Sag om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af sagsøger var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven. Herudover drejer sagen sig om mangelfuldt ansættelsesbevis

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 17. maj 2023

Sag BS-11479/2021-GLO

HK Danmark som mandatar for

Sagsøger

(advokat Franzie Østergaard Jacobi)

mod

Sagsøgte ApS

(advokat Christian Vestergaard Løvgren)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. marts 2021.

Sagen angår, om Sagsøgte ApS' opsigelse af Sagsøger den 31. august 2020 var i strid med forskelsbehandlingslovens

forbudmod handicapdiskrimination, og om Sagsøgte ApS har

overholdt tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a, subsidiært om afskedigelsen var urimelig efter funktionærlovens § 2 b. Herudover drejer sagen sig om mangelfuldt ansættelsesbevis.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS skal

betale456.812,49 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. december 2020 af

402.608,84 kr. og af 54.203,65 kr. fra den 19. marts 2021, subsidært 187.270,83 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. marts 2021.

Påstandene er opgjort på følgende måde:

Opgørelse af sædvanlig månedsløn

Sædvanlig grundløn, ekskl. feriegodtgørelse,

jf. ansættelseskontrakten (bilag 1)28.000 kr.

Tillæg11.448,25 kr.

Frit valg, 5 %1.972,41 kr.

Pension – arbejdsgiverbidrag på 8 %,

jf. ansættelseskontrakten (bilag 1)3.313,65 kr.

ATP-arbejdsgiverbidrag189,35 kr.

I alt sædvanlig månedsløn ved fratræden44.923,61 kr.

Principal påstand

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for opsigelse, jf. § 7, jf. § 2, stk. 1,

svarende til 9 måneders løn à 44.923,61 kr. 404.312,49 kr.

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for manglende

overholdelse af tilpasningsforpligtelsen, jf. § 7, jf. § 2 a 50.000 kr.

Godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 6 2.500 kr.

I alt 456.812,49 kr.

Subsidiær påstand

Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b svarende til 3 måneders

løn à 44.923,61 kr. 134.770,83 kr.

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for manglende

overholdelse af tilpasningsforpligtelsen, jf. § 7, jf. § 2 a 50.000 kr.

Godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 6 2.500 kr.

I alt 187.270,83 kr.

Sagsøgte ApS har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn.

Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §

218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af en udateret skrivelse fra Gjensidige Forsikring, at Sagsøger

Sagsøgerkomtilskadeden1.august2013,ogatforsikringsselskabetefterathave fået sagen tilbage fra lægekonsulenten vurderede, at ulykken havde givetSagsøgerSagsøgerSagsøgeretvarigtménpå8procent.Afskrivelsenfremgår,at

forsikringsselskabet ved fastsættelsen af méngraden lagde vægt på, at Sagsøger havde daglige smerter og middelsvær bevægeindskrænkning.

Ifølge ansættelseskontrakt af 27. oktober 2018 blev Sagsøger ansat i CVR nr. 1, Sagsøgte ApS v/Person 1, Adresse, By 1.

Ansættelseskontrakten er sålydende:

”Ifølge gensidig aftale bekræfter jeg hermed at du pr. 01-12-2018 er ansat som salgskonsulent.

I b u tikken: Sagsøgte ApS. AdresseAdresseAdresseAdresseAdresse

Arbejdsom r åde: Alt forefalden d e i den daglige drift.

Du vil iflg. aftale blive aflønnet efter n edenstående:

F ast må n edlig gage kr. 28.000 k r + 7% af D B + 80 kr i kommission ved salg af forsik r ing.

Månedslønnen betales bagud på den sidste bankdag i må n eden.

Arbejdsmarkeds p e n sion på 8% fra v i r k somheden 4% personligt. M edarbejde r en ha r k r av på ferie med lø n /feriegodtgøre l se i overensstem-melse med f erielove n.

Vi skal i overensstemmelse med praksis gøre opmærksom p å, at nydelse af spir i t us lige fø r og un d er ar b ejdet i kke må finde s t ed, og at man i a r bejdsti-den er korrekt påklædt i firma t øj og er velsoigne r et.

Ansætte l sesforholdet kan here f ter opsiges fra se l skabets side efte r funk ti o- n ær l ovens regler.

Af v i rksomheden k an ansætte l sesforhol d e t efter prøvetiden opsiges til op-hø r ved udløbe t af en kalende r måned såle d es:

• med et varsel på 1 mdr., hvis opsigelse n angives inden udløbet af 5 m dr. (inc l. prøvetid)

• med et varsel på 3 mdr., hvis opsigelsen ang i ves inden udløbet af 2 år og 9 mdr .

• med et varse l på 4 mdr., hv i s opsigelsen angives i n den ud l øbet af 5 år og 8 mdr .

• med et varsel på 5 mdr., hvis opsigelsen angives inden udløbet af 8 år og 7 mdr.

• med et va r se l på 6 mdr., hvis opsigelsen angives herefter.

120 - dags r eglen:

U anset ovennævnte ops i ge l sesvarsler er det en a f tale, a t ansættelsesforhol- d et ka n opsiges med 1 må n eds varse l til ophør ved u dløbet af e n kalender-måned , når fø l gende 3 betinge l ser alle e r opfyldt:

• Medarbejderen ska l inden for de senest forløbne 12 måned er have op-pebåret l øn u n der sygdo m i 120 dage i alt (incl. søn- og he llig dage)

• Opsigelse s k al ske i umiddelbar t i l knytning til udløbet af de 120 sygedage

• Opsigelsen ska l ske, me n s medarbejderen endnu er syg.

Funktionæren er ved ansættelsen blevet gjort opmærksom på, at stillinge n lej l ighedsvis eller i pe r ioder k an kræve en ekstra arbejdsindsats uden for nor m al a r bejdstid, og at dette m å indrettes e ft er v ir kso mh e d ens behov. Overarbejde so m fø l ge h eraf, heru n der de l tage l se i k u rser, udenfor sædvan-lig arbej d stid ydes der i kke særskil t beta l ing for, hverken i form af direkte betali n g eller i form af afs p adsering. ”

Den 14. august 2019 udstedte arbejdsgiver sålydende tillæg til ansættelseskon-trakten:

”Ifølge gensidig aftale bekræfter jeg hermed at du pr. 01-08-2019 er lønnet på følgende.

I butikken: Sagsøgte ApS. Adresse

Arbejdsområde: Alt forefaldende i den daglige drift.

Du vil iflg. aftale blive aflønnet efter nedenstående:

Fast månedlig gage kr. 28.000 kr+ 10% af DB + 80 kr I kommission ved salg af forsikring.

Månedslønnen betales bagud på den sidste bankdag I måneden.

Arbejdsmarkedspension på 8% fra virksomheden 4% personligt.

Medarbejderen har krav på ferie med løn/feriegodtgørelse i overensstem-melse med ferieloven.

Vi skal i overensstemmelse med praksis gøre opmærksom på, at nydelse af spiritus lige før og under arbejdet ikke må finde sted, og at man i arbejdsti-den er korrekt påklædt i firmatøj og er velsoigneret.

Funktionæren er ved ansættelsen blevet gjort opmærksom på, at stillingen lejlighedsvis eller i perioder kan kræve en ekstra arbejdsindsats uden for normal arbejdstid, og at dette må indrettes efter virksomhedens behov. Overarbejde som følge heraf, herunder deltagelse i kurser, udenfor sædvan-lig arbejdstid ydes der ikke særskilt betaling for, hverken i form af direkte betaling eller i form af afspadsering.”

Den25. august 2020 var Sagsøger til en afklarende samtale med

fysioterapeut Person 2. Af notatet fremgår blandt andet:

”Formål med samtalen: Muligheder for tilbagevenden til arbejde på fuld tid. Mulig arbejdsplads besøg.

Sygemeldingsårsag og diagnose (hvis kendt): Operation i højre arm -

svært ved at bruge sin højre

tommelfinger.

Nye oplysninger vedr.:

For yderligere oplysninger, se sagsakter.

• Historik: Brækkede højre håndled i 2013 og fik lavet artroskopi i 2014, grundet vedvarende problemer i håndleddet efter bruddet.

• Erhvervsanamnese: Deltids sygemeldt fra sit job i hvidevarer forretning, som indebærer pc-arbejde og tunge løft. Arbejder på nuværende tidspunkt 15 t/uge, men kan mærke det, når han har været på arbejde. Hvor Sagsøger har smerter og er træt.

• Aktuel behandlingsindsats: Er genhenvist til ortopædkirurgisk afdeling

på hospitalet med henblik på videre undersøgelse, efter proximal ruptur af flexor pollicis longus (overrivning af tommelens lange bøje muskel/sene), og efterfølgende operation af overrivningen (se sagsakter for yderligere in-formation). Afventer svar fra MR-scanning af nakke, skulder og øvre ryg. Sagsøger har gået til ergoterapeutisk genoptræning, uden en langvarig effekt på smerter eller bevægeligheden i tommelfingeren. Går lige nu til generel træ-

ningaf hele kroppen i træningsenheden, hvor der også er fokus på Sagsøgers

holdning.

Objektivt:

Det er tydeligt at Sagsøger er frustreret over, ikke at vide hvad der er problemet

medarm og hånd, og han håber svar fra MR-scanningen vil kunne vise

dette. Derudover er der også en bekymring over, hvordan fremtiden vil se ud, hvilket måske også kan blive besvaret med MR-scanningen.

Der ses næsten helt ophørt flexion af alle tommelens led, og en pegefinger der ikke har fuld flexion. Operationsarret ser relativt pænt ud, og ved pal-pation (ved at mærke på det), føles det ikke fast bundet, og kan bevæge sig frit henover det underliggende væv. Højre skulder hænger lidt mere end venstre. Ved 90 grader abduktion samt ekstension af skulderen (løft af ar-men ud til siden, samt tilbageførsel af armen), giver smerte svar og efterføl-gende yderligere nedsat flexion (evnen til at bøje) af tommel og pegefinder. Derudover er der efterfølgende, i en periode, øgede smerter/sovende for-nemmelse ud i armen.

Subjektivt:

Sagsøger er normalt højrehåndet, men efter rupturen og følgerne, med nedsat evne (næsten ophørt evne) til at bøje tommelen, samt yderligere påvirkning af pegefingeren, der også er påvirket i flexion (evnen til at bøje), også i for-hold til hvad den kunne før, fortæller Sagsøger. Dog er han begyndt at bruge ven-stre

Sagsøger fortæller, at han er begyndt at bruge venstre hånd ved pc’en, men at venstre hånd/arm bliver overbelastet, fordi det er svært koordinationsmæs-sigt, og han er begyndt at få symptomer på tennisalbue i venstre side også.

Vurdering:

Jeg vurderer, at Sagsøger har brug for mere genoptræning/træning specifikt af sin hånd, arm og skulder og vi har talt om, at han skal finde en fysioterapeut eller ergoterapeut, der kan have det fulde overblik over hans hånd, arm, skulder og eventuelt nakken. Efter min samtale med Sagsøger, kunne det godt tyde på, at nerven, der inneverer den rupterede muskel, er påvirket længere oppe i arm/skulder eller nakke. Hvilket Sagsøger forhåbentlig kan få svar på via MR-scanningen.

Sagsøger og jeg har talt om muligheden for, at undertegnede kommer på et ar-bejdspladsbesøg, i forhold til ergonomi på arbejdspladsen. Dette er ikke ak-tuelt for nuværende, da Sagsøger har brug for at vide hvad han fejler, og om der kan gøres noget ved det, inden et arbejdspladsbesøg.”

Der er fremlagt sms-korrespondance for perioden 9. marts 2020 til 11. september 2020 mellem Sagsøger og Person 1 om sygemeldinger, senere mødetider og tidligere gåtider samt lægekonsultationer, røntgenundersø-gelser og ergoterapeutkonsultation.

Der er fremlagt tre fakturaer af 27. august 2019, 27. januar 2020 og 25. august 2020 vedrørende Virksomhed 1 v/Sagsøgers køb af i alt 50 køle-fryseskabe hos Sagsøgte ApS.

Ved sålydende sms af 31. august 2020 opsagde Person 1 Sagsøger:

”Hej Sagsøger

En skam at hører at du stadig er syg. Jeg ville have taget fat i dig til en snak, men det har ikke kunne lade sig gøre.

Vi bliver nød til at lave lidt om i virksomheden, så det betyder desværre at vi må opsige dig dags dato.

Du har 3 måneders opsigelse så sidste dag er 31 november 2020.

Jeg takker for din indsats de sidste 2 år. Hvis du får brug for en skriftlig anbefaling må du sige til så kan jeg godt find nogle gode ting at sige om dig Beklager at jeg lige blev nød til at meddele på denne måde, men sådan måtte det blive.

God aften

Hilsen Person 1

Sagsøgte ApS ”

Af en statusattest af 6. oktober 2020 udstedt af Aleris Hamlet vedrørende Sagsøger fremgår følgende:

”1. Statusbedømmelse på grundlag af patientjournal m.v.

A: Sygehistorie, diagnoser (latin og dansk), prognose. Evt. planlagt/igang-værende behandling eller andre oplysninger af betydning for sagen Under-tegn. har set Sagsøger i mit ambulatorium d. 11.09.2020 til vurde-ring af højresidige skuldersmerter. Er ligeledes set af håndkirurg på Aleris Hamlet.

Da der er højresidige overekstremitetsgener for så vidt angår funktion og smerte og der er foretaget kirurgi i underarm samt håndled x flere, men fortsat er smerter fra skulder og ved løft af arm væk fra kroppen ses pt. af undertegn. Der er foretaget MR-skanning af columna cervicalis (halshvir-velsøjlen) samt højre skulderled. Ved MR-skanning finder man artrose (sli-tage) af AC-led (skulderens højdeled) samt cystekompleks omkring ledlæ-ben i skulderleddet. Der er herudover irritationstilstand med betændelse (inflammation) sv.t. infraspinatussene (en af de små muskler i skulderman-chetten. Der er derudover inflammation sv.t. slimsæk på toppen af skulder-leddet. Ovenstående fund på MR-skanningen kan give skuldersmerter så-ledes at der er reduceret evne til at løfte armen væk fra kroppen, fremad samt rotation, f.eks. ved brug af arm ved af- og påklædning. Der kan være smerter både i hvile og ved aktivitet, forværres ved løft af arm over skul-derhøjde. Da der er fund på MR-skanning der sv.t. klinisk undersøgelse starter vi op med behandle mod inflammation, hvorfor pt. har fået blokade

i og omkring højre skulderled d. 11.09.2020. Denne skal virke over 4-6 uger, herefter overvejes afhængig af effekt om der gives yderligere en blokade. Har tid til opflg. på denne behandling d. 23.10. hos undertegn.

Dvs. at på nuværende tidspunkt ikke er et tidsperspektiv for effekt

eller graden af effekt ved aktuelle behandling. Oftest vil det hos patienter

med isolerede skuldergener som denne være et tidsperspektiv på 3-6 mdr. før der igen kan foretages skulderbelastet arbejde. Skulderbelastet arbejde

i den sammenhæng, dvs. manuelt arbejde hvor der ofte er løft af arm over skul-derhøjde eller løft af genstande. Umiddelbart. vurderes det at der når der er ro for så vidt angår skulderen ville kunne vendes tilbage til f.eks. IT-ar-bejde. Pt. har imidlertid lige gener fra albue og håndled som følge af ska-der/tidligere kirurgi. Er set af håndkirurg her i huset, hvorfor det vil være hensigtsmæssige.

at der ligeledes derfra rekvireres udtalelse. Jeg vil foreslå at der anmodes om ny

LÆ125 om et par måneder fra d.d., idet vi her kan vurdere om der har været

effekt af behandlingen på skuldergener.

LægeLægeLægeLægeLæge

speciallæge i ortopædkirurgi ”

Den 1. november 2020 skrev Person 1 sålydende sms til Sagsøger:

”Hej Sagsøger. Ja det har været nogle gode dage med opstart af Detailkædebutik 1. Så ja der er lidt meget at se til.

Nej det er jeg ikke. For jeg har brug for at du, hvis du har lyst, fortæller hvad du søger. Bl.a. hvilken løn, hvor mange timer/dage osv. Jeg vil ikke love noget men så skal jeg se på det.”

Sagsøger besvarede samme dag Person 1's sms på følgende måde:

”Jeg ønsker at komme tilbage på fuldtid igen. Hvis det ikke er muligt så deltid efter hvad der passer ind for dig. Løn efter kvalifikation selvfølgelig som altid. Jeg har meget at byde på, det ved du.

Jeg er stadigvæk lidt rystet over måden, du valgte at fyre mig på, men jeg er også mand nok til at sætte en streg i sandet og komme videre derfra.”

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han blev uddannet salgsasssistent i 1996 i dagligevarebranchen. Han har arbejdet i hvidevarebranchen i snart 25 år. Han startede i hvidevarebranchen i Virksomhed 2 omkring 1999. Han havde

arbejdeti i hvidevarebranchen i små 20 år, da han blev opsagt af fra Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS. Det var Person 1, der op-sagde ham.

Forevist udateret skrivelse fra Gjensidige (ekstrakten s. 59) har han forklaret, at

han den1. august 2013 pådrog sig et håndledsbrud under en privat fodbold-

kamp. I første omgang blev hans varige mén fastsat til 5 procent, og siden blev det forhøjet til 8 procent.

Indenhan blev ansat hos Sagsøgte ApS, var han ansat i Virksomhed 3.

Undersin ansættelse i Virksomhed 3 skulle han bære nogle støvsugere på

plads og fik voldsomme smerter i sit håndled, og det strålede op gennem armen. Han henvendte sig på skadestuen. Efterfølgende havnede han på ortopædkirur-gisk afsnit på Slagelse Sygehus og blev fuldtidssugemeldt i slutningen af septem-ber 2018. Skaden indebar, at han overhovedet ikke kun løfte eller bruge sin højre arm uden at få voldsomme smerter. Han blev opereret den 4. oktober 2018. Der var opstået en masse bruskdannelse i hans håndled, og det blev fjernet. Der blev derudover rettet op i nervebanerne.

Inden ansættelse hos Sagsøgte ApS var han fuldtidssygemeldt. Han blev ansat i Sagsøgte ApS den 1. december 2018. Han blev headhuntet gennem en leverandør og fik på denne måde kontakt med Person 1. Den pågældende leverandør leverede støvsugere til Virksomhed 3 og solgte også støvsugere direkte til Sagsøgers eget private firma.

I sensommeren eller september 2018 havde han en ansættelsessnak med Person 1, og han fortalte Person 1 om sine skavanker og gjorde opmærk-som på, at han stod over for at blive opereret. Han havde armen i slynge under samtalen. Han sagde, at han havde en skavank fra et håndledsbrud, som gav pro-blemer i hverdagen og herunder gjorde, at han ikke kunne løfte på lige fod med andre. Han sagde, at han havde et handicap. Ud over ham og Person 1 deltog også Vidne 1 i samtalen.

Under ansættelsen blev han skånet for løft i den første tid efter operationen. Han havde slynge på og sagde til Person 1, at han havde problemer med håndleddet. Efterhånden som han kunne lægge slyngen fra sig, indgik han på lige fod med andre og løftede tunge ting.

Han startede stille op den 1. december 2018. Det var aftalen, at de skulle se tiden an. Han kunne komme og gå, når det var nødvendigt, eller hvis han havde be-handlinger.

Han blev opereret igen den 10. september 2019, da han havde fået tilbageven-dende problemener med håndleddet, og da det havde spredt sig til armen. Han var træt, når han kom hjem fra arbejde. Efter operationen var han sygemeldt om-kring 2-2½ måned indtil slutningen af november 2019, hvor han startede op på fuld tid. Efter ca. 14 dage gik han ned på 15 timer om ugen efter aftale med Person 1 og kommunen, da han kunne mærke, at han ikke kunne arbejde fuld tid. Han arbejdede herefter 15 timer om ugen indtil opsigelsen i august 2020. Han fik fuld løn, og Person 1 fik sygedagpenge fra kommunen for de timer, han ikke arbej-dede.

Han har gennem hele ansættelsen været påvirket af håndled og arm og har altid haft ondt i håndleddet. Det havde bredt sig til armen. Det har han hele tiden væ-ret påvirket af.

Han har gået til genoptræning efter hver operation og også efter opsigelsen. Han trænede også på egen hånd derhjemme.

Han har svært ved at løfte rundt på ting, for det gør ondt, når han skal række ud og gribe om ting. Det har bredt sig til hans arm. Han kan ikke sidde i samme position særlig lang tid ad gangen. Det medfører smerter og ømhed.

Efter operationen i september 2019 var den lægelige vurdering, at det nok ikke blev bedre, men at det på den anden side nok heller ikke blev værre, hvis han undlod at foretage tunge løft.

Under ansættelsessamtalen talte de om, at han skulle skånes for tunge løft. Som tiden gik, indgik han imidlertid i arbejdet ligesom de andre medarbejdere. Han lagde stille og roligt slyngen fra sig. Det var jo svært andet, når han nogle gange stod alene i butikken. Der blev ikke taget hensyn til, at han ikke skulle løfte. Sagsøgte ApS har ikke indhentet erklæringer vedrørende hans sygdom.

Han har knap 25 års erfaring i hvidevarebranchen. Hans erhvervssalgserfaring startede, da han blev ansat som butikschef på Fisketorvet for mere end 15 år si-den. Han havde ansvaret for det hele. De solgte bl.a. hvidevarer til boligselska-ber. Han har fortsat en kunde fra sin tid på Fisketorvet.

Erhvervssalg adskiller sig fra privatsalg ved at være salg b2B mellem cvr-numre, f.eks. til virksomheder, boligselskaber, håndværkere mv. Når man sælger til er-hvervsdrivende, skal man sætte sig ind i kundens behov, og man skal kende sine produkter.

Under sin ansættelse hos Sagsøgte ApS, blev der typisk henvist til ham, hvis der kom en erhvervskunde ind i butikken.

Han startede sin egen virksomhed i 2017. Han tog en kunde med fra sin tid på Fisketorvet, og kunden har siden da handlet gennem ham. Han bruger ikke den

storetidpåsinvirksomhed.Hanbrugermåske4-6timerhvertkvartal.Person 1var bekendt med hans virksomhed gennem hele ansættelsesforløbet. Kunden fraFisketorvetvarbaggrundenfor,athanstartedehosPerson 1.Detvarensælger,

som solgte varer til både hans private firma, til Virksomhed 3 og til Person 1, der skabte mellem ham og Person 1. Person 1 var inde over hans køb til hans private virksomhed. Person 1 godkendte købene og syntes, at det var fint, at der blev solgt flere varer til hans virksomhed.

Da han blev opsagt, var de 6 ansatte i butikken. Ud over ham selv var det Person 3, Vidne 2, Person 4, Person 5 og Vidne 3. Desuden stod Person 1 også nogle gange i butikken.

Han fortsatte med at arbejde i opsigelsesperioden. Det var hans mål at opnå 15 timer om ugen. Der var ikke noget ekstra fokus på erhvervssalg overhovedet, da han blev opsagt, og ingen andre sælgere blev opsagt. Han kender ikke Person 3's og Person 4's baggrund, men han vil umiddelbart sige, at de langt fra har lige så lang erhvervserfaring som ham. Han og Person 1 talte ikke om, at han kunne arbejde

deltid,inden han blev opsagt. Det spurgte Person 1 overhovedet ikke om. Efter

opsigelsen havde han en dialog med Person 1 om en ny kontrakt og deltidsansæt-telse.

Han stoppede med at arbejde hos Sagsøgte ApS den 30. november 2020. Han startede hos Virksomhed ApS 1 den 1. oktober 2021. Hos Virksomhed ApS 1 startede han med en ugentlig arbejdstid på 20 timer og gik siden op til 30 timer, fordi der blev taget hensyn til hans hånd og arm. I sin 2. kontrakt hos Virksomhed ApS 1 er det udtrykkeligt anført, at virksomheden skal tage hensyn til hans handicap. Der blev der imid-lertid også allerede under 1. kontrakt, selv om det ikke stod i kontrakten. Allerede under samtalen med Virksomhed ApS 1 var det hele tydeligt, at han havde et handicap. Han lagde det hele frem, og de tog – og tager fortsat – hensyn til det. Han har fået redskaber, som hjælper ham i det daglige arbejde. Han har en del skrivebordsar-bejde, da han sidder med b2b. Han har et hæve-sænkebord og en musemåtte med støtte. Han kan rejse sig op, hvis han har behov for det. De har også løftevogn. Han kommer ikke i en situation, hvor han selv skal løfte. Han var sygemeldt, indtil han startede hos Virksomhed ApS 1. Hans fremtidsudsigter er at forblive på en arbejdsuge på 30 timer.

Adspurgtaf Advokatfuldmægtig har Sagsøger

Sagsøger forklaret, at han fra start aftalte med Person 1 og Sagsøgte ApS, at han ikke skulle foretage tunge løft, da han havde et handicap. Efter en periode med armen slynge og uden løft blev der så travlt i butikken, at det var

nærmestumuligt for ham ikke at løfte. Han blev ikke tvunget til at løfte, men

omstændighederne og travlheden i butikken gjorde det nødvendigt for ham at løfte. Aftalen om, at han ikke skulle løfte tunge ting, ebbede ud over tid. Han stod

alene i butikken en del gange. Man kan jo ikke bære en maskine ned, medmindre man er to personer eller har en stabelvogn. Han var nødt til at bidrage til løft over tid.

Han arbejdede 15 timer om ugen hos Sagsøgte ApS ifølge aftale med kommu-nen. Han fik fuld løn, og Person 1 fik udbetalt sygedagpengene for de resterende timer.

Hansstillingsbetegnelsen i Sagsøgte ApS var salgskonsulent. Han tog sig af

b2b-kunderne. Han havde nok også de største ordrer inden for b2b. Når man sælger b2b, sælger man ikke kun én maskine, men måske 3-4 maskiner. Køber man være et boligselskab. Det skal bare være godt, og så skal prisen være i orden. Han var ansat til at sælge varer i butikken, og heri indgik b2b-salg. Det var ho-vedsageligt ham, der tog sig af b2b-kunderne.

Han brugte sin hånd i forbindelse med salg, herunder ved indtastning af oplys-ninger i systemet.

Han husker ikke, om han anvendte ordet ”handicap” under ansættelsessamtalen med Person 1 og Vidne 1, men han sagde, at han havde et håndleds-brud. Han sad med slynge på under samtalen. Han forklarede, at han havde et problem med håndleddet, som havde udløst en méngrad på 8 procent. Han har

ikke bedtom yderligere hjælp eller tilpasning, men kollegerne har været klar

over det, og de har taget hensyn til det.

Der har aldrig været tvivl om, at Person 1 var hans arbejdsgiver i Sagsøgte ApS. Han har aldrig været i tvivl om, at der gjaldt en fritvalgsordning for hans ansæt-telse. Han har aldrig været i tvivl om, at han var ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Han er i dag ansat som butikschef hos Virksomhed ApS 1, da han har kompetencer til at drifte en virksomhed. Han har det daglige overblik og kan sætte folk i gang. Han har b2b-kunder. Han arbejder også med salg, hvor han bruger sin hånd, men rigtig meget af det foregår ved telefonsamtaler.

Hans egen virksomhed tjente godt på at købe varer i Sagsøgte ApS og sælge dem videre – i hvert fald i forhold til den tid, han brugt på det. Han fik ikke flere kunder under sin ansættelse hos Sagsøgte ApS. Han har ikke flere kunder i sin privat virksomhed i dag end sammenlignet med, da han var ansat i Sagsøgte ApS. Han har kun én fast kunde i sin egen virksomhed. Derudover kan der være nogle enkelte kunder, som kommer ind via mund til mund-metoden. De varer, som han solgte til den ene kunde, blev leveret direkte til kunden fra Person 1's cen-trallager eller via andre grossistled.

Person 1 har forklaret, at han ejer Detailkædebutik 2, som ejer 6 butik-

ker i Københavnsområdet. Han har haft kendskab til Detailkæde A/S siden 2009 og blev selvstændig i 2015 med Sagsøgte ApS, der var hans første butik. Han ejer alle butikkerne med Person 6. De ejer det 50/50.

De sælger og leverer hvidevarer og rådgiver kunder via mail, telefon og i butik-ken.

Franchise-konceptet består i, at man er en del af det gode navn Detailkæde A/S, som hjælper med markedsføring. Man har som franchisetager forpligtelser over for Detailkæde A/S. Franchisetagerne betaler for markedsføringen. Detailkæde A/S har forskellige regler og retningslinjer, som er nedfældet i en håndbog, som franchisetagerne skal følge. Franchisetagerne har nogle handlingsplaner, som sætter rammen for, hvordan de enkelte butikker skal drives for at vækste og blive bedre.

Han og Person 6 tænker Detailkæde A/S, fra de står op, til de går i seng. De er inde i alle butikkerne. De indgår i driften af butikkerne og skal klare ting på kontoret. Han og Person 6 koordinerer, hvor de skal hjælpe til henne.

Sagsøgte ApS var hans første butik, og han har brugt mange timer i butikken. Han har været mange timer på gulvet derude – også sammen med Sagsøger.

Person 6 kom med i Sagsøgte ApS omkring 2020. Person 6 var ikke medejer, da Sagsøger blev ansat.

Han og Person 6 har mellem 27 og 30 medarbejdere på lønningslisten. De har en god relation til alle medarbejderne. De kender dem alle og har gået og arbejdet med dem alle sammen.

De ansatte Sagsøger med tiltræden i december 2018. Han kom i kontakt med Sagsøger gennem en salgskonsulent, som solgte varer til både Sagsøgte ApS og Sagsøgers firma. Salgs-konsulenten kendte Sagsøger og kunne sige god for Sagsøger. Salgskonsulenten oplyste, at Sagsøger

havdebrug for nye udfordringer. De arrangerede et kaffemøde i By 1, hvor

også Vidne 1 var med. Vidne 1 var en af de ledende personer i butikken. Sagsøger kom til samtalen med armen i slynge og fortalte også, at han var kommet til skade under en fodboldkamp, og at armen skulle opereres inden opstart. Sagsøger sagde bare, at hånden skulle opereres, og at han ville være klar igen i december 2018. Derfor aftalte derfor, at Sagsøger skulle starte i december 2018. Sagsøger sagde ikke noget om, at han havde et handicap, eller at han havde en méngrad på 8 procent. Det havde ikke nogen betydning, at Sagsøger havde armen i slynge. Det var ikke en dealbreaker. Sagsøger skulle jo bare opereres. Sagsøger var sjov og veltalende og vidste noget om hvidevarer

Sagsøger blev ansat i Sagsøgte ApS. Cvr-nummeret på firmaet er forkert angivet i ansættelseskontrakten. Det er Detailkædebutik 3's cvr-nummer, der er angivet i an-

sættelseskontrakten. De havde lige ansat nogle til Detailkædebutik 3, og han brugte en kladde derfra og fik ikke rettet cvr-nummeret i Sagsøgers kontrakt. Der har aldrig været tvivl om, hvor Sagsøger var ansat

Sagsøger var ansat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Dette fremgår ikke af ansæt-telseskontrakten. Det er en fejl, at det ikke står der.

Sagsøger har fået løn for en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Sagsøger var sælger/salgskonsu-lent i Sagsøgte ApS. Det er ikke et fysisk belastede job at være salgskonsulent. Man rådgiver kunder og viser udstillingerne og tager telefoner. Det er ikke en hindring for arbejdet, at man ikke kan bruge sin arm eller hånd. Der er ikke tale om stangvarer, der skal scannes hurtigt.

Under ansættelsen meddelte Sagsøger hver eneste gang, når det gjorde ondt – bl.a. den-gang hvor han skulle opereres igen pga. brusken. Sagsøger sagde, at han skulle til scan-ning og operation. Det har Sagsøger været god til.

Når Sagsøger havde gener med hånden, tilpassede de hans arbejdstid til det. Hvis Sagsøger

havdeondt i armen, når han vågnede, kunne han melde sig syg. Sagsøger kunne gå

hjem, hvis han fik ondt i armen, når han var i butikken. Det kunne godt være lidt tungt at løfte en vare på plads, f.eks. hvis en indbygningsovn skulle placeres i et hul, eller en tørretumbler skulle sættes op på en vaskemaskine. Dette tog de hen-syn til. De tog hensyn til, at Sagsøger ikke skulle foretage tunge løft. De tog også hensyn til, at Sagsøger arbejdede med armen i slynge, og at Sagsøger skulle til kontroller, undersøgel-ser osv.

De havde kunnet indsætte en løftemaskine, hvis Sagsøger havde haft brug for det. De

havdeen løftemaskine i en af de andre butikker, men ingen bruger den, og Sagsøger

har aldrig bedt om den.

Han og Sagsøger har haft en god relation. De har hygget sig i butikken og til persona-lefester, og de har været til fodbold sammen. Sagsøger har været en guttermand over for kollegerne.

Sagsøger har haft samarbejde med Vidne 3 – der blev butikschef – og de andre kolleger i butikken.

Om opsigelsen af Sagsøger har han forklaret, at Sagsøgte ApS altid har været en god butik med gode privatkunder. Han kunne se, at uanset hvor godt personalet var,

stagneredeomsætningen. Da de som franchisetagere skulle lave en handlings-

plan til Detailkæde A/S, studerede de b2b-salget, og de kunne se, at det lå helt i bund. De vurderede, at b2b-salg kunne give en stabil omsætning, og de ville have et stærkt fokus på det.

Forevist bilag A, s. 1 (ekstrakten s. 85) har han forklaret, at dette er en vejledning om, hvordan man laver handlingsplaner i Detailkæde A/S. En handlingsplan skal god-kendes af en retail manager, som hedder Person 7.

Forevist bilag A, s. 2 (ekstrakten s. 86) har han forklaret, at dette er handlingspla-nen for Sagsøgte ApS. I handlingsplanens linje 1 anførte de, at de ville have fokus på salg af gamle varer i butikken. I linje 2 anførte de, at de ville have fokus på mersalg i butikken, f.eks. at man skulle forelå kunden at købe en afkalker, når kunden købte en vaskemaskine. Linje 3 handlede om annoncering. De havde ind-gået en aftale med jysk-fynske medier om annoncering. Linje 4 handlede om b2b, opsøgende salg og netværksgrupper. Handlingsplanen blev sendt til Person 8 hos Detailkæde A/S, hvilket fremgår af mailen i ekstrakten s. 87. Planerne var, at de måtte gøre de ting, der skulle til. De skulle finde en b2b-medarbejder. De ansatte to nye medarbejdere ved navn Person 4 og Person 3 i foråret/sommeren 2020 inden opsigelsen af Sagsøger. Person 4 blev ansat først – vistnok den 1. april 2020. De kendte Person 4 godt gennem deres netværk. Person 4 var god til at sælge og havde kendskab til hvide-varer, og så havde Person 4 et rigtigt stærkt netværk. Person 3 var også en kending, som havde været i Detailkæde A/S tidligere, herunder som deltidsansat i Sagsøgte ApS. Person 3 havde kørt som serviceansvarlig hos ISS og havde et stærkt netværk blandt varmemestrene. Person 3 startede i begyndelsen af august 2020, fordi han holdt lang sommerferie. Person 3 var til samtale i juni 2020 eller starten af juli 2020 – lidt efter at handlingsplanerne blev sendt frem til Detailkæde A/S.

Handlingsplanen skulle være på i alt 100 procent. Hvert punkt fik en procentan-del. De skrev ikke 3 procent på b2b. Det skulle bare være et fokusområde. De talte med Detailkæde A/S om 3 procent.

Han og Person 6 traf i juni 2020 beslutningen om at opsige Sagsøger. Det var lige før frem-sendelsen af handlingsplanen. De besluttede at nedlægge en stilling blandt dem, der var der, så der var plads til en b2b-sælger.

Sagsøger blev opsagt på en sms. Det var ikke lige planlagt, at opsigelsen skulle ske pr. sms. Husker ikke, om Sagsøger var syg eller hvordan. Han ville have taget fat i Sagsøger i butikken og opsagt ham, men det var ikke muligt. De opsagde Sagsøger pga. omstruk-

tureringeri virksomheden, herunder for at skabe fokus på b2b. Sagsøgers egen virk-

somhed havde også betydning for, at det var Sagsøger, der blev opsagt. Han følte ikke, at de skulle sparke døre ind til b2b med en medarbejder, der havde en konkurre-rende virksomhed med erhvervssalg. Opsigelsen havde ikke noget at gøre med Sagsøgers arbejdsindsats eller sygefravær. Han var ikke bekendt med varigheden af Sagsøgers gener. Han vidste, at Sagsøger havde ondt i armen og var blevet opereret, og at Sagsøger arbejdede 15 timer om ugen, da han blev opsagt. Han vidste ikke, hvor lang tid Sagsøger ville have gener.

Han har ikke set journalnotatet af 25. august 2020 fra Sagsøgers afklarende samtale med fysioterapeut (ekstrakten s. 88-89), og han var heller ikke bekendt med indholdet af journalnotatet, da han opsagde Sagsøger. Han vidste bare, at Sagsøger havde ondt i armen og gik til genoptræning.

Det er aldrig blevet nævnt, at det var på tale at foretage et arbejdspladsbesøg. Det har Sagsøger heller aldrig sagt noget om. Opsigelsen havde intet at gøre med indholdet af journaludskriften. De havde ikke mulighed for at omplacere Sagsøger. Der var ikke ledige stillinger i Detailkæde A/S på daværende tidspunkt. Sagsøger fik et korrekt opsigelses-varsel, og opsigelsesperioden gik, som den skulle. Sagsøger blev tilbudt at blive fritstil-let. Sagsøger passede sit job som hidtil og blev der til sidste dag.

Han har ikke haft kendskab til statusattesten af 6. oktober 2020 (ekstrakten s. 92-93) eller indholdet heraf. Sagsøger har ikke informeret ham om indholdet af statusatte-sten.

Forevist sms af 11. september 2020 fra Sagsøger til ham (ekstrakten s. 83) har han for-klaret, at han kan genkende sms’en. Det var bare en almindelig sygemelding. Sta-tusattesten (ekstrakten s. 92) og varigheden af blokaden blev – så vidt han husker – ikke nævnt.

De skrev under på overtagelsen af Detailkædebutik 1 i sep-tember 2020 – dvs. efter opsigelsen af Sagsøger. De overtog Detailkædebutik 1 den 30. oktober 2020. Aftalen var, at de skulle overtage butikken, lageret og personalet. Dengang talte de om 3-4 medarbejdere. Da de fik nøglerne, var der kun én ansat. Ejeren af butikken – Person 9 – og dennes kone – Vidne 4 – stoppede inden overtagelsen. Der var vist en tredje medarbejder, som også stop-pede inden overtagelsen. Der var kun én medarbejder – ved navn Person 10 – som kom med over. Person 1 indgik i driften, og de hentede en butikschef ind fra en anden butik.

Forevist sms-korrespondance af 1. november 2020 (ekstrakten s. 94) har han for-klaret, at Sagsøger rakte ud til ham for at høre, hvordan det gik med åbningen af den nye butik, og Sagsøger ville høre, om han kunne få et nyt job.

Han og Sagsøger har ikke haft nogen relation efter Sagsøgers sidste arbejdsdag. Der var dog lige noget med nogle feriepenge, der skulle udbetales.

I Detailkædebutik 1 ansatte de efterfølgende Person 11. Person 10, som de overtog, ville ikke fortsætte og stoppede også. Det var en fælles beslutning, at Person 10 ville prøve noget andet. Person 11 blev ansat i stedet for Person 10 til Detailkædebutik 1.

I maj 2021 gik Vidne 2 fra butikken i By 1 på pension, og Person 11 kom til butikken i By 1 i stedet for Vidne 2.

Sagsøger er aldrig blevet tvunget til at foretage tunge løft.

Adspurgtaf advokat Franzie Østergaard Jacobi har Person 1

forklaret, at der skal løftes, når man står i en butik. Det kan f.eks. være, hvis der

skal opsættes en udstilling. Som sælger er det dog ikke etmust. De hjælpes ad om

tingne. Når varer skulle ud til kørsel, kørte de varerne ud på en sækkevogn. Hvis man sagde, at man som sælger ikke kunne løfte, var det ikke en nødvendighed.

Forevist bilag A, s. 2 (ekstrakten s. 86) og adspurgt hvordan man kan se, at der er tale om en handlingsplan for Sagsøgte ApS, har han forklaret, at det ikke var anført i handlingsplanen, at den angik Sagsøgte ApS, men at både han og Person 6 kan se, at den angik denne butik. De havde heller ikke andre ”gamle” bu-tikker og dermed heller ikke andre butikker med gamle varer som omtalt i hand-lingsplanens linje 1. Man laver handlingsplaner for alle Detailkæde A/S' butikker. Det står i deres håndbog og er en del af kontrakten. I deres Detailkædebutik 4 er der også erhvervssalg, og de lavede også handlingsplaner for denne butik. Nogle af

tingenei handlingsplanerne kan sagtens gå igen for hver af butikkerne. De la-

vede handlingsplaner for alle butikkerne, og derfor sendte han handlingsplanen for Sagsøgte ApS fra sin Detailkædebutik 4-mail til sin Sagsøgte ApS-mail, hvorefter han vi-

deresendtemailen til Person 8 fra Detailkæde A/S' hovedkontor. Han ved ikke, hvorfor

den godkendte handlingsplan ikke er fremlagt, men den blev godkendt.

Umiddelbart efter handlingsplaner blev lavet, besluttede de at opsige Sagsøger. Det havde nok noget at gøre med ferieafholdelse. De ville ikke opsige Sagsøger, lige inden Sagsøger skulle på ferie. Beslutningen om at ansætte Person 3 og opsige Sagsøger skete nogen-lunde samtidig.

Hanhar ikke sagt til Sagsøger, at Sagsøgers virksomhed generede ham. Han vidste, at Sagsøger

havde kompetencer indenfor erhvervssalg, og at Sagsøger havde en virksomhed.

Adspurgt supplerende af Advokatfuldmægtig har Person 1 forklaret, at de havde Person 3 til samtale, inden Person 3 tog på ferie. Person 3 tager altid på ferie i 6 uger ved skolernes sommerferies start – dvs. nok i begyndelsen af juli.

Adspurgt supplerende af advokat Franzie Østergaard Jacobi har Person 1

Person 1forklaret, at de ikke ansatte Person 3 pga. handlingsplanen, men fordi

Person 3 havde nogle kompetencer, som de troede kunne vækste b2b-salget.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er uddannet mejerist og herefter var ansat i restaurationsbranchen. Han var derefter ansat i 14 år i Detailkæde A/S

, senest i Sagsøgte ApS, hvor han var sælger. Han var ansat til at sælge så mange hvidevarer som muligt. Han gik på pension fra Sagsøgte ApS.

Der var fysiske opgaver i Sagsøgte ApS. Man flytter rundt på en del hvide-

varer.Det kan ikke undgås. Der var ikke nogen stabelvogn. De kørte varerne

rundt med en sækkevogn. De havde en stabelvogn i Detailkædebutik 4.

Han var ansat i Sagsøgte ApS, da Sagsøger var ansat. Han var ikke med til Sagsøgers ansættelsessamtale.

Da Sagsøger startede, fortalte Sagsøger, at han havde en skade i hånden. Sagsøger blev opereret. Det blev absolut ikke bedre efter operationen. Sagsøger havde også løfteopgaver i det om-fang, han kunne. De gjorde hver især, hvad de var bedst til. De havde nogle store kolleger, som hjalp. De var to om at løfte. Han tror, at Sagsøger havde armen i slynge på et tidspunkt, men husker det ikke.

De talte nogle gange om Sagsøgers skade. De var jo få ansatte og var som en lille familie. Sagsøger fortalte om armen. Han husker, at Sagsøger blev opereret. Efter operationen havde Sagsøger mange sygedage. Det var også svært for Sagsøger at skrive på computeren.

Sagsøger fortalte, at han havde erfaring med erhvervssalg, og at han havde sit eget firma.

Vidnet havde ikke som sådan noget med erhvervssalg at gøre, men det var na-turligt, hvis der kom erhvervskunder. Vidnet havde meget mere med erhvervs-salg at gøre, da han var ansat i en anden butik. Der var ikke på daværende tids-punkt nogen, som havde særligt at gøre med erhvervssalg i Sagsøgte ApS.

Han havde ferie op til Sagsøgers opsigelse. Opsigelsen var pr. sms. Det ville vidnet al-drig selv have gjort, men det gør man åbenbart i dag. Han havde set det komme, at Sagsøger blev opsagt. Der skulle jo komme en afgørelse. Enten skulle Sagsøger vende til-bage, eller også skulle der findes en anden løsning. De var jo et lille team, og hver gang nogen var syg, væltede arbejdet over på de andre. De talte om det hver dag. På et eller andet tidspunkt skulle de vide, om de havde en mand, der kunne ar-bejde fuldt ud. Han kender ikke den reelle årsag til, at Person 1 opsagde Sagsøger. Mindre firmaer kan ikke varetage en social foranstaltning.

Vidnet gik på efterløn den 1. juni 2021. Han havde på et tidspunkt i april 2021 drøftelser med Sagsøgte ApS om sin fratræden. Han sagde selv op. Det var helt frivil-

ligt. Hanhavde meget fine arbejdsforhold. Han havde det rigtigt godt. Han

kunne ikke tænke sig at komme på deltid.

Han afløste også i Detailkædebutik 3 og Detailkædebutik 4. De fik flere og flere butik-ker, og han hjalp til, hvor han kunne.

Han er ikke bekendt med, at der var en omstrukturering i forbindelse med opsi-gelsen af Sagsøger. De fik bare flere og flere butikker på daværende tidspunkt, og der skete en masse ting.

Adspurgtaf Advokatfuldmægtig har Vidne 2

Vidne 2 forklaret, at han var ansat i Sagsøgte ApS i 6 år. Han var med til at åbne butikken. Han har fint forhold til Person 1 og Person 6. Han kommer jævnligt i butikken. Han har ikke talt så meget med Sagsøger siden opsigelsen. Sagsøger arbejdede i opsigelsesperioden.

Sagsøger skulle løfte i det omfang, han kunne. Sagsøger blev ikke på noget tidspunkt tvunget til at foretage tunge løft. Han kender ikke til nogen aftaler om, at Sagsøger skulle skånes for tunge løft. Han vil mene, at Sagsøger blev skånet for tunge løft. Der var tidspunkter, hvor Sagsøger ikke kunne løfte f.eks. en vaskemaskine.

Sagsøger har ikke sagt noget om, at der manglede hjælpemidler i butikken.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har været i butiksbranchen

i mange år. Han er uddannet gulvlægger. Har været i Detailkæde A/S siden 1996. Han har herunder været ansat i Sagsøgte ApS, Detailkædebutik 5 og Detailkædebutik 6. Han var ansat i Sagsøgte ApS i perioden 1. marts 2017 til 17. september 2019.

Han har arbejdet sammen med Sagsøger og var med til samtalen med Sagsøger, hvor de drøf-tede ansættelse. Han husker ikke, hvordan samtalen med Sagsøger kom i stand. Han og Person 1 deltog i samtalen med Sagsøger. Sagsøger nævnte under samtalen, at han havde en skade. Sagsøger havde også en slynge på, så armen kunne aflastes. Sagsøger fortalte, at han var faldet og havde taget fra med hånden, og så var der gået noget i stykker i

senerneeller nerverne. Han husker ikke, hvor længe Sagsøger havde haft skaden. Sagsøger

nævnte, at han på et tidspunkt skulle gennem en operation. Sagsøger sagde, at han ikke kunne løfte noget, og at det var meget begrænset, hvad han kunne lave med ar-men. Han husker ikke, om Sagsøger og Person 1 aftalte noget særligt vedrørende armen.

Sagsøger tiltrådte i Sagsøgte ApS den 1. december 2018. Sagsøger lavede det samme som vidnet, dvs. salg til private og forefaldende arbejde i butikken. Sagsøger klagede over det, hver gang han skulle løfte noget. Sagsøger kunne jo ikke løfte en vaskemaskine eller tørretumbler. De havde en sækkevogn i butikken. Han husker ikke, om de havde en stabelvogn. Han husker, at Sagsøger sagde, at det nok aldrig blev godt med hånden. Han bemærkede ikke, at Person 1 gjorde noget i forhold til Sagsøgers skade.

Sagsøger fortalte om de steder, han havde været, og at han havde siddet med er-hvervskunder og havde egen virksomhed. Det vidste Person 1 også – Person 1 sad jo lige ved siden af under samtalen. Det var meningen, at Sagsøger skulle have sin virk-somhed ved siden af. Det blev aftalt, at Sagsøger sagtens kunne have sin virksomhed

ved siden af. Sagsøger købte jo også hvidevarer gennem Person 1. Hvidevarerne blev le-veret på en adresse i Roskilde. Dette var Person 1 bekendt med. Person 1 sagde ikke noget om, at det generede ham, at Sagsøger havde egen virksomhed ved siden af.

Sagsøger var påvirket af sin skade. Sagsøger kunne ikke knytte hånden pga. smerter og måtte gå hjem. Sagsøger gik til behandling. Han husker ikke, om Sagsøger nogle gange mødte se-nere.

Adspurgtaf Advokatfuldmægtig har Vidne 1

Vidne 1 forklaret, at hans arbejde primært bestod i salg til private, ligesom han skulle sørge for, at butikken så pæn ud.

Han og Sagsøger er bekendte.

Han ved jo, hvem Person 1 og Person 6 er. Han sagde selv op. Herefter gav Person 1 ham en bortvisning, fordi Person 1 nok ville spare noget løn. Bortvisningen var ulovlig, og Person 1 måtte betale lønnen til ham. Dette har ingen betydning for hans relation til Person 1.

Har ikke oplevet, at Sagsøger er blevet tvunget til at foretage tunge løft. Tvang er så hårdt et ord. Men man gør jo, hvad man er sat til.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun har læst jura for mange år si-

den. Hun og Person 9 startede flere virksomheder sammen, herunder først en 7-Ele-ven og til sidst en Detailkæde A/S-butik på Vej 1, som de havde nogle år. Hun har de seneste 3 år arbejdet i en Detailkædebutik 7 og er kollega med Sagsøger, idet han også arbejder i butikken.

På Vej 1 var hun lidt af det hele, da hun er gift med Person 9, som var fran-chisetager. Hun tog sig af ansatte og kunder, og hvad der ellers hører til drift af

sådanen butik. Person 9 blev på et tidspunkt syg og gav nøglerne til Detailkædebutik 1

Detailkædebutik 1 til hende. Nogle år senere overtog Person 1 butikken.

Forevist brev af 9. februar 2023 (ekstrakten s. 138) har hun forklaret, at hun har skrevet for Person 9, som var franchisetager. Hun var ikke med til forhandlingerne, men kendte til dem. Overdragelsen skete 30. oktober 2020. Der havde været lange forhandlinger. Person 9 lavede en exitaftale med Detailkæde A/S den 2. juli 2020. Hun talte med dem på hovedkontoret. Der var forhandlinger i omkring tre måneder inden overtagelsen. De forhandlede om ansatte, goodwill, tidspunkter osv. De havde en ansat ved navn Person 6 i butikken på Vej 1, som Person 9 opsagde, da Person 1 ikke ville overtage ham. Person 6 fratrådte blev opsagt ultimo juli 2020 og fratrå-dte den 31. oktober 2020. Person 9 ville ikke opsige ansatte, der skulle overtages. Person 1 overtog kun Person 10. Hun og Person 9 var tilfredse med Person 10, som havde er-faring. Person 10 havde været ansat hos dem et par år. Person 10 havde tidligere arbejdet

i andre Detailkæde A/S-butikken, herunder i Detailkædebutik 8. Person 10 er fortsat ansat i en Detailkæde A/S

Detailkæde A/S-butik. Person 10 skrev en sms om, at han var blevet opsagt umiddelbart efter

Person 1's overtagelse af butikken. Person 10 blev opsagt af Person 1 inden for 14 dage efter overtagelsen. Hun hjalp Person 10 med at få et nyt job i Detailkædebutik 6. Person 10 er vist aktuelt ansat i Detailkædebutik 9. Hun undrer sig over, at Person 1 opsagde Person 10.

Huner ansat i Detailkædebutik 7 som almindelig sælger. Hun laver de samme

ting i Detailkædebutik 7, som hun gjorde på Vej 1. Hun roder ikke med betaling af løn. Sagsøger er ansat hos hende. Hun var med til at ansætte Sagsøger. Hun var med til an-sættelsessamtalen. Sagsøger sagde, at han havde dårlig arm og havde skånebehov. Han må ikke løfte. Sagsøger blev ansat pr. 1. oktober 2021. Sagsøger startede på kraftigt reduceret tid i forhold til en arbejdsuge på 37 timer I marts 2020 gik Sagsøger fra 20 timer til 30 timer om ugen. Det er muligt, at Sagsøger kan stige yderligere, hvis han kan overskue det.

Det fremgår af den første ansættelseskontrakt (ekstrakten s. 133), at Sagsøger var ansat med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Det fremgår af den anden ansættelses-kontrakt (ekstrakten s. 136), at arbejdstiden blev forøget til 30 timer om ugen. De indsatte samtidig en klausul om Sagsøgers handicap (ekstrakten s. 136). Det var hendes fejl, at det ikke var med i den første kontrakt. De skulle rette ind, hvis de ville have Sagsøger, og det gjorde de. De sagde til Sagsøgers kolleger, at Sagsøger ikke må løfte og ikke må gå med en sækkevogn med kæmpe køleskab. De har en hæve-sænkevogn, som de kan transportere hvidevarer med. Sagsøger har hæve-sænkebord. Det er for-budt for Sagsøger at løfte på noget som helst. Sagsøger er meget erfaren og kan det hele. Sagsøger er enormt dygtig og har kæmpenetværk til b2b. De har haft en rigtig god fremgang efter ansættelsen af Sagsøger. Det er primært Sagsøger, der sidder med b2b. Hun kan under-støtte Sagsøger, men Sagsøger er den bedste til det.

Adspurgtaf Advokatfuldmægtig har Vidne 4

Vidne 4 forklaret, at Person 9 sagde til hende, at Person 1 og Person 6 ikke var interes-serede i at overtage medarbejderne. Person 1 og Person 6 ville stille deres eget hold.

Forevist brev af 9. februar 2023 (ekstrakten s. 138) har hun forklaret, at hun sendte brevet, fordi hun er kollega med Sagsøger. Hun har oplevet andre ting, som ikke har så

storrelevans for sagen her. Sagsøger har et handicap, og hendes gamle butik blev

nævnt. Hun kunne bekræfte, at der stod en butik med kun én ansat, som Person 1 overtog.

Hun blev vist i slutningen af 2021 bekendt med Sagsøgers og Person 1's tvist. Hun blev vred over tvisten.

Det fremgår af Sagsøgers anden ansættelseskontrakt hos Detailkædebutik 7 (ekstrak-ten s. 136), at om Sagsøger har et handicap, og at de som arbejdsgiver er forpligtet til at

tage hensyn til dette. Det er hende, der har indsat klausulen. Det er en fejl, at det ikke stod i den første kontrakt.

Det er Person 12, der står som franchisetager på Detailkædebutik 7, og Person 12 har uddelegeret det med ansættelseskontrakten til hende. Det eneste, hun ikke laver, er at betale regninger og udbetale løn. Sagsøgers gener giver ikke problemer i dagligdagen. Alle i butikken er enige om at tage hensyn til Sagsøger. Sagsøger råber lige, hvis noget stort skal håndteres. Sagsøgers gener giver ikke problemer i forhold til deres drift. De har aldrig haft nogen overvejelser om at opsige Sagsøger. Det ville også være uma-nerlig dumt, når man tager Sagsøgers erfaring og kompetencer i betragtning.

Det kunne sagtens være et problem, hvis man som leder ikke skåner Sagsøger ved at inddrage de øvrige medarbejdere, hvis man ikke stiller de nødvendige remedier til rådighed

Sagsøger er sælger og servicerer kunder og bruger meget tid på b2b og er derudover ude i butikken. Sagsøger varetager samme stilling som de andre sælgere, som kan tage over, hvis han ikke kan løfte.

Det gav god mening, at hun ikke skulle med over, da Person 1 købte butikken, idet hun jo er gift med Person 9, der var franchisetager. Da Person 9 var franchisetager, var de Person 9, Person 10, Person 6 og hende i butikken. Det var naturligt, at hun og Person 9 ikke skulle med. Person 6 blev opsagt af hende og Person 9. Person 9 har sagt, at han gennem retail manager Person 13 fra Detailkæde A/S fik at vide, at Person 1 ikke var interesseret i at få Person 6 med over. Person 10 blev tilbage og blev opsagt af Person 1 efter 14 dage. Butikken gik tilbage til Detailkæde A/S derefter videre til Person 1 og Person 6

Adspurgtsupplerende af advokat Franzie Østergaard Jacobi har Vidne 4

Vidne 4 forklaret, at hun var bekendt med Sagsøgers selvstændige virksomhed, da de ansatte ham. Sagsøger har beholdt sin virksomhed.

Person 6 har som vidne forklaret, at han er partner med Person 1. De

har nogle butikker sammen og driver dem i Københavnsområdet. Det har de gjort de sidste 5 år. Han og Person 1 ejer hver halvdelen af Sagsøgte ApS. Drif-ten består hovedsageligt af salg af hvidevarer og småelektronik.

Som franchisetager er man over for Detailkæde A/S forpligtet til at udarbejde og overholde forretningsplaner. Det er med til at opnå målet og drive forretningen ensartet.

Han og Person 1 har butikker på Vej 2, på Vej 1, på By 3, i By 2, på Vej 3 og i By 1. Han og Person 1 er inde over alle butik-kerne.

Han har primært ansvaret for Detailkædebutik 3 og på Detailkædebutik 4.

De har i alt ca. 30 medarbejdere. Der er en god relation til medarbejderne.

Sagsøger var ansat i Sagsøgte ApS. Han var ikke med til ansættelsen. Han har mødt Sagsøger. Han blev medejer den 1. januar 2020. Sagsøger blev vist ansat i slutningen af 2018. Vidnet hjalp til i Sagsøgte ApS. De skulle åbne Detailkædebutik 3. Sagsøger var ansat på 37 timer i Sagsøgte ApS og fik løn for 37 timer. Der har aldrig været tvivl om dette.

Det er rigtigt, at der er anført et forkert cvr-nummer i Sagsøgers ansættelseskontrakt. Dette skyldes, at de ændrede cvr-nr., da han købte sig ind.

Forevist mail af 27. oktober 2018 (ekstrakten s. 62) har han forklaret, at cvr-num-meret er det daværende cvr-nummer for Sagsøgte ApS. Han og Person 1 fik et fælles hol-dingselskab, da han købte sig ind.

Når han og Sagsøger stod sammen i butikken, talte de sammen om alt muligt. De tog

kundersammen og hyggesnakkede. Sagsøger fortalte om sin hånd og sin operation.

Han fik indtryk af, at det var en operation à la et brækket ben, og at Sagsøger skulle til genoptræning med det. Det var naturligt, at Sagsøger ikke kunne løft tunge ting, når han rendte rundt med gips, og det blev overholdt. Han havde en fin relation til Sagsøger under ansættelsen. De arbejdede fint sammen.

De modtager varer fra leverandøren hver dag, som skal stå i udstillingen eller

sendestil kørsel til kunder. Dette kører man ind på sækkevogn. Det kræver to

hænder. Det er ikke tunge løft, men man skal løfte det op på en sækkevogn.

Når Sagsøger havde gener med hånden, blev det absolut imødekommet. Sagsøgers behov for at gå til ergoterapeut blev imødekommet. Når der kom varer, var det naturligt, at Sagsøger ikke kunne tage sig af det. Det var Person 1, der havde den primære omgang med Sagsøger under ansættelsen.

Forudfor opsigelsen af Sagsøger, havde vidnet og Person 1 og hovedkontoret lagt en

forretningsplan for Sagsøgte ApS. Hvis man er bagud på tallene sammenlig-

net medtallene for de andre butikker, skal man gøre noget. De var bagud på

erhvervssalg. Det skulle skrive ind i handlingsplanen, at de ville lave tiltag for at forbedre erhvervssalget.

Forevistbilag A, s. 1 (ekstrakten s. 85) har han forklaret, at dette er retnings-

linjerne for udarbejdelse af en handlingsplan i Detailkæde A/S.

Forevist bilag A, s. 2 (ekstrakten s. 86) har han forklaret, at han kan genkende, at de drøftede disse handlinger for Sagsøgte ApS. Han kan navnlig genkende b2b-drøfel-serne

Forevist mail af 16. juni 2020 (ekstrakten s. 87) har han forklaret, at Person 8 er bin-

deleddetmellem beslutningstagerne hos Detailkæde A/S og franchisetagerne i de

enkelte butikker.

Om handlingsplanen (ekstrakten s. 86) har han nærmere forklaret, at de skulle forbedre fokusområderne og komme med tiltag for forbedringer. De skulle lave netværksgrupper og opsøgende salg over for f.eks. håndværkere og boligselska-ber.

Forudfor opsigelsen af Sagsøger ansatte de Person 3 i juni 2020 og Person 4 omkring april

2020. De ansatte Person 3, fordi han havde været ansat i Detailkæde A/S for år tilbage, og fordi Person 1 havde kendskab til ham som en dygtig medarbejder. Person 3 arbejdede i ISS og havde givet en indikation af, at han kunne åbne døre til virksomheder i forhold til salg af hvidevarer. Person 4 er et kendt ansigt i branchen, og de vidste på forhånd, at han har et kæmpenetværk og har hevet en masse kunder med.

Sagsøger blev opsagt i august 2020. I juni 2020 gennemgik de handlingsplaner og be-sluttede, at de skulle ændre nogle ting for at forbedre butikken. De valgte strate-gisk at opsige Sagsøger. Begrundelsen for opsigelsen var også, at Sagsøger havde en konkur-rerende virksomhed, som solgte hvidevarer ved siden af. De var lidt i tvivl om,

hvilkenvirksomhed Sagsøger havde fokus på, når det kom til erhvervskunder. Hvis

man har fokus på b2b og skal opsøge kunder eller bruge netværk, er det svært, når man havde tilsvarende virksomhed selv.

Opsigelsen af Sagsøger havde ikke noget at gøre med Sagsøgers arbejdsindsats eller operation eller Sagsøgers hånd, arm og skulder. Han var ikke bekendt med varigheden af Sagsøgers gener, da Sagsøger blev opsagt. Han troede, at Sagsøgers gener ville gå i sig selv. Det var vist en gammel sportsskade, som nedsatte bevægeligheden i tommeltotten.

Han var ikke bekendt med journalnotatet af 25. august 2020 fra Sagsøgers afklarende samtale med fysioterapeut (ekstrakten s. 88-89). Han var heller ikke bekendt med, at der var tanker om et arbejdspladsbesøg.

Der var ingen ledige stillinger i Detailkæde A/S, da Sagsøger blev opsagt. De så det ikke som en mulighed at beholde Sagsøger. Fokusområdet var et vækste på b2b.

Han har ikke haft kendskab til statusattesten af 6. oktober 2020 (ekstrakten s. 92-93) eller indholdet heraf. Han var heller bekendt med, at blokaden skulle vare 4-6 uger.

Vidne 4 og hendes mand ved navn Person 9 drev butikken på Vej 1, men de kunne ikke forene sig med at være franchisetager i Detailkæde A/S. Han og Person 1 havde butik tæt på, og Detailkæde A/S' ekspansionsmedarbejder tilbød dem

at overtage den, og det takkede de ja til. De overtog butikken på Vej 1 den 30. oktober 2020. De tidligere ejere indgik i vagtplanen og havde opsagt Person 6. Han og Person 1 overtog kun Person 10. De takkede nej til at overtage Vidne 4, da hun havde givet udtryk for, at hun ikke kunne forene sig med at være franchisetager i Detailkæde A/S.

Han har slet ikke talt med Sagsøger, men hvis han havde set Sagsøger, havde han hilst på ham.

Adspurgtaf advokat Franzie Østergaard Jacobi har Person 6

forklaret, at han havde indtryk af, at Sagsøgers skade ville gå i sig selv. Sagsøger havde fået det bedre i løbet af foråret 2020. Han var ikke bekendt med at Sagsøger var sygemeldt og kun arbejdede 15 timer om ugen.

Der var ikke en stabelvogn i Sagsøgte ApS. De gjorde alle ansatte i butikkerne bekendt med, at der skulle være fokus på erhvervssalg.

Han spurgte ikke ind til Sagsøgers virksomhed. Han tror, at Person 1 talte med Sagsøger om, hvorvidt Sagsøger ville stoppe sin virksomhed, inden de skred til opsigelse

Person 10 fortsatte kun med at arbejde i Detailkædebutik 1 i kort tid. De frit-stillede Person 10, da Person 10 ikke ville arbejde om søndagen.

Adspurgt supplerende af Advokatfuldmægtig har Person 6 forklaret, at de opsagde Sagsøger, fordi det var svært at have fokus på et så vigtigt område i deres handlingsplan og samtidig have selvstændig virk-somhed, der er i konkurrence med Detailkæde A/S.

Sagsøger havde ikke særligt meget portefølje af erhvervskunder med, som han kunne bidrage med til Detailkæde A/S. Sagsøger havde bare sine egne kunder i sin egen virksomhed og kørte dem gennem Detailkæde A/S.

Man skal have 20-25 procent erhvervskunder, og i Sagsøgte ApS lå de helt nede på 5-8 procent.

Hvis Sagsøger havde bedt om en stabelvogn, havde de sørget for det. De har en stabel-vogn på Detailkædebutik 4. Sagsøger har aldrig gjort ham eller Person 1 bekendt med yderligere foranstaltninger.

Adspurgtsupplerende af advokat Franzie Østergaard Jacobi har Person 6

Person 6 forklaret, at Sagsøger havde meget erfaring i branchen, og han havde indtryk af Sagsøger som dygtig. Der kom ikke et større b2b-salg i Sagsøgte ApS under Sagsøgers ansættelse – heller ikke ift. at Sagsøger kun arbejdede 15 timer om ugen. Det er relative opgørelser, så det er underordnet hvor mange timer man arbejder.

De havde alle sammen ansvaret for indkomne kunder og for handlingsplanerne. En store andel af hvidevarer går til b2b.

Efter den nye strategi er de kommet op på 10-15 procent i b2b. Målsætningen var at hæve b2b-andelen 3 pct. De gik ud fra eksemplet i ekstrakten på s. 85. Dette sagde de til Detailkæde A/S. Man kan næppe ansætte en medarbejder ud fra en b2b omsætningsvækst på 3 procent.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er kontoruddannet. Har var ansat i Irma

i 20 år og kørte som sælger i 15 år. Han blev den 1. juni 2019 ansat i Sagsøgte ApS. Han var butikschef frem til 1. januar 2023, hvor Person 1 og Person 6 ansatte en anden som butikschef. Han har herefter været

ansatsom butikskonsulent/sælger hos Sagsøgte ApS. Han laver alt forefal-

dende arbejde. Han afventer kontrakt. Hans ansættelse udløber den 31. maj 2023. Han har fået en almindelig opsigelse med 4 måneders varsel.

Sagsøger blev ansat før ham. I Sagsøgte ApS er der 3-4 butiksansatte – Person 3, Person 11, Person 1 og ham. Hvis der er sygdom, kommer der nogen fra en af de andre butikker. Han ved ikke, hvornår Sagsøger blev ansat.

Han var godt klar over, at Sagsøger havde ondt i armen. Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med, at Sagsøger havde ondt i armen. Sagsøger gik til den som en normal mand. De hjælper hinanden, hvis nogen har ondt i ryggen. De skåner hinanden. Han har aldrig pålagt Sagsøger at løfte tunge ting. Han kender ikke begrundelsen for opsigelsen af Sagsøger. Han har kun hørt, at det skyldtes omstrukturereringer. Han har ikke haft noget at gøre med ansættelser og afskedigelser. Det tager Person 1 og Person 6 sig af.

De har de seneste år fået flere erhvervskunder, herunder nogle store boligselska-ber. Der har været opsøgende salg. Person 4, der var ansat på et tidspunkt, kender folk i boligselskaber og vvs-folk, og det har bidraget til væksten af erhvervskun-der.

Adspurgt af advokat Franzie Østergaard Jacobi har Vidne 3 forklaret, at Person 4 blev ansat for at lave mere b2b-salg. Målsætningen var, at butikken skulle vokse, da den var stagneret. Han kender ikke noget til handlingsplanen. Person 4 havde et kæmpe netværk og bidrog på den måde til b2b-salget.

Sagsøger fortalte, at han havde en skade. Han kunne se, at Sagsøger havde ondt. Han har altid holdt af Sagsøger som god kollega. Han husker ikke noget nærmere om Sagsøgers arm, men Sagsøger havde ondt i armen og var sygemeldt på et tidspunkt.

Det er et tungt erhverv. Vaskemaskiner vejer jo nogle kilo. De får hver dag varer, som skal køres ind, og der skal køres maskiner ud til transportørerne. De havde nogle sækkevogne dengang. De har siden fået palleløftere.

Sagsøger gik til noget træning. Han mindes ikke, om Sagsøger nåede at blive opereret. Sagsøger var sygemeldt i perioder. I den sidste tid var Sagsøger mere sygemeldt end i starten.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

” ANBRINGENDER

Forskelsbehandlingsloven

Det gøres overordnet gældende, at Sagsøger er handicappet i for-skelsbehandlingslovens forstand, jf. forskelsbehandlingslovens § 1.

Sagsøger har således en varig funktionsnedsættelse i sin højre overekstremitet (højre hånd, arm og skulder). Denne funktionsnedsættelse startede i 2013 som en håndskade, der blev fastslået som et varigt mén på 8 % af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af en lægekonsulent-vurdering, jf. bilag 2. Skaden er således permanent, jf. 16 bilag.

Hertil kommer forværringen af højre overekstremitet, der skete i september 2018, og som isoleret set er af fornøden lang varighed til at være et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Dette blev udløst af en overrivning af højre tommels lange bøje muskel/sene, som affødte flere operationer i højre arm og nye problemer med højre hånd. Skaden fremgår af sygdomshisto-rikken i fysioterapeut-notatet af 25. august 2020, jf. bilag 9 samt af special-læge-attesten af 6. oktober 2020, jf. bilag 17.

Funktionsnedsættelsen bevirkede et kompensationsbehov i sammenligning med andre medarbejdere uden dette handicap, idet det var nødvendigt, at Sagsøger blev fritaget for tunge løft o. lign. Funktionsnedsættel-sen bevirkede endvidere et forøget deltidssygefravær i ansættelsen ved Sagsøgte ApS, som bestod på opsigelsestids-punktet.

Det gøres gældende, at der ikke er krav om, at den sundhedsfaglige atteste-ring vedr. funktionsnedsættelsen skal være lægefaglig, idet oplysninger fra øvrige sundhedsfaglige personer skal indgå i den samlede vurdering af sa-gens omstændigheder, når retten skal foretage vurdering af, hvorvidt Sagsøger havde/har et handicap. Derfor skal fysioterapeutens notat,

jf. bilag 9, omkring Sagsøgers muligheder for tilbagevenden til arbejde på fuld tid sammenholdt med speciallæge-statusattesten af 6. okto-ber 2020, jf. bilag 17 tillægges vægt i den forbindelse.

Det gøres også gældende, at der ikke er krav om en diagnose vedr. forvær-ringen af den oprindelige funktionsnedsættelse på opsigelsestidspunktet, for at der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er alene et krav, at der skal være tale om en varig funktionsnedsættelse med et kompensationsbehov, hvilket gør sig gældende for Sagsøgers skade.

Der er heller ikke krav om en prognose på opsigelsestidspunktet for, at en funktionsnedsættelse kan betragtes som af lang varighed og følgelig som et handicap, idet samtlige objektive beviselementer, herunder navnlig doku-menter mv. udarbejdet på grundlag af medicinsk og videnskabelig viden og oplysninger tillægges vægt.

Endvidere gøres det gældende, at det må komme Sagsøgte ApS til skade i vur-deringen af varigheden af Sagsøgers funktionsnedsættelse på op-sigelsespunktet, at Sagsøgte ApS ikke forud for opsigelsen udbad sig en varig-hedsprognose eller øvrig sundhedsfaglig information.

Det bestrides i den forbindelse, at Sagsøgte ApS ikke var bekendt med Sagsøgers handicap. Dette understøttes bl.a. af bilag 13, hvori det fremgår, at Sagsøgte ApS var bekendt med funktionsnedsættelsen i armen – sygdommen

- under hele ansættelsesforholdet samt af bilag 6, som dokumenterer, at Sagsøger løbende orienterede Person 1 om sine gener og be-handlinger mv. vedr. sit handicap. Sagsøgte ApS vidste således - eller burde vide

- at Sagsøger havde et handicap i forskelsbehandlingslovens for-stand på opsigelsestidspunktet.

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgers ansættelse den 1. ok-tober 2021 hos Virksomhed ApS 1 – Detailkædebutik 7, hvor virksomheden

ifølge ansættelseskontrakten,jf. bilag 22, er forpligtet til at tage hensyn til

Sagsøgers formåen i forhold til arbejdstiden og arbejdsopgaverne, understøtter, at han havde/har et handicap efter forskelsbehandlingsloven, og at han som følge heraf alene kunne/kan påtage sig arbejde, der tager hen-syn til hans skånebehov.

Samlet set gøres det således gældende, at der på opsigelsestidspunktet ikke var udsigt til, at Sagsøgers funktionsnedsættelse, også i kraft af forværringen i september 2018 i højre overekstremitet, ville ophøre inden for et velafgrænset tidsrum, hvorfor Sagsøger i EU-rettens og

dansk rets forstand havde en funktionsnedsættelse omfattet af handicapbe-grebet i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. § 1 i loven.

Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse efter forskelsbehand-lingslovens § 7, jf. § 2 a gøres det overordnet gældende, at Detailkæde A/S ikke har overholdt sin tilpasningsforpligtelse i ansættelsesforholdet, som følger af forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Sagsøgers handicap bevirkede, at han ikke burde foretage tunge løft og andre lignende belastninger i jobbet. Herudover bevirkede handi-cappet forøget sygefravær, behov for fleksibilitet til at kunne gå til behand-ling ved ergoterapeuter og andre sundhedspersoner, og at Sagsøger fra tid til anden var nødt til at arbejde med armen i slynge.

Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS var bekendt med Sagsøgers han-dicap, men desuagtet ikke løftede sin forpligtelse til at tilpasse stillingen, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Sagsøger foretog således tunge løft o.lign. i ansættelsen, jf. bl.a. bilag 13, trods skånebehovet om ikke at blive udsat herfor og aftalen om at blive forskånet for tunge løft. Den manglende opfyldelse af tilpasningsfor-pligtelsen bevirkede øget gener, sygdom og smerter mv. for Sagsøger, jf. bilag 9 og bilag 6.

Sagsøger bestrider i den forbindelse, at det forhold, at han endte med at foretage tunge løft o.lign. på lige fod med sine kollegaer, jf. bilag 13, beviser, at Sagsøger ikke havde et handicap. Det dokumenterer blot, at tilpasningsforanstaltningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a ikke blev overholdt.

Sagsøger bestrider også, at det forhold, at Sagsøger ul-timo november 2020, jf. bilag 11 anmoder om at komme tilbage på fuld tid, skulle betyde, at der ikke var handicapbetingede skånebehov at tage hensyn til. Skånebehov kan således være andet end nedsat tid. Det kan f.eks. være fritagelse for tunge løft, behov for pauser, særlige hjælpemidler, adgang til fravær til fornøden sundhedsfaglig behandling osv.

Sagsøgte ApS bistod heller ikke til at afdække, hvordan stillingen kunne tilpasses Sagsøgers skånebehov i forhold til armskaden og dens følgevirk-ninger, jf. bilag 13. Sagsøger indgik på egen hånd i dialog med kommunen om muligheden for hjælpemidler mv., jf. bl.a. bilag 6.

Det gøres gældende, at der henset til sagens omstændigheder og retspraksis bør tilkendes Sagsøger en godtgørelse svarende til 50.000 kr. for

den manglende overholdelse af tilpasningsforpligtelsen, jf. forskelsbehand-lingslovens § 7, jf. § 2 a.

Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse efter forskelsbehand- lingslovens § 7, jf. § 2, stk. 1 gøres det overordnet gældende, at afskedigelsen

af Sagsøger var i strid med forskelsbehandlings-lovens forbud mod diskrimination på baggrund af handicap.

Afskedigelsen af Sagsøger blev begrundet i nødvendigheden af

at lave ”lidt om” , jf. bilag 10, men den lille ændring bestodalene i afskedi-

gelsen af den handicapbetingede delvist sygemeldte sælger Sagsøger.

Sagsøgte ApS valgte i stedet at beholde to nyansatte medarbejdere med langt

kortere anciennitet indenfor branchen, herunder medarbejderenPerson 3

Person 3, der blev ansat som sælger den 1. august 2020, altså blot 30 dage in-den afskedigelsen af Sagsøger.

Sagsøger bestrider, at ændringen medførte en yderligere perso-nalereduktion i Sagsøgte ApS som følge af, at sælgeren Vidne 2 gik på pension. Vidne 2 var således stadig ansat medio marts 2021, jf. bilag 8, og han var derfor ikke omfattet af ændringen i august 2020. Hertil kommer, at Vidne 2's stilling ikke blev nedlagt, men blev genbesat af en sælger ved navn ”Person 11” , jf. bilag 18 og 19.

Først ca. 4 måneder efter HK’s påkravsskrivelse begrundede Sagsøgte ApS opsi-gelsen med fremadrettede omstruktureringer som følge af fremadrettede behov for at orientere forretningen mere mod erhvervssalg og en ny stra-tegi. De påståede omstruktureringer og strategi bestrides som udokumen-teret.

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at Sagsøger var egnet til at indgå i en sådan orientering mod erhvervssalg. Sagsøger havde således kompetencerne til at varetage erhvervs-salg i kraft af sine

mereend 20 års erfaring i branchen, hvori bl.a. indgik erfaring med er-

hvervssalg.

Hertil kommer, at Sagsøger havde en bibeskæftigelse med selv-stændig virksomhed med salg af hvidevarer, som netop dokumenterer hans erfaring med erhvervssalg.

Sagsøger bestrider i den forbindelse, at hans selvstændige virk-somhed – som Sagsøgte ApS gør gældende i sit sidste processkrift – skulle have haft betydning for Sagsøgte ApS' opsigelse af Sagsøger. Købene, som Sagsøger foretog som led i sin virksomhed, var Person 1

inde over, og de skete således med Person 1's fulde accept, jf. bilag D-F med fakturaer, hvor Person 1 er anført som sælger.

Sagsøgte ApS har heller ikke tidligere i sagsforløbet berørt Sagsøgers virksomhed, hvorfor det under alle omstændigheder gøres gældende, at Sagsøgte ApS har udvist retsfortabende passivitet i forhold til at kunne anføre Sagsøgers interesser/loyalitet som følge af hans selvstændige virksomhed som begrundelse for opsigelsen. Det kan alene anses for efterrationalisering fra Sagsøgte ApS' side.

Det bestrides som udokumenteret, at de øvrige sælgere, der fortsatte efter opsigelsen af Sagsøger, skulle have nogen erhvervssalgserfaring i det hele taget, eller at de skulle have mere erhvervssalgs-erfaring end Sagsøger.

Endvidere gøres det gældende, at Sagsøgte ApS på tidspunktet for opsigelsen af Sagsøger vidste, at Sagsøgte ApS ville overtage endnu en Detailkæde A/S-bu-tik, hvor der som minimum var én ledig stilling, hvorfor Sagsøgte ApS havde pligt til at tilbyde Sagsøger omplacering til butikken, jf. propor-tionalitetsprincippet.

Umiddelbart efter opsigelsen af Sagsøger – den 4. september 2020 – indgik Sagsøgte ApS således aftale om køb af Detailkædebutik 1, Vej 1, hvor det i forbindelse med overdragel-sen blev aftalt, at Sagsøgte ApS alene skulle overtage én af de ansatte, mens øv-rige ansatte skulle fratræde i forbindelse med ejerskiftet, jf. bilag 20.

Endelig gøres det gældende, at Sagsøger på intet tidspunkt har modtaget en ansættelsesretlig relevant advarsel i ansættelsesforholdet.

Sagsøger har derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbe-handling, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, 1. led.

Bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippetikke er blevet krænket, på-

hviler herefter Sagsøgte ApS, jf. § 7a, 2. led. Denne bevisbyrde, som er tung, in-debærer, at der ikke må være nogen tvivl om, at handicappet ikke har spillet en rolle for opsigelsen.

Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS ikke har løftet denne bevisbyrde.

Dette understøttes af den nære tidsmæssige sammenhæng mellem ansæt-telsen af nye fuldtidsansatte, herunder sælgeren, Person 3 den 1. august

2020, og afskedigelsen af Sagsøger den 31. august 2020, der på opsigelsestidspunktet stadig var handicapbetinget deltidssygemeldt.

Herudover er der en nær tidsmæssig sammenhæng mellem meddelelsen om fornyet hospitalsbehandling den 5. august 2020 og kommunalt forløb om hjælpemidler og evt. arbejdspladsbesøg den 25. august 2020 og afskedi-gelsen den 31. august 2020.

Endvidere var Sagsøger den eneste , der blev berørt af den af Sagsøgte ApS påståede ændring/omstrukturering,som ikke blev nærmere for-

klaret eller begrundet ved opsigelsen den 31. august 2020.

Med baggrund i Sagsøgers anciennitet og sagens omstændighe-der i øvrigt gøres det gældende, at der efter fast retspraksis bør udmåles en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 svarende til 9 måneders løn eller 404.312,49 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse i medfør af ansættelses-bevisloven, jf. § 6 gøres det gældende, at Sagsøgers ansættelses-beviser var mangelfulde.

Ansættelsesbeviserne, jf. bilag 1 og 5 angiver således en forkert arbejdsgi-ver, ”Virksomhed ApS 2 (CVR nr. 1)” i stedet for retteligt ”Sagsøgte ApS (CVR nr. 2)” , jf. bl.a. bilag 4 med Sagsøgers lønsedler. Dette er en mangel efter ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Herudover indeholder ansættelsesbeviserneikke oplysninger om den

ugentlige arbejdstid samt om den fritvalgsordning, som var en del af Sagsøgers ansættelse, jf. bl.a. bilag 4. Dette er mangler efter ansættel-sesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8 og 9.

Sagsøger skal derfor tilkendes en godtgørelse, som efter retsprak-sis udgør til 2.500 kr., jf. § 6 i ansættelsesbevisloven.

Til støtte for den nedlagte rentepåstand henvises til rentelovens § 3.

SUBSIDIÆR PÅSTAND

Funktionærloven

Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b gøres det gældende, at der foreligger en opsigelse i strid med funktio-nærlovens § 2 b, idet en opsigelse af Sagsøger på det anførte op-

sigelsesgrundlag ikke er rimeligt begrundet i hverken virksomhedens eller Sagsøgers forhold.

Der henvises til det under den principale påstand, afsnit ”forskelsbehand-lingslovens § 7, jf. § 2, stk. 1” anførte, idet der særligt gøres gældende, at valget af at beholde to nyansatte uden tilsvarende erfaring, herunder med erhvervssalg, frem for Sagsøger, er usagligt i medfør af § 2 b.

Da opsigelsen er begrundet i arbejdsgivers forhold, påhviler det Sagsøgte ApS at dokumentere berettigelsen af opsigelsen, herunder den påståede omstruk-turering. Det bestrides som udokumenteret, at Sagsøgte ApS havde et reelt drifts-mæssigt grundlag for at opsige Sagsøger.

Godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b bør under hensyn til Sagsøgers anciennitet og sagens omstændigheder fastsættes til 3 måneders løn eller 134.770,83 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse efter forskelsbehand- lingslovens § 7, jf. § 2 a gøres det gældende, at Sagsøgte ApS ikke har overholdt

sin tilpasningsforpligtelse i ansættelsesforholdet, som følger af forskelsbe-handlingsloven. Der henvises til det under den principale påstand anførte.Til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse i medfør af ansættelses-bevisloven, jf. § 6 gøres det gældende, at Sagsøgers ansættelses-beviser var mangelfulde. Der henvises til det under den principale påstandanførte.Til støtte for den nedlagte rentepåstand henvises til rentelovens § 3.I øvrigt henvises til de uddybende bemærkninger i sagens processkrifter.”Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

” ANBRINGENDER:

Ad forskelsbehandling

Til støtte for de nedlagte påstande, gøres det overordnet gældende at Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, eller godtgjort at han er han-dicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, idet Sagsøger ikke

havde en langvarig funktionsnedsættelsepå opsigelsestidspunktet. Ikke

enhver funktionsnedsættelse udgør et handicap, og Sagsøger har ikke været udsat for forskelsbehandling, idet opsigelsen af Sagsøgers

stilling var begrundet i objektive forhold, herunder i virksomhedens nye forretningsstrategi med øget fokus på erhvervssalg mm.

Sagsøger har gjort gældende, at dennes efterfølgende ansættelse hos Virksomhed ApS 1 understøtter at sagsøger havde et handicap efter forskelsbe-handlingsloven på tidspunktet for den omtvistede opsigelse af sagsøger. Dette bestrides. Hvad en udenforstående arbejdsgiver vælger at skrive ind i en ansættelseskontrakt med sagsøger, halvandet år efter den omtvistede opsigelse, har ingen relevans for sagen. Det skal i den forbindelse fremhæ-ves, at opmærksomhedspunktet vedr. handicap først er skrevet ind i Sagsøgers anden ansættelseskontrakt med Virksomhed ApS 1, og at dette er sket efter Sagsøgers anlæggelse af nærværende retssag.

Sagsøgte ApS har løbende under Sagsøgers ansættelse imødekommet Sagsøgers ønsker om tilpasning af sit arbejde, herunder accepteret fravær som følge af operationer eller gener fra armen, og accepteret at Sagsøger kunne tilrettelægge sit arbejde ud fra hvad hans arm kunne klare.

Såfremt retten måtte komme frem til at sagsøger var handicappet på opsi-gelsestidspunktet, gøres det gældende, at Sagsøger ikke har på-vist faktiske forhold, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a.

Det gøres desuden gældende at Sagsøgte ApS i øvrigt har opfyldt sine forpligtigelser efter forskels-behandlingslovens § 2 a, idet Sagsøger selv planlagde sine mange tilbagevenden til jobbet fra sygeperioder samt selv tilrettelagde sine arbejdsopgaver under ansættelsen efter hvad Sagsøgers arm kunne klare, ligesom Sagsøgte ApS i forbindelse hermed havde aftalt med Sagsøger, at han blot skulle udføre dét arbejde, som hans arm kunne klare samt at Sagsøger løbende kunne tage de fraværsdage som han behøvede. Sagsøgte ApS har således taget hensyn til Sagsøger ved at lade ham tilrettelægge sin ar-bejdstid selvstændigt i forbindelse med sygemeldinger og tilbagevenden herfra samt herudover ved at lade Sagsøger tilrettelægge udførel-sen af sit arbejde selvstændigt. Det gøres derfor gældende at Sagsøgte ApS har truffet de foranstaltninger, der var hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give Sagsøger adgang til beskæfti-gelse, til at udøve beskæftigelse samt at have fremgang i beskæftigelse, jf. forskels-behandlingslovens § 2 a.

Det er fortsat udokumenteret, at Sagsøger skulle have anmodet om særlige tilpasningsforanstaltninger og skånebehov i forbindelse med udførelsen og tilrettelæggelsen af sit arbejde og arbejdstid. Tværtimod sy-

nes de fremlagte bilag i sagen at give indtryk af, at Sagsøger øn-skede at arbejde så meget som muligt. Det gøres desuden gældende, at Sagsøger har foretaget tunge løft i strid med det aftalte om at dette skulle undgås, og at dette ikke kan lægges Sagsøgte ApS til last.

Sagsøger har gjort gældende, at journaludskriften i bilag 9 skulle have været indvirkende på beslutningen om at opsige sagsøger. Dette bestrides, lige-som det bestrides at Sagsøgte ApS skulle have været bekendt med jour-naludskriften eller dennes indhold. Journaludskriften har således hverken været indvirkende eller udslagsgivende for beslutningen om at opsige Sagsøger.

Sagsøger er hverken direkte eller indirekte i forbindelse med op-sigelsen, eller på noget andet tidspunkt i perioden for ansættelsesforholdet, blevet behandlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og som følge heraf må Sagsøgte ApS frifindes.

Ad usaglig opsigelse

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende at opsigelsen af Sagsøger er sket på et sagligt grundlag - objektivt begrundet i Sagsøgte ApS' forhold. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet Sagsøgte ApS' forhold. Sagligheds-vurderingen skal tage udgangspunkt i, at Sagsøgte ApS havde et reelt driftsmæssigt grundlag for at opsige Sagsøger, og at virksomhe-dens nye forretningsstrategi medførte så væsentlige ændringer i Sagsøgte ApS' personalebehov, at grundlaget for Sagsøgers stilling bort-faldt.

Det gøres desuden gældende at Sagsøgte ApS inden for ledelsesretten har foretaget et driftsmæssigt skøn og at Sagsøgte ApS sagligt har vurderet, at Sagsøger ikke passede ind i den nye forretningsstrategi. Det ligger inden for Sagsøgte ApS' ledelsesret at foretage driftsmæssigt be-grundede ændringer i medarbejderstaben, og det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgte ApS har et vidt skøn med hensyn til, hvilke beslut-ninger der er nødvendige af hensyn til virksomhedens fortsatte drift. Den nye forretningsstrategi udgjorde dermed et reelt driftsmæssigt grundlag for opsigelsen af Sagsøger.

Sagsøger har gjort gældende, at ansættelsen af sagsøgtes medar-bejder, Person 11, udgjorde en erstatning for den nu pensionerede tid-ligere medarbejder i Sagsøgte ApS, Vidne 2. Dette bestri-des, ligesom det bestrides at ansættelsen af Person 11 i maj 2021, knapt et år efter opsigelsen af Sagsøger, og i en helt anden butik, har

nogen relevans for sagen. Det gøres i den forbindelse gældende, at saglig-hedsvurderingen skal foretages på opsigelsestidspunktet. Sagsøgte ApS kunne ikke på opsigelsestidspunktet forudsige behovet i 2021 for at ansætte en ny medarbejder til åbning af en ny butik. Ansættelsen kan derfor på in-gen måde betragtes som en erstatning for Vidne 2.

Det bestrides at Sagsøgte ApS har haft en forpligtelse til at omplacere Sagsøger i den af Person 1 og Person 6 nyåbnede Detailkædebutik 1. Denne butik blev overtaget efter opsigelsen af Sagsøger og blev overtaget med no-get af personalet, ligesom at Person 1 selv indgik i driften og en medarbejder fra Detailkædebutik 3 blev indsat som butikschef. Denne butik åbnede i november 2020, og det blev, på baggrund af den faktiske omsætning, kundeaktivitet og personale, vurderet at der ikke var behov for at ansætte yderligere medarbejdere i butikken, hvorfor Sagsøger ikke kunne være blevet omplaceret hertil. Omplacering af Sagsøger sås desuden ikke mulig af hensyn til de nødvendige ændringer og om-struktureringer, der måtte foretages af hensyn til den af ledelsen besluttede retning, strategi og handlingsplan for hele virksomheden. Der henvises til de fremlagte bilag A og B, som viser handlingsplan for Sagsøgte ApS vedr. år 2021, udarbejdet og indsendt til franchisegiver, Detailkæde A/S, i juni 2020, som led i franchisetagers forpligtelser overfor franchisegiver.

Det bestrides ligeså at Sagsøger kunne være omplaceret til øvrige af de af Person 1 og Person 6 ejede butikker, idet butikskapaciteten ikke kunne bære nyansættelser i de øvrige butikker på tidspunktet.

Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ApS havde undersøgt mulighe-derne for omplacering af Sagsøger, men at omplacering ikke var en mulighed ved opsigelsen.

Det gøres desuden gældende, at Sagsøgers drift af egen virksom-hed i konkurrence til Sagsøgte ApS fik betydning for Sagsøgte ApS' vurdering af Sagsøgers fremtid i virksomheden, i kraft af Sagsøgte ApS' øgede fokus på B2B-salg og ændrede strategi for virksomhe-den.

Ad ansættelsesbevis

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Sagsøger under hele ansættelsen kun har udført arbejde for Sagsøgte ApS og at Sagsøger ikke på noget tidspunkt under sin ansættelse har væ-ret i tvivl om, hvem hans reelle arbejdsgiver var. Dette har desuden klart og

tydeligt fremgået af Sagsøgers lønsedler under ansættelsen. Der har desuden aldrig været tvivl om Sagsøgers ugentlige arbejdstid på 37 timer og fritvalgsordning.

Der har alene været tale om formelle og undskyldelige fejl i Sagsøgers ansættelseskontrakt, og fejlene har ikke haft konkret betydning for ansættelsesforholdet eller Sagsøgers retsstilling i øvrigt.

Det gøres derfor gældende, at der ikke skal tilkendes Sagsøger en godtgørelse iht. ansættelsesbevisloven.

Ad godtgørelse

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Sagsøger efter forskelsbehandlingslovens § 7 ikke har ret retskrav på en godtgø-relse. Måtte retten finde, at betingelserne for en godtgørelse efter forskels-behandlingsloven er opfyldt, skal godtgørelsen henset til sagens omstæn-digheder og hændelsesforløb udgøre et væsentligt mindre beløb end det af Sagsøger fremsatte.

Måtte retten finde, at betingelserne for en godtgørelse efter funktionær-lovens § 2 b er opfyldt, skal godtgørelsen henset til sagens omstændigheder og hændelsesforløb udgøre et væsentligt mindre beløb end det af Sagsøger fremsatte.

Såfremt retten måtte finde, at betingelserne for en godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven er opfyldt, skal godtgørelsen henset til sagens omstændig-heder og hændelsesforløb udgøre maksimalt 1.000 DKK i henhold til ansæt-telsesbevislovens § 6, stk. 2.

I øvrigt henvises i det hele til de uddybende bemærkninger i sagens proces-skrifter.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om Sagsøgte ApS'

opsigelseaf Sagsøger den 31. august 2020 var i strid med

forskelsbehandlingslovens forbud mod handicapdiskrimination,og om Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApSSagsøgte ApS har overholdt tilpasningsforpligtelsen i

forskelsbehandlingslovens § 2 a. Sagen angår endvidere, om Sagsøger har krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Handicap

Højesterethar i UfR 2015.3827 H udtalt, at begrebet handicap omfatter en til-

stand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbrede-lig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysi-ske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Bevisbyr-den for, at der er tale om et handicap i lovens forstand, påhviler arbejdstageren.

I den foreliggende sag kom Sagsøger til skade den 1. august 2013, og hans forsikringsselskab vurderede efterfølgende, at ulykken havde givet ham et varigt mén på 8 procent, idet forsikringsselskabet lagde vægt på, at han havde daglige smerter og middelsvær bevægeindskrænkning.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøger gennem hele ansættelsen hos Sagsøgte ApS var plaget af smerter og bevægeindskrænkning.

Dertilkommer, at Sagsøger var sygemeldt i 2-2½ måned efter

operationen den 10. september 2019, og at han ca. 14 dage efter sin tilbagvenden til arbejdet gik ned til at arbejde 15 timer om ugen efter aftale med Person 1 og kommunen. Han arbejdede herefter 15 timer om ugen indtil opsi-gelsen den 31. august 2020.

Retten finder på denne baggrund, at funktionsbegrænsningen som følge af syg-dommen fremstod som langvarig, og at der er tale om en sygdom, der er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

Sagsøgte ApS' pligt til at foretage tilpasninger

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstalt-ninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgi-veren derved pålægges en uforholdsmæssigt stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren kan anses for at have tilsidesat til-pasningsforpligtelsen, at arbejdstageren godtgør, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at arbejdstageren var handicappet i lovens forstand.

Retten lægger til dels efter partsforklaringerne og navnlig efter Vidne 1's vidneforklaring til grund, at Sagsøger under jobsamtalen i sensommeren eller september 2018 havde armen i slynge, og at han fortalte, at han var faldet og havde taget fra med hånden, og der var gået noget i stykker i

senerne eller nerverne. Retten lægger endvidere til grund, at Sagsøger under jobsamtalen sagde, at han på et tidspunkt skulle gennem en operation, og at han ikke kunne løfte noget, og at det var meget begrænset, hvad han kunne lave med armen.

Retten lægger endvidere efter forklaringerne til grund, at Sagsøger jævnligt beklagede sig over smerter i hånden, og at han ofte måtte møde senere

ellergå tidligere pga. smerterne, hvilket understøttes af den fremlagte sms-

korrespondance mellem Sagsøger og Person 1.

Rettenlægger endelig til grund, at Sagsøger var sygemeldt i 2-2½

måned efter operationen den 10. september 2019, og at han ca. 14 dage efter sin tilbagvenden til arbejdet måtte reducere sin arbejdstid fra 37 timer om ugen til 15 timer om ugen efter aftale med Person 1 og kommunen. Han arbejdede herefter 15 timer om ugen indtil opsigelsen den 31. august 2020.

På den anførte baggrund finder retten det godtgjort, at Sagsøgte ApS i hvert fald omkring november/december 2019, hvor Sagsøger gik ned på en 15 timers arbejdsuge, vidste eller burde vide, at han led af en sygdom, der indebar et handicap, som er omfattet af forskelsbe-handlingslovens handicapbegreb. Sagsøgte ApS

var derforforpligtet til at foretage tilpasningsforanstaltninger efter forskelsbe-

handlingslovens § 2 a.

Sagsøgte ApS har i nogen grad har truffet for-anstaltninger, der var hensigtsmæssige for at give Sagsøger adgang til fortsat beskæftigelse, herunder ved at lade ham møde senere og gå tidligere og ved at lade ham gå ned til en 15 timers arbejdsuge.

Retten finder imidlertid, at Sagsøgte ApS ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt sin forpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a til at træffe foranstaltninger, der var hensigtsmæssige for at give Sagsøger adgang til fortsat beskæftigelse, herunder f.eks. ved at stille en løfte-maskine til rådighed, som virksomheden efter det oplyste rådede over i Detailkædebutik 4, og som ingen tilsyneladende brugte.

Der er herved sket en krænkelse af Sagsøgers rettigheder, som må be-grunde et krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a, jf. § 7, der

efterde nævnte omstændigheder og Sagsøgers anciennitet i

virksomheden passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Opsigelsen

Opsigelsen af Sagsøger var efter ordlyden af Person 1's opsigelses-sms af 31. august 2020 begrundet i, at man var ”nød til at lave lidt om i virksomheden” .

Vidne 2 har forklaret, at han ikke var bekendt med, at der

var en omstrukturering i forbindelse med opsigelsen af Sagsøger. De fik bare flere og flere butikker på daværende tidspunkt, og der skete en masse ting.

Person 1 og hans kompagnon Person 6 har forklaret, at opsigelsen af Sagsøger var begrundet i, at selskabet skulle have mere fokus på erhvervssalg, og at de måtte ansætte to nye medarbejdere, som havde kompetencer hertil, idet Sagsøger ikke havde de fornødne kompetencer

tilerhverssalg, ligesom han ved siden af sin ansættelse drev egen –

konkurrerende – virksomhed med erhvervssalg. Person 1 og Person 6 har i den forbindelse henvist til et dokument, som ifølge deres forklaringer er en handlingsplan for Sagsøgte ApS.

Person 1 og Person 6 har endvidere forklaret, at ved-tagelsen af strategien skete i juni 2020, og at de samtidig besluttede at opsige Sagsøger og ansætte Person 3.

I Sagsøgte ApS'Sagsøgte ApS' svarskrift er det imidlertid anført, at

”[u]dviklingen og vedtagelsen af den nye forretningsstrategi skete imidlertid i medio august 2020 – og i den nye forretningsstrategi vurderede ledelsen, at Sagsøgers profil ikke passede ind i virksomheden fremadrettet.”

Person 1 og Person 6 har begge forklaret, at de an-satte Person 3 og Person 4 i foråret/sommeren 2020 inden opsigelsen af Sagsøger med henblik på at forbedre salget til erhvervsdrivende, og at de

ikkeville beholde Sagsøger, da han havde en konkurrerende

virksomhed med erhvervssalg.

Det er ikke nærmere belyst ved forklaringer fra Person 3 og Person 4, om

oghvordan de kunne forbedre butikkens erhverssalg, og der er heller ikke

fremlagtomsætningstal for erhvervsalget før og efter opsigelsen af Sagsøger

Sagsøger, som havde betydelig erfaring med erhvervssalg, herunder ved drift af egen virksomhed.

Retten finder derfor ikke grundlag for at antage, at opsigelsen af Sagsøger

Sagsøgerskete pga. et forøget fokus på erhvervssalg, hvilket heller ikke har

støtte i opsigelsens ordlyd.

Retten finder endvidere ikke grundlag for at antage, at opsigelsen af Sagsøger

Sagsøgerskyldtes Sagsøgers private virksomhed, idet det allerede

under jobsamtalen blev nævnt af Sagsøger og accepteret af Person 1, at Sagsøger havde en privat virksomhed. Endvidere spurgte hverken Person 1 og Person 6 på noget tids-

punktSagsøger, om han ville indstille driften af sin private

virksomhed. Tværtimod understøttede de hans virksomhed vedat sælge varer

til hans virksomhed gennem Sagsøgte ApS.

Det kan lægges til grund, at Person 1 og Person 6 på tidspunktet for opsigelsen af Sagsøger vidste, at de ville overtage en Detailkædebutik 1 med kun én medarbejder, hvorfor de kunne

have tilbudt Sagsøgerat blive omplaceret til denne butik, hvilket de

imidlertid ikke gjorde.

Retten finder herefter, at Sagsøger har skabt en formodning for, at hans handicap er tillagt vægt ved opsigelsen, og Sagsøgte ApS har ikke ved løftet bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet.

Rettenfinder derfor, at Sagsøgte ApS har opagt Sagsøger

Sagsøger i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, hvilket begrunder et krav på godtgørelse efter § 7.

Ved fastsættelse af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 skal der læg-ges vægt på grovheden af overtrædelsen, og i den forbindelse skal der først og fremmest tages hensyn til baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse, der er påført arbejdstageren.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der ud over krænkelsens karak-ter lægges vægt på, at Sagsøger på opsigelsestidspunktet havde været ansat i virksomheden i ca. 1 år og 8 måneder.

Retten finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes til et beløb svarende til 9

månedersløn. Det betyder, at godtgørelsen skal fastsættes til 404.312,49 kr. (9

måneders løn à 44.923,61 kr.), jf. forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2, stk. 1.

Mangelfuldt ansættelsesbevis

I Sagsøgers ansættelsesbevis og tillægget hertil er der angivet et forkert cvr-nummer for arbejdsgiveren, og konktrakterne indeholder ikke en angivelse af hans arbejdstid eller oplysning om fritvalgsordning.

Derer tale om mangler, som ikke har haft konkret betydning for Sagsøger

Sagsøger.

Det fremgår af UfR 2011.805 H, at godtgørelsen i sådanne tilfælde som udgangs-punkt skal fastsættes til et beløb på op til 5.000 kr. afhængig af forholdets karak-ter. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fast-sættes til 2.500 kr.

I den foreliggende sag er der ikke særlige holdepunkter for at gå op eller ned, hvorfor godtgørelsen fastsættes til 2.500 kr., jf. ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1.

Konklusion og sagsomkostninger

Retten tager Sagsøgers principale påstand delvis til følge, således at Sagsøgte ApS skal betale godtgørelse med 404.312,49 kr. for opsi-

gelse i strid med forskelsbehandlingsloven, godtgørelse med 25.000 kr. for mang-lende overholdelse af tilpasningsforpligtelsen og godtgørelse med 2.500 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, i alt 431.812,49 kr., med tillæg af procesrente fra den 30. december 2020 af 402.608,84 kr. (jf. HK Danmarks påkrav af 30. november 2020) og af 29.203,65 kr. fra den 19. marts 2021.

Efter sagens udfald, værdi, omfang og forløb skal Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger til HK Danmark med 86.260 kr. til dækning af advoka-tudgift med 75.000 kr. inkl. moms og af retsafgift af det vundne beløb med 10.240 kr.

HK Danmark er ikke momsregistreret

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte ApS tilpligtes til Sagsøger at betale 431.812,49 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. december 2020 af 402.608,84 kr. og af 29.203,65 kr. fra den 19. marts 2021.

Sagsøgte ApS skal til HK Danmark betale sagsomkostninger med 85.240 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 17-05-2023 kl. 13:00

Modtagere: Sagsøgte ApS, Advokat Christian Vestergaard Løvgren, Mandatar HK Danmark, Advokat Franzie Østergaard Jacobi, Sagsøger

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 543/25 Rettens sags nr.: BS-26738/2023-OLR	Afsluttet
1. instans	Retten i GlostrupGLO	DDB sags nr.: 542/25 Rettens sags nr.: BS-11479/2021-GLO	Anket

Sag om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af sagsøger var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven. Herudover drejer sagen sig om mangelfuldt ansættelsesbevis

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger