Sag om, hvorvidt sagsøgtes eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet, herunder om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 2. juli 2025

Sag BS-9004/2023-OLR

(24. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Søren Aagaard)

Sag BS-9008/2023-OLR

(24. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke)

mod

Sagsøgte 2

(advokat Søren Aagaard)

Sagsøgte SNC

(advokat Arne Møllin Ottosen)

Landsdommerne Thomas Lohse, Jesper Jarnit og Mie Vinkel Sørensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen mod Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC er anlagt ved Kø-benhavns Byret den 16. november 2021. Den 15. august 2022 blev Sagsøgte 1 adciteret af Skatteministeriet. Ved kendelse af 16 januar 2023 er sagerne henvist til behandling ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte SNCs eventuelle krav om tilbagebetaling af udbytteskat og royaltyskat er forældet.

Påstande

Skatteministeriet har i BS-9004/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 skal anerkende, at hans krav om tilbagebetaling af royaltyskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2022 er forældet.

Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om frifindelse.

Skatteministeriet har i BS-9008/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC hver især skal anerkende, at deres krav om til-bagebetaling af udbytteskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelser af 16. august 2021 er forældet.

Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC har nedlagt påstande om frifin-delse.

Sagsfremstilling

Den 28. november 2017 traf daværende SKAT afgørelse om ikke at udbetaleudbytteskat til Sagsøgte 2, fordi kravet var forældet. Sagsøgte 2påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 16.august 2021 hjemviste SKATs afgørelse til fornyet behandling vedSkattestyrelsen, idet kravet ikke ansås for at være fremsat for sent. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende bl.a.:

”…

SKAT har givet afslag på anmodning om refusion af udbytteskat på [] kr.

Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet kravet ikke anses fremsat for sent.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med Sagsøgte 2's (herefter klageren) repræsentant.

Faktiske oplysninger

På klagerens vegne har Ernst & Young P/S indsendt anmodning om at få refunderet udbytteskat for klageren for indkomståret 2013. Anmodningen blev modtaget i det daværende SKAT den 15. marts 2017.

Ernst & Young P/S' ansøgning vedrørte tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat vedrørende danske aktier fra en udlodning i et dansk selskab. Den påklagede afgørelse omhandler refusion af indeholdt udbytteskat på [] kr.

…

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om refusion af udbytteskat på i alt [] kr.

SKAT har til støtte for afgørelsen anført:

"(...).

Det er vores opfattelse, at Sagsøgte 2 ikke opfylder de betingelser, der står i kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, 1. pkt., for at få betalt dansk udbytteskat tilbage.

Det er fordi anmodning om refusion af udbytteskat er modtaget senere end 3 år efter betalingsdatoen den []. Krav om refusion af udbytteskat er derfor forældet, jf. SKATs styresignal -SKM2016.263.SKAT.

Forældelse

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det har i tidligere udgaver af Den juridiske vejledning været anført, at der gælder en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Denne praksis har været baseret på en fortolkning af kildeskattelovens § 67 A, hvorefter bestemmelsen også omfatter krav på refusion af indeholdt udbytteskat.

Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A, at - "Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D ".

§§ 65-65 D er omfattet af kildeskattelovens afsnit VI - om indeholdelse i aktieudbytte m.m.

• § 65 A omhandler begrænset skattepligtiges betaling af udbytteskat i de tilfælde, hvor der ikke indeholdes kildeskat.

• § 65 B omhandler begrænset skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje.

• § 65 C omhandler indeholdelse af royaltyskat.

• § 65 D omhandler renteskat.

Indsættelse af kildeskattelovens § 67 A sker som nævnt ved lovforslag L 75 af 17. november 2010. Under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det bl.a. af § 3 nr. 3, at "Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist ".

Det er SKATs klare opfattelse, at sætningen - "Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist " - relaterer sig til for meget indeholdt kildeskat jf. bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 65-65 D. Det gælder f.eks. hvis et selskab har indeholdt for meget i udbytteskat, jf. § 65. I den situation vil selskabet være berettiget til at tilbagesøge den for meget indeholdte udbytteskat indenfor en 5 års frist, hvilket er i fuld overensstemmelse med indholdet i kildeskattelovens § 67 a - "Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D ".

Som det fremgår af ovenstående omhandler §§ 65-65 D ikke

reglerne om refusion af udbytteskat.

Reglerne om refusion af udbytteskat for begrænset skattepligtige personer og selskaber findes i kildeskattelovens § 69 b, som er omfattet af lovens afsnit VII - om hæftelsesbestemmelser m.v. Da reglerne om refusion af udbytteskat ikke er omfattet af kildeskattelovens § 67 A, finder bestemmelsen om en 5 års forældelse ikke anvendelse ved fastlæggelsen af forældelsesfristen for krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Dette betyder, at krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

SKAT har derfor med virkning fra den 14. september 2016 ændret praksis jf. SKM2016.263.SKAT. Krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes således ifølge styresignalet:

"Krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes således:

• efter 5 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos

SKAT inden offentliggørelsen af dette styresignal,

• efter 5 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos

SKAT i perioden fra offentliggørelsen af dette styresignal og senest 3 måneder efter offentliggørelsen, og

• efter 3 år, hvis anmodningen om refusion af kravet er modtaget hos

SKAT senere end 3 måneder efter offentliggørelsen af dette styrsignal.

Praksisændringen kan ikke føre til, at forældelsesfristen forlænges ud over de 5 år, der fulgte af hidtidig praksis. Dette gælder dog ikke, hvis en anden forældelsesfrist følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2016.263.SKAT blev offentliggjort den 13. juni 2016 på www.SKAT.dk.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1, som lyder:

"Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser ".

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt hvor den endelige udbyttemodtager har modtaget udbyttet( betalingsdatoen). Iflg. foreliggende registreringer er nettoudbytte indsat på aktionærens konto den 14. juni 2013.

Fordi anmodningen om refusion af udbytteskat er modtaget den 15. marts 2017 er refusion for året 2013 forældet, da anmodningen er modtaget senere end 3 år efter betalingsdatoen. Jeres anmodning kan dermed ikke imødekommes for det pågældende år.

(....)".

…

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstilling

Skatteankestyrelsen udsendte kontorindstilling den 9. marts 2021.

Den 19. april 2021 er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

"3. Skattestyrelsens udtalelse

3.1

Skatteankestyrelsen har i indstillingen anført, at

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde denne fortolkning af kildeskattelovens § 67 a, hverken efter en ordlydsfortolkning, eller en formålsfortolkning af bestemmelsen. Dette er nærmere begrundet i følgende:

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Kildeskattelovens § 67 A har følgende ordlyd:

"Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D "

Kildeskattelovens §§ 65-65 D angår indeholdelse af udbytteskat (§ 65), begrænset skattepligtiges betaling af udbytteskat i de tilfælde, hvor der ikke indeholdes kildeskat (§ 65 A), begrænset skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), samt indeholdelse af royaltyskat (§ 65 C) og renteskat (§ 65 D).

De nævnte bestemmelser indeholder således ikke regler om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat, jf. herom i stedet kildeskattelovens § 67, stk. 3, og § 69 B.

Efter ordlyden af kildeskattelovens § 67 A er det derfor alene Skatteforvaltningen krav mod

• den indeholdelsespligtige (§§ 65, 65 C samt 65 D) og

• den begrænset skattepligtige (§§ 65 A og 65 B),

der er undergivet en 5-års forældelse.

Kildeskattelovens § 67 A blev indsat ved lov nr. 1560 af 21.

december 2010, § 3, nr. 3.

Af de almindelige bemærkninger i lovforslaget til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 75 af 17. november 2010, afsnit 2.8.2, fremgår følgende om kildeskattelovens § 67 A gengivet i sin helhed):

"Da fremskaffe/sen af oplysninger og behandling af sager om indeholdelse af kildeskat af udbytter, renter og royalties ofte er komplicerede og meget tidskrævende, er det skattemyndighedernes erfaring, at en 3-årig forældelsesfrist kan betyde, at det i en række tilfælde ikke vil være muligt rettidigt at rejse krav overfor de indeholdelsespligtige selskaber. Det gælder især, når modtageren af beløbet er begrænset skattepligtig.

Med henblik på at forebygge et provenutab og give skattemyndighederne bedre muligheder for at foretage de ofte meget vanskelige og tidskrævende vurderinger i disse bevistunge sager foreslås det, at 3 års fristen udvides til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet of kildeskattelovens §§ 65-65D. Dermed bliver disse krav sidestil/et med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager, hvor der allerede i dag gælder en 5-årig forældelsesfrist. "

Som det fremgår, angår disse bemærkninger alene Skatteforvaltningens krav mod den indeholdelsespligtige samt behovet for en 5-års forældelsesfrist for disse krav, idet henvisningen til kildeskattelovens §§ 65-65 D dog også omfatter krav mod de begrænset skattepligtige, jf. §§ 65 A og 65 B. Det er også Skatteforvaltningens krav mod den indeholdelsespligtige, der er det centrale i de almindelige bemærkningers afsnit om gældende ret (afsnit 2.8.1). Dette er i overensstemmelse med, at skattekravet opkræves og forfølges hos den indeholdelsespligtige.

Tilsvarende bemærkninger findes i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3. I det sidste afsnit i de specielle bemærkninger, der modsvarer det andet og sidste afsnit i de almindelige bemærkninger (citeret ovenfor), er der imidlertid tillige indsat en bemærkning om forældelsesfristen for

tilbagesøgningskrav:

Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist.

Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."(Skattestyrelsens understregning)”

Det fremgår ikke direkte, hvorvidt bemærkningen om, at krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat ligeledes vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist, angår tilbagesøgningskrav fra det indeholdende selskab og/eller fra den begrænset skattepligtige.

Idet bemærkningen angår "tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat ", må bemærkningen imidlertid umiddelbart anses for omhandlende den indeholdelsespligtiges tilbagesøgningskrav.

Tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat kommer således

alene på tale, hvis den indeholdelsespligtige har indeholdt ogbetalt

mere, end hvad der følger af kildeskattelovens §§ 65- 65 D. I de situationer vil den indeholdelsespligtige have et

tilbagesøgningskrav over for Skatteforvaltningen.

Den begrænset skattepligtiges tilbagesøgningskrav af indeholdt kildeskat over for Skatteforvaltningen beror derimod ikke på, at der er indeholdt for meget kildeskat, men på at den begrænset skattepligtige alene er forpligtet til at betale et mindre beløb end det, som den indeholdelsespligtige har indeholdt og betalt.

Indeholdelsen og betalingen er således korrekt, men den begrænset skattepligtige har krav på tilbagebetaling, fordi udbytteskatten er lavere end det indeholdte beløb, f.eks. fordi det følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 3. pkt., om en skattesats på 15 pct. i visse situationer.

Derudover fokuseres der i forarbejderne alene på den indeholdelsespligtige (og Skatteforvaltningens krav imod denne) og ikke på den begrænset skattepligtige. Dette fokus støtter efter Skattestyrelsens opfattelse, at det er den indeholdelsespligtiges og ikke den begrænset skattepligtiges tilbagesøgningskrav, som bemærkningen i forarbejderne om tilbagesøgning angår.

Hertil kommer, at ordlyden af kildeskattelovens § 67 A ikke efterlader et sådant rum for fortolkning, at forlængelsen af forældelsesfristen fra 3 år til 5 år tillige dækker den begrænset

skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat, jf. det indledningsvis anførte om bestemmelsens ordlyd.

Kildeskattelovens § 67 A henviser alene til krav "omfattet af" af kildeskattelovens §§ 65-65 D og således ikke til krav, der udspringer af de nævnte bestemmelser. Der er således ikke i ordlyden af kildeskattelovens § 67 a, grundlag for den fortolkning som anføres af Skatteankestyrelsen i indstillingen, hvorefter kildeskattelovens § 67 A også anses at vedrøre krav på refusion af for meget indeholdt fordi kravet udspringer af indeholdelsen.

Kildeskattelovens § 67 A henviser endvidere ikke til de bestemmelser i kildeskattelovens afsnit VI, der vedrører den begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 3, og § 69 B.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at en fortolkning af kildeskattelovens § 67 A, hvorefter den begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat er undergivet en 5 års forældelse, rækker ud over ordlyden. Der er ikke holdepunkter for en sådan udvidende fortolkning. Udsagnet i forarbejderne om, at "Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist " må således anses for uklart og i hvert fald udgør det ikke en klart støtte for, at også den begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat er undergivet en 5-års forældelsesfrist.

Der foreligger derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet i forældelseslovens § 3, stk. 1, om en forældelsesfrist på 3 år.

3.2

Skatteankestyrelsen har i indstillingen anført, at det af Skatteministerens svar til Skatteudvalget af 3. december 2015 (svar på spørgsmål 43 af 9. november 2015 (alm. del)) vedrørende fordeling af kildeskat på udbytter på danske selskaber mv. og udenlandske aktionærer blandt andet fremgår:

og refusion af udbytteskat". Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf forældelseslovens § 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf kildeskattelovens § 67a. "

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at:

Ved spørgsmålet blev skatteministeren anmodet om at skønne over, hvor stor en andel af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og

investeringsforeningsbeviser mv., der dækker over beskatning af udbytter fra danske selskaber til danske selskaber, samt foretage et skøn over den andel af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser i tabel 7.1 i "SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat", side 15, der dækker over kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer.

Skatteministerens svar indeholder oplysninger om størrelsen af udlodninger fra danske selskaber og investeringsforeninger til danske selskaber, samt størrelsen af kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer. Skatteministerens svar afsluttes med nogle bemærkninger om de foretagne skøn og tabel 7.1 i rapporten "Skats administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat ". Det anføres i den forbindelse, at "Frem til den 31. december 2010 var der [...] en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf.

forældelseslovens § 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a. "

Henset til at det stillede spørgsmål ikke vedrørte en fortolkning af kildeskattelovens § 67 a, men derimod økonomisk opgørelse af hvor stor en andel af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser mv., der dækker over beskatning af udbytter fra danske selskaber til danske selskaber, og et skøn over den andel af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser, finder Skattestyrelsen ikke, at skatteministerens slutbemærkning i svaret kan tillægges betydning i forhold til forståelsen af kildeskattelovens § 67 a.

Skatteministerens slutbemærkninger i svaret er således heller ikke en klar støtte for, eller et tilstrækkeligt fortolkningsbidrag til, at

også den begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat er undergivet en 5-års forældelsesfrist.

3.3

Skatteankestyrelsen anfører, at

"SKAT udsendte den 13. juni 2016 styresignal SKM2016.263.SKAT, om ændring af praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet vil forældelsesfristen for sådanne krav fremadrettet være 3 år, jf forældelseslovens § 3, stk. 1. Det fremgår, at det er SKATs opfattelse, at kildeskattelovens § 67 A ikke finder anvendelse ved fastlæggelsen af forældelsesfristen for krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet har praksisændringen virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet.

Indtil praksisændringen ved SKM2016.263.SKAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget betalt udbytteskat."

"...... En lovmæssig frist kan ikke ændres ved styresignal. Det nævnte styresignal ændrer derfor ikke på, at fristen er 5 år."

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at

Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1 og 3.2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en fortolkning af kildeskattelovens § 67 A, hvorefter den begrænset skattepligtiges krav på tilbagebetaling af udbytteskat er undergivet en 5-års forældelse, rækker ud over ordlyden. Der foreligger derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet i forældelseslovens § 3, stk. 1, om en forældelsesfrist på 3 år.

Det angives derfor også i pkt. 2 "baggrund og problemstilling" i styresignalet SKM20 16.263.SKAT, at

"Det har i tidligere udgaver af Den juridiske vejledning været anført, at der gælder en 5- årig forældelsesfrist for krav

på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Denne praksis har været baseret på en fortolkning af kildeskattelovens § 67 A, hvorefter bestemmelsen også omfatter krav på refusion af indeholdt udbytteskat.

I forbindelse med sagen om refusion af indeholdt udbytteskat har SKAT genovervejet denne fortolkning af anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 67 A. "

Der er således ikke tale om, at Skattestyrelsen ved SKM20 16.263.SKAT ændrer en lovmæssig fastsat frist. Der er derimod tale om at Skattestyrelsen ændrer sin fortolkning af bestemmelsen og i overensstemmelse med offentlighedslovens § 17, hvorefter en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed og forvaltningslovens § 7, om den generelle vejledningspligt, opfylder sin forpligtelse til offentliggøre den ændrede fortolkning af bestemmelsen.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til følgende om en forvaltningsmyndigheds vejledningspligt af Myndighedsguiden på Ombudsmandens hjemmeside:

Vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, gælder som nævnt kun i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en myndighed. En myndighed er dermed ikke efter forvaltningsloven forpligtet til generelt at informere offentligheden -f.eks. via myndighedens hjemmeside - om regler og praksis inden for myndighedens område.

En pligt til at give generel information kan dog følge af den øvrige lovgivning. Det kan bl.a. være i form af bestemmelser om, at myndigheden skal afgive en årsberetning. Se eksempelvis § 2, stk. 3, i lov om Institut for Menneskerettigheder, hvorefter der årligt afgives en beretning til Folketinget om institutionens virksomhed og udviklingen i menneskerettighedssituationen i Danmark.

Departementer, styrelser og direktorater, uafhængige nævn og råd samt den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne skal på deres hjemmeside give borgerne information om deres virksomhed. Det følger of offentlighedslovens § 17.

Det følger desuden af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang bør informere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via myndighedens hjemmeside eller på anden lettilgængelig måde som f.eks. pjecer.

En myndighed, der informerer offentligheden om f.eks. en ny praksis via sin hjemmeside, bør sikre, at den offentliggjorte information er let tilgængelig, korrekt, opdateret og tilstrækkeligt detaljeret til, at borgeren kan få et overblik over sin retsstilling og dermed sine muligheder. Se f. eks. FOB

2020-3, hvor ombudsmanden fandt, at Gældsstyrelsens planlagte information til offentligheden om fejl i klagevejledningen i ca. 71.000 afgørelser ikke levede op til de nævnte krav.

Ved ændringer af en eksisterende praksis gælder der en særlig forpligtelse til at informere offentligheden om den nye praksis.

Der skal samtidigt henvises til SKM2018.348.SKTST, der beskriver anvendelsesområdet for styresignaler og SKM-meddelelser, som udstedes af de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen. Endvidere beskrives styresignaler og SKM-meddelelsers retlige status samt disses forhold til Den juridiske vejledning.

Styresignalet SKM2016.263.SKAT, ligger således indenfor Skattestyrelsens kompetenceområde og er en opfyldelse af vejledningsforpligtelsen i offentlighedslovens § 17 og forvaltningslovens § 7."

…

Landsskatterettens afgørelse

Forældelsesfristen på fordringer er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D. Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A.

De omfattede krav vedrører indeholdelse af kildeskat på udbytte (§ 65), udbytteskat i tilfælde, hvor der ikke indeholdes kildeskat (§ 65 A), begrænset skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), indeholdelse af kildeskat på royalty (§ 65 C) og indeholdelse af

kildeskat på renter (§ 65 D). Kildeskattelovens § 67 A blev indsat ved lov nr. 1560 af 21/12 2010. Ændringen trådte i kraft den 31. december 2010. Af de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3 i lovforslag L 75 af 17. november 2010, fremgår blandt andet:

"Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års-fristen ændres til en 5 års-frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerende transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i

omstruktureringssager."

Er der efter kildeskattelovens § 65 indeholdt kildeskat på udbytte, som overstiger modtagerens endelige udbytteskat, kan den for meget indeholdte udbytteskat tilbagesøges. For begrænset skattepligtige fremgår modtagerens endelige udbytteskat af enten kildeskattelovens § 2, selskabsskattelovens § 2, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Har nogen, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 fremgår regler om suspension af fristen og krav om sikkerhedsstillelse.

Kildeskattelovens § 69 B blev indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012. Bestemmelsen har virkning for anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012.

Af Skatteministerens svar til Skatteudvalget af 3. december 2015 (svar på spørgsmål 43 af 9. november 2015 (alm. del)) vedrørende fordeling af kildeskat på udbytter på danske selskaber mv. og udenlandske aktionærer fremgår blandt andet:

"Derudover bemærkes det, at andelen af bruttoindtægter fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser, der dækker over kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer, ikke kan sammenholdes med beløbene vedr. refunderet udbytteskat, som fremgår af tabel 7.1 i rapporten "SKATS administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat ". Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf.

forældelseslovens§ 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a."

SKAT udsendte den 13. juni 2016 styresignal SKM2016.263.SKAT, om ændring af praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet vil forældelsesfristen for sådanne krav fremadrettet være 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Det fremgår, at det er SKATs opfattelse, at kildeskattelovens § 67 A ikke finder anvendelse ved fastlæggelsen af forældelsesfristen for krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet har praksisændringen virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet.

Indtil praksisændringen ved SKM2016.263.SKAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget betalt udbytteskat.

kildeskattelovens § 65, idet kravet udspringer af indeholdelsen. At den endelige udbytteskat ikke fremgår af kildeskattelovens § 65 og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal henses til andre bestemmelser, anses ikke for afgørende. Der er herved også henset til, at det fremgår af lovforarbejderne til kildeskattelovens § 67 A, at krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse anses det at være udbyttemodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Endvidere bemærkes, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 69 B, der er indsat senere end § 67 A, ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt udbytteskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sikkerhedsstillelse.

Herefter anses forældelsesfristen at være 5 år, jf. kildeskattelovens § 67 A. En lovmæssig frist kan ikke ændres ved styresignal. Det nævnte styresignal ændrer derfor ikke på, at fristen er 5 år.

Fristen er ikke forlænget ved dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Anmodning om refusion er derfor fremsat inden for forældelsesfristen.

Da SKAT ikke har taget stilling til betingelserne for refusion, hjemvises SKATs afgørelse til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

…”

Den 21. december 2017 traf daværende SKAT afgørelse om ikke at udbetaleroyaltyskat til Sagsøgte 1 for perioden fra 28. april 2012 til 27. april 2014,fordi kravet var forældet. Sagsøgte 1 påklagede SKATs afgørelse tilLandsskatteretten, som ved afgørelse af 18. maj 2022 ændrede SKATs afgørelse. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende bl.a.: ”…

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klageren i de påklagede indkomstår havde bopæl i Italien og ikke var fuldt skattepligtig til Danmark.

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, fremgår, at personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt til Danmark, anses for begrænset

skattepligtige til Danmark, hvis de erhverver royalty, som hidrører fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Det fremgår af art. 12, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien, at royalties, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, for anvendelsen af, eller retten til at anvende videnskabeligt arbejde, kun kan beskattes i denne anden stat, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i denne anden stat.

I perioden fra 24. februar 2011 til 17. marts 2016 betalte klageren i alt [] i kildeskatter vedrørende royaltybetalinger modtaget fra Danmark. Da klageren er hjemmehørende i Italien, tilkommer beskatningsretten til de udbetalte royalties dog Italien.

Klageren anmodede den 28. april 2017 om refusion af indeholdt royaltyskat på i alt [] for perioden fra 28. april 2012 til 17. marts 2016.

Det følger af forældelseslovens § 3 stk. 1, vedrørende de almindelige forældelsesfrister, at der gælder en forældelsesfrist for fordringer på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A, at fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1560 af 21. december 2010. Ændringen trådte i kraft den 31.

december 2010.

Af de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3 i lovforslag nr. 75 af 17. november 2010 fremgår bl.a. følgende:

”(…)

Til nr. 3

Krav på indeholdelse af skat er generelt omfattet af forældelseslovens 3 års frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt.

Denne frist suspenderes ved utilregnelig uvidenhed om kravet eller skyldneren. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat er ligeledes omfattet af forældelseslovens 3 års frist.

(…)

Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist.

(…)”

Hvis nogen, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, har modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling, jf. kildeskattelovens § 69 B, stk. 1. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 fremgår regler om suspension af fristen og krav om sikkerhedsstillelse.

Forældelsesfristen på 5 år i kildeskattelovens § 67 A anses i kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 65 C at vedrøre både krav på indeholdelse af royaltyskat og krav på refusion af for meget indeholdt royaltyskat. Der er herved henset til, at krav på refusion af for meget indeholdt royaltyskat anses at være et krav omfattet af kildeskattelovens § 65 C, idet kravet udspringer af indeholdelsen. At den endelige royaltyskat ikke fremgår af kildeskattelovens § 65 C og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal

henses til andre bestemmelser, anses ikke for afgørende. Der er herved også henset til, at det fremgår af lovforarbejderne til kildeskattelovens § 67 A, at krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse anses det at være royaltymodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbage-søgning af for meget indeholdt royaltyskat.

Endvidere bemærkes, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 69 B, der er indsat senere end § 67 A, ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt royaltyskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sikkerheds-stillelse.

Der henvises samtidig til Landsskatterettens afgørelse af 16. august 2021, offentliggjort i SKM2021.650.LSR, hvor Landsskatte-retten fandt, at forældelsesfristen på 5 år i kildeskattelovens § 67 A, jf. kildeskattelovens § 65, måtte vedrøre både krav på indeholdelse af udbytteskat og krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat.

Herefter anses forældelsesfristen at være 5 år for krav på refusion af for meget indeholdt royaltyskat, jf. kildeskattelovens § 67 A.

Fristen er ikke forlænget ved dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Anmodning om refusion er derfor fremsat inden for forældelsesfristen.

Landsskatteretten finder således, at klageren er berettiget til refusion af for meget indeholdt royaltyskat for perioden fra 28. april 2012 til 17. marts 2016.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. …” Den 4. januar 2018 traf daværende SKAT afgørelse om ikke at udbetaleudbytteskat til Sagsøgte SNC, fordi kravet var forældet. Sagsøgte SNCSagsøgte SNC påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, somved afgørelse af 16. august 2021 hjemviste SKATs afgørelse til fornyetbehandling ved Skattestyrelsen, idet kravet ikke ansås for at være fremsat forsent. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende bl.a.: ”…

Landsskatterettens afgørelse

Forældelsesfristen på fordringer er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D. Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A.

De omfattede krav vedrører indeholdelse af kildeskat på udbytte (§ 65), udbytteskat i tilfælde, hvor der ikke inde holdes kildeskat (§ 65 A), begrænset skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), indeholdelse af kildeskat på royalty (§ 65 C) og indeholdelse af kildeskat på renter (§ 65 D).

Kildeskattelovens § 67 A blev indsat ved lov nr. 1560 af 21/12 2010. Ændringen trådte i kraft den 31. december 2010. Af de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3 i lovforslag L75 af 17. november 2010, fremgår blandt andet :

"Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndig-hederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års-fristen ændres til en 5 års-frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerende trans-aktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."

Er der efter kildeskattelovens § 65 indeholdt kildeskat på udbytte, som overstiger modtagerens endelige udbytteskat, kan den for meget inde holdte udbytteskat tilbagesøges. For begrænset skattepligtige fremgår modtagerens endelige udbytteskat af enten kildeskattelovens § 2, selskabsskattelovens § 2, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Har nogen, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter,

hvori der efter §§ 65- 65 D er inde holdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, stk . 1. Af bestemmelsens stk. 2 og 3 fremgår regler om suspension af fristen og krav om sikkerhedsstillelse.

"Derudover bemærkes det, at andelen af bruttoindtægter fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investerings-foreningsbeviser, der dækker over kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer, ikke kan sammenholdes med beløbene vedr. refunderet udbytteskat, som fremgår af tabel 7.1 i rapporten ” SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat” . Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf.

forældelseslovens § 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a."

A ikke finder anvendelse ved fastlæggelsen af forældelsesfristen for krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet har praksisændringen virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet.

Indtil praksisændringen ved SKM2016.263.S KAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget betalt udbytteskat.

Forældelsesfristen på 5 år i kildeskattelovens § 67 A anses i kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 65 at vedrøre både krav på indeholdelse af udbytteskat og krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Der er herved henset til, at krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat anses at være et krav omfattet af kildeskattelovens § 65, idet kravet udspringer af indeholdelsen. At den endelige udbytteskat ikke fremgår af kildeskattelovens § 65 og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal henses til andre bestemmelser, anses ikke for afgørende. Der er herved også henset til, at det fremgår af lovforarbejderne til kildeskattelovens § 67 A, at krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse anses det at være udbyttemodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Endvidere bemærkes, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 69 B, der er indsat senere end § 67 A, ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt udbytteskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sikkerhedsstillelse.

Anmodning om refusion er derfor fremsat inden for forældelsesfristen.

Da SKAT ikke har taget stilling til betingelserne for refusion, hjemvises SKATs afgørelse til Skattestyrelsen til fornyet be handling.

…”

Retsgrundlaget

Kildeskattelovens § 67 A, er sålydende:

”Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1560 af 21. december 2010, der trådte i kraft den 31. december 2010. Det fremgår af de almindelige og specielle be-mærkninger i forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 75 af 17. novem-ber 2010) bl.a.:

”Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

…

2.8. Ændring af forældelsesbestemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter omfattet af kildeskatte-lovens §§ 65-65D

2.8.1. Gældende ret

Krav på indeholdelse af skat er fra og med den 1. januar 2011 om-fattet af forældelseslovens 3 årsfrist. En overgangsbestemmelse i forældelsesloven har dog betydet, at den tidligere gældende 5 års frist har haft virkning til og med d. 31. december 2010. Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor kreditor har fået tilstrækkeligt kendskab til kravet eller skyldneren. De indeholdel-sespligtige selskaber, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D

- herunder selskaber, der ejes af kapitalfonde - vil i udgangspunktet være omfattet af den 3 årige forældelsesfrist. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden modtager indberetning om det indeholdte beløb, dvs. senest den 10. i den måned, der følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten er udløst ved udbetaling af udbytte eller renter. Hvad angår royalties er fristen for indsendelse af erklæring som udgangspunkt en måned efter udlodningen eller godskrivningen af royalty. Efter tilladelse fra SKAT kan erklæring om royalty indsen-des én gang årligt, når der ifølge en dobbeltbeskatningsove-renskomst mellem Danmark og en fremmed stat ikke skal indehol-des royalty. Erklæringen for de foregående regnskabsår skal ind-sendes senest ved udgangen af den måned, der følger efter regn-skabsårets afslutning. Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen være suspenderet og først begynde at løbe på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden på anden måde modtager tilstrækkelige oplys-ninger til at kunne gøre kravet gældende.

2.8.2. Lovforslaget

Da fremskaffelsen af oplysninger og behandling af sager om inde-holdelse af kildeskat af udbytter, renter og royalties ofte er kompli-cerede og meget tidskrævende, er det skattemyndighedernes erfa-ring, at en 3 årig forældelsesfrist kan betyde, at det i en række til-fælde ikke vil være muligt rettidigt at rejse krav overfor de inde-holdelsespligtige selskaber. Det gælder især, når modtageren af be-løbet er begrænset skattepligtig.

Med henblik på at forebygge et provenutab og give skattemyndig-hederne bedre muligheder for at foretage de ofte meget vanskelige og tidskrævende vurderinger i disse bevistunge sager foreslås det, at 3 års fristen udvides til en 5 års frist vedrørende krav på inde-holdelse omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollere-de transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i om-struktureringssager, hvor der allerede i dag gælder en 5 årig foræl-delsesfrist.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til § 3

…

Til nr. 3

Krav på indeholdelse af skat er generelt omfattet af forældelseslo-vens 3 års frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt. Denne frist suspenderes ved utilregnelig uvi-denhed om kravet eller skyldneren. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat er ligeledes omfattet af forældelseslo-vens 3 års frist.

Vedrørende de indeholdelsespligtige selskaber, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65D - herunder selskaber, der ejes af kapi-talfonde - vil udgangspunktet være, at den 3-årige forældelsesfrist løber fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden modtager indbe-retning om det indeholdte beløb, dvs. senest den 10. i den måned, der følger efter den måned, hvor indeholdelsespligten er udløst ved udbetaling af udbytte eller renter. Hvad angår royalties er fristen for indsendelse som udgangspunkt en måned efter udlodningen el-ler godskrivningen af royalty. Efter tilladelse fra SKAT kan erklæ-ring om royalty indsendes én gang årligt, når der ifølge en dobbelt-beskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat ik-ke skal indeholdes royalty. Erklæringen for de foregående regn-skabsår skal indsendes senest ved udgangen af den måned, der føl-ger efter regnskabsårets afslutning.

Hvis det indeholdelsespligtige selskab ikke har angivet beløbet og/eller slet ikke har foretaget indeholdelse, vil forældelsesfristen normalt være suspenderet og først begynde at løbe på det tids-punkt, hvor skattemyndigheden på anden måde modtager til-strækkelige oplysninger til at kunne gøre kravet gældende. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at foretage yderligere undersøgel-ser, fordi modtagerne af udbytte, renter eller royalties er hjemme-hørende i udlandet. Det gælder især i de såkaldte gennemstrøm-ningssager, hvor indeholdelsespligten udløses, hvis det visersig, at modtageren af beløbet ikke er den retmæssige ejer. Selv om forældelsesfristen i mange tilfælde kan være suspenderet, vil det som følge af disse sagers karakter ofte give anledning til tvivl, i hvilket omfang betingelserne for suspension er opfyldt.

Vurderingerne heraf er tidskrævende og medfører risiko for, at dis-se sager efter gældende regler vil være forældede, inden de ende-ligt kan afsluttes.

Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighe-derne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskat-telovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige sel-skaber. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kon-trollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager.

…”

Den 9. november 2015 har Folketingets Skatteudvalg som spørgsmål nr. 43 (alm. del) stillet følgende spørgsmål til skatteministeren:

”Vil ministeren skønne over, hvor stor en andel af bruttoindtægter-ne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og inve-steringsforeningsbeviser mv., der dækker over beskatning af ud-bytter fra danske selskaber til danske selskaber? Vil ministeren i forlængelse heraf samt i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 41 til 42 foretage et skøn for den andel af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsfore-ningsbeviser i tabel 7.1 i ”SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat” , side 15, der dækker over kildeskat på ud-bytter til udenlandske aktionærer.”

Af skatteministerens svar af 3. december 2015 på spørgsmålet fremgår følgende bl.a.:

”…

Derudover bemærkes det, at andelen af bruttoindtægter fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsfore-ningsbeviser, der dækker over kildeskat på udbytter til udenland-ske aktionærer, ikke kan sammenholdes med beløbene vedr. refun-deret udbytteskat, som fremgår af tabel 7.1 i rapporten ” SKATs ad-ministration af udbytteskat og refusion af udbytteskat” . Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. forældelseslovens § 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesø-ge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a.

…”

Af skatteministerens svar af 27. maj 2016 til Folketingets Skatteudvalg, Skatte-udvalget 2015-16, alm. del, bilag 208, fremgår følgende:

”…

I mit svar til Skatteudvalget af 3. december 201[5] på spørgsmål 43 (alm. del) 2015/16 har jeg anført, at der fra og med 31. december 2010 er en femårig forældelsesfrist for at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67 A. Svaret var baseret på SKATs praksis, som byggede på forarbejderne til bestemmelsen.

Imidlertid har Kammeradvokaten i en udtalelse af 18. marts 2016 til SKAT vurderet, at udbyttemodtagerens tilbagesøgning af udbyt-teskat ikke er omfattet af kildeskattelovens § 67 A. Dette indebærer, at fristen er den normale frist efter forældelsesloven på tre år, medmindre der følger andet af en dobbeltbeskatningsove-renskomst. Kammeradvokaten anfører dog, at denne vurdering ik-ke er sikker. Endvidere anfører Kammeradvokaten, at der er en praksis for, at udbyttemodtagernes tilbagesøgning var omfattet af fristen på fem år i kildeskattelovens § 67 A, og at denne praksis ik-ke er klart i modstrid med bestemmelsen. Derfor forudsætter en ændring af praksis, at SKAT udmelder en sådan praksisændring.

SKAT har orienteret mig om, at SKAT på baggrund af udtalelsen fra Kammeradvokaten vil udsende et styresignal, der fremadrettet ændrer praksis i overensstemmelse med Kammeradvokatens udta-lelse.

…”

Anbringender

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 19. maj 2025 anført bl.a.:

”…

3.1 Skatteministeriets hovedsynspunkter

Det følger udtrykkeligt af kildeskattelovens § 67 A (…), at den forlæn-

gede forældelsesfrist efter bestemmelsen alene gælder for ”…krav omfat-

tet af §§ 65-65 D”. Ingenafdesagsøgtestilbagebetalingskraveromfattetafkildeskatte -lovens §§ 65-65 D (…). Disse bestemmelser omfatter derimod forpligtel-ser til at indeholde og betale nærmere angivne typer af skatter. Krav omtilbagebetalingfølgerafmoder-/datterselskabsdirektivet,rente-/royaltydirektivetsamtnavnligforskelligedobbeltbeskatningsove-renskomster og er i kildeskatteloven omfattet af § 67, stk. 3 (…), og § 69B(…).Dissereglererderikkehenvisttilikildeskattelovens§67A,ogtilbagebetalingskravpågrundlagheraferderforikkeomfattetafkilde-skattelovens § 67 A. Alleredesomfølgeheraferderikkegrundlagforatgivedesagsøgtemedhold i deres synspunkter og opretholde Landsskatterettens afgørel-ser (…). Både forarbejderne til kildeskattelovens § 67 A (…) og betragtninger omsymmetriskeforældelsesfrister støtter også, at de sagsøgtes krav ikke eromfattetafdenforlængedeforældelsesfristoggiverdermedpåingenmådedetfornødnesikregrundlagforatfravigedenklareordlydafkildeskattelovens § 67 A. Forarbejderneviser,atkildeskattelovens§67Ablevindførtmedhen-blikpåatstyrkeskattemyndighedernesmulighederforatrettekravmodindeholdelsespligtigeselskaber–altsåselskaberderskalinde-holde kildeskat og dermed sikre skattebetalingen – og at det var relatio-nenmellemdeindeholdelsespligtigeogskattemyndighederne,dervaromdrejningspunktet for lovforslaget. Udsagnet i forarbejderne (…) om, at”Krav på tilbagesøgning af for megetindeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist”(min understregning) angår derfor også forholdet mellem de indehol-delsespligtige og skattemyndighederne. De sagsøgtes tilbagebetalings-krav skyldes ikke”for meget indeholdt kildeskat”, idet de foretagne inde-holdelser har været i fuld overensstemmelse med kildeskattelovens §§65 (…) og 65 C (…). Udsagnet i forarbejderne er alene udtryk for, atenindeholdelsespligtigkan tilbagesøgefor meget indeholdt kilde- skat,somdenpågældendeharindeholdtefter§§65,65Cog65D(…).Detteeri overensstemmelse med ordlyden af kildeskattelovens § 67 A, idet så-danne indeholdelseskrav netop eromfattet afkildeskattelovens §§ 65-65D.

Der er dermed også fuld symmetri i forældelsesfristen for skattemyn-

digheders,de indeholdelsespligtiges og de begrænset skattepligtiges

respektive krav. Det afgørende er således ikke, hvem kravet tilkommer, men om det er omfattet af §§ 65-65 D; akkurat som ordlyden af kilde-skattelovens § 67 A viser. De symmetribetragtninger, som de sagsøgte har påberåbt sig, er dermed baseret på et forkert grundlag og kan ikke

udgøregrundlaget for en fravigelse af den klare ordlyd af kildeskatte-

lovens § 67 A. I stedet støtter symmetribetragtninger også Skattestyrel -sens og Skatteministeriets fortolkning.

3.2 Fortolkningen af kildeskattelovens § 67 A

3.2.1 Ordlyden

Kildeskattelovens § 67 A har følgende ordlyd (…):

” Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D.”

Efter sin ordlyd gælder den 5-årige forældelsesfrist for ”…krav omfattet

af §§ 65-65 D ”. Medmindre et krav er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D, gælder den almindelige 3-årige forældelsesfrist, jf. forældelses-lovens § 3, stk. 1.

Kildeskattelovens §§ 65-65 D indeholder regler om indeholdelse og be-taling af særlige typer skatter.

§ 65 (…) indeholder regler om selskabers og andre juridiske personers indeholdelse af udbytteskat.

§ 65 A (…) indeholder regler om begrænset skattepligtiges betaling afskat af udbytter mv. i de tilfælde, hvor der ikke indeholdes kildeskat ef-ter § 65. § 65 B (…) indeholder en regel om begrænset skattepligtige selskabersbetaling af skat ved indkomst fra arbejdsudleje. §65C(…)indeholderregleromdenindeholdelseafroyaltyskatvedudbetalingellergodskrivningafroyaltytilbegrænsetskattepligtigepersoner,derskalforetagesaf”…den,forhvisregningudbetalingenellergodskrivningen foretages” eller alternativt en fuldmægtig. § 65 D (…) indeholder regler om indeholdelse af renteskat, der på

samme måde som royaltyskat skal foretages af ”…den, for hvis regning

udbetalingen eller godskrivningen foretages ” eller alternativt en fuldmæg-tig.

Det følger også udtrykkeligt af definitionsbestemmelserne i § 65, stk. 1, sidste pkt. og § 65 C, stk. 1, sidste pkt., at bestemmelserne er rettet mod indeholdte beløb, jf. udtrykkene ”Det indeholdte beløb benævnes »udbyt-

teskat« ” henholdsvis ”Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat« ” (mine understregninger).

Det er disse skattekrav, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D. Det er dermed alene relationen mellem på den ene side skattemyndig-hederne og på den anden side indeholdelsespligtige omfattet af §§ 65, 65 C og 65 D samt begrænset skattepligtige omfattet af §§ 65 A og 65 B, der er reguleret af bestemmelserne.

Ingen af bestemmelserne i selskabsskattelovens §§ 65-65 D regulerer forholdet mellem begrænset skattepligtige, der har fået indeholdt ud-bytteskat, royaltyskat eller renteskat, og skattemyndighederne. Forhol-det mellem skattemyndighederne og disse skattepligtige er derimod re-guleret navnlig i kildeskatteloven reguleret af § 2, stk. 6 og 7 (…), for fy-siske personers vedkommende og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c-e og g, samt § 2, stk. 3 (…), for juridiske personers vedkommende. Dertil kommer regulering i § 69 B samt direktiver og dobbeltbeskat-ningsoverenskomster. Kildeskattelovens §§ 65-65 D indeholder så me-get desto mindre grundlaget for krav om tilbagebetaling for disse skat-tepligtige.

Reguleringen af – og grundlaget for – tilbagebetaling af indeholdt og betalt skat findes i stedet i de nævnte bestemmelser i kildeskattelovens § 67, stk. 3, og § 69 B samt i direktiver i form af moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og navnlig dobbeltbe-skatningsoverenskomster.

Til illustration følger det af OECD’s modeloverenskomst (…), som de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster er baseret på, at udbytteskat-ten ikke kan overstige 15 %, jf. art. 10, stk. 2 (…). Dette er betydeligt mindre end de 27 %, der skal indeholdes efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, og kan derfor danne grundlag for et tilbagebetalingskrav.

At grundlaget for tilbagebetalingskrav dermed ikke findes i kildeskatte-lovens §§ 65-65 D er også afspejlet i den tidligere (og dagældende) for-mulering af kildeskattelovens § 69 B, stk. 1 (…):

” Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er inde-holdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv

2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told-og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.” (min understregning)

Forældelsesreglen i kildeskattelovens § 67 A henviser imidlertidikke til

nogen af disse kilder, der angår tilbagebetaling af kildeskat.

Den omstændighed, at kildeskattelovens § 69 B ”…er indsat senere end § 67 A, [og] ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt udbyt-teskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sik-kerhedsstillelse ”, som Landsskatteretten henviser til (…), ændrer ikke ved, at bestemmelsen angår krav om tilbagebetaling af kildeskat (og ikke ”for meget indeholdt udbytteskat ”), og at § 67 A burde indeholde en henvisning til § 69 B, såfremt den forlængede forældelsesfrist skulle omfatte sådanne tilbagebetalingskrav. Det gælder uafhængigt af, hvor-når kildeskattelovens § 69 B er indsat, idet § 67 A i så fald burde være konsekvensrettet.

Kildeskattelovens § 67 A indeholder heller ikke en henvisning til kilde-skattelovens § 67, stk. 3, som også angår tilbagebetaling af kildeskat (nærmere bestemt indeholdt udbytteskat). I modsætning til kildeskatte-lovens § 69 B har § 67, stk. 3, været medtaget i kildeskatteloven siden lovens vedtagelse, jf. den oprindelige kildeskattelovs § 67, stk. 4 (…). Den eneste holdbare forklaring på, at kildeskattelovens § 67 A (heller) ikke indeholder en henvisning til kildeskattelovens § 67, stk. 3, er, at den forlængede forældelsesfrist ikke gælder tilbagebetalingskrav.

Landsskatteretten og de sagsøgte har da heller ikke forholdt sig til – endsige givet nogen forklaring på – at kildeskattelovens § 67 A ikke in-deholder en henvisning til § 67, stk. 3.

Det er desuden hverken relevant, om – eller rigtigt at – de sagsøgtes krav om tilbagebetaling af kildeskat udspringer af kildeskattelovens §§ 65-65 D, som Landsskatteretten har lagt vægt på (…), og de sagsøgte har påberåbt sig (…). Kildeskattelovens § 67 A er efter sin ordlyd alene rettet mod krav, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D og ikke krav, der måtte udspringe af de pågældende bestemmelser. Krav om

tilbagebetaling af eksempelvis udbytte- og royaltyskatudspringer heller

ikke af de pågældende bestemmelser. Tilbagebetalingskrav udspringer af dels et konkret tilbagebetalingsgrundlag (som f.eks. en dobbeltbe-skatningsoverenskomst), dels den faktiske indeholdelse eller betaling af kildeskat.

Det følger dermed udtrykkeligt af ordlyden af kildeskattelovens § 67 A, at bestemmelsen ikke omfatter krav som de sagsøgtes.

Konsekvensen heraf er, at der skal findes etsikkert grundlag i andre for-

tolkningsfaktorer, herunder særligt forarbejderne, for at komme til et andet resultat, end at den forlængede forældelsesfrist ikke finder an-vendelse på krav som de sagsøgtes, jf. herved f.eks. UfR 2024.4183 H (…). I sagen havde flertallet indledningsvis fastslået, at en overdragelse mellem forældre og børn efter lovens ordlyd skulle værdiansættes til markedsprisen. Om muligheden for at fravige ordlyden udtalte Hø-jesterets flertal herefter følgende (…):

”Spørgsmålet er, om denne henvisning til principperne i cirkulæret og den da-værende praksis indeholder det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-

reglen i cirkulærets punkt 6, 2. afsnit, også på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. ” (mine understregninger)

Denne udtalelse er udtryk for samme retsanvendelse som de forudgå-ende (og enstemmige) domme i UfR 2024.3867 H (M 71) og UfR 2011.2218 H (…).

3.2.2 Forarbejderne

Forarbejderne til kildeskattelovens § 67 A findes i lovforslag nr. 75 af 17. november 2010 (…).

Indsættelsen af kildeskattelovens § 67 A er behandlet i de almindelige bemærkningers afsnit 2.8, der er benævnt ”Ændring af forældelsesbe-stemmelser for krav på kildeskat vedrørende udbytter, royalties og renter om-fattet af kildeskattelovens §§ 65-65D ” (…)

De almindelige bemærkninger indledes med et udsagn om, at ”

Krav på indeholdelse af skat er fra og med den 1. januar 2011 omfattet af forældelseslo-vens 3 års frist” (min understregning).

Fokuseringen på indeholdelseskrav er et generelt kendetegn ved lov-forslaget. De specielle bemærkninger til den foreslåede affattelse af § 67 A (lovforslagets § 3, nr. 3; …) indledes tilsvarende med et udsagn om, at ”Krav på indeholdelse af skat er generelt omfattet af forældelseslovens 3 års frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor kravet tidligst kan kræves betalt ” (min understregning).

Det er endvidere karakteristisk, at lovforslaget næsten udelukkende er fokuseret på indeholdelsespligtige selskaber.

I de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.2 om lovforslaget (…), frem-går eksempelvis følgende:

”Da fremskaffelsen af oplysninger og behandling af sager om indeholdelse

af kildeskat af udbytter, renter og royalties ofte er komplicerede og megettidskrævende, er det skattemyndighedernes erfaring, at en 3 årig forældel-sesfrist kan betyde, at det i en række tilfælde ikke vil være muligt rettidigtat rejse krav overfor de indeholdelsespligtige selskaber.”(mine under-stregninger) De specielle bemærkninger beskriver tilsvarende situationer relateret til”de indeholdelsespligtige selskaber” og ”det indeholdelsespligtige selskab”. Endelig er det karakteristisk, at lovforslaget er båret af et ønske om atsikre skattemyndighedernes muligheder for at rejse krav mod indehol-delsespligtige selskaber og undgå provenutab, jf. til illustration den af-sluttende bemærkning i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.2 omlovforslaget (…), der angiver intentionen med lovforslaget: ”Med henblik på at forebygge et provenutab og give skattemyndighedernebedre muligheder for at foretage de ofte meget vanskelige og tidskrævendevurderinger i disse bevistunge sager foreslås det, at 3 års fristen udvidestil en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskatte-lovens §§ 65-65D.” (mine understregninger) Efter de ovenfor citerede bemærkninger er forlængelsen af forældelses-fristen altså rettet mod skattemyndighedernes indeholdelseskrav overfor indeholdelsespligtige selskaber, jf. til illustration passussen i sidstecitat om ”…krav på indeholdelse” (min understregning).

De specielle bemærkninger indeholder afslutningsvis en formålsangi-velse, som grundlæggende modsvarer formålsangivelsen i de alminde-lige bemærkninger (citeret lige ovenfor), men dog med en anderledes formulering og herunder en bemærkning om tilbagesøgning (fremhævet med fed i det følgende):

”Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrø-rende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist. ”

Det er altså fortsat skattemyndighedernes krav, der er udgangspunktet for det anførte. Den omstændighed, at der er henvist til ” …krav på inde-holdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber ” frem for ”…krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D ” ændrer ikke herved, idet bemærkningerne udtrykkeligt angår in-deholdelseskrav, jf. passussen ”krav på indeholdelse ”, og ”krav … omfattet af kildeskattelovens afsnit VI ”.

Derudover er der afslutningsvis passussen om, at ”Krav på tilbagesøgning

af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist ”, som skal ses i sammenhæng med indledningen til de specielle bemærkninger, hvor det er anført, at ”Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat er ligeledes omfattet af forældelseslovens 3 års frist ”.

Både indledningen og afslutningen på de specielle bemærkninger angår dermed ”for meget indeholdt kildeskat ” og dermed altså fortsat indeholdel-seskrav og nærmere bestemt krav baseret på, at der er indeholdt for me-get kildeskat. Der er derfor også fortsat tale om krav mellem skattemyn-dighederne og indeholdelsespligtige. De sagsøgtes krav har ikke en så-dan karakter.

Der er i de sagsøgtes situation heller ikke indeholdt ”for meget ” kilde-skat. Der er indeholdt kildeskat i fuld overensstemmelse med kildeskatte-lovens §§ 65 og 65 C og netop i det omfang, der følger af loven. De sagsøgtes krav vil efter sædvanlig juridisk sprogbrug heller ikke blive anset for ”tilbagesøgningskrav ”, hvorved forstås ”…tilbagebetaling af en ydelse, der er erlagt i den fejlagtige tro, at han eller hun var forpligtet dertil ”, jf. Mads Bryde Andersens artikel om ”tilbagesøgning ” i Den Store Danske (…). Dette vil derimod være tilfældet for dén indeholdelsespligtige, der ”indeholdt for meget kildeskat ” efter kildeskattelovens §§ 65 og 65C-D og derfor betalt mere til skattemyndighederne, end vedkommende burde

efter de pågældende bestemmelser og følgelig har ettilbagesøgningskrav.

De sagsøgte har derimod ikke foretaget nogen betalinger. Endnu mindre har de sagsøgte foretaget betalinger i nogen fejlagtig tro om en retlig forpligtelse til betaling. De indeholdelsespligtige har i øvrigt heller ikke foretaget nogen betaling i fejlagtig tro om en retlig forpligtelse; de har indeholdt de pågældende skatter i fuld overensstemmelse med kilde-skattelovens §§ 65 og 65 C.

Den bemærkning i forarbejderne (…) om ”tilbagesøgning af for meget in-deholdt kildeskat ”, som såvel Landsskatteretten som de sagsøgte tillægger afgørende betydning, angår dermed en anden situation end den, der fo-religger for de sagsøgtes vedkommende. Det anførte i forarbejderne gi-

ver derfor ikke grundlag for en anden fortolkning end den, der følger af bestemmelsens ordlyd, hvorefter det alene er krav omfattet af kildeskat-telovens §§ 65-65 D, der er omfattet af § 67 A.

Dette understøttes også af provenubemærkningerne i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, afsnit 3 (…), hvorefter deralene vil være tale

om positive økonomiske konsekvenser for det offentlige forbundet med den forlængede frist. Såfremt der var tale om en generel forlængelse af forældelsesfristen, som Landsskatterettens afgørelser og de sagsøgtes synspunkter er udtryk for, havde det været afspejlet i provenubemærk-ningerne.

3.2.3 De sagsøgtes symmetribetragtninger og øvrige fortolkningsfaktorer

De sagsøgte har som et centralt element i deres argumentation påberåbt sig betragtninger om symmetriske forældelsesfrister (…), idet de sagsøg-te mener, at Skattestyrelsens og Skatteministeriets fortolkning er udtryk for asymmetriske frister.

Virkeligheden er imidlertid, at Skattestyrelsens og Skatteministeriets

fortolkning af kildeskattelovens § 67 A indebærer, at dergælder symme-

triske frister i de forskellige relationer mellem skattemyndighederne, in-deholdelsespligtige og skattepligtige. De sagsøgtes argumenter er deri-mod baseret på en manglende sondring mellem disse forskellige relatio-ner og tilmed en manglende symmetri mellem skattemyndighedernes og begrænset skattepligtiges frister.

For krav, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D, gælder en for-

ældelsesfrist på fem år for både skattemyndighederne og de indeholdel-ses- og skattepligtige, der har krav omfattet af bestemmelserne.

For krav, der ikke er omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D gælder forældelseslovens almindelige frist på 3 år, jf. lovens § 3, stk. 1, og igen for både skattemyndighederne og de skattepligtige (samt eventuelle in-deholdelsespligtige).

Der er dermed fuld symmetri i fristerne.

Eksempelvis er skattekrav efter kildeskattelovens § 65 A mod begrænset skattepligtige omfattet af den forlængede forældelsesfrist, jf. kildeskatte-lovens § 67 A. Hvis den begrænset skattepligtige undlader at betale skat-ten, vil skattemyndighedernes krav mod den begrænset skattepligtige dermed være undergivet en forældelsesfrist på 5 år. Omvendt vil den begrænset skattepligtiges krav mod skattemyndighederne i anledning af

en forkert skattebetaling tilsvarende være undergivet en forældelsesfrist på 5 år, fordi kravet er omfattet af kildeskattelovens § 65 A.

Kildeskattelovens §§ 65 og 65 C, der er de relevante bestemmelser for de

sagsøgtes vedkommende, omfatteralene indeholdelseskrav, jf. afsnit

3.2.1 ovenfor. Som anført i dette afsnit fremgår det udtrykkeligt af defi-nitionsbestemmelserne i § 65, stk. 1, sidste pkt. (…), og § 65 C, stk. 1, sid-ste pkt. (…), hvorefter ”Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat« ” hen-

holdsvis ”Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat« ” (mine understreg-ninger), hvilket tydeligt illustrerer, at de pågældende bestemmelser ale-ne omfatter indeholdelseskrav.

Skattemyndighedernes krav mod de indeholdelsespligtige efter §§ 65 og 65 C henholdsvis de indeholdelsespligtiges krav mod skattemyndighe-derne i anledning af, at der er indeholdt for lidt henholdsvis for meget udbytteskat eller royaltyskat, er dermed tilsvarende undergivet en for-

ældelsesfrist på 5 år for både skattemyndighedernes kravog de indehol-

delsespligtiges krav, jf. kildeskattelovens § 67 A. Der er derfor også her fuld symmetri i forældelsesfristerne.

Der er også symmetri i reglerne for de sagsøgtes krav. Disse krav erikke

omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D, ligesom et krav fra skattemyn-dighederne mod de sagsøgte om betaling af skat af udbytte (der er om-fattet af indeholdelsespligt, jf. modsat kildeskattelovens § 65 A) eller royalty ikke er. Både hvis skattemyndighederne ønsker at rette et krav om betaling af skat af udbytte eller royalty direkte imod en begrænset

skattepligtig frem for en indeholdelsespligtig,og hvis en begrænset skat-

tepligtig ønsker at rette et krav mod skattemyndighederne om tilbagebe-taling af indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv., gælder der en frist på tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og kildeskattelovens § 67 A modsætnings-vis. Der er dermed også fuld symmetri i denne sammenhæng.

At der gælder forskellige frister for krav modog fra dels indeholdelses-

pligtige, dels begrænset skattepligtige er der desuden intet underligt i. Skattemyndighedernes krav på kildeskat af udbytte mv. udbetalt til be-grænsede skattepligtige er – som afspejlet i forarbejderne til kildeskatte-lovens § 67 A – i virkelighedens verden rettet imod den indeholdelses-pligtige og ikke den begrænset skattepligtige. Som ligeledes afspejlet i forarbejderne til kildeskattelovens § 67 A er der ofte tale om komplice-rede krav, og det giver derfor god mening med en forældelsesfrist på 5 år. Omvendt består der ikke et sådant behov for eksempelvis tilbagebe-talingskrav som de sagsøgtes, der uden videre kan fremsættes, jf. til illu-

stration den ansøgningsblanket for tilbagebetaling af udbytteskat, som var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af § 67 A (…).

Sagsøgtes symmetribetragtninger fører derfor til det modsatte af, hvad de sagsøgte hævder, idet Skattestyrelsens og Skatteministeriets retsop-fattelse indebærer fuld symmetri i forældelsesfristerne, mens de sagsøg-tes retsopfattelse vil indebære asymmetri i forældelsesfristen for skatte-myndighedernes og begrænset skattepligtiges krav på skat og tilbagebe-taling af skat af bl.a. udbytte og royalties.

Der er herudover ingen fortolkningsfaktorer af betydning for fortolk-ningen af kildeskattelovens § 67 A, og bestemmelsen skal derfor fortol-kes som anført af Skattestyrelsen og Skatteministeriet i overensstemmel-se med såvel ordlyd, forarbejder og betragtninger om symmetri i foræl-delsesfristerne.

…”

Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument af 19. maj 2025 anført bl.a.:

”…

Indledningsvis skal det bemærkes at Skatteministeriets advokat ikke

selv er sikker på, at det sompåstås under nærværende sag, er hjemlet.

Dette fremgår af Skatteministerens svar af den 27. maj 2016 til Skatte-udvalget, jf. SAU Alm. del Bilag 208 (…).

Endvidere skal det bemærkes at det er ubestridt, at adciterede havde et betydeligt berettiget krav på tilbagesøgning af royaltyskat, men at Skat-teministeriet - trods man altså er usikker på hjemmelsgrundlaget - alli -gevel har afvist at tilbagebetale dette krav.

Adciterede var i de relevante indkomstår fuldt skattepligtig til Italien.

Adciteredevaralenebegrænsetskattepligtigafroyaltytil Danmark, jf.Kildeskattelovens§2,stk.1nr.8(…). Italienhavdedenfuldebeskat-ningsrettilroyaltyudbetalingerne,jf.dobbeltbeskatningsoverenskom-

sten mellem Danmark og Italien, artikel 12, stk.3.

Adciteredes repræsentantanmodede den 28. april 2017 daværende

SKAT om refusion af kilde-skatten i form af for meget indeholdt roy-alty for perioden 24. februar 2011 til 12. februar 2016. SKAT afslog dette for så vidt angår royalty for perioden før 28. april 2014 under henvis-ning til at kravet på tilbagesøgning var forældet, jf. Kildeskattelovens § 69 B og Forældelseslovens § 3, stk. 1 (…).

Adciterede gør gældende at forældelsesfristen efter Forældelseslovens § 3, stk. 1 (…), er 5 år for krav omfattet af Kildeskattelovens §§ 65-65 D (…) og at dette følger af Kildeskattelovens§ 67 A (…).

De krav som er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist vedrører, jf. Kil-deskattelovens § 67 A, indeholdelse af kildeskat på udbytte (§ 65), ud-bytteskat i tilfælde hvor der ikke indeholdes kildeskat (§ 65 A), begræn-set skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), indeholdel-se af kildeskat på royalty (§ 65 C) og indeholdelse af kildeskat på renter (§ 65 D).

For adciteredes vedkommende er der altså tale om krav omfattet af Kil-deskattelovens § 65 C (…).

Adciteredes tilbagesøgningskrav for perioden 28. april 2012 til 17. marts 2016 var derfor ikke som antaget af Skatteministeriet forældet den 28. april 2017.

Kildeskattelovens § 67 A blev indsat ved lov nr. 1560 af 21/12 2010 (…).

Ændringen trådte i kraft den 31. december 2010. Af de specielle be-mærkninger til § 3, nr. 3 i lovforslag L75 af 17. november 2010 (…), fremgår blandt andet:

"Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års-fristen ændres til en 5 års-frist vedrø-rende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den fore-slåede 5 års-frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerende transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."

Lovforarbejderne har en betydelig vægt ved lovfortolkningen, jf. bl.a. Svar 2/12- 03, § 20-spørgsmål om, hvilken status bemærkningerne til en vedtaget lov har (…)

Forældelsesfristen for adciteredes vedkommende i forhold til tilbage-søgning af kildeskat er således 5 år.

***

Skatteministeriet påberåber sig bestemmelsen i Kildeskattelovens § 69 B (…) til støtte for at adciteredes krav er forældet, jf. hovedreglen i Foræl-delseslovens § 3, stk. 1. Det fremgår af Kildeskattelovens § 69 B, at skat-tepligtige, der efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, har modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbelt-beskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemssta-ter eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af ren-ter eller royalties, skal have tilbagebetalt beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebeta-ling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, skal den skattepligtige godtgøres med en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Kildeskattelovens § 69 B blev indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 (…) dvs. efter Kildeskattelovens § 67 A. Bestemmelsen har virkning for an-

modninger om til- bagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012. Bestemmelsen in-deholder alene reglerne for, hvorledes tilbagebetalingen skal ske, her-under hvornår og hvorledes kravene forrentes. Bestemmelsen indehol-der cfr. Skatteministeriets opfattelse ikke hjemmel til refusion af kilde-skatter, herunder royaltyskatter.

"Derudover bemærkes det, at andelen af bruttoindtægter fra den danske kildeskat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser, der dækker over kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer, ikke kan sammenholdes med beløbene vedr. refunderet udbytteskat, som fremgår af tabel 7.1 i rapporten "SKATS administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat". Det skyl- des, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig for-ældelsesfrist til at tilbagesøge ud- bytteskat, jf. forældelseslovens§ 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbage-søge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a."

Adciterede gøre således gældende, at forældelsesfristen på 5 år i Kilde-skattelovens § 67 A, jf. henvisningen til Kildeskattelovens § 65 C m.v.

vedrører såvel krav vedrørende indeholdelse af royaltyskat som krav på refusion af for meget indeholdt royaltyskat. Forældelsesfristen er den samme for samtlige de i §§ 65 – 65D nævnte for meget indeholdte krav, dvs. 5 år for bl.a. udbytter og royalty der tilbagesøges. Praksis m.v., der knytter sig til eksempelvis udbytter m.v., kan således tillige lægges til grund i forhold til royalty og vice versa.

Krav på refusion af for meget indeholdt royaltyskat er således krav om-fattet af Kildeskattelovens § 65 C. Kravet udspringer af den indeholdel-se, som den indeholdelsespligtige har fore- taget efter bestemmelsen og som har medført, at der efter de materielle beskatningsregler, er inde-holdt for meget.

Det fremgår af forarbejderne til kildeskattelovens§ 67 A, at krav på til-bagesøgning af for meget indeholdt kildeskat, herunder royaltyskat vil

kunneske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse er det

royaltymodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbage- søgning af for meget indeholdt royaltyskat.

modsattei forarbejderne til lovændringen. Sammenhængen mellem

pligten til bl.a. indeholdelse af royaltyskat efter Kildeskattelovens §§ 65 C og de internationale forpligtelser til at sikre, at der kan ske tilbage-

søgningaf for meget indeholdt kildeskat støtter også, at tilbage-søg-

ningenligeledes er omfattet af den udvidede forældelsesfrist på 5 år,

som præciseret i forarbejderne til Kildeskattelovens § 67 A.

Adciteredes krav på royaltyskat, hvorefter Danmark slet ikke kan be-skatte den royalty, som ubestridt er indeholdt og afregnet til daværen-de SKAT, er endvidere korrekt.

gen.Skatteministeriet påstår tilsyneladende, at det øvrige indhold af

forarbejdet, herefter ikke har nogen relevans for nærværende sag.

Den af Skatteministeriet påberåbte passus i forarbejderne vedrører gan-

ske rigtigtisoleret set begrænset skattepligtige selskaber. Den efterføl-

gende bemærkning i forarbejderne angår ” Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat” , som ligeledes vil kunne ske inden for 5 års fri-

sten. Sidstnævnte bemærkning fra forarbejdernes specielle del vedrører i sagens natur ikke selskaberne, som indeholder kildeskatten, men der-imod modtagerne, der har til- bagesøgningskrav henset til, at der er in-deholdt for meget kildeskat, som er afregnet til daværende SKAT.

Adciterede er herefter ligesom Landsskatteretten, af den opfattelse, at forældelsesfristen for adciteredes tilbagesøgningskrav er 5 år, jf. Kilde-skattelovens § 67 A.

Det fastholdes således – som også anført af Landsskatteretten – at tilba-gebetalingskravet udspringer af indeholdelsen, jf. Kildeskattelovens § 65 C og derfor udtrykkeligt er nævnt i forarbejderne til Kildeskatte-lovens § 67 A. Loven, forarbejderne og skattemyndighedernes egen stil-lingtagen, herunder bl.a. tilkendegivelserne i Den Juridiske Vejledning, SKM2016.263.SKAT m.v. (…) støtter også adciteredes synspunkter.

Adciteredes repræsentantanmodede den 28. april 2017 daværende

SKAT om refusion af kildeskat. På dette tidspunkt var adciteredes krav på tilbagesøgning af royaltyskat for perioden 28. april 2012 til 17. marts 2017 således ikke forældet.

Afovennævnte årsager, herunder Landsskatterettens enstemmige

præmisser, som fremgår af Bilag Adc. 1, (…), bør adciterede frifindes.

…”

Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument af 19. maj 2025 anført bl.a.:

”…

Indledningsvis skal det bemærkes, at Skatteministeriets advokat ikke selv er sikker på, at det som Skatteministeriet påstår under nærværende sag er hjemlet. Dette fremgår af Skatteministerens svar af den 27. maj 2016 til Skatteudvalget, jf. SAU Alm. del Bilag 208 (…).

Endvidere skal det bemærkes at det er ubestridt, at Sagsøgte 2 havde et

berettiget krav på tilbagesøgningaf udbytteskat, men at Skatteministe-

riet - trods man altså er usikker på hjemmelsgrundlaget - alligevel har afvist at tilbagebetale dette krav.

Sagsøgte 2 var i indkomståret 2013 fuldt skattepligtig til Luxembourg og var alene begrænset skattepligt til Danmark af udbytter, jf. Kildeskat-telovens § 2, stk. 1 nr. 6 (…).

Danmarkkunne alene beskatte udbyttet med 15%, jf. dobbeltbeskat-

ningsoverenskomstenmellem Danmark og Luxembourg, art. 10.

Sagsøgte 2's repræsentant anmodede derfor den 14. marts 2017 davæ-

rende SKAT om refusion af de12%, der var indeholdt for meget og af-

regnet til SKAT, af det samlede udbytte (…).

SKAT afslog dette under henvisning til, at kravet på tilbagesøgning var

forældet,jf. Kildeskatte-lovens § 69 B og Forældelseslovens § 3, stk. 1

(…).

Sagsøgte 2 gør gældende, at forældelsesfristen efter Forældelseslovens § 3, stk. 1 (…), er 5 år for krav omfattet af Kildeskattelovens §§ 65-65 D (…) og at dette følger af Kildeskattelovens§ 67 A (…).

De krav,som er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist, vedrører, jf.

Kildeskattelovens § 67 A indeholdelse af kildeskat på udbytte (§ 65), udbytteskat i tilfælde hvor der ikke indeholdes kildeskat (§ 65 A), be-

grænsetskattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), inde-

holdelse af kildeskat på royalty (§ 65 C) og indeholdelse af kildeskat på renter (§ 65 D).

For Sagsøgte 2 er der altså tale om krav på de for meget indeholdte 12%

af det samlede udbytte, omfattet af Kildeskattelovens § 65(…).

Kildeskattelovens § 67 A blev indsat ved lov nr. 1560 af 21/12 2010 (…).

Ændringen trådte i kraft den 31. december 2010. Af de specielle be-mærkninger til § 3, nr. 3 i lovforslag L75 af 17. november 2010 (…), fremgår blandt andet:

"Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års-fristen ændres til en 5 års-frist vedrø-rende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den fore-slåede 5 års-frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerende transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."

Lovforarbejderne har en betydelig vægt ved lovfortolkningen, jf. bl.a. Svar 2/12- 03, § 20-spørgsmål om, hvilken status bemærkningerne til en vedtaget lov har (…)

Forældelsesfristen for Sagsøgte 2's vedkommende i forhold til tilbage-søgning af kildeskat er således 5 år.

***

Skatteministeriet påberåber sig bestemmelsen i Kildeskattelovens § 69 B (Materialesamlingen side 11) til støtte for at Sagsøgte 2's krav er forældet, jf. hovedreglen i Forældelseslovens § 3, stk. 1. Det fremgår af Kildeskat-telovens § 69 B, at skattepligtige, der efter Kildeskattelovens § 2 eller Sel-skabsskattelovens § 2, har modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskel-lige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, skal have tilbagebetalt beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, skal den skattepligtige godtgøres med en rente svarende til renten efter opkræv-ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Kildeskattelovens § 69 B blev indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 (…) dvs. efter Kildeskattelovens § 67 A. Bestemmelsen har virkning for an-

"Derudover bemærkes det, at andelen af bruttoindtægter fra den danske kilde- skat på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser, der dækker over kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer, ikke kan sammenholdes med beløbene vedr. refunderet udbytteskat, som fremgår af tabel 7.1 i rapporten "SKATS administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat". Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tid-ligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig foræl-delsesfrist til at tilbagesøge ud- bytteskat, jf. forældelseslovens§ 3. Fra og med den 31. december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbage-søge udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67a."

Sagsøgte 2 gør således gældende, at forældelsesfristen på 5 år i Kilde-skattelovens § 67 A, jf. henvisningen til Kildeskattelovens § 65 m.v. bl.a. vedrører krav på for meget indeholdt udbytteskat. Forældelsesfristen er den samme for samtlige de i §§ 65 – 65D nævnte for meget indeholdte krav, dvs. 5 år for bl.a. udbytter og royalty der tilbagesøges.

Daværende SKAT udsendte den 13. juni 2016 SKM2016.263.SKAT (…), om ændring af praksis vedrørende forældelse af krav på refusion af in-

deholdtudbytte-skat. Ifølge Styresignalet skulle forældelsesfristen for

sådannekrav fremadrettet være 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Det var, jf. Styresignalet SKATs opfattelse, at Kildeskattelovens § 67 A ikke skulle finde anvendelse ved fastlæggelsen af forældelsesfristen for krav på refusion af indeholdt udbytteskat. Ifølge styresignalet har prak-sisændringen virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af Styre-signalet.

Indtil SKM2016.263.SKAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget be-talt udbytteskat, jf. herved pkt. 2 i SKM 2016.263.SKAT.

Styresignaler og SKM-meddelelser m.v. er bindende tjenestebefalinger, der har samme retlige status som cirkulærer, og ligesom cirkulærer ran-gerer de under lov og bekendtgørelse i den retskildemæssige trinfølge, jf. SKM2014.489.SKAT samt SKM 2018.348 SKTST (…). SKM 2016.263 ændrer således ikke på, atSagsøgte 2's tilbagesøgningskrav er under-lagt den 5-årige forældelsesfrist i Kildeskattelovens § 67 A.

Kravet på refusion af for meget indeholdt udbytteskat er således krav omfattet af Kildeskattelovens § 65. Kravet udspringer af indeholdelsen, som den indeholdelsespligtige har foretaget.

Det fremgår af forarbejderne til Kildeskattelovens§ 67 A, at krav på til-bagesøgning af for meget indeholdt kildeskat, herunder udbytteskat vil kunne ske inden for den foreslåede og indførte 5 års-frist. I den forbin-delse er det udbyttemodtageren, der er den berettigede i forhold til til-bagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat.

Havde det været lovgivers hensigt, at krav om tilbagesøgning af for me-get indeholdt kildeskat ikke skulle kunne ske indenfor den med Kilde-skattelovens § 67 A indførte 5 års forældelsesfrist for selve indeholdelsen mv., jf. §§ 65-65D, ville lovgiver bl.a. ikke, som gjort, have skrevet det modsatte i forarbejderne til lovændringen. Sammenhængen mellem pligten til bl.a. indeholdelse af udbytteskat efter Kildeskattelovens § 65 og de internationale forpligtelser til at sikre, at der kan ske tilbagesøg-ning af for meget indeholdt udbytteskat støtter også, at tilbagesøgnin-gen ligeledes er omfattet af den udvidede forældelsesfrist på 5 år, som præciseret i forarbejderne til Kildeskattelovens § 67 A.

Sagsøgte 2's krav på udbytteskat, er endvidere ubestridt korrekt og der er ubestridt indeholdt og afregnet for meget udbytteskat til Danmark.

Skatteministeriet har anført at udsagnet: ” 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber” , jf. de ovenfor citere-de specielle bemærkninger, skal læses isoleret og ude af sammenhæn-gen. Skatteministeriet påstår tilsyneladende, at det øvrige indhold af forarbejdet, herefter ikke har nogen relevans for nærværende sag.

Den af Skatteministeriet påberåbte passus i forarbejderne vedrører gan-ske rigtigt isoleret set begrænset skattepligtige selskaber. Den efterføl-

gende bemærkning i forarbejderne angår ” Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat” , som ligeledes vil kunne ske inden for 5 års fri-

Sagsøgte 2Sagsøgte 2 er herefter ligesom Landsskatteretten, af den opfattelse at

forældelsesfristen for Sagsøgte 2's tilbagesøgningskrav er 5 år, jf. Kilde-skattelovens § 67 A.

Det fastholdes således – som også anført af Landsskatteretten – at tilba-gebetalingskravet udspringer af indeholdelsen og derfor udtrykkeligt

er nævnti forarbejderne til Kildeskattelovens § 67A. Loven, forarbej-

derneog skattemyndighedernes egen stillingtagen, herunder be-skri-

velser i Den Juridiske Vejledning, SKM2016.263.SKAT m.v. (…) støtter Sagsøgte 2's synspunkter.

SKAT modtog den 15. marts 2017 Sagsøgte 2's repræsentants anmod-

ningom refusion af udbytteskat for indkomståret 2013. På dette tids-

punktvar refusionskravet ikke forældet, jf. ovenfor og Landsskatteret-

tens enstemmige præmisser, ….

Sagsøgte 2 bør herefter frifindes.

…”

Sagsøgte SNC har i sit påstandsdokument af 19. maj 2025 anført

bl.a.:

”…

Det er Selskabets opfattelse, at forældelsesfristen for det af sagen omfat-tede tilbagesøgningskrav er 5 år i medfør af kildeskattelovens § 67 A, og at kravet på tilbagebetaling af udbytteskat dermed ikke er forældet.

2.1 Udgangspunktet - forældelseslovens § 3, stk. 1.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmel-ser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

En sådan anden bestemmelse er kildeskattelovens § 67 A

2.2 Modifikation - kildeskattelovens § 67 A

Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A, at fristen efter forældelseslo-vens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D om indeholdelse af udbytteskat m.m.

I forarbejderne til bestemmelsen (LFF 2010-11-17 nr. 75) fremgår det af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (§ 3, nr. 3), at (vores un-derstregning):

af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den fore- slåede 5 års frist. Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."

Det fremgår således klart af bestemmelsens forarbejder, at den femårige forældelsesfrist ikke alene gælder for skattemyndighedernes korrektio-ner (1. pkt. i citatet), men også gælder for udbyttemodtagers tilbage-søgning af for meget indeholdt udbytteskat (2. pkt.). Det stemmer også overens med denne nævnte sidestilling med reglerne for transfer pri-cingsager. Her er Skattestyrelsen såvel som den skattepligtige underlagt samme udvidede ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2 og 5.

Det er et grundlæggende princip i forholdet mellem skattemyndighe-derne og den skattepligtige, at begge parter som det klare udgangs-punkt er underlagt samme fristregler for fremsættelse af krav. Dette gælder såvel ved ordinære som ekstraordinære genoptagelser, jf. skatte-forvaltningslovens §§ 26 og 27.

I relation til krav vedrørende udbytteskat for begrænset skattepligtige foreligger der ikke særlige forhold, der skulle begrunde en fravigelse fra dette princip om parallelle frister.

Det har da også formodningen imod sig, at lovgiver har haft til hensigt at indføre asymmetriske frister for henholdsvis myndigheder og udbyt-temodtagere uden overhovedet at adressere dette. Dette under- streges af, at der på andre områder inden for skattelovgivningen gælder sam-me frister for myndigheder og skatteyder, jf. eksemplet vedrørende transfer pricing-sager.

Der henvises i den forbindelse til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og 8, hvor det udtrykkeligt er fastlagt, at der gælder parallelle frister for både skattemyndigheder og skattepligtige. Det følger således af be-mærkningerne til lovforslaget, at krav vedrørende udbytteskat skal si-destilles hermed.

Det fremgår da også af forarbejderne til kildeskattelovens § 67 A, at:

"Dermed bliver disse krav sidestillet med krav afledt af ansættelser om kontrollerede transaktioner (TP-sager) samt krav afledt af ansættelser i omstruktureringssager."

Skatteministeriet har i stævningen side 5, med henvisning til "ordlyden af

kildeskattelovens § 67 A ", anført, at bestemmelsen alene angår "skattemyn-dighedernes krav mod den indeholdelsespligtige ".

Et sådant synspunkt strider direkte imod lovens forarbejder, og Skatte-ministeriets fortolkning er utvivlsomt urigtig. Skatteministeriet anfører videre (…), at der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget alene er omtale af den situation, hvor skattemyndighederne har et krav mod den indeholdelsespligtige og konkluderer derfor modsætningsvist -

uden at tillægge det ovenfor anførtede specielle bemærkninger vægt -

at bestemmelsen alene må angå skattemyndighedernes krav over for den indeholdelsespligtige og ikke den indeholdelsespligtiges krav over for skattemyndighederne.

Skatteministeriet synes således at tillægge det større vægt, at der i lov-

forslagets almindelige bemærkningerikke eksplicit er omtale af inde-

holdelsespligtiges krav over for skattemyndighederne, end at der i lov-forslagets specielle bemærkninger eksplicit er anført, at bestemmelsen også omfatter indeholdelsespligtiges krav over for skattemyndigheder-ne.

Herudover synes Skatteministeriets synspunkt at være (…), at Selska-bets tilbagebetalingskrav på udbytteskat ikke er omfattet af kildeskatte-lovens § 65 (og dermed ikke omfattes af forældelsesfristen i kildeskatte-lovens § 67 A), idet tilbagebetalingskravet ikke udspringer af indehol-delsen. Dette begrunder Skatteministeriet med, at indeholdelsen er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse for, at der kan ske tilba-gebetaling af indeholdt udbytteskat, og at tilbagebetalingskravet der-imod udspringer af "en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties” .

Selskabet er grundlæggende uenig i Skatteministeriets synspunkt om, at der kan konsekvenssluttes som forsøgt af ministeriet, at et tilbagebeta-lingskrav på kildeskat ikke udspringer af indeholdelsen. Skatteministe-riets synspunkt må således i sin helhed afvises.

Videre anfører Skatteministeriet følgende (…):

"Ud over, at det ikke vil være i overensstemmelse med, hvad der fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 67 A og de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, vil det heller ikke være overensstemmelse med formulerin-gen af kildeskattelovens § 69 B at anse bemærkningen i forarbejderne for møntet på tilbagebetalingskrav som de sagsøgtes."

Dette begrundes af Skatteministeriet med følgende (…):

"I kildeskattelovens § 69 B – der som nævnt netop angår tilbagebetaling af bl.a. udbytteskat – er sådanne tilbagebetalingskrav beskrevet som krav på tilbagebetaling af ”efter §§ 65-65 D […] indeholdt kildeskat, som oversti-ger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselska-ber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties” .

Det skal hertil bemærkes, at kildeskattelovens § 69 B - som i øvrigt er indsat ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 og dermed senere end kildeskatte-lovens § 67 A - netop i beskrivelsen af det for bestemmelsen omfattede tilbagebetalingskrav henviser til kildeskattelovens §§65-65 D, hvilket tilsiger, at tilbagebetalingskravet udspringer af indeholdelsen omfattet af kildeskattelovens 65 D. Henvisningen til dobbeltbeskatningsove-renskomsten bruges blot til at definere, hvor stort et potentielt tilbage-betalingskrav kan være ("som overstiger den endelige skat efter en dobbelt-beskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsord-ning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems- stater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties").

Skatteministeriets synspunkt om, at formuleringen af kildeskattelovens § 69 B taler for, at Selskabets tilbagebetalingskrav ikke er omfattet af kildeskattelovens § 67 A, må derfor i sin helhed afvises.

2.3 Udviklingen i Skattestyrelsens fortolkning(er) af kildeskatte-

lovens § 67 A

Den i nærværende sag anlagte fortolkning af kildeskattelovens § 67 A stemmer endvidere ikke overens med, hvordan bestemmelsen tidligere er blevet fortolket af Skattestyrelsen, og Skatteministeriets nu ønskede fortolkning udgør en uhjemlet praksisændring.

2.3.1 Før SKM2016.263.SKAT

Efter indførelsen af kildeskattelovens § 67 A den 31. december 2010 be-kræftede skattemyndigheder- nes løbende og i fuld overensstemmelse med forarbejderne, at den femårige forældelsesfrist gjaldt for såvel myndighederne som skatteyderne.

Det fremgik af daværende juridiske vejledninger fra SKAT, og blev lige-ledes bekræftet af Skattemini- steren i svar af 3. december 2015 til Skat-teudvalget (2015-16 SAU alm. del, svar på spg. 43) (vores understreg-ning) :

"Det skyldes, at den refunderede udbytteskat kan vedrøre tidligere år. Frem til den 31. december 2010 var der således en treårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. forældelseslovens § 3. Fra og med den 31.

december 2010 er der en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbyt - teskat, jf. kildeskattelovens § 67a."

2.3.2. Udsendelse af SKM2016.263.SKAT

Ved en meddelelse til Skatteudvalget af 27. maj 2016 (2015-16 SAU alm. del, bilag 208) ændrede Skatteministeren holdning (vores understreg-ninger):

"I mit svar til Skatteudvalget af 3. december 2016 [sic] på spørgsmål 43 (alm. del) 2015/16 har jeg anført, at der fra og med 31. december 2010 er en femårig forældelsesfrist for at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskatte-lovens § 67 A. Svaret var baseret på SKATs praksis, som byggede på for -

arbejderne til bestemmelsen. Imidlertid har Kammeradvokaten i en udtalelse af 18. marts 2016 til SKAT vurderet, atudbytte- modtagerens tilbagesøgning af udbytteskat ikke er omfattet af kildeskattelovens§67 A. Dette indebærer, at fristen er den normale frist efter forældelsesloven på tre år,medmindre der følger andet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kammeradvokatenanfører dog, at denne vurdering ikke er sikker. Endvidere anfører Kammeradvokaten, atder er en praksis for, atudbyttemodtagernes tilbagesøgning var omfattet af fri-sten på fem år i kildeskattelovens § 67 A, og at denne praksis ikke er klart imodstrid med bestemmelsen. Derfor forudsætter en ændring af praksis, atSKAT udmelder en sådan praksisændring.

SKAT har orienteret mig om, at SKAT på baggrund af udtalelsen fra Kammeradvokaten vil udsende et styresignal, der fremadrettet ændrer praksis i overensstemmelse med Kammeradvokatens udtalelse."

Notatet er ikke offentliggjort, og Skatteministeriet har ikke fremlagt no-tatet i sagen her.

Den 13. juni 2016 udsendte Skatteministeriet styresignalet SKM2016.263.SKAT, hvor SKAT "genovervejede" sin fortolkning af an-vendelsesområdet for kildeskattelovens § 67 A, således at forældelses-fristen for krav på tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat fremadrettet fulgte forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.

Der var altså nu tale om en asymmetrisk frist i forholdet mellem inde-holdelsespligtige og udbyttemodtagere.

Det fremgår ikke af styresignalet, hvorfor fortolkningen skulle genover-vejes. Det fremgår heller ikke, hvordan Skattestyrelsen kom frem til den konklusion, at den tidligere praksis, der var baseret på bestemmelsens klare lovforarbejder, nu ikke længere skulle være gældende.

Fra Skatteministerens udtalelse ved vi dog, at styresignalet er baseret på Kammeradvokatens vurdering. En vurdering, der ifølge Kammeradvo-katen selv ikke var sikker, men som ministeriet nu søger domstolsprø-vet.

2.3.3 Ulovhjemlet praksisændring

Den ændrede praksis som udtrykt i styresignalet SKM2016.263.SKAT fremstår i det hele uhjemlet og har efter Selskabets opfattelse ingen vægt som fortolkningsbidrag i nærværende sag.

Skattestyrelsen har i dagældende SKM2014.489.SKAT (og i gældende SKM2018.348.SKTST) om anvendelsen af styresignaler og andre juridi-ske informationstyper i Skatteforvaltningen anført, at:

"Både styresignaler og SKAT-meddelelser er bindende tjenestebefaling, der har samme retlige status som cirkulærer, og ligesom cirkulærer range-rer de under lov og bekendtgørelse i den retskildemæssige trinfølge.

Det er fastslået i domspraksis, at da Den juridiske vejledning og herunder styresignaler og SKAT- meddelelser fastlægger gældende praksis, kan bor-gere og virksomheder støtte ret herpå i det omfang, at denne praksis ikke klart er i uoverensstemmelse med højere rangerende retskilder."

Det bør derfor også særligt begrundes, hvis en "genovervejelse" fører til en fortolkning, der netop er klar uoverensstemmelse med etableret praksis baseret på den højere rangerede retskilde, loven.

Begrundelsen kunne normalt være uddybet og udfordret under hø-ringsprocessen. Som det beskrives på skat.dk under "Høringsportalen for Skatteforvaltningens styresignaler"

(se: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2161964), sendes et styresignal om fastlæggelse og/eller præcise- ring af praksis i høring, f.eks. hvis der er behov for en generel udmelding om lovfortolkning.

Skattestyrelsens "genovervejelse", der førte til en reduktion af forældel-sesfristen med 2 år, må som en udmelding om fundamentalt ændret lovfortolkning udløse et behov for en høringsproces. Man skulle også tro, at behovet for høring af styresignalet var særligt oplagt henset til at styresignalet blev tillagt tilbagevirkende kraft for en række "levende"krav, hvor forældelsesfristen allerede løb efter den tidligere praksis. F.eks. ville et krav, der løb fra marts 2013 ― og altså oprindeligt blev forældet i marts 2018 ― nu være forældet 3 måneder efter offentliggø-relsen af styresignalet i juni 2016.

I denne sag var den 5-årige forældelsesfrist for Selskabets tilbagesøg-ningskrav også allerede sat i gang på tidspunktet for udsendelsen af SKM2016.263.SKAT (13. juni 2016).

SKM2016.263.SKAT blev imidlertid aldrig sendt i høring forud for ved-tagelsen, jf. Person i Skat Udland 2018, 87 (note 26), der anfø-rer, at SKAT som svar på en aktindsigtsanmodning har oplyst, at styre-signalet ikke blev sendt i høring.

Der er således ingen tvivl om - hvilket også er tilkendegivet af Skat-testyrelsen - at styresignalet i SKM2016.263.SKAT er udtryk for en prak-

sisændring, ligesom denne praksisændring blev gennemført i åbenbar modstrid med lovbestemmelsen og forarbejderne, uden nærmere be-grundelse, uden høringsproces og mulighed for input fra eksterne in-teressenter og alene var baseret på en vurdering fra et advokatfirma, som ifølge eget udsagn ikke var sikker på vurderingen.

…”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte SNCs eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet. Det afgørende herfor er, om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskatte-lovens § 67 A.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, med-mindre andet følger af andre bestemmelser.

Det fremgår af kildeskattelovens § 67 A, at fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D. Den 5-årige forældelsesfrist i kilde-skattelovens § 67 A omfatter således ifølge bestemmelsens ordlyd ”krav omfat-tet af §§ 65-65 D” .

Bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 65-65 D vedrører indeholdelse af kilde-skat på udbytte (§ 65), udbytteskat i tilfælde, hvor der ikke indeholdes kildeskat (§ 65 A), begrænset skattepligtige selskabers skat ved arbejdsudleje (§ 65 B), in-deholdelse af kildeskat på royalty (§ 65 C) og indeholdelse af kildeskat på ren-ter (§ 65 D).

Spørgsmålet er herefter, om kildeskattelovens § 67 A – uanset dens klare formu-lering – skal forstås således, at forældelsesfristen på 5 år, for krav omfattet af §§ 65-65 D, er begrænset til at gælde for krav mellem skattemyndighederne og det indeholdelsespligtige selskab mv., og dermed ikke omfatter krav mellem skat-temyndighederne og den skattepligtige (f.eks. udbyttemodtagerens tilbagesøg-ning af for meget indeholdt udbytteskat).

Landsretten bemærker, at en sådan fravigelse af lovens klare ordlyd, kun kan ske, hvis det på andet grundlag kan fastslås, at dette har været lovgivers inten-tion.

Den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A blev indført ved lov nr. 1560 af 21. december 2010. Efter forarbejderne er formålet med den udvidede forældelsesfrist at forebygge et provenutab og give skattemyndighederne bedre muligheder for at foretage de ofte meget vanskelige og tidskrævende vurderin-ger i disse bevistunge sager om krav på indeholdelse omfattet af kildeskatte-

lovens §§ 65-65 D, jf. lovforslag nr. L 75 af 17. november 2010, de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.2. Det er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3, anført, at ”krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist.”

Landsretten bemærker, at det i praksis anses at være udbyttemodtageren (hen-holdsvis royaltymodtageren), der er den berettigede i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat mv.

Forarbejderne understøtter således klart bestemmelsens ordlyd om, at den 5-årige forældelsesfrist gælder for alle krav omfattet af §§ 65-65 D. Det er i den forbindelse uden betydning, at den endelige udbytteskat mv. ikke fremgår di-rekte af kildeskattelovens §§ 65-65 D, og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal henses til andre bestemmelser f.eks. i en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.

Landsretten bemærker endvidere, at det af skatteministerens besvarelse af 3. december 2015 på spørgsmål nr. 43 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg fremgår, at der fra og med den 31. december 2010 er en 5-årig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat, jf. kildeskattelovens 67 A.

På denne baggrund finder landsretten, at Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte SNCs eventuelle krav om tilbagebetaling af roy-altyskat og udbytteskat er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskatte-lovens § 67 A.

Den omstændighed, at kildeskattelovens § 67 A ikke indeholder en henvisning til lovens § 69 B, der bl.a. er en regel om skattemyndighedernes udbetalingsfrist og forrentning i de tilfælde, hvor den skattepligtige kan få udbetalt det beløb, hvormed den indeholdte kildeskat overstiger den endelige skat, kan ikke føre til, at krav omfattet af kildeskattelovens §§ 65-65 D ikke er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i lovens § 67 A.

Lov nr. 1560 af 21. december 2010 trådte i kraft den 31. december 2010, jf. lovens § 7. Sagsøgte 1 anmodede den 28. april 2017 det daværende SKAT om refusion af for meget indeholdt royaltyskat for perioden fra 24. februar 2011 til 17. marts 2016. Sagsøgte 2 anmodede den 14. marts 2017 det daværende SKAT om for meget indeholdt udbytteskat for indkomståret 2013. Sagsøgte SNC anmodede den 18. januar 2017 det daværende SKAT om for me-get indeholdt udbytteskat for perioden fra 29. februar 2012 til 5. december 2013. Herefter var Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte SNCs eventuelle krav ikke forældet på det tidspunkt, hvor de pågældende an-modede om refusion.

Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte SNCs påstande om frifindelse tages derfor til følge.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 80.000 kr. til Sagsøgte 1, 80.000 kr. til Sagsøgte 2 og 100.000 kr. til Sagsøgte SNC. Belø-bene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er herved lagt vægt på sagens udfald, værdi og omfang, herunder at sagen har drejet sig om en enkel problemstilling. Der er endvidere lagt vægt på, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 har været repræsenteret af den samme advokat. Det er lagt til grund, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

I sag BS-9004/2023-OLR frifindes Sagsøgte 1.

I sag BS-9008/2023-OLR frifindes Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 80.000 kr. til Sagsøgte 1, 80.000 kr. til Sagsøgte 2 og 100.000 kr. til Sagsøgte SNC. Belø-bene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 02-07-2025 kl. 10:06

Modtagere: Sagsøgte SNC, Sagsøgte 2, Advokat (H) Arne Møllin Ottosen, Advokat (H) Søren Aagaard, Advokat (H) Steffen Sværke, Sagsøger Skatteministeriet Departementet

3. instans	HøjesteretHJR	DDB sags nr.: 1142/25 Rettens sags nr.: BS-36974/2025-HJR	[IkkeAngivet]
2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 1143/25 Rettens sags nr.: BS-9008/2023-OLR	Anket

Sag om, hvorvidt sagsøgtes eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet, herunder om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger