Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 22. april 2025
Sag BS-28769/2023-OLR
(19. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Stig Nielsen)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Bjarne Skøtt Jensen)
Retten i Holbæk har den 30. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-4330/2021-HBK).
Landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Gitte Rubæk Pedersen og Ulrik Birk Gotfredsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at han ikke har vundet hævd på det i landinspektør Vidne 1's erklæring om skelfor-retning af 14. december 2020 anførte areal, subsidiært at han ikke har vundet hævd på den del af det i den principale påstand omhandlede areal, som ikke er en græsplæne (skråningen).
Endvidere har Appellant, tidligere Sagsøger nedlagt påstand om frifindelse for beta-ling af omkostninger til skelforretningen, subsidiært betaling af et mindre be-løb.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet.
2
Supplerende oplysninger
Af oversigtskort udarbejdet af Virksomhed A/S Roskilde fremgår det i sagen omstridte areal, der er afgrænset af punkterne B, C og D:
Det er oplyst, at der fra pkt. C og vinkelret på det matrikulære skel (linjen mel-lem pkt. E og B) har været opført en støttemur, som fortsætter ind på Matrikel nr. 1. Området nord for støttemuren i området fra pkt. C til D består af terræn, der ligger i niveau med haven til Matrikel nr. 1 (kaldet plateauet). Området syd for støttemuren i området fra pkt. C til B består af en skråning med beplantning (kaldet skråningen).
Appellants, tidligere Sagsøger subsidiære påstand angår den sydlige del af arealet.
Forklaringer
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og landinspektør Vidne 1 har af-givet supplerende forklaring.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret bl.a., at han og hans daværen-de ægtefælle, Vidne 4, kendte haven og grunden til ejendommen beliggende Adresse 1 i By, før de købte ejendommen i 1996, idet de
3
kendte de tidligere ejere. Da de købte ejendommen, var de ikke bekendte med, hvor det matrikulære skel gik, men de regnede med, at det omtvistede areal var en del af deres grund. Sådan fremstod det. De troede, at skellet fulgte hækken, der gik op til støttemuren ved pkt. C. Inde i hækken var der et trådhegn. Da Appellant, tidligere Sagsøger i 2019 afleverede et brev med besked om, at de skulle flytte deres ting fra hendes grund, blev han klar over, at der var en uoverens-stemmelse mellem det fysiske og det matrikulære skel.
Forholdene på det omtvistede areal har ikke ændret sig i perioden fra 1996 til 2019. I 2019 opsatte Appellant, tidligere Sagsøger et byggehegn i det matrikulære skel. Stien, der går fra skoven og op mod marken på Matrikel nr. 3 og omkring pkt. C, blev først etableret i 2019 af Appellant, tidligere Sagsøger. Hun fjernede støt-temuren ved pkt. C og ind mod det matrikulære skel til hans ejendom, hvor stien blev anlagt med en hvileplads omkring pkt. C.
Området syd for støttemuren i det trekantede område i linjen fra pkt. C til B er en skråning, hvor der er snebær og andre buske til at holde på jorden. Hele skråningsarealet er beplantet med snebær og andre buske. Snebærrene var plantet med cirka en meters afstand helt op til linjen fra pkt. C til B. Han har passet skråningen, hvor han har klippet buskene ned og fjernet ukrudt. Han har passet den omtvistede skråning som en del af sin have – og på samme måde som skråningen på hans egen grund. Han har beskåret snebærrene tre til fire gange om året. Når han passede området, gik han helt op til folden ved Matrikel nr. 3, der var hegnet ind med et elhegn mellem hans ejendom og Matrikel nr. 3. Han har færdedes på skråningen, ligesom han har færdedes på græsplænen i haven.
Området nord for støttemuren i det trekantede område i linjen fra pkt. C til D er et plateau, der er i niveau med hans have. Området var en del af hans græsplæ-ne. Efter gravearbejdet og opsætningen af et byggehegn, som Appellant, tidligere Sagsøger satte i gang i 2019, er der ikke længere græs på arealet. På billederne ta-get af den tidligere ejer, Vidne 6, ses, at kaninburene er placeret ved pkt. C, hvilket kan ses ud fra træstammen i baggrunden, som stadig står der. Kaninbu-rene stod der ikke, da de købte ejendommen. Linjen mellem pkt. C og D består af hæk, træer og buske med et trådhegn. Han har klippet hækken en til to gange om året. Mens kommunen ejede grunden, klippede han også hækken på den anden side inde fra Matrikel nr. 2. Den var også klippet, da de købte ejendom-men i 1996. Hækken fremstod som en pæn lige afgrænsning mod Matrikel nr. 2 med en højde på halvanden til to meter.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at der indtil afgrænsningen mellem pkt. C og D er et naturligt plateau i niveau med haven til ejendommen på Matrikel nr. 1. Der har været græs i dette område, men græsset var blevet ødelagt i for-bindelse med, at der havde kørt maskiner på det. Skråning-overkant følger en forholdsvis lige linje fra pkt. E og drejer naturligt ved pkt. D ind til pkt. C.
4
På skråningen i den sydlige del af det trekantede areal er der omkring 2019 ble-vet anlagt en sti. Den anlagte sti går på Matrikel nr. 2 og uden om det trekante-de areal. Linjen fra pkt. C til B går på tværs af skråningen og er ikke naturligt afgrænset af en skråning eller andet. Ved vurderingen af den vundne hævds omfang ved skelforretningen den 10. december 2020 fandt hun, at hævden ikke gik længere end denne linje, da terrænet efter denne linje ind mod Matrikel nr. 2 ikke længere var naturlig for haven, men for skoven. For at statuere hævd skal hun være sikker på, at der er sket en anvendelse af området. Hun vurderede, at den vundne hævd heller ikke gik længere ind på Matrikel nr. 2 end til pkt. C. Efter dette punkt sås ikke nogen anvendelse fra ejeren af Matrikel nr. 1, ligesom støttemuren stoppede ved punkt C. I vurderingen af udstrækningen af den vundne hævd – og vurderingen af, om skellet skulle gå langs den tidligere støt-temur ind mod det matrikulære skel eller følge linjen fra pkt. C til B – indgik tillige, at området frem til linjen mellem pkt. C og B lignede den resterende del af skråningen, som løb langs Matrikel nr. 1 og dermed har været anvendt på samme måde, hvorfor området frem til denne linje ikke har været i brug af ejer-ne af Matrikel nr. 2. Denne del af skråningen havde samme beplantning og var vedligeholdt med beskæring af grene og med samme intensitet som den øvrige del af skråningen.
Hun er ikke i tvivl om, at støttemuren ind mod pkt. C er mere end 20 år gam-mel. Hun har set støttemuren på luftfotos, der går mere end 20 år tilbage i tid. Støttemuren var en til halvanden meter høj. Hun mener, at støttemuren er byg-get i forbindelse med udstykningen i 1970’erne og byggeriet af ejendommen på Matrikel nr. 1.
Hun kunne konstatere, at skråningen var vedligeholdt. Den var anvendt, og der var foretaget beskæring og klipning på samme måde som på den øvrige dels af skråningen på Matrikel nr. 1.
Hun vurderede ved skelforretningen tillige, hvorvidt der var tale om brugs-hævd frem for ejendomshævd. Der er en naturlig fysisk grænse mellem det tre-kantede areal og Matrikel nr. 2. Arealet har således ikke en naturlig sammen-hæng til matriklen, ligesom det ikke var blevet anvendt af ejerne af Matrikel nr. 2, men var anvendt af ejerne af Matrikel nr. 1. Derfor mener hun, at der er tale om ejendomshævd, og ikke om brugshævd.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det omstridte areal udgør ca. 23 m2 og er et trekantet areal beliggende på Matrikel nr. 2 ved det matrikulære skel til Matrikel nr. 1. Appellants, tidligere Sagsøger
5
principale påstand angår hele arealet, og den subsidiære påstand angår alene den sydlige del af arealet mellem pkt. C og B (skråningen).
Efter Danske Lovs 5-5-1 kan der opnås ejendomsret ved hævd, hvis der i 20 år er udøvet en ejers råden. Det er bl.a. en betingelse for at opnå hævd, at der er rådet på en måde, der må anses for naturlig for en ejer efter de stedlige forhold, og at denne råden er retsstridig.
Den nordlige del af arealet mellem pkt. C og D
Landsretten tiltræder, at det efter indholdet af erklæringen om skelforretning, fotomaterialet og de afgivne forklaringer fra navnlig landinspektøren, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Vidne 4 og Vidne 6 er bevist, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte siden 1996 og frem til 2019, hvor Appellant, tidligere Sagsøger opsatte byggehegnet, har rådet over den nordlige del af arealet mellem pkt. C og D, og herunder har anvendt og vedligeholdt arealet som en naturlig del af og på samme måde som den øvrige del af haven på Matrikel nr. 1 – og at arealet ikke har været benyttet af ejeren af Matrikel nr. 2. Landsretten finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering, at det er godtgjort, at der af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte igennem hele perioden har været udø-vet en ejers råden over arealet.
Herefter tiltræder landsretten, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har opnået ejendomshævd over den nordlige del arealet mellem pkt. C og D.
Den sydlige del af arealet mellem pkt. C og B
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at arealet, der består af en skråning ned mod Matrikel nr. 1, ikke har været benyttet af ejeren af Matrikel nr. 2. Efter sagens oplysninger, herunder forklaringen fra landinspektør Vidne 1, lægger landsretten endvidere til grund, at støttemuren på Matrikel nr. 1 mod skråningen tidligere er gået ud til omkring det af landinspektøren angivne punkt C. Endelig lægger landsretten efter forklaringen fra landinspektør Vidne 1 sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder forklarin-gen fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, til grund, at skråningen har fremstået på samme måde som den øvrige del af skråningen på Matrikel nr. 1 med samme type beplantning.
Herefter og når der henses til oplysningerne i sagen om Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte vedligeholdelse og beskæring af beplantningen og om den fær-den, der har været på skråningen, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er godtgjort, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i perioden fra 1996 og til 2019 har udøvet en råden og med en intensitet, der må anses for naturlig for en ejer efter de stedlige forhold.
6
Herefter tiltræder landsretten, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har opnået ejendomshævd over den sydlige del af det omtvistede areal.
Omkostninger til skelforretningen
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at Appellant, tidligere Sagsøger i medfør af udstykningslovens § 39, stk. 1, skal afholde de ved skelforret-ningen forbundne omkostninger.
Konklusion og sagsomkostninger
Landsretten stadfæster byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for lands-retten betale 20.000 kr. inkl. moms til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til dæk-ning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt ho-vedforhandlingens varighed. Endvidere skal Appellant, tidligere Sagsøger endeligt afholde udgiften til afhjemling i landsretten af landinspektør Vidne 1.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 20.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Appellant, tidligere Sagsøger afholder endeligt udgiften til afhjemling i landsretten af landinspektør Vidne 1.
Publiceret til portalen d. 22-04-2025 kl. 10:02
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Appellant, tidligere Sagsøger