Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 17. juni 2025 satte Østre Landsret retten i retsbygningen Østre Landsrets Plads 1, Kø-benhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, Mette Lyster Knudsen og Michael Schaumburg-Müller, førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
11. afd. nr. S-2067-24:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1954))
(advokat Michael Henrik Axel Harms)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes ankemeddelelse med anklageskrift af 2. juli 2024 fra Statsadvokaten i Kø-benhavn og brev af 20. juni 2024 og 9. juli 2024 fra advokat Michael Harms.
Retten i Glostrup har afsagt dom i sagen den 18. juni 2024, hvorved Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1. Den forskyldte bødestraf bortfaldt på grund af lang sagsbehandlingstid. Tiltalte blev endvi-dere betinget frakendt førerretten i 3 år fra endelig dom.
- 2 -
Tiltalte har anket dommen den 20. juni 2024.
Anklagemyndigheden har påstået anken afvist, idet anke kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. § 902, stk. 2, jf. § 903, stk. 1. Anklagemyndigheden har anmodet om, at spørgsmålet om admittering af anken afgøres særskilt og på skriftligt grundlag. Anklage-myndigheden har anført følgende:
”Den 15. juni 2024 blev retsplejelovens § 902 ændret, således at det nu fremgår af bestemmelsen, at tiltalte kun kan anke, når tiltalte er idømt andre offentlig-retlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse i medfør af færdselslo-ven, eller når tiltalte uden anvendelse af § 897, stk. 1, er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr.
Det fremgår af retsplejelovens § 903, stk. 1, at Procesbevillingsnævnet kan til-lade anke af domme, der ikke kan ankes efter § 902, stk. 1 og 2, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Det vil altså sige, at dommen ikke kan ankes uden Procesbevillingsnævnets til-ladelse.”
Advokat Michael Harms har til støtte for sin påstand om admittering af anken anført føl-gende:
”Jeg protesterer mod at anken afvises, og gør gældende, at sagen bør prøves ved Landsretten.
Det bemærkes, at straffen i sagen er bortfaldet ved byretten, hvorfor jeg gør gældende, at der i en sag hvor straffen er bortfaldet, ikke kan kræves Procesbe-villingsnævnets tilladelse til anke. Der er konkret ikke i dømt nogen sanktion, og derfor er sagen efter min opfattelse ikke omfattet af appelbegrænsningen.
Herudover gøres det gældende, at sagen er hovedforhandlet før de nye regler om appelbegrænsning trådte i kraft den 15. juni 2024.
Såfremt dommen i en straffesag, hvad det er sædvanligt, var blevet afsagt samme dag, havde der ikke været tvivl om, at den kunne ankes.
Jeg gør gældende, at anken bør admitteres.
Herudover bemærkes, at der er tale om en sag af helt særlig karakter, idet An-klagemyndigheden ønsker betinget frakendelse med den begrundelse, at tiltalte har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og det sker i en situa-tion, som ikke er en standardsituation (vigepligt, rødt lys og lign.), men der-imod en sag omhandlende om tiltalte konkret forsvarligt har kunnet føre køre-tøjet.
- 3 -
Der er således ikke tale om nogen standardsag, og derfor bør retssikkerheds-mæssige forhold tale for, at anke tillades” .
Det fremgår af sagen, at tiltalte ligeledes har ansøgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke af sagen til landsretten.
Efter votering afsagdes følgende
k e n d e l s e :
For domme afsagt den 15. juni 2024 og derefter følger det af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun kan anke, når denne er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfi-skation eller frakendelse i medfør af færdselsloven, eller når tiltalte uden anvendelse af § 897, stk. 1, er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr.
I trykt landsretspraksis om bestemmelsen og den tidligere gældende ankebegrænsningsre-gel i den nu ophævede retsplejelovs § 962, stk. 2, har det i nogle tilfælde været lagt til grund, at tiltalte frit kan anke en dom, hvori der er sket strafbortfald, jf. TfK 2005.552Ø og UfR 2018.2848Ø, mens det i andre tilfælde – i hvert fald forudsætningsvis – har været lagt til grund, at tiltalte ikke frit kan anke sådanne domme, jf. UfR 1945.381/2V og UfR 1954.901/2Ø. Landsretternes utrykte praksis ses – således som denne er gengivet i den juridiske litteratur, jf. navnlig Dybdahl og Kardel: Procesbevillinger (1998), side 143f, og Kjærulff og Fenger: Appeltilladelser, 1. udg. (2017), side 216f, og 2. udg. (2024), side 263f – heller ikke at være konsistent.
Landsretten har aktuelt identificeret 13 sager under behandling, som vedrører anke fra an-dre tiltalte af domme, hvori der er sket strafbortfald under henvisning til navnlig lang sags-behandlingstid. 11 af disse sager omhandler overtrædelser af færdselsloven, en sag vedrø-rer overtrædelse af knivloven og en sag vedrører overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1. Alle sagerne vedrører bortfald af en forskyldt bødestraf. I alle sagerne vedrørende over-trædelse af færdselsloven er der tillige sket frakendelse af førerretten (betinget eller ubetin-get) eller nedlagt kørselsforbud.
- 4 -
Det fremgår ikke af ordlyden af eller forarbejderne til retsplejelovens § 902, stk. 2, eller til den tidligere bestemmelse i § 962, stk. 2, at domme, hvori der er sket strafbortfald, er und-taget fra ankebegrænsningen.
Strafbortfald ses navnlig anvendt i bødesager, herunder færdselssager, som følge af lang sagsbehandlingstid, hvor straffen i normaltilfælde efter fast praksis ville have været en mindre bøde, der er under beløbsgrænsen på 20.000 kr. i § 902, stk. 2. I sådanne tilfælde findes der heller ikke at foreligge særlige hensyn, der kan begrunde, at anke bør kunne ske uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Tiltalte blev som anført ved dommen fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, nr. 1, og den for dette forhold forskyldte bødestraf bortfaldt som følge af lang sagsbehandlingstid. Tiltalte blev endvidere frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4.
Da tiltalte således ved dommen ikke er idømt anden offentligretlig følge end dem, der er nævnt i retsplejelovens § 902, stk. 2, og da det, som tiltalte er fundet skyldig i, efter fast praksis ikke ville have medført en bøde, der overstiger beløbsgrænsen i § 902, stk. 2, finder landsretten, at anke af dommen kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. § 902, stk. 2, jf. § 903, stk. 1.
Det forhold, at sagen blev hovedforhandlet før ikrafttræden af lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven, straffeloven lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftalen for domstolene 2024-2027 m.v.), hvor frakendelse efter færdselsloven blev omfattet af ankebegrænsningsreglen, kan ligeledes ikke føre til, at dommen kan ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, idet det afgørende er, at dommen er afsagt efter lovens ikrafttræden, jf. herved lovens for-arbejder, de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 10, stk. 6.
Herefter, og da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten anken i medfør af retsplejelovens § 914, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltaltes anke afvises.
- 5 -
Retten hævet.