Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 2. maj 2025
Sag BS-37065/2024-VLR
(13. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Lars Borring
ved advokat Rasmus Much Søndergaard i henhold til proceduretilladelse)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(advokat Marc Malmbak Stounberg)
Retten i Aarhus har den 15. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-26099/2022-ARH).
Landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Astrid Bøgh og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har principalt nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøgte til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skal betale 12.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens an-læg, og at Appellant, tidligere Sagsøgte i medfør af ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 og § 3, skal idømmes en bøde på 10.000 kr. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
2
Det erunder hovedforhandlingen oplyst, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i slutningen af 2021
rettede henvendelse til advokat Marc Malmbak Stounberg om Appellants, tidligere Sagsøgte blogindlæg af 4. oktober 2020, og at advokat Marc Malmbak Stounberg på denne baggrund i begyndelsen af 2022 på vegne af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger rettede et krav mod Appellant, tidligere Sagsøgte i anledning af blogindlægget.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøgte har supplerende anført bl.a., at byrettens dom er i strid med rets-
plejelovens §§ 218 og 218 a samt Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 6, idet dommen ikke er tilstrækkeligt begrundet. Som akademiker og blogger nyder han – som ”public watchdog” – en særlig beskyttelse af sin ytringsfrihed, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 10 og EMD’s praksis herom. Indgreb i hans ytringsfrihed skal således være begrundet i et presseren-de socialt behov, og det er ikke godtgjort, at et sådant behov foreligger. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ikke gjort indsigelse mod, at f.eks. biblioteker eller boghandlere viser billeder af Person 1's bog uden kreditering af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Det må derfor lægges til grund, at sagsanlægget mod ham ikke er begrundet i et legi-timt, socialt hensyn, men derimod i et ønske om at straffe en politisk modstan-der. Han har anvendt bogomslaget som led i en politisk debat, og det må ved afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ophavsret føre til, at der ikke foreligger nogen krænkelse af ophavsretten.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har heroverfor supplerende anført bl.a., at blogindlægget hver-ken nævner Person 1's bog eller bogens omslag, idet indlægget alene om-handler interviewet med Person 1 i TV-Program på TV-Kanal. Anvendelse af bog-omslaget var således uden sammenhæng med blogindlæggets indhold, og an-vendelsen var således ikke nødvendig for Appellants, tidligere Sagsøgte adgang til at fremsætte den pågældende kritik.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er enighed om, at det omtvistede bogomslag er et selvstændigt værk omfat-tet af ophavsretslovens §§ 1 og 2, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har ophavsret til bogomsla-get, og at Appellant, tidligere Sagsøgte anvendte et tilskåret udklip af bogomslaget med et billede af Person 1 indsat i det blogindlæg, som han den 4. oktober 2020 offentlig-gjorde på Hjemmeside.
Sagen angår, om Appellants, tidligere Sagsøgte anvendelse af bogomslaget er sket som led i en kritisk politisk fremstilling omfattet af ophavsretslovens § 23, som denne be-stemmelse skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 10, og om anvendelsen af bogomslaget derfor ikke udgør en over-trædelse af ophavsretsloven.
3
Blogindlægget vedrører et interview af Person 1, der blev bragt i TV-Program på TV-Kanal den 27. september 2020. Interviewet angik Donald Trump, herunder om han kan betegnes som ”senfascist” . Blogindlægget indeholder en kritisk stilling-tagen til Person 1's udsagn i interviewet. Blogindlægget omtaler ikke Person 1's bog ”Titel 2” eller bogens omslag, og Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han ikke har læst bogen. Bogomslaget har således ingen forbindelse med blogindlæggets indhold, ligesom gengivelsen heraf ikke har været nød-vendig.
Under de foreliggende omstændigheder kan det forhold, at bogomslaget er an-vendt i et blogindlæg, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte fremkom med sine politiske synspunk-ter, ikke føre til, at hensynet til ytringsfriheden vejer tungere end hensynet til Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ophavsret, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1 og 2.
Landsretten finder på denne baggrund, at gengivelse af bogomslaget ikke er omfattet af ophavsretslovens § 23.
Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsret-ten, at Appellant, tidligere Sagsøgte i hvert fald groft uagtsomt har overtrådt ophavsretslovens §§ 2 og 3, stk. 1. Det, der er anført af Appellant, tidligere Sagsøgte, kan ikke føre til et andet resultat.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har herefter krav på et rimeligt vederlag for den skete udnyttelse af bogomslaget, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 og § 3, stk. 1. Landsretten finder efter en samlet vurdering af den skete krænkelse, at vederlaget passende kan fastsættes til 5.000 kr., og at der i øvrigt ikke er grundlag for at tilkende Appelindstævnte, tidligere Sagsøger en godtgørelse.
Det følger af straffelovens § 96, stk. 1, at adgang til privat påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg.
Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger senest i slutningen af 2021 var bekendt med blogindlægget. Appelindstævntes, tidligere Sagsøger adgang til privat påtale var derfor bortfaldet, da han den 7. juli 2022 indgav stævning for byretten, jf. straffelovens § 96, stk. 1.
Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes derfor for påstanden om idømmelse af bødestraf.
Efter sagens resultat finder landsretten, at hver part skal bære egne omkostnin-ger for landsretten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.
4
THI KENDES FOR RET:
Appellant, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betale 5.000 kr. med proces-rente fra den 7. juli 2022.
Appellant, tidligere Sagsøgte frifindes for påstanden om bødestraf.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Publiceret til portalen d. 02-05-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger