Dom
D O M
afsagt den 4. juli 2024 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Torben Geneser, Tho-mas Klyver og Lars Viereck (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0516 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1988
(advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia)
Retten i Horsens har den 28. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3060/2023).
Påstande
Tiltalte, har påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Psykiatrien i Region Syddanmark, Retspsykiatrisk Afsnit (Middelfart), har den 28. maj 2024 afgivet en supplerende udtalelse til den retspsykiatriske erklæring af 25. august 2023. Af den supplerende udtalelse fremgår blandt andet følgende:
”Supplerende udtalelse til mentalerklæringen af 25. august 2023 fra Rets-psykiatrien, Region Syddanmark
Vedr. Tiltalte …
- 2 -
…
Sammenfattende
Sammenfattende har Tiltalte siden indlæggelsen i oktober 2023 demonstreret grundlæggende symptomer forenelige med skizofreni, og i to perioder à godt to og en måneds varighed fremtrådt i en psykotisk tilstand trods igangværende an-tipsykotisk behandling, og som opjusteres for at sikre yderligere symptom-dæmpning. Der har ikke været samtidig rusmiddelbrug.
Det er vurderingen, at en rehabilitering fordrer en længere tidshorisont og be-handlingsmæssig kontrol for at kunne iværksætte et samarbejde med Tiltalte, der kan sikre en bæredygtig stabilisering og forebyggelse af kriminelt recidiv.
Følgelig findes der ikke anledning til at anbefale anden retslig sanktion end den anbringelsesdom, der blev afsagt ved retten i Horsens 28. februar 2024.
Diagnose: DF20.3 udifferentiel skizofreni.
…”
Retslægerådet har den 2. juli 2024 afgivet en ny udtalelse, hvoraf blandt følgende fremgår:
”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet med henvisning til tidligere afgivet responsum af 29. september 2023 og nu, på baggrund af supplerende udtalelse af 28. maj 2024 ved Overlæge 2, PSY Retspsykiatrisk Afsnit, Region Syddanmark, Middelfart, udtale, at Tiltalte aktuelt er sindssyg og ligeledes var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han ikke var påvirket af rusmidler. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.
Tiltalte er gennemgående i akterne beskrevet med en særde-les farlig adfærd, hvor anvendelse af tvang i henhold til psykiatriloven er an-vendt flere gange siden 2009, hvor politiets og sikkerhedsvagters tilstedeværel-se har været påkrævet i flere tilfælde, og han er tidligere for personfarlig krimi-nalitet idømt psykiatrisk behandling.
Tiltalte, som i den sidste del af indlæggelsen på retspsykia-trisk afdeling var kontinuerligt overvåget af to sikkerhedsvagter, blev udskrevet den 30. august 2023, og overført til arrest som varetægtsfængslet, hvor han, på grund af aparte og svært udadreagerende adfærd, var anbragt i isolation, og blev tilbageført til retspsykiatrisk afdeling den 25. oktober 2023.
Behandling med antipsykotisk virkende medicin blev herefter omgående initie-ret og intensiveret efter et voldsomt angreb på personalet i december 2023, hvor bæltefiksering til seng var nødvendigt. Tiltalte modta-ger nu antipsykotisk virkende medicin ved regelmæssige injektioner i depot-form, men han fremstår sindssyg med en desorganiseret, associerende og uind-følelig tankegang, stor ambivalens og urealistiske fremtidsplaner, foruden vrangforestillinger om forfølgelse, tankepåvirkningsoplevelser og influensfæ-
- 3 -
nomener. Diagnosen skizofreni er stillet igen. Der beskrives i den supplerende erklæring et behov for en længerevarende indlæggelse for at sikre kriminali-tetsforebyggelse og en indsigt hos Tiltalte i nødvendigheden af psykiatrisk behandling.
Tiltalte er aktuelt afholdende med hensyn til rusmidler.
Retslægerådet finder uændret, at Tiltalte kan henføres til straffelovens § 16, stk. 1. Retslægerådet skal uændret, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af risikoen for fremtidig kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
…”
Forklaring
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig er på psykiatrisk afdeling i Middelfart. Det går fint nok i dag. Han er for tre uger siden blevet flyttet til et andet afsnit på afdelingen, og det er væsentligt bedre. På det nye afsnit er de andre patien-ter til at tale med. På det tidligere afsnit var han ensom, og han følte sig truet af de andre patienter. Patienterne på det nye afsnit er mere almindelige. Han kan ikke forstå, at han skulle have urealistiske forestillinger om sin fremtid. Han vil gerne købe et hus på landet, og han mener, at han har penge til det. Han får stadig god støtte af sin familie, som han har god kontakt med.
Han vil hellere have en behandlingsdom end en anbringelsesdom. Dette er baggrunden for hans anke. Han får nu medicin, som virker. Han får medicinen som depotmedicin hver fjerde uge, og det fungerer godt. Han har ikke haft udadreagerende adfærd i et stykke tid.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte blev i byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved den 10. maj 2023 at have stukket Forurettede en gang i halsen lige under kæbevinklen med en kniv med behandlingskrævende skade til følge.
Tiltalte er diagnosticeret med skizofreni. Efter Retslægerådets udtalelser af 29. september 2023 og 2. juli 2024 lægges det til grund, at tiltalte var sindssyg på gerningstidspunktet for det begående voldsforhold. Henset til hans sindssygdom og oplysningerne om voldsforhol-det finder landsretten, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sinds-
- 4 -
sygdom, jf. straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Det tiltrædes derfor, at tiltalte ikke skal straf-fes.
Retslægerådet har anbefalet dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling som mest formåls-tjenlig foranstaltning til imødegåelse af risikoen for fremtidig kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Det aktuelle forhold er begået i perioden for den foranstaltning om ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for indlæggelse, som tiltalte blev idømt ved Retten i Koldings dom af 1. december 2021.
På denne baggrund og efter karakteren af det begående forhold sammenholdt med Retslæ-gerådets og retspsykiatriens beskrivelser af tiltaltes sygdomssymptomer, adfærd og be-handlingsbehov tiltræder landsretten, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., for at forebygge yderligere lovovertrædelser, og da mindre ind-gribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige.
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er fastsat en læng-stetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, 1. pkt.
Med henvisning til princippet i straffelovens § 89 a tiltrædes det, at den foranstaltning, som tiltalte er idømt ved Retten i Koldings dom af 1. december 2021, er ophævet.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Torben Geneser Thomas Klyver Lars Viereck
(kst.)
- 5 -