Sag om, hvorvidt sagsøger ApS har krav på erstatning for køer slået ned eller slagtet som følge af Mycoplasma Bovis

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 14. august 2023

Sag BS-42199/2020-KBH

Stanstorp Dairy ApS

(advokat Niels Lindeborg Johansen)

mod

Alm. Brand Forsikring A/S

(advokat Klaus Kastrup-Larsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. oktober 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - sagsøger har krav på erstatning for køer, der er slået ned eller slagtet som følge af inficering med Mycoplasma Bovis.

Stanstorp Dairy ApS har endeligt nedlagt påstand om, at Alm. Brand Forsikring A/S til Stanstorp Dairy ApS skal betale 4.659.470,00 kr. med procesrente fra den 14. oktober 2019.

Påstanden er opgjort sådan:

Tabt mælkeindtægt (3. kvt. 2018 - 1. kvt. 2020)1.161.165

Tabt DB mælk, manglende køer (01.01.20 - 30.06.20)644.547

Tab ved større udskiftning og dødelighed (01.07.18 - 09.08 19)1.510.758

Tab ekstra udskiftning og døde (10.08.19 - 23.06.20)196.745

2

Sum af ovenstående tab3.513.215

Udgifter til medicin

Udgifter til dyrlæge (og medicin)600.000

Udgifter til Daka46.255

Ekstra mandskab – skønnet400.000

Udgifter til rådgivning500.000

I alt5.059.470

Herfra går følgende beløb:

Udbetalt erstatning503.000

Selvrisiko – 4 perioder af 90 dage130.712

Sædvanlige udgifter til dyrlæge og medicin, 750 køer af 400 kr.400.000

I alt1.033.712

Tab efter fradrag4.025.758

Tab efter fradrag for sædvanlige udgifter til dyrlæger og medicin4.659.470 

Alm. Brand Forsikring A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Den nedlagte påstand indeholder sædvanlig subsidiær modifikation.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Stanstorp Dairy ApS (herefter Stanstorp Dairy) driver landbrug med mælkeproduktion og kvægavl blandt andet på ejendommene Adresse 1, Toftnæs, Varde (Chr-nr. 1), Adresse 2, Esbjerg N (Chr-nr. 2), og Adresse 3, Esbjerg N (Chr-nr. 3).

Stanstorp Dairy har tegnet en landbrugsforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S (herefter Alm Brand Forsikring), der dækker kvægbesætningen på de anførte ejendomme mod blandt andet dyreulykke.

Forsikringsaftalen består af police og forsikringsbetingelser. Af forsikrings-betingelserne pkt. 360 om ”dyreulykke” fremgår blandt andet følgende:

”…

2. Hvilke skader er dækket

Tab af dyr, der dør eller kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven som følge af botulisme, drukning, gyllegasforgiftning, indtagelse af gif-tige planter eller som følge af pludselig udefrakommende påvirkning af dyret (ulykkestilfælde).

3

Bortset fra

skade der skyldes eller forværres af

(…)

2.3 sygdom

2.4 overtrædelse af offentlige forskrifter samt forskrifter og anvisninger fra dyr-læge

2.5 forsømmelse, vanrøgt, dyrplageri eller mangler ved staldforhold.

3. Hvordan beregnes erstatningen

Skaden opgøres, og erstatningen beregnes efter bestemmelserne i afsnit 20, punkt 5 og 6.

Evt. slagteværdi af dyret eller besætningen, der betales erstatning for, fradrages.

Rimelige og nødvendige omkostninger til dyrlægebehandling som følge af en dækningsberettiget skade, der for at begrænse skaden afhol-des, erstattes efter faktura.

(…)

Der kan maksimalt erstattes 20.000 kr. (indeksreguleres ikke) pr. dyr før evt. slagteværdi, dog eksklusive driftstab og dyrlægeudgifter.

4. Betingelser for erstatningen

Det er en betingelse for erstatning på grund af aflivning, at denne er på-krævet i henhold til Lov om værn af dyr.

Alm. Brand kan i tvivlstilfælde kræve, at årsagen til død eller aflivning dokumenteres i form af dyrlæge- eller obduktionserklæring.

…”

Af betingelsernes afsnit 20 (Fællesbestemmelser) punkt 5 (Hvordan beregnes er-statningen) fremgår at skade på besætningen erstattes med det beløb, som efter priserne på genanskaffelsestidspunktet vil medgå til at genanskaffe en tilsva-rende besætning. Af afsnit 200 (driftstab) punkt 3 (Hvordan beregnes erstatnin-gen) fremgår:

4

”…

Erstatningen ansættes til det tab, der opstår ved, at det beskadigede produktionsapparats eller driftsmiddels bidrag til indtjeningen nedsæt-tes.

Ved beregning af erstatningen tages hensyn til såvel indtægter (renter af udbetalt tingskadeerstatning eller andre indtægter) som sparede om-kostninger (f.eks. sparet løn, sparede renter eller lignende) som følge af skaden.

Sikrede har pligt til at sørge for, at skaden udbedres hurtigst muligt.

Skyldes en indtruffet forsinkelse forhold, som sikrede har indflydelse på, betales det derved forøgede tab ikke.

…”

Forsikringsbetingelsernes undtagelse af skader, der skyldes sygdom, er fraveget i policen, hvoraf fremgår, at dækningen vedrørende dyreulykke blandt andet er udvidet således:

”…

Uanset betingelsernes afsnit 360, punkt 2.3. (sygdom) er dækning for Dyreulykke udvidet til at dække tab af syge dyr der kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven, fordi de ikke kan helbredes og det vil med-føre unødig lidelse at lade dem leve. Udvidelsen omfatter kun diagno-sticerede sygdomme.

Dækningen omfatter ikke tab ved aflivning

(…)

- som følge af listesygdomme i henhold til lov om hold af dyr

- som følge af almindeligt forekommende produktionssygdomme, her-under yver-, klov-, fordøjelses-, stofskifte- samt reproduktionssyg-domme (…)

For dækningen gælder,

- at uanset betingelsernes afsnit 360, pkt. 3, kan den samlede erstatning for dyr og driftstab, opgjort efter betingelsernes afsnit 20, pkt. 5 og 6 (dyr), samt afsnit 200 pkt. 3 (driftstab), ikke overstige 20.000 kr. pr. dyr (beløbet indeksreguleres ikke).

5

- at uanset betingelsernes afsnit 360, pkt. 4, er det en betingelse for dæk-ningen, at sygdommen for hvert dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve.

Der gælder en selvrisiko på 30.224 kr. (basis 2014) pr. diagnosticeret sygdom, som medfører aflivning. Er forsikringen oprettet med en hø-jere generel selvrisiko, gælder den generelle selvrisiko pr. diagnostice-ret sygdom. Selvrisikoen beregnes for hver gang, der er forløbet 90 dage fra den dato, en sygdom er opstået. Selvrisikobeløbet indeksregu-leres i overensstemmelse med betingelsernes afsnit 10, pkt. 6.

…”

Den generelle selvrisiko er i policen angivet til 32.678 kr.

I efteråret 2018 blev det konstateret, at besætningen på Adresse 1 var infi-ceret med Mycoplasma Bovis (herefter MB). Skaden blev den 17. oktober 2018 anmeldt til Alm. Brand Forsikring, der ved mail af samme dato fra løsøretaksa-tor Vidne 1 kvitterede for anmeldelsen. Af mailen fremgår føl-gende:

”…

Jeg er blevet taksator for den anmeldte skade.

For at vurdere om der er tale om en dækningsberettiget skade skal jeg bede om følgende:

Analyser og prøver

Dyrlægeattest

Status og handling på situationen pt.

Såfremt der er tale om en dækningsberettiget skader erstatter vi de dyr som dør eller aflives som uhelbredelige syge jfr dyreværnsloven - der skal forligge dyrlægeattest.

Kalve under 2 måneder er ikke omfattet af forsikringen.

Det er ligeledes vigtig at dyrlægens anvisning følges i sygdomsforløbet og at nødvendige foranstaltninger foretages for at minimere og be-kæmpe udbruddet.

6

Alm. Brand honorerer rimelige og nødvendige omkostninger til dyrlæ-gebehandling, dyrlægeattester, analyser, blod og mælkeprøver samt udgift til DAKA. Disse udgifter honoreres efter faktura.

Såfremt sygdomsudbruddet varer mere end 90 dage vil der blive fra-trukket selvrisiko flere gange.

Jeg vil som nævnt gerne hurtigst muligt have besked om prøverne da vi såfremt der er tale om en dækningsberretiget skade skal have aftalt et møde hurtigt muligt.

…”

Ved mail af 5. november 2018 fra Vidne 1 til Stanstorp Dairy be-kræftede Vidne 1, at hun, Alm. Brand Forsikrings dyrlæge og en landbrugskonsulent gerne ville deltage i et møde på gården den 12. november 2018. Af mailen fremgår i øvrigt:

”…

Der ønsker vi også din dyrlæge er der - Hvem er det egentlig?

Jeg skal fortsat have de ting vi talte om i telefonen — det er mere for at få sat tiden i kalender

…”

Ved mail af 9. november 2018 til Alm. Brand Forsikring meddelte den dyrlæge, Vidne 2, som Alm. Brand Forsikring havde entreret med vedrørende sagen følgende:

”…

(…): skadesnummer 3040687 prøvesvar mælk og blod

(…)

alle prøver fra mælken er undersøgt i deres eget laboratorium - og med utrolig høj infektionsgrad. Deres laboratorium tror jeg ikke er krediteret diverse EU standarder som Eurofins - så…

…”

Det aftalte møde mellem parterne blev afholdt på gårdene den 13. november 2018.

Det er ubestridt, at Alm. Brand Forsikring på mødet stillede krav om, at prøver fremover skulle undersøges hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S.

7

Den 19. november 2018 sendte Stanstorp Dairys dyrlæge, Vidne 3, en mail til parterne, hvoraf fremgår, at hun ifølge aftale med Vidne 2 havde lavet en handlingsplan. Mailen var vedhæftet ”Opfølgning på møde d. 13/11-2018 m. Vidne 2 telefonisk d. 19/11-2018” , hvoraf fremgår (på dansk og engelsk):

”…

CHR: Chr-nr. 1, Chr-nr. 3, Chr-nr. 2

Følgende tre hovedpunkter skal under udbruddet af Myc.bovis følges:

1) Ingen flytning af syge dyr mellem ejendommene.

a.På alle tre ejendomme skal der være en boks hvor syge dyr er ad-skilt fra raske dyr.

b.Restfoder fra køerne må ikke fodres til kvierne.

2) Mælkefodrede kalve må få råmælk, men derefter skal de fodres med mælkeerstatning

3) God hygiejne ved malkning:

a.Syge køer og køer med mistanke om Myc.bovis skal malkes til sidst så der er en rengøring og desinfektion mellem hver malkning i for-bindelse med den rutinemæssige vask.

b.Der bør bruges for-skumning/pre-dyp og der skal bruges efterdyp med 4XLA.

c.1 klud pr ko og fokus på rene hænder/handsker og rent tøj.

…”

Der var efterfølgende kontakt mellem Vidne 2 og Vidne 3, og ved mail af 5. december 2018 skrev Vidne 2 følgende til Alm. Brand Forsikring:

”…

har talt og mailet med dyrlæge Vidne 3 et par gange siden be-søget på Stanstorp !

Hun kan berette at det ser lidt mere postivt ud, færre dyr med kliniske symptomer på mycoplasma bovis, og ved kviehotel er der pt ro på smitten.

Et hold kalve med dårlige lunger har responderet rigtig fint på behand-ling hvilket nok indikere at der pt ikke er nogen alvorlig mycoplasma bovis infektion på kviehotellet.

Smitte foranstaltninger kører nu som aftalt, der var lidt smøl med at få fodret kalvene på den anden ejendom som aftalt !

8

Der er stadigvæk syge dyr efter kælvning, men nok ingen direkte rela-teret til mycoplasma bovis.

Kontakter dyrlægen igen næste uge for at følge op på tidligere samtaler.

Ringer evt i morgen for et par kommentarer.

…”

Efter det oplyste udbetalte Alm. Brand Forsikring den 15. december 2018 400.000 kr. i á conto erstatning for løsøre til Stanstorp Dairy. Alm. Brand Forsik-ring har oplyst, at der var tale om en skønnet og kulant á conto erstatning, der var baseret på en foreløbig vurdering af de prøvesvar og den øvrige dokumen-tation, Alm. Brand Forsikring på det tidspunkt havde modtaget.

Ved mail af 28. januar 2019 sendte Vidne 3 en liste til Alm. Brand For-sikring over de køer, som hun vurderede til aflivning. Af mailen fremgår føl-gende:

”…

Attest, opfølgning på Mycoplasma-positive dyr

(…)

Hermed vedhæftet opdateret liste over positive køer.

Vi finder ikke mange nye køer ved besøgene som vi tager prøver af, men måske 1-3 stk hver 14. dag. Strategien vdr. Isolering og håndtering af syge dyr følges. Et punkt for bekymring kan dog være at tank-mælkstiteren ikke er faldet mere end der ses i vedhæftede (der tages prøver hver 4. uge)

.

…”

Efter det oplyste var der efterfølgende telefonisk kontakt mellem Vidne 1 og Stanstorp Dairy ved ejeren Person 1 om yderligere erstatning, og Person 1 sendte i den forbindelse en liste over køer (ca. 379), som han ville have erstattet.

Den 8. juni 2019 skrev Vidne 1 følgende mail til Stanstorp Dairy:

”…

Tak for det fremsendte som jeg næsten er kommet igennem - mangler stadig omkring dyrlæge og medicin så det følger.

Det er naturligvis en betingelse for dækning af vi har prøver fra dyrene og det kan jeg se vi har på følgende:

9

5828,3440,3347,3278,3262,5830,5674,5944,2662,6356,4408,3325,6428,5734, 6030,3367,5478,2925,4274,6034,6668,6708,4;

En del af dem ligger faktisk før skaden anmeldes til os.

Vores landbrugskonsulent anslår værdien pr. ko til at være mellem 10 og 11.000 kr.

Herfra skal så trækkes slagteværdien som der ikke er indsendt oversigt over - den skal jeg bruge. Men tager vi alle ovenstående nr. er der slag-teværdi for 292.891. Ydermere skal der trækkes 3 x selvrisiko da skaden forløber over 90. dage.

Under henvisning til ovenstående kan jeg derfor ikke betale mere i a'conto. Når slagteværdien er indsendt kan jeg endelig afregne for de dyr der er indsendt prøver på.

Jeg kan oplyse at de sidste prøver er kommet den 28.januar 2019 og er der efterfølgende slagtet køer i den størrelsesorden som listen viser og er testen positiv vil jeg gerne have en forklaring på hvorfor dette ikke er meddelt Alm. Brand.

…”

Den 20. juni 2019 sendte Person 1 en række bilag, herunder resultatet af mælkeprøver, til Alm. Brand Forsikring.

Vidne 1 sendte den 25. juni 2019 disse resultater af mælkeprøver til Vidne 3 for at få oplyst, om hun havde været med til at aflive/slagte de omhandlede køer.

Vidne 3 svarede herpå ved to mails, begge dateret 26. juni 2019. Af de pågældende mails fremgår:

”…

Det er ikke prøver jeg har været med til at udtage og tænker da ikke at alle disse køer er slagtet eller døde. Jeg har ikke set disse prøver før fak-tisk, men er da overrasket over hvor højt de ligger i reaktion.

….

Der fik jeg da vist svaret for hurtigt.

Der står øverst at prøverne er udtaget 9. april og der har jeg nemlig ikke udtaget så mange prøver – derfor min reaktion.

10

Jeg kan se at nogen af køerne (dem jeg lige har slået op) er afgået fra be-sætningen før 9. april. Så, er det mere sandsynligt at jeg har været med til at tageprøverne. Jeg har løbende sendt jer dokumentation – er køerne ikke herpå ?.

…”

Den 27. juni 2019 sendte Vidne 1 følgende mail med en status på sagen til Stanstorp Dairy:

”…

Som det fremgår af din police har du dækning for diagnosticerede syg-domme - herunder Mycroplasma - når dyrene skal aflives i henhold til dyreværnsloven fordi de ikke kan helbredes og det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve.

Jeg vedhæfter den sidste opdaterede oversigt fra din dyrlæge om, hvilke dyr der er tale om [ liste dateret 28. januar 2019 ].

Denne liste har jeg sammenholdt med de indsendte slagteriafregninger, hvilket giver det resultat jeg også vedhæfter.

Som du kan se giver det et resultat på kr. 336.995,00. Så er jeg med på at der kommer dyrlægeudgifter, udgifter til DAKA og eurofins men sam-tidig skal der tages højde for flere gange selvrisiko. Jeg kan derfor ikke fremsende yderligere a'conto end det allerede fremsendte.

Der er væsentligt forskel på den liste du indsender, den dyrlægen har indsendt samt de slagteriafregninger der er indsendt. Nogle er endda i andres CHR nr - der er faktisk ikke nogle af dem der direkte er udstedt til dig. Jeg vil derfor bede dig sende mig den afregning du har fået.

Såfremt Alm. Brand skal indgå i yderligere skal der fremsendes tydelig oversigt pr. ko tilsvarende den som dyrlægen har indsendt så man kan se hvem der har vurderet koen og slagteriafregning i dit eget nr.

…”

Efter det oplyste blev der den 15. august 2019 afholdt et møde mellem Vidne 1 og sagsøgers dyrlæge og forsikringsmægler.

Dagen efter mødet skrev Vidne 1 følgende mail til Stanstorp Dairys forsikringsmægler:

”…

11

Det vi skal have for at beregne driftstabet er (og her taler jeg om de køer der er på dyrlægens liste)

Nr. Og udsættelsesdato på de enkelte køer

Ydelseskontrol fra kontrolforeningen for pågældende periode

Regnskabsoplysninger, f.eks budgetopfølgninger for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 eller regnskab i form af årsrapport 2018 og periode regn-skab for første kvartal 2019

Kopi af afregninger fra mejeriet.

…”

Af mail af 19. august 2019 fra Vidne 3 til Vidne 1 fremgår følgende:

”…

Som svar på spørgsmål fra anden mail, så tages prøverne naturligvis af køerne før Slagt, for at se om der er årsagssammenhæng mellem en dår-ligt præsterende ko og forekomst af Mycoplasmaen. Det kan jo være svært at se udefra om en ko er dårlig i trivsel og dermed produktion pga mycoplasma, eller andre sygdomme. Jeg vil dog sige at jeg er over-rasket over hvor høje mange af titer—værdierne er og jeg ville vurdere at der er en årsagssammenhæng mellem at koen udvælges til Slagt og den høje værdi for Myc.bovis.

Din tilsendte liste med køer med attest er nu udarbejdet og det ændrede er skrevet med rødt. Tilmed er der en del pdf—filer som tjener som bi-lag.

Alle bilag der hedder noget med køer er side 4-6. ” II 5 foran er slagteaf-regninger. Daka-afregning er i et dokument, men de relevante

Håber det er overskueligt.

Vil du snarest give en melding om hvad du gerne ser vi stiller op me-den næste portion køer?

…”

Ved mail af 2. september 2019 afsluttede Vidne 1 sagen med føl-gende afgørelse vedrørende skaden:

12

”…

Som lovet skal vi hermed vende tilbage med afgørelse i den anmeldte mycoplasma skade fra 12. oktober 2018.

Erstatning jf. liste af den 28. januar 2019

Vi har nu modtaget det samlet materiale for de køer som Dyrelæge Vidne 3 har opført på listen over syge dyr, af den 28. januar 2019 der gør, at vi anerkender erstatningspligten af 78 køer.

Erstatning for disse samt dyrelægeregninger, medicin og daka udgifter er opgjort, og udbetalt til Skjern Bank den 30. aug. 2019

Ligeledes er driftstab opgjort og udbetales til samme konto i indevæ-rende uge.

Vi kan ikke tilbyde yderligere erstatning

For de yderligere køer der er opført på liste fremsendt den 30. maj 2019 samt de slagteriafregninger mægler har fremsendt den 9. august 2019 , kan vi ikke tilbyde erstatning.

Disse dyr er slagtet uden forudgående aftale med Alm Brand

Ej heller har de været tilset af dyrelæge, og der foreligger ikke blodprø-ver.

Betingelserne:

Jf. betingelserne, foreligger der en dækningsberettiget skade, når føl-gende er opfyldt:

Uanset betingelsernes afsnit 360, punkt 2.3. (sygdom) er dækningenfor Dyreu-lykke udvidet til at dække tab afsyge dyr der kræves aflivet i henhold til dyre-værnsloven,fordi de ikke kan helbredes og det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve. Udvidelsen omfatter kun diagnosticerede sygdomme.

- at uanset betingelsernes afsnit 360, pkt. 4, er det en betingelsefor dækningen, at sygdommen for hvert dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve.

I mail af den 17. oktober har Vi yderligere gjort opmærksom på at der skal foreligge en dyrelægeattest, hvor vi skriver:

Såfremt der er tale om en dækningsberettiget skader erstatter vi de dyr som dør eller aflives som uhelbredelige syge jfr dyreværnsloven — der skal foreligge dyrlægeattest.

13

Sandsynliggørelse:

Vi finder det ikke sandsynliggjort, at dyrene burde være aflivet jf. dyre-værnsloven.

Den fremsendte dokumentation viser, at der er taget mælkeprøver fra dyrene, hvorefter dyrene er sendt på slagteriet.

Først efterfølgende er mælkeprøven sendt til analyse.

De analyserede prøver viser, at der er antistoffer for mycoplasma.

Det betyder dog ikke at koen nødvendigvis ville være blevet syg eller at den nødvendigvis skulle aflives iht dyreværnsloven.

At en ko har antistoffer for mycoplasma i sig og evt. ikke yder som tidli-gere er ikke en dækningsberettiget skade.

Vi har yderligere lagt vægt på:

Efter fælles møde og gennemsyn af stalde og dyr den 13. november 2018 laver vores dyrlæge konsulent Vidne 2 og Jeres dyrlæge Vidne 3 en handlingsplan.

De er efterfølgende løbende i kontakt omkring effekten af planen, hvor Vidne 3 udtrykker at tingene er i bedring.

I forbindelse med den liste som Vidne 3 fremsender den 28. januar 2019, skriver hun til os:

Hermed vedhæftet opdateret liste over positive køer.

Vi finder ikke mange nye køer ved besøgene som vi tager prøver af, men måske 1-3 stk hver 14. dag.

Strategien vdr. Isolering og håndtering af syge dyr følges. Et punkt for bekym-ring kan dog være at tankmælksliteren ikke er faldet mere end der ses i vedhæf-tede (der tages prøver hver 4. uge).

I Journaludtræk fra Vidne 3 for perioden den 6. november — 3. juni 2019, hvor hun noterer ”dagsformen” for besætningen efter hvert besøg, er der heller intet der antyder fortsat store problemer — den 15. jan. 2019 skriver hun bl.a. ” der er ikke mistanke til nye Mycoplasma”

…”

Den 2. september 2019 udbetalte Alm. Brand Forsikring yderligere 102.069,38 kr. i erstatning for løsøre og den 3. september 205.140 kr. i erstatning for drift-stab. Der er således inklusiv á conto erstatningen på 400.000 kr. betalt i alt 707.209,38 kr. i erstatning.

14

Ved mail af 14. oktober 2019 fra Stantorp Dairys advokat til Alm. Brand Forsik-ring, hvilken mail er send til E-mailadresse 1, sendte ad-vokaten et brev, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

”…

Jeg har forstået det således, at I anerkender, at besætningen har været ramt af mycoplasma, og at I således har udbetalt erstatningen for 78 køer, der er opført på en af dyrlæge Vidne 3's udfærdigede li-ster af 28. januar 2019.

Jeg har tillige forstået, at der på et møde på ejendommen den 13. november 2018 er blevet drøftet forskellige forhold i anledningen af an-grebet af mycoplasma, og at I i den forbindelse bad om, at fremtidige analyser skulle foretages af Eurofins Milk Testing Denmark A/S.

Så vidt jeg kan se på sagen, foreligger der analyseresultater for samtlige køer, der er aflivet, og alle analyser viser efter det oplyste antistoffer for mycoplasma i et sådant omfang, at det, i kombination med fald i mæl-keproduktionen, er et sikkert tegn på, at den pågældende ko var angre-bet af mycoplasma, og derfor blev aflivet, inden dyret led som følge af sygdommen.

Jeg har forstået på min klient, at der i forbindelse med mødet på ejen-dommen, hvor der fra jer blandt andet deltog en dyrlæge, ikke blev stil-let krav om, at min klient fremadrettet på hver enkelt ko skulle ind-hente en dyrlægeattest, inden koen blev sendt til slagtning eller de-struktion, ligesom det efter det oplyste ikke blev nævnt, at der skulle ta-ges blodprøver af hver enkelt ko.

På det tidspunkt var det, efter det notat min klients dyrlæge har udfær-diget, konstateret, at besætningen var angrebet af mycoplasma.

Jeg beder jer nærmere uddybe spørgsmålet om anvendelse af dyr-værnsloven, idet jeg tillader mig at gå ud fra, at I, hvis koen er uhelbre-deligt angrebet af mycoplasma, og således må antages over tid at ud-vikle synlige symptomer på sygdommen, skal aflives i henhold til dyr-lovens regler.

Må jeg høre fra jer.

…”

Alm. Brand Forsikring har ved mail af samme dag kvitteret for modtagelse af mailen.

15

Ved mail af 11. november 2019, der ligeledes er sendt til E-mailadresse 1, bragte advokaten brevet af 14. oktober 2019 i erindring.

Alm. Brand Forsikring har ved mail af samme dag kvitteret for modtagelse af mailen.

Da brevet af 14. oktober 2019 ikke blev besvaret af Alm. Brand Forskring, an-lagde Stanstorp Dairy denne sag ved stævning, der er indleveret den 28. okto-ber 2020.

Der er under sagen dokumenteret uddrag af kvartalsrapporter fra Stanstorp Dairys dyrlæger og uddrag af årsrapporter mv.

Der er endvidere dokumenteret erstatningsopgørelse med bilag udarbejdet for Stanstorp Dairy af Landbrug Syd ved bl.a. dyrlæge Vidne 4, herunder ex-celark mv. med oplysninger vedrørende 396 dyr.

Der har under sagen været afholdt syn og skøn ved skønsmændene professor Skønsmand 1 og professor Skønsmand 2, der har udarbejdet skønser-klæringer af 10. januar 2022, 7. februar 2022, 15. marts 2023 og 21. maj 2023.

Forklaringer

Person 1 har forklaret, at han er født i Rotterdam i 1980. Hans forældre var landmænd i Holland. Han har gået på landbrugsskole. Han gik ind i foræl-drenes landbrugsvirksomhed, da han var 21 år. Han har i mere end 15 år drevet landbrugsvirksomhed i Holland sammen med forældrene. De havde primært malkekvæg. I starten havde de 85 køer. Da han overtog gården i 2015, havde han 250 køer. Da han overtog gården, besluttede han sig for at udvide driften. Det var ikke nemt at udvide i Holland, så han vendte sig mod udlandet. Han og en forretningspartner købte gården med to adresser i Esbjerg i oktober 2017 og gården i Varde i juli 2018. De købte gårdene af konkursboer. De købte gårdene billigt og vidste, at det krævede en stor indsats at gøre gårdene til en god forret-ning igen. De ændrede måden, man drev besætningen, og måden, man admini-strerede markerne.

I månederne efter købet af gården i Varde, fik de mistanke om, at der var MB i besætningen. Det var svært at spotte det reelle problem, da det var meget varmt den juli måned. De kæmpede også med mange andre problemer. Det var ikke dyrlægen, men ham og hans forretningspartner, der fik mistanken. Forretnings-partneren fortalte om mistanken til dyrlægen.

I forbindelse med købet af gårdene blev de rådet til at tegne landbrugsforsikrin-gen af en samarbejdspartner, der hjalp dem med at købe gårdene. Samarbejds-

16

partneren var vant til at købe gårde i Danmark. Han og hans forretningspartner diskuterede om, de havde brug for den særlige klausul om dyresygdom, da det ikke er normalt at forsikre sig mod dyresygdom i Holland, men de fik at vide af samarbejdspartneren, at klausulen var vigtig. Han mener, at klausulen havde indflydelse på prisen for forsikringen. Han har ikke selv været involveret i for-muleringen af den særlige klausul i policen. Det tog hans forretningspartner sig af.

De diskuterede med dyrlægen, hvad de skulle gøre i forbindelse med mistan-ken om MB. Dyrlægen sagde, at det var alvorligt, da det var svært at få en ko, der var smittet med MB til at blive raske igen.

Han deltog i mødet med forsikringsselskabet den 13. november 2018. De havde en åben drøftelse med holdet fra Alm. Brand Forsikring. Forsikringsselskabet havde taget en specialist i MB med til mødet. De talte blandt andet om, hvordan de bedst og hurtigst muligt kunne slippe af med sygdommen. De drøftede an-dre forhold end de, der er nævnt i Vidne 3's notat om mødet. De talte blandt andet om, hvordan sygdommen spredte sig, hvordan sygdommen påvir-kede køerne, hvordan udbruddet optimalt kunne håndteres, og hvordan de - på grund af at gårdene var spredt ud på flere adresser - rent faktisk kunne hånd-tere det mest optimalt under de givne forhold.

De drøftede tabsbegrænsning på mødet. Det var svært for ham at forstå, men resultatet af mødet var, at de skulle slagte kvæget ved sygdomsmistanke. Det blev også sagt, at de skulle indføre en stand still periode. Det var, som han hu-sker det, Vidne 2, der sagde, at de skulle slagte kvæget ved sygdoms-mistanke. Han har ikke efterfølgende fået nogen meddelelse fra forsikringssel-skabet om, at han ikke skulle slagte kvæget ved sygdomsmistanke.

De drøftede også testning af køerne på mødet. Hvis der var sygdomsmistanke, skulle der tages en prøve, hvorefter køerne skulle slagtes. Når prøven var taget, skulle koen placeres i stand still. Da de ikke havde mulighed for at skille koen ud i produktionen, sendte de koen til slagtning efter at have udtaget prøven. Så længe koen ikke havde feber, var det lovligt at sende koen til slagtning. Hvis koen havde feber, var det ikke lovligt at få den slagtet, og koen skulle i stedet slås ned og destrueres. Testene var baseret på mælkeprøver. Det blev drøftet på mødet, at de skulle tage mælkeprøver. Forud for mødet havde de sendt mælke-prøverne til laboratoriet hos den dyrlæge, hvor Vidne 3 var ansat. Forsikringsselskabet krævede på mødet, at de fremover skulle sende mælkeprø-verne til et uafhængigt laboratorium. Han husker ikke præcist, hvem der sagde, at det skulle være Eurofins Milk Testing Denmark A/S.

Han husker ikke, om de på mødet specifikt drøftede, at der skulle være en dyr-lægeattest vedrørende hver enkelt ko, der blev slagtet. Hovedårsagen til, at kø-

17

erne blev slagtet, var, at de havde yverbetændelse. Når en ko er smittet med MB, vil yveret ofte svulme op. Det er lidt anderledes end normal yverbetæn-delse. Tilstanden kan minde om tilstanden hos en ko, der lige har kælvet. De køer, som han havde mistanke til, havde ikke kælvet inden for de sidste to uger. Han kunne se på yveret, at det var hævet. Når de prøvede at malke koen, var det var sværere at få mælken ud, og det så ud, som om der var små riskorn i mælken, hvilket er meget specifikt for MB.

De skulle ikke spørge om lov til at slagte hver enkelt ko. Det blev påpeget på mødet, at det var vigtigt at handle hurtigt. Dyrlægen kom på gårdene hver uge og tjekkede alle køerne, herunder de syge dyr. Dyrlægen har ikke set hver en-kelt ko, der er sendt til slagtning, men kun de køer, der har været på gården ved besøgene. Han ringede ikke efter dyrlægen ved hver enkelt sygdomsmistanke, men tog selv en prøve og sendte dyret til slagtning. Det er efter hans opfattelse ikke normalt, at dyrlægen involveres i forbindelse med udskillelse af en ko til slagtning. Slagteriet foretager selv en kvalitets- og sygdomskontrol, og det vil derfor blive opdaget, hvis en syg ko sendes til slagtning. Koen kan være syg og sprede infektionen, uden at den er blevet syg. Mælkeprøverne er taget lige før koen er sendt til slagtning. Der er mælkeprøver for hver enkelt ko, der er sendt til slagtning.

Han har talt med Vidne 1 i telefonen flere gange i løbet af foråret 2019. Han husker ikke præcist, hvad de har talt om, men han går ud fra, at han har bedt om yderligere erstatning. Vidne 1 har ikke bedt om blod-prøver i stedet for mælkeprøver. Han er heller ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at indsende dyrlægeattester for hver enkelt ko. Vidne 1 har heller ikke bedt om at blive involveret i hver enkelt kos slagtning. Hvis de var blevet bedt om disse ting, havde de gjort det.

Han læste kvartalsrapporterne og forsøgte at følge forskrifterne i rapporterne. Management kunne have været et problem i forbindelse med købet af gården, men det blev håndteret ved at ansætte folk, som har arbejdet 25 år i branchen i Danmark. Der var herudover ansat folk, som havde ansvaret for den daglige uddelegering af opgaver, blandt andet et hollandsk par, der havde arbejdet mere end 15 år med drift af malkekvæg i Danmark. Det var en fordel for ham, at de kunne drøfte problemstillinger på hollandsk.

Foreholdt hovedpunkterne i handlingsplanen fra mødet den 13. november 2018 har han forklaret, at det var muligt at flytte syge dyr mellem ejendommene som anført i punkt 1, men det var et problem, at de så var nødt til at sende dyrene til slagtning for at undgå spredning af smitten. Så i praksis var det ikke muligt. De slagtede derfor - i overensstemmelse med aftalen på mødet - de dyr, der var mistænkt for at være smittet med MB. Punkt 2 vedrørende fodring af kalve blev gennemført. Punkt 3 vedrørende hygiejne ved malkning blev overholdt. De

18

fulgte nogle hygiejneprotokoller, som de selv havde lavet for at mindske risi-koen for smitte.

Om punktet ”Tab p.g.a.103 manglende køer 01.1.20 -30-06.20” i skønsmandens opgørelse af tabet, har han forklaret, at de 103 manglende køer er de inficerede køer. Den eneste måde, de kunne overleve, var at blive ved med at malke for at sikre likviditeten. Der blev købt nye køer, men ikke så mange, som blev slagtet. Han har ikke noget klart bud på, hvor mange nye køer, der blev købt. Land-brugsorganisationen har hjulpet ham med at opgøre tabet. Han har købt de nye køer, som han havde råd til. Det tog noget tid at reetablere mælkeproduktionen, men mælkeproduktionen er nu på niveau med situationen forud for udbrud-det.

Udbruddet har haft meget stor påvirkning på gårdenes økonomi på grund af køer, der dør, og manglende likviditet. De havde behov for at købe nye køer for at øge likviditeten. Det har også påvirket personalet, som arbejdede på gårdene, og han har selv været stresset af situationen. Der var udskiftning i personalet. Det påvirkede også bundlinjen. Gårdene var tilbage til den normale situation sidste år. Året før var der stadig problemer med antistoffer i tankmælken mv.

Han tør ikke sige præcist hvor mange køer, der er døde, aflivet eller slagtet på grund af MB over alle årene, men der er nok tale om 425 – 450 køer, kalve og kvier. Det var hovedsageligt malkekøer, der blev syge. Prøveresultatet forelå ikke, før koen blev slagtet. Han mindes ikke, at Alm. Brand Forsikring specifikt har ikke stillet krav om en dyrlægeattest på hver enkelt ko. Han har læst og for-stået mailen af 17. oktober 2018 fra Vidne 1, herunder afsnit 6.

Beløbet på 9.976.280 kr. til ændring i lagre af færdigvarer mv. i årsrapporten dækker over indkøb af færdigvarer, herunder korn, græs, majs og foder mv. Regnskabet dækker perioden fra de købte gårdene i oktober 2017 til udgangen af 2018.

Han husker ikke, hvornår han begyndte at indkøbe nye dyr. De indkøbte nye køer for at kunne opretholde mælkeproduktionen og betale regningerne. Han har ikke foretaget indkøbene kontinuerligt, da der skulle være penge til indkø-bene. Han husker ikke præcist, hvornår han har indkøbt de 450 nye dyr, men det var under MB udbruddet.

Foreholdt at der i sagen ikke er nogen mails fra ham til forsikringsselskabet, har han forklaret, at de mails, der er sendt fra hans kontors mailadresse på gården enten er sendt af ham eller hans forretningspartner. Han har løbende været i te-lefonisk kontakt med Vidne 1 via telefonen. De talte engelsk. Vidne 1's engelsk var udmærket. Han har ikke orienteret Vidne 1 om, at smitten tog fat igen i foråret 2019 efter en nedgang omkring

19

nytår, da han ikke tænkte, at det var relevant. Smitten var måske jævnet lidt ud, men det var ikke hans opfattelse, at tingene gik godt, hvorefter det blev skidt igen. Han var i kontakt med Vidne 1 nogle gange, men hun var nogle gange svær at få fat i. Når han talte med hende, informeret han hende om, at smitten stadig var i udbrud.

Vidne 1 har forklaret, at hun har været ansat som løsøretaksator i Alm. Brand Forsikring. Hun har gennemgået Forsikringsakademiets uddannel-ser. Hun gik på pension for 2 år siden. De sidste mange år af arbejdslivet var hun beskæftiget med landbrugsskader, herunder dyreskader. Hun har sagsbe-handlet den omhandlede sag. Ifølge Alm. Brand Forsikrings retningslinjer for behandlingen af den type skader, skulle en anmeldelse sendes videre til hende, så snart skaden blev anmeldt, og hun skulle samme dag sende et standardbrev til kunden. Da skaden blev anmeldt, skrev hun med det samme mailen fra den 17. oktober 2018. Der er tale om et standardbrev.

Hun har behandlet 40-50 sager vedrørende MB udbrud. Denne sag er den ene-ste, der er endt i retten.

Efter den 17. oktober 2018 modtog eller hørte hun ikke noget fra kunden. Hun forsøgte at kontakte kunden telefonisk og lagde telefonbeskeder. Hun skrev, at hun ville vide, hvem kundens dyrlæge var. Hun hørte stadig ikke noget. Først efter at hun ad omveje havde fundet ud af, at Vidne 3 var kundens be-sætningsdyrlæge, blev der aftalt et møde på gården den 13. november 2018. Det var dyrlægen, der formidlede kontakten til kunden. Det var meget usædvanligt, at der gik så lang tid mellem skadesanmeldelsen og mødet hos kunden i en sag om MB. MB er en meget kompleks sygdom med stor risiko for spredning af smitten, og derfor vil mødet oftest blive holdt dagen efter skadesanmeldelsen.

Efterfølgende modtog de prøveresultater fra kunden. Da prøverne var analyse-ret på laboratoriet i det firma, hvor kundens dyrlæge var ansat, og som ikke var akkrediteret efter gældende normer, bad de om, at prøverne i stedet blev sendt til Eurofins.

På mødet den 13. november 2018 deltog for Alm Brand Forsikring vidnet, Vidne 2 og Alm. Brand Forsikrings landbrugskonsulent Person 2, der skulle opgøre driftstabet. For kunden deltog Person 1 og Vidne 3. Mens Vidne 3 og Vidne 2 gennemgik, hvilke handlingsplaner, der skulle laves, sad vidnet og Person 2 og talte med Person 1. Hun forklarede igen betingelserne fra mailen fra den 17. okto-ber 2018 for Person 1. Hun er 100 procent sikker på, at hun har forklaret Person 1, at Alm. Brand Forsikring også skulle have blodprøver. Samtalen fore-gik på ”julekalenderengelsk” . Hun forklarede både på dansk og halvt engelsk. Det var hendes indtryk, at Person 1 forstod det, der blev sagt. Hun forklarede

20

også det, der er anført i 6. afsnit i mailen, herunder at der skulle foreligge en dyrlægeattest vedrørende hver enkelt ko. Hun forklarede også, at dyrlægens anvisninger skulle følges, jf. afsnit 8. Person 1 sagde ikke noget om, at han ikke kunne eller ville følge anvisningerne for eksempel om at flytte dyrene. Hun forklarede, at de ville have både mælke- og blodprøver. Hun læste ikke mailen op, men hun fortalte det, der stod i mailen. Hun er helt sikker på, at hun ikke har vejledt kunden om, at en ko – hvis der var var mistanke om MB og ta-get en prøve – kunne sendes til slagtning uden at afvente prøvesvaret, da for-sikringen kun dækker dyr, der dør eller aflives som uhelbredeligt syg, jf. dyre-værnsloven. De talte på mødet om, at forsikringen kun dækkede dyr omfattet af dyreværnsloven. På et tidspunkt under mødet gik de rundt og så besætningen. Person 1, der ikke virkede stresset over situationen, blev siddende på konto-ret, hvilket var meget atypisk.

Om forløbet forud for hendes mail af 27. juni 2019 har hun forklaret, at der på mødet den 13. november 2018 blev lavet en handleplan, som skulle følges. Vidne 2 førte herefter kontrol med tingene sammen med Vidne 3. På et tidspunkt fik de at vide, at tingene virkede, og at der ikke var så mange nye MB udbrud. I januar 2019 meddelte Vidne 3, at der var ro på, og at der kun var 1-3 nye tilfælde hver 3. uge. Det kunne de leve med. Havde de vidst, hvordan det stod til, var de taget ud på gårdene igen for at lave en ny handlingsplan.

I maj 2019 begyndte Person 1 at ringe til vidnet for at bede om mere i erstat-ning. Hun fortalte Person 1, at de havde betalt det, de var forpligtet til. Person 1 fortalte nu, at han havde slagtet en masse køer, der var syge af MB. Hun bad om at få noget på skrift. Person 1's sendte herefter lige før sommerferien en liste med dyr og senere nogle bilag. Det viste sig bl.a., at de samme køer var på listen 2-3 gange, og at der var køer på listen, der var døde af andre sygdomme. Det hele var en stor forvirring. Kunden havde i mellemtiden fået en forsikrings-mægler, Person 3, og mægleren bad om et møde.

Mødet blev afholdt i august 2019 hos Vidne 3. På mødet forsøgte de at få styr på, hvilke køer, det drejede sig om. Hun forelagde oplysningerne fra Person 1's liste, herunder at den samme ko i visse tilfælde var opført på listen flere gange mv. Forsikringsmægleren og Vidne 3 ville undersøge det nær-mere. Vidnet modtog herefter nogle nye lister, hvor man havde reduceret antal-let af køer. Vidnet modtog også mælkeprøver, men det viste sig, at der var gået flere måneder mellem nogle af prøvernes udtagelse og indsendelsen til analyse. Vidnet kunne ikke se, hvem der havde taget prøverne, herunder om det var dyrlægen, og hun kunne ikke være sikker på, at prøverne ikke var fra den samme ko. Hun modtog ingen blodprøveresultater eller dyrlægeattester. Der foreligger ingen dyrlægeattester vedrørende dyr, der er slagtet efter dyrlægens liste fra den 28. januar 2019. Dyrlægens liste, der er nævnt i mailen fra den 27.

21

juni 2019 og i mailen til forsikringsmægleren fra den 16. august 2019 er listen fra den 28. januar 2019. Hun fastholdt, at de kun ville dække, hvis der forelå blod-prøve og dyrlægeattest for hver enkelt ko, og at dyret var blevet aflivet i hen-hold til dyreværnsloven, fordi den ikke kunne helbredes og det ville medføre unødig lidelse at lade den leve.

Alm. Brand Forsikring har dækket dyr, hvor der alene har foreligget en mælke-prøve. Om baggrunden herfor har hun forklaret, at skaden blev anmeldt den 17. oktober 2019 med skadesdato den 12. oktober 2018. På mødet den 13. november 2018 var der allerede sket en del. Da MB er en svær sygdom at opdage, og da det var dyrlægens første besætning, valgte de at få ryddet op og udarbejdet en handleplan. De valgte derfor pr. kulance at dække de dyr, som dyrlægen indtil videre havde set. De forventede herefter, at tingene fremadrettet skulle køre ef-ter reglerne.

Da vidnet efter mødet i august 2019 ikke modtog de oplysninger, hun havde ef-terspurgt, besluttede hun at afslutte sagen med afgørelsen af 2. september 2019. Efter afgørelsen hørte de ikke mere fra kunden. Hun har ikke modtaget advoka-tens mail af 14. oktober 2019. Mailen er ikke sendt til hendes mailadresse, som var den mailadresse, der blev benyttet under sagen, men til mailadressen til Alm. Brand Forsikrings servicecenter i Århus.

Hendes erfaring er, at ca. 10-15 procent af en besætning går til under et udbrud af MB, og at udbruddet typisk varer 3-4 måneder. Det er derfor usædvanligt, at der i denne sag skulle være 450 køer, der er døde af sygdommen.

Adspurgt, hvorfor hun under sagen har efterspurgt slagteriafregninger, når dyr, der er så syge, at de er omfattet af dyreværnsloven, ikke vil kunne sendes til slagtning, har hun forklaret, at de pr. kulance har dækket dyr, som kunne sendes til slagtning, og at de selvfølgelig ville have mulighed for at modregne slagteriafregningen.

Foreholdt at det af hendes mail af 17. oktober 2018 fremgår, at kunden skulle ”minimere og bekæmpe udbruddet” har vidnet forklaret, at hun ikke efters-purgte slagteriafregninger, fordi det var aftalt, at dyrene kunne slagtes. Fore-holdt bilag 48, hvoraf fremgår, at erstatning i mange tilfælde alene afventer ”manglende afregning” , har vidnet forklaret, at det skyldtes, at de dækkede pr. kulance, selv om der manglede blodprøve. Hun har ikke skrevet nogle steder, at erstatningen blev ydet pr. kulance. Hun har ikke efter modtagelsen af dyrlæ-gelisten fra den 28. januar 2019 skrevet til kunden, at der manglede noget.

A conto erstatningen på 400.000 kr. var baseret på en liste fra dyrlægen fra okto-ber 2018 og hendes almindelige erfaring om, at 10-15 procent af en besætning vil gå til. Efter udbetalingen hørte hun ikke noget fra kunden, før Vidne 3

22

sendte listen fra den 28. januar 2019 og meddelte, at udbruddet nu var i ro. På det tidspunkt valgte de at dække de dyr, der var på listen. Det er ikke sikkert, at hun har anvendt ordet kulant.

Tabsbegrænsning kan for eksempel være de foranstaltninger, som dyrlægen af-talte med Alm Brand Forsikring. Det kan for eksempel være ansættelse af mere mandskab til kun at tage sig af de syge dyr. Der blev ikke på mødet den 13. november 2018 talt om tabsbegrænsning i form af at slagte dyr. Hun har ikke indicier for, at der er snyd i forbindelse med prøveudtagningen, men når der er tale om forsikring, kræves der altid dokumentation. Hun går ud fra, at blodprø-ver er taget af en dyrlæge. Der var måske 50 køer på den liste, som Person 1 indsendte i maj 2019, der var død 2-3 gange. Der kom efterfølgende tilrettede li-ster, men de fandt ikke længere, at det var sandsynliggjort, at der var tale om en dækningsberettiget skade. Efter modtagelsen af Vidne 3's mail af 19. august 2019, hvor dyrlægen anførte: ”Vil du snarest give en melding om hvad du gerne ser vi stiller op meden næste portion køer?” talte hun med dyrlægen om, at der ikke skulle gøres mere, da der ville komme en mail fra Alm. Brand Forsikring. Herefter blev mailen af 2. september 2019 skrevet.

Vidne 4 har forklaret, at han har været dyrlæge siden 1986. De sidste 25 år har han udelukkende beskæftiget sig med kvæg. Han er stadig praktiserende dyrlæge i nogle få besætninger. Han har taget en 2-årig ekstrauddannelse som fagdyrlæge og er uddannet specialdyrlæge i kvæg i 2011. Han blev koblet på sa-gen efter MB udbruddet i besætningen. Han blev bedt om at se på sagen af Virksomhed, der er agrarøkonomer og i forvejen havde et samarbejde med Stanstorp. Vidnet har alene undersøgt kvægdelen og alene de dyr, der var i besætningen i udbrudsperioden. Han har kigget på hver enkelt dyr, der var gået til slagtning eller destruktionsanstalt. Han udarbejdede et regneark. Han undersøgte, hvornår dyrene var blevet testet for MB enten via blod- eller mæl-keprøver, om dyrene gik til slagtning eller destruktionsanstalt, og om dyrene havde sygdomme. I kvægdatabasen DMS ligger alle oplysninger om køer i da-gens Danmark på individniveau, men der er ikke oplysninger på dagsniveau. Der er oplysninger om ydelse, præstation, sygdomme, eventuel behandling, af-gang, indgangsdato mv. Det er et unikt system, der alene findes i Danmark. Han har kigget på køernes ydelsesformåen forud for afgang. Han fik i den for-bindelse nogle it-konsulenter til at reproducere deres ydelsesdata frem mod ud-sætningen, uanset om køerne gik til slagtning eller destruktion, for at se om det kunne understøtte Stantorps påstand om, at der i mange tilfælde havde været et forudgående ydelsesfald i forbindelse med udsætning. Dataene viste, at man i 60 procent af tilfældene kunne se, at der havde været et ydelsesfald fra den kon-trol, der havde været forud for afgang. Dataene var ikke så præcise, som de ville have været på dagsniveau, men det var det muliges kunst. Skønsmanden har arbejdet videre med vidnets regneark og har udskilt 3 af de 396 dyr, der var i regnearket. Det har været et detektivarbejde, og han har brugt lang tid på at

23

skaffe dokumentationen for det enkelte dyr. Han er ikke stødt på noget, der ty-der på bevidst snyd, men han fandt små fejl undervejs. Han startede sin under-søgelse med et besætningsbesøg, hvor han dannede sig et indtryk af de fysiske rammer, pasnings- og hygiejneniveauet og management mv. Han lavede et langt interview med Person 1 om, hvordan han styrede besætningen mv. Han havde tillid til de oplysninger, han fik under sagen.

Vidne 3 har forklaret, at hun er udannet dyrlæge. Hun har virket for-skellige steder i Jylland, herunder 3 år hos LVK. Hun har en vis erfaring med kvægdrift og har taget efteruddannelse som fagdyrlæge indenfor kvægdrift. Hun blev koblet på besætningerne i sagen i august 2018. I august, september og oktober var det skiftevis vidnet og hendes kollega, Person 4, der tog sig af besøgene på bedriften. Herefter var det primært vidnet, der kom på bedriften. De var på bedriften en gang om ugen og ved tilkald.

Adspurgt til en bedriftsdyrlæges opgaver har hun forklaret, at der var indgået aftale med virksomheden om, at virksomheden selv kunne diagnosticere besæt-ningen og behandle med medicin. Hendes opgave var at tilse risikogrupper af dyr og føre generelt tilsyn. Det er ikke et krav, at man tester dyr. Man tester kun, hvis man får en mistanke, der giver grund til at teste. Man må godt stille en diagnose uden at teste, men man kan selvfølgelig være mere sikker, hvis man har testet. Ved yverbetændelse, der ikke virker normal, vil man typisk få mistanke om MB. Det kan være, at yveret er hævet, eller at betændelsen flytter sig fra én kirtel til en anden osv.

De blev kontaktet af Stanstorp vedrørende mistanke om MB i starten af efterå-ret 2018. Vidnet havde erfaring med besætninger med MB. Hvis symptomerne stammer fra yveret, vil vidnet typisk tage mælkeprøver. Hvis symptomerne stammer fra lungerne, vil hun typisk tage blodprøver. Hvis mistanken vedrører kalve, kan man både tage blodprøver og prøver med næsesvaber. Ved ledbe-tændelse vil man typisk gerne se leddet fra det aflivede dyr for at kunne stille diagnosen. I denne sag sendte de prøverne til LVK’s laboratorium til PCR-test med henblik på at finde antigenet dvs. selve smitten. De konstaterede på den måde, at der var MB i mælken på de dyr, som de havde en mistanke til. Det er landmanden, der har taget mælkeprøverne af dyrene, når de er blevet malket. Det er helt sædvanligt.

Vidnet deltog i mødet den 13. november 2018. Udover vidnet deltog Vidne 1, en landbrugskonsulent fra Alm. Brand Forsikring, Person 1, muligvis Person 1's forretningspartner og dyrlæge Vidne 2. Der blev talt om andre emner end de, der er nævnt i hendes notat fra mødet. Set i bag-klogskabens klare lys kunne hun godt have skrevet et meget længere referat. De talte blandt andet om, hvad der ville være fornuftigt i den foreliggende situa-tion. Hun fremlagde, hvad hun ud fra sin erfaring mente ville være rigtigt at

24

gøre i situationen, herunder at syge dyr skulle isoleres, at der skulle være facili-teter hertil, og at man skulle forsøge at begrænse omfanget af skaden ved at fjerne smitten. Vidne 2 ville have, at prøverne skulle testes på et uvil-digt laboratorium og derfor skulle sendes til Eurofins i stedet for LVK. Hun hu-skede ikke, om der blev talt om, hvorvidt det skulle være mælk eller blod, der blev testet. For hende gav det mening, at de testede mælk, da det i de fleste til-fælde var yverbetændelse, der gav anledning til mistanken. Der blev talt om slagtning. Det ville være godt for forsikringen, hvis man kunne nå at få et dyr, der var smittet, til slagtning, før dyret blev sygt, idet der så ville være en slagte-præmie. Alle mødedeltagere sad rundt om bordet, men hun har nok primært talt med Vidne 2 om dette. Det blev ikke sagt mere konkret, hvornår der skulle slagtes. Vidnet har fra tidligere sager set, at dyr blev slagtet, før det begyndte at lide. Hun husker ikke, om det blev sagt specifikt til hende, at hun skulle skrive en dyrlægeattest for hver enkelt ko.

Vidnet har udfærdiget listen fra den 28. januar 2018 (bilag 47). Hun har set alle dyrene på listen, inden de blev sendt til slagtning. Hun kom på besætningen hver uge, hvor hun gennemgik sygeboksen. Der foreligger udførlige journaler uge for uge. Hun kan ikke på stående fod forklare, hvad der juridisk forstås ved en dyrlægeattest, men hun har set alle dyrene på listen og kan stå inde for vur-deringen i listen.

Hun vil normalt ikke være involveret, når et dyr sendes til slagtning. De dyr, der er anført på listen, er dyr, hvor de har haft en mistanke, har isoleret dyret, har taget en prøve og har sendt dyret til slagtning. De dyr, der er sendt til slagt-ning, er ikke konsekvent nævnt i besøgsjournalen i kvartalsrapporterne. Be-søgsjournalen er en status på, hvordan det generelt så ud den pågældende uge. Der kan godt være nævnt enkelte dyr fra listen i besøgsjournalen. Dyrene på li-sten fra den 28. januar 2019 har hun kørt særskilt, da listen var til forsikringen.

Efter mødet den 13. november 2018 talte hun først med Vidne 1 igen i forbindelse med, at hun lang tid efter blev ringet op om mælkeprøverne. Hun husker ikke præcist, hvornår samtalen fandt sted. Hun har undervejs i for-løbet talt med Vidne 2, der på et tidspunkt ringede for at spørge, hvor-dan det gik. Hun svarede, at det så mere fornuftigt ud. Hun husker ikke præ-cist, hvornår samtalen fandt sted. Hun husker ikke, om hun fik nogen reaktion fra Alm. Brand Forsikring, efter at hun havde sendt listen den 28. januar 2019.

Foreholdt mailkorrespondancen fra juni 2019 (ekstrakten side 201) har hun for-klaret, at hun også blev ringet op i forbindelse med denne korrespondance. Hun tror ikke, at der har været nogen kontakt med Vidne 1 fra den 28. januar 2019 og indtil mailkorrespondancen. Hun blev under telefonsamtalen spurgt, om hun kendte noget til prøverne, herunder prøvesvarene. Hun sva-rede, at hun ikke kendte noget til prøverne. Hun har ikke været involveret i for-

25

bindelse med slagtningen af disse køer, men det ville heller ikke have været for-venteligt.

Foreholdt mail af 19. august 2019, 4. afsnit, ”Vil du snarest give en melding om hvad du gerne ser vi stiller op med den næste portion køer?” har vidnet forkla-ret, at det må dreje sig om de køer, som er blevet slagtet mv. efter den 28. januar 2019. Hun tror, at hun har hjulpet med at udfærdige en liste med antistofsvar.

Et dyr vil kunne slagtes, hvis man venter på svar på prøverne. Det afgørende, når en ko skal slagtes, er, at koen kan transporteres. En ko, der har sår, er halt, eller har over 39,2 i feber, må ikke slagtes eller transporteres. Hvis infektionen alene er lokaliseret til yveret, kan dyret stadigvæk slagtes og spises. Hos Euro-fins kunne der gå fra 2 dage til 2-4 uger, før svaret på mælkeprøverne kom. Dy-ret ville måske stadig kunne slagtes efter 4 uger. Det afhænger af dyret. Nogle dyr vil kunne klare det, andre vil ikke. Hendes råd var, at når der var en mi-stanke, skulle man af med dyret, i stedet for at vente til dyret begyndte at lide.

Adspurgt om forholdene på gårdene har vidnet forklaret, at landmanden havde en hård start, og der var mange ting, der skulle strammes op. De knoklede hårdt på at stramme op. Der var fine fysiske rammer på gårdene, herunder mu-lighed for at etablere sygebokse med aflastning. De gik seriøst til værks, men det var lidt op ad bakke, idet de havde overtaget dyr og foder fra en landmand, der havde været ved at forlade ejendommen i flere år.

Det er svært at sige, hvor stor en del af en besætning, der normalt bliver ramt under et MB udbrud. Det vil være besætningsafhængigt. Selve udbruddet vil typisk vare 3 måneder. Hvis en besætningsejer sender dyr til slagtning på grund af MB, vil hun forvente, at besætningsejeren kontakter forsikringsselska-bet.

Syge dyr isoleres for at begrænse smitten til de andre dyr. Dyrene slås ikke bare ned, idet nogle dyr måske vil kunne komme sig. Dyr dør ikke nødvendigvis af MB.

De 89 dyr, der er anført på hendes liste fra den 28. januar 2019, var ikke så pla-gede, at det ikke var i orden at lade dem leve efter dyreværnsloven. Hvis et dyr er omfattet af dyreværnsloven, er dyret så sygt, at det ikke kan slagtes. Det er hendes vurdering, at dyrene på listen, hvis der ikke blev gjort noget ved dy-rene, senere ville skulle aflives. Aflivningen skete for at tabsbegrænse.

Foreholdt hovedkonklusionen i velfærdsgennemgangsrapporten fra den 19. de-cember 2018 (bilag 20) har vidnet forklaret, at hun også oplevede, at der var tale om en besætning med store udfordringer i forhold til management.

26

Foreholdt kvartalsrapport fra den 19. december 2018 (bilag 15), ekstrakten side 131, hvoraf fremgår, at status den 29. juni 2018 var, at der ” er 10 % døde køer de sidste 12 mdr. Alt for mange køer dør pga. skader – gulvet er vildt glat og dette skal der gøres noget ved”  har vidnet forklaret, at hun også har konstateret sådanne for-hold. I november og december 2018 skiftedes hun og Person 4 stadig til at komme på bedriften.

Foreholdt hendes mail af 28. januar 2019, har vidnet forklaret, at det på det tids-punkt var hendes indtryk af udbruddet var klinget af, og at der var styr på situ-ationen.

Foreholdt kvartalsrapport fra den 9. maj 2019 (bilag 16), ekstrakten side 169, hvoraf fremgår, at der ikke var taget blodprøver for MB siden januar, har vidnet forklaret, at hun på det tidspunkt ikke var blevet præsenteret for køer, hvor der var en direkte mistanke om MB og derfor anledning til prøvetagning.

Foreholdt samme kvartalsrapport fra den 12. august 2019 (bilag 17), ekstrakten side 298, vedrørende perioden 10. maj 2019 til 10. august 2019, hvoraf fremgår, at der er taget en blodprøve for MB i oktober fra en ko med ledbetændelse, og at prøven var negativ, har vidnet forklaret, at hun ikke tror, at hun i denne peri-ode var blevet præsenteret for tilfælde af MB. Hun ved ikke, hvorfor der står oktober.

Foreholdt samme kvartalsrapport fra den 12. august 2019 (bilag 17), ekstrakten side 308, hvoraf fremgår, at der den 21. juni 2019 ” har været to tilfælde af yv. i 2 patter, hvor der ikke har været god effekt af behandling. Disse køer skal isoleres og hvis der bare kommer en mere, så kunne det være en ide at tage mycoplasma prøver” , har vidnet forklaret, at det er udtryk for, at der kunne være en mistanke, om at smitten kunne starte igen. Med de foreliggende tankmælksprøver, var vidnet ikke i tvivl om, at infektionen lå og ulmede latent i besætningen.

Vidne 2 har forklaret, at han har været praktiserende dyrlæge i mere end 25 år. Han har hovedsageligt beskæftiget sig med kreaturer og malke-kvægsbesætninger. Han har interesseret sig meget for MB, der kom til Danmark for nogle år siden. Han har været involveret i 150 andre sager om MB. Han er nok en af de dyrlæger i Danmark, der har størst erfaring med sygdommen. Denne sag var en af hans sidste lidt større sager. MB er på nuværende tids-punkt ikke noget stort problem i Danmark.

Han var antaget af Almindelig Brand Forsikring i sagen. Han blev ringet op i ef-teråret 2018 af Vidne 1, der fortalte, at de havde en sag om MB, der voldte problemer. Der var bl.a. problemer med at få fat i besætningsejeren. Det er normalt dyrlægen og besætningsejeren, der finder ud af, at der er et problem med MB og kontakter forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet reagerer nor-

27

malt ret hurtigt, dvs. samme dag eller dagen efter. Det var ikke var tilfældet i denne sag. Til sidst blev der dog aftalt et møde den 13. november 2018. Han gjorde ikke selv noget for at få fat i besætningsejeren eller besætningsdyrlægen, da det ikke var hans opgave.

På mødet den 13. november 2018 deltog besætningsdyrlægen, Vidne 3, og de to besætningsejere. Vidne 3 stod for gennemgangen af be-sætningerne på de 3 gårde. Ejerne deltog ikke i denne gennemgang, men kom først til stede senere på kontoret på hovedejendommen. Det var en meget stor besætning. For forsikringsselskabet deltog vidnet, Vidne 1 og Person 2.

Vidnets rolle var at støtte besætningsdyrlægen, så besætningsdyrlægen havde lettere ved at håndtere infektionen. Besætningsdyrlægen, der ikke før havde haft med den type infektion at gøre, havde under gennemgangen nogle meget konkrete spørgsmål om, hvad de skulle gøre. Vidne 1 og Person 2 talte med besætningsejerne om, hvad forsikringsselskabet forlangte, og hvad ejerne skulle gøre. Besøget var en slags forventningsafstemning om, hvad der skulle ske, og hvordan kommunikationen skulle være fremadrettet. Det blev aftalt, at Vidne 3 kunne ringe til vidnet, hvis hun havde spørgs-mål, at vidnet skulle følge op sammen med Vidne 3, og at de skulle holde kontakten for at se, hvordan det gik fremover.

Det var specielt, at de to ejere ikke var med rundt på besætningerne. Normalt vil ejeren altid gå med rundt for at forklare, hvordan tingene fungerer mv. På mødet blev der talt om, hvilke krav forsikringsselskabet stillede til dokumenta-tion for, at der var tale om MB. Vidne 3 havde lavet nogle lister over de dyr, der tidligere var blevet aflivet eller slagtet. Af policen fremgår, at Alm. Brand Forsikring ville have blodprøver for de køer, der var mistænkt for at have MB. Det blev fastholdt på mødet, at der skulle foreligge blodprøver og eventuelt nogle specielle PCR-mælkeprøver, som bruges, hvis koen har yverbe-tændelse på grund af MB. Han er ikke i tvivl om, at kravet om blodprøver blev fastholdt. Det blev også fastholdt, at besætningsdyrlægen skulle skrive en attest eller notits for hver enkelt ko, der var mistænkt for at have MB, så man løbende kunne se, hvordan tingene udviklede sig, og hvilken prøvetype, der gjorde, at man kunne sige, at der var tale om MB. Det lå helt fast. Disse krav er ikke efter-følgende blevet fraveget. Det fremgår også af de mails, der blev sendt.

I begyndelsen fik ejerne undersøgt prøverne på det laboratorium, som besæt-ningsdyrlægen var tilknyttet. Vidnet mente ikke, at det var godt nok, da labora-toriet ikke var akkrediteret til MB prøver. Forsikringsselskabet stillede i stedet krav om, at prøverne skulle tagets på et akkrediteret laboratorium, hvilket de efterfølgende blev.

28

Adspurgt om der på mødet blev talt om, at besætningsejerne kunne slagte køer alene på grund af en mistanke om MB, har vidnet forklaret, at det kunne de, hvis dyrene var egnet til konsum, men der skulle foreligge en blodprøve, når man sendte dyrene på slagteriet, for at kunne godtgøre, at dyrene var omfattet af forsikringspolicen. Resultatet af blodprøven ville ofte først foreligge efterføl-gende, da der godt kan gå en lille uges tid, før der foreligger et resultat på en blodprøve. De fik tilsendt lister over køer, hvor der var taget blodprøver, og som efterfølgende var blevet slagtet. Der blev absolut ikke talt om, at der skulle slagtes flere hundrede køer alene på en mistanke om MB. Hans korrespondance med Vidne 3 foregik telefonisk eller via mail. Når vidnet havde haft kontakt med dyrlægen, kontaktede han Vidne 1 og orienterede hende om, hvordan tingene så ud. Han mente, at de mails foreligger.

I januar 2019 sendte han igen en mail til Vidne 3 og ringede om, hvor-dan det gik. Vidne 3 svarede, at der stort set ikke var flere inficerede dyr, og at der ikke kom flere. Så vidt han huskede, var den sidste liste med infi-cerede køer fra den 15. januar 2019. Vidnet kontaktede Vidne 3 igen i februar 2019. Vidne 3 fortalte, at hun betragtede skaden som afsluttet, hvilket han meddelte Vidne 1 pr. mail. Vidnet tænkte herefter ikke mere på sagen.

Foreholdt notat om opfølgning på mødet den 13. november 2018, hvoraf frem-går: ”Ingen flytning af syge dyr mellem ejendommene. a. På alle tre ejendomme skal der være en boks hvor syge dyr er adskilt fra raske dyr” har vidnet forkla-ret, at MB infektionen var ny for mange praktiserende dyrlæger. Man fandt ud af, at man skulle isolere syge dyr, idet de syge dyr spredte infektionen specielt i store besætninger. Det gjaldt derfor om at isolere syge dyr bedst muligt. Det var uden tvivl svært at skaffe nok sygedyrebokse/-afdelinger i en så stor besætning som den i sagen omhandlede, hvor der på et tidspunkt var massiv smitte. Det var hans indtryk under besøget den 13. november 2018, at ejerne på bedste vis forsøgte at isolere dyrene. Vidnet har ikke været på besætningerne efter mødet.

Foreholdt Vidne 3's mail af 28. januar 2019, har vidnet forklaret, at han ikke hen over foråret og sommeren 2019 hørte, at det nu stod helt anderledes til end anført i mailen. Han blev meget overrasket, da Vidne 1 kon-taktede ham i sommerferien og meget kryptisk spurgte ham, om en ko kunne dø to gange, hvilket han benægtede. Vidne 1 forklarede, at der var blevet slagtet en masse køer fra besætningerne. Det havde han ikke hørt om.

I august 2019 oplyste Vidne 1, at hun nu ville til bunds i sagen, og at hun ville prøve at få et møde med besætningsdyrlægen og måske ejeren. Han har ikke haft kontakt med besætningsdyrlægen eller besætningsejeren efter be-gyndelsen af februar 2019.

29

Vidnet har haft 20-25 sager for Alm. Brand Forsikring vedrørende MB. Han er ikke generelt tilknyttet Alm. Brand Forsikring.

Adspurgt om, hvorfor han i sin mail af 9. november 2018 nævner prøvesvar vedrørende mælk, når der ifølge policen skulle foreligge blodprøver, har vidnet forklaret, at mælken kan undersøges ved hjælp af PCR-metoden eller Elisa-me-toden. Elisa-metoden siger noget om, hvorvidt koen har været udsat for smitte, men reelt ikke noget om, hvorvidt koen er syg. Elisa-metoden finder dna fra bakterien og er derfor et meget stærkere bevis for, at koen har en MB infektion. Mælkeprøver, der testes ved PCR-metoden, kan vise en MB infektion, men det er ikke sikkert ved Elisa-metoden.

Vidnet har ikke skrevet et referat af mødet den 13. november 2018. Det var Vidne 3, der sad ved computeren og skrev det ned, de blev enige om. Vid-net kan ikke huske, at han har set forsikringsselskabets standardskrivelse fra den 17. oktober 2018. Foreholdt, at kravet om blodprøve ikke er nævnt i notatet fra mødet den 13. november 2018, har han forklaret, at han er helt sikker på, at det flere gange blev sagt på mødet, at forsikringsselskabet ikke ville fravige kra-vet om blodprøver. Han har ikke været med til at godkende Vidne 3's liste fra den 28. januar 2019. Han har set listen.

Foreholdt at hovedparten af dyrene på listen er testet ved mælkeprøver, har han forklaret, at han ikke kan sige, hvornår dyrene er testet, herunder hvornår i forløbet. De sagde helt klart, at prøverne skulle testes hos Eurofins. Han vil tro, at de fleste af køerne på listen er fra før mødet den 13. november 2018. Han kon-centrerede sig mest om de nye køer.

Forespurgt om han har reklameret over, at der ikke forelå blodprøver, da han fik listen, har han forklaret, at det var Alm. Brand Forsikring, der sagde, at der skulle foreligge blodprøver.

Adspurgt om mælkeprøver er bedst, hvis der er konstateret yverbetændelse, har vidnet forklaret, at det bedste vil være mælkeprøver ved hjælp af PCR.

Adspurgt hvad der nærmere blev talt om på mødet vedrørende slagtning har vidnet forklaret, at hvis en ko fik yverbetændelse fx på alle 4 patter i modsæt-ning til normalt én pat, kunne koen slagtes for at nedsætte smitterisikoen. Det gælder om at slagte koen hurtigst muligt. Hvis koen er egnet til konsum, dvs. hvis den ikke har høj feber eller er så syg, så var det ok at slagte dyret for at få slagteværdien, men der skulle tages en prøve, så besætningsdyrlægen kunne godtgøre, at slagtningen var sket på grund af MB.

Skønsmand 1 har forklaret, at hun er professor på Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrsygdomme. Hun har arbejdet

30

med smitsomme sygdomme i 23 år, herunder med hvordan sygdommene ud-bredes og bekæmpes. MB er en bakterie, der påvirker immunsystemet på de dyr, der bliver smittet, på mange forskellige måder. Bakterien spredes via luft-veje eller mælk. Den kan sprede sig til forskellige steder i kroppen, herunder lungerne, yveret, blodbanen og leddene. Bakterien kan medføre vævsskade.

Adspurgt hvor længe et udbrud med MB normalt varer, har vidnet forklaret, at nogle dyr, der bliver smittet med bakterien, ikke viser tegn på sygdom, men producerer antistoffer, som kan måles. Det varierer meget fra dyr til dyr, hvor længe dyret er smittet. Nogle dyr vil blot være smittet i få dage, mens andre vil have en latent/hvilende infektion, som kan bryde ud senere. Nogle dyr bliver syge, mens andre ikke viser tegn på sygdom. På besætningsniveau varerier længden af et udbrud også meget. Længden hænger sammen med antallet af smittede dyr, og hvor nemt bakterien kan sprede sig. Studier viser, at et udbrud kan vare fra 14 dage og op til flere år.

Foreholdt at hun i erklæringen har svaret, at et udbrud gennemsnitligt varer 4 måneder, men at der er meldinger om udbrud, der har varet op til 3 år i større komplekse bedriftskonstruktioner, har vidnet forklaret, at hun vil kalde den ak-tuelle bedrift for ret kompleks, dels på grund af antallet af dyr, dels fordi dy-rene skulle flyttes rundt mellem forskellige ejendomme af hensyn til logistik-ken, hvilket er med til at stresse dyrene. Infektionen blusser også ofte op, når den kommer ind i et nyt miljø. Forløbet i 90 procent af de udbrud af MB, som vidnet har kendskab til, har varet kortere end et år, og halvdelen har været overstået i løbet af 4 måneder. Længden af udbruddet i denne sag hører til i gruppen af de 10 procent længste udbrud. En del af forklaringen på det lange forløb i denne sag er management. Ved MB er det vigtigt, at komme hurtigt i gang, når sygdommen opdages i besætningen, herunder at syge dyr kommer væk i løbet af 1-2 uger, så de ikke smitter de andre dyr.

Infektionen i denne sag kan enten være kommet ind i besætningen med de dyr, der blev købt i sommeren 2018, eller infektionen kan have ligget latent i besæt-ningen, hvorefter de nyindkøbte dyr, der ikke har haft immunitet over for syg-dommen, kan være blevet smittet. Alt tyder dog på, at infektionen er kommet ind i besætningen i sommeren 2018, hvorefter den er begyndt at sprede sig. Der er registreret et tilfælde allerede i juli måned, der burde give mistanke om MB. De næste tilfælde er begyndt at blive registreret tidligt i oktober 2018. Hun kan ikke vide, hvad man har kunne se på dyrene i den mellemliggende periode, da hun kun kan svare ud fra de rapporter mv., der ligger på papir i sagen.

”Korn” i mælken er et meget almindeligt tegn på MB ved yverbetændelse. MB er kommet til udtryk på flere måde i denne sag, men der har været mange køer med yverbetændelse. Den første registrerede ko havde dog en lemmelidelse i form af halthed, der kan skyldes ledbetændelse, hvis koen er smittet med MB.

31

Foreholdt, at hun i besvarelsen af spørgsmål 1, har anført, at behandlingen af dyr med synlig yver-, lunge- eller ledbetændelse forårsaget af MB ofte vil være nytteløs, har vidnet forklaret, at det i mange tilfælde ikke nytter noget at be-handle disse dyr. Det skyldes, at der typisk er sket vævsskade, når koen får symptomer. Vævsskade som følge af MB kan ikke behandles. Vidnet har dog kendskab til tilfælde, hvor smittede dyr har kunnet komme sig, især hvis der handles tidligt i forløbet.

Foreholdt hendes besvarelse af spørgsmål 2, hvoraf fremgår, at test af syge dyr med passende prøvemateriale- og testkombination, skal kombineres med isola-tion eller hurtig udsætning af syge dyr, har vidnet forklaret, at ”udsætning” be-tyder enten slagtning eller aflivning. Udsætning kan også betyde, at man skiller sig af med dyret ved at sælge det, men det er ikke tilladt, hvis dyret er sygt. Hvis landmanden skal skille sig af med et dyr, vil han typisk vælge at slagte dy-ret, hvis dette er muligt, for at få et så lille tab som muligt. Hvis der for eksem-pel er tale om en lokal infektion i yveret, som ikke har påvirket resten af krop-pen, vil det være tilladt at slagte dyret. Hvis dyret har feber, lungebetændelse eller er alment påvirket, kan det ikke transporteres og må ikke slagtes.

Adspurgt, hvordan man konstaterer MB testmæssigt, har vidnet forklaret, at i det øjeblik, man får mistanke om MB i besætningen, og der begynder at komme sygdom, vil dyrlægen udtage prøver fra det sted på dyret, hvor det er mest op-lagt. Ved yverbetændelse vil man typisk tage mælkeprøver for at prøve at finde bakterierne. Man vil kunne se, at der er forandringer i mælken, og man vil nor-malt prøve at finde bakterien, da man gerne vil være sikker på, at det er den på-gældende bakterie. Det kan gøres ved en PCR-test, hvor man måler dna’et i bakterien. Man kan også prøve at dyrke bakterierne, men det er ikke så udbredt i Danmark, da det er meget besværlig og dyr metode. I praksis vil man typisk sende prøven til PCR-testning. Hvis prøven er positiv, og koen samtidig har kli-niske tegn på MB, fx i form af korn i mælken eller et hårdt spændt yver, der ikke giver mælk, vil man blive bekræftet i sin antagelse af mistanken om MB. Yverbetændelse kan se ud på mange måder, og derfor vil man også gerne have en eventuel mistanke bekræftet med et testresultat. Blodprøve vil ikke være en bedre løsning end mælkeprøve ved yverbetændelse. Hvis der er tale om en akut yverbetændelse med forandringer i mælken, vil man typisk forsøge at på-vise bakterien i mælken. Hvis koen har gået med symptomer i et stykke tid, og man har forsøgt at behandle den med fx antibiotika, kan man tage enten en mælke- eller blodprøve for at teste for antistoffer, men det vil man typisk ikke gøre i den akutte fase. Der går ca. 14 dage, før dyrene får målbare antistoffer. Antistoffer er et tegn på, at dyrene har reageret på bakterien i kroppen, men dy-rene er ikke nødvendigvis syge.

32

Adspurgt om vidnet ville udsætte koen, hvis der er kliniske tegn på MB og mælkeprøven er positiv, har vidnet forklaret, at det ville afhænge af, hvor høj PCR-testen er. Hvis koen har yverbetændelse, der klart tyder på, at der er vævs-skade, og man samtidigt finder bakterien, vil vidnet udsætte dyret, idet dyret så vil have en dårlig prognose. Hyppigt testes mindre syge dyr eller dyr, der ikke er syge, også med PCR-tests. Hvis PCR-testen er middelhøj, vil man i de til-fælde nok i stedet prøve at isolere dyret og afvente om dyret kan komme tilbage i produktionen. Testen er stærk positiv, hvis Ct.-værdien er under 32.

Ved en Elisa-test påvises kroppens antistoffer, dvs. kroppens reaktion på, at den har været smittet. Ved en Elisa-test påvises bakterien ikke. ”Titre” måles både i mælke- og blodprøver og er udtryk for, hvor højt niveauet af antistoffer er i prøven. Jo højere koncentration af antistoffer er, jo højere er titren. Man kan måle antistoffer med Elisa-tests både på tankmælken eller på mælk fra en enkelt ko. Det er ret usikkert at bruge test af tankmælk til konstatering af MB. Test af tankmælk bruges ved mange andre sygdomme, herunder til bekæmpelse af in-fektioner, og derfor har man i branchen tænkt, at det også kunne benyttes til be-kæmpelse af MB, men det giver en del problemer, fordi metoden ikke er særlig sikker. Grunden er bl.a., at selve testen ikke er så god, og at man typisk ikke vil malke syge dyr til tankning. De mest syge dyrs mælk kommer derfor ikke med i tankmælken, og derfor viser tankmælken ikke nødvendigvis, hvor meget syg-dom, der er i besætningen. Hvis værdien af titre i tankmælken er høj, vil det dog være en indikation på, at der er syge dyr i besætningen.

Hun har anvendt kriterierne ”sandsynlig” og ”overvejende sandsynlig” i fx spørgsmål 9, fordi det blev aftalt på skønsmødet. Hun var selv med til at foreslå kriterierne, fordi resultaterne og prognoserne for MB er meget usikre. MB er en svær sygdom at håndtere. Hun kan intet sted i materialet se præcist, hvad der er sket på dagen. Det ville have været nemmere, hvis hun selv havde haft mu-lighed for at se dyret. Det næstbedste ville have været, hvis dyrlægen grundigt havde skrevet ned, hvad der var galt med dyrene. I det tilfælde ville hun kunne svare meget mere overbevisende. Hun har været nødt til at tage de oplysninger, der var tilgængelig ved at slå op i Kvægdatabasen, hvor sygdomme og behand-ling registreres. Herefter har hun givet sit bedste bud. Ved vurderingen af over-vejende sandsynligt (75 til 95 % sikkert) har hun lagt vægt på, om dyret har væ-ret i behandling, om der i Kvægdatabasen har været registreret en betændelses-tilstand i yveret, om mælkeprøven ude i besætningen eller ved afleveringen af prøven er registreret som udtaget ”akut” , om der har været et meget brat fald i mælkeydelsen eller en brat stigning i celletallene. Hvis disse oplysninger er kombineret med en meget stærk positiv prøve, er hun mere overbevist om, at der er tale om MB, end hvis hun ikke havde informationerne fra Kvægdataba-sen. Opdelingen i ”sandsynlig” og ”overvejende sandsynlig” er – når hun ikke har andet at holde sig til - foretaget ud fra mængden af informationer sammen-holdt med, hvor overbevisende prøvesvarene er.

33

Adspurgt om, hvilket beslutningsgrundlag landmanden har for udsætning i forbindelse med MB, når landmanden er ude i besætningen, har vidnet forkla-ret, at man i akutte situationer ikke har meget at holde sig til. Hvis man dagen efter, at dyret har fået MB, opdager dette, har man ikke meget at holde sig til, da man ikke har testresultater. I den situation vil man typisk vælge at sætte dy-ret i sygeboks og tage en PCR-prøve fra dyret, som man forholdsvis hurtigt kan få analyseret. Hvis PCR- prøven er stærk positiv vil man være ret sikker på, at dyret har MB, og at den har en dårlig prognose. I det tilfælde vil man skille sig af med dyret hurtigst muligt. Det vil kunne gøres indenfor en uge. Sygdommen er meget smitsom i den akutte fase, og derfor ønsker man ikke at have disse dyr i besætningen eller i nærheden af de andre dyr. Hvis dyret kun har været syg i få dage, vil en blodprøve ikke nødvendigvis vise, at dyret er sygt, da dyret ikke har nået at danne antistoffer. Det tager normalt 14 dage for immunsystemet at danne antistoffer. Det giver ikke nogen mening at tage en antistofprøve, hvis man ikke har beholdt dyret i besætningen. Hvis mælken har været lidt underlig over længere tid, kan der godt været gået 14 dage til en måned, før man får mi-stanke om, at dyret er sygt. I det tilfælde vil man godt kunne tage en antistof-prøve på enten mælk eller blod. Hvis der i denne periode er opstået feber, vil koen ikke kunne slagtes.

Vidnet har i forbindelse med sin besvarelse gennemgået excel-arket, der er ud-arbejdet af Vidne 4. Vidnet har for hver enkelt ko søgt oplysninger om koen i tilgængeligt materiale, herunder bilagene i sagen, i dyrlægens kvartals-rapporter/journalen og i Kvægdatabasen. Hun har dog ikke haft bilag 47. I Kvægdatabasen vil det typisk fremgå, om dyret er behandlet for fx yverbetæn-delse eller halthed. Hun har skrevet de kliniske tegn ind i skemaet, hvilket Vidne 4 ikke havde gjort. Hun har endvidere tjekket, at Vidne 4's tal er i overensstemmelse med de oplysninger, hun har fundet.

Hvis et dyr skal aflives i henhold til dyrevelfærdsloven, kan det ikke slagtes. Et dyr skal aflives i henhold til dyrevelfærdsloven, hvis det er uhelbredelig sygt el-ler vil kunne få varige men og lider navnlig på grund af smerter. En ko, der er smittet med MB, kan nå at dø, før man opdager smitten. Hvis man opdager, at koen er uhelbredelig syg af MB, skal den aflives med det samme i henhold til dyrevelfærdsloven. Hvis yverbetændelsen kun er lokalt i yveret, men har dan-net arvæv, så dyret ikke kan producere mælk, er dyret ubrugeligt som produk-tionsdyr. I mange tilfælde vil koen også være smertepåvirket på grund af vævs-skaden, men koen behøver ikke være så smertepåvirket, at den ikke kan slagtes. Infektionen i yveret kan være så lokal, at dyret kan slagtes. Hvis en ko skal slag-tes, skal den stadig kunne transporteres.

Om problemet med management på gårdene har vidnet forklaret, at der er tale om en kompleks besætning, idet besætningen er spredt over flere ejendomme

34

og består af mange køer. Det kræver nok personale, og at det personale, der passer dyrene, har forstand på, hvordan dyrene skal passes. Hvis man indkøber nye dyr, er det vigtigt, hvordan køerne indsættes i besætningen, da dyrene vil have forskellig immunstatus, hvilket kan medføre, at sygdommen kan blusse op eller komme ind i besætningen. Hendes viden om management stammer udelukkende fra det, hun har kunnet læse sig til i bilagene, herunder især dyr-

lægens journaler og kvartals- og velfærdsrapporter.Det fremgår heraf, at der

har manglet personale og forståelse for reglerne. Der har også været et tilfælde, hvor landmanden er frataget retten til at diagnosticere og behandle syge dyr, fordi det ikke er blevet håndteret rigtigt. Det tyder på, at der har været ”slinger i valsen” med hensyn til management i de første måneder fra juli til november, hvor der efter møde den 13. november 2018 blev strammet op på tingene. Det fremgår af dyrlægens rapporter, at det går bedre efter mødet. Der har således været problemer med management i en periode på 3 måneder. Det er vigtigt, at man reagerer hurtig, når man opdager udbrud af MB, og hurtigt er ikke 3 må-neder, men i løbet af få uger. Jo hurtigere man agerer, jo mindre bliver udbrud-det.

Om stand still-begrebet har vidnet forklaret, at det blev besluttet på mødet den 13. november 2018. Ifølge bilagene har man ikke overholdt det 100 procent i de 14 dage. Det fremgår således af dyrlægens rapport, at man kun har flyttet me-get få dyr. Det er efter vidnet vurdering ikke tilstrækkeligt, når udbruddet har fået så meget fat, som tilfældet var. Der blev også indkøbt mange nye dyr i det kvartal, hvor der skulle være stand still, hvilket ikke er i overensstemmelse med stand still.

Adspurgt om infektionen har ”bølget” i denne periode har vidnet forklaret, at meget tyder på, at der har været en stor bølge i starten fra juli til november 2018, hvorefter det ser ud til, at infektionen er klinget af fra december 2018/ja-nuar 2019. Hun er ikke sikker på, at infektionen er klinget helt af. Ved udbrud spreder sygdommen sig. Sygdommen kan også ligge latent, således at der kun er nogle få smittetilfælde en gang imellem. Når smitten først er i en besætning, er den rigtig svær at komme af med. Det gælder især i en så kompleks besæt-ning som den, der er omhandlet i sagen. Der vil i forlængelse af et udbrud være en ”hale” , hvor der stadig kommer nye tilfælde. Det virker dog, som om der har været færre tilfælde i foråret 2019, og at der er færre tilfælde, som hun kan sige er MB med overvejende sandsynlighed.

Foreholdt erstatningsopgørelsen i skønserklæring 2, har vidnet om ”manglende køer” forklaret, at landmanden, hvis han ikke kan opretholde produktionen ef-ter en udsætning af en ko ved at sætte egne kvier ind, typisk vil købe nye køer. Ofte vil man dog forsøge ikke at indkøbe nye dyr, da der altid vil være en risiko for at få en smitte med i købet. Hvis en malkeko ikke erstattes, vil det medføre et fald i mælkeproduktionen. Det er en juridisk vurdering, om der er årsags-

35

sammenhæng mellem ”manglende køer” og tabet. Dyrlægefagligt vil landman-den mangle mælken fra den udsatte ko, indtil koen kan erstattes.

Yverbetændelse er en klinisk tilstand, og koen kan sagtens have yverbetændelse uden at have MB. Yverbetændelse er en af de mest almindelige produktions-sygdomme, og den findes i alle kvægbesætninger. Yverbetændelse er ikke i sig selv et bevis for MB.

Vidnet kan se, at sagsøger har gjort nogle tiltag i forbindelse med, at smitten blev konstateret i efteråret 2018. Man har blandt andet skilt de syge og testposi-tive dyr i løbet af september og oktober 2018. Det er i overensstemmelse med en af anbefalingerne, men det har tydeligvis ikke været nok. De første tegn viste sig allerede i juli 2018, jf. bilag 47, hvoraf fremgår, at der på listen fra LVK er en halt ko, der over en længere periode i juli og august blev behandlet for en lem-melidelse uden virkning. Der blev ikke taget nogen test, før dyret blev slagtet i september. Dette er et klassisk eksempel på, at man bør få mistanke om MB. Lemmelidelser kan dog opstå, uden at der er tale om MB.

Adspurgt om hendes generelle indtryk af dokumentationen og registreringen fra dyrlægen og landmandens side for berettigelsen af, at der i sagen er slag-tet/aflivet ca. 400 køer, har vidnet forklaret, at hun har henholdt sig til den måde, der undervises i i retsmedicin om, hvordan man attesterer syge, aflivede dyr. Det er kutyme, at dyrlægen skriver nogle linjer om testresultater, om hvad dyrlægen har observeret og om selve forløbet. Det gælder både kliniske obser-vationer, og hvad dyrlægen har kunnet mærke på dyret. Herefter vil dyrlægen typisk anføre den kliniske diagnose, og hvorfor dyrlægen har besluttet at aflive dyret eller sende det til slagtning mv. I de sager, hun tidligere har set, var der typisk 4 linjer om hvert dyr. Selv ved døde dyr vil man ofte udstede en attest, da døde dyr kan obduceres. Tilfældene i denne sag kunne derfor godt have væ-ret attesteret bedre. Bilag 47 er nok det, der kommer tættest på en attest, men der er stadig kun anført nogle få kliniske symptomer, fx yverbetændelse og in-gen prøve, men alligevel slagtet på mistanke om MB. Efter vidnets opfattelse kunne dyrlægen godt have skrevet noget mere om dyret, hvis dyrlægen havde set dyret, hvilket vidnet jo ikke ved noget om.

Der er forskellige former for rådgivningsaftaler mellem besætningsejere og dyr-læger. Modul 2 betyder, at dyrlægen kommer jævnligt på bedriften, fx en gang om ugen eller hver 14. dag. Dyrlægen tjekker ikke alle dyr, men kun de højrisi-kodyr, som skal tjekkes efter lovgivningen. Det vil være meget almindeligt, at en landmand anmoder dyrlægen om at tilse et dyr, som han har under mi-stanke for at være smittet med MB. MB er en frygtet sygdom, som der har været stor bevidsthed om i erhvervet siden 2010. Hvis dyret er så sygt, at det kræver behandling, har landmanden pligt til at tilkalde dyrlægen med henblik på be-handling med for eksempel antibiotika eller smertebehandling.

36

Adspurgt om ”sandsynligt” er det samme som ”en mulighed” , har vidnet be-kræftet, at ”sandsynligt” er en mulighed, som er underbygget af nogle resulta-ter i databasen, dyrlægejournalerne eller i prøvesvarene. Ved ”overvejende sandsynligt” er evidensen stærkere på grund af kliniske tegn og stærkt positive testsvar. Mange af testsvarene i sagen er stærkt positive, hvilket underbygger, at der er en proces i dyrets krop, som må være forårsaget af MB.

Foreholdt skønserklæring 1, spørgsmål IF og IG, har vidnet forklaret, at hun ved ”dokumenteret” forstår, at hun er tæt på 100 procent sikker.

Foreholdt skønserklæring 3, spørgsmål IF, har vidnet om ”mangler ved stald-forhold” forklaret, at staldforhold er en meget bred betegnelse. Det kan være alt fra inventaret til den måde, afsnittene er organiseret på, strøelsesniveau mv. Der er i materialet eksempler på, at dyrlægen har påpeget, at strøelsesniveauet ikke har været højt nok i nogle afsnit, hvilket er vigtigt i forhold til spredning af yverbetændelsesbakterier.

Skønsmand 2 har forklaret, at han er professor i sundhedsøkonomi ved År-hus Universitet. Han beskæftiger sig primært med husdyrøkonomi i relation til produktion og sundhed i kvægbesætninger. Han har udarbejdet sin erklæring på baggrund af de bilag, herunder den erstatningsopgørelse med bilag, der er udarbejdet af Landbrug Syd. Han har undervejs i forløbet bedt om at få virk-somhedens interne årsrapporter for 4 år. Han har endvidere haft adgang til op-slag i Kvægdatabasen.

Han har haft det fornødne grundlag for at kunne besvare skønstemaet. Han har anført i sin besvarelse, hvornår han havde kunnet ønske sig bedre dokumenta-tion. Han har foretaget en genberegning af det tab, som sagsøger har opgjort. Når han har fundet fejl, har han beregnet det på sin måde. Beregningerne øverst i skønserklæring 3, side 18, med 3 scenarier er hans beregninger på baggrund af oplysningerne i sagen samt opslag i databasen mv. Nederst har han gengivet opgørelsen i henhold til påstanden i stævningen, samt en supplerende bereg-ning med sagsøgers rådgivers bemærkninger. I nogle tilfælde har han ladet sagsøgers bud på tabet stå, fordi han ikke selv har haft noget bedre bud. Han har for eksempel gentaget udgiften på 500.000 kr. til rådgiver. Han har vurderet om beløbet kan være sandsynligt og har ikke haft grundlag for at afvise dette. Tab i en sag som denne kan opgøres på forskellige måder afhængig af, hvor sik-ker man er på, hvilke dyr, der har været syge. I denne sag, hvor der er usikker-hed om antallet af syge dyr, har sagsøger valgt at tage udgangspunkt i, hvordan mælkeydelsen og udskiftningen i besætningen har udviklet sig hen over perio-den, således at ændringerne hen over perioden udgør tabet.

37

Foreholdt skønserklæring 3, side 29, hvoraf fremgår: ” Eftersom kun ét dyr lever op til alle betingelser i forsikringsbestemmelserne, vurderer begge skønsmænd, at antallet af aflivede dyr, der opfylder betingelserne, ikke kan anvendes til estimering af de realisti-ske økonomiske tab forårsaget af Mycoplasma bovis udbruddet i besætningen”  har vid-net forklaret, at hans beregning er en realistisk beregning af tabet, da det ikke kun er én ko, der har været syg.

Om begrundelsen for at opstille tabet i 3 scenarier har vidnet forklaret, at der i sagen opereres med forskellige perioder, dels hovedperioden fra medio 2018 til august 2019 og dels en efterfølgende periode fra 10. august 2019 til 23. juni 2020. De fleste spørgsmål har fokuseret på den første periode. De konsulenter, der har opgjort tabet for sagsøger, har medtaget tab i forbindelse med udskiftning i den efterfølgende periode fra 10. august 2019 til 23. juni 2020. Det er ikke usæd-vanligt, at der kommer noget opfølgende i en periode efter et smitteudbrud. Han har taget denne periode med som et scenarie for sig, da det er en juridisk vurdering, om der er årsagssammenhæng mellem manglende køer og tabet. Det er også en juridisk vurdering om perioden i henhold til policens bestemmelser kan medtages ved beregningen af tabet. Det er naturligt, at der vil komme ek-stra udsætninger i en periode efter et sygdomsudbrud af MB, og han har ikke svært ved at forstå, at det kan medføre et tab. Han kan ikke forholde sig til det biologiske. De manglende 103 køer skyldes manglende likviditet. Da det igen afhænger af en juridisk vurdering, hvilken betydning dette har for tabet, har han også medtaget dette som et særskilt scenarie.

Adspurgt hvor mange døde, aflivede og slagtede dyr han har taget udgangs-punkt i ved sin beregning, har vidnet forklaret, at han taget udgangspunkt i, hvor mange dyr, der har været udsat i den forudgående periode, og hvor mange ekstra dyr, der er udsat i perioden fra sommeren 2018 og frem. De ekstra udsatte dyr har han medtaget som tab forårsaget af sygdom. Dette har han be-regnet både for hovedperioden og den efterfølgende periode. Vidnet har ikke ved beregningen taget højde for det diagnostiske, herunder hvilke dyr, der op-fylder kriterierne ”sandsynligt” eller ”overvejende sandsynligt.”

Adspurgt om der er tale om samme antal dyr i vidnets beregning og i sagsøgers beregning, har vidnet forklaret, at det i de fleste tilfælde ikke er det eksakt samme antal. Tallene afviger mere eller mindre, men der er ikke tale om store afvigelser. Efter hans opfattelse har sagsøger regnet forkert et par steder. Efter vidnets opfattelse har sagsøger opgjort tabet efter de rigtige principper, hvoref-ter vidnet har fundet de tal, der efter hans opfattelse er rigtige. Han har ikke ta-get højde for den medicinske kausalitet. Det er indgået i hans vurdering, at der i kategorien sandsynligt syge på grund af MB er flere dyr end der er døde og ud-satte dyr i perioden. Han har derfor som anført i skønserklæring 4 ikke fundet anledning til at revurdere sin beregning.

38

Adspurgt hvor mange døde dyr, der giver det beregnede tab, har vidnet forkla-ret, at der er tale om 279 dyr i scenarie 1 og 316 dyr i scenarie 2 og 3. Beregnin-gen tager dog ikke udgangspunkt i et bestemt antal dyr. Tabet er som nævnt be-regnet med udgangspunkt i ydelsesfaldet over perioden, antallet af udskiftnin-ger og andre tabsposter som for eksempel dyrlæger.

Vidnet har i sin beregning taget højde for den sædvanlige udsætningsprocent på 35, som er nævnt i skønserklæring 1, side 15.

Parternes synspunkter

Stanstorp Dairy ApS har i sit påstandsdokument anført:

”…

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger gældende, at sagsøger, der har tegnet landbrugsforsikring hos sagsøgte, herunder udvidet dækning for kvægsygdom, har krav på erstatning for alle de køer, der er slået ned eller slagtet som følge af inficeringen med mycoplasma bo-vis (herefter MB).

Af forsikringspolicen fremgår det, at dækning for dyreulykke er udvi-det med dækning for kvægsygdom, og at der derfor, når der foreligger en kvægsygdom, skal ske erstatning for dyr og driftstab opgjort efter betingelsernes afsnit 20, punkt 5 og 6 samt afsnit 200, punkt 3.

Erstatning kan ikke overstige kr. 20.000 pr. dyr.

Af forsikringspolicen fremgår det af afsnit 20, punkt 5, at ” skade på be-sætningen erstattes med det beløb, som efter priserne på genanskaffelsestids-punktet vil medgå til at genanskaffe tilsvarende besætning.”

Af afsnit 200, punkt 3 fremgår det desuden, at ” erstatningen skal ansættes til det tab, der opstår ved, at det beskadigede produktionsapparat- eller drifts-middels bidrag til indtjeningen nedsættes” .

Det bemærkes, at der i forbindelse med skønsmandens beregning af er-statningen er taget hensyn til den sædvanlige udsættelse af dyr i forbin-delse med drift af en tilsvarende besætning og til de sædvanlige udgif-ter til blandt andet dyrlæge mv.

Sagsøgte har henholdt sig til det mellem parterne aftalte

39

Det gøres gældende, at det på foranledning fra repræsentanter fra sagsøgte på mødet den 13. november 2018 blev aftalt, at fremtidig test-ning skulle foretages af Eurofins – Milk Testing Denmark A/S og at sagsøgte ikke i den forbindelse indskærpede, at testningen kun kunne foretages på blodprøver.

I den forbindelse bemærkes det, at formålet med betingelsen i policen om blodprøver må antages at være, at sagsøgte har ønsket tilstrækkelig dokumentation for, at dyret har den omhandlede sygdom, og at det i nærværende sag er accepteret af sagsøgte, at besætningen var smittet med MB.

Det blev på mødet ligeledes aftalt, at sagsøger skulle søge at begrænse udbredelsen af smitten og dermed udsætte de dyr, der sandsynligvis var smittet, også med henblik på tabsbegrænsning.

Sagsøger har henholdt sig den på mødet den 13. november 2018 aftalte handleplan og har, som aftalt, indsendt prøver til det af sagsøgte udpe-gede laboratorium samt søgt at opfylde sin tabsbegrænsningspligt. Der er uenighed mellem parterne om forløbet på mødet.

Uanset at sagsøger fastholder den ovenstående opfattelse forløbet på mødet, gøres det gældende, at sagsøgtes øvrige ageren og tilkendegi-velser understøtter, at sagsøger har ageret i overensstemmelse med det af sagsøgte kommunikerede.

Det fremgår af bilag 2, en mail fra sagsøgtes repræsentant, at der sker dækning af de dyr, der dør eller aflives som uhelbredeligt syge, jf. Dy-reværnsloven, og at det ” ligeledes (er) vigtigt, at dyrlægens anvisning følges i sygdomsforløbet, og at nødvendige foranstaltninger foretages for at minimere og bekæmpe udbruddet” .

Af bilag D, ligeledes en mail fra sagsøgte, fremgår det henholdsvis, at det er en betingelse for dækning, at der er prøver fra dyrene, hvilket må forstås således, at mælkeprøver også er anvendelige i overensstem-melse med det på mødet aftalte, og det fremgår, at konsulenten anslår en værdi, hvorfra skal trækkes slagteværdien.

Mailen er således i overensstemmelse med sagsøgers forståelse af afta-len på mødet, og understøtter derfor sagsøgers opfattelse af forløbet på mødet, herunder at der som et led i tabsbegrænsningen, skulle ske ud-sætning af dyr, der stadig kunne slagtes.

40

Sagsøger har dermed handlet i overensstemmelse med den aftalte handleplan, hvorfor det ikke kan komme sagsøger til skade, at sagsøg-tes repræsentant efterfølgende forlanger blodprøver på hvert dyr med henvisning til forsikringspolicens betingelser, selvom det fremgår af korrespondancen, at sagsøger blevet bedt om at sende mælkeprøver til et andet laboratorium, end man oprindeligt anvendte, for at laboratorie-prøverne opfyldte de krav, som sagsøgte stillede til dem.

Det synes derimod sigende for sagsøgtes repræsentants behandling af sagen, at der på bagkant ændres i udmeldingerne om de til sagsøger stillede krav.

I forhold til sagsøgtes bemærkninger om, at sagsøgers besætningsdyr-læge har oplyst til sagsøgte, at der var ro på problemerne i besætnin-gen, skal det fremhæves, at skønsmanden i skønserklæringen under be-svarelsen af spørgsmål 1 beskriver: ” Der er dog meldinger om udbrud, der har varet i op til 3 år med periodevis genopblussen af infektioner hos dyrene.”

Det gøres derfor gældende, at en udmelding om, at der på et givent tidspunkt har været ro på, ikke er relevant i forhold til udbruddets va-righed eller berettigelsen af sagsøgers tab, idet dette på ingen måde an-giver, at udbruddet har været afsluttet.

Dokumentation

Det fremgår af de under sagen fremlagte bilag, at de foretagne prøver viser, at de omhandlede dyr var inficeret med MB.

At dyrene var inficeret med MB blev samtidig vist ved, at dyrenes ydelse gik ned, og at dyrene begyndte at vise tegn på lidelser.

Sagsøgte har løbende modtaget alle de oplysninger fra sagsøgte, der kunne danne grundlag for beregning af tabet og dermed den erstatning, som sagsøger skulle have i henhold til den tegnede forsikring.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at sagsøgtes repræsen-tant ikke kan overskue sagen, ikke medfører nogen begrænsning i sagsøgtes pligt til at erstatte det tab, som sagsøger lider.

Det gøres gældende, at skønsmanden i de afgivne skønserklæringer, herunder ved besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, bekræfter, at mælkeprø-ver til analyse for MB-bakterier er valide metoder, når dyret har yverbe-tændelse.

41

Det fremgår af skønsmandens erklæring, at et antistoftal på over 100 i blod- eller mælkeprøver er et overbevisende tegn på, at der er sket smit-tespredning.

Skønsmandens vurdering

Det gøres gældende, at de afgivne skønserklæringer understøtter, at væsentligt flere dyr, end det antal sagsøgte har dækket, har været syge og derfor nødvendige at udsætte på grund af MB.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at skønsmanden i skønserklærin-gens spørgsmål 1 ved besvarelsen af spørgsmålet om hvorvidt MB kan behandles, har svaret: ” I nogle tilfælde ja, hvis sygdommen opdages og be-handles hurtigt og korrekt, inden der er sket vævsskade i det inficerede organ. Ofte vil behandling dog være nyttesløs.”

Det fremgår ligeledes ved besvarelsen af spørgsmål 1 i skønserklærin-gen at: ” Det er almindelig kendt i kvægdyrlægepraksis, at MB er en sygdom, der er vanskelig at behandle, når først dyret et blevet sygt af infektionen”

Af skønsmandens supplerende skønserklæring fremgår det af besvarel-sen af spørgsmål SS2, at der for perioden fra 9. oktober 2018 til og med 29. januar 2019 var i alt 236 dyr opført i Excel-filen som afgået fra besæt-ningen.

Af besvarelsen fremgår det, at skønsmanden vurderer, at der ud af disse 236 dyr var 196 dyr, der blev vurderet sandsynligt syge på grund af MB. Og af dem var 46 overvejende sandsynligt syge på grund af MB.

Det fremgår ligeledes, at skønsmanden vurderer, at 200 køer var nød-vendige at udsætte for at undgå reinfektion, hvoraf 9 blev aflivet, og 191 blev sendt til slagtning. Af de 200 dyr, der var nødvendige at ud-sætte for at undgå reinfektion, var der 188, der blev vurderet sandsyn-ligt syge på grund af MB.

Af skønserklæringen fremgår det af besvarelsen af spørgsmål 9, at der for perioden fra 29. januar og frem til 21. august 2019 var 116 dyr, der blev vurderet sandsynligt syge på grund af MB og 46 af dem overve-jende sandsynligt syge på grund af MB.

Af de 116 dyr, der blev vurderet sandsynligt syge på grund af MB, blev 93 vurderet nødvendige at udsætte for at undgå reinfektion, idet skøns-manden oplyser, at 23 dyr tilsyneladende døde af sig selv.

42

Af de 46 dyr, der blev vurderet overvejende sandsynligt syge på grund af MB, blev 35 vurderet nødvendige at udsætte af bedriften for at undgå reinfektion, idet 11 dyr tilsyneladende døde af sig selv.

Skønsmanden bemærker i den forbindelse, at det ikke kan udelukkes, at der i realiteten var flere dyr, der var syge på grund af MB.

Sammenfattende kan det på baggrund henholdsvis skønserklæringen og den supplerende skønserklæring lægges til grund, at det er skøns-mandens vurdering, at der i perioden fra den 9. oktober 2018 til den 21. august 2019 i alt 312 dyr, der var sandsynligt syge på grund af MB, og at der heraf var 92 dyr, som var overvejende sandsynligt syge på grund af MB.

Det kan ligeledes lægges til grund, at det er skønsmandens vurdering, at det i samme periode var nødvendigt at udsætte i alt 328 dyr for at undgå reinfektion, samt at 34 dyr tilsyneladende døde af sig selv.

Det gøres gældende, at skønsmandens vurderinger kan lægges til grund i nærværende sag og understøtter berettigelsen af sagsøgers er-statningskrav.

I den forbindelse bemærkes det, at sagsøgte i afgørelsen af 2. september 2019, fremlagt som bilag 8, skriver: ” Vi finder det ikke sandsynliggjort, at dyrene burde være aflivet jf. dyreværnsloven”  og ” Det betyder dog ikke at koen nødvendigvis ville være blevet syg eller at den nødvendigvis skulle aflives ift. dyreværnsloven” .

Sagsøgte har således selv lagt vægt på, hvorvidt det var sandsynlig-gjort, at dyrene var syge eller skulle aflives, hvilket understøtter, at skønsmandens vurderinger i forhold til sandsynlighed er relevante for nærværende sag.

Dyreværnsloven

Det gøres gældende, at sagsøger under hele perioden har ageret i over-ensstemmelse med dyreværnsloven.

Efter Dyreværnslovens § 1 skal dyr beskyttes bedst muligt mod smer-ter, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Det vil derfor være i strid med Dyreværnsloven, hvis sagsøger afven-tede, at dyret fik væsentlige gener, når det på baggrund af de indhen-tede prøver, sagsøgers erfaring og dyrets tilstand var klart, at det på-

43

gældende dyr ville udvikle alvorlige gener med væsentlige smerter og lidelse for dyret.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at et dyr, der skal aflives i henhold til Dyreværnsloven, ikke kan sendes til slagtning, idet det ikke er egnet til at anvende som føde til mennesker.

Et dyr, der lider, og derfor skal aflives efter Dyrevelfærdsloven, skal sendes til destruktion.

Sagsøgers iagttagelse af dyreværnsloven er dermed både af betydning med henblik på dyrevelfærd og tabsbegrænsning.

Dyrlæge

Betingelserne for at udbetale erstatning efter policen er følgende: ” Uan-set betingelsernes afsnit 360, punkt 2.3. (sygdom) er dækningen for Dyreu-lykke udvidet til at dække tab af syge dyr der kræves aflivet i henhold til dyre-værnsloven, fordi de ikke kan helbredes og det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve. Udvidelsen omfatter kun diagnosticerede sygdomme.”

Det fremgår således ikke at betingelserne, at der kræves en dyrlægeat-test for hvert enkelt dyr.

På det afholdte møde den 13. november 2018, blev der efter referatet fra mødet, udarbejdet af sagsøgers daværende dyrlæge og fremlagt som bi-lag 4, ikke stillet krav om dyrlægeattester på hvert enkelt dyr.

Besætningen var diagnosticeret som angrebet af MB og det fremgår som nævnt af skønserklæringerne, at de udsatte dyr enten sandsynlig-vis eller med overvejende sandsynlighed, var smittet med MB.

Det forhold at diagnosticeringen er foretaget efterfølgende, og ikke på det enkelte dyr af en dyrlæge, ændrer ikke på, at betingelserne i policen om diagnosticeret sygdom er opfyldt.

Om den medvirkende dyrlæge har handlet i overensstemmelse med god dyrlægeskik vedrører ikke sagsøgers krav på erstatning, der er do-kumenteret ved det gennemførte syn og skøn.

Som begge skønsmændene svarer til spørgsmål II – supplerende skøn-serklæring af 15. marts 2023 s. 29 nederst: ” Eftersom kun ét dyr lever op til alle betingelserne for ordets pålydende i forsikringsbestemmelserne, vurderer begge skønsmænd, at antallet af aflivede dyr, der opfylder alle betingelserne,

44

ikke kan anvendes til estimering af de realistiske økonomiske tab forårsaget af Mycoplasma bovis udbruddet i bedriften.”

Jeg skal i øvrigt hertil bemærke, at en vurdering af indholdet af ”betin-gelserne for ordet pålydende i forsikringsbestemmelserne” er en juri-disk vurdering, der skal foretages af retten og ikke af skønsmændene.

Det er således retten der skal vurdere og fortolke bestemmelsen i poli-cen, dens rækkevidde og om der er tale om kumulative betingelser, der alle skal være opfyldt, eller der er tale om forskrifter, der skal sikre det fornødne bevis for, at sagsøger har krav på udbetaling af forsikrings-summen.

Forsikringsaftalelovens § 52

Af forsikringsaftalelovens 52, stk. 1, 2. pkt, fremgår det: ” Har selskabet i så henseende givet bestemte forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge disse.”

Som det fremgår, så skal forskrifterne følges i det omfang, det er muligt. Der skal således foretages en vurdering af forskrifternes betydning og muligheden for at efterkomme dem.

På mødet den 13. november 2018 hvor der fra sagsøgte deltog en dyr-læge, blev der ikke anført noget om, at der skulle foreligge en dyrlæge-attest for hvert enkel dyr eller at dyret skulle lide og være uegnet til slagtning.

Tværtimod blev det på mødet fra sagsøgtes repræsentanter indskærpet, at sagsøge skulle søge at begrænse tabet.

Der blev som anført anmodet om, at fremtidige prøver skulle sendes til Eurofins, der også hedder Eurofins Milk Testing Denmark A/S – cvr. 38277308.

Sygdommen i besætning var på mødet fastslået til at være MB.

Sagsøgte har udvist passivitet ved ikke på mødet eller senere, at opstille eller indskærpe forskrifter, der ifølge sagsøgte skulle følges for at der kunne ske udbetaling af erstatning.

Det bemærkes den forbindelse, at sagsøgte ikke ved sin behandling af skaden har henholdt sig til, at de af sagsøgte under nærværende sag på-pegede betingelser skulle være opfyldt ved udbetaling af erstatning.

45

Som det fremgår af bilag 8, har sagsøgte tidligere anerkendt erstat-ningspligten for 78 køer og udbetalt erstatning til sagsøger i overens-stemmelse hermed.

Ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål IH i skønserklæring 4 fremgår det dog, at skønsmanden vurderer, at kun ét dyr opfylder alle de af sagsøgte påberåbte betingelser.

I øvrigt fremgår det af skønsmandens besvarelse af spørgsmål IJ i skøn-serklæring 4 at skønsmanden, hvis det bortses fra kravet om at sygdom-men skal være dokumenteret ved udtalelse af blodprøve, vurderer, at 5 dyr opfylder de øvrige betingelser.

Ud fra skønsmandens besvarelse kan det således lægges til grund, at kun ét af de 78 dyr som sagsøgte tidligere har anerkendt erstatnings-pligten for, opfyldte alle de af sagsøgte påberåbte betingelser. Sagsøgte har dermed anerkendt erstatningspligten for adskillige dyr, selvom de af sagsøgte påberåbte betingelser ikke var opfyldt.

Hertil skal det bemærkes, at det ud fra spørgsmål IJ i øvrigt kan udle-des, at det ikke alene er betingelsen om, at sygdommen skal være doku-menteret ved blodprøve, der er fraveget af sagsøgte.

Sagsøgte kan således ikke henholde sig til manglende opfyldelse af de af sagsøgte under nærværende sag påberåbte betingelser, idet sagsøgte tidligere har anerkendt erstatningspligten og udbetalt erstatning til sagsøger for dyr, som ikke opfyldte disse betingelser.

Tabsbegrænsningspligt

Det gøres gældende, at sagsøger har en tabsbegrænsningspligt overfor sagsøgte, og at sagsøger ved sin ageren under perioden har søgt at op-fylde denne tabsbegrænsningspligt.

Af forsikringspolicen fremgår det af afsnit 200, punkt 3, at ” sikrede har pligt til at sørge for, at skaden udbedres hurtigst muligt.”

Den ovenfor anførte tabsbegrænsningsforpligtelse fremgår således di-rekte af policen.

Tabsbegrænsningspligten følger ligeledes af forsikringsaftalelovens § 52, hvoraf det fremgår, at den sikrede, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt, eller umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne skal afværge eller begrænse skaden.

46

Det bemærkes, at forsikringsaftalelovens § 53, stk. 3 ingen betydning har for tabsbegrænsningspligten der følger af forsikringsaftalelovens § 52, og sagsøger i øvrigt ikke har krævet udgifter til tabsbegrænsnings-foranstaltninger gældende, hvorfor forsikringsaftalelovens § 53, stk. 3 ikke er relevant for nærværende sag.

Det gøres gældende, at sagsøger i overensstemmelse med de forskrifter, der blev givet fra sagsøgtes side, har søgt at begrænse tabet ved, når en ko, som følge af testresultater og koens nedgang i mælkeydelse og an-dre indikationer, sandsynligvis var syg af MB, at sende koen til slagt-ning, hvorved koen fortsat havde værdi.

Det gøres derfor gældende, at sagsøger både med henblik på tabsbe-grænsning og dyrevelfærd derfor i stedet for at afvente, at dyret fik be-tydelige lidelser, valgte at sælge dyrene til slagtning. Hertil bemærkes, som tidligere nævnt, at et dyr der udviser betydelige lidelser ikke kan sendes til slagtning, men skal destrueres.

Til understøttelse af sagsøgers opfyldelse af sin tabsbegrænsningspligt gøres det gældende, at det fremgår af skønserklæringen, herunder be-svarelsen af spørgsmål 4, at skønsmanden vil anbefale at udsætte koen, hvis den har yverbetændelse.

Management

Det fremgår af skønserklæringen af 15. marts 2023 og gentages i den supplerende erklæring af 21. maj 2023 således: ” Samlet set ændrer oven-stående ikke på vurderingen om, at udbruddets størrelse kunne have været hal-veret, såfremt smittespredningen var blevet forebygget bedre og tidligere i ud-bruddets forløb.”

Det bemærkes, at denne vurdering fra skønsmanden er baseret på, at skønsmanden lægger dyrlægernes notater og anvisninger til grund, og skønsmanden vurderer, at det ikke ud fra dette er dokumenteret daglig driftsledelse og tilstrækkelig tilstedeværelse i bedriften.

Vedrørende mangament er der således tale om en bevisvurdering. I den forbindelse bestrides det, at de anførte notater og anvisninger giver et retvisende billede af det faktiske management i den relevante periode, idet der konsekvent var en besætningsejer fysisk tilstede på bedriften, og idet der var tilstrækkeligt kompetente medarbejdere tilknyttet.

47

Sagsøger har stor erfaring i drift af mælkekvæg og havde ingen anden interesse, end at begrænse smittespredningen mest mulig, så bedrif-terne blev mindst muligt påvirket af MB.

Sagsøger har således gjort alt, hvad der var muligt både i forhold til de fysiske forhold på bedrifterne, dyrene, mandskabet, leverandører og andre, der har betydning for en omstilling og smittebegrænsning. Skønsmandens vurdering må antages at være en idealsituation, hvor der er ubegrænset adgang til begrænsning af smitten, herunder mulig-heder for standstill.

Der er derfor ikke grundlag for at reducere erstatningen.

Passivitet

Uagtet at sagsøgte påstår, at mailen af 14. oktober 2019 ikke ses at være modtaget, må det på baggrund af bilag 33 lægges til grund, at den om-handlende mail er sendt og modtaget af sagsøgte, idet sagsøger modtog en bekræftelsesmail fra sagsøgte om at have modtaget mailen.

Det er uden betydning, at sagsøger eventuelt har sendt mails til en an-den mailadresse, end en mailadresse der tidligere har været anvendt under sagens behandling, idet sagsøger har sendt mailen til en mailadresse, som hos sagsøgte almindeligvis er anvendt til henvendel-ser inden for landbrug til sagsøgte, er i drift.

Sagsøger har ligeledes i mailen henvist til skadebehandler Vidne 1 og anvendt både police- og kundenummer, hvorfor det utvivl-somt har været muligt for sagsøgte at identificere, hvilken sag den på-gældende mail omhandlede.

Det bestrides, at sagsøger ikke har foretaget sig noget overfor sagsøgte i 1 år og 2 måneder, idet sagsøger har henvendt sig til Alm. Brand via mail af 14. oktober 2019, mail af 11. november 2019 samt mail af 10. marts 2020 inden der i oktober 2020 blev udtaget stævning, fordi sagsø-ger måtte konkludere, at Alm. Brand ikke ønskede at besvare sagsøgers henvendelser.

I forhold til sagsøgtes bemærkning om, at der ” i en sag om forsikrings-dækning i anledning af sygdom i en besætning skal der naturligvis ageres hur-tigt og effektivt – fra begge sider” , skal det på baggrund af det ovenfor an-førte, om sagsøgers agereren under sagen, påpeges, at sagsøger netop har handlet hurtigt og effektivt ved med fokus på tabsbegrænsning og dyrevelfærd at have fokus på at begrænse smitten.

48

Sagsøger har dermed på ingen måde handlet passivt, hverken i henhold til sygdomsudbruddet og kontakten til Alm. Brand.

Det er derimod Alm. Brand, som har forholdt sig passivt overfor sagsø-gers henvendelser.

…”

Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført:

”…

ANBRINGENDER

Alm. Brand påberåber sig følgende hovedanbringender

Passivitet

Alm. Brand kan ikke se at have modtaget bilag 9, der skulle være en

skrivelse af 14. oktober fra sagsøgers advokat til Alm. Brand eller de omtalte rykkere. I hele forløbet har der været korresponderet mellem Alm. Brands løsøretaksator Vidne 1 på E-mailadresse 2, jf. eksempelvis bilag 2, 3, 5, 6, 7 og 8. Bilag 9 er sendt til en E-mailadresse 1” .

Den pågældende mail ses ikke modtaget på den pågældende adresse, hvilket måske kan skyldes mængden af bilag, om end bilag ikke ses at være direkte nævnt i bilag 9.

Det er for Alm. Brand uforståeligt, at man ikke sender mails til den hid-tidigt anvendte adresse med henvisning til det konkrete skadenummer 3040687, fremfor at sende mails til en helt anden adresse med henvis-ning til et generelt policenummer og kundenummer – og altså ikke til det konkrete skadenummer, hvorunder sagen behandles hos Alm. Brand, hvilket sagsøger var vidende om.

Herudover er det for Alm. Brand noget mærkværdigt, at man ikke ryk-ker for svar overfor den konkrete skadebehandler, førend man mere end 1 år senere udtager stævning.

Sagen har hos Alm. Brand været betragtet som afsluttet siden afsendel-sen af bilag 8, hvor løsøretaksator Vidne 1 fremsendte en afsluttende redegørelse den 2. september 2019. Man anførte blandt an-det følgende ” Jeg sender hermed Alm. Brands afslutning på mycoplasmaska-den.” .

49

Alm. Brand gør gældende, at sagsøger har udvist en udpræget grad af passivitet ved ikke at foretage sig noget overfor Alm. Brand i 1 år og 2 måneder i en sag af den pågældende type. I en sag om forsikringsdæk-ning i anledning af sygdom i en besætning skal der naturligvis ageres hurtigt og effektivt – fra begge sider. Man kan ikke lade hengå flere må-neder eller år, førend man kontakter hinanden. Som forsikringsselskab har man en berettiget forventning om at blive løbende involveret i, hvilke krav der fremsættes, dokumentationen herfor etc., således at man kan agere herpå. Dette er også baggrunden for, at en skadesag får et specifikt skadenummer og en dedikeret skadebehandler.

Dette gælder med særlig vægt i en sag af denne type, hvor et forsik-ringsselskab har en helt indlysende interesse i at blive orienteret lø-bende og intensivt om et påstået sygdomsforløb, således at man har mulighed for at agere og herunder stille krav til dokumentation, krav om iværksættelse af tabsbegrænsende foranstaltninger og tilsvarende.

I den foreliggende sag rejses der et år efter sagens afslutning krav om erstatning på over kr. 5,5 mio., herunder for angiveligt 300 køer, der skulle være slagtet efter den 29. januar 2019. For disse køer foreligger der ingen blodprøver, ingen relevant orientering til Alm. brand, ingen oplysninger førend i mindre omfang i maj måned 2019 og ingen reel do-kumentation i øvrigt, herunder den i henhold til forsikringsaftalen kræ-vede dokumentation. Der henvises i det hele til bemærkningerne ne-denfor.

Alm. Brand gør gældende, at sagsøgers passivitet er retsfortabende.

Alm. Brand gør subsidiært gældende, at den udviste passivitet skal til-lægges stor betydning i forbindelse med vurdering af de fremsendte kravs berettigelse, jf. nedenfor.

Dækningen i henhold til forsikringsaftalen

Forsikringsaftalen består af police og forsikringsbetingelser. Begge dele er fremlagt som bilag 1. Forsikringsbetingelserne undtager som ud-gangspunkt skader, der skyldes sygdom, jf. betingelsernes punkt 360, dyreulykke, side 19/33, pkt. 2.3. I policen er dette punkt fraveget, idet det i policen side 4 er angivet, at dækningen er udvidet således:

” Uanset betingelsernes afsnit 360, punkt 2.3. (sygdom) er dækning for Dyreulykke udvidet til at dække tab af syge dyr der kræves aflivet i hen-hold til dyreværnsloven, fordi de ikke kan helbredes og det vil medføre

50

unødig lidelse af lade dem leve. Udvidelsen omfatter kun diagnosticerede sygdomme.”

Det er videre anført:

” Dækning omfatter ikke tab ved aflivning

…

- som følge af listesygdomme i henhold til lov om hold af dyr

- som følge af almindeligt forekommende produktionssygdomme, herunder yver-, klov-, fordøjelses-, stofskifte- samt reproduktionssygdomme

…”

Betingelsernes pkt. 4 (side 19/33) anfører:

” 4. Betingelser for erstatningen

Det er en betingelse for erstatning på grund af aflivning, at denne er på-krævet i henhold til Lov om værn af dyr.

Alm. Brand kan i tvivlstilfælde kræve, at årsagen til død eller aflivning do-kumenteres i form af dyrlæge- eller obduktionserklæring.”

Denne bestemmelse er fraveget i policen side 4, hvor det er anført

” For dækningen gælder,

…

- at uanset betingelsernes afsnit 360, pkt. 4, er det en betingelse for dæk-ningen, at sygdommen for hvert dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve.”

Ifølge pkt. 360, pkt. 2.4 og pkt. 2.5 dækkes skader, der skyldes eller for-værres af overtrædelse af offentlige forskrifter samt forskrifter og anvis-ninger fra dyrlæge samt forsømmelse, vanrøgt. dyrplageri eller mangel ved staldforhold ikke.

Sammenfattende kan dækning i anledning af dækningsudvidelsen kun komme på tale, når:

1. der dokumenterbart er tale om syge dyr,

2. der er tale om en dækket sygdomstype, og således ikke eksem-pelvis almindeligt forekomne produktionssygdomme,

51

3. for hvert dyr skal sygdommen være dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve,

4. de syge dyr kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven, fordi de ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve, hvilket skal kunne dokumenteres.

Ovennævnte fire betingelser er kumulative.

Herudover gælder ovennævnte undtagelser fra dækning.

Det bestrides, at der mellem parterne skulle være aftalt andre dæk-ningsbetingelser, end hvad der klart og tydeligt fremgår af police og forsikringsbetingelser, jf. straks nedenfor.

Det for sagen konkrete forløb

Dækningsbetingelserne er ikke fraveget af Alm. Brand i sagsforløbet, tværtimod.

Alm. Brands løsøretaksator, Vidne 1 har således fra starten udbedt sig dyrlægeattest og understreget, at der skal foreligge en dyr-lægeattest for hver enkelt ko. Herudover har man efterspurgt blod- og mælkeprøver, jf. eksempelvis bilag 2 og bilag 8.

Umiddelbart forud for skadeanmeldelsen fremsendt til Alm. Brand den 17. oktober 2018 rekvirerede sagsøger den 9. oktober 2018 hos Alm. Brand en kopi af police og betingelser. I skadeanmeldelsen er anført en skadedato ”12. oktober 2018” .

I police og forsikringsbetingelser fremgår kravene eksplicit.

Efter skadeanmeldelsen forsøgte Vidne 1 forgæves at komme i kontakt med sagsøgers ejer, Person 1. Vidne 1 måtte derfor ad omveje finde ud af, hvem der var besætningsdyr-læge og selv kontakte hende for ikke at komme på bagkant af den an-meldte skade.

Vidne 1 valgte ligeledes at entrere med dyrlæge Vidne 2, som er anerkendt som specialist indenfor mycoplasma.

Vidne 2 bemærkede fra sagens start, at mælken var undersøgt i sagsøgers dyrlæges eget laboratorium, jf. også bilag 10, underbilag 1 til underbilag 19. Vidne 2 rejste tvivl om pålideligheden af de udtagne prøver, jf. bilag A, mail af 9. november 2018, hvor Vidne 2 oplyste,

52

at det pågældende laboratorie næppe var akkrediteret i henhold gæl-dende standarder, såsom laboratoriet Eurofins:

” alle prøver fra mælken er undersøgt i deres eget laboratorium -- og med og med utrolig høj infektionsgrad ! Deres laboratorium tror jeg ikke er kre-diteret diverse EU standarder som Eurofins – så…”

Skønsmanden har i skønserklæringen (nr. 1) af 10. januar 2022 som svar på spørgsmål IE tiltrådt, at dyrlægernes eget laboratorium ikke er ak-krediteret.

Der blev afholdt møde på gården den 12. november 2018. Under mødet meddelte Vidne 2, hvilke foranstaltninger der skulle gennemføres, og dette blev aftalt med sagsøgers egen dyrlæge og rapporteret skrift-ligt, jf. bilag 4, der er fremsendt ved bilag 5 fra sagsøgers egen dyrlæge. Alm. Brand bad derfor om, at fremtidige prøver blev undersøgt ved Eu-rofins.

Sagsøgers ejer, Person 1, ringede efter mødet adskillige gange til Vidne 1 og rykkede for at modtage erstatning. Vidne 1 har hver gang oplyst, at Alm. Brand manglede at modtage den aftalte dokumentation i form af blodprøve, mælkeprøve, dyrlæge-attest etc., og at man derfor ikke kunne udbetale noget beløb.

Den 5. december 2018 havde Vidne 2 været i kontakt med sagsøgers besætningsdyrlæge og fået oplyst, at der var ved at være ro på problemerne i besætningen. Der henvises til bilag B. Fra bilaget fremhæves følgende:

” har talt og mailet med dyrlæge Vidne 3 et par gange siden be-søget på Stanstorp !

Hun kan berette at det ser lidt mere positivt ud, færre dyr med kliniske symptomer på mycoplasma bovis, og ved kviehotel er der pt ro på smitten.

…

Der er stadigvæk syge dyr efter kælvning, men nok ingen direkte relateret til mycoplasma bovis.”

Vidne 1 talte både med Person 1 og besætningsdyr-lægen den 11. december 2018. Begge oplyste overfor hende, at der var ved at være ro på, og at man ville indsende dyrlægeattester for hver en-kelt ko og tilhørende dokumentation, herunder om koen var blevet afli-

53

vet eller slagtet, hvilke objektive fund der var konstateret, blodprøver, mælkeprøver etc.

Ud fra en foreløbig vurdering af de prøvesvar og øvrig dokumentation, som Alm. Brand på daværende tidspunkt havde modtaget, udbetalte Alm. Brand en skønnet og kulant aconto erstatning på kr. 400.000.

Den 28. januar 2019 fremsendte besætningsdyrlægen en liste over de køer, som hun havde vurderet til aflivning, ca. 79. Der henvises til bilag C. I mailen anførtes det videre

” Vi finder ikke mange nye køer ved besøgene som vi tager prøver af, men måske 1-3 stk hver 14. dag. Strategien vdr. Isolering og håndtering af syge dyr følges. Et punkt for bekymring kan dog være at tankmælkstiteren ikke er faldet mere end der ses i vedhæftede (der tages prøver hver 4. uge).”

Efter denne mail kontaktede Person 1 telefonisk løsøretaksator Vidne 1 henved 10 gange for at modtage yderligere udbeta-linger. Vidne 1 meddelte hver gang, at man ikke kunne udbetale yderligere erstatning, før man havde modtaget dokumentation for, hvad der var sket med hver ko for sig og afregning fra henholdsvis DAKA, slagteri, tilhørende mælkeprøve, blodprøve etc.

Sagsøgers ejer fremsendte herefter en liste over køer, som han mente at skulle have erstatning for, i alt ca. 379 stk. med krav om henholdsvis kr. 13.000 eller kr. 14.000 pr. stk. Vidne 1 kunne konstatere, at flere køer på listen var gengangere med forskellige slagteriafregninger (som dog stadig ikke var vedlagt).

Den 18. juni 2019 skrev Vidne 1 til sagsøger, jf. bilag D, blandt andet, at man fortsat manglende at modtage prøver fra de an-meldte dyr. Vidne 1 meddelte endnu engang, at man ikke kunne udbetale mere i acontoerstatning før relevant og nødvendig do-kumentation var modtaget.

Fra bilaget fremhæves følgende:

” Det er naturligvis en betingelse for dækning af vi har prøver fra dyrene og det jeg se vi har på følgende:

5828, 3440, 3347, 3278….

…

54

Under henvisning til ovenstående kan jeg derfor ikke betale mere i a’conto. Når slagteværdien er indsendt kan jeg endelig afregne for de dyr der er indsendt prøver på.

Jeg kan oplyse at de sidste prøver er kommet den 28. januar 2019 og er der efterfølgende slagtet køer i den størrelsesorden som listen viser og er testen positiv vil jeg gerne have en forklaring på hvorfor dette ikke er meddelt Alm. Brand.”

Den 20. juni 2019 fremsendte sagsøgers ejer en stor mængde bilag, der var ustruktureret og indeholdt blandt andet mælkeprøver, sagsøger selv havde taget, slagteriafregninger, en masse forskellige navne etc.

Vidne 1 sendte disse mælkeprøver til dyrlægen for at få oplyst, om det var noget hun kendte til, jf. mail af 25. juni 2019, bilag E.

” Jeg sender lige en masse prøver Person 1 har indsendt fra april – har du væ-ret med til at aflive/slagte disse køer?”

Besætningsdyrlægen, Vidne 3 svarede herpå ved to mails, henholdsvis bilag F og bilag G, begge dateret 26. juni 2019. Fra bila-gene fremhæves følgende:

” Det er ikke prøver jeg har været med til at udtage og tænker da ikke at alle disse køer er slagtet eller døde. Jeg har ikke set disse prøver før faktisk, men er da overrasket over hvor højt de ligger i reaktion.”

….

” Der står øverst at prøverne er udtaget 9. april og der har jeg nemlig ikke udtaget så mange prøver – derfor min reaktion.

Jeg kan se at nogen af køerne (dem jeg lige har slået op) er afgået fra besæt-ningen før 9. april. Så, er det mere sandsynligt at jeg har været med til at tageprøverne. Jeg har løbende sendt jer dokumentation – er køerne ikke herpå ?” .

Vidne 1 kunne ikke få hoved og hale i de mange lister og oplysninger, hun havde modtaget fra sagsøger. Vidne 1 kunne konstatere, at mange af køerne angiveligt var afgået ved døden både to og tre gange, og nogle af køerne var både aflivet og hentet af DAKA, men havde samtidig en slagteværdi. Andre køer havde to for-skellige slagteværdier. Andre køer, for hvilke man krævede erstatning, var ifølge journaludtræk døde efter kejsersnit, havde siddet fast i spalte,

55

haft fordøjelsesbesvær etc., men var stadig med i kravet som følge af mycoplasma.

Vidne 1 ønskede at få oplyst, om besætningsdyrlægen havde udarbejdet en ny liste, ud over den der var modtaget den 28. ja-nuar 2019. Der henvises til bilag H, hvor Vidne 1 spurgte herom.

Den 27. juni 2019 fremsendte Vidne 1 til sagsøger mail, hvor man fremsendte liste over de dyr, der måske kunne opfylde for-sikringsbetingelserne og opgjorde en foreløbig erstatning, jf. bilag I.

Den 19. juli 2019 modtog Vidne 1 en lang række nye bilag fra sagsøgers forsikringsmægler, der gjorde tingene endnu mere uover-skuelige. Der var således ingen slagteriafregninger i forsikringstagerens navn, og der var ikke udtaget nogen blodprøver siden besætningsdyr-lægens status 28. januar 2019. Der var udtaget mælkeprøver i april på køer der var slagtet i januar, og der var indsendt krav på køer, der var døde af andre årsager end mycoplasma.

Den 15. august 2019 blev der afholdt møde med Vidne 1, dyrlægen og forsikringsmægler. Under det pågældende møde oplyste besætningsdyrlægen på forespørgsel, om hun kendte til mælkeprø-verne, hvilket hun svarede benægtende på. Efter Alm. Brands opfattelse er dette yderst mærkværdigt.

Vidne 1 oplyste under mødet endnu engang, at Alm. Brand skulle modtage blodprøver på ethvert dyr, jf. forsikringspolicens krav.

Alm. Brand kunne således konstatere, at der ikke var nogen blodprøver for de ca. 300 køer, der angiveligt var slagtet efter den 29. januar 2019.

Årsagen til slagtningerne er ikke dokumenteret af sagsøger.

Vidne 1 afsluttede på ovennævnte baggrund skaden den 2. september 2019, jf. bilag 8 med en tilhørende redegørelse, hvor det blandt andet anførtes:

” Vi har nu modtaget det samlet materiale for de køer som Vidne 3 har opført på listen over syge dyr, af den 28. januar 2019 der gør, at vi anerkender erstatningspligten af 78 køer. ”

…

56

” Vi kan ikke tilbyde yderligere erstatning

For de yderligere køer der er opført på liste fremsendt den 30. maj 2019 samt de slagteriafregninger mægler har fremsendt den 9. august 2019, kan vi ikke tilbyde erstatning.

Disse dyr er slagtet uden forudgående aftale med Alm Brand.

Ej heller har de været tilset af dyrelæge, og der foreligger ikke blodprøver.”

…

” Sandsynliggørelse:

Vi finder det ikke sandsynliggjort, at dyrene burde være aflivet jf. dyre-værnsloven.

Den fremsendte dokumentation viser, at der er taget mælkeprøver fra dy-rene, hvorefter dyrene er sendt på slagteriet.

Først efterfølgende er mælkeprøven sendt til analyse.

De analyserede prøver viser, at der er antistoffer for mycoplasma.

Det betyder dog ikke at koen nødvendigvis ville være blevet syg eller at den nødvendigvis skulle aflives iht dyreværnsloven.

At en ko har antistoffer for mycoplasma i sig og evt. ikke yder som tidli-gere er ikke en dækningsberettiget skade.”

Alm. Brands synspunkter er blevet understøttet af skønsmanden i skøn-serklæring (nr. 1) af 10. januar 2022, hvor skønsmanden blandt andet udtaler, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem et PCR tal på mindre end 37 og et behov for udsættelse af koen. Kun mellem ¼ og ½ af kø-erne med et PCR tal mellem 32 og 37 vil eventuelt på sigt kunne ud-vikle sygdom.

Skønsmanden støtter ligeledes Alm. Brand i, at en blodprøve vil være sikrere end en mælkeprøve for diagnosticering.

Skønsmanden er ligeledes kritisk overfor tankmælk-prøver og beskri-ver, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem tank-mælks målin-ger og antallet af syge dyr.

57

Skønsmanden anfører videre, at der findes mycoplasma i større eller mindre omgang i en del danske kvægbesætninger. I svar 1C anfører skønsmanden, at det forhold, at der findes antistoffer for mycoplasma i mælkeprøver ikke nødvendigvis medfører, at dyret er så sygt, at det kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven.

I svar på spørgsmål 1D beskriver skønsmanden, at en dyrlæge bør no-tere observerede sygdomstegn i en journal eller i en dyrelægeattest, in-den et dyr eventuelt aflives. Dette savnes i meget vidt omfang i denne sag.

I svar på spørgsmål 1F skriver skønsmanden, at det for dyr aflivet før

værnsloven, fordi de ikke kunne helbredes og fordi det ville medføre unødig lidelse at lade dem leve.

Alm. Brand gør gældende, at retten i overensstemmelse med sædvanlig praksis skal anvende den sandsynlighedsgrad, hvor forholdene er do-kumenteret, jf. også policens bestemmelse. Der er tale om objektive dækningsbeskrivelser, som retten ikke har nogen grund til at tilside-sætte.

Det bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde.

Sagsøger har således ikke dokumenteret at være berettiget til yderligere forsikringsydelse.

Ad forsikringsdækning i relation til den konkrete sag

Der henvises indledningsvis til ovennævnte bemærkninger.

58

Alm. Brand gør gældende, at man har ydet mindst den forsikringsdæk-ning, som man er forpligtet til i henhold til de gældende forsikringsbe-tingelser i anledning af den anmeldte skade og på baggrund af den do-kumentation, der er fremsendt til Alm. Brand.

I overensstemmelse med sædvanlig forsikringsretlig praksis er det sagsøger som forsikringstager, der har bevisbyrden for forsikringsbegi-venheden og for erstatningens rette størrelse.

I denne sag er bevisbyrden formaliseret som ovenfor beskrevet, herun-der er det aftalt mellem parterne, jf. den gældende forsikringspolice side 3, at det er en betingelse for forsikringsdækning, at sygdommen for hvert dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve.

Det gøres gældende, at der er tale om objektive dækningsbetingelser.

Det er ligeledes en betingelse for dækning, at der er tale om syge dyr, der kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven, fordi de ikke kan hel-bredes, og fordi det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve. Betin-gelserne (1 – 4, jf. ovenfor) er kumulative.

Der er ikke ved de fremlagte bilag tilstrækkelig dokumentation for, at de objektive dækningsbetingelser i forsikringsaftalen er opfyldt.

Der henvises i den forbindelse til skønsmandens tillægsbesvarelse (nr. 3) af 15. marts 2022, side 28, herunder besvarelse på spørgsmål IH, hvor det fremgår, at kun ét dyr opfyldte de fire kumulative betingelser i peri-oden 9. oktober 2018 til 29. januar 2019, og at ingen dyr opfyldte alle be-tingelserne i perioden 30. januar 2019 til 21. august 2019.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers besætningsdyrlæge i ja-nuar 2019 meddelte, at der stort set ikke var flere syge dyr i besætnin-gen. Besætningsdyrlægen havde sin ugentlige gang i besætningerne og Alm. Brand modtog intet som helst om mycoplasma. Herudover har dyrlægen ikke i de ugentlige journaler nævnt, at der var mycoplasma. Tværtimod er det – i de journaler som Alm. Brand er i besiddelse af – anført, at der ikke var spor efter sygdommen.

Det bemærkes endvidere, at tilstedeværelse af mycoplasma i en besæt-ning ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene for dækning i henhold til forsikringsaftalen.

For det første har mange besætninger i Danmark mycoplasma-virus, uden at køerne er syge, endsige så syge, at de skal aflives i henhold til

59

dyreværnsloven. Det forhold, at en ko for eksempel har antistoffer for mycoplasma i blodet, eller at den ikke har den ønskede mælkeydelse, medfører ikke, at der foreligger en dækningsberettiget skade.

For det andet udsættes ca. 35-40 % af samtlige køer rutinemæssigt i alle besætninger årligt i danske mælkebesætninger – også uden konkrete sygdomsårsager. Denne udsætningsprocent skyldes høje krav til mæl-keydelse og andre driftsmæssige årsager. Det må således antages, at en række af de dyr, for hvilke sagsøger kræver erstatning, under alle om-stændigheder skulle udsættes (slagtes eller aflives) af ordinære årsager i eller omkring det tidsrum, for hvilket der kræves erstatning.

For det tredje bemærkes det, at sagsøgers synspunkt om, at en ko skal aflives, såfremt PCR-tallet er under eller lig med 37 ikke kan tiltrædes. Synspunktet er hverken i overensstemmelse med god landmandsskik og er heller ikke fastsat under iagttagelse af kravene i forsikringsaftalen, jf. ovenstående bemærkninger og skønsmandens erklæring.

Uanset ovenstående, henvises til tillægsbesvarelsen (nr. 3) af 15. marts 2022 side 19, hvor det fremgår som svar på spørgsmål IA, at der ikke fo-religger forventelige og sædvanlige dyrelægeattester for aflivede og slagtede dyr med fornødne oplysninger til at opfylde god dyrelæge-skik. Dette indebærer, at der reelt ikke foreligger dokumentation for sygdommen hos de påståede ramte dyr (betingelse 1 og 3). Herved er de krav, der eksempelvis fremgår af dyrelægeerklæringsformularer, som anvendes i Kvægerstatningsordningen ikke opfyldt.

Dette fremgår videre af besvarelsen på spørgsmål IC, hvor skønsman-den udtaler:

” Besvarelsen af spørgsmål IA betyder, at der er ringe dokumentation for antallet af syge og smittede dyr. … Dette betyder, at der kun er 1-5 dyr, for hvilke der i databasen og bilagene kan findes overbevisende dokumenta-tion for MB-sygdom, der medførte behov for udsætning eller aflivning.”

Dertil skal det fremhæves, at skønsmændene i tillægsbesvarelsen (nr. 3) af 15. marts 2022, side 24, som svar på spørgsmål ID kritiserer sagsøgers management i besætningen både før, under og efter udbruddet af mycoplasma, herunder ved manglende efterlevelse af anvisninger etc., og at antallet af udsatte dyr kunne have været halveret, jf. besvarelse på spørgsmål IC og IE, havde der været bedre smitteforebyggelse.

Skønsmanden anfører i den forbindelse blandt andet som svar på spørgsmål ID:

60

” Opstartsperioden, efter bedriften blev opkøbt, har været præget af man-gelfuldt management på nogle områder. Der vurderes at have været en uhensigtsmæssig udvidelse af bedriften på et tidspunkt i juli 2018…”

Det skal i den forbindelse fremhæves, at tillægsbesvarelsen (nr. 4) af 21. maj 2023 som svar på spørgsmål SS 2, anfører, at det kun var nødven-digt og tilstrækkeligt med en stand-still periode (det vil sige en periode uden flytning af dyr mellem eller ind på ejendommen i bedriften) på 2 måneder, med henblik på at bremse smittespredningen. Dertil fremgår det, at stand-still-tiltaget burde være iværksat tidligere i forløbet, her-under så snart udbruddet var konstateret forsaget af mycoplasma, og ikke først på foranledning af Vidne 2's anvisninger den 13. novem-ber 2018.

På side 23 i tillægsbesvarelsen (nr. 3) af 15. marts 2023 vurderes det, at ” tidligere studier og praktiske erfaringer viser, at MB-udbrud, der håndteres med effektive smittereducerende tiltag typisk varer op til 3-4 måneder, evt. med et lille efterslæb med nogle få sporadiske tilfælde, der skal håndteres.”  I nær-værende sag påstås, at sygdommen florerede fra 1. juli 2018 til 23. juni 2020, altså ca. 2 år, hvilket således er markant afvigende i forhold til det sædvanlige.

Der henvises i den forbindelse til dækningsundtagelserne i pkt. 360, 2.4 og 2.5.

Sagsøger har i sin replik gjort gældende, at Alm. Brand har fraveget for-sikringsbetingelsernes krav om blodprøver og har accepteret, at mælke-prøver skulle kunne udgøre tilstrækkelig dokumentation. Synspunktet er gjort gældende med henvisning til blandt andet bilag D. Det bestri-des, at Alm. Brand har fraveget – helt eller delvist – forsikringsaftalens dækningsbetingelse om, at der skal foreligge blodprøver – eller at der i øvrigt er sket fravigelse af de øvrige objektive dækningsbetingelser.

Der henvises i den forbindelse blandt andet til skønsmandens tillægsbe-svarelse af 7. februar 2022, side 5, hvor skønsmanden vurderer, hvor mange dyr der skulle aflives i henhold til dyreværnsloven, fordi de ikke kunne helbredes, og fordi det ville medføre unødig lidelse at lade dem leve. Skønsmanden svarer hertil, at der var i alt 7 ud af 236 dyr på li-sten, for hvilke det blev vurderet, at de nødvendigvis skulle aflives i henhold til dyreværnsloven.

Der henvises endvidere til tillægsbesvarelse (nr. 3) af 15. marts 2023, side 30, hvor skønsmanden som svar på spørgsmål IJ vurderer, hvor

61

mange dyr der skulle aflives, hvis de alene opfyldte tre ud af de fire ku-mulative betingelser i henhold til forsikringsbestemmelserne (således at kravet om blodprøve udgik).

Som svar herpå angiver skønsmændene, at der kun var ét dyr, som op-fyldte tre ud af fire betingelser (det vil sige, når der ses bort fra kravet om blodprøvedokumentation) i perioden 9. oktober 2018 til 29. januar 2019 og fire køer levede op til de tre betingelser i perioden 30. januar 2019 til 21. august 2019.

Alm. Brand skal efter forsikringsaftalen ikke betale for dyr, der slås ned præventivt eventuelt for at undgå ”reinfektion” . Sagsøger har i den for-bindelse påberåbt sig FAL § 52. Bestemmelsen forudsætter dog, at der er tale om umiddelbar fare, ligesom det forudsættes, at man følger for-sikringsselskabets anvisninger, herunder de i forsikringsaftalen aftalte objektive dækningsbetingelser etc. Disse krav er ikke opfyldt under sa-gen.

Bestemmelserne finder i øvrigt ikke anvendelse for kreaturforsikring, jf. FAL § 53, stk. 3, og sagen skal selvsagt afgøres på grundlag af den kon-krete forsikringsaftale, der er indgået mellem parterne.

Som nævnt ovenfor har sagsøger ikke fulgt forsikringsaftalens betingel-ser og har ganske egenhændigt foretaget aflivning eller udsætning af en lang række dyr, for hvilke der ikke foreligger den fornødne dokumenta-tion krævet i henhold til forsikringsbetingelserne – og har heller ikke overholdt de aftaler, der har været indgået undervejs i forløbet.

Det bestrides, at de af sagsøger påberåbte uddrag af forsikringsbetingel-serne kan tages til udtryk for, at Alm. Brand på et almindeligt grundlag skulle kunne pålægges at dække for udgifter til ”reinfektion” eller an-den almindelig sygdomsbekæmpelse.

Ad kravets størrelse og medvirken

Kravets størrelse bestrides fortsat i det hele, uanset at sagsøger har ned-sat påstanden til kr. 4.659.470.

Sagsøger har nedsat påstanden fra kr. 6.149.525 til kr. 4.659.470, sva-rende til det opgjorte krav under scenarie 3 i henhold til tillægsbesva-relsen (nr. 3) af 15. marts 2023, side 18.

62

Idet der henvises til samme tillægsbesvarelse side 13, fremgår det, at 312 køer vurderes som sandsynligt syge af mycoplasma (over 50 % men under 75 % sikkert).

Det fremgår videre, at der for perioden 1. juli 2018 til 9. august 2019 var 279,1 ”ekstra” udsatte/slagtede og døde køer, ligesom der for perioden 10. august 2019 til 23. juni 2019 var ”ekstra” 36,8 udsatte/slagtede og døde køer, samlet set ca. 315 ekstra køer.

Ved opgørelsen i tillægsbesvarelsen af 15. marts 2023 på side 18, frem-går det, at der for scenarie 3 medtages ”tabt DB mælk, manglende køer (01.01.20 – 30.06.20)” , ”tab ved større udskiftning og dødelighed (01.07.18 – 09.08.19)” , hvilket vil sige de 278,1 ekstra udsatte/slagtede og døde køer, og ”tab ekstra udskiftning og døde (10.08.19 – 23.06.20)” , hvilket vil sige de ekstra” 36,8 udsatte/slagtede og døde køer.

Der er altså for scenarie 3 medtaget ca. 315 køer ”for meget” , hvorfor påstandens størrelse allerede af den grund bestrides.

Dertil fastholdes, at de fremlagte bilag 10 og 11 er argumenterende partsindlæg uden behørig dokumentation og bestrides.

For den gode ordens skyld – og uden anerkendelse af indholdet af bilag 10 og 11 – bemærkes det fra bilagene blandt andet

•Nogle mælkeprøver er udfyldt med håndskrift, jf. eksempelvis bi-lag 10, underbilag 9, 10 og 16.

•Der er omtalt andre lidelser end mycoplasma som årsag til slagt-ningerne, så som kronisk bughindebetændelse, bylder, kronisk lun-gehindebetændelse, leverbylder, fedtlever etc.

•I bilag 11 indeholdes spekulative krav, herunder om forven-tede men udokumenterede stigninger, forventet men ureali-seret mælkeydelse, årsager til udsætningsprocenter, manglende lik-viditet hos sagsøger (dette er ikke Alm. Brands risiko), stigning i dødeligheden og årsagen hertil, ” tab vedr. køer, som sandsynligvis er udsatte pga. Mycoplasma, men som ikke er dokumenteret” , forbehold for yderligere krav etc.

•Medicinudgifter, dyrlægeudgifter etc. er ikke dokumenteret i sam-menhæng med det rejste krav og den anmeldte skadeårsag, mycop-lasma bovis, jf. bilag 12 og 13. Det samme gælder udgifter til DAKA, jf. bilag 14.

Sagsøger har ikke dokumenteret sit tab ved fremlæggelse af årsregnska-ber eller tilsvarende.

63

Beregningerne i bilag 10 og 11 er udokumenterede og ensidige. Tabt mælkeindtægt er ikke dokumenteret, hverken det påståede konkrete tab på 392 kg eller det påberåbte tab vedrørende den påberåbte ”gene-relle ydelsesstigning” på 619 kg. Påstået manglende likviditet er for det første udokumenteret, men er heller ikke Alm. Brands ansvar eller ri-siko. Manglende dækningsbidrag er på ingen måde dokumenteret i sa-gen og skyldes altså heller ikke Alm. Brands forhold eller risiko.

Det bemærkes, at besætningen steg fra 683 årskøer til 705 årskøer, jf. bi-lag 11, side 2, hvilket ikke understøtter sagsøgers argumentation.

Det bestrides, at en købspris på kr. 11.500 er berettiget. Det bestrides, at denne værdi modsvarer dyrenes værdi, hvilket heller ikke er dokumen-teret. Værdien har været bestridt siden 2019, jf. blandt andet bilag D. Dette understøttes af skønsmandens tillægsbesvarelse af 15. marts 2022, side 11, hvor skønsmanden vurderer, at en købspris på kr. 11.500 ikke er berettiget.

Erstatningsperioden udvides i øvrigt i bilag 11 til allerede at starte den 11. juli 2018 og i henhold til side 3 først at slutte den 23. juni 2020, hvil-ket er ganske udokumenteret. Det bemærkes i den forbindelse, at ska-den først blev anmeldt til Alm. Brand den 17. oktober 2018. Det på-beråbte antal i bilag 11 på 403 køer bestrides i det hele.

Som nævnt bestrides krav vedrørende medicinudgifter, dyrlægeudgif-ter og udgifter til DAKA, jf. bilag 12, 13 og 14 som havende en dæk-ningsberettiget og kausal sammenhæng med et anmeldte og berettiget krav.

Det skal for helheden skyld oplyses, at sagsøgte har udbetalt aconto-er-statninger til sagsøger i anledning af den anmeldte Mycoplasma-lidelse, som kan opgøres som følgende:

I alt kr. 707.209,38 

Det skal således bestrides, at der er udbetalt kr. 503.000 i erstatning, som opgjort af sagsøger, hvortil kommer at der rettelig skal fradrages kr. 707.209,38 i det krav, som sagsøger mod forventning måtte få med-hold i.

64

Ved kravets størrelse skal der tages hensyn til de forhold, der er undta-get i forsikringsbetingelsernes pkt. 360, 2.4 og 2.5, jf. også skønsmænde-nes besvarelser heraf, hvoraf blandt andet fremgår, at skaden er blevet mindst dobbelt så stor som nødvendigt på grund af sagsøgers manage-ment i besætningen både før, under og efter udbruddet af mycoplasma, herunder ved manglende efterlevelse af anvisninger etc., jf. svar på spørgsmål IC og IE. Der henvises ligeledes til skønsmændenes kritik i svar på spørgsmål ID. Ligeledes henvises til skønsmændenes svar på spørgsmål SS2 i erklæring af 21. maj 2023 og til tillægsbesvarelsen af 15. marts 2023, side 23, hvoraf fremgår, at et sædvanligt udbrud af mycop-lasma typisk varer op til 3-4 måneder.

Ad renter og selvrisiko

Det bestrides, at der er grundlag for at kræve renter fra et tidligere tids-punkt end sagsanlæg. Bilag 9 er ikke modtaget af Alm. Brand, hvilket er sagsøgers risiko.

Der er herudover krævet renter samme dag, som brevet er dateret, hvil-ket er uretmæssigt i sig selv. Herudover indeholder bilag 9 ikke noget størrelsesmæssigt krav – heller ikke svarende til det nu ved stævningen fremsatte.

Der skal fradrages en selvrisiko i overensstemmelse med policen side 4, nederst, hver gang der er forløbet 90 dage fra den dato, hvor en sygdom er opstået. Selvrisikoen udgør kr. 30.224 (basis 2014), der skal indeksre-guleres. For 2018 udgjorde selvrisikoen kr. 32.047 og for 2019 kr. 32.678.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen dækker tab af dyr, der

dør eller kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven som følge af en række nærmere opregnede tilfælde af ”dyreulykke” , at forsikringsselskabet i tvivlstil-fælde kan kræve, at årsagen til død eller aflivning dokumenteres i form af dyr-læge- eller obduktionserklæring, at forsikringen er udvidet til at dække tab af syge dyr, der kræves aflivet i henhold til dyreværnsloven, fordi de ikke kan hel-bredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade dem leve, bortset fra aflivning ved visse sygdomme, herunder almindeligt forekommende produktionssyg-domme (ikke MB), og at det – uanset ovennævnte betingelse om dokumenta-tion i form af dyrlæge- eller obduktionserklæring i tvivlstilfælde – er en betin-

65

gelse for den udvidede dækning af tab af syge dyr, at sygdommen for hvert dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve.

Det fremgår videre af forsikringsbetingelserne, at sikrede har pligt til at sørge for, at skaden udbedres hurtigst muligt, hvilket må antages at være i overens-stemmelse med den almindelige tabsbegrænsningspligt i forsikringsaftale-lovens § 52, hvorefter den sikrede, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt, el-ler umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne skal afværge eller begrænse skaden.

Af det standardbrev, som sagsøgte sendte til sagsøger den 17. oktober 2018 i forbindelse med modtagelsen af skadesanmeldelsen, fremgår blandt andet, at der skal foreligge dyrlægeattest for dyr, som dør eller aflives som uhelbredeligt syge, at sagsøgte anmoder om analyser og prøver, herunder blod- og mælke-prøver, og at sagsøger skal følge dyrlægens anvisninger under sygdomsforløbet og foretage nødvendige foranstaltninger for at minimere og bekæmpe syg-domsudbruddet.

Sagsøger har gjort gældende, at betingelsen om, at sygdommen for hvert enkelt dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve, er fraveget på mødet den 13. november 2019, idet det på mødet blev aftalt, at fremtidig testning skulle fo-retages af Eurofins, og idet sagsøgte ikke i den forbindelse indskærpede, at test-ning kun kunne foretages på blodprøver.

Efter bevisførelsen finder retten, at sagsøger ikke har ført bevis for, at betingel-sen om, at sygdommen for hvert enkelt dyr skal være dokumenteret ved udta-gelse af en blodprøve, blev fraveget på mødet den 13. november 2019. Retten har herved lagt vægt på Vidne 1 og Vidne 2's samstem-mende forklaringer om, at kravet om blodprøver blev fastholdt, sammenholdt med Vidne 3's forklaring om, at hun ikke huskede, om der blev talt om, hvorvidt der skulle tages mælke- eller blodprøver.

Sagsøger har yderligere gjort gældende, at betingelsen om, at sygdommen for hvert enkelt dyr er dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve, er fraveget ved sagsøgtes efterfølgende ageren.

Retten bemærker hertil, at sagsøgte også for dyr, der er døde, aflivet eller slag-tet efter den 13. november 2018, har ydet erstatning i tilfælde, hvor sygdommen ikke har været dokumenteret ved udtagelse af en blodprøve. Sagsøgte har an-ført, at dette er sket kulancemæssigt. Henset til, at sagsøgte ikke har kommuni-keret, at erstatningen blev ydet kulancemæssigt, og da det efter skønserklærin-gen må lægges til grund, at blodprøver ved MB ikke i alle tilfælde sikrer bedre dokumentation for MB end mælkeprøver, idet mælkeprøver i visse tilfælde fx ved yverbetændelse er mere relevante, finder retten, sagsøgte ikke kan afvise at

66

yde erstatning alene med henvisning til, at der ikke i alle tilfælde foreligger blodprøver, hvis det i øvrigt er tilstrækkeligt dokumenteret, at det har været på-krævet at aflive dyrene i henhold til dyreværnsloven, fordi dyrene ikke kunne helbredes, og det ville medføre unødig lidelse at lade dem leve.

Sagsøger har videre gjort gældende, at sagsøgte ikke har stillet krav om, at der for hvert enkelt dyr skulle foreligge en dyrlægeattest.

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af standardbrevet af 17. oktober 2018, finder retten, at det kan lægges til grund, at sagsøgte har stillet krav om dyrlæ-geattest for hvert enkelt dyr, og at forsikringsselskabet har været berettiget her-til efter forsikringsbetingelserne. Det bemærkes i den forbindelse, at det også ef-ter skønserklæringen må antages at være i overensstemmelse med sædvanlig dyrlægepraksis, at der foreligger en dyrlægeattest, når dyr aflives i henhold til dyreværnsloven.

Sagsøgte har på baggrund af dyrlæge Vidne 3's liste af 28. januar 2019 anerkendt erstatningspligten for så vidt angår 78 køer og har udbetalt i alt 707.209,38 kr. i erstatning for løsøre og driftstab.

Skønsmanden har på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger sam-menholdt med oplysninger fra Kvægdatabasen mv. om de enkelte dyr skønnet, at der i perioden fra 9. oktober 2018 til 9. august 2019 var 92 dyr, der med over-vejende sandsynlighed var syge af MB, at det var nødvendigt at aflive i alt 29 dyr i henhold til dyrevelfærdsloven, hvoraf 13 dyr med overvejende sandsyn-lighed var syge på grund af MB, og at det var nødvendigt at udsætte 293 dyr for at undgå reinfektion, hvoraf 90 dyr med overvejende sandsynlighed var syge af MB.

Retten bemærker hertil, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at kra-vene i forsikringsbetingelserne til dokumentation i form af blodprøver og dyr-lægeattester kun i meget begrænset omfang er blevet fulgt. Det fremgår således af skønserklæringen, at der kun er taget blodprøver i enkelte tilfælde. Det frem-går videre, at der for aflivede og slagtede dyr ikke er dyrlægeattester, der inde-holder fornødne oplysninger til at opfylde god dyrelægeskik i relation til doku-mentation af sygdom, og at det er sædvanlig praksis, at dokumentere med dyr-lægeattester, at det er påkrævet at aflive dyr og udsætte dyr af besætningen på grund af MB. Ifølge skønserklæringen betyder dette, at der er ringe dokumenta-tion for antallet af syge og smittede dyr, og at der kun for så vidt angår 1-5 dyr, er overbevisende dokumentation i oplysningerne i Kvægdatabasen og sagens bilag for MB-sygdom, der har medført behov for aflivning eller udsætning.

Det fremgår videre af skønserklæringen, at anvisningerne fra dyrlæge, herun-der anvisninger om stand still kun er fulgt kortvarigt og med nogle måneders

67

forsinkelse, at omkring to tredjedele af udsætningen i perioden fra november 2018 til august 2019 kunne være undgået ved øget smitteforebyggende indsats, og at sygdomsudbruddet med MB er blevet forværret ved forsømmelse på grund af mangel på personale, mangel på tilstedeværelse af besætningsansvar-lig og mangler ved staldforhold.

Retten finder på den anførte baggrund, at skønnet over hvor mange dyr, der er døde som uhelbredeligt syge af MB, over hvor mange dyr det har været nød-vendige at aflive i henhold til dyrevelfærdsloven, og over hvor mange dyr, det har været nødvendigt at udsætte af hensyn til at begrænse tabet, er forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed under de foreliggende om-stændigheder, hvor de formelle forskrifter i forsikringsbetingelserne om doku-mentation i form af blodprøver og dyrlægeattester ikke er blevet iagttaget, må komme sagsøger bevismæssigt til skade.

Herefter, og da retten efter bevisførelsen lægger til grund, at sagsøger i hvert fald for perioden efter januar/februar 2019, hvor en stor del af de køer, der kræ-ves erstattet, er aflivet/slagtet, også har undladt at inddrage sagsøgte i rednings-foranstaltningerne, idet sagsøger eller dennes repræsentant over for sagsøgtes repræsentant, jf. herved dyrlæge Vidne 2's forklaring, gav udtryk for, at infektionen med MB var klinget af, og at skadessagen var afsluttet, finder ret-ten, at sagsøger ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der er grundlag for at yde erstatning ud over den erstatning, som sagsøgte allerede har betalt til sagsøger.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 250.000 kr. og af øvrige udgifter med 203.176 kr., i alt 453.176 kr.

Ved fastsættelse af beløb til dækning af advokatudgift har retten lagt vægt på sagens karakter, herunder at der har været omfattende syn og skøn, og at sagen er forhandlet over 2 retsdage.

Det er oplyst, at Alm. Brand Forsikring A/S har afholdt udgifter til syn og skøn med i alt 199.413 kr. og til Vidne 2 med 3.763 kr., i alt 203.176 kr. For så vidt angår udgifterne til syn og skøn bemærker retten, at sagsøgte som udgangspunkt har krav på erstatning af de udgifter, som sagsøgte er blevet påført som følge af retssagen, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Der er ikke belæg for at fastslå, at sagsøgtes spørgsmål i syns- og skønstemaerne er gået videre, end hvad der med rimelighed kan anses for nødvendigt med henblik på at give retten et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre sagen, hvorfor der ikke er belæg for at fastslå, at udgifterne til syn og skøn ikke har været nødvendige for sagens forsvarlige førelse, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

68

Alm. Brand Forsikring A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Alm. Brand Forsikring A/S frifindes.

Stanstorp Dairy ApS skal til Alm. Brand Forsikring A/S betale sagsomkostnin-ger med 453.176 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 14-08-2023 kl. 13:20

Modtagere: Sagsøger Stanstorp Dairy ApS, Advokat (H) Niels Lindeborg Johansen, Sagsøgte Alm. Brand Forsikring A/S, Advokat (H) Klaus Kastrup-Larsen