Dom
Retten i Lyngby
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 3. juli 2025
Rettens nr. 1-307/2025
Politiets nr. 0900-72347-00002-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1981)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 30. januar 2025. Revideret anklageskrift af 3. juni 2025 er modtaget den 4. juni 2025.
Tiltalte er tiltalt for
1.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved i perioden fra august 2012 til juli 2013 i en sportshal på Skole 1 i By, som skolepædagog, i ét tilfælde at have krænket blufærdighe-den hos den da 9-årige Forurettede 1 (Født (2003)), da hun gik i 3. klasse, idet han løftede hende op og tog en hånd ned i hendes bukser imens han befølte hendes kønsdel uden på underbukserne.
2.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved i perioden fra august 2014 til juli 2016 i et klasseværelse på Skole 1 i By, som skolepædagog, at have krænket blufærdigheden hos den da 7-9 årige Forurettede 2 ( Født (2007)), da hun gik i 2. og 3. klasse, idet han i 5-7 tilfælde befølte hende på inderlåret helt oppe ved køns-delene, ligesom han i 2 tilfælde befølte hende direkte på kønsdelene uden på tøjet.
3.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved på ikke nærmere angivet tidspunkt i årene 2015-2017 i et sløjdlokale på Skole 1 i By, som skolepædagog, at have krænket blufær-
Std 75284
side 2
digheden hos den da 8-9 årige Forurettede 3 (Født (2007)), da hun gik i 2. eller 3. klasse, idet han i et tilfælde fik Forurettede 3 til at stikke sin hånd ned i en lomme på hans flyverdragt, under foregivende af at hun skulle tage et stykke tyggegummi fra hans lomme, alt hvorved hun kunne mærke hans penis, idet der var hul i lommen.
4.
andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år efter straffelo-vens § 216, stk. 2, jf. § 225, jf. § 223, stk. 1, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led,
ved i perioden fra omkring oktober 2014 til februar 2017 forskellige steder på Skole 1 i By, herunder i klasselokaler, et toilet og et red-skabsrum, som skolepædagog, at have begået seksuelle overgreb på den da 6-8 årige Forurettede 4 (Født (2008)), da hun gik i 0.-2. klasse samt krænket hendes blufærdighed, idet han
a)gentagne gange fik hende til at udføre oralsex på sig,
b)i ét tilfælde fik hende til at tage alt tøjet af, hvorefter tiltalte
med munden rørte hende på hendes numse og kønsdel,
c)i et tilfælde svingede hende, så hendes ansigt ramte i området
omkring hans penis uden på bukserne, ligesom han
d)flere gange tog hendes hånd ind igennem hans åbne lynlås, så
hun kunne mærke hans penis uden på underbukserne.
5.
andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år efter straffelo-vens § 216, stk. 2, jf. § 225, jf. § 223, stk. 1,
ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 2016 i et lokale tilknyttet et red-skabsrum på Skole 1 i By, som skolepædagog, at have begå-et et seksuelt overgreb på den da 6-årige Forurettede 5 (Født (2010)), da hun gik i 0. klasse, idet han stak en finger op i hendes numse, imens hun sad på knæ og lænede sig forover.
6.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved på ukendt tidspunkt i skoleåret 2016-2017 på Skole 1 i By at have krænket blufærdigheden hos den da 6-7-årige Forurettede 6 ( Født (2010)), da hun gik i 0. klasse, idet han gav hende et klap i numsen imens hun stod foroverbøjet over eller ved en sofa sammen med hen-des klassekammerat Forurettede 7 (forhold 7), hvorefter de fik et bolche.
side 3
7.
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved på ukendt tidspunkt i skoleåret 2016-2017 på Skole 1 i By at have krænket blufærdigheden hos den da 6-årige Forurettede 7 ( Født (2010)), da hun gik i 0. klasse, idet han gav hende et klap i numsen imens hun stod foroverbøjet over eller ved en sofa sammen med hen-des klassekammerat Forurettede 6 (forhold 6), hvorefter de fik et bolche.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om em fængselsstraf af ikke under 3 års varighed.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at undervise eller på anden måde erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i et af retten fastsat tidsrum.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 8.000 kr. i tortgodtgørelse og 3.800 kr. i andet tab som udgifter til psykologbistand og har taget forbehold for erstatning for yderligere udgifter til psykologbistand, godtgørelse for forsinkelse af uddannelse, godtgørelse for varigt men og er-statning for tabt erhvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravets størrelse for så vidt angår de fire konsultationer til 3.800 kr. under henvisning til, at der ikke er sikkerhed for timernes rele-vans i forhold til forhold 1.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 12.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psyko-logbistand, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt erhvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt kravets størrelse ud over 10.000 kr.
Forurettede 3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psykologbistand, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt er-hvervsevne.
side 4
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har ikke bestridt kravets størrelse.
Forurettede 4 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psykologbistand, godtgørelse for forsinkelse af uddannelse, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt erhvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har ikke bestridt kravets størrelse.
Forurettede 5 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psykologbistand, godtgørelse for forsinkelse af uddannelse, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt erhvervsevne..
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har ikke bestridt kravets størrelse.
Forurettede 6 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psy-kologbistand, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt erhvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har ikke bestridt kravets størrelse.
Forurettede 7 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i tortgodtgørelse og har taget forbehold for erstatning for udgifter til psykologbistand, godtgørelse for varigt men og erstatning for tabt er-hvervsevne.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har ikke bestridt kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er under sagen forevist fotos af lokaler på Skole 1, ligesom lokalerne er forevist ved Windows 360 graders oversigt.
Der er foretaget dokumentation af anmeldelsestidspunkterne for forholdene.
side 5
Der er under sagen vedrørende forhold 5 forevist nedskrevet sætning og teg-ning udført af Forurettede 5 under videoafhøring den 3. maj 2024, ekstrakten side 1390 og side 1391.
Der er dokumenterede fra politirapporter, ekstraktens side 1480 til 1483.
Der er under hovedforhandlingen blev afspillet videoafhøring af Forurettede 4.
Forurettede 4's forklaring på videoafhøring af 18. marts 2024 kan refereres således:
Forurettede 4 fortalte bl.a., at
side 6
side 7
side 8
Der er under hovedforhandlingen blev afspillet to videoafhøringer af Forurettede 5.
Forurettede 5's forklaring på videoafhøring af 10. februar 2017 kan refereres således:
Forurettede 5Forurettede 5 fortalte
side 9
Forurettede 5's forklaring på videoafhøring af 3. maj 2024 kan refereres således:
Forurettede 5 fortalte bl.a., at
side 10
Der er under hovedforhandlingen blev afspillet videoafhøring af Forurettede 6.
Forurettede 6's forklaring på videoafhøring af 2. juli 2024 kan refe-reres således:
Forurettede 6 fortalte bl.a., at de skal tale om Tiltalte, hendes pæ-dagog i 0. klasse. Hun gik på Skole 1 fra 2016 og gik ud i 2020-2021, da hun gik ud i 4. klasse. Hun havde Person 1 som lærer i 0. klasse. Hun havde Tiltalte som pædagog. Han stoppede lige inden 1. klasse eller sådan. Tiltalte blev så herefter sygemeldt og sagde op eller blev fyret.
Der skal tales om, at han havde slået hende og hendes veninde i numsen. Hun havde med veninden fejet som dukse. De skulle derefter stå ved sofaen med hænderne på den begge to, og så gav han dem et klap i numsen med flad hånd, ligesom opad på numserne. De havde tøj på. Hun tror, at de blev ramt på numsen. Så fik de et bolsje og fik fri til at gå ud i SFO. Han sagde ikke noget om hvorfor. Hun tænkte om det, at der var normalt. Det var sammen med Forurettede 7. Det tog 10 minutter eller mindre at feje. Tiltalte var i lokalet imens. Hun ved ikke helt, om Tiltalte har ryddet op imens. Hun ved ik-ke, om de bare stillede sig op. Det var ikke gjort før. Tiltalte var en sød pæda-gog, som altid var sammen med dem alle sammen. Hun husker ham fra sko-len. Hun husker ikke at have talt med ham om andet end skolen. Hun tror, at hun havde et godt forhold til ham. Hun husker ham ikke som en hård eller streng lærer.
Hun tænkte, at han gjorde det den gang med at slå dem i numsen, fordi han godt kunne lide dem eller syntes, at de var søde. Nu tænker hun om det, at
side 11
det ikke var sådan normalt, men lidt klamt. Det er først for nyligt, efter at der har været samtaler på skole, at hun har fortalt det til sin mor.
Der var bolsjer om fredagen. Det var vist klasselærerens. Så det var sejt, at de fik det på en anden ugedag. Hun husker ikke noget om andet slik eller tyggegummi. Både klappet og bolsjet var som en belønning, fordi de havde været dukse. Sådan har hun nok opfattet det.
Hun har ikke oplevet at være alene med Tiltalte eller har hørt noget om, at han var alene andre steder med nogen.
Genadspurgt har Forurettede 6 fortalt bl.a., at hun ikke ved, om det har været gentagende gange, hvor det bare har været det samme, der er sket. Dengang tænkte hun det som en belønning, nu synes hun, at det er klamt. Hun husker, at han gjorde det, men ikke rigtigt hvordan det var, hvor hårdt det var. Det var et klap, også på Forurettede 7. Hun kunne høre klappet på Forurettede 7 og på hende selv. Hun så det ikke, og så ikke hvor Forurettede 7 blev klappet.
Hun har ikke talt med Forurettede 7 om det nu, for de er ikke så tætte mere, fordi vidnet har skiftet skole.
Hun ved ikke, hvorfor hun ikke har fortalt om det før. Måske fordi det var mærkeligt og pinligt. At han klappede hende i numsen medførte ikke, at det ændrede hendes billede af, at han var sød og imødekommende.
Der er under hovedforhandlingen blev afspillet videoafhøring af Forurettede 7.
Forurettede 7's forklaring på videoafhøring af 26. juli 2024 kan refereres således:
Forurettede 7 fortalte bl.a. at det der skete i 0. klasse var, at en lærerpædagog slog hende og hendes veninde i numsen. Han sagde, at hvis de duksede klasselokalet og fik smæk i numsen, så fik de et bolsje, som de ellers kun fik om fredagen. Hun tror, han hed Tiltalte. Han havde rødligt - brunt hår og skæg. Han var ikke en af de faste lærer.
Efter de havde dukset lokalet var der en sofa, hvor de sådan stod og med ryggen til Tiltalte.
Episoden kom til hende efterfølgende, efter at der havde været noget snak på skolen, og hun begyndte at tænke på det med et bolsje. Og så kom det til vidnet bare skridt for skridt. Hun har ikke talt med Forurettede 6 om det. Hun har ik-ke haft kontakt med Forurettede 6, efter Forurettede 6 flyttede skole.
Hun har ikke fået andet slik på skolen end bolsjer.
side 12
Hun tror, at det med episoden er sket mere end en gang, men hun kan ikke huske, hvor mange gange. Hun kan ikke adskille det på steder. Det foregik ved en grøn sofa, der stod i hjørnet dengang.
Hun husker ikke hvordan pædagogen Tiltalte var, men veninderne syntes, at han var lidt underlig. Hun tror, at han var ekstralærer, ikke pædagog.
Slaget i numsen kan hun ikke huske om var hård eller blød eller hvor det ramte henne. Hun er ikke sikker på, at det var på numsen, men sikker på, at det var et sted bag på kroppen, for de stod med ryggen til ham. Det var ikke på benene, og hun tror ikke at der var ryggen eller skulderen, så det må være numsen.
Tiltalte var der, da de begyndte på skolen, og de havde ham i 0. klasse.
Hun tænkte ikke over det dengang, det med slaget på numsen, men dengang var det sjovt, at de fik bolsjer, men nu finder hun det skræmmende, at der var en, der gjorde noget sådan. Det var sådan, at hvis man duksede og blev slået i numsen, fik man et bolsje.
Hun og Forurettede 6 gik hele tiden sammen i 0. klasse. Hun var alene med ham og Forurettede 6 i klasseværelset ved episoden, men har ellers ikke været alene med Tiltalte.
Hun har efterfølgende fortalt om episoden til Person 4, Person 5 og Forurettede 5 fra klas-sen.
Genadspurgt har Forurettede 7 fortalt bl.a., at hun husker afta-len som om, at hvis man duksede og blev slået i numsen, så fik man slik. Hun tror, at Forurettede 6 også blev slået i numsen. Det er hun meget sikker på, det vil væ-re den måde. Men hun så ikke Tiltalte slå på Forurettede 6's numse.
Person 4 og Forurettede 5 sagde, da hun talte med dem, at de havde hørt om det før, at Tiltalte havde slået dem i numsen. Det har Forurettede 6 og hun nok sagt til dem. Venin-derne syntes, at han var lidt underlig – at han ligesom sagde nogle underlige ting eller et eller andet lidt mærkelig. Men hun ved ikke, om hun tænkte, at han var underlig.
Rækkefølgen var at dukse, så smæk i numsen, og så bolsje. De skulle slå med ryggen til ham for at slå dem i numsen, som han jo ligesom havde sagt.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret bl.a., at han blev ansat på Skole 1 i august 2010. Han var da uddannet pædagog samme år. Han blev fritstillet i februar 2017, i forbindelse med en sag. Da blev han fritstillet et halvt år.
side 13
Hans stilling ændrede sig lidt hen ad vejen. Han har fulgt en klasse ad gangen fra 0.-3. klasse som kontaktpædagog. Der var først ikke så mange timer til de mindste klasser, hvor der var en klasseleder, men i de ældre klasser var der flere timer, fordi pædagogerne blev brugt til at støtte lærerundervisnin-gen. Det foregik sådan, at klasselæren kom ind og havde en plan for dagen. Som kontaktpædagog hjalp han så både gode og dårlige elever. En stor del af det var at holde styr på tropperne, så de kunne modtage undervisning og forholde sig roligt, at varetage deres trivsel og det faglige og det sociale. Hjælp rent fagligt foregik oftest inde i klassen, hvor han sad ved siden af eller over for barnet eller på hug eller stod ved siden af dem.
Skole-Fritids-ordningen blev omtalt som SFO. Der havde han også sin gang. Der var andre aktiviteter, værksted, cafe og hal, eller man kunne være uden på legepladsen eller i gartnerrummet eller computerrummet. Det var et stort hus fra 0.-3. klasse. Skole 1 var en stor skole med 400 elever. SFO havde adgang til hele huset. 0. klassernes klasseværelser blev dog lukket af, men de øvrige klasseværelser var uaflåste. Der var normalt tre klasser på hvert spor. Idrætshallen havde SFO også adgang til.
Børnene var nærgående med at hænge på en eller hive i en, så der skulle sæt-tes grænser. Han mener ikke, at der var deciderede regler for fysisk kontakt. Reglerne for berøring var sund fornuft. Man forsøgte at sætte grænser for, hvor meget børnene kunne hænge på de ansatte. Man kunne trøste børn, og sidde med dem, og han har også hjulpet børn ned fra træer og andet. Den fy-sisk kontakt, han havde, var som led i undervisningen og som almindelig om-sorg. I overgangssituationerne eller ved en afsluttet opgave kunne man mar-kere det med et skub i ryggen eller en hånd på skulderen.
Han har ikke givet børnene slik. Han har tygget tyggegummi, og børnene plagede ham konstant herom, så han har undertiden givet et barn tyggegum-mi.
Forhold 1:
Forurettede 1 kan han ikke huske. Han mener heller ikke, at han har været kontaktpædagog for hende, så ville han kunne huske hende. Den epi-sode, der er beskrevet i anklageskriftet, husker han ikke. Han husker ikke at være konfronteret af Forurettede 1's mor om et klap i numsen. Der har ikke væ-ret noget tidspunkt, hvor han er konfronteret med noget som helst, som han mindes det.
Foreholdt ekstrakten side 1082, 2. sidste afsnit, om ikke at have klappet no-gen i numsen og om at være kontaktet af en forælder herom, kan han ikke nu huske dette.
side 14
Forhold 2:
Forurettede 2 husker han. Hun var i A. klassen, som han var kontaktpæ-dagog for, fra 0. op til 3. Hun er en af de piger, han har hjulpet rent fagligt. Det var stort set i alle fag, for hun var udfordret på sin opmærksomhed og sin koncentration. Rent fagligt havde hun ikke nogen interesser og derfor heller ikke nogen motivation. Hun afbrød undervisningen konstant og kom med upassende kommentarer. Hun var en udfordring. Hvis han hjalp hende, var det primært i klassen, men hvis man skulle have mere ro eller arbejde i små grupper, kunne man sidde i cafeen eller i krydsestuen eller gangen eller vindfanget. Han har i så fald siddet ved siden af hende. Fysisk kontakt kunne være et slag på låret eller på lænden eller skulderen eller armen om, at nu er man færdig med noget. Det har været kortvarige berøringer. Han har ikke haft hånden tættere op omkring hendes kønsdele. Han mener ikke, at der kan være episoder, der er misforstået. Han har bedt hende sidde stille, men ikke at sidde på en bestemt måde. Han har ikke givet Forurettede 2 tyggegummi.
Forhold 3:
Forurettede 3 gik i samme klasse som Forurettede 2. De to piger gik også meget sammen. Han har brugt flyverdragt en gang imellem. Det var normalt, når det var koldt. De var stillet til rådighed af skolen. Han har brugt flyverdragt på bålpladsen, og når han kælkede. Mange af flyverdragterne var smadrede. Han husker ikke at have givet Forurettede 3 tyggegummi. Han husker ikke præcist, hvem han har givet tyggegummi til. Han mener, at det var et beskedent antal gange, han gav tyggegummi til børnene.
Han har ikke haft børn inde i personalegarderoben. Det kan han afvise. Der havde han sine ting. Fx gik han der for at tjekke sin telefon. Eller han har holdt pauser i personalerummet. Der har han ikke haft børn inde.
Anklageren foreviste fotos af medarbejdertoilet og medarbejdergarderoben, ekstrakten side 833 og 834 og tilsvarende på Windows 360 graders oversigt.
Ens telefon skulle hænge inde i jakken, så han var undertiden derinde. Han har ikke haft børn derinde eller givet dem tyggegummi derinde. Der har ikke været situationer, hvor børnene har taget tyggegummi i hans lomme. Børnene har ikke været i hans lommer.
Forevist fotos ekstrakten side 946-949, vil han kalde lokalet naturværkstedet. Der var en bålplads ved siden af. Der foregik forskellige kreating. Flyverd-ragter hang i medarbejdergaderoben.
Anklageren foreviste lokalet i Windows 360 graders oversigt.
Han husker ikke at have givet Forurettede 3 tyggegummi i lokalet, men kan godt have været i lokalet med hende.
side 15
Forhold 4:
Han husker Forurettede 4 svagt. Han husker hende særligt på grund af hen-des bror, som var meget ressourcekrævende. Han kender hende fra SFO. Hans forhold til hende var ikke særligt tæt. Hun har sikkert været en del af aktiviteter, han har lavet med børnene, fx i tegnerummet og hallen. Han hus-ker ikke at have været i idrætshallen eller tilhørende rum med hende. Han husker heller ikke at have været alene med hende. Da han ikke har været kontaktpædagog med hende, har han ikke været alene med hende i klasserne. Der kan ikke have været en episode, hvor han har været alene med hende på et toilet. Han husker hendes mest fra tegnerummet og kendte hende mest som lillesøster til Person 6, som han var kontaktpædagog for. Hans kontakt med hende har været overfladisk.
Anklagen om overgreb er dybt forkasteligt og grænseoverskridende. Person 6 blev mobbet rigtigt meget af de andre i sin klasse. Han var ikke i stand til at ”løfte” Person 6. Det kan være baggrunden for anmeldelsen fra Person 6's søster. Der ligger et hævnmotiv fra alle disse børn og deres forældres side.
Forhold 5:
Det forhold hørte han om den 7. februar 2017, hvor han mødte på arbejdet og blev kaldt til siden af sin leder og skolelederen, der gav ham en seddel, hvor de suspenderede ham. Forurettede 5 gik i 0.C., som han da var kontaktpæda-gog for. Han fulgte Forurettede 5 fra 0. klasse og til han stoppede i 2017. Han hus-ker ikke at have været i kontakt med Forurettede 5 på en måde, der kunne misfor-stås som forhold 5. Hun var en, der fyldte meget, og som man skulle være konsekvent over for. Hun stak socialt ret meget ud og fyldte meget i timerne. Han har været i kontakt med hende hver dag, når han har været på arbejde, i skolen og i SFO. Han har ikke været alene med hende i et lokale tilknyttet idrætshallen.
Forhold 6 og 7:
Forurettede 6 og Forurettede 7 var han også kontaktpædagog for, som kontaktpædagog for 0.C. Om de to var dukse på tidspunktet ved han ikke. Hvis der har været noget, der har mindet om episoden, forhold 6 og 7, var det fordi de legede i sofaen og skulle stoppe med at lege og ud af klasseværelset. Han kan have ramt dem på lænden eller hoften og ført dem ud. Han har ikke klappet dem i numsen. Der var bolsjer i 0.C. hver fredag ved afslutning. Der blev ikke givet bolsjer, fordi han har ført dem ud. Måske har de misforstået, hvordan han har førte dem ud. Han har ikke stillet dem op og klappet dem i numsen.
Et hævnmotiv vil han beskrive således, at han fra 2013 og frem var meget vred, fordi han blev skilt i 2013. Det påvirkede hans dagligdag. Han var ked af det og har helt sikkert været meget, meget hård, og han har ikke været
side 16
rummelig på grund af skilsmissen. Hans humør har helt sikkert påvirket bør-nene, for han var meget firkantet. Der var også børn, der ikke ville høre efter. Han finder, at det her er brugt imod ham, af de børn han har været kontakt-pædagog for. Forhold 1 kan også have den baggrund, da han var i dårlig hu-mør op til skilsmissen. Han kan ikke svare på, hvorfor hans humør og adfærd ikke er blevet påtalt. Han har været for hård og ikke rummelig, så børnene har haft et hævnmotiv, som de har koordineret, også på tværs af årgangene. Der har været masser af søskendepar på Skole 1. Han mener, at man har set sig sur på ham, fordi han har været en dårlig pædagog.
Foreholdt, at børnene er kontaktet af politiet over en periode og ikke på samme dage, og at det er efter politiets initiativ, anmeldelserne er sket, og om dette svarer til et hævnmotiv, forklarede tiltalte, at det passer med, at børnene har snakket om det her over mange år. Forurettede 2 mener, at hun hus-ker noget, der er sket en gang, altså en falsk erindring. Han tænker at både hævnmotiv og falsk erindring hænger sammen i forhold til Forurettede 2.
Han har en samlever i dag. Det er Person 7, som arbejdede på Skole 1. Han har ikke delt detaljer med børnene om, at han skulle hjem og ælte Person 7 eller elske med Person 7. Han har heller ikke lavet håndtegn herom. Han og Person 7 blev kærester i starten af 2015.
”Lommemanden” mener han ikke at have haft en snak med kollegaer på Skole 1 om. En snak om at ”mindfucke” , ved at forestille sig en anden un-der samleje, har han ikke snakket med en kollega Vidne 3 om. Hvis han har brugt ordet mindfucke, hvilket han ikke husker, har det været i forbindelse med en samtale om dominans og om at score. Mindfucke kan måske været sagt i en joke.
Han har løftet børn ned fra fx en ribbe eller et træ. Han kunne lave markerin-ger på et barns side eller låret for at markere, at en opgave var færdig, eller i en overgangssituation, fra undervisning til frikvarter, for at gelinde dem af-sted. Han gjorde det typisk ved at føre børnene ud ved skulderen. Eller for at markere, at en opgave var færdig, ved et klap på knæet.
Der var meget leg i SFO. Der har været leg i hallen med tonsvis af fange-lege, fx haletagfat, hvor et tøndebånd udgjorde halen. Dér kan han have ramt børn på kroppen og på numsen. Der var også ”slåslege” i et ”slåskontor” , hvor man moslede eller brødes. Det tog pigerne også del i. Så har der været svingture, hvor børn er svinget rundt. Det har han også været en del af, ved at tage under armhulerne og svinge børn rundt. Der har været kontakt ved høvdingebold og stikbold. I det moment har der også været at skulle trøste, hvis et barn fik en bold i hovedet. Han har trøstet ved at sætte sig ned, sige trøstende ord og ae dem på skuldrene.
Børnene var generelt meget opsøgende i dagligdagen i aktiviteter og i over-gangssituationer, i forhold til hjælp. De har kravlet på ham og hoppet på
side 17
ham. De ansatte talte om, at det var for meget. Hans opfattelse var også, at det var for meget. Det var børn fra alle klasser. Han talte bl.a. med pædago-gen Vidne 3 herom, og med to pædagogmedhjælpere, Person 8 og Person 9. Man skulle være meget grænsesættende. Måske var han til tider for meget grænse-sættende.
Hans forklaring på, hvorfor pigerne har anmeldt ham, er antagelser, men han ved jo fra pigerne, at de har snakket omkring ham i situationer, og der er brugt Tik-Tok i forhold til de her ting, gætter han på. Han havde en kort lun-te i en længere årrække – frem til skilsmisse i 2013 og i 2-3 år derefter. Han ved, at man på Skole 1 var meget udsat for klager og bebrejdende ord og vendinger fra forældrene. Forældrene har sikkert støttet deres børn i denne sag. Han mindes ikke andre grunde til, at man har været efter ham, men sagen fra 2018 har sikkert spredt rygter om ham. Forurettede 2 og Forurettede 3 gik begge i klasse med Person 10. Vidne 4 var storesøster til Person 11, der gik i para-llelklassen til Forurettede 2 og Forurettede 3.
Flyverdragterne har hængt i garderoben, siden han blev ansat. Der var to fly-verdragter, den ene var slidt og der var hul i lommerne. Han valgte tilfældigt flyverdragt.
Han har aldrig været på toilettet med Forurettede 4, forhold 4, eller med nogen børn. Han har været i omklædningen med drenge, men ikke på toilet med børn.
Forurettede 1 har forklaret ad forhold 1 bl.a., at hun gik på Skole 1 fra 0. klasse til 8. klasse. Hun var der i hele indskolingen og gik også i SFO. Hun havde kontakt med tiltalte. Hun husker ikke kontakten med tiltalte, men ved, at der var kontakt. Hun husker svagt, at hun var i hallen, og tiltalte havde løftet hende og havde mærket på hendes bukser og spurgte ”hvad var det” . Hun mærkede, at det ikke var i orden, og ville ned.
Forevist foto af sportshallen fra Windows 360 graders oversigt var det denne hal. De var henne ved gardinerne i hallen på stedet mellem gardinerne. Der var også andre børn i hallen. De var tit derned i frikvarteret, men også i SFO. Der var børn i hallen og en eller anden form for aktivitet. Hun ved ik-ke, hvordan det kom i stand, at tiltalte løftede hende. Han holdt hende, som man holder et lille barn. Hun havde numsen på hans arm. Hun er ikke 100 % sikker, men det var som man holder en baby. Måske var hun holdt på ryggen. Hun havde maven imod ham. Det var med den anden hånd, at han gjorde no-get. Hun havde bukser eller shorts på. Så rørte han mellem hendes ben med den anden hånd, og så hoppede hun med. Tiltaltes hånd ramte hendes køns-del, hendes private område. Det var ikke inde på underbukserne, men hun kan ikke sige, om det var mellem underbukser og bukser. Hun havde noget toiletpapir i underbukserne, fordi hun havde det med at tisse. Han spurgte ”hvad er det” , og hun sagde ”ikke noget” . Hun tror ikke, at der var nogen, der så det. Det ville overraske hende, hvis der ikke var nogen, der så det. Der
side 18
var kun børn. Hun ved ikke, om der var pædagoger eller andet. Det varede to sekunder. Han bevægede hånden op og ned eller frem og tilbage. Det var med fingrene i en eller anden form for bevægelse. Hun var flov over, at hun havde papir i bukserne. De var meget blufærdige i hendes familie, så hun vid-ste udmærket godt, at det var forkert. Hun fik en følelse af krænkelse. Hen-des far er tuneser og hendes mor er meget varsom med hende. Hun gik i tredje klasse dengang, det ved hun bare. Hun var 8-9 år, da hun gik i tredje. Hun husker ting i forhold til hvilken klasse og hvilken alder som en metode, da hun er dårlig til årstal. Hun er sikker på, at forholdet er sket. Hun fortalte ikke sin mor om det, før hun var 19. Engang hun blev klappet i røven af til-talte foran sin lillebror, og derfor sagde hun det til moren. Moren kom ud på skolen og skældte tiltalte ud. Vidnet var med, for moren tog hende med og holdt hende i hånden. Moren hævede stemmen og tiltalte var meget noncha-lant eller ligeglad og sagde, at dette havde han ikke gjort. Det må have været dagen efter, for hendes mor er hurtig på aftrækkeren.
Hun har ikke tænkt over episoden fra 3. klasse, før hun blev rigtigt voksen. Det har påvirket hende meget. Det har gjort det svært i forhold til grænse-sætning og givet hende et forskruet syn på sex og bragt hende ud i mærkelige situationer i forhold til mænd og grænser. Hun har gået til psykolog siden hun var 13, men har først fortalt om dette til en psykolog, da hun var 19. Hun har i perioder været dopet af hash, og dette er kommet frem efter hun er kommet til sig selv. Til psykologen omtalte hun det bare som en episode, ik-ke hvad der nærmere skete.
Journalnotatet i ekstrakten side 72 refererer til denne episode.
Først senere talte hun med sin mor om dette. Hun fortalte det til sin mor, for-di det var som et åbent sår, der blødte. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke for-talte det til en voksen, da det skete. Måske var det frygt, men hun husker ik-ke sin tankegang da. Episoden påvirker hende også i dag, men det var mest, fordi det har sat alle de andre ting i gang. Det var denne episode, der startede det.
Hun har talt med en veninde, Vidne 4, om det. Det var i sportshallen, hvor Vidne 4 sagde, at tiltalte havde rørt hende, og hun fortalte så Vidne 4, at tiltalte havde rørt hende. Men de snakkede ikke om det igen. Vidne 4 gik en klasse under vid-net. Hun har ikke kontakte med Vidne 4 i dag, bortset fra at hun har mødt hende en dag i bussen, og at de skrev sammen om aftenen samme dag. Hun kender ikke til, hvem der er de andre piger i sagen. Sagen kom frem ved at politiet kontaktede hendes mor. Hun blev ikke overrasket, men regnede med at det var det, det handlede om.
Hun kan ikke sige hvor mange, der var til stede i hallen. Der var børn i hvert fald. Kun børn lagde hun mærke til, men måske var der voksne. Det er ikke en mulighed, at hun i situationen havde et tisseproblem. Hun mener, at tiltalte berørte med højre hånd, men hun kan ikke være 100% sikker. Hun er sikker
side 19
på en bevægelse op eller ned eller fra side til siden.
Foreholdt afhøring til politirapport, ekstrakten side 45 – 46, kan det være rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at han ikke gjorde andet end at have mærket papiret. Hendes hukommelse kan ikke være 100 %. Hun kan ikke huske 100 %, hvad hun har forklaret til politiet. Det, der står om, at han ikke ”gik videre med det” var en forklaring om, at det varede to sekunder. Det var ikke et uheld. Der er stor forskel på et uheld, og hvordan det føles på den anden side.
Et journalnotat, ekstrakten side 72, vedrører alene den episode, for der var kun den episode, da hun var i den alder. Foreholdt at der står ”de overgreb” og ”overgrebene” , fastholder vidnet, at da hun var 8 var der kun et overgreb, og der var ikke nogen, før hun fyldte 8 år.
Samtalen med Vidne 4 foregik ved udveksling af beskeder, ikke mundtligt. Det foregik for et par måneder siden, efter de havde set hinanden i bussen. De skrev ikke om sagen.
Vidne 5 har forklaret bl.a., at Forurettede 1 var nok en 9 år gam-mel, da hun kom og fortalte vidnet, at tiltalte havde klappet hende i numsen. Det fik vidnet fortalt på skolen. Hun fandt tiltalte på en stue på skolen og sagde til ham noget i stil med, at han skulle holde fingrene for sig selv, at der var upassende, og at det ikke kom til at ske igen. Tiltalte sagde noget med, at der ikke var nogen mening med det, eller der ligger ikke noget bag det. Hun tolkede det sådan nonchalant, lidt kækt. Hun blev i hvert fald provokeret af det. Tiltalte benægtede det ikke, men forsvarede det. Hun tror, at der endte med, at hun kom med en eller anden form for trussel, og så gik hun. Hun var gal. Forurettede 1 gik måske i 4. klasse på det tidspunkt. Som vidnet husker det, var Forurettede 1 med, da hun talte med tiltalte.
Politiet ringede til hende pludseligt, fordi der var noget med en anden pige, og så havde de hørt om Forurettede 1's episode. Hun var blevet kontaktet to gange. Hun mener, at det var sidste år. Hun har nok forklaret politiet om episoden med klappet i numsen.
Forurettede 1 kom, da hun var ældre, og forklarede at det ikke var helt det, der skete. Da fortalte hun, at tiltalte havde løftet hende og båret hende og puttet hæn-derne ned i hendes underbukser, og så var hun hoppet ned, fordi det var mærkeligt. Men Forurettede 1 var ikke glad for at fortælle om det. Forurettede 1 har måske været bange for reaktionen. Det er et par år siden, men efter, at hun talte med politiet første gang. Hun mener, at Forurettede 1 fortalte om, at der var i hallen på skolen, sportshallen. Forurettede 1 sagde ikke noget om, hvorvidt det var to for-skellige episode. Vidnet føler det som om, at det var en og samme. Hun gra-vede ikke i det. Vidnet gik ikke til politiet med det. Det er kun et år siden, at hun hørte historien fra Forurettede 1. Herefter blev vidnet kontaktet af politiet anden gang. Vidnet fik fortalt den rigtige episode fra Forurettede 1 efter politiet havde kon-
side 20
taktet vidnet anden gang. Men ikke så længe efter. Forurettede 1 blev ked af det, så de lukkede det ned.
Foreholdt ekstrakten side 58 nederst, kan det godt være, at Forurettede 1 fortalte hende sandheden forud for, at politiet kontaktede vidnet anden gang.
Forurettede 2 har forklaret bl.a. ad forhold 2, at hun begyndte sin skole-gang på Skole 1 i 0. klasse. Hun gik på Skole 1 til 5. – 6. klasse. Tiltalte var kontaktpædagog i hendes klasse og var både i klassen og i SFO, hvor hun også gik. Tiltalte hjalp hende ofte i matematik, hvilket hun havde brug for, da hun havde svært ved matematik. Hun blev rørt ved i for-bindelse med, at tiltalte har hjulpet hende. Den første episode, hun husker, var under hjælp til matematik. Han sad ved siden af hende. Han sagde på en ligesom sjov facon, at hvis hun skulle have hjælp, skulle hun sidde på en be-stemt måde, hvor hun svajede i ryggen, så hendes numse kom ud i mellem-rummet mellem ryglæn og sæde. Hun sad ligesom med strittende numse. Hun har ingen ide om, hvor mange gange det skete. Det er et billede, hun har i hovedet. Det er sket flere gange, men hun kan ikke forklare de andre situati-oner.
Nogen gange sad tiltalte bare på hug, hvis hun kun skulle have en kort hjælp, og andre gange sad han på en stol ved siden af hende. Han sad på hug første gang. Det kunne også være sådan, at hun fik en hånd på sit lår eller ved sit underliv. Det skete samtidig med den første episode. Først sad tiltalte på hug, men tog så en stol og satte sig ved siden af hende på venstre side. Hun fik hjælp til matematik. Hun blev rørt ved sit lår, mens hun løste en matemati-kopgave. Det var med venstre arm, han rørte hende, så han lænede sig ind mod hende og tog med venstre arm på hendes venstre lår. Det foregik til dels under bordet. Det var helt inde på låret, helt inde mod hendes underliv. Hen-des underliv var ved spidserne af hans fingre. Hun tror, at hun havde lange bukser på og en t-shirt, men hun husker det ikke så tydeligt, måske en neder-del, men der var et stykke stof imellem. Ved den episode ved hun ikke, hvor langt tid berøringen var. Det var ikke mere end 5 minutter. Og det var lige-som på skift, hvor han tog hænderne op og ned for at forklare matematikken nogle gange. Han mosede også hendes lår med sin tommelfinger. Han var en af hendes yndlingspædagoger, og hun tænkte ikke videre over det, selv om hun fandt det lidt underligt. Hun kunne efter sin alder ikke opfatte det som seksuelt. Efter hvilket klasseværelse, hun var i, ved hun, at det foregik, da hun gik i 2. klasse.
Der har været senere episoder, men hun kan ikke forklare om de situationer. Hun har også siddet på hans skød. Det fandt hun skyldtes, at hun var hans yndlingselev.
Hun husker ikke andre berøringer, men der har været berøringer med en varm hånd, der blev holdt stille på hende kønsdele. Der var stof imellem, og det skete kun en gang, efter hvad hun kan huske. Episoderne er kun sket i
side 21
klasselokalet – hun husker ikke, at det er sket andre steder.
Hun har ikke et konkret tal på hvor mange gange, det er sket, men i hvert fald over en 5, 6, 7 gange. Der kan ikke have været tale om uheld. Hun er sikker på, at det skyldtes en bevidst handling. Hun er dog ikke sikker på me-ningen bag.
Foreholdt ekstrakten side 97, afhøringsrapport: ”Hun kom nu i tanke om, at det så måtte have været to gange, for hun kunne også huske engang, hvor han gjorde det samme, da han sad på højre side. Hun kunne huske, at han havde gjorde det med begge hænder (både med venstre og højre), for hun kunne huske, hvor hans tommelfinger havde været, når han gjorde det. Når det var med højre hånd var tommeltotten på hendes venstre ben, og når det var venstre var tommeltotten på højre ben. Der var så to gange, hvor han havde hele hånden på hendes kønsdele” , forklarede vidnet, at hun har forkla-ret sådan til politiet. Hun sagde også til politiet først, at det var en gang, men efter en lang samtale med politidamen poppede der flere ting op. Hun kan godt huske i dag, at der var flere gange. Den ene gang var, hvor tommelfin-geren masede hende, og den anden gang var med den varme stille hånd.
Hun følte den ene gang ligesom et sug i maven, fordi hun tænkte, at det var underligt og hvorfor skete det, men hun har ikke grædt over det, men tog det som, at tiltalte godt kunne lide hende.
Der var andre inde i klassen - hele klassen var der – de havde matematik Hun ved ikke, om der var andre, der har set det. Tiltalte har måske skjult det ved, at hun har siddet tættest på døren, helt forrest i højre side, så man ikke rigtigt kunne se, hvad der skete, nede fra lokalet.
Hun har ikke talt med nogen om det og har ikke tænkt på at sige det til no-gen. Hun har talt med en ekskæreste om det for et år siden og har ellers for-talt om det ved anmeldelsen til politiet. Hun gik i klasse med Forurettede 3, men tror ikke, at hun har talt med Forurettede 3 om det. Hun har ikke snakket med no-gen om det, heller ikke med Person 10, der senere kom til klassen.
Tiltalte havde altid tyggegummi i lommen, og hun fik, når hun spurgte. Han kunne finde på at sige, at hun skulle fange det for at få det, fra hans hånd el-ler lomme, men det var en leg, og han gav hende det herefter. Hun har ikke haft hånden i hans lomme.
Politiet kontaktede hende på et tidspunkt – så initiativet til anmeldelsen var ikke hendes. Da politiet ringede, begyndte hun at græde, og sagde, at hun vidste hvad det var, og at det vedrørte tiltalte. Hun fortalte det samtidig til politiet og til sin mor.
Hun skiftede skole, fordi hun havde det svært, men det var noget, som skolen og hendes mor besluttede. Hendes problemer var med kammeraterne
side 22
og det faglige, men ikke de voksne. Hun ved ikke, hvad det svære skyldtes. Hun blev dårlig, når hun skulle afsted, og havde for meget fravær. Hun ved ikke, hvad det kan skyldes. Men det kan bl.a. været på grund af både denne sag, fordi hun havde det svært socialt og også andre ting. Det er ikke noget, hun har talt med en professionel om, men det kunne måske være noget, som hun har brug for. Hun er udredt for OCD, men har ikke i den forbindelse snakket om episoden.
Hun har mindre søskende, der går på Skole 1. På grund af tiltalte ville hun ikke have, at de gik på skolen, for at de ikke skulle opleve det sam-me.
Hun troede, at hun var den eneste, og ville ikke komme 10 år efter og stå alene. Og dengang vidste hun ikke, hvad det drejede sig om, og hvad der var meningen bag, så hun ville ikke gøre et stort nummer ud af det. Hun holdt det i sig selv og havde svært ved at sige det til sin mor eller andre. Hun var bange for ikke at blive troet på.
Det er korrekt, at hun husker den første episode klart, men om de andre bare er sikker på, at der har været flere episoder. Det tænker hun skyldes, at den første oplevelse har sat sig hos hende. Den første episode var en af de to epi-soder, hvor hun blev befølt på sin kønsdel. Ved gang nummer to sad han på hendes højre side, og det var en anden dag. Hun husker det som, at det var en anden dag. Hun huskede det først som en gang, men efter der er læst op fra politirapporten, husker hun nu, at det var to gange. De to gange, hvor hun blev berørt på sin kønsdel, husker hun ikke om det er en del af, at hun er berørt på lårene.
Eleverne sad ved tomandsborde. Hun havde sidemakker, men sidemakkeren sad der ikke under episoderne. Om de episoder, hun kun husker antallet på, kan hun ikke sige, hvor sidemakkeren sad. Fra bordet bag ved hende tænker hun ikke, at man kunne se hvad der skete. Berøringerne skete delvist dække af bordet, halvt under bordet.
Adspurgt om der under den første episode skete noget med tommelfingeren, har vidnet forklaret, at der var berøring af tommelfingeren ved kønsdelen, men da blev der ikke masseret.
Om den anden episode husker hun ikke andre detaljer, end at det foregik i klasselokalet, og at det var med højre hånd, mener hun. Hun husker det som om, at han da sad på hug foran hende og lænede sig ind over.
Efter hun havde været til afhøring hos politiet var der flere ting, der poppede på. Politidamen havde stillet et spørgsmål, som vidnet ikke kunne svare på, men det kunne vidnets mor. Det vedrørte ikke berøringer, men detaljer om-kring forholdet til veninder i klassen. Det var vidnets mor, der mindede hen-de om, at hun tit sad på tiltaltes skød.
side 23
Vidne 6 har forklaret bl.a., at hun er mor til Forurettede 2. Hun hørte første gang om noget, den sidste gang politiet ringede. Forurettede 2 vækkede hende og fortalte om telefonopkaldet og fortalte om, hvad der var sket. Forurettede 2 for-talte, at tiltalte havde gjort nogle ting ved hende i skolen og i SFO, som ikke var korrekt. Forurettede 2 havde svært ved at forklare om det. Det virkede som om Forurettede 2 samtidig blev forløst. I indskolingen var Forurettede 2 ked af at gå i skole. Hun kastede op og kunne besvime, når hun skulle i skole. Og vid-net vidste ikke, hvad det skyldtes. De kunne ikke finde frem til, hvad der fo-regik. Hun kontaktede skolen, herunder tiltalte, som hun fik et godt forhold til. Forurettede 2 havde ikke lyst til at lave dansk eller matematik med tiltalte, og vidnet forstod ikke hvorfor. Det var det faglige, der var fokus på. Svaret blev, at Forurettede 2 skulle skifte skole, og psykiatrien kom ind over, da Forurettede 2 fyldte 12 år. Da Forurettede 2 fortalte om episoden, faldt brikkerne på plads for vidnet, også i forhold til Forurettede 2's manglende tro på autoriteter.
Forurettede 2 har været i børnepsykiatrien, siden hun var 12. De kontaktede psy-kiatrien, da Forurettede 2 havde svært ved at fungere socialt, fagligt og i hjemmet, hvor der opstod konflikter. Forurettede 2 vil have kontrol over vidnet, og er angst for at komme ud af hjemmet og har stereotyper vedrørende mad og opryd-ning. Forurettede 2 har fået en diagnose med OCD, der er kommet til som følge af et traume, som vidnet nu mener skyldes denne sag. Inden Forurettede 2 kom i skole, var hun velfungerende og moden og kom i skole et år før tid. Det be-gyndte at gå galt i 1. eller 2. klasse. Forurettede 2 tog afstand fra mænd og mand-lige lærer, så det var en alarmklokke.
Efter Forurettede 2 havde forklaret om episode, følte Forurettede 2 skyld og skam, og ville i en periode ikke tale om episoden. Forurettede 2 ville ikke have, at hendes små tvillingesøskende skulle begynde på Skole 1, og spurgte vid-net, om tiltalte stadig gik der.
Forurettede 2 har fortalt vidnet, at tiltalte har rørt hende på steder, han ikke skulle røre. Berøringer var mellem benene, ligesom tiltalte havde aet hende på låre-ne.
Forurettede 2 forandrede sig og fik det dårligt enten i første eller anden klasse. Hun ved ikke, om det var om foråret eller efteråret.
Foreholdt ekstrakten side 105, 2. afsnit: ”Afhørte forklarede, at Forurettede 2 var en helt anden pige, inden hun startede i skole … Hun gik fra at være udad-vendt, glad og aktiv til at være indadvendt og usikker. Det var omkring 1. klasse.” , forklarede vidnet, at det er det, hun har forklaret til politiet.
Vidnet har ikke haft kontakt med andre forældre om sagen. Det var i første eller andet klasse, at der skete noget med Forurettede 2.
Forurettede 3 har forklaret bl.a., at hun gik på
side 24
Skole 1 fra 0. til 9. klasse og gik også i SFO. Tiltalte var kontaktpæda-gog i hendes klasse. Der var en anden pædagog i 0. klasse og herefter be-gyndte tiltalte som kontaktpædagog. Tiltalte havde også vagter i SFO. Hun husker det som om, at hun havde ret meget med tiltalte at gøre. Hun husker ikke, at hun havde ekstraundervisning i skolen.
Sløjdlokalet ligger i en anden ende af skolen ved skoletandlægen. Der var en episoden i sløjdlokalet, hvor tiltalte og vidnet og måske en anden pige gik ind i lokalet. Tiltalte havde flyverdragt på, og han spurgte, om de ville havde tyg-gegummi. Hun stak hånden ned i hans lomme, og hun ramte hans tissemand, trak hånden til sig og gik.
Forevist Windows 360 graders oversigt fra lokalet husker hun, at hun stod ved vinduerne og tættest på døren. Det var inde i lokalet, hvor de var trådt ca. midtvejs ind, at det foregik. Hun tror, at hun har gået i 2. - 3. klasse, ca. Hun husker ikke hvem den anden pige var, men måske var det Person 12. Tiltalte gav tit tyggegummi og spurgte til, om de ville have tygge-gummi. Nogle gange var det også inde i et personalerum, at de blev tilbudt tyggegummi.
Flyverdragten var i en neutral farve, blå eller grå. Hvis de ville have et tygge-gummi, sagde han, så skulle de bare tage det i hans lomme. Hun mærkede in-derforet, og stak hånden videre ned. Foret var ligesom tyndt ind mod krop-pen. Omkring lysken kunne hun mærke en bule. Hun tænkte, at det måtte være forkert, og at det var hans tissemand, og trak hånden til sig. Tiltalte kikkede ud ad vinduerne ud mod skolen, og vidnet stod lidt skråt med front mod han og sin venstre hånd ned i hans højre lomme. Hun mærkede ligesom tyndt fór og kunne mærke kroppen, men ikke hud mod hud. I normale lom-mer ville lommen stoppe, men her gik den nærmest igennem som i en hoodie. Hun tror ikke, at der var hul i lommen. Hun følte hans tissemand ved det om-råde, hvor hans tissemand skulle være. Hun husker ikke at kunne mærke om tissemanden var hård. Tiltalte må have mærket, at hun rørte hans tissemand. Der blev ikke sagt noget. Hun tænkte, at det var forkert, og gik. Hun ved ik-ke, om hun blev ked af det dengang. Hun er ked af det i dag. Det er svært at snakke om. Hun fandt ikke tyggegummiet i lommen. På en måde tror hun, at det var meningen, at hun skulle støde på hans tissemand. Hun kan ikke se, hvorfor man skulle spørge om at stikke hånden ind i en lomme ellers. Om den anden pige havde hånden ned i lommen ved hun ikke. Måske skulle hun tage tyggegummiet ud til dem begge. Hun husker ikke, at de fik tyggegummi i si-tuationen. Da hun gik ud, fulgte den anden pige og tiltalte med ud.
Forevist foto af flyverdragt ekstrakten side 1764, kan hun ikke sige, om det er den, men det kan godt ligne den. Hun vil ikke tænke, at det var et uheld. Han måtte have vidst, at hans tissemand ville blive ramt, når lommen går di-rekte igennem.
Hun ville ikke fortælle det til nogen, for hun følte, at det var hendes egen
side 25
skyld, for hun gjorde det jo selv. I hendes familie taler de ikke så meget om intime ting. Hun sagde det første gang til politibetjenten. Politiet kontaktede hendes mor, og i den forbindelse sagde vidnet ja til, at der var foregået noget i indskolingen.
Personalegarderoben lå tæt på cafeen på skolen.
Forevist ekstrakten side 834-835 og Windows 360 graders oversigt kender hun området med krydsestuen. Garderoben er den på gangen over for kanti-nen, skråt over for, hvor man kan gå ned ad gange. Når hun har fået tygge-gummi derinde fra personalegarderoben, er der ikke sket andet, end de er gå-et ind i garderoben, og hun har stået halvt i døren og har fået tyggegummi. Det har ellers ikke været sådan, at hun har skullet tage tyggegummi fra lom-men.
Tiltalte har talt om Person 7, som vist var hans kæreste. Tiltalte sagde til vid-net og en anden pige, at han æltede Person 7. Det fandt hun anstødeligt.
Hun har med andre talt om; ”kan du huske den gang med Tiltalte?” i forbindelse med at de snakkede om pædofili. Alle vidste godt, at tiltalte var lidt upassen-de, uden at de talte om konkrete episoder. Person 12 har talt om en episode, hvor tiltale har rørt hende ved underlivet. Vidnet har ikke talt med andre piger om episoden.
Lommen var helt tom. Hun husker episoden tydeligt. Hun har i alle ti år væ-ret så sikker på, at det var sådan. Hendes hånd stødte ikke på andet end foret. Det var, hvad hun kunne føle i sin hånd, hun oplevede. Hun kikkede ik-ke ned i lommen. Der var tøj mellem hans tissemand og hendes hånd. Hun husker kun inderforet i lommen. Hun husker ikke, hvad han havde indenun-der, men det har nok været bukser.
Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun har gået på Skole 1 og gik der hele sin skolegang. Hun gik i klasse med Forurettede 3 og Forurettede 2. De har haft tiltalte som kontaktpædagog. Hun kender han både fra undervisningen og i SFO.
Der var en episode, hvor der var noget med noget tyggegummi, som hun og en af de andre piger skulle finde. Det foregik i lærernes garderobe, som hun husker det. Vidne 8, som også gik i klassen, var der sammen med tiltalte. Hun husker ikke så meget af det, bare at de spurgte om tyggegummi, og at de skulle mærke, hvor det var henne. Hun føler, at det var på hans krop, de skulle lede efter det. De var bare interesseret i tyggegummi, og hun husker ikke så meget om det. De skulle bare sådan mærke, hvor tyggegummiet var. Det var omkring lommen. Hun tænker, at de fandt tyggegummi. Hun husker ikke, om de havde hænderne ned i lommerne. Hun husker heller ikke, hvem der tog initiativ til, at de skulle finde det.
side 26
Forevist Windows 360 graders oversigt over gang hen til krydsestuen og me-darbejdergarderoben, udpegede vidnet medarbejdergarderoben som den, hun talte om. Som hun husker det, var de inde i garderoben, og det var inde i gar-deroben, at de skulle finde tyggegummiet på ham. Hun føler, at de har skullet finde tyggegummi på ham mere end en gang. Og hun har også været i garde-roben mere end en gang. Hvis hun har skullet finde tyggegummi på tiltalte en gang mere, var der sammen med Vidne 8.
Hun kan ikke præcisere tidspunktet for episoderne yderligere end, at det var i indskolingen.
Senere var der en snak mellem piger på mellemtrinnet, mellem 4-6. klasse, hvor pigerne fortalte, hvis de syntes, at der var sket et eller andet. Hun hus-ker ikke så meget derfra, for hun tænkte ikke så meget derom. En pige, Person 10, sagde at tiltalte havde rørt hendes lår. Mere kan hun ikke helt præcist huske. Hun husker ikke at have talt med Forurettede 2, men der var et rygte om, at tiltale havde slået Forurettede 2 i numsen. Der har ikke været mere snak om sa-gerne.
Tiltalte var kærester med deres matematiklærer, Person 7, og tiltalte kunne si-ge nogle ting om kæresteriet, der var upassende seksuelt for børn, som hun husker det. Dengang opfattede børnene det som sjovt.
Hun kan godt forestille sig, at de selv har bedt om tyggegummi.
Foreholdt ekstrakten side 1537, andet afsnit: ”Adspurgt senere i afhøringen forklarede afhørte, at så vidt hun huskede, skete det mere end en gang, at Tiltalte gik med afhørte og Vidne 8 ind i rummet, så pigerne kunne tage tygge-gummi i hans lomme. Afhørte tilføjede, at det var pigerne selv, der spurgte Tiltalte, om de måtte få tyggegummi.” forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet.
Foreholdt ekstrakten side 1535, 4. afsnit, "Og så kan jeg huske, at mig og hende der Vidne 8, at vi spurgte om tyggegummi, og så ville han have, at vi skulle gå med ind i personaleomklædningen og så så 'n finde det på ham. Men det kan jeg heller ikke huske helt præcist. Men jeg kan huske, at vi skul-le gå ind i det der omklædningsrum", forklarede vidnet, at det siger hende noget, når det læses op. Hun er ikke 100 % sikker på, hvordan det lige skete, men de kom ind i personalerummet og skulle finde tyggegummi på ham. Hun tror, at de fandt det.
Vidne 8 har forklaret bl.a., at hun har gået på Skole 1 fra 0. til 9. klasse. Hun gik i klasse med bl.a. Forurettede 2 og Forurettede 3 og Vidne 7. Tiltalte var deres kontaktpædagog i indskolingen. Hun gik også i SFO, og hun kender tiltalte fra begge steder. Hun husker ikke, hvor meget hun havde at gøre med tiltalte. Tiltalte har givet hende tyggegummi. Hun husker bare en episoden, hvor hun og Vidne 7 skulle ind i rummet. De skulle
side 27
tage deres hænder ned i hans forlomme for at tage tyggegummi.
Forevist Windows 360 graders oversigt over skolen udpegede vidnet perso-nalegarderoben. Hun ved ikke, hvordan de kom ind i lokalet - om de fulgte efter ham, eller han inviterede dem ind. Hun husker ikke, om døren var luk-ket. De skulle tage deres hænder ned i hans forlommer efter tyggegummiet. Det var hans ide. Hun husker det ikke sådan helt, hvordan det kom i stand, men det var hans initiativ. Hun gjorde det og fandt tyggegummiet i hans lom-me. I lommen mærkede hun tyggegummiet. Hun ved ikke med Vidne 7, hvad hun gjorde. Hun føler også, at Vidne 7 gjorde det, men hun ved det ikke. Hun tænkte ikke over det den gang, om det var forkert.
Der har været flere af de episoder, ved legepladsen, ved gyngen, hvor hun har haft sin hånd ned i tiltaltes forlomme, for at få tyggegummi eller lakrids-stænger. Og det var ude på legepladsen. Hun kan ikke huske, på hvis initiativ det skete.
Tiltale lavede nogle håndtegn ved at tage to fingre op mod munden og med tungen ud mellem de to fingre i et V, som et seksuelt tegn for oralsex. Hun husker ikke, hvornår det var, men det var på indskolingen, omkring 2. klasse.
Man hørte om, at tiltalte havde slået Forurettede 2 i røven, men det var på rygte-basis.
Der har været snak om tiltalte, mens de sad i klassen i en rundkreds en gang, men hun husker ikke nærmere herom.
Hun har i talt med Vidne 7 om sagen, men ikke med Forurettede 2 eller andre.
”Jeg skal hjem og bage boller under dynen med Person 7” , har tiltalte sagt. Det var også mens vidnet var i indskolingen. Person 7 har hun forstået, at til-talte havde som veninde.
Politiassistent Vidne 9 har forklarede bl.a., at hun er tjenestegørende ved NSJ og har efterforsket størstedelen af denne sag. Da sagen lander på hendes bord, var det med Forurettede 4's anmeldelse. Det var den første anmel-delse. Det kan godt passe, at anmeldelsen skete den 29. februar 2024, men sagen landede nok først nogle dage efter på hendes bord. Hun læste denne anmeldelse. Hun arbejdede sådan med det, at hun som normalt kikkede i po-litiets systemer. Hun kunne se, at der på tiltaltes person lå nogle tidligere an-meldelser, hvor han var frifundet, og en anmeldelse vedrørende Forurettede 5, som var påtaleopgivet. De anmeldelser rekvirerede hun fra arkivet og læste igen-nem. Hun kunne se, at der var nogle navngivne piger, som der ikke var talt med, herunder en pige ved navn Forurettede 1 om et klap i numsen, ligesom Forurettede 2 var klappet i numsen. Det var den måde, hun blev bekendt med navnene på, og hun tog kontakt den vej. Hun tog kontakt til Forurettede 5's mor og orienterede om, at NSJ havde fået nogle oplysninger, hvorfor hun ville tale med Forurettede 5
side 28
igen. Moren blev bekymret og forklarede, at hun ikke følte, at de fik nogen opbakning sidste gang. Kommunen havde også rådet moren om, at Forurettede 5 havde bedst af at glemme det. Moren søgte så professionel bistand og beslut-tede derefter at tale med Forurettede 5 om det. Forurettede 5 blev videoafhørt i 2017 som 6 årig og er videoafhørt nu igen.
Vedrørende Forurettede 1 var navnet også poppet op. Hun kontaktede Forurettede 1's mor, fordi hun ikke kunne finde nummeret på Forurettede 1. Moren forklarede, at Forurettede 1 havde forklaret om klap i numse. Men der var efterfølgende kommet nogle oplysninger om en hånd ned under trusserne, så det var de oplysninger, hun gik til Forurettede 1 med. Forurettede 1 vidste godt fra sin mor, hvad de skulle tale om, så der var ikke nogen reaktion ved telefonsamtalen.
Når hun har ringet op til pigerne, har hun ordret sagt til pigerne som det fremgår af hendes rapporter. Hun har ikke nævnt tiltaltes navn, men at der er var en efterforskning.
Vedrørende Forurettede 2 var den indledende kontakt således, at Forurettede 2 be-gyndte at græde spontant og blev bekymret for, om vidnet var fra politiet. Det blev så bekræftet over for Forurettede 2 ved, at Forurettede 2 ringede op gennem 114. Forurettede 2 forklarede om, at hun aldrig havde talt med nogle andre he-rom, og navngav tiltalte.
Forurettede 3 fik vidnet indledende kontakt med, idet Forurettede 2 sagde, at der var en Forurettede 3, der havde prøvet det samme som Forurettede 2. Hun ringede så til Forurettede 3's mor og fik lov til at tale med Forurettede 3, som var på efterskole. Forurettede 3 sagde også, at hun ikke havde fortalt det til en voksen før. Forurettede 3 sagde, at hun ik-ke tænkte over det, da hun var lille, men det var blevet ved at poppe op, og det var godt, at politiet så på det. Vidnet nævnte ikke navnet Tiltalte for Forurettede 3.
Forholdene vedrørende Forurettede 6 og Forurettede 7 blev anmeldt, men var også nævnt i forbindelse med Forurettede 5's afhøring. Vidne 10, moren til Forurettede 5, var ked af, at de ikke havde gået videre før.
Efterforskningen indebar også besøg på Skole 1 ad flere omgange. Forurettede 4 har omtalt et toilet som et handicaptoilet, så det ledte de efter, lige-som Forurettede 4 havde omtalt et mørkt lokale med lave vaske. De to lokaler led-te de efter. Efter en rum tid var Forurettede 4 ifølge psykologerne klar til at påvise lokaliteterne. De fandt ikke rummet med de lave vaske. Vaskene var fjernet. Af den nuværende leder af SFO fik de at vide, at der i flere lokaler i stuep-lan havde været håndvaske. Der kunne også fortsat ses rørstumper. Der hav-de også været hvide gardiner, alt for gamle og lidt klamme, så det blev de klogere på. De gik bare rundt efter Forurettede 4, som i Krydsestuen snakkede om, at ”det var her, det begyndte” . Om et stort toilet sagde Forurettede 4, at ”det var her” , og om et af vidnet kaldet ”depotrum” sagde Forurettede 4, at det lugtede ligesom den gang.
side 29
Forevist Windows 360 graders oversigt over sportshal - depot, ligger depo-trummet til højre, og redskabsrummet til venstre, når man går ad gangen fra sportshallen. I depotrummet stod der væsentligst gamle borde og stole.
De kikkede efter en flyverdragt, efter at Forurettede 3 havde forklaret om at tage tyggegummi i en flyverdragt, hvor lommen "var fortsat". Vidnet tænkte på, om flyverdragterne ikke var smidt ud. I det lille personalerum hang der tre flyverdragter. De mærkede i lommerne og der var hul i højre lomme i den første, hun mærkede i. Der var flere flyverdragter i håndværksrummet, men uden huller i lommerne. De tog flyverdragten med hul i lommerne med til un-dersøgelse.
Hun har afhørt børnene og forældrene i sagen. Der har ikke været udsagn om, at tiltalte har været for hård. Moren til Forurettede 4 gav udtryk for frustrati-on, men ikke for bitterhed eller bebrejdelse over for tiltalte. Hun er ikke stødt på et hævnmotiv. Pigerne har ikke haft relationer til hinanden efterfølgende, så der var ikke noget, der bandt dem sammen.
Forurettede 4 har forklaret bl.a., at
side 30
side 31
side 32
side 33
Vidne 11 har forklaret bl.a., at sagen handlede om hen-des datter, Forurettede 4, som kaldes Kaldenavn. Familien flyttede til Danmark i 2012. Forurettede 4 begyndte i 0. klasse i Skole 1 og gik ud i 2. klasse og flyt-tede til Skole 2. Det var ved vinterferien i 2017. Datteren blev utryg efter flytningen og var utryg ved at gå den korte vej til Skole 2. På et tidspunkt i 2017 fortalte datteren om en veninde, der havde oplevet dårlige ting med en pædagog, som havde taget på veninden. Datteren kunne ikke fortælle venindens navn, og vidnets mand tænkte, om det kunne være datte-ren selv. De søgte hjælp, men kom ikke videre. På et senere tidspunkt i 2021 sagde datteren, at det var hende selv, der var blevet behandlet dårligt af pæ-dagogen, og at datteren følte, at personen fulgte efter hende. I 2022 blev dat-teren ramt af en kronisk tarmsygdom, der havde at gøre med stress. De for-søgte at få behandlet datterens sygdom. Datteren kunne blive meget vred, og datteren fortalte, at hendes spænding i kroppen skyldes misbruget af hende. Datteren kunne også blive trist. Vidnet synes, at forklaringen om misbruget giver mening i forhold til, hvordan datteren har haft det. I forhold til alle de ting, der har været med datteren, giver det mening, også med at datteren ville have peberspray og en foldekniv.
I 2024 blev hun kontaktet af Skole 2 og blev indkaldt til et møde på skolen. Vidnet fik her at vide om et dagligt misbrug af datteren, og at det vedrørte oralsex. Vidnet havde ikke haft nogen ide om, at det havde været så voldsomt. Vidnet har ikke talt med sin datter om detaljerne. Det er svært for datteren. Datteren vil gerne glemme det. Datteren var virkelig ked af det i forbindelse med påvisningsturen.
Datteren har det fortsat ikke godt. Datteren siger, at hun prøver at være glad, men at hun er trist, og alt er meningsløst. Datteren ved ikke, hvorfor hun skal tage en uddannelse.
Tiltalte har været kontaktpædagog for datterens storebror Person 6. Der har ik-ke været noget modsætningsforhold mellem Person 6 og tiltalte.
side 34
På mødet på Skole 2 blev det sagt, at datteren var blevet misbrugt dagligt, men vidnet vidste ikke, om det var i 0. klasse, 1. klasse eller 2. klas-se. Det var datteren, der sagde det selv på mødet. I mødet deltog vidnet og Vidne 2 og skolelederen og datteren, og skolelederen sagde, at der var en alvor-lig sag, og at datteren havde forklaret om, at det skete gentagende gange. Skolelederen sagde også, at datteren var bange for, at man ikke ville tro på hende.
Foreholdt ekstrakt side 253 om afhøring hos politiet den 6. marts 2024, har vidnet underskrevet denne. Foreholdt side 257, om ”Afhørte fik til mødet at vide, at forurettede havde været udsat for seksuelle overgreb flere gange be-gået af Tiltalte på Skole 1.” forklarede vidnet, at vid-net har forklaret det skrevne, men under mødet gav de dem et øjeblik, hvor hun og datteren kunne tale samme. Den dag var første gang, at vidnet fik at vide, at det var gentagende gange. Datteren var helt knuset og har sagt at det var sket dagligt. Datteren har selv sagt, at det var dagligt i en periode, men har ikke sagt, hvad han har gjort. Datteren har kun forklaret vidnet om føl-gerne.
Vidne 12 har forklaret bl.a., at hun blev ansat i 2003 på Skole 1 og fortsat er ansat der. Hun har haft en klasse sammen med til-talte. Det var i 2013 til 2016. Det var den klasse, som bl.a. Forurettede 2 og Forurettede 3 gik i. Vidnet var ansat i indskolingen og havde klassen fra 0. til 3. klasse. Hun har kun haft denne klasse sammen med tiltalte som skolepædagog.
Forurettede 2 var en pige, som havde nogle problemer i pigegruppen, og som talte meget og var meget på, og der var nogle ting med hendes familie, som voldte lidt problemer.
Forurettede 3 var en helt anderledes stille pige, med lidt problemet med det faglige. Det havde Forurettede 2 også. Der var læsevanskeligheder, og Forurettede 3 var også med i problemer i pigegruppen med noget pigefnidder. Vidnet var dansklærer og klasselærer og underviste også i billedkunst og kristendom.
Hun husker ikke, om der har været ekstrahjælp til Forurettede 2. Ekstrahjælp kun-ne foregå i klassen eller uden for klassen. Man kan godt have været alene med et barn. Hvis barnet ikke fik nok ud af undervisningen i klassen kunne man tage barnet ud i et tilstødende lokale eller andet. Hun har slet ikke været med i SFO, for den deltog hun ikke i. Hun ved dog, at dengang var pæda-gogerne spredt ud over området i SFO, efter aftale mellem hinanden, med hver sit opsynsområdet, men at de fortsat kunne bevæge sig rundt i skolen.
Tiltalte deltog i hendes undervisning stille og roligt, lidt afdæmpet og mere observerende end initiativtagende, lidt reserveret, men let at arbejde sammen med, ikke så talende. Mestendels husker hun ham som meget stille og roligt
side 35
og fredelig. Enkelte gange blev han vred, men det genererede ikke nogle kla-ger. Hun har aldrig hørt om snak mellem børnene om tiltaltes adfærd.
Om nogle elever havde fået særligt tildelt støtte husker hun ikke. Hun husker ikke, om tiltalte brugte mere tid på Forurettede 2 og Forurettede 3. Forurettede 3 fik læsestøt-te, men det var ikke med tiltalte.
Foreholdt afhøring af vidnet, ekstrakten side 1807, 3. afsnit, er det korrekt at hun har forklaret til politiet, at der blandt andre elever var Forurettede 2 og Forurettede 3, der havde brug for hjælp på forskellig vis.
Det var ikke så tit i hendes timer, at elever blev taget ud.
Foreholdt afhøring, ekstrakt side 1807, afsnit 5 om ”at det var svært at tage en elev med ud på tomandshånd i undervisningstiden. Det skete sjældent, og kun hvis eleven havde en særlig støtteperson” , forklarede vidnet, at vidnet har forklaret sådan til politiet. Det var sådan, der var i hendes timer. Hun husker det ikke nærmere, men hun har den holdning, at pædagogen ikke skulle gå ud med børnene. Det skete dog, men for det meste ikke.
Tiltales fysiske kontakt med børnene sprang ikke i øjnene i hendes timer, som hun husker det. Der er ikke særlig meget fysisk kontakt i en dansktime.
Personalegarderoben var aflåst altid. Hun brugte et andet toilet, så hun kom sjældent forbi og kom ikke i garderoben. Man kan sagtens forestille sig, at der var børn derinde. I SFO tiden var tingene mere løsslupne.
Foreholdt afhøringsrapport ekstrakt side 1809, 5. afsnit: ”Garderoben er altid aflåst, og afhørte havde aldrig set børn derinde. Afhørte bemærkede, at det er det eneste personaletoilet i indskolingen, og derfor ret befærdet, så gik man derind med et barn, ville det være med risiko for, at nogen kom” forklarede vidnet, at hun kan vedstå dette.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun har været ungdomspædagog på Skole 2. Hun var tilknyttet Forurettede 4's klasse, men også alle andre klasser. Det var lidt rodet. Hun lavede tilsynssamtale med Forurettede 4. På et tidspunkt sagde Forurettede 4 til hende, at det ikke havde været særligt fedt på den gamle skole med hendes kammerater og også de voksne. Det hele blev udløst af en projektuge, hvor Forurettede 4 havde det helt vildt skidt. Forurettede 4 kom også ind på nogle andre ting. Denne første samtale var tidsmæssigt før nytår 2023. Anden samtale var enten før nytår eller lige efter nytår 2023, i vinteren 2024. Anden gang fortalte Forurettede 4, at det ikke bare var mobning, men også en læ-rer, der havde været upassende over for hende. Der var meget frygt, og vid-net måtte ikke gå videre med det over for Forurettede 4's forældre. Forurettede 4 var meget insisterende på, at vidnet skulle spørge Skole 1, om tiltalte fortsat arbejdede der. Det vigtigste for Forurettede 4 var, at der ikke var andre, der blev krænket. Forurettede 4 fortalte, at denne person, som hun kaldte læreren,
side 36
havde været grænseoverskridende over for hende i et omklædningsrum og et klasselokale over en længere periode. Forurettede 4 fortalte om, at hun blev gramset på og skulle gramse på ham, og skulle ”ned på” ham oralt i omklæd-ningsrummet. Vidnet spurgte til, om det var systematisk. Det var sket nogle gange i omklædningsrummet og også i et klasseværelse. Der blev ikke brugt ordene hver dag eller dagligt, det husker vidnet ikke. Det var sket mere end en gang over to år, men der blev ikke sagt noget med hver dag. Vidnet løb til lærerværelset og fortalte det, og derfra gik det videre. Derfra gik det ret stærkt. Kommunen blev kontaktet og moren indkaldt. Vidnet talte ikke mere med Forurettede 4 om sagen, efter at vidnet var gået til lærerne, men spurgte til Forurettede 4's befindende, når hun mødte hende.
Forurettede 4 virkede nervøs. Meget bange og skamfuld, rigtig meget frygt. Det var svært for Forurettede 4 at sætte sig ind i en virkelighed, hvor alle havde fået at vide, hvad der var sket. Vidnet følte, at det var ægte. Det skulle ligesom hi-ves lidt ud, og det virkede ikke dramatisk. Forurettede 4 havde samlet mod til at sige det. Vidnet var ikke med til mødet med moren på skolen.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun har været klasselærer for Forurettede 4 fra 7.- til 9. klasse. Forurettede 4 kom på et tidspunkt i foråret 2024 til vidnet og ville have en samtale med vidnet. Vidnet havde forinden fra Vidne 1 hørt, at Forurettede 4 ville have en samtale med vidnet, og vidnet havde skrevet det på sin liste.
Forurettede 4 fortalte kort om et meget alvorlig overgreb på hende fra dengang, da Forurettede 4 gik på Skole 1 i indskolingen, fra 0. til 2. klasse. Forurettede 4 sagde ikke noget nærmere om tidspunktet.
Foreholdt afhøring ekstrakt side 271, næstsidste afsnit: ”Forurettede fortalte videre, at der var en mand, der gjorde ting ved hende fra midten af 0. klasse til slutningen af 2. klasse” forklarede vidnet, at hun sikkert har fortalt sådan til politiet, men hun husker det ikke i dag. Det virker dog plausibelt.
Foreholdt ekstrakten side 271, sidste afsnit: ”Forurettede beskrev, at han svingede dem rundt og pigerne kom tæt på hans ben og skridt. Forurettede havde en oplevelse af, at hun kom tættere på end de andre” forklarede vid-net, at vidnet har forklaret sådan og Forurettede 4 fortalte vidnet det.
I løbet af en skoledag var der meget leg, så man kunne godt være i gymna-stiksalen eller nede at hente bolde, forestiller vidnet sig. Forurettede 4 fortalte om at have været nede i et gymnastikrum. Forurettede 4 havde haft en følelse af at væ-re udvalgt, og fortalte også om, at det var et nært forhold, hun havde til per-sonen.
Forurettede 4 fortalte om en systematisk krænkelse, hvor en voksen havde over-skredet hendes grænser ved at hun havde siddet på hans skød og ved at blive taget ned i en idrætssal og skulle ”gå ned på” ham. Vidnet opfattede det som
side 37
et blowjob. Forurettede 4 fortalte om, at det var på daglig basis. Forurettede 4 virkede meget rystet. Forurettede 4's forældre vidste ikke til det. Vidnet syntes, at der var nogle ting, der faldt på plads for vidnet. Der var en tarmsygdom, der gav Forurettede 4 fravær, men ud over det var der mere end det almindelige for alder-en, der pressede Forurettede 4. Sådan opfattede vidnet det.
Vidnet hæftede sig ved, at det var en omsorgsperson, der havde krænket Forurettede 4. Det var også svært for Forurettede 4 at sætte ord på det efter al den tid. Forurettede 4 havde også tidligere over for andre voksne og over for veninder for-talt noget om det, men ikke så konkret.
Vidnet tror, at det har fyldt så meget i Forurettede 4's følelsesliv, så det skulle ud nu, hvor Forurettede 4 stod ved en skillevej, og hvor hun skulle forholde sig til det andet køn. Det har sikkert været forbundet med tabu, skyld og skam, også i forhold til at få fortalt det til Forurettede 4's forældre. Familien er meget religiøs. Forurettede 4 var også meget optaget af, om det kunne ske for andre. Forurettede 4 sagde, at hun håbede, at der kom det ud af sagen, at det ikke skete fremad.
Forurettede 4 var en dygtig og flittig pige, der virkede til at være i trivsel. Vidnet har opfattet Forurettede 4 som super sød og sympatisk. Vidnet kunne se, at det var svært for Forurettede 4 at få fortællingen frem. Vidnet havde ingen grund til at tro, at det ikke var sandt.
Vidnet gik til sin skoleleder. Der blev holdt et møde med Forurettede 4's mor, hvo-ri vidnet deltog. Forurettede 4 ville også selv sige noget på mødet, men det blev for svært for Forurettede 4. Moren blev lettet og sagde, at moren også havde på fornemmelsen, at der var sket noget for Forurettede 4. Moren havde også en snak med Forurettede 4 under mødet.
Foreholdt ekstrakten side 273, sidste afsnit: ”Forurettede fortalte, at hun for noget tid siden (afhørte oplevede det som måske for flere år siden) havde la-vet et eksempel, hvor hun fortalte "en af mine veninder har oplevet det her". Dvs. forurettede lavede en historie, hvor hovedpersonen blev en af hendes veninder, og hvor forurettede så fortalte det til sin mor” , forklarede vidnet, at vidnet har forklaret sådan til politiet, og husker det også sådan i dag.
Vidne 13 har forklaret bl.a., at hun er ansat på Skole 1 og har været kontaktpædagog i Forurettede 4's klasse fra 1.-2. klasse, hvorefter Forurettede 4 skiftede skole. Forurettede 4 var en stille og forsigtig pige, som var tosproget. Vidnet var ikke med på påvisningstur. Men hun har været rundt med politiet på skolen ved andre lejligheder. Vidnet var dengang og også nu involveret i SFO. Der var hun souschef, men havde alligevel flere børnetimer end ad-ministrative timer. Nu er hun leder af indskoling og SFO. Klasselokalerne bliver til SFO, når skoledagen slutter. I SFO kunne man færdes i nogle klasseværelser, nok de fleste, og i temarum, udearealer og idrætshallen. De har gjort det lidt forskelligt over tid med adgang til klasseværelserne i SFO tiden. Dengang stod klasseværelserne nok åbne i SFO tiden, er vidnets bed-
side 38
ste bud.
Nøgler til sportshallen og de tilknyttede rum havde alle pædagoger fra SFO. Depoterne kunne børnene ikke gå ind i, de var låst af. Der var opbeva-ring, så børnene skulle ikke løbe rundt dér.
Hun tror, at Forurettede 4 trivedes OK i skoletiden, men havde brug for lidt hjælp til det sociale. Der var ingen røde flag hos vidnet.
Forevist Windows 360 graders oversigtsbillede, klasselokale fra niveau 1, kan hun kende lokalet. Der er dog lokaler, der er meget ens. Det er et af dem i underetagen. Rørene på væggen skyldes, at der har været en bordplade med en håndvask. Det var vist en stålplade med stålvask. Windows 360 graders oversigtsbillede af lokale 1.0.4 viser en sådan håndvask. Vaskene er forment-ligt fjernet efter Forurettede 4 gik i indskolingen.
Rullegardinerne i lokalet er nye. Der var tidligere nogle grimme tykke hvide gardiner med røde striber. Rullegardinerne er 3-4 år gamle, maks.
Der var muligheder for at være alene med et barn i skoletid eller SFO tid. Der er lokaler over det hele og rum. Man har måske skullet hjælpe et barn og sat sig i cafeen eller andre steder. I SFO var det ikke super oplagt at være alene med et barn, for der var 20 børn til hver pædagog, men sidst på dagen og i et teknikum var det mere sandsynligt, at man kunne være alene med et barn.
Tre toiletter, lokale 2.7 og 2.6, blev forevist vidnet på Windows 360 graders oversigtsbillede. Vidnet forklarede, at aktiviteten omkring de toiletter er ”sådan rimelig” . Der er næsten 300 børn, og der er de to toiletgrupper oven-på og enkelttoiletter nedenunder. Så der var ofte, at eleverne var ved toilet-grupperne.
På niveau 2 var aktiviteterne i SFO koncentreret i de to ender af gangen.
Der skulle ikke være børn i personalegarderoben – det var ikke meningen.
Hun har været på Skole 1 siden 2003. Hun kender børnene fra SFO tiden i den anden klasse, hvor tiltalte var kontaktpædagog. Hun kender ikke til, at der har været modstand mod tiltalte fra eleverne eller deres for-ældre.
Hun husker tiltalte. Tiltaltes fysiske kontakt med børn på det generelle plan var ikke opsigtsvækkende. Der var intet af dette. Hun husker ikke, at tiltalte gav børnene svingture. Hun husker ikke specielt, at børnene kravlede rundt på tiltalte. Tiltalte var sød og rar og en dygtig pædagog over for børnene. Han kunne dog sætte grænser, og hun husker tiltalte som tydelig overfor bør-nene.
side 39
Foreholdt afhøring til politiet, ekstrakten side 337, har hun gennemlæst og underskrevet rapporten.
Foreholdt ekstrakten side 340: ”Han var sød og ordentlig over for børnene og kunne sætte grænser. Hun huskede ikke, at hun så ham svinge børn rundt, eller at børnene kravlede på ham” , forklarede vidnet, at hun har forklaret så-dan til politiet.
Hun har som souschef haft en administrativ rolle, så hun har ikke haft perso-naleansvar for tiltalte, men kendte ham som en kollega, der ikke var noget opsigtsvækkende omkring. Hun har ikke set tiltalte give tyggegummi til bør-nene.
Vidne 14 har forklaret bl.a., at hun har gået på Skole 2 med Kaldenavn, som Forurettede 4 blev kaldt. Hun har gået i klasse med Kaldenavn fra 2. klasse til de gik ud i 9. klasse. Kaldenavn var en af hendes bedste venner. De har snakket lidt om hendes gamle skole og om, at den ikke var så god. Det var også derfor, at Kaldenavn flyttede. Men Kaldenavn sagde ikke så meget om det. Det var først i 5. klasse, at vidnet kan huske, at Kaldenavn fortalte noget om, hvad der ske-te i Kaldenavns gamle skole. Hun tror, at det var i 5. klasse. Kaldenavn sagde noget, som vidnet ikke kan gengive ordret. Men vidnet husker, at Kaldenavn fortalte om den her lærer fra sin gamle skole. Kaldenavn fortalte om, at han misbrugte hende. Da Kaldenavn fortalte det, var det til et arrangement på skolen, en høstfest. Der blev leget en leg, S P eller K. Og så skulle Kaldenavn sige en sandhed og blev lidt pres-set til at sige det. Kaldenavn råbte noget, men vidnet husker ikke hvad. Det handle-de om den her lærer på hendes gamle skole, og hvad han udsatte hende for -at han havde misbrugt hende. Kaldenavn reagerede ved at græde, da hun fortalte det. Og vidnet vidste ikke, hvordan hun skulle reagere. Vidnet gik hjem he-refter, for at komme væk, og var ked af det. Hun husker ikke, hvad Kaldenavn nærmere fortalte der i femte klasse.
Hun har snakket med Kaldenavn lidt om det efterfølgende, men ikke meget. Det var svært for vidnet at tale med Kaldenavn om det. Tanken om, hvad der er sket med Kaldenavn, gør hende ked af det. Hun husker det ikke klart. De var flere pi-ger, der talte med Kaldenavn om det, nok på et senere tidspunkt. Der spurgte de Kaldenavn om, om hun var OK. De vidste godt, at det var noget seksuelt, hvad han gjorde, at han havde rørt ved hende. De spurgte ikke ind til det. Kaldenavn ville også helst lægge det fra sig. Kaldenavn forklarede ikke nærmere om, hvornår det var sket, mens Kaldenavn var på Skole 1. Det lød på Kaldenavn som om det var noget, der var sket mere end en gang, og nok også mere end to, men vid-net kan ikke sige så meget om det.
Hun overvejede at tale med nogle voksne om det, men der var ikke nogen, der sagde noget, der i femte klasse.
Foreholdt forklaring til ekstrakten side 329, næstsidste afsnit: ”Afhørte troe-
side 40
de heller ikke, at Kaldenavn helt forstod, hvad det var, der skete før nu, og hvor al-vorligt det var. … Kaldenavn havde også sagt, at hun ikke rigtig vidste "hvad det var" før nu. Kaldenavn havde heller ikke rigtig sagt det til nogen før nu. Adspurgt om afhørte vidste, hvad det handlede om, svarede afhørte "lidt". Afhørte vid-ste ikke, hvor meget der var at vide. … Afhørte vidste, at der havde været noget med en lærer fra den gamle skole, som havde gjort noget, som Kaldenavn havde følt sig utilpas med. Afhørte vidste ikke helt præcis hvad. Afhørte hav-de ikke villet spørge ind til det.” , forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet.
Foreholdt ekstrakten side 331, sidste afsnit: ”Afhørte mente, at de havde snakket om det her i udskolingen. Afhørte følte egentlig ikke, at hun rigtig vidste noget, for Kaldenavn havde aldrig fortalt "hele" historien til dem.” , forklare-de vidnet, at vidnet også har forklaret sådan til politiet.
Vidnet har sidst skrevet til Kaldenavn i går, om Kaldenavn ville være her i dag. De har snakket lidt om det. Vidnet sagde til Kaldenavn, at vidnet nok ikke kunne forklare så meget om det. Vidnet har talt med Kaldenavn om processen sammen med andre piger. De vidste ikke, om sagen ville komme i retten.
Det var ikke ordet misbrugt, som Kaldenavn sagde i femte klasse. Kaldenavn sagde no-get andet, men vidnet opfattede, at der var sket noget. Det er vidnets ord for, hvad Kaldenavn sagde.
Hun har ikke rigtigt har talt med nogen om det. Kaldenavn råbte noget, da hun blev presset under legen S P eller K. Det gik dermed op for vidnet, at der var sket noget seksuelt i den gamle skole.
Vidne 15 har forklaret bl.a., at hun har været ansat på Skole 1 fra 2009 til december 2016. Hun var klasselærer for Kaldenavn, som Forurettede 4 blev kaldt. Vidnet kom fra barsel i slutningen af 2015 og var klasse-lærer for Kaldenavn i det meste af 1. klasse og lidt af 2. klassen, hvor Kaldenavn skiftede skole.
Hun husker Kaldenavn som en sød og stille og lidt stilfærdig pige, som gerne ville have kontakt og var tryg ved vidnet som lærer og vil have vidnets hjælp. Vidnet havde dansk og billedkunst. Kaldenavns trivsel var god. Kaldenavn var en stille pige. Der var også en fin kontakt med moren. Vidnet husker, at da vidnet sagde, at hun skulle stoppe, fortalte moren at Kaldenavn også snart skulle skifte skole.
Vidne 13 var Kaldenavns kontaktpædagog. Klasseværelserne lå på 1. sal. Der var et åbent område ved en gang, og så var der SFO områder. Det er rigtigt, at klasseværelserne var åbne uden for skoletiden. Der er gennemgang mellem nogle af klasserne, men hun husker ikke længere mellem hvilke.
Der var nogle gruppelokaler i enderne, nogle åbne områder, som ikke altid
side 41
blev brugt, og der var billedkunstlokaler. Der var ikke altid nogen i alle loka-ler.
Vidnet kender ikke til Forurettede 2 og Forurettede 3.
Der var feedback tid, hvor de som lærere havde tid til at tale med hver enkelt elev om trivsel og faglighed. Det var hver dag i et kort tidsrum, hvor der kunne tages en snak med et barn om dagen. Det foregik ude i de åbne områ-der i enderne. Hun husker ikke, om pædagogerne også havde feedback tid.
Foreholdt telefonisk afhøring fra politiet, ekstrakten side 358, sidste afsnit: ”Adspurgt om der kunne være situationer, hvor en voksen var alene med et barn, svarede hun, at det kunne hun ikke huske.” forklarede vidnet, at det sagtens kan være, at hun har forklaret sådan til politiet.
Foreholdt fortsættelsen: ”Der var nogle læsehold, men der var børnene ikke alene med en voksen. Afhørte blev foreholdt Vidne 13's forklaring om, at der kun-ne være situationer, hvor man skulle tale alene med en voksen fx inden et forældremøde osv., hvortil afhørte svarede, at det var rigtigt” , forklarede vidnet, at det har hun forklaret til politiet. Hun mener, at det var sådan, da Kaldenavn gik der, men hun ved ikke, om det kun dækker Kaldenavns skolegang i 1. klasse eller 2. klasse.
Det er efterfølgende, at hun har tænkt over og kommet i tanke om, hvordan det var på skolen, herunder med feedback tid.
Vidne 16 har forklaret bl.a., at hun har været leder af SFO på Skole 1. Hun var leder fra januar 2003 til oktober 2019. Hun hav-de sin daglige gang i SFO. Hun var rundt at sige hej og godmorgen og rundt i huset i løbet af sagen. Der var et 11 møde, hvor man samledes med dem, der mødtes kl. 11 og talte om, hvordan man skulle håndtere fordeling og fravær, og med korte informationer. Det var et møde på omkring et kvar-ters tid for at gennemgå dagen. Hun gik gennem huset, men havde ikke akti-viteter med børnene. I SFO tiden var der tre lokaler, der var primært til SFO, sådan nogle åbne ende-lokaler. Skolens lokaler blev til SFO. Der var en kæmpe hal, et træværksted og et kreaværksted, der var fælles. Man måtte ikke låse dørene og kunne det ikke – mener hun, for det talte de om engang. Der var ikke låse på dørene, så de kunne ikke låse dørene. I forbin-delse med hallen var der nogle omklædningsrum. Der har man i hvert fald kunnet låse ind til voksenomklædningen. Nogle depotrum mener hun var af-låste. Det har de sikkert været, kunne hun forestille sig, men hun kom der ik-ke meget.
Der var stueetage og førstesal. I stueetagen var der en krydsstue. Klasseloka-lerne dér kunne ikke aflåses. Som hun husker det kunne man ikke låse til klasselokaler. Der var tre eller fire toiletter, og 0. klasses lokalerne kunne man godt låse, mener hun, fordi børnehavelærerne gerne ville have, at børne-
side 42
ne ikke var derinde og hev fat i alt muligt. Hun er ikke sikker på, om hun husker rigtigt, men hun husker ikke, at der var låse på 1. klasses dørene. Hun rendte aldrig rundt med nøgler.
Der var flyverdragter til de voksne i SFO i indskolingen. Ved krydsstuen var der en lille garderobe med et personaletoilet, hvor der hang flyverdragter til fri afbenyttelse for personalet. SFO strakte sig over et kæmpe område. Det var tilbygningen, stueetagen, kreaværksted, træværksted og et cafeområ-de og krydsstuen og cafeen, hvor børnene sad og spiste, og så personalegar-deroben. På første sal var der et endelokale og tre klasseværelser, et toilet-rum med fordelingsgang med to gange to toiletter. Så var der tre klasseloka-ler og et enderum igen. Så var der hele idrætshallen, hele legepladsen, græsp-lænen og bålplads og Aktivitet samt boldbur. Det var et stort område. Der var ikke lige meget aktivitet i områderne i SFO tiden. De prioriterede i første omgang, at der var nogen i hallen, minimum to, gerne tre pædagoger og ellers i cafeen, krydsstuen, computer/spillerum, tegnestue, Legorum i stu-eetagen og danserum. Udearealerne blev brugt afhængig af vejr og vind, men der var altid nogen ude, men et forskelligt antal. Nogle af lokalerne blev ikke brugt hver dag, men ugenligt.
Man ville kunne være alene med et barn i 10 minutter et eller andet sted uden at blive bemærket.
Tiltalte fungerede godt i SFO. Tiltalte var meget stabil, passede de ting, der var aftalt. Lidt stille, introvert - måske, meget reflekteret og også en pæ-dagog, som havde nogle holdninger. Tiltalte gav reflekterende svar om pæ-dagogik og dagligdagen. Tiltalte var vellidt af sine kollegaer. Tiltaltes kon-takte med børnene var nærværende og med de aftalte aktiviteter. Hun ople-vede ikke for tæt kontakt med børnene, ikke hvad hun har set.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har været ansat og fortsat er ansat på Skole 1 som klassepædagog i indskolingen 0.-3. klas-se, og arbejder i skoletiden og i SFO. Han har været på Skole 1 12 år sidste februar. Han kender tiltalte. De kendte hinanden relativt godt. Han har haft tiltalte som kollega og så ham privat, ligesom med andre kolle-gaer. De har ikke været meget tætte venner.
Der er nok anderledes i dag, hvordan man kan bevæge sig rundt, når SFO starter. Der har været lidt forskel på det. Den gang han begyndte, i 2013 – 2016, mener han at grundlæggende set kunne man bevæge sig ret frit rundt som elev eller barn og selv vælge sine aktiviteter, fx tegnerum og Legorum, og hall. Der var rimelig fri adgang til klasselokaler, men det er senere blevet begrænset på et tidspunkt, forudsat at man husker at låse dørene. Han husker ikke tidspunktet, men det er nogle år siden. Han er selv lidt ophavsmanden til de låse, men det var mens Vidne 16 var leder. Han husker ikke, hvornår Vidne 16 stoppede. Hans hukommelse er for dårlig til at huske det.
side 43
Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt side 1900, anden afsnit, de sidste to lin-jer: ”Det var et kæmpe kaos at rydde op i klasseværelserne og det betød, at afhørte sagde, at de var nødt til at have låse på de døre. Han var ret sikker på, det var før han tog afsted til Philippinerne.” forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Det var hans bedste gæt. Det var da den gamle le-der Vidne 16 var der. Han ville gætte på, det var omkring 2015/2016, at låse-ne kom på. Det er også hans bedste gæt i dag.
Der er adgang til idrætshallen. Redskabsrummet havde en nøgle, som var til-knyttet hallen, og depotrum havde en anden nøgle. De to rum kan ikke luk-kes op uden nøgle. Der er en smækfunktion, så de står låst, når de forlades. Omklædningsrummet har en normal lås og kan stå ulåst.
Der er ikke noget – aldrig noget – der har rejst rødt flag hos ham, om at til-talte skulle have gjort noget i forhold til nogen børn. Han har haft nogle sam-taler med tiltalte, som han har undret sig over, men ikke noget, han har kæ-det sammen med en mistanke. Han husker en samtale på deres arbejdsplads, som formentligt har skyldtes en sag i nyhederne fra Sverige eller Norge fra 2010, som var en stor sag om krænkelser af børn, som gik under navnet lom-memanden. Der var en samtale i en gruppe, hvor han og tiltalte deltog, så samtalen var ikke kun med tiltalte. Vidnet tænkte efterfølgende på, at det var en speciel samtale at have. Lommemandssagen gik ud på et hul i en lomme, og der var en snak om det. Han husker ikke, hvem der bragte snakken om lommemandssagen på tale – det kunne være vidnet selv.
Vidne 17 har forklaret bl.a., at hun er tidligere pæ-dagog på Skole 1, men ikke har været der en del år. Hun var der fra 2013/2014 og indtil for tre år siden. Hun har både arbejdet i skoletiden og i SFO. Hun begyndte i en 2. klasse og fulgte dem til tredjeklasse. Det var ”på rul” samtidig med tiltalte, hvor hun havde parallelklassen, B klassen, mens tiltalte havde A klassen. De var i et team. Der var svømning sammen mellem A og B klassen. Som kontaktpædagog har hun kun to hændelser, hun har studset over.
Den første hændelse, hun studsede over, var hvordan de legede og ”bassede” i krydsestue. Det var ret voldsomt at se dem ”basse” . Hun spurgte ind til det hos tiltalte. Hun opfattede det som en voldsom leg. Det foregik med nogle drenge og tiltalte og også nogle piger. Det var tumlen og legen og løften. Man ”bassede” lidt og skubbede lidt og legede og brødes lidt. Hun ved ikke, om ”basse” kun er hendes ord. Hun havde ikke oplevet det på sit gamle ar-bejde. Hun kendte ikke kulturen på stedet. Det var det, der undrede hende. Hun husker ikke, at tiltalte havde fat i noget tøj.
Foreholdt afhøring ekstrakt side 1845, 2. afsnit, ”Jeg ser, de basser rundt, og der bliver trukket lidt i bukserne” , forklarede vidnet, at det var drengene, ik-ke tiltalte, der gav en ”Olfert” . Hun mente, at det var over grænsen. Men det var nok kulturen, som den var der. Det foregik i krydsestuen. Hun påtalte det
side 44
ved at spørge ind til det.
Der var en anden episode – kort tid efter hun startede. Hun talte med børne-ne, der havde været til svømning. I saunaen havde tiltalte taget sin tissemand ind mellem benene og sagt, at han var en pige, og flere andre drenge havde gjort det samme. Vidnet sagde til sine drenge, at de vel ikke havde gjort det.
Tiltalte var omsorgsfuld over for børnene, også over for pigerne. Tiltalte bar rundt på børnene, men det gjorde vidnet også. Det var meget normalt.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun har gået i skole med Forurettede 1. De var tætte. De er ikke veninder på samme måde længere. Det var lidt on and off, at de fulgte hinanden. De har ikke gået i samme klasse, Forurettede 1 gik en klasse over vidnet. De havde også et venskab efter skolen og rejste bl.a. til Amsterdam. De hilser nu kun hurtigt og venligt på hinanden.
Forurettede 1 havde en oplevelse, som Forurettede 1 fortalte om, efter de var gået ud af sko-len. Ikke som sådan har Forurettede 1 talt om en oplevelse om noget upassende, som hun har oplevet på Skole 1.
Foreholdt afhøring ekstrakt side 442 husket vidnet at have været til videoaf-høring.
Foreholdt ekstrakten side 444 nederst ”Ja det er på skolen altså vi har haft en pædagog som hed Tiltalte og som . .. Utydelig tale .. . små klasser 3- 4 og så-dan noget, han var, jeg har kendt, eller ikke have kendt ham men sådan der, vi alle sammen godt vist han var, han var lidt underlig. Også sådan noget og også når man snakker med nogle fra sin klassekammerater om det, altså om de ting han gjorde, for eksempel jeg har en veninde, som han også havde slå-et bagi flere gange” , forklarede vidnet, at hun godt kan huske det med, at der blev slået bagi. Alle snakkede om noget, og der blev fortalt om, at en af ele-verne var blevet klappet bagi. Hun husker ikke, hvem der fortalte det. Det kunne have været Forurettede 1, men vidnet kan simpelthen ikke huske det.
Foreholdt afhøring ekstrakten side 446: ”Og det er sådan, det var det, der blev aldrig mere, der blev ikke snakket om det mere indtil sådan i 7 klasse, hvor at jeg så, jeg har en bedste veninde som hedder Forurettede 1, som der går i 8 klasse. … Nu går hun i 9 og jeg går i 8, men Øh (Fonetisk) som så en dag er ked af det og så er det at jeg selvfølgelig prøver at trøste hende og så fortæl-ler hun mig, at Øh (Fonetisk) at der er en pædagog som hedder Tiltalte, som at ham der også havde rørt mig, tog, har taget på hende sådan der bagved og sådan der klappet hende eller slået hende på røven.” forklarede vidnet, at det siger hende noget. Forurettede 1 har også fortalt om sin utilfredshed med andre pæ-dagoger. Forurettede 1 har nævnt at blive berørt eller klappet bagi.
Adspurgt om en snak med Forurettede 1 i sportshallen har vidnet forklaret, at de har snakket sammen mange gange der. Hun har fortalt Forurettede 1 om sin egen ople-
side 45
velse - det kan hun godt have delt med Forurettede 1. Forurettede 1 delte det med, at hun var blevet klappet.
Vidne 10 har forklaret bl.a., at hun først hørte om sagen, da de sad i bilen, vidnet og hendes mand. Forurettede 5 sad på bagsædet og talte med sin lillesøster eller en veninde og sagde: ”Han stikker fingeren ind i numsen” . Vidnet blev vred og sagde, at sådan siger man ikke. Den samtale var omkring to - tre måneder forud for anmeldelsen den 6. februar 2017. Et par dage før anmeldelsen havde Forurettede 5 sagt, da hun talte om skolen og lærerne, at hun ik-ke kunne lide Tiltalte, for han stak fingeren i numsen. Vidnet blev oprørt og rin-gede til sin mand. Vidnet prøvede at finde ud af, om det var noget, der gav mening. Vidnet spurgte til, hvordan det kunne lade sig til gøre. Forurettede 5 forkla-rede, at hun satte sig på hug, og det var, når de var alene. Forurettede 5 har vist det med en hugstilling og hænderne på gulvet. Forurettede 5 sagde noget om, at der var altid, når de var alene, når de skulle ting. Der blev sagt noget om karton. Vidnet ved ikke, om det var udtryk for en eller flere gange. Forurettede 5 begyndte at græde og ville ikke fortælle mere. Vidnet har nok spurgt om flere ting. Vidnet tænkte, at det var rigtigt, da det var anden gang, Forurettede 5 talte om det. De anmelde det et par dage efter, den 6. februar 2017.
Sagen blev påtaleopgivet, og de har efter råd fra skolen ikke tale med Forurettede 5 om sagen efterfølgende. Men i 2024 blev vidnet kontaktet af politiet igen om nye beviser i sagen, og at de ville have hende til afhøring. Hun søgte råd, og de traf beslutning om at indvilge i det gå videre med det. Forurettede 5 huskede først ikke, at hun havde været til afhøring hos politiet, da de ikke havde poli-titøj på. Men Forurettede 5 kunne huske sagen og ville gerne have den genoptaget. Forurettede 5 har ikke villet snakke så meget om det. En aften sagde Forurettede 5 noget om, at hun havde været et klogt barn, for hun gik ikke ind i krealokalet, hvis Tiltalte stod der. Det var vist sådan, at Forurettede 5 ikke ville gå ind i et ler-værksted, fordi tiltalte stod der. Forurettede 5 kunne også huske, at Forurettede 5 havde talt med vid-net om det kort forud for anmeldelsen. Det er vidnets indtryk, at det foregik i redskabsrum eller gymnastikrum, for det har Forurettede 5 nævnt.
Forurettede 5 har gået til psykolog længe og kan nu åbne op om det. Forurettede 5 har kun-net fortælle om, at hun var ked af det. Forurettede 5 havde svært ved at sove efter episoden. Hun tænker, at der har været hårdt for Forurettede 5 at gå med det. Forurettede 5 havde ikke fortrængt episoden.
Det var i 2024, at Forurettede 5 nævnt, at der var tale om et redskabsrum eller gym-nastikrum.
Vidne 18 har forklaret bl.a., at Forurettede 6 i 0. klasse havde for-talt om, at Forurettede 6 og en veninden skulle gøre klassen ren, og så fik de noget slik. Vedkommende blev fyret, og vidnet spurgte Forurettede 6, som da var 6 år, om der var sket andet, men datteren sagde, at de bare havde fået det dask. Vid-net forestillede sig, at det var et dask i nakken.
side 46
Vidnet henvendte sig til politiet, fordi hun havde besøg af Person 13 og dennes datter Person 4, om en indkaldelse til møde på skolen. Vid-net talte så med datteren igen, og datteren fortalte, at døren var låst, og hun skulle stå med hænderne på sofaen sammen med Forurettede 7, og så fik de et klask i numse. Så fik de slik bagefter. Da vidnet hørte det, tænkte vidnet, at det var forkert, og vidnet ringede til politiet og talte med dem. De blev enige om at melde det. Det var efter anmeldelsen, at hun fik spurgt nær-mere ind til forholdet, og Forurettede 6 fortalte om det. Da vidnet anmeldte det, var det anmeldelsen af slik og dask, som hun da troede var i nakken.
Foreholdt ekstrakt side 1406 om anmeldelse den 25. juni 2024 var det så før anmeldelsen, at hun har talt med Forurettede 6, og senere fik hun nogle flere detaljer om, at det var mere alvorligt ved, at det var for låst dør og foroverbøjet.
Da vidnet anmeldte det til politiet, vidste hun ikke, hvem der var involveret. Forurettede 6 er veninder med Person 4, som talte med Forurettede 7, der så godt kunne hus-ke noget. Vidnet har ikke haft kontakt med andre forældre på de andre år-gange.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han blev uddan-net pædagog i 2010. Han har arbejdet som pædagog siden da. Han var ansat en årrække på Skole 1. I 2017 stoppede han på Skole 1, hvor han var fritstillet i ½ års tid.
Han begyndte efter et vikarjob som socialpædagog på et socialpsykiatrisk bosted for voksne mennesker under Arbejdsplads. Han ville ik-ke arbejde med børn mere, for det har ændret hans liv, det med sagerne. Han arbejde der på bostedet i tre år. Han var kontaktperson for 2-3 borgere og skulle understøtte deres rehabilitering. Det var en stejl læringskurve, men han blev glad for ansættelsen og var vellidt på arbejdet.
Han valgte at flytte til Jylland af hensyn til boligforhold, og fordi kæresten er født og opvokset i Nordjylland. Kæresten, Person 7, er den samme som den Person 7, der var nævnt som lærer under sagen. De fandt sammen som kære-ster, da hun var stoppet på Skole 1 efter julen 2014-2015. De flyt-tede sammen i slutningen af 2015. Han har børn med Person 7, tre børn, født Årstal. Han har en søn fra Årstal, som han ser, fra et tidligere ægteskab. Han blev skilt i oktober 2013 efter separation i 2012. Skilsmissen gjorde ham vred og ked af det. Han fik psykologhjælp, og det hjalp.
De flyttede til Jylland i 2022. Han har arbejdet først som vikar og senere i en fast stilling på et forsorgshjem, hvor han fortsat arbejder.
Politiet kontaktede ham den 11. juni 2024. Han blev anholdt og hjemmet ran-saget. Han blev sygemeldt den 12. juni 2024 indtil 1. august 2024. Han blev herefter deltidssygemeldt og var på optrapning i jobbet. Siden slut marts 2025 har han arbejdet fuld tid. Person 7 kender til det hele i sagen og har støt-
side 47
tet ham og står bag ham. Der har også været hjælp fra deres kommune i form af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Han har videre fået psykologhjælp på grund af stress og angst som følge af belastningsreaktion som følge af sagen.
Han kender til samfundstjeneste og vil kunne udføre det.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Forurettede 1's forklaring er bestyrket ved den konkrete omstændighed, at hun har forklaret om at have noget sammenfoldet toiletpapir i sine under-bukser for det tilfælde, at hun tissede, og at tiltalte efter hendes forklaring be-mærkede og kommenterede dette. Forklaringen er også bestyrket ved, at Forurettede 1 har kunnet forklare om, hvor episoden foregik. Retten fin-der det derfor bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte foretog en berøring uden på underbukserne af Forurettede 1's kønsdel. Retten finder videre, at hand-lingen må have indebåret et forsæt til at foretage berøringen efter beskrivel-sen af, at Forurettede 1 var løftet op og holdt med en hånd, mens berø-ringen fandt sted med den anden hånd.
Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Retten finder, at det efter Forurettede 2's forklaring er bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte i et tilfælde har moset Forurettede 2's lår helt oppe ved un-derlivet, således at hendes underliv var ved spidsen af tiltaltes fingre, og at tiltalte i et tilfælde lod en varm, stille hånd hvile på hendes kønsdele, begge gange uden på tøjet.
Retten finder det imidlertid betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte der-udover har krænket Forurettede 2's blufærdighed. Retten har herved lagt vægt på, at Forurettede 2 har forklaret, at hun ikke kan forklare om de andre situationer, hvorfor retten ikke finder at kunne vurdere, at der har fun-det handlinger sted, som har været blufærdighedskrænkende.
Retten lægger i den forbindelse vægt på, at det ikke kan afvises, at tiltalte i en vis udstrækning, uden at dette har været krænkende for blufærdigheden, har kunnet give klap på lår eller andre markeringer af, at en arbejdsopgave var færdig eller at andet skulle ske.
I denne udstrækning findes tiltalte skyldig i forhold 2.
Forhold 3
Det kan efter forklaringerne fra Vidne 7 og Vidne 8
side 48
lægges til grund, at tiltalte har ladet elever finde tyggegummi på sig nogle gange. Herefter og efter forklaringen fra Forurettede 3 kan det lægges til grund, at tiltalte på et tidspunkt lod Forurettede 3 forsøge at finde tyggegummi i en lomme på en flyverdragt, han havde på. I den forbindelse har Forurettede 3 forklaret, at lommen ligesom fortsatte, og at hun gennem stoffet mærkede tiltaltes tisse-mand ved det område, hvor hans tissemand skulle være.
Forurettede 3's forklaring om, hvordan lommen fortsatte, er i overensstemmelse med forevist fotos af en højre lomme i en af skolens fly-verdragter, der var stillet til rådighed for personalet, og hvor lommen i hele dens bredde er gået op i syningen. Det fremgår videre af foto, at flyverdrag-tens vatterede foer var intakt.
Retten finder, at det er betænkeligt at anse der for bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte havde forsæt til at krænke Forurettede 3's blufærdig-hed. Dette forudsætter forsæt til, at tiltalte gik med en flyverdragt med hul i lommen, og at Forurettede 3 ville føre sin hånd ind på en side-læns måde gennem lommen og hullet sådan, at hun kunne føle tiltaltes tisse-mand, som antageligt var dækket af underbukser, bukser og det intakte foer på flyverdragten.
Tiltalte frifindes derfor i forhold 3.
Forhold 4
Retten finder efter retsplejelovens § 883, stk. 4, at anklagemyndigheden ikke efter retsplejelovens § 836, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 3, er afskåret fra at ændre ”perioden omkring januar 2015 til februar 2017” til ”perioden omkring okto-ber 2014 til februar 2017” . Retten har herved lagt vægt på, at der ikke her-ved bliver omfattet andre forhold af tiltalen end hidtil, hvorfor der ikke i den konkrete sammenhæng sker en udvidelse af tiltalen, og at gerningsperioden i forvejen var angivet med en vis margin og omtrentlighed, hvorfor tiltalte har haft fyldestgørende adgang til forsvar.
Efter videoafhøringen af og forklaringen fra Forurettede 4 finder retten det bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte har fået Forurettede 4 til at udføre oralsex på sig to gange i et depo-trum, hvor han den ene gang tillige fik hende til at tage alt tøjet af, hvorefter tiltalte kyssede hendes numse, en gang på et drengehandicaptoilet og en gang i et klasselokale i natur- og teknik. Herudover finder retten det videre bevist, at tiltalte fik Forurettede 4 til at udføre oralsex på sig en gang, hvor han hentede og bragte hende tilbage til klassen. Retten fin-der, at forklaringerne indeholder detaljer og beskrivelser, der udelukker den rimelige tvivl.
Retten finder det derimod ikke bevist uden rimelig tvivl, at Forurettede 4
side 49
har udført oralsex på tiltalte flere gange derudover, idet Forurettede 4 ikke har nogen konkrete erind-ringer om episoderne, og idet hendes antagelser herom ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt bevis.
Der er heller ikke ved hendes forklaring ført bevis for, at hun er blevet berørt på sin kønsdel under episoden, hvor hun skulle tage sit tøj af, idet forklarin-gen ses skiftende på dette punkt.
Vedrørende tiltalen for, at tiltalte i et tilfælde har svinget Forurettede 4, så hendes ansigt ramte i området omkring hans penis uden på bukserne, finder retten det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt hertil. Det er under videoafhøringen forklaret, at hun slog næsen ved at ramme til-taltes bælte. Der frifindes derfor herfor.
Vedrørende tiltalen for, at tiltalte flere gange tog Forurettede 4's hånd ind igennem hans åbne lynlås, så hun kunne mærke hans penis uden på underbukserne, finder retten det ikke bevist, at dette er sket ud over to gange. Retten lægger herved vægt på, at Forurettede 4 har forklaret om det som ”den ene erindring” , men også har om-talt at det er sket flere gange. Retten finder det herefter betænkeligt at lægge til grund, at det er sket flere end to gange.
Forhold 5
Efter Forurettede 5's forklaringer under videoafhøringer og for-klaringen fra Vidne 10 om, at Forurettede 5 sagde: ”Han stikker fingeren ind i numsen” omkring to - tre måneder forud for an-meldelsen den 6. februar 2017, og et par dage før anmeldelsen havde sagt, da hun ikke kunne lide Tiltalte, for han stak fingeren i numsen, finder retten det be-vist uden rimelig tvivl, at tiltalte har sat en finger på Forurettede 5's endetarmsåbning. Særligt henset til, at Forurettede 5 i vi-deoafhøring af den 10. februar 2017 har fortalt, at hun ikke husker det, fore-spurgt om fingeren var omme ved numsen eller oppe i numsen, og svarede nej til, at det gjorde ondt eller kildede, findes det imidlertid ikke bevist, at fin-geren var inde i endetarmen. Den efterfølgende afhøringer efterlader også u-sikkerhed om, hvorvidt Forurettede 5 har en konkret erindring om, at fingeren var inde i endetarmen. Det udtales bl.a., at hun er ret sikker på, at det var inde under tøjet, at fingeren blev stukket op. Det føler hun bare normalt, at man ville gøre. Der er endvidere lagt vægt på usikkerheden om detaljer i øvrigt, herunder i hvilket rum, episoden foregik, hvad der skulle le-des efter, og om en stol indgik i episoden.
Der frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, jf. § 223, stk. 1, men dømmes for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led. Det kan efter retsplejelovens § 883, stk. 4, 1. pkt., dømmes for det mindre i det mere.
side 50
Forhold 6 og 7
Særligt ved forklaringen fra Forurettede 6, men også efter forkla-ringen fra Forurettede 7 findes det bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte gav dem hver et klap i deres numse. Efter de konkrete omstændighe-der, hvor børnene stod foroverbøjede ved en sofa, findes forholdet at udgøre blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, stk. 1, 2. led.
Strafudmåling
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, jf. § 223, stk. 1, og § 232, stk. 1, 2. led.
Retten har lagt vægt på overgrebenes art og antal, de forurettedes alder på gerningstidspunkterne, at overgrebene er begået over en længere periode og over for flere, og at de forurettede var betroet tiltalte til uddannelse og op-dragelse.
Retten lægger videre til grund, at et af forholdene vedrørende oralsex i for-hold 4, det der blev begået i et klasselokale i natur- og teknik, er begået efter strafskærpelsen ved lov nr. 635 af 8. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2016, hvorfor straffen tillige skal fastsættes efter straffelovens § 216, stk. 4, jf. UfR 2018.2458V.
Anvendelse af den sædvanlige straf er ikke unødvendig trods den hengåede tid, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13.
Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Retten finder, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for mis-brug, såfremt tiltalte underviser eller beskæftiger sig med børn og unge under 18 år erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter. Retten finder videre, at særlige omstændigheder taler for, at retten hertil frakendes tiltalte, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på det pådømtes omfang og på de misbrugsmuligheder, som ellers vil opstå. Af samme grunde og henset til kriminalitetens alvor frakendes retten indtil videre.
Retsformanden tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt, med renter efter erstatningsansvarslovens § 16, jf. UfR 2018.293H.
Forhold 1: Retsformanden finder ikke årsagssammenhængen mellem forhold 1 og de fire psykologkonsultationer dokumenteret efter de foreliggende op-lysninger. Der frifindes derfor herfor, mens tortgodtgørelsen tages til følge med 8.000 kr.
side 51
Forhold 2: Påstanden om tortgodtgørelse tages til følge med 10.000 kr. hen-set til omfanget af domfældelse.
Forhold 3: Tiltalte er frifundet i forholdet. Efter retsplejelovens § 992 tages kravet om tortgodtgørelse ikke under påkendelse.
Forhold 4: Påstanden om tortgodtgørelse tages til følge med 50.000 kr. hen-set til omfanget af domfældelse.
Forhold 5: Påstanden om tortgodtgørelse tages til følge med 10.000 kr.
Forhold 6: Påstanden om tortgodtgørelse tages til følge med 5.000 kr.
Forhold 7: Påstanden om tortgodtgørelse tages til følge med 5.000 kr.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.
Tiltalte frakendes retten til at undervise eller på anden måde erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter, at beskæftige sig med børn og unge under 18 år indtil videre.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/ bistandsadvokat Charlot-te Møller Larsen betale 8.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. juli 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 v/ bistandsadvokat Charlotte Møller Larsen betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. juli 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4 v/ bi-standsadvokat Charlotte Møller Larsen betale 50.000 kr. med tillæg af pro-cesrente fra den 20. juli 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 5 v/ bistandsadvokat Charlotte Møller Larsen betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juli 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 6 v/ bistandsadvokat Charlotte Møller Larsen betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juli 2025.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 7 v/ bistandsadvokat Charlotte Møller Larsen betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
side 52
24. juli 2025.
Dommer