Dom
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 3. september 2025
Rettens nr. 1-2714/2025
Politiets nr. 2000-73112-00002-99
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1968)
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Retsmødebegæring er modtaget den 21. august 2025.
Tiltalte er tiltalt for
1.
voldtægt ved samleje af særligt farlig karakter eller under særligt skær-pende omstændigheder efter straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, 1. led, (tidligere § 216, stk. 2, jf. stk. 1 og § 222, stk. 2, jf. stk. 1.)
ved d. 4. august 1999 ca. kl. 15.00 på en sti til et skovområde ved Strand, i By 1, ved vold og trusler om vold og uden hendes samtykke, at have henvendt sig til Forurettede (født Dato 1987), under påskud af at spørge til, hvad klokken var, hvorefter tiltalte, da Forurettede havde svaret ham, viste hende en sort pistollignende gen-stand, og tog hårdt fat i hendes arm og trak hende væk fra stien og videre til en tæt granlund, hvor han bad hende tage sit tøj af, hvilket hun nægtede, hvorefter tiltalte trak hendes bikini af, tog sit eget tøj af og smed hende på jorden og efterfølgende gennemførte samleje indtil sædafgang.
2.
forsøg på manddrab efter straffelovens 237 jf. § 21,
ved i forlængelse af det i forhold 1 passerede, samme sted, at have forsøgt at dræbe Forurettede ved kvælning, idet tiltalte udtalte, at Forurettede ”ikke måtte sige det her til nogen” , og da hun svarede, at det ville hun heller ikke, udtalte at "det kommer du heller ikke til", hvorefter tiltalte med sin ene hånd tog fat om hendes nakke, mens han med den anden hånd trykkede hende for-an på struben og klemte hårdt til, selvom hun kæmpede imod, og han slap først halsgrebet, da Forurettede mistede bevidstheden, hvorved Forurettede, som følge
Std 75325
side 2
af kvælningen pådrog sig flere skader, herunder blødninger i øjnenes binde-hinder i begge øjne og mærker på begge sider af halsen og kom i livsfare, alt hvilket forehavende mislykkedes, da tiltalte slap halsgrebet og efterlod hende, da han troede Forurettede var død.
3.
overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. § 59, stk. 1, jf. § 24, stk. 1,
ved den 18. december 2024 ca. kl. 11.15, på Adresse i By 2, under skærpende omstændigheder, uden politiets tilladelse, at have væ-ret i besiddelse af en dobbeltløbet haglgevær og et luftgevær af kaliber 5.5 med tilhørende ammunition, som blev opbevaret uforsvarligt og frit tilgænge-ligt i tiltaltes soveværelse.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et haglgevær og et luftge-vær med tilhørende hagl (500 stk.) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for påstandene om konfiskati-on.
Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 240.000 kr. i god-gørlse for tort, og har taget forbehold for påstand om yderligere erstatning og godtgørelse.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og bestridt kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af en retsgenetisk erklæring af 26. februar 2025 fremgår følgende:
"...
Prøver/effekter sikret af politiet
7s) KT nr. 11: Et par bikinitrusser
Ifølge fremsender sikret fra: Båret af forurettede på
side 3
gerningstidspunktet
Område 1
Der blev påvist sæd i materiale fra et område af linningens syning, indvendigt på bikinitrussernes forstykke (område 1). Der blev p?vist dna fra menneske i materialet.
Sædcellefraktionen indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person er af hankøn. Restcellefraktionen indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person er af hankøn.
Område 2
Der blev påvist sæd i materiale fra et område af bikinitrussernes inderste lag, på den venstre del af forstykket (område 2). Der blev påvist dna fra menneske i materialet.
Det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra en person af hankøn. Det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra en person af hankøn.
Område 3
Der blev påvist sædcellelignende elementer, men sædceller blev ikke påvist med sikkerhed i materiale fra et område af bikinitrussernes inderste lag, på den højre del af forstykket (område 3). Der blev påvist dna fra menneske i materialet.
Det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra en person af hankøn. Det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra en person af hankøn.
Område 4
Der blev påvist sæd i materiale fra et område af bikinitrussernes inderste lag, på den midterste del af forstykket (område 4). Der blev påvist dna fra menneske i materialet.
Sædcellefraktionen indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person er af hankøn. Det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra en person af hankøn.
Område 5
Der blev påvist et enkelt sædcellelignende element, men sædceller blev ikke påvist med sikkerhed i materiale fra et område af bikinitrussernes inderste lag, svarende til skridtpartiet (område 5). Der blev påvist dna fra menneske i materialet. Sædcellefraktionen indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person er af hankøn. Restcellefraktionen indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person er af hankøn.
..."
Af en retsgenetisk erklæring af 26. februar 2025 fremgår endvidere blandt andet følgende:
side 4
"...
Prøver/effekter sikret af politiet
7s) KT nr. 11: Et par bikinitrusser
Ifølge fremsender sikret fra: Båret af forurettede på gerningstidspunktet
Område 1
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 1 på ovennævnte effekt, jf. erklæring C1999-00415-71, taler for, at en del af det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 1 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 1 på ovennævnte effekt, taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen fra område 1 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
Område 2
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 2 på ovennævnte effekt, jf. erklæring C1999-00415-71, taler for, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden mand.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
side 5
Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 2 taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 2 på ovennævnte effekt, taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen fra område 2 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
Område 3
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 3 på ovennævnte effekt, jf. erklæring C1999-00415-71, taler for, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 3 taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 3 på ovennævnte effekt, taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen fra område 3 taler imod, at det undersøgte dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig
side 6
anden person.
Område 4
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 4 på ovennævnte effekt, jf. erklæring C1999-00415-71, taler for, at en del af det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 4 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 4 på
ovennævnte effekt, taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen fra område 4 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
Område 5
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 5 på ovennævnte effekt, jf. erklæring C1999-00415-71, taler for, at en del af det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for sædcellefraktionen fra område 5 taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.
side 7
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 5 på ovennævnte effekt, taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor fra område 5 på
ovennævnte effekt, taler ligeledes for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Forurettede.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede
..."
Af en Retsmedicinsk udtalelse af 5. marts 2025 fremgår blandt andet følgende:
"...
På begæring af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremsendes
retsmedicinsk udtalelse vedrørende Forurettede, CPR nr. (Født 1987), som angiveligt var udsat for voldtægt og drabsforsøg, forøvet den 04-08-1999.
Der foreligger en skriftlig anmodning fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Central Efterforskning - Personfarlig Kriminalitet, modtaget den 19-02-2025, om en retsmedicinsk udtalelse vedrørende lægelige undersøgelser af forurettede, foretaget på Næstved Sygehus fra 04- 08-1999 til 06-08-1999, og de på baggrund heraf udfærdigede lægeerklæringer. Med anmodningen følger efter spørgetema med i alt 11 spørgsmål til instituttet.
Til vurdering af sagen har instituttet modtaget følgende materiale:
- Skriftlig anmodning om udfærdigelse en retsmedicinsk udtalelse (2 sider).
side 8
Kopi af politirapportmateriale angående anmeldelsen og de første dispositioner (12 sider). Kopi af politirapportmateriale angående tekniske undersøgelser samt undersøgelse af hændelsesstedet (28 sider).
Kopi af journalmateriale, fotos, skitser og erklæringer relateret til lægelige undersøgelser på Næstved Sygehus 04-08-1999 til 06-08-1999 (20 sider, herunder 12 fotos af undersøgte optaget i forbindelse med den første lægelige undersøgelse).
Kopi af fotos af undersøgte optaget af politiet d. 04-08-1999 (4 sider, herunder 3 fotos). Kopi af erklæring fra Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, dateret den 07-09-1999 (8 sider).
Kopi af afhøringsrapporter, herunder videoafhøring, af forurettede (28 sider).
Efterfølgende har instituttet 03-03-2025 modtaget de originale 12 kliniske fotos optaget i forbindelse med lægeundersøgelsen på Næstved Sygehus 04-08-1999 til brug for udarbejde af den retsmedicinske udtalelse.
...
Af hospitalsjournal og medfølgende skitse fremgår som nævnt, at der ved legemsundersøgelsen 04-08-1999 påvistes flere læsioner. Det drejer sig om følgende:
1. Ved den højre inderste øjenkrog, en blodansamling i øjets bindehinde.
2. Ved både den inderste og yderste øjenkrog på venstre side, blodansamlinger i øjets bindehinde.
3. På halsens højre side, i et stribeformet område målende 3,0 x 0,5 cm, flere punktformede, rødviolette blodudtrædninger.
4. På halsens venstre side, i to parallelt forløbende, stribeformede områder, målende henholdsvis 3,0 x 0,5 cm og 2,0 x 0,5 cm, flere punktformede, rødviolette blodudtrædninger. Afstanden mellem disse to områder var 1,6-1,8 cm.
5. På venstre skulder, tre punktformede, rødviolette hudafskrabninger, alle med en diameter på få millimeter.
6. På venstre bryst, opadtil og lidt til venstre for brystvorten, svarende til kl. 01 på en urskive, en stribeformet, rødlig hudafskrabning, målende 2,0 x 0,1 cm.
7. I nakkens midtlinje, ved hårgrænsen, et 3,0 cm i diameter stort, cirkelformet område med punktformede blodudtrædninger.
8. På ryggens højre side, en stribeformet, skråt nedad og mod højre forløbende, rødlig hudafskrabning, målende 1,5 cm i længden. 9. På ryggens højre side, lidt neden for læsion 8, en stribeformet, let buet, rødlig hudafskrabning, målende 7,5 cm i længden. Det er i journalen anført, at længden er 75 cm, men på skitsen er anført 75 mm, og det må skønnes, at sidstnævnte er det korrekte.
10. P? højre fodryg, tre længdegående, stribeformede, rødlige
side 9
hudafskrabninger, muligt kradsningsmærker, målende henholdsvis 8,0, 2,0 og 2,0 cm i længden.
11. På venstre fodryg, ti længdegående, rødlige hudafskrabninger, muligt kradsningsmærker, målende fra 0,5 cm til 3,0 cm i længden. Ved beskrivelsen af flere af ovenstående læsioner fremgår i journalen og på skitsen ikke farve, retning og beskrivelse af eventuelt skorpedække, men det er anført, at samtlige læsioner fremstod friske. Det blev endvidere ved undersøgelsen endvidere bemærket, at huden i ansigtet var meget rød, muligt som følge af blodoverfyldning. Det er i journalen ikke anført, om der ved undersøgelsen den 04-08-1999 blev undersøgt for og eventuelt påvist punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i mundslimhinden eller i huden bag ørerne. Der er som nævnt fremsendt 12 kliniske fotos optaget i forbindelse med lægeundersøgelsen på Næstved Sygehus 04-08-99, alle forsynet med datostempling. Syv af disse fotos er forsynet med målestok, ingen af disse fotos er forsynet med navn. Der er ved gennemgang af disse kliniske fotos ikke påvist yderligere læsioner end de ovenfor anførte.
På de fremsendte fotos kan erkendes flere rødlige, punktformede blodudtrædninger i huden på begge øvre øjenlåg. øjenlågshuden er dog kun delvist fotodokumenteret, idet der ikke er foretaget fotografering mens øjnene er lukkede. Der kan på fotos ikke erkendes punktformede blodudtrædninger i ansigtshuden i øvrigt. øjenlågenes bindehinder, mundslimhinden og huden bag ørerne er ikke affotograferede.
Instituttet har modtaget følgende 11 spørgsmål i politiets henvendelse:
Spørgsmål 1: I bilag C-1-1 fremgår det: Af de objektive fund oplyses det blandt andet: Hals: der findes snørefurer på begge sider af halsen.
Kan sådanne furer opstå ved kvælning/kværkning foretaget ved udelukkende brug af hænder?
Svar
De påviste læsioner på halsen har ikke karakter af snørefurer, som det kan ses ved omsnøring af halsen med reb, bælte eller lignende genstande. De påviste læsioner på halsen er opstået ved stump vold og kan meget vel være opstået ved et eller flere greb om halsen med hænder, det vil sige forsøg på kvælning ved kværkning, som det af undersøgte blev oplyst.
...
Spørgsmål 5: I bilag C-1-4 side 2, under konklusion, fremgår det, at forurettede havde været i yderste livsfare. Hvordan defineres yderste livsfare i retsmedicinsk fagsprog anno 2025?
side 10
Svar
Ved vurdering af de fremsendte kliniske fotos er påvist flere punktformede blodudtrædninger i huden på begge øvre øjenlåg samt fladeformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder. Endvidere påvistes læsioner på halsen, og undersøgte har oplyst, at hun var besvimet i forbindelse med det passerede. Ved lægeundersøgelsen den 04-08-1999 påvistes tegn på mulig ufrivillig afgang af afføring. På det foreliggende grundlag må det således antages, at undersøgte har været i livsfare, idet der er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb som tegn på, at grebet om halsen har været kraftigt og længerevarende.
..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. december 2024.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1 og stk. 2, 1. led, jf. (tidligere § 216, stk. 2, jf. stk. 1 og § 222, stk. 2, jf. stk. 1), § 237, jf. § 21, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. § 59, stk. 1, jf. § 24, stk. 1.
Ved straffens fastsættelse har retten, under hensyntagen til bestemmelsen i straffelovens § 3, navnlig lagt vægt på den grove karakter af forhold 1 og forhold 2, og at disse forhold blev begået mod en 11-årig.
Af Højesterets afgørelse gengivet i UfR 2025.3022 om rammerne for anven-delse af bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1 nr. 9, fremgår blandt andet, at der er sager, herunder om drab og voldtægt, hvor retshåndhævelseshensyn taler imod, at der gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøkonomiske hen-syn. Retten finder, at denne sag må anses for omfattet denne sagskategori. På denne baggrund, og da der er heller ikke i øvrigt oplysninger om forhold der kan føre til at straffen skal nedsættes i medfør af bestemmelsen, nedsættes straffen ikke i medfør af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Henset til sagens karakter og oplysningerne om baggrunden for den rejste til-tale er der ikke grundlag for at anse anvendelse af den sædvanlige straf for u-nødvendig på grund af den tid der er forløbet siden nogle af forholdene blev begået. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen i medfør af straf-felovens § 82, stk. 1, nr. 13.
side 11
Vedrørende kravet om godtgørelse for tort bemærker retten, at bestemmel-sen i erstatningsansvarslovens § 26 om godtgørelse for tort blandt andet er ændret ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 og lov nr. 140 af 28. februar 2018. Forurettedes bistandsadvokat har gjort gældende, at de forhøjelser af godt-gørelsesniveauet, der skete ved disse lovændringer skal finde anvendelse ved fastsættelsen af godtgørelse i denne sag.
Det fremgår af lov nr. 463 af 7. juni 2001, § 4, stk. 1, at ændringen af § 26, finder anvendelse på erstatningsansvar, der indtræder efter lovens ikrafttræ-den. Det fremgår af lov nr. 140 af 28. februar 2018, § 5, stk. 4, og afgørelsen gengivet i UfR 2020.1439, at ændringerne alene finder anvendelse på erstat-ningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.
På denne baggrund, og da de forhold for hvilke der er rejst krav om tortgodtgørelse er begået i 1999, skal godtgørelsen fastsættes efter det da-gældende niveau.
Efter det oplyste og afgørelsen refereret i FED 2003.2664/2, lægger retten til grund at forurettede af Erstatningsnævnet er tilkendt 60.000 kr. i tortgodtgø-relse, og at dette svarer til det dagældende niveau.
På denne baggrund, og da tiltalte har bestridt kravet, finder retten ikke grundlag for at tilkende forurettede yderligere godtgørelse for tort.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte , skal straffes med fængsel i 9 år.
Hos tiltalte konfiskeres et haglgevær og et luftgevær med tilhørende hagl (500 stk.).
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer