Tiltale for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 114, for at indrejse i en konflikt zone og fremme en terrororganisation

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 30. juni 2025

Rettens nr. 2667/2025

Politiets nr. 0100-70295-00002-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1989)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831.

Retsmødebegæring er modtaget den 23. maj 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

(0100-70295-00002-19)

straffelovens § 114 e, 1. pkt.,

ved i perioden fra primo december 2014 og til medio september 2018 at være indrejst i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisatio-nen Islamisk Stat (IS), der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved at virke som sygeplejerske på et IS-hospital og ved med et mindreårigt barn at virke som hjemmegående husmor for og hustru til personer, der var aktive i IS, bidrog til, at IS kunne opret-holde og konsolidere sin position i området.

2.

(0100-70249-00001-23)

straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 § 1, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1),

ved i perioden fra 30. september 2016 (bekendtgørelsens ikrafttræden) og til medio september 2018, som dansk statsborger, uden tilladelse at være indrejst og have op-holdt sig i området al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen, og i Deir al-Zour-provin-sen i Syrien, der i perioden var defineret som konfliktområde, og hvor terrororgani-sationen Islamisk Stat (IS) var part i en væbnet konflikt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tids-rum.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har protesteret mod udvisningspåstanden.

Oplysningerne i sagen

Tiltalte har afgivet forklaring, som er gengivet således i retsbogen:

”Sigtede forklarede, at hun indrejste i Syrien i december 2014 sammen med sin daværende mand Person 1, som var medlem af Islamisk Stat. Hun var da klar over, at Islamisk Stat var en terrororganisation. Hun boede i om-råderne Raqqa og Hajim. Hajim ligger i al-Zour-provinsen. Hun blev efter Person 1's død gift med Person 2, som også var medlem af Islamisk Stat. De fik to børn sammen, hvor det yngste blev født i al Roj-lej-ren. Hun var husmor og sygeplejerske på et IS-hospital, og hun kan erkende, at hun var med til at fremme Islamisk Stat fra primo 2014 til medio 2028.

Hun er født i Marokko, og hendes mor har rejst frem og tilbage. Hun er født under en ferie i Marokko. Da hun var 3-4 år gammel, kom hendes mor perma-nent tilbage. Hun er vokset op på Bydel 1, hvor hun har boet hele sit liv sammen med sin mor og far, to yngre søstre, en lillebror og to ældre brødre, hvoraf den ene er en halvbror. Hun gik på Skole 1 og blev efterføl-gende uddannet som Beskæftigelse 1. Hun arbejdede som Beskæftigelse 1, indtil hun rejste ud af Danmark i 2014.

Hun blev forelsket i en person, som hendes familie ikke accepterede. Hun blev alligevel gift med den mand, og de boede sammen. Han kunne efterhånden ik-ke klare presset fra hendes brødre og familie – han var ikke fra samme land og talte ikke samme sprog. Det skulle helst være en, som de valgte, selv om han var muslim. Han var fra Zanzibar. De blev skilt, og i deres kultur kunne hun ikke komme tilbage som fraskilt. Hun blev skåret fra sin familie, og hun havde ingen kontakt til familie eller venner. Det er hun stadig meget påvirket af. Hun levede alene, indtil hun blev præsenteret for Person 1, som hendes fa-milie kunne acceptere. Person 1 var Beskæftigelse 2 og arbejdede i Danmark for et firma. Det var en måde for hende at komme ind i varmen igen. Hun acceptere-de derfor at blive gift med ham, og de boede sammen. Hun var ikke selv reli-giøs, men Person 1 ville gerne bo i et muslimsk land. Hun er ikke vokset op i et religiøst hjem – det var ren kultur, med familiens navn og at hun havde bragt skam over dem. Det var hendes far, som ikke kunne acceptere det første

ægteskab.

Hun levede og rejste sammen med Person 1. De var på Malta, i Tyskland, Saudiarabien og Marokko sammen – bare på ferie. Hun havde ikke været i Marokko, siden hun var helt lille. Hun har ingen familie i Marokko. De bor alle sammen i Europa; hendes mormor i Spanien, mostre i Danmark, onkler i Holland, Belgien og nogle stykker i Spanien. Hun har ikke længere nogen til-knytning eller kender nogen i Marokko, men hendes mand syntes, at det var interessant at se, hvor hun kom fra. Da de var i Saudi Arabien, var de også i Mekka. For hende var det ikke religiøst, men for ham var det nok. Hun var nysgerrig, men ikke religiøs.

Da Person 1 sagde, at han ville bo i et islamisk land, tænkte hun, at det nok ville være ligesom Marokko. Han introducerede hende for Tyrkiet, som hun syntes var ok. Hun havde været der før på ferie. I december 2014 flyttede de til Tyrkiet i en lejlighed i By 1. De fik nogle ting med og boede der. Han be-gyndte stille og roligt at tale om at bo mere religiøst, væk fra by og mennes-ker. Han foreslog Syrien og fortalte, hvordan det var dér. Hun tog med. På det tidspunkt var hun gravid. Hun fik at vide, at enten tog hun med, eller også tog hun tilbage til Danmark. Hun vidste, at hun ikke kunne komme tilbage til sin familie en gang til – skilt og med baby, så hun tog med. De kom ind i Syrien via bus. Grænserne var åbne på det tidspunkt. De blev kørt helt derned, og de gik over overgangen. Da de ankom til Syrien, blev de sat ud foran et hus med en jernport. Hun fattede ikke et ord arabisk, og Person 1 oversatte for hende, hvad der skulle ske. Han sagde, at kvinderne skulle være i det hus, og mænde-ne skulle videre. Hun fik tøj, som hun skulle tage på.

Hun var i huset i et stykke tid, indtil han hentede hende og tog hende med til en lejlighed i Raqqa. Da Person 1 var Beskæftigelse 2, skulle han reparere en dæmning, hvor vand kom fra Tyrkiet og ind i Syrien. Person 1 fik et id-kort. Kvinder får ikke id-kort. De hører til under manden. Hun fik navnet Kaldenavn 1 og senere blev hun Kaldenavn 2. Person 1 fik udleveret en ka-lashnikov riffel, som bare stod og samlede støv. Han arbejdede for det meste hjemmefra, men var også ude. Hun gik selv hjemme og lavede mad og gjorde rent. De var der i en kort periode, men i februar/marts 2015 blev de bombet, hvor husets væg faldt over hende. Hun blev reddet ud, og kom på hospitalet, hvor hun aborterede. Hun blev på hospitalet, fordi hun ikke turde tage hjem igen. Hendes mand kørte frem og tilbage mellem hendes hjem og hospitalet med mad og tøj til hende. Efter 1½ måned sagde hospitalslederen, at hun var nødt til at tage hjem. Hun havde da lært sygeplejerskerne at kende, og hun spurgte, om hun ikke kunne blive og passe de børn, der var der. Der var to børn, som ikke fik pleje eller blev passet, fordi de ikke havde familie. Hun havde allerede bedt hendes mand om at tage mad og tøj med til dem. Hun fik lov til at blive og boede på hospitalet. Der var et apotek lige ovre på den an-den side at hospitalet, men hun turde ikke gå derover, og hun tænkte, at hospi-talet var det sikreste sted. Der var i mellemtiden også andre bombninger i

Raqqa. Hendes primære opgave på hospitalet var de to børn – skifte deres bandager, køre dem til operationer, tørre blod, skifte deres tøj, men hvis der var andre på stuen – kvinder og børn, som havde brug for hjælp, hjalp hun også med det. Hun skiftede bandager, tørrede blod af, tømte skraldespande, gjorde rent, sørgede for medicin og andet.

Hun har brugt brugernavnet Kaldenavn 1 på forskellige tjenester, også kik-messenger. Hun har på hospitalet korresponderet med en pige, som læste til læge eller sygeplejerske og var on and off på hospitalet. Hun kendte hende un-der navnet Kaldenavn 3. Hun kan huske, at de skrev om, at hun deltog i en stor operation i juni 2015. Den ene dreng havde en stort kraniebrud, men han var ikke blevet opereret, mens han var der. Han fik betændelse, og hun fik ham til operationsstuen, hvor han blev opereret, mens hun var der. Det var ik-ke den eneste gang, han blev opereret. Hun kan ikke huske korrespondancen om nogle sygeplejersker, som blev fyret, men det kan måske passe. Hun arbej-dede, fra hun stod op, til hun faldt i søvn. Det var IS, som drev hospitalet.

Hun blev på hospitalet til oktober/november 2015, hvor de to børn skulle ud-skrives. Hun var hjemme i to måneder, inden Person 1 døde. Der faldt en bom-be, hvor hendes ruder blev sprængt, mens hun var i hjemmet. Hun så ikke Person 1 blive slået ihjel. Hun hørte bomben og mærkede trykket. Person 1 kom ikke hjem. Hun gik på hospitalet og spurgte, hvem der var kommet ind fra den sidste bombning. Det ville de ikke fortælle hende og sagde, at hun måtte kom-me igen med sin mand. Hun kom op at toppes med dem og fortalte, at det kunne være hendes mand, der var der. De ville ikke fortælle hende noget, fordi hun var kvinde. Da hun kendte hospitalet, vidste hun godt, hvor hun skulle henvende sig, og dér fik hun bekræftet, at han var død. Det var den 7. decem-ber 2015.

Hun var helt knust og gik hjem igen. Efter 3-4 dage kom det hemmelige politi fra IS, som fortalte hende, at Person 1 var dræbt ved en fejl, fordi de troede, at han var den Kaldenavn 4, som var meget højtstående, men hedes mand blev kaldt Kaldenavn 5. Hun fik lov til at have de to børn fra hospitalet med hjem. Pigen kom fra en lille landsby, som var bombet, og hvor alle var døde. Efter 5 måneder kom en søster til pigens bedstemor og oplyste, at hun var i familie med hende, og hun tog pigen med. Drengen, som hed Person 3, kom med hende til enkehuset, hvor de var i 4-5 måneder for lukkede døre og vinduer. Alt var kontrolleret, og de fik mad til huset. Hun vil-le gerne ud derfra, og den eneste måde var at blive gift eller dø. Person 2 kom til enkehuset og sagde, at han gerne ville giftes. Kvinderne i huset fik deres til-bud, og hun valgte Person 2, fordi han var læge og ikke gik i krig. Det foregik alt sammen under IS’ kontrol.

De blev gift april eller maj 2016 og flyttede sammen i Raqqa, hvor hun havde Person 3 med. De var enige om, at de ikke skulle være der. De prøvede at flygte, men blev fanget ved grænserne, fordi de ikke kunne tale ordentligt ara-

bisk. Person 2 kom fra Afghanistan. De blev fængslet separat, og så skulle de igennem et fortrydelseskursus, så de kunne vende tilbage til islam. De forsøg-te tre gange at flygte, men det var det samme hver gang. Hun passede hus og havde Person 3. Under den ene flugt nåede de rimelig langt. De var gemt i en bil, som transporterede olie fra by til by. De ankom til et hus, hvor de skul-le gemme sig. Huset blev bombet, hvor den lille dreng Person 3 blev såret. De kørte tilbage for at få ham på hospitalet, men han overlevede ikke. De fik overvågning på, så der altid var to mænd udenfor deres hus, og som fulgte med Person 2, hver gang han skulle på hospitalet.

Hun var blevet gravid, og hun fødte sin søn Dato 1 2017. Hun fødte ham i den lejlighed, hvor de da opholdt sig i udkanten af Hajin. Hun kaldte ham også for Navn. Hun fik at vide, at hendes far var død i Danmark. Person 2 havde en telefon, hvor hun på en net-café kunne få kontakt med sin fa-milie. Det var ikke muligt at komme ud, men hun var der, og de var nødt til at acceptere og leve under de forhold, de var i. Hendes mand arbejdede stadig-væk og havde sit virke under IS.

De flygtede i juli 2018, hvor det lykkedes dem at komme helt ud. De blev ta-get til fange af de kurdiske styrker. Hun kom i fængsel, og hendes mand for-svandt. Hun var i fængsel, inden hun var registreret fange – hun var registre-ret fanget i september 2018. Hendes baby var da et år, og hun var gravid igen. Hun oplevede ikke selv, om IS var presset – det var de samme bombninger hele tiden, og hun oplevede ikke, at noget ændrede sig. Hun fik via Røde Kors brev fra Person 2, som også var fængslet.

Forespurgt om artikel fra Nyhedsmedie 1, ekstrakten s. 4861, forklarede hun, at det var hende, som forklarede til den artikel, og interviewet omhandler hen-de. Det samme gælder artiklen i Nyhedsmedie 2, s. 4871. Hun havde mulighed for at indtale beskeder på en telefon, hvor en mand gik på netcafé og uploade-de hendes beskeder og modtog beskeder fra sin familie. Hun fik også sendt penge fra sin familie.

Hun har en søster, som hedder Person 4. Adspurgt om korrespondance, ekstrakten s. 1509ff, forklarede hun, at profilen Profilnavn var hendes. Hun var i en fangelejr fyldt med IS-kvinder, og hun ville ikke kunne genkendes.

Adspurgt til korrespondance med hendes søster Person 5, ekstrakten s. 4188ff, forklarede hun, at hun deltog i en gruppechat med sine søskende.

Hun var i Al Roj-lejren i 5 år. Hun fødte sin søn Person 6 i sit telt i lejren Dato 2 2019. Hun startede med at være i fængsel. Hun blev udsat for over-greb i fængslet. De var rigtig mange i cellen, og de fik mad og toiletbesøg to gange om dagen. Hun var gravid og havde en baby, som brugte ble. De både sultede og tørstede. Hun blev afhørt af kurderne, og afhøringerne kunne tage 6-8 timer. Man blev ført over til et andet værelse med bind og øjnene og strips

om hænderne. Hun blev udsat for overgreb.

…

Hun kom til Danmark i juni 2023 sammen med sine børn. Hun nægtede sig skyldig til at begynde med. Hun vidste ikke, hvad der foregik, og hun var ikke klar over, hvad det indebar at tilstå. Hun har hele tiden troet, at det var en selvfølge, at sagen kunne afsluttes som en tilståelsessag.

Hun fortryder, at hun tog derned. Hun har ikke noget forhold til IS i dag.

Hendes børn bor hos hendes mor og lillesøster. Hendes søster er 26 år gam-mel og bor sammen med hendes mor. Børnene er danske statsborgere. Hun har samvær med dem hver uge. Hun har nu samvær ca. 6 timer om ugen. Hun kan nu tale syrisk. Det lærte hun i lejren. Hun talte som børn dansk, mens hendes mor talte marokkansk til hende. I dag kan hun svare syrisk tilbage. Hun er frakendt sit statsborgerskab. Dommen er i ekstrakten s. 5629, bilag t-1-1-3 (trykt i UfR23.34H). Hun er derfor kun marokkansk statsborger.”

Sigtede tiltrådte denne forklaring og forklarede supplerende, at det rettelig drejer sig om perioden fra primo 2014 til september 2018, og ikke til 2028, som der står gengivet.

Personlige oplysninger

Tiltalte er den 24. januar 2025 blevet afhørt i medfør af udlændingelovens § 26. Af afhøringen fremgår:

” Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund

1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i lan-det

Afhørte oplyste, at hun var født i Marokko i 1989, hvor hun boede sammen med sin mor og hendes storebror Person 7. Her boede afhørte, til hun var 3 år gammel, hvorefter familien rejste til Danmark.

Afhørte har flere gange været sommerferie i Marokko med sin famlie i perio-den fra hun kom til Danmark, som barn og frem til hun rejste fra Danmark i 2014. Afhørte kunne ikke huske, hvor mange gange hun havde været i Marok-ko eller længden af disse besøg, som hun dog skønnede havde en varighed på 2-3 uger. Oftest foregik rejserne i bil med hele familen og ned gennem Europa og retur. Undervejs besøgte de andet familie, som boede i Belgien, Frankrig og Spanien, hvor de som regle opholdte sig 2-3 dage. Nogle gange var de også fløjet derned.

Afhørte udrejste fra Danmark i december 2014 og via Tyrkiet videre til Syri-en, hvor hun har boet frem til juni 2023, hvor hun kom tilbage til Danmark

med hjælp fra danske myndigheder. Afhørte har ikke rejst ud af Syrien i peri-oden fra december 2014 og frem til juni 2023.

2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark

Afhørte ikke været frihedsberøvet i Danmark før indrejsen til Danmark i juni -2023.

Afhørte har siddet fængslet i Syrien fra 2018 og frem til juni 2023, da hun blev taget til fange af kurdiske styrke i forbindelse med, at hun forsøgte at komme ud af Syrien sammen med sin mand afghanske Person 2.

3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater

Afhørte har ikke en dansk omgangskreds, herunder danske venner, kollegaer mv., idet hun ikke har været i Danmark siden hun udrejste til Tyrkiet / Syrien. Afhørte havde før hun udrejste danske venner og veninder. Afhørte havde kun talt med en af hendes veninder, om at hun skulle rejse, men ville ikke oplyse yderligere om denne venindes identitet, da hun ikke ville skabe problemer for denne person.

Afhørte havde hele hendes nærmeste familie (mor, børn, søskende, stedmoder og halvsøskende) i Danmark. I andre europæiske land såsom Belgien, Frank-rig og Spanien havde afhørte også andet, men ikke så nær familie.

4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb

Afhørte har boet i Marokko de første 3 år af hendes liv. Herefter rejste hun til Danmark, hvor hun voksede op på Bydel 1 og boede sammen med sin mor, far og søskende.

Afhørte så også hendes stedmor og halvsøskende jævnligt, da disse boede på nærliggende Vesterbro i København.

Afhørte gik i folkeskole på Skole 1 på Bydel 1, hvor hun tog folkeskolens 9. klasses afgangseksamen. Efterfølgende tog hun også 10. klas-ses afgangseksamen på Bydel 1. Afhørte kunne ikke huske navnet på skolen, men oplyste at den lå i ved siden af Skole 2, og var en skole, som samlede alle 10. klasser på Bydel 1. Efter folkeskolen tog afhørte en Beskæftigelse 3 uddannelse. Det foregik på Skole 3 på Bydel 1. Afhørte mente, at uddannelsen tog ca. 2 år. Efterfølgende tog afhørte også uddannelsen til Beskæftigelse 1 på Skole 4, og den tog ca. 2½ til 3½ år.

5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater

Afhørte havde efter hendes Udeladt uddannelser forskellige ansættelser i diverse vikarbureauer inden for Udeladt. Hun arbejdede primært på Bydel 1 og i resten af københavnsområdet. Afhørte kunne kun huske navnet på det ene af firmaerne, som hun var ansat i. Det hed

"Virksomhed".

Afhørte kunne ikke huske varigheden af ansættelserne, men foretrak vikar ar-bejde, da hun her kunne bestemme sine arbejdstider.

6. Fagbevægelse

Afhørte oplyste, at hun i forbindelse med hendes forskellige ansættelser i vi-karbureauerne i Danmark havde været medlem af FOA fagbevægelsen, og at medlemskabet var sket automatisk i forbindelse med ansættelserne i vikarbu-reauerne.

7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber

Afhørte skriver, taler og forstår dansk.

8. Aktiv deltagelse i foreningsliv

Afhørte oplyste, at hun inden udrejsen fra Danmark i 2014 dyrkede motion i et fitnesscenter. Afhørte også havde dyrket Sport i et projekt kun for kvinder på Bydel 2. I forbindelse med Sports træningen indtog hun un-dervejs rollen som hjælpetræner. Sports træningen foregik i lokaler place-ret på 1. sal ved siden af Butik på Gade på Bydel 2. Afhørte kunne ikke huske navnet på den ansvarlige for Sports træningen.

Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold

9. Alder

34 år.

10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer

Afhørte tager ingen medicin og har ikke et misbrug af euforiserende stoffer.

Afhørte har ikke modtaget nogle former for psykologbistand, men oplyste at mens hun var gift med Person 1 i Danmark var begyndt at få lidt angst. Afhør-te havde derfor talt med sin læge, og havde fået udskrevet noget medicin mod angst. Medicinen tog afhørte i en kort periode, inden hun og Person 1 rejste fra Danmark. Afhørte havde ikke indtaget denne medicin, efter hun var udrejst fra Danmark i 2014, da det ikke var muligt at få i Syrien.

Afhørte havde ingen psykiske lidelser eller en psykiatrisk diagnose.

Afhørte har ikke været indlagt i Danmark, men har været indlagt i Syrien i forbindelse med et raketangreb, hvor hun aborterede et barn, hun skulle have sammen med daværende mand Person 1.

…

11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet

Afhørte lider ikke af nogle sygdomme.

Ad udlændingens tilknytning til herboende personer

12. Ægteskab/registreret partnerskab

Afhørte blev gift første gang i Danmark omkring 2011 med Person 8, som hun forinden havde været kæreste med i 2 år. De var muslimsk gift og ikke regist-reret gift jf. danske myndigheder. Afhørte og Person 8 var gift i ca. 11 måneder, hvorefter de blev skilt. De fik ingen børn sammen.

Afhørte blev efterfølgende muslimsk gift med Person 1 i Danmark, som heller ikke blev registreret jf. danske myndigheder. Ægteskabet blev indgået den 14. april 2014, og det var Person 1, som hun tog sammen med til Tyrkiet / Syrien i December 2014, da hun rejste ud af Danmark. Person 1 døde i 2015 i forbindelse med en rakatangreb i Syrien. Afhørte og Person 1 fik ingen børn sammen.

Afhørte blev herefter muslimsk gift i Syrien med den afghanske statsborger Person 2, som i Syrien arbejde som læge. Afhørte fik sammen med Person 2 børnene Person 9 og Person 6, som begge er danske statsborgere. Af-hørte, Person 9 og Person 6 kom til Danmark i juni 2023 sammen med af-hørte.

13. Fast samlivforhold/kæreste

Afhørte er stadig muslimsk gift med Person 2, som sidder fængslet i Syrien. De har ikke set hinanden, siden de blev fængslet i Syrien af kurdiske styrker. Afhørte har efterfølgende, mens hun har siddet fængslet i Syrien en gang om året modtaget og skrevet et brev til Person 2. Brevene blev videreformidlet af Rø-de Kors.

14. Børn

Person 9, 6 år, født i By 2 i Syrien.

Person 6, 4 år, født i Al-Roj lejeren i Syrien.

Begge børn er danske statsborgere, og far til børnene er Person 2.

Afhørte har fuld forældremyndighed over Person 9 og Person 6 og ser efter ankomsten til Danmark sine børn i forbindelse med deres besøg af afhørte i fængslet. Person 9 og Person 6 taler arabisk, engelsk og er begyndt at lære dansk.

Børnene bor i dag sammen med afhørtes søster Person 4 og afhørtes mor Person 10 på Bydel 1.

15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet

Afhørte har ingen dansk omgangskreds udover sin familie, som består af mor Person 10, bror Person 7, søster Person 4, bror Person 11, søster Person 12, sted-moder Person 13, halvbror Person 14, halvsøster Person 5 og halvbror Person 15.

Inden afhørte rejste ud af Danmark i 2014 havde hun også en tæt veninde, som hun dog ikke ønskede at navngive eller inddrage i sagen. Afhørte bevare-de ikke kontakten til denne veninde, efter hun rejste fra Danmark.

Efter afhørte udrejste af Danmark var det begrænset, hvor meget kontakt af-hørte havde med sin familie i Danmark, da der var meget begrænset internet-og teledækning i Syrien, hvor hun boede. Afhørtes kommunikation med famli-en blev bedre, da hun kom til Al-Roj lejeren, idet der var bedre teledækning. Her kommunikerede afhørte med sin familie i Danmark primært via chat tje-nesterne Whats App og Telegram. Afhørte havde ikke besøgt eller haft besøg af sin familie, mens hun opholdte sig i Syrien.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-ninge

16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Dan-mark

Afhørtes børn er danske statsborgere og bosiddende her i Danmark hos deres mormor og moster, som også er deres nærmeste familie udover afhørte.

17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet.

Afhørte vil ikke rejse frivilligt til Marokko med sine børn, idet afhørte tror, at hun vil forsvinde, hvis hun bliver udleveret til den marokanske stat, idet myn-dighederne ikke ser mildt på personer, som har en terrorsag/dom med sig. Denne information har hun bl.a fra en kvinde, som i Al-Roj lejeren formidlede andre marokanske kvinders tilbagesendelse til Marokko og som stærkt fraråe-de afhørte i at komme til Marokko.

Af den grund vil afhørte ikke at tage frivilligt til Marokko sammen med sine 2 børn, som også er danske statsborgere. Afhørte vil have, at hendes børn skal have en dansk opvækst, som afhørte selv har haft herunder have de samme muligheder, som afhørte havde med hensyn til at vokse op, studere og leve. Ud over det har afhørte hele sit netværk bestående af mor, stedmoder samt hel- og halvsøskende i Danmark.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet

Afhørte har ikke kontakt til familie i Marokko, som ifølge afhørte alle er ud-rejst til Spanien og andre steder i Europa.

Afhørtes mormor og en onkel, som i en chat koorespondance i straffesagen var nænvt bosiddende i Marokko, var efter afhørtes oplysninger rettelig bosid-

dende i Spanien, som også var her, at afhørte havde besøgt dem på familiefe-rier som barn. Afhørte kunne ikke afvise, at hendes mormor og onkel havde været i Marokko, idet der kun var 15 minutter mellem de 2 lande.

I forhold til afhørtes anmodning om kontaktoplysninger på familie i Marokko fremsendt til hendes søster Person 5 i august 2022 og, hvor Person 5 gav afhørte følgende familiemedlemmer; "Person 16", "Onkel Person 17", "Person 18", "Person 19 fæt-ter", Person 20 fætter og "Person 21 kusine" (Bilag I-17-2-1-1, journal nr. 0100-70295-00002-19) oplyste afhørte, at alle de pågældende personer boede i Spanien.

19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt

Afhørte har ikke marokansk pas.

20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet

Afhørte har kun været på ferie i Marokko, efter hun rejste fra landet som 3-årige.

21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet

Afhørte har ikke bankkonti i Marokko.

Afhørte har sammen med sin familie (mor og søskende) et hus i By 3 -Marokko, hvor afhørte også er født. Huset blev renoveret sidste år og er nu for ca. 1 måned siden sat til salg af afhørtes famlie, idet afhørte nu var kom-met til Danmark og derfor ikke længere har brug for en bolig i Marokko. Af-hørte kunne ikke adressen på huset i By 3.

22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber

Afhørte taler, forstår og skriver dansk og engelsk.

Afhørt taler arabisk med syriesk accent.

Afhørte taler ikke marokkansk-arabisk eller berberisk, som er sprogene som tales i Marokko.

Afhørte har lært forstå alle arabiske dialekter.

Afhørte kan ikke skrive arabisk.

Afhørte lader som om hun kan læse arabisk, men kan det ikke rigtigt.”

Af supplerende afhøring af 14. marts 2024 fremgår:

” Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund

8. Aktiv deltagelse i foreningsliv

Adspurgt oplyste afhørte, at hun var 18 eller 19 år, da hun dyrkede Sport ved Butik på Bydel 2, og at hun kun dyrkede det i en kort periode på et par måneder.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægt-

ninge

17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet.

Adspurgt om afhørtes nære slægtninge børn, mor, stedmor, hel- og halvsø-skende ville være forhindret i at besøge afhørte i Marokko, såfremt hun blev udvist, oplyste afhørte, at det vidste hun ikke.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet

Adspurgt oplyste afhørte, at hun sidst var i Marokko 2014. Her holdt hun fe-rie i byen Marrakesh med sin mand Person 1. De besøgte ikke familiemedlem-mer på denne ferie. Adspurgt kunne afhørte ikke huske længden af ferien blot, at det var under 3 ugers varighed - måske 4 til 10 dage.

Adspurgt oplyste afhørte, at hun foruden Marokko også havde besøgt landene Sverige, Norge, Finland og Tyskland, som turist sammen med Person 1. Der-udover havde afhørte også været i Mekka (Saudi Arabien) sammen med Person 1. Afhørte kunne ikke huske det præcise årstal, men at rejserne med Person 1 blev foretaget efter de blev gift. Afhørte oplyste supplerende, at hun havde været gift med Person 1 i under 1 år, før de tog til Syrien.

Adspurgt til familie i Marokko oplyste hun, at hun ikke kendte sin familie i Marokko.

19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt

Adspurgt om afhørte havde mulighed for at få udstedt et Marokkansk pas op-lyste afhørte, at det troede hun ikke, hun havde mulighed få.

Imens afhørte var i fangelejren, havde de marokkanske myndigheder besøgt lejren. Afhørte havde fået noget af personalet i lejeren til at forhøre sig hos de marokkanske myndigheder, som besøgte lejren, om afhørtes mulighed for at komme til Marokko. Afhørte fik oplyst af personalet i lejren, at de marok-kanske myndigheder havde afvist dette som en mulighed med begrundelsen, at hun havde dobbelt statsborgerskab. Derudover begrundede de også afvisnin-gen med, at hun var blevet ekstrem i et andet land uden for Marokko.

22. Oplysninger om udlændingen skriftlige og mundtlige kundskaber

Adspurgt om hvilke sprog afhørte talte med sin mor, oplyste hun, at hun talte ”blandet” sprog, hvilket vil sige dansk, marokkansk og fransk. Afhørte oply-ste supplerende, at det ikke var rent fransk sprog, men en blanding, da halvde-len af det marokkanske sprog består af franske ord.

Hjemme hos afhørte og hendes familie i Danmark havde de altid talt dansk og

kun dansk.

Adspurgt oplyste afhørte, at hun forstår russisk på et ”børneniveau” . Afhørte kan ikke læse eller skrive russisk.

…

Ad udlændingens manglede eller ringe tilknytning til hjemlandet

18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet

Afhørte oplyste, at hun havde talt med sin bror Person 7 angående hendes rej-ser til Marokko som lille. Person 7 havde præciseret over for afhørte, at det ikke var Marokko afhørte og familien tog til på ferie, da hun var lille, men ret-teligt Spanien og kun Spanien. Her besøgte de afhørtes mors familie, som var bosiddende der. Afhørte havde ikke kontakt til hendes fars familie, som de heller ikke rigtig besøgte. Den sidste længere familietur sydpå mod Spanien foregik, da afhørte var 9-10 år gammel.”

Udlændingestyrelsen har den 11. juli 2024 afgivet følgende udtalelse:

”Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 17. august 1993 opholdstilladelse med mulighed for va-rigt ophold efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3.

Den 10. september 1993 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Den 2. maj 2001 fik Tiltalte dansk indfødsret.

Den 26. november 2019 fratog Udlændinge- og Integrationsministeriet Tiltaltes danske statsborgerskab under henvisning til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Den 5. oktober 2022 afsagde Højesteret dom, hvorefter Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019 blev fastholdt.

Den 26. juni 2023 søgte Tiltalte via Danmark om opholdstilladelse under henvisning til dine mindreårige børn. Den 19. december 2023 fik pågældende afslag herpå.

Tiltalte har derfor ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved be-stemmelsen i udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis ud-lændingen efter straffelovens kapitel 13 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karak-ter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædel-se, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 26. januar 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hun:

• Boede i Marokko indtil hun flyttede til Danmark som 3-årig,

• Har flere gange været på sommerferie i Marokko med sin familie i perioden

efter, at hun kom til Danmark,

• Rejste ud af Danmark i december 2014 og boede i Syrien indtil juni 2023,

hvor hun blev hentet hjem af danske myndigheder,

• Har siddet i fængsel i Syrien fra 2018 og frem til juni 2023, idet hun blev ta-

get til fange af kurdiske styrker i forbindelse med, at hun forsøgte at komme ud af Syrien med sin afghanske mand,

• Har hendes nærmeste familie i form af mor, børn, søskende, stedmor og

halvsøskende i Danmark, men har også øvrig familie i Belgien, Frankrig og Spanien, som dog ikke er så nært familie,

• Har gennemført 10. klasse og har gennemført uddannelsen til både Beskæftigelse 3

Beskæftigelse 3 og til Beskæftigelse 1,

• Har haft ansættelse i diverse vikarbureauer inden for Udeladt,

• Skriver, taler og forstår dansk,

• Tog medicin mod angst inden hendes udrejse af Danmark i 2014, men har

ikke psykiske lidelser eller en psykiatrisk diagnose,

• Har været indlagt i Syrien i forbindelse med et raketangreb, hvor hun abor-

terede et barn, som hun skulle have med sin daværende mand,

• Blev første gang muslimsk gift i Danmark omkring 2011 med Person 8, som

hun forinden havde været kæreste med i 2 år, og som hun blev skilt med ef-ter 11 måneders ægteskab,

• Blev efterfølgende muslimsk gift med Person 1 i Danmark, som hun

sammen tog til Syrien med, og som blev slået ihjel ved et raketangreb i 2015 i Syrien,

• Blev herefter muslimsk gift i Syrien med Person 2, som pågældende har

fået 2 børn med på henholdsvis 4 og 6 år, som er danske statsborgere, og som kom med til Danmark i juni 2023,

• Er stadig muslimsk gift med Person 2, som sidder fængslet i Syrien af kur-

diske styrker, og som pågældende stadig har kontakt med 1 gang om året, hvor hun skriver brev til ham,

• Har fuld forældremyndighed over sine 2 børn, som bor sammen med hendes

søster og mor på Bydel 1, som taler arabisk og engelsk og er ved at lære dansk,

• Har ingen kontakt til familie i Marokko, som iflg. hende er udrejst til Spani-

en og andre steder i Europa,

• Har sammen med sin mor og søskende et hus i By 3, Marokko, som for 1

måned siden blev sat til salg af familien,

• Taler arabisk og kan forstå alle arabiske dialekter, men kan ikke tale marok-

kansk-arabisk eller berberisk, som er sprogene, der tales i Marokko, samt

• Kan ikke skrive arabisk.

Det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og har 2 herboende børn på hen-holdsvis 4 og 6 år, som begge er danske statsborgere, hvorfor en eventuel ud-visning af Tiltalte ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for børnene. Udlændingestyrelsen bemærker hernæst, at begge børn ikke er bosat hos på-gældende.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelandsfamilie-medlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsbor-gerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske U-nions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastlog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundæ-re ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare. Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bli-ver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som uni-onsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præci-seret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Dan-mark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsbor-

geren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område. EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredje-landsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i bar-nets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19. EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er foræl-der til en mindreårig unionsborger, som – grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren – vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt op-holdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unions-borger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en for-modning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uaf-hængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er ble-vet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område. Denne formodning kan dog afkræftes.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvis-ning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes børn henset til, at de ikke bor sammen, hvorfor børnene – som danske statsborgere – ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte ud-vises af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt hun har

børn, der ikke bor hos vedkommende, hvis pågældende har fast og regelmæs-sigt samvær med børnene, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at be-skytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for ind-grebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i ud-lændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsaf-vejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opreg-nede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karak-ter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyt-tes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlæn-dingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med ud-visning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt op-hold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan medde-les af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i

stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.”

Udlændingenævnet traf den 11. oktober 2024 følgende afgørelse:

”Du har på vegne af din klient, Tiltalte, den 13. februar 2024 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. december 2023. Der henvises til dit j.nr. 2372-005 SC.

Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Din klient kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark.

Da din klient aktuelt er varetægtsfængslet, skal din klient derfor udrejse af Danmark og det øvrigeSchengenområde straks efter løsladelse, jf. § 33, stk. 2, 4. og 5. pkt

…

Udlændingenævnet har indledningsvist vurderet, at der aktuelt består et sådant kvalificeret afhængighedsforhold mellem Person 9 og Person 6 og din klient, der kan begrunde, at din klient af hensyn til børnenes effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet deres status som unionsborgere, helt undtagelsesvist bør meddeles opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. EU-Domstolens praksis, herunder principperne i C-133/15, Chavez-Vilchez, medmindre der er grund-lag for at nægte din klient ophold under henvisning til, at din klient udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel for den offentlige orden, sik-kerhed eller sundhed, jf. CS-dommen og K.A.-dommen.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Person 9 og Person 6, født henholdsvis Dato 1 2017 og Dato 2 2019 i Syrien, begge er danske statsborgere, at børnene aktuelt er netværksanbragte hos din klients mor og søster, men at din klient må anses for at være eneforælder til børnene, idet din klient ved Familieretshusets afgø-relse af 22. juni 2023 er tillagt midlertidig forældremyndighed over børnene, og idet børnenes far ifølge de til klagesagen fremlagte oplysninger må antages enten fortsat at være i fængsel eller at være afgået ved døden.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Person 9 og Person 6 har boet med din klient i størstedelen af deres liv, at Person 6 således boede med din klient uafbrudt i perioden, fra han blev født og frem til din klients og børnenes evakuering fra Syrien til Dan-mark og din klients varetægtsfængsling ved ankomsten den 22. juni 2023, mens det fremgår af udtalelsen fra Københavns Kommune af 28. juli 2023, at Person 9 i flere måneder var adskilt fra din klient i al Roj-lejren, hvor familien opholdt sig, og udviste tydelige tegn på ængstelse som re-aktion på adskillelsen.

Udlændingenævnet har herudover lagt afgørende vægt på, at din klient forud for indrejsen i Danmark har fungeret som børnenes primære omsorgsperson, idet hun har varetaget den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af børnene, og at din klient, der på nuværende tidspunkt fortsat er vare-tægtsfængslet, ifølge oplysninger fra Kriminalforsorgen og Københavns Kom-mune siden anbringelsen har haft og fortsat har samvær med børnene af 1 ti-mes varighed en gang ugentligt, at samværet udøves i arresten i Jyderup Fængsel, at omfanget af samværet er begrænset, da rammerne i arresten ikke tillader yderligere, men at kommunen vurderer, begrundet i hensynet til børne-nes trivsel og udvikling, at samværene bør øges, så snart det er muligt, og at der i øvrigt er tale om ikke-overvåget samvær.

Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at børnene -der på nuværende tidspunkt er henholdsvis 7 år og 1 måned og 5 år og 7 må-neder gamle - er født i en konfliktzone, at de i en årrække har opholdt sig i en fangelejr sammen med din klient, og at det til støtte for klagen er anført, at børnene aldrig har kendt andre omsorgspersoner end deres mor.

Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at det fremgår af de til sagen frem-lagte udtalelser fra Københavns Kommune af henholdsvis 28. juli 2023 og 20. august 2024, at Person 9 og Person 6 har et helt særligt og dybt tilknytningsbånd til din klient, at din klient har formået at understøtte drengenes udvikling trods svære omstændigheder, at børnene har et behandlings- og et særligt omsorgsbehov og udviser symptomer på traumer, samt at din klient har udtalte forældrekompetencer over for drengene og vur-deres at være en afgørende faktor for at sikre drengenes følelsesmæssige ud-vikling.

Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at din klients og børnenes samliv på fælles bopæl er afbrudt ufrivilligt som følge af varetægtsfængslin-gen af din klient, og at børnene, der – henset til deres unge alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, samt traumatiserende oplevelser i fangelejren -fortsat må anses for at være sårbare, udøver familielivet med din klient i det omfang, det er muliggjort af myndighederne via besøg.

Udlændingenævnet har på denne baggrund vurderet, at din klient på dette grundlag som udgangspunkt bør kunne aflede en opholdsret efter TEUF arti-kel 20, uanset at hun aktuelt er varetægtsfængslet og dermed ikke bor sammen med børnene.

Udlændingenævnet har imidlertid af de samme grunde som anført i Udlændin-gestyrelsens afgørelse af 19. december 2023 og efter en proportionalitetsaf-vejning af samtlige sagens konkrete omstændigheder vurderet, at din klient ik-ke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, da din klient ved at tilslutte sig IS har udvist en adfærd, der

udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for Danmarks grundlæggende samfundsinteresser, således at din klient inden for rammerne af EU-Domstolens praksis kan nægtes afledt opholdsret, selv om betingelserne herfor i øvrigt aktuelt ses at være opfyldt.

Udlændingenævnet henviser herved til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF artikel 20.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til støtte for klagen er anført, at det er aldeles udokumenteret, at din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, at vurderingen alene er baseret på Højesterets udtalelse i sag U.2023.34H om, at der kan rejses sigtelse mod din klient for overtrædelse af straffelovens § 114 e og 114 j, og at vurderingen bygger på en fejlopfattelse af dommen, idet Højesteret ved behandlingen af sa-gen vedrørende myndighedernes mulighed for at foretage en administrativ fra-tagelse af din klients danske statsborgerskab alene har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt din klient har udvist en handlemåde, der kan medføre fratagelse af dansk statsborgerskab, og at retten således ikke har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i Danmark.

Det er endvidere indgået i vurderingen, at det til støtte for klagen er anført, at der i afgørelsen af 19. december 2023 ikke er foretaget en konkret vurdering af de aktuelle forhold i sagen, herunder om de forhold, som er nævnt af Høje-steret, udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i Danmark, og at dommen U.2023.34H vedrørende din klient særligt må ses i lyset af, at kvinder, som opholdt sig på IS´ territorium, ikke havde mulighed for at bevæ-ge sig frit, flygte eller foretage en anden rejse ud af landet.

Det er i den forbindelse også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Høje-steret i dommen af 5. oktober 2022 har fundet, at der efter de foreliggende op-lysninger er en sådan usikkerhed om din klients mulighed for at udrejse af al-Raqqa-distriktet efter opholdsforbuddets ikrafttræden, at der ikke er grundlag for at antage, at din klient kan anses for at have overtrådt bestemmelsen i straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3.

Det ovenfor anførte kan imidlertid ikke føre til et andet udfald i sagen.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det efter Udlændingenævnets opfattelse ikke kan udledes af dommen U.2023.34, at man generelt ikke kan anses for at have overtrådt straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, som følge af usikkerheden vedrørende muligheden for udrejse fra alRaqqa-distriktet. Ud-lændingenævnet finder, at denne opfattelse i øvrigt understøttes af afgørelsen i sag 112/2023, der er afsagt efter dommen i U.2023.34, og hvor tiltalte netop blev fundet skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk.

3.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset at dommen af 5. ok-tober 2022 omhandler spørgsmålet om administrativ fratagelse af din klients danske statsborgerskab, ændrer dette ikke ved, at Højesteret under sagens på-dømmelse har fundet, at din klient ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terro-rorganisationen IS, hvor hun ved samlivet med sin mand, der var kriger for IS, og støtten til ham har bidraget til at opretholde og konsolidere IS´ position i området, har begået handlinger, der må anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1. pkt., der omfatter fremme af virksomheden for grupper eller sam-menslutninger, der begår terrorhandlinger, og at hun derved har udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Udlændingenævnet har på baggrund heraf vurderet, at din klient må anses for at have udvist en adfærd, der udgør en så reel, umiddelbar og tilstrækkeligt al-vorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse, at hun inden for rammerne af EU-Domstolens praksis kan nægtes afledt opholdsret, jf. sag C-165/14, Rendón Marin, og sag C-304/14, CS, samt dom i sag C-82/ 16, K.A.

Det til støtte for klagen anførte om, at de forhold, som Højesteret har beskre-vet, at din klient kan sigtes for, er forhold, der både vedrører hendes udrejse til Syrien og hendes ægteskab til hendes nu afdøde ægtemand, og at der intet er i din klients sag, som indikerer, at din klient udgør en reel, umiddelbar og til-strækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser i Dan-mark, kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Vestre Landsrets dom af 29. august 2023, afsagt i sagen SS-626/ 2023-VLR, har relevans for din klients sag, at de faktiske omstændigheder i sagerne er sammenlignelige, idet tiltalte i sagen SS-626/2023-VLR er en af de kvinder, som er blevet hentet hjem sammen med sine børn fra al-Holfangelej-ren, og at det af dommens konklusion fremgår, at tredjelandsstatsborgeren modtog en dom på 4 års fængsel for overtrædelse af forbrydelser mod stats-forfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme, jf. straffelovens § 114 e, 1. pkt., og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3. Dette kan dog ikke i sig selv føre til et andet udfald i nærværende sag.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at domstolenes vurdering af ud-visningsspørgsmålet i sagen SS-626/2023-VLR (Højesterets sag 12/2023) er konkret og individuelt begrundet i hensynet til tiltaltes 8 børn, der på davæ-rende tidspunkt var henholdsvis 4, 5, 11, 11, 12, 14, 16 og 17 år, på bag-grund af de til sagen tilvejebragte oplysninger om bl.a. omfanget og karakte-ren af samværet med tiltalte, samt om børnenes personlige forhold, trivsel og graden af børnenes (re-)integration i det danske samfund. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at tiltaltes 6 ældste børn er født og har boet i Dan-

mark frem til februar 2015, at alle børnene taler dansk, og at tiltalte på tids-punktet for domsafsigelsen udøvede samvær med børnene i 3 grupper en gang om ugen i halvanden time. Udlændingenævnet har herudover lagt betydelig vægt på, at det af de under retssagen fremlagte faglige vurderinger vedrørende tiltaltes børn bl.a. fremgår, at det vurderes afgørende, at der ikke sker flere store omvæltninger i børnenes liv, at det ikke vil være forsvarligt at flytte bør-nene til Bosnien-Hercegovina. og at der ikke ses tegn på radikalisering af bør-nene. Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at konklusionen vedrø-rende afledt ret i straffesagen vedrørende tiltalte ikke direkte kan overføres til din klients sag.

Udlændingenævnet har supplerende lagt vægt på, at der hverken under be-handlingen af din klients sag i Udlændingestyrelsen eller under klagesagens behandling er fremlagt oplysninger om din klients personlige adfærd eller per-sonlige forhold i øvrigt, der sandsynliggør, at din klient aktuelt ikke udgør en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Der henvises herved til af-snittet under retsreglerne vedrørende ”Afledt ret til ophold i medfør af EU-ret-ten” og det deri anførte om, hvilke momenter der efter EU-Domstolens praksis skal indgå i proportionalitetsvurderingen ved bedømmelsen af, om en tredje-landsstatsborger, der har eneforældremyndighed over et barn, som er unions-borger – henset til de strafbare forhold, tredjelandsstatsborgeren har begået – udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf. CS-dommen, præmis 40-42.

For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt der i øvrigt foreligger ganske særli-ge grunde til at meddele din klient opholdstilladelse i Danmark i medfør af ud-lændingelovens § 9 c, tilslutter Udlændingenævnet sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter din klient også uden for rammerne af TEUF artikel 20 er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Udlændingenævnet finder således af de af Udlændingestyrelsen anførte grun-de, at der ikke er grundlag for at meddele din klient opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, fordi hun skal udelukkes fra opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2.

Det til støtte for klagen anførte om, at det aldrig har været udsat for en retlig prøvelse, om din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikker-hed, og om dette kan medføre, at hun ikke kan tildeles opholdsret i Danmark, kan derfor ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det hverken af EU-Domstolens praksis eller af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 10 kan udledes, at kompetencen til at afgøre, hvorvidt en tredjelandsborger kan anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, alene tilkom-mer domstolene.

Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at det fremgår af forarbejder-ne til bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 2, jf. afsnittet om retsregler ovenfor, at det ikke er en forudsætning for udelukkelse fra meddelelse af op-holdstilladelse, at ansøgeren er dømt for forhold, som vil kunne medføre ud-visning ved dom, men at der alene skal være alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24. Udlændinge-nævnet vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger om din klients handlinger og udviste adfærd, at denne betingelse er opfyldt.

På den baggrund, og da der i øvrigt ikke er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være stridende mod Danmarks inter-nationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion, særligt artikel 8 om retten til familieliv, Børnekonventionen eller EU-ret-ten, at meddele din klient afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”

Udlændingestyrelsen afgav følgende supplerende udtalelse den 8. oktober 2024:

”På baggrund af Udlændingestyrelsens udtalelse af 11. juli 2024 har Anklage-myndigheden fremsendt en anmodning til Udlændingestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende den pågældendes børn, født henholdsvis Dato 1 2017 og Dato 2 2019. Anklagemyndigheden har specifikt anmo-det om følgende oplysninger:

1) Børnenes opholdsgrundlag.

2) Varigheden af børnenes lovlige ophold i Danmark.

3) Hvorvidt børnene er omfattet af EU-reglerne.

4) Om der foreligger oplysninger om børnenes eventuelle dobbelt statsborger-skab.

Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse følgende:

1) Ifølge Det Centrale Personregister (CPR) har de omhandlede børn været danske statsborgere fra fødslen.

2) Det fremgår desuden af CPR, at børnene indrejste i Danmark den 22. juni 2023, men at deres danske statsborgerskab har været gældende siden fødslen, hvorfor børnene ikke på noget tidspunkt har haft ulovligt ophold i Danmark. 3) Endvidere fremgår det af CPR, at børnene udelukkende er registreret som danske statsborgere. Udlændingestyrelsen er derfor ikke i besiddelse af oplys-ninger om eventuelt dobbelt statsborgerskab. For

yderligere information om statsborgerskab henvises til Udenrigsministeriets officielle hjemmeside, hvor det oplyses, at spørgsmål vedrørende statsborger-

skab skal rettes til Indfødsretskontoret.

Den 5. november 2024 afgav Udlændinge og Integrationsministeriet følgende udtalelse vedrørende Person 9:

”Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har ved e-mail af 11. oktober 2024 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Person 9, CPR nr. (Født 2017), har dobbelt stats-borgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvist oplyse, at udover offentligt tilgængelige oplysninger om historisk og nugældende indfødsretslov-givning i de berørte lande er ministeriets vurderinger i udtalelser om statsbor-gerretlige forhold baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Udlændinge Informations Systemet (UIS), Udlændingestyrelsen (US) og den pågældende persons og dennes forældres/bedsteforældres eventuelle tidligere sager om statsborgerskab, herunder ansøgninger om dansk statsbor-gerskab og erklæringssager. Derudover inddrager ministeriet historiske oplys-ninger om indfødsretslovgivningen i de berørte lande, der alene findes i fysisk arkiv og overvejende er indhentet via danske og udenlandske ambassader. Endvidere indhenter ministeriet, gennem danske ambassader, generelle oplys-ninger om et lands indfødsretslovgivning via advokathøringer eller hos landets myndigheder, ligesom ministeriet kan indhente generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning hos udenlandske ambassader.

1. Dansk statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af CPR, at Person 9 er født Dato 1 2017 i Syrien af en mor, Tiltalte, der er født i Marokko. Der fremgår ingen oplysninger om Person 9's far i CPR.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte erhvervede dansk statsborgerskab som biperson til sin far med virkning fra den 2. maj 2001 i henhold til lov af 25. april 2001. Ministeriet har ligeledes vurderet, at Tiltalte har bevaret sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet den 26. november 2019 traf afgørelse om fratagelse af Tiltaltes danske statsborgerskab med virkning fra samme dato i medfør af lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og Udlændingeloven (fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.). Fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab blev stadfæstet af Højesteret ved dom af 5. oktober 2022.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at Person 9 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, idet han er født af en dansk mor og idet han er født forud for fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Slægtskabet mellem Person 9 og Tiltalte blev fastslået ved DNA-undersøgelse den 20. maj 2021. Person 9 er født før indførelsen af indfødsretslovens § 1, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten med virkning fra den 1. februar 2020, hvorfor fødsel i Syri-en ikke ses at have indflydelse på Person 9's erhvervelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab ikke omfatter Person 9 og at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Person 9 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sit danske statsborgerskab.

Det bemærkes hertil, at Person 9 er født efter ophævelsen af indfødsretslovens § 7 per den 1. september 2015, hvorfor Person 9's eventuelle erhvervelse af fremmed statsborgerskab efter fødslen ikke medfører fortabelse af det danske statsborgerskab.

Henset hertil lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet til grund, at Person 9 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som barn af en dansk mor og at Person 9 fortsat er dansk stats-borger, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

2. Marokkansk statsborgerskab

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Person 9's eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at Person 9 er født til en mor, der ud over det danske statsborgerskab også havde marokkansk statsborgerskab på Person 9's fødselstidspunkt. Tiltaltes statsborgerretlige tilhørsforhold til Marokko er også lagt til grund i både fratagelsessagen og i Højesteretsdommen.

Det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af marok-kansk statsborgerskab gældende på tidspunktet for Person 9 fødsel, at et barn erhverver statsborgerskab i Marokko, hvis faren eller moren er statsborger i Marokko.

Det fremgår dog også af ministeriets baggrundsoplysninger om ændringen af den marokkanske indfødsretslov af 5. april 2007, at erhvervelsen af marok-kansk statsborgerskab forudsætter, at barnet registreres ved en marokkansk repræsentation.

Det fremgår således af høringssvar fra Danmarks Ambassade i Rabat, Ma-rokko, af 15. januar 2015, at:

”Når ansøgere er bosat i udlandet, sker registreringen ved henvendelse til den diplomatiske eller konsulære repræsentant i landet. Dette skal ske inden 30 dage fra fødslen. Ved henvendelse senere end 30 dage efter fødslen skal am-bassaden/konsulatet indsende anmodningen til det marokkanske Justitsmini-steriums afgørelse. […] Der gælder ikke andre betingelser ud over registre-ringskravet.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet er imidlertid ikke i besiddelse af oplys-ninger, der kan be- eller afkræfte, hvorvidt Person 9 er ble-vet registreret ved en marokkansk repræsentation umiddelbart efter hans fød-sel eller om Person 9's mor på et senere tidspunkt har anmo-det det marokkanske Justitsministerium om at lade hendes søn blive registreret i Marokko. Ministeriet er derfor ikke bekendt med, om Person 9 formelt er anerkendt af de marokkanske myndigheder som marok-kansk statsborger.

3. Afghansk statsborgerskab

Det fremgår af Højesterets dom af 5. oktober 2022, at Højesteret har lagt til grund, at Person 9's far er statsborger i Afghanistan. Mini-steriet har ingen yderligere oplysninger om Person 9's far.

Det fremgår af ministeriets foreliggende baggrundsoplysninger om erhvervelse af afghansk statsborgerskab gældende på tidspunktet for Person 9's fødsel, at et barn erhverver statsborgerskab i Afghanistan, hvis faren eller moren er statsborger i Afghanistan.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Person 9 erhvervede afghansk statsborgerskab ved sin fød-sel, idet han er barn af en afghansk far.

4. Sammenfatning

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Person 9 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, og at han fortsat er dansk statsborger.

Desuden vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Person 9 erhvervede afghansk statsborgerskab ved fødslen.

Endelig bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Person 9 kan have erhvervet marokkansk statsborgerskab efter hans mor, forudsat at han er blevet registreret ved de marokkanske myndigheder efter hans fødsel, og at Person 9 dermed muligvis også kan være

statsborger i Marokko.”

Den 5. november 2024 afgav Udlændinge og Integrationsministeriet tillige udtalelse vedrørende Person 6, hvor begrundelsen og konklusio-nen er ligelydende.

Københavns Kommune, Afdeling 1 har den 11. oktober 2024 udtalt føl-gende vedr. Tiltalte, Person 9 og Person 6:

”Begge drenge blev ved ankomst frivilligt anbragt, først på Institution. I november 2023 Ændrede Afdeling 1 anbringelsesform og sted, således at drenge blev netværksanbragt hos deres mormor og moster på Bydel 1.

Begge drenge er født og opvokset i Syrien i Al-Roj lejren. Familien blev eva-kueret fra lejren og ankom til Danmark den 22. juni 2023 sent om aftenen, hvorefter de blev adskilt fra deres mor. Drengenes betingelser har været be-grænset af de vilkår de har været tilbudt i lejren. Begge drenge fremstår al-derssvarende kognitivt og beskrives både af mor, netværket og af professio-nelle som en kvikke, nysgerrige og omsorgsfulde drenge. Fysisk fremstår beg-ge ikke alderssvarende ved ankomst til Danmark. Drengene er forsat små ift. deres aldre, hvorfor deres udvikling følges meget tæt af sundhedsmyndighe-derne. Begge drenge har været underernæret i lejren.

Drengene har nogle voldsomme oplevelser med sig fra opholdet i Syrien. De har blandt andet været vidne til, at børn og voksne er blevet skudt og slået ihj-el, at teltene er blevet stormet af soldaterne, at deres mor er blevet tortureret, hvorfor det er yderst afgørende for deres fortsætte trivsel og udvikling, at de voksne omkring dem er i stand til at tilbyde dem et højtmentaliserende og ud-viklingsstøttende omsorgsmiljø.

Begge drenge fremstår med og har en sund og tryg tilknytning til sin mor og det er forvaltningens vurdering, at de har brug for, at deres mor fortsat er der-es primære omsorgsperson. Drenge har frem til den 23. juni 2023 været sam-men med deres mor 24 timer i døgnet. Der var ved adskillelsen, da mor blev varetægtsfængslet og der er forsat en bekymring for, at adskillelsen fra mor kan have betydning for deres indbyrdes tilknytning og relation. Det er natur-ligt at børn at føle sig svigtet af deres primære omsorgsperson når denne for-svinder fra det ene sekund.

Endvidere er der bekymring for deres følelsesmæssige udvikling, da de som, nævnt i løbet af 24 timer "mister" deres mor og er i et ukendt land med u-kendte mennesker, hvilket må betegnes som en yderst belastende faktor, som kan skade dem følelsesmæssigt for resten af deres barndom.

Tiltalte fremstår med gode forældrekompetencer. Hun kan mentalisere drenge-ne, hun tilbyder dem udviklingsstøttende interaktioner og hun stimulerer dem alderssvarende. Hun har formået, trods meget svære vilkår, at skabe en struk-tureret og forudsigelig hverdag for drengene, hvor hun blandt andet har haft for øje, at gøre deres omgivelser mindre farlige og sikre alderssvarende udvik-ling ud fra de muligheder hun har haft. Hun har tilbudt Person 9 "skole", hvilket har givet ham en nysgerrighed på læring.

Drenge opleves forsat at have brug for, at få forklaret, hvorfor de ikke kan bo med sin mor. Dette ud fra et psykologisk perspektiv både for at sikre at til-knytningen mellem dem ikke lider mere end nu og for at sikre, at der er over-ensstemmelse med det de har oplevet og det de føler.

Efter ankomsten til Danmark har der endvidere været behov for at arbejde gradvist med drengenes tillid til myndighederne, såsom politiet. Dette da dren-genes erfaring er, at myndigheder (i Syrien) udøver vold og tortur.

Vi ved fra forskningen, at omfanget og varigheden af traumatiske hændelser har betydning for børns psykiske udvikling og kan resultere i en personlig-hedsmæssig fejludvikling og kan dermed også være årsag til udvikling af egentlig psykisk sygdom senere i livet. Vi ved en del om effekten af traumer hos børn som er vokset op i konfliktog krigsområder, men vi ved ikke hvilke specifikke traumatiserende oplevelser børnene har været udsat for, men vi ved at de har tilbragt deres småbarns år i et konfliktog krigsområde og vi er be-kendt med de generelle levevilkår for børnenes opvækst.

Drengene har modtaget behandling både ved psykolog og sidenhen familiebe-handling hjemme hosnetværksplejefamilien. Støtten har været iværksat for at støtte og ”klæde” netværksplejefamilien på til den opgave de har stået i/står i. Ved kommende opfølgningen slut oktober påtænkes det at ophøre familiebe-handlingen.

Det er forvaltningens vurdering at det vil fremme drengenes udvikling og der-es muligheder for at få et liv i Danmark, hvor de på lige fod med jævnaldren-de, får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, hvis de får mulighed for at modtage omsorg fra deres mor i dagligdagen, som for nuværende ikke er muligt. Det skal oplyses, at drengene oplever til stort savn til deres mor.

Såfremt der træffes afgørelse om udvisning, vurderer vi at det vil have en di-rekte negativ konsekvens for drengenes personlige og følelsesmæssige udvik-ling.

Afdeling 1 kan ligeledes oplyse, at Tiltalte samarbejder aktivt og relevant.

Det vurderes, at såfremt det vil være muligt, at mor på sigt evt. kunne afsone sammen med hendes drenge, ville det være Afdeling 1 ´s vurderingen, at dette

vil understøtte drengene bedst muligt.

Drenge har haft mest muligt samvær med deres mor, dette vil sige at de har/ ser hende 1 gang om ugen i 1 timer. Der er ingen vilkår for samværene og det-te vurderes ej heller nødvendigt.

Afdeling 1 har anmodet politi, og Kriminalforsorgen om øgning af samvære-ne flere gange, dette er hver gang blevet afvist. Dette da det ikke kan imøde-kommes pga. af at Tiltalte er varetægtsfængslet.

Det er som benævnet vores socialfaglige vurdering, at drenge bør se deres mor mere og af længere tid ad gangen. Altså er der ingen bekymring for at mor har samvær og der har ikke været iværksat støtte ved samværene bagud-rettet og det vurderes ikke nødvendigt fremadrettet.

Slutteligt kan Afdeling 1 oplyse, at Person 6 går i børnehave på Bydel 1. Person 6 er glad for dette og han har gode sociale relationer til jævnaldrende i Børnehaven.

Person 9 er startet i skole her i august måned på Bydel 1. Person 9 går også i SFO efter skolen. Meldingen er, at Person 9 er glad for at være startet og han har fået nye venner i skolen.

Aktuelt er den største bekymring for drenge, at de har for lidt adgang til sam-vær med deres mor.

Vidne fra Københavns Kommune, Afdeling 2, Socialfor-valtningen, har den 19. juni 2025 afgivet følgende udtalelse:

”Afdeling 2 fremsender hermed udtalelse vedrørende Tiltaltes to børn, som på nuvæ-rende tidspunkt er anbragt i netværket. De er indskrevet i skoletilbud og har en hverdag som er alderssvarende.

Begge børn har siden ankomst til Danmark udviklet sig sprogligt og taler fly-dende dansk. De er motorisk alderssvarende, men fremstod ved ankomst un-derernærede og små i størrelsen samt muskulatur, hvorfor de blev fulgt på Hvidovre Hospital. Børnene fremstår velernærede og sunde på nuværende tidspunkt.

Børnene fremstår trygt tilknyttet til deres mor og i forbindelse med adskillel-sen har de vist tydelige tegn på ængstelighed og afsavn. Det ældste barn, Person 9, har været adskilt fra mor flere måneder i lejren inden ankomst til Danmark. Hans ængstelighed viser sig særligt i form af behov for at sikre, at både hans bror og primære omsorgsperson er tæt på ham.

Begge børn er i perioder påvirkede af adskillelsen i en sådan grad, at de våg-ner om natten og har behov for at blive betrygget i, at de ikke er alene. De gi-ver kontinuerligt udtryk for afsavn og sorg over ikke kan kunne se deres mor mere end de godkendte samvær.

Børnene udviser symptomer på traumer fra de voldsomme oplevelser, de har været igennem samt adskillelsen fra deres mor. Symptomerne har vist sig som voldsom og langvarig gråd ved adskillelse fra andre, kvindelige familiemed-lemmer ved eksempelvis afslutning af et besøg i hjemmet. Flere gange har voksne omkring børnene været nødsaget til at bære et grædende barn inden for i forbindelse med

afsked.

Vi ser ligeledes, at børnenes nervesystemer fortsat er påvirkede og at de rea-gerer på høje lyde og adskillelse. Vi ved, at et barns forudsætninger for læring i daginstitutions- og skolemiljø afhænger af, at barnets nervesystem er i ro og vi finder det afgørende at børnene på alle måder støttes i en stabil og kontinu-erlig hverdag med trygge voksne.

Hvad angår tilknytningen mellem mor og børn, så vi både ved ankomst til Danmark samt fortsat under nuværende omstændigheder, at der er tale om en dyb og helt særligt tæt tilknytning. Mor har været eneste omsorgsgiver for børnene frem til adskillelsen og hun har trods de svære omstændigheder for-mået at understøtte deres udvikling og skabe en tryg tilknytning. Vi vurderer, at tilknytningen til mor har været og fortsat er en afgørende faktor for børne-nes udvikling og vi ser for nuværende, at adskillelsen fra mor er en udtalt be-lastning for børnene.

Vi ved, at børn som er helt eller delvist opvokset i konflikt- og krigsområder vil være påvirkede af traumer i højere eller mindre grad. Vi har endnu ikke det fulde billede af, hvilke oplevelser børnene har med sig, men vi ved, at de har befundet sig i et konflikt- og krigsramt område de første år af deres opvækst og vi kender til de generelle betingelser for deres første leveår. Alene på denne baggrund er det rimeligt at antage, at børnene er traumatiserede af tiden og af forholdene i lejrene der, som vi finder helt uegnede for børn. Vi vurderer, at børnene fortsat har et behandlingsbehov på baggrund af den tidlige opvækst, ydermere et særligt omsorgsbehov. Vi bemærker hertil, at børnenes positive udvikling sker under massiv støtte fra professionelle og netværk.

Afdeling 2 vurderer, at der på baggrund af omfanget og varigheden af trauma-tiske oplevelser i børnenes opvækst er bekymring for deres psykiske udvik-ling. Vi ved, at traumebelastninger kan føre til personlighedsmæssig fejludvik-ling, som kan være reel årsag til egentlig psykisk sygdom i voksenlivet.

Det er Afdeling 2 vurdering, at det er afgørende for børnenes fortsatte udvik-ling, at de mødes i deres særlige behov for støtte og omsorg. Vi vurderer end-

videre, at det vil have direkte indflydelse på børnenes muligheder for at få et liv i Danmark på lige fod med andre børn, hvor de kan udfylde deres fulde po-tentiale, at de har mulighed for at modtage omsorg fra deres mor i hverdagen. Vi lægger her særligt vægt på den tilknytning, som er beskrevet ovenfor.

Vi henstiller derfor til, at børnenes fysiske og psykiske trivsel og udvikling ik-ke tilgodeses ved en varig adskillelse fra deres mor.”

Vidne har den 13. juni 2025 endvidere udtalt:

”I forhold til besøg og ringeaftaler kan jeg oplyse følgende:

- Drengene kommer på besøg sammen, hver uge. Dog er hver anden uge 2 ti-mer og hver anden uge 5½ time. Det er mere end lovgivningen angiver.

- Tiltalte har mulighed for et opkald om ugen af 30 minutter, hvor hun selv be-stemmer hvor hun ringer hen. Hvis der er behov for et opkald yderligere om u-gen, vil dette kunne bevilliges, hvis det er af hensyn til børnene.

Ovenstående er også oplyst til sagsbehandler i kommunen, og jeg ved at hun vil lave udtalelse med henblik på, om Tiltalte kan få et ekstra opkald om ugen, ligesom hun vil forsøge at udvide samværet yderligere. Men det kan du få Vidne til at uddybe.”

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. juni 2023.

Tiltalte har afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold, herun-der til sine holdninger.

Adspurgt til sine beskeder i en chatgruppe den 5. november 2022, bilag I-12-1-8-11 s. 127,

”Pas på folkens med at stemme, selv om det ser så indbydende ud og giver mening så er der ingen lovgivnibh ud over Allahs som man skal stemme på... Det er direkte KUFR hvis I stemmer så beskyt jeres deen og jeres akhira”

Tiltalte forklarede, at hun ikke har denne holdning til at stemme. Selvfølgelig skal man være en del af samfundet og stemme. Hun var på det tidspunkt sta-dig i lejren, og den danske regering havde lige da fravalgt at tage hende hjem, selv om regeringen havde taget en række etniske danskere hjem. På det tids-punkt var hun vred og skuffet og tog derfor disse holdninger til sig.

Forespurgt til sin besked af 14. marts 2023, s. 282:

”Ya Rabb ya Rabb lad mine drenge se op til ham og være som ham og prakti-sere det ya Rabb... Han fik mig til a græde må Allah beskytte ham og gøre

ham blandt de højeste i jannah”

Tiltalte forklarede, at det var en besked til en video af en dreng, som sang, og som havde en virkelig smuk stemme. Hun kan ikke sige, hvad videoen in-deholdt, eller om der blev talt om Palæstina, for hun husker bare drengens stemme.

Foreholdt besked af 14. marts 2023, s. 298:

”Fatuta jeg acceptere kun hafida til mine drenge”

Tiltalte forklarede, at hun ikke ved, hvad det betyder.

Foreholdt beskeder samme dag, s 299:

”Så siger Person 6 de er ik kuffar de er masih altså kristne

Og Person 9 forklare Person 6 de her kuffar de døde de lyver bare

De ser anden verdens krig

Hans fitra er korrekt Udeladt han ved forskel på muslim og kaffir og hvem der er fjendeog hvem der er muslimer

SubhanAllah det vildt a høre dem snakke sammen og de tolker på deres egen måde, jeg haraldrig fortalt dem det men de forstår hva der foregår omkring dem

Så siger Person 9 ja men de har puttet muslimer i fængsel”

Tiltalte forklarede, at hun talte om sine børn. Hun observerede, hvad de talte om. Det var ikke noget, som hun selv lærte dem eller talte med dem om. Hun har ikke nogen opfattelse i dag af, hvem der er venner og fjender. Det var re-levant, mens de sad i en fangelejr, hvor der var soldater, som udøvede magt mod dem.

Forespurgt til chat mellem tiltalte og en ubekendt person ved navn Person 4 af 12. maj 2023, ekstrakten s. 3788 – 1557:

”Person 4

Skal spørge dig om noget

Kan du have Person 9 og Person 6?

Tænk over det og lav istikhara før du beslutter dig

Og det helt normalt hvis du ikke kan det 3adi

Altså det er to små børn

Jeg ved ik hvornår de tager os hjem

Nej aldrig hverken vuggestue eller børnehave eller sfo eller fritidshjem! Never

Skole og hjem direkte

…

Aldrig sove hos nogen

De må ikke se tv ingen tegnefilm

Og de skal lave hifd 1 time hverdag

Person 22 siger at de siger at drenge e skal være i et opholdshus i et par uger

…”

Samt 13. maj 2023, s. 3797:

”lege udenfor med opsyn.

må ikke lege med piger.

aldrig klage om dem til om drengene,

altid sig de har det godt og de er i god behold og er glade.

ingen tv eller tegnefilm.

ingen form for tegnefilm.

hifd Quran hverdag 1 time

Læs gammel hifd 1 time1 time morgen og 1 time før sengetid.

lave Salahingen grimme ord.

matematik.

vis altid deres fars billeder.

og tal altid om mig så de ik glemmer mig.

ingen tegninger med øjne.

ingen i Marokko må røre dem eller bade dem eller give dem noget at spise el-ler tage et billede af dem! pga sihr.

tisse før søvn.

Person 9 tisser nogle gange.

mu3aweedat før de sover.

ingen danske venner.

ingen besøg af venner eller besøge deres venner.

må ik sove hos nogen andre end Kaldenavn 6 og Person 12, Person 5 og Person 4.

de skal lære engelsk.

arabisk privat skole.

absolut ingen musik.

de skal lære wala og bara

de skal være stolte over deres far er mujaheed.

ikke klip deres hår.

in…

Det hva jeg ka komme i tanke om nu”

Tiltalte forklarede, at hun godt kan se, at det lyder grotesk. Hun havde ingen idé om, hvad børnene skulle komme til, eller om det var i Danmark eller Ma-rokko. Hun var bekymret for, at børnene ville blive yderligere traumatisere-de, og at omvæltningen ville blive for stor. Hun forstår slet ikke, at hun har skrevet, at deres far var Mujaheed – kæmper. Hun var stærkt præget af sin tid i lejren, især i den sidste tid, hvor hun gav op. Hun prøvede at integrere sig i lejren under de regler, der gjaldt dér.

Forespurgt om beskederne:

”Person 4 jeg har rigtig mange ting på mit sd card

Jeg bliver nød til at sende dig alt jo”

Tiltalte forklarede, at det drejede sig om billeder og andet fra børnene, fordi det var alt hun havde fra de var helt små.

Adspurgt til billede s.1587ff forklarede tiltalte, at det er hende og hendes børn. S. 1588 er et billede af hende og Person 1. Billedet s. 1589 er hende og Person 2. Billedet af en pegefinger op i luften, som betyder, at der kun er én gud. Det var et udtryk, man brugte i Islamisk Stat, eller som pri-mært børn gjorde. For børnene er det ligesom at lave et peace-tegn, uden at de ved, hvad det betyder. Det er noget, som hun tager stærk afstand fra, og som ikke vedrører deres liv i Danmark. Man bliver smittet af det, der foregår omkring sig, og det gælder absolut ikke nu.

Adspurgt til chat af 6. juni 2023 mellem tiltalte og Person 14, s. 1583:

”Hvorfor vil du til DK

Fordi det er min eneste udvej fra fængsel tror du det er jahhah på jorden eller hvad? Tror du muslimer vælger af leve der fordi de elsker det?”

Tiltalte forklarede, at hun på det tidspunkt stadig var desillusioneret og skuf-fet over, at Danmark havde valgt at tage nogle andre hjem og ikke hende. Hun ønsker at blive i Danmark, og at hendes børn lever under og nyder de friheder, de gælder i Danmark. På det tidspunkt havde hun været i fangelej-ren i omkring 5 år fra september 2018. Miljøet i lejren var præget af IS, så

selv om hun var tilbageholdt af kurdere, var reglerne i lejren som i IS.

I den gruppe, hun færdedes i, var hun den, der var mest bange for ikke at komme ud. Hun prøvede fra starten at rette henvendelse til Danmark for at komme hjem, men hun blev vurderet til ikke at være dansk nok. Det fratog hende hele hendes identitet, for hun er opvokset her, og har hele sin familie her.

Hun har været hjemme i lidt over 2 år nu. Hun er i dag den person, som hun var, inden hun rejste. Hun er en selvstændig kvinde, som ved, hvad hun vil, og hvilke muligheder hun har. Hun føler, at religion ikke har gavnet hendes liv, og hun har taget et stort skridt væk fra det. Hun er i dag ikke troende og ikke praktiserende. Hun skal noget andet nu. Børnene er i dag i helt alminde-lige institutioner. Det bad hun om, så snart hun kom hjem.

Hun har nu været varetægtsfængslet i lidt over 2 år. Hun har haft samtaler om antiradikalisering. Hun har fået at vide, at der ikke indtil nu har været be-hov for et deradikaliseringsforløb. Hun sidder i fængsel på en almindelig af-deling.

Hun har i det store hele ønsket at tilstå, siden hun kom til Danmark. Hun kunne ikke se, at hun kunne nægte sig skyldig. Hun ved også, at hun talte med sin forsvarer allerede for et år siden om at fremme sagen som en tilståel-sessag.

Hun har ikke familie eller netværk i Marokko, som kunne hjælpe hende med at få et liv dernede. Hun taler syrisk arabisk, men det og berbisk er vidt for-skellige sprog. Hun kan sige et par ord, men kan ikke lave en sætning eller forstå, når der tales til hende.

Hvis hun bliver udvist, ved hun ikke, hvad hun vil gøre i forhold til børnene. For deres bedste, skal de blive i Danmark, men problemet er, at hendes mor er blevet så gammel, at hun ikke kan have dem, og hendes søster skal også have sit eget liv. Hun tror, at hun ville tage dem med sig, men hun kan ikke svare på det nu.

Det er ikke korrekt, når der står, at et af børnene i fangelejren blev fjernet fra hende i flere måneder. Der gik tre uger, før hun fik lov at se ham igen. Bør-nene har ikke kontakt med deres far. Hun har modtaget i alt to breve fra ham. Hun ved ikke, om han er i live.

Hun har ingen interesse i at komme til et muslimsk land igen og støtter ikke et kalifat.

Vidne fra Københavns Kommune, Afdeling 2, Socialfor-valtningen, har forklaret, at det for børnene vil have store konsekvenser at flytte til Marokko. Det vil betyde endnu et voldsomt skifte for dem. De ind-

går i folkeskole og fritidsaktiviteter. Der vil være stor risiko for retraumatise-ring. De har ikke kendskab til, at der vil være nogen i Marokko, som kan sik-re Tiltaltes og børnenes liv dér. Tiltalte har samarbejdet fra start om at indgå i vaccinationsprogrammer, fritidsliv, skole og andet. De har et helt normalt dansk børneliv. De presser fra kommunen på for at sikre så meget samvær som muligt. Børnene talte kun arabisk, da de ankom til Danmark. Hun mener ikke, at børnene har udvist tegn på radikalisering, og der er heller ikke tegn på, at børnene sympatiserer med eller har stærke religiøse holdninger.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. juni 2023.

Anklageren har om sagens forløb oplyst, at tiltalte blev afhørt den 31. januar 2024, hvor hun nægtede sig skyldig, s. 118. Hun blev afhørt igen den 18. marts 2024, s. 150, hvor hun anførte at erkende, men hvor anklagemyndighe-den vurderede, at der ikke var overensstemmelse mellem tiltales tilståelse og den viden, politiet havde om sagen. Der pågik i juli 2024 drøftelser mellem anklagemyndigheden og forsvareren om fremme af sagen som tilståelsessag. Tiltalte blev afhørt på ny den 19. december 2025, s. 165. Den 28. februar 2025 gennemførtes en indenretlig afhøring, som danner grundlag for tilståel-sessagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed er bestyrket af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten finder derfor tiltalte skyldig i over-ensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 114 e, 1. pkt. og straf-felovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. septem-ber 2016 § 1, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019 om for-bud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter, herunder længden og omstændighederne i forbindelse med tiltaltes indrejse og ophold i Syrien, hvorunder tiltalte virkede som hjemmegående husmor og i en periode passede to små børn på et hospital. Gerningsindholdet i tiltalens forhold 1 og forhold 2 er delvis overlappende, og retten finder ikke grundlag for at forhøje straffen som følge af, at tiltaltes indrejse og ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen og Deir al-Zour-provinsen nu tillige er kriminaliseret i straf-felovens § 114 j. Straffen for tilsvarende kriminalitet fastsættes i retspraksis fast til fængsel i 4 år. Retten finder ikke, at den pådømte kriminalitets alvor kan føre til, at straffen skal fastsættes højere end fængsel i 4 år.

Henset til kriminalitetens karakter, hvorefter tiltalte har fremmet virksomhe-den for terrororganisationen Islamisk Stat, og henset til alvoren af deres

handlinger efter straffelovens § 114, finder retten, at det vil stride mod ret-shåndhævelseshensyn, hvis der gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøko-nomiske hensyn, jf. Højesterets dom i UfR2025.3022.

Tiltaltes ophold i al-Roj-lejren var ikke et straffeprocessuelt indgreb eller iværksat efter begæring fra danske myndigheder. Retten har derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af, at tiltalte har befundet sig 5 år i denne lejr. Retten finder det kritisabelt, at anklagemyndigheden først har fremmet sagen til hovedforhandling, efter at tiltalte har været vare-tægtsfængslet i mere end 2 år, men finder heller ikke, at denne omstændighed kan føre til afkortning af straffen.

Udvisning

Tiltalte er frakendt dansk indfødsret, og udvisning af hende har hjemmel i ud-lændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.

Spørgsmålet for retten er, om det vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) at udvise hende, og om udvis-ning derfor ikke kan ske, jf. herved udlændingelovens § 26 b, hvorefter ud-visning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kun kan ske i overens-stemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

TEUF artikel 20 er efter EU-Domstolens fortolkning til hinder for en lovgiv-ning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelandsborger, som tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, udvises som følge af et strafbart forhold, hvis udvisningen indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af ker-neindholdet af sine rettigheder som unionsborger. Om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område, beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet. Der skal ved vurderingen heraf tages hensyn til barnets tarv og samtlige omstændigheder i sagen, her-under navnlig barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til den pågældende forælder, og den risiko, som adskillelsen fra forælderen indebærer for barnets ligevægt, jf. præmis 66-67 i EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19 (Subdelegación).

En medlemsstat kan i ekstraordinære tilfælde udvise forælderen, selv om bar-net som konsekvens heraf bliver nødsaget til at forlade Unionens område. Det er en forudsætning herfor, at udvisningen er begrundet i forælderens per-sonlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i den pågæl-dende medlemsstat, og at udvisningen er grundet i en hensyntagen til de for-skellige involverede interesser, jf. præmis 50 i EU-Domstolens dom af 13. september 2016 i sag C-304/14 (CS).

Parterne er enige om, at der består et afhængighedsforhold mellem tiltalte og hendes 2 mindreårige børn, Person 9 på 7 år og Person 6 på 6 år. Børnene er begge danske statsborgere ved fødsel.

Tiltalte har alene forældremyndigheden over børnene, og hvis hun udvises, er der en væsentlig risiko for, at de som følge af afhængighedsforholdet sam-men med hende må forlade Unionens område og dermed ikke effektivt kan nyde deres rettigheder som unionsborgere. Selv om tiltalte er frakendt dansk indfødsret, kan hun derfor i henhold til TEUF artikel 20 som udgangspunkt ikke udvises, men har ret til ophold her i landet afledt af hensynet til børnene.

Spørgsmålet er herefter, om den foreliggende sag efter EU-retten må anses for et ekstraordinært tilfælde med den virkning, at udgangspunktet skal fravi-ges, således at tiltalte udvises.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at det ikke vil væ-re forsvarligt at flytte børnene fra Danmark til Marokko. Det må herved ta-ges i betragtning, at børnene sammen med tiltalte har opholdt sig i al-Roj-fangelejren i Syrien i 5 år, hvor de blev tilbageholdt af de kurdiske myndighe-der, og hvor de har været vidne til drab på børn og voksne, at teltene er blevet stormet af soldaterne, og at deres mor er blevet tortureret. O pholdet har efter de foreliggende oplysninger været traumatisk for børnene.

Det må endvidere tages i betragtning, at børnene var underernærede og ikke fysisk alderssvarende udviklet, da de kom til Danmark, men at de nu er al-derssvarende og i god trivsel og udvikling, og at de er velintegreret i skole og børnehave. Det vil efter de foreliggende oplysninger ikke være forsvarligt at lade børnene blive i Danmark uden deres mor, der må anses for afgørende for deres videre trivsel og udvikling. Der er nu skabt stabilitet, ro og sikker-hed i børnenes hverdag hos tiltaltes søster og mor, men børnene er fortsat stærkt knyttet til tiltalte.

Tiltalte er ikke tidligere straffet, og den pådømte kriminalitet ligger 7 år tilba-ge. Tiltalte har i forbindelse med sit ophold i Syrien og efterfølgende under sit ophold i al-Raj-fangelejren givet udtryk for islamistiske holdninger, herun-der holdninger til at børnene ikke skulle inddrages i det danske samfund. Ef-ter de fremlagte beviser lægger retten imidlertid til grund, at tiltalte har med-virket til, at børnene går i skole og fritidsordning, og børnene indgår efter det oplyste sædvanligt i det danske samfund. Der er ikke oplysninger, der kan gi-ve grundlag for at antage, at tiltalte på nuværende tidspunkt er radikaliseret. Der er heller ikke grundlag for at antage, at børnene er radikaliserede. Heref-ter og på baggrund af kriminalitetens særlige karakter, hvor tiltales medvir-ken bestod i at rejse med sin daværende mand til Syrien, hvor hun opholdt sig som husmor, og hvor hun plejede to børn på hospitalet, finder retten, at risikoen for recidiv er begrænset.

Retten finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at hensynet til bør-

nenes tarv afgørende taler imod at fravige udgangspunktet og udvise tiltalte, ligesom der ikke er tale om en tilstrækkeligt umiddelbar og alvorlig trussel til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i Danmark, som kan føre til, at der i strid med hensynet til børnenes tarv skal ske udvisning af tiltalte.

Der er således efter EU-retten ikke tale om et ekstraordinært tilfælde. Tiltalte har derfor i henhold til TEUF artikel 20 ret til ophold i Danmark afledt af hensynet til børnene.

Påstanden om udvisning tages herefter ikke til følge.

Da retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise tiltalte, fordi dette efter de foreliggende oplysninger med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte en advarsel som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte tildeles en advarsel om, at hvis hun begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi hun ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

4 års fængsel for at fremme

Islamisk Stat

Dom afsagt: 30. juni 2025

Retten på Frederiksberg har idømt en marokkansk kvinde fængsel i 4 år, men ikke udvisning, for at have fremmet Islamisk Stat.

Kvinden tilstod i retten sin medvirken til at fremme

terrororganisationen Islamisk Stat i perioden fra 2014 til 2018 ved at have opholdt sig som husmor og i en kortere periode at have hjulpet på et hospital i Syrien. Retten fandt, at kriminaliteten var af en sådan karakter, at retshåndhævelseshensyn talte imod, at straffen skulle nedsættes som følge af tiltaltes tilståelse. Under hensyn til, at tiltalte er primær omsorgsperson for to mindreårige børn, som er danske statsborgere, fandt retten, at det ville stride mod TEUF artikel 20, hvis tiltalte skulle udvises. Tiltalte fik derfor en advarsel efter udlændingeloven.

Sagen har journalnummer SS-2667/2025.