Sag om beskatning af værdien af fri bil og splitleasing

RETTEN I SVENDBORG

DOM

afsagt den 13. juni 2023

Sagsøger ApS

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Alexander Rosendal Boisen)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten i Svendborg har modtaget sagen anlagt af Sagsøger den 8. juli 2021. Københavns Byret har den 31. oktober 2021 henvist sagen anlagt af

2

Sagsøger ApS til Retten i Svendborg, der den 29. oktober 2021 har besluttet at sambehandle sagerne.

Sagerne vedrører beskatning af værdien af fri bil og splitleasing.

Sagsøger har nedlagt en principal påstand om, at Skatteministeriet

skal anerkende, at hans skatteansættelser for indkomståret 2013 nedsættes med 700.937 kr., for indkomståret 2014 nedsættes med 557.085 kr., og for indkomståret 2015 nedsættes med 355.108 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at behandlingen af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøger ApS har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at pålægge Sagsøger ApS indberetningspligt for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i relation til beskatning af værdien af fri bil i forhold til bilen af mærket Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2).

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøger har i relation til beløbet på 557.085 kr. for indkomståret 2014 anført, at beskatningen for den første periode – før splitleasing – frem til Sagsøger ApS' salg af bilen til Leasingselskab ApS ved faktura den 26. maj 2014 udgør 291.855 kr. Forhøjelsesbeløbet vedrørende splitleasing-perioden for indkomståret 2014 udgør herefter 265.230 kr.

Skatteministeriet har erklæret sig enig i ovennævnte beregning.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder en forkortet sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3, jf. stk. 1.

Sagsøger ApS er en multinational familievirksomhed, der er ejet 100 % af Sagsøger.

Den 12. oktober 2011 købte Sagsøger ApS bilen af mærket Porsche 911 Turbo som fabriksny for 3.368.825 kr.

I hele indkomståret 2013 og frem til den 26. maj 2014 var bilen ejet af Sagsøger ApS. I samme periode stillede Sagsøger ApS en bil af mærket Mini Countryman til rådighed for Sagsøgers private kørsel. Denne bil blev Sagsøger beskattet af med 7.740 kr. om måneden. I perioden fra den 1. januar 2013 til den 25. september 2013 var Sagsøger ligeledes ejer af en anden bil af mærket Porsche Boxster.

3

SKAT foretog i 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 på baggrund af indsendte kørselsregnskaber en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for beskatning af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, blandt andet i forhold til den omhandlede Porsche 911 Turbo.

I den forbindelse fik SKAT tilsendt kopi af kørselsregnskabet for 2011 og 2012, hvoraf følgende fremgår:

”Kørebog for Reg. nr. 2

Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt.

Dato Destination km start km kørt 

2011

12-okt Forhandler Porsche Danmark Banevingen 6, Kbh N - Adresse 1 Kbh0 5 

13-okt Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg5 193 

14-okt Adresse 2 Svendborg/ Nordea Odense & retur198 90 

04-nov Adresse 2 Svendborg - Udsyn, Frederiksø & retur763 8 

06-nov Adresse 2 Svendborg - Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By771 206 

06-nov Virksomhed A/S 1 - Adresse 1 Kbh977 27 

08-nov Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg1004 193 

09-nov Adresse 2 Svendborg/ Danske Bank Odense & retur1197 86 

12-nov Adresse 2 Svendborg - Adresse 1 Kbh1283 192 

15 -nov Adresse 1 Kbh - Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By1475 27 

15-nov Virksomhed A/S 1, Adresse 3, By - Adresse 2 Svendborg1502 206 

16-nov Adresse 2 Svendborg/ Nordea Odense & retur1708 90 

2012

19-apr Adresse 2 Svbg - Mejlgade 35, 8000 Aarhus C (Kaospiloterne) 7890 182 

19-apr Mejlgade Aarhus - Hasselager Centervej 27, 8260 Viby J (Afrika Safari) 8072 8 

4

08-maj Adresse 1 Kbh - Adresse 2 Svendborg 8847 192 

09-aug Adresse 2 Svendborg - Udsyn, Frederiksø & retur 13184 8 

17800 ”

Ved brev af 2. maj 2014 meddelte SKAT, at man havde gennemgået grundlaget for Sagsøgers skat for 2011 og 2012. SKAT fremkom i den forbindelse ikke med forslag til ændringer i relation til bilen. I brevet bemærkede SKAT føl-gende: ”Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.”

Den 26. maj 2014 blev bilen af mærket Porsche 911 Turbo solgt til Leasingselskab ApS for 1.823.183 kr. Det fremgår af fakturaen, at kilo-meter-standen var 32.000 km. I forbindelse med salget blev bilen synet to gange. Det fremgår af oplysninger fra Færdselsstyrelsen, at bilen blev synet den 28. maj 2014 og derefter blev synet den 3. juni 2014. Ved begge syn var kilometer-standen ifølge Færdselsstyrelsen på 32.000 km.

5

Følgende fremgår af en kørebog for perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014:

” Kørebog for Reg. nr. 2 Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt

2013

Kørsel fra/til km start km kørt 

31 01 Adresse 2/Paarup Kirke/Adresse 217800 102 

11 06 Adresse 2 / Adresse 123456 194 

12 06 Adresse 1/ Kastrup lufthavn23650 10 

13 06 Kastrup lufthavn /Adresse 123660 10 

05 08 Adresse 2/Algade, Middelfart/Adresse 224928 213 

28 09 Adresse 1 / Adresse 9, Østerbro/ Adresse 127297 15 

29 09 Adresse 1/Odense/Adresse 227312 232 

15 10 Adresse 2 / Adresse 127544 195 

16 10 Adresse 1/Kastrup27739 11 

20 10 Kastrup/ Adresse 1 27750 10 

21 10 Adresse 1 / Banevingen mv / Adresse 1 27760 48 

22 10 Adresse 1 /Adresse 2 27808 194 

01 11 Adresse 2/Egeskov Slot-Flintholm Gods/Adresse 2 28366 51 

6

04 12 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 29035 27 29035 27 29062 11.262 

2014

Kørsel fra/til km start km kørt 

12 01 Adresse 2/Torvet-Rådhus/Adresse 2 29062 16 

14 03 Adresse 1/Banevingen-Porsche/Adresse 1 30212 22 

14 03 Adresse 1/Adresse 2 30234 194 

02 04 Adresse 2/Udsyn-Frederiksøen/Adresse 2 30428 8 

07 04 Adresse 2/Adresse 1 30436 193 

07 - 13 04 Udlånt til kunde, Person 3 - afleveret Adresse 2 30629 1447 

22 04 Adresse 2/Adresse 1 32076 193 

23 04 Adresse 1/ Kastrup Lufthavn 32269 10 

01 05 Kastrup/ Adresse 1/Adresse 2 32279 204 

28 05 Adresse 1 / Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen)33063 5

Herefter er bilen solgt til Leasingselskab ApS som har kørt den til Sverige og

omregistreret den33068 4 . 006

Dernæst kører bilen iht split-leasing aftale. For resten af 2014 og 2015 henvises til elektroniske kørebøger baseret på GPS sporing. I de elektroniske kørebøger mangler dog den første tur frem til GPS sporingen begynder at virke hvilket er:

18 06 Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen)/ Adresse 12, Svendborg33152 198”

Til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen blev der den 13. februar 2020 af Sagsøger for samme periode som ovenfor fremsendt følgende kørebog, hvor formålet med kørslerne var tilføjet:

” Kørebog for Reg. nr. 2 Bilen anvendes kun erhvervsmæssigt

2013

Kørsel fra/til km start km kørt 

31 01 Adresse 2/Paarup Kirke/Adresse 2Deloitte - begravelse af vores Revisor Person 4 17800 102 

18 02 Adresse 2/ Adresse 9, Østerbro /Adresse 1Møder i Fond, møde med Person 5 v/pretotype i Adresse 9 17902 203 

19 02 Adresse 1/ Adresse 2Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 18105 193 

19 02 Adresse 2/Albani Torv/Adresse 2Møde i Danske Bank for Virksomhed A/S 2 18298 98 

20 02 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 10,

Østerbro /Adresse 1Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 18396 219 

22 02 Adresse 1/Adresse 2Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 18615 193 

23 05 Adresse 2/Søren Nymarksvej, Aarhus/

Adresse 2Bestyrelsesmøde i Virksomhed A/S 3 20646 368 

25 05 Adresse 2 / Adresse 1Møder i Fond mm 21014 193 

27 05 Adresse 1 / Adresse 10, Østerbro/

Adresse 2Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 21207 213 

30 05 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm via Viborg/

Adresse 2Møde i Royal Fish, Hanstholm pm Ghana forretning og Advokatfirma i Vibori 21420 750 

01 06 Adresse 2/Steensgaard, Millinge/Adresse 2Møde med Steensgaard om udvikling af forretningkoncept 22170 72 

02 06 Adresse 2/Adresse 1Møder i Fond mm 22242 170 

04 06 Adresse 1/Adresse 2Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 22412 168 

07 06 Adresse 2/Flintholm/Søren Nymarksvej/Flintholm/

Adresse 2Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 22580 410 

10 06 Adresse 2/Adresse 10, Østerbro /

Adresse 1Møder i Fond, Virksomhed 1 møde med Person 6 på Adresse 10 22990 213 

11 06 Adresse 1/Adresse 2Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 23203 193 

11 06 Adresse 2/Tranekær Slot, Langeland/

Adresse 2Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 23396 60 

11 06 Adresse 2 / Adresse 1Møder i Fond mm 23456 194

7

15 06 Adresse 2/Læssøegade 215, Odense/

Adresse 2 Møde med Nordea bank engagement 23884 106

17 06 Adresse 2/ Adresse 1 / Adresse 11,

Frederiksberg/Adresse 1 Møder i Fond, frokost med Person 5 (Fond) 23990 218

21 06 Adresse 1 / Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 24208 195

29 07 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 24403 193

30 07 Adresse 1/Adresse 3, By /Adresse 2 Møde i Virksomhed A/S 1 24596 234

01 08 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 Møde i Danske Bank for Virksomhed A/S 2 24830 98

05 08 Adresse 2/Algade, Middelfart/Adresse 2 Møde i Middelfart Sparekasse (aktionær) om Fond 24928 213 18 08 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 25141 193

20 08 Adresse 1/Vestre Stationsvej, Rungsted/

Adresse 2 Møde og frokost med Virksomhed 2, Person 7 (Formand Fond) 25334 232

21 08 Adresse 2/Flintholm/Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 25566 28 22 08 Adresse 2/Ndr Strandvej, Hanstholm/

Adresse 2 Møde i Royal Fish, Hanstholm om Ghana forretning 25594 662

27 08 Adresse 2/Adresse 1/Adresse 2 Møder i Fond mm 26256 386

09 09 Adresse 2/ Adresse 10, Østerbro/

Adresse 1 / Kastrup Lufthavn Møde ved Virksomhed 1 på Adresse 10, møde i Fond og Lufthavn 26642 247 14 09 Kastrup Lufthavn/Adresse 2 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 26889 195

19 09 Adresse 2/Adresse 1 / Adresse 9, Frederiksberg/

Banevingen Møder i Fond, Service Porsche Banevingen mm 27084 207

26 09 Banevingen / Adresse 1 Porsche til Fond 27291 6

28 09 Adresse 1 / Adresse 9, Østerbro/ Adresse 1 Møde Pretotype med Person 5 (med stifter Fond) 27297 15 29 09 Adresse 1/Odense/Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 via Odense, Danske Bank 27312 232

15 10 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 27544 195

16 10 Adresse 1/Kastrup Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 27739 11

20 10 Kastrup/ Adresse 1 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 27750 10 21 10 Adresse 1 / Banevingen mv / Adresse 1 Kørsel til Porsche 27760 48 22 10 Adresse 1 /Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 27808 194

31 10 Adresse 2/Vestergade/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28166 98 01 11 Adresse 2/Odense/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28264 102 01 11 Adresse 2/Egeskov Slot-Flintholm Gods/

Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 28366 51

25 11 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 28417 194 26 11 Adresse 1/Adresse 9, Frederiksberg/Adresse 2 Møder i Fond mm. Pretotype Person 5 i Adresse 9 28611 204 26 11 Adresse 2/Albanie Torv/Adresse 2 Møde i Danske Bank om bankengagement i vores selskaber 28815 92 28 11 Adresse 2/Flintholm Gods/Adresse 2 Møde med Dansk Generationsskifte - Afrika Safari invest 28907 28

12 01 Adresse 2/Torvet-Rådhus/Adresse 2 Møde på Rådhuset om UDSYN og havnen 29062 16 07 02 Adresse 2/Walmob, Volmers Plads, Vejle/

14 03 Adresse 1/Banevingen-Porsche/Adresse 1 Møde Porsche 30212 22 14 03 Adresse 1/Adresse 2 Retur kørsel til Virksomhed A/S 2 30234 194 02 04 Adresse 2/Udsyn-Frederiksøen/Adresse 2 Møde i UDSYN 30428 8 07 04 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 30436 193 07 - 13 04 Udlånt til kunde, Person 3 - afleveret

Adresse 2 Kunde i Virksomhed A/S 2 30629 1447

22 04 Adresse 2/Adresse 1 Møder i Fond mm 32076 193 23 04 Adresse 1/ Kastrup Lufthavn Kørsel til/fra Lufthavn – forretningsrejse 32269 10 01 05 Kastrup/ Adresse 1/Adresse 2 Kørsel til/fra Lufthavn - forretningsrejse 32279 204 18 05 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 32483 193 19 05 Adresse 1/Adresse 2 retur kørsel til Virksomhed A/S 2 32676 194 24 05 Adresse 2 / Adresse 1 Møder i Fond mm 32870 193 28 05 Adresse 1 / Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen) Afleveret bil til Leasingselskab ApS 33063 5 Herefter er bilen solgt til Leasingselskab ApS som har kørt den til Sverige

og omregistreret den 33068 4 . 006

Dernæst kører bilen iht split-leasing aftale. For resten af 2014 og 2015 henvises til elektroniske kørebøger baseret på GPS sporing. I de elektroniske kørebøger mangler dog den første tur frem til GPS sporingen begynder at virke hvilket er:

18 06 Kalkbrænderiløbskaj 6a (Frihavnen)/ Adresse 12, Svendborg 33152 198”

Den 18. juni 2014 indgik Sagsøger ApS og Sagsøger en 1-årig leasingaftale med Leasingselskab ApS vedrørende samme Porsche 911 Turbo, der i samme forbindelse blev omregistreret, så den fik Reg. nr. 1. Leasin-gaftalerne var indeholdt i ét aftaledokument. Ved kontraktindgåelsen blev den forventede årlige kørsel anslået til henholdsvis 80 % erhvervsmæssig kørsel og 20 % privat kørsel. Baseret på kørselsestimatet blev det samlede leasingbeløb

8

ved kontraktstart på 325.025 kr. fordelt med henholdsvis 260.020 kr. til Sagsøger ApS og 65.005 kr. til Sagsøger, som blev opkrævet ved faktu-raer af 17. juni 2014.

Leasingselskab ApS fakturerede herefter løbende de to leasingtagere individu-elt for de respektive leasingydelser med henholdsvis 21.992 kr. til Sagsøger ApS og 5.498 kr. til Sagsøger.

Den 18. juni 2015 blev der indgået aftale om en forlængelse af leasingaftalerne på 3 måneder. Aftalerne var også her indeholdt i ét aftaledokument, idet den estimerede kørselsfordeling som før var anslået til henholdsvis 80 % erhvervs-mæssig kørsel og 20 % privat kørsel.

Ved faktura af 17. september 2015 solgte leasingselskabet bilen til Sagsøger ApS for 525.000 kr.

I perioden fra den 20. juni 2014 til den 17. september 2015 blev der ført elektro-niske kørebøger baseret på GPS-tracking. Fordelingen mellem erhvervskørsel og privatkørsel fremgår af dette skema:

Der er fremlagt et kørse lsregnskab for perioden fra den 20. juni 2014 ind til den 17. september 2015, hvo r Porschen blev splitleaset. Det er i regnskabet a ngivet, hvorfra og hvortil der e r kørt erhvervsmæssigt, men der er ikke angivet noget formål med de erhverv smæssige kørsler.

9

Til brug for Skatteankestyrelsens behandling af sagen blev der den 13. februar 2020 af Sagsøger for samme periode som ovenfor fremsendt et sup-plerende kørselsregnskab, hvor formålet med de erhvervsmæssige kørsler var angivet.

I dette kørselsregnskab er der fra den 17. marts 2015 til og med den 22. marts 2015 i forbindelse med angivelse af kørsler fra forskellige adresser anført føl-gende: ”Sagsøger på forretningsrejse – bil udlånt til Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” . Det er samtidig i det oprindelige kørselsregnskab anført, at det er Sagsøger, der er chauffør.

I det supplerende kørselsregnskab er de omhandlede kørsler fra den 17. marts 2015 til og med den 22. marts 2015 angivet som erhvervsmæssige kørsler.

Leasingselskab ApS udfærdigede slutafregninger for den 1. leasingperiode fra juni 2014 til juni 2015 baseret på de faktiske kørte kilometer henholdsvis er-hvervsmæssigt og privat. Ved faktura af 30. juni 2015 blev Sagsøger af leasingselskabet opkrævet 32.160,09 kr., mens der blev udstedt en kreditnota af 30. juni 2015 til Sagsøger ApS på 45.696,65 kr.

Leasingselskab ApS udfærdigede slutafregninger for den 2. leasingperiode fra juni 2015 til september 2015 udregnet på samme måde som ovenfor anført. Ved faktura af 30. september 2015 blev Sagsøger ApS af leasingselskabet opkrævet 16.753,85 kr., mens der blev udstedt en kreditnota af 30. juni 2015 til Sagsøger på 21.038,33 kr.

SKAT traf den 25. april 2018 afgørelse, hvorefter grundlaget for Sagsøgers skat blev ændret blandt andet vedrørende værdien af fri bil.

Beskatningen af bilen af mærket Porsche 911 Turbo blev i afgørelsen opgjort så-ledes:

” Porsche 911 Turbo Reg. nr. 2 bilens første registreringsdato 12.10.2011

År 2013

Købt 12.10.2011 jf. købsfaktura 3.368,825 kr.

Beskatning 25 % af 300.000 kr.75.000 kr.

Beskatning 20 % af 3.068.825 kr.613.765 kr.

Miljøtillæg jf. motorregister 8.115 kr. x 50 %12.172 kr. 

Endelig beskatning i alt700.937 kr.

År 2014

Perioden 1.1.2014 – 31.10.2014 under 36 måneder

Købt 12.10.2011 jf. købsfaktura 3.368,825 kr.

10

Beskatning 25 % af 300.000 kr.75.000 kr.

Beskatning 20 % af 3.068.825 kr.613.765 kr.

Miljøtillæg jf. motorregister 7.790 kr. x 50 %11.685 kr.

Beskatning pr. år700.450 kr.

Beskatning pr. mdr. (biler under 36 mdr.)58.371 kr.

Perioden 1.11.2014 – 31.12.2014 over 36 måneder

Beskatning 75 % af nyvognsprisen 2.526.619 kr.

Beskatning 25 % af 300.000 kr.75.000 kr.

Beskatning 20 % af 2.226.619 kr.445.324 kr.

Miljøtillæg jf. motorregister 7.790 kr. x 50 %11.685 kr.

Beskatning i alt pr. år532.009 kr.

Beskatning pr. mdr. (biler over 36 mdr.)44.334 kr.

Beskatning 10 mdr. x 58.371 kr.583.710 kr.

Beskatning2 mdr. x 44.334 kr. 88.668 kr. 

Til beskatning før reduktion egenbetaling672.378 kr.

Egenbetaling jf. specifikation af periodeopkrævning

Jf. leasingaftale, første ydelse-59.507 kr.

Leasingydelse, 7 mdr. x 5.498 kr.-38.486 kr.

Egenbetaling jf. faktura 114221 pr. 30.6.2015-17.300 kr. 

Endelig beskatning i alt557.085 kr.

År 2015

Perioden 1.1.2015 – 30.9.2015 over 36 måneder

Beskatning 75 % af nyvognsprisen 2.526.619 kr.

Beskatning 25 % af 300.000 kr.75.000 kr.

Beskatning 20 % af 2.226.619 kr.445.324 kr. 

Beskatning i alt pr. år520.324 kr.

Beskatning pr. mdr. (bilag over 36 mdr.)43.360 kr.

Fra 1.1.2015 - 30.9.2015

Beskatning 9 mdr. x 43.360 kr.390.240 kr.

Miljøtillæg jf. motorregister 6.008 kr. x 50 %9.012 kr. 

Til beskatning før reduktion egenbetaling399.252 kr.

Egenbetaling jf. specifikation af periodeopkrævning

Jf. leasingaftale perioden 1.1.2015 – 30.9.215:

Leasingydelser, 9 mdr. x 5.498 kr.-49.482 kr.

Egenbetaling jf. forlængelse af leasining aftale for

Perioden 18.6.2015 – 30.9.2015, første ydelse-840 kr.

Egenbetaling jf. faktura 114421 pr. 30.6.2015-14.860 kr.

Reduktion af egenbetaling jf.

Kreditnota 902026 den 30.9.201521.038 kr. 

Endelig beskatning i alt355.108 kr.”

11

Landsskatteretten traf den 8. april 2021 afgørelse i skattesagen vedrørende Sagsøger. Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgø-relse:

“Faktiske oplysninger

(…)

Porsche, 911 Turbo. Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1

SKAT har oplyst, at selskabet den 12. oktober 2011 købte bilen, hvorefter den også blev indregistreret 1. gang. Bilens nyvognspris var på købstidspunktet 3.368.825 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i selskabet indtil den splitleases den 17. juni 2014. Klageren op-lyser i den forbindelse, at:

"Kørslen sammensætter sig primært af kørsel mellem selskabets Adresse 1, København, der også anvendes som kontor for Fond, og Adresse 2 i Svendborg hvor Virksomhed A/S 2 har kontor og værksted. Desuden er der en del kørsel til lufthavn i forbindelse med erhvervsrejse samt kørsel til associerede selskabet og andre forretningspartner. Når bilerne er i Svendborg uden at blive benyttet har de stået parket ved Virksomhed A/S 2 på Adresse 2 i Svendborg.

Det oplyses tillige at Sagsøger privat ejer 2 indregistrerede biler; en Porsche og en Mini der har været anvendt til al privat kørsel. Fra Adresse 2 har en af disse to private biler således været brugt ved transport til hjemadresse samt anden privat kørsel.

Det kan desuden oplyses, at fra januar 2013 har Sagsøger været beskattet af fir-mabil. Udover firmabil med beskatning fra januar 2013 er der ingen ændringer i dette forhold for 2013."

Klagerens repræsentant har fremlagt et kørselsregnskab for 31. januar 2013 og frem til 28. maj 2014. Heraf fremgår datoen for kørslen, start- og slutadresse, bi-lens reg.nr., bilens km ved start og slut samt antallet af kørte km. Formålet med kørslen er ikke angivet i kørselsregnskabet. Det bemærkes, at der gentagne gange er kørt mellem selskabets adresse og Virksomhed A/S 2. SKAT har oplyst, at Virksomhed A/S 2 adresse ligger ca. 7,5 km fra klagerens private adresse ved Adresse 12, 5700 Svendborg.

SKAT har konstateret, at selskabet har købt brændstof den 23. februar 2013, 12. marts 2013, 24. maj 2013, 31. maj 2013, 6. juni 2013 og 30. september 2013 hvor der ikke er registreret kørsel i kørebogen. Hertil har klagerens repræsentant oplyst, at selskabets lager- og servicemedarbejder har påfyldt bilen ved Uno-X på Vej 1, som er beliggende 200 meter fra selskabets adresse.

Ifølge selskabets kørebog, er kilometerstanden 33.068 km på bilen den 28. maj 2014. Ved synsrapporten med synsdato den 3. juni 2014 er kilometerstanden 32.000 km.

12

Den 30. maj 2014 solgte selskabet bilen til Leasingselskab ApS.

Den 18. juni 2014 indgik selskabet og klageren en splitleasingaftale med Leasingselskab ApS vedrørende Porsche 911 Turbo. Bilen blev i den forbindelse omregistreret til Reg. nr. 1. Bilens pris på leasingtidspunktet var 2.400.000 med fuld afgift. Aftalen løb til den 17. september 2015, hvorefter selskabet købte bilen fri af aftalen. Selskabet har ved mail af 12. januar 2017 oplyst, at bilen heref-ter har henstået uden registrering.

Der er i splitleasingaftalen estimeret en kørselsfordeling på 80% firmakørsel og 20% privat kørsel.

Ved splitleasing er der indsat en GPS (såkaldt Uniqtracking) af leasinggiver. Dén angiver bilernes bevægelser. Klageren skal selv angive, om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Klagerens repræsentant har fremlagt de GPS-udskrifter der er dannet grundlag for afregningen mellem den erhvervsmæssige og den private andel af kørslen. Udskrifterne gælder for perioden 20. juni 2014 til 17. september 2015. Klageren har på udskrifterne angivet hvornår den daglige kørsel er henholdsvis erhvervs-mæssig eller privat.

SKAT har oplyst, at man efter en gennemgang af de fremlagte elektroniske kø-rebøger har konstateret, at der i juni 2014, juli 2014, august 2014, oktober 2014, november 2014, januar 2015, februar 2015, april 2015 og maj 2015 er kørt mere end 20% privat. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet har afholdt omkost-ninger som knytter sig til den private kørsel eftersom udgifterne ikke er fordelt proportionelt og afregnet løbende. Herudover er formålet med den erhvervs-mæssige kørsel ikke angivet i kørselsregnskaberne.

De egenbetalinger, som klageren har afholdt til Leasingselskab ApS, har SKAT fratrukket i beskatningsgrundlaget.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt supplerende dokumentation for det erhvervsmæssige formål med kørslerne for perioden 20. juni 2014 til 17. september 2015. Det fremgår bl.a. af det erhvervsmæssige formål med kørslerne er "Møder i Fond", "Møde med Virksomhed A/S 3", "Møde med Dansk Generationsskifte", "Møde med UDSYN" mv.

(…)

Landsskatterettens afgørelse

Berettiget forventning

For at man kan støtte ret på princippet om retsbeskyttelse af berettiget forvent-ning er det en grundlæggende betingelse, at der fra en myndighed med kompe-tence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkende-

13

givelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren havde fået en berettiget forvent-ning om, de fremlagte kørselsregnskaber for indkomstårene 2011 og 2012 levede op til kravene, da SKAT i 2014 foretog en kontrol i forbindelse med værdi af fri bil og fri bolig uden at gennemføre beskatning. Repræsentanten har ligeledes op-lyst, at SKAT i 2016 også foretog en omfattende kontrol af selskabet vedrørende rejseomkostninger for indkomståret 2013. I den forbindelse fandt SKAT kun an-ledning til at korrigere én enkelt rejse. Alle øvrige rejseomkostninger blev god-kendt.

Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemgået virksomhedens bog-føringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden, jf. byrettens dom i SKM2014.578.BR, Venstre Landsrets dom i SKM2013.850.VLR og udtalel-sen fra Skatterådet i SKM2016.615.SR.

Allerede derfor finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan støtte ret på tidli-gere kontrol af fri bil, fri bolig samt rejseomkostninger.

Værdi af frie biler

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartsha-ver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådighe-den over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslo-vens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år ef-ter første indregistrering, opgøres bilens værdi til 75 % af nyvognsprisen, når bi-len er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregi-strering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå be-skatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er til-strækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om

14

rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf.

SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udar-bejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kon-trol. Efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber kan ikke tillægges bevismæs-sig betydning jf. Højesterets dom i SKM2015.138.HR.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den er-hvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og alle-rede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig — og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 — er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskriv-ning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne beta-les direkte til leasingselskabet, jf. Skatterådets udtalelser i SKM2018.212SR og SKM2017.729.SR.

Porsche, 911 Turbo, Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1

Fra indkomståret 2013 og frem til bilen splitleases den 17. juni 2014, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har været til rådighed. Landsskatteretten lægger vægt på, at SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets fremlagte kørselsregnskab og sel-skabets udgiftsbilag, der viser, at bilen har kørt, uden det er registreret i kørebo-gen.

Herudover tillægges det betydning, at bilens kilometerstand ved indgåelse af lea-singaftalen den 17. juni 2014 var på 32.000 km, mens kilometerstanden ifølge kø-rebogen var 33.068 km den 28. maj 2014, hvorved bilens faktiske kilometerstand ikke nøje afspejles i klagerens kørselsregnskab.

15

Det forhold, at selskabet har oplyst, at bilen efter endt kørsel parkeres ved Virksomhed A/S 2's adresse på Adresse 2, 5700 Svendborg som ligger ca. 7,5 km fra klagerens private bopæl ved Adresse 12, 5700 Svendborg afkræfter ikke for-modningen for, at bilen har været til rådighed for klageren. Der er herved bl.a. henset til, at der er tale om en bil i luksussegmentet, som har været registreret på hvide plader til privat personkørsel.

Fra den 17. juni 2014, hvor bilen splitleases og frem til den 17. september 2015, hvor bilen afregistreres, er det Landsskatterettens opfattelse, at splitleasingafta-len ikke opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der i første omgang blot er fremlagt GPS-udskrifter, som ikke alene opfylder kra-vene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom det erhvervsmæs-sige formål med kørslen ikke er angivet. Det er derfor ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet. Herudover tillæg-ges det betydning, at klageren ikke har betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er til-strækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afreg-ningsperiode — dvs. ske én gang månedligt.

Det bemærkes, at klageren har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kom-mentarer i forbindelse med klagesagen. Dette tillægges dog ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer, hvorved det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunk-tet.

Det forhold, at klageren privat havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at klageren havde rådighed over selskabets øvrige biler.

Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten til-træde SKATs beregninger.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende punkt.”

L andsskatteretten traf den 8. april 2021 afgørelse i sagen vedrørende Sagsøger ApS. Følgende fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgørelse:

” Landsskatterettens afgørelse

Berettiget forventning

For at man kan støtte ret på princippet om retsbeskyttelse af berettiget forvent-ning er det en grundlæggende betingelse, at der fra en myndighed med kompe-tence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er givet en klar, positiv og entydig tilkendegivelse om det pågældende specifikke forhold, og at tilkende-givelsen har haft og har været egnet til at have indflydelse på den pågældendes dispositioner.

Repræsentanten har gjort gældende, at selskabet havde fået en berettiget forvent-ning om, de fremlagte kørselsregnskaber for indkomstårene 2011 og 2012 levede op til kravene, da SKAT i 2014 foretog en kontrol i forbindelse med værdi af fri

16

bil og fri bolig uden at gennemføre beskatning. Repræsentanten har ligeledes op-lyst, at SKAT i 2016 også foretog en omfattende kontrol af selskabet vedrørende rejseomkostninger for indkomståret 2013. I den forbindelse fandt SKAT kun an-ledning til at korrigere en enkelt rejse. Alle øvrige rejseomkostninger blev god-kendt.

Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemgået virksomhedens bog-føringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden jf. Byrettens dom i SKM2014.578.BR, Venstre Landsrets dom i SKM2013.850.VLR og i udtalel-sen fra skatterådet i SKM2016.615.SR.

Allerede derfor finder Landsskatteretten, at selskabet ikke kan støtte ret på tidli-gere kontrol af fri bil, fri bolig samt rejseomkostninger.

Værdi af frie biler

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartsha-ver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Det er selve rådighe-den over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslo-vens § 16A, skt. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år ef-ter første indregistrering, opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognspri-sen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter før-ste indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens§ 16, stk. 4.

Reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå be-skatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er til-strækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte, jf.

SKM2019.244.SKTST.

17

Årsagen til, at der skal udarbejdes et kørselsregnskab, er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse lø-bende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol. Efterfølgende udarbejdede kørselsregnskaber kan ikke tillægges bevismæssig betydning jf. Højesterets dom i KM2015.138.HR.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den er-hvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og alle-rede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 - er det en forud-sætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel for-delt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskriv-ning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne beta-les direkte til leasingselskabet, jf. Skatterådets udtalelser i SKM2018.212SR og SKM2017. 729.SR.

Porsche 911 Turbo. Reg. nr. 2 / Reg. nr. 1

Fra indkomståret 2013 og frem til bilen splitleases den 17. juni 2014, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har afkræftet formodningen om, at bilen har været til rådighed. Landsskatteretten lægger vægt på, at SKAT har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets fremlagte kørselsregnskab og sel-skabets udgiftsbilag, der viser, at bilen har kørt, uden det er registreret i kørebo-gen.

Herudover tillægges det betydning, at bilens kilometerstand ved indgåelse af lea-singaftalen den 17. juni 2014 var på 32.000 km, mens kilometerstanden ifølge kø-rebogen var 33.068 km den 28. maj 2014, hvorved bilens faktiske kilometerstand ikke nøje afspejles i klagerens kørselsregnskab.

Det forhold, at selskabet har oplyst, at bilen efter endt kørsel parkeres ved Virksomhed A/S 2's adresse på Adresse 2, 5700 Svendborg, som ligger ca. 7,5 km fra klagerens private bopæl ved Adresse 12, 5700 Svendborg, afkræfter ikke for-modningen for, at bilen ikke har været til rådighed for klageren. Der er herved

18

bl.a. henset til, at der er tale om en bil i luksussegmentet, som har været registre-ret på hvide plader til privat personkørsel.

Fra den 17. juni 2014, hvor bilen splitleases og frem til den 17. september 2015, hvor bilen afregistreres, er det Landsskatterettens opfattelse, at splitleasingafta-len ikke opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten lægger vægt på, at der i første omgang blot er fremlagt GPS-udskrifter, som ikke alene opfylder kra-vene til kørselsregnskaber for erhvervsmæssig kørsel, eftersom det erhvervsmæs-sige formål med kørslen ikke er angivet. Det er derfor ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunktet. Herudover tillæg-ges det betydning, at hovedanpartshaveren ikke betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til prak-sis ikke er tilstrækkelig. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almin-delige afregningsperiode - dvs. ske en gang månedligt.

Det bemærkes, at selskabet har fremlagt et berigtiget kørselsregnskab med kom-mentarer i forbindelse med klagesagen. Dette tillægges dog ikke større vægt, særligt fordi der er tale om efterrationaliserede registreringer, hvorved det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen på kørselstidspunk-tet.

Det forhold, at hovedanpartshaveren privat havde en anden bil til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at han ikke havde rådighed over sel-skabets øvrige biler.

Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af fri bil kan Landsskatteretten til-træde SKATs beregninger.

Selskabet er derfor indberetningspligtig af rådigheden over fri bil fra januar 2013 til den 17. september 2015 vedrørende Porsche, 911 Turbo.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.”

Der er endelig i sagen fremlagt en række fakturaer fra Uno X blandt andet om-handlende tankninger foretaget den 23. februar 2013, 12. marts 2013, 24. maj 2013, 31. maj 2013, 6. juni 2013 og 30. september 2013.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2.

Sagsøger, der er administrerende direktør i Sagsøger ApS og

Virksomhed A/S 2, har forklaret blandt andet, at han er entreprenør og beskæfti-ger sig med salg af biler i Afrika. Sagsøger ApS har adresse på Adresse 1 i København, mens Virksomhed A/S 2 har adresse på Adresse 2 i Svendborg. Han beskæftiger sig ligeledes med ejendomsudvikling i Svendborg og med investeringsselskaber, herunder crowdfunding.

19

I 2011 købte Sagsøger ApS den omhandlede bil, fordi han havde et kørsels-behov mellem Adresse 2 og Adresse 1. Frem til 2014 stod bilen på firmaadressen i Svendborg, på Adresse 1 eller på mødestederne. Han havde et begrænset kørselsbehov på grund af mange møder i udlandet. Han opholdt sig cirka 40 % af tiden i udlandet. Bilen var derfor også tit parkeret i lufthavnen. Bilen blev gennemsnitligt benyttet 7 gange om måneden, heraf 5 kørsler til Adresse 1. Af kørslerne var 75 % kørsel mellem Adresse 2 og Adresse 1 eller til et møde, f.eks. i Virksomhed A/S 1.

Frem til salget til leasingselskabet brugte han kun bilen erhvervsmæssigt. Bilen blev altid parkeret på Adresse 2 eller Adresse 1. Der er 7,5 km fra Adresse 2 til hans privatadresse, hvor han benyttede en Morris Mini og en del af perioden en Porsche Boxster, som var en sommerbil, der tit var indregi-streret fra april til september, når han var hjemme om sommeren.

Han boede og bor sammen med sin ægtefælle, der er kunstner og medejer af Sagsøger ApS. Hun havde sin daglige gang på Adresse 12 på deres hjemadresse, hvor hun har et særskilt atelier. Han brugte Minien eller Boxsteren til kørsel til Adresse 2 og herefter firmabilen til den videre kørsel. Han kørte aldrig firmabilen hjem på sin privatadresse. Han og ægtefællen havde ikke andre biler end de tre nævnte. Han er aldrig blevet antruffet af skattemyn-dighederne, hvor han har brugt firmabilen privat. Anskaffelsen af firmabilen var ikke til hans private forbrug. Det er en af de sikreste biler. Han går som bil-forhandler meget op i sikkerhed. Han og ægtefællen havde ikke hjemmeboende børn.

Det var ham, der udarbejdede kørebogen. Der blev ikke anført formålet med de enkelte kørsler. SKAT udbad sig i forbindelse med denne sag et fyldestgørende regnskab. Det var ved brev af 11. november 2016. Han var ikke i tvivl om, hvor han var kørt hen, da han udarbejdede kørselsregnskabet.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankenævnet udarbejdede han en opdateret version af kørebogen med angivelse af formål med kørslen. Han ind-satte oplysningerne på baggrund af sin digitale kalender. Mange af kørslerne var til Adresse 1. Han har ikke ændret på destination eller kilometeran-givelse. Der er ikke tale om efterrationalisering. Der er tale om fakta. Han var ikke i tvivl om kørslerne, selv om han skulle tænke lidt tilbage. Han havde altid en aftale, var ude at rejse eller til et møde, når han kørte.

Tankningerne foretaget fra februar til september i 2013, som fremgår af ekstrak-tens side 396, er ikke angivet i kørebøgerne. Man kan se den pågældende tank-station fra deres værksted. Tankstationen ligger 200 meter væk. Vidne 2 havde til opgave at tage sig af selskabets biler, herunder at tanke bilerne.

20

Vidne 2 har helt sikkert foretaget nogle af tankningerne. Vidne 2 kunne godt finde på at tanke i hans fravær. Ham bekendt har Vidne 2 ikke foretaget andre kørsler. Han kunne se, at kilometerantallet passede og ikke havde ændret sig. Han har også tanket op andre gange, som ikke fremgår af kørebogen. Han skrev f.eks. heller ikke ind i kørebogen, når han holdt ind på grund af et toiletbesøg.

Han har ikke lavet en fraskrivelseserklæring. Det ville være at lave en aftale med sig selv, da han ville have repræsenteret begge sider.

Foreholdt synsrapport af 3. juni 2014, ekstraktens side 394, og kørebogen den 28. maj 2014, ekstraktens side 265, forklarede han, at han skrev den korrekte ki-lometerstand i kørebogen. Han fik et tilbud fra Leasingselskab ApS i april 2014 på bag-grund af et kilometertal på 32.000 km., som han oplyste. Bilen blev kørt til Sve-rige og synet igen med et kilometertal på 32.000 km. Det kan ikke passe. Der er tale om en systemfejl. Det er et afrundet og forkert tal. Han har ikke været op-mærksom på, at der var anført et andet tal end det faktuelle i aftalen. Han fik ikke noget ud af at skrive et forkert tal.

Han indhentede fem tilbud, og alle var opstillet på samme måde som Leasingselskab ApS' tilbud. Han skulle skrive under på en privat PBS-aftale, så ydelserne blev over-ført fra selskabet og ham personligt. Han betalte også et depositum for den pri-vate anvendelse svarende til cirka 10 måneders forventet anvendelse. Der var ikke en drøftelse om, at der skulle laves en aftale i to dokumenter. Fakturaerne og afregningerne blev lavet i to dokumenter, mens slutopgørelsen var samlet. Han opfattede Leasingselskab ApS som et professionelt selskab. Der var ikke noget, der sagde ham, at det ikke var korrekt.

Fordelingen 80/20 blev anført med baggrund i, at han ikke havde et stort privat kørselsforbrug, og det passede meget godt. Hans væsentligste erhvervsmæssige kørselsbehov var kørsel fra Adresse 2 til Adresse 1. Han og ægte-fællen har ikke et sommerhus i Danmark, og deres private kørsel foregik i og omkring Svendborg.

Den elektroniske kørebog registrerede, når bilen flyttede sig, og noterede adresse og tidspunkt automatisk. Han skulle en gang om måneden registrere, hvilke kørsler, der var private, og hvilke der var erhvervsmæssige. Det var en opgørelse, som Leasingselskab ApS skulle have. Han skrev ikke formålet ind i kørselsbo-gen, fordi det ikke var muligt. Der var ikke plads til at angive formålet. Han fik ikke at vide, at han selv skulle skrive formålet ind. Han lavede igen efterføl-gende for denne periode en opdateret kørebog på baggrund af oplysningerne i sin kalender.

21

Kørslerne fra den 17. til den 22. marts 2015, som fremgår af kørebogen på ek-straktens side 333, blev foretaget af hans bror, som bor i USA. Broren skulle til forretningsmøder i København. Han var selv ude at rejse på dette tidspunkt. Han skrev formålet med kørslerne. Holdingselskab ApS er brorens virksomhed. De har sammen investeret i Virksomhed 3.

Leasingselskab ApS lavede slutopgørelserne på baggrund af hans opgørelser med GPS-lokation. Der blev ved slutningen af begge leasingperioder foretaget afreg-ning. Da han etablerede splitleasingforholdet, fik han ikke at vide, at det var et krav, at der blev foretaget en opgørelse måned for måned. Sagsøger ApS har aldrig betalt for hans private kørsel.

Forlængelsen af leasingperioden var så kort, fordi han skulle ud at rejse. I denne periode kørte han meget mindre, end han havde estimeret. Bilen blev af-meldt, da den sidste splitaftale udløb, og bilen blev solgt videre til Sagsøger ApS.

Han hæftede sig ikke ved, at han kørte mere privat nogle måneder end andre. Han vidste, at der ville komme en slutafregning. Der var også måneder, hvor han kørte mindre end 20 % privat. Det endte med at passe meget godt med det estimerede forbrug.

Det var hans økonomidirektør, der besvarede brevet fra SKAT af 28. januar 2014, ekstraktens side 404, hvor SKAT udbad sig yderligere oplysninger, men han forholdt sig til det, der fremgik af brevet.

Han opfattede forslaget til afgørelse af 2. maj 2014 som en godkendelse af hans måde at føre kørselsregnskab på, da der ikke var en korrektion af beskatningen. Hans beskatning for fri bil blev ikke efterfølgende forhøjet for 2011 og 2012. Der har ikke været henvendelser fra SKAT vedrørende kørebogen for dette tidsrum.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han har været ansat i Sagsøgers

selskab i 40 år. Han startede som mekaniker og har efterfølgende nu i 15 år væ-ret pedel. Han passer udendørs- og indendørsområderne. Han arbejder i 4 ti-mer om ugen. I 2013 tankede han Porschen på Uno X tanken på Vej 1. Han tankede bilen i forbindelse med klargøring af bilen til Sagsøger. Det var kutyme. Han håndterede også andre firmabiler. Når Sagsøger havde brugt bilen, parkerede han den og hængte nøglen i nøgleskabet eller lagde den under solskærmen i bi-len til ham. Det kan godt passe, at han tankede bilen 6 gange på Uno X på Vej 1. Tanken ligger ca. 200 meter fra selskabets adresse. Han tankede bare bilen og kørte den tilbage til selskabets adresse og hængte nøglen i nøgleskabet. Han noterede det ikke i et regnskab. Han har ikke kørt andre ture i bilen, end når den skulle tankes. Han tankede bilen, når den var under ¾ fuld. Han kunne

22

se det på benzinmåleren. Han tankede den også nogle gange uden, at den skulle klargøres.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han boede i New York fra 2011 til 2019. Sagsøger var gennem Sagsøger ApS en af 13 investorer i Virksomhed 3, som var et billedebureau. Han er selv designer. Han havde den gang og nu et selskab ved navn Holdingselskab ApS, som var medejer af Virksomhed 3.

I marts 2015 skulle han til Danmark, og Sagsøger gav ham lov til at låne Porschen fra lufthavnen. Herfra kørte han til Kløvervænget i Odense for at besøge sin far, der var kommet på hospitalet. Han kørte også til Adresse 6 i Svend-borg for at besøge sin mor. Dagen efter kørte han til København til Artillerivej i København for at besøge Københavns Møbelsnedkeri, som han samarbejder med. Kørslen til Kirunavej skete også i forbindelse med et besøg ved Køben-havns Møbelsnedkeri. Den 22. marts kørte han til Vej 2 ved Adresse 1 og parkerede bilen. Der afleverede han bilen, inden han rejste tilbage til USA. Det var her, at han skulle aflevere nøglerne efter aftale med Sagsøger. Som han husker det, kunne han låne bilen et vist antal dage.

Parternes synspunkter

Sagsøger og Sagsøger ApS har i deres påstandsdokument anført følgende:

” ANBRINGENDER

Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre be-skatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i begge sager omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2) i indkomstårene 2013 - 2015 under hensyntagen til, at bilen i hele ind-komståret 2013 og frem til den 17. juni 2014 udelukkende har været anvendt er-hvervsmæssigt som direktionsbil, hvorved den således ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

I perioden fra indgåelse af splitleasingforholdet den 18. juni 2014 og frem til af-ståelsen af bilen den 17. september 2015 har bilen været anvendt til blandet er-hvervsmæssig og privat benyttelse, hvilket på behørig vis er blevet afregnet af henholdsvis Sagsøger ApS og Sagsøger privat i overensstem-melse med det indgåede splitleasingforhold, hvorfor der således ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1, idet der er tale om et lovlig indgået splitleasingforhold i overensstemmelse med SKATs daværende praksis herfor.

Retsgrundlaget

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den an-satte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

23

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil ikke til privat kørsel, eksempelvis fordi bilen alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i lig-ningslovens § 16, stk. 4.

Det er centralt for denne sag, at det følger af fast praksis, at hvis bilen er parkeret ved virksomhedens adresse – og ikke ved bopælen – udenfor normal arbejdstid, så har Skatteministeriet bevisbyrden form, at bilen de facto har været anvendt til privat kørsel. Det fremgår eksempelvis af SKM2014.504.HR.

Vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.11.

24

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især ind-går en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bi-lens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ord-ningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Retningslinjerne for splitleasing blev fastslået for første gang i 2001 ved en bin-dende forhåndsbesked, jf. SKM2001.255.LR. Landsskatteretten har i en afgørelse

offentliggjort i SKM2017.491.LSR efterfølgende udtrykkeligt bekræftet disse ret-ningslinjer, hvorfor det står klart, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om et område, hvor retsstillingen ude-lukkende er baseret på Den Juridiske Vejledning og offentliggjort praksis.

Af praksis på området kan det sammenfattende udledes, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at en medarbejder kan undgå beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4:

•Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis lea-singselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.

•De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske pri-vate kørsel opgjort efter kilometer.

•Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.

•Der skal løbende føres et kørselsregnskab, der viser såvel den erhvervs-mæssige som den private kørsel.

Skattestyrelsen har den 2. maj 2019 offentliggjort et styresignal vedrørende split-leasing i SKM2019.244.SKTST. Dette styresignal indeholder en beskrivelse af be-tingelserne for splitleasing. Det er centralt for nærværende sag, at der ikke findes nogen nærmere lovregler, der regulerer adgangen til at anvende splitleasingord-ningen.

Splitleasing er en hel legal og sædvanlig leasingform, som efterhånden er meget udbredt i Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal, at Skatterådet har henstillet til, at der udarbejdes et styresignal, som redegør for betingelserne for splitleasing. Skatterådet har naturligvis fremsat henstillingen i erkendelse af, at den foreliggende praksis ikke har givet en eksakt beskrivelse af retsstillingen på området, hvorfor det således var nødvendigt med en nærmere specificering heraf.

Eksempelvis anføres følgende i afsnittet med overskriften ”Løbende afregning” :

25

” Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.”

Det er væsentligt at holde sig for øje, at indholdet af styresignalet udelukkende baserer sig på Skattestyrelsens opfattelse – og således ikke har nogen nærmere støtte i lovgivningen. Videre bemærkes, at i det omfang styresignalet måtte inde-holde retningslinjer for splitleasing, som skal tillægges betydning ved kontrolsa-ger - så kan man i sagens natur ikke anvende Skattestyrelsens opfattelse offent-liggjort i et styresignal i 2019 bagudrettet i forhold til nærværende sag, der som bekendt vedrører indkomstårene 2014 og 2015 i forhold til splitleasing.

Lovgiver har haft alle muligheder for at indføre nogle specifikke regler for, hvor-når man kan anvende splitleasingordningen, således at man undgår beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette har lovgiver positivt fra-valgt – og i stedet overladt det til praksis at fast- lægge anvendelsesområdet for splitleasing. Det er et faktum, at der fortsat – også efter styresignalet offentlig-gjort i SKM2019.244.SKTST – består en række uafklarede spørgsmål i forhold til

anvendelse af split-leasingordningen, hvorfor skattemyndighederne af hensyn til retssikkerheden bør være særdeles tilbageholdende med at gennemføre beskat-ning af værdi af fri bil, indtil der foreligger en mere gennemsigtig og ensartet retsstilling på området.

I tilknytning hertil bemærkes, at skattemyndighederne i mange år har godkendt og accepteret, at en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i virksomhedsord-ningen, kan vælge at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsordnin-gen – og herefter lade virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne til bilen med den effekt, at den pågældende erhvervsdrivende ikke beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Denne retsstilling fremgår klart af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.5.2.2.9.3, hvori følgende er angivet:

”Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for blandet benyttede biler, der er holdt uden for virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksom-hedsskattelovens afsnit 1. Biler, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kør-sel, kan ikke holdes uden for virksomhedsordningen.

Afsnittet indeholder:

• Resumé

• Generelt

• Godtgørelse efter regnskab

• Godtgørelse efter Skatterådets satser

• Principskifte

• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

26

Resumé

Vælger den selvstændige at holde en blandet benyttet bil uden for virksomhedsord-ningen, kan virksomheden betale og fratrække den erhvervsmæssige del af udgif-terne.

Generelt

Når bilen ikke indgår i virksomheden, kan den selvstændige vælge at f å den er-hvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med enten

• en beregnet "leje", svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger

(dvs. den erhvervs mæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), eller

• Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

I begge tilfælde trækkes godtgørelsen fra i virksomhedens indkomst.

Godtgørelse efter regnskab

Hvis virksomheden godtgør de faktiske erhvervsmæssige udgifter, er det en hæv-ning i virksomheden. Hævningen sker uden om hæverækkefølgen i VSL § 5.

Godtgørelsen kan dog bogføres p å mellemregningskontoen, hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregningskontoen i VSL § 4 a.

Den hævede godtgørelse skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige, per-sonlige indkomst.

Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fratrækkes ved opgørelsen af den skat-tepligtige, personlige indkomst.

Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventu-elt p å grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. Skatte-styrelsen skal kunne se udgifterne, fx i form af bilag. Bilen kan af-skrives efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Se AL § 11. Afskrivning p å bilen regnes med til de samlede driftsudgifter.

Bemærk

Renter indgår ikke ved opgørelsen af de faktiske erhvervsmæssige udgifter.

Godtgørelse efter Skatterådets satser

Godtgørelsen er en hævning i virksomheden, der sker uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Hvis den selvstændige har valgt at benytte reglerne om mellemregnings-kontoen efter VSL § 4 a, kan godtgørelsen eventuelt bogføres p å mellemregnings-kontoen. Når godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel sker med Skatterådets sat-ser skal der ikke ske beskatning af overførslen til den selvstændige. Han eller hun kan ikke fratrække biludgifterne i den personlige indkomst uden for virksomheds-ordningen. Godtgørelse med Skatterådets satser sker p å grundlag af de erhvervs-mæssigt kørte kilometer. Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige kilome-ter p å grundlag af et kørselsregnskab, eventuelt p å grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.”

27

Som det fremgår, har den erhvervsdrivende mulighed for at fratrække udgifterne til den erhvervsmæssige drift efter reglerne i virksomhedsordningen. Det frem-går, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal opgøre de erhvervsmæssige ud-gifter efter regnskab – eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilome-

I nærværende sag har bilen ubestridt været parkeret ved virksomheden udenfor normal arbejdstid i perioden fra 1. januar 2013 til 28. maj 2014, hvilket er doku-menteret ved kørselsregnskabet.

Det er tilsyneladende Skatteministeriets opfattelse, at de i bilag 8 og 10 fremlagte kørselsregnskaber er fejlbehæftede. Til støtte herfor anfører Skatteministeriet dels, at bilen er tanket 6 gange uden, at dette er registreret i kørebogen og dels, at

28

der er uoverensstemmelser mellem på den ene side salgsfakturaen i bilag 2, syns-rapporten i bilag E samt leasingaftalen i bilag 3 og på den anden side selskabets kørselsregnskab i bilag 8.

De i bilag F (ekstrakten side 396 – 400) oplistede tankninger har de facto fundet sted. Det skal imidlertid klart bestrides, at de foretagne tankninger er udtryk for, at den omhandlende Porsche 911 Turbo har været stillet til rådighed for Sagsøgers private benyttelse. Dette som følge af, at de 6 tankninger dokumenterbart er foretaget af virksomhedens lager- og servicemedarbejder på Uno X på Vej 1 i Svendborg, som er beliggende 200 meter fra virksomhedens adresse i Svend-borg.

Selv hvis tankningerne – i strid med faktum i nærværende sag – skulle være fore-taget af Sagsøger, vil den samlede kørsel til og fra tankstationen (omkring 2,5 km.) fortsat udelukkende have erhvervsmæssig karakter.

Den omstændighed, at kørslerne i forbindelse med de 6 tankninger ved en fejl ikke er blevet registreret i kørselsregnskaberne, kan selvsagt ikke føre til, at der skal gennemføres beskatning af værdi af fri bil i perioden fra januar 2013 til maj 2014. Dette særligt når der henses til omfanget af den samlede kørsel, herunder proportionalitetsprincippet. Videre skal det på ny bemærkes, at Sagsøger i samme periode havde en Mini Countryman til rådighed for privat kørsel, som han derfor har ladet sig beskatte af med kr. 7.740 pr. måned.

I nærværende sag har den omhandlende Porsche 911 Turbo udelukkende været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvilket er dokumenteret ved de i bilag 8 og 10 fremlagte kørselsregnskaber.

Det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler er behørigt beskrevet på det relevante kontrol-tidspunkt. Det ligger derudover fast i sagen, at skattemyndig-hederne ikke har konstateret og/eller observeret én eneste privat kørsel i Pors-chen, jf. svarskriftet side 8.

Skatteministeriets henvisning i svarskriftet side 8 til den manglende udarbejdelse skriftlig aftale – en såkaldt fraskrivelseserklæring – har ingen betydning i sagen. Der henvises til TfS 2006.12.ØL, hvor Østre Landsret cementerede, at skattemyn-dighederne hverken kan stille krav om et kørselsregnskab eller en fraskrivelse-serklæring for at undgå beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten udtalte således følgende:

” Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om form å let med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført køre-bog eller under- skrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hen-des private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.”  (min fremhævning)

29

Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 8, at der ikke er ” {…} oplyst om forhold, der effektivt har hindret sagsøgeren i at r å de privat over Porschen.”  Dette er ganske en-kelt forkert, da det siden begge sagers opstart er oplyst, at Porschen efter endt kørsel blev parkeret på virksomhedens adresse i Svendborg, som ligger ca. 7,5 km. fra Sagsøgers private bopæl. Det bemærkes videre, at Sagsøger i de i om-handlede indkomstår havde et meget begrænset privat kørselsbehov grundet be-tydelige erhvervsmæssige rejseaktiviteter (120 – 130 rejsedage om året), ligesom han ikke havde hjemmeboende børn.

For så vidt angår Skatteministeriets problematisering af, at der kan konstateres ”uoverensstemmelser” i forhold til kilometerangivelserne i de i sagen fremlagte dokumenter, gøres det gældende, at registreringen på 33.068 km. i kørselsregn-skabet er den korrekte, jf. bilag 8. Det er almindelig kendt, at kilometerstanden i leasingaftaler, synsrapporter og lignende registreres i hele tusinder. Der er som følge heraf ikke grundlag for at anfægte den i sagen omhandlende uoverensstem-melse, eftersom differencen på de 1.068 km. ene og alene er begrundet i en sæd-vanlig afrunding.

At kilometerstanden i salgsfakturaen, synsrapporten og leasingaftalen ikke kan tillægges bevismæssig betydning, understøttes af, at bilens kilometerstand selvsagt ikke kan have været præcis 32.000 km. henholdsvis den 26. maj, den 3. juni og den 18. juni 2014. Det bør således kunne lægges til grund, at bilens fakti-ske kilometerstand udgjorde 33.068 km. den 28. maj 2014, jf. bilag 8.

Det har klart karakter af unødig og overdreven formalisme, såfremt det i nærvæ-rende sag skal tillægges bevismæssig betydning, hvordan kilometerstanden er af-rundet og registreret i eksterne dokumenter, hvori der som bekendt ikke gælder særlige krav om nøjagtighed.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattemyndighederne ikke har løftet be-visbyrden for, at Sagsøger har haft bilen til rådighed for privat kørsel i perio-den fra januar 2013 til maj 2014, hvorfor der således ikke er grundlag for at gen-nemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Perioden efter salget – 17. juni 2014 til 17. september 2015

Til støtte for, at Sagsøger ikke skal beskattes af værdi af fri bil vedrørende peri-oden fra juni 2014 til september 2015, gøres det gældende, at bilen på daværende tidspunkt var splitleaset, hvorfor der således ikke er grundlag for at gennemføre beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Der henvises i den forbindelse til den beskrevne ordning, hvoraf det tydeligt fremgår, at splitleasing er en undtagelse til reglerne om beskatning af værdi af fri bil. Denne retsstilling er endvidere i form af adskillige afgørelser fastslået i prak-sis. Der kan bl.a. i den forbindelse henvises til SKM2010.147.SR, hvori Skatterådet

bekræftede, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af værdi af fri bil, når ordningen er ind-rettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens pri-vate kørsel i bilen.

30

Da Sagsøger opfylder de i praksis opstillede betingelser for at være omfattet af ordningen vedrørende splitleasing, skal Sagsøger ikke beskattes af værdi af fri bil for så vidt angår den omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1.

Separate leasingaftaler

Skatteministeriet gør i svarskriftet side 11, afsnit 4.2.1.1 overordnet gældende, at [ d]er ikke er ind-gået to separate leasingaftaler ”. Dette til trods for at de fremlagte lea-singaftaler for indkomstårene 2014 - 2015 de facto indeholder to separate aftaler – nemlig en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger ApS samt en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger.

I SKM2017.491.LSR blev et splitleasingarrangement tilsidesat bl.a. som følge af, at

der efter Landsskatterettens opfattelse ikke var sikret den fornødne uafhængig-hed mellem kontrakterne, eftersom de var nedfældet i et og samme dokument. Landsskatteretten har ikke nærmere angivet, hvad der ligger til grund for denne vurdering, men har i det hele stadfæstet SKATs afgørelse. SKAT har som begrun-delse herfor henvist til SKM2001.255.LR, hvor det i Ligningsrådets afgørelse er præciseret, at der skal ” {…} indg å s skriftlige separate aftaler” , men der fremgår intet om, at dette skal være i to særskilte dokumenter.

Hvor det – som i det foreliggende tilfælde – står klart, at det samlede dokument indeholder to særskilte aftaler, vil en underkendelse af det kontraktretlige grund-lag være en fravigelse af det civilretlige udgangspunkt. Hertil kommer, at det i SKM2001.255.LR udtrykkeligt er forudsat, at der skal være tale om to ” identiske”  leasingaftaler, hvilket alt andet lige bedst sikres i et og samme dokument, hvor grundbestemmelserne således de facto er de samme.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er det fornødne hjemmelsgrundlag til at opstille et krav om, at leasingaftalerne ikke må være nedfældet i samme doku-ment.

Det skal hertil bemærkes, at sagsøgerne i replikken side 4 har opfordret (3) Skat-teministeriet til nærmere at redegøre for det hjemmelsgrundlag, der i nærvæ-rende sag giver adgang til at underkende det kontraktretlige grundlag, herunder at fravige det civilretlige udgangspunkt. Da Skatteministeriet ikke har redegjort for dette hjemmelsgrundlag, kan det i nærværende sag lægges til grund, at de fremlagte leasingaftaler for indkomstårene 2014 - 2015 de facto indeholder to se-parate aftaler – nemlig en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger ApS samt en aftale mellem Leasingselskab ApS og Sagsøger.

Løbende leasingydelser og slutafregninger

Landsskatteretten er af den opfattelse, at Sagsøger ” {…} ikke har betalt for sin del af variable ydelser, og at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning i henhold til praksis ikke er tilstrækkeligt.” , jf. bilag 1, side 71.

Det gøres heroverfor gældende, at Skatterådet ved SKM2018.212.SR udtrykkeligt har bekræftet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, at der udestår en endelig afregning ved leasingperiodens udløb, hvad

31

angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsom-kostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer kan opkræves eller godskrives leasingtager ved opkræv-ningen af den sidste leasingydelse.

Det skal videre i denne sammenhæng holdes for øje, at formålet med den lø-bende afregning er at imødegå skatteunddragelse i den forstand, at et selskab ikke udelukkende betaler for de udgifter, der knytter sig til den erhvervsmæssige kørsel, hvilket bedst sikres ved en slutafregning. Det forekommer åbenbart, at dette ingensinde har været hensigten i nærværende tilfælde, særligt når der hen-ses til det forhold, at Sagsøger og selskabet på eget initiativ har foretaget en slutafregning ved leasingperiodens udløb.

At den estimerede kørselsfordeling i hele leasingperioden har været på 80 % er-hverv og 20 % privat, kan ikke begrunde en beskatning af værdi af fri bil i hen-hold til ligningslovens § 16, stk. 4, da kørslen i den omhandlende Porsche 911 Turbo i perioden fra indgåelsen af splitleasingaftalen den 18. juni 2014 og frem til afståelsen af bilen den 17. september 2015 på behørig vis er afregnet over for lea-singselskabet.

Det bemærkes, at der under hele leasingperioden procentvis er foretaget privat-relateret kørsel i bilen svarende til 24 % - dvs. kun 4 % mere, end hvad der oprin-deligt blev estimeret. Men eftersom ovennævnte slutopgørelser kompenserer for det oprindelige estimat, er skattemyndighederne de facto ikke unddraget for skat i nærværende sammenhæng, jf. bilag 15-17 henholdsvis bilag 18-20.

Den privatrelaterede kørsel på gennemsnitlig 24 % er udregnet på baggrund af en almindelig sammentælling:

Gennemsnitligt antal393/16=24 %

kørte km

32

Det gøres gældende, at de foretagne slutafregninger var i overensstemmelse med dagældende retningslinjer på området, jf. bl.a. SKM2018.212.SR, ligesom det på ny skal understreges, at Skattestyrelsens styresignal offentliggjort i SKM2019.244.SKTST ikke kan anvendes til skade for en skatteyder med tilbage-virkende kraft.

Det kan som følge heraf lægges til grund, at der ikke tilbage i 2014 og 2015 var en fast praksis for, at den løbende afregning i et splitleasingforhold skulle ske ”må-nedligt” på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de ak kumu-lerede foretagne betalinger i hele leasingperioden. At dette ikke var tilfældet, un-derstøttes af, at der i styresignalet fra den 2. maj 2019, jf. SKM2019.244.SKTST

bl.a. er tilkendegivet følgende:

” Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvor- dan skal afregningen foretages.”  (min fremhævning)

Det er derfor ikke korrekt, når Skatteministeriet i svarskriftet anfører, at Skat-testyrelsens styresignal ” {...} ikke fastlægger en ny praksis om deleleasing” , jf. side 10, afsnit 2. Styresignalet blev udarbejdet på baggrund af en henstilling af Skatterå-det. Skatterådet har naturligvis fremsat denne henstilling i erkendelse af, at da-gældende praksis ikke gav en eksakt beskrivelse af retsstillingen på området, hvorfor det således var nødvendigt med en nærmere specificering heraf.

Det er derfor særdeles forunderligt, hvordan Skatteministeriet kan være af den opfattelse, at der også forud for styresignalets offentliggørelse var tale om en ” fast administrativ praksis”  på området, jf. svarskriftet side 10, afsnit 2.

Skatteministeriet erklærer sig i svarskriftet side 12, afsnit 6-8 enig i, at Skatterådet ved SKM 2018.212.SR har bekræftet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, at ” {...} der udest å r en endelig afregning ved leasing-periodens udløb, hvad angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske af-holdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer opkræves eller godskrives leasingtageren ved opkrævningen af den sidste leasingydelse.”

Det anerkendes således positivt af Skatterådet, at der kan foretages slutafregnin-ger.

Skatteministeriet er imidlertid ikke af den opfattelse, at de slutafregninger, der er foretaget i nær- værende sag, har karakter af ” mindre afvigelser” , jf. svarskriftet s. 12, sidste afsnit. Det gøres heroverfor gældende, at eftersom den privatrelaterede kørsel gennemsnitlig udgjorde 24 %, har slutafregningerne alene reguleret for en afvigelse på 4 % hen over hele leasingperioden. En samlet afvigelse på 4 % kan i sagens natur ikke kvalificeres som ” ganske betydelige reguleringer” , jf. svarskriftet side 13, første afsnit, hvorfor Skatteministeriets synspunkt herom i det hele be-strides.

33

Det skal i forlængelse af ovenstående understreges, at Sagsøger og Sagsøger ApS har kontraheret med en professionel leasinggiver, hvorfor de så-ledes har handlet i tillid til, at de gennemførte slutafregninger, som denne lea-singgiver har foranstaltet, naturligvis har været i overensstemmelse med gæl-dende retningslinjer på området.

Der skal videre henvises til, at både Højesteret og efterfølgende Landsskatteret-ten nu flere gange har fastslået i sager omkring forholdsmæssig betaling af regi-streringsafgift efter registreringsafgifts-lovens § 3 b, at ændringer i leasingaftaler, som skattemyndighederne ikke har godkendt, ikke kan tillægges betydning i for-hold til, om der er tale om reelle leasingaftaler i registreringsafgiftslovens for-stand.

Der henvises eksempelvis til SKM2018.77.HR, SKM2020.395.LSR,

SKM2021.256.LSR, Landsskatterettens afgørelse af den 10. marts 2021 (j.nr. 16-0691818) og Landsskatterettens afgørelse af den 10. maj 2021 (j.nr. 18-0019382).

I de anførte sager blev det tillagt afgørende betydning, at Staten intet tab havde lidt ved den anvendte fremgangsmåde. Overført til nærværende sag har Staten heller intet tab lidt ved den af Sagsøger og selskabet anvendte fremgangsmåde i forhold til løbende afregninger og slutafregninger, hvorfor det strider mod grundlæggende retsprincipper, jf. SKM2018.77.HR, at gennemføre beskatning af fri bil i nærværende sag.

Kørselsregnskaberne

For at sikre, at arbejdsgiveren alene afholder udgifter til erhvervsmæssig befor-dring, er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis privat og erhvervsmæssige kørte kilo-meter. Hvorvidt detaljeringsgraden er tilstrækkelig, vurderes efter Skatteministe-riets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgø-relse. Hvis bekendtgørelsens § 2, stk. 2 sammenholdes med Skattestyrelsens an-visninger til fradrag for erhvervsmæssig befordring, kan det sammenfattende udledes, at et fyldestgørende kørselsregn-skab skal indeholde følgende oplysnin-ger:

•Datoangivelse for den stedfundne kørsel.

•Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens af slutning.

•Daglig angivelse af det akkumulerede antal kørte kilometer med fordeling mellem den private og erhvervsmæssige kørsel.

•Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle del-mål.

•Kørslens erhvervsmæssige formål.

34

Der er ikke opstillet nærmere formkrav til selve udformningen, hvorfor det i princippet er uden betydning, om kørselsregnskabet er udformet på papir eller elektronisk, da afgørende alene er, at det indholdsmæssigt opfylder ovenstående krav. Anvisningerne indeholder endvidere ikke en objektiv definition af, hvad der nærmere forstås ved ” delm å l” , hvorfor dette må bero på en individuel vurde-ring af det konkrete ansættelsesforhold.

Skattestyrelsen henviser til, at fordelingen mellem den private og erhvervsmæs-sige kørsel skal foretages med udgangspunkt i ligningslovens § 9 B, hvorefter er-hvervsrelateret kørsel er defineret som kørsel mellem arbejdspladser, kørsel in-den for samme arbejdsplads samt kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejds-plads i indtil 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder, jf. Den Juridiske

Vejledning 2022-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Det gøres gældende, at de i bilag 9 og 11 fremlagte kørselsregnskaber for ind-komstårene 2014 - 2015 opfylder de i praksis opstillede retningslinjer for et behø-rigt kørselsregnskab. Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ef-ter ligningslovens § 16, stk. 4 er herved opfyldt, eftersom Sagsøger ved frem-læggelsen af kørselsregnskaberne har afkræftet den ifølge praksis opstillede for-modning for privat rådighed.

Skatteministeriet gør i svarskriftet side 13, afsnit 4.2.1.3 gældende, at det i bilag 9 fremlagte kørsels-regnskab ikke lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorefter det bl.a. er en be-tingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål fremgår. Skatteministeriet gør i denne sammenhæng gældende, at den i bilag 11 fremlagte dokumentation for det erhvervsmæssige formål ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning, efter-som der er tale om ” efterrationaliserede tilføjelser”  til det oprindelige kørselsregn-skab.

Det gøres heroverfor gældende, at der i perioden fra den 18. juni 2014 til den 17. september 2015 er ført elektroniske kørebøger baseret på GPS-tracking. Som an-givet i stævningen side 4, afsnit 3, har det ikke været teknisk muligt at tilføje det erhvervsmæssige formål i de elektroniske kørebøger. Sagsøger har som følge heraf udarbejdet et særskilt dokument for hver periode, hvori han nær-mere har beskrevet det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler, som er registreret i de elektroniske kørebøger.

Det skal i denne sammenhæng holdes for øje, at der ikke er opstillet nærmere formkrav til selve udformningen af et kørselsregnskab, hvorfor det i princippet er uden betydning, om kørselsregn- skabet er udarbejdet i ét eller flere dokumen-ter, da afgørende alene er, at det indholdsmæssigt opfylder de i § 2, stk. 2 opli-stede forhold, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befor-dringsgodtgørelse.

Det skal videre holdes for øje, at et kørselsregnskab har til formål at sikre, at ar-bejdsgiveren alene afholder udgifter til erhvervsmæssig befordring. I tilfælde af, at et kørselsregnskab udtages til kontrol, skal det derfor være muligt for skatte-

35

myndighederne at efterprøve, hvorvidt den anførte erhvervsmæssige kørsel fak-tisk var erhvervsmæssig.

At den supplerende dokumentation for det erhvervsmæssige formål først blev indsendt i februar 2020, dvs. efter fremlæggelse af de elektroniske kørebøger, æn-drer imidlertid ikke ved det faktum, at det i nærværende sag har været muligt at foretage den fornødne kontrol af det erhvervsmæssige formål. Hertil kommer, at såvel Skatteankestyrelsen som Landsskatteretten de facto har gennemført en så-dan effektiv kontrol.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at hverken Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har konstateret tilfælde, hvor den kørsel, der er registreret som erhvervsmæssig, reelt har været privat. Dette til trods for, at de aktuelle kørsler er registreret til konkrete adresser og med præcise kilometerangivelser.

Skatteministeriet henviser i svarskriftet side 13 til, at angivelsen ” Møder i Fond”  er for upræcis. Det er uklart, hvad Skatteministeriet mener hermed, idet det står meget klart for alle andre, hvad denne kørsel dækker over; nemlig kørsel til mø-der i Fond, som Sagsøger drev i den omhandlede periode. Det gøres derfor gældende, at angivelsen af erhvervsmæssige formål ved kørslerne opfylder sædvanlige krav hertil, hvilket bl.a. støttes af dommen offentliggjort i SKM2021.411.BR.

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at få ændret sin skatte-ansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Sagen handlede i den forbindelse nærmere om, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter lig-ningslovens § 9 B. Retten fremhævede, at der skulle foretages en konkret vurde-ring af, om udbetalingerne, og dermed de kørte kilometer, kunne kontrolleres, og om arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol hermed inden udbetalingen.

Retten udtalte følgende:

” Henset til Person 8's forklaring om, at virksomheden i alt havde ca. 4 sælgere p å tids-punktet, og om at han havde daglig kontakt med A er det ubetænkeligt at lægge til grund, at As arbejdsgiver var fuldt ud bekendt med As relevante personlige oplys-ninger ved gennem- gangen af kørselsregnskabernes, uanset den manglende angi-velse af As cpr.nr. og bopælsadresse.

A har ved Person 8's forklaring bevist, at de forkortelser, han har anvendt til angivelse af kørslernes mål og delmål har været tilstrækkelige til, at Person 8 har kunnet kontrollere kørselsregnskaberne, samt at Person 8 faktisk har foretaget kontrol af kørselsregnska-berne, herunder af kørslernes erhvervsmæssige formål og af antallet af kørte kilome-ter.

A har herefter bevist, at han opfylder betingelserne for at modtage skattefri befor-drings- godtgørelse i de omtvistede skatteår, og retten tager derfor As principale påstand til følge.”  (mine fremhævninger)

36

Skatteministeriet har nederst i svarskriftet side 13 opfordret (1) sagsøgerne til at redegøre for Sagsøger ApS' relation til ”Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” , da dette er angivet i kørselsregnskabet. Af denne redegørelse fremgår det bl.a., at Sagsøger ApS på daværende tidspunkt var investor i Virksomhed 3, som er et selskab stiftet af Vidne 1's Holdingselskab ApS (CVR nr.), jf. replikken side 8.

Vidne 1 var på daværende tidspunkt bosat i New York, men havde i pe-rioden fra den 17. marts 2015 til den 22. marts 2015 nogle erhvervsrelaterede gø-remål i Danmark, hvorfor det på baggrund af det forretningsmæssige samarbejde blev aftalt, at Sagsøger ApS skulle stille en bil til rådighed.

Den 2. marts 2015 parkerede Sagsøger derfor den i begge sager omhandlende bil ved Københavns Lufthavn i Kastrup, hvorefter han bortrejste på en forret-ningsrejse. Vidne 1 afhentede bilen ved sin ankomst til Danmark den 17. marts 2015, ligesom han i forbindelse med hjemrejsen den 22. marts 2015 parke-rede bilen i et parkeringshus i København og afleverede nøglerne på Sagsøger ApS' kontor. Sagsøger hentede bilen i parkeringshuset efter sin hjemkomst fra udlandet samme dag den 22. marts 2015.

Det kan som følge heraf lægges til grund, at kørslerne havde erhvervsmæssig ka-rakter for Sagsøger ApS, hvorfor der ikke er konstateret én eneste fejlregistrering i kørebogen.

Retsbeskyttet forventning

Det gøres gældende, at Sagsøgers kørselsregnskaber har været indgående be-handlet af SKAT for tidligere indkomstår, hvor SKAT har godkendt, at der ikke var grundlag for yderligere beskatning i forhold til helt tilsvarende forhold.

Retsgrundlaget

En skatteyder kan i visse tilfælde støtte ret på de tilkendegivelser, som skatteyde-ren tidligere har fået fra skattemyndighederne. Der er tale om et ikke lovfæstet princip om en retsbeskyttet forventning. Dette er bl.a. fastslået af henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret i SKDM 1981.275 og SKM2002.678.VLR.

Fra praksis henvises videre til Landsskatterettens kendelse af den 8. november 2006 (j.nr. 2-1-1907-1129). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en hovedan-partshaver skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. SKAT havde tidligere foretaget kontrol – og havde i den forbindelse godkendt den måde, hvorefter han udførte kørselsregnskab.

Hovedanpartshaveren havde således haft selskabets firmabil parkeret på privata-dressen, som ligeledes var selskabets adresse. Bilen var en Mercedes Benz på hvide plader. Han anvendte bilen til kørsel i forbindelse med salgsarbejde og lig-nende og havde for det omhandlede indkomstår fremlagt et kørselsregnskab, der dog var noget sparsomt, samt en række benzinkvitteringer. Af Landsskatteret-tens bemærkninger og begrundelse følger:

37

"Klageren har fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2002, hvoraf brugen af selskabets Mercedes Benz personbil fremgår. Regnskabet kan i sig slev ikke anses for fyldestgørende, men han har ført regnskabet p å samme måde i adskillige år, og skattemyndigheden har gennemgået flere af regnskaberne uden at have påtalt even-tuelle mangler. Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, samt redegørelsen for de konstaterede uoverensstemmelser, anses han herefter for p å tilstrækkelig vis at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets bil ikke har været til rå-dighed for privat kørsel." (min fremhævning)

Landsskatteretten lagde således ikke vægt på, at det førte kørselsregnskab var mangelfuldt, og at det ikke stemte overens med de fremsendte benzinkvitterin-ger. Ligeledes lagde Landsskatteretten ikke vægt på, at selskabets bil havde væ-ret parkeret på skatteyderens privatadresse. Skatteyderen skulle derfor ikke be-skattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Der henvises videre til SKM2015.184.LSR. Sagen vedrørte et selskabs salg af cam-

pingvogne i et grænsehandelskoncept. Landsskatteretten fandt, at levering til kunden var sket i Danmark og ikke fra samarbejdspartneren i Tyskland. Retten fandt dog, at selskabet på baggrund af SKATs kontroller kunne støtte ret på SKATs tilkendegivelser, således at der ikke skulle svares dansk moms. Lands-skatteretten udtalte således følgende:

” SKAT findes herefter ved de foretagne kontroller og SKATs reaktioner herpå at have afgivet, hvad selskabet med rette opfattede som en positiv, klar og entydig til-kendegivelse om, at den af selskabet anvendte fremgangsmåde fulgte Skatterådets anvisninger og dermed, at selskabets salg i grænsehandelskonceptet opfyldte betin-gelserne for salg uden opkrævning af dansk moms. Selskabet m å anses for i tillid hertil at have undladt at opkræve dansk moms af fremtidige leverancer til samar-bejdspartneren. Selskabet kan herefter støtte ret p å SKATs tilkendegivelser med den følge, at selskabet ikke skal svare dansk moms som afgjort af SKAT.”

Den konkrete sag

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøger og selskabet Sagsøger ApS har opnået en retsbeskyttet forventning om, at den af Sagsøger og Sagsøger ApS anvendte fremgangsmåde i forhold til udarbejdelse af kørselsregnskaber har været behørig med henblik på at imødegå beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten har i relation hertil angivet følgende, jf. bilag 1, side 70:

” Det forhold, at SKAT tidligere har indkaldt og gennemg å et virksomhedens bogfø-ringsmateriale, er ikke en positiv accept, der binder myndigheden […].”

Landsskatteretten anerkender således, at daværende SKAT de facto har foretaget en tilbundsgående prøvelse af de omhandlende forhold i forbindelse med en tid-ligere kontrol af henholdsvis selskabet og Sagsøger personligt.

38

SKAT foretog i 2014 for indkomstårene 2011 og 2012 en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til både den i sagen omhandlende Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1

Reg. nr. 1 samt en Porsche 911 med Reg. nr. 3.

Der henvises til SKATs skrivelse dateret den 28. januar 2014 til Sagsøger ApS, jf. bilag 21. I skrivelsen anmodede SKAT bl.a. om at få indsendt kopi af kørselsregnskaber for de to biler.

Virksomheden indsendte herefter kopi af kørselsregnskabet for den omhandlede Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 2 for 2011 og 2012, jf. bilag 22.

SKAT godkendte efterfølgende dette kørselsregnskab og gennemførte ingen be-skatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 for nogen af de to biler. Dette fremgår af SKATs forslag til afgørelse dateret den 2. maj 2014 vedrørende Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012, jf. bilag 23.

Den gennemførte kontrol omhandlede selvsagt både Sagsøger og selskabet. Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 16, at ” SKAT har ikke aktivt taget stilling til selskabets kørselsregnskaber for 2011- 2012 {…}”  Dette synspunkt er ganske be-mærkselsværdigt, når henses til, at SKAT i skrivelsen dateret den 28. januar 2014, jf. bilag 21, positivt bl.a. anmodede om:

” Kørselsregnskab for Porsche 911 Turbo – Reg. nr. 2 (Købt den 12. okto-ber 2011) med angivelse af hvem, som har bilen til r å dighed.”

Sagsøger har – i berettiget god tro – fortsat med løbende at udarbejde kørsels-regnskab for den omhandlede Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 2 på tilsva-rende vis for de efterfølgende indkomstår.

Situationen er således den, at skattemyndighederne – ubestridt – for tidligere indkomstår har foretaget en tilbundsgående prøvelse og ligning af helt samme faktuelle forhold og juridiske spørgsmål, som nærværende sag vedrører, uden at dette har givet anledning til bemærkninger.

Den subsidiære påstand

For det tilfælde, at retten måtte finde, at Sagsøger ikke har ført et behørigt kør-selsregnskab, gøres det under henvisning til den subsidiære påstand gældende, at sagen i givet fald skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Dette med henblik på, at Skattestyrelsen kan foretage et skøn over fordelingen mellem de privat og erhvervsmæssige kørte kilometer således, at Sagsøger fort-sat ikke beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”  4. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøger er skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015, idet den omhandlede bil (Porsche 911 Turbo) blev stillet til hans private rå-

39

dighed af et selskab, hvori han var både hovedanpartshaver (100 % ejer) og di-rektør, og idet betingelserne for skattefritagelse ved deleleasing ikke er opfyldt.

Selskabet er desuden indberetningspligtig af rådigheden over fri bil fra januar 2013 til 17. september 2015, idet denne indberetningspligt er en direkte følge af,

at Sagsøger skal beskattes af værdien af fri bil, jf. nærmere herom ne- 

denfor i pkt. 4.4.

4.1 Hovedregel: beskatning af rådighed over fri bil 

En hovedanpartshaver, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af denne rådighed, 

jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (MS9). Værdien ansættes efter bestemmelsen i lig-ningslovens § 16, stk. 4 (MS6), jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Det er selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og der er ifølge rets-praksis en formodning for, at en firmabil, som en hovedanpartshaver har råderet

over, også er til rådighed for dennes private benyttelse, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H 

(MS107) og UfR 2008.2162 H (MS94). Uanset om bilen ikke måtte være parkeret ved hovedanpartshaverens private bopæl, påhviler det hovedanpartshaveren at afkræfte formodningen for, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel,

og denne bevisbyrde skærpes, når der er tale om en bil i luksusklassen, jf. f.eks. 

UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2014.3169 H (MS65).

4.1.1 Den almindelige leasing – 1. januar 2013 til 26. maj 2014 

For hele indkomståret 2013 og frem til den 26. maj 2014 var den omhandlede Po-rsche 911 Turbo ejet af Selskabet.

Det gøres overordnet gældende, at Sagsøger med rette er blevet beskat-tet af værdien af fri bil i denne periode, idet Porschen stod til rådighed for Sagsøgers

Sagsøgers private benyttelse af Selskabet, hvori han både var hovedanparts- 

haver og direktør.

Sagsøger havde som hovedanpartshaver og direktør i Selskabet rådig-hed over Porschen. Porschen – som havde en nypris på mere end 3,3 mio. kr.

(E247) – var en udpræget luksusbil, som var særdeles velegnet til privat brug, 

hvad den efterfølgende deleleasing da også illustrerer. Det må endvidere lægges 

til grund, at Selskabets anskaffelse af Porschen i højere grad var begrundet i Sagsøgers personlige præference end i Selskabets driftsmæssige for-hold.

Som anført ovenfor i afsnit 4.1 gælder der derfor – og uanset om Porschen har

været parkeret ved SagsøgersSagsøgersSagsøgers private bopæl – efter fast retspraksis en 

formodning for, at Porschen var til rådighed for Sagsøgers private be- 

nyttelse, og det påhviler ham at afkræfte den formodning, jf. f.eks.

SKM2003.53.VLR (MS168), UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2008.2162 H (MS64)

40

samt skatteministerens svar i TfS 1997.584 (MS15) og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.11 (MS26).

Den formodning har Sagsøger ikke afkræftet.

Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for at en fir-

mabil ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Det følger således af retsprak- 

sis, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H (MS89), at skatteyderen kun kan afkræfte formod-

ningen ved at fremlægge konkret bevis, for at bilen aldrig anvendes til privat 

kørsel, og at sådant bevis efter retspraksis i realiteten kun kan føres ved, at der er ført et kørselsregnskab.

Sagsøger har fremlagt Selskabets kørselsregnskaber for perioden 1. ja-nuar 2013 til 28. maj

2014 (E255).

Kørselsregnskabet er imidlertid fejlbehæftet.

Dels har SKAT konstateret, at Selskabet har købt benzin på 6 datoer i 2013, jf. her-ved fakturaer fra Uno X (E396). Der er dog ubestridt ikke registreret kørsel i kør-

selsregnskabet på disse dage. SagsøgerSagsøgerSagsøger har for Landsskatteretten oplyst 

(E18), at

” selskabets lager- og servicemedarbejder har påfyldt bilen ved Uno-X på Vej 1, som er beliggende 200 meter fra selskabets adresse.”

Det kan således lægges til grund, at der er kørt i Porschen, uden at det er registre-ret i kørselsregnskabet. Det er udokumenteret, at de 6 benzinpåfyldninger, jf.

E396, er foretaget af selskabets lager- og servicemedarbejder. Og fordi de om- 

handlede 6 kørsler ikke fremgår af kørselsregnskabet (E255), er det i øvrigt ikke 

dokumenteret, at kørslerne var begrænset til påfyldning af benzin.

Dels var Porschens kilometerstand ifølge kørselsregnskabet (E255) 33.068 km den 28. maj 2014, mens kilometerstanden var 32.000 km ifølge salgsfaktura af 26. maj 2014 (E248), synsrapport af 3. juni 2014 (E394) og leasingaftale af 18. juni 2014 (E250).

Det kan således lægges til grund, at bilens faktiske kilometerstand ikke afspejles af kørselsregnskabet, og allerede af den grund kan kørselsregnskabet ikke lægges til grund.

Derudover er kørselsregnskabet mangelfuldt.

Selskabets kørselsregnskab (E255) lever ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det er således blandt

andet en betingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål fremgår, jf. bekendtgø-

41

relsens § 2, stk. 2, nr. 2 (MS14), og f.eks. UfR 2000.124 H (MS118), SKM2010.778.VLR (MS143) og SKM2015.73.ØLR (MS127).

I Selskabets kørselsregnskab (E255) er der dog ikke i ét eneste tilfælde angivet no-get (erhvervsmæssigt) formål med kørslen. Det er derfor ikke muligt at kontrol-lere det erhvervsmæssige formål med kørslerne.

Det fremgår af stævningen (E173), at Sagsøger under klagesagen ved Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten – den 13. februar 2020, det vil sige ca. 6 år

efter sidste kørsel ifølge kørselsregnskabet – fremsendte ”supplerende dokumen- 

tation for det erhvervsmæssige formål med kørslerne” , som er indarbejdet i bilag 

10 (E257).

Det efterfølgende udarbejdede supplerende kørselsregnskab (E257) kan ikke til-lægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2021.3915 H (MS39). Der er i øvrigt ikke tale om ”dokumentation” for erhvervs-

mæssige formål med kørslerne, men alene om Sagsøgers egne efterra- 

tionaliserende tilføjelser til det oprindelige kørselsregnskab.

Det skal endvidere bemærkes, at der heller ikke i det supplerende kørselsregn-skab (E257) er registreret kørsel på de 6 dage i 2013, hvor Porschen ubestridt har

tanket benzin, jf. E396 og lige ovenfor. Også det supplerende kørselsregnskab er 

altså fejlbehæftet. Derudover er de angivne formål med kørslerne ikke præcise og 

kontrollerbare, men derimod alene upræcise angivelser, f.eks. ”Møder i Fond mm” .

Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der fremgår af et kørselsregnskab, jf. UfR 2000.124 H (MS118).

Selskabets supplerende kørselsregnskab (E257) er imidlertid både unøjagtigt i 

forhold til kørselsformål og fejlbehæftet. Heller ikke det supplerende kørsels- 

regnskab lever således op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse og befordringsgodtgørelse (MS14), og det er ikke muligt for skattemyn-

dighederne ud fra kørselsregnskabet at kontrollere, hvorvidt den anførte er- 

hvervsmæssige kørsel faktisk var erhvervsmæssig.

Der foreligger således ikke et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterer, at Sagsøger faktisk ikke har anvendt bilen til privat kør-sel.

Derudover er der flere objektive faktiske omstændigheder, der bestyrker formod-ningen for, at Porschen har været til rådighed for Sagsøger til privat kørsel.

For det første var bilen på hvide plader og indregistreret til privat personkørsel,

jf. udskrift fra motorregisteret (E401), jf. f.eks. SKM2012.464.ØLR (MS141) og SKM2013.201.BR (MS218).

42

For det andet foreligger der ikke en skriftlig aftale mellem Selskabet og

Sagsøger om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, jf. Den juridi-ske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.11 (MS26).

For det tredje er der ikke oplyst om forhold, der effektivt har hindret Sagsøger i at råde privat over Porschen, jf. f.eks. UfR 2021.3915 H (MS39).

Det forhold, at Sagsøger havde en anden af Selskabets biler (Mini Co-

untryman) til rådighed for privat kørsel, er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte for- 

modningen for, at den omhandlede Porsche har stået til rådighed for privat be- 

nyttelse, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H (MS89).

Det er heller ikke afgørende, om skattemyndighederne har observeret privat kør-sel i Porschen, cf. Stævningen (E181). Det er selve den private rådighed over bi-

len, der udløser beskatning, og beskatning af værdien af fri bil sker således uaf- 

hængigt af omfanget af den faktisk foretagne private kørsel, jf. f.eks. UfR 

2021.3915 H (MS39).

Da Sagsøger ikke har bevist, at Porschen ikke var til hans private rådig-hed i perioden 1. januar 2013 til 26. maj 2014, skal han beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

4.2 Undtagelse: administrativ praksis om deleleasing (splitleasing) 

Ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4 (afsnit 4.1 ovenfor), finder som hoved-regel også anvendelse ved opgørelse af værdien af rådighed over leasede biler, jf. f.eks. SKM2001.255.LR (MS268), SKM2001.420.LR (MS266), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

Det er altså udgangspunktet, at også hovedanpartshaverens private rådighed over selskabets leasede bil skal beskattes.

Der gælder efter administrativ praksis en undtagelse, når der er tale om såkaldt dele- eller splitleasing, og visse kumulative betingelser er opfyldt. En ordning,

hvor arbejdsgiveren/selskabet og den ansatte/hovedanpartshaveren indgår to 

selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet om henholdsvis den erhvervs-mæssige og den private anvendelse af den samme bil er således efter praksis – når de kumulative betingelser er opfyldt – ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil, jf. SKM2017.491.LSR (MS222), SKM2001.255.LR (MS268), SKM2001.420.LR (MS266), SKM2007.155.SR (MS264), SKM2010.147.SR (MS260), SKM2015.763.SR (MS255), SKM2017.384.SR (MS243), SKM2017.729.SR (MS237), SKM2018.212.SR (MS230), Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 (MS19) og fra retspraksis bl.a. SKM2021.577.BR (MS192) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

Der stilles efter praksis strenge krav til dokumentation og efterlevelse af de ku-mulative betingelser for deleleasing. Hvis ikke (alle) betingelserne er opfyldt,

43

skal der ske beskatning af værdien af fri bil efter udgangspunktet i ligningslo- 

vens § 16, stk. 4, jf. f.eks. SKM2017.491.LSR (MS222), SKM2019.244.SKTST (MS35) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

Ifølge praksis er en leasingordning kun omfattet af undtagelsen, hvis der er så til-strækkeligt vandtætte skotter mellem henholdsvis det erhvervsmæssige og det

private leasingforhold, at bilen ikke kan anses for at være stillet til privat rådig- 

hed af selskabet, jf. f.eks. SKM2001.420.LR (MS266). Det er blandt andet nødven-digt for at anerkende en sådan ordning, at der er indgået to skriftlige separate af-taler mellem leasingselskab og virksomhed henholdsvis leasingselskab og hoved-anpartshaver/ansat, jf. f.eks. SKM2001.255.LR (MS268) og SKM2010.147.SR

(MS260), samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til 

leasingselskabet.

Derudover har fast administrativ praksis blandt andet opstillet følgende kumula-tive betingelser:

-  de samlede udgifter til bilens drift skal fordeles mellem parterne på

grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervs-mæssig og privat kørsel, jf. f.eks. SKM 2001.255.LR (MS268),

-  der skal løbende ske en regulering af fordelingen af leasingydelserne, jf.

f.eks. SKM2001.255.LR (MS268) og SKM2010.147.SR (MS260), og

-  der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab. Kørselsregnskabet

skal føres i en detaljeringsgrad svarende til kravene i bekendtgørelse nr.

173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (MS14), jf. 

SKM2001.255.LR (MS268).

Undtagelsen om dele- eller splitleasing og betingelserne herfor er sidenhen blevet bekræftet i retspraksis, jf. SKM2021.577.BR (MS192), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

I tilknytning hertil bemærkes, at Sagsøger ikke opfylder alle kumula-tive betingelser for deleleasing, jf. nedenfor i afsnit 4.2.1.

Fast administrativ praksis tillægges i retspraksis en betydelig vægt ved fortolk-

ning af det relevante retsgrundlag, jf. f.eks. UfR 1994.530 H (MS122), UfR 

2000.333 H, UfR 2007.1303 H (MS99) og UfR 2013.1767 H (MS73). Domstolene har da også i SKM2021.577.BR (MS192), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glo-strups dom af 27. maj 2022 (MS177) tiltrådt denne administrative praksis.

Der er – som de seneste domme også viser – hverken grundlag for at kritisere el-

ler tilsidesætte den administrative praksis om deleleasing, herunder de kumula- 

tive betingelser, der i denne praksis er opstillet som forudsætning for at fravige 

udgangspunktet om skattepligt. Dertil kommer at den ulovbestemte begunsti-

44

gende praksis om fravigelse af udgangspunktet om beskatning af fri bil ikke kan fortolkes udvidende, jf. f.eks. UfR 2010.780 H (MS85).

Det skal bemærkes, at styresignalet SKM2019.244.SKTST (MS35) fra maj 2019 ikke fastlægger en ny praksis om deleleasing. Som det fremgår af styresignalets

indledende sammenfatning, indeholder styresignalet ” en samlet fremstilling af 

betingelserne for deleleasing, som de fremgår af Ligningsrådets og Skatterådets praksis” tilbage fra Ligningsrådets afgørelse i SKM2001.255.LR (MS268). Der er altså tale om en fast administrativ praksis, som også var gældende i de omhand-lede indkomstår (2013-2015).

4.2.1 Deleleasing/splitleasing – 18. juni 2014 til 17. september 2015 

Sagsøger og Selskabet har haft følgende aftaler med Leasingselskab ApS om dele-

leasing af den omhandlede Porsche: 

1. Perioden 18. juni 2014 til 17. juni 2015 (E250) og

2. perioden 18. juni 2015 til 17. september 2015 (E253).

Det er ubestridt, at Porschen har været stillet til Sagsøgers private rå-

dighed som led i de indgåede deleleasingaftaler. 

Udgangspunktet er derfor, at Sagsøger skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Det påhviler Sagsøger at godtgøre, at leasingforholdene opfylder de

kumulative betingelser, der følger af administrativ praksis og retspraksis for at 

undtage den private rådighed over Porschen fra udgangspunktet om beskatning. 

Da der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at værdien af fri bil er skat- 

tepligtig, stilles der som anført strenge krav til dokumentation for opfyldelse af alle de kumulative betingelser for (skattefri) deleleasing, jf. SKM2017.491.LSR (MS222) og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 (MS19).

Sagsøger har ikke godtgjort, at alle de kumulative betingelser for at undgå beskatning ved deleleasing er opfyldt, jf. afsnit 4.2.1.1 – 4.2.1.3 nedenfor.

Sagsøger er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 

2013-2015.

4.2.1.1 Der er ikke indgået to separate leasingaftaler

Det er som anført en betingelse for at undgå beskatning ved deleleasing, at der er

vandtætte skotter mellem henholdsvis det erhvervsmæssige og det private lea- 

singforhold, jf. f.eks. SKM2001.420.LR (MS266). Det er derfor blandt andet en be-

tingelse for at undgå beskatning ved deleleasing, at der er indgået to separate 

leasingaftaler, jf. SKM2001.255.LR (MS268), SKM2010.147.SR (MS260), SKM2017.491.LSR (MS222), Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177) og

45

SKM2021.577.BR (MS192), hvor skatteyder i øvrigt gjorde samme synspunkt gæl-

dende, som Sagsøger, jf. stævningen, (E181, sidste afsnit, til E182, 1. af- 

snit).

Deleleasing forudsætter med andre ord, at der er tale om to uafhængige leasin-gaftaler med vandtætte skotter imellem, jf. også SKM.2019.244.SKTST (MS35).

Det følger således af såvel administrativ praksis som retspraksis, at der skal være tale om to selvstændige og separate leasingaftaler mellem leasingselskabet og sel-skabet henholdsvis leasingselskabet og hovedanpartshaveren.

De foreliggende leasingaftaler mellem Leasingselskab ApS, Sagsøger og Selskabet (E250 og E253) er imidlertid ikke indgået som separate aftaler for henholdsvis

Sagsøger og Selskabet, men derimod som én samlet leasingaftale, som 

omfatter både Sagsøger og Selskabet. Der er derfor ikke vandtætte skot- 

ter mellem parternes aftaler, jf. også SKM2018.212.SR (MS230).

Allerede af den grund er betingelserne for at undgå beskatning ved deleleasing ikke opfyldt.

Det bestrides, at en betingelse herom for at opnå skattefrihed skulle være udtryk for en fravigelse af ”det civilretlige udgangspunkt” , cf. replikken, (E236) med op-

fordring (3). Der er ingen holdepunkter for et sådant synspunkt. 

4.2.1.2 Der er ikke sket løbende regulering af fordelingen af leasingydelser på grundlag af

faktiske kørte kilometer

Kravet om vandtætte skotter mellem det erhvervsmæssige og det private leasing-forhold indebærer efter praksis også, at det er en betingelse, at samtlige udgifter

fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på 

henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at der sker en løbende regule- 

ring af fordelingen af leasingydelserne, jf. SKM2019.244.SKTST (MS35) og SKM2021.717.BR (MS183).

Det følger således af praksis, at det er en betingelse for deleleasing, at fordelingen af erhvervsmæssig henholdsvis privat kørsel på grundlag af faktisk kørte kilome-

ter, opgøres og afregnes løbende ved månedlige afregninger, og ikke først ved 

leasingaftalens udløb, jf. SKM2001.255.LR (MS268), SKM2010.147.SR (MS260), SAU, alm. del, spørgsmål 87, 2014-2015 (MS33), SKM2017.384.SR (MS243), SKM2017.491.LSR (MS222), SKM2017.729.SR (MS237), SKM2021.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

Sagsøgers og Selskabets leasingaftaler med Leasingselskab ApS (E250 og E253) er ganske vist blevet afregnet løbende, jf. E347-371 og E376-377 – om end det dog ikke fremgår af bilag 14 (E359), at Sagsøger er blevet faktureret for juni

2015 og september 2015. Den løbende fordeling og afregning af erhvervsmæssig 

og privat kørsel er dog ikke foretaget på grundlag de faktisk kørte kilometer,

46

men derimod konsekvent alene på grundlag af den estimerede fordeling, der fremgår af leasingaftalerne (80 % erhvervsmæssigt og 20 % privat). Og det til

trods for, at den private del af kørslen ifølge kørselsregnskabet (E261) udgjorde 

40 % i juni 2014, 31 % i juli 2014, 22 % i august 2014, 39 % i oktober 2014, 21 % i november 2014, 38 % i januar 2015, 25 % i februar 2015, 23 % i april 2015 og 57 % i maj 2015.

Først efter udløbet af leasingaftalerne (E250 og E253) blev Sagsøgers og Selskabets samlede leasingydelser reguleret på grundlag af de faktisk kørte kilo-meter, jf. bilag 15-17 (E372-373 og E380) henholdsvis bilag 18-20 (E374-375 og E387).

Sagsøger opfylder derfor ikke betingelsen om, at fordelingen af leasing-

ydelserne på erhvervsmæssig henholdsvis privat kørsel på grundlag af faktisk 

kørte kilometer, skal opgøres og afregnes løbende ved månedlige afregninger. 

Derudover er kørselsregnskabet (E261) mangelfuldt, jf. 4.2.1.3 nedenfor, og det er derfor ikke muligt at kontrollere, om den korrigerede fordeling af den erhvervs-

mæssige henholdsvis private kørsel (E380 og E387) er korrekt. Af samme grund 

er det ikke muligt at kontrollere, om Selskabet ”samlet set ikke har betalt for 

Sagsøgers private kørsel i den omhandlede bil i leasingperioden” , cf. stævnin-gen, (E182). Dermed er Sagsøgers opfordring (1) besvaret.

Også af denne grund er betingelserne for deleleasing ikke opfyldt.

Sagsøgers udlægning (stævningen, E182, og replikken, E237) af SKM2018.212.SR (MS230) er forkert. I SKM2018.212.SR (MS230) udtalte skatte-

myndighederne – igen – at samtlige udgifter vedrørende bilen skulle reguleres 

hver måned på baggrund af den akkumulerede faktiske kørsel og de akkumule-rede betalinger. Derudover udtalte skattemyndighederne følgende (MS235):

” Det er endvidere SKATs vurdering, at det er i overensstemmelse med kra-vet om en løbende fordeling, at der udestår en endelig afregning ved lea-singperiodens udløb, hvad angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt

større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse. 

SKAT skal dog bemærke, at det er en forudsætning, at der er tale om min-dre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.” (mine understreg-ninger) ”

I Sagsøgers tilfælde er der ikke tale om, at der med slutafregningerne (E372-373 og E380 henholdsvis E374-375 og E387) bare reguleres for ”mindre af-

47

vigelser” . Der er heller ikke bare tale om regulering af de ”faktisk afholdte 

driftsomkostninger” som f.eks. brændstof. Reguleringerne i forbindelse med slutafregningerne vedrører tværtimod i det væsentlige ganske betydelige regule-ringer af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, fordi denne forde-ling ikke er foretaget løbende.

Praksis vedrørende registreringsafgiftslovens § 3 b, jf. replikken, E238, om tilla-

delse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, har ikke betydning for 

den foreliggende sag, der omhandler beskatning af rådighed over fri bil. 

UfR 2018.1200 H (SKM2018.77.HR) (MS56), som Sagsøger henviser til,

vedrørte det forvaltningsretlige spørgsmål, om der var hjemmel til at anse en til- 

ladelse til forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, 

for bortfaldet, hvis leasingaftalen blev ændret uden at ændringerne havde betyd- 

ning for tilladelsen. Den foreliggende sag vedrører derimod det skatteretlige spørgsmål, om Sagsøger opfylder betingelserne i administrativ praksis

for at være undtaget fra udgangspunktet om, at han skal beskattes af rådighed 

over fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. Dommen har dermed ingen relevans for den foreliggende sag.

4.2.1.3 Kørselsregnskabet er ikke fyldestgørende

Sagsøger opfylder heller ikke betingelsen om, at der løbende skal føres et detaljeret kørselsregnskab. Kørselsregnskabet (E261) lever ikke op til kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (MS14), hvorefter det blandt andet er en betingelse, at kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål fremgår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, og f.eks. jf. UfR 2000.124 H (MS118), SKM2005.19.VLR (MS158), SKM2010.778.VLR (MS143), SKM2015.73.ØLR (MS127), SKM2021.577.BR (MS192), SKM2017.717.BR (MS183) og Retten i Glostrups dom af 27. maj 2022 (MS177).

Sagsøger har slet ikke angivet noget formål med kørslerne. Der forelig-ger således ikke et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, hvorfor det ikke er

muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne. 

Når kørselsregnskabet ikke engang opfylder den grundlæggende betingelse om

at angive det erhvervsmæssige formål, er der selvsagt ikke tale om en ”mindre”  

eller bagatelagtig mangel, cf. stævningen, E184.

Også for deleleasingen har Sagsøger i februar 2020 under klagesagen ved Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fremsendt ”supplerende dokumenta-

tion for det erhvervsmæssige formål med kørslerne” , jf. stævningen (E173) og 

E315.

Et efterfølgende udarbejdet supplerende kørselsregnskab (E315) kan som anført ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (MS107) og UfR 2021.3915 H (MS39). Der er i øvrigt ikke tale om ”dokumentation” for er-

48

hvervsmæssige formål med kørslerne, men alene om SagsøgersSagsøgersSagsøgers egne 

efterrationaliserende tilføjelser til det oprindelige kørselsregnskab.

Derudover er der i flere tilfælde heller ikke i det supplerende kørselsregnskab angivet et formål med kørslen, ligesom de angivne formål med kørslerne ikke er

præcise og kontrollerbare, men derimod alene upræcise angivelser, f.eks. ”Møder 

i Fond” .

Endvidere er der i det supplerende kørselsregnskab anført følgende i perioden fra den 17. marts 2015 til den 22. marts 2015 (E333-334):

” Sagsøger på forretningsrejse – bil udlånt til Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” .

På baggrund af Sagsøgers besvarelse af ministeriets opfordring (1) kan det lægges til grund, at kørsel angivet som ”bil udlånt til Vidne 1 Holdingselskab ApS” ikke

er erhvervsmæssig for Selskabet, men at kørslen derimod skal anses for privat i 

relation til Sagsøger og Selskabet, jf. replikken, E240.

Sagsøger anfører i stævningen (E183, sidste afsnit):

” der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret tilfælde, hvor skattemyn-dighederne har kunnet påvise, at den kørsel, der er registreret som er-hvervsmæssig, reelt har været privat. Dette til trods for, at de aktuelle kørs-ler er registreret til konkrete adresser og med præcise kilometerangivelser.”

Som anført har Sagsøger ikke i kørselsregnskabet (E261) angivet de på-ståede erhvervsmæssige formål med kørslerne, og det har derfor ikke været mu-

ligt for skattemyndighederne at kontrollere, om den registrerede erhvervsmæs- 

sige kørsel faktisk var erhvervsmæssig. Dertil kommer, at der kan konstateres fejlregistreringer i kørselsregnskabet; i kørselsregnskabet (E291-292) er (også) for perioden fra den 17. marts 2015 til den 22. marts 2015 angivet, at ”Sagsøger”

var chauffør. I denne periode var SagsøgerSagsøgerSagsøger dog ifølge sine egne efterføl- 

gende oplysninger (E333-334) på forretningsrejse, og Porschen var udlånt til ”Vidne 1Vidne 1

Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” .

4.2.2 Virksomhedsordningen er ikke relevant 

Sagsøgers bemærkninger om administrativ praksis vedrørende selv-

stændigt erhvervsdrivende, der holder blandet benyttede biler uden for virksom- 

hedsordningen (stævningen, E177, sidste afsnit, til E179) er uden relevans for den 

foreliggende sag.

Dels er Sagsøger ikke blevet beskattet som en selvstændigt erhvervsdri-

vende omfattet af virksomhedsordningen, men som hovedanpartshaver. 

Dels vedrører den nævnte praksis om blandet benyttede biler holdt uden for

virksomhedsordningen ikke spørgsmålet om, hvorvidt den selvstændigt er- 

hvervsdrivende har bilen til privat rådighed (med den følge at der skal ske be-

49

skatning af værdien af fri bil), men i hvilket omfang virksomheden kan fratrække den erhvervsmæssige del af udgifterne.

Derudover kan en begunstigende administrativ praksis – herunder praksis ved-rørende deleleasing – ikke fortolkes udvidende, jf. f.eks. UfR 2010.780 H (MS85) og SKM2018.201.BR (MS213).

Det skal i øvrigt bemærkes, at selvstændigt erhvervsdrivende slet ikke kan indgå aftale om deleleasing, jf. SKM2015.763.SR (MS255) og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 (MS19).

4.3 Sagsøger har ikke haft en retsbeskyttet forventning 

Skatteministeriet forstår det anførte i stævningen (E187) således, at SKAT skulle have godkendt Selskabets kørselsregnskab for den omhandlede Porsche for ind-

komstårene 2011-2012, og at dette skulle have givet Sagsøger en retsbe- 

skyttet forventning om, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil i ind- 

komstårene 2013-2015.

Det bestrides, at Sagsøger har haft en retsbeskyttet forventning om ikke at blive beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015.

Ifølge forventningsprincippet kan en skatteyder under visse omstændigheder

støtte ret på en individuel tilkendegivelse fra skattemyndighederne i form af 

f.eks. en skatteansættelse, en uformel forhåndsbesked eller andre former for til- 

kendegivelser, der efterfølgende viser sig at være grundlag for at korrigere i be- 

byrdende retning.

Uformelle tilkendegivelser er som udgangspunkt ikke bindende for skattemyn-

dighederne. En skatteyder kan kun undtagelsesvis støtte ret på en tilkendegi- 

velse ud fra et forventningsprincip, hvilket kræver, at en række kumulative be- 

tingelser udviklet i retspraksis er opfyldt.

Betingelserne for at kunne støtte ret på en tilkendegivelse efter forventningsprin-cippet er sammenfattet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.4.3. Af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.4.3.3 (MS16) fremgår bl.a.:

” Myndighedens tilkendegivelse skal være såvel positiv som entydig og specifik, hvis borgeren eller virksomheden undtagelsesvis skal støtte ret på den.

[…]

Det er karakteristisk, at myndigheden udtaler sig om indholdet af en fremtidig for-valtningsafgørelse. Og myndigheden skal tage aktivt stilling, for at der foreligger

en positiv tilkendegivelse. Passivitet overfor den skattepligtiges dispositioner kan ikke binde myndigheden.

[…]

50

Retspraksis viser, at skattemyndighedens kontrol hos virksomheden eller møde med

håndstilkendegivelsen entydigt og specifikt skal angå et bestemt forhold” . (mine understregninger)

Det er ikke korrekt, når det i stævningen (E187) anføres, at det af SKATs agter-skrivelse af 2. maj 2014 fremgår, at SKAT har ”godkendt” kørselsregnskaberne for 2011-2012. SKATs agterskrivelse af 2. maj 2014 (E408) nævner intet om firma-

bil eller beskatning af fri bil og det fremgår ikke, at SKAT (udtrykkeligt) har for- 

holdt sig til kørselsregnskaberne for 2011-2012. Derimod fremgår det af agterskri-velsen:

” SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2011,2012.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.”

Det fremgår således helt udtrykkeligt af agterskrivelsen, at det ikke er udelukket, at SKAT senere vil behandle samme indkomstår igen, hvilket f.eks. kunne være

med henblik på beskatning af værdien af fri bil. 

SKATs brev af 28. januar 2014 (E404) omhandler end ikke Sagsøger, men kun Selskabet.

SKAT har ikke aktivt taget stilling til Selskabets kørselsregnskaber for 2011-2012 og har ikke afgivet en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse om, at Selska-

bets kørselsregnskaber for 2013-2015 kunne godkendes, eller at SagsøgerSagsøger

Sagsøger i øvrigt ikke skal beskattes af fri bil for den omhandlede Porsche i de om- 

handlede indkomstår. Sagsøger har derfor ikke haft en retsbeskyttet forventning herom, jf. f.eks. SKM2006.674.VLR (MS151) og SKM2012.586.ØLR (MS139).

Det forhold, at SKAT har indkaldt og gennemgået Selskabets kørselsregnskaber for den omhandlede Porsche for 2011-2012 medfører ikke, at Sagsøger

har fået en retsbeskyttet forventning om, at kørselsregnskaberne for 2013-2015 vil 

blive godkendt, selv om de ikke opfylder de almindelige betingelser til et kørsels- 

regnskab, jf. f.eks. SKM2002.312.ØLR (MS172), UfR 2002.1254 H (MS111), SKM2003.277.ØLR (MS163), SKM2013.850.VLR (MS129) og afsnit 4.2.1.3 ovenfor.

51

Det er under alle omstændigheder uklart, hvordan Sagsøger i perioden før SKATs agterskrivelse af 2. maj 2014 (E408) skulle have haft en retsbeskyttet

forventning om, at kørselsregnskaberne ville blive godkendt. 

4.4 Selskabet er indberetningspligtig af rådigheden over fri bil 

Det følger af den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 7 C, stk. 1

(MS11) (nu skatteindberetningslovens § 6, stk. 1), at alle, der som led i deres virk- 

somhed har ydet et vederlag, jf. bl.a. ligningslovens § 16, stk. 4 (MS6), i form af, 

at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, skal foretage indberetning herom til indkomstregisteret, når der er tale om et vederlag ydet til en direktør. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der er

udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (MS9). 

Ifølge den dagældende indkomstregisterlov, § 3, stk. 1, nr. 4 (MS12), skal oplys-ninger om vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed

for privat benyttelse, som er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrol- 

lovens dagældende § 7 C, stk. 1 (nu skatteindberetningslovens § 6, stk. 1) indbe- 

rettes til indkomstregisteret.

Selskabets indberetningspligt er således en direkte følge af, at Sagsøger skal beskattes af værdien af fri bil. Da Sagsøger er skattepligtig af vær-dien af fri bil i indkomstårene 2013-2015, er Selskabet følgelig indberetningsplig-tig heraf.

4.5 Sagsøgers subsidiære påstand 

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand over for Sagsøgers subsi-

diære påstand om hjemvisning (jf. stævningen, E184, sidste afsnit) gøres det gæl- 

dende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen med hen- 

blik på en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige henholdsvis private 

kørsel.

Det følger allerede af, at de omfattende mangler og fejl i Selskabets kørselsregn-skaber (E255 og E261) ikke giver Skattestyrelsen noget grundlag for at foretage en sådan skønsmæssig fordeling af kørslen.

Som anført ovenfor i afsnit 4.2, er det ifølge administrativ praksis en betingelse for at undtage et deleleaset køretøj fra hovedreglen om beskatning af fri bil, at

der blandt andet fremlægges fyldestgørende kørselsregnskaber. Selskabets kør- 

selsregnskaber er både mangelfulde og fejlbehæftede, og de kumulative betingel- 

ser for at fritage Sagsøger for beskatning efter praksis om deleleasing er derfor ikke opfyldt. Konsekvensen heraf er ifølge praksis, at han skal beskattes i

overensstemmelse med hovedreglen om beskatning af værdien af fri bil, jf. lig- 

ningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, og f.eks. SKM2001.420.LR (MS266).

Det fremgår således af styresignalet om betingelserne for deleleasing (MS38):

52

” Hvis betingelserne for deleleasing i den konkrete situation ikke er opfyldt, skal der ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da medarbejderen har rådighed over bilen til privat kørsel.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at be-skatte Sagsøger af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i forhold til en Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1, tidligere Reg. nr. 2, i ind-komstårene 2013-2015.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at såfremt en hovedanpartshaver får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal han ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst medregne værdien af denne rådighed. Værdien ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøger har med henvisning til SKATs brev af 2. maj 2014, hvor SKAT fremkom med et forslag til ændring af Sagsøgers skat, gjort gældende, at hans kørselsregnskaber for 2011 og 2012 har været behandlet af SKAT, hvorved SKAT har godkendt, at der ikke er grundlag for yderligere be-skatning i forhold til helt tilsvarende forhold. Sagsøger mener således at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at den af ham og Sagsøger ApS anvendte fremgangsmåde i forhold til udarbejdelse af kørsels-regnskaber har været behørig med henblik på at imødegå beskatning af vær-dien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten finder ikke, at Sagsøger har haft en berettiget forventning om ikke at blive beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2013-2015.

Retten har herved lagt vægt på, at SKAT hverken i førnævnte forslag af 2. maj 2014 eller i øvrigt – uanset om kørselsregnskaberne for 2011 og 2012 måtte være gennemgået af SKAT – aktivt har taget stilling til Sagsøger ApS' kør-selsregnskaber for 2011 og 2012, og at SKAT ikke har afgivet en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse om, at Sagsøger ApS' kørselsregn-skaber for 2013-2015 kunne godkendes, eller at Sagsøger i øvrigt ikke skulle beskattes af fri bil for den omhandlede Porsche i indkomstårene 2013-2015.

Retten bemærker i tilknytning hertil, at det derimod i førnævnte forslag af 2. maj 2014, fremgår, at selv om SKAT har gennemgået grundlaget for Sagsøgers skat, så udelukker det ikke, at SKAT på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

53

Retten bemærker, at det er rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og der er ifølge retspraksis en formodning for, at en firmabil, som en hovedan-partshaver har råderet over, også er til rådighed for dennes private benyttelse.

Selv om det efter Sagsøgers forklaring må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved hans private bopæl, må det under disse omstæn-digheder påhvile Sagsøger at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring.

Dette må særligt gælde i nærværende tilfælde, hvor den omhandlede bil er en udpræget luksusbil, hvilket afspejles af, at Sagsøger ApS, hvori Sagsøger er administrerende direktør, i 2011 købte bilen som fabriksny for 3.368.825 kr., og hvor købet af den omhandlede bil ikke ses begrundet i drifts-mæssige hensyn.

Højesteret har i afgørelsen U.2009.1202H stadfæstet Vestre Landsrets dom af 15. juni 2007, gengivet i TfS 2007.732, i henhold til de af landsretten anførte grunde. Landsretten anførte blandt andet, at der ved en formodning om, at en person, der har fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver, anvender bilen til pri-vat kørsel, kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Det fremgår videre, at et sådant bevis navnlig – og efter retspraksis i realiteten på eneste måde – kan føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab.

Sagsøger har fremlagt Sagsøger ApS' kørselsregnskaber for perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. maj 2014.

Efter de foreliggende oplysninger er der seks kørsler henholdsvis den 23. fe-bruar 2013, 12. marts 2013, 25. maj 2013, 31. maj 2013, 6. juni 2013 og 30. septem-ber 2013, der ikke fremgår af kørselsregnskabet. Uanset, at retten lægger Vidne 2's forklaring til grund i forhold til, at han som pedel i Sagsøgers selskab alene har kørt i Porschen i forbindelse med påfyldning af benzin, og at han herefter kørte bilen tilbage til selskabets adresse, ændrer det ikke ved, at kørselsregnskabet er fejlbehæftet.

Retten bemærker i tilknytning hertil, at der tillige er en uoverensstemmelse med hensyn til kilometerstanden, idet den ifølge kørselsregnskabet den 28. maj 2014 var 33.068 km, mens det af Leasingselskab ApS' salgsfaktura af 26. maj 2014, synsrapport af 3. juni 2014 og leasingaftale af 18. juni 2014 med førnævnte firma fremgår, at kilometerstanden var 32.000 km.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befor-dringsgodtgørelse § 2, stk. 2, nr. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervs-mæssige kørsel blandt andet skal indeholde kørslens erhvervsmæssige formål.

54

Retten bemærker, at der ikke i det fremlagte kørselsregnskab for nogen af kørs-lerne er angivet et formål, således ej heller et erhvervsmæssigt formål. Det er derfor ikke muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne, hvilket i det foreliggende tilfælde er hele formålet med et kørselsregnskab.

Retten finder ikke, at det af Sagsøger efterfølgende udarbejdede kør-selsregnskab kan tillægges nogen bevismæssig betydning, idet der er tale om et kørselsregnskab, der er fremkommet den 13. februar 2020, dvs. ca. 6 år siden sidste kørsel, til brug for en klagesag ved Landsskatteretten, og som for en del er karakteriseret ved en række upræcise angivelser i forhold til formålet med kørslerne. Retten bemærker, at de førnævnte seks kørsler, hvor bilen blev tanket op af Vidne 2, ej heller er angivet i det supplerende kørselsregnskab.

Retten finder herefter, at kørselsregnskabet er mangelfuldt og til dels fortsat fejlbehæftet.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke foreligger et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterer, at Sagsøger fak-tisk ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

Det fremgår af sagen, at Sagsøger og Sagsøger ApS har indgået aftaler med Leasingselskab ApS om deleleasing af bilen for perioderne 18. juni 2014 til den 17. juni 2015 og fra den 18. juni 2015 til den 17. september 2015.

Reglerne om splitleasing er angivet i SKAT’s den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5 14.1.10.

Herudover foreligger der styresignalet SKM2019.244. SKTST af 2. maj 2019, hvori det under overskriften ”Sammenfatning” blandt andet er anført, at styre-signalet indeholder en samlet fremstilling af betingelserne for deleleasing, som de fremgår af Ligningsrådets og Skatterådets praksis med særlig vægt på de be-tingelser, som Skatterådet har præciseret i afgørelserne SKM2017.384SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.

I samme styresignal er det under overskriften ”Baggrund” anført, at som en undtagelse til udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 4, har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er op-fyldt, og at Skatterådet har videreført og præciseret denne praksis ved afgørel-serne i SKM2010.147.SR, SKM 2017.384.SR, SKM2017.729 og SKM2018.212.SR.

Der findes således ikke særregler om splitleasing i lovgivningen, men skatte-myndighederne har som nævnt i praksis anerkendt splitleasingarrangementer

55

således, at der ikke skal ske beskatning af værdi, hvis nærmere betingelser er opfyldt.

Det er ifølge administrativ praksis blandt andet en betingelse, at der sker lø-bende regulering af fordeling af leasingydelserne, således at de faktiske udgif-ter fordeles mellem selskabet og hovedanpartshaveren på grundlag af de kørte kilometer på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, ligesom det er en betingelse, at der løbende føres et kørselsregnskab, der viser, hvilken del af kørslen, der er erhvervsmæssig.

Der foreligger i sagen for begge leasingperioder én leasingkontrakt, der er ind-gået med både Sagsøger og Sagsøger ApS, således at kon-trakten er opdelt i to dele med angivelse af en estimeret kørselsfordeling på 80 % erhvervsmæssig kørsel og 20 % privat kørsel, ligesom de månedlige ydelser for Sagsøger og selskabet er angivet med et fast beløb på henholdsvis 5.498 kr. og 21.992 kr.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der således ikke er sket en forde-ling af erhvervsmæssig henholdsvis privat kørsel på grundlag af faktisk kørte kilometer opgjort og afregnet løbende ved månedlige afregninger, idet der først efter udløbet af leasingaftalerne er sket en regulering af Sagsøgers og selskabets leasingydelser reguleret på grundlag af de faktisk kørte kilometer.

Retten finder endvidere, at der for splitleasingperioderne ikke er ført et kørsels-regnskab, der opfylder kravene i § 2, stk. 2, nr. 2, i førnævnte bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet det erhvervs-mæssige formål med kørslerne ikke er angivet i kørselsregnskabet, der er base-ret på GPS-registreringer.

Retten finder ikke, at det af Sagsøger efterfølgende udarbejdede kør-selsregnskab kan tillægges nogen bevismæssig betydning, idet der er tale om et kørselsregnskab, der er fremkommet den 13. februar 2020, dvs. ca. 4 ½ år siden sidste kørsel, til brug for samme klagesag ved Landsskatteretten, og som for en del er karakteriseret ved en række upræcise angivelser i forhold til formålet med kørslerne.

Retten bemærker i tilknytning hertil, at det i det supplerende kørselsregnskab for perioden fra den 17. marts 2015 til den 22. marts er anført ”Sagsøger på forret-ningsrejse – bil udlånt til Vidne 1 Holdingselskab ApS, New York” . Efter Vidne 1's forklaring finder retten ikke, at hans kørsel kan anses som erhvervsmæssig for selskabet, idet retten samtidig bemærker, at Sagsøger i det oprindelige kørselsregnskab står som chauffør i relation til den omhandlede periode.

56

Retten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke foreligger et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som dokumenterer, at Sagsøger fak-tisk ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

På baggrund af ovenstående finder retten efter en samlet vurdering, at Sagsøger ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i indkomstårene 2013-2015.

Retten finder på baggrund af rettens bevisresultat i forholdet mellem Sagsøger og Skatteministeriet, at Sagsøger ApS har haft indberet-ningspligt for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 i relation til beskatning af værdi af fri bil i forhold til den omhandlede Porsche 911 Turbo.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge over for den af Sagsøger nedlagte påstand.

Retten tager samtidig Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge over for den af Sagsøger ApS nedlagte påstand.

Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 45.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms.

Sagsøger ApS, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skattemini-steriet, betale 45.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms.

Retten har ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagens værdi, forløb og udfald, idet retten bemærker, at sagen i det helt væsentlige for begge sagsøgere har vedrørt samme tema.

Statskassen skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 12.500 kr. inkl. moms under henvisning til, at hovedforhandlingen den 10. juni 2022 måtte afbrydes og udsættes på grund af rettens forhold.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

Sagsøger ApS skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

Statskassen skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 12.500 kr.

57

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-06-2023 kl. 13:08

Modtagere: Sagsøger ApS, Advokat (L) Alexander Rosendal Boisen, Sagsøgte Skatteministeriet, Advokat (H) Christian Falk Hansen