Dom
RETTEN I HOLBÆK
DOM
afsagt den 30. maj 2023
Sag BS-4330/2021-HBK
Sagsøger
(advokat Stig Nielsen)
mod
Sagsøgte
(advokat Sebastian Ekholm Scheffmann)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har den 1. februar 2021 modtaget sagen, der vedrører et spørgsmål om, hvorvidt Sagsøgte har vundet hævd over et areal på en ejendom, der ejes af Sagsøger.
Sagsøgeren har fremsat følgende påstande:
”Principalt:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har vundet hævd på det i Lan-dinspektør Vidne 1's erklæring om Skelforretning af den 14/12—2020 anførte areal.
2
Subsidiært:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har vundet hævd på den del af, det i den principale påstand omhandlede areal, som ikke er en græsplæne.”
Sagsøgte har påstået frifindelse og har nedlagt påstand til selvstændig dom om, at sagsøger skal betale 96.837,19 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et mindre beløb efter rettens bestemmelse.
Overfor sagsøgtes selvstændige påstand har sagsøgeren påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Oplysningerne i sagen
Den 10. december 2020 blev der af landinspektør Vidne 1 med bi-stand af kort- og landmålingstekniker Person 1 afholdt en skelforret-ning på Adresse 1 og Adresse 2, By, vedrørende skellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, Kalundborg Kommune, der angår området for denne sag.
I erklæringen af 14. december 2020 om skelforretningen er det bl.a. anført:
”
Tingbogen
Ifølge tingbogen er Sagsøgte ejer af Matrikel nr. 1, Adresse 1, By, og har været ejer siden 01.05.1996.
Ifølge tingbogen er Sagsøger ejer af Matrikel nr. 2, Adresse 2, By, og har været ejer siden 13.05.2019.”
…
Konklusion
…
”
Person 1 og undertegnede målte de stykker af støttemuren, som lå nede af skrænten i skoven. Det var de stykker som Sagsøgers gartnere havde fjernet og lagt ned af skrænten. Støttemuren var tydeligt helt lige i overfladen og "det sidste stykke"havde en skrå afskåret afslutning. Dette stykke var let genkendeligt blandt styk-kerne. Sammenlagt lå der godt 4 meter støttemur - ikke kun ca. 2 meter som Sagsøger og SN havde fremlagt. De godt 4 meter støttemur var også målt af Skel.dk
- støttemuren var i maj 2019 stadig intakt og blev indmålt og indtegnet som en
3
rød/brun streg på bilag 6.
Rækken af træer og hækplanter står på en naturlig skråning-overkant, som en naturlig afgrænsning af plateauet uagtet hvor gamle de måtte være. Fra pla-teauet går det meget stejlt nedad. ½ -1 meter den af skråningen stod der nogle stød af gamle træer. De har muligvis på et tidspunkt udgjort en naturlig afgræs-ning mellem den brugte areal og skoven på Matrikel nr. 2. Dog virker det knap så sandsynligt, at nogen har brugt ½-1 meter af en stejl skråning, hvorfor skrå-ning-overkant virker som en naturlig afgrænsning.
Begge parter er enige i, at der var legetøj, kompostholder og græs på plateauet, hvilket indikerer havelig anvendelse. Det virker oplagt, at anvendelsen af pla-teauet er sket som en del af haven - dvs. hele det flade stykke ud til skråning-overkant.”
…
” Jeg konstaterede derfor på baggrund af udsagn fra parterne og egne undersø-gelser, at der er vundet hævd på plateauet og det lille område oven for støt-temuren.”
Under skelforretningen deltog parterne og deres advokater. I erklæringens kon-klusion er kort- og landmålingstekniker Person 1 angivet som Person 1. Sagsøgeren er angivet som Sagsøger, og sagsøgerens advokat, advokat Stig Nielsen, er angivet som SN.
Der er under sagen fremlagt oversigtskort og matrikelkort samt en række fotos for det omhandlede areal, og der er under hovedforhandlingen foretaget besig-tigelse af arealet.
Udgifterne til afholdelse af skelforretningen på 96.837,19 kr. er blevet betalt af sagsøgte.
Forklaringer
Partsforklaringer
Sagsøger har forklaret bl.a., at hun købte det omhandlede areal af
kommunen i 2019. Hun er ejer af Ejendom, som støder op til arealet. I 1960’erne købte hendes svigerfar Ejendom, og i 1977-78 overtog sagsøgeren og hendes ægtefælle ejendommen. Sagsøgeren bruger Ejendom som som-merhus, og gården er blevet brugt som sådan siden begyndelsen af 1970’erne. Hun er kommet regelmæssigt på Ejendom, og hun har færdedes på det areal, som hun nu har købt af kommunen. Hun er kommet der siden 1960’erne.
4
Hvert år er hun gået ned ad skråningen til bålpladsen. Det trekantede areal var tilgroet med træer og krat. Oppe på skråningen på det flade areal var der til-groet af høje træer og krat.
Kalundborg kommune valgte at gøre det flade stykke af arealet større i slutnin-gen af 1970’erne. På det trekantede område er der ikke fældet, før sagsøgeren blev ejer. I 2010 opdagede hun, at der stod en haveaffaldsbeholder og noget le-getøj på det flade stykke af det trekantede område. Sagsøgeren var der ikke til daglig. Hun har lagt mærke til støttemuren, der gik fra naboens grund og hele vejen hen og ud på kommunens grund. Den gik ca. 1½ meter ind på det trekan-tede område. Støttemuren var ca. 2 meter høj, og den del af støttemuren, der nu ligger i stykker nede på arealet, skal lægges oven på hinanden. Hun har ikke talt med sagsøgte om det omtvistede areal, forinden hun købte arealet af kom-munen. Hun ville gerne bevare skov og natur og lave en botanisk have og det var baggrunden for hendes køb af arealet i 2019.
Efter købet blev der i samarbejde med sagsøgers Advokat, sat et dyrehegn op, så rådyr ikke kunne spise af planterne. Advokat lavede et udkast til et brev til sagsøgte om at fjerne tin-gene fra arealet. Sagsøgeren fik skåret en alpesti, og støttemuren væltede, da stien blev etableret. En gartner fjernede træer og buske fra arealet, og der blev fjernet meget. På et tidspunkt blev sagsøgeren tilbudt 10.000 kr. for arealet, og sagsøgtes advokat har også sagt, at der kunne plantes snebær på arealet.
Landinspektøren har målt det sidste stykke af støttemuren, der nu var væltet, til at skulle udgøre 4 meter. Sagsøgeren har ikke målt muren men mener, at dette stykke var ca. 2 meter. Første gang hun registrerede affaldsbeholderen i brug var i 2010. Skel.dk kontaktede sagsøgeren og sagde, at sagsøgte ville have op-målt arealet. Hun talte med kommunen om benyttelsen af arealet, da hun skulle købe i 2019.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at han købte sin ejendom
den 1. maj 1996 sammen med sin daværende kone. De kendte ejendommen i forvejen. Sagsøgte og hans tidligere kone boede på ejendommen sammen med deres to børn, født i 1994 og 1996. De har brugt det omtvistede areal som en del af haven, og arealet var indhegnet med et trådnet i hegnet. Børnene har brugt arealet til at lege på, og de har bygget en hule har begravet en masse kæledyr på arealet. Sagsøgte har luget ukrudt på området. Der er ikke andre end sagsøgte og hans familie, der har brugt arealet.
På den anden side af sagsøgtes ejendom er der en fold, hvor der gik køer. Kom-munen ejede skovarealet med bålplads og parkeringsplads for børnehuset. Støt-temuren havde en længde på 4-4½ meter, før den blev knækket af og faldt ned
5
over arealet. I 2010 så arealet ud på samme måde som i 2000. Sagsøgte har al-drig indgået en aftale om, at arealet skulle afstås mod beplantning af snebær.
Forevist en række fotos fra ekstraktens side 80 til 82 har sagsøgte oplyst, at det er fotos som den forrige ejer har sendt til sagsøgte. Det kaninhus, som kan ses, stod på arealet, og støttemuren stod bagved.
Når de fik besøg, var de besøgende ikke i tvivl om, at arealet var en del af sagsøgtes have. Sagsøgte har ikke fældet noget på den del af det trekantede om-råde, der er græsplæne. Op ad skråningen har sagsøgte klippet buske og en busk ovenfor støttemuren. Han har jævnligt beskåret arealet og beskåret oven-for støttemuren også.
Sagsøgtes børn har leget på skråningen fra 2002 indtil 2014/2015, da de flyttede hjemmefra. Børnene spillede fodbold i haven, og de har i den forbindelse brugt det trekantede areal, hvorfra de har hentet bolde. Børnene har bygget hule på skrænten og de har leget i hulen i 3-4 år. Børnene har brugt arealet fra de var ca. 5-6 år til de var 12-13 år. Sagsøgte har vedligeholdt støttemuren men har ikke kunnet nå at vedligeholde den del af støttemuren, der nu er væltet. Han har be-skåret buske og grene på skråningen og klippet hæk. Skråningen er blevet brugt som en del af sagsøgtes have. Han har beskåret buske helt oppe ved hækken ved folden. Hækken slutter ved den øverste skelpæl.
Vidneforklaringer
Landinspektør Vidne 1 har vedstået sin erklæring om skelforretning
af 14. december 2020 og forklaret bl.a., at støttemuren, der nu er væk, er målt af skel.dk, der foretog målingen, forinden en del af støttemuren blev fjernet. De stykker af støttemuren, der er væltet, målte vidnet og hendes medhjælper i rumtal til 4 meter. De foretog målingen på baggrund af de stumper, der lå nede ad skråningen.
Forevist oversigtskortet, ekstraktens side 31, har vidnet forklaret, at punkt C udgør et endemål for den del af støttemuren, der nu er væltet. Støttemuren ville være endt i punkt C, såfremt den ikke var knækket af. Da vidnet var ude på arealet, så hun de fysiske ændringer. Til højre for stien var der skov, og til ven-stre for stien, har der været et plejet areal, som lignede en havedel. Området til højre og til venstre for stien er blevet anvendt på to forskellige måder. De for-klaringer, som hun fik på stedet, pegede på, at der området til venstre for stien bl.a. var brugt til kompost og legetøj. Der var ingen argumenter for at gå imod den forklaring, som sagsøgte gav om anvendelsen af området.
Vidnet afholder mange skelforretninger, og hun er vant til at få billeder af om-råder til brug for gennemførelsen af skelforretninger. Billederne og udtalelserne
6
understøtter som regel indholdet af den konklusion, der kan udarbejdes. De modtagne fotos indikerede ikke noget andet end de andre oplysninger, som vidnet modtog om bl.a. kompostbeholder og legetøj, plateau og stensætning og den fysiske afgrænsning.
Plateauet har været der i hævdstid, og det er understøttet bl.a. af sagsøgtes for-klaring sammenholdt med at Sagsøger ikke ejede arealet, da sagsøgte købte sin ejendom. Sagsøger har ikke indikeret, at hun har haft sin dag-lige gang på arealet eller haft en naturlig færdsel på området.
Vidnets konklusion bygger på en flerhed af oplysninger. Kommunen er enig i at der er vundet hævd for sagsøgte på området. Plateauet udgør den fladest belig-gende del af området af det omtvistede areal. Der er ingen grund til at betvivle, at de stykker af støttemuren, der er væltet, har stået i forlængelse af den del af støttemuren, der fortsat består. Gamle luftfotos viser bl.a., at støttemuren været længere, end dertil hvor den nu ender. For vidnet er der udøvet samme aktivi-tet på det omstridte område som på sagsøgtes ejendom eller have i øvrigt. Det omstridte område har været anvendt på en naturlig måde til have. Det er meget plausibelt, at der er foretaget anvendelse ned til 1½-1 meter af den stejle skrå-ning. Det har været en havelignende anvendelse.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han driver en entreprenørforretning.
Han udøver grovere landskabspleje. Han klipper hække og rydder buske. I 2019 fik han i opdrag af Sagsøger at etablere en alpesti. Hun havde etab-leret en rosenhave på sin grund og ønskede at forhindre dyr i at spise af bu-skene, og derfor blev der sat et hegn på det nye areal, som hun havde købt. Vid-net beskar træer. Han har ikke direkte fjernet buske. Det er vidnet, der har sat hegnet. På det flade areal på det trekantede område lå en komposttønde, og må-ske lå der noget legetøj. Tønden og legetøjet blev flyttet ind på den anden side af hegnet.
Vidnet har ikke beskåret mellem punkterne C-D og C-B, der er vist på over-sigtskortet på ekstraktens side 31. Han har ikke koncentreret sig om skrånin-gerne. Mellem punkt C og B var arealet mest skovagtigt. Der var små træer, bu-ske og bunddækning, og der var store træer. Vidnet har ikke været med til at fjerne støttemuren. Han ved ikke, om hans medhjælper har gravet en del af støt-temuren væk, men det har han nok gjort. Det var medhjælperen og Sagsøger, der lavede en plan. Vidnet har set rester af støttemuren. Vidnet mener, at udjævnet jord i det omstridte areal udgør en trekant. Kompostbeholderen og eventuelle legesager blev fjernet, da de lå på Sagsøgers grund.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han har haft Ejendom i forpagtning fra 1985-2008. Vidnet har efterfølgende bibeholdt forpagtningen af driftsbygnin-gerne, og hans maskiner står der.
7
Forevist oversigtskortet, ekstraktens side 31, har vidnet oplyst, at han ikke har forpagtet Matrikel nr. 3, men han havde en opsynsopgave med matriklen. Han har haft sin ugentlige gang på Ejendom og han har også holdt opsyn på Matrikel nr. 3. Han har ikke haft opsynsopgaver på Matrikel nr. 4. Han har gået på Matrikel nr. 3 en gang om måneden, og han har haft lejlighed til at se på Matrikel nr. 4. Han gik ikke ned i skoven. Trekantsarealet har ikke været synligt for vidnet fra Matrikel nr. 3. Han har aldrig haft en for-nemmelse af et trekantsareal. Arealet er fremstået som krat og høje træer med stammer på 20-25 cm i diameter. Der var ingen distinktion i beplantningen. Hele arealet fremstod skovagtigt. Hvis der havde stået et gyngestativ på arealet, mener vidnet, at han ville kunne have set det fra Matrikel nr. 3. Udsy-net fra Matrikel nr. 3 var meget begrænset, og han kunne skimte vejen ved vintertide, når der ikke var blade på træerne. Om sommeren, når der var blade på træerne, kunne han ikke få noget indkig til arealet. Vidnet har ikke lagt mærke til et gyngestativ og nogle kaninbure. Vidnet har set støttemuren, men har ingen fornemmelse for, hvor den starter, og hvor den slutter.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at hun har været gift med Sagsøgte
Sagsøgte, og at de har to børn sammen. De boede på ejendommen på Adresse 1, som de overtog den 1. maj 1996. Den 1. marts 2013 flyttede hun fra ejen-dommen, som Sagsøgte overtog.
Forevist oversigtskortet, ekstraktens side 31 og fotos side 124, har vidnet forkla-ret, at der i højre hjørne på fotoet side 124 stod en kompostbeholder, og der var grenaffald. Deres børn byggede huler på arealet, der var nedenfor støttemuren. De havde en masse små kæledyr, som blev begravet der, når de var døde. Det var på den flade del af arealet.
Forevist foto, ekstraktens side 82, har vidnet forklaret, at kaninburene var op-stillet, før de købte ejendommen. Det omstridte areal er blevet brugt alle årene. De indtog ikke et areal udover dette. Arealet blev brugt af sælgeren af ejendom-men som en naturlig del af haven, og det fortsatte vidnet og Sagsøgte med. Arealet ovenfor støttemuren var et jordareal, og der gik en lille sti op til folden. Børnene løb op til folden og sagde hej til hestene, og de løb ned til bålpladsen. Der var ikke andre, der brugte arealet, og vidnet og sagsøgte vedligeholdt arealet. De har aldrig tænkt på, at det ikke var deres areal.
Forevist foto, ekstraktens side 119, har vidnet forklaret, at det er taget på et tids-punkt mellem 2002 og 2004, da vidnet og sagsøgte havde deres plejebarn. Kom-postbeholderen stod på stedet vist med pilen til venstre på fotoet. Der er aldrig blevet indgået en aftale med nogen om brugen af arealet. Der var aldrig nogen-sinde nogen, der fortalte, at det ikke var deres område, heller ikke nogen fra kommunen. Børnene gik op til folden og sad der. Det var fra ca. 2013 og 13-14
8
år frem. Sagsøgte og vidnet passede arealet og tænkte kun, at det var deres grund, hele vejen op til folden.
Forevist oversigtskortet, ekstraktens side 31, har vidnet forklaret, at støttemuren sluttede længere fremme end punkt B og gik mod punkt C. Mellem punkterne C og B var der en skråning, hvor børnene legede. Mellem punkt C og D var der det flade areal.
Vidne 5 har forklaret bl.a., at han er sagsøgtes tidligere svigerfar.
Han har været statsautoriseret ejendomsmægler og gennemgik ejendommen med sælgeren i 1996. Han har haft sin gang på ejendommen i tiden, efter at ejendommen blev købt af sagsøgte og vidnets datter i 1996, og indtil de blev skilt. Han kom jævnligt på ejendommen, og op mod folden var der en støt-temur. Udenfor støttemuren var der en hæk ind mod folden. Der var hæk på toppen af støttemuren.
Forevist oversigtskortet, ekstraktens side 31, og foto, ekstraktens side 51, har vidnet forklaret, at det trekantede område til venstre for den røde linje blev brugt som oplagsplads for haveaffald, og der stod kaninbure. Der var en sand-kasse og gyngestativ på arealet, og børnene legede der. For enden af støttemu-ren gik der en skrænt ned til bålpladsen. Hæk og støttemur stødte sammen på stedet, der er vist i hjørnet på fotoet.
Arealet ovenfor støttemuren og ud mod folden blev vedligeholdt af Sagsøgte. Vid-net har aldrig set andre komme på det stykke. Vidnet har set skelpælene, der nu er sat som vist på oversigtskortene på punkterne A, B, C og D. Børnene brugte hele det omstridte areal, også der hvor arealet skrånede. De legede på skrånin-gen.
Vidne 6 har forklaret bl.a., at han købte ejendommen Adresse 1 den 20. november 1981, og at han solgte den til Sagsøgte i 1996. Da vidnet overtog ejendommen, inddrog han flere arealer på ejendommen. Der stod et hegn, der var opsat med plastik fra vejen til ejendommen. Hegnet sluttede for enden af støttemuren.
Forevist foto, ekstraktens side 51, har vidnet forklaret, at skellet gik skråt ned mod Adresse 1 for enden af støttemuren. Støttemuren gik ud over den røde linje på fotoet.
Forevist fotos, ekstraktens side 80-82, har vidnet forklaret, at det bl.a. er et foto af vidnets kone og deres datter. Kaninburene stod ude i hjørnet op mod støt-temuren. De pågældende fotos er taget i maj 1990. Området var en naturlig del af haven. Vidnet slog græs på området, og børnene legede der. Ovenover støt-
9
temuren var plantet snebær og en tjørn. Beplantningen var der, da vidnet over-tog ejendommen, og vidnet passede beplantningen. Der kom ikke andre der.
Parternes synspunkter
Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført:
”Vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand gøres det gældende,
at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for at have vundet hævd på det areal som han har indledt Skelforretning om og som landinspektør Vidne 1 ved sin erklæring om Skelforretning har fundet at der er vundet hævd på,
Subsidiært såfremt retten måtte finde at der er vundet hævd er der alene vundet ret til brug og ikke ejendomsret,
at de af sagsøgte vedlagte bilag ikke dokumenterer hverken tidsperio-dens længde eller at der fundet en intensiv brug sted, der kan medføre hævd,
at de observationer, som landinspektør Vidne 1 og landin-spektør fra Skel.dk Person 2 har foretaget ikke dokumenterer at der er vundet hævd. Det dokumenterer alene forholdet på besigtigelsestids-punktet. Det kan ikke tillægges bevisværdi i forhold til hævd.
at støttemuren som udgør skel mellem parternes grunde, Matrikel nr. 3, Adresse 3 og Matrikel nr. 1, Adresse 1, By er uden betydning for hævdspørgsmålet, som vedrører Matrikel nr. 2,
at det bestrides, at brugsgrænsen har været beliggende det samme sted, siden sagsøgte overtog Adresse 1 i 1996. Dette kan ikke lægges til grund og det kan heller ikke lægges til grund, at tidligere ejer have måt-tet rådet over arealet på tilsvarende måde, idet arealet tidligere har væ-ret beplantet og idet det er sagsøgte selv, der har fjernet beplantningen,
at sagsøgte ikke har gjort brug af arealet i hævdstid og med en sådan in-tensitet, at der kan vindes hævd,
at forudsætningen for at der er vundet ejendomshævd er, at det areal, som der kræves hævd over fremstår som værende en del af den hæv-dende ejendom,
10
at det efter arealets fremstående, er således mere nærliggende, at sagsøgte må have gjort en delvis brug af græsplænen end af skråningen
og det har | høj grad formodningen i mod sig, at sagsøgte har gjort
brug af skråningen i det omfang, der kan begrunde hævd,
at det derfor gøres subsidiært gældende, at såfremt retten måtte finde,
at sagsøgte har vundet ejendomshævd over græsarealet, så er der ikke vundet hævd på skråningen. Skråningen fremstår ikke som en del af sagsøgtes ejendom og har heller ikke været passet af sagsøgte. Det for-hold at sagsøgtes børn angiveligt på et tidspunkt har begravet kæledyr på skråningen, gør ingen forskel herpå.
at det bestrides at sagsøger har udvist retsfortabende passivitet over for sagsøgte vedrørende nogen del af det omtvistede areal.
at sagsøger ikke har givet anledning til konflikten og at sagsøgeren såle-des ikke, uanset sagens resultat, skal bære de fulde udgifter til skelfor-retningen, således som sagsøgte påstår,
at omkostningerne til Landinspektøren skal afholdes af sagsøgte som er rekvirent på skelforretningen,
at betalingsspørgsmålet vedrørende skelforretningen i høj grad afhæn-ger af afgørelsen vedrørende sagsøgers påstand, idet sagsøgte under alle omstændigheder ikke kan få betaling for skelforretningen, hvis ret-ten tilsidesætter sagsøgtes påstand om hævd,
at uanset om sagsøgte måtte få helt eller delvist medhold i sin påstand om hævd, så skal sagsøgte selv afholde udgiften til Landinspektør, subsidiært hovedparten af udgiften til Landinspektør på grund af sagen konkrete omstændigheder, idet skelforretningen har været ubegrundet. I den forbindelse bemærkes det, at sagsøgte ikke, forud for at sagsøger opsatte hegn, havde oplyst, at han påstår at have vundet hævd på area-let. Dette blev først oplyst til sagsøger efter at hegnet var opsat.”
Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført:
”at landinspektørens afgørelse af 14.12.2020 er korrekt, hvorfor afgørel-sen skal stadfæstes.
at sagsøgte har vundet ejendomshævd, jf. DL 5 – 5 – 1 på det omtvi-stede område, i henhold til skelerklæringen,
11
at området i hævdstid har fremstået som en integreret del af sagsøgtes have.
at det fremgår af den fremlagte skelerklæring, at både landinspektøren til skelfor-retningen og tidligere landinspektør fra Skel.dk, tydeligt har kunnet afgrænse og udpege det pågældende område både historisk og nu, hvorfor kriteriet om afgræsning må anses for opfyldt.
at det faktiske skel mellem sagsøgers og sagsøgtes ejendomme ikke er i overensstemmelse med matrikelkortet. Det faktiske skel, mellem ejen-dommene, fremgik i stedet for tydeligt i marken i form af en meget gammel støttemur, bevoksning mv.
at sagsøgte har rådet over området med sådan en intensitet, at det måtte have stået klart for alle og enhver, herunder sagsøger, at området tilhørte sagsøgte. Sagsøgte har således haft kompostbunke der, opbeva-ring af ting, begravet børnenes kæledyr, udøvet alm. brug, mv., samt i øvrigt passet og vedligeholdet arealet.
at sagsøgte altså har udøvet en ejers brug af hele arealet, som et tilsva-rende areal sædvanligvis ville være brugt af en matrikulær ejer.
at sagsøger selv har angivet, ved den afholdte skelforretning, at de blev opmærksomme på brugen af området ca. 14-15 år tidligere, hvorfor det ligges til grund, at brugsgrænsen har fremstået tilstrækkeligt tydeligt de sidste mange år. Sagsøgte er af den overbevisning, at sagsøger også tidligere må have været bekendt med sagsøgtes brug.
at der aldrig har været nogen modråden fra ejerne af sagsøgers ejen-dom, ligesom der ikke har været nogen aftale om bruge.
at sagsøger således også må have udvist retsfortabende passivitet over for sagsøgte, ved ikke tidligere at meddele ham, at han skulle været stoppet med sin brug og at sagsøgte har været i rette tro for at vinde hævd.
at brugsgrænsen har været beliggende det samme sted, siden sagsøgte overtog Adresse 1, By i 1996.
at sagsøgte derfor, som minimum, har rådet over det omtvistede om-råde i ordinær hævdstid. Da skelforholdene for ejendommen ikke har ændret sig siden sagsøgte overtog ejendommen Adresse 1, By i 1996, må det ligeledes antages, at tidligere ejere af ejendom-men har rådet over området på en tilsvarende måde.
12
at hævd går i arv, således at tidligere ejeres råden over området ligele-des skal inddrages i hævdsvurderingen.
at sagsøger selv har angivet, at der befandt sig legetøj og en kompostbe-holder på jordstykket, da sagsøger besluttede sig for at inddrage jords-tykket til sin ejendom, ved opsætning af det omtalte byggehegn.
at sagsøgers egenrådige ødelæggelse af den gamle bevoksning/hæk (altså dokumentation/beviser) mv. som tydeligt viste hvorledes områ-det gennem flere årtier havde set ud, må således tillægges processuel skadevirkning for sagsøger.
at sagsøgte ikke har været i (for)ond tro vedrørende den vundne hævd, da han blot har fortsat den brug, som arealet indbød til ved hans over-tagelse af ejendommen, og at sagsøgers oplysning om, at sagsøger har været bekendt med brugen de sidste 14-15 år uden, at hun har gjort no-get ved det – understøtter dette.
---
Til støtte for sagsøgtes selvstændige påstand gøres det gældende:
at sagsøger skal betale landinspektørens faktura på kr. 96.837,19, se bi-lag A, som sagsøgte jf. gældende regler som rekvirent af skelforretnin-gen i første omgang hæfter for, men som sagsøgte kan bede retten tage stilling til fordeling af, herunder om sagsøger skal bære hele- eller en andel af landinspektørens salær.
at skelforretningen alene var nødvendig, fordi sagsøger ændrede de faktiske forhold, som de ellers havde været i over 20 år på trods af, at sagsøgte allerede havde oplyst sagsøger om, at han mente at have vun-det hævd på området.
at sagsøgte fik medhold ved skelforretningen, og når det sammenhol-des med, at skelforretningen uden tvivl blev fremprovokeret af sagsø-gers handlinger med opsætning af stort byggehegn inde i sagsøgtes have, må sagsøger således også skulle afholde de omkostninger dette har medført.
at uagtet om sagsøgte får medhold i sin påstand om frifindelse, så skal sagsøger bære en andel af landinspektørens faktura, da sagsøger grun-det sin aggressive adfærd med opsætning af hegn mv. direkte gennem sagsøgtes have, har haft en væsentlig påvirkning af, at nærværende sag har været nødvendig at indlede.”
Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter.
13
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgtes forklaring om anvendelsen af det omhandlede areal på sagsøgerens ejendom er understøttet af de vidneforklaringer, der er afgivet af den tidligere ejer af sagsøgtes ejendom, Vidne 6, af sagsøgtes tidligere ægtefælle, Vidne 4 og af Vidne 5.
Det fremgår af forklaringerne, at sagsøgte og hans familie fra 1996 fortsatte med at bruge arealet som en naturlig del af haven, således som Vidne 6 i sin ejer-tid fra 1981 til 1996 havde anvendt arealet, herunder med opstilling af kanin-bure, og børnenes leg og færden på arealet og udnyttelsen heraf. Det fremgår også, at arealet i alle årene er blevet passet og vedligeholdt, bl.a. med beskæring af beplantning på skråningen ovenover en støttemur.
Efter de ovennævnte forklaringer, der fremstår sammenhængende og detalje-rede, lægger retten til grund, at det omtvistede areal har været anvendt af sagsøgte og hans familie som en naturlig del af deres have siden 1996, og at an-vendelsen er sket i fortsættelse af den tidligere ejers tilsvarende brug af arealet.
Sagsøgte har således rådet over arealet på en naturlig måde bestemt efter for-holdene i mere end 20 år, forinden sagsøgeren foretog ændring af de faktiske forhold og opsatte et hegn, der afskar sagsøgte fra et bruge arealet.
Herefter og med henvisning i øvrigt til at sagsøgtes råden over det afgrænsede område har været udøvet stadigt og med intensitet, finder retten efter en samlet vurdering, at der er grundlag for at statuere ejendomshævd for sagsøgte vedrø-rende arealet.
De forklaringer, der er afgivet af sagsøgeren og af Vidne 3, kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsøgtes påstand om frifindelse over for sagsøgerens principale og subsidiære påstand tages herefter til følge.
Skelforretningen kan anses for at have været nødvendig på baggrund af sagsø-gerens ændring af de bestående forhold, herunder med opsætning af et stort byggehegn, for at forhindre sagsøgtes berettigede råden over området.
Herefter findes sagsøgeren endeligt at skulle afholde de udgifter til skelforret-ningen, der foreløbigt er betalt af sagsøgte.
Sagsøgtes påstand til selvstændig dom herom tages derfor til følge.
14
Sagsomkostningerne fastsættes med henvisning til sagens karakter og værdi samt omfanget og resultatet som nedenfor bestemt. Der er herunder henset til, at hovedforhandlingen med besigtigelse af det omhandlede areal har været af-viklet over to retsdage.
Et beløb på 43.500 kr. er fastsat til dækning af passende udgifter til advokatbi-stand for sagsøgte, og et beløb på 2.620 kr. udgør retsafgiften vedrørende sagsøgtes betalingskrav.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren endeligt betale vidnegodtgørelsen på 8.488,72 kr. til landinspektør Vidne 1.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Sagsøger skal til sagsøgte betale 96.837,19 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. februar 2021.
Sagsøgeren skal til sagsøgte betale sagens omkostninger med 54.608,72 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 30-05-2023 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Stig Nielsen, Sagsøger, Sagsøgte, Advokat (L) Sebastian Ekholm Scheffmann