Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om bl.a. forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225 i forbindelse med en taxatur

Østre LandsretStraffesag2. instans26. februar 2025
Sagsnr.: 1249/25Retssagsnr.: SS-1042/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1042/2024-OLR
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1249/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantNiclas Turan Kandemir; Rettens personaleThomas Lohse; Rettens personaleMathias Eike; Rettens personaleJakob Friis Nolsø

Dom

SD10N - DOM Bevisanke (Nye regler)

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 26. februar 2025 af Østre Landsrets 17. afdeling

(landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Thomas Lohse og Mathias Eike (kst.) med doms-mænd).

17. afd. nr. S-1042-24:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1984))

(advokat Niclas Turan Kandemir, besk.)

Dom afsagt af Retten i Odense den 15. marts 2024 (2-6636/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med byret-tens bevisresultat samt skærpelse.

Forurettede har gentaget den for byretten nedlagte påstand om, at tiltalte skal betale 15.000 kr. i tortgodtgørelse.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse, men ikke kravets størrelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede og Vidne 2.

- 2 -

De i byretten af vidnerne Vidne 3 og Vidne 1 afgivne forklaringer er do-kumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han rettelig forklarede, at han ikke kan huske, om ta-xameteret stod på ca. 200 kr. eller 300 kr., da de kørte fra Rosengårdscentret. Da Forurettede faldt lidt ned på bagsæderne, kan han ikke huske, om han på det tidspunkt havde en fod inde i kabinen. Under turen var det hende, der flirtede med ham.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han valgte at tage en sidste tur, da der var mange mennesker. Hvis han kunne få en lang tur, ville det være godt. Han tog ikke en ny tur efter, at han havde sat Forurettede af. Da Forurettede kom, spurgte hun, om han var ledig. Han sagde ja. Hun gav ikke en adresse. Hun sagde bare, at hun var sulten, men at hun ikke ville have mad fra 7-Eleven.     

Foreholdt at taxameteret var stoppet, og at turen va r angivet som ”forgæves” , har tiltalte forklaret, at han satte det på pause, og han ved ikke, om det så automatisk slår over på ”forgæves” . Han har kun sat de t på pause.   

Han kørte med Forurettede i ca. 40 minutter, og undervejs sagde hun aldrig, at hun ikke havde penge, eller at hun ikke ville betale. Han sagde, at hvis det blev for dyrt, ville han give hende en lavere pris, idet han troede, at hun skulle til By. Turen dertil ville koste 800 kr., og han tænkte, at han kunne give en pris på 600 kr. En times kørsel i bymæssig bebyggelse koster normalt 400-500 kr. Da Forurettede til sidst sagde, at hun ikke ville betale, blev samtalen lidt ubehagelig.   

Forurettede blev i nærheden af taxaen, da de holdt ved stadion. Hun forsøgte ikke at gå. Han sagde, at hun skulle betale. Hun satte sig frivilligt ind i bilen. Han ved ikke, hvorfor hun satte sig på bagsædet. Ved stadion var Forurettede i besiddelse af sin telefon. Den havde hun hele tiden. Da han forsøgte at hjælpe Forurettede op, fokuserede han på, at hun ikke skulle kaste op. Han havde ikke lyst til at skulle bruge tid på rengøring af bilen.   

Han tænkte, at hvis hun havde en kæreste, så kunne kæresten måske betale. Da turen slut-tede, sagde hun bare, at hun ikke ville betale, og derefter gik hun. Han ventede 2-3 minut-ter på kæresten. Han kunne ikke bare lade bilen stå. Han har aldrig forklaret, at hun havde

- 3 -

lyst til sjov. Han forklarede, at hun måske havde lyst til sjov. Han ved ikke, hvad hun tænkte, men hun holdt hele tiden hans hånd. Han tænkte, at hun ville lege, da hun lagde hans hånd på sit lår. Han har aldrig forklaret, at hun ikke var glad. Han har måske gjort taxaen ren og er kommet til at skubbe til noget, så kameraet ikke virkede. Han gør normalt kun taxaen ren, når den er meget beskidt, eller når den skal gives videre til en anden chauf-før. Han mener, at han måske har støvet instrumentbrættet lidt af i forbindelse med, at han købte cigaretter. Han kan ikke huske, om han gjorde kameraet rent.

Da han spurgte, om hun ikke kunne give et tilbud, tænkte han kun på et pengebeløb. Han har ikke på noget tidspunkt tvunget hende til at gøre noget, hun ikke havde lyst til. Han har heller ikke gjort noget, hun gerne ville have. Han bad hende lægge sin telefon, da hun vif-tede med telefonen, hvilket distraherede ham under kørslen. Hun havde også tidligere tabt telefonen, så han bad hende lægge den i en taske. Han har ikke slettet noget på hendes tele-fon, og han har ikke haft sin penis fremme i bilen. Han har kørt taxa i 2-3 år.   

Forevist kort over turen fra 7-Eleven til Vej har tiltalte bekræftet, at den tager 5 minutter i bil. Deres snak om mad, foregik under kørslen. McDonald ’ s på Svendborgvej var den, der var tættest på. Han kørte den korteste rute dertil. Ved Den Fynske Landsby kørte han ind på en parkeringsplads, da han skulle tisse. Stemningen var på det tidspunkt normal. Forurettede begyndte at flirte, da de kørte fra byen mod Sønder Boulevard. Flirteriet startede, da hun begyndte at holde ham i hånden. De andre ting, hun gjorde, foregik, før de nåede til Den Fynske Landsby. Da de kørte derfra, talte hun muligvis med sin kæreste. Ved rundkørslen spurgte han, om hun ville til byen eller have noget at spise. Hun svarede, at hun var sulten, men hun skiftede hele tiden mening. De holdt ved McDonald ’ s 2-4 minut-ter. Det tog lidt tid at bestille og købe burgere. Hun ville gerne spise, men han sagde, at hun kun måtte spise uden for bilen. Det ville hun ikke, og de kørte derfor videre.

Det var ved parkeringen, at hun spurgte, om han havde taget hendes telefon. Han bad hen-de kigge rundt i bilen. Hun beskyldte ham for at have taget den, men hun fandt den selv i sidelommen. Det var i starten af turen, at hun sagde, at hun boede i By. Da han satte taxameteret på pause, sagde han, at hvis hun ikke havde så mange penge, måtte hun få kæresten til at betale.   

Da de kom til lyskrydset ved Vollsmose, sagde hun, at hun ikke skulle til By, og at han bare skulle køre tilbage til byen. Senere under turen flirtede hun også med ham og

- 4 -

sagde blandt andet, at han var verdens bedste chauffør. Hun opførte sig helt normalt og var ikke bange for ham. Stemningen blev ikke akavet ved stadion, men hun sagde, at han bare kunne sætte hende af. Han spurgte til betaling, og hun blev lidt negativ, og de talte derefter ikke om penge. Hun var ude af taxaen en gang, og det var ved stadion. Hun var ude 7-8 minutter. Det var ved stadion, at hun nævnte adressen. Hun gav ham adressen efter at have kigget på telefonen.

Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at Dørlukning

- 5 -

Dørlukning

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han gik ud fra, at Forurettede tog en taxa, da han hørte, at hun steg ind og sagde, hvor hun skulle hen. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, inden han ringede, men der gik nok mere end 15 minutter. Bagefter fortalte Forurettede, at tiltalte havde taget hendes telefon. Hun blev sat af ca. 500 meter fra Vej. Da han kom, var der ikke en taxa. Han brugte lidt tid på at finde hende. Hun gemte sig, fordi hun var rigtig bange. Hun var i chok, rigtig ked af det og spændt i kroppen. Han har ikke set hende sådan før.  

Hun ringede grædende, og han kunne ikke få kontakt med hende. Han kan ikke huske, om han forsøgte at finde ud af, hvor hun var, da hun ikke svarede. Hun sagde, at han havde taget på hende, herunder på låret, og senere fortalte hun, at han havde taget sin penis frem. Hun har haft det svært med hele situationen. Han har tidligere hentet Forurettede i byen. Når Forurettede kom hjem til ham, blev hun oftest kørt af sine forældre. Han var til stede, da hans mor talte med Forurettede.

- 6 -

Forevist håndskrevet seddel hvoraf det blandt andet er noteret ”taxachauffør har sat sig om til hende taget hende på låret, taget sit køn frem” har vidnet forklaret, at det er en seddel, hans mor skrev, da hun talte med Forurettede.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det, der står i personundersøgelsen, er retvisende. Han og hans hustru har fire børn under 13 år. Han følger børnene til og fra sko-le, og en gang imellem deltager han i forældremøder, men det er mest hans hustru, da der i forhold til ham er en sprogbarriere. Børnene er mest knyttet til ham.   

Anklageren har oplyst, at tiltaltes opholdstilladelse den 5. november 2024 er blevet forlæn-get til den 10. november 2030.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som fastslået ved dommen.

4 dommere finder, at en straffen passende kan fastsættes til fængsel i et år.   

2 dommere finder, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1.   

Samtlige dommere har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og grovhed, herunder at den tidsmæssige udstrækning af de strafbare handlinger, der er begået over for en yngre kvinde, der var passager i tiltaltes taxa om natten. Det er endelig tillagt betydning, at tiltalte må anses for at have planlagt overfaldet, idet tiltalte allerede ved taxaturens be-gyndelse tildækkede taxaens overvågningskamera.

Rettighedsfrakendelse

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte skal frakendes retten til erhvervs-mæssig personbefordring i tre år fra endelig dom, jf. straffelovens § 79, stk. 1, jf. stk. 3.

Udvisning

- 7 -

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det endvidere, at tiltalte er tildelt en advar-sel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.   

Godtgørelse for tort

De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse om tort.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

___  ___  ___

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1249/25
Rettens sags nr.: SS-1042/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 1250/25
Rettens sags nr.: SS-6636/2023-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb