Dom
RETTEN I HORSENS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 28. februar 2024
Rettens nr. 3060/2023
Politiets nr. 3700-73112-00002-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1988
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 20. oktober 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab,
ved den 10. maj 2023 ca. kl. 07.13 på Adresse, i By 1, i den hensigt at dræbe, at have opsøgt Forurettede og i soveværelset på adressen forsøgt at dræbe den sovende Forurettede, idet han stak ham flere gange med en kniv i hals og hoved regionen med behandlingskrævende skade til følge, alt imens han råbte ” du skal dø, jeg vil dræbe dig, du er pædofil” el-ler lignede, hvilket imidlertid mislykkedes, da Forurettede vågnede og satte sig til modværge.
Påstande
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, ned-lagt påstand om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 68 a, stk. 2, nedlagt på-stand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 69 a nedlagt påstand om, at den ved Retten i Koldings dom af 1. december 2021 idømte foran-staltning ophæves.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, stk. 1, jf. § 21, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Std 75274
side 2
Bistandsadvokat Jørgen Merrild Bie har på vegne af Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i godtgørelse for tort.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet. Han har dog anerkendt betaling af et mindre beløb end det påståede i godtgørelse for tort, hvis han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
Sagens oplysninger
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, politibetjent Vidne 2 og statsobducent Vidne 3.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han kender Forurettede, som han mødte på efterskole, og da de gik i gymnasiet, boede han og Forurettede sammen. De har spillet online computerspil sammen, men ellers har de ikke haft så meget kontakt. Han var en gang i 2016 på ferie med Forurettede. Han havde ikke tidligere været på Forurettedes adresse. Han vidste godt, at Forurettede havde en kæreste.
Den 9. maj 2023 havde han det ikke så godt, men han kan ikke forklare hvorfor. Han tror, det skyldtes hans psykiatriske lidelse, og at han weekenden forinden havde taget LSD. Et år forinden havde han mistet sit ben, og han havde det ikke så godt.
Den 9. maj 2023 besøgte han Person 1, der er hans søster. Han kørte i sin bil ned til Person 1. Han skulle bare mødes med Person 1, hvor de skulle hygge sig sammen. Da han kørte ned til Person 1, havde han det ikke godt. På vejen hjem fra Person 1, kunne han ikke finde vej hjem til By 2, hvor han boede. Han prøvede at sige sin adresse til sin mobiltelefon, men den ville ikke registrere, hvad han sagde. Han var pludselig i Kolding, og der genkendte han vejen, han var på. Han græd. Han ringede 112 efter hjælp, fordi han var bange. Der kom en ambulance og hentede ham. Han blev kørt til psykiatrisk afdeling i Vejle, hvor han sad og ventede i tre timer. Han talte kort med en læge, hvorefter han blev sendt hjem.
Han tog en taxa ned på en bar, hvor han drak et par glas whisky, fordi han ikke havde fået noget beroligende med fra psykiatrisk afdeling, selvom han havde bedt om det. Han ville derfor dulme nerverne med alkohol. Han tog derefter en taxa hjem. Det var ved at blive tusmørke. Hjemme var han sammen med et par naboer, som han fik et glas vin med. Han ved ikke, hvornår naboerne gik. Da han blev alene, prøvede han at sove, men det lykkedes ham ikke.
Han bestilte en taxa, fordi han ville hente sin bil i Kolding. Da han kom ned
side 3
til sin bil, kørte han op til Forurettede, fordi han ville slå ham. Han var sur på Forurettede, men han ved ikke hvorfor. Han havde ikke nogen grund til at være sur på Forurettede. Han havde taget en kniv med hjemmefra. Han havde taget en kniv med, fordi han tænkte, at han ikke kunne slå Forurettede, hvis ikke han havde en kniv med, fordi Forurettede så nok ville slå ham, fordi han ikke kan bevæge sig, fordi han mangler et ben. Han kan ikke løbe væk.
Han vidste, hvor Forurettede boede, fordi Forurettede havde fortalt ham, hvor han boede.
Det var morgen, og der var meget trafik, da han kørte mod By 1. Han ved ikke, hvad klokken var. Han tror, det var meget tidligt. På vejen op mod Forurettede var det som om, radioen talte til ham, og at alle bilerne på motorvejen kørte i højre side. Han kørte selv kun 120 km/t, og alligevel lå han og overhalede alle de andre biler, hvilket var meget mærkeligt. På et tidspunkt sagde gps’en, at han skulle dreje til venstre. Han kom til at dreje til venstre for tidligt, og det kommenterede morgenradioen på.
Da han ankom til Forurettedes bopæl, bankede han på. Inden da havde han siddet lidt i sin bil ude foran huset for at tænke. Han er sigtet for forsøg på manddrab, og det kan han ikke få til at gå op, for han stak Forurettede på kinden eller hagen.
Han kan ikke huske, hvad han tænkte, da han sad i bilen. Han overvejede, om han skulle ringe 112, men han havde ikke fået hjælp sidste gang, han ringede 112, så derfor gjorde han det ikke.
Han humpede over mod døren og bankede på. Han havde kniven i hånden. Forurettedes kæreste åbnede døren. Han kan ikke huske, hvad han sagde. Han vil tro, at Forurettedes kæreste vidste, hvem han var, fordi hun lukkede ham ind. Han blev lukket ind og gik op mod soveværelset, som Vidne 1, der er Forurettedes kæreste, havde vist ham vej til.
Han gik op i soveværelset, og Forurettede lå i sengen. Han sagde ikke noget til Forurettede. Forurettede vågnede, da han kom ind i soveværelset. Forurettede sagde: ”Kaldenavn” . Han sagde noget til Forurettede, men han kan ikke huske, hvad han sagde. Han tror ikke, at han sagde, at Forurettede skulle dø, og at han ville dræbe ham.
Da Forurettede sagde ”Kaldenavn” , ville han slå Forurettede, og han kastede sig over Forurettede og ville slå ham. Han smed sine krykker og hoppede op på Forurettede. De sloges. Han havde kniven i sin hånd. Han forsøgte at skære Forurettede i ansigtet med kniven. Han ved ikke, hvad der skete. På et tidspunkt havde han fat om Forurettedes nosser, men han ved ikke hvorfor. Forurettede fik til sidst fat i ham i et greb med sine ben, hvor Forurettede fik pumpet luften ud af ham. Der var de stadig i sengen. Han kunne se, at Forurettede blødte fra højre side af ansigtet. Mens Forurettede lå ovenpå ham, dryppede Forurettedes blod på ham. Han synes ikke,
side 4
at det blødte meget, men han havde ramt ham med kniven, så selvfølgelig blødte det.
Vidne 1 kom ind i soveværelset. På et tidspunkt var det som om, Vidne 1 ville være med til at slås. Han prøvede at få Vidne 1 væk fra slåskampen. Han ved ikke, hvorfor han ville slås. Han er ikke en slagsbror. Vidne 1 kom lidt til og fra i soveværelset.
Forurettede havde fat i ham med et judogreb, og han mistede pusten. Han lå i sengen, og politiet ankom. Forurettede var da gået ud fra soveværelset.
Der stod to betjente og kiggede på ham. Han sagde ”George Floyd” til betjentene, fordi han følte sig kværket, og betjentene ville ikke give ham vand, da han i første omgang spurgte efter det. Han fik så vand, og så brækkede han sig. Han fik at vide, at han skulle følge med. Han blev taget med på stationen. Han blev personundersøgt og var i grundlovsforhør, men han kunne ikke se noget, fordi hans briller var røget af under slåskampen.
Da han var hjemme hos Person 1, var han rasende. Han tænker, at det var LSD’en, der havde gjort noget ved ham. Han og Person 1 talte også lidt om Forurettede. Han kan ikke huske, om Person 1 sagde noget om Forurettede.
Han kan godt huske, at han den 22. juni 2023 blev afhørt af politiet på psykiatrisk afdeling i Middelfart.
Han tror ikke, at han til politiet ordret forklarede, at han og hans søster også snakkede om andre ting, hvor de bl.a. snakkede om Forurettede, hvor søsteren sagde, at hun aldrig havde kunnet lide Forurettede. Han kan huske, at Forurettedes navn blev nævnt, da han var hos Person 1. Han kan huske, at de spiste jordbærkage. Det passer ikke, at han nogle dage i forvejen, hvor han var på LSD, ville have fat på Forurettede, sådan som det fremgår, han skulle have forklaret til politiet. Han har engang taget syre sammen med Forurettede, og det var måske derfor, han talte med sin søster om ham.
Han husker, at han med Person 1 talte om, om han var psykotisk.
Han kan godt til politiet have forklaret, at han pludselig blev ramt af en frygt og angst for, at der ville komme en stor og voksen mand ind og bolle ham, selvom han havde låst døren, at han ikke vidste, hvor denne frygt og angst kom fra, og at han ikke kunne sove, fordi hans angst og hans hjerte bankede kraftigt. Han kan huske, at mens han lå og prøvede at sove, fik han nogle fornemmelser af, at der var nogen, der stod udenfor døren, som ville voldtage ham.
Han kan ikke huske, om han til politiet forklarede, at han var meget frustreret og ligesom fik nogle tegn f.eks. fra radioen om, at han skulle op og slå Forurettede ihjel.
side 5
Han kan godt til politiet have forklaret noget i retning af, at han skulle tilbage til normalen igen, og tanken om Forurettede var plantet inde i hans hoved, så han tænkte, at hvis han kunne være på syretrip sammen med Forurettede, kunne han på den måde komme tilbage til normalen igen. Det er dog ikke en præcis gengivelse af, hvordan han oplevede det. Han kan huske, at han forsøgte at finde noget LSD på nettet. Han ved ikke, hvad der skulle ske, hvis han fik fat i noget LSD.
I løbet af natten talte han i telefon med Person 2 om at kidnappe Forurettede. Han ved ikke, hvorfor Forurettede skulle kidnappes. Der er ikke nogen logisk forklaring. Det siger ham ikke noget, at han til politiet skulle have forklaret, at han på et tidspunkt om natten ringede til sin kammerat Person 2, da han havde brug for hans hjælp til at kidnappe Forurettede, så de kunne få et syretrip sammen, og han kunne blive sig selv igen, og at Person 2 lyttede til ham og svarede a la ”jo, jo” , og ”rolig nu” . Han kan godt huske, at han talte med Person 2. Når man er på syre, oplever man nogle mærkelige ting. Inden den weekend havde han kun prøvet at tage syre med Forurettede, og det var nok hans tanker, der spillede ham lidt et puds.
Han skrev en sms til Person 3. Han kan kun huske, hvad Person 3 svarede, fordi han i går eller i forgårs læste beskeden. Han opfattede beskeden helt forkert, fordi Person 3 godt kan stave, og Person 3 havde stavet ”ligger” forkert. Han troede, at Person 3 skrev om Forurettede, men han kan ikke forklare hvorfor. Man kan ikke forklare det. Han har til politiet nok forklaret, at han skrev en besked til sin ven Person 3, at Person 3 svarede ”Lægger og sover, ringer til dig i morgen” , at han opfattede ”lægger” som, at Person 3 mente, at ”Forurettede har en lækker kæreste og selv er lækker” og ”sover” , at han ikke havde sovet hele natten, og at han tænkte, at Person 3 også opfordrede ham til, at han bare skulle tage op og vise, at han var en mand, og hvad han stod for. Det var ikke særligt rart at blive afhørt af politiet eller at sidde på psykiatrisk afdeling.
Han kan ikke huske, at han skrev til sin søster, men han har fået at vide, at han skrev til hende. Han kan ikke huske, at han den 10. maj 2023 kl. 01.21 sendte en besked til sin søster, og den efterfølgende besked til hans far siger ham ikke noget.
For mange år siden havde han taget syre sammen med Forurettede. I weekenden havde han købt LSD af en, han ikke kender. Han begyndte at trippe, inden han havde taget noget, fordi han havde fået det på sin finger. Det kunne optages gennem huden. Dagen efter tog han LSD sammen med Person 4, der er hans nabo. Det varede en hel dag. Man er ikke påvirket af LSD dagen efter, men man er påvirket af det, man har oplevet under trippet. Han ved ikke, om han var påvirket i dagene efter.
Han tog LSD, fordi han havde mistet benet. På det tidspunkt var han mentalt meget nede. Han fik en protese i december 2022, og i maj 2023 kunne han
side 6
stadig ikke rigtig bruge den. Han kunne ikke gå med den. Det var derfor, han tog LSD. Han havde ikke taget LSD, siden han var omkring 18 år, hvor han tog det sammen med Forurettede. Han ved ikke helt, hvad LSD gør. Han tror, han blev syg i hovedet af at tage LSD. Han blev psykisk syg som 20-årig med paranoid skizofreni, og han tror, at sygdommen skyldes LSD.
Da han stod hjemme hos sig selv, havde han først taget en lille urtekniv i sin hånd. Der er ikke fotos i sagen af kniven. Han tænkte, at den var for voldsom, og han tog i stedet den anden kniv, fordi han tænkte, at den var mindre voldsom. Han tog kniven med, fordi han ville slå Forurettede, og det kunne han ikke, hvis ikke han havde en kniv med, da han kun har et ben. Han ville volde skade på Forurettede.
Han kan huske, at han blev fremstillet i grundlovsforhør, og det var voldsomt ubehageligt. Han kan godt genkende sin forklaring fra grundlovsforhøret. Han forstår godt det, han forklarede om et splitsekund. Det var, da han kiggede på urtekniven og tænkte, at den var for grov. Overvejelser kan også være, at man ikke vil slå nogen ihjel.
Det er rigtigt, at han foretog fire opkald til psykiatrien. Han tror, han talte med en, som ikke kunne eller ikke ville hjælpe ham, men han kan ikke huske det. Han skal ikke kunne sige, om han fik kontakt med en person, eller om det var en telefonsvarer. Person 5, der er angivet i hans telefon som ”Person 5, Psykiatri” , var ham, der skulle hjælpe ham, hvis han havde det skidt. Han ved, at han ikke ringede til psykiatrien, efter han ringede til 112.
Kniven, han havde taget med til Forurettede, er den, man kan se på foto 8 i fotorapporten af 28. juni 2023. Han modtog den i en kasse sammen med nogle skateboards, han havde købt. Kniven bruges til at skære kanterne af griptapen til skateboards til. På foto 6 kan man se, at kniven er knækket, men han kan ikke huske, at kniven knækkede.
Knivene, hans mor har taget et foto af, er hans knive. Den urtekniv, han i første omgang havde fat i, er ikke med på fotoet. Han vil mene, at størrelsen på urtekniven var en mellemting mellem den næstnederste og den femtenederste kniv på fotoet.
Han vidste, at Forurettede var stærkere end ham, fordi han selv mangler et ben, og Forurettede kan desuden judo. Forurettede har tidligere vist ham nogle greb. Det var nu ikke så sjovt.
Han kan ikke huske, om han sagde noget til politiet, da politiet ankom til Forurettedes bopæl. Han ville ikke slå Forurettede ihjel, sådan som det fremgår, at han spontant skulle have udtalt til politiet, da han blev anholdt. Han ville ikke slå nogen ihjel.
Han tror, han ramte Forurettede på kæben med kniven.
side 7
Han synes, at det med ”hensigt” er mærkeligt. Han ville skære Forurettede i ansigtet. Han forsøgte ikke at stikke Forurettede i halsen. Han ville gerne skade Forurettede, men han ved ikke hvorfor.
Vidne 1 tog på et tidspunkt, da han lå på ryggen, kniven ud af hånden på ham.
Da han kørte hen til Forurettede, kan han ikke huske, hvad han tænkte. Det var som om, radioen talte til ham.
Han kan ikke huske, at han til politiet den 22. juni 2023 forklarede, at han tog sin bil og kørte op til Forurettede, og at han heldigvis vidste, at Forurettede var stærk og kunne forsvare sig selv. Han vidste, at Forurettede dyrkede judo, og at han er fysisk stærk og dygtig til judo.
Han kan ikke huske, at han til politiet forklarede, at han gik op ad trappen og ind i soveværelset, at han så, at Forurettede lå på maven i sengen, men ikke vidste, om Forurettede sov, at han råbte til Forurettede, at han var pædofil, og han ville slå ham ihjel, at han uopfordret tilføjede, at han ikke ville slå ham ihjel, og at han ikke ville slå nogen ihjel. Han kan ikke huske noget af det, han forklarede til politiet. Da han blev afhørt, var han indlagt på psykiatrisk afdeling, og han var stoppet med at tage medicin. Da han blev afhørt, var han ikke normal i hovedet. Det kan godt passe, at han forklarede, som det fremgår af afhøringsrapporten.
Han husker det sådan, at da Forurettede gik ud fra soveværelset, mødte Forurettede nogen. Han husker det ikke sådan, at han lå alene i soveværelset i lang tid. Han er ikke sikker på, om han mistede bevidstheden. Det kan godt passe, at han lå på sengen, indtil politiet ankom.
Han har ikke til politiet forklaret, at han sendte en sms til Person 6 og Forurettede, at han til Person 6 skrev, om han havde mere LSD, at han havde fortrudt afsendelsen af beskeden til Forurettede, at han efter lidt tid uopfordret oplyste, at han havde skrevet til Forurettede, at han elskede ham og advarede ham om, at han var på vej, fordi han havde brug for hjælp til at komme til sig selv, og at han var bange for at blive overvåget og derfor slettede beskeden igen.
Han sagde til politiet, at der stod ”elsker dig” i beskeden til Forurettede, men han kan ikke huske, at han skulle have sagt mere til politiet. Det er noget politiet har fundet på. Han bryder sig ikke meget om politiet, hvilket skyldes hans politiske holdning, så han har nok også fortalt nogle løgne til politiet.
Han mistede sit ben den 1. juni 2022. Forurettede har ikke før den morgen set ham med kun et ben.
side 8
Forurettede har som vidne forklaret blandt andet, at han bor på Adresse i By 1. Han bor på adressen sammen med sin kæreste, der hedder Vidne 1.
Den 10. maj 2023 om morgenen lå han i soveværelset og sov. Han hørte en lyd og vendte sig, og der stod en mand med krykker, som han ikke med det samme kunne genkende.
Han vågnede af lyden af krykker og fodtrin, og at døren gik op. Han lå på maven og vendte sig. Tiltalte udstødte et højt krigsbrøl og sprang hen over ham. Det gik meget hurtigt. Det tog omkring to sekunder. Det var meget surrealistisk. Han lå og drømte, og så blev han overfaldet. Han havde hurtigt en fight respons. Tiltalte lå oven på ham og hamrede sin højre hånd i hovedet på ham. Tiltalte råbte: ”Du skal dø, jeg slår dig ihjel, og du er pædofil.” Tiltalte råbte mange ting, og han kan ikke huske dem alle sammen. Hans fokus var på at slås og ikke så meget på, hvad tiltalte sagde.
For en del år siden har han trænet en del kampsport, hvilket han i dag er glad for, da han ellers nok ikke ville have været her i dag.
Tiltalte slog ham ikke for sjov. Han vågnede ved, at han fik en ordentlig en på næsen. Han fik slag i alle dele af ansigtet, og tænderne skrabede mod hinanden.
Han tror, der gik 15 eller 30 sekunder, da han så et knivblad, men han så ikke skaftet på kniven. Han har en idé om, at det var en håndværkerkniv. Han så et tyndt blad, og han forsøgte at isolere tiltaltes højre arm for at minimere skaden. Vidnets hoved var op ad sengekanten, hvilket ikke var godt, og han lå skævt med nakken. Han havde svært ved at flytte sig nogen steder hen. Han forsøgte at få sit knæ og sin hofte op, så han kunne holde tiltalte i et ”triangle choke” . På det tidspunkt vidste han ikke, om han var nødt til at påføre tiltalte varig fysisk skade for at få tiltalte til at stoppe. Det sagde hans intuition ham. Der var flere oplagte positioner. På grund af hans egen position var han meget fastlåst, og hans mulighed for at komme om på siden var ikke god. Han havde ikke gang i blodomløbet. Han fik i en eller anden udstrækning sine ben om tiltalte. Tiltalte råbte en hel masse til ham. Vidnets kæreste kom på et tidspunkt, fordi han havde råbt, at hun skulle ringe til politiet. Tiltalte sagde noget med, at hun bare skulle ringe til politiet, og at han, selvom politiet kom, nok skulle få ham slået ihjel, og at han, hvis han kom i fængsel, nok skulle få vidnet.
Vidne 1 kom op i soveværelset. Vidne 1 fik vendt tiltalte på en eller anden måde og fik hjulpet vidnet med at få kniven væk. Han bed på et tidspunkt tiltalte i hånden for at se, om tiltalte ville løsne grebet om kniven, men det lykkedes overhovedet ikke. Vidne 1 hjalp ham med at få vendt tiltalte om, og han kunne derefter få et meget strammere greb om tiltalte. Han tror, at Vidne 1 tjekkede, om han havde styr på situation, fordi han var blevet stukket
side 9
i kæben eller halsen. Hans ansigt var så hævet, at det trak ned i hele siden. Han troede, han havde fået muskel- og nerveskader, hvilket han havde, men han troede, at han var blevet stukket flere gange.
Han kom ovenpå tiltalte, og det gjorde ondt alle mulige steder. Tiltalte forsøgte stadig at slås som en gal abe, og derfor forsøgte han at stramme sit greb om tiltalte. Han valgte ikke at slå tiltalte. Det kunne han ikke se nogen pointe i. For ham handlede det om skadereduktion. Det fyldte i ham, at det var ”nederen” , fordi han havde sendt en venlig invitation til tiltalte om, at de kunne ses igen, og så skulle han slås ihjel foran sin kæreste. Det, synes han, er virkelig patetisk. Der var blod udover det hele. Han syntes, at det var fucked up. Tiltalte var engang et godt menneske, og det var derfor meget mærkeligt. Det er underligt, at tiltalte kunne gå fra at være et godt menneske – han kan godt forstå, at man kan være sindssyg, men det er så langt, han kan gå. Hvis det samme skete igen, ville han nok bare have slået tiltalte ihjel. På det tidspunkt havde han en misforstået sympati for tiltalte, fordi han i en eller anden udstrækning så den person, han havde været venner med. Det er svært øjeblikkeligt at skifte en forståelse af, hvad et menneske er blevet til.
Han forsøgte at stramme sit greb, da han stadig var i gang med at forsvare sig selv. Hvis tiltalte havde fortsat med at kæmpe med sin arm, så havde den siddet anderledes på i dag, da vidnet var i en position til at kunne gøre med den arm, hvad han ville.
Tiltalte slog ham med fuld power. Da tiltalte lå under vidnet og var helt forpustet, lignede han en person med angst, og tiltalte blev bange for sit eget liv og sagde noget med, at vidnet nu ville slå ham ihjel. For ham at se kom tiltaltes skizofreni da til udtryk, fordi tiltalte først var som en dæmon, der ville dræbe, til at være et flæbende barn, der havde ondt af sig selv, og som sagde, han skulle stoppe. Tiltalte lå og pustede og stønnede, og det var tydeligt, at han var meget bange og lille.
Han har altid kendt tiltalte som en ærlig person – både når han har sagt noget godt og noget skidt.
Under overfaldet havde tiltalte to gange fat i hans penis og nosser og drejede rundt. Han ved ikke, om det var en del af overfaldet, om der var tale om et overgreb, eller om det var seksuelt. Det var i hvert fald klamt.
Tiltalte sagde, at han kun havde et ben. Det vidste vidnet ikke, hvad han skulle sige til. Tiltalte sagde også, at han havde prøvet at komme ind på psyk., og til det svarede vidnet, at han var skideligeglad. Det vedkom ikke ham. For ham at se virkede det som en forbrydelse, som tiltalte begik for at komme ind på psyk., fordi tiltalte har tidligere gjort ting, når han ikke har kunnet blive indlagt. Han kan kun se forbrydelsen som et udtryk for, at tiltalte har forsøgt at få sig selv slået ihjel, fordi det skiftede så hurtigt fra, at tiltalte sagde, at han ville slå vidnet ihjel, og til at han sagde, at vidnet ville slå
side 10
tiltalte ihjel.
Da han stod af tiltalte, lå tiltalte bare i sengen og pustede og ”whinede” og sagde ting helt uden selvreflektion. Vidnet samlede en af tiltaltes krykker op, som han ville kunne bruge til at slå tiltalte med, hvis tiltalte rejste sig fra sengen. Han mærkede, at han blev lidt svimmel. Da han mærkede, at han kunne stå, men mærkede, at han kunne besvime, tog han krykkerne, så han havde et våben.
Han gik ud fra soveværelset og lagde sig hen til trappen, og så kom Vidne 1 op. I betragtning af, hvordan Vidne 1 har fortalt ham, at det gik til, er det gået op for ham, at der er meget, han ikke kan huske. Han kan huske, at ambulancefolkene kom, og at han fortalte, at han selv havde lagt sig ud til trappen, og at han havde været ved bevidsthed, men det er han nu i tvivl om, hvorvidt han har været. Han har nogle sorte huller i hukommelsen.
Da politiet kom, råbte han til tiltalte, at han skulle skride. Han syntes, det var mærkeligt, at tiltale fik lov til at være så lang tid i hans hjem.
Han kan ikke sige, hvor lang tid der gik, fra han registrerede, at der var en i soveværelset, og til han gik ud af soveværelset. Han forsøgte ikke at tænke så meget om det. Han vil dog tro, at der gik seks eller syv minutter. Hvis han har forklaret noget andet til politiet, var det nok sådan.
Det forekommer ham klart, at tiltalte kom for at slå ham ihjel. Tiltalte havde et psykotisk motiv. Han har tidligere oplevet tiltalte have en forskruet opfattelse af verden. Han har kendt tiltalte, siden han var 14 år. De gik på efterskole sammen og blev venner, og de havde et tæt venskab. I 2. og 3. g boede de sammen, og så flyttede tiltalte til København. Inden den 10. maj 2023 havde han tre eller fire gange spillet computerspil online med tiltalte. Han vil gætte på, at det var syv år siden, de havde set hinanden fysisk. Han havde set et foto af, at tiltalte havde mistet sit ben. Lige da tiltalte kom ind i soveværelset, genkendte han ham ikke. Det gjorde han først efter 10 eller 15 sekunder. Hans fokus var på at reducere skaden på sig selv, og det var for ham ligegyldigt, hvem der overfaldt ham. Når han og tiltalte har spillet computerspil online, har de ikke været uvenner. De havde en korrespondance på Discord. Fra vidnets side har han ikke kunnet se, at der skulle være nogen årsag til konflikt. De har ikke talt i telefon sammen.
Han fik en del skader i forbindelse med overfaldet. Han fik en hjernerystelse, som var slem. I begyndelsen sov han 11 timer om dagen, og han havde svært ved at holde sig vågen. Der gik seks måneder, før han ikke skulle sove hver dag. Når han tog på arbejde og ikke fik sovet, sov han fra fem til syv og fik skubbet døgnrytmen. Selve hjernerystelsen har gjort, at der er mange ting, der er blevet svært. Det er blevet svært at lære noget nyt, og han kan have svært ved at huske, hvad der lige er blevet sagt til ham. Der er mange ting på den korte bane, hvor det har været svært at få ting til at hænge sammen. Han
side 11
har været glad for, at han har haft en forstående arbejdsplads, og han har selv kunnet bestemme, hvornår han kunne arbejde. Han fik et knivstik i kæbemusklen, som gav muskel- og nerveskade, og det føles som om, der er noget, der trækker nedad. Tidligere har han haft stærke kæber. Kæben er ikke blevet skæv, fordi han gik til fysioterapi, hvor han har fået skubbet kæben. Det med kæben i kombination med måden han lå på med nakken, har ført til, at han har "two-face" spændinger i hovedet. Han har i det daglige meget hovedpine, og han har aldrig taget så mange Panodiler før. På et tidspunkt vred tiltalte hans finger rundt. Han klatrer i det daglige, så han ved, hvad han kan med sine fingre, og det er i dag ikke det samme som før.
Psykisk tror han, at han har en god strategi. Han bruger ikke så meget tid på det. Når han sover, og hvis han hører noget mærkeligt, vågner han, hans puls stiger, og han er klar til at slås. Det kan fx være, hvis hans kæreste bare flytter sig i sengen. Der er ting, han glemmer, og det påvirker ham, at han ikke kan træne på samme måde som før. Det er ikke så meget det at tænke på episoden i sig selv. Han kan godt tænke, at tiltalte er en sindssyg idiot, men han føler sig mindre sympatisk og mindre stoisk omkring nogle ting. Han føler sig mere voldsparat, og det er ikke særligt behageligt.
Da tiltalte sprang på ham, slog han vidnet i ansigtet med omkring 40 slag. Der var ikke nogen steder for ham at rulle hen, og han kunne ikke komme til at parere ordentligt. Tiltalte slog med knyttet hånd. Han forsøgte at isolere tiltaltes arm og få tiltalte i et ”triangle choke” , så tiltalte ikke kunne få så meget kraft på slaget. Det at forsøge noget er en gradvis proces. I begyndelsen lå han bare og modtog slag, og så vågnede han. Han skal ikke kunne sige, om tiltalte slog ham 40 eller 20-30 gange, som det fremgår, han den 10. maj 2023 skulle have forklaret til politiet. Der var et tidsrum, hvor tiltalte slog ham meget med højre hånd. Da han fik bedre fat, slog tiltalte ham stadig og efter, han fik tiltalte vendt, kunne tiltalte ikke længere slå ham.
Han kan godt huske, at han blev afhørt på Skejby Sygehus den 10. maj 2023.
Det er rigtigt, at han til politiet forklarede, at han lå på ryggen med dyne på, da tiltalte kastede sig ned over ham, at tiltalte havde begge sine hænder knyttet og slog ham flere gange på kroppen og i hovedet med især sin højre knyttede hånd, at han fik måske 20-30 slag primært i hovedet, og at han dog forsøgte at få fat i tiltaltes arm for at få stoppet slagene.
På et eller andet tidspunkt, mens tiltalte slog ham i hovedet, så han et knivblad. Det var på et tidspunkt, hvor han blødte, og han kunne ikke se, hvor blodet kom fra. Han så et blad fra en kniv, men han så aldrig kniven og skaftet, fordi den var i tiltaltes hånd.
Han har nok forklaret nogenlunde sådan, hvis betjenten har skrevet, at han til politiet skulle have forklaret, at på et tidspunkt efter disse mange slag og tumult bemærkede han, at han blødte, at han på daværende tidspunkt ikke
side 12
engang var sikker på, om blodet kom fra ham eller tiltalte, at i forbindelse med overfaldet i sengen bemærkede han på et tidspunkt, at tiltalte havde en lille sort genstand i højre hånd, hvor en sort top af genstanden stak måske to cm ud ved højre pege og højre tommel, og at han ikke så et knivblad, hvorfor han ikke vidste, hvad det var, tiltalte havde i hånden. Han ved ikke, om han syntes, at betjenten var dårlig til at tage notat. Når han tænker sig godt om, kan han på grund af positioneringerne godt resonere sig frem til, hvornår tingene skete. Da han talte med politiet, havde han allerede fra Vidne 1 hørt, at der var en kniv. Han skal ikke kunne sige, hvad der præcist er rigtigt i forhold til kniven. Han ved nok ikke længere, hvad der er rigtigt.
Han har i relation til sit erstatningskrav forklaret blandt andet, at han ved fysioterapeuten har fået foretaget en ”high impact jaw manipulation” af sin kæbe, og det vil han gerne fortsætte med. Han synes, at det med træning er rigtigt fedt, og det første, han gjorde efter episoden, var at udskrive et træningsprogram ud fra de skader, han pådrog sig. Han tog programmet med til fysioterapeuterne, og han talte med dem om programmet, og de fik tilpasset det. Fysioterapi handler om, at hvis man ved, hvordan man skal lave de forskellige øvelser, skal man bare gøre det. Han træner tre til syv gange om ugen. Han har anmeldt skaderne til sit forsikringsselskab, og han har fået at vide, at forsikringsselskabet afventer dom i denne sag, inden de kan gå videre med hans anmeldelse.
Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at hun den 10. maj 2023 var på Adresse, hvor hun bor sammen med Forurettede.
Lidt efter, hun vågnede, ringede det på døren, og hun gik ned for at åbne, da hun tænkte, at det måske var posten, da hun ventede på en levering af en lampe, hun havde bestilt. Udenfor døren stod en person, hun ikke vidste, hvem var, og som præsenterede sig som en af Forurettedes gamle venner. Hun så, at vedkommende kun havde et ben, og så vidste hun, at det var tiltalte, da hun blandt andet har set fotos af ham. Sommeren forinden havde de talt en del om tiltalte, da han mistede sit ben. He havde talt om, at tiltalte måske havde nogle psykiske problemer, men hun havde ikke hørt, at han skulle være voldelig eller udadreagerende.
Da hun åbnede døren, virkede tiltalte målrettet. Hun var overrasket over, at han stod der. Forurettede havde ikke set tiltalte i mange år, og hun havde aldrig mødt ham. Hun vidste, at Forurettede og tiltalte havde genoptaget kontakten online, og at de havde spillet nogle spil online og skrevet over Discord.
Da tiltalte havde præsenteret sig, spurgte han, om Forurettede var hjemme. Hun svarede, at han var hjemme, men at han lå og sov. Hun sagde, at hun kunne vække Forurettede, men tiltalte sagde, at han gerne selv ville vække Forurettede, hvilket hun syntes, var lidt underlig. Tiltalte sagde også, at han godt selv kunne gå op ad trapperne.
side 13
Tiltalte gik ovenpå. Hun var selv lige stået op og skulle lige vågne. Pludselig begyndte tiltalte at råbe og skrige fra soveværelset. Først syntes hun, at det var mærkeligt og tænkte, at det måtte være en joke, de havde fra efterskolen. Hun kunne dog hurtigt høre, at det ikke var for sjov. Hun kom ind i soveværelset. Forurettede lå i sengen, og tiltalte lå ovenpå Forurettede, og der var blod udover det hele. Hun tror, at hun fortsat ikke forstod, hvad der skete – at en man kendte kunne finde på at komme og stikke en ned. Hun stod nok og kiggede i omkring fem sekunder. Forurettede sagde, at tiltalte havde en kniv, og at tiltalte prøvede at slå ham ihjel. Hun kunne se, at tiltalte havde noget knuget i den ene hånd. Forurettede forsøgte at få tiltalte væk, og hun hoppede op i sengen for at hjælpe med at kontrollere den hånd, tiltalte havde noget i. hun vidste ikke, hvad det var. Tiltalte forsøgte at skubbe hende lidt væk, som om hun var en slags forhindring. Han skubbede hende i maven, måske fordi hun var i vejen. Hun fik fat i hånden og fik den kontrolleret, og hun fik åbnet hånden og fik håndtaget til kniven væk. Knivens blad var knækket af og lå på den anden side af sengen og af Forurettede. Hun fik skubbet til tiltaltes ben, og hun og Forurettede fik i fællesskab vendt tiltalte rundt, så Forurettede kunne kontrollere tiltalte. Forurettede fik på et tidspunkt sagt til hende, at hun skulle ringe til politiet. Hun tog knivskæfte og -blad og sin telefon med ned i stuen og ringede til politiet. Hun ringede også til ambulancen, og da hun talte med ambulancelægen, gik hun ovenpå igen. Forurettede kom på det tidspunkt selv ud fra soveværelset og var meget bleg. Han lagde sig ned på gulvet. Forurettede blødte, men hun ikke se, hvor han blødte fra, fordi der var blod over det hele. Til ambulancelægen sagde hun, at der ikke var noget blod, der pulserede eller sprøjtede. Hun sagde, at Forurettede var blevet stukket i ansigtet, halsen eller brystkassen. Det så ikke ud til, at der var sket noget med tiltalte.
Fra hun lukkede tiltalte ind, og til hun hørte råb, gik der noget tid, men måske i virkeligheden kun et par minutter. Det er ikke så stort et hus, så når man først er kommet op ad trapperne, er der ikke langt til soveværelset.
Hun hørte, at tiltalte til Forurettede flere gange råbte: ”Du er pædofil, du er en morder. Jeg slår dig ihjel.” Det fortsatte, som var det på repeat. I begyndelsen troede hun, det var for sjov, fordi hun ikke kunne forestille sig, at det ikke var for sjov, men da det blev ved, syntes hun, at det ikke virkede særligt sjovt. Da hun kom ind i soveværelset, hørte hun Forurettede sige til hende, at tiltalte havde en kniv, og at han ville slå Forurettede ihjel.
Det føltes som lang tid, men det har måske kun varet mellem fem og ti minutter. Politiet kom relativt hurtigt til stede. Politiet ankom, inden hun var færdig med at tale med ambulancelægen.
Forurettede blev tilset på gulvet ovenpå, og så blev han taget ned i ambulancen, hvor de var en rum tid, og hun blev også undersøgt for, om hun var kommet til skade. De kørte efter omkring 30 minutter.
Forurettede var mere eller mindre ved bevidsthed hele tiden, men han var på nogle
side 14
tidspunkter meget uklar.
Fra tiltalte gik op ad trapperne, og til hun var deroppe, gik der et par minutter, men fra de begyndte at råbe, til hun kom derop, gik der nok kun 30 sekunder. Hun troede først, det var en dårlig efterskolejoke. Det gik dog hurtigt op for hende, at det ikke var for sjov, fordi det lød så voldsomt. Hun stormede ikke op i soveværelset, men gik, da hun tænkte, at det måske kunne være for sjov. Da hun kom ind i soveværelset, så hun Forurettede ligge ind mod væggen i dobbeltsengen, og tiltalte lå halvvejs ind over Forurettede. Hun kunne se Forurettede, og hun kunne se, at Forurettede havde svært ved at komme fri. Hun kunne se, at tiltalte ramte Forurettede med slag. Da hun kom op, havde tiltalte kniven i venstre hånd. Det var den hånd, der var tættest på hende, og det var simpelt for hende at kontrollere den hånd. Hun så ikke et stik med det, tiltalte havde i hånden. Kniven var allerede knækket, da hun kom op i soveværelset.
Politibetjent Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han den 10. maj 2023 var på arbejde i uniform. De blev sendt ud til en person, der truede med kniv på adressen. Da de kom frem, så de, at der holdt en bil i indkørslen. De blev mødt af en kvinde, som viste dem ovenpå, hvor de så en mandsperson ligge, som tog sig til halsen, og der var blod. De fik at vide, at der var en mandsperson i soveværelset, og de kunne i soveværelset se blod i den ene side af sengen. De gjorde vedkommende i soveværelset bekendt med, at han var anholdt, og at han ikke havde pligt til at udtale sig. Vedkommende udtalte derefter spontant: ”Jeg ville slå ham ihjel.” Vidnet talte med ambulancefolkene, og senere sagde vedkommende i sengen, at han kunne have slået ham ihjel. Vedkommende havde svært ved at trække vejret, og han fortalte meget om relationen til forurettede. De sagde, at han skulle have fokus på at trække vejret.
Statsobducent Vidne 4 har som vidne forklaret blandt andet, at hun er uddannet retsmediciner, og hun er ansvarlig for blandt andet at udarbejde personundersøgelser. En personundersøgelse er en undersøgelse af en person, der har været udsat for vold af en vis kaliber. I den forbindelse undersøger de også den sigtede i sagen.
I forbindelse med undersøgelsen af forurettede fandt de en skarprandet læsion på halsen. En skarprandet læsion er en læsion, der er lavet af noget skarpt, fx en kniv eller glasskår.
På halsen er der nogle strukturer, som, hvis de bliver ramt, kan bløde så meget, at man kan dø af det. De pågældende strukturer ligger meget overfladisk. Der ligger blandt andet en pulsåre, som transporterer blod op til hovedet, og hvis man bliver ramt i pulsåren, vil det være farligt, men man vil ikke nødvendigvis dø.
Når der sker skade på en knogle, har der været anvendt stor kraft. Der behøver ikke nødvendigvis anvendes stor kraft for at skære halspulsåren
side 15
over.
Hun er enig i, at læsion 7 på tegningen i personundersøgelsen af 30. maj 2023 af Forurettede ser ud til at være på kæben. Læsionen var dog på undersiden af kæben, hvor halsen begynder. De store blodkar er ikke i det område, der blev ramt. De ligger lidt længere nede end kæben.
Når der i konklusionen i personundersøgelsen blandt andet står, at der ved CT-scanning blev påvist et muligt afslag af en knogleflig på underkæben, har de skrevet dette på baggrund af beskrivelsen fra sygehuset. De indhenter normalt altid hospitalsoplysninger på, hvad vedkommende på sygehuset er undersøgt for, da deres undersøgelse som retsmedicinske læger ikke er den samme som behandlende lægers. Hun kan se, at i selve beskrivelsen fra røntgen står der, at der muligt var sprængt en knogleflig af. Det vil sige et tyndt stykke af knoglen. Hvordan det præcist har set ud, ved hun ikke. Hun tolkede det sådan, at der var kunne være slået et lille stykke af knoglen. Hun kan ikke sige noget om, hvilket retning den skarpe genstand har ramt fra. Hun har ikke set CT-scanningen fra sygehuset. Det er ikke nærmere beskrevet, om knoglefligen er slået af øvre eller nedre del af knoglen. I beskrivelsen står der, at det er lige foran kæbevinklen.
Når der i personundersøgelsen står, at undersøgte ikke har været i livsfare, betyder det, at hvis undersøgte ikke havde modtaget behandling, ville han have overlevet. Behandlingen var syning med sting.
Når der om læsion 20 står, at den muligt kan have karakter af en afværgelæsion, betyder det, at det er en læsion, man vil kunne se på fx hænder og arme, som vedkommende har taget op foran sig for at værge for sig. Man vil typisk sige, at det har karakter af afværge, hvis ikke andet er oplyst. Hvis man bliver stukket med kniv, vil man typisk tage arme og hænder op foran sig. Læsion 20 var en læsion på fingerens håndrygside. Hvis den havde været på den modsatte side af fingeren, ville man have skrevet, at den var på fingerens håndfladeside.
De øvrige skader i ansigtet, der er beskrevet som følger efter mindre stumpe traumer, kan have været læsioner efter slag med knyttet hånd.
Øvrige oplysninger
Der har været forevist blandt andet fotos af Forurettede og fra ger-ningsstedet optaget af politiet efter anmeldelsen.
Det fremgår af kriminalteknisk erklæring og fotos vedrørende kniven, at den havde et blad på ca. 7 cm, at bladet var knækket af skæftet, og at det ikke var muligt at beskrive knivbladets skarphed.
Af personundersøgelse vedrørende Forurettede fremgår blandt andet:
side 16
"Ved undersøgelsen af den 34-årige mand, der angiver sig udsat et vol-deligt overfald med kniv begået ca. en time forud for undersøgelsen, fandtes:
Skarprandede læsioner på halsen (7) og venstre hånd (20), blodunder-løbne mærker i ansigtet (1-4), på brystet (8), bugen (12) og venstre arm (19), hudafskrabninger i ansigtet (5), på brystet (9-11), ryggen (13) og begge arme (14-18) samt en slimhindebristning i underlæben (6).
Ifølge journalnotat fra Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital blev der ved CT-scanning påvist et muligt afslag at en knogleflig på un-derkæben. Der blev ikke foretaget anden behandling end sammensy-ning af læsionen på halsen.
Alle læsioner var friske og kan stamme fra tiden omkring den oplyste hændelse. Læsion 7 og 20 er følger efter skarpe traumer påført med en skarp genstand såsom en kniv eller lignende. Læsion 7 med en dybde på 1 cm og underliggende muligt afslag af knogle har karakter af stik. Stikretning kan ikke vurderes nærmere. Det må antages, at læsion 7 er påført med nogen og muligt stor kraft, idet der er læsion af underlig-gende knogle. Læsion 20 har karakter af snit og kan mulig have karak-ter af afværgelæsion.
Læsion 1-6 og 8-19 er følger efter mindre, stumpe traumer. Læsion 1-4 kan være følger efter slag med knytnæve som oplyst. Læsion 5, 6 og 8-19 er ukarakteristisk, men kan godt være opstået i forbindelse med tu-mult som oplyst.
På det foreliggende har undersøgte ikke været i livsfare. Det skal be-mærkes at ethvert stik eller snit mod hovedet eller halsen kan indebære risiko for livsfare ved læsion af større kar med blødning.
...
Hals
Læsion 7: Opadtil på højre side af halsen, lige ved kæbevinklen og 15 cm under issetoppen, ses en skråt, fremadforløbende, skarprandet læsi-on, målende 1,8 x 1,4 cm. Begge sårvinkler er spidse. Der ses lidt mus-kulatur i dybden af læsionen. Behandlende læge målte dybden af læsio-nen til ca. 1 cm.
...
Læsion 20: På håndrygsiden af venstre 3. fingers mellemstykke ses en længdeforløbende, overfladisk, ikke skorpedækket, skarprandet læsion, målende 1 x 0,1 cm.
Der ses følger efter hospitalsbehandling i form af blodårekatetret i beg-ge arme."
side 17
Oplysninger om tiltaltes personlige forhold
Af retspsykiatrisk erklæring af 25. august 2023 indhentet i medfør af retsple-jelovens § 809 fremgår blandt andet:
"KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:
Observanden er en 34-årig mand af dansk-etnisk herkomst, der aktuelt er sigtet efter straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab. Obser-vanden benægter sigtelsen, men erkender vold. Observanden er aktuelt varetægtsfængslet i surrogat på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart.
Observanden er født og opvokset i By 3 ved Kolding af fortsat sam-boende forældre. Observanden har en storesøster på 36 år. Forældrene samt søsteren er veluddannede. Observanden går i børnehave og fol-keskole i By 3. Observanden går ud af folkeskolen med et fint gen-nemsnit. Han starter på gymnasiet i Kolding og overflytter herefter til Silkeborg, hvor han tager 2. og 3.g og går ud af gymnasiet med et gen-nemsnit på 7,1 efter ny skala. Efter gymnasiet i 2008 flytter observan-den tilbage til forældrene, hvor han i en periode arbejder på Arbejdsplads. Han flytter en del rundt i landet efterfølgende, blandt andet Kolding samt Aarhus. Han påbegynder mureruddannelsen, han ikke færdiggør, en læreruddannelse, han ikke gør færdig, samt et ingeniørst-udie i Aarhus, han ej heller færdiggør. Han er i perioder på kontant-hjælp. Observanden påbegynder et misbrug i slutningen af folkeskolen, der eskalerer op gennem årene, og i 2009, på Roskilde Festival, bliver han voldsomt psykotisk og indlægges kort tid efter på psykiatrisk afde-ling. Han diagnosticeres her med skizofreni og følges løbende af lokal-psykiatrien i de forskellige kommuner, han opholder sig i, indtil han i 2021 får en behandlingsdom efter at have truet personalet på en psyki-atrisk afdeling. 1. maj 2022 falder han og brækker benet ved et skate-boardarrangement, og på baggrund af skaden i benet får han dette am-puteret.
Observanden har igennem årene haft et misbrug af hash, amfetamin samt til tider LSD, og op til aktuelle varetægtsfængsling i surrogat har han indtaget hash samt LSD igennem flere dage, førend han begår den kriminalitet, der medfører, at han bliver sigtet for forsøg på manddrab. Under indlæggelsen observeres observanden og har adskillige samtaler med læger og personale og findes uden tegn eller symptomer på sinds-sygdom under indlæggelsen. Han findes derimod havende en narcissi-stisk personlighedsstruktur med karakterafvigende træk. Under indlæg-gelsen, efter anmodning om mentalundersøgelse, undersøges observan-den ved psykolog, der også finder, at observanden har en narcissistisk personlighedsstruktur samt karakterafvigende træk. Det vurderes sam-tidig, at observanden har en lav psykosetærskel, hvor han under indta-gelse af euforiserende stoffer har høj risiko for at udvikle hallucinatio-ner, vrangforestillinger og anden formpsykoserelateret symptomatolo-
side 18
gi. Observanden fremstår derimod havende symptomer på en personlig-hedsforstyrrelse. Observanden er normalt begavet.
Observanden har sandsynligvis været sindssyg på gerningstidspunktet, men har også været klar over effekten af de indtagede bevidsthedsudvi-dende stoffer og har planlagt refleksioner ud fra indtagelsen af stoffer-ne.
Observanden har sandsynligvis været sindssyg på gerningstidspunktet, men er ikke fundet sindssyg under indlæggelsen. Observanden er ikke mentalt retarderet. Observanden findes havende en personlighedsfor-styrrelse, men da han sandsynligvis har været sindssyg i gerningsøje-blikket, er han henhørende under § 16, stk. 1, 3. pkt. i straffeloven. Der findes dog særlige omstændigheder, der taler for pålæggelse af straf, da observanden har været klar over effekten af de bevidsthedsudvidende stoffer og har planlagt derefter. Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, anbefales herefter almindelig straf."
Af udtalelse fra Retslægerådet fra den 29. september 2023 fremgår blandt an-det:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 1. oktober 2021 ved spe-ciallæge i psykiatrien Læge, Retspsykiatrisk Afdeling Aarhus U-niversitetshospital Psykiatrien, og retspsykiatrisk erklæring af 25. au-gust 2023 ved Overlæge, Psykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i region Syddanmark, Middelfart, udtale, at det er usikkert, om Tiltalte aktuelt er sindssyg, men at han var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af hash og LSD, men der er ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.
Tiltalte er opvokset med samlevende forældre og en søster under gode forhold. Han har grundskolens afgangseksamen, to års efterskole, studentereksamen og to gange påbegyndt ingeniørstudi-er, han har læst økonomi og gennemført fem af otte semestre på lære-ruddannelsen, men måtte opgive det hele på grund af psykisk sygdom, misbrug og nylig fysisk tilskadekomst. Han har haft forskelligt ufaglært arbejde, modtaget kontanthjælp og været i arbejdsprøvning. Han har haft flere kæresteforhold, været samlevende med kæreste og med flere venner, men også boet hos sine forældre og i ungdomsbolig med støtte. Han er aktuelt enlig og har ingen børn.
Tiltalte var første gang indlagt med psykose i 2009 hvor diagnosen paranoid skizofreni blev stillet, hvorefter han har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange, også under anvendelse af tvang, og han har modtaget behandling med antipsykotisk virkende
side 19
medicin med god effekt, Udenfor indlæggelser er han blevet fulgt am-bulant i hospitalspsykiatri eller via egen læge med afbrydelser. Ved dom af 1. december 2021 blev han idømt en ambulant behandlingsdom. Der er i hans sygdomsforløb beskrevet vrangforestillinger om forfølgel-se, men især med seksuelt indhold, tankepåvirkningsoplevelser og pri-mær vrangsansning. Desuden er han intermitterende plaget af hørelses-hallucinationer og humørsvingninger med både aggressivt og selvde-struktivt tankeindhold. Forsøg på nedtrapning af antipsykotisk virken-de medicin eller ophør hermed har flere gange medført en forværring af den psykiske tilstand.
Siden Tiltalte var 17 år har han haft et dagligt hash-indtag. Han har desuden erfaring med andre rusmidler, herunder LSD og et periodisk misbrug af alkohol. Hertil lider han af ludomani. Sidstnævnte skulle være aftaget efter skift i antipsykotisk behandling.
I 2022 medførte en skaterulykke i beruset tilstand, at Tiltalte blev benamputeret.
Ved mentalundersøgelse i 2021 fandtes Tiltalte psy-kotisk med vrangforestillinger af storhedskarakter, hørelseshallucinati-oner, en spatialiseret tænkning og en påfaldende kontaktform. Man fandt ham lidende af ludomani og skizofreni.
Ved aktuelle mentalundersøgelse, som er foregået under indlæggelse og uden behandling med antipsykotisk virkende medicin, beskrives Tiltalte tiltagende aggressiv, irritabel, selvovervur-derende i en grad så ekstern rekvireret sikkerhed var nødvendig. I den psykologiske test beskrives en svækket realitetstestning og en usamlet tankegang. Han findes velbegavet. Dog finder man ham konklusivt ikke psykotisk, men derimod personlighedsmæssigt afvigende med narcissi-stiske træk og med forbigående psykotiske symptomer udløst af rus-middelindtag på tidspunktet for det påsigtede.
Retslægerådet finder ved en samlet vurdering, at Tiltalte var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, og at han der-med kan henføres til straffelovens § 16, stk. 1. Han har siden 2009 lø-bende modtaget psykiatrisk behandling, hvor han gentagne gange er vurderet psykotisk og hvor antipsykotisk virkende medicin har haft en klar positiv effekt, når denne er genoptaget efter pause. Der er beskre-vet humørsvingninger, manioforme symptomer og et cyklisk præg i hans sygdomsforløb. Et vedvarende stofmisbrug har vanskeliggjort di-agnosticering. Uanset den diagnostiske usikkerhed skal retslægerådet som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han i dag
side 20
helbredsmæssigt har det godt, men det er ikke sjovt at være spærret inde. Han er nu lidt lettet. Han får depotmedicin en gang hver fjerde uge, og det har gjort, at han har fået det bedre. I begyndelsen havde han det ikke så godt, men han har fået det bedre og bedre under sin behandling. Han har ikke nogen fremtidsplaner. Han vidste ikke, at han havde narcissistiske træk og var afvigende på den måde. Han ville gerne være folkeskolelærer. Han vil gerne have uddannelsen, men han tænker, at han ikke vil passe ind i en folkeskole, når han er narcissist. Han vil gerne lykkes med at færdiggøre noget. Han tager ikke hårde stoffer. Han kan ikke forstå, at der i papirerne står, at han tager meget amfetamin. Det har han prøvet en gang, og har et par gange taget ADHD-medicin, som ikke var ordineret. Han ryger hash på ugentlig basis og ikke hver dag. Han er bevidst om, at det er bedst ikke at tage stoffer. Han blev syg i 2009, og han opgav der måske lidt håbet om at få et godt liv. Han påbegyndte først et misbrug, da han var 18 år, men i 10. klasse prøvede han at ryge hash. Han tænker, at han skal i behandling i en eller anden form.
Tiltalte er tidligere straffet ved
Retten i Koldings dom af 1. december 2021 for overtrædelse af straffelo-
vens § 119, stk. 1, hvorefter han i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og § 68, 2. pkt, jf. § 68 a, stk. 2, skal undergive sig ambulant psykiatrisk be-handling ved psykiatrisk afdeling, således at overlægen kan træffe bestem-melse om indlæggelse i psykiatrisk afdeling.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet i surrogat på retspsykiat-risk afdeling fra den 10. maj 2023.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende
"Kendelse
Samtlige voterende udtaler
Retten lægger til grund, at tiltalte den 10. maj 2023 kort efter kl. 7 rettede henvendelse på Forurettede og Vidne 1's adresse, hvor han blev lukket ind af Vidne 1's, og at han umiddelbart efter sin ankomst begik vold mod Forurettede, idet han satte sig ovenpå Forurettede, som lå i sin seng, og slog ham. I hånden havde han en kniv, som var udformet som en kreditkortkniv med et blad på ca. 7 cm. Ifølge en kriminalteknisk erklæring er det ikke muligt at beskrive knivbladets skarphed.
Tiltalte har forklaret, at han tog hen til Forurettede, fordi han var vred på ham, og at han ville skade ham, men ikke dræbe ham. Han har
side 21
endvidere forklaret, at han havde taget kniven med alene i den hensigt at kunne forsvare sig mod Forurettedes eventuelle modangreb, og at han derfor valgte en mindre voldsom kniv, end han havde mulighed for at medtage. Han har forklaret, at han under episoden ville slå Forurettede, og at han forsøgte at skære ham i ansigtet.
Efter de lægelige oplysninger og forklaringen fra statsobducent Vidne 4 lægger retten til grund, at Forurettede pådrog sig en skarprandet læsion opadtil på højre side af halsen lige ved kæbevinklen målende 1,8 x 0,4 cm og med en dybde på ca. 1 cm, som blev påført med nogen og muligt med stor kraft, og som kunne være påført med en kniv, en læsion på venstre hånd, som kan have karakter af afværgelæsion fra en kniv, og flere skader efter stump vold. Retten lægger til grund, at læsionen på halsen efterfølgende blev behandlet med nogle sting, og at Forurettede ikke har været i livsfare.
Efter Forurettedes forklaring, som støttes af de lægelige oplysninger, lægger retten til grund, at tiltalte slog ham 20-30 gange med knyttet hånd i ansigtsregionen, og at Forurettede blødte fra læsionen på halsen ved kæbevinklen. Forurettede har forklaret, at han først ikke vidste, hvor blodet kom fra, og at han ikke så, at tiltalte stak ham med kniven.
Efter Vidne 1's forklaring lægger retten til grund, at da hun kom op i soveværelset, var bladet på tiltaltes kniv knækket af og lå på den anden side af sengen og af Forurettede, at hun tog knivskæftet ud af tiltaltes venstre hånd, og at hun tog de to knivdele med sig væk derfra.
Det er efter Forurettede og Vidne 1's forklaringer bevist, at tiltalte gentagne gange under overfaldet sagde blandt andet: ”Jeg slår dig ihjel” . Det er efter politibetjent Vidne 2's forklaring bevist, at tiltalte spontant og umiddelbart efter anholdelsen udtalte: ”Jeg ville slå ham ihjel” , ligesom det af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår, at tiltalte udtalte, at han måske i et splitsekund ønskede at dræbe Forurettede. Tiltalte har hertil forklaret, at dette var hans overvejelse, da han derhjemme stod med en urtekniv i hånden, som han fravalgte til fordel for en mindre voldsom kniv, da han ville slå Forurettede.
Efter Forurettedes forklaring og tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at Forurettede fik overmandet tiltalte, der derved stoppede.
side 22
Fire nævninger og tre juridiske dommere udtaler:
Efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede finder vi det bevist, at da tiltalte satte sig ovenpå Forurettede, slog han ham som det første, primært med den højre hånd, imens han havde kniven i den venstre hånd, og at han på et tidspunkt forsøgte at skære Forurettede i ansigtet med kniven. Vi finder det på baggrund af de lægelige oplysninger endvidere bevist, at tiltalte herved alene stak Forurettede med kniven en enkelt gang på halsen under kæbevinklen og desuden ramte ham på fingeren.
På denne baggrund, efter karakteren af læsionen på halsen, og uanset tiltaltes udtalelser, finder vi, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes egen forklaring om, at han ikke ville dræbe Forurettede, men kun skade ham. Vi finder herefter, at der er en sådan rimelig tvivl om, at tiltalte med det anførte stik i halsregionen havde fornødent forsæt til at dræbe Forurettede som beskrevet i tiltalen. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Da tiltalte har stukket Forurettede en enkelt gang i halsen lige under kæbevinklen med en kniv med behandlingskrævende skade til følge, stemmer vi for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i overensstemmelse med hans erkendelse.
To nævninger udtaler:
Vi finder det efter tiltaltes egen forklaring bevist, at tiltalte ville skade Forurettede og hjemmefra havde medbragt en kniv, som han planlagde at anvende og anvendte under overfaldet. På denne baggrund sammenholdt med de skarprandede læsioner, Forurettede pådrog sig på hals og hånd ved overfaldet, og tiltaltes udtalelser under og efter overfaldet, finder vi det bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede, men at dette mislykkedes, fordi Forurettede satte sig til modværge. Vi lægger således ikke vægt på tiltaltes forklaring om, at han ikke ville dræbe Forurettede, og stemmer for at finde tiltalte skyldig i den rejste tiltale for drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Efter resultatet af stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, frifindes tiltalte herefter for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Thi bestemmes:
Tiltalte, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1."
side 23
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte har overtrådt straffelovens § 245, stk. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været u-tilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom, jf. straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt.
Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte ikke er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt.
Der er herved lagt vægt på Retslægerådets udtalelse, og at det efter den ret-skemiske erklæring kan lægges til grund, at der ikke - som det fremgår af ud-talelsen - blev fundet LSD i blodet på tiltalte på gerningstidspunktet.
Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, for at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige.
Der er herved lagt vægt på Retslægerådets udtalelse, karakteren af den udø-vede vold og omstændighederne herved, at tiltalte i forbindelse med udarbej-delsen af mentalerklæringen er beskrevet tiltagende aggressiv, irritabel og selvovervurderende i en grad så ekstern rekvireret sikkerhed var nødvendig, og at forholdet er begået efter, at tiltalte den 1. december 2021 blev dømt til ambulant psykiatrisk behandling efter overlægens bestemmelse for overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Der er herved lagt vægt, at tiltalte er fundet skyldig i at have begået grov vold under anvendelse af en kniv, og at der ikke er grundlag for at fravige lo-vens udgangspunkt, hvorefter der ved alvorlig voldsforbrydelse i almindelig-hed ikke fastsættes nogen længstetid.
Den foranstaltning, tiltalte er idømt ved Retten i Koldings dom af 1. decem-ber 2021, ophæves, jf. straffelovens § 69 a.
Erstatning
Efter udfaldet af skyldkendelsen sammenholdt med karakteren af den udøve-de vold og de påførte skader frifinder de juridiske dommere tiltalte for kravet om godtgørelse for tort.
Thi kendes for ret:
side 24
TiltalteTiltalte, skal anbringes i psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
Den foranstaltning, tiltalte er idømt ved Retten i Koldings dom af 1. decem-ber 2021, ophæves.
Tiltalte frifindes for påstanden om godtgørelse for tort.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3