Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om godskørselsloven og takografforordningen med den ændring, at tiltalte frifindes i et af forholdene, således at bødestraffen nedsættes

Østre LandsretStraffesag2. instans28. april 2024
Sagsnr.: 1269/25Retssagsnr.: SS-474/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-474/2023-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1269/25
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
Rettens personaleJakob Friis Nolsø; Rettens personaleMathias Eike; PartsrepræsentantChristian Riewe; Rettens personaleLouise Saul; PartAnklagemyndigheden

Dom

SD10N - DOM Bevisanke (Nye regler)

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 28. april 2025 af Østre Landsrets 17. afdeling

(landsdommerne Mathias Eike (kst.), Jakob Friis Nolsø og Louise Saul).

17. afd. nr. S-474-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1974))

(advokat Christian Riewe, besk.)

Dom afsagt af Retten i Roskilde den 20. januar 2023 (18B-3609/2021) er anket af Tiltalte med endelig påstand om frifindelse i forhold 12 og 13, subsidiært formil-delse af bødestraffen i forhold 12, samt i øvrigt formildelse af bødestraffen i forhold 1-2 og 4-11.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 13 og i øvrigt domfældelse i over-ensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse, således at den samlede bødes-traf udmåles til 1.052.000 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, når det i byrettens dom er anført, at han skulle have forklaret, at det nye selskab fik sine tilladelser den 7. sep-tember 2021. Det var rettelig i august 2021, at det nye anpartsselskab – dvs. Tiltalte ApS med CVR nr. 1 – fik tilladelse til godskørsel for fremmed regning.  

- 2 -

Forevist anmeldelsesrapport af 27. januar 2021, hvoraf fremgår, at en chauffør i forbindel-se med en kontrol den 26. januar 2021 foreviste fællesskabstilladelse Nr. 1, bekræf-tet kopi Nr. 2 udstedt til Tiltalte ApS med CVR nr. 3, har tiltalte forklaret, at det var det nye anpartsselskab – dvs. Tiltalte ApS med CVR nr. 1 – som havde den økonomiske gevinst ved denne kørsel. Chaufføren var ansat hos Tiltalte ApS med CVR nr. 1. Den gamle tilladelse lå i bilen. Det selskab, som havde den økonomiske gevinst, havde ikke fællesskabstilladelsen. Der var på daværende tidspunkt korrespondance med Færdselsstyrelsen, som afviste hans ansøgninger. Han modtog også vejledning fra politiassistent Vidne 1. Han fik at vide, at hans lastbiler kunne køre på de gamle tilladelser, så længe kurator ikke havde afsluttet konkursboet. Han gjorde det på den bedst mulige måde.

Tiltalte har vedrørende forhold 12 supplerende forklaret, at han i god tro havde ladet lastbi-lerne køre i Tiltalte ApS. Hvis han havde opdaget fejlen, havde han rettet den. Det er ikke korrekt, når det i byrettens dom er anført, at han skulle have forklaret, at han var i tvivl om, hvorvidt han på grund af GDPR-reglerne kunne hente oplysninger fra sin person-lige virksomhed (Virksomhed) og give dem til Færdselsstyrelsen, når styrelsen efter-spurgte oplysninger fra anpartsselskabet. Det var rettelig således, at Færdselsstyrelsen ef-terspurgte oplysninger hos Virksomhed, hvorefter han ringede til styrelsen og bad dem sende kontrolanmodningen til anpartsselskabet, da driften af lastbilerne lå i anpartsselska-bet. Han var i tvivl om, hvorvidt han uden videre kunne give styrelsen oplysningerne om de lastbiler, som kørte i anpartsselskabet, når styrelsen efterspurgte oplysningerne hos hans personlige virksomhed. Det havde i øvrigt ikke været forbundet med vanskeligheder at udlevere de oplysninger, som Færdselsstyrelsen efterspurgte, da han bare ville have ringet til brancheorganisationen DTL og bedt dem udlevere oplysningerne.

Forevist anmeldelsesrapport af 23. januar 2021, hvoraf fremgår, at føreren af lastbilen med Reg. nr. 6 under en målrettet tungvognskontrol foreviste en ugyldig fællesskabstil-ladelse til transport af fremmed gods med Nr. 3 og en bekræftet kopi Nr. 4 udstedt til Virksomhed under CVR nr. 4, har tiltalte forklaret, at dette ikke gav ham anledning til undren. Det var chaufføren, der ikke havde kigget sine ting or-dentligt efter.

- 3 -

Forevist Færdselsstyrelsens brev af 12. juni 2020 vedrørende kontrol af Virksomhed med CVR nr. 4 vedrørende perioden fra den 1. februar til den 29. februar 2020 har tiltalte forklaret, at han kontaktede Færdselsstyrelsen, da han modtog brevet. Virksomhed var i 2016 blevet indskudt i forbindelse med stiftelsen af Tiltalte ApS med CVR nr. 3. Bilerne var leasingfinansieret, så lea-singselskabet skulle kontaktes for at gennemføre omregistrering. De fik ændret tingene så hurtigt som muligt.

Han troede, at brancheorganisationen DTL gemte lastbilernes diagramark i 5 år, ligesom han gemmer regnskabsdata i 5 år.   

Foreholdt at Virksomhed var registreret som bruger af lastbilen med Reg. nr. 19 i perioden fra den 26. april 2017 indtil den 8. oktober 2020, har tiltalte forklaret, at der var tale om en leaset bil, som jo også kørte med Tiltalte ApS' virksomhedskort.

Foreholdt at Virksomhed var registret som bruger af lastbilen med Reg. nr. 20 i perioden fra den 23. juni 2017 indtil den 28. april 2020, hvor den blev solgt, har tiltalte forklaret, at det var anpartsselskabet, som solgte lastbilen, og at han i forbindelse med sal-get ikke blev opmærksom på, at Virksomhed var registreret som bruger af en række lastbiler.   

Foreholdt registreringshistorikken for lastbilen med Reg. nr. 18, herunder at Tiltalte ApS med CVR nr. 3 den 19. maj 2020 blev registreret som primær bruger i stedet for Virksomhed, har tiltalte forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor han ændrede registreringen af brugerforholdet, men det hang nok sammen med, at leasing-forholdet var udløbet, og at lånene til finansiering af lastbilerne blev omlagt. Det samme gælder de øvrige lastbiler. De omhandlede lastbiler har kørt med Tiltalte ApS' virksomhedskort hele tiden efter indskuddet af Virksomhed.

Når en transportvirksomhed køber en lastbil, sætter man virksomhedskortet i lastbilen. Når chaufføren sætter sit førerkort i bilen, downloades alle køredata, og både bilens og chauffø-rens data bliver gemt i takografen. Når virksomheden sælger bilen, tager man virksomhed-skortet ud og logger bilen ud.   

- 4 -

Foreholdt afhøringsrapporter af 9. marts 2021 og 26. april 2021, hvoraf fremgår, at tiltalte under afhøringen den 26. april 2021 har forklaret, at han ikke havde mulighed for at frem-sende data for bilerne, idet alle filerne bliver slettet efter 1 år, har tiltalte forklaret, at forud for den 9. marts 2021 havde ingen bedt ham om at udlevere datafilerne.

Forevist Færdselsstyrelsens brev af 11. april 2025 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at Tiltalte ApS med CVR nr. 3 havde 32 fællesskabstilladelser. Vognmandsvirksomhed er sæsonafhængig, og de ville gerne have to lastbiler i overskud. Han har aldrig haft flere biler, end han havde tilladelser til.   

Personlige oplysninger

Tiltalte er ud over det af byretten anførte straffet således:

- dom af 2. august 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov nr. 959 af 24. sep-tember 2012 om godkendelse og syn af køretøjer § 3, stk. 1 og 3, jf. § 13, stk. 1,   

- dom af 29. marts 2022 med bøde på 45.000 kr. for overtrædelse af selskabslovens § 367, stk. 1, jf. § 210, stk. 1, og

- bødeforelæg vedtaget den 25. marts 2021 med bøde på 4.500 kr. for overtrædelse af færd-selslovens § 21, stk. 1, jf. § 118.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Tiltalte er i forhold 12 tiltalt for overtrædelse af § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra b, jf. § 9 a, i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtrans-port med senere ændringer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport artikel 33, stk. 2.   

Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at han ikke er rette ansvarssubjekt, idet hans personlige Virksomhed, kun var registreret som bruger af lastbiler-ne, mens Tiltalte ApS med CVR nr. 3 var den faktiske og reelle bruger af lastbilerne.   

Det fremgår af Færdselsstyrelsens høringssvar af 11. april 2025, at styrelsens virksom-

 
 

 

 

 

hedskontrol af køre- og hviletid indkalder oplysninger hos den registrerede bruger af det omhandlede køretøj. I den foreliggende sag indkaldte styrelsen derfor oplysningerne om

- 5 -

diagramark hos tiltaltes personlige Virksomhed, som i gerningsperioden

var registreret som bruger af de i forhold 12 anførte lastbiler bortset fra lastbilen medReg. nr. 20, som er udgået af forhold 12.  Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtrans-port er udstedt i medfør af bl.a. færdselslovens § 86 a, hvorefter transportministeren efter bestemmelsens stk. 1 kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger mv. Af færdselslovens § 118, stk. 14 (dagældende stk. 13), fremgår, at der for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, kan pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.  På denne baggrund og da dette er i overensstemmelse med forordningens formål, hvoref-ter tilsynsmyndigheden skal kunne gennemføre en effektiv kontrol og håndhævelse fin-der landsretten, at Færdselsstyrelsen med retteindkaldte oplysningerne om diagramark hos den registrerede bruger af lastbiler, dvs. tiltaltes personlige Virksomhed,og at tiltalte derfor kan straffes for at undlade at opfylde oplysningsforpligtelsen. Definitionen af ”transportvirksomhed”, som fremgår af Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport arti-kel 2, nr. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmoni-sering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport artikel 4, litra p, hvorefter derved transportvirksomhed bl.a. forstås enhver, der udfører vejtransport mod vederlag ellerfor egen regning, og som er en fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller udengevinst for øje, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurde-ring. 

Herefter, og da det er ubestridt, at der ikke er indleveret diagramark/datafiler for gernings-perioden, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 12 bortset fra lastbilen med Reg. nr. 20.

- 6 -

Parterne har i forhold 13 nedlagt samstemmende påstand om frifindelse. På denne bag-grund frifindes tiltalte i forhold 13.   

Sanktionsfastsættelse

Forhold 1-2 og 4-11 angår 10 tilfælde af medvirken til godskørsel for fremmed regning, uden at der var meddelt tilladelse hertil.   

Godskørselslovens bødesatser er senest ændret ved lov nr. 1639 af 26. december 2013 (jf. lovforslag nr. L58 af 31. oktober 2013), hvor der skete en generel forhøjelse af bødesatser-ne, herunder således at der blev indført bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædel-ser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige overtræ-delser.

Landsretten tiltræder, at der ved kørsel uden tilladelse til godskørsel for fremmed regning er tale om meget alvorlige overtrædelser.

Af forarbejderne til lov nr. 1639 af 26. december 2013 (jf. lovforslag nr. L58 af 31. oktober 2013) fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2, bl.a., at det anbefales, at bø-der kan overstige 35.000 kr., såfremt der er tale om skærpende omstændigheder, f.eks. at der er kørt ulovligt gennem længere tid, eller der er tale om gentagne overtrædelser. Der vil f.eks. være tale om skærpende omstændigheder, såfremt en tilladelsesindehaver udfører ulovlig vognmandskørsel over en længere periode. En yderligere skærpende omstændighed kan være, hvis den ulovlige vognmandskørsel udføres med flere køretøjer. Der kan tillige være tale om en skærpende omstændighed, såfremt en tilladelsesindehaver udlåner sine tilladelser gentagne gange. Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændigheder afspejle det unddragne beløb eller den uberettigede vinding, som vognmanden tilegner sig ved overtrædelsen. Dette vil kunne medføre, at bøden for en overtrædelse, hvor der fore-ligger skærpende omstændigheder, vil kunne fordobles eller tredobles.

Landsretten finder, at der ikke i lovbemærkningerne er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at den skærpede bøde på 35.000 kr. skal pålægges for hver enkelt overtrædelse.

Henset til at der i forhold 1-2 og 4-11 som nævnt er tale om gentagne overtrædelser, og da der er kørt ulovligt gennem en længere periode på ca. 4 måneder, hvilket tiltalte var klar over, finder landsretten imidlertid, at der foreligger skærpende omstændigheder, som be-

- 7 -

grunder, at bøden på 35.000 kr. skal tredobles i overensstemmelse med det i lovforarbej-derne anførte.   

Landsretten finder herefter, at bøden i forhold 1-2 og 4-11 skal fastsættes til 105.000 kr.   

Forhold 12 angår manglende udlevering af diagramark for fem lastbiler i en kontrolperiode på 20 dage og for én lastbil i en periode på 17 dage, i alt seks lastbiler.   

Overtrædelse af bestemmelserne om brug af kontrolapparat straffes efter §§ 12-14 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen. I forarbejderne (jf. lovforslag L158 af 15. marts 2017) til da-gældende færdselslovs § 118, stk. 8, 3. pkt., er der nærmere redegjort for de bødestraffe, der skal anvendes ved overtrædelse af kontrolapparatforordningen for transportvirksomhe-den. Normalbøden for transportvirksomheden er gradueret efter, om overtrædelsen er kate-goriseret som en ”mest alvorlig overtrædelse ”, en   ” meget alvorlig overtrædelse ”, en ”al-vorlig overtrædelse ” eller en ”mindre overtrædelse ”. Som eksempler på meget alvorlige overtrædelser nævnes i forarbejderne anvendelse af tilsmudsede eller beskadigede di-agramark eller førerkort, hvor data ikke kan aflæses. I dette tilfælde vil kontrol af data ikke kunne ske, og der vil derfor ikke kunne foretages en effektiv kontrol af førerens aktiviteter. Normalbøden for transportvirksomheden er ved meget alvorlige overtrædelser 6.000 kr. pr. overtrædelse. Det er i den forbindelse anført, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Landsretten tiltræder på den anførte baggrund, at den manglende udlevering af di-agramark/datafiler for en kontrolperiode udgør en meget alvorlig overtrædelse, og at bøden i forhold 12 derfor som udgangspunkt skal fastsættes til 6.000 kr. pr. overtrædelse.

Af EU-Domstolens dom af 24. marts 2021 i de forenede sager C-870/19 og C-871/19 (Pre-fettura Ufficio territoriale del governo di Firenze mod MI og TB) – som angik et præjudi-cielt spørgsmål om, hvorvidt en chauffør, der ikke foreviser diagramark fra kontrolappara-tet vedrørende flere arbejdsdage i løbet af den periode, der omfatter kontroldagen og de forudgående 28 dage, skal pålægges én sanktion på grund af en enkelt overtrædelse eller flere særskilte sanktioner på grund af flere særskilte overtrædelser svarende til antal mang-lende diagramark – fremgår af præmis 41, at der for samme overtrædelse af forordningen

- 8 -

ikke må pålægges mere end én sanktion. Af dommens præmis 44 fremgår, at når føreren af et køretøj til vejtransport i forbindelse med en kontrol ikke er i stand til at forevise fartskri-verens diagramark for den pågældende dag og de forudgående 28 dage, udgør denne ad-færd en enkelt overtrædelse, som skal medføre en enkelt sanktion.

Landsretten finder herefter ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bøden for manglende udlevering af diagramark/datafiler skal fastsættes pr. dag. Landsretten finder derimod, at bøden under de foreliggende omstændigheder skal fastsættes for en kontrolpe-riode i overensstemmelse med, hvad der i medfør af den nævnte dom fra EU-Domstolen gælder for chauffører.   

På denne baggrund, og da landsretten ikke finder, at der er oplyst omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om en bøde på 6.000 kr. for en enkelt af de seks overtrædelser og om absolut kumulation efter færdselslovens § 118 a, stk. 2, jf. stk. 5, fast-sættes bøden i forhold 12 til i alt 36.000 kr.   

Konklusion og sagsomkostninger

Landsretten ændrer herefter byrettens dom, således at Tiltalte frifindes i forhold 13, og således at bødestraffen – som er en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89 – i forhold 1-2 og 4-11 samt forhold 12 nedsættes til i alt 141.000 kr.

Forvandlingsstraffen for den del af bøden, som angår forhold 1-2 og 4-11, er fængsel i 40 dage.

Der fastsættes ikke forvandlingsstraf for den del af bøden, som angår forhold 12, jf. færd-selslovens § 118, stk. 14 (dagældende stk. 13).

Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at han fri-findes i forhold 13, og således at bødestraffen nedsættes til 141.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

- 9 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1269/25
Rettens sags nr.: SS-474/2023-OLR
Anket
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 1272/25
Rettens sags nr.: SS-3609/2021-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb