Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster byrettens afgørelse, således at indkærede A/S skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade som kærende pådrog sig under øvelse, hvorefter sagen skal fortsætte ved byretten

HøjesteretCivilsag3. instans26. september 2025
Sagsnr.: 465/25Retssagsnr.: BS-62638/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-62638/2024-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
465/25
Sagsdeltagere
Rettens personalePeter Mørk Thomsen.; Rettens personaleHanne Schmidt; Rettens personalePoul Dahl Jensen; PartsrepræsentantJesper Ravn; Rettens personaleJan Schans Christensen; PartsrepræsentantAnne Katrine Bay; Rettens personaleOliver Talevski

Dom

Kendelse (BA054)

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 26. september 2025

Sag BS-62638/2024-HJR

(1. afdeling)   

Kærende, tidligere Indkærede

(advokat Anne Katrine Bay, beskikket)

mod

Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S

(advokat Jesper Ravn)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding den 22. marts 2023 (BS-30323/2021-KOL) og af Vestre Landsrets 8. afdeling den 15. august 2024 (BS-52628/2023-VLR).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen og Peter Mørk Thomsen.

Påstande

Kærende, tidligere Indkærede, har nedlagt påstand om, at Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S, skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, han pådrog sig ved livbådsøvelsen den 16. august 2016, hvorefter sagen skal fort-sætte ved byretten.

Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er for Højesteret afgivet forklaring af Vidne og supplerende forkla-ring af Kærende, tidligere Indkærede.

2

Vidne har forklaret bl.a., at han har en afsluttende maskinmesteruddan-

nelse. Han var vedligeholdelseschef på Boreplatform fra 2016 til 2018 og platformchef fra 2018 til 2021.   

Han deltog helt sikkert i mødet aftenen inden øvelsen i 2016. Hver dag kl. 17 holdt ledelsen nemlig et møde, hvor de gennemgik, hvad der skulle ske dagen efter. Han husker ikke mødet dagen før øvelsen, men det havde været naturligt, at de der havde talt om øvelsen. Han husker således heller ikke, om Kærende, tidligere Indkærede deltog i mødet, eller om Kærende, tidligere Indkærede sagde fra over for øvelsen på mø-det.

Han kan tydeligt huske selve øvelsen, da han efterfølgende tænkte meget på den på grund af ulykken.

Da der blev gjort klar til øvelsen, talte de om sikkerheden ved at gennemføre øvelsen. Alle sæder i båden havde ryggen mod faldretning undtagen kaptajn-sædet, hvorfra man kunne styre båden, når den ramte vandet. Dette var ander-ledes fra de både, han havde erfaringer med fra Mærsk.

Livbåden var lukket, og andre kunne ikke se ind til dem, da de var steget om-bord. De var i hvert fald tre personer i livbåden. Han kan ikke huske, om der var en fjerde person. Da de var inde i livbåden i forbindelse med øvelsen, fore-slog han, at Kærende, tidligere Indkærede satte sig i et andet sæde end kaptajnsædet. Han havde en dårlig fornemmelse omkring kaptajnsædet. Han havde hørt, at kap-tajnsædet var blevet modificeret, da der var sket skader. Men Kærende, tidligere Indkærede ville sidde i kaptajnsædet, da det var proceduren.

Kaptajnsædet er designet til, at man hurtigt skal kunne komme væk fra platfor-men, når man rammer vandet. Men praktisk er det ikke relevant på grund af den måde, båden lander på. Der er rigelig tid til at flytte sig over i kaptajnsædet, når der er kommet ro på båden efter landingen. Kaptajnsædet skal rejses op ef-ter landing, for at båden kan styres. Han kan ikke huske, hvem der gjorde det. Han mente, at det kunne gøres af én person. Han kan ikke huske, om det var nødvendigt at træde ud af sædet for at rejse det op.

Kærende, tidligere Indkærede har supplerende forklaret bl.a., at han ikke tidligere har deltaget i øvelser med frit fald med livbåde, udover på et kursus, hvor båden kun faldt fem meter ned. Når man simulerer øvelsen, går man normalt ikke ned i båden.

Han kan ikke huske, at Vidne foreslog, at han satte sig et andet sted end i kaptajnsædet. Til mødet dagen inden øvelsen sagde han fra og stillede spørgs-målstegn ved proceduren og øvelsen, men fik at vide, at ”det var sådan det var” . Han ville formentlig ikke have sagt ja, hvis Vidne havde foreslået, at han satte sig et andet sted. Man afviger ikke fra proceduren i sidste sekund.

3

Hvis man gjorde det, skulle man have holdt et møde herom og involveret plat-formchefen.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Kærende, tidligere Indkærede arbejdede i 2016 som konstruktionschef i Indkærede A/S, tidligere Kærende A/SBoreplatform i Nordsøen. Den 16. august 2016 deltog han i en livbådsøvelse med et såkaldt live launch, hvor livbåden blev søsat fra bore-platformen ved et frit fald på ca. 45 meter, før den ramte havoverfladen med forenden først. Baggrunden for livbådsøvelsen var, at Arbejdstilsynet havde på-talt, at der ikke var sket sejlads med livbådene siden 2010. Under det frie fald sad Kærende, tidligere Indkærede i kaptajnsædet, der som det eneste sæde vendte i faldretnin-gen, dvs. med front mod havet. De tre øvrige besætningsmedlemmer, der del-tog i øvelsen, sad i bagudvendte sæder, dvs. med ryggen mod havet. Efter øvel-sen fik Kærende, tidligere Indkærede nakkesmerter og blev efterfølgende sygemeldt. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.   

Kærende, tidligere Indkærede anlagde sag mod sin arbejdsgiver (nu Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S) med krav om er-statning efter erstatningsansvarsloven for tab mv. ud over den erstatning, han er berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven. For byretten var difference-erstatningen opgjort til ca. 3 mio. kr.

Spørgsmålet om Indkærede A/S', tidligere Kærende A/S erstatningsansvar for ulykken er udskilt til særskilt be-handling, jf. retsplejelovens § 253.   

Ansvarsnormen

Udgangspunktet for bedømmelsen af arbejdsgiverens ansvar i anledning af er-statningskrav efter erstatningsansvarsloven er den almindelige culparegel. Cul-pabedømmelsen skal foretages i lyset af de forpligtelser, som arbejdsgiveren har efter arbejdsmiljølovgivningen.

Det følger af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren bl.a. skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Efter offshoresikkerhedsloven skal arbejds-giveren sørge for bl.a., at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt (”As Low As Reasonably Practicable” , ALARP-princippet).

Ved vurderingen af de krav, der kan stilles til arbejdsgiverens agtpågivenhed, må der lægges vægt på bl.a. handlingens farlighed, handlingens skadeevne og muligheden for at undgå skade.

4

Den konkrete sag

Kærendes, tidligere Indkærede skade opstod i forbindelse med, at livbåden ramte vandet efter et frit fald på 45 meter. Højesteret finder, at søsætningen af båden med et frit fald fra en sådan højde indebar fare for personskade.

Der var tale om en øvelse og ikke en aktuel nødsituation, og efter oplysningerne i sagen lægger Højesteret til grund, at det ikke var nødvendigt for at teste livbå-dens sødygtighed at gennemføre øvelsen ved at søsætte båden ved et frit fald fra boreplatformen. Det var heller ikke nødvendigt, at Kærende, tidligere Indkærede sad i det fremadvendte kaptajnsæde under det frie fald, idet han efter det oplyste kunne være placeret i et af de bagudvendte sæder som de andre besætningsmedlem-mer, der ikke kom til skade under øvelsen.

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S ikke har identificeret, vurderet og nedbragt de sikkerhedsmæssige risici så meget, som det var rime-ligt praktisk muligt. Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S har derfor handlet ansvarspådragende og er således erstatningsansvarlig for Kærendes, tidligere Indkærede skade.

Konklusion og sagsomkostninger

Højesteret stadfæster byrettens afgørelse.

Efter sagens resultat for Højesteret skal Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S betale sagsomkostninger for landsretten til Kærende, tidligere Indkærede med 150.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Kærende, tidligere Indkærede er for Højesteret meddelt fri proces, og statskassen skal derfor til-kendes omkostninger for sagens behandling ved Højesteret. Sagsomkostnin-gerne for Højesteret fastsættes til 281.500 kr., hvoraf 150.000 kr. er til dækning af advokatudgifter, og 131.500 kr. er til dækning af de retsafgifter, der skulle have været betalt, hvis der ikke havde været fri proces, jf. retsplejelovens § 332.   

Sagsomkostninger for byretten skal fastsættes i forbindelse med sagens ende-lige afgørelse.

THI BESTEMMES:  

Byrettens afgørelse stadfæstes, således at Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S skal anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som Kærende, tidligere Indkærede pådrog sig ved liv-bådsøvelsen den 16. august 2016, hvorefter sagen skal fortsætte ved byretten.

I sagsomkostninger for landsretten skal Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S betale 150.000 kr. til Kærende, tidligere Indkærede.   

I sagsomkostninger for Højesteret skal Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S betale 281.500 kr. til statskassen.   

5

De ikendte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af denne kendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 26-09-2025 kl. 12:00

Modtagere: Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S, Kærende, tidligere Indkærede, Advokat (H) Anne Katrine Bay, Advokat (H) Jesper Ravn

Domsresume

Højesteret - Om arbejdsgivers erstatningsansvar for arbejdsskade

Om arbejdsgivers erstatningsansvar for

arbejdsskade

Arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for arbejdsulykke i forbindelse med livbådsøvelse på boreplatform

Sag BS-62638/2024-HJR

Kendelse afsagt den 26. september 2025

Kærende, tidligere Indkærede

mod

Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S

Kærende, tidligere Indkærede arbejdede i 2016 som konstruktionschef i Indkærede A/S, tidligere Kærende A/SBoreplatform i Nordsøen. Den 16. august 2016 deltog han i en livbådsøvelse med et såkaldt live launch, hvor livbåden blev søsat fra boreplatformen ved et frit fald på ca. 45 meter, før den ramte havoverfladen med forenden først. Baggrunden for livbådsøvelsen var, at Arbejdstilsynet havde påtalt, at der ikke var sket sejlads med livbådene siden 2010. Under det frie fald sad Kærende, tidligere Indkærede i kaptajnsædet, der som det eneste sæde vendte i faldretningen, dvs. med front mod havet. De tre øvrige besætningsmedlemmer, der deltog i øvelsen, sad i bagudvendte sæder, dvs. med ryggen mod havet. Efter øvelsen fik Kærende, tidligere Indkærede nakkesmerter og blev efterfølgende sygemeldt. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade efter

arbejdsskadesikringsloven.

Kærende, tidligere Indkærede anlagde sag mod sin arbejdsgiver (nu Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S) med krav om erstatning efter erstatningsansvarsloven for tab mv. ud over den erstatning, han var berettiget til efter arbejdsskadesikringsloven. Spørgsmålet om Indkærede A/S', tidligere Kærende A/S erstatningsansvar for ulykken var udskilt til særskilt behandling.

Højesteret udtalte, at udgangspunktet for bedømmelsen af arbejdsgiverens ansvar i anledning af erstatningskrav efter erstatningsansvarsloven er den almindelige culparegel. Culpabedømmelsen skal foretages i lyset af de forpligtelser, som arbejdsgiveren har efter arbejdsmiljølovgivningen. Ved vurderingen af de krav, der kan stilles til arbejdsgiverens agtpågivenhed, må der lægges vægt på bl.a. handlingens farlighed, handlingens skadeevne og muligheden for at undgå skade.

Kærendes, tidligere Indkærede skade opstod i forbindelse med, at livbåden ramte vandet efter et frit fald på 45 meter. Højesteret fastslog, at søsætningen af båden med et frit fald fra en sådan højde indebar fare for personskade.

Der var tale om en øvelse og ikke en aktuel nødsituation, og efter oplysningerne i sagen lagde Højesteret til grund, at det ikke var nødvendigt for at teste livbådens sødygtighed at gennemføre øvelsen ved at søsætte båden ved et frit fald fra boreplatformen. Det var heller ikke nødvendigt, at Kærende, tidligere Indkærede sad

i det fremadvendte kaptajnsæde under det frie fald, idet han efter det oplyste kunne være placeret i et af de bagudvendte sæder som de andre besætningsmedlemmer, der ikke kom til skade under øvelsen.

Under disse omstændigheder fastslog Højesteret, at Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S ikke havde identificeret, vurderet og nedbragt de sikkerhedsmæssige risici så meget, som det var rimeligt praktisk muligt. Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S havde derfor handlet ansvarspådragende og var således erstatningsansvarlig for Kærendes, tidligere Indkærede skade.  

Landsretten var kommet til det modsatte resultat.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 465/25
Rettens sags nr.: BS-62638/2024-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 464/25
Rettens sags nr.: BS-52628/2023-VLR
Anket
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 463/25
Rettens sags nr.: BS-30323/2021-KOL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb