Dom
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 27. november 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-26227/2024-VIB
Sag om tvangsadoption af Barn
Klager (Biologisk Mor)
(beskikket advokat Thomas Lorentzen)
mod
Ankestyrelsen
Yderligere parter:
Part (Biologisk far)
(beskikket advokat Anders Borregaard Vinther)
og
Barn
(advokat Maria Louise Mikkelsen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 13. maj 2024 truffet afgørelse om, at Barn frigives til adoption.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9, jf. § 2.
2
Klager (Biologisk Mor) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for ret-ten.
Klager (Biologisk Mor) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgø-relse.
Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen.
Part (Biologisk far) er enig i Ankestyrelsens påstand.
Advokaten for Barn har ikke set sig i stand til at tage stilling.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk Mor) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn ta-ler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hendes op-vækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk Mor) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.
Vi lægger om Klager (Biologisk Mor) vægt på, at det beskrives i forældrekompe-tenceundersøgelsen af 2. februar 2024, at hun er præget af basale og be-grænsede ressourcer med hensyn til sine forældrekompetencer og af en række omfattende vanskeligheder, som i det samlede billede giver an-ledning til stærk bekymring.
Hendes vanskeligheder består af nedsat begavelsesfunktionsniveau svarende til mentalt retardering, som giver generelle indlæringsvanske-ligheder af svær grad. Det beskrives videre i undersøgelsen, at Klager (Biologisk Mor) har massive personlighedsmæssige vanskeligheder i form af stærkt nedsat mentaliseringsevne, nedsat indlevelsesevne, nedsat evne til impuls- og affektregulering samt realitetstestning og nedsatte res-sourcer til at håndtere belastninger. Yderligere beskrives hun med et
3
forstyrret tilknytningsmønster med en kombination af modsatrettede undvigende og ambivalente strategier og nedsat følelsesmæssig mo-denhed.
Det konkluderes i undersøgelsen, at Klager (Biologisk Mor) ikke har de fornødne forældrekompetencer til at varetage omsorgen for Barns sundhed, udvikling og trivsel i relation til Barns følelsesmæssige sociale og kognitive udvikling. Det vurderes, at Klager (Biologisk Mor)s udviklingspotenti-ale er yderst begrænset, og der ikke foreligger realistiske behandlings-muligheder af psykologisk, psykiatrisk eller medicinsk karakter, som vil kunne påvirke muligheden for reel udvikling af forældrekompeten-cerne. Behandlingsmulighederne anses for at være udtømte i relation til forældrekompetencerne, og der vurderes ikke at foreligge realistisk mu-lighed for, at Klager (Biologisk Mor), selv med massiv støtte i hjemmet, ville kunne udvikle sin forældrekompetence i forhold til at kunne varetage den primære omsorg for Barn.
Det vurderes således i prognosevurderingen, at der ikke er realistisk mulighed for, at Klager (Biologisk Mor) kan udvikle sine ressourcer i et omfang som vil kunne have tilstrækkelig indflydelse i forhold til at øge mentali-seringsevne og forældrekompetencerne i forhold til Barn, således at hun vil kunne varetage omsorgsopgaven for Barn.
Vi lægger om Part (Biologisk far) vægt på, at han samtykker til bortadoption af Barn. Han har den 5. marts 2024 underskrevet samtykkeerklæring til bortadoption af Barn ved møde i Familieret-ten, hvor han er vejledt om retsvirkninger omkring adoption. Part (Biologisk far) har ikke del i forældremyndigheden over Barn, og hans faderskab til Barn er fastslået ved Familieretten. Han har haft et samvær med Barn.
Om Barn fremgår det, at hun anbringes i sin plejefamilie umiddel-bart efter fødslen. Hun beskrives i alderssvarende udvikling og med en sund kontakt og tilknytning til plejefamilien.
Det fremgår desuden, at Klager (Biologisk Mor) har et ældre særbarn på 6 år, der har været anbragt uden for hjemmet siden kort efter fødslen. Der er samvær en gang om måneden mellem Klager (Biologisk Mor) og hendes særbarn. Der er ingen kontakt mellem Barn og hendes halvbror. Der vurderes således ikke at være en søskenderelation, som har betydning for Barns bortadoption.
Vi henviser desuden til, at Retten i Viborg den 23. juni 2023 har stadfæ-stet Ankestyrelsens afgørelse af 25. januar 2023 om anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke med genbehandlingsfrist på 3 år.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fortsat vurderes at være opfyldt, idet det vurderes, at Klager (Biologisk Mor) på grund af begrænsede personlige res-sourcer ikke kan give Barn den tryghed, forudsigelighed, stimula-tion og støtte, som hun har brug for.
4
Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk Mor) oplyser, at hun ikke havde det godt under udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøgelsen, og at hun efterfølgende har fået konstateret betændelsesgigt, hvor hun nu er i gang med medicinsk behandling. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi oplysningerne ikke ændrer ved vores vurdering af forældreevnen. Vi finder stadig ikke, at Klager (Biologisk Mor) vil kunne udvikle sin forældreevne således, at hun inden for en nærmere fremtid vil kunne varetage omsor-gen for Barn i hjemmet.
Vi lægger vægt på, at der forinden fødslen har været iværksat støttefor-anstaltninger i form af ophold på Familieinstitution. Klager (Biologisk Mor) beskrives her som en sød kvinde, der gerne vil tage imod perso-nalets omsorg og hjælp, men ofte ses glemsom og med manglende basal viden, hvor der opstår mange misforståelse i hverdagen. Videre frem-står Klager (Biologisk Mor) umoden og uafstemt i sin kontaktform til andre perso-ner. Det vurderes, at Klager (Biologisk Mor) er så begrænset af sine iboende ud-fordringer, at hun ikke ses i stand til at varetage omsorgen for sit kom-mende barn. Hun ses over tid med så begrænset kapacitet, at det ikke vurderes realistisk, at hun kan udvikle dette til et niveau, der tilsvarer et barns behov.
Vi henviser til, at kommunen den 29. februar 2024 og den 22. marts 2024 har talt med Klager (Biologisk Mor) og partshørt hende over retsvirkninger ved adoption. Klager (Biologisk Mor) ønsker ikke at samtykke til bortadoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.
Ankestyrelsen har den 19. april 2024 vejledt Klager (Biologisk Mor) og Part (Biologisk far) om retsvirkningerne af adoption ved brev til deres advo-kater.
…”
Forklaringer
Klager (Biologisk Mor) har ikke afgivet forklaring.
Den for Klager (Biologisk Mor) beskikkede advokat har henholdt sig til de forklaringer, der er afgivet i de tidligere instanser og har oplyst, at Klager (Biologisk Mor) over for ham har oplyst, at hun nu er velmedicineret for sin betændelsesgigt, hvorfor hun også psykisk har det bedre. I forhold til hendes diabetes er der også indtrådt en bedring. Hun bor uændret sammen med sin samlever.
Part (Biologisk far) har ikke afgivet forklaring, men har henholdt sig til, hvad han har forklaret for børne- og ungeudvalget.
Parternes synspunkter
Klager (Biologisk Mor) har i alt væsentligt anført samme synspunkter som for Ankesty-relsen.
5
Det er yderligere gjort gældende, at der nu er indtrådt en bedring i hendes hel-bredsmæssige tilstand. Hun blev i forældrekompetenceundersøgelsen bedømt på et tidspunkt , hvor hun havde det skidt og var ude i nogle store svingninger. Prognosevurdering og sandsynlighedsvurdering var i forvejen usikker, og med den skete bedring er der basis for, at retten kan indhente en supplerende vurde-ring. Retten bør derfor udsætte sagen på, at sådanne supplerende oplysninger indhentes.
Ankestyrelsens repræsentant har i alt væsentligt anført samme synspunkter
som fremgår af den trufne afgørelse.
Det er yderligere anført særlig, at der foreligger en undersøgelse og andre op-lysninger med meget sikre konklusioner, og retten har da også truffet afgørelse om anbringelse på dette grundlag.
Desuden bør der henses til, at det i særlig grad vil være til bedste for barnet, at der sker bortadoption, idet fremtidsprognoserne for et adopteret barn er væ-sentligt bedre end for et anbragt barn.
Part (Biologisk far) har i det hele tilsluttet sig Ankestyrelsens synspunkter.
Den for Barn beskikkede advokat har gennemgået, at de for-melle betingelser er opfyldt og har i øvrigt ikke ønsket at tage stilling til, om der bør ske adoption.
Rettens begrundelse og resultat
Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoption i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 meddeles, hvis betingel-serne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, i bar-nets lov (tidligere § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service) er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage om-sorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal være en høj grad af sand-synlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. senest Højesterets dom af 23. august 2021 (UfR 2021.4867).
Idet Part (Biologisk far) har tilsluttet sig påstanden om bortadoption, skal ret-ten alene bedømme sagen ud fra Klager (Biologisk Mor)s evner til at varetage omsorgen for Barn.
Retten lægger i så henseende vægt på de samme oplysninger og omstændighe-der, som Ankestyrelsen har anført vedrørende bedømmelsen af Klager (Biologisk Mor)s
6
evner og muligheder for fremadrettet at tage vare på Barns opvækst og triv-sel, herunder særlig forældrekompetenceundersøgelsen af 2. februar 2024.
Retten bemærker, at der efter forældrekompetenceundersøgelsen foreligger en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk Mor) ikke kan varetage omsorgen for Barn, og at hun ej heller kan nå at udvikle sig i takt med, at Barns behov ændrer sig.
Det bemærkes, at det ved rettens dom af 23. juni 2023 er fastslået, at betingel-serne for anbringelse i medfør af serviceloven, nu barnets lov, er opfyldt, og at denne afgørelse ikke er anfægtet.
Idet der således som også anført af Ankestyrelsen foreligger en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk Mor) uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, finder retten, at væsentlige hensyn til Barn, særlig med hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst, taler for, at adoption er bedst for hende.
Alternativet til en adoption vil være, at hun med høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt.
Retten finder derfor, at betingelserne for adoption uden Klager (Biologisk Mor)s samtykke er opfyldt, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3.
Retten tager derfor Ankestyrelsens påstand til følge.
THI KENDES FOR RET:
Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 13. maj 2024 om frigivelse til adoption af Barn.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 27-11-2024 kl. 11:00
Modtagere: Anden Part (Biologisk far), Klager (Biologisk Mor), Advokat (H) Anders Borregaard Vinther, Advokat (H) Thomas Lorentzen, Advokat (L) Maria Louise Mikkelsen, Modpart Ankestyrelsen