Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om tvangsadoption

Vestre LandsretCivilsag2. instans5. september 2025
Sagsnr.: 1240/25Retssagsnr.: BS-62989/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-62989/2024-VLR
Sagstype
Adoption
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1240/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMaria Louise Mikkelsen; PartsrepræsentantAnders Borregaard Vinther; Rettens personaleHenrik Estrup; PartsrepræsentantCecilie Mørch Vinther; Rettens personaleLars Christensen; Rettens personaleKristian Torp; PartAnkestyrelsen; PartsrepræsentantThomas Lorentzen

Dom

Ankedom familieretlig sag

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 5. september 2025

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-62989/2024-VLR

(9. afdeling)

Klager (Biologisk Mor)

(beskikket advokat Thomas Lorentzen)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Cecilie Mørch Vinther)

Yderligere parter:   

Part (Biologisk far)   

(beskikket advokat Anders Borregaard Vinther)

og   

Barn

(beskikket advokat Marie Louise Mikkelsen)

Retten i Viborg har den 27. november 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-26227/2024-VIB).

Landsdommerne Lars Christensen, Henrik Estrup og Kristian Torp (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

2

Appellanten, Klager (Biologisk Mor), har gentaget sin påstand for byretten om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse af 13. maj 2024 om bortadoption uden samtykke af hendes datter Barn.

Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet.

Part (Biologisk far) har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

Den beskikkede advokat for Barn har ikke nedlagt en påstand under ankesagen.

Supplerende oplysninger

Ankestyrelsen har afgivet en supplerende redegørelse af 23. juli 2025 og i den forbindelse fremlagt børnefaglig undersøgelse af 14. marts 2024 og statusunder-søgelse vedrørende støttet samvær for perioden februar til juni 2024.

Forklaring

Klager (Biologisk Mor) har afgivet forklaring.   

Klager (Biologisk Mor) har forklaret, at hun bor sammen med sin kæreste, Person, som hun har været sammen med i ca. 2½ år. Hun lever af førtidspension og har for tiden ikke noget arbejde. Hendes behandling for diabetes går godt. Hun har også en betændelsessygdom, som giver smerter i leddene. Medicinen mod denne sygdom er ved at blive justeret. Hun har fået en yderligere sygdom, som hedder Sygdom. Det er en Sygdom, men hun ved ikke så meget om den. Hun har ikke set sin søn Søsken, der er 7 år, siden den 2. februar 2025. Han har været anbragt, siden han blev født. Han har nogle udfordringer. Under graviditeten med Barn havde hun ophold på Familieinstitution. Opholdet hjalp ikke på hendes forældrekompetencer. Det skyldtes, at hun ikke deltog i undervisnin-gen. Det havde hun ikke lyst til, da hun fandt ud af, at barnet alligevel skulle anbringes hos en anden familie. Hun gik også til mange behandlinger på syge-huset på grund af sin diabetes. Hun er ikke enig i konklusionerne i forældre-kompetenceundersøgelsen. Undersøgelsen blev foretaget på et tidspunkt, hvor hendes diabetes ikke var under kontrol, og hvor hendes betændelsestilstand ikke var diagnosticeret endnu. Hun mener, at det har påvirket konklusionerne i undersøgelsen. Hun har haft månedlige samvær med Barn indtil sommerfe-rien 2024. Hun har søgt Familieretshuset om samvær med Barn efter foræl-dreansvarslovens § 20 a. Det er der en verserende sag om.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

3

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, herunder om udviklingen i Klager (Biologisk Mor)s sygdomsfor-hold, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten stadfæster derfor byret-tens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 05-09-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appellant Klager (Biologisk Mor), Anden part Part (Biologisk far), Indstævnte Ankestyrelsen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1240/25
Rettens sags nr.: BS-62989/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i ViborgVIB
DDB sags nr.: 1239/25
Rettens sags nr.: BS-26227/2024-VIB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.