Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 3, ved at have ført personbil under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Påstand om frakendelse

Retten i GlostrupStraffesag1. instans18. juni 2024
Sagsnr.: 1299/25Retssagsnr.: SS-450/2022-GLO
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Glostrup
Rettens sagsnummer
SS-450/2022-GLO
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1299/25
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

D24.DTD

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 18. juni 2024

Rettens nr. BU-450/2022

Politiets nr. 0700-81010-00008-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1954)

Anklageskriftet er modtaget den 14. januar 2022.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, ved den 20. januar 2021 ca. kl. 14.45 at have ført personbil Reg. nr. 1 og påhængs-vogn Reg. nr. 2 i sydlig retning ad Motorring 4 ud for km„mrk. 18/2 i Høje Taastrup, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, idet han undlod at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, således at der ikke opstod fare eller forvoldtes skade eller ulempe for andre, idet han havde en bakke med 3 tallerkner i den venstre hånd og bestik i den højre hånd, imens han indtog et måltid, således at styring af køretøjet ikke var mu-lig, hvis den forankørende pludselig nedsatte hastigheden eller standsede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens 125, stk. l, nr. l, jf. stk. 4.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte og politiassistent Vidne har til retsbogen afgivet følgende forklaringer:

"Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at han befandt sig i sin bil på det i an-klageskriftet anførte tidspunkt og sted. Det er ikke korrekt, at han kørte bilen

Std 75273

side 2

som nævnt i anklageskriftet. Enten holdt han stille, eller også kørte han me-get langsomt. Han kom kørende i sin bil på motorvejen, hvor der opstod kø-kørsel, hvorfor han satte farten ned. På passagersædet stod en bakke med mad. Mellem ham og passagersædet var et armlæn, en midterkonsol og et armlæn. Under køkørslen satte han bakken med mad op på midterkonsollen. Bakken kunne kun stå der i meget langsom fart. Trafikken ændrede sig, hvo-refter han satte farten op, hvorfor han med venstre hånd satte bakken tilbage på passagersædet. Han havde sin højre hånd på rattet imens. I det sekund han satte bakken tilbage på passagersædet, kom der en betjent, der bad ham køre ind til siden. Anklageren forholdt tiltalte fotorapport af 20. januar 2021. Han bekræftede, at det er den omtalte bakke med mad, der er på foto 3. Han spi-ste lidt af maden i bilen, men kun når han holdt stille, og ikke imens han kør-te. Han havde styr på bilen. Der var ingen fare og god afstand til forankøren-de.

Politiassistent Vidne forklarede, at han arbejder i politiets færdsel-safdeling, hvor han har arbejdet de sidste 15 år. Han var på arbejde den på-gældende dag, hvor han på motorvejen kom kørende på en motorcykel. Der var tæt trafik i anden og trejde vognbane, hvor bilerne kørte omkring 35-40 km/t, da der havde været et uheld længere fremme. Første vognbane blev til en afkørsel. Han passererede tiltaltes bil på højre side, hvor han inde i bilen så tiltalte sidde med en bakke i den ene hånd foran sig og bestik i den anden hånd. Han kunne tydeligt se tiltalte fra sin motorcykel. Tiltalte havde ikke hænderne på rattet. Det tog omkring 2-4 sekunder at passere tiltalte. På bak-ken stod tre tallerkner. Han bragte køretøjet til standsning, da det var en far-lig situation. Tiltalte ville ikke kunne reagere i trafikken, hvis han skullle rea-gere hurtigt. Han sigtede tiltalte for overtrædelse af færdelsloven. Tiltalte blev overrasket over sigtelsen og tilkendegav, at han var glad for at få at vi-de, at det var farligt."

Der er dokumenteret fotorapport af 20. januar 2021.

Tiltalte er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af 19. november 2021 med 5 dagbøder af 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han satte bakken med tallerkner fra pas-sagersædet og op på midterkonsollen, da der opstod kø på motorvejen, og han derfor kørte langsomt. Trafikken ændrede sig, og han begyndte at køre hurtigere, hvorfor han med venstre hånd, samtidig med, at han havde højre hånd på rattet, satte bakken med tallerkner fra midterkonsollen og ned på passagersædet. I samme øjeblik kom en politibetjent kørende forbi. Han hav-de fuld kontrol over bilen, der var ingen fare og langt mellem bilerne.

Efter vidnets sikre og detaljeret forklaring lægges det til grund, at tiltalte un-der kørsel på motorvejen havde en bakke med 3 tallerkner i venstre hånd

side 3

samt bestik i højre hånd, imens han indtog et måltid. Det findes dermed be-vist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Den forskyldte bødestraf bortfalder grundet den lange sagsbehandlingstid, som ikke kan lastes tiltalte. Med samme begrundelse pålægges statskassen at betale sagens omkostninger.

Retten finder endvidere, at tiltalte ved sin kørsel, uagtet der ikke har forelig-get en konkret faresituation, har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssik-kerheden og derved voldt fare for skade på person eller ting. Tiltalte havde ingen af sine hænder på rattet, da han foran sig balancerede en bakke med tre tallerkner med den ene hånd, samtidig med, at han med den anden hånd med bestik spiste fra bakken. Under disse omstændigheder var styringen af bilen ikke mulig, hvis der skulle opstå en uventet situation.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en så-dan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. l, nr. l , jf. stk. 4.

Thi kendes for ret:

Den forskyldte bødestraf bortfalder.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en så-dan måde, at førerretten skal frakendes ham.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1196/25
Rettens sags nr.: SS-2067/2024-OLR
Kæret
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 1299/25
Rettens sags nr.: SS-450/2022-GLO
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0700-81010-00008-21
Påstandsbeløb