Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 6. maj 2025
Sag BS-33952/2023-OLR
(12. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Mathias Borch Rosenberg Højland, prøve)
mod
Skatteministeriet
(advokat Camilla Bjerg Ipsen)
og
Sag BS-33949/2023-OLR
(12. afdeling)
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS
(advokat Mathias Borch Rosenberg Højland, prøve)
mod
Skatteministeriet
(advokat Camilla Bjerg Ipsen)
Retten i Svendborg har den 13. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (BS-26535/2021-SVE og BS-40834/2021-SVE).
Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Susanne Lehrer og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.
2
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2013 skal nedsættes med 700.937 kr. og for indkomståret 2014 skal nedsættes med 291.855 kr.
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Skatteministe-riet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indberet-ningspligt for indkomstårene 2013 og 2014 i relation til beskatning af værdi af fri bil i forhold til en Porsche 911 Turbo med Reg. nr. 1 (tidligere Reg. nr. 2).
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring. Vidne 3 har endvi-dere afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at han fortsat er eneanpartshaver og di-rektør i Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS. Selskabet holder til på Adresse 1 i Kø-benhavn og på Adresse 2 i Svendborg, hvor selskabets administration og bogholderi er beliggende. Koncernen beskæftiger sig med salg af specialbiler til udlandet, herunder til hjælpeorganisationer i Afrika og Ukraine, og ejendoms-udvikling i Svendborg-området og andre steder i Danmark. Koncernens aktivi-teter omfatter desuden ventureinvesteringer, navnlig i Danmark og USA. Som direktør afholder han møder i forbindelse med koncernselskabernes forskellige aktiviteter, herunder med mulige interessenter. Hans arbejde omfatter også al-mindelig kontordrift i form af besvarelse af mails og telefonsamtaler, som han foretager fra kontoret i København eller Svendborg.
Anskaffelsen af Porschen som direktionsbil hang sammen med hans kørselsbe-hov som direktør. I 2013 og 2014 omfattede dette navnlig kørsel mellem de to kontorer i København og Svendborg samt kørsel til lufthavnen i forbindelse med hans mange forretningsrejser. Han var i de pågældende år bortrejst fra Danmark ca. en tredjedel af tiden. Hans private kørselsbehov i Danmark var begrænset. Ved valget af direktionsbil var det væsentligt, at der var tale om en sikker og repræsentabel bil. Han vurderede, at den omhandlede Porsche var velegnet til formålet. Det spillede en rolle, at bilen var mindre tung og bremse-de bedre end de typiske direktionsbiler, som oftest er af mærket Audi, BMW eller Mercedes.
Porschen kan ikke indregistreres på gule plader, fordi den har fire sæder.
3
Han har ikke behov for at transportere mange ting i forbindelse med sit arbejde. Han medbringer i det daglige en lille taske med sin computer, og når han rejser, medbringer han kun en mindre kuffert.
Anskaffelsen af Porschen var begrundet i erhvervsmæssige forhold, og Skatte-ministeriets synspunkter er efter hans opfattelse udtryk for ”smagsdommeri” .
Morris Mini’en, som han omtalte under sin forklaring i byretten, indgik i en byttehandel ved selskabets anskaffelse af den Mini Countryman, som han i 2013 og 2014 anvendte privat og blev beskattet af som firmabil. Når han opholdt sig i Danmark, var han typisk i Svendborg-området, og Mini Countryman’en kunne sagtens dække hans private kørselsbehov. Bilen blev derudover benyttet af hans familie. Det er en mere praktisk bil med mere plads, herunder til bagage, og som kan anvendes i al slags vejr. Han anvendte i 2013 og 2014 denne Mini Countryman til at køre fra sin bopæl til kontoret i Svendborg, og når han i wee-kender skulle spille golf eller køre på lossepladsen. Hvis han skulle fra Svend-borg til kontoret i København, satte hans hustru Vidne 3 ham af på kontoret i Svendborg, hvorefter hun kunne anvende bilen til sine praktiske gøremål. Som bilforhandler var han fuldt ud bekendt med reglerne om beskatning af firmabi-ler.
Han blev først i 2014 opmærksom på muligheden for splitleasing. Splitleasin-gaftalen, som blev indgået i 2014, gav ham større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af Porschen. Hans kørselsbehov var uændret før og efter indgåel-sen af splitleasingaftalen.
Da han afleverede Porschen til leasingselskabet i 2014, viste kilometertælleren 33.068 km. Da han modtog bilen igen fra leasingselskabet, havde bilen kørt yderligere 198 km. Kilometerangivelsen på 32.000 stammer fra hans mail til lea-singselskabet i april 2014, hvor han forhørte sig om muligheden for splitleasing. På dette tidspunkt havde Porschen kørt ca. 32.000 km. Det er kutyme, at kilo-metertallet afrundes i forbindelse med indregistrering og syn af biler. Han står inde for de kilometerangivelser, der fremgår af det fremlagte kørselsregnskab.
Specialbilerne, som virksomheden sælger i udlandet, kan være firehjulstrukne køretøjer, der kan anvendes ved oversvømmelser eller andet ufremkommeligt terræn. Virksomheden beskæftiger sig derudover med investeringsbiler, dvs. biler, som ikke anvendes til kørsel, men anskaffes i forventning om en fremtidig værdistigning.
Registreringen af den erhvervsmæssige kørsel i Porschen skete konkret ved, at han noterede kørslerne i hånden i en kørebog, han havde købt på en tanksta-tion. Da hans ”kragetæer” var svære at læse, renskrev han efterfølgende sine
4
notater i det kørselsregnskab, som er fremlagt i sagen, og som blev fremsendt til skattemyndighederne. Når det af kørselsregnskabet fremgår, at Porschen i peri-oden 7.-13. april 2014 var ”Udlånt til kunde, Person 3” , er der tale om, at be-styrelsesformanden i Virksomhed A/S 2, som var bosiddende i Kenya, lånte bilen, formentlig for at køre til et bestyrelsesmøde på Adresse 2 i Svendborg. Da han deltog i et møde med Skatteankestyrelsen om sagen, medbragte han den håndskrevne kørebog og foreviste denne for sagsbehandleren, som ikke stillede spørgsmål hertil.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er uddannet designer, og at hun de sidste 25 år har været arbejdende kunstner. Hendes oliemalerier anvendes til udsmykning af virksomhedens lokaler, og hun er involveret i denne del af virk-somheden. I 2013 og 2014 opholdt hun sig hovedsagelig hjemme på parrets bopæl på Område, og hun havde ingen privat bil til rådighed. Hun benyttede dog familiens Mini Countryman, når hun havde behov for en bil. Deres sønner var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, og hun havde i det daglige ikke brug for en bil, da hun cyklede til det nærliggende bageri og supermarked. Hendes kør-selsbehov omfattede navnlig storindkøb og ture til planteskolen og losseplad-sen. Hun havde derfor ikke behov for en fast bil på bopælen. Hun arbejdede hjemme og er et ”hjemmemenneske” . Hun stod for hus og have. Hvis hun hav-de behov for at benytte bilen, satte hun Appellant, tidligere Sagsøger af på kontoret i Svendborg. Han spiste ofte frokost på bopælen og løb da i den forbindelse hjem midt på dagen. Han arbejdede desuden ofte fra bopælen en del af dagen, og dermed kunne hun bruge deres Mini Countryman, hvis hun havde ærinder. Hun var generelt me-get fleksibel og kunne flytte sine gøremål til en anden dag efter behov.
Porschen var en direktionsbil. Hun har ikke kørt Porschen. Appellant, tidligere Sagsøger fortalte hende, at bilen kun skulle bruges som direktionsbil og til repræsentation. Hun har dog kørt med i bilen som passager i forbindelse med, at hun har ledsaget Appellant, tidligere Sagsøger på forretningsrejser eller til møder i København. I disse tilfælde har Appellant, tidligere Sagsøger været fører af Porschen. Bilen har ikke holdt på deres bopæl i 2013 eller 2014. Det var aftalt, at bilen skulle stå på virksomhedens adresse. Hvis Appellant, tidligere Sagsøger var til møder i København, ringede han til hende, når han var tilbage i virksomheden i Svend-borg, så hun kunne hente ham, hvis hun havde anvendt deres Mini Country-man den pågældende dag.
Hun deltog ofte i forretningsrejser og på forretningsmøder, fordi hun interesse-rede sig for virksomhedens forhold. Det er rigtigt, at hun i 2013 og 2014 var be-styrelsesformand i Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS og på den måde havde en rolle i virksomheden. Hun og Appellant, tidligere Sagsøger drøftede virksomhedens forhold. Det er vanske-ligt for hende nærmere at beskrive sin rolle i virksomheden, men det er rigtigt, at hun havde en afgørende stemme, og at Appellant, tidligere Sagsøger ikke foretog sig noget i virk-
5
somheden uden at involvere hende. Hun havde også en rolle i forhold til virk-somhedens ansatte og var meget synlig i organisationen.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har i et sammenfattende proces-skrift af 1. april 2025 yderligere anført følgende (henvisninger til bilag, ekstrakt og materialesamling samt afsnitsnummerering udeladt):
”Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil
…
Den konkrete sag
…
Nærmere om byrettens dom
Det kan af byrettens dom side 54 konstateres, at byretten ikke tillægger kørselsregnskabet, hvor det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler er indarbejdet, nogen bevismæssig betydning, da det er ”udar-bejdet efterfølgende” . Det er ganske vist korrekt, at beskrivelsen af det erhvervsmæssige formål er skrevet ind i kørselsregnskabet efterfølgen-de, man da dette – på baggrund af en forespørgsel fra Skatteankestyrel-sen – er sket ved, at Appellant, tidligere Sagsøger har flyttet beskrivelsen fra sin Outlook kalender, som indeholder samtlige erhvervsmæssige gøremål, over i kørselsregnskabet, har dette ingen betydning for kørselsregnskabets
Der er derimod grundlag for at anfægte, at det af byrettens præmisser kan udledes, at det ved rettens bedømmelse er tillagt betydning, at der er tale om en ”udpræget luksusbil” . Det er ganske svært at se, hvor hjemlen til at inddrage dette synspunkt skal findes, hvis det altså ikke
6
er i den såkaldte ”Jantelov” , som de danske domstole hverken kan eller må træffe afgørelser på baggrund af.
Selskabets valg af direktionsbil er begrundet i flere hensyn, herunder særligt det kommercielle hensyn til at se præsentabel ud i forbindelse med de mange mødeafholdelser rundt om i landet, ligesom det er en af de biler i verden med bedst komfort og højeste sikkerhed. Hertil kom-mer, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS er medejer af Virksomhed A/S 2, som beskæftiger omkring 240 medarbejdere inden for bilindustrien, hvorfor det således kan lægges til grund, at anskaffelsen af den i sagen om-handlende bil er begrundet i forretningsmæssige hensyn.
Det skal for god ordens skyld understreges, at prisen på selskabets di-rektionsbil er et forretningsmæssigt anliggende, som er de danske skat-temyndigheder uvedkommende, da der ej heller er hjemmel til at nægte et selskab fradrag for deres udgiftsafholdelse, hvis de af forretnings-mæssige årsager vælger at købe en pladsbillet i toget eller en business class-billet i flyet.
…
Retsbeskyttet forventning
…
Den konkrete sag
…
Appellanterne er derfor også noget forundret over byrettens bemærk-ning om, at SKAT ikke ”aktivt har taget stilling til Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS kørselsregnskaber for 2011 og 2012 {…} ”, da dette helt åbenbart er tilfæl-det, eftersom SKAT i skrivelsen af den 28. januar 2014, bl.a. positivt anmodede om at få tilsendt:
”Kørselsregnskab for Porsche 911 Turbo – Reg. nr. 2 (Købt den 12. oktober 2011) med angivelse af hvem, som har bilen til rådighed. ”
Det giver absolut ingen mening at udarbejde en så specifik og detaljeret materialeindkaldelse uden at forholde sig til det efterspurgte materiale. Dette har klart formodningen imod sig, ligesom det i øvrigt vil have ka-rakter af særdeles usaglig sagsbehandling, såfremt skattemyndigheder-ne blot kan indkalde noget helt specifikt materiale uden at forholde sig til det.
Det kan derfor også lægges til grund, at SKAT har foretaget en egentlig
gennemgang af det fremsendte kørselsregnskab, herunder en tilbunds-gående prøvelse af, hvorvidt den pågældende bil har stået til rådighed for Appellants, tidligere Sagsøger private benyttelse i indkomstårene 2011 og 2012.
Da SKAT – på baggrund af den fremsendte dokumentation – ikke fandt grundlag for at beskatte Appellant, tidligere Sagsøger af værdi af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, er det evident, at skattemyndighederne i de forudgående indkomstår har foretaget en tilbundsgående prøvelse af
7
helt samme faktuelle forhold og juridiske spørgsmål, som nærværende sag vedrører, uden at dette har givet anledning til bemærkninger.
Skatteministeriet har heroverfor i et påstandsdokument i 1. april 2025 yderlige-re anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling samt af-snitsnummerering udeladt):
”Beskatning af rådighed over fri bil
…
Det bemærkes dog også i den sammenhæng, at der er enighed om, at bilen ikke var parkeret på Selskabets adresse i København, men deri-mod var parkeret på datterselskabets adresse i Svendborg, blot 7 km fra Appellants, tidligere Sagsøger privatadresse.
…
I Selskabets kørselsregnskab er der dog ikke i ét eneste tilfælde angivet noget (erhvervsmæssigt) formål med kørslen. Det er derfor ikke muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne, herunder om kørslerne er foretaget for andre selskaber, som i forhold til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS vil have karakter af privat kørsel, jf. herved UfR 2014.2030 H og SKM2022.540.BR (stadfæstet af landsretten SKM2024.654.VLR med en anden begrundelse.
…
Dette efterfølgende udarbejdede supplerende kørselsregnskab skal ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H og UfR 2021.3915 H. Der er i øvrigt ikke tale om ”dokumentation” for er-hvervsmæssige formål med kørslerne, men alene om Appellants, tidligere Sagsøger egne efterrationaliserende tilføjelser til det oprindelige kørsels-regnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at Appellant, tidligere Sagsøger end ikke har fremlagt den digitale kalender, som han for byretten forklarede at have anvendt som grundlag for de efterfølgende tilføjelser.
…
8
Appellant, tidligere Sagsøger har ikke haft en retsbeskyttet forventning
…
For at en skatteyder undtagelsesvis kan støtte ret på en individuel til-kendegivelse, er det endvidere en betingelse, at skatteyderen har dis-poneret i henhold til tilkendegivelsen, og at tilkendegivelsen således har haft indflydelse på skatteyderens dispositioner, jf. Den juridiske vej-ledning, afsnit A.A.2.8.3.4. I tilknytning hertil bemærkes, at langt stør-stedelen af den omhandlede periode ligger forud for SKATs agterskri-velse af 2. maj 2014, og agterskrivelsen kan derfor i sagens natur ikke have været bestemmende for Appellant, tidligere Sagsøger og Selskabets udfær-digelse af kørselsregnskabet i den periode, der ligger forud for udsen-delse af agterskrivelsen. Det er således også af denne grund udelukket, at agterskrivelsen har givet Appellant, tidligere Sagsøger en retsbeskyttet forvent-ning af betydning for den foreliggende sag.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Appellant, tidligere Sagsøger havde som eneanpartshaver og direktør i Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS rådighed over den Porsche 911 Turbo, som selskabet i 2011 købte for om-kring 3,4 mio. kr. Appellant, tidligere Sagsøger og selskabet har gjort gældende, at anskaf-felsen af Porschen var begrundet i forretningsmæssige hensyn, herunder navn-lig hensynet til, at han som direktør ved valget af bil fremstod præsentabel i forbindelse med mødeafholdelse forskellige steder i Danmark, ligesom det ved valget af Porschen som direktionsbil var væsentligt, at der var tale om en bil med høj komfort og sikkerhed. Appellant, tidligere Sagsøger har under hovedforhandlin-gen afgivet forklaring i overensstemmelse hermed.
Det anførte understøttes ikke af oplysningerne om bilens faktiske anvendelse, herunder Appellants, tidligere Sagsøger forklaring om, at han i 2013 og 2014 navnlig be-nyttede Porschen til kørsel mellem kontoret i Svendborg og kontoret i Køben-havn samt til lufthavnen. Det lægges til grund, at Porschen i almindelighed var parkeret ved Virksomhed A/S 2's adresse på Adresse 2 i Svendborg, der er beliggende ca. 7,5 km fra Appellants, tidligere Sagsøger private bopæl på Område, og ikke ved Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS adresse i København.
Landsretten tiltræder, at det under disse omstændigheder og navnlig henset til interessefællesskabet mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS samt bilens karakter og værdi må påhvile Appellant, tidligere Sagsøger og selskabet at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for Appellants, tidligere Sagsøger private benyttelse i 2013 og 2014.
Det tiltrædes endvidere efter en samlet vurdering, at det ikke ved de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 eller det i øvrigt fremkomne er sandsynlig-gjort, at Porschen ikke var stillet til rådighed for privat kørsel. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber har karakter af efterfølgende renskrivninger af Appellants, tidligere Sagsøger notater, og at Appellant, tidligere Sagsøger
9
hverken har fremlagt kørebogen med hans oprindelige tidsnære notater eller den digitale kalender, som efter hans forklaring har dannet grundlag for hans tilføjelser – flere år senere – af formålene med de enkelte kørsler.
De fremlagte kørselsregnskaber omfatter perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014. Skattemyndighedernes forslag til afgørelse vedrørende Appellants, tidligere Sagsøger skat i indkomstårene 2011 og 2012 er dateret den 2. maj 2014 og kan allerede af denne grund ikke have virket bestemmende for Appellant, tidligere Sagsøger og selskabets dispositioner i forbindelse med udarbejdelsen af kørsels-regnskabet for 2013 og 2014.
På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at skattemyndighedernes sagsbehandling vedrørende indkomstå-rene 2011 og 2012 ikke har givet Appellant, tidligere Sagsøger eller selskabet en berettiget forventning om, at de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 ville være tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for Appellants, tidligere Sagsøger private benyttelse.
Landsretten tiltræder derfor, at Appellant, tidligere Sagsøger er skattepligtig af værdien af Porschen i indkomståret 2013 og i indkomståret 2014 for så vidt angår perioden fra den 1. januar til den 26. maj, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, og at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS er indberetningspligtig heraf.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.
Efter sagernes udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS i sagsomkostninger for landsretten hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang og forløb i landsretten, herunder skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens varig-hed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS inden 14 dage hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbe-ne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 06-05-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Skatteministeriet, Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS