Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. juli 2025
Sag BS-55704/2022-VLR
(14. afdeling)
Sagsøger (Partrederi) 1
(advokat Andreas Leidesdorff)
mod
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere Fiskeristyrelsen)
(advokat Rebecca Vikjær-Andresen)
og
Sag BS-55706/2022-VLR
(14. afdeling)
Sagsøger (Partrederi) 2
(advokat Andreas Leidesdorff)
mod
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere Fiskeristyrelsen)
(advokat Rebecca Vikjær-Andresen)
og
Sag BS-55707/2022-VLR
(14. afdeling)
Sagsøger (Partrederi) 3
(advokat Andreas Leidesdorff)
2
mod
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere Fiskeristyrelsen)
(advokat Rebecca Vikjær-Andresen)
Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Peter Buhl og Linette Lysgaard (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagerne er anlagt ved Retten i Holstebro den 10. juni 2022. Ved kendelse af 24. oktober 2022 er sagerne henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.
Sagerne drejer sig om gyldigheden af Fiskeristyrelsens afgørelser over for de tre sagsøgere om tilbagebetaling af for meget udbetalt EU-støtte til investeringer på deres fiskerfartøjer. Hovedspørgsmålet i sagerne er, hvorvidt Fiskeristyrelsen havde hjemmel til at tildele EU-støtte med en støttesats på 40 % af de støttebe-rettigede omkostninger til investeringer, eller om der alene var hjemmel til at tildele støtte med 30 % af de støtteberettigede omkostninger, og om Landbrugs-og Fiskeristyrelsen i givet fald kan kræve for meget udbetalt EU-støtte tilbage.
Påstande
Sagsøger (Partrederi) 1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal anerkende, at udbetalt tilskud på 75.464,80 kr. ikke kan kræves tilbagebetalt.
Sagsøger (Partrederi) 2 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal anerkende, at udbetalt tilskud på 18.507 kr. ikke kan kræves tilbagebetalt.
Sagsøger (Partrederi) 3 har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal anerkende, at udbetalt tilskud på 42.085,20 kr. ikke kan kræves tilbagebetalt, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet be-handling ved Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har påstået frifindelse. For så vidt angår Sagsøger (Partrederi) 3 har styrelsen subsidiært påstået hjemvisning af sagen til for-nyet behandling ved Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
3
Sagsfremstilling
Disse sager angår, om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan kræve tilbagebagebe-taling af tilskud til investeringer i fiskerfartøjer, som Sagsøger (Partrederi) 1, Sagsøger (Partrederi) 2 og Sagsøger (Partrederi) 3 har fået udbetalt i 2018.
Rigsrevisionen afgav i oktober 2018 en beretning til Folketinget om tilskud på fiskeriområdet. Af beretningen fremgår bl.a., at Statsrevisorerne påtalte, at for-valtningen af tilskud under EHFF-programmet havde været meget kritisabel, og at der var udbetalt tilskud i strid med lovgrundlaget.
Af pressemeddelelse af 23. januar 2019 fra Udenrigsministeriet fremgår bl.a., at der ville blive foretaget en gennemgang og juridisk analyse af gamle tilskuds-sager for fejl og forkert administration.
Af Fiskeristyrelsens daværende hjemmeside fremgik bl.a., at styrelsen påbe-gyndte sagsbehandlingen af de sager under EHFF-ordningen, der havde afven-tet resultatet af Kammeradvokatens gennemgang. Nogle fejl skyldtes, at regler-ne var blevet fortolket forkert, og tilskudsmodtagere kunne blive bedt om at tilbagebetale tilskud.
Disse undersøgelser førte til, at Fiskeristyrelsen i 2022 over for bl.a. de tre sagsøgere fremsatte krav om tilbagebetaling af støtte, idet man fandt, at den anvendte tilskudssats på 40 % var for høj og kun skulle have været på 30 %.
De konkrete sager
Af ”Ansøgningsskema om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer” fremgik, at ansøgning kunne indgives fra den 1. februar 2017, og at det blev anbefalet, at man læste vejledningen om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2016.
Det fremgik endvidere bl.a., at der skulle angives en entydig og dækkende pro-jekttitel (punkt 1), at det skulle angives, hvilken foranstaltning projektet mest vedrørte (punkt 9) og om projektområdet bidrog til at gennemføre landingsfor-pligtelsen, vedrørte kystfiskeri eller yngre fiskeres førstegangsetablering (40%) eller øvrige projekter (30 %) (punkt 11). For så vidt angår punkt 9 og 11 fremgik det, at der kun måtte sættes et kryds.
Sagsøger (Partrederi) 1
Ved ansøgningsskema af 26. januar 2017 ansøgte Sagsøger (Partrederi) 1 om tilskud til investeringer i multirigsystemer med henblik på selektivt fiskeri, flydeskovle samt sensorer.
Projektet blev beskrevet således under punkt 7 ”Kort projektresumé” :
4
”Projektets formål er at forbedre arts- og størrelses selektiviteten i fiske-redskaberne
Der investeres i multirigsystemer samt trawl- og skovl sensorer
Projektets effekt er Der er flere undersøgelser, der indikerer, at anven-delse af multirigsystemer, hvor flere trawl slæbes samtidig, har en an-den arts selektion end ved fiskeri, hvor der anvendes standard et eller to trawlsystemer. Et multirigsystem med kun to trawl, men uden an-vendelse af en "klump" imellem de to trawl, vil reducere bundpåvirk-ningen samtidigt med, at bifangsten af rundfisk reduceres, når der fi-skes torsk.
De nye selektive trawl vil blive konstrueret med Dynema materiale, som er et meget stærkt materiale, men som vejer betydelig mindre end traditionelle redskaber af nylon. Derfor vil der også med denne investe-ring kunne opnås en besparelse i brændstofforbruget.
Der investeres også i trawl- og skovle sensorer. Trawl sensorer har til formål at sikre, at trawlet konstant går rigtig i vandet. Sensorerne sen-der signaler og billeder til skærme i styrehuset. Dermed spares der brændstof, fordi man ikke risikere at skulle begynde trawlfiskeriet helt forfra, såfremt redskaberne ikke har stået rigtigt i vandet. Ligeledes kan sensorer Indikere til skærme i styrehuset, hvis der går uønsket bifangst-ster i nettet. Sensorerne på flydeskovlene kan vise hvordan skovlene står vandet og dermed sikre at de ikke er i bundkontakt. På den måde skånes havmiljøet og man sparer 15-20% i brændstoffet.”
Under punkt 8 ”Hvad ønskes opnået med investeringen” hedder det:
”Det forventes at redskaberne vil være med til at starte en ny tid for dansk fiskeri. At der ikke frasorteres fisk ombord (fisk som alligvel er døde) men at frasorteringen af småfisk og uønskede bifangster kan ske i havet ved hjælp af selktive redskaber.
Tilskudsordningen Investeringer på fiskerfartøjer - 2017 er en del af det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram 2014-20, der overordnet set har til formål at medvirke til at indfri EU2020- målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det vil ske gennem fremme af en fiske-ripolitik, der balancerer hensyn til miljø, natur og behov for vækst og beskæftigelse i fiskeri og akvakultur. Disse mål ønsker ansøger med sin investering at kunne leve op til, samt at være med til at implementere reglerne omkring landingsforpligtelsen.Forpligtelsen, hvorefter alle fangster, der er underlagt fangstbegrænsninger, skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og eventuelt afskrives på kvoten.”
Herefter var under punkt 9 ”Hvilken foranstaltning vedrører projektet mest (sæt kun et kryds)” krydset af ved
5
”Discard: Minimering af fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de le-vende marine biologiske ressourcer (art. 38).”
Under punkt 11 ”Projektområde (sæt kun et kryds)” var der sat kryds i
”Bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen (40 %)”
og ikke i bl.a.
”Øvrige projekter (30 %)”
Som begrundelse var der henvist til ”pkt. 7 og 8” .
Udgiften til multirigsystemer udgjorde 909.300 kr., og der henvises i pkt. 27 til teknologilisten nr. 1.1.5, mens udgiften til sensorer udgjorde 603.648 kr., og der blev henvist til teknologilistens pkt. 3.1.2.
Ansøgningen var underskrevet af Person 1 den 26. januar 2017, der samtidig erklærede bl.a., at oplysningerne var korrekte, at han ikke havde fortiet oplys-ninger, og at han var bekendt med reglerne for ordningen.
Ved brev af 26. juni 2017 meddelte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen afslag på ansøgningen for så vidt angik multirigsystemet, idet der efter styrelsens opfat-telse allerede var givet tilskud til denne type udstyr i 2015, og der kunne kun gives tilskud til det samme udstyr en gang i perioden 2014-2020. For så vidt an-gik flydeskovle og sensorer blev tilskuddet fastsat til 30 % med følgende be-grundelse:
”Du har i ansøgningens pkt. 11 anført, at dit projektområde bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, og ansøgt om 40% i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter. Da udgifterne til multirigsystemerne ikke er støtteberettigede jf. ovenstående forklaring, vurderer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, at de resterende tilskudsberettigede investeringer i dit projekt, ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at øge selektiviteten i fiske-riet, til at du kan henføre dit projekt under dette projektområde. Inve-stering i flydeskovle og sensorer bidrager primært til, at mindske den fysiske påvirkning af redskaberne på havbunden. Flydeskovle ændrer ikke på selektiviteten i fiskeriet, da selektiviteten i det brugte trawl, er uafhængig af skovltypen. Derfor vurderer vi, at denne investering ikke kan henføres under landingsforpligtelsen. Du har også ansøgt om til-skud til trawl- og skovlsensorer. I dit projektresume har du angivet, at de ønskede trawlsensorer kan indikere til skærme i styrehuset, hvis der går uønsket fangst i nettet. Ud fra Simrads egen produktbeskrivelse af PX trawleye-systemet, er effekten, at skipper kan se om der går fisk i trawlet, densiteten af fisk samt indstilling af trawlet, herunder højde af
6
trawl og bundforhold samt dybde og temperatur. Vi har vurderet at sy-stemet ikke skelner tilstrækkeligt mellem forskellige fiskearter, til at det kan øge selektiviteten i fiskeriet. Vi vurderer også, at såfremt et sådan system kan skelne mellem uønskede og ønskede arter, vil fangsten alle-rede befinde sig trawlet, når dette indikeres på skærmen. Derudover har vi lagt vægt på, at den primære effekt af sensorerne er, at sikre at trawl og skovle står og fisker korrekt. Vi vurderer at den primære effekt af denne investering, går på mindsket påvirkning af havbunden. Derfor hører dit projekt ikke ind under landingsforpligtigelsen. Da dit projekt ikke er omfattet af kystfiskerordningen eller yngre fiskers førstegangse-tablering, hører dit projekt derfor under øvrige projekter, som er beret-tiget til 30 % i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter.”
Efter at partrederiets rådgiver havde anmodet om revurdering med henvisning til, at tilskuddet i 2015 angik topløse trawl/vod, ikke multirigsystemer, genbe-handlede styrelsen sagen. Den 13. juli 2017 gav styrelsen tilsagn om støtte til alle udgifter og med 40 %. Styrelsen anførte bl.a., at
”Beklageligvis er der sket fejl i sagsbehandlingen, og hermed fremsen-des en ny afgørelse om tilskud. Du får fuldt tilsagn om tilskud til det projekt du har beskrevet i ansøgningen. Tilsagnet er givet efter de rele-vante EU-regler og nationale regler.
…
Tilskudsbeløbet svarer til 40% af de udgifter, du er berettiget at få til-skud til.”
Efter at Sagsøger (Partrederi) 1 den 11. juli 2018 havde sendt bl.a. fakturaer og en slut-rapport samt anmodet om udbetaling af tilskuddet, meddelte Fiskeristyrelsen den 4. december 2018, at man ville overføre 605.179, 20 kr. til partrederiets NemKonto.
Den 18. januar 2022 skrev Fiskeristyrelsen følgende til partrederiet:
”Vi agter at fremsende et tilbagebetalingskrav og beder om dine be-mærkninger hertil.
Projekttitel: Multirigsystemer med henblik på selektivt fiskeri, flyde-skovle samt sensorer
Ordning: Investeringer Fiskefartøj EHFF
Tilskud: 605.179,20,00 kr.
Rigsrevisionen har i sin beretning fra 2018 fundet fejl i administrationen af tilskudsmidler på fiskeriområdet. I en efterfølgende dialog med EU Kommissionen om Rigsrevisionens beretning er Fiskeristyrelsen blevet pålagt at gennemgå et antal konkrete sager og følge op på de fejl, vi måtte konstatere ved gennemgangen.
På denne baggrund har Fiskeristyrelsen gennemgået din sag og er ble-vet opmærksom på, at du har fået udbetalt tilskud til dit projekt med en
7
for høj tilskudssats nemlig, 40%. Det fremgår af sagen, at du oprindeligt søgte om tilsagn om tilskud til flydeskovle og trawlsensorer, vedrører teknologier under artikel 42, se bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, bi-lag 1, indsatsområde 6, som er med til at fremme kvaliteten af fiskeva-rerne ombord på fiskefartøjet og bidrager ikke til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen.
Vi henviser til teknologilisten i bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, hvor det i bilag 1 fremgår at kun investeringer under indsatsområde 1 (bortset fra teknologi 1.1.9) hele indsatsområde 2 samt teknologi 3.1.3 under indsatsområde 3 bidrager til at gennemføre landingsforpligtel-sen.
Det fremgår klart, af bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, kapitel 6, §25, at kun investeringer, som enten bidrager til at gennemføre landingsfor-pligtelsen, omfatter kystfiskeri eller yngre fiskeres førstegangsetable-ring kan opnå den høje tilskudssats. Alle øvrige investeringer kan højst opnå tilskud til 30% af projektets udgifter.
Dit projekt omfatter heller ikke kystfiskeri eller yngre fiskeres første-gangsetablering.
Det var derfor en fejl, at der blev givet tilsagn og senere udbetalt tilskud til 40% til de nævnte investeringer.
Da der er tale om en klart formuleret regel, er det Fiskeristyrelsens vur-dering, at du ikke juridisk kan have været i god tro om at kunne opnå tilskud til 40%. Vi vurderer derfor også, at du ikke har nogen berettiget forventning om at kunne beholde det for meget udbetalte beløb.
Vi agter derfor at kræve det for meget udbetalte beløb, svarende til 605.179,20 kr. minus 529.714,40 kr. difference i alt 75.464,80 kr. tilbage-betalt.
Inden vi træffer endelig afgørelse om tilbagebetaling, skal du have lej-lighed til at komme med dine bemærkninger til sagen.
…”
Den 24. februar 2022 traf styrelsen afgørelse i overensstemmelse med agterskri-velsen.
Sagsøger (Partrederi) 2
Ved ansøgningsskema af 30. januar 2017 ansøgte Sagsøger (Partrederi) 2 om tilskud til udrigning af fartøjet Sagsøger (Partrederi) 2 med selektive fangstredskaber, selektive paneler og trawlsensorer.
Projektet blev beskrevet således under punkt 7 ”Kort projektresumé” :
”Projektets formål er at kunne drive et så skånsomt fiskeri som overho-vedet muligt. At kunne fiske med redskaber der i højere grad selektivt vælger hvilke arter der skal med om i trawlet og hvilke der bliver luk-
8
ket ud af trawlet under fiskeriet. Formålet er tillige at reducere fiskeri-ets negative påvirkning på havmiljøet, økosystemet og bundfauna.
Der investeres i at udryste fartøjet med de mest selektive redskaber som overhovedet muligt. Investering i 2 delvise topløse trawl, dertil tilhø-rende mellemliner samt Selektionspaneler udover de lovpligtige. Sam-tidig investeres ser i trawlsensorer.
Projektets effekt er at minimere andelen af uønsket fisk (discard) og på den måde skåne havets ressourcer og havmiljøet mest muligt. Jo færre undermåls og uønsket fisk der kommer i trawlet, jo fler flere og større fisk vil der være at fange på et senere tidspunkt. Til vil effekten være mindre negativ påvirkning af havmiljøet, økosystemet og bundfauna-en.”
Under punkt 8 ”Hvad ønskes opnået med investeringen” hedder det:
”Resultatet forventes at være af fangsten af discardfisk bliver væsentlig reduceret. Der forventes et mere rent fiskeri i forhold til de arter man ønsker. Man undgår simpelt hen at slå fisk ihjæl uden grund Fisk der kunne have vokset sig større og senere hen, og givet mere mening at fange på et andet tidspunkt. Ved brug af selektive redskaber forventes det, at brændstof udledningen vil blive reduceret væsentlig. Indtil nu har man været nødsaget til at skifte fiskeplads - søge efter fisk et andet sted for at undgå discard fisk. I de værste tilfælle har man været nødsa-get til, at sejle i havn for at skifte til en anden type trawl. Med selektive trawl forventes det derfor at der kan spares brændstof, og deraf mindre forurening, ved undgåelse af unødig sejlads samt mindre negativ på-virkning af havmiljøet. Der ønskes tillige opnået det, at fiskeriet påvir-ker havmiljøet, økosystemet og bundfaunaen mindst muligt.”
Herefter var under punkt 9 ”Hvilken foranstaltning vedrører projektet mest (sæt kun et kryds)” krydset af ved
”Discard: Minimering af fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer (art. 38).”
Under punkt 11 ”Projektområde (sæt kun et kryds)” var der sat kryds i
”Bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen (40 %)”
og ikke i
”Øvrige projekter (30 %)”
Som begrundelse var anført, at
”Selektive redskaber minimerer kraftigt andelen af discard.”
9
I pkt. 18 om indsatsområder var der krydset af i pkt. 1, om teknologier, der for-bedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber, i pkt. 2 om investeringer om bord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring, og i pkt. 3 om teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begræn-ser miljøpåvirkningen af havbunden.
Udgiften til topløse trawl med ekstra selektive paneler udgjorde 161.400 kr., og der henvises i pkt. 27 til teknologilisten nr. 1.1.6, mens udgiften til trawlskovle og trawlsensorer udgjorde 185.070 kr., og der blev henvist til teknologilistens pkt. 3.1.2.
Ansøgningen var underskrevet af Person 2 den 30. januar 2017, der samtidig erklærede bl.a., at oplysningerne var korrekte, at han ikke havde fortiet oplys-ninger, og at han var bekendt med reglerne for ordningen.
Den 14. september 2017 gav Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilsagn om tilskud med 40 % til topløse trawl, selektionspaneler og trawlsensorer. Tilskuddet ud-gjorde 138.588 kr.
Efter at Sagsøger (Partrederi) 2 den 20. september 2018 havde sendt bl.a. fakturaer og en slutrapport samt anmodet om udbetaling af tilskuddet, meddelte Fiskeristy-relsen den 3. januar 2019, at man ville overføre beløbet på 138.588 kr. til Person 2's NemKonto.
Den 18. januar 2022 skrev Fiskeristyrelsen følgende til Person 2:
”Vi agter at fremsende et tilbagebetalingskrav og beder om dine be-mærkninger hertil.
Projekttitel: Udrigning af fartøjet Sagsøger (Partrederi) 2 med selektive fangstredskaber, selektive paneler og trawlsensorer.
Ordning: Investeringer Fiskefartøj EHFF
Tilskud: 138.588,00 kr.
Rigsrevisionen har i sin beretning fra 2018 fundet fejl i administrationen af tilskudsmidler på fiskeriområdet. I en efterfølgende dialog med EU Kommissionen om Rigsrevisionens beretning er Fiskeristyrelsen blevet pålagt at gennemgå et antal konkrete sager og følge op på de fejl, vi måtte konstatere ved gennemgangen.
På denne baggrund har Fiskeristyrelsen gennemgået din sag og er ble-vet opmærksom på, at du har fået udbetalt tilskud til dit projekt med en for høj tilskudssats nemlig, 40%. Det fremgår af sagen, at du oprindeligt
10
søgte om tilsagn om tilskud til trawlskovle og trawlsensorer, vedrører teknologier under artikel 42, se bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, bi-lag 1, indsatsområde 6, som er med til at fremme kvaliteten af fiskeva-rerne ombord på fiskefartøjet og bidrager ikke til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen.
Vi henviser til teknologi-listen i bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, hvor det i bilag 1 fremgår at kun investeringer under indsatsområde 1 (bortset fra teknologi 1.1.9) hele indsatsområde 2 samt teknologi 3.1.3 under indsatsområde 3 bidrager til at gennemføre landingsforpligtel-sen.
Det fremgår klart, af bekendtgørelse 91 af 25. januar 2017, kapitel 6, §25, at kun investeringer, som enten bidrager til at gennemføre landingsfor-pligtelsen, omfatter kystfiskeri eller yngre fiskeres førstegangsetable-ring kan opnå den høje tilskudssats. Alle øvrige investeringer kan højst opnå tilskud til 30% af projektets udgifter.
Dit projekt omfatter heller ikke kystfiskeri eller yngre fiskeres første-gangsetablering.
Det var derfor en fejl, at der blev givet tilsagn og senere udbetalt tilskud til 40% til de nævnte investeringer.
Da der er tale om en klart formuleret regel, er det Fiskeristyrelsens vur-dering, at du ikke juridisk kan have været i god tro om at kunne opnå tilskud til 40%. Vi vurderer derfor også, at du ikke har nogen berettiget forventning om at kunne beholde det for meget udbetalte beløb.
Vi agter derfor at kræve det for meget udbetalte beløb, svarende til 138.58 kr. minus 120.081 kr. difference i alt 18.507 kr. tilbagebetalt. Inden vi træffer endelig afgørelse om tilbagebetaling, skal du have lej-lighed til at komme med dine bemærkninger til sagen.”
Den 24. februar 2022 traf styrelsen afgørelse i overensstemmelse med agterskri-velsen. I brevet hedder det endvidere bl.a.
”Bemærkninger til sagen:
Du har haft lejlighed til at komme med dine bemærkninger til sagen.
Fiskeristyrelsen har modtaget bemærkninger fra Person 3, Revisionsfirma på dine vegne, i mail af 07-02-2022 hvori der oplyses, at ” De købte trawlsensorer er nødvendige for at kunne fiske med redskaberne, hvorfor investeringen hænger sammen. Der er investeret i redskaber med selektionspaneler ud over de lovplig-tige. De ekstra paneler er isat grundet ønsket om, ikke at fange bestemte arter. Trawlet har ingen værdi eller funktion, såfremt trawsensorerne ikke også tilkøbes. Investeringen er foretaget på baggrund af tilsagnet. Der er handlet ud fra det modtagne tilsagn. Såfremt tilsagnet havde væ-ret anderledes, er det ikke utænkeligt at investeringen havde været undladt.
11
Fiskeristyrelsen har ikke modtaget et svar inden den 01-02-2022. Be-mærkningerne i høringssvaret giver ikke Fiskeristyrelsen anledning til at ændre afgørelsen.”
Sagsøger (Partrederi) 3
Ved ansøgningsskema af 21. januar 2017 ansøgte Sagsøger (Partrederi) 3 om tilskud til løftegrej og ferskvandsseparator samt sensorer.
Projektet blev beskrevet således under punkt 7 ”Kort projektresumé” :
”Projektets formål er at sikre optimal is til dicard fisk, samt optimale arbejdsforhold i forbindelse med håndtering og opbevaring af discard-fisk og at sensorer sikrer at der ikke kommer udnødig bifangst i trawlet
Der investeres i
Løfteudstyr til fiskekasser, sensorer samt en ferskvandsseparator til is til discardfisken
Projektets effekt er
at fartøjet med denne investering vil være i stand til at leve op til reg-lerne vedr. landingsforpligtelsen i henhold til artikel 38 i forordningen nr. 508/2014 (EHFF)
Der er tale om investeringer, der forbedrer arbejdsprocesserne ombord såsom i forbindelse med vejning, pakning, køling og isning. I forbindel-se med landingsforpligtelsen er der stillet større krav til håndteringsa-bejdet med fisken. Sidste år gennemgik fartøjet en større ombygning til netop at kunne håndtere og opbevare de uønskede bifangster. Her blev lastrummet blandt andet bygget om, sådan at fartøjet nu er i stand til at holde de ønskede fangster adskilt fra uønskede bifangster. Derfor er løf-teudstyret i lasten også en nødvendighed fordi mandskabet efterhån-den vil få større og større arbejdsbyrder med håndtering, sortering, is-ning og opbevaring af de uønskede bifangster. Med andre ord teknolo-gier, som kan forbedre arbejdsprocesser ombord, og som også bidrager til kvalitetsforbedring af fangsten, og dermed bliver arbejdsmiljøet for-bedret ombord.
I den samme ombygning blev der også installeret i en ny skælismaski-ne. Det har så siden vist sig, at det ikke er muligt at medtage så store mængder ferskvand som en ismaskine kræver. Derfor vil det være nødvendigt at foretage en yderligere investering i en ferskvandssepara-tor som på den måde vil være i stand til at levere ferskvand til ismaski-nen, som netop kører døgnet rundt for blandt andet at kunne producere is nok til også at holde discardfisken nedkølet.
12
Der investeres også i trawl- og skovle sensorer. Trawl sensorer har til formål at sikre, at trawlet konstant går rigtig i vandet. Sensorerne sen-der signaler og billeder til skærme i styrehuset. Dermed spares der brændstof, fordi man ikke risikere at skulle begynde trawlfiskeriet helt forfra, såfremt redskaberne ikke har stået rigtigt i vandet. Ligeledes kan sensorer indikere til skærme i styrehuset, hvis det går uønsket bifangst-ster i nettet. Sensorerne på flydeskovlene kan vise hvordan skovlene står i vandet og dermed sikre at de ikke er i bundkontakt. På den mide skånes havmiljøet og man sparer 15-20% i brændstoffet.”
Under punkt 8 ”Hvad ønskes opnået med investeringen” hedder det:
”Partrederiet ønsker at foretage investeringen som beskrevet under pkt. 7, netop for at fartøjet fremover vil være i stand til at leve op til de nu-værende og de kommende regler i forbindelse med landingsforpligtel-sen.
Som en "sidegevinst" til landingsforpligtelsen (discardforbuddet) er det tekniske løfteudstyr til fiskekasserne også en meget stor hjælp til mand-skabet, som netop undgår de mange tunge løft som de foretager sig hver dag nu.”
Herefter var under punkt 9 ”Hvilken foranstaltning vedrører projektet mest (sæt kun et kryds)” krydset af ved
”Discard: Minimering af fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer (art. 38).”
Under punkt 11 ”Projektområde (sæt kun et kryds)” var der sat kryds i
”Bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen (40 %)”
og ikke i
”Øvrige projekter (30 %)”
Som begrundelse var der henvist til ”pkt. 7 + 8” .
I pkt. 18 om indsatsområder var der krydset af i pkt. 2 om investeringer om bord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster – også opbevaring.
Udgiften til løfteudstyr udgjorde 238.000 kr., og der henvises i pkt. 27 til tekno-
logilisten nr.2.1.1, udgiften til separator udgjorde 186.000 kr. og der henvises
13
til teknologilistens pkt. 6.1.5, og udgiften til sensorer udgjorde 234.852 kr., og der henvises til teknologilistens pkt. 3.1.2.
Ansøgningen var underskrevet af Person 4 den 21. januar 2017, der samtidig erklærede bl.a., at oplysningerne var korrekte, at han ikke havde forti-et oplysninger, og at han var bekendt med reglerne for ordningen.
Den 1. og den 19. juni 2017 meddelte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilskud til partrederiets projekt med 40 % til løftegrej og ferskvandsseparator samt senso-rer. Tilskuddene udgjorde henholdsvis 74.400 kr. og 189.140,80 kr.
Efter at Sagsøger (Partrederi) 3 den 21. marts og den 10. april 2018 havde sendt bl.a. fak-turaer og slutrapporter samt anmodet om udbetaling af tilskuddene, meddelte Fiskeristyrelsen den 24. og den 26. april 2018, at man ville overføre 74.400 kr. og 93.940,80 kr. til partrederiets NemKonto. Det fremgik af slutrapporten fra den 10. april 2018, at man havde valgt ikke at investere i løftegrejet, hvorfor denne del af projektet udgik.
Den 22. april 2022 skrev Fiskeristyrelsen følgende til Sagsøger (Partrederi) 3:
” Vi agter at fremsende et tilbagebetalingskrav og beder om dine be-mærkninger hertil.
Projekttitel: Løftegrej og Ferskvandsseperator samt sensorer Ordning: Investeringer på Fiskefartøjer EHFF
Tilskud: 93.940,80 kr.
Rigsrevisionen har i sin beretning fra 2018 fundet fejl i administrationen af tilskudsmidler på fiskeriområdet. På denne baggrund gennemgår Fi-skeristyrelsen alle sager om tilskud til investeringer på Fiskerfartøjer på EHFF-programmet.
Fiskeristyrelsen har efter gennemgang af sagen angående Sagsøger (Partrederi) 3 konstateret, at der er udbetalt støtte til en for høj procentvis tilskuds-sats, samt at fartøjet er solgt indenfor 3 år efter slutudbetalingen. Vi ag-ter derfor at rejse tilbagebetalingskrav: 23.485,20 kr.,+ 23.999,94 kr., i alt kr. 47.485,14.
Sagsforløb
Fiskeristyrelsen udbetalte 93.940,80 kr. til Sagsøger (Partrederi) 3 under ordnin-gen investeringer på fiskefartøjer, til et projekt med titlen Løftegrej og Ferskvandsseperator samt sensorer. Der blev søgt om tilskud til Trawl-sensorer inkl. Installation efter teknologilisten bilag 1, pkt. 3.1.2 i be-kendtgørelse nr. 91 af 25. januar 2017 (fremover bekendtgørelsen), samt om løfteudstyr efter 2.1.1. Løfteudstyret blev ikke investeret i, hvorfor tilsagnet om støtte til dette bortfaldt.
Den 30. april 2019 blev trawlsensorer kontrolleret, og det blev konstate-ret, at projektet levede op til krav om dokumentation og skiltning, samt
14
at det støttede udstyr var i overensstemmelse med det i ansøgningen angivne.
Imidlertid i forbindelse med ovennævnte gennemgang, har Fiskeristy-relsen konstateret, at der i denne sag er udbetalt støtte med en tilskuds-procent på 40 %, hvor der skulle være udbetalt støtte med en tilskuds-procent på 30 %.
Fiskeristyrelsens vurdering
Ved tildeling af støtte efter bekendtgørelsens § 3, stk. 4, sondrer Fiske-ristyrelsen mellem, hvilke projekter der bidrager til overholdelse af landingsforpligtelsen, og hvilke der ikke gør. For at opfylde landings-forpligtelsen, skal udstyret i henhold til § 25, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgø-relsen opfylde følgende kriterier:
A. Forebygge eller minimere uønsket bifangst.
B. Ikke kunne anvendes til kvalitetsoptimering af fangst, men alene sø-ge at opfylde Artikel 15 i Forordning 1380/2013/EU og Artikel 38, stk. 1, pkt. b, i Forordning 508/2014/EU.
Til projekter der omhandler landingsforpligtelsen tildeles 40 % støtte og dermed omfatter et af følgende områder på teknologilisten: I) Indsats område 1 (Teknologier, der forbedrer størrelses- og artsselek-tiviteten i fiskeredskaber) undtaget teknologi 1.1.9 (Horisontalt-delte fangstposer)
II) Indsats område 2 (investeringer ombord eller teknologier til elimine-ring af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster – også opbevaring) III) Teknologi 3.1.3 (redskabsskifte til ikke slæbte redskaber)
Fiskeristyrelsens observation om for høj støtteprocent . I forbindelse med Fiskeristyrelsens gennemgang af sagerne omhand-lende Sagsøger (Partrederi) 3 er det blevet konstateret, at investeringen i Trawl-sensorer ikke bidrager til at opfylde landingsforpligtelsen.
I henhold til bekendtgørelsens § 25 stk. 2 kan der i stedet støttes med 30 %, hvorfor Fiskeristyrelsen på dette grundlag agter at kræve differen-cen mellem den berettigede og den tildelte støtteprocent, kr. 23.485,20 kr. Dette beløb er beregnet ud fra 93.940,80 kr. (ved 40 % tilskud) minus 70.455,60 kr. (ved 30 % tilskud). Differencen er altså de 23.485,20 kr. Da reglerne for tilskud er formuleret klart, vurderer Fiskeristyrelsen ik-ke at der juridisk kan være tale om god tro, ved opnåelse af 40 % til-skud. Dermed vurderer Fiskeristyrelsen ikke, at der juridisk kan fore-ligge berettigede forventninger om at kunne beholde det for meget ud-betalte beløb.
…”
Fiskeristyrelsen sendte samme dag et tilsvarende brev til Sagsøger (Partrederi) 3 vedrø-rende en ferskvandsseparator og tilskuddet på 74.400 kr. Det beløb, der skulle betales tilbage, udgjorde 18.600 kr.
15
Den 21. juni og den 11. juli 2022 traf styrelsen afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelserne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i to afgørelser fra december 2023 vedrøren-de to andre fiskerfartøjer fortolket § 12 i 2016-bekendtgørelse således, at Fiske-ristyrelsen ved afgørelsen om den rette støttesats til et givent projekt skal fore-tage en vurdering af, om projektet som helhed opfylder kravet om at bidrage til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Fiskeristyrelsen har i det sammenfattende processkrift tilsluttet sig denne for-tolkning af § 12 i 2016-bekendtgørelsen.
Syn og skøn
Skønsmand har den 14. august 2024 besvaret partrederiernes spørgsmål således:
”Spørgsmål 1a – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 2 Den sagkyndige bedes oplyse, hvad trawlskovle og trawlsensorer er, herunder hvilke primære og eventuelle sekundære funktioner de har, og hvilke formål disse funktioner tjener.
Svar:
Trawl skovle er det der bruges til at holde trawlet åbent under vand, uden trawlskovle vil trawlet ikke være åbent og fiskeri umuligt.
Sekundære funktioner, alt efter type, kan skovlene være bestemmende for vinkel på trawl, dybde på trawl og desuden have en indvirkning på brændstofforbruget så længe der slæbes.
Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvor-dan det opfører sig under vandet
Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vandtemperatur, dybde, afstand mellem armene i trawlet, højde på åbning.
Spørgsmål 1b – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 2 Den sagkyndige bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1a oplyse, om trawlsko-vle og trawlsensorer bidrager til at (jf. Bekendtgørelse nr. 91 af 25.01.2017) a) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer, eller b) øge mer-værdien eller c) øge kvaliteten af fiskefangsten. Såfremt pågældende investering ikke vurderes at bidrage til punkt a, b eller c bedes dette angivet.
Svar:
16
a)
Trawlskovle og trawlsensorer kan alt efter type og hvordan det bruges, mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet.
I forhold til gradvis eliminering af udsmid vil jeg mene at der ingen ef-fekt er, der kan være en effekt med at lette overgangen til et bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer, men det afhænger af type skovle og sensor og hvordan det bruges.
b og c)
Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og sensorer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid /dybde og andre pa-rametre
Spørgsmål 1c – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 2
Den sagkyndige bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1a oplyse, om trawlskovle og trawlsensorer bidrager til, at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes. I bekræftende fald bedes det oplyst, hvilke af de funktioner og formål, der er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1a, der bidrager til det-te og på hvilken måde.
Svar:
Trawlskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.
Spørgsmål 2a – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 3 Den sagkyndige bedes oplyse, hvad ferskvandsseparator og skælismaskine er, herunder hvilke pri-mære og eventuelle sekundære funktioner de har, og hvilke formål dis-se funktioner tjener.
Svar:
En ferskvandsseparator bruges til at omdanne havvand til ferskvand, ofte bruges vandet til egenproduktion af is ombord, eller til afkøling af maskiner, der ikke tåler saltvand.
Skælismaskine bruges til fremstilling af skæl is ombord.
Spørgsmål 2b – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 3 Den sagkyndige bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 2a oplyse, om ferskvandsse-parator og skælismaskine bidrager til at (jf. Bekendtgørelse nr. 91 af 25.01.2017) a) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer, eller b) øge mer-værdien eller c) øge kvaliteten af fiskefangsten. Såfremt pågældende
17
investering ikke vurderes at bidrage til punkt a, b eller c bedes dette angivet.
Svar:
a) Jeg mener ikke at investering i ferskvandsseparator eller skælisma-skine bidrager til at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer.
b og c) Hurtig og effektiv nedkøling af fangsten, vil altid brigdrage til at øge merværdien af fangsten og øge samt forlænge kvaliteten af fang-sten.
Spørgsmål 2c – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 3 Den sagkyndige bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 2a oplyse, om ferskvandsse-parator og skælismaskine bidrager til, at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes. I bekræf-tende fald bedes det oplyst, hvilke af de funktioner og formål, der er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 1a, der bidrager til dette og på hvil-ken måde.
Svar:
Ferskvandsseparator og skælismaskine, bidrager ikke til at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes.
Spørgsmål 3a – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 1 Den sagkyndi-ge bedes oplyse, hvad flydeskovle og trawlsensorer er, herunder hvilke primære og eventuelle sekundære funktioner de har, og hvilke formål disse funktioner tjener.
Svar:
Flydeskovle har samme funktion som skovle generelt. Se svar 1a. Flyde skovle er dog udformet sådan at de ikke har kontakt med havbunden.
Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvor-dan det opfører sig under vandet
Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vandtemperatur, dybde, afstand mellem armene i trawlet, højde på åbning.
Spørgsmål 3b – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 1 Den sagkyndi-ge bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 3a oplyse, om flydeskovle og trawlsensorer bidrager til at (jf. Bekendtgørelse nr. 91 af 25.01.2017) a) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer, eller b) øge mer-værdien eller c) øge kvaliteten af fiskefangsten. Såfremt pågældende
18
investering ikke vurderes at bidrage til punkt a, b eller c bedes dette angivet.
Svar:
a)
Flydeskovle vil mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet da den ik-ke slæber hen over bunden.
Trawlsensorer vil alt efter type og brug kunne mindske fiskeriets ind-virkning, men da der findes forskellige typer og mange måder at bruge informationen fra dem på, er det svært at sige.
b og c)
Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og sensorer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid/dybde og andre pa-rametre.
Spørgsmål 3c – vedrørende Sagsøger (Partrederi) 1 Den sagkyndi-ge bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 3a oplyse, om flydeskovle og trawlsensorer bidrager til, at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes. I be-kræftende fald bedes det oplyst, hvilke af de funktioner og formål, der er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3a, der bidrager til dette og på hvilken måde.
Svar
Flydeskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.”
Retsgrundlaget
Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. decem-ber 2013 om den fælles fiskeripolitik fremgår i præamblen blandt andet følgen-de:
”(26)
Der er behov for foranstaltninger, der kan reducere de nuværende store mængder uønskede fangster og gradvis eliminere udsmid. Uønskede fangster og udsmid er et stort spild og har negativ indvirkning på en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, på de marine økosystemer og på fiskeriets finansielle levedygtighed. Der bør indføres en forpligtelse til at lande alle fangster ("landingsforpligtelsen") af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger og, i Middelhavet, også fangster af arter, der er underlagt mindstestørrelse, taget under fiskeriaktiviteter i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer, og forpligtelsen bør gennemfø-res gradvis, og regler, som hidtil har pålagt fiskerne at smide fangster ud igen, bør ophæves.
…
(29)
19
I forvaltningen af landingsforpligtelsen er det nødvendigt, at medlems-staterne gør deres yderste for at reducere uønskede fangster. I den for-bindelse skal forbedringer af selektive fangstmetoder for at undgå og i videst mulig udstrækning reducere uønskede fangster prioriteres højt.
…”
Forordningen fastlægger endvidere blandt andet:
”Artikel 15
Landingsforpligtelse
1. Alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, … skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og, hvor det er relevant, afskrives på kvoten, undtagen …”
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (herefter EHFF-forordningen) hedder det bl.a.:
”AFSNIT II
GENEREL RAMME
KAPITEL I
Oprettelse af og mål for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Artikel 4
Oprettelse
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) oprettes hermed.
Artikel 5
Mål
EHFF bidrager til opnåelsen af følgende mål:
a) at fremme konkurrencedygtigt, miljømæssigt bæredygtigt, økono-misk levedygtigt og socialt ansvarligt fiskeri og akvakultur b) at fremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik c) at fremme en afbalanceret og inklusiv territorial udvikling af fiskeri-og akvakulturområder
d) at fremme udviklingen og gennemførelsen af Unionens IMP til sup-plering af samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik. Forfølgelsen af disse mål bør ikke føre til en forøgelse af fiskerikapacite-ten.
Artikel 6
Unionens prioriteter
EHFF bidrager til Europa 2020-strategien og til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Den forfølger følgende af Unionens prioriteter for bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakultur og beslægtede aktiviteter, som afspejler de relevante tematiske mål nævnt i forordning (EU) nr. 1303/2013:
20
1) Fremme af miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og videnbaseret fiskeri ved at forfølge følgende specifikke mål:
a) nedbringelse af fiskeriets belastning af havmiljøet, herunder undgå-else og størst mulig begrænsning af uønskede fangster b) beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og vandøkosy-stemer
c) sikring af balance mellem fiskerikapacitet og de fiskerimuligheder, der er til rådighed
d) fremme af fiskerivirksomhedernes konkurrenceevne og levedygtig-hed, herunder for mindre kystfartøjer og forbedring af sikkerheds- og arbejdsvilkårene
e) støtte til styrkelse af teknologisk udvikling og innovation, herunder forøgelse af energieffektivitet, og overførsel af viden f) udvikling af erhvervsuddannelse, nye erhvervsmæssige færdigheder og livslang læring.
…
KAPITEL II
Delt og direkte forvaltning
Artikel 7
Delt og direkte forvaltning
1. Foranstaltninger, der er omfattet af afsnit V, finansieres af EHFF i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning mellem Unionen og medlemsstaterne og de fælles regler, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1303/2013.
…
AFSNIT V
FORANSTALTNINGER FINANSIERET UNDER DELT FORVALT-NING
KAPITEL I
Bæredygtig udvikling af fiskeri
Artikel 24
Specifikke mål
Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til at gennemføre de speci-fikke mål i Unionens prioritet fastsat i artikel 6, nr. 1).
…
Artikel 38
Begrænsning af fiskeriets indvirkning på havmiljøet og tilpasning af fi-skeriet til beskyttelsen af arter
1. For at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en grad-vis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyt-telse af de levende marine biologiske ressourcer i overensstemmelse
21
med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan EHFF støtte investeringer:
a) i udstyr, der forbedrer størrelsesselektiviteten eller artsselektiviteten af fiskeredskaberne
b) om bord eller i udstyr til eliminering af udsmid ved at undgå og re-ducere uønskede fangster af kommercielle bestande eller til håndtering af uønskede fangster, der skal landes i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013
c) i udstyr, der begrænser og, hvis det er muligt, eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden d) i udstyr, der beskytter redskaber og fangster mod pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (1), forudsat at det ikke undergraver selektiviteten af fiskeredskaberne, og at alle relevante for-anstaltninger træffes for at undgå at skade rovdyrene fysisk.
…
Artikel 42
Merværdi, produktkvalitet og anvendelse af uønskede fangster 1. Med henblik på at øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten kan EHFF støtte:
a) investeringer, der skaber merværdi for fiskevarer, navnlig ved at til-lade, at fiskere foretager forarbejdning, afsætning og direkte salg af de-res egne fangster
b) innovative investeringer om bord, der forbedrer kvaliteten af fiske-varerne.
2. Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra b), forudsætter, at der an-vendes selektive redskaber for at minimere uønskede fangster og ydes kun til ejere af EU-fiskerfartøjer, som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for dato-en for indgivelse af ansøgningen.
…
AFSNIT VII. GENNEMFØRELSE UNDER DELT FORVALTNING Kapitel I. Generelle bestemmelser
…
Afdeling 1. Støtte fra EHFF
Fastlæggelse af medfinansieringssatser
Art. 94
1. Ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 19 om godkendelse af et operationelt program, fastsætter Kommissionen det maksimale EHFF-bidrag til dette program.
2. EHFF-bidraget beregnes på grundlag af størrelsen af de støtteberetti-gede offentlige udgifter.
Det operationelle program fastsætter EHFF-bidragssatsen for Unionens prioriteter fastsat i artikel 6. Den maksimale EHFF-bidragssats er 75 %, og den minimale EHFF-bidragssats er 20 % af de støtteberettigede of-fentlige udgifter.
3. Uanset stk. 2 er EHFF-bidraget:
a) 100 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten til oplag-ringsbistand som omhandlet i artikel 67
22
b) 100 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til godtgørelsesord-ningen som omhandlet i artikel 70
c) 50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 34 og artikel 41, stk. 2 d) 70 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten som om-handlet i artikel 76, stk. 2, litra e)
e) 90 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra a)-d) og f)-l)
f) 80 % af de støtteberettigede udgifter til støtten som omhandlet i arti-kel 77.
4. Uanset stk. 2 forhøjes den maksimale EHFF-bidragssats for de speci-fikke mål, der er fastlagt for en af Unionens prioriteter, med ti procent-point, hvis hele Unionens prioritet fastsat i artikel 6, nr. 4), realiseres ved hjælp af lokaludvikling styret af lokalsamfundet.
Artikel 95
Intensitet af offentlig bistand
1. Medlemsstaterne anvender en maksimal intensitet af offentlig bi-stand på 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter til operationen.
…”
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for bl.a. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond hedder det bl.a.:
”FJERDE DEL
GENERELLE BESTEMMELSER FOR FONDENE OG EHFF
AFSNIT I
FORVALTNING OG KONTROL
KAPITEL I
Forvaltnings- og kontrolsystemer
Artikel 122
Medlemsstaternes ansvarsområder
1. Medlemsstaterne sikrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de operationelle programmer er blevet etableret efter artikel 72, 73 og 74. 2. Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssighe-der og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle moraren-ter. De underretter Kommissionen om uregelmæssigheder, der oversti-ger 10 000 EUR i bidrag fra fondene, og holder den underrettet om en betydelig udvikling med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.
…
Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives, og det kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlems-stats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb til-
23
bagebetales til den Europæiske Unions almindelige budget. Medlems-staterne kan beslutte ikke at inddrive et uretmæssigt udbetalt beløb, hvis det beløb, der skal inddrives fra modtageren, uden renter ikke overstiger 250 EUR i bidrag fra fondene.
…
KAPITEL III
…
Artikel 143
Medlemsstaternes finansielle korrektioner
1. Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge ure-gelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregel-mæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt.
2. Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssighe-der, som konstateres i forbindelse med operationer eller operationelle programmer. Finansielle korrektioner består i helt eller delvis at annul-lere det offentlige bidrag til en operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og betyd-ning og det økonomiske tab for fondene eller EHFF og foretager en for-holdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner registreres i regn-skabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annul-leringen besluttes.
…”
Rådets forordning (EF, EURATOM) Nr. 2988/95 af 18. december 1995 om be-skyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (herefter svigs-forordningen):
”Artikel 3
1. Forældelsesfristen for retsforfølgning er fire år fra det tidspunkt, hvor den i artikel 1, stk. 1, omhandlede uregelmæssighed fandt sted. Der kan imidlertid i reglerne for bestemte sektorer fastlægges en kortere frist, som dog ikke kan være mindre end tre år.
…
Forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæs-sigheden. Efter hver afbrydelsen løber forældelsesfristen videre.
…”
Bekendtgørelse nr. 50 af 13. januar 2016 om tilskud til investeringer på fiskefar-tøjer (herefter 2016-bekendtgørelsen):
”§ 12. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskuds-berettigede udgifter til projekter, der
24
1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, 2) har tilknytning til kystfiskeri, eller
3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.
Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 30 pct. af de tilskuds-berettigede udgifter til alle øvrige projekter.
… ”
I bekendtgørelse nr. 91 af 25. januar 2017 om tilskud til investeringer i akvakul-tur, til investeringer vedrørende fiskefartøjer og tilskud til forarbejdning af fi-skevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder (herefter 2017-bekendtgørelsen) hedder det bl.a.:
”Ordningen om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer
§ 3. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til investeringer i udstyr på et fartøj eller investeringer ombord, med henblik på, at 1) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer, 2) øge merværdien, eller
3) øge kvaliteten af fiskefangsten.
…
Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen offentliggør en udtømmende liste (tekno-logilisten) over dokumenteret effektive teknologier, der kan indgå i in-vesteringen inkl. betingelser for anvendelsen. Teknologilisten fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.
…
§ 25. For projekter omfattet af § 3 kan NaturErhvervstyrelsen give til-skud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, der 1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, 2) omfatter kystfiskeri eller
3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.
Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 30 pct. af de tilskuds-berettigede udgifter til alle øvrige projekter samt til projekter, der falder udenfor definitionen af SMV’er.
…
Kapitel 10. Ikrafttræden
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017. … ”
Af høringsbrevet af 18. november 2016 vedrørende 2017-bekendtgørelsen frem-går bl.a.:
”Om ordningen
Bekendtgørelsen er en sammenskrivning af de tre tilskudsordninger:
- Tilskud til investeringer i akvakultur
- Tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer
- Tilskud til forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder
25
Ordningerne er en videreførelse af de tidligere ordninger med samme titler.
1. Ændringer i forhold til sidste runde
Der er foretaget ganske få ændringer i forhold til de sidste runder:
§ 13, rammerne på de tre ordninger:
På ordningen investeringer i akvakultur er den økonomiske ramme sat til 24,7 mio. kr. mod 25,1 mio. kr. i sidste runde 2016.
På ordningen investeringer vedrørende fiskerfartøjer er den økonomi-ske ramme sat til 27,5 mio. kr. mod 45 mio. kr. i sidste runde 2016.
På ordningen forarbejdning af fisk er den økonomiske ramme uændret på 10,0 mio. kr.
§ 30, udbetaling af tilskud:
Der er indført et krav om vedlæggelse af et budget over de diskontere-de nettoindtægter i projektets referenceperiode, såfremt de samlede til-skudsberettigede udgifter overstiger 7,4 mio.kr.
Kravet er i overensstemmelse med artikel 62, i forordning 1303/2013, hvorefter tilsagn til projekter med tilskudsberettigede udgifter, der overstiger 1 mio. euro skal korrigeres for de indtægter, som projektet genererer.
§§ 34 og 35, nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved for sen afslut-ning af projektet:
NaturErhvervstyrelsen har lempet sanktionsbestemmelsen vedr. for sen afslutning af projekter.
Ud fra en proportionalitetsbetragtning har vi valgt at lempe sanktionen, således at tilsagnet nedsættes proportionalt med den tidsmæssige over-skridelse.”
I Vejledning nr. 9022 af 18. januar 2016 om tilskud til investeringer på fiskerfar-tøjer, 2016 hedder det bl.a.:
”1. Indledning
Denne vejledning skal du bruge, når du ønsker at søge tilsagn om til-skud til investeringer på fiskerfartøjer. Her finder du oplysninger om tilskudsordningens formål, hvem der kan søge, hvad du kan søge til, hvordan du gør, og om de forskellige betingelser der findes for at få til-skud.
…
2. Ordningens formål
26
…
Det er med den politiske aftale af 6. november 2014 om programmet for 2014-2017 besluttet, at en del af den afsatte ramme øremærkes til 4 sær-ligt prioriterede områder. Tre af disse prioriterede områder er relevante for tilskudsordningen investeringer på fiskerfartøjer, nemlig gennemfø-relse af landingsforpligtelsen, fortsat udvikling af kystfiskeret og de yngre fiskere.
Landingsforpligtelse: Forpligtelsen, hvorefter alle fangster, der er un-derlagt fangstbegrænsninger, skal tages om bord, opbevares på fisker-fartøjerne, registreres, landes og eventuelt afskrives på kvoten.
…
Et fartøj pr. ansøgning
Du kan kun søge til et fiskerfartøj pr. ansøgningsskema.
Du kan godt søge om flere projekter til et fartøj i forskellige ansøg-ningsskemaer. Den samlede projektsum pr. fartøj må ikke overstige 4,0 mio. kr. pr. ansøgningsrunde.
…
9. Tilskuddets størrelse og projektets finansiering
NaturErhvervstyrelsen giver tilskud på 40 pct. af de samlede tilskuds-berettigede udgifter til projekter, der
1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, 2) omfatter kystfiskeri eller
3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.
NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 30 pct. af de tilskudsberetti-gede udgifter til alle øvrige projekter.
10. Hvilke projekter og aktiviteter giver vi tilskud til
Støtteberettigede projekttyper
Vi kan give tilsagn om tilskud til projekter, der bidrager til 1. at gennemføre landingsforpligtelsen, eller
2. ombygning af fiskerfartøjer, dvs. at øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten.
De støtteberettigede investeringer:
1. Indsatsområde: Investeringer i teknologier, der forbedrer størrelses-og arts selektiviteten; fx tromler.
2. Indsatsområde: Investeringer om bord eller teknologier til elimine-ring af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster – også opbevaring; fx ombygning af fartøjets laster osv.
3. Indsatsområde: Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden; fx flydeskovle.
4. Indsatsområde: Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse; fx pingere. 5. Indsatsområde: Merværdi for fiskevarer; fx støtte til investerin-ger/udstyr, hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning og direkte af-sætning af egne fangster mv.
6. Indsatsområde: Innovative investeringer ombord på fiskerfartøjer; fx fryse-/kølelast.
27
…
12. Hvilke udgifter kan du få tilskud til
Udgifterne skal være nødvendige for at gennemføre projektet, og de skal være direkte relaterede til projektaktiviteterne og til gennemførelse af projektet. …
Nødvendige udgifter er udgifter, uden hvilke projektet eller projektak-tiviterne ikke kan gennemføres. Det kan f.eks. være installation af en teknologi, hvor investeringen ikke kan gennemføres uden en installa-tion. Dermed er udgiften til installationen tilskudsberettiget. Omvendt er udgifter til kompetenceudvikling af medarbejdere hos de deltagende virksomheder ikke en nødvendig udgift, når projektet er et investe-ringsprojekt.
Med hensyn til at udgifterne skal være direkte relateret til projek-tet, kan som eksempel nævnes et fartøj, der søger om tilskud til ombyg-ning til discard håndtering. Investeringsprojektet kan så ikke omfatte udvikling af nye måder/metoder, som discarden kan anvendes til. Det skyldes, at udvikling af nye metoder ikke er direkte relateret til det at investere i udstyr (= købe og installere udstyr).
…
16. Betingelser for tilsagn om tilskud
Betingelser
Det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at:
1. Investeringen skal indeholde en eller flere teknologier, der fremgår af teknologilisten, jf. bilag 1 om bekendtgørelse om tilskud til investerin-ger vedrørende fiskerfartøjer.
…
6. Projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.
…
29. Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
Vi kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af til-skud, hvis:
– Du har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplys-ninger af betydning for sagens afgørelse.
– Betingelserne for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt (Se afsnittet Betin-gelser for tilsagn om tilskud).
…”
I forbindelse med høringen vedrørende 2017-bekendtgørelsen blev der også sendt et udkast til en vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer i høring. Udkastets pkt. 9 om tilskuddets størrelse og projektets finansiering og pkt. 10 om hvilke projekter og investeringer der gives tilskud til svarer til for-muleringerne i vejledningen fra 2016. Det anføres således:
”NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud på 40 pct. af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projekter, der
1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen,
2) omfatter kystfiskeri, eller
3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.
28
NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud på 30 pct. af de sam-lede, tilskudsberettigede udgifter til alle øvrige projekter.
…
10. Hvilke projekter og aktiviteter giver vi tilskud til
Støtteberettigede projekttyper
Vi kan give tilsagn om tilskud til projekter, der bidrager til 1. at gennemføre landingsforpligtelsen, eller
2. ombygning af fiskerfartøjer, dvs. at øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten.”
I 2019 blev der sendt et udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer i høring. Af høringsbrevet fremgår om baggrunden bl.a.:
”Baggrund
Udkast til bekendtgørelse for ordningen er ændret ift. den tilsvarende bekendtgørelse for ordningen i 2017. Årsager til ændringen af bekendt-gørelsen er dels, at ordningen ”tilskud til investeringer på fiskerfartø-jer” nu udgør en individuel bekendtgørelse, hvor den før indgik i en fælles bekendtgørelse sammen med ordningerne ”tilskud til investerin-ger i akvakultur” og ”tilskud til forarbejdning af fiskevarer og akvakul-turprodukter i små og mellemstore virksomheder” , og dels at Rigsrevi-sionens beretning har givet anledning til at justere i både bekendtgørel-sen og vejledningen.
…
Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen af tilskud på fiskeriom-rådet rejst tvivl om støtteberettigelsen for øvrige nødvendige udgifter for gennemførelsen af projekter end de, der direkte vedrører teknologi-er på listen over støtteberettigede teknologier. Fiskeristyrelsen har rettet henvendelse til EU-Kommissionen herom, men endnu ikke modtaget svar. Afhængigt af svaret fra KOM, kan det blive nødvendigt at justere reglerne om dette.”
Anbringender
Sagsøger (Partrederi) 1 har gjort følgende anbringender gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren:
”Afgørelsernes ugyldighed
2.1. Det gøres gældende, at afgørelsen om tilbagebetaling (tilbagebeta-lingskravet) er ugyldig.
2.2. Afgørelser som dem, tilbagebetalingskravene er udtryk for, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver pågæl-dende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22.
For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig.
29
Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de ho-vedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebe-talingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor - for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er
ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i tek-nologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden sam-tidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele af) indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele af) indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %.
Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 75.464,80 – til Sagsøger (Partrederi) 1 ikke kan kræves tilbagebetalt.
Gennemførelse af landingsforpligtelsen
2.3. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger.
2.4. I nærværende sag er der investeret i flydeskovle og trawlsensorer . Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi 3.1.1. og 3.1.2.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c.
Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring:
- ”Flydeskovle har samme funktion som skovle generelt. Se svar 1a. Flyde skovle er dog udformet sådan at de ikke har kontakt med hav-bunden. Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvordan det opfører sig under vandet Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vand-temperatur, dybde, afstand mellem armene i trawlet, højde på åbning.”
- ”Flydeskovle vil mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet da den ikke slæber hen over bunden. Trawlsensorer vil alt efter type og brug kunne mindske fiskeriets indvirkning, men da der findes forskellige ty-per og mange måder at bruge informationen fra dem på, er det svært at sige.”
- ”Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og senso-rer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid/dybde og andre parametre.”
- ”Flydeskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.”
Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud.
2.5. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin-
30
ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det.
Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen tillige, er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid. Den tvivl, der måtte være herom, skal komme Sagsøger til gode.
Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af be-kendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Føde-vareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering.
2.6. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage.
2.7. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere prak-sis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. december 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investeringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investeringer i sit he-le bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte in-vesteringer ikke gør det.
2.8. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt.
Sagsøgers berettigede forventning
2.9. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52.
Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse.
Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag.
Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i
31
overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf.
Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5 allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel.
Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fi-skeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte.
At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70.
Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger.
Sagsøgers gode tro
2.10. Det gøres gældende, at det er afgørende for, om Fiskeristyrelsen kan kræve differencen mellem tilskuddene på 40 % og 30 % tilbage, at Sagsøger har været i ond tro. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17. Mod-tager kan således have en berettiget forventning, men dette kan med-lemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med andre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv.
2.11.Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. For nuværende sag har Fiskeristyrelsen endda i første omgang afvist at give tilskud til multirigsystemer og trawlwires, ligesom der gives afsalg til 40 % i tilskud. Denne afgørelse påklages, hvorefter Fiskeristyrelsen giver 40 % i tilskud – også til multirigsystemer og trawlwires. Her har Fiskeristyrelsen indledningsvist forholdt sig til ansøgningen 2 gange.
Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen.
2.12. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag
32
tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %.
2.13. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt.
…
Rimelighedsbetragtning
2.15. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V.
2.16. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen.
2.17. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Inve-steringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt.
2.18. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende”
Sagsøger (Partrederi) 2 har gjort følgende anbringender gældende, der er
gentaget og uddybet under proceduren:
”Afgørelsernes ugyldighed
2.1. Det gøres gældende, at afgørelsen om tilbagebetaling (tilbagebeta-lingskravet) er ugyldig.
2.2. Afgørelser som dem, tilbagebetalingskravene er udtryk for, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver pågæl-dende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22.
For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig.
Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de ho-vedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebe-talingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor - for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er
ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i tek-nologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden sam-
33
tidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele af) indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele af) indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %.
Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 18.507,00 – til Sagsøger (Partrederi) 2 ikke kan kræves tilbagebetalt.
Gennemførelse af landingsforpligtelsen
2.3. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger.
2.4. I nærværende sag er der investeret i trawlskovle og trawlsensorer . Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi 3.1.2.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c.
Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring:
-” Trawl skovle er det der bruges til at holde trawlet åbent under vand, uden trawlskovle vil trawlet ikke være åbent og fiskeri umuligt. Sekundære funktio-ner, alt efter type, kan skovlene være bestemmende for vinkel på trawl, dybde på trawl og desuden have en indvirkning på brændstofforbruget så længe der slæbes. Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvor-dan det opfører sig under vandet Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vandtemperatur, dybde, af-stand mellem armene i trawlet, højde på åbning.”
-” Trawlskovle og trawlsensorer kan alt efter type og hvordan det bruges, mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet.
-” Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og sensorer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid /dybde og andre parametre.”
-” Trawlskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes..”
Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud.
2.5. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin-ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det.
Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til
34
at gennemføre landingsforpligtelsen tillige, er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid.
Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af be-kendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Føde-vareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering.
2.6. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage.
2.7. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere prak-sis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. december 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investeringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investeringer i sit hele bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte inve-steringer ikke gør det.
2.8. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt.
Sagsøgers berettigede forventning
2.9. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52.
Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse.
Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag.
Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf.
Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5
35
allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel.
Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fi-skeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte.
At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70.
Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger.
Sagsøgers gode tro
2.10. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17.Modtager kan således have en berettiget forventning, men dette kan medlemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med an-dre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv.
2.11. Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen.
2.12. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %.
2.13. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt.
…
Rimelighedsbetragtning
2.15. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V.
2.16. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til
36
ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen.
2.17. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Inve-steringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt.
2.18. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.”
Sagsøger (Partrederi) 3 har gjort følgende anbringender gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren:
Forældelse
Det gøres gældende, at forældelsesfristen er fire år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt for stort tilskud er blevet meddelt tilskudsansøgeren. For nærværende sag vil dette derfor være tidspunktet for meddelelser-ne om slutudbetaling den 24. og den 26 april 2018.
2.1. Sagsøger gør gældende, at der er indtrådt forældelse, eftersomder
ikke foreligger tilbagebetalingskrav tidligere end 4 år efter tidspunktet for meddelelse om slutudbetaling.
Tilsagn blev meddelt den 24.04.2018 og den 26.04.2018. Tilbagebeta-lingskravene er fremsendt den 21.06.2022 og den 11.07.2022.
Eventuelle tilbagebetalingskrav forældes derfor hhv. den 24.04.2022 og den 26.04.2022. Det er derfor afgørende for spørgsmålet om forældelse, hvorvidt agterskrivelsen afbryder forældelsen. Agterskrivelsen er for begge ansøgninger fremsendt den 22.04.2022 (indenfor 4 årsdagen).
2.2. Der er mellem parterne enighed om, at spørgsmålet om forældelse afgøres af Rådets forordning nr. 2988/95 af 18/12/1995 (”Svigforordnin-gen”), da der er tale om EU-midler.
Det fremgår af svigforordningens artikel 3, stk. 1, afsnit 3, at ”forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen videre.”
2.3. Det gøres gældende, at indholdet af agterskrivelserne alene er en konstatering af allerede kendte forhold. Agterskrivelserne er således ik-ke udtryk for, at en undersøgelse foregår, ligesom agterskrivelserne på ingen måde er en retsforfølgning. Agterskrivelserne lever således ikke op til kravet om en ”handling fra den kompetente myndighedsside” .
37
Agterskrivelserne er i bedste fald alene et varsel om, at managter at fo-
retage en handling på et senere tidspunkt. Det er naturligvis først fra det tidspunkt, at denne handling reelt måtte foretages, at forældelsesfri-sten afbrydes. Handlingen fra den kompetente myndigheds side sker først ved fremsendelse af tilbagebetalingskravene.
På denne baggrund er kravene mod Sagsøger forældede.
Det gøres desuden gældende, at en pressemeddelelse ikke ændrer her-på. Den pågældende sagsøger har ikke været kontaktet herom, og det er ikke dokumenteret, at pågældende er gjort bekendt hermed.
2.4. Allerede fordi kravene er for sagsøger ikke kan kræves tilbagebe-talt.
Afgørelsernes ugyldighed
2.5. Det gøres gældende, at afgørelsen om tilbagebetaling (tilbagebeta-lingskravet) er ugyldig.
2.6. Afgørelser som dem, tilbagebetalingskravene er udtryk for, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver pågæl-dende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22.
For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig.
Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de ho-vedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebe-talingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor-for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i tek-nologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden sam-tidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele af) indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele af) indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %.
Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 84.990,89 – til Sagsøger (Partrederi) 3 ikke kan kræves tilbagebetalt.
Det er sagsøgers overbevisning, at der på denne baggrund skal ske fri-findelse, subsidiært hjemvisning.
Gennemførelse af landingsforpligtelsen
2.7. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger.
2.8. I nærværende sag er der investeret i trawlsensorer og ferskvands-separator. Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi
38
3.1.1. og 3.1.2. samt 6.1.5.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c.
Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring:
-” En ferskvandsseparator bruges til at omdanne havvand til ferskvand, ofte bruges vandet til egenproduktion af is ombord, eller til afkøling af maskiner, der ikke tåler saltvand. Skælismaskine bruges til fremstilling af skæl is om-bord.”
-” Jeg mener ikke at investering i ferskvandsseparator eller skælismaskine bi-drager til at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer. b og c) Hurtig og effektiv nedkøling af fangsten, vil altid brigdrage til at øge merværdien af fangsten og øge samt for-længe kvaliteten af fangsten..”
-” Ferskvandsseparator og skælismaskine, bidrager ikke til at alle fangster ta-ges ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes.” Det gøres i forlængelse heraf gældende, at investeringen i ferskvands-separator og skælismaskine ikke isoleret set bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. De samlede investeringer for Sagsøgers ved-kommende vedrører dog også investeringer i løfteudstyr til fiskekasser, trawls mv. Det er_ Sagsøgers opfattelse, at projektet samlet set bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Baggrunden herfor er beskrevet i ansøgningsskemaet, pkt. 7.
Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud.
2.9. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin-ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det.
Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, tillige er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid.
Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af be-kendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Føde-vareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering.
2.10. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for
39
slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage.
2.11. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. de-cember 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investe-ringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investe-ringer i sit hele bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte investeringer ikke gør det.
2.12. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt.
Sagsøgers berettigede forventning
2.13. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52.
Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse.
Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag.
Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf.
Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5 allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel.
Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fi-skeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte.
At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70.
40
Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger.
Sagsøgers gode tro
2.14. Det gøres gældende, at det er afgørende for, om Fiskeristyrelsen kan kræve differencen mellem tilskuddene på 40 % og 30 % tilbage, at Sagsøger har været i ond tro. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17.Mod-tager kan således have en berettiget forventning, men dette kan med-lemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med andre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv.
2.15. Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen.
2.16. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %.
2.17. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt.
…
Rimelighedsbetragtning
2.20. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V.
2.21. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen.
2.22. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Inve-steringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt.
41
2.23. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.”
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gjort følgende anbringender gældende, der
er gentaget og uddybet under proceduren:
”4.1 Investeringerne bidrager ikke til at gennemføre landingsforplig-telsen
4.1.1 Investeringerne bidrager til andre målsætninger
De teknologier, som sagsøgerne har fået tilskud til at investere i, bidra-ger ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen. Sagsøgernes har der-med fået tilskud med en højere sats (40 %) end hjemlet i § 25 i 2017-bekendtgørelsen.
Sagsøgerne har pligt til at tilbagebetale differencen i overensstemmelse med Fiskeristyrelsens lovlige og korrekte afgørelser herom (for Sagsøger (Partrederi) 1: bilagspakke 7, side 80, for Sagsøger (Partrederi) 2: bilagspakke 9, side 50, og for Sagsøger (Partrederi) 3: bilag J og K)
De investeringer, som sagsøger har fået et for højt (40 %) tilskud til, er teknologier inden for teknologilistens indsatsområde 3 og 6. Investerin-gernes forordningsmæssige støttehjemmel og den støtteintensitet, som investeringerne rettelig kan støttes med efter 2017-bekendtgørelsen, kan illustreres på følgende måde:
[Skema udeladt]
Investeringerne i flydeskovle og trawlsensorer bidrager til at eliminere
” fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden” , jf. EHFF-forordningens artikel 38, stk. 1, litra c.
Fiskeri med ”flydeskovle” (indsatsområde 3, teknologi 3.1.1) begrænser konkret fiskeriets miljøpåvirkning af havbunden sammenlignet med konventionelt bundtrawl, da flydende skovle – i modsætning til bundslæbte trawlskovle – ikke slæbes hen over havbunden, når der fi-skes efter bundfisk. Det er kun Sagsøger (Partrederi) 1, der har fo-retaget investeringer i flydeskovle.
Investeringen i ” trawlsensorer” (indsatsområde 3, teknologi 3.1.2) bi-drager til at begrænser miljøpåvirkning af havbunden ved, at de monte-rede sensorer kan sende ” signal til styrehuset sådan, at skipperen kan aflæse trawlenes og skovlenes placering i forhold til hinanden og i forhold til havbun-den” , jf. teknologilistens afsnit 3.1.2. Det fremgår videre, at en forkert stilling af trawlskovle kan have en uhensigtsmæssig og forøget bund-påvirkning. Alle tre sagsøgere har foretaget investeringer i trawlsenso-rer.
42
Investeringen i ferskvandsseparatoren er en såkaldt ”innovation inve-
stering” , som forbedrer ”kvaliteten af fiskevarerne” , jf. EHFF-forordningens artikel 42, stk. 1, litra b. Det er i overensstemmelse med EUmålsætningen om ”støtte til styrkelse af teknologisk udvikling og innova-tion […] ” , jf. EHFF-forordningens artikel 6, nr. 1, litra e, 1. led.
Investeringen i en ferskvandsseparator (indsatsområde 6, teknologi 6.1.5) bidrager konkret til fiskeprodukternes kvalitet og holdbarhed (og dermed fiskerivirksomhedens konkurrenceevne) ved at omdanne saltvand til ferskvand til brug for fiskerfartøjets ismaskine, som produ-cerer is til nedkøling af fangsten.
Som nævnt handler landingsforpligtelsen om, at alle fangster af fisk, der er underlagt fangstbegrænsninger, skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres og bringes i land med henblik på reduk-tion af mængden af uønskede fangster og eliminering af udsmid. Sagsøgernes investeringer i flydeskovle, trawlsensorer og en ferskvand-separator bidrager ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen, og de er støttet med henblik på opnå andre EU-målsætninger på fiskeriområdet. De kan derfor ikke støttes med den høje sats (40 %).
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har dermed i sine tilbagesøgningsafgø-relser foretaget en korrekt vurdering af, at de omtvistede investeringer alene er berettiget til tilskud svarende til 30 % af de støtteberettigede omkostninger.
Det gøres supplerende gældende, at kravet om, at investeringen ”bidra-
ger til at gennemføre landingsforpligtelsen” skal forstås således, at det kun er de teknologier, der har som sit egentlige eller primære formål at bidrage til at gennemføre landingsforpligtelsen, der er berettiget til den høje støttesats. Formålet med sondringen mellem den høje og lave støttesats er at fremme investeringer i de teknologier, der bidrager til at gennem-føre landingsforpligtelsen og dens formål om at undgå uønsket bifangst og elimere udsmid. Formålet med en højere støttesats forspildes, hvis den høje støttesats ligeledes gives til investeringer i teknologier, der kun perifært eller indirekte kan siges at bidrage til, at uønsket bifangst bringes i land, f.eks. ved at sikre, at (også) bifangst kan køles ned som følge af en investering i en ferskvandseparator, således at der kan pro-duceres is ombord på fiskefartøjet. Tilsvarende for så vidt angår tekno-logier, der muligvis (også) kan bidrage til at undgå uønsket bifangst, men hvis primære formål er at skåne havbunden.
4.1.2 Skønserklæringen understøtter, at investeringerne ikke bidra-ger til at gennemføre landingsforpligtelsen
Under sagens forberedelse er der blevet afholdt syn og skøn. Skønser-
klæringen understøtter i det hele, atingen af de omtvistede investerin-
ger bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Efter skønserklæringens modtagelse har Sagsøger (Partrederi) 3 da også aner-kendt, at investeringen i ferskvandsseparator isoleret set ikke bidrager
43
til at gennemføre landingsforpligtelsen (processkrift 3, side 3, afsnit 2.5, smh. skønsmandens svar på spørgsmål 2c, skønserklæringen, side 3).
For så vidt angår investeringerne i flydeskovle og trawlsensorer har sagsøgerne hver især dog fastholdt det under sagens forberedelse an-førte om, at investeringerne isoleret set bidrager til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen:
Angående flydeskovle har Sagsøger (Partrederi) 1 under sagens for-beredelse (processkrift 1, side 8, afsnit 3.7.2) bl.a. anført, at flydeskovle kan reducere mængden af uønsket bifangst, da man ved brug af flyde-skovle kan udlade at fange de uønskede arter.
Angående trawlsensorer har Sagsøger (Partrederi) 1, Sagsøger (Partrederi) 2 og Sagsøger (Partrederi) 3 under sagens forberedelse bl.a. anført (processkrift 1, side 8, afsnit 3.7.2, side 9, afsnit 3.9.2, og side 10, 2. af-snit), at sensorerne kan give fiskeren information om, hvordan fartøjets trawl skal justeres i realtid, hvilket minimerer uønsket bifangst, og at sensorerne giver mere nøjagtig dokumentation til myndigheder om fi-skeres overholdelse af landingsforpligtelsen.
Skønsmanden udtaler imidlertid entydigt – og i overensstemmelse med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering – at de pågældende investe-ringer ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Af skønsmandens svar på spørgsmål 3c vedrørende Sagsøger (Partrederi) 1 (skønserklæringen, side 5) fremgår således følgende: ” Flydeskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.”
Af skønsmandens svar på spørgsmål 2c vedrørende Sagsøger (Partrederi) 3 (skønserklæringen, side 3) fremgår videre følgende:
” Ferskvandsseparator og skælismaskine, bidrager ikke til at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes.”
Investeringerne bidrager dermed ikke til at gennemføre landingsfor-pligtelsen, og investeringerne opfylder dermed ikke betingelserne i § 25, stk. 1, i 2017-bekendtgørelsen for opnå 40 % i tilskud.
Efter skønserklæringens modtagelse har Sagsøger (Partrederi) 1 og Sagsøger (Partrederi) 2 (så vidt ses ikke Sagsøger (Partrederi) 3, processkrift 3, side 3, afsnit 2.2-3) uden nærmere uddybning gjort gældende, at de-res investeringer ”kan lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de maritime ressourcer, hvorfor det gøres gældende, at de pågældende investerin-ger bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen såvel isoleret som samlet” .
Dette bestrides.
Selv hvis investeringerne måtte lette overgangen til en bæredygtig ud-nyttelse af de maritime ressourcer, er det ikke ensbetydende med, at de pågældende investeringer bidrager til at gennemføre landingsforplig-
44
telsen. For landingsforpligtelsen angår helt specifikt at alle fangster skal tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes med henblik på reduktion af mængden af uønskede fangster og eliminering af udsmid. Det bidrager investeringerne ikke til.
4.2 Der skal ikke laves en helhedsvurdering af det projekt, investe-ringerne indgår i
Sagsøgerne har gjort gældende, at der i vurderingen af om investering er berettiget til 40 % eller 30 % i tilskud, skal foretages en helhedsvurde-ring af projektet, som investeringen indgår i, og at der skal ydes 40% i tilskud til den enkelte investering, hvis blot projektet som helhed bi-
drager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Der er ingen støtte for sagsøgernes ordlydsstridige fortolkning af 2017-bekendtgørelsens § 25, der også ville få den konsekvens, at der kan op-nås en 40 %-støttesats for investeringer, som intet har med landingsfor-pligtelsen at gøre, hvis blot en mindre del af det samlede projekt, som investeringen indgår i, bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
2017-bekendtgørelsens § 25 skal tværtimod fortolkes i overensstemmel-se bestemmelsens klare ordlyd og den naturlige sammenhæng mellem bestemmelsens stk. 1 og 2. Det er dermed kun ”tilskudsberettigede udgif-ter, (1) der bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen” , som Land-brugs- og Fiskeristyrelsen kan give 40 % tilskud til, mens ”de tilskudsbe-rettigede udgifter til alle øvrige projekter” kan støttes med 30 %. Det indebærer, at vurderingen, af hvorvidt en investering skal støttes med 30 % eller 40 %, skal foretages på udgifts-/investeringsniveau og ikke på projektniveau.
Det skal med andre ord vurderes, om den pågældendeudgift kan hen-
føres til en investering i en teknologi, som bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Hvis en tilskudsberettiget udgift ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen (eller omfatter kystfiskeri eller yn-gre fiskeres førstegangsetablering, jf. § 25, stk. 1, nr. 2-3), har Land-brugs- og Fiskeristyrelsen kun hjemmel til at yde et tilskud på 30 % af de tilskudsberettigede udgifter, selvom andre dele af det samlede pro-jekt måtte bidrage til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen bemærker i den forbindelse, at der som bilag 15 og 16 er fremlagt afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har godkendt støtte med 40 % til investeringer, der isoleret ikke bidrager til gennemførelse af landings-forpligtelsen, med henvisning til, at det samlede projekt bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser adskiller sig dog afgørende for sagsøgernes sager, idet afgørelserne er truffet efter en tidligere gæl-dende bekendtgørelse, nemlig bekendtgørelse nr. 50 af 13. januar 2016 om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer (”2016-bekendtgørelsen”).
45
Støtteintensiteten var reguleret i 2016-bekendtgørelsens § 12, der havde følgende ordlyd:
”§ 12. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsbe-rettigede udgifter til projekt der
1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, […]” (understreget her)
2016-bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, fastlagde dermed, at NaturEr-hvervstyrelsen (efterfølgende Fiskeristyrelsen, nu Landbrugs- og Fiske-ristyrelsen) kunne give tilskud på 40 % af de tilskudsberettigede udgif-ter til projekter, der bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Til sammenligning er § 25, stk. 1, i 2017-bekendtgørelsen som nævnt for-
muleret således, at der kan gives tilskud på 40 % af deudgifter ( og ikke
” udgifter til projekter” ), der bidrager til at gennemføre landingsforplig-telsen.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har, for så vidt angår fortolkningen af § 12 i 2016-bekendtgørelsen, tilsluttet sig den fortolkning af bestemmel-sen, som Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser i bilag 15 og 16 er udtryk for.
Ændringen af de mulige støtteintensiteter fra § 12 i 2016-bekendtgørelsen til § 25 i 2017-bekendtgørelsen udsprang af Rigsrevi-sionens beretning om tilskud på fiskeriområdet fra oktober 2018, der fra side 35 og frem (bilag A, side 42 ff.) kritiserede Fiskeristyrelsens sam-menblanding af investeringer og projekter. Det fremgår nu klart af for-mulering af § 25 i 2017-bekendtgørelsen, at det herefter var den enkelte investering/udgift, der skal bidrage til at gennemføre landingsforpligtel-sen. Tilblivelseshistorikken for § 25, stk. 1, i 2017-bekendtgørelsen un-derstøtter dermed også, at bestemmelsen skal forstås således, at den hø-je tilskudssats (40 %) ydes på investerings-/udgiftsniveau og ikke på pro-jektniveau.
4.3 Afgørelserne er ikke ugyldige som følge af begrundelsesmangler
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen gør for alle afgørelserne gældende, at der ikke foreligger væsentlige begrundelsesmangler, som kan bevirke, at afgørelserne er ugyldige.
Sagsøgerne har om begrundelsesmangler nærmere gjort gældende, at der ikke er redegjort for de hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvel-sen i afgørelserne, og at styrelsen ikke har oplyst sagsøgerne om, hvor-for det konkrete projekt ikke bidrager til at gennemføre landingsfor-pligtelsen. Dette bestrides.
Vurderingen af, om en investering skal støttes med den høje eller lave sats, beror ikke på et forvaltningsretligt skøn, hvor der skal redegøres for de hovedhensyn, som ligger til grund for skønnet. Der er i stedet ta-le om en retlig subsumption med karakter af skønspræget retsanvendelse,
46
hvor det på udgiftsniveau skal vurderes, om den enkelte investering bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Den retlige subsumption foretages med udgangspunkt i 2017-bekendtgørelsens teknologiliste, idet den indeholder en udtømmende opgørelse af teknologier, der opfylder målsætningerne i bekendtgørel-sens § 3, stk. 1, og som der kan ydes støtte til. Teknologilisten indehol-der en udførlig beskrivelse af de enkelte teknologier og deres formål.
Med henvisning til teknologilisten er det videre i afgørelserne anført, at de pågældende teknologier ikke bidrager til at gennemføre landings-forpligtelsen, hvorfor der oprindeligt blev ydet tilskud med en for høj sats. For alle afgørelserne er det dermed tilstrækkeligt begrundet, hvor-for investeringerne ikke kvalificerer til støtte efter den høje støttesats (40 %).
Styrelsen bestrider ikke, at afgørelserne er behæftet med enkelte uvæ-sentlige fejl:
For så vidt angår Sagsøger (Partrederi) 3 er der i afgørelserne af 21. juni 2022 og
11. juli 2022 ved en fejl henvist til § 25, stk. 1, 1. pkt. i 2017- bekendtgø-relsen (bilag J og K, begge side 1, ” Fiskeristyrelsens vurdering” ).
Der skulle rettelig have været henvist til § 25, stk. 1, nr. 1. Sagsøger (Partrederi) 3 ses ikke at have påberåbt sig fejlen.
For så vidt angår Sagsøger (Partrederi) 1 og Sagsøger (Partrederi) 2
Sagsøger (Partrederi) 2 er det ved en fejl angivet, at sagsøgernes respektive investerin-ger skulle henføres til indsatsområde 6 (bilagspakke 7, side 80 og bi-lagspakke 9, side 50, 2. afsnit i afgørelsernes brødtekst). Der skulle rette-lig være henvist til indsatsområde 3, henholdsvis teknologi 3.1.1 og 3.1.2.
I afgørelserne er det dog angivet, at Sagsøger (Partrederi) 1 har in-vesteret i flydeskovle og trawlsensorer, og at Sagsøger (Partrederi) 2 har investeret i trawlsensorer (bilagspakke 7, side 80 og bilagspakke 9, side 50, 2. afsnit i afgørelsernes brødtekst). Det er klart, at disse investe-ringer hører til i teknologi 3.1.1 og 3.1.2 – og at de ikke angår teknologi-erne under indsatsområde 6 om teknologier vedrørende sortering, rensning og nedkøling af fisk. Sagsøger (Partrederi) 1 anførte da også selv i sit ansøgningsskema, at investeringen i ”sensorer ” angår tek-nologi 3.1.2 (bilagspakke 7, side 10, ”27. budget over tilskudsberettigede udgifter” ).
I afgørelserne er der videre redegjort for, at teknologierne 3.1.1 og 3.1.2 ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen (bilagspakke 7, si-de 80 og bilagspakke 9, side 50, 2. afsnit i afgørelsernes brødtekst).
Fejlene i sagsøgernes afgørelser har ikke haft betydning for afgørelser-nes indhold, og det har været muligt for sagsøgerne og en eventuel prøvelsesinstans at se, hvilke forhold, retsregler og hensyn, som der er lagt vægt på. Fejlene kan dermed ikke bevirke, at afgørelserne er ugyl-dige.
47
4.4 Afgørelserne er ikke ugyldige som følge af passivitet og rimelig-hedsbetragtninger
Der er ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsens tilbagebetalingskrav skulle være afskåret ud fra passi-vitets- eller rimelighedsbetragtninger.
Det er for det første ikke korrekt, at Fiskeristyrelsen har udvist passivi-tet. Allerede i januar 2019 blev det offentligt kommunikeret, at Fiske-ristyrelsen ville gennemgå tidligere tilskudssager og genoptage afgørel-ser, hvor der var sket uretmæssig udbetaling af tilskud (bilag G og H).
Hertil kommer, at tilbagesøgningen er obligatorisk efter EU-retten. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er dermed forpligtet til at kræve tilba-gebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb, jf. ESI-forordningens artikel 122, stk. 2, og artikel 143, stk. 1 og 2.
Det følger af fast EU-retspraksis, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke kan undlade at foretage tilbagesøgning af EU-tilskudsmidler ud fra passivitets- eller rimelighedsbetragtninger. Se f.eks. EU-Domstolens dom af 28. oktober 2010, SGS Belgium m.fL, sag C-367/09, EU:C:2010:648, præmis 50. Tilsvarende følger af dansk retspraksis, jf. U.2015.1892 V.
4.5 Afgørelserne er ikke ugyldige som følge af berettigede forvent-ninger
Det følger af EU-Domstolens faste retspraksis, at nationale gennemfø-relsesforanstaltninger, der bidrager til at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten vedrørende forvaltningen af projekter finansieret af EU-mid-ler, betragtes som en del af EU-retten for så vidt angår medlemsstater-nes forpligtelse til at tilbagesøge midlerne, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 26. maj 2016, Județul, de forenede sager C-260/14 og C- 261/14, EU:C:2016:360, præmis 37.
Spørgsmålet om berettigede forventninger skal derfor afgøres efter det EU-retlige princip om beskyttelsen af berettigede forventninger.
Det følger af EU-Domstolens faste retspraksis, at princippet om beskyt-telse af berettigede forventninger ikke kan påberåbes over for en præcis bestemmelse, og at den omstændighed, at en national myndighed, der anvender EU-retten, har handlet i strid hermed, ikke kan skabe en be-rettiget forventning hos en erhvervsdrivende om en behandling, der strider mod EU-retten, jf. EU-Domstolens dom af 20. juni 2013, Agro-ferm, sag C-568/11, EU:C:2013:407, præmis 52.
EU-Domstolen har desuden fastslået, at princippet om beskyttelse af berettigede forventninger skal fortolkes strengt, og at der stilles høje krav til ansøgere af EU-støtte angående kendskabet til betingelserne for støtte, jf. EU-Domstolens dom af 2. juli 2015, Person 5, sag C-684/13, EU:C:2015:439, præmis 84-86. Der er i øvrigt ikke støtte for
48
sagsøgernes synspunkt om, at det kan udledes af dommen, at Person 5 søgte støtte velvidende, at han ikke var berettigede til det.
For så vidt angår reglernes entydige, præcise indhold henviser Land-brugs- og Fiskeristyrelsen til det anførte i afsnit 4.1.
4.6 Tilbagebetalingskravet over for Sagsøger (Partrederi) 3 er ikke forældet
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen gør gældende, at kravet over for Sagsøger (Partrederi) 3 ikke er forældet.
I relation til forældelse af krav på tilbagebetaling af støtte, som er udbe-talt uretmæssigt, gælder der en forældelsesfrist på 4 år fra det tids-punkt, ” hvor uregelmæssigheden fandt sted” , jf. artikel 3, stk. 1, 1. afsnit i forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Euro-pæiske Fællesskabers finansielle interesser (herefter ”svigsforordnin-gen”). Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at tidspunktet ”hvor uregelmæssigheden fandt sted” i en sag som den foreliggende, er udbeta-lingstidspunktet, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015, Firma Ernst Kollmer Fleischimport und -export, sag C- 59/14, EU:C:2015:660, præmis 23-26.
Det følger videre af svigsforordningens artikel 3, stk. 1, 3. afsnit, at for-ældelsesfristen afbrydes af enhver handling fra den kompetente myn-digheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrø-rer undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Efter EU-Domstolens praksis er det afgørende for, om en handling afbryder for-ældelsesfristen i svigsforordningen, hvorvidt støttemodtageren gøres bekendt med oplysninger, der fremhæver en uregelmæssighed, når det er tilstrækkeligt præcist defineret, hvilken udbetaling af EU-midler der er tale om.
EU-Domstolen har udtalt, at forældelsesfristen afbrydes, når de natio-nale myndigheder giver oplysninger til støttemodtageren, der fremhæ-ver en uregelmæssighed og anmoder om yderligere bevisdokumenter vedrørende en tilstrækkelig præcist defineret transaktion (udbetaling), jf. EU-Domstolens dom af 28. oktober 2010, SGS Belgium m.fl., C-367/09, EU:C:2010:648, præmis 68-69. Det vil f.eks. tillige være tilstræk-keligt for at afbryde forældelsesfristen, hvis de nationale myndigheder orienterer støttemodtageren om resultater af en efterforskning vedrø-rende en uregelmæssighed, så længe de transaktioner, som mistankerne om uregelmæssighed vedrører, er tilstrækkeligt præcist defineret, jf. EU-Domstolens dom af 11. juni 2015, Pfeifer & Langen, sag C-52/14, EU:C:2015:381, præmis 44-46.
Det følger videre af EU-Domstolens praksis, at selv en varsling om kon-trol på afbryder forældelsesfristen, hvis myndigheden tilstrækkeligt præcist har gjort det klart, hvilken transaktion denne vedrører, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 28. juni 2022, IFAP (Acte interruptif de prescription), sag C-728/21, EU:C:2022:519, præmis 23.
49
Sagsøger (Partrederi) 3 fik uretmæssigt udbetalt støtte den 24. april 2018 (bilags-pakke 10, side 65) og den 26. april 2018 (bilagspakke 10, side 63), hvor-fra forældelsesfristen begyndte at løbe. Mindre end fire år senere, den 22. april 2022, sendte Fiskeristyrelsen sin agterskrivelse til Sagsøger (Partrederi) 3 (bilagspakke 10, side 70). Derved blev forældelsesfristen afbrudt, og en ny fireårig forældelsesfrist begyndte.
I agterskrivelsen er det angivet præcist, hvilke uregelmæssigheder sty-relsen var blevet opmærksomme på, hvilken udbetaling der var tale om, samt desuden anmodet om yderligere oplysninger fra Sagsøger (Partrederi) 3. Fiskeristyrelsen angav desuden, at styrelsen som følge af uregel-mæssigheden agtede at kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebe-talt.
På denne baggrund er forældelsesfristen for begge uretmæssige udbeta-linger afbrudt ved Fiskeristyrelsens fremsendelse af agterskrivelsen af 22. april 2022, og kravene er derfor ikke forældede.
5. ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR DEN SUBSIDIÆRE HJEM-VISNINGSPÅSTAND OVER FOR Sagsøger (Partrederi) 3
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har overfor Sagsøger (Partrederi) 3 nedlagt en subsidiær påstand om, at styrelsens afgørelser af 21. juni 2022 (bilag J) og 11. juli 2022 (bilag K) hjemvises.
Afgørelserne (bilag J og K) beroede på to forhold; i) at der uretmæssigt var ydet støtte efter den høje (40 %) sats, og ii) at Sagsøger (Partrederi) 3 ikke havde opretholdt sine investeringer i tre år, hvilket der er krav om efter artikel 71, stk. 1, i ESI-forordningen, jf. også 2017-bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 5.
Det første forhold førte til en reduktion af tilskuddet, således at det blev beregnet ud fra en støttesats på 30 % i stedet for 40 %.
Det andet forhold førte til et krav forholdsmæssig tilbagebetaling af til-skuddet svarende til den periode, hvor investeringen i strid med til-skudsbetingelserne ikke var opretholdt. Beregningen af det forholds-mæssige tilbagebetalingskrav er foretaget ud fra en præmis om, at Sagsøger (Partrederi) 3 var berettiget til støtte efter den lave (30 %) sats.
Der er under sagen enighed om at, at Sagsøger (Partrederi) 3 den 17. april 2020 solgte sit fartøj (processkrift 2, side 5, afsnit 1.20, og bilag J, side 2). Det er dermed ubestridt, at Sagsøger (Partrederi) 3 ikke opretholdte investeringen tre år efter slutudbetalingerne den 24. april 2018 og den 26. april 2018.
Hvis landsretten i Sagsøger (Partrederi) 3's sag måtte finde, at tilskudssatsen er 40 %, vil det betyde, at den del af tilbagebetalingskravene, der følger af Sagsøger (Partrederi) 3's manglende opretholdelse af investeringerne i tre år efter slutudbetalingerne, er beregnet på et forkert grundlag. I så fald skal der ske hjemvisning, således at tilbagebetalingskravene kan beregnes efter en tilskudssats på 40 % i stedet for 30 %”
50
Landsrettens begrundelse og resultat
Dommerne Thomas Tordal-Mortensen og Peter Buhl udtaler:
Sagsøger (Partrederi) 1 og Sagsøger (Partrederi) 2
Sagsøger (Partrederi) 1's og Sagsøger (Partrederi) 2's projekter omfattede dels et multirigsystem, dels et topløst trawl med ekstra selektive paneler. Disse dele er omfattet af tek-nologilistens punkt 1.1.5, 1.1.6 eller 1.1.8 og er dermed teknologier, der forbed-rer størrelses- og artsselektiviteten.
Multirigsystemet var monteret med flydeskovle og sensorer, mens det topløse trawl var monteret med sensorer. Flydeskovle og sensorer er omfattet af tekno-logilistens punkt 3.1.1. eller 3.1.2. og er dermed teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden. Herefter og i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1c og 3 a lægger vi til grund, at disse investeringer isoleret set ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Fiskeristyrelsen gav i 2018 et tilskud på 40 % af investeringen i projekterne. Vi lægger efter sagens oplysninger, herunder forløbet i Sagsøger (Partrederi) 1's sag, Fisk-eristyrelsens vejledning og de anvendte blanketter, som var baseret på, at man søgte om samme tilskud til hele projektet, til grund, at Fiskeristyrelsens praksis i 2018 indebar, at såfremt et projekt samlet set bidrog til at gennemføre landing-sforpligtelsen, kunne hele projektet opnå tilskud på 40 %.
Fiskeristyrelsen har i 2022 ændret sine afgørelser til skade for partrederierne, og spørgsmålet er i første række, om styrelsens afgørelser fra 2018 manglede hjem-mel, idet der skulle have været anvendt forskellige tilskudssatser til de enkelte elementer i projekterne.
Alle de nævnte elementer i de to projekter bidrog til at fremme mål, der er støt-teberettigede efter EHFF-forordningen. Forordningen angiver ikke, at der skal anvendes forskellige støttesatser for forskellige mål, der søges fremmet, og efter forordningens artikel 95, stk. 1, kan medlemsstaterne yde offentlig bistand på 50 % af de støtteberettigede udgifter. Støtten til partrederierne har således ikke været i strid med EHFF-forordningen.
Tilskudsreglerne var i 2018 gennemført i Danmark ved bekendtgørelse nr. 91 af 25. januar 2017 om tilskud til investeringer i bl.a. fiskerfartøjer. Efter bekendtgø-relsen § 25, stk. 2, kunne der som udgangspunkt gives tilskud på 30 % af de til-skudsberettigede udgifter, mens der efter § 25, stk. 1, nr. 1, kunne gives ”tilskud på 40 % af de tilskudsberettigede udgifter, der bidrager til at gennemføre lan-dingsforpligtelsen.”
51
Vi lægger til grund, at sensorerne og flydeskovlene udgjorde en integreret del af multirigsystemet og det topløse trawl, der bidrog til at gennemføre landings-forpligtelsen. Uanset at sensorerne og flydeskovlene isoleret set havde andre formål end at gennemføre landingsforpligtelsen, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Fiskeristyrelsens afgørelser fra 2018, hvor der blev lagt vægt på, at projekterne samlet bidrog til af fremme landingsforpligtelsen, led af en hjemmelsmangel, der har berettiget styrelsen til at omgøre sine afgø-relser til skade for partrederierne. Dette støttes efter vores opfattelse også af indholdet af høringen over 2017-bekendtgørelsen og høringen over den senere ændring heraf.
Vi stemmer derfor for at tage Sagsøger (Partrederi) 1's og Sagsøger (Partrederi) 2's påstande til følge.
Sagsøger (Partrederi) 3
Sagsøger (Partrederi) 3 endte med ikke at gennemføre den del af investerin-gen, der vedrørte løfteudstyr, og som må være den del af investeringen, der førte til tilsagnet om støtte på 40 %. Vi finder, at Sagsøger (Partrederi) 3 efter ændringen af projektet ikke kan have haft en berettiget forventning om at opretholde et tilskud på 40 %.
Fiskeristyrelsens afgørelser af 1. juni 2022 redegør for de retsregler, i henhold til hvilke afgørelserne er truffet, og det fremgår endvidere, hvorfor styrelsen men-te at betingelserne for at opnå støtte på 40 % ikke var opfyldt. Afgørelsen er der-for ikke ugyldig som følge af begrundelsesmangler.
Af de grunde, som mindretallet har anført nedenfor, er vi enige i, at tilbagebeta-ling ikke er afskåret som følge af forældelse.
Vi stemmer derfor for at tage Fiskeristyrelsens påstand over for Sagsøger (Partrederi) 3 til følge.
Dommer Linette Lysgaard udtaler:
Ugyldighed og forældelse
Jeg finder, at Fiskeristyrelsens afgørelser om tilbagebetalingskrav over for sagsøgerne ikke er behæftet med så væsentlige begrundelsesmangler, at det kan føre til, at afgørelserne er ugyldige.
Om forældelse fremgår det af svigsforordningens artikel 3, stk. 1, 1. afsnit, at forældelsesfristen som udgangspunkt er fire år fra det tidspunkt, hvor den i
52
artikel 1, stk. 1, omhandlede uregelmæssighed – i dette tilfælde tidspunkterne for udbetaling af tilskud - fandt sted.
Det fremgår videre af forordningens artikel 3, stk. 1, 3. afsnit, at forældelsesfri-sten afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller rets-forfølgning af uregelmæssigheden.
Der er enighed om, at Fiskeristyrelsens agterskrivelser til sagsøgerne i alle til-fælde er fremsendt inden udløbet af fireårs-fristen, men at selve afgørelsen om tilbagebetaling overfor Sagsøger (Partrederi) 3 først er fremsendt efter udløbet af foræl-delsesfristen.
Efter EU-Domstolens praksis er det afgørende for, om en handling afbryder forældelsesfristen, hvorvidt støttemodtageren gøres bekendt med oplysninger, der fremhæver en uregelmæssighed, når det er tilstrækkeligt præcist defineret, hvilken udbetaling af EU-midler der er tale om, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C-367/09SGS Belgium m.fl., præmis 68-69.
Jeg finder herefter, at Fiskeristyrelsens agterskrivelse til Sagsøger (Partrederi) 3og Fiske-ristyrelsens afgørelser til Sagsøger (Partrederi) 1 og Sagsøger (Partrederi) 2 afbrød forældelsen, således at Fiskeristyrelsens krav om tilbagebetaling overfor sagsøgerne ikke er forældede.
Støtteintensitet og tilbagebetaling
Sagsøger (Partrederi) 1's og Sagsøger (Partrederi) 2's projekter omfattede dels et multirigsy-stem, dels et topløst trawl med ekstra selektive paneler. Disse dele er omfattet af teknologilistens punkt 1.1.5, 1.1.6 eller 1.1.8 og er dermed teknologier, der for-bedrer størrelses- og artsselektiviteten. Der er enighed om, at investeringer af denne art bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, jf. 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1, og at der med rette er givet tilskud på 40 % af disse investeringer.
Multirigsystemet var monteret med flydeskovle og sensorer, mens det topløse trawl var monteret med sensorer. Flydeskovle og sensorer er omfattet af tekno-logilistens punkt 3.1.1. og 3.1.2. og er dermed teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden. Herefter og i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1c og 3 a lægger jeg til grund, at investeringer af denne art isoleret set ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, jf. 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1.
53
Sagsøger (Partrederi) 3's projekt omfattede oprindeligt blandt andet løfteudstyr, der er omfattet af teknologilistens punkt 2.1.1 om investeringer ombord eller teknolo-gier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster. Der er enighed om, at investeringer af denne art bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, jf. 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1, og at der med rette er givet tilsagn om til-skud på 40 % af udgifterne til denne investering.
Sagsøger (Partrederi) 3's projekt omfattede også en ferskvandsseparator samt trawlsenso-rer, der henholdsvis er omfattet af teknologilistens punkt 6.1.5 om kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet og punkt 3.1.12 om teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biolo-giske indvirkning på økosystemet eller havbunden og dermed teknologier, der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten. Herefter og i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2b-c lægger jeg til grund, at investerin-ger af denne art isoleret set ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtel-sen, jf. 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1.
Jeg finder herefter, at der alene var hjemmel til at yde et tilskud på 30% af inve-steringerne i flydeskovle, sensorer og ferskvandsseparator, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 2.
Fiskeristyrelsen gav i 2018 et tilskud på 40 % af investeringen i de samlede pro-jekter og således også til de dele, der isoleret set ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen. Dette gjaldt også Sagsøger (Partrederi) 3, der imidlertid endte med ikke at gennemføre den del af investeringen, der vedrørte løfteudstyr, og som må antages at være den del af investeringen, der førte til tilsagnet om støtte på 40 %.
Efter bl.a. forløbet i Sagsøger (Partrederi) 1's sag lægger jeg til grund, at dette ikke var en fejl, men at Fiskeristyrelsen administrerede bekendtgørelsens § 25, stk. 1, således, at såfremt et projekt samlet eller overordnet set bidrog til at gennemfø-re landingsforpligtelsen, kunne hele projektet opnå 40 % tilskud.
Fiskeristyrelsen har i 2022 ændret sine afgørelser til skade for sagsøgerne, og spørgsmålet er herefter, hvorvidt styrelsen kan kræve de for meget udbetalte tilskud tilbagebetalt.
Tilskuddene i nærværende sag er ydet under det danske EHFF-program, som er reguleret i EHFF- og ESI-forordningerne.
Alle elementer i de tre projekter bidrog til at fremme de mål, der er støtteberet-tigede efter EHFF-forordningen. Forordningen angiver ikke, hvordan de enkel-te mål skal støttes, men efter forordningens artikel 95, stk. 1, kan medlemssta-
54
terne som udgangspunkt maksimalt yde offentlig bistand på 50 % af de støtte-berettigede udgifter.
EHFF’s støttefinansiering til foranstaltninger omfattet af EHFF-forordningens afsnit V, herunder bæredygtig udvikling af fiskeri, sker i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning mellem Unionen og medlemsstaterne, og efter bestemmelserne i ESI-forordningen, jf. EHFF-forordningens artikel 7, stk. 1.
Efter EHFF-forordningen er det dermed medlemsstaterne, som skal vedtage nationale regler, der, inden for forordningens rammer, udmønter støtten fra EHFF med de initiativer og i det omfang, som den enkelte medlemsstat priori-terer.
I Danmark var tilskudsreglerne i 2018 gennemført ved 2017-bekendtgørelsen og før 1. februar 2017 ved 2016-bekendtgørelsen. Efter 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 2, kunne der gives tilskud på 30 % af de tilskudsberettigede udgifter, mens der efter § 25, stk. 1, nr. 1, kunne gives tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettige-de udgifter, der bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen.
Jeg lægger til grund, at i hvert fald støtten på 40 % til flydeskovlene og senso-rerne var i overensstemmelse med ordlyden af § 12, stk. 1, i 2016-bekendtgørelsen, hvorefter der kunne gives tilskud på 40 pct. af de tilskudsbe-rettigede udgifter til projekter, der bidrager til at gennemføre landingsforplig-telsen, og med praksis efter denne bestemmelse, men ikke støtten på 40 % til ferskvandsseparatoren.
Baggrunden for den ændrede formulering af tilskudsbestemmelsen i 2017-bekendtgørelsen er ikke oplyst, men det lægges til grund, at ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen ikke førte til, at Fiskeristyrelsen ændrede sin praksis, sin vej-ledning eller sine blanketter, som fortsat var baseret på, at man i et vist omfang søgte om samme tilskud til hele projektet.
Det følger af EU-retspraksis, at nationale gennemførelsesforanstaltninger, der bidrager til at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten vedrørende forvaltnin-gen af projekter finansieret af EU-midler, betragtes som en del af EU-retten for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelse til at tilbagesøge midlerne, jf. f.eks. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-260/14 og C- 261/14, Județul, præmis 37.
Det fremgår af ESI-forordningens artikel 122, stk. 2, at medlemsstaterne blandt andet forebygger, afslører og korrigerer uretmæssigheder og inddriver uret-mæssigt udbetalte beløb.
55
Det følger således af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at Landbrugs- og Fiske-ristyrelsen er forpligtet til at kræve tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte tilskud. Tilbagebetalingen må dog ikke stride mod det EU-retlige grundprincip om beskyttelsen af berettigede forventninger.
Om beskyttelsen af berettigede forventninger følger det af fast EU-retspraksis, at princippet om beskyttelse af berettigede forventninger ikke kan påberåbes over for en præcis bestemmelse, og at den omstændighed, at en national myn-dighed, der anvender EU-retten, har handlet i strid hermed, ikke kan skabe en berettiget forventning hos en erhvervsdrivende om en behandling, der strider mod EU-retten, jf. f.eks. EU-Domstolens dom i sag C-568/11 Agroferm, præmis 52 og EU-Domstolens dom i sag C-516/16 ETG, præmis 67-72.
Det følger endvidere af fast EU-retspraksis, at de nationale myndigheder ikke kan undlade at foretage tilbagesøgning af EU-tilskudsmidler ud fra passivitets-eller rimelighedsbetragtninger, jf. blandt andet EU-Domstolens dom i sag C-367/09 SGS Belgium m.fl., præmis 50. Tilsvarende følger af dansk retspraksis, jf. U.2015.1892 V
EU-Domstolen har desuden fastslået, at princippet om beskyttelse af berettige-de forventninger skal fortolkes strengt, og at der stilles høje krav til ansøgere af EU-støtte om kendskabet til betingelserne for støtte, jf. EU-Domstolens dom i sag C-684/13, Person 5, præmis 84-86.
Herefter og under henvisning til den præcise ordlyd i 2017-bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan gives tilskud på 40 % af de tilskudsberettigede udgifter, der bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen sammenholdt med bekendtgørelsens § 3, stk. 4, hvorefter teknologilisten indeholder en udtømmende liste over dokumenteret effektive teknologier, der kan indgå i in-vesteringen, findes sagsøgerne ikke at kunne påberåbe sig beskyttelsen af beret-tigede forventninger.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Fiskeristyrelsen i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen ikke ændrede ansøgningsskemaet eller vejled-ningen hertil idet det bemærkes, at udgifterne til de enkelte dele af investerin-gerne allerede i forbindelse med ansøgningen var opdelt, ligesom det af vejled-ningen blandt andet fremgår, at der kan søges om flere projekter til ét fartøj i forskellige ansøgningsskemaer. Ansøgningerne om tilskud til de enkelte inve-steringer kunne således have været adskilt i forhold til de enkelte indsatsområ-der, og det beror herefter alene på sagsøgernes forhold, at ansøgningsskemaer-ne var udfyldt samlet.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder jeg således, at sagsø-gerne er forpligtede til at tilbagebetale den for meget udbetalte støtte i overens-
56
stemmelse med Fiskeristyrelsens afgørelser, hvorfor jeg stemmer for at frifinde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Sagernes resultat
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter landsretten tager Sagsøger (Partrederi) 1's og Sagsøger (Partrederi) 2's påstande til følge, så-ledes at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ikke kan kræve de udbetalte tilskud tilbage.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen frifindes for Sagsøger (Partrederi) 3's påstand.
Efter sagernes udfald skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i sagsomkostninger betale Sagsøger (Partrederi) 1 30.750 kr. og Sagsøger (Partrederi) 2 20.750 kr. 750 kr. er til dækning af retsafgift, mens resten af beløbene er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms.
Efter sagens udfald skal Sagsøger (Partrederi) 3 i sagsomkostninger betale Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 25.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagernes omfang og forløb, herunder at der har været iværksat syn og skøn, og at sagerne er hovedforhandlet i forbindelse med hinanden.
THI KENDES FOR RET:
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling af 75.464,80 kr. af Sagsøger (Partrederi) 1.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling af 18.507 kr. af Sagsøger (Partrederi) 2.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen frifindes for Sagsøger (Partrederi) 3's påstand.
I sagsomkostninger skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 14 dage betale 30.750 kr. til Sagsøger (Partrederi) 1. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
I sagsomkostninger skal Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 14 dage betale 20.750 kr. til Sagsøger (Partrederi) 2. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
57
I sagsomkostninger skal Sagsøger (Partrederi) 3 inden 14 dage betale 25.000 kr. til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 01-07-2025 kl. 10:03
Modtagere: Sagsøgte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Sagsøger (Partrederi) 3