Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 30. juni 2025
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-61425/2024-VLR
(9. afdeling)
Klager (Biologisk Far)
og
Klager (Biologisk Mor)
(advokat Lars Buurgaard Sørensen for begge, beskikket)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Mathias Kirk Jordansen)
Som yderligere part:
Barn
(advokat Elin Andersen, beskikket)
Retten i Randers har den 4. december 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-58638/2023-RAN).
Landsdommerne Lars Christensen, Anne Hedegaard Toft og Ioana Fodor (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
2
Appellanterne, Klager (Biologisk Far) og Klager (Biologisk Mor), har gentaget deres påstand for byretten om ophævelse af Ankestyrel-sens afgørelse om bortadoption uden samtykke.
Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Advokat Elin Andersen har på vegne af Barn til-sluttet sig Ankestyrelsens påstand.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt status fra den nuværende plejefamilie af 12. marts 2025, plejefamiliens besvarelse af Socialtilsyns henvendelse af 26. maj 2025 og notater af 4. juni 2025 om tilsyns- og hjemmebesøg hos plejefamilien.
Ankestyrelsen har den 18. marts 2025 meddelt Barns tidligere plejemor afslag på adoption af Barn.
Der er endvidere fremlagt notat af 22. maj 2025 om de biologiske forældres samtykke til anbringelse af Barn, og afgørelse af 18. juni 2025 fra Kommune om anbringelse med samtykke.
Forklaringer
Klager (Biologisk Far) har afgivet supplerende forklaring.
Klager (Biologisk Far) har forklaret, at han og Klager (Biologisk Mor) stadig er gift, og de bor det samme sted, som da de var i byretten.
Han fik det job ved Arbejdsplads i By, som han forklarede om i byretten, og han er stadig ansat i et Job der. Klager (Biologisk Mor) får Udeladt, og hun arbejder deru-dover lidt som Stilling 2 på Skole.
Der er sket store fremskridt med Barns gang, humør og velvære, efter han er flyttet til den nye plejefamilie omkring oktober 2024. Barn har stadig brug for pauser under samværene, men det er mindre end før. Barn er en glad lille dreng til trods for sine udfordringer. Han kan gå 2 - 3 skridt, og han har også fået lidt mere sprog. Plejemoren og Barn samarbejder med en talepædagog for at forbedre Barns udtale m.v. Han ved ikke, hvornår Barn er klar til at kom-me i daginstitution.
I sommerhalvåret forsøger de at få det til at passe, så de kan besøge Barn hos plejefamilien hver måned. I vinterhalvåret besøger de Barn hos plejefamilien hver anden måned og har samvær med ham på FaceTime hver anden måned.
3
Den nye plejefamilie gør det godt i forhold til Barn. Plejefamilien er imøde-kommende, og de hjælper Barn med de færdigheder, han har brug for. Deres eget samarbejde med plejefamilien går også fremragende.
Han og Klager (Biologisk Mor) har givet samtykke til, at Barn er anbragt udenfor hjemmet, da de føler, at Barn nu er placeret det rigtige sted. Barn skal have lov til at være en glad lille dreng, der ikke rykkes rundt. Der er ikke nogen udløbsdato for de-res samtykke. Hvis Barn bliver bortadopteret og skal flyttes til en ny familie, er de bange for, at han skal starte forfra igen.
Han og Klager (Biologisk Mor) har talt om, at de på sigt vil være indstillet på, at Barns nuvæ-rende plejefamilie kan adoptere ham. De har ikke talt med plejefamilien om det, men de håber, at plejefamilien vil adoptere Barn. De ønsker ikke, at Barn skal flyttes til en anden adoptivfamilie.
Anbringender
Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.
Klager (Biologisk Far) og Klager (Biologisk Mor) har yder-ligere gjort gældende, at Barn én gang har skiftet plejefamilie, og den plejefa-milie, har nu er placeret i, kan tage vare på hans behov. Forældrene er ikke afvi-sende over for, at plejefamilien på sigt vil kunne adoptere Barn, men det vil i så fald være i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 4. Det har fortsat ikke været muligt at finde en adoptivfamilie til Barn. Barn er siden flytningen til den nye plejefamilie i en positiv udvikling, og han har kontinuerlige samvær med sine forældrene. Adoption vil derfor ikke være det bedste for Barn.
Ankestyrelsen har heroverfor anført, at Barn er adopterbar, og det ændrer ikke herpå, at Adoptionsnævnets pædiater har vurderet, at Barn er udenfor den generelle godkendelsesramme, og fremtidige adoptivforældre skal derfor have en særlig godkendelse. Det er fortsat bedst for Barn at blive frigivet til adop-tion til trods for den usikkerhed, som det indebærer, da der ikke reelt er udsigt til, at forældrene kan komme til at varetage omsorgen for ham.
Det forhold, at Adoptionsnævnet har fjernet Barn fra den nationale adoptions-liste, og at nævnet således ikke på nuværende tidspunkt søger efter adoptiv-forældre, betyder ikke, at frigivelsesbetingelserne ikke er opfyldt. Der er på sigt både mulighed for, at der kan ske genåbning af matchningssagen hos Adop-tionsnævnet, at der kan ske adoption til de nuværende plejeforældre, eller at andre relevante mulige adoptanter henvender sig herom. Dette er ikke kun rene teoretiske muligheder, hvilket støttes af, at Barns tidligere plejefamilie søgte om at adoptere ham, hvilket de dog fik afslag på. Hensynet til Barns tarv ved en adoption vejer tungere end forældrenes mulighed for hjemgivelse, og det gøres derfor gældende, at en proportionalitetsafvejning fører til, at det af hen-
4
syn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for ham, at han bliver frigivet til adoption.
Advokat Elin Andersen har på vegne af Barn til-sluttet sig Ankestyrelsens anbringender.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er godtgjort, at betingelserne for at anbringe Barn uden for hjemmet i medfør af barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at der er en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene både samlet og hver for sig varigt er ude af stand til at varetage om-sorgen for Barn. Den omstændighed, at forældrene den 22. maj 2025 har med-delt samtykke til anbringelsen af Barn, og at Kommune derfor den 18. juni 2025 har truffet afgørelse om, at Barn fortsat skal være anbragt uden-for hjemmet i medfør af barnets lov § 46, kan ikke føre til en anden vurdering.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten endvidere, at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være bedst for ham, og at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, for frigivel-se til adoption er opfyldt. Landsretten har yderligere lagt vægt på, at det efter en samlet vurdering af oplysningerne om Barns forhold fortsat vil være bedst for ham, at han frigives til adoption, selvom der efter oplysningerne i Adop-tionsnævnets brev 7. september 2024 er usikkerhed om, hvornår en adoption kan gennemføres. Landsretten finder herunder, at hensynet til Barns tarv ved en adoption vejer tungere end forældrenes ønske om, at Barn ikke bortadopte-res.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 30-06-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (H) Elin Suzann Lassen Andersen, Appellant Klager (Biologisk Far), Appellant Klager (Biologisk Mor)