil blive uddybet nedenfor under punkt 4. Under punkt 5 vil der blive knyttet nogle bemærkninger til sagsøgers an-bringender vedrørende TP 1 artikel 1. Endelig vil der under punkt 6.4 blive knyttet enkelte bemærkninger til den påståede godtgørelse.

3. Ad de seksuelle overgreb

3.1 De seksuelle overgreb i 1997

3.1.1 Sagsøgte Kommune blev ubestridt først med indberetningen af torsdag d. 11. december 1997 gjort opmærksom på, at Sagsøger mulig-vis blev udsat for seksuelle overgreb. Tre arbejdsdage senere, tirsdag den 16. december 1997, ophørte overgrebene som en direkte konsekvens af Sagsøgte Kommunes hjemmebesøg, der resulterede i, at Person 3 af-sluttede forholdet med Person 2. At overgrebene ophørte på dette tidspunkt, følger også af straffedommen i sagen, jf. bilag 5. Dermed har Sagsøgte Kommune effektivt truffet foranstaltninger, som sikrede, at Person 2 ikke begik yderligere overgreb

3.1.2 I forhold til den eksisterende retspraksis er der tale om en meget hurtig reaktion fra kommunens side, og der er ingen domme, der statuerer krænkelse af EMRK artikel 3 på baggrund af så kort en reaktionstid.

3.1.3 Der gjaldt samtidig på det tidspunkt ingen lovfastsatte frister for håndte-ringen af indberetninger om seksuelle overgreb, men omvendt er det klart, at en tilsynsmyndighed ud fra karakteren af oplysningerne i sagen og deres potentielle alvor selvsagt har skullet reagere med den fornødne hurtighed. En egentlig lovfastsat frist blev først indsat i dagældende lov om social service § 36 a ved L 1442 af 22. december 2004, efter hvilken der gjaldt en 6-dagesfrist for kommunen til at bekræfte, at man havde modta-

get indberetningen. Sagsøgte Kommunes reaktionstid ville derfor have le-vet op til det efterfølgende lovkrav.

3.1.4 Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgte Kommune ikke har til -sidesat sin handlepligt efter EMRK artikel 3 i relation til dette forhold, idet kommunen har truffet de foranstaltninger, der med rimelighed kunne kræves af kommunen for at forhindre overgrebene, og at dette er sket til-strækkeligt hurtigt til, at der ikke foreligger en ansvarspådragende ad-færd.

3.1.5 Det gøres samtidig gældende, at det er uden betydning, at politianmel -delsen af Person 2 først skete 4,5 måneder efter indberetningen, idet det afgørende efter EMD’s praksis er, om medlemsstaten har gjort, hvad man med rimelighed kan forvente for at forebygge yderligere over-greb. En tidligere anmeldelse havde ikke været medvirkende til at fore-bygge yderligere overgreb, da disse allerede effektivt var blevet forhin-dret.

3.2 Det efterfølgende forløb

3.2.1 I forhold til Sagsøgers anbringender vedrørende manglende støtteforanstaltninger efter de seksuelle overgreb i 1997, herunder det fak-tum at hun ikke blev fjernet fra hjemmet, bemærkes det, at der i bilag 2 er henvist til en række sagsakter, der ikke længere eksisterer, fordi de er ble-vet kasseret i overensstemmelse med de dagældende kassationsregler – li-gesom alle øvrige sagsakter fra perioden er blevet kasseret, jf. bilag A.

3.2.2 Samtidig er der ikke længere ansat medarbejdere i Sagsøgte Kommune, der var en del af sagsbehandlingen dengang (for 26 år siden), og Sagsøgte Kommune er ikke vidende om, hvor de pågældende tidligere medarbej-dere befinder sig henne, idet det dog bemærkes, at den daværende konsti-tuerede kontorchef Person 16 er afgået ved døden.

3.2.3 Hvad der præcis er foregået dengang, kan dermed ikke med sikkerhed fastslås, men det fremgår af dokumentoverskrifterne i bilag A, at Sagsøger har været henvist på grund af ”adfærd” , og at hun har været bevilget motorisk træning. Der er samtidig indikationer i Person 3's forklaring til neuropsykologen i bilag 12 på, at der kan have været foretaget foranstaltninger i den periode i form af støttepædagog og forsin-ket skolestart, ligesom der tydeligt fremgår af bilag 2, at man havde ind-hentet en række udtalelser om familien, med henblik på at lægge en plan for det fremadrettede forløb.

3.2.4 Ud fra sagens akter står det samtidig klart, at Person 3 – trods sine mangler som forælder – formåede at smide Person 2 ud det øje-blik, hun blev kontaktet af kommunen, og at hun ikke senere genoptog kontakten med ham. Det fremgår også af bilag 2, at Person 3 an-grede, at hun ikke havde formået at sige fra over for overgrebene, som det bemærkes, at Person 3 hverken har været sigtet eller dømt for med-virken i.

3.2.5 Det følger i den forbindelse af EMD-dommen Wetjen m.fl mod Tyskland (dom nr. 68125/14 72204/14 af 22. marts 2018), at myndighederne i sager, hvor forældrene begår overgreb mod deres børn, skal balancere flere for-skellige hensyn, og at myndighederne har en vid skønsmargin i sådanne sager, fordi de qua deres direkte kontakt med alle de involverede er nær-mest til at vurdere, hvad der – med de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet – skulle foretages af relevante foranstaltninger.

3.2.6 Det er som anført ovenfor Sagsøgte Kommunes principale standpunkt, at efter Person 2 blev smidt ud, er der intet, som indikerer, at Sagsøger har været udsat for eller levet under forhold omfattet af EMRK art. 3’s anvendelsesområde, og at der allerede skal ske frifindelse af den årsag.

3.2.7 Dertil kommer, at Sagsøgte Kommune i øvrigt på ovennævnte baggrund gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Sagsøgte Kommune skøn over, hvilke foranstaltninger der dengang skulle træffes, her-under beslutningen om ikke at anbringe Sagsøger uden for hjemmet – navnlig i lyset af, at en sådan tilsidesættelse ville skulle ske ud fra en efterrationalisering 26 år senere på baggrund af et ukomplet sags-materiale.

3.2.8 Det har i den forbindelse klart formodningen imod sig, at Sagsøgte Kommune, der havde reageret prompte på underretningen, indhentet en række udtalelser og skrevet at man vurderede, at familien havde behov for støtte, ikke har foretaget sig noget efterfølgende, og det klart mest sandsynlige er derfor, at der har været taget en række tiltag, men at ak-terne herom er blevet kasseret.

3.2.9 Det gøres hertil gældende, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at sagsbehandlingen i den pågældende periode ikke har været i orden, jf. den ovenfor under punkt 5.1. refererede dom fra Vestre Landsret af 8. marts 2022 i BS-5584/2021-VLR, og at denne bevisbyrde ikke er løftet – tværtimod.

3.2.10 Endelig gøres det gældende, at det afgørende efter EMRK artikel 3 er, om

de seksuelle overgreb blev stoppet, og at eventuelle manglende efterføl-gende støtteforanstaltninger derfor under alle omstændigheder ikke ud-gør en krænkelse af EMRK artikel 3. Samtidig er sagsøgers argument om, at man skulle have krav på en godtgørelse, selvom man ikke er blevet ud-sat for overgreb, blot fordi man hypotetisk set kunne være blevet udsat for et sådant, helt uunderbygget i retspraksis.

3.2.11 Subsidiært er det Sagsøgte Kommunes synspunkt, at Sagsøgte Kommune i

det højeste har udøvet et fejlskøn, men at et sådant fejlskøn – bl.a. i lyset af den sagsbehandling og opfølgning, der er sket i sagen – ikke medfører, at Sagsøgte Kommune har handlet ansvarspådragende – herunder ikke har handlet ansvarspådragende i forhold til en krænkelse af EMRK’s artikel 3. Om noget er der således alene tale om en potentiel overtrædelse af den danske servicelov, idet et tortkrav som følge heraf vil være forældet. Til-svarende ville et eventuelt tortkrav efter EMRK artikel 8 for den sags skyld også være forældet.

3.3 De påståede seksuelle overgreb i 2003-2005

3.3.1 I forhold til de påståede overgreb begået mod Sagsøger af hendes papmorfar Person 10 i perioden 2003-2005, har politiet efter-forsket forholdene og ikke fundet grundlag for at rejse tiltale, fordi det – bl.a. på baggrund Sagsøgers egen forklaring om, at hun godt kunne se, ”at det måske ikke havde fundet sted i virkeligheden” – ikke vurderedes sandsynligt, at Person 10 ville blive dømt i en straf-fesag.

Sagsøgte Kommune gør på den baggrund gældende, at det ikke kan læg-

ges til grund, at disse overgreb reelt har fundet sted – og at det dermed ikke er godtgjort, at Sagsøger har været udsat for seksuelle overgreb siden Sagsøgte Kommunes hjemmebesøg den 16. december 1997, der effektivt forhindrede yderligere overgreb på hende fra Person 2's side.

Allerede af den grund har Sagsøgte Kommune ikke krænket EMRK arti-

kel 3.

3.3.2 Hvis retten alligevel måtte nå frem til, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at de påståede overgreb har fundet sted, gør Sagsøgte Kommune subsidiært gældende, at Sagsøgte Kommune ikke havde den fornødne burde-viden om de pågældende overgreb, hvorfor Sagsøgte Kommune ikke har handlet i strid med EMRK artikel 3.

Sagsøgte Kommune blev første gang underrettet om de påståede seksuelle overgreb på Sagsøger fra Person 10's side igennem psy-kolog Vidne 1's indberetning af 1. december 2006. Af indberetnin-gen fremgår alene, at Sagsøger var blevet udsat for et en-keltstående seksuelt overgreb 3 ½ år tidligere.

Sagsøger har ikke gjort gældende, at hun efter indgivelsen af denne indberetning blev udsat for seksuelle overgreb fra Person 10's side – og der ses heller ikke belæg i sagens akter for, at det skulle være tilfældet.

På indberetningstidspunktet var de påståede overgreb således ophørt, og der var derfor ikke noget grundlag for at foretage foranstaltninger for at forebygge yderligere overgreb – idet det indskydningsvis bemærkes, at Sagsøgte Kommune uanset dette af andre årsager valgte at anbringe Sagsøger uden for hjemmet.

3.3.3 Spørgsmålet er herefter om den viden, Sagsøgte Kommune fik om Person 3's forældreevne i forbindelse med overgrebssagen i 1997, skabte en generel burde-viden hos Sagsøgte Kommune i forhold til eventuelle efter-følgende seksuelle overgreb, Sagsøger måtte blive udsat for, og om Sagsøgte Kommune derfor – uanset at kommunen først fik konkret burde-viden om de påståede overgreb, efter at disse havde fundet sted.

Udover hvad der er gjort gældende ovenfor, bemærkes det, at det følger af retspraksis fra såvel EMD som de nationale domstole, at der er en nær forbindelse mellem de underretninger, myndigheden modtager og de overgreb, der finder sted.

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til den i svarskriftets punkt 5.2.5. omtalte dom i U.2018.2013 H. I sagen afviste Højesteret netop, at en mi-stanke om seksuelle overgreb begået overfor gerningsmandens egne børn ikke skabte en burde-viden i forhold til seksuelle overgreb begået mod andres børn – herunder var der ikke nogen mistanke om, at sagsøgerne i sagen konkret ville blive udsat for overgreb.

Sagsøgte Kommune gør i den forbindelse gældende, at der ikke er en for-

bindelse mellem den viden, Sagsøgte Kommune fik om Person 3's for-ældreevne og de seksuelle overgreb, som Person 10 angiveligt ud-satte hende for, idet overgrebene efter Sagsøgers egen for-klaring hverken fandt sted i Person 3's hjem eller med Person 3's viden. Derfor skabte den viden, Sagsøgte Kommune havde om Person 3's forældreevne, heller ikke enburde-viden i forhold til de påståede overgreb.

Sagt med danske erstatningsretlige termer er betingelsen om adækvans ikke opfyldt.

3.3.4 Tilsvarende gøres det gældende, at sagsøgers standpunkter vil være ud-tryk for et nybrud også efter EMD’s praksis og en dynamisk fortolkning af konventionen, som der for det første intet grundlag er for, og hvor det for det andet gælder, at lovgiver eksplicit i forarbejderne til inkorpore-ringsloven har angivet, at de danske domstole skal være tilbageholdende med dynamiske fortolkninger af konventionen.

Det fremgår således af punkt 4.1 i forslag til lov om Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention (inkorporeringsloven – lovforslag nr. 230 af 19. februar 1992), at:

” Højesteret været tilbageholdende med at træffe afgørelser, der kunne frem-stå som retsskabende, i tilfælde hvor rækkevidden af konventionen ikke har været klar.”

Det fremgår videre af lovforslagets punkt 5, at denne balance, Højesterets praksis var udtryk for, ikke skulle forrykkes med lovforslaget, jf. neden-stående:

” Justitsministeriet kan tiltræde udvalgets synspunkter og forslag. Justitsmi-nisteriet er således enig i, at den balance mellem lovgivningsmagten og dom-stolene, som er fastslået i Højesterets praksis, ikke bør forrykkes. Det bør fort-sat være Folketinget, der afgør, hvilket indhold den danske lovgivning skal have. Som fremhævet af udvalget bør en inkorporering ikke føre til, hverken at domstolene påtager sig en større retspolitisk opgave, eller at lovgivnings-magten slækker på kravene til en løbende tilpasning af lovgivningen.

Ved den inkorporeringsform, der er valgt i forslaget tilsigtes der ikke nogen ændring af balancen mellem lovgivningsmagten og domstolene.”

3.3.5 Sagsøger har til støtte for sin påstand henvist til U.2018.3631Ø. Sagen ad-skiller sig imidlertid markant fra nærværende sag.

I den sag havde kommunen vurderet, at pigen højst sandsynligt blev ud-sat for seksuelle overgreb, at hun fortsat boede sammen med overgrebs-manden (stedfaren), og at hendes mor ikke troede på pigens historie. På trods af dette undlod kommunen at fjerne barnet fra hjemmet, hvor hun fortsat blev udsat for seksuelle overgreb af stedfaren.

I modsætning til i denne sag var der således tale om, at de underretnin -ger, kommunen havde fået, vedrørte den samme mand, som begik de ef-terfølgende overgreb. Der var derfor en nær sammenhæng mellem under-retningerne og overgrebene.

Dertil kommer i øvrigt, at stedfaren blev dømt for overgrebene på pigen både før og efter underretningen – i klar modsætning til i nærværende sag, hvor politiet opgav sigtelsen mod Person 10, fordi politiet ikke vurderede, at han ville blive dømt i en straffesag.

4. Ad vanrøgt

4.1 I sine skrifter har Sagsøger en række anbringender vedrø-rende forskellige forhold i hjemmet, der bredt falder ind under kategorien omsorgssvigt og vanrøgt.

Som det fremgår af gennemgangen i svarskriftets punkt 5.2.8, er der i rets-praksis kun statueret krænkelse af EMRK artikel 3 i de allergroveste van-røgtssager. Her ses fællestrækkene at være, at kommunen har været be-kendt med, at børnene bl.a. levede i et hjem smurt ind i afføring og levet under så ringe vilkår, at deres hjem reelt set ikke var egnet til beboelse, og at børnene i perioder har manglet mad og været nødt til at tigge/stjæle, når de ville have noget at spise – i kombination med en række andre fami-liemæssige problemer, som fx misbrug.

Det fremgår af sagsakterne, at familiens lejlighed i en periode har været i dårlig stand, hvorfor denne blev opsagt, men der er ikke noteret noget i sagsakterne om, at den skulle have været uegnet til beboelse eller smurt ind i afføring, sådan som det har været tilfældet i de sager, hvor der er til-kendt godtgørelse efter EMRK artikel 3.

Af sagsakterne fremgår også, at Sagsøger har oplyst overfor sagsbehandlerne, at der i perioder ikke har været penge nok i familien, herunder at moren ikke altid fik købt mad. Samtidig fremgår det dog også af sagsakterne, at Person 3 fremstod sund og rask, var selvforsør-gende og villig til at cykle meget langt for et arbejde, ligesom det af Vidne 1's underretning af 1. december 2006 fremgår, at Person 3 havde prioriteret at betale for en privat psykolog uden ydernummer til Sagsøger, fremfor at vente på det offentlige, for at sikre, at Sagsøger fik hjælp hurtigere. Dette illustrerer dels, at fami-lien ikke har været helt uden midler, dels at Person 3, trods sine mangler som forælder, ikke har været uden forældreevne og har forsøgt at drage omsorg for sin datter.

Endelig fremgår det, at der har været en del konflikter mellem Sagsøger og hendes mor.

Sagen minder derfor meget om de i svarskriftets punkt 5.2.8 refererede domme fra retten i Næstveds af 22. august 2021, og retten i Holbæk af 17. juni 2022. I begge domme var sagsøgerne blevet udsat for seksuelle over-greb og havde sociale/trivselsmæssige problemer som følge af forholdene i hjemmet, hvor forældrenes adfærd var gået ud over omsorgen overfor børnene, og i begge sager nåede retten frem til, at disse sociale/trivsels-mæssige problemer ikke var af en sådan grovhed, at de faldt ind under anvendelsesområdet af EMRK artikel 3, hvorfor forholdene var foræl-dede. Det bemærkes, at der i de to sager var et massivt alkoholmisbrug i hjemmet, hvorfor forholdene i hjemmet på nogle punkter har været værre end i nærværende sag og i højere grad burde havde givet anledning til yderligere undersøgelser.

Sagsøgte Kommune gør på den baggrund gældende, at de af Sagsøger påberåbte omstændigheder i sagen ganske enkelt ikke over-skrider den høje minimumstærskel (minimum level of severity), der kræ-ves for, at sagen falder ind under anvendelsesområdet af EMRK artikel 3, hvorfor kommunen i sagens natur heller ikke har krænket denne.

4.2 Sagsøgte Kommune gør samtidig gældende, at de af Sagsøger anførte forhold ikke udgør strafbar vanrøgt, jf. straffelovens § 213, og at forholdene derfor ikke er omfattet af forældelseslovens § 3, stk. 5, hvorfor en eventuel overtrædelse af andre regelsæt er forældet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der gik 5 år fra den oprindelige ak-tindsigtsanmodning fra Børns Vilkår i nærværende sag til advokat Mads Krøger Pramming på vegne af Sagsøger rejste det erstat-ningskrav, der er omdrejningspunktet for nærværende sag, over for Sagsøgte Kommune ved brev af 24. februar 2022, jf. bilag 13. Der er således in-tet, der taler for, at det skulle være uproportionalt at anse de krav i sagen, der ikke er omfattet af forældelseslovens § 3, stk. 5, for forældede i nær-værende sag.

4.3 Hvis retten måtte nå frem til, at der alligevel har været tale om strafbar vanrøgt omfattet af EMRK artikel 3, gør Sagsøgte Kommune gældende, at Sagsøgte Kommune først fik burde-viden om forholdene med Vidne 1's underretning af 1. december 2006, idet de tidligere underretninger alene vedrørte det seksuelle misbrug i 1997.

4.4 Det gøres herefter gældende, at Sagsøgte Kommune har opfyldt sine posi -tive forpligtelser efter EMRK artikel 3 ved – efter gennemførelsen af en

børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven – at anbringe Sagsøger uden for hjemmet – først på efterskolen og siden på boste-derne Bosted 2 og Bosted 1, ligesom Sagsøgte Kommune har bevilget støttetimer og psykologbistand mv. til Sagsøger.

4.5 Subsidiært er det Sagsøgte Kommunes synspunkt, at Sagsøgte Kommune i det højeste har udøvet et fejlskøn, men at et sådant fejlskøn – bl.a. i lyset af den sagsbehandling og opfølgning, der er sket i sagen – ikke medfører, at Sagsøgte Kommune har handlet ansvarspådragende – herunder ikke har handlet ansvarspådragende i forhold til en krænkelse af EMRK’s artikel 3.

5. Ad synspunkterne vedrørende Tillægsprotokol 1, artikel 2

…

6. Ad godtgørelsesniveauet

6.1 Det følger af EMRK artikel 13 sammenholdt med princippet i erstatnings-ansvarslovens § 26, at der skal tilkendes godtgørelse af de danske dom-stole, når en person i henhold til EMD’s praksis efter konventionens arti-kel 41, ville have ret til godtgørelse, jf. U.2017.2929H.

6.2 Efter praksis fra EMD vedrørende bestemmelsens anvendelsesområde kræves det, at behandlingen overstiger et vist minimum af alvor. Vurde-ringen heraf er relativ og afhænger af den enkelte sags særlige omstæn-digheder, herunder karakteren og omfanget af behandlingen, den tids-mæssige udstrækning, de fysiske eller mentale følgevirkninger og i visse tilfælde offerets køn, alder, helbredstilstand mv., jf. EMD’s dom af 26. ok-tober 2000 i sagen Kudla mod Polen, nr. 30210/96, præmis 91.

6.3 Der tilkendes efter dansk retspraksis som udgangspunkt 300.000 kr. i godtgørelse for overtrædelser af EMRK artikel 3 i sager om myndigheds-svigt i forbindelse med overgreb mod børn i form af seksuelt misbrug el-ler årelang udsættelse for vold eller alvorlig vanrøgt, jf. bl.a. U.2017.3272Ø, U.2018.3631Ø, utrykt dom af 23. maj 2019 i sag nr. BS-8600/2017-OLR fra Østre Landsret, jf. bilag AG, utrykt dom af 10. januar 2019 i sag nr. BS 42B-2929/2017 fra Københavns Byret, jf. bilag AH, og U.2021.2254Ø.

6.4 Sagsøger har principalt påstået en godtgørelse på 400.000 kr. i nærværende sag, hvilket er en markant forhøjelse af det hidtidige ni-veau. Sagsøger har til støtte for den markant højere påstand anført, at: ” krænkelserne af Sagsøger er massive og udgør seksuelt

misbrug af hendes tætteste omsorgspersoner (både mor, stedfar og papmorfar), har stået på gennem hele hendes barn- og ungdom, og har medført alvorlige psy-kiske følger i hendes voksenliv.”

Samtlige de ovenfor nævnte afgørelser vedrører imidlertid årelange over-greb fra sagsøgernes tætteste omsorgspersoner i form af enten seksuelle overgreb, vanrøgt, vold eller en kombination heraf, og det er således ikke noget godt argument for at forhøje størrelsen på godtgørelsen.

Særligt skal dommen U.2017.3272 Ø fremhæves. I sagen var de fire søstre reelt forældreløse, fordi deres far havde slået deres mor ihjel. De blev her-efter anbragt hos en plejefamilie af kommunen, hvor de blev udsat for vold, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb, hvilket kommunen fik underretninger om, men ikke reagerede på. Den sag havde dermed utvivlsomt en anden grovhed end nærværende sag.

6.5 Derudover fremhævede Sagsøger i stævningen, at Z m.fl. mod Storbritannien (dom af 10. maj 2001 i sagsnr. 29392/95) er fra 2001, hvortil det bemærkes, at de forhold Sagsøger støtter sit krav på, er fra perioden 1997-2008, og at der ikke ses at være noget godt argu-ment for, at Sagsøger skal tilkendes en højere godtgørelse, fordi hun har ventet så længe med at forfølge sit krav, idet det alminde-lige udgangspunkt er, at godtgørelsen skal udmåles på baggrund af, hvornår krænkelsen fandt sted – ikke hvornår sagen afgøres. Således afvi-ste Østre Landsret i sagen OE2018.S-3218-17 at lade en generel forhøjelse af tortgodtgørelsen til voldtægtsofre finde anvendelse i sager, hvor voldtægten var sket før forhøjelsen.

6.6 Endelig har Sagsøger til støtte for sin påstand anført, at der ikke skete tilstrækkelig opfølgning fra Sagsøgte Kommunes side, og at der var mange aktører i kommunen, der svigtede sit ansvar. Udover at Sagsøgte Kommune er uenig i denne fremstilling, er et svigt fra flere myndig-hedsaktører ligeledes en klar fællesnævner i de sager, hvor kommuner er blevet dømt for krænkelser af EMRK artikel 3, hvorfor sagen heller ikke her adskiller sig fra andre sager på området.

6.7 Det er tværtimod Sagsøgte Kommunes opfattelse, at hvis retten alligevel måtte finde, at Sagsøgte Kommune har handlet i strid med sine positive forpligtelser efter EMRK artikel 3, så skal godtgørelsen – i lyset af kom-munens sagsbehandling og opfølgning, herunder den hurtige indsats fra kommunens side i forhold til at få stoppet de seksuelle overgreb i 1997, samt den senere anbringelse af Sagsøger uden for hjemmet – udmåles efter EMD’s minimumssats i sager om materielle krænkelser af forbuddet mod umenneskelig/nedværdigende behandling i EMRK artikel 3, som er 10.000 €, svarende til ca. 75.000 kr., jf. Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention for praktikere, Jon Fridrik Kjølbro, 6. udgave 2023, Djøf Forlag, side 215.

...”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger blev i en periode på ca. 10 måneder i 1997, hvor hunvar 6 år, udsat for seksuelle overgreb af sin mors daværende kæreste, der vedRetten i Koldings dom af 19. marts 1999 blev idømt 6 måneders betingetfængsel med vilkår om sexologisk behandling for bl.a. de seksuelle overgrebmod Sagsøger. Sagen angår, om Sagsøgte Kommune har krænket Sagsøgers ret-tigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)artikel 3, og om Sagsøger i givet fald har krav på godtgørelse forikke-økonomisk skade.Sagsøger gør gældende, at hendes rettigheder i henhold til EMRKartikel 3 er blevet krænket, fordi Sagsøgte Kommune, i forlængelse af sin posi-tive viden om de seksuelle overgreb mod hende samt karakteren af hendesmors massive omsorgssvigt, som kommunen blev vidende om senest i februar1998, undlod straks at anbringe hende uden for hjemmet eller iværksætte andreadækvate tiltag og dermed træffe positive beskyttelsesforanstaltninger for atforhindre, at hun fortsat ville blive udsat for alvorligt omsorgssvigt eller mis-brug ved at blive udsat for seksuelle krænkelser. Som anført i U.2018.2013H følger det af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis, at EMRK artikel 3 også indebærer en pligt for staten til un-der visse omstændigheder at træffe positive foranstaltninger dels med hensyntil at undersøge og retsforfølge påståede krænkelser, dels med henblik på atbeskytte personer mod at blive udsat for misbrug og overgreb begået af pri-vatpersoner. I sager om overgreb mod børn har Menneskerettighedsdomsto-len således fastslået, at undladelse af at træffe positive beskyttelsesforanstalt-ninger kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis myndighederne vid-ste eller burde vide, at der var risiko for, at barnet ville blive udsat for over-greb eller misbrug, jf. f.eks. dom af 10. maj 2001 i sagen Z. m.fl. mod UK, nr.29392/95, præmis 73, dom af 26. november 2002 i sagen E. m.fl. mod UK, nr.33218/96, præmis 88 og 92, og dom af 3. september 2015 i sagen M. og M. modKroatien, nr. 10161/13, præmis 136 og 141. Det er i den forbindelse tilstrække-ligt til, at myndigheden skal iværksætte en undersøgelse, at der forelå forhold,som måtte give myndigheden en begrundet mistanke om misbruget (”argu-able claim of ill-treatment”), jf. f.eks. sagen M. og M. mod Kroatien, præmis136. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at særligt børn og

andre sårbare personer har krav på en effektiv beskyttelse fra staten mod al-vorlige krænkelser af deres personlige integritet. Krav mod en myndighed om godtgørelse, fordi myndigheden ikke har ydet etbarn tilstrækkelig beskyttelse mod overgreb, forældes ikke, jf. forældelseslo-vens § 3, stk. 5. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a., at der ikkemed ophævelsen af forældelsesfristen ændres ved, at der skal føres bevis forgodtgørelseskravet, og at det med tiden bliver sværere at løfte denne bevis-byrde. Vurderingen af, om Sagsøgte Kommune har krænket EMRK artikel 3 ved atundlade at træffe positive beskyttelsesforanstaltninger, foretages navnlig påbaggrund af en samlet vurdering af oplysningerne, som kommunen var i be-siddelse af, kommunens håndtering af oplysningerne og kommunens forplig-telser efter dagældende lov om socialservice(nu barnets lov).Sagsøger blev ved de seksuelle overgreb i 1997 udsat for umen-neskelig og nedværdigende behandling, som er omfattet af EMRK artikel 3.Det er ubestridt, at de til enhver tid gældende kassationsregler er overholdt.Der foreligger ingen sagsakter vedrørende Sagsøger før under-retningen af 11. december 1997 fra hendes børnehave til Sagsøgte Kommune,hvoraf det fremgår, at Sagsøger havde fortalt en pædagog, athendes mors daværende kæreste pillede hende i numsen. Sagsøgte Kommune reagerede på underretningen ved at aflægge et hjemmebe-søg hos Sagsøgers mor den 16. december 1997, og kommunenafholdt, efter modtagelse af en række udtalelser, hvis nærmere indhold derikke foreligger oplysninger om, den 2. februar 1998 en samtale med hendesmor. Det fremgår bl.a. af notatet fra samtalen, at Sagsøgers morlod sin tidligere kæreste misbruge Sagsøger, samt at SagsøgersSagsøgers mor havde overværet dette. Det fremgår endvidere, at SagsøgersSagsøgersSagsøgers mor havde afsluttet forholdet med sin daværende kæreste idecember 1997 efter kommunens hjemmebesøg, og at hun ikke havde set hamsiden. Endelig fremgår det af notatet, at Sagsøgte Kommune vurderede, at fa-milien havde brug for støtte en årrække frem. Sagsøgte Kommune anmeldte Sagsøgers mors tidligere kærestetil politiet den 30. april 1998. Af anmeldelsen fremgår bl.a., at kommunen ved-lagde kopi af underretningen fra børnehaven samt journalnotatet fra samtalenmed Sagsøgers mor den 2. februar 1998.Efter en samlet vurdering af indholdet af underretningen af den 11. december1997 og de øvrige oplysninger, som Sagsøgte Kommune havde om de krænkel-

ser, Sagsøger var udsat for i 1997, herunder at SagsøgerSagsøger mor havde afbrudt forholdet med sin tidligere kæreste, finder retten, atder ikke var oplyst konkrete omstændigheder, som burde have givet Sagsøgte KommuneSagsøgte Kommune en rimelig begrundet mistanke om, at der forelå en påregnelig ri-siko for, at Sagsøgers mor ville udsætte Sagsøgerfor omsorgssvigssvigt mv. i et sådant omfang, at det udgjorde umenneskeligeller nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3. Det er ubestridt, at Sagsøger ikke blev udsat for seksuelle over-greb af sin mors tidligere kæreste efter kommunens hjemmebesøg den 16. de-cember 1997.Sagsøger anmeldte den 14. april 2010 sin papmorfar til Sydøstjyl-lands Politi for at have udsat hende for seksuelle krænkelser, da hun var 13-15år. Den 17. maj 2011 opgav Sydøstjyllands Politi påtale mod SagsøgerSagsøger papmorfar. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder de under hoved-forhandlingen afgivne forklaringer, indholdet af underretningen af 1. decem-ber 2006 fra psykolog Vidne 1 og akterne fra Sydøstjyllands Politi,finderretten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at Sagsøger har væ-ret udsat for seksuelle krænkelser af sin papmorfar i perioden fra 2003-2005,eller at hun i øvrigt i perioden fra 1997 og frem til anbringelsen på efterskole i2007 har været udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i stridmed EMRK artikel 3. Det er herefter ikke bevist, at Sagsøgte Kommune har krænket SagsøgersSagsøgers rettigheder i henhold til EMRK artikel 3. Som følge heraf frifindes Sagsøgte Kommune. Sagsøger har retshjælpsdækning med et maksimum på 175.000kr. Endvidere har Civilstyrelsen bevilget Sagsøger fri proces imedfør af retsplejelovens § 329. Det er oplyst, at der af forsikringsselskabet erafregnet salær til Sagsøgers tidligere advokat, således at der re-sterer 58.333,33 kr. af retshjælpsdækningen. I sagsomkostninger tilkendes Sagsøgte Kommune 75.000 kr. til dækning afkommunens udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da det eroplyst, at kommunen ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på sagensudfald, værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.Sagsomkostningerne fordeles i det indbyrdes forhold mellem SagsøgerSagsøger og statskassen som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET: Sagsøgte Kommune frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger betale 58.333,33 kr. ogstatskassen betale 16.666,67 kr. til Sagsøgte Kommune. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-07-2025 kl. 08:58

Modtagere: Advokat Rebekka Bormann Thorn, Sagsøger, Sagsøgte Sagsøgte Kommune, Advokat (H) Søren Skjerbek, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger