Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 16. april 2025
Sag BS-53891/2023-VLR
(3. afdeling)
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS
(advokat Karsten Thomas Henriksen)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)
Retten i Kolding har den 16. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-35206/2021-KOL).
Landsdommerne Claus Rohde, Erik P. Bentzen og Thomas Trapp-Nielsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, har gentaget sine påstande for byretten:
”Principal påstand om ophævelse og hjemvisning
Der nedlægges principalt påstand om, at de påklagede afgørelser op-hæves og sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, subsidiært hos Landsskatteretten.
Subsidiære påstande vedrørende skattepligtig indkomst og moms
Indkomstskat
Såfremt de påklagede afgørelser ikke ophæves, nedlægges der subsi-diært påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at
2
Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS skattepligtige omsætning for indkomståret 2011 nedsæt-tes til 109.864 kr., mere subsidiært et andet beløb efter landsrettens skøn.
Moms
Såfremt de påklagede afgørelser ikke ophæves, nedlægges der subsi-diært påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS salgsmoms for 2011 skal opgøres til 27.466 kr. og salgs-moms for 2010 skal opgøres til 77.575 kr., mere subsidiært til andre be-løb efter landsrettens skøn.”
Indstævnte, Skatteministeriet Departementet (herefter ”Skatteministeriet”), har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har for landsretten anerkendt, at fakturaen til Person 5 er indtægtsført i 2011.
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har for landsretten fremlagt bl.a. akter fra en sag om omkostningsgodt-gørelse, der ikke er omfattet af denne sag, brev af 7. august 2018, hvor Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har anmodet Skattestyrelsen om, at selskabets får skattenedsættelser, der svarer til de omkostningsgodtgørelser, som Skattestyrelsen har pålagt selskabet at til-bagebetale i 11 sager, og afgørelse af 14. september 2021 fra Landsskatteretten om anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011.
Forklaring
Vidne har afgivet supplerende forklaring.
Vidne har forklaret, at udestående fordringer skal nedskrives til handelsværdi ved udgangen af et regnskabsår. Dette er generelt en fordel for virksomheder, og derfor har Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS også nedskrevet fordringer ved udgangen af et regnskabsår. Handelsværdien af en fordring kan påvirkes af, at en debitor gør indsigelser mod fordringen, eller at debitor ikke har betalt ved fordringens forfald. Handelsværdien fastsættes til, hvad en uafhængig tredjemand vil beta-le. Med hans historik med Skat vidste han, at hans timesat ikke ville blive ac-cepteret, og at fakturaerne derfor næsten alle ville blive nedskrevet.
Aftalen med Person 1 var ”no cure, no pay” , men der var ikke tilsva-rende aftaler i de andre tilfælde, som er omfattet af denne sag. Der var heller ikke aftaler om ”no cure, no pay” i de 11 sager, hvor Skat har pålagt Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS at tilbagebetale omkostningsgodtgørelserne. Skat henviser bare til Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS forret-ningsbetingelser og antager ud fra disse, at ”no cure, no pay” gælder for alle fakturaer. Skat læser Højesterets dom fra 2015 om klientens manglende hæftelse på den måde, at der ikke kan betales omkostningsgodtgørelse, hvis der er ind-
3
gået aftale om ”no cure, no pay” . Det er kun de 11 sager, der endnu er uafsluttet hos Skat.
Han vil blive dobbelt ramt, hvis han både skal tilbagebetale beløbet på ca. 130.000 kr., som han har fået i omkostningsgodtgørelse i Person 1's sag, og samtidig skal betale skat af beløbet.
Virksomhed Ltd. betalte selskabskapitalen på 80.000 kr. til at stifte selskabet Dansk Guld og Sølv Handel ApS. Beløbet blev indbetalt til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS og kom fra Person 6, der skulle eje selskabet. Person 6 opnåede dog ikke de nødven-dige tilladelser til at drive virksomhed med handel med guld og sølv, og han kunne derfor ikke bruge selskabet. Han tilbød herefter Person 6, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS kunne købe selskabet. Der opstod imidlertid problemer med Sydbank ved overførslen af købesummen på 80.000 kr. til Person 6 for anparterne. Banken fandt det mistænkeligt, at pengene gik frem og tilbage mellem Cypern og Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, og den frygtede, at der var tale om hvidvask. Han valgte derfor at lade Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS søsterselskab, Mentor Tax Accounting S.M.B.A., købe selskabet. Overførslen af beløbet på 80.000 kr. skete herefter gennem Danske Bank. Men-tor Tax Accounting har senere solgt selskabet.
Det kan godt passe, at han ikke over for Skat, men kun Landsskatteretten, gjor-de gældende, at fordringerne skulle nedskrives i overensstemmelse med kurs-gevinstlovens § 25.
Han er uenig i periodiseringen af fakturaerne til Person 4 og Person 3, men ikke af fakturaen til Person 5, som korrekt er indtægtsført i 2011. Da Skat har fremsat indsigelser mod fakturaerne til Person 4 og Person 3, skal de først indtægtsføres i 2012.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS har yderligere anført, at hvis Skatteministeriet fastholder, at Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS kli-enter, der i 2011 modtog skatterådgivning fra Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS med omkostningsgodtgø-relse, aldrig hæftede for fakturabetalingerne, blev fakturaerne aldrig afreg-ningsmodne. I så fald bør byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til skat-temyndighederne til fornyet stillingtagen til omsætningen for 2011 – og for an-dre år.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS synspunkt er uklart, idet Skat-teministeriet netop gør gældende, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS i henhold til retserhvervelsesprin-cippet havde en skattepligtig omsætning på over 300.000 kr. i 2011. Den om-stændighed, at Skat i 2018 eller senere traf afgørelse om at efteropkræve den tidligere udbetalte omkostningsgodtgørelse for Person 1, har ikke
4
betydning for indtægtsførelsen af fakturaen i indkomståret 2011. Fakturaen var afregningsmoden i 2011, hvor fakturaen også blev indtægtsført af Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, og hvor selskabet fik udbetalt omkostningsgodtgørelse i henhold til Skats afgørelse af 31. maj 2011. Det forhold, at skatteforvaltningen senere har rejst en indsigelse vedrørende fakturaen, kan ikke udskyde beskatningstidspunktet for den afreg-ningsmodne faktura i 2011.
Landsrettens begrundelse og resultat
Indkomstårene 2010 og 2012
Efter de nedlagte påstande, og da skattemyndighedernes prøvelser ikke har omfattet indkomstårene 2010 og 2012 for Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, tager landsretten ikke stilling til, om omsætningerne og momsopgørelserne for disse år skal reguleres som følge af ændringer i omsætningen og dermed momsopgørelsen for indkomstå-ret 2011.
Indkomståret 2011
Det er for landsretten ubestridt, at fakturaen til Person 5, der blev nedsat af Skat til 8.800 kr., skal indtægtsføres i indkomståret 2011. Landsretten skal heref-ter tage stillingen til periodiseringen af fakturaerne til Person 4 på 74.812 kr. og til Person 3 på 95.531 kr. og til periodiseringen og opgørelsen af fakturaen til Person 1, som Skat nedsatte til 130.075 kr. og betalte, men som Skat har krævet tilbagebetalt. Endelig skal landsretten tage stilling til en indbetaling på 84.180 kr., som Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS gør gældende er selskabskapital (80.000 kr.) og honorar for stiftelse af et selskab (4.180 kr.), og som derfor kun skulle have været indtægtsført med 4.180 kr.
Fakturaerne til Person 1, Person 4 og Person 3
Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS sendte den 11. februar 2011 en faktura på 202.500 kr. til Person 1 og krævede omkostningsgodtgørelse hos Skat. Skat gjorde den 31. maj 2011 indsigelse mod fakturaen og nedsatte beløbet til 130.075 kr., som Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS derfor korrekt indtægtsførte i 2011. Skat har dog truffet afgørelse den 26. juni 2018 om, at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS skal tilbagebetale den udbetalte omkostningsgodtgørelse på 130.075 kr., fordi Person 1 ikke reelt var forpligtet til at betale fakturaen fra Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS. Mellem Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS og Person 1 var der indgået en aftale om ”no cure, no pay ” med den virkning, at Person 1 ikke havde udgifter ved at føre sagen, og at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS derimod fik honorar ved omkostningsgodtgørelsen. Skat har begrundet sin afgørelse om tilbagebetaling af omkostningsgodtgørel-sen med henvisning til Højesterets dom af 30. juni 2015 (offentliggjort i U.2015.3383 H og SKM2015.479.HR) og til, at Person 1 ikke var for-pligtet til at betale fakturaen fra Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS. Betingelserne for at opnå omkostnings-godtgørelse var derfor ikke opfyldt efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 52 og § 54.
5
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, at Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS forret-ningsbetingelser på selskabets hjemmeside indeholdt et afsnit om skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse:
”Særligt ved føring af skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse:
I skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse, betaler staten 50 % af regningen, hvis sagen tabes og 100 %, hvis sagen vindes.
Hvis SKAT nedsætter honoraret i en skattesag, hvor der tildeles om-kostningsgodtgørelse, forbeholder Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS sig retten til at få honorar-afgørelsen påklaget. Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS kan vælge selv at føre sagen eller anvise en anden rådgiver
Medfører den endelige afgørelse, at honoraret endelig nedsættes, vil klientens honorar blive nedsat til det af SKAT godkendte.”
Disse vilkår må forstås således, at honoraret fastsættes til det, som Skat god-kender, og at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS ikke afkræver klienten yderligere beløb.
Landsretten lægger til grund, at disse betingelser er aftalt mellem Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS og Person 4 og Person 3, og at der også i disse aftaler er aftalt ”no cure, no pay” som i Person 1's skattesag. Efter retsforholdet mel-lem Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS og Person 4 og Person 3 kunne Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS ikke kræve betaling hos disse, men alene hos Skat i form af omkostningsgodtgørelse. Skat fastsatte først omkostningsgodtgørelsen efter 2011, og godtgørelsen skal derfor ikke indtægtsføres i 2011.
Efter Skats begrundelse i afgørelsen om tilbagebetaling af omkostningsgodtgø-relsen i Person 1's skattesag hæftede Person 4 og Person 3 således heller ikke reelt for fakturaerne. Landsskatteretten har ikke for-holdt sig til betydningen af, at Skat efter højesteretsdommen i 2015 finder, at der ikke kan udbetales omkostningsgodtgørelse, hvis der mellem skatterådgiveren og klienten er indgået aftale om ”no cure, no pay” .
Efter det anførte tager landsretten Appellant ApS', tidligere Sagsøger ApS påstand om at ophæve dommen og hjemvise sagen til ny behandling ved Skattestyrelsen til følge.
Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 50.000 kr. til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS til udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatudgifter taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, og til at Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS er momsregistreret.
6
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skat-testyrelsen.
I sagsomkostninger for begge retter skal Skatteministeriet Departementet inden 14 dage betale 50.000 kr. til Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS. Beløbet forrentes efter ren-telovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 16-04-2025 kl. 10:00
Modtagere: (L) (L) Mark Alexander Jarby Søndergaard, Appellant ApS, tidligere Sagsøger ApS, Advokat (H) Karsten Thomas Henriksen, Indstævnte Skatteministeriet Departementet