Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. februar 2025
Sag BS-339/2024-VLR
(6. afdeling)
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS
(advokat Rasmus Yderstræde Clausen)
mod
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS
(advokat Dan B. Larsen)
Retten i Esbjerg har den 22. december 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-34683/2022-ESB).
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Torben Geneser og Thomas Steensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, skal betale 607.050 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. september 2022 til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Sagen angår, om der var indgået en bindende aftale mellem parterne om, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS købte Ejendom af Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS for 4.850.000 kr., således af Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har krav på erstatning, fordi Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS solgte ejendommen til anden side for 5.500.000 kr.
2
Påstandsbeløbet på 607.050 kr. fremkommer som differencen mellem beløbene på 5.500.000 kr. og 4.850.000 kr., det vil sige 650.000 kr., med fradrag af tinglys-ningsafgift på 30.950 kr. og omkostninger til skødeberigtigelse på 12.000 kr.
Som anført i byrettens dom sendte Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 den 4. april 2022 kl. 19.00 følgende besked til Vidne 4, tidligere Person 1:
”Hej Vidne 4, tidligere Person 1
Vi vil gerne købe Ejendom
For kr 4.850.000,- Vi regner med vi har en aftale så [smiley] Jeg kontakter banken igen i morgen og finder ud af om vi køber privat eller i et af firmaerne.
Vi tales ved om udfærdigelse af papirer og hvad der ellers er. Venlig hilsen
Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2.”
Vidne 4, tidligere Person 1 svarede samme dag:
”Hej med jer
Det er ok
Jeg giver Home besked i morgen
Vidne 4, tidligere Person 1”
Der er under ankesagen fremlagt et nyt bilag med angivelse af datoer for be-skeder. Det fremgår heraf, at følgende besked blev sendt den 6. april 2022 kl. 15.28:
”Hej igen. Vi skal lige høre om overtagelse kan aftales til 1/7 eller senere hvis det passer jer bedre.
Bare helst ikke før, da DLR kreditforeningen ikke er så hurtige [smiley]. Vh Vidne 2”
Følgende svar blev sendt den 6. april 2022 kl. 16.38:
”Hej med jer
Jeg skal lige snakke med vores revisor i morgen så vender jeg tilbage Vidne 4, tidligere Person 1 [smiley]
Der er under ankesagen fremlagt en mail af 8. april 2022 fra Vidne 2 til ejendomsmægler Vidne 1. Det fremgår heraf:
”Hej Vidne 1
I papirerne kan vi kun se 3 stk. lejekontrakter. Har du kopi af de sidste 3.
Der må også være en aftale med banken, der har en hæveautomat, den vil vi også gerne se.
Jeg har skrevet til Vidne 4, tidligere Person 1 om dato for overtagelse. Det bliver Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, CVR nr. der køber.”
3
Den 11. april 2022 kl. 09.38 blev der sendt følgende besked fra Vidne 4, tidligere Person 1:
”Hej med jer
Det er ok med 1-7-2022”
Den 11. april 2022 kl. 12.43 blev der sendt følgende besked:
”Hej. Det lyder godt. Søger du for en købsaftale hurtigst muligt, da vi skal have banken og DLR igang hurtigst muligt med vores finansiering. Jeg har rykket Vidne 1 for lejekontrakter (vi har kun set 3 stk) samt afta-le med danske bank om pengeautomat betaling. Han har dog ikke rea-geret, så vil du sørge for det også. Mange tak fordi vi får lov. Vh Vidne 2”
Den 12. april 2022 kl. 13.04 blev der sendt følgende besked:
”Hej igen
Vil du bekræfte her at vi alligevel ikke kan købe som aftalt fordi du ef-terfølgende har fået et bud på kr 5,5 mill.
Så har jeg det på skrift også til Vidne 3, tidligere Person 2.
Vh Vidne 2”
Den 13. april 2022 kl. 14.26 blev der sendt følgende besked:
”Hej Vidne 4, tidligere Person 1
Vi fastholder vores aftale om et køb af Ejendom for 4.850.000,- med overtagelse d. 1/7-22
Vil du få lavet udkast til en købsaftale og sørge for fremsendelse af manglende lejekontrakter.
Køber er Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, Adresse, Område, By 1. Med venlig hilsen
Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2”
Samme dag svarede Vidne 4, tidligere Person 1:
”Hej med jer
Jeg kan hermed bekræfte at Ejendom er solgt til 5,5 mill.
Mvh Vidne 4, tidligere Person 1”
Forklaringer
Vidne 3, tidligere Person 2, Vidne 4, tidligere Person 1, Vidne 2, Vidne 5, tidligere Person 3 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 6, tidligere Person 7 har endvidere afgivet forklaring.
Vidne 3, tidligere Person 2 har forklaret, at han foruden sin tømrervirksomhed og holdingselskabet også ejer et ejendomsselskab, der udlejer beboelses- og er-
4
hvervslejemål. De skulle bruge Ejendom til udlejning. Han bad Vidne 2 om at kommunikere med Vidne 4, tidligere Person 1, men han talte også selv i telefon med Vidne 4, tidligere Person 1. E-mailadresse 1E-mailadresse 1 anvender de både privat og i holdingselskabet til modtagelse af fakturaer og andet firmarelateret. Han husker ikke den præcise dato for besigtigelsen af ejendommen, men det var på et tidspunkt i marts 2022. De skulle se, om ejen-dommen kunne lejes ud, som den var. De så blandt andet et lejemål på 1. sal og teknikrummet i kælderen. De så herefter erhvervslejemålet, som Home er lejer af. Vidne 1 kom i den forbindelse hen til dem, men han nævnte ikke noget om, at han hjalp Vidne 4, tidligere Person 1 med salget. Vidne 4, tidligere Person 1 sagde, at han ville få Vidne 1 til at sende papirer på ejendommen. De fik en seddel fra Vidne 4, tidligere Person 1, hvor lejeindtægterne i ejendommen fremgik, men de så ingen kontrakter på lejemålene i ejendommen. Der var dog tale om tilsvarende lejemål, som det de havde set ved fremvisningen. De havde talt med banken om finansiering, inden de gik i gang med at drøfte købet. De havde fået lov til at låne pengene. Banken ville de gerne se de sidste lejekontrakter, men der var ikke en reel risiko for, at banken ville springe fra. Han ejer tre virksomheder, hvoraf tømrervirksomhe-den drives som enkeltmandsvirksomhed, mens de to andre virksomheder dri-ves i selskabsform. Det var et af selskaberne, der skulle købe ejendommen. De overvejede ikke at købe den i privat regi. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 skrev til Vidne 4, tidligere Person 1, at hun skulle finde ud af, om den skulle købes privat eller i et af firmaerne. I første omgang skulle de ikke bruge ejendommen til private formål.
Vidne 4, tidligere Person 1 har forklaret, at da de indledte samarbejdet med Home, blev Ejendom vurderet til mellem 4.500.000 kr. og 5.000.000 kr. Der blev ikke lavet en aftale med Home om skuffesalg, men Vidne 1 ringede på et tidspunkt og sagde, at han havde en kunde, som havde været i området for at kigge på sommerhuse. Kunden ville byde 4.700.000 kr. for ejendommen. De havde i selskabet talt om, at de gerne ville sælge ejendommen til en lokal. Han kendte Vidne 3, tidligere Person 2, da Vidne 3, tidligere Person 2 havde arbejdet for hans lillebror. Han kontaktede Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 og spurgte, om de ville mat-che prisen. Han sagde til Vidne 2, at hvis der ikke kom flere overbud ud over 25.000-30.000 kr., ville han tale med bestyrelsen om at sælge til dem. Det højeste bud fra Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 var på 4.850.000 kr. Han sagde til Vidne 2, at han ikke kunne afvise, at der kunne komme et højere bud. Han orienterede Vidne 5, tidligere Person 3 om, at der var kommet et bud på ejendommen. Han kunne dog ikke sige mere til Vidne 5, tidligere Person 3, da han afventede, om der kom et yderligere bud fra Vidne 1's kunde. Vidne 1'skunde bad om at få en konkret pris, så kunden med rimelig sikkerhed kunne vide, hvad ejendommen skulle koste. Efter drøf-telse med de andre i selskabet vendte han tilbage til Vidne 1 med en pris på 5.500.000 kr. Da kunden accepterede prisen, kontaktede han Vidne 2, da han havde lovet, at han ville orientere hende om højere bud, således at ejendommen ikke blev solgt, uden at hun og Vidne 3, tidligere Person 2 havde haft mulighed for at byde igen. Han sagde til Vidne 2, at der var kommet et bud på 5.500.000 kr., men Vidne 2
5
mente, at de havde indgået en aftale med en pris på 4.850.000 kr. Vidne 2 øn-skede, at han skulle skrive sms-beskeden til hende om, at ejendommen var solgt. Han ved ikke, hvad han skal sige til Vidne 2's besked af 13. april 2022, da han forinden havde sagt til hende, at ejendommen var solgt. Vidne 2 skulle i forløbet afklare, om ejendommen skulle købes privat eller i selskabsregi. Det var hun ikke kommet videre med, før han modtog sms-beskeden af 13. april 2022, hvor det fremgik, at køberen skulle være Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS. Det havde dog ingen betydning, om Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 ville købe privat eller igennem et selskab. Vidne 1 bad alle fire deltagere i selskabet om at underskrive købsaf-talen med Virksomhed ApS. Hvis Vidne 1 ikke havde blandet sig i det, var det kun bestyrelsen, der havde skrevet under. Sms-beskeden af 4. april 2022, hvor han skrev til Vidne 2, at ”det er ok, jeg giver Home besked” , blev skrevet, før han modtog buddet på 5.500.000 kr. Home skulle have besked, så de kunne kontakte Vidne 1'skunde, Virksomhed ApS, og høre, om de ville byde over Vidne 2 og Vidne 3's, tidligere Person 2 seneste bud.
Vidne 2 har forklaret, at der i gengivelsen af hendes forklaring for byretten rettelig skulle have stået ”de” og ikke ”hende” , da hun og Vidne 3, tidligere Person 2 i fællesskab stod for kommunikationen med Vidne 4, tidligere Person 1 i telefon-samtaler og på sms. Hun og Vidne 3, tidligere Person 2 bruger mailadressen E-mailadresse 1 i alle deres selskaber. Købet af Ejendomskulle være en investe-ring som udlejningsejendom, og de havde ikke planer om at sælge den videre. Hun var med til en fremvisning af ejendommen i marts. Det var Vidne 4, tidligere Person 1, der fremviste ejendommen, da den ikke var til salg hos en ejendomsmægler. De så et af lejemålene, og Vidne 4, tidligere Person 1 fortalte, at de andre lejemål var magen til. Under besigtigelsen sagde Vidne 4, tidligere Person 1, at han ville få Vidne 1 til at sende dem papirerne. De fik tilsendt lejekontrakterne med mailen af 1. april 2022 fra Vidne 1. Der manglende en lejekontrakt på hæveautomaten, men det var underordnet, da der kun var tale om en mindre lejeindtægt. Det var først, da Vidne 4, tidligere Person 1 sagde til dem, at Vidne 1 skulle lave papirerne, at de forstod, at Vidne 1 også var inde over sagen. Det var også derfor, at hun sendte mailen af 8. april 2022 til Vidne 1 og ikke til Vidne 4, tidligere Person 1. De drøftede finansieringen af købet med Vidne 6, tidligere Person 7 fra deres bank. Det var uden betydning, hvilket af selskaberne, der skulle købe ejendommen, da banken havde givet dem lov til at købe. De skulle være sikre på at have pengene, da Vidne 4, tidligere Person 1 også havde en anden køber til prisen på 4.500.000 kr. Der var heller ingen problemer med bankens accept i forhold til den sidste pris på 4.850.000 kr. Banken afventede kun papirer, som skulle sendes videre til kreditforeningen til brug for finansieringen af købet. Det var dog ikke en betingelse fra banken, at alle papirerne, herunder lejekontrak-terne, forelå, da de også kunne have taget et banklån. De overvejede ikke at kø-be som privatpersoner. Tømrerforretningen og holdingselskabet drives som anpartsselskaber, mens udlejningsvirksomheden, Virksomhed, er en en-keltmandsvirksomhed. Når de overvejede, om ejendommen skulle købes pri-vat, handler det om, hvorvidt det var enkeltmandsvirksomheden, der skulle
6
købe. Sms-beskeden, som hun sendte til Vidne 4, tidligere Person 1 den 4. april 2022, var en be-kræftelse på en forudgående telefonsamtale, som Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 4, tidligere Person 1 hav-de, hvor de blev enige om prisen på 4.850.000 kr. Hun kan ikke svare på, om gengivelsen af mailen af 8. april 2022 i sagen reelt er et billede, som hun har ta-get af sin computerskærm. De havde kun forhandlinger med Vidne 4, tidligere Person 1 under-vejs og ikke med Vidne 1.
Vidne 6, tidligere Person 7 har forklaret, at han i dag er uafhængig økonomisk rådgi-ver på energiprojekter. Han stoppede som afdelingsdirektør i sparekassen i april 2022. Igennem en årrække havde sparekassen haft Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 og deres selskaber som kunder. Han hjalp dem som ansat i sparekassen med finansieringen af deres ejendomme. Når Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 købte en ejendom, kunne det ske i forskelligt regi af deres selskaber, alt efter hvad deres revisor havde anbefalet. Det var ikke så afgørende for spare-kassen i forhold til finansieringen af købet. Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 kontaktede ham i marts/april 2022, da de ønskede hjælp til finansiering af købet af Ejendom. Da han kendte ejendommen, området og personerne, var det ikke en svær sag at hjælpe med. De drøftede realkreditbelåning eller Vidne 2 og Vidne 3's, tidligere Person 2 eget prioritetslån som finansiering, men de kunne få lov til at købe uanset lånetype. Det havde heller ingen betydning, hvilket af Vidne 3's, tidligere Person 2 selskaber, der skulle stå som ejer af ejendommen, da de rater kreditværdighe-den på hele koncernen og ikke det enkelte selskab. Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 havde en god rating, da de havde erfaring med udlejning. Det var ikke nødvendigt at afvente en købsaftale, da Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 havde fået lov til at gå videre med projektet. Hvis købet af ejendommen var kommet videre, ville ejendoms-mægleren havde sendt købsaftalen og andre dokumenter til sparekassen. Hvis ejendommen skulle belånes med et kreditforeningslån, ville sparekassen heref-ter have videresendt dokumenterne til kreditforeningen med henblik på vurde-ring af ejendommen. Han bad Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 sende sms-beskeden af 13. april 2022 til Vidne 4, tidligere Person 1. Han var overrasket over, at ejendommen blev solgt til anden side, da han havde set nogle beskeder, hvor der blevet sagt ok til overtagelse den 1. juli 2022. Efter hans opfattelse var der indgået en aftale. Hans råd til Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 var derfor, at de skulle fastholde aftalen og skrive til Vidne 4, tidligere Person 1, at de ønskede en købsaftale udarbejdet med angivelse af Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS som køber. Sms-beskederne mellem Vidne 2 og Vidne 4, tidligere Person 1 ville ikke være tilstrækkeligt til, at sparekassen kunne sende sagen videre til kreditfore-ningen, men lånesagen var forhåndsgodkendt fra sparekassens side. Når en ejendomshandel skal gennemføres via en ejendomsmægler, skal der laves en købsaftale. Han har aldrig gennemført en ejendomshandel udelukkende på grundlag af sms-beskeder.
Vidne 5, tidligere Person 3 har forklaret, at han ikke var med i bestyrelsen i Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, da han ikke kunne få efterløn samtidig med, at han var bestyrelses-medlem. Selv om han ikke sad i bestyrelsen, blev han hørt, hvis der skulle tages
7
stilling til en større sag. Han mener, at Vidne 1 havde en kunde, der havde spurgt, om Ejendomvar til salg. Vidne 4, tidligere Person 1 sagde til ham, at han havde talt med Vidne 3, tidligere Person 2, som var interesseret i at købe. De ville helst sælge ejendommen til en lokal, hvis den lokale kunne matche prisen. Vidne 4, tidligere Person 1 kontaktede ham hver gang, der kom et nyt bud. Vidne 4, tidligere Person 1 ringede vist om Vidne 2's sms-besked af 4. april 2022. Han har nok spurgt Vidne 4, tidligere Person 1, om den anden mulige køber stadig var på banen. Da der kom et bud på 5.500.000 kr., tænkte han, at det ikke var så dårligt. Han rejste til Dubai i 10 dage, men han havde hele tiden sin telefon åben. Den primære aktivitet i sel-skabet var at leje bygningen ud. De fordelte arbejdsopgaverne fra sag til sag efter deres kendskab til den pågældende type af opgave. Da Vidne 4, tidligere Person 1 boede på den anden side af gaden, var det ofte ham, der blev kontaktet. Var Vidne 4, tidligere Person 1 fraværende, tog han over afhængig af, hvad det var for en opgave. Hvis der var tale om indgåelse af kontrakter, skulle hele bestyrelsen skrive under. Det var Vidne 4, tidligere Person 1, der fandt lejerne til ejendommen. Lejekontrakterne blev underskrevet af Vidne 4, tidligere Person 1, da han stod for administrationen af lejemålene.
Vidne 1 har forklaret, at Home havde Ejendominde som en skuffesag. Der var interesse for ejendommen i 2021, men det blev ikke til noget. I 2022 kiggede en af hans kunder på et sommerhus, men kunden var mere in-teresseret i at købe en udlejningsejendom. Han sagde til kunden, at han ville høre, om der var mulighed for, at kunden kunne købe Ejendom. Kunden bød i første omgang 4.500.000 kr. og hævede senere af sig selv buddet til 4.700.000 kr. Kunden fortsatte med at hæve buddene, da kunden ville have ejendommen. Vidne 4, tidligere Person 1 havde den 1. april 2022 en fremvisning sammen med Vidne 2og Vidne 3, tidligere Person 2. Vidnet sendte samme dag en salgsopstilling til Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2. Prisen steg til 4.850.000 kr., efter at kunden havde hørt, at Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2 ville matche det sidst afgivne bud på 4.700.000 kr. Kunden spurgte, hvad der skulle til for, at der kunne lukkes en handel. Vidnet spurgte Vidne 4, tidligere Person 1, som sagde, at prisen skulle op på 5.500.000 kr., og så ville de overveje at sælge til kunden. Kunden accepterede denne pris, selv om den var meget høj. Han talte med sin kunde direkte. Han har ikke for-handlet med Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2, og han var derfor ikke involveret i Vidne 4's, tidligere Person 1 drøftelser med dem. Der kom ikke et bud over 5.500.000 kr., og han lave-de derfor en slutseddel. Han kan godt se bagefter, at det var en fejl at få fire un-derskrifter på købsaftalen. Han ville normalt have set på tegningsudskriften. Han modtog mailen af 8. april 2022 fra Vidne 2, og han tror ikke, at han videre-sendte den til Vidne 4, tidligere Person 1 eller andre fra Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, men han husker det ikke. Ejendomer ikke en standardejendom, da den indeholder lejlighe-der. Et skøde skal indeholde oplysninger om servitutter, om hvem der er køber og sælger, overtagelsesdato og pris. Det var købers advokat, der lavede papi-rerne. Han ved ikke, hvad omkostningerne var til berigtigelse af handlen, men det er normalt 15-20.000 kr. Omkostningerne er hos dem et fast beløb på 8.500 kr. for et normalt sommerhus.
8
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har yderligere anført, at det var aftalt, hvem der skulle være køber af ejendommen. Dette var både oplyst mundtligt til Vidne 4, tidligere Person 1 samt skriftligt til ejendomsmægler Vidne 1 i mail af 8. april 2022. Det må komme Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS til skade, at Vidne 4, tidligere Person 1 angiveligt ikke videre-bragte oplysningen om en endelig handel til ejendomsmægleren.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har yderligere anført, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS på intet tidspunkt forud for den 13. april 2022 var involveret i forhandlingerne. Først den 13. april 2022, da Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS fik besked om, at ejendommen var solgt til anden side for 5.500.000 kr., fremkom oplysningen om, at det var Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, der ville købe.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger til grund, at der i foråret 2022 var forhandlinger mellem Vidne 4, tidligere Person 1 på den ene side og Vidne 2 og Vidne 3, tidligere Person 2 på den anden side om køb af Ejendom, og at forhand-lingerne foregik telefonisk og pr. sms. Sideløbende hermed bød Vidne 1's kunde også på ejendommen.
Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at parterne under for-løbet har indgået en mundtlig aftale eller en skriftlig aftale via sms-beskederne om køb af ejendommen. Der er herved lagt vægt på, at der var tale om et forløb, hvorunder der fremkom flere forskellige bud på ejendommen, og at Vidne 2 og Vidne 4, tidligere Person 1 har afgivet divergerende forklaringer om, hvor-vidt der under en telefonsamtale blev indgået en aftale om køb af ejendommen for 4.850.000 kr. At forhandlingerne ikke blev afsluttet med en aftale mellem parterne støttes tillige af, at det ikke før Vidne 2's besked af 13. april 2022 fremgår af beskederne, hvem der i givet fald skulle være køber af ejen-dommen. Da Vidne 4, tidligere Person 1 sendte sin besked af 11. april 2022 om, at det var ”ok” med en overtagelsesdato den 1. juli 2022, forelå der således ikke en aftale om overdragelse af ejendommen til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, og beskeden af 11. april 2022 – der alene fremtræder som et svar på forespørgslen af 6. april 2022 – in-debærer ikke, at en sådan aftale herefter kan anses for indgået.
Den omstændighed, at Vidne 2 i en mail af 8. april 2022 til Vidne 1 skrev, at holdingselskabet blev køber, kan ikke føre til et andet resultat, da Vidne 1 ikke var involveret i forhandlingerne med Vidne 3, tidligere Person 2 og Vidne 2, og det kan ikke lægges til grund, at han videre-bragte oplysningen til Vidne 4, tidligere Person 1 eller andre fra Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS.
9
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 50.739,94 kr. til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 739,94 kr. til vidnegodtgørelse. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS inden 14 dage betale 50.739,94 kr. til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-02-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS