Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret afviste ankesag om, hvorvidt henvendelse til samarbejdspartners konkurrenter var en overtrædelse af markedsføringsloven

HøjesteretCivilsag2. instans22. august 2025
Sagsnr.: 1206/25Retssagsnr.: BS-10250/2025-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afvist
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-10250/2025-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1206/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJesper Altamirano; PartsrepræsentantJens Jacob Dühr; Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personaleLars Apostoli; PartsrepræsentantMorten Schwartz Nielsen; PartGREEN TEAM GROUP A/S; Rettens personaleKurt Rasmussen

Dom

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 22. august 2025

Sag BS-10250/2025-HJR

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Morten Schwartz Nielsen)

mod

Green Team Group A/S

(advokat Jens Jacob Dühr)

I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 27. januar 2025 (BS-19691/2023-SHR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.   

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt påstand om, at Højesteret antager sa-gen til realitetsbehandling.

Indstævnte, Green Team Group A/S, har udtalt sig imod, at sagen realitetsbe-handles af Højesteret.

Sagsfremstilling

Green Team Group A/S er moderselskabet i Green Team-koncernen, der dyrker og handler med juletræer. Produktionen af juletræer foregår fra flere plantager i Europa, herunder i Polen. Green Team Group er 100 % ejet af Sydbank A/S.

Appellant, tidligere Sagsøgte driver en polsk enkeltmandsvirksomhed, der er aktiv inden for juletræsproduktion. Han har i den forbindelse bl.a. fremlejet landbrugsjord til Green Team Groups polske datterselskab, Green Team Polska sp. z.o.o., bistået

2

Green Team Polska med at producere juletræer samt gjort jordarealer klar til dyrkning af juletræer.   

I 2017 opstod der problemer i samarbejdet mellem Appellant, tidligere Sagsøgte og Green Team Polska. Samarbejdet ophørte i 2022, og der verserer efter det oplyste flere retssager i Polen mellem parterne.

Den 7. januar 2023 sendte Appellant, tidligere Sagsøgte en mail fra mailadressen ”E-mailadresse” til 29 modtagere, herunder en række danske juletræsprodu-center.

Green Team Group anlagde herefter sag mod Appellant, tidligere Sagsøgte ved Sø- og Han-delsretten med påstand om bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøgte skulle forbydes at gøre mar-kedsføringsmæssig brug af i alt ni konkrete udsagn fremsat i mailen.   

Ved dom af 27. januar 2025 bestemte Sø- og Handelsrettens, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke måtte gøre markedsføringsmæssig brug af de ni udsagn. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

”Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at mailen, som også anført i mailens indledning, er sendt til en række juletræsproducenter i Dan-mark, og dermed til konkurrenter og for nogles vedkommende tillige (potentielle) samhandelspartnere til Green Team-koncernen.

Retten bemærker endvidere, at mailen sendt af Appellant, tidligere Sagsøgte som er-hvervsdrivende i Polen til en række erhvervsdrivende i Danmark angår blandt andet det danske juletræsmarked. Mailen falder dermed ind un-der markedsføringslovens anvendelsesområde, jf. markedsføringslo-vens § 1.

Sagsøgerens påstand 1 omfatter ni afgrænsede udsagn fra mailen af 7. januar 2023. Sagsøgerens argumenter i relation til de enkelte udsagn omfatter imidlertid den kontekst, udsagnene er fremsat i, og rettens be-dømmelse af de anførte udsagn og denne dom angår derfor alene ud-sagnene som fremsat i konteksten i mailen af 7. januar 2023.

Retten skal herefter udtale følgende om de enkelte udsagn:

Udsagn a) angår tvisten mellem Appellant, tidligere Sagsøgte og Green Team Polska om rekultivering af arealer, som Green Team Polska havde fremlejet af Appellant, tidligere Sagsøgte. Appellant, tidligere Sagsøgte har bevisbyrden for, at de udsagn, han har fremsat om Green Team Polskas kontraktbrud mv., er korrekte. Den bevisbyrde har han ikke løftet under denne sag, hvor bevisførelsen ikke

3

giver noget klart billede af eventuelle endelige afgørelser fra de polske domstole om forholdet mellem Appellant, tidligere Sagsøgte og Green Team Polska. På den anførte baggrund må udsagnet anses for vildledende og misre-kommanderende og i strid med god markedsføringsskik.

Udsagn b) om ildspåsættelse er isoleret set objektivt korrekt. Men i kon-teksten knyttes ildspåsættelsen sammen med Green Team-koncernen, hvilket er både vildledende, misrekommanderende og i strid med god markedsføringsskik.

Udsagn c) angår, at Sydbank i relation til Green Team-koncernen udvi-ser uforsvarlig adfærd i strid med principperne om sund konkurrence. Udsagnet fremstår som en subjektiv vurdering snarere end en oplys-ning om faktiske forhold, og udsagnet falder som udgangspunkt under ytringer, som ikke kan forbydes, jf. artikel 10 i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention. Når udsagnet fremsættes i den sammenhæng og på den måde, som det er sket i denne sag, som led i en erhvervsdriv-endes kommunikation omfattet af markedsføringsloven, må udsagnet imidlertid regnes for udokumenteret og både vildledende, misrekom-manderende og i strid med god markedsføringsskik. Det samme gælder for udsagnene e), f), g) og h).

Udsagn d) om, at Green Team Polska har ”skjult” aktiver fra fuldbyr-delsessager og udsagn i) om en ”lyssky” finansiering fra Sydbank er udokumenterede og dermed både vildledende, misrekommanderende og i strid med god markedsføringsskik.

Udgangspunktet er herefter, at de anførte udsagn i påstand 1 kan forby-des i medfør af markedsføringslovens § 24, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, og stk. 3, samt § 3, stk. 1. Green Team Group har ikke udvist passivitet, og det betyder ikke noget for bedømmelsen af påstand 1, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke siden den 7. januar 2023 har fremsat lignende ytringer. Retten tager herefter Green Teams Groups påstand 1 til følge.”

Appellant, tidligere Sagsøgte har ved ankestævning af 24. februar 2025 anket Sø- og Handels-rettens dom til Højesteret.

Parternes synspunkter

Appellant, tidligere Sagsøgte har til støtte for, at betingelserne for anke til Højesteret er op-

fyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 4, anført bl.a., at sagen rejser væsentlige spørgsmål om ytringsfrihed og markedsføringsretlige forbud, herunder anven-delse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 i en kom-merciel kontekst.

4

Forbuddet vedrører udsagn, som han (ubestridt) ikke har fremført som led i markedsføringsmæssige tiltag eller markedsføringsmæssig brug. Af samme år-sag er det et principielt spørgsmål, hvorvidt en erhvervsdrivende part ved brug af et forbud kan forhindre en privatperson at ytre sig om sine opfattelser og dermed begrænse personens generelle ytringsfrihed.

De af indstævnte nævnte domme vedrører markedsføringsmæssige udsagn og overtrædelser i en erhvervsmæssig kontekst og involverer desuden juridiske enheder. Ytringsfrihedens grænser i relation til markedsføringsretten er ikke konkret blevet prøvet op mod artikel 10, og afklaringen heraf har således betyd-ning for retsanvendelsen.

Retsplejelovens § 414’s anvendelsesområde i lyset af artikel 10 er uafklaret, jf. også UfR 1990.280 Ø og UfR 2025.327 Ø. Det er ikke afgørende, at sagen ikke er anlagt efter retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag. Sagen rejser et principielt spørgsmål om proportiona-litet af forbuddets indgriben og den deraf følgende begrænsning af hans yt-ringsfrihed.   

Sagen har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde, da den vedrører grænse-dragningen mellem kommercielle ytringer og ytringsfriheden i en tid, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle i den offentlige debat. Afgørelsen vil have betydning for lignende sager.

Green Team Group har anført navnlig, at betingelserne i retsplejelovens § 368,

stk. 4, for anke til Højesteret ikke er opfyldt.

Sagen er ikke principiel. Forbuddet vedrører alene markedsføringsmæssig brug af udsagnene. Der er ikke tale om et generelt forbud, og det er ikke rettet mod Appellant, tidligere Sagsøgte som privatperson. Sø- og Handelsrettens dom begrænser der-med ikke Appellants, tidligere Sagsøgte generelle ytringsfrihed eller rejser spørgsmål i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Der foreligger ikke nogen tvivls- eller fortolkningsspørgsmål. Der er omfat-tende retspraksis på området, herunder retspraksis som tager stilling til anven-delse af markedsføringsloven på kommercielle ytringer. I UfR 1997.4 SH, UfR 2021.1305 SH og BS-38279/2022-SHR blev der således uproblematisk nedlagt forbud mod udtalelser i markedsføringsmæssig henseende, uden at dette var i konflikt med ytringsfriheden. Spørgsmålet om, hvorvidt udtalelserne er inden for rammerne af markedsføringsloven, kan derfor heller ikke medføre, at sagen anses som principiel.

Retsplejelovens § 414 finder ikke anvendelse, da sagen ikke er anlagt ved Sø- og Handelsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgø-

5

relser om forbud og påbud i en borgerlig sag. En eventuel uklarhed i fortolknin-gen af § 414 kan derfor ikke begrunde en anke direkte til Højesteret.

Højesterets begrundelse og resultat

Af retsplejelovens § 368, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven mv. (Sagstilgangen til Højesteret), fremgår, at domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan ankes til Højesteret,

”hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for rets-anvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig ræk-kevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sa-gen behandles af Højesteret som 2. instans.”

Hovedspørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for markedsføringsmæssigt at forbyde Appellant, tidligere Sagsøgte at gøre brug af ni konkrete udsagn, som han har frem-sat i en mail til en række danske juletræsproducenter, herunder om et sådant forbud er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Afgørelsen af dette spørgsmål beror på en konkret vurdering af sagens omstæn-digheder. Højesteret finder på det foreliggende grundlag, at spørgsmålet ikke er af principiel karakter. Herefter, og da der ikke i øvrigt ses at foreligge særlige grunde, som taler for, at sagen skal behandles af Højesteret som 2. instans, afvi-ser Højesteret anken, jf. retsplejelovens § 368, stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt.

THI BESTEMMES:

Denne ankesag afvises fra Højesteret.

Publiceret til portalen d. 22-08-2025 kl. 12:27

Modtagere: Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Indstævnte GREEN TEAM GROUP A/S, Advokat (L) Jesper Altamirano

Domsresume

Anke ikke tilladt

Sø- og Handelsrettens dom om markedsføringsmæssigt at forbyde brug af ni konkrete udsagn kunne ikke ankes til Højesteret

Sag BS-10250/2025-HJR

Kendelse afsagt den 22. august 2025

Appellant, tidligere Sagsøgte

mod

X A/S

Hovedspørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for markedsføringsmæssigt at forbyde Appellant, tidligere Sagsøgte at gøre brug af ni konkrete udsagn, som han har fremsat i en mail til en række danske juletræsproducenter, herunder om et sådant forbud er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Spørgsmålet for Højesteret var, om Sø- og Handelsrettens dom kunne ankes direkte til Højesteret, eller om anke skulle ske til landsretten.

Højesteret udtalte, at afgørelsen af sagens hovedspørgsmål beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret fandt på det foreliggende grundlag, at spørgsmålet ikke er af principiel karakter, og at der ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle behandles af Højesteret som 2. instans.

Ankesagen blev på den baggrund afvist.

Oplysning om appel

2. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1206/25
Rettens sags nr.: BS-10250/2025-HJR
Afsluttet
1. instansSø- og HandelsrettenSHR
DDB sags nr.: 1205/25
Rettens sags nr.: BS-19691/2023-SHR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
200.000 kr.