Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om hvorvidt, der er aftale om ekstraarbejde, mangler og erstatning for uberettiget ophævelse

Københavns ByretCivilsag1. instans30. maj 2023
Sagsnr.: 546/25Retssagsnr.: BS-36312/2022-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
BS-36312/2022-KBH
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
546/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJens Fridolf Møller; PartsrepræsentantAnette Prang

Dom

KØBENHAVNS

BYRET

DOM

afsagt den 30. maj 2023

Sag BS-36312/2022-KBH

Sagsøger 1

(advokat Anette Prang)

og

Sagsøger 2

(advokat Anette Prang)

mod

Sagsøgte v/ Person 1

(advokat Jens Fridolf Møller)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 26. september 2022.

Sagen angår en flisemurerentreprise på et fritidshus under opførelse, beliggende Adresse i Hornbæk og vedrører blandt andet spørgsmålene om, hvad der er aftalt, herrunder om der er aftale om ekstraarbejder, mangler og erstatning for uberettiget ophævelse.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har ned-lagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 91.373,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

2

Over for sagsøgtes påstand til selvstændig dom har sagsøgerne nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte v/ Person 1 har nedlagt påstand om frifindelse

Sagsøgte har endvidere nedlagt påstand til selvstændig dom, om at sagsøger tilpligtes at betale 23.265 kr. til sagsøgte med tillæg af rente på 0,60 procent pr. påbegyndt måned fra den 5. juli 2022.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøgerne lagde et opslag op på Bygge-tilbud.dk, hvor de søgte en håndværker til lave arbejde i sit fritidshus beliggende Adresse i Hornbæk, som var under opførelse. Opslaget var sålydende:

”…

Overskrift

Fliselægning og muring af to brusekabiner i nyt sommerhus i Hornbæk.

Beskrivelse

- Badeværelse 1 på 6 m2: Fliser på gulv og brusekabine med en 60x60 flise og en sok-

kelkant på ca. 7 cm der skal skæres af fliserne samt muring af brusekabine i gasbeton på 1 side kun i ca. 7 cm tykkelse , da de to andre sider er væg.

- Badeværelse 2 på 5 m2: Fliser på gulv og brusekabine med en 60x60 flise på gulvet og

en sokkelkant på ca. 7 cm der skal skæres af fliserne samt muring af brusekabine i gas-beton på 1 side kun i ca. 7 cm tykkelse , da de to andre sider er væg. I brusekabinens væg er der en 16,2x18,5 flise.

- Bryggers på 4 m2: fliser på gulv med en 60x60 flise (OBS ingen flisekant)

- Lille toilet på 1 m2: fliser i 20x20 på gulv (OBS ingen flisekant)

Opgaven ønskes påbegyndt

Inden for 30 dage

…”

Sagsøgte v/ Person 1 svarede på opslaget sådan: ”Prisoverslag 12000 – 17000,-”

Parterne mødtes i forlængelse heraf på ejendommen i slutningen af oktober 2021 for at kigge på opgaven. Parterne er uenige om, hvad der blev aftalt. Det var ikke meningen, at arbejdet skulle påbegyndes med det samme, idet det skulle passes ind med de øvrige entrepriser på ejendommen, men først i foråret

3

2022, hvor parterne havde kontakt i marts måned vedrørende opstartstids-punktet. Sagsøgte lavede noget støbearbejde i form af udspartlinger i to bruse-kabiner og i bryggersgulvet i maj/juni 2022. Herefter ophørte samarbejdet på grund af uoverensstemmelser. Sagsøgerne indkaldte til en stadeforretning den 17. juni 2022 kl. 14.00, men sagsøgte kort tid før og indtalte en telefonbesked,

hvor hanmeddelte, at han efter råd fra sin advokat ikke ville komme til stede.

Sagsøgte fremsendte en faktura den 26. juni 2022 på 11.060 kr. + moms for stø-bearbejdet. Sagsøgerne afviste fakturaen 30. juni 2022.

Forklaringer

Sagsøger 2 og Person 1 har afgivet forklaring.

Sagsøger 2 har forklaret blandt andet, at han arbejder i ple-

jesektoren og har en uddannelse som international markedsøkonom. Han og hans hustru havde et sommerhus på By i 15 år. Under Corona fandt de en grund i Hornbæk. Hans hustru var gået på pension. Der var et gam-melt hus på grunden, som de fik revet ned, og derefter opførte de et nyt hus på grunden.

De benyttede ikke en hovedentreprenør til huset, men lagde alle opgaver ud som særskilte fagentrepriser. De har således haft en murer til murerentreprisen, en tømrer til tømrerentreprisen osv. De styrede selv byggeriet. De havde en tømrermester, Person 2, som var tilsynsførende på byggeriet, som rådgav dem og bistod med indkøb.

De lagde alle entrepriseopgaverne ud på hjemmesiden Byggetilbud.dk for at få sammenlignelige tilbud fra håndværkere. De har fundet håndværkerne til samt-lige entrepriser på projektet via Byggetilbud.dk. De fik en fast pris på alt for at kunne styre økonomien i projektet. De fik ikke skriftlige kontrakter eller leve-ringsbetingelser etc. fra nogen af håndværkerne, herunder Person 1, ud over det, der lå på Byggetilbud.dk. Det foreligger ikke andet skriftligt vedrø-rende aftalen med sagsøgte Person 1 udover det på Byggetilbud.dk.

De kom i kontakt med Person 1 i slutningen af oktober 2021 via Byggetil-bud.dk. Person 1 kom kort tid efter ud på byggepladsen og besigtigede for-holdene. De gik rummene igennem sammen. De skulle selv lægge materialer til, mens Person 1 skulle levere arbejdskraften. De besigtigede det hele. Person 1 tog nogle fliser, som allerede var indkøbt, og lagde ud og viste, hvordan han ville lægge dem. Efter at de havde kigget på tingene og snakket om det hele, spurgte han til prisen. Person 1 svarede, at det ikke blev dyrere end midt i intervallet.

Da de talte sammen i marts 2022 aftalte de af respekt Person 1's kalender, at han skulle starte med arbejdet den 23. maj 2022, hvilket han gjorde.

4

Person 1 kom også og arbejdede den 24. maj 2022. Tilbage i efteråret 2021 havde de ikke aftalt et fast begyndelsestidspunkt. Han og hans hustru var bare ude i god tid for at kunne få Person 1's entreprise til at passe ind i rækkefølgen med de øvrige. Det var forventningsafstemt med Person 1, at der ville gå noget tid, inden de var klar, til at han kunne begynde. De 30 dage nævnt i deres henvendelse på Byggetilbud.dk var blot det længste tidsinterval, de kunne vælge i dropdown menuen.

Person 1 var til stede på byggepladsen omkring 1 time hver dag. Person 1 fortalte, at han havde fået nyt arbejde, og at han gik og arbejdede på et badeværelse på Vej 1 i Hornbæk, hvilket er lige i nærheden Adresse. Person 1 kom kørende i sin mesters bil.

Efter den 24. maj 2022 blev Person 1 væk fra byggepladsen. De rykkede ham, og han kom med en ny dato, den 3. juni 2022, men skrev så på dagen, at han var blevet forhindret. Derefter hørte de intet. Så skrev de igen og rykkede ham. De havde en aftale med Person 1 om, at arbejdet skulle laves på en uge, fra når han gik i gang. Person 1 havde sagt, at det blev ikke over en uge.

Person 1 indvilgede så i at komme den 15. juni 2022, hvilket han gjorde. På dagen konfronterede han Person 1 med, at Person 1 havde ødelagt gerigt og dørkarm i indgangspartiet i bryggerset. Det var helt tydeligt, at Person 1 havde kørt på gerigt og dørkarm med sin trillebør, for det passede både i høj-den, og med at der var cement på. Person 1 blev sur, da han blev konfron-teret, og smuttede fra byggepladsen, og samme aften skrev han og ophævede samarbejdet.

De har registreret de tidspunkter, hvor Person 1 har været og arbejde på byggepladsen. Derfor ved de, at han kun var der omkring 1 time pr. gang. Tids-punkterne er registreret via overvågningen, hvor de kan se, hvornår han kom og gik. De havde fået opsat overvågning deroppe for at forhindre materialety-veri. De var også selv til stede deroppe de pågældende dage, fordi de var be-gyndt at rykke ind i huset med møbler, og derfor og af andre grunde ville de gerne selv være til stede.

De lagde selv alle materialer til. Person 1 skulle blot komme med sit værk-tøj, som han skulle bruge. En murer må forventes at have en blander. Udgiften til blanderen vil de ikke betale. Det grus, som er også påført Person 1's fak-tura, har Person 1 taget fra en bunke, der lå deroppe, som ikke tilhørte ham. Den udgift vil de heller ikke betale.

Entreprisen skiftede aldrig karakter under forløbet. Person 1 skulle lave fli-seentreprisen beskrevet i bilag 1. Det var aftalen. Det var det hele, der skulle la-

5

ves. Det arbejde, som Person 1 har faktureret særskilt som ekstraarbejde, er en del af fliseentreprisen og er ikke ekstraarbejder. De har aldrig hverken talt el-ler skrevet om, at der kun skulle laves støbninger i brusenicher og bryggers. Håndværkerne fra Virksomhed ApS 1, som færdiggjorde fliseentreprisen, sagde, at gulvene, som Person 1 havde støbt, var lavet med forkerte fald. Det er ikke korrekt, som anført i Person 1's faktura, at der manglede oprydning. Rummene stod fuldstændigt klar, da Person 1 skulle gå i gang.

Person 1 kom ikke til stadeforretningen den 17. juni 2022, selvom han var indkaldt med korrekte varsel. Person 1 indtalte en besked på telefonsvare-ren en halv time før, den skulle finde sted, og sagde, at han ikke ville deltage ef-ter råd fra sin advokat. Så gennemførte han og hans hustru forretningen som fastsat og fremsendte et referat af registreringerne til Person 1 samme dag. Der deltog ikke andre i stadeforretningen end ham og hans hustru. De fejl og mangler, som han har gengivet i referatet, havde han fået at vide af de hånd-værkere, der var ude og afgive tilbud, og som sagde, at der var mangler ved ar-bejdet. Det var den lokale Hornbækmurer, der sagde, at der var fejl på faldet i gulvet. Det er de fejl og mangler, som han havde fået at vide, at der var, som han har gengivet i referatet.

Kort efter fremsendte Person 1 sin faktura af 26. juni 2022, hvor han faktu-rerede 11.060 kr. + moms for noget arbejde, som kun svarede til 5 % af det af-talte arbejde. Det fandt de påfaldende, når de havde aftalt en fast pris på 14.500 kr. for det hele.

Herefter rekvirerede de en ny murer, som færdiggjorde arbejdet. De indhentede flere tilbud. Der var nogle, der takkede nej, fordi de var bange for at overtage ansvaret for andre arbejde, når gulvene var lavet med forkert fald. De nye håndværkere, som kiggede på det, sagde, at noget af det skulle bankes op for at etablere lovligt fald. En af håndværkerne sagde, at det ikke kunne være en mu-rer, der havde lavet det, og vedkommende ville ikke lave arbejdet for ikke at komme til at bære risikoen for fejlene. Det var i det hele taget svært at få nogen til at gøre arbejdet færdigt, for det var også under Corona.

Person 1 har lavet arbejde i sommerhuset. Person 1 har udført uds-partling med nivelleringsmateriale for at kunne lægge fliser ovenpå. Han har ikke støbt gulve. Der var i forvejen støbt gulve af andre håndværkere i hele hu-set. Person 1 kom første gang for at udføre arbejde i huset den 23. maj 2022.

De indhentede tre tilbud på Byggetilbud.dk , da de skulle finde en ny flisemu-rer, og valgte det billigste, som var Virksomhed ApS 1. Arbejdet udført af Virksomhed ApS 1 inkluderer også opretning af fejl og mangler. Han ved ikke, hvor stor en del af regningen, opretning af fejl og mangler udgør. De tilbød Person 1 at få syn og skøn, men da det var ham, der havde ophævet samarbejdet, og han

6

direkte skrev, at han ikke ville komme til stadeforretningen, valgte de, for at komme videre med byggeriet, at registrere, hvad der var lavet, frem for at af-vente syn og skøn.

Person 1 har forklaret blandt andet, at han var i lære som murer

og derefter arbejdede i 4-5 år som murersvend. Så tog han en uddannelse som pædagog. Han arbejdede som pædagog i en periode, men gik ned med stress. Han startede derefter med at arbejde som murersvend igen, men fordi han var bange for ikke at kunne følge med, valgte han at starte sin egen virksomhed. Virksomheden startede pr. 1. november 2021, men han begyndte allerede i sep-tember 2021 at etablere den, få registreringerne på plads etc.

Som selvstændig modtog han en masse reklamer for forskelligt. Da han ikke havde noget kundekartotek, valgte han at benytte sig af hjemmesiden Byggetil-bud.dk til at skaffe sig kunder.

Opgaven på for Sagsøger 2 i sommerhuset på Adresse i Hornbæk lød som en rigtig lækker opgave. Han var lidt i tvivl om, hvor hurtigt han kunne lave det. Han valgte derfor at give en overslagspris på arbejdet. På Byggetilbud.dk er det meget udspecificeret, om et stykke arbejde udbydes til fast pris eller med prisoverslag, når man som håndværker besvarer en henven-delse. Han var meget opmærksom på at give et prisoverslag på arbejdet på Adresse. Han ved ikke, hvordan hjemmesiden ser ud på brugersiden. Han har ikke givet en fast pris på fliseentreprisen til Sagsøger 2.

Herefter skrev og ringede han sammen med Sagsøger 2 om opgaven, og han kom til Hornbæk og besigtigede projektet. Udspartlingerne, der skulle laves, var ikke en del af prisoverslaget, og han spurgte derfor Sagsøger 2, om han skulle lave det. De kiggede på også fliserne og lagde dem ud for at se, hvordan de skulle ligge. Sagsøger 2 spurgte, om prisen holdt, Han svarede, at det gik han ud fra. Han sagde, at han regnede med, at overslagsprisen ville holde.

Sagsøger 2 sagde, at de forventede en opstart på hans ar-bejde ultimo januar/ primo februar 2022. Sagsøger 2 rin-gede imidlertid omkring juletid og sagde, at de blev nødt til at skubbe opstarts-tidspunktet, fordi tømreren havde forladt pladsen uden at være færdig, sådan at de havde måtte ud og finde en ny. Sagsøger 2 sagde, at han ville ringe igen, når han vidste mere.

I starten af marts 2022 ringede Sagsøger 2 igen, og de af-talte, at han skulle opstarte arbejdet ultimo april/primo maj 2022. Sagsøger 2 ringede imidlertid igen og udskød opstartstidspunktet. Det var noget med en væg, der skulle flyttes, og afløb, der manglede at blive afsat,

7

hvilket var blevet forsinket på grund af sygdom hos blikkenslageren. Han ac-cepterede, at opstartstidspunktet blev udskudt igen. De ringede efterfølgende sammen igen og aftalte, at han skulle starte op i maj 2022.

Han startede aldrig på fliseentreprisen, for det havde de ingen aftale om. Han har lavet det ekstraarbejde, som de aftalte, det vil sige udspartlingerne i bruse-nicherne og bryggersgulvet. Det er det arbejde, som han har faktureret for. Han har indkøbt de materialer, som han har faktureret for. Han skal også have beta-ling for den tid, han har anvendt på at indkøbe materialer, kørsel etc. Han har brugt de timer på arbejdet, som han har faktureret for. Materialeudgifterne på det, han lavede, var en stor del af det. Arbejdet blev udført som regningsarbejde plus refusion af udgifterne til materialer. Sagsøger 2 spurgte, om han ville lave udspartlingerne. Det sagde han ja til. De aftalte ikke en pris for arbejdet med udspartlingerne.

Der var ikke ryddet op og gjort klart til, at han kunne starte. Han har fremsendt billeder af, hvordan der så ud. Der lå i bunden af udspartlingerne noget arme-ringsjern, hvor der var fyldt med snavs nedenunder. Han måtte køre hjem igen efter værktøj for at kunne fjerne skidtet, inden han kunne komme til.

De drøftede aldrig igen det flisearbejde, som han havde givet et prisoverslag på.

Han sendte en sms den 15. juni 2022, om at priserne steget. Alle priserne var jo steget i mellemtiden. Han sendte sms én for at varsle, at flisearbejdet ville blive dyrene, hvis han skulle lave det.

Han anerkender ikke de fejl og skader, som Sagsøger 2 har påberåbt sig. Dog vedkender han sig at have sat en hånd på vægmalingen i bryggerset. Han har ikke lavet skader på døren. Hvis det havde været tilfældet, ville han have anmeldt det til sin forsikring. Han kørte to gange en trillebør ind i bryggerset, og Sagsøger 2 kørte også to gange en trillebør derind. Sagsøger 2 viste ham skaderne og sagde, jeg kan se, at der er kommet nogle skader. Han afviste med det samme og sagde, at det ikke var ham, der havde lavet skaderne.

Det er korrekt, at han skiftede arbejde. Medio maj 2022 kunne han mærke, at han begyndte at blive stresset igen. Han besluttede derfor i samråd med sin kone at lukke firmaet ned, når han var blevet færdig med de opgaver, han havde taget ind. Han fik nyt job som murersvend pr. 15. juni 2022, men startede i jobbet en uge før. Han havde fået en aftale med sin arbejdsgiver om, at han kunne gøre sine egne opgaver færdige sideløbende. Udover gulvene på Adressehavde han endnu en opgave, han skulle gøre færdig. Da han kom på byggepladsen på Adresse den 15. juni 2022, var han således startede op i sit nye job.

8

Han har ikke overhovedet modtaget betaling for sit arbejde for Sagsøger 2Adresse. Han har færdiggjort den entreprise, som de havde aftalt, det vil sige udspartlingerne i gulvene. De havde snakket frem og tilbage om fliseentreprisen, men intet aftalt. Han begyndte derfor aldrig på fli-seentreprisen.

De ekstra 16 timer, som han har beregnet sig honorar for, og som er opgjort og krævet betalt i svarskriftet, har han beregnet sig som kompensation for, at op-starten af arbejdet blev udsat 3 gange. Det har han også skrevet. Han havde af-sat tiden, som han skulle forsøge at udfylde med andet med kort varsel. Han kan ikke svare på, hvorfor disse timer ikke er medtaget i hans faktura fra den 26. juni 2022. Det er et godt spørgsmål.

De tilbudspriser, som Sagsøger 2 har fremlagt fra andre håndværkere, er voldsomt høje. Håndværkerne skulle jo kun lægge arbejdsti-mer til. Det er hans vurdering, at de fremlagte tilbudspriser er 50 % for høje.

Han har lavet faldet på gulvene korrekt. Blikkenslageren havde sat gulvafløb af efter Unidrains anbefalinger. Han har pudset ned til dem. SBI 252 foreskriver, at der lodret skal være et fald på 30 mm fra højden af flisen under døren og hen til afløbet, samt at der skal være et tilstrækkeligt fald i vådzonen. Han har udført arbejdet korrekt.

I bryggerset var der en udskæring på tværs af gulvet med rør i. Han skulle bare lukke det.

Parternes synspunkter

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i påstandsdo-kument af 16. april 2023 anført:

”…

Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande, gøres det gældende, at:

Sagsøgte er professionel erhvervsdrivende indenfor Murer+Tømrer- og byg-ningssnedkervirksomhed, mens sagsøger er forbruger. Sagsøgte har ikke ønsket at anvende hverken sin afhjælpningsret el. pligt. Det er ubestridt fra sagsøgtes side at han har ødelagt nymalede vægge i bryggerset, jf. sagens bilag 6. Dette underbygger, at sagsøgte også har ødelagt de andre oplistede forhold i registre-ringsforretningen.

Det er ubestridt fra sagsøgtes side, at sagsøgte forlod byggepladsen og ikke vendte tilbage, jf. sms fra sagsøgte til sagsøger af d.15. juni 2022 i sagens bilag 3.

9

Sagsøgte havde forinden ikke varslet at ville ophæve entrepriseaftalen med sagsøger. Fordi der utvivlsomt ikke forelå misligholdelse hos sagsøger, er sagsøgtes ophævelse af entrepriseaftalen uberettiget, og dermed har sagsøger krav på erstatning for de merudgifter, de har haft til færdiggørelsen af entrepri-sen hos anden entreprenør, jf. bl.a. princippet i AB-Forbruger § 57 og TBB 2000.82. Sagsøgte skal derfor erstatte forskellen mellem faktisk afholdte udgifter på 85.000 kr. hos ny entreprenør og de aftalte 14.500 kr. med sagsøgte, den øde-lagte dørkarm og gerigt samt malingen af væggen i bryggerset, jf. registrerings-forretningens referat i sagens bilag 5, da sagsøgte har handlet culpøst (ansvar-spådragende med forsæt) ved handlingen at forlade entreprisen – samt undla-delsen af at returnere igen og opfylde aftalen in natura, selvom sagsøger opfor-drede hertil. Hertil bemærkes, der faktisk ikke kræves noget ansvarsgrundlag, ud over den af sagsøgte uberettigede ophævelse. Dvs. ansvarsgrundlaget er i tilfældet objektivt, hvilket indebærer, at sagsøgte er ansvarlig, uanset, hvorvidt den af sagsøgte uberettigede ophævelse måtte vurderes som værende culpøs el-ler ej.

Som det derfor fremgår af dette påstandsdokuments erstatningsopgørelse, har sagsøger lidt et tab på min. 77.548,50 kr., grundet sagsøgtes uberettigede ophæ-velse af entrepriseaftalen. Ansvarsgrundlaget er altså at sagsøgte forlod bygge-pladsen foruden at have sendt et skriftligt påkrav til sagsøger, hvorved sagsøg-tes ophævelse af entrepriseaftalen var uberettiget, da der ej forelå mislighol-delse af nogen som helst art fra sagsøgers side af. Hertil kommer, at sagsøgers tab javist er en kausal og adækvat følge af sagsøgte forlod byggepladsen hvor-for årsagsforbindelsen (kausalitet) er til stede, da der er forbindelse mellem sagsøgtes ophævelse og sagsøgers tab (merudgifterne), der har været påregne-ligt for sagsøgte, da det har stået sagsøgte klart det blev dyrere (adækvans). Er-statningsbetingelserne er derfor opfyldte. Sagsøgte skal således erstatte sagsø-ger deres tab i henhold til den positive opfyldelsesinteresse, fordi sagsøger skal stilles som om den indgåede entrepriseaftale, var blevet opfyldt korrekt efter sit indhold. Sagsøger har overholdt sin tabsbegrænsningspligt, fordi sagsøger har valgt det absolut billigste af de 3 murertilbud som sagsøger indhentede på fær-diggørelse samt udbedring af sagsøgtes fejl og mangler.

Eftersom at sagsøgte ikke indkaldte til registreringsforretning i forbindelse med dennes ophævelse af entrepriseaftalen, så indkaldte sagsøger i stedet for samme dag – den 15. juni 2022 til afholdelse den 17. juni 2022, jf. sagens bilag 3 – helt i overensstemmelse med princippet i bl.a. AB-Forbruger § 53. Registreringsfor-retningen er derfor rettidigt indkaldt, og indholdet af registreringsforretningen herved fuldt ud gyldigt, jf. bl.a. princippet i AB-Forbruger § 55. Sagsøgtes indsi-gelser er altså uden betydning.

Sagsøgtes oplysning i bilag 3 om: ” Slap nu af jeg kommer i dag og i morgen. Men skal lige lave noget andet først.”  er en tilsikring (indeståelse/garanti) for, at

10

sagsøgte ville færdiggøre entreprisen. Dvs. at udover sagsøger allerede i kraft af bl.a. parternes indgåede entrepriseaftale, havde krav på at sagsøgte færdig-gjorde den og afhjalp fejl og mangler, så afgav sagsøgte en yderligere eksplicit tilsikring herom.

Opgørelse af påstandene, herunder redegørelse for påstandsforhøjelsen fra stævning til replik:

Sagsøger har haft anselige ekstraudgifter til færdiggørelse af flisemurerentrepri-sen, inkl. opretning af sagsøgtes fejl og mangler. Sagsøger har nemlig betalt 85.000,00 kr. inkl. moms herfor til Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1 (bilag 7). Prisen herfor, var det billigste tilbud af de tre sagsøger ind-hentede. Som sagens (bilag 8), er derfor fremlagt tilbud fra Virksomhed ApS 2, CVR nr. 2 af 17. juni 2022 pålydende 91.237,50 kr. inkl. moms foruden udbedring af fejl og mangler, mens der som sagens (bilag 9) er fremlagt tilbud fra Virksomhed, CVR nr. 3 af 30. juni 2022, påly-dende 120.000,00 kr. inkl. moms, også foruden udbedring af fejl og mangler, som den udførende entreprenør Virksomhed ApS 1 endda havde inkluderet i deres pris, hvorfor de var absolut billigst. Supplerende så har sagsøger, jf. sagens bi-lag 5, registreringsforretningen, udgifter til ødelagt dørkarm, ødelagt gerigt samt maling af væggen af en maler i tillæg til de betalte 85.000,00 kr. til den nye murer. Som sagens (bilag 10) er derfor fremlagt faktura for dørkarm, og som sa-gens (bilag 11) gerigt faktura.

Sagsøgers erstatningskrav imod sagsøgte, kan jf. afsnittet oven for, således op-gøres på følgende vis:

- Flisemurerentreprise forskel mellem betalte

85.000 kr. og aftalte 14.500 kr.= kr. 70.500,00

-Faktura bilag B (hvis sagsøgte får medhold i dennes

påstand til selvstændig dom) = kr. 13.825,00

- Ødelagt dørkarm og fragtomkostning,

jf. registreringsforretning= kr. 896,50

- Ødelagt gerigt og fragtomkostning,

jf. registreringsforretning= kr. 1.152,00

- Maling af væg i bryggers,

jf. registreringsforretning, anslået= kr. 5.000,00

I alt = kr. 91.373,50 

Forhøjelsen af påstanden fra oprindeligt 77.548,50 kr. i stævning til 91.373,50 kr. i replikken skyldes, sagsøgte har nedlagt en påstand til selvstændig dom om be-taling af 23.265,00 kr., hvoraf de 13.825,00 angår en faktura, fremlagt som bilag B, hvorfor sagsøger er nødsaget til at forhøje deres med 13.825 kr., fordi sagsø-ger ellers ville blive snydt, hvis sagsøgte fik medhold i dennes fakturapåstand,

11

eftersom sagsøger allerede havde fratrukket 14.500 kr., hvorfor sagsøger så samlet, ville have betalt 28.325 kr. til sagsøgte kan siges, hvilket har den konse-kvens, sagsøgte så i givet, ville blive dobbeltkompenseret. Det bemærkes i øv-rigt, at regnestykket giver det samme, uagtet, om man i stedet for at have sat den i kursiv markerede linje 2 ind i stedet blot havde fratrukket de betalte 85.000 kr. med 675 kr., fordi der var aftalt 14.500 kr., og der – hvis sagsøgte måtte få medhold i dennes påstand til selvstændig dom – så allerede er betalt 13.825,00 kr., idet disse så skal fratrækkes de aftalte 14.500 kr., der giver 675 kr. At påstanden ikke forhøjes med de 23.265,00 kr., skyldes de nyopfundne ekstra 16 timer, ej eksisterer.

Dog anerkendes præmissen om, sagsøgte har krav på betaling, slet ikke, jf. nær-mere nedenfor, hvorfor sagsøger har nedlagt påstand om frifindelse over for sagsøgtes påstand til selvstændig dom. Dersom sagsøger får medhold i dennes frifindelsespåstand, så har sagsøger – naturligt nok – alene krav på at blive til-kendt de 77.548,50 kr. i dennes påstand, hvorved der skal ses bort fra linje 2, markeret i kursiv.

Sagsøgte anfører i svarskriftet, at det i bilag 2 afgivne tilbud er et overslag. Dette bestrides af sagsøger. Det har dog også formodningen imod sig, at der skulle være indgået en overslagsaftale med timepris betaling når sagsøgerne al-drig er blevet oplyst hverken timepris eller et skønnet timeantal på opgaven.

Sagsøger har ikke anmodet sagsøgte om at støbe gulvet i sommerhuset. Dette bestrides af sagsøger. I den anledning, skal det også pointeres, at gulvet i som-merhuset allerede var støbt. Der er blot tale om brusekabinerne i udsparin-gerne, som var lavet klar i de to badeværelser, til fliserne kunne isættes deri. Det er således helt og aldeles ukorrekt, når sagsøgte skriver, at: ” Parterne blev herefter enige om, at der indledningsvis alene skulle støbes gulve.”  Dette viser den fremlagte brevveksling i bilag 3 da også.

Sagsøgtes fremstilling i forlængelse af ovenstående om, at sagsøger kun øn-skede bistand til at få støbt er absolut forkert og utroværdigt. Sagens dokumen-ter – herunder korrespondancen i bilag 3, samt den gennemførte registrerings-forretning i bilag 5 og den efterfølgende korrespondance i bilag 6 bekræfter, at sagsøger, selvklart alene havde interesse i netop flisemurerentreprisen, jf. sa-gens bilag 1. Sagsøger er forbruger og ikke af en håndværksmæssig baggrund, hvorfor de ikke selv kunne udføre det (alt på huset der er opført i fagentreprise er udført af håndværkere. Der er intet selvbyg) ligesom bilag 7 også viser, at de har haft en anden flisemurer til at færdiggøre entreprisen samt udbedre fejl og manglerne. Tværtimod oplyste sagsøgte, han havde fået nyt job, og derfor ikke ønskede at færdiggøre entreprisen.

12

Sagsøgte har i alt samlet – over en periode på 3 dage – alene været at udføre ar-bejde på arbejdspladsen i 6 timer. Dato samt klokkeslæt for disse 3 arbejdsdages udførelse af sagsøgte, stilles op i det følgende:

- Den 23. maj 2022 fra kl. 09:55 – 11:10

- Den 24. maj 2022 fra kl. 08:15 – 12:00

- Den 15. juni 2022 fra kl. 15:00 – 16:00

Når alle datoerne er kendte, og klokkeslættene er så præcise på, hvornår sagsøgte er kommet og gået, skyldes det, sagsøger var til stede på ejendommen, og har noteret tidspunkterne ned for håndværkerne. Det vil også blive belyst og underbygget yderligere under den kommende partsforklaring fra sagsøger.

I sagsøgtes bilag A fremgår udskrift fra hjemmesiden byggetilbud.dk, hvor sagsøgte og sagsøger fandt hinanden. Udskriftet viser indkomne tilbud fra til-budsgiverne (dvs. entreprenørerne – sagsøgte i denne sag), er uforpligtende for tilbudshenter (dvs. bygherre – sagsøger i sagen). Fremgår også af (bilag 12). Dette skyldes naturligvis, at tilbudshenter kan vælge og vrage imellem ind-komne tilbud, hvorimod at tilbudsgiver aftaleretligt forpligter sig til at udføre arbejdet, som der bydes på, når der indgås en aftale, hvorfor sagsøgtes oplys-ning om, tilbud er uforpligtende og skulle overrule aftaleloven, er uforståeligt.

Af sagsøgtes bilag B fremgår bl.a., at der ikke var ryddet op. Det passer ikke og er helt udokumenteret, og da heller ikke noget som sagsøgte har skrevet i brevvekslingen i bilag 3. Derimod oplyste sagsøgte, at sagsøgte arbejdede lige ved siden af på Vej 1, som ligger lige overfor Adresse på den anden side af Vej 2 for sin nye arbejdsgiver, og derfor ikke havde tid til at færdiggøres entreprisen. Derudover fremgår det, der skulle være anvendt 13,5 timer, hvilket ikke er korrekt, jf. timeopgørelsen. Videre fremgår det, at der skulle være anvendt et armeringsnet – dette var allerede på stedet. Endeligt fremgår det af den, at der er lejet en tvangsblander. Det må forventes af en mu-rer, denne har en sådan.

Aftalegrundlaget og sagsøgers tab

Der er indgået en bindende mundtlig aftale efter aftalelovens § 1, om en fast pris på ml. 12-17.000 kr. inkl. moms med håndslag på. Selv hvis det var et ”overslag” – som sagsøgte har gjort gældende – så i og med sagsøgte er profes-sionel erhvervsdrivende, mens sagsøger er forbruger, skulle sagsøgte have an-givet, såfremt der var tale om et overslag ’uden loft’ som sagsøgte tilsynela-dende gør gældende nu, fordi denne har nedlagt påstand om betaling af mere end hele den oprindelige pris for et arbejde, som var omtrent 8-10 % færdigt af den samlede entreprise (når der endda ses bort fra det skulle laves om), hvorfor prisen for det udførte er urimelig og i misforhold til den samlede rest-entreprise på ca. 90 %.

13

Sagsøgte har dog – såfremt det lægges til grund, at der var tale om et overslag, som denne påstår – ej afgivet tilbud uden loft, men derimod med loft. Det skyl-des med henvisning til bilag 2, at sagsøgte jo netop skrev at det maksimalt

kunne blive 17.000 kr. inkl. moms. Idet sagsøgte derfor som professionel virk-somhed overfor en forbruger, har angivet et maksimum i forbindelse med et ”overslag med loft” , så betyder det alligevel, at den endelige pris for entrepri-sen, ikke kan overstige det aftalte maksimum. Tillige som følge af, at man som professionel, ikke må lokke forbrugere med bevidst for lave overslag.

Endvidere følger det af retspraksis at såfremt det under arbejdets udførelse vi-ser sig, at det oprindelige overslag ikke kan holde, så skal man straks orientere kunden, fordi kunden skal have mulighed for at disponere ud fra den nye situa-tion og fx bestemme, at noget skal ændres eller spares væk, og, hvorvidt arbej-det skal fortsættes. Sagsøgte har på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at overslaget ej holdtes, hvilket også af denne årsag medfører, at ifald Retten måtte finde der er tale om et overslag, så kan det ikke overstige de lovede 17.000 kr. med moms, jf. herved også princippet i AB-Forbruger § 24, stk. 2, der tilsiger, at forsømmer entreprenøren denne underretningspligt, så har kunden ikke pligt til at betale dét beløb, der kunne være sparet, hvis kunden havde haft mulighed for at tage stilling til fortsættelsen.

Sagsøgte har på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at det af denne udførte ar-bejde ikke var indeholdt i tilbuddet. Det er sagsøgte, som har bevisbyrden her-for, hvilken ikke er løftet med det fremlagte. Der er aldrig nogensinde hverken nævnt eller skrevet noget herom. Sagsøger og sagsøgte, har således ikke indgået en aftale om at sagsøgte skulle udføre arbejdet som omfattet af den udstedte faktura i bilag B, eftersom dette var en del af dét arbejde sagsøgte havde afgivet sit tilbud på, jf. sagens bilag 2. Det har da også klart formodningen imod sig, at dersom sagsøgte var af den overbevisning, at der var tale om et ekstraarbejde denne ej har fået som minimum mundtlig accept. Derfor kan der ikke kræves betaling. Hertil kommer, at det af sagsøgte udførte arbejde – uagtet, at det var udført med fejl og mangler – var en opgave, som er en naturlig del af dét; at lægge fliser, for en flisemurer, jf. beskrivelsen fra bilag 1. Det var nemlig blot lidt nivellering af fliserne og derfor er det indlysende en del af entreprisen at man lægger det underlag der skal til på fliserne, som den nye murer der over-tog entreprisen også har udtalt.

Dertil forekommer det umiddelbart besynderligt, at et arbejde der som nævnt udgør ca. 8-10 % af den samlede entreprise, skulle koste det samme som hele entreprisen der var afgivet tilbud på, jf. bilag 2. Mere besynderligt er, at faktu-raen først udstedes efter stadeforretningens afholdelse i henhold til bilag 5 sam-menholdt med bilag 6, hvoraf det nemlig i mail af 17. juni 2022 fra sagsøgerne fremgår, at disse vil få arbejderne færdiggjort på sagsøgtes regning samt orien-terer om, at de har modtaget et tilbud på 91.237,50 kr. herfor foruden udbed-

14

rings- og afhjælpningsomkostninger, hvortil sagsøgte den 22. juni 2022, forsøgte at presse sagsøger til at opgive kravet ved at bringe den i bilag B omtalte fak-tura i spil. Mest besynderligt er dog, fakturaen forhøjes med yderligere 16 timer

efter, at sagsøgte er blevet mødt med en stævning samt har lukket sit firma sid-ste år. At sagsøgte kun har været der i 6 timer samlet, jf. denne repliks anførte sagsfremstilling, medfører selvfølgelig, at sagsøgtes eventuelle krav under alle omstændigheder er begrænset til 6 timer. Men at sagsøgte pludselig opfinder yderligere 16 timer efter præcis 7 måneder fra fakturaens udstedelse – timer, som i øvrigt er fuldstændig udokumenterede – er simpelthen for useriøst over for ikke bare sagsøger, men også Retten. Særligt set i lyset af, at sagsøgte i bilag B allerede havde faktureret 13,5 timer, hvorfor denne nu mener at have anvendt 29,5 timer på at støbe to udsparinger i et badeværelse og en halv støb-ning i bryggerset, som i øvrigt var lavet forkert, mens oplysningen: ” sagsøgte tab indtjening som følge af sagsøgers uberettigede krav”  er uforståeligt, og ikke noget, som man kan få godtgjort – ikke engang selvom det antoges timerne hertil var korrekte. Sagsøgtes påstand ville således også få den konsekvens, at sagsøgte ville opnå betaling for det samme forhold to gange – og altså herved opnå en uberettiget berigelse, idet denne ville dobbeltkompenseres.

Det af sagsøgte udførte arbejde var dertil da også mangelfuldt, jf. stadeforret-ningen i bilag 5, da de to badeværelser var: ” Støbt forkert fald i de to badeværelses-brusekabiner, særligt ift. Unidrain afløbet, hvori der skal være 3 cm nede under terræ-net på gulv, men det er kun 1 cm, hvilket er en meget alvorlig fejl.”  og: ” Ikke støbt kor-rekt i bryggers, dvs. er ikke plant/lige alle steder og mangler flere steder, bl.a. ude i si-derne samt inde bagved ved rørene.”  Arbejdet har følgelig ikke haft nogen værdi, da sagsøger har skulle betale den nye murerentreprenør, jf. bilag 7, for at lave det om så godt som det nu kunne. Sagsøgte har derfor allerede af den årsag, slet ikke krav på at kræve nogen betaling for det.

Derudover har den eksorbitant høje timepris af 737,50 kr. aldrig været aftalt el-ler oplyst sagsøger – heller ikke med henvisning til fx sagsøgtes forretningsbe-tingelser, hjemmeside eller lignende, hvorfor timeprisen (også af denne årsag), må afvises som værende åbenbart urimelig høj. Særligt fordi, at den gennem-snitlige timepris for en murer i postnummer 3100 på byggetilbud.dk, koster mellem 200 kr. – 285 kr. i timen inkl. moms (bilag 13). Dette giver en gennem-snitspris af 242,50 kr. Dertil kommer at sagsøgte selv har oplyst sin egen time-

pris til at være 500 kr. inkl. moms på byggetilbud.dk (bilag 14 ). Dvs. udover, at

sagsøgte har forsøgt at opfinde nogle timer som slet ikke findes, så har sagsøgte tillige forlangt for høje timepriser (selvom der ikke er aftalt timepris) hvorfor kravet også desårsag bestrides. Hvis Retten i forlængelse heraf derfor måtte finde sagsøgte, har krav på de i fakturaen oplistede timer, er dette krav under alle omstændigheder således begrænset til en maksimaltimeprissats af i alt 500 kr. med moms, dog gøres det gældende, denne sats højst bør udgøre byggetil-buds gennemsnit 242,50 kr.

15

Sagsøgtes bestridelse af den afholdte registreringsforretning (stadeforretning), er uden betydning. Det skyldes, at sagsøgte – som det tillige allerede var gjort gældende i stævningen – var rettidig indkaldt. Ydermere er det helt fast kutyme og i klar overensstemmelse med retspraksis, at uagtet, hvorvidt AB-systemet er vedtaget mellem parterne, så afholdes der en registreringsforretning – og ikke syn og skøn. Det ville da også være helt urimeligt overfor sagsøger, ifald man – som man altså på forundrende vis, har noteret sig sagsøgte gør gældende – blot kunne forlade byggeplads og indgåede entreprisekontrakt for derefter at kunne sige, man bestrider indholdet af registreringsforretningen og så slippe for an-svar.

Dertil gøres det gældende, sagsøger har løftet bevisbyrden for det fremsatte krav mod sagsøgte, fordi:

Indkaldelse til registreringsforretningen skete – som det fremgår af sagens bilag 3 – ej med henvisning til hverken AB-forbruger el. AB18. Indkaldelsen, herun-der frister mm. er i henhold til principperne i AB-forbruger og AB18. Hertil gø-res det endvidere gældende, sagsøger ikke kun har henvist til AB18, men også til AB-Forbrugers principper. Efter begge AB-systemer, har sagsøger overholdt alle frister.

I bl.a. AB 18-betænkningen står der, at hvis den fraværende part: "ikke gør indsi-gelse, gælder der en formodning for, at registreringen er korrekt". Dette er også i overensstemmelse med voldgiftspraksis, hvor der gælder en sådan formod-ningsregel. Det bekræftes blandt andet af en kendelse afsagt den 25. november 2015 (TBB 2016.429), hvilken angik et hæveopgør mellem en hovedentreprenør samt en underentreprenør. I denne sag lagde voldgiftsretten hovedentreprenø-rens stadeopgørelse til grund da underentreprenøren (som blev anset som den ophævende part) ej selv indkaldte til en stadeforretning, og fordi, at underen-treprenøren nægtede at deltage i stadeforretningen, hovedentreprenøren ind-kaldte til. Voldgiftsretten fandt altså, at en underentreprenørs standsning af ar-bejdet (og afsked med pladsen) måtte anses som en ophævelse, uagtet at unde-rentreprenøren ikke rent formelt havde ophævet aftalen. Dette er fuldstændig det samme, som i nærværende sag, hvorfor sagsøgte altså er erstatningsansvar-lig.

Ydermere følger det også af fast voldgiftspraksis, bl.a. i kendelserne, der blev afsagt henholdsvis den 28. juni 2001 (TBB 2001.431) samt den 29. januar 2004 (TBB 2004.282), at det påhviler den hævende part (sagsøgte i denne sag) at sikre, at der gennemføres en staderegistrering og at det samtidig kommer den hævende part bevismæssigt til skade, hvis en sådan registrering ikke gennem-føres. Fordi sagsøgte derfor hverken selv indkaldte til registreringsforretning –

16

eller syn og skøn for den sags skyld, kommer det sagsøgte bevismæssigt til skade, hvorved at registreringsprotokollen følgelig skal lægges til grund.

Endeligt ift. sagsøgtes forrentningspåstand, kan denne ikke fås fra den 5. juli 2022, da kravet først er blevet forhøjet 27. januar 2023 med yderligere 9.440 kr., som derfor skal forrentes fra 27. januar 2023. Derudover da forfaldsdagen/beta-lingsfristen ikke er aftalt i forvejen, kan der tidligst kræves renter 30 dage efter, at sagsøgte har sendt fakturaen, jf. rentelovens § 3, stk. 2 f.s.v.a. de oprindelige 13.825 kr., som derfor tidligst kan forrentes fra den 27. juli 2022 – og ikke fra 5. juli 2022, som påstanden udviser.

Sagsomkostninger

Med henvisning til det ovenfor anførte, skal jeg samtidig begære sagsøger til-kendt sagsomkostninger. Det skal efter sagsøgers anskuelse – ved udmålingen heraf, tages i betragtning, at sagsøgte har fremsat et – efter sagsøgers opfattelse – urealistisk modkrav sagsøger har været nødsaget til at forholde sig til, der derved også skal have sagsomkostningsmæssig skadevirkning for sagsøgte ved udmålingen heraf.

…”

Sagsøgte v/ Person 1 har i sit påstandsdokument af 17. april 2023 anført:

”…

Anbringender:

Sagsøgers betalingspåstand:

Det gøres gældende, at sagsøgers sagsfremstilling er behæftet med fejl, idet den giver det indtryk, at sagsøgte både var skyld i forsinkelse af arbejdet, og at sagsøgte skulle have forårsaget skader på sagsøgers sommerhus. Dette er in-genlunde korrekt og ikke dokumenteret af sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har lidt et tab.

Det gøres gældende, at sagsøgers opgørelse ikke kan lægges til grund, idet den bygger på ensidigt indhentede oplysninger, og i øvrigt savner enhver form for dokumentation.

Det gøres gældende, at sagsøgte i oktober 2021 gav sagsøgte et overslag på en fliseentreprise i sagsøgers sommerhus og dette skete via hjemmesiden byggetil-bud.dk. Der var alene tale om et tilbud, og der blev aldrig mellem parterne ind-gået en aftale om fliseentreprisen. Sagsøger har ikke dokumenteret, at tilbuddet førte til en egentlig aftale efterfølgende, og retten kan således lægge til grund, at sagsøger ikke accepterede tilbuddet.

17

Det gøres gældende, at parterne efterfølgende via dialog blev enige om, at sagsøgte skulle støbe gulv i sagsøgtes sommerhus, og det alene er dette, der er indgået aftale om. Dette arbejde blev herefter udført.

Det gøres gældende, at arbejdet med gulventreprisen løbende blev udskudt af sagsøger, og derfor først blev udført i maj og juni 2022. I den forbindelse drøf-tede parterne sporadisk fliseentreprisen, men uden at der blev indgået en aftale. Det gøres i den forbindelse gældende, at gulv- og fliseentrepriserne var to selv-stændige entrepriser.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger selv har anført, at hverken ti-mepris eller tidsforbrug vedrørende fliseentreprisen blev drøftet mellem par-terne. Dette i sig selv underbygger, at der ikke er indgået en bindende aftale mellem parterne, herunder at ikke er indgået en aftale om fliseentreprisen.

Det gøres gældende, at arbejdet med gulventreprisen blev udført uden fejl og mangler, og sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet, f.eks. ved syn og skøn.

Det gøres gældende, at sagsøger har valgt at lægge fliser på gulvet efterføl-gende og at sagsøgte på intet tidspunkt er blevet orienteret om, at gulvet evt. skulle være blevet hugget op efterfølgende, hvorfor retten kan lægge til grund, at sagsøgtes arbejde er udført uden mangler.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at sagsøgtes arbejde skulle være behæftet med fejl og mangler, ligesom sagsøger har bevisbyrden for, at sagsøgte har forårsaget skader. Sagsøger har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det gøres gældende, at grundet udfordringer med samarbejdet, og et ønske om at lukke virksomheden, så valgte sagsøgte ikke at give et egentligt tilbud på fli-seentreprisen.

Det gøres gældende i den forbindelse gældende, at der ikke foreligger en skrift-lig aftale og at der således ikke blev indgået en aftale om fliseentreprisen, hvil-ket ydermere underbygges af oplysninger fra byggetilbud.dk, hvoraf det frem-går, at alle tilbud er uforpligtende, jf. bilag A.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der intet sted i oplysningerne fra byg-getilbud.dk fremgår, at der skulle være tale om ensidige aftaler, som kun er bin-dende for en part, men ikke den anden. Dette ville hellere ikke harmonere med de aftaleretlige regler. Det forhold, at der er en række forbehold i overslaget fra

18

sagsøgte, understreger ydermere, at der ikke var tale om en bindende aftale. Der blev heller ikke udarbejdet en skriftlig accept efterfølgende.

Det gøres gældende, at de i sagen fremlagte SMS’er eller e-mails ikke er udtryk for eller accept af, at der er indgået en bindende aftale om en fliseentreprise.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke retsstridigt har forladt byggepladsen og i den forbindelse har ophævet aftalen, idet der mellem parterne ikke var en aftale om fliseentreprisen.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke var forpligtet til på et tidligere tidspunkt at orientere sagsøger om, at overslaget ikke længere var retvisende. Dels fordi der aldrig blev indgået en aftale, og dels fordi sagsøger selv valgte ikke at sætte gang i entreprisen efter at have modtaget overslaget. Tværtimod bragte sagsø-ger først overslaget op mange måneder senere.

Det gøres videre gældende, at sagsøger jo netop herefter blev oplyst om, at overslaget ikke ville holde, hvorefter parterne afbrød samarbejdet.

Det gøres gældende, at referatet fra stadeforretningen er ensidigt udarbejdet af sagsøger og uden bevismæssig værdi. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøger ikke har dokumenteret de påståede fejl og mangler.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger ikke har dokumenteret, at sagsøgte skulle have forårsaget skader på sagsøgers sommerhus, herunder at opgørelsen af de påståede skader er korrekt.

Det gøres gældende, at de af sagsøger indhentede tilbud er ensidigt indhentet og uden bevismæssig værdi.

Det gøres gældende, at sagsøgers påstande om tidsregistrering er udokumente-ret. Der er i forbindelse med oplysningerne herom i replikken heller ikke frem-lagt en egentlig timeseddel, som underbygger sagsøgers påstand om sagsøgtes tidsforbrug. Sagsøgtes oplyste timeforbrug kan således lægges til grund.

Det gøres gældende i forhold til de fremlagte bilag fra sagsøger vedrørende ar-bejdet udført af sagsøgers egen flisemurer, at der er tale om en pris, der ligger langt over markedsprisen ligesom flisemureren tilsyneladende har anvendt et uproportionalt højt timeantal på opgaven. Retten kan derfor heller ikke lægge prisoplysningerne til grund som værende retvisende for en entreprise af denne type.

19

Det gøres gældende, at der mellem parterne ikke er aftalt AB Forbruger, og at AB Forbruger eller principperne herfra ikke finder anvendelse i nærværende sag. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at dette er aftalt.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har lidt et tab, og i øvrigt vil blive stillet økonomisk bedre, hvis retten følger sagsøgers påstand. Dette vil ikke være i overensstemmelse med erstatningsrettens almindelige betingelser m.v.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke er det påstævnte beløb skyldig.

Det gøres gældende, at såfremt retten alligevel skulle kom frem til, at der er indgået en aftale, så kan sagsøgers erstatningskrav ikke overstige det overslag, som sagsøgte gav, da det ville stride imod de almindelige erstatningsretlige reg-ler.

Sagsøgtes betalingspåstand:

Det gøres gældende, sagsøgte har et tilgodehavende hos sagsøger, som sagsø-ger ikke har betalt, jf. bilag B.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte har støbt nyt gulv i sommer-huset, og har dels haft udgifter til dette, herunder arbejdstid, og dels har sagsøgte tabt indtjening som følge af sagsøgers uberettigede krav.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at tilbageholde eller modregne i det til sagsøgte skyldige tilgodehavende.

Det gøres gældende, at sagsøger er det påstævnte beløb skyldig.

Opgørelse af krav:

Sagsøgte har faktureret sagsøger for noget af sit arbejde, bilag B, hvilket beløb sig til kr. 13.825.

Sagsøgte har derudover anvendt 16 timer på arbejde, som sagsøgte ikke har modtaget betaling for. Sagsøgtes timepris var kr. 590. Det svarer kr. 9.440.

Det samlede krav kan efter opgøres til:

Faktura:kr. 13.825

Timer:kr. 9.440 

I altkr. 23.265

…”

20

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af forklaringerne, sms-korrespondancen og de i øvrigt forelig-gende oplysninger lægger retten til grund, at parterne aftalte på baggrund af sagsøgtes prisoverslag, at sagsøgte skulle lave det flisearbejde og opmuring af vægge i to brusenicher, som var beskrevet i opslaget på Byggetilbud.dk. Det findes ikke efter bevisførelsen godtgjort, at der er aftalt en fast pris for arbejdet, som derfor skulle udføres som regningsarbejde. Det findes endvidere ikke godt-gjort, at AB-Forbruger eller AB18 er vedtaget imellem parterne, eller at afhol-delse af en stadeforretning er aftalt imellem parterne.

På baggrund af bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at sagsøgerne ud-

skød opstartstidspunktet flere gange, fordi tidsplanen for byggeriet skred, hvil-ket sagsøgte accepterede, at sagsøgte kom i gang med at arbejde den 23. og 24. maj 2020, men derefter udeblev flere gange, men var retur den 15. juni 2022, samt at sagsøgte den 15. juni 2022 skrev til sagsøgerne, at prisen på arbejdet måtte påregnes at stige væsentligt på grund af prisstigninger på materialer, og fordi han havde hævet sin timepris, samt at han havde lukket sit firma og der-for mente, at parterne burde gå hver til sit i god ro og orden. På den baggrund finder retten, at sagsøgte har ophævet aftalen uberettiget.

Som sagen foreligger oplyst på baggrund af bevisførelsen findes det ikke godt-gjort, at det støbearbejde, som sagsøgte har udført, var mangelfuldt.

Henset til, at aftalen mellem parterne blev indgået mundtligt på et løst grund-lag ca. et halvt år før arbejdets igangsættelse, mens ejendommen var under op-førelse, og angik regningsarbejde, og at sagsøgerne udskød opstartstidspunktet flere gange og derfor må bære risikoen for prisstigninger, finder retten, at sagsøgerne ikke ved de indhentede tilbud, herunder fakturaen fra Virksomhed ApS 1 som indbefatter betaling for udbedring af mangler, har dokumenteret at have lidt et tab. Sagsøgernes krav på betaling af prisdifference på 70.500 kr. tages derfor ikke til følge.

Sagsøgte har benægtet at have ødelagt dørkarm og gerigt og gjorde straks indsi-gelser i juni 2022. Herefter og på baggrund af de i øvrigt foreliggende oplysnin-ger findes det ikke godt, at sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar. Sagsøgernes krav på betaling af disse poster, hhv. 896,50 kr. og 1.152,00 kr., ta-ges derfor ikke til følge.

Sagsøgte har vedkendt sig at have sat en hånd på vægmalingen i bryggerset. Sagsøgerne har anslået udgifterne til maling af vægen til 5.000 kr. Det fremgår af opslaget på Byggetilbud.dk, at bryggerset er på 4m2, hvorfor den anslåede

21

udgift må antages at overstige de reelle udgifter ved ommaling. Kravet tages herefter skønsmæssigt til følge med 2.500 kr.

Med hensyn til sagsøgtes betalingspåstand bemærkes, at støbearbejderne, som sagen foreligger oplyst navnlig på baggrund af opslagets ordlyd og forklarin-gerne, ikke kan anses for indeholdt i det arbejde, der er beskrevet i opslaget på Byggetilbud.dk. Der er herefter tale om ekstraarbejde, som sagsøgerne er for-pligtet til at betale, medmindre de kan godtgøre, at kravet ikke er berettiget. Ef-ter bevisførelsen må det lægges til grund, at arbejdet er udført som regningsar-bejde, at timetallet er korrekt opgjort, og at sagsøgte har haft de anførte materi-aleudgifter. Sagsøgtes krav i henhold til faktura af 26. juni 2022 i alt 13.825 kr. inkl. moms tages derfor til følge.

Sagsøgte har i svarskriftet fra den 27. januar 2023 yderligere krævet betaling for 16 timer a 590 kr. i alt 9.440 kr. Sagsøgte har hertil forklaret, at han har beregnet sig beløbet som kompensation for, at opstarten af arbejdet blev udsat 3 gange. Han havde afsat tiden, som han skulle forsøge at udfylde med andet med kort varsel. Han kunne ikke svare på, hvorfor disse timer ikke var medtaget i hans faktura fra den 26. juni 2022. På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at sagsøgtes krav er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor sagsøgtes påstand om betaling af 9.440 kr. ikke tages til følge.

I overensstemmelse hermed tages sagsøgernes krav til følge med 2.500 kr. og sagsøgtes krav tages til følge med 13.825 kr.

Der afsiges dom i overensstemmelse hermed med tillæg af renter som nedenfor anført, idet bemærkes, at sagsøgte alene ses at være berettiget til procesrente fra 30 dage fra fakturadato, jf. rentelovens §§ 3, stk. 2, og 5.

Efter sagens udfald skal sagsøgerne betale delvise sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 18.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte v/ Person 1, tilpligtes til Sagsøger 1 og Sagsøger 2, at betale 2.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 26. september 2022 til betaling sker.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2, tilpligtes til Sagsøgte v/ Person 1, at betale 13.825 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. juli 2022 til betaling sker.

22

Sagsøgerne skal til sagsøgte betale sagsomkostninger med 18.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 30-05-2023 kl. 14:02

Modtagere: Advokat (L) Jens Fridolf Møller, Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøgte v/ Person 1, Advokat Anette Prang

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 547/25
Rettens sags nr.: BS-28543/2023-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 546/25
Rettens sags nr.: BS-36312/2022-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.