Dom
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 24. oktober 2023
Sag BS-13255/2020-HER
Fagligt Fælles Forbund
som mandatar for
Sagsøger
(advokat Martin Haug)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Ulrik Christrup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 24. marts 2020.
Sagsøgeren, Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte Sagsøgte A/S, tilpligtes at betale til sagsøgeren 151.187,47 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16, fra sagens anlæg, alt til betaling sker.
Sagsøgte, Sagsøgte A/S, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger under sit arbejde for Sagsøgte A/S den 27. februar 2019 pådrog sig en skade, som Sagsøgte A/S som ar-bejdsgiver er ansvarlig for, og i bekræftende fald om Sagsøger har
2
udvist egen skyld, og i hvilket omfang Sagsøger kan kræve erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger blev i 2017 ansat hos Sagsøgte A/S i vedligeholdelsesaf-delingen som reparatør.
Sagsøger var forud for den 27. februar 2019 udsat for en knallertu-lykke den 30. november 2018, hvor han væltede på knallert ned på sin venstre side. Det fremgår, at der ved CT-skanning blev påvist fraktur gennem skulder-bladet med forskydning, multiple ribbensbrud og et lille sammenfald i lungen. Der blev iværksat en behandling af denne skade.
I en mellemstatus afsendt den 29. januar 2019 af den fysioterapeut, der behand-lede Sagsøger, beskrives følgende:
”…
Det går stille fremad med bevægeligheden i ve skulder: Flex 90; (afledet aktiv 140) ; abd 140. Der er dog stadig en del kraftigt generende smerter fra led såvel som fra muskler. Det er min vurdering at Sagsøger endnu ikke kan arbejde med muskelbelastende arbejde. Vi har lang vej hjem endnu, og jeg er usikker på hvorvidt den forkortning, der er iflg rtg får blivende gener.
…”
Sagsøger var efter knallertulykken sygemeldt på fuld tid frem til den 11. februar 2019, hvor han blev halvtidssygemeldt. Det var han frem til den 27. februar 2019, hvorefter han blev fuldtidssygemeldt igen.
Af notat afsendt den 1. marts 2019 af den fysioterapeut, der behandlede Sagsøger, fremgår følgende om Sagsøger:
”…
Den 26/2 glider han på sit arbejde på nogle jernkugler (slibekugler), der ligger på gulvet.
…
Jeg har taget ham ind på en akut tid i dag den 1/3. Der er nedsat aktive (20 grader) og passiv (45 grader) i hhv abd og flex. Samtlige skulder-tests er positive. Der er med sandsynlighed en del infl.
…”
3
Af fysioterapeutens journalnotat af den 4. marts 2019 fremgår videre følgende:
”…
Akuttid. November 2018 samme side med scapulafraktur og multiple costafrakturer.
Meget uheldigt glider han nu d. 26/2 på nogle jernkugler (slibekugler), der ligger på gulvet. Han har med venstre hånd fat i en faststående stige (der står i hul ca 1 mtr under gulvets overflade. Ved efterfølgende fald ca 1 mtr ned holder han således fast i stigen og får et stræk på den allerede læderede ve skulder.
…”
Sagsøgte A/S anmeldte den 8. marts 2019 ulykken som en arbejdsulykke. Af anmeldelsen fremgår følgende beskrivelse af hændelsen:
”…
Hvad gik galt?
Da Sagsøger ville gå op på kanten, væltede han bagover, han fik fat i sin kollega med den ene hånd og i en stige med den anden hånd, så det blev efter kollegaens udsagn, kun en ganske almindelig ”sidde ned” si-tuation.
Sagsøger har arbejdet på deltid i en længere periode på grund af en styrt på en knallert, hvor han brækkede flere ribben, flækkede et skulderblad og fik hul i den ene lunge.
Vi anmelder skade fordi det er lovpligtig, vi er dybt uenig i at skaden har betydning for hans helbred, og vi har p.t. ingenting hørt fra Sagsøger, som efter lægebesøget i mandags lovede at kontakte os.
Hvordan kom personen til skade under ulykken?
Han satte sig ned på bagdelen.
…”
Af journalnotat af den 18. marts 2019 fra sygehuset fremgår følgende om Sagsøger:
”…
Henvist fra egen læge pga. skade venstre skulder. Anden skade i løbet af kort tid.
…
Aktuelle:
I november er kommet slemt til skade, set på Herning, brækket 5 ribben og fået fraktur af skapula. Var egentlig begyndt at gå godt fremad, havde været faldet få en rimelig god bevægelighed. Men fysioterapeu-
4
ten syntes ikke det gik fremad mere, derfor henvist hertil. Imidlertid 26.02 falder han over nogen jernkugler på gulvet, tager fat i stige og fal-der 1 m ned og hænger i venstre arm. Derefter meget ringe bevægelig-hed og flere smerter. Har inden sidste skade haft smerter på forsiden af skulderen og på bagsiden (fortæller selv at dem på bagsiden er musku-lære) Siden 26.02. desuden smerter ind i skulderen. Peger lateralt fra og fortæller det ligger dybt inde. Bevægeligheden altså blevet rigtig dårlig.
…”
Sagsøger blev afskediget fra sin ansættelse hos Sagsøgte A/S om-kring den 1. april 2019.
Den 25. april 2019 gennemgik Sagsøger en operation i venstre skulder for MR-skanning påvist beskadigelse (50 procent af senesubstansen) af den bageste del af løftesenen i den fælles seneplade. Han udviklede efterføl-gende en frossen skulder.
Sagsøger har efter anmodning fra Sagsøgte A/Ss lovpligtige ar-bejdsskadeforsikring udfyldt ”Personlig erklæring vedrørende arbejdsskade” den 10. juni 2019. Af erklæringen, som er fremsendt sammen med anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fremgår følgende om, hvordan skaden skete, og om årsagen til skaden:
”…
Kravler ned af slyngrenser på den fastmonterede stige Skal træde over hullet. på den anden side af renseren ligger der rense-kugler jeg glider i. ved dette prøver jeg at gribe fat i min kollega mens jeg holder fast i stigen med venstre arm. Får ikke fat i kollega og falder derfor. Min venstre arm har stadig fat i stigen.
…
Rensekuglerne som af en eller anden grund ikke var blevet fejet op
…”
Sagsøger blev raskmeldt den 22. september 2019.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved afgørelse af den 7. februar 2020 an-erkendt ulykken den 27. februar 2019 som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet mén´et efter arbejdsskaden til at være mindre end 5 procent, og Sagsøger har derfor ikke ret til godtgørelse for varigt mén.
Sagsøger har opgjort kravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 27. februar 2019 til den 22. september 2019 til 108.547,47 kr. og
5
kravet vedrørende godtgørelse for svie og smerte for samme periode til 42.640 kr., i alt 151.187,47 kr.
Sagen har været forelagt for Retslægerådet, der har afgivet svar ved udtalelser af den 20. oktober 2021 og den 24. oktober 2022.
Af Retslægerådets udtalelse af den 20. oktober 2021 fremgår:
”…
Spørgsmål 1:
Kan det fastslås, at sagsøger i perioden 27. februar - 22. september 2019 har haft en eller flere lidelser i venstre skulder, og i givet fald hvilke lidelser?
Det er ikke Retslægerådets opgave at resumere sagen. Retslægerådet oplyser at sagsøger den 25. april 2019 gennemgik operation for MR-skanning påvist beskadigelse (50% af senesubstansen) af den bageste del af løftesenen i den fælles seneplade. Sagsøger udviklede efterføl-gende en frossen skulder.
Spørgsmål 2:
Hvis rådet besvarer spørgsmål 1 bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, hvilke helbredsmæssige gener lidelserne har medført i perioden 27. februar - 22. september 2019.
Helbredsmæssige gener er et bredt begreb, som Retslægerådet ikke kan besvare. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Er der, for så vidt angår sagsøgers venstre skulder, overensstemmelse mellem de objektive fund og sagsøgers subjektive klager for perioden 27. februar - 22. september 2019?
Ja idet sagsøger i perioden klager over venstre skuldersmerter, og de i svaret på spørgsmål 1 beskrevne objektive fund kan være forbundet med smerter.
Spørgsmål 4:
Er den tilskadekomst den 27. februar 2019, som sagsøger har beskrevet i stæv-ningen, egnet til at forårsage de lidelser i venstre skulder, som rådet har anført under besvarelsen af spørgsmål 1.
Det anførte traume, som det er beskrevet i bilagene, egner sig til at medføre en delvis overrivning af løftesenen.
6
Spørgsmål 5:
Kan det på baggrund af de objektive fund fastslås, at sagsøger den 27. februar 2019 var udsat for en tilskadekomst, svarende til den i stævningen beskrevne tilskadekomst, som forværrede hans gener fra venstre skulder?
I bekræftende fald anmodes rådet om oplyse, hvori forværringen bestod, og hvor længe forværringen må antages at have varet.
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodes rådet om at oplyse, hvil-ken betydning rådet har tillagt de klager over problemer med venstre skulder, som er beskrevet forud for den 27. februar 2019.
Sagsøger var forud for ulykkestilfældet den 26. februar 2019 udsat for et højenergitraume mod venstre skulder. Der var CT-skanningspåvist fraktur gennem skulderbladet med forskydning, multiple ribbensbrud samt et lille sammenfald i lungen. Et sådant traume medfører sædvan-ligvis et varigt mén svarende skulderbæltet og sagsøger var fortsat re-konvalescent herefter i februar 2019. Ulykkestilfældet kan (mere end 50% sandsynligt) have medført den påviste delvise sene overrivning, som blev udbedret ved en operation i april måned 2019. Sagsøger reagerede efterfølgende med udvikling af en frossen skulder, som er en relativ hyppig komplikation til kirurgi i skulderen. Den læge-lige litteratur omtaler risikoen til cirka 5%. Tilstanden kan også skyldes en reaktion på tidligere traumer mod samme region. Varighedsvurde-ring af en eventuel forværring er således forbundet med stor usikker-hed.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Af Retslægerådets udtalelse af den 24. oktober 2022 fremgår:
”…
Spørgsmål 7:
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, at den episode, som sagsøger var udsat for på arbejdet den 27.2.2019 var egnet til at medføre en delvis overriv-ning af løftesenen.
Det fremgår endvidere af bilag 10, (notat af 26.3.2019), at bevægeligheden er væsentligt nedsat efter arbejdsskaden.
7
Skal besvarelsen af spørgsmål 5 herefter forstås således, at sagsøger allerede in-den episoden på arbejdet den 27.2.2019 havde en delvist overrevet sene, og at skulderskaden blev forværret ved arbejdsulykken?
MR-skanningen kan ikke afgøre tidspunktet for den delvise overrivning af løftesenen i skulderen, idet sagsøger tidligere har været udsat for et større traume mod samme side. Retslægerådet mener således ikke, at skulderskaden alene kan forklares ud fra traumet ved ulykkestilfældet den 27. februar 2019.
Spørgsmål 8:
Sagsøger var udsat for en knallertulykke den 30.11.2018. Det bedes oplyst, om sagsøger blev behandlet for denne skade efter almindeligt anerkendte lægefag-lige standarder?
Ja. Den i materialet omtalte behandling er i overensstemmelse med al-ment anerkendte lægefaglige standarder.
Spørgsmål 9:
Sagsøger MR-scannes først den 26.3.2019, jf. bilag 10. Ved denne scanning på-vises en moderat læsion af en sene i skulderen.
Det fremgår af sagens bilag 12, at sagsøgers tilstand den 7.5.2021 er beskrevet således:
Status: Pt har en meget dårlig ve skulder efter han nov. 2018 på-drog sig et fald og arbejdsskade i feb 2019 igen ve skulder, som resulteret i OP og blokade i maj 2019.
Jeg ser en ekstrem smerte påvirket person, som har kronisk irri-tert bursa supacronialis, inf. Biceps senen og supra senen, samt hævet ac-led, major spændt bryst.
Pt. Kan aktivt flekter 90 grader, men passivt noget mere så ikke tegn på frossenskulder, og ikke nedsatbev i frossenskulder mønster, aktivt abd 50 grader .. så major nedsat.
Det bedes oplyst, om en tidligere diagnose og dermed tidligere behandling kunne have medført, at sagsøger fik færre skuldergener?
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter og lader sig i det konkrete til-fælde ikke besvare.
Spørgsmål 10:
Det bedes oplyst om de gener/symptomer, der er beskrevet i bilag 12 (jf. spørgs-mål 9) skyldes:
8
1) knallertulykken den 30.11.2018.
2) arbejdsskaden den 27.2.2019.
3) andre forhold (og i givet fald hvilke)
4) en kombination af 1-3 ?
Svaret bedes begrundet.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5. Retslægerådet finder, at det drejer sig om en kombination af punkt 1) til 3). Ud over de to nævnte ulykkestilfælde kan operation også medvirke til udvikling af den frosne skulder.
Spørgsmål 11:
Sagsøger blev opereret den 25. april 2019, (jf. bilag 5). Det bedes oplyst, om denne operation var indiceret af
1) knallertulykken den 30.11.2018.
2) arbejdsskaden den 27.2.2019.
3) andre forhold (og i givet fald hvilke).
4) en kombination af 1-3?
Svaret bedes begrundet.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7. Retslægerådet finder, at begge ulykkestilfælde kan have bidraget til seneskaden, som udløste operativ behandling.
Spørgsmål 12:
Giver sagen anledning til bemærkninger ?
Nej.
Spørgsmål A:
Skal rådets besvarelse af spørgsmål 5 forstås således, at den delvise seneoverriv-ning, som blev udbedret ved operationen i april måned 2019, kan være forårsa-get af andre forhold end den hændelse, som sagsøger var udsat for i forbindelse med sit arbejde den 27. februar 2019, herunder være en følge af det højenergi-traume, som sagsøger var udsat for forud for den 27. februar 2019?
Ja.
Spørgsmål B:
9
Såfremt rådet besvarer spørgsmål A bekræftende, anmodes rådet om at oplyse, om det er muligt med større sikkerhed at afgøre, om den delvise seneoverriv-ning, som blev udbedret ved operationen i april måned 2019, var forårsaget af den hændelse, som sagsøger måtte have været udsat for den 26. februar 2019 i forbindelse med sit arbejde, det højenergi-traume, som sagsøger var udsat for forud for den 27. februar 2019, eller andre forhold.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 og 7.
Spørgsmål C:
Såfremt det lægges til grund, at sagsøger den 27. februar 2019 var udsat for en hændelse, der som beskrevet i den som bilag 2 fremlagte anmeldelse bestod i føl-gende:
” Da Sagsøger ville gå op på kanten, væltede han bagover, han fik fat i sin kollega med den ene hånd og i en stige med den anden hånd, så det blev efter kollegaens udsagn, kun en ganske almindelig "sidde ned" si-tuation.”
anmodes rådet om at oplyse, om den pågældende hændelse har været egnet til at medføre den delvise seneoverrivning, som blev udbedret ved operationen i april måned 2019.
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 4 kan Retslægerådet op-lyse, at den modstand, der blev ydet mod sagsøgers løftede arm, med henblik på at modvirke fald bagover, kan medføre en overbelastning af skuldersenen.
Spørgsmål D:
Skal rådets besvarelse af spørgsmål 5 forstås således, at den frosne skulder kan være en følge af andre forhold end operationen i april 2019.
I bekræftende fald anmodes rådet om at oplyse, i hvor lang en periode, sagsøger må antages at have haft gener som følge af den delvise seneoverrivning, som blev udbedret ved operationen i april måned 2019, såfremt det lægges til grund, at den frosne skulder ikke var en følge af operationen.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 og 10. Retslægerådet finder ikke, at der kan ses bort fra operationen som en medvirkende årsag til den frosne skulder.
…”
Forklaringer
10
Sagsøger har forklaret, at han blev ansat på Sagsøgte A/S i au-gust 2017. På ulykkestidspunktet havde han været ansat i knap 2 år. Han blev ansat som vedligeholdelsesreparatør af diverse maskiner. Han er udlært last-vognsmekaniker. Han tog ikke del i produktionen.
Slyngrenseren er en maskine, der renser det jern, der kommer ude fra pladsen, når det er skåret ud i de dele, hvor det videre skal anvendes. Jernet bliver renset for rustdannelser og andre urenheder ved at blive ”sandblæst” med de små kugler, der er i slyngrenseren. Det er 90 procent af det jern, der anvendes i pro-duktionen, der skal gennem slyngrenseren. Man kan godt betegne det som en slags vaskemaskine. Stålkuglerne bliver kastet ind på emnerne fra fire sider og renser dem af. Kuglerne er ”1mm´s penge” i diameter. De er helt små og runde uden kanter. Der var to slyngrensere på virksomheden. Han vil mene, at de var 15 - 20 år. Den ene var et par år nyere end den anden. Han arbejdede med den ældste. En slyngrenser er ikke helt tæt. Der er hul hele vejen igennem, hvor em-nerne kan blive kørt igennem. Kuglerne lægger sig hele vejen rundt om maski-nen. Kuglerne lå der hele tiden. Slyngrenseren kører hele tiden for at rense de emner, der skal bruges i produktionen. Kuglerne lå op til 5 meter fra maskinen.
Ham bekendt var der ingen faste procedurer for, hvor tit der skulle fejes kugler op. Han har hørt, at ”I skal jo også feje en gang imellem” . Der var ansat fejed-renge, men de havde også andre opgaver. Det var svært at stå fast på gulvet, når der lå kugler. Man kunne godt glide, hvis man skulle skubbe sin værktøjs-vogn rundt. Hvis det havde stået på længe, og der ikke var nogen, der havde fe-jet, dækkede det næsten gulvet. Der blev fejet en gang om dagen, vil han mene. De arbejdede i flerholdsskift. Der blev fejet, når der var tid. Han har selv tidli-gere været ved at falde, måske 10 – 15 gange. Der lå dog også andre ting, man kunne falde i. De har indbyrdes talt om, at det var et problem. At det var træls, når de skulle over at reparere på maskinerne, at de skulle gå i kugler. Han har ikke drøftet det med arbejdslederen. Han ved ikke, om andre har gjort det. Han er også tidligere faldet, men der har det bare givet overfladiske blå mærker.
Han ved, at der er lavet ændringer efter hans ulykke. Der er kommet riste over hullet, så man ikke kan falde ned i hullet. Måske kunne man have tætnet slyn-grenseren bedre. Det var også en af deres opgaver. Der var også kugler rundt om den anden slyngrenser, der var nyere. Hvor mange kugler, der kom ud, af-hang af, hvilke emner der blev kørt igennem. Det var det ikke med den ældste, da der her som regel blev kørt flade emner igennem.
På ulykkesdagen var han og hans kollega, Vidne 1, i gang med at lave noget udsugning ovenpå maskinen. De kravlede ned ad den stige, der er monteret på siden af maskinen. Hans kollega, Vidne 1, kravlede først og kom over på gulvet. Han selv kom bagefter, og da han ville stige over på den faste del/gulvet, gled han i nogle kugler, der lå på gulvet. Han greb ud efter kollegaen Vidne 1, men han
11
fik kun fat i hans lomme, og han husker, at Vidne 1's nøgler faldt ud. Han greb bagud og greb fat i stigen og faldt ned og hang der, og det, Vidne 1 så så, var, at han så havde sat sig ned. Han faldt ned i den ”skyttegrav” , der var mellem ma-skinen og gulvet. Den var ca. 1 meter dyb. Der var 60 cm fra stigen over til gul-vet. Han havde ikke noget i hænderne. Han mistede fodfæstet, fordi der lå kug-ler på gulvet. Det var ikke helt sort, men der lå mange kugler.
Forevist videoen, hvor man ser den omhandlede slyngrenser, har Sagsøger forklaret, at han mener, at rullerne er der, hvor emnerne kom ud af slyngrenseren. Den gule stige var den, han var på vej ned ad. De riste, man ser, var der ikke den gang. Der var ”skyttegraven” , der var ca. 60 cm bred, som man ser neden under ristene. Han skulle fra stigen over på betongulvet. Han vil mene, at det refererer til kuglerne, når der på advarselsskiltet står ”glat” . Der var ikke oliespild eller andet, der kunne gøre gulvet glat.
Vidne 1 var kommet over på gulvet og stod og talte med nogle kolleger, da han var på vej ned af stigen. Han var bag Vidne 1's ryg, da han gik ned ad stigen. Han faldt bagover og greb fat i stigen, og da han havde afbødet faldet, satte han sig. Han oplevede en stærk smerte i skulderen. Han kunne ikke noget og sagde, at han tog hjem med det samme. Han kunne ikke arbejde videre og gik hen til ar-bejdslederen og sagde, at han tog hjem, fordi han var faldet ned, og der var sket en skade.
Det er rigtigt, at han på ulykkestidspunktet havde været på deltid i en 14 dage. Han var under optrapning. Han skulle op på fuld tid. Der var ikke aftalt en fast dato. På ulykkestidspunktet var han oppe på 26 timer om ugen og ugen efter skulle han have været op på 32 timer om ugen.
Inden arbejdsulykken havde han stadig gener efter scooterulykken i form af smerter, men han havde mere bevægelighed, og han skulle gøre øvelser med elastik for at få opbygget, at han kunne få armen over skulderhøjde. Efter faldet mærkede han en straks smerte i skulderen, som om den blev trukket af led. Han havde haft smerte i skulderen, men om det var samme sted, vil han ikke kunne sige. Han synes, smerten var anderledes, og det gjorde mere ondt. Han fik efter-følgende at vide, at den var blevet trukket af led. Det kunne ses på nogle af de billeder, der blev taget.
Hvis ristene havde været der, var det ikke sket. Så var han bare gået ned og havde stået. Så havde han ikke skullet skræve over. Han ved ikke, om ristene blev sat op på grund af hans ulykke.
Efter han blev raskmeldt i september 2019, var han nødt til at finde et nyt job, da han var blevet afskediget. Han kører i dag som lastvognschauffør hos Virksomhed A/S.
12
Han har ikke fået noget erhvervsevnetab, da han fik arbejde igen. Hans varige mén er, at han ikke kan arbejde over 90 grader, og han kan slet ikke arbejde som mekaniker, da det er for tungt. Han har konstant smerter og skal ”knække” sin arm, da der kommer ”luftlommer. De gener havde han ikke før arbejdsskaden. Han har søgt om genoptagelse af sagen hos AER og har været til speciallæge.
En af hans arbejdsopgaver var at tætne slyngrenseren. Der var ansat fejedrenge på virksomheden. Da han skulle hen og arbejde på slyngrenseren, var der ikke flere kugler på gulvet, end der normalvis var. Det var ikke sådan, at han tænkte, at der var færre eller flere, end der plejede at være. Han tænkte ikke, at han hel-lere måtte feje. Det var indbyrdes, at de havde talt om, at stålkuglerne var et problem.
Vidne 1 har forklaret, at han stod lige ved siden af, da Sagsøger faldt. Han er stadig ansat på Sagsøgte A/S. Han blev ansat for 10 år siden. Han er ansat til vedligehold. Han er elektriker. Han gik sammen med Sagsøger, og de lavede stort set det samme. Han har dog mere el-arbejde.
Som han mindes det, havde han og Sagsøger været op ad en lejder/en stige og gik oppe i den øverste del af maskinen. Han husker ikke, hvad de havde lavet. Det kan godt passe, at det var noget med udluftningen. Han mindes, at det var en lille ting, de var oppe at kontrollere. Han må være gået ned ad stigen først, og så gik Sagsøger ned. Maskinen står nede i et hul, der er en halv meter dyb. Fra lej-deren/stigen til gulvet var der 60 - 80 cm, og så er der en halv meters kant at stå op af. På en eller anden måde mistede Sagsøger fodfæstet på kanten, da han skulle op derfra og på betongulvet. Han mindes, at han stod nede i hullet og ventede på, at Sagsøger skulle op, men han er ikke helt sikker på det. Sagsøger fik i hvert fald fat i hans skulder eller noget, han er ikke helt sikker på det, men han hev i hvert fald i ham. Han husker, at Sagsøger mistede fodfæstet.
Der var kugler at gå i rundt omkring maskinen. Der var et stort skilt om, at det var glat. De har altid talt om, at de skulle være forsigtige og passe på, når de gik i det område. Han ved ikke, om Sagsøger mistede fodfæstet på grund af kuglerne, om han er gledet på kanten, eller hvad det var.
Slyngrenseren kører meget. Når der er gjort rent, ligger der ikke kugler. Der skal jo gøres rent. Det er faktisk værst, når der ligger få kugler. Hvis der ligger mange, glider man ikke i dem. Det er nok svært at undgå, at der ligger kugler omkring maskinen. Den mister stort set altid kugler, når den kører. Der er rest-kugler på stålet, der kører igennem. Det kan også ske i forbindelse med, at ope-ratøren hælder en sæk på den, eller hvis de renser filteret. De plejer at feje, in-den de går i gang med en opgave, hvis det er nødvendigt. Han mindes som
13
sagt, at det var en lille opgave, de skulle udføre. De skulle selvfølgelig gøre rent der, hvor de skulle arbejde, for ellers var det ikke til at arbejde.
Der er glat, og der er advarsler på væggene om det. Han er ikke selv faldet, men har været tæt på det. Han kan ikke sige, hvor ofte det har været. Han er op-mærksom på at passe på.
Han husker ikke, hvornår der er lagt riste. Han tror, at det var efter Sagsøgers fald, men husker det ikke. Han tror ikke, at de var der dengang. Der er i dag fire slyngrensere. Det kan godt passe, at der kun var to dengang. Det kan godt passe, at de var fra 2007 eller 2008. Der er problemer med kugler rundt om slyn-grenserne, også de helt nye. De gør meget ud af at sige til nye folk, at de skal passe på, når de går ind i området. Han mindes ikke, at de i øvrigt har talt om, at der skulle gøres noget ved det. På et tidspunkt blev ristene monteret.
Når de gik ned fra maskinen, gik de ned ad stigen og ned i hullet og trådte fra hullet op på betongulvet. På kanten ligger der en kabelbakke. Det stål kan også være glat. Han kan ikke sige, hvorfor Sagsøger mistede fodfæstet. Han så det ikke. Han mindes, at han stod med ryggen til, og at Sagsøger fik fat i ham bag fra. Han ved ikke, om han vil sige, at det var deres pligt som vedligeholdelsesafdeling at gøre rent, inden de skulle udføre en opgave, men de skulle vide, at der kunne være glat i området, og var det nødvendigt, gjorde de rent eller bad operatøren om det. Det var også et spørgsmål om, at man ikke måtte få kugler ind i meka-nikken. De var selv ansvarlige for, at der var gjort rent, inden de gik ind i områ-det.
Vidne 2 har forklaret, at han stadig er ansat på Sagsøgte A/S. Han blev ansat for 9 år siden. Han er ”sikkerhedsmand” . Det har han været i ca. 5 år. Han var lige blevet det, da Sagsøger faldt.
Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med ulykken, men det var tæt på, at det var sket. Han ved ikke, om det var samme dag. Han fik fra Vidne 1 oplyst, at denne nærmest havde grebet Sagsøger, da han faldt bagover. Han så ikke selv faldet. Han ved ikke, hvad årsagen til faldet var.
Alle, der er rundt omkring maskinen, ved, at det ikke kan undgås, at der er kugler, og at det kan være et problem at stå fast. Man skal se sig for. Der er næ-sen altid kugler. Hvis der lige er gjort rent, er der få timer, hvor der ikke er kug-ler, men der kommer hele tiden kugler ud fra maskinen. Kuglerne ligger vel i et par meter ud fra maskinen. Kuglerne bliver ikke fjernet hver dag, så kunne de ikke lave andet. Problemet er, at de små stålkugler hele tiden slider jernet, og der kan også være utætheder ved gummilister. Maskinen får med tiden utæthe-der. Det er ikke muligt at tætne den helt. Han ved ikke, hvor gammel slyngren-seren er. Den er vel 10 - 15 år.
14
Han husker ikke, hvornår ristene blev sat op. Han tror, at de blev sat op for at man kunne gå ved maskinen i gulvhøjde og stå bedre fast. Han har en enkelt el-ler to gange været ved at falde på grund af kugler, men det var ikke omkring maskinen. De kugler skal man passe på over hele fabrikken, når de ligger og ikke bliver fjernet. De har ikke drøftet, hvordan de kunne gøre det bedre. De har drøftet nogle andre ting ved slyngrenseren.
Vidne 3 har forklaret, at han er sikkerheds- og vedligeholdelsesansvarlig på Sagsøgte A/S. Det var han også i 2019. Han hørte om Sagsøgers hændelse samme dag. Han har anmeldt ulykken som en arbejdsskade, fordi der er pligt til det. Han har skrevet anmeldelsen af den 8. marts 2019. De oplysninger, han har skrevet om hændelsen, har han fra Vidne 1. Vidne 1 kom samme dag og sagde, at hvis der blev en anmeldelse, var der ikke noget i det, for det var Vidne 1, der tog imod ham, og det var en helt almindelig ”sidde ned” . Ved det forstår han, at det var at sidde ned på sin bagdel. Hvis Vidne 1 havde sagt, at Sagsøger var faldet bagover, havde der stået det. Som han forstod det, satte Sagsøger sig over mod Vidne 1, men han har ikke set det.
Der var sået tvivl om, hvorvidt Sagsøger skulle ind og arbejde igen. Der var tanker om, at der kunne komme en arbejdsulykke. Han tror også, at det var derfor, Vidne 1 kom samme dag. Det er Vidne 1's ord, lige efter det var sket.
Det kan ikke undgås, at der kommer kugler omkring en slyngerenser. Der bli-ver fejet flere gange om dagen. De gør operatørerne. De skriver op, når de gør det. Det skulle overholdes. Generelt var det gjort godt nok. Når vedligehold skulle lave en opgave, vidste de godt, at de selv skulle gøre rent, hvis der var behov for det.
Han ved ikke, om ristene var der på det tidspunkt, men det tror han, at de var. Da han bad Vidne 1 vise ham, hvordan det var sket, fjernede de ristene. Han ved ikke, om ristene er kommet før eller efter hændelsen. De var der i hvert fald en måned efter. De var der ikke fra start den gang.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstanden:
”…
ANBRINGENDER:
HÆNDELSE OG ANSVAR
15
Efter sagsøgers enslydende og gentagne beskrivelse af ulykken til grund, som beskrevet i de nævnte bilag, gøres det gældende, at retten kan lægge sagsøgers beskrivelse af hændelsesforløb til grund.
Det bemærkes, at de riste, der ses på bilag A, ikke var der på ulykkes-tidspunktet.
Det gøres gældende, at sagsøgte som arbejdsgiver har tilsidesat arbejds-miljølovens §§ 16, 17, stk. 2, 38, 42 og 45 med tilhørende bestemmelser.
Sagsøgte skal som arbejdsgiver sikre sig, at arbejdet finder sted under betryggende forhold, og såfremt produktionen indebærer, at der falder ting på gulvet, der øger faldrisikoen, så påhviler det sagsøgte at lave procedurer, der begrænser risikoen.
Der burde således have været procedurer for fejning det pågældende sted, idet det har været et velkendt problem, at maskinen ikke var tæt, og at kugler løb ud af den. Det er i den forbindelse uden videre oplagt, at der er en faldrisiko, hvis man træder på kugler af den størrelse på et betongulv.
At der kan være kugler i hullet omkring maskinen, er forventeligt, men på gulvarealet omkring maskinen, skal der være procedurer, der sikrer en løbende rengøring/fejning af arealet, så det er sikkert at færdes det pågældende sted.
På gulvarealet omkring maskinen, har der ikke været procedurer, der sikrer en løbende rengøring/fejning af arealet, så det er sikkert at færdes det pågældende sted.
Da årsagen til ulykken er kuglerne på gulvet, så har sagsøgte pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af den indtrufne skade.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke fra sagsøgers side foreligger erstatningsretlig relevant egen skyld.
ÅRSAGSSAMMENHÆNG
For så vidt angår sagsøgers sygeforløb, så gøres det gældende, at ar-bejdsulykken har forårsaget sygeperioden frem til den 22.9.2019 (bilag 1).
16
Det fremgår af Retslægerådets svar i sagen (spørgsmål 4, 5 og C), at den mest sandsynlige forklaring på sagsøgers gener (delvis overrivning af sene – med deraf følgende skuldersmerter) er arbejdsskaden.
Det erstatningsretlige krav, der skal være opfyldt, følger af medvir-kenslæren (U2012.1838H og U2013.508H). Den ansvarspådragende handling skal således alene være medvirkende til skadesforløbet/syge-meldingen.
Det gøres på baggrund af det lægelige materiale samt Retslægerådets svar gældende, at sagsøger har dokumenteret, at der er årsagsforbin-delse mellem faldepisoden og sygefraværet frem til 22.9.2019.
…”
Sagsøgte A/S har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstan-den:
”…
ANBRINGENDER:
1. Sagsøgers sagsfremstilling er ikke korrekt.
I den forbindelse skal Sagsøgte A/S blandt andet henvise til, at sagsø-gers beskrivelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med hændelsen den 27. februar 2019 ikke er korrekt.
Sagsøgte A/S skal i den forbindelse blandt andet henvise til, at hæn-delsen den 27. februar 2019 efter det for selskabet oplyste skulle have fundet sted, da sagsøger var på vej op fra hullet omkring maskinen. Endvidere skal Sagsøgte A/S henvise til, at det på det foreliggende grundlag ikke er bevist, at årsagen til hændelsen den 27. februar 2019 var, at sagsøger gled i metalkugler.
Den anmeldelse af hændelsen den 27. februar 2019 som en arbejds-skade, som Sagsøgte A/S foretog (bilag 2), er udfærdiget på baggrund af de oplysninger, som selskabet modtog efter hændelsen.
I anmeldelsen anførte Sagsøgte A/S blandt andet følgende:
” Da Sagsøger ville gå op på kanten, væltede han bagover, han fik fat i sin kollega med den ene hånd og i en stige med den anden hånd, så det blev efter kollegaens udsagn, kun en ganske almindelig "sidde ned" situation.
17
Sagsøger har arbejdet på deltid i en længere periode på grund af en styrt på knal-lert, hvor han brækkede flere ribben, flækkede et skulderblad og fik hul i den ene lunge.
Vi anmelder skade fordi det er lovpligtig, vi er dybt uenig i at skaden har betyd-ning for hans helbred…”
2. Sagsøgte A/S er ikke erstatningsansvarlig for hændelsen den 27. fe-bruar 2019.
I den forbindelse skal Sagsøgte A/S henvise til, at sagsøgers arbejde var forsvarligt tilrettelagt fra selskabets side, herunder med hensyn til arbejdsstedets indretning m.v.
Medarbejderne hos Sagsøgte A/S, herunder sagsøger, var bekendte med, at metalkugler fra slyngerenseren, som måtte komme ud på gul-vet, skulle fjernes med kost og skovl, som forefandtes ved slyngerense-ren, hvilket medarbejderne da normalt også gjorde.
3. Sagsøger har udvist egen skyld.
I den forbindelse skal Sagsøgte A/S henvise til, at hændelsen den 27. februar 2019 må tilskrives sagsøgers egen uagtsomme adfærd.
4. Sagsøger har ikke krav på erstatning og godtgørelse som følge af hændelsen den 27. februar 2019, selvom Sagsøgte A/S måtte være er-statningsansvarlig for hændelsen.
Dette skyldes, at sagsøger ikke har bevist, at han har været uarbejds-dygtig og ”syg” i erstatningsansvarslovens § 3’s forstand som følge af hændelsen den 27. februar 2019.
I den forbindelse skal Sagsøgte A/S blandt andet henvise til, at Retslæ-gerådet i forbindelse med besvarelsen af de af parterne stillede spørgs-mål blandt andet har anført,
• at det på baggrund af de objektive undersøgelser af sagsøger ikke kan afgøres, om den delvise overrivning af løftesenen i sagsøgers skulder, som blev udbedret ved operationen i april 2019, var forårsaget af hæn-delsen den 27. februar 2019, jfr. rådets besvarelse af spørgsmål 7,
• at den delvise overrivning af løftesenen i sagsøgers skulder kan være forårsaget andre forhold end hændelsen den 27. februar 2019, herunder
18
det højenergitraume, som sagsøger havde været udsat for forud for hændelsen den 27. februar 2019, jfr. rådets besvarelse af spørgsmål A,
• at sagsøger på tidspunktet for hændelsen den 27. februar 2019 fortsat var rekonvalescent efter det højenergitraume, som han havde været ud-sat for forud for hændelsen den 27. februar 2019, jfr. rådets besvarelse af spørgsmål 5, og
• at vurderingen af varigheden af en eventuel forværring af sagsøgers skuldersymptomer, som måtte være en følge af hændelsen den 27. fe-bruar 2019, er forbundet med stor usikkerhed, jfr. rådets besvarelse af spørgsmål 5.
Som det fremgår af de af sagsøger fremlagte lønsedler (bilag 1) og over-sigten over sagsøgers sygefravær i 2019 (bilag B), havde sagsøger på tidspunktet for hændelsen den 27. februar 2019 endnu ikke genoptaget sit arbejde på fuld tid efter det højenergitraume, som han havde været udsat for forud for hændelsen den 27. februar 2019.
Såfremt hændelsen den 27. februar 2019 måtte have haft betydning for sagsøgers uarbejdsdygtighed i den periode, for hvilken sagsøger har fremsat krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, da har sagsøgers sygdom og uarbejdsdygtighed i perio-den også været en følge af andre forhold end hændelsen den 27. februar 2019, herunder det højenergitraume, som han havde været udsat for forud for hændelsen den 27. februar 2019, og sagsøger har i givet fald højest krav på delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgø-relse for svie og smerte.
…”
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, der er an-ført i påstandsdokumenterne.
Rettens begrundelse og resultat
Efter Sagsøgers forklaring for retten, der er i overensstemmelse med de oplysninger, han tidligere har givet om ulykken, sammenholdt med sa-gens øvrige oplysninger, og når henses til, at hans kollega Vidne 1, der var til stede, for retten har forklaret, at han ikke så, hvorfor Sagsøger mistede fodfæstet, da han stod med ryggen til, lægges det til grund, at Sagsøger i forbindelse med, at han havde udført arbejde for Sagsøgte A/S på slyngrenseren, gled i kugler fra slyngrenseren, der lå på gulvet, da han skulle fra stigen over på gulvet, og at han greb ud efter kollegaen, men ikke fik
19
fat i denne, og at han derfor greb bagud og fik fat i stigen med venstre hånd, og faldt ned i ”hullet” mellem slyngrenseren og gulvet, han skulle over på.
Sagsøger blev den 25. april 2019 opereret for en påvist delvis over-rivning af løftesenen i skulderen. Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 5 sammenholdt med oplysningerne om den bevægelighed, Sagsøger havde opnået forud for ulykken den 27. februar 2019 efter knallertulyk-ken den 30. november 2018, og at Sagsøger var begyndt på en op-trapning af sin arbejdstid, efter at have været sygemeldt på grund af knallertu-lykken, finder retten det bevist, at der ved ulykken den 27. februar 2019 skete en skade på Sagsøgers venstre skulder, og at der var tale om en så-dan skade, at det må lægges til grund, at det efterfølgende sygeforløb blev ud-løst af ulykken den 27. februar 2019, og at den var medvirkende årsag til hele sygeforløbet frem til raskmeldingen den 22. september 2019, uanset Retslægerå-dets besvarelse på spørgsmål 5, om at en varighedsvurdering af en eventuel for-værring er forbundet med stor usikkerhed.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der på tidspunktet for ulykken den 27. februar 2019 ikke var riste hen over ”hullet” mellem slyngrenseren og gul-vet. Det lægges videre til grund, at der næsten altid lå kugler fra slyngrenseren rundt om maskinen, herunder på gulvet, i en radius af i hvert fald et par meter, og at flere af de ansatte havde været ved at falde i kuglerne. Under hensyn til ri-sikoen for, at de ansatte hos Sagsøgte A/S kunne falde i kuglerne, navnlig når de havde arbejdet på slyngrenseren og skulle tilbage på gulvet, hvad enten det skete ved at træde hen over ”hullet” eller gå op derfra, finder retten, at Sagsøgte A/S burde have truffet yderligere foranstaltninger til imødegåelse heraf. Retten finder herefter, at Sagsøgte A/S ikke har sørget for, at arbejdsstedet var indrettet fuldt forsvarligt, og at Sagsøgte A/S derfor er ansvarlig for den skete arbejdsskade. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøger har udvist en egen skyld, der kan begrunde en nedsættelse af Sagsøgte A/Ss ansvar. Sagsøgte A/S findes derfor erstatningsansvarlig overfor Sagsøger. Efter oplysningerne om, at Sagsøger blev opereret den 25. april 2019 og om det efterfølgende forløb, hvor han gik til be-handling ved fysioterapeut og var sygemeldt, findes Sagsøger både at kunne kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte for hele perioden som påstået. Sagsøgers påstand tages herefter til følge med rente som påstået.
Efter sagens forløb, dens udfald og størrelsen af sagsgenstanden skal Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger med 41.120 kr. Heraf er 4.960 kr. til udgiften til retsafgift, 160 kr. til udgift til vidneførsel og 36.000 kr. er til udgiften til advokat.
THI KENDES FOR RET:
20
Sagsøgte A/S, skal til Sagsøger, betale 151.187,47 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16, fra den 24. marts 2020.
Sagsøgte A/S skal til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 41.120 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 24-10-2023 kl. 12:33
Modtagere: Advokat (H) Ulrik Christrup, Advokat (H) Martin Haug, Retslægeråd Civilstyrelsen, Sagsøger, Sagsøgte A/S, Mandatar Fagligt Fælles Forbund